Indkomståret 2019
Skattestyrelsen har ikke godkendt udbetaling af skattekredit på 164.028 kr. af underskud fra afholdte omkostninger på 745.584 kr. til udvikling af H1 Software Development Kit, jf. ligningslovens § 8 X, da Skattestyrelsen ikke har anset omkostningerne for at være forsøgs- og forskningsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at udgifter medgået til udvikling af H1 Software Development Kit anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, ligesom Landsskatteretten finder, at selskabet er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af fradraget efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 og 4, herunder hvilke udgifter der konkret kan henføres til udviklingen, samt opgørelsen af skattekreditten efter ligningslovens § 8 X.

Indkomståret 2020
Skattestyrelsen har ikke godkendt udbetaling af skattekredit på 444.829 kr. af underskud fra afholdte omkostninger på 2.021.950 kr. til udvikling af H1 Software Development Kit, jf. ligningslovens § 8 X, da Skattestyrelsen ikke har anset omkostningerne for at være forsøgs- og forskningsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke godkendt forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, på 30 % af omkostningerne på 2.021.950 kr., svarende til 606.585 kr. i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har genopkrævet udbetalt skattekredit på 444.829 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at udgifter medgået til udvikling af H1 Software Development Kit anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, ligesom Landsskatteretten finder, at selskabet er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af fradraget efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 og 4, herunder hvilke udgifter der konkret kan henføres til udviklingen, samt opgørelsen af skattekreditten efter ligningslovens § 8 X.

Faktiske oplysninger
H1 ApS med CVR-nr. […] (herefter benævnt selskabet) blev startet den [dato] 2017. Selskabet er registreret med branchekode "581100 Udgivelse af bøger", og formålet er at "udbyde e-bøger med tekst og lyd, herunder i abonnementsform, og hermed beslægtet virksomhed".

Selskabet blev den [dato] 2021 solgt til G1 ApS, der nu ejer 100 % af selskabet.

Ifølge selskabet er der i indkomstårene 2019 og 2020 afholdt omkostninger til forsøg- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B på henholdsvis 1.028.848 kr. og 2.021.950 kr. 

De omhandlede omkostninger vedrører udviklingen af "H1 Software Development Kit", der ifølge selskabet er en færdig "plug’n play" løsning med et komplet børnebogsunivers til streamingtjenester. 

Selskabets stifter, A, har oplyst, at selskabet i første omgang ville udvikle deres egen app, men ændrede forretningsmodel og udviklede i stedet for en færdig "plug’n play" løsning, der kunne integreres i en streamingtjenestes eksisterende platform. De opfandt derfor deres eget filformat og lyd- og e-bogslæser.

Produktet blev solgt til G2, G3 i Land Y1 og G4 i Danmark og Land Y2. Selskabet blev herefter solgt til G1.

Selskabets stifter har oplyst, at udviklingsomkostningerne er anvendt til lønninger og eksterne softwareudviklere. 

Under sagens behandling hos Skattestyrelsen har selskabet fremlagt kontoudtog for perioden 7. januar 2020 til 31. december 2020 for konto "1320 Udviklingsomkostninger", der omfatter posteringer til "[…]", "[…]" og "lønninger" på i alt 2.021.950 kr. For perioden 8. januar 2019 til 31. december 2019 er der ifølge konto "1320 Udviklingsomkostninger" afholdt udgifter til "[…]" "[…]", "[…]" samt "udvikling til driften" på i alt 1.028.847,75 kr.  Ifølge selskabets årsregnskab for 2020 fremgår under resultatopgørelsen, at der er afholdt produktionsomkostninger i henholdsvis 2020 og 2019 på 2.021.950 kr. og 1.028.848 kr. Af note 4 fremgår, at det vedrører forsknings- og udviklingsomkostninger.

Selskabets stifter har oplyst følgende om produktet:

"
(…)

Afspiller til lyd- og ebøger
Hjørnestenen i H1 var vores afspiller. Når børnene havde valgt en bog, skulle de have en moderne og tidssvarende oplevelse, som Netflix, Youtube og alle de andre streamingtjenester har defineret og sat barren for:

• Afspilning af indhold skal starte indenfor ganske få sekunder
• Afspilleren skal huske hvor du kom til sidst og fortsætte derfra næste gang
• Det skal være muligt at downloade indhold til offline brug
• Det skal være let og hurtigt at spole

I forhold til at streame bøger, ønskede vi desuden at forbedre oplevelsen, i forhold til eksisterende voksenbogstjenester, ved at:

• Genoplive lyt&læs fra gamle dage, hvor man sad med sin walkman og lyttede, samtidig med at man bladrede i den tilhørende bog når man hørte det magiske "driiiiing". Altså hvor bog og lyd smelter sammen til én oplevelse.
• Gøre det muligt at zoome ind på indholdet, for fuldt at kunne nyde de flot illustrerede Børnebøger

Fra distributører af e-bøger og lydbøger blev vi desuden mødt med krav om:

• Kryptering af bøger på brugernes enheder

Baggrundsviden omkring e- og lydbøger
De to mest gængse og sædvanlige formater, der benyttes i forbindelse med e-bøger er:

• PDF: Format udviklet af Adobe til præsentation af dokumenter. Indeholder kun tekst og billeder - og således ingen mulighed for lyd.
• EPUB: En åben, teknisk standard for, hvordan man pakker tekst, billeder og lyd sammen i én fil, beregnet til læsning på computere, tablets og smartphones. Baseret på HTML, CSS og Javascript.

Lydbøger består af én eller flere lydfiler. Enten som en selvstændig lydbog eller som en del af en EPUB-fil.

Langt de fleste børnebøger findes både som e-bog og lydbog. I nogle tilfælde har forlagene udgivet dem samlet i EPUB-formatet under ét ISBN-nummer, hvor man altså både kan læse og lytte til bogen. I andre tilfælde er e- og lydbøgerne udgivet hver for sig under separate ISBN-numre, typisk i PDFformat for e-bogen og som en lydfil for lydbogen.

H1s mål
Vi ønskede at give børnene og deres forældre en homogen oplevelse af at læse bøger. Uanset hvilket format bøgerne var i, og uanset om forlagene havde besluttet sig for at udgive e- og lydbog hver for sig, og i hvilket format. Og gerne smelte lyd- og ebog sammen til en lyt&læs oplevelse, hvor lyden automatisk følger teksten - og bogen også selv bladrer når lyden bevæger sig videre til næste side - så selv små børn får den fulde oplevelse. Altså en markant ændring fra den måde, hvorpå brugerne sædvanligvis læser deres digitale bøger.

Tilgang
I første omgang forsøgte vi at finde eksisterende løsninger, der kunne håndtere vores krav til afspilleren. På baggrund af vores talrige eksperimenter med allerede eksisterede løsninger kunne vi konkludere, at der ikke fandtes standardløsninger, der kunne håndtere både PDF og EPUB-filer. Ingen af løsningerne levede op til de kvalitetskrav som vi mente var nødvendige. Der var behov for en markant forbedret løsning.

Vi arbejdede igennem flere måneder med softwarehuset G5 Ltd. i Land Y3, der havde udviklet en EPUB-læser i C++, der kunne benyttes i både iOS og Android ([X] SDK). Vi havde valgt at udvikle i crossplatform værktøjet Xamarin, og fik overtalt G5 til at udvikle en Xamarin-udgave af [X] SDK’et. Desværre blev kvaliteten af visningen af bøgerne aldrig god nok til at vi kunne bruge løsningen. Vi sendte eksempler på EPUB-filer til G5, samt screenshots af hvordan vi forventede de skulle vises, og fik løst nogle af de mest graverende fejl, men resultatet blev aldrig tilfredsstillende i forhold til at bruge det som hjørnestenen i et kommercielt produkt.

Der var desuden nogle grundlæggende og strukturelle problemer med EPUB-formatet i forhold til streaming:
• En EPUB-fil er en afart af zip-formatet, med en bestemt opbygning og krav til komprimeringsformat. Det har den uheldige bivirkning, at brugeren er nødt til at hente hele EPUB-filen ned på enheden, før den kan pakkes ud og den første side overhovedet kan vises. Derfor oplevede brugerne at det tog lang tid fra de trykkede på en bog til den blev åbnet og vist på skærmen.
• EPUB-formatet er et åbent format, hvor man populært sagt kan vælge at implementere hvilke dele man ønsker. På daværende tidspunkt havde den bedste EPUB-læser en dækning af features på cirka 50%. Det var derfor ganske vanskeligt at finde én EPUB-læser, som fungerede godt med alle typer af EPUB-filer.

PDF-formatet viste sig at give nogle af de samme udfordringer. Der fandtes dog modne PDF-læsere, som vi godt kunne have integreret i H1, men de led af samme problem som EPUB-formatet i forhold til streaming; nemlig at hele PDF-filen skulle være downloadet på enheden for at kunne vise den første side.

Desuden var det svært at skabe en homogen læse-oplevelse ved brug af to forskellige læsere.

Det var nødvendigt med et teknologisk fremskridt, så vi måtte "tænke ud af boksen". Vi indså, at vi måtte skabe vores eget format til streaming af lyd- og ebøger. Et format der - i modsætning til de allerede eksisterende formater - tillod os at indfri alle vores ønsker til en digital børnebogsoplevelse.

Streamingformat for lyt&læs bøger
Ebog
Første udfordring var at finde en måde at streame EPUB- og PDF-filer til brugernes enheder, uden at det resulterede i lange loadtider i app’en.

Første trin var at teste en lang række EPUB-læsere på Windows og Mac, for at finde den læser, der gav den bedste visuelle kvalitet af et repræsentativt udvalg af børnebøger. Her faldt valget på iBooks på Mac.

Dernæst forsøgte vi at tage screenshots af de individuelle sider i iBooks og præsentere dem på en tablet. Kvaliteten var god og bøgerne fik endelig den kvalitet på en tablet, som vi havde drømt om. Vi eksperimenterede med komprimering af billederne, til vi fandt balancen mellem et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau, men samtidig den mindst mulige filstørrelse.

Næste udfordring var at det vær svært at få iBooks til at undlade en pæn margin på bøgerne, hvilket gjorde at siderne blev ret små på tablets - og specielt telefoner. Vi forsøgte derfor at skrive kode til automatisk at fjerne unødvendige kanter og margin på siderne, dels for at reducere filstørrelsen, og dels for at vise siderne størst muligt på en tablet. Dette gjorde dog at nogle sider blev beskåret mere end andre, og derfor "hoppede" teksten når man bladrede imellem dem. For eksempel en side der kun indeholdt ganske lidt tekst, hvor hele "det hvide område i bunden" derfor blev skåret væk og siden derefter blev "blæst op" i maksimal størrelse på en tablet. Det løste vi ved at identificere margin på alle sider og til slut croppe dem med det størst mulige aggregerede område for alle marginer.

Med den nye opsplitning af ebøgerne i individuelle sider, kunne vi nu nøjes med at loade ét JPG-billede på 80 Kb når brugeren åbnede en bog, i stedet for en hel EPUB-fil på 20 Mb, hvilket gav en oplevelse af at bogen var klar med det samme. Altså et markant fremskridt i brugervenlighed for den enkelte bruger.

Vi stod dog med en udfordring når brugeren bladrede i bøgerne, hvor der gik nogle hundrede millisekunder før den næste side blev hentet og vist, hvilket gjorde at den lækre streamingoplevelse forsvandt, når der blev vist en loading-spinner på siden, mens vi hentede den næste side. Vi eksperimenterede med forskellige image-viewers på Android og iOS, som automatisk kunne preloade næste og forrige billede, men kunne ikke bruge nogle af disse, da vores billeder var krypterede for at leve op til forlagenes krav. De mislykkede forsøg mundede ud i, at vi måtte udvikle vores egen preload og cachingsystem, hvor billederne blev dekrypteret i memory.

I forhold til PDF-filer valgte vi at rasterize dem til billeder, som gjorde at vi endte med et fælles format på tværs af EPUB- og PDF-filer. Vi stødte dog igen ind i udfordringer omkring margin på PDF-filer, hvor nogle indeholdt beskæringsmærker til print, nogle allerede var beskåret, og nogle var i høj-format og andre var i bred-format. Vi udviklede derfor et backend værktøj, hvor vores redaktører kunne uploade og beskære PDF-filer, fjerne sider og kombinere to høj-format sider til én bred-format side.

Lydbog
Med lyd stod vi med nogle af de samme udfordringer som med EPUB-filer; nemlig at vi ofte fik én stor lydfil for en bog, hvilket kunne være alt fra nogle få megabytes til flere hundrede megabytes.

Vi eksperimenterede med standard tjenester til streaming af audio, såsom Azure Media Services, men løb ind i problemer med at vi ikke kunne gemme og afspille filerne offline på ældre version af iOS. Det var en udfordring, fordi mange børne-tablets er aflagte voksen-tablets, der er blevet lidt for gamle og sløve, og derfor ikke nødvendigvis kører (eller kan køre) de seneste versioner af iOS.

Vi blev derfor nødt til selv at finde en måde at streame lyd til enhederne, hvor vi kunne nøjes med en lille mængde data for at få bogen til at afspille hurtigst muligt, samtidig med at vi overholdt forlagenes krav til kryptering - og stadig gav mulighed for at afspille bogen offline.

Vi kom på den idé at klippe lydfilerne op i mindre bidder, lidt ala den måde vi klippede ebøgerne op i individuelle sider. På den måde kunne vi downloade små lydbidder, efterhånden som der var behov for dem. Ved test på tablets og mobiltelefoner gav det dog en træls oplevelse, da der kom en ganske kort pause på nogle få hundrededele af et sekund, når vi skiftede fra den ene lille lydfil til den anden, som ødelagde oplevelsen for lytteren.

Efter at have eksperimenteret med forskellige lydformater og afspillere, som ikke gav de ønskede forbedringer, fandt vi på at forsøge at identificere naturlige pauser i lydfilen og så dele lydfilerne midt i de pauser, i stedet for blot at dele lydfilerne op i lige store klumper af ét minuts varighed. Denne teknik gav en klar forbedring og man bemærkede nu ikke længere skiftet fra én lydfil til en anden.
Ved samme lejlighed normaliserede vi lydniveauet i samtlige lydfiler, baseret på EBU R 128, så alle bøger havde samme opfattede volumen og derfor lød "lige højt". Dermed undgik vores brugere den kendte oplevelse af at være nødt til at skrue op/ned for lyden, når man skifter mellem forskellige former for lyd.

Vores metode til identificering af pauser i lydfilerne havde dog det problem at den ikke virkede, når der ikke var stille perioder i lydfilerne, f.eks. hvis der gennem en bog blev spillet baggrundsmusik.
Derfor var der pludselig bøger, der igen var lang tid om at loade, fordi lydfilen ikke var delt op i små bidder. Værre var dog, at det kunne få en enhed til at crashe, da dekryptering og afspilning af en stor lydfil i memory kunne risikere at få en enhed til at løbe tør for hukommelse. Vi løste det ved at lave en multi-pass analyse af lydfilerne, som først ledte efter helt stille perioder og derefter perioder med lav baggrundsmusik. Det var nærmest umuligt for brugerne reelt at høre skiftet mellem lydfiler, selvom der var en svag baggrundsmusik.

Sammenkobling af e- og lydbog
For at bøgerne selv kunne bladre og følge lyden, kodede vi vores egen editor til at skabe metadata om sammenhængen mellem lyd og sider, så der for hver side blev angivet den tilhørende periode i lydfilerne.

I app’en kunne vi nu visuelt præsentere en afspiller, der mindede utrolig meget om en almindelig videoafspiller, med "billede og lyd", hvor man kunne starte/pause afspilning, spole frem og tilbage via en progressbar, swipe frem og tilbage i siderne mens lyden automatisk fulgte med, downloade bogen til offline og afspille på ferien uden WiFi.

Vores egen afspiller opfyldte alle krav til både en moderne streamingoplevelse, forlagenes krav om kryptering, samt vores egne mål om en ægte lyt&læs oplevelse.

Fra crossplatform til native
Undervejs måtte vi desværre sande, at vores satsning på Xamarin ikke havde båret frugt.

Vi havde til fulde opnået målet om at komme hurtigt ud over stepperne, og vi havde til dels opnået målet om at minimere antallet af kodetimer og -platforme, men stod med en seriøs udfordring omkring launchtider og performance.

Overhead fra load af Xamarin og Mono runtime gjorde desværre app’en sløv, og vi oplevede udfordringer med for højt memoryforbrug på lowend Android enheder. Vi tog derfor beslutningen om en fuldstændig omskrivning af hele koden til ren native kode på både iOS (Zwift i Xcode) og Android (Java i Android Studio). Det gav en klar forbedring i brugeroplevelsen, meget lavere memoryforbrug og væsentligt bedre styr på load og unload af ressourcer.

(…) "

Selskabets stifter har videre oplyst, at selskabet har modtaget to bevillinger på støtte fra G6 fra "[…]" og "[…]".

Der er til brug for sagen den 22. marts 2024 afgivet syn- og skønsrapport ved Byretten BS-[…]. Skønsmanden var [navn udeladt]. Af syn- og skønsrapporten fremgår følgende:  

"(…)

Spørgsmål fra rekvirenten

Spørgsmål 1:

1.       Hvilke begrænsninger er der ved EPUB-filformatet?

1.1 Ville H1 kunne opnå deres mål ved brug af EPUB-filformatet?

Svar på spørgsmål 1:

EPUB er primært designet til tekstbaserede bøger og standard afvikling af interaktivt indhold. Nogle e-bogsafspillere kan have problemer med at læse EPUB-formatet og det kan være svært at få et godt flow i afspildning.

Svar på spørgsmål 1.1:

Nej, oplevelsen med EPUB ville ikke være den samme, som er opnået med H1 SDK. EPUB filer betragtes ligeledes som ikke beskyttede.

Spørgsmål 2:

2. Hvilke begrænsninger er der ved PDF-filformatet?

2.1 Ville H1 kunne opnå deres mål ved brug af PDF-filformatet?

Svar på spørgsmål 2:

PDF-formatet er ikke velegnet til at afspille lyd, video og animationer.

Svar på spørgsmål 2.1:

Nej, oplevelsen med PDF ville ikke være den samme, som er opnået med H1 SDK

Spørgsmål 3:

3. Er brugen af EPUB og PDF til udgivelse af e-bøger at anse for sædvanligt?

Svar på spørgsmål 3:

Ja, både EPUB og PDF almindelige formater til e-bøger.

Spørgsmål 4:

4. Hvordan når man frem til den konklusion, at det er nødvendigt at skabe sit eget filformat?

4.1 Ville man skabe sit eget filformat, hvis der var andre lettere og mere effektive metoder til at opnå samme resultat?

4.2 Kan skønspersonen beskrive potentielle usikkerhedsmomenter forbundet med udviklingen af nyskabende software?

Svar på spørgsmål 4:

Man skaber sit eget filformat, for at nå det ønskede mål i forhold til:

1. At kunne nå målgruppen med den forretnings idé man har.

2.       Man kan løbende tilpasse filformatet og dermed nå nye mål.
3.       Man er ikke afhængig af andre formater eller leverandører.

Svar på spørgsmål 4.1:

Nej, hvis man laver sit eget filformat har man som udgangspunkt en større opgave i forbindelse med softwareudvikling.

Svar på spørgsmål 4.2:

Nyskabende software er innovativ og banebrydende på en eller anden måde. Det kan være software, der løser et problem på en ny måde, eller software, der giver brugerne en helt ny oplevelse.

Softwareudvikling består typisk af Kravspecifikation, Design, Implementering, Test, Vedligeholdelse. Hver fase håndteres typisk af forskellige personer og hvis man i kravsspecifikationen arbejder med nyskabende software er der større risiko for, man ikke rammer det ønskede i første version.

Det kan betyde man kan blive nødt til at ændre i kravsspecifikationen, som typisk påvirker alle efterfølgende faser. Det kan resultere i længere leveringstid og højere omkostninger.

Spørgsmål 5:

5. Fandtes der - på tidspunktet for udviklingen af H1s afspiller til lyd- og ebøger - andre afspillere til lyd- og ebøger, der kunne indfri H1s mål, som er beskrevet i dokumentet "Beskrivelse af H1"?

5.1 Bidrager udviklingen af den pågældende lyd- og ebogs-læser til viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for branchen?

Svar på spørgsmål 5:

Nej, der var ikke lignende afspillere på markedet.

Svar på spørgsmål 5.1:

Ja, udvikling af H1 SDK, har resulteret i viden/erkendelse, som har resulteret i en bedre lyd- og ebogs-læser.

Spørgsmål 6:

6. Fandtes der - på tidspunktet for udviklingen af H1s filformat - andre filformater, der kunne indfri H1s mål, som er beskrevet i dokumentet "Beskrivelse af H1"? Bidrager udviklingen af det pågældende filformat til viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for branchen?

6.1 Besvares spørgsmålet bekræftende, bedes skønspersonen oplyse, om skabelsen af filformatet efter skønspersonens opfattelse kan anses for et teknologisk fremskridt

Svar på spørgsmål 6:

Nej, ingen af de afspillere der fandtes, kunne leve op til det digitale univers, som H1 ønskede at skabe.

Svar på spørgsmål 6.1:

Skønsmanden ser udvikling af filformatet som et teknologisk fremskridt. Andre afspillere havde ventetider, fordi de skulle have den komplette fil, hvilket gjorde at kvaliteten ikke var god nok.

Spørgsmål 7:

7. Er det skønspersonens opfattelse, at H1 ved anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden, har frembragt nye eller væsentligt forbedrede løsninger?

Svar på spørgsmål 7:

Ja, H1 har med teknisk viden frembragt nye og væsentligt forbedrede løsninger, hvor de kunne tage i mod en e-bog og skille den ad, hvorefter den bliver samlet igen. Herefter kunne den afspilles i mindre bidder, på en optimeret måde, hvor både lyd og billede blev synkroniseret.

Spørgsmål 8:

8. Er det skønspersonens opfattelse, at H1s udvikling af deres eget filformat har resulteret i, at der er blevet skabt et nyt og væsentligt forbedret produkt?

Svar på spørgsmål 8:

Ja, H1 havde høj succes med at tage i mod forskellige formater (EPUB, PDF, Illustrator), hvilket var en udfordring med andre afspillere. H1 kunne give en flydende afvikling, uden ventetider og samtidig tilføje funktionalitet i forhold til at bevæge sig rundt i e-bogen, hvor lyden kunne følge med, som var vigtigt i forhold til målgruppen.

Spørgsmål 9:

9. Skønspersonen bedes vurdere, hvorfor det ikke lykkedes softwarehuset i Land Y3, G5 Ltd., at udvikle en tilfredsstillende løsning til H1

9.1 Er det skønspersonens opfattelse, at det kunne skyldes, at softwarehuse sædvanligvis varetager rutinemæssig udvikling af software?

9.2 Er det skønspersonens opfattelse, at det kunne skyldes, at softwarehuset har benyttet sig af kendte metoder og eksisterende softwareløsninger?

Svar på spørgsmål 9:

G5s [X] SDK var Ikke en gennemtestet applikation. I flere tilfælde skulle den tilrettes hvilket skabte forsinkelser.

Svar på spørgsmål 9.1:

Ja, de leverede en standard applikation, hvor kunden selv skulle teste. Det må anses for rutinemæssig udvikling ud fra specifikationer og ingen praktisk erfaring.

Svar på spørgsmål 9.2:

Ja, G5s [X] SDK benyttede sig af tredjeparts software, som skabte problemer.

Spørgsmål fra modpart 1

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes, med udgangspunkt i kildekoderne redegøre for, hvilke nye systemer og processer selskabet udviklede i 2019 og 2020, samt kort beskrive disse systemer og hvorledes de anvendes?

Svar på spørgsmål IA:

Selskabet udviklede i 2019 og 2020 eget filsystem og koncept for e-bøger til internationale selskaber. Systemerne bestod af:

Eget filsystem som løste udfordringer med ventetider, blanke sider og ikke synkroniseret lyd, hvor børn kunne være Interaktiv i forhold til en e-bog.

[…] hjemmeside, men integration til Publizon og Sony Music, hvor data om lydbøger kunne hentes. Publizon og Sony Music er et centralt register for e- og lydbøger. Altså et helt koncept, som kunne anvendes af internationale mediehuse.

En ny måde til at beskytte e-bøger, som var nødvendig i forhold til de krav kunderne havde.

Spørgsmål IB:

Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke momenter der skal vurderes og hvornår der efter skønsmandens opfattelse, i forbindelse med udvikling af nye filformater, er opnået ny eller væsentlig forbedret videnskabelig eller teknologisk viden i forhold til allerede kendt/anvendt viden/teknologi på udviklingstidspunktet?

Svar på spørgsmål IB:

Det er skønsmandens opfattelse, at der er opnået teknologisk viden, som har resulteret i en bedre løsning, i forhold til hvad der fandtes på markedet.

Der er ikke noget videnskabeligt, som skal vurderes men den teknologiske del bør vurderes.

Spørgsmål IC:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke standardsystemer/allerede eksisterende software-systemer, der indgår i den udviklede software i H1s Software Development Kit i årene 2019 og 2020, og om der er anvendt nye eller ikke tidligere anvendte teknikker til at få disse systemer til at fungere sammen?

Svar på spørgsmål IC:

H1 APP er lavet med IOS xcode og swift, samt Androide studio Native app, som kommunikerer med H1 SDK.

Der er anvendt Visual Studio, med teknologierne C# og .Net.

Der er udviklet nye teknikker til at afspille e-bøger, hvor der har været fokus på at håndtere eksisterende EPUB og PDF formater, på en væsentlig bedre måde end andre afspillere.

H1 IOS og Androide app, kommunikere med H1s SDK, hvor det er SDK der håndtere den største del.

Spørgsmål ID:

Skønsmanden bedes redegøre for, om H1 ApS under udviklingsforløbet af deres H1 Software Development Kit i årene 2019 og 2020, må antages at have opnået ny videnskabelig- og/eller teknologisk viden og forståelse, idet der vedrørende sidstnævnte skal sammenlignes med det teknologiske niveau generelt på det pågældende tidspunkt?

Hvis ovenstående besvares bekræftende, bedes skønsmanden redegøre for hvilken ny videnskabelig og/eller teknologisk forståelse der er tale om.

Svar på spørgsmål ID:

Der er opnået ny teknologisk viden og forståelse i udviklingsforløbet, der fandtes ikke andre systemer, der kunne indfri H1s ønsker.

Der er tale om eget filsystem, som løste udfordringer med ventetider, blanke sider og ikke synkroniseret lyd, hvor børn kunne være Interaktiv i forhold til e- og lydbøger, hvilket var et problem med andre afspillere.

Spørgsmål IE:

Skønsmanden bedes redegøre for, om der i 2019 og 2020, både nationalt og internationalt, var tilsvarende programmer med de samme egenskaber og muligheder som H1 Software Development Kit havde på det pågældende tidspunkt?

Svar på spørgsmål IE:

I 2019 og 2020 var der flere softwareudviklingskits (SDK) og platforme, der understøttede e-bøger.

Herunder eksempler:

1.       Amazon Kindle: Amazon Kindle-serien er kendt for sine e-bogslæsere. I 2019 var de blandt de populære modeller.
2.       Kobo var en anden producent af e-bogslæsere.

Ingen af de to ovenstående, havde samme egenskaber og muligheder som H1s SDK.

Spørgsmål IF:

Skønsmanden bedes redegøre for om, og i så fald hvordan, H1 Software Development Kit herunder den bagvedliggende teknologi og funktioner, afveg fra nationale samt internationale programmer i 2019 og 2020?

Svar på spørgsmål IF:

H1 SDK afveg fra nationale, samt internationale programmer. H1s SDK løste udfordringer med ventetider, blanke sider og ikke synkroniseret lyd, hvor børn kunne være Interaktiv i forhold til e- og lydbøger.

Spørgsmål IG:

I relation til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 9.1 bedes skønsmanden angive hvorledes skønsmanden ved sin vurdering har forstået ordet rutinemæssigt?

Svar på spørgsmål IG:

Rutinemæssigt i forbindelse med spørgsmål 9, opfattes som at opgaven er løst med kendte teknologier ud fra de specifikationer udvikleren har fået.

Hvis G5s udvikler og projektleder havde praktisk erfaring med selve løsningen, ville de kunne være på forkant over for H1 og gøre opmærksom på de udfordringer, som H1 oplevede, frem for at H1 selv skulle teste og vende tilbage til G5.

(…)"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på 164.028 kr. i indkomståret 2019 og 444.829 kr. i indkomståret 2020, da omkostninger på henholdsvis 745.584 kr. i indkomståret 2019 og 2.021.950 kr. i indkomståret 2020 ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke godkendt forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, på 30 % af omkostningerne på 2.021.950 kr. svarende til 606.585 kr. i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har genopkrævet tidligere udbetalt skattekredit på 444.829 kr. vedrørende indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"
…

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(…)

1.4.2. Fradrag / skattekredit for forskning- og udviklingsomkostninger - indkomstår 2019 og 2020

Selskabet har oplyst, at afholdte omkostninger på 745.584 kr. i indkomstår 2019 og 2.021.950 kr. i indkomstår 2020 vedrører et projekt, som selskabet anser som forskning- og udvikling jf. definitionen i ligningslovens § 8 B, og der dermed kan udbetales skattekredit efter ligningslovens § 8 X på 164.028 kr. i indkomståret 2019 og 444.829 kr. i indkomståret 2020.

De omhandlede omkostninger vedrører udvikling af H1 Software Development Kit. Dette kit giver mulighed for integration af lydbøger, e-bøger, video og live TV i andre apps.

Skattestyrelsen har foretaget gennemgang af omkostninger afholdt til forskning- og udvikling på 745.584 kr. i indkomstår 2019 og 2.021.950 kr. i indkomstår 2020. Skattestyrelsen har ved denne gennemgang vurderet, at omkostningerne ikke opfylder kravene i ligningslovens § 8 B vedrørende forskning- og udviklingsomkostninger, hvorefter omkostningerne ikke berettiger til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

(…)

H1 Software Development Kit
Som Skattestyrelsen har forstået projektet består H1 Software Development Kit af flere komponenter, som giver mulighed for integration af lydbøger, e-bøger, video og live TV i andre apps.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hver enkelt udviklet del særskilt skal vurderes om der vedrørende den enkelte del kan anses at være medgået udgifter til forsøg og forskning.

Et eksempel på, at der skal ske opdeling, kan være at der udvikles en ny bilmotor der drives af alternativt brændstof, evt. luft, her vil det alene være omkostninger til udvikling af den nye motor der kan anses som forskning- og udviklingsomkostninger, og ikke omkostninger til fremstilling af hele bilen. Denne opfattelse fremgår også af den juridiske vejledning 2021, afsnit C.C.2.2.2.20 hvor følgende er nævnt:
"Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.

Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes." 

Herudover fremgår følgende af Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, refereret i SKM2020.501.LSR, Landsskatteretten bemærker:  "For at udviklingen og forskningen herefter kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt mv." 

…
"Udgifterne omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af H3 øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder mv., web baseret standardskabelon til fragtopsætning, web baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til fx fakturering, web baseret program for rettelser, web baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside mv. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering.
Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv. så må kræves, jf. ovenfor." 

Selskabet har ikke ved indsendelse af materiale i sagen dokumenteret, at der ved udviklingen er opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt, men har blot beskrevet de muligheder der opnås med H1 Software Development Kit.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udvikling af en app eller udvikling af software som kan knytte sig på andre abonnementsvirksomheders kundebaser i sit grundprincip, allerede findes på markedet.

Vi finder, ud fra ovenstående, ikke, at selskabet har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udviklingen af H1 Software Development Kit indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologisk fremskridt i forhold til allerede kendt teknik/software.

Vi skal understrege, at det er selskabet, der har bevisbyrden for, at de omhandlede omkostninger kan kvalificeres som forsøgs- og udviklingsomkostninger efter ligningsloven § 8 B, stk. 1. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og at denne udgift er fradragsberettiget, påhviler således som udgangspunkt den skattepligtige. Dette følger af Højesterets dom af 19. marts 2004 - SKM2004.162.HR.

Der er ved vores vurdering lagt vægt på selskabets oplysning om, at selskabets fokus i første omgang var udvikling af egen app, dette gjorde det dog svært at vækste virksomheden organisk. Selskabet ændrede herefter forretningsmodellen, så selskabet i stedet kunne tappe ind i andre abonnementsvirksomheders kundebaser, hvorefter selskabet kunne sælge løsningen som en simpel udvidelse til f.eks. G2s "[…]" app, der streamede børnefilm og -serier til mange tusinde […] familier.

Jf. kravene til forskning- og udviklingsomkostninger i ligningslovens § 8 B, lægges der vægt på, at der ved udviklingen opnås et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt. Vurderet ud fra selskabets egne oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i projekt H1 Software Development Kit er opnået en sådan teknologisk eller videnskabeligt fremskridt. Det er herefter, ud fra de foreliggende oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at omkostninger afholdt til udvikling af H1 Software Development Kit ikke kan betragtes som forskning- og udviklingsomkostninger jf. definitionen i ligningslovens § 8 B.

Det er herefter, med baggrund i ovenstående, Skattestyrelsens opfattelse, at omkostninger på 745.584 kr. i indkomståret 2019 og 2.021.950 kr. i indkomståret 2020 afholdt til H1 Software Development Kit ikke er afholdt til forsøg og forskning i tilknytning til selskabets erhverv, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Forhøjet fradrag jf. ligningslovens § 8 B, stk. 4 på 30% af omkostningerne på 2.021.950 kr., svarende til 606.585 kr. godkendes herefter ikke fratrukket i indkomståret 2020.

Omkostningerne på 745.584 kr. i indkomståret 2019 og 2.021.950 kr. i indkomståret 2020 godkendes i stedet fratrukket jf. ligningslovens § 8 N og/eller statsskattelovens § 6 a.

Da omkostningerne på 745.584 kr. i indkomståret 2019 og 2.021.950 kr. i 2020 ikke anses for omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 B kan der ikke gives skattekredit på beløbene i indkomstårene 2019 og 2020, dette jf. ligningslovens § 8 X.

Den tidligere udbetalte skattekredit på 444.829 kr. vedrørende indkomstår 2020 genopkræves derfor.

1.4.3. Skattestyrelsen bemærkninger til selskabets indsigelse

Vi skal indledningsvis bemærke, at der i indsigelsen henvises til ligningslovens § 8 A, stk. 1. Vi har vurderet, at dette er en skrivefejl, og at der i stedet menes ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskabet / R1 henviser i indsigelsen til allerede fremsendt materiale, med hensyn til dokumentation for at der er tale om forskning- og udviklingsomkostninger jf. ligningslovens § 8 B, og henviser her særligt til oplysning om, at det omhandlede produkt er solgt til en række kunder, og dermed var en væsentlig årsag til, at virksomheden kunne sælges til G1 for et betydeligt beløb.

Selskabet / R1 mener ikke, at der hverken efter lovtekst, forarbejder eller praksis er dækning for Skattestyrelsens synspunkt, herunder det i Den Juridisk Vejledning herom citerede afsnit, hvorefter der skulle gælde særlige krav vedrørende software. Vi skal hertil bemærke, at der ikke er særlige krav for om udvikling af software kan omfattes af fradragsretten i ligningslovens § 8 B. Det er korrekt, at der i Den Juridiske Vejledning er en uddybning af, hvornår udvikling af software er omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 8 B. Vi skal understrege, at denne yderligere forklaring i Den Juridiske Vejledning blot tydeliggør, hvornår udvikling af software er omfattet / ikke omfattet af fradragsretten i ligningslovens 8 B. Dette for at softwareprojekter bliver omfattet af samme betingelser, som omkostninger til ikke softwareprojekter, ved karakterisering af om omkostninger til et givet projekt er omfattet af ligningslovens § 8 B.

Selskabet har endvidere i indsigelsen påpeget, at der vedrørende udvikling af H1 Software Development Kit er tale om nyudvikling af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, der ikke tidligere fandtes på markedet.

Skattestyrelsen skal understrege, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger, dette, blandt andet, jf. SKM2022.90.LSR.

Det fremgår endvidere af høringsskemaet vedrørende lovforslag L 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), at Dansk Erhverv foreslog, at ordningen med skattekredit blev bredt mere ud, så den også omfattede innovationsaktiviteter.

Hertil har Skatteministeren udtalt følgende:
“I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation:
Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede varer eller tjenesteydelser mv.
Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder mv.
Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter.
Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder mv. 

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen. 

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv. 

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat."

Vi finder herefter, ud fra en individuel og konkret vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til projekt H1 Software Development Kit indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det er Skattestyrelsens vurdering, at de afholdte omkostninger er medgået til innovation / produktudvikling, som ikke er omfattet af fradrag jf. ligningslovens § 8 B. Forsknings- og udviklingsomkostninger jf. ligningslovens § 8 B omfatter således ikke enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger.

Selskabet anses således ikke, at have løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Vi finder endvidere, at selskabets egen forklaring ikke alene kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der vedrørende udvikling af H1 Software Development Kit er indgået udvikling af ny viden og teknologi, som krævet i ligningslovens § 8 B.

Der henvises i indsigelsen til en række afgørelser fra LSR, hvor Skattestyrelsen er blevet underkendt. Vi skal hertil bemærke, at vi ikke finder forholdene i disse sager direkte sammenlignelige med projekt H1 Software Development Kit.

Det påpeges endvidere i indsigelsen, at uanset om SKM2021.367.LSR er indbragt for domstolene, må den anses som relevant præjudikat, så længe der ikke foreligger en dom, der ændrer afgørelsen. Vi skal hertil bemærke, at vi er af den opfattelse, at så længe den indbragte afgørelsen ikke er afgjort ved domstolene kan afgørelsen (SKM2021.367.LSR) ikke anses som relevant præjudikat. Vi skal således bemærke, at vi ikke anser resultatet af SKM2021.367.LSR for at være en praksisændring i forhold til fortolkningen af ligningslovens §§ 8 B og 8 X.

Skattestyrelsen har sammenholdt SKM2021.367.LSR med andre afgørelser fra Landsskatteretten, hvor der ikke er godkendt fradrag efter ligningslovens § 8 B, blandt andet, SKM2021.510.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR. Vi har herefter, ud fra en samlet vurdering af afgørelserne fra Landsskatteretten vurderet, at de i denne sag omhandlede omkostninger ikke kan fratrækkes med hjemmel i ligningslovens § 8 B. Denne vurdering er sket ud fra en individuel og konkret vurdering. Der er ved vores vurdering lagt særlig vægt på, at selskabets egen forklaring ikke i sig selv kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der i dette tilfælde er tale om ny viden og teknologi.

Selskabet anses således ikke i sin indsigelse eller på anden måde at have dokumenteret, at resultatet af nærværende afgørelse er i strid med hidtidig / gældende praksis.

Vi fastholder herefter, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og som følge heraf er selskabet ikke berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Vi skal endvidere henvise til vores begrundelse i forslag til ændring af skatteansættelse af 2. juni 2022, som er gengivet i afsnit 1.4.2 ovenfor.

1.4.4. Ændring i selskabets skattepligtige indkomst / underskud til fremførsel

Ovenstående medfører, at der foretages følgende ansættelse af selskabets skattepligtig indkomst samt underskud til fremførsel for indkomstårene 2019 og 2020.

Selskabets indkomst for 2019

Selvangivet indkomst                                                                                                             273.477 kr.
Ændring i omsætning, jf. anmodning om genoptagelse                                                   -966.188 kr.
Ændring i kreditorer jf. anmodning om genoptagelse                                                        -84.873 kr.
                                                                                                                                                 -777.584 kr.
Ikke anvendt underskud fra 2018 (felt 003)                                                                          32.000 kr.
Skattepligtig indkomst efter underskud                                                                             -745.584 kr.

Underskud til fremførsel kan herefter opgøres således:
Underskud fra 2018                                                                                                                 32.000 kr.
Underskud fra 2019                                                                                                               745.584 kr.
Underskud til fremførsel ultimo 2019                                                                                 777.584 kr.

Der godkendes ikke udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X af beløbet på 745.584 kr.

Selskabets indkomst for 2020

Selvangivet indkomst                                                                                                        -1.145.079 kr.
Ikke godkendt fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4                                                   606.585 kr.
Ikke godkendt skattekredit                                                                                              -2.021.950 kr.
Ansat skattepligtig indkomst                                                                                           -2.560.444 kr.

Underskud til fremførsel kan herefter opgøres således:
Underskud ultimo 2019                                                                                                        777.584 kr.
Underskud fra 2020                                                                                                           2.560.444 kr.
Underskud til fremførsel ultimo 2020                                                                            3.338.028 kr.

Der godkendes ikke udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X af beløbet på 2.021.950 kr. Den tidligere udbetalte skattekredit på 444.829 kr. genopkræves derfor."

Skattestyrelsens udtalelse til klagen og det afholdte syn og skøn
Skattestyrelsen har i udtalelse af 19. august 2022 til klagen fastholdt den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 30. april 2024 til syn- og skønsrapporten af 22. marts 2024:  

"(…)

Skattestyrelsen skal indledningsvis henlede opmærksomheden på, at udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling, må anses som almindelige driftsomkostninger, med fradragsret efter statsskattelovens § 6 a. Ligningslovens § 8 B indeholder en særlig fradragsret for udgifter som ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, dette blandt andet jf. SKM2023.448.ØLR. Der kan således ikke for omkostninger omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6 a opnås eller vælges fradrag efter ligningslovens § 8 B.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke i syns- og skønsrapporten er taget stilling til, om forsøg- og forskning som er foretaget i forbindelse med udviklingen af det produkt som sagen vedrører, kan karakteriseres som forsøg- og forskning jf. definitionen i ligningslovens § 8 B. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at der ved syn og skøn alene er taget stilling til slutproduktet og ikke til den udførte forsøg- og forskning, der ligger til grund for slutproduktet.

Skattestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det i SKM2023.448.ØLR bemærkes, at den omstændighed, at rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til ligningslovens § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret.

Herudover har vi ikke bemærkninger til den fremsendte syns- og skønsrapport.

(…)"

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 14. august 2024 til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen ændres.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Sagen drejer sig om, hvorvidt udgifter afholdt af H1 ApS i indkomstårene 2019 og -20 til udvikling af et Software Development Kit (SDK) til brug for streamingtjenester for børn er omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der er tale om, at selskabet ønskede at tilbyde et produkt, der tillod e-bøger og lydbøger at fungere sammen, som ikke allerede var på markedet.

Skatteankestyrelsen finder det efter selskabets bevisførelse godtgjort, at betingelserne i bestemmelsen i henhold til ordlyden, forarbejderne og SKM2023.448.ØLR er opfyldt, idet der særligt er henvist til den fremlagt syns- og skønsrapport.

Skattestyrelsens afgørelse foreslås derfor ændret i overensstemmelse hermed og sagen hjemvist os til fornyet sagsbehandling for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse.   

Vi kan tiltræde forslaget og Skatteankestyrelsens begrundelse."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at afholdte udviklingsomkostninger på henholdsvis 1.028.848 kr. i 2019 og 2.021.950 kr. i 2020 er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at der skal godkendes udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:  

"…

1. INDLEDNING

På vegne af H1 ApS påklager vi hermed Skattestyrelsens afgørelse af 1. juli 2022 vedrørende indkomstårene 2019 og 2020 (vedlagt).

Skattestyrelsen har med afgørelsen afvist godkendelse af fradrag for omkostninger efter ligningslovens § 8 B og udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på grundlag af et underskud på DKK 745.584 for indkomståret 2019, og et underskud på DKK 2.021.950 for indkomståret 2020 vedrørende udviklingsprojektet H1 Software Development Kit.

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det pågældende udviklingsprojekt indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet, at de afholdte omkostninger derfor ikke omfattes af ligningslovens § 8 B, og dermed ikke berettiger til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens afgørelse af 1. juli 2022 med sagsfremstilling og begrundelse.

2. PÅSTAND

Vi gør gældende, at betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 8 B er opfyldt, og at selskabet dermed er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på grundlag af de ovenfor anførte underskud.

3. BEGRUNDELSE

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at selskabet ikke har dokumenteret, at der ved udviklingen af produktet H1 Software Development Kit er opnået teknologisk eller videnskabeligt fremskridt. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelser i SKM2020.501.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR samt til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.20.

Under henvisning til det til Skattestyrelsen fremsendte materiale fastholder vi, at de i årene 2019 og 2020 afholdte omkostninger til udviklingen af produktet H1 Software Development Kit omfattes af ligningslovens § 8 B, og dermed af ligningslovens § 8 X, da der er tale om udvikling af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, der ikke tidligere fandtes på markedet. Der kan i den forbindelse henvises til, at vi den 25. maj 2022 oplyste, at produktet netop derfor efterfølgende kunne sælges til en række kunder, og desuden var en væsentlig årsag til, at virksomheden efterfølgende kunne sælges til G1 for et betydeligt beløb.

Det er således dokumenteret, at der med projektet blev opnået ny viden og teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik. De af Skattestyrelsen citerede afgørelser i SKM2020.501.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR er derfor ikke relevante.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 8 A, stk. 1, at den af bestemmelsen omfattede virksomhed defineres som "anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser". Det gøres i den forbindelse gældende, at der hverken efter lovtekst, forarbejder eller praksis er dækning for Skattestyrelsens synspunkt eller det i den Juridiske Vejledning herom citerede afsnit, hvorefter er i den forbindelse gælder særlige krav vedrørende udvikling af software.

Med hensyn til praksis henviser vi til Skatterådets afgørelse i SKM2016.199.SR, der vedrørte udvikling af en avanceret applikation til lektiehjælp, altså udvikling af software med henblik på kommercialisering af et produkt. Skatterådet fastslog med afgørelsen, at alle de pågældende udgifter til udviklingen var omfattet af ligningslovens § 8 A, stk. 1, og dermed af ligningslovens § 8 X.

Vi henviser desuden til, at Landsskatteretten i mindst 4 afgørelser i 2021 og 2022, henholdsvis SKM2021.367.LSR, j.nr. 19-0076952 af 5. maj 2021, j.nr. 20.0004996 af 17. juni 2021 og SKM2022.289.LSR, har underkendt Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning vedrørende udvikling af software m.v. I alle disse afgørelser er der tale om situationer, der svarer til den foreliggende sag.

Uanset SKM2021.367.LSR er indbragt for domstolene, må den anses som relevant præjudikat, så længe der ikke foreligger en dom, der ændrer afgørelsen. Skattestyrelsens betragtning om, at der ikke er tale om et relevant præjudikat, så længe sagen ikke er afgjort ved domstolene, savner hjemmel og strider mod almindelige forvaltningsretlige principper, jf. også Skattedepartementets meddelelse af 18. september 2003, refereret i TfS 2003.766, hvori det fastslås, at Skatteministeriets indbringelse af en Landsskatteretskendelse ikke har opsættende virkning.

Vi fastholder derfor, at de opgjorte udviklingsomkostninger for 2019 og 2020 er omfattet af ligningslovens § 8 A, stk. 1, og dermed af ligningslovens § 8 X.

(…)"

Selskabets yderligere bemærkninger til sagen
Selskabets repræsentant er kommet med følgende bemærkninger af 11. april 2024 til syn- og skønsrapporten af 22. marts 2024:

"(…)

1.       Supplerende sagsfremstilling

Klagerens aktivitet består i at udbyde e-bøger med tekst og lyd, herunder i abonnementsform, og dermed beslægtet virksomhed. Klageren har skabt et digitalt univers med e-bøger målrettet til børn. For at skabe det digitale univers, har Klageren med projektet H1 Software Development Kit udviklet sit eget filformat og koncept for e-bøger, og derved udviklet en væsentligt forbedret løsning til de allerede eksisterende filformater, der fandtes i branchen.

Dette kit giver mulighed for integration af lydbøger og e-bøger i andre apps. Produktet er (sammen med rettigheder til bøger) grundlaget for Klagerens virksomhed. Al omsætning i Klageren er afhængig af dette produkt. Det har allerede givet betydelige indtægter, samtidigt med at det også vil generere indtægter i fremtiden.

En uddybende beskrivelse af Klagerens virksomhed og udviklingen af H1 Software Development Kit fremgår af bilag 1.

Klagerens revisor, R1 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, har den 29. oktober 2021, indsendt en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2019 og 2020 på Klagerens vegne.

Med anmodningen ansøgte Klageren om skattekredit efter ligningslovens § 8 X af afholdte omkostninger på 1.028.848 kr., dog maksimeret til selskabets underskud på 745.584 kr. for 2019 samt et underskud på DKK 2.021.950 for indkomståret 2020 vedrørende udviklingsprojektet.

Skattestyrelsen har med sin afgørelse af 1. juli 2022 afvist Klagerens anmodning, fordi styrelsen ikke anså det for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at H1 Software Development Kit indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet, således de afholdte omkostninger omfattes af ligningslovens § 8 B, og dermed berettiger til udbetaling af skattekredit efter lovens § 8 X.

2.       Supplerende anbringender

Der henvises til de i klageskrivelsen anførte anbringender, hvor det beskrives, at ligningslovens § 8 X giver selskaber adgang til at anmode skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at Klageren kan fradrage udgifter fuldt ud ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed har været afholdt i tilknytning til sit erhverv.

Af forarbejderne til ligningslovens § 8 B fremgår, hvordan udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skal afgrænses over for selskabets udgifter i øvrigt:

"Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 beskrives under afsnittet "Forsøgs- og forskningsvirksomhed", at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter efter skattemyndighedernes opfattelse kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

a.       Projektet skal indeholde et nyhedselement
b.       Projektet skal indeholde et element af kreativitet
c.        Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment

Projektkriterierne kan således opsummeres til, at udgifter for at være fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, ud fra en konkret vurdering skal været afholdt med henblik på at opnå ny viden baseret på nye idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau i branchen, hvilket indebærer et vidst niveau af usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Med skønserklæringen af 22. marts 2024 bekræfter webspecialist [navn udeladt] fra G7 A/S, at Klagerens udgifter til H1 Software Development Kit er afholdt, fordi Klageren ikke vil kunne opnå sit erhvervsmæssige formål ved brug af de tilgængelige formater på markedet (EPUB-filformatet eller PDF-filformatet).

a.       Projektet indeholder et nyhedselement

Adspurgt om der på tidspunktet for udviklingen af H1 Software Development Kit fandtes en afspiller til lyd- og ebøger, der kunne indfri Klagerens mål, svarer skønsmanden, at der var ikke lignende afspillere på markedet. Projektets udvikling, har resulteret i en viden, som har skabt en bedre lyd- og ebogslæser. Konkret adspurgt om skabelsen af filformatet efter skønsmandens opfattelse kan anses for et teknologisk fremskridt, svarer skønsmanden:

"Skønsmanden ser udvikling af filformatet som et teknologisk fremskridt." 

Ligeledes adspurgt om det skønsmandens opfattelse, at Klagerens udvikling af sit eget filformat har resulteret i, at der er blevet skabt et nyt og væsentligt forbedret produkt, svarer skønsmanden:

"Ja, H1 havde høj succes med at tage i mod forskellige formater (EPUB, PDF, Illustrator), hvilket var en udfordring med andre afspillere.
H1 kunne give en flydende afvikling, uden ventetider og samtidig tilføje funktionalitet i forhold til at bevæge sig rundt i e-bogen, hvor lyden kunne følge med, som var vigtigt i forhold til målgruppen."

Skønsmanden forklarer, at klageren "(…) med teknisk viden har frembragt nye og væsentligt forbedrede løsninger, hvor H1 ApS kunne tage imod en e-bog og skille den ad, hvorefter den bliver samlet igen. Herefter kunne den afspilles i mindre bidder, på en optimeret måde, hvor både lyd og billede blev synkroniseret." 

Det er dermed skønsmandens opfattelse, at der er opnået ny teknologisk viden, som har resulteret i en bedre løsning i forhold til, hvad der fandtes på markedet.

b.       Projektet indeholder et element af kreativitet

I forlængelse af det ovenfor anførte, er der ingen tvivl om, at projektet er baseret på nye koncepter, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau i branchen, da det netop har afledt et ny produkt.

c.        Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment

Adspurgt om skønsmanden kan beskrive de potentielle usikkerhedsmomenter forbundet med udviklingen af nyskabende software, svares:

"Nyskabende software er innovativ og banebrydende på en eller anden måde. Det kan være software, der løser et problem på en ny måde, eller software, der giver brugerne en helt ny oplevelse. 

Softwareudvikling består typisk af Kravspecifikation, Design, Implementering, Test, Vedligeholdelse. Hver fase håndteres typisk af forskellige personer og hvis man i kravsspecifikationen arbejder med nyskabende software er der større risiko for, man ikke rammer det ønskede i første version. 

Det kan betyde man kan blive nødt til at ændre i kravsspecifikationen, som typisk påvirker alle efterfølgende faser. Det kan resultere i længere leveringstid og højere omkostninger." 

Under henvisning til det i skønserklæringen anførte er der ingen tvivl om, at Klageren i indkomstårene 2019 og 2020 har afholdt omkostninger til udviklingen af et projekt, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 B, fordi udgifterne har været afholdt til udviklingen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, der ikke allerede fandtes på markedet.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Sagen handler om, hvorvidt omkostninger, som selskabet har afholdt i indkomstårene 2019 og 2020 til udvikling af softwareproduktet "H1 Software Development Kit", er anvendt til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og selskabet derved er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1. Efter § 8 B, stk. 4, forhøjes fradraget eller afskrivningen midlertidigt, således at fradrag eller afskrivning for udgifter afholdt i indkomståret 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift og for indkomståret 2020 med 130 pct.

I henhold til ligningslovens § 8 X kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsvirksomheder efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973.

I forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 95 af 9. november 1972) fremgår det:

"(…)

Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning» d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. (…)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser"

Ligningslovens § 8 X blev indsat ved lov nr. 1379 af 28. december 2011 om ændring af ligningsloven.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 29 af 21. november 2011):

"Det foreslås, at udgifter til forskning og udvikling, hvor skatteværdien kan udbetales, afgrænses på samme måde som udgifter til forsøg og forskning, der straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. De gældende regler omfatter både grundforskning og anvendt forskning samt forsøg og udvikling. (...) Der foreslås ikke ændringer i den gældende afgrænsning af disse aktiviteter. (… )

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software."

I Østre Landsrets dom af 1. september 2023, offentliggjort i SKM2023.448.ØLR, udtalte landsretten følgende:

"
(…)

Landsretten finder under hensyn til ordlyden af bestemmelserne og de anførte motivudtalelser, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som giver mulighed for udbetaling af skattekredit efter § 8 X, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed.

Der er efter forarbejderne til bestemmelserne ikke grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt angår udvikling af software. Landsretten bemærker herved, at den omstændighed, at rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til ligningslovens § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit.

Det er ubestridt, at selskabets softwarebaserede digitale handelsplatform ikke er opbygget fra grunden, og H1 har under sagen oplyst blandt andet, at it-systemet i udgangspunktet er baseret og programmeret/integreret på grundlag af eksisterende software og systemer, og at det samlede system har indebåret betydelige ressourcer til programmering (tilpasning) af de enkelte systemer og integration af disse i det samlede system.

(…)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har i de påklagede indkomstår 2019 og 2020 afholdt udgifter på henholdsvis 1.028.848 kr. og 2.2021.950 kr.  til udvikling af H1 Software Development Kit, som er en "plug’n play" løsning med et komplet børnebogsunivers til streamingtjenester. For indkomståret 2020 er der udbetalt skattekredit på 444.829 kr., som Skattestyrelsen har rejst krav om tilbagebetaling af. For indkomståret 2019 er der ikke godkendt udbetaling af skattekredit på 164.028 kr. af underskud på 745.584 kr.

Det er oplyst, at udgifterne er anvendt til betaling af lønninger og eksterne softwareudviklere, og der er fremlagt kontoudtog fra selskabets konto 1320, Udviklingsomkostninger. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne.

Omkostninger til løn og ekstern konsulentbistand er efter deres art omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at udviklingsomkostningerne har tilknytning til selskabets erhverv, idet de er afholdt til at udvikle selskabets produkt, der består af en færdig digital lyd- og e-bogsløsning til streamingtjenester.

På baggrund af en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at der ved udviklingen af den digitale lyd- og e-bogsløsning H1 Software Development Kit er skabt et fornyet og væsentligt bedre produkt, og at de afholdte udgifter hertil er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der er lagt vægt på beskrivelsen af produktets udvikling og funktioner, herunder at der ikke fandtes en tilsvarende løsning på markedet. Endvidere er der lagt vægt på, at produktet er solgt til kunder med streamingtjenester i ind- og udland, og selskabet efterfølgende er solgt til G1.

Landsskatteretten har derudover særligt lagt vægt på syn- og skønsrapporten, hvor der under spørgsmål 1-4 er besvaret, at eksisterende filformater ikke kunne anvendes, og selskabet derfor skabte deres eget filformat. Det er under spørgsmål 6 og 7 skønsmandens vurdering, at udviklingen af filformatet skal ses som et teknologisk fremskridt, og at selskabet med teknisk viden har frembragt nye og væsentlig forbedrede løsninger, hvor filsystemet løste udfordringer med ventetider, blanke sider og ikke synkroniseret lyd. Videre er der lagt vægt på skønsmandens vurdering af, at der ikke var lignede afspillere på markedet, og at de eksisterende platforme, der understøttede e-bøger, ikke havde samme egenskaber og muligheder som selskabets løsning.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet har godtgjort, at der med teknisk viden er udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt af en sådan grad, at omkostningerne til udviklingen heraf er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet derfor er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Der skal herefter foretages en opgørelse af, hvilke udgifter der i indkomstårene 2019 og 2020 kan henføres til udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 og 4. Landsskatteretten hjemviser derfor sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af selskabets udgifter til udvikling af H1 Software Development Kit, som er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og 4, og opgørelse af skattekreditten efter § 8 X.