Sag BS-5896/2022-HRS

Parter

A

(v/ advokat Claus Fabricius Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Nikolai Samuelsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anne Rode.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 14. februar 2022. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt et antal overførsler til A’s bankkonto i 2017, 2018 og 2019 skal anses som skattepligtige, samt om, hvorvidt betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for 2017 og 2018 er opfyldt.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 146.677, for indkomståret 2018 nedsættes med kr. 324.106 og for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 526.909.

Subsidiært har A nedlagt påstand om hjemvisning.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævn Østjylland traf den 16. november 2021 følgende afgørelse:

"…

Klager: A

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af 19. januar 2021

…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævn Østjyllands afgørelse
Indkomståret 2017
Forhøjelse af personlig indkomst med overførsler fra PP	87.600 kr.	0 kr.	Ugyldig
Forhøjelse af personlig indkomst med øvrige overførsler	146.677 kr.	0 kr.	146.677 kr.
Indkomståret 2018
Forhøjelse af personlig indkomst med overførsler fra PP	180.700 kr.	0 kr.	Ugyldig
Forhøjelse af personlig indkomst med øvrige overførsler	324.106 kr.	0 kr.	324.106 kr.
Indkomståret 2019
Forhøjelse af personlig indkomst med overførsler fra PP	207.500 kr.	0 kr.	Ugyldig
Forhøjelse af personlig indkomst med øvrige overførsler	526.909 kr.	0 kr.	526.909 kr.

Møde

Der er afholdt møde med klageren og dennes repræsentant i Skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Sagen er startet op, da Skattestyrelsen ved en kontrol af G1-virksomhed har erfaret, at klageren har ydet lån til selskabet.

Klageren havde følgende lønindtægt i indkomstårene:

2017:

G1-virksomhed       196.289 kr.

G2-virksomhed       224.842 kr.

2018:
G1-virksomhed       397.304 kr.

2019:
G1-virksomhed       519.356 kr.

Klageren stiftede G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, sammen med JY den (red.dato.nr.1.fjernet). Klageren fratrådte selskabets direktion og bestyrelse den 16. juli 2015. Selskabet var frem til 15. januar 2020 ejet af LX og KY, som klageren har forklaret er hans søster. Selskabet ejes i dag af JY, som klageren har forklaret er hans svoger, og PP, som er klagerens samlever. Klageren har forklaret, at han er ansat som manager.

Selskabet G2-virksomhed, cvr-nr. ...12, var stiftet af bl.a. JY. JY har været hovedanpartshaver i selskabet siden 5. maj 2013.

Ifølge cpr-oplysninger har klageren haft følgende adresser i perioden:

Y1-adresse                                    22. juni 2016 - 9. marts 2019

Y2-adresse                                    9. marts 2019 - 1. februar 2020

Y3-adresse                                    1. februar 2020 -

Klageren blev skilt den (red.dato.nr.2.fjernet).

Klageren og PP har ifølge oplysningerne haft fælles adresse siden 9. marts 2019.

Der er i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 overført adskillige beløb til klagerens bankkonto X1-bankkonto i F1-bank, som af Skattestyrelsen er anset for at være skattepligtig indkomst:

Overførsler fra PP:

…

Overførsler fra ZJ, sammenholdt med klagerens overførsler til udlandet:

Konto X1-bankkonto                                                                           ZJ                          Udland

20170102       30.300,00 Overførsel              X2-bankkonto         30.300 kr.

20170103       5.000,00 Overførsel                X2-bankkonto         5.000 kr.

20170131       13.800,00 Overførsel              X2-bankkonto         13.800 kr.

20170131      -10.000,00 Udlandsbetaling                                                               10.050 kr.

20170228       13.890,00 Overførsel              X2-bankkonto         13.890 kr.         

20170301      -21.050,00 Udlandsbetaling                                                                21.050 kr.

20170403      -20.050,00 Udlandsbetaling                                                                20.050 kr.

20170420      -11.050,00 Udlandsbetaling                                                                11.050 kr.

20170531       12.187,00 Transfer funds         X2-bankkonto         12.187 kr.          

20170609      -11.050,00 Udlandsbetaling                                                                11.050 kr.

20170711       22.500,00 Overførsel               X2-bankkonto         22.500 kr.          

20170723       30.000,00 Overførsel               X2-bankkonto         30.000 kr.          

20170802      -12.550,00 Udlandsbetaling                                                                 12.550 kr.

20171004      -12.050,00 Udlandsbetaling                                                                 12.050 kr.

                                                                                                      127.677 kr.         97.850 kr.

Konto X1-bankkonto                                                                               ZJ                Udland

20180103        25.000,00 Overførsel               X2-bankkonto           25.000 kr.            

20180103       -20.050,00 Udlandsbetaling                                                                 20.050 kr.

20180223       -30.050,00 Udlandsbetaling                                                                 30.050 kr.

20180305       -10.050,00 Udlandsbetaling                                                                 10.050 kr.

20180306         12.200,00 Overførsel              X2-bankkonto           12.200 kr.       

20180320         10.000,00 Overførsel              X2-bankkonto           10.000 kr.       

20180328         2.200,00 Overførsel                X2-bankkonto           2.200 kr.         

20180402         30.000,00 Overførsel              X2-bankkonto           30.000 kr.       

20180429         12.233,00 Overførsel              X2-bankkonto            12.233 kr.            

20180604        -15.050,00 Udlandsbetaling                                                                 15.050 kr.

20180617         12.200,00 Overførsel              X2-bankkonto            12.200 kr.            

20180630         12.000,00 Overførsel              X2-bankkonto            12.000 kr.            

20180727         40.000,00 Overførsel              X2-bankkonto            40.000 kr.            

20180815        -10.050,00 Udlandsbetaling                                                                 10.050 kr.

20181003         17.550,00 Overførsel              X2-bankkonto             17.550 kr.      

20181031         107.000,00 Overførsel            X2-bankkonto              107.000 kr.     

20181120         10.000,00 Overførsel              X2-bankkonto              10.000 kr.       

20181202         12.573,00 Overførsel              X2-bankkonto              12.573 kr.            

                                                                                                           302.956 kr.       85.250 kr.

Konto X1-bankkonto                                                                                      ZJ             Udland

20190205         4.545,00 Overførsel               X2-bankkonto                4.545 kr.         

20190301         30.945,35 Overførsel             X2-bankkonto                30.945 kr.       

20190503         25.090,00 Overførsel             X2-bankkonto                25.090 kr.            

20190611        -20.050,00 Udlandsbetaling                                                                 -20.050 kr.

20190611        -10.050,00 Udlandsbetaling                                                                 -10.050 kr.

20190613         12.545,00 Overførsel            X2-bankkonto                 12.545 kr.       

20190731         12.500,00 Transfer funds      X2-bankkonto                 12.500 kr.       

20190831         12.500,00 Transfer funds      X2-bankkonto                 12.500 kr.       

20191021          5.000,00 Transfer funds       X2-bankkonto                  5.000 kr.         

                                                                                                             103.125 kr.     -30.100 kr.

Overførsler fra KY, som klageren har forklaret er hans søster:

20190919        130.000,00                     Overførsel                       X3-bankkonto

20190919        80.000,00                       Overførsel                       X3-bankkonto

Overførsler fra JY, som klageren har forklaret er hans svoger:

20190327        45.000,00       Fra JY

Overførsler fra G2-virksomhed:

20170721        19.000,0         JY

20180522        21.150,0         JY

Overførsel fra WS:

20190626        30.000,00       Overførsel

Overførsel fra QG:

20190326        50.000,00       Fra QG                                             X4-bankkonto

Overførsler fra ZZ:

20190322        35.000,0         Fra ZZ                                             X5-bankkonto

20190628        2.784,00         Fra ZZ                                             X5-bankkonto

20190312        6.500,00         ZZ                                                   X5-bankkonto

Overførsler fra IC:

20190213        3.000,00 (red.betalingsform.nr.1.fjernet): IC

20190322        20.000,0        Lån

Overførsel fra LW:

Klageren har forklaret følgende til Skattestyrelsen om et lån fra LW:

"In 2019, i borrowed 21.500 dkk from him".

“Im gonna pay him now back if you don’t trust this!!"

…

Efter Skatteankestyrelsen har sendt sagsfremstilling, har repræsentanten indsendt bemærkninger og materiale til sagen.

Der er indsendt en mailkorrespondance mellem ZJ og klageren fra den 10.-11. juni 2021. Af mailen fra ZJ fremgår følgende:

"Yes, you borrowed 130,000dkk from me in 2018 because you were planning to buy a house, But then you did not buy a house in 2018, so you returned 130,000dkk to me.

Yes, in the three years 2017-2019, all the money I transferred to you was for my loan from you and your family in 2012.

I dont have the IOU about that anymore, But if you need, i can Write a statement about it for you if you needs it?"

Der er indsendt en mail fra KY til klageren af 9. juni 2021, hvori hun bekræfter klagerens forklaring i sagen. Der er videresendt en mail fra WH til KY af 11. juni 2021, hvori WH bekræfter at have udlånt 80.000 kr. til KY, til brug for klageren, hvoraf 35.000 kr. er tilbagebetalt via KY, og 45.000 kr. fortsat mangler at blive tilbagebetalt. Der er indsendt en mail af 9. juni 2021 fra LD til klageren, hvori LD bekræfter at have udlånt 130.000 kr. til KY i 2019, til brug for klageren, og at klageren tilbagebetalte beløbet direkte til LD á fire omgange i 2020.

Der er indsendt en erklæring:

"Erklæring om gensidig låneforhold/mellemregning.

Jeg A, Y3-adresse kan hermed erklære, at JY og jeg igennem mange år har haft det sådan, at hvis den ene af os havde brug for penge lånte vi af den anden, og sådan er det fortsat. Jeg kan oplyse, at vi aldrig har udarbejdet lånedokumenter, idet vi altid har haft tillid til hinanden."

Erklæringen angives at være fra den 14. april 2021, og er underskrevet af klageren alene.

Der er indsendt en mail fra JY til klageren fra den 10. juni 2021, hvor JY forklarer, at overførslerne på 19.000 kr. i 2017 og 21.150 kr. i 2018 var midler fra JY privat. Videre er forklaret, at G2-virksomhed manglede penge i 2018, hvorfor klageren sendte penge til G2-virksomhed og selskabet skyldte JY 60.000 kr. som følge heraf.

Der er indsendt mails fra LJ og WS fra 9. juni 2021, hvori de bekræfter, at overførslen fra WS på 30.000 kr. den 26. juni 2019 er tilbagebetaling af et lån, som klageren har ydet til LJ. Det er videre forklaret, at lånet var til brug for LJ’s eksmand ZJ.

Der er indsendt mails fra ZZ og QG fra henholdsvis 11. juni 2021 og 12. juni 2021, hvor begge parter bekræfter at have overført penge til klageren i danske kroner, forud for hjemrejse til Y1-land, hvorefter klagerens forældre har givet dem et tilsvarende beløb i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet). Derved undgik de at veksle pengene til en ufordelagtig kurs.

Der er indsendt en mail fra IC fra 9. juni 2021, hvor IC forklarer, at 6.000 kr. af de fra ham overførte beløb på 3.000 kr. den 13. februar 2019 og 20.000 kr. med teksten "Lån" den 22. marts 2019, vedrører betaling for en computer.

Slutteligt er der indsendt en mail fra LW fra den 9. juni 2021, hvor LW bekræfter at have lånt klageren 21.500 kr. i 2019 uden nogen skriftlig dokumentation.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 234.277 kr., 504.806 kr. og 734.409 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Vi kan genoptage din skatteansættelse, da vi vurderer, at du forsætlig og eller groft uagtsomt har udeholdt oplysninger for os, som gør, at din skatteansættelse ikke har været korrekt jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5. Under alle omstændigheder kan vi genoptage 2019, som er inden for den korte ligningsfrist. BEK nr. 1305 af 14/11/2018.

Efterfølgende har vi set på indsættelser og hævninger på din konto X1-bankkonto i 2017,2018 og 2019. Vi anser indbetaling fra G2-virksomhed og G1-virksomhed for at være en del af din løn, medmindre vi skriver andet.

…

Lån mellem familie og venner:

De følgende ind- og udbetalinger er efter din forklaring lån ydet til familie og venner. Du skriver 19. oktober 2020. "I am not sure if this makes sense in Denmark but in our culture is normal for friends and family to help each other like this."

Det er korrekt forstået, at i Danmark gælder de regler ikke. Lån mellem familie og venner skal kunne dokumenteres, det kan være ved gældsbrev eller andre skriftlige tilkendegivelser, således at tilbagebetalingsforpligtelse, renter mv. kan fastsættes. SKM2013.363.BR. Herudover kan henvises til SKM2016.70.BR, hvor det gøres klar at det er uden betydning, at "det er helt almindeligt at foretage udlån til familien og låne af familien i den (red.nationalitet.nr.2.fjernet) kultur. Der udarbejdes ikke lånedokumenter eller gældsbreve, da det anses for fornærmende at kræve sikkerhed for tilbagebetalingen. Der er ikke tradition for, at man spørger, hvad pengene skal bruges til, eller at udlåneren kræver underskrift på et stykke papir.

Du har oplyst og de personer, som skattestyrelsen har hørt i sagen, alle har oplyst, at der ikke foreligger lånedokumenter eller andet skriftlig materiale.

Er der tale om reelle låneforhold? Det er ikke dokumenteret ved lånedokument eller skriftligt materiale. Vi kan henvise til følgende afgørelse, hvor det er afgørende, at der er dokumentation for, at der er tale om lån.

(…)

Vi gennemgår de enkelte forhold nedenfor:

"2, ZJ

Before ZJ come to Denmark, He Borrow money from me and my family in Y1-land, And we have an agreement every month he pays me back 12000-15000 kr., This i also explained to F1-bank. In 2018, i asked him borrow me 130000kr because i was planning to buy a house in 2018, but i didn’t buy it in 2018, so thats why i return the 130000kr back to him."

Du skriver i afsnit 5: Udland, men som også vedrører ZJ

"This is my Parent's account in Y1-land, In 2017-2019, I send about 220000kr to them, Its about ZJ, He borrowed 550000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) from me and my parents in Y1-land before, its about 520000 dkk.

From this 520k, about 200k belongs to me, 320k belongs to my parents, When ZJ returned the money to me, i send it back to my parents."

Du skriver yderligere, at "From this 520k, about 200k belongs to me, 320k belongs to my parents, When ZJ returned the money to me, i send it back to my parents."

Vi har ingen dokumentation for, at der er ydet lån til ZJ. Du oplyser, at han ca. har lånt 520.000 kr. af dig og dine forældre.

Vi vurderer ikke, at ZJ kan låne af din familie og så betale tilbage til dig - uden at det bliver skattepligtigt. Beløbene er indgået på din bankkonto.

Du oplyser, at der er betalt ml. 12.000 kr. og 15.000 kr. tilbage hver måned. Men i 2013, 2014, 2015 og 2016 er det ikke sket.

Vi har ingen dokumentation herfor som tidligere nævnt, vi har ingen opgørelse over, hvordan pengene, der betales tilbage, fordeles mellem dig og dine forældre.

Vi kan ikke ud fra indbetalinger fra ZJ og overførsler til udlandet, se en umiddelbart sammenhæng. Det er ikke således, at du modtager penge fra ZJ og straks videre sender til dine forældre. Vi kan ikke se, hvem der modtager pengene i udlandet. Er det dine forældre? Uanset dette vurderer vi at indsættelser fra ZJ må anses for at være skattepligtige jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem indbetalinger og dine overførsler til udlandet, har vi opremset indbetalingerne fra ZJ og de overførsler, du har foretaget til udlandet. Vi kan ikke se en sammenhæng.

Konto X1-bankkonto                                                                              ZJ            Udland

20170102    30.300,00  Overførsel         X2-bankkonto                    30.300 kr.

20170103    5.000,00    Overførsel         X2-bankkonto                    5.000 kr.

20170131    13.800,00  Overførsel         X2-bankkonto                    13.800 kr.

20170131   -10.000,00  Udlandsbetaling                                                                          10.050 kr.

20170228    13.890,00   Overførsel         X2-bankkonto                    13.890 kr.            

20170301   -21.050,00  Udlandsbetaling                                                                 21.050 kr.

20170403   -20.050,00  Udlandsbetaling                                                                 20.050 kr.

20170420   -11.050,00  Udlandsbetaling                                                                 11.050 kr.

20170531   12.187,00   Transfer funds    X2-bankkonto                    12.187 kr.               

20170609   -11.050,00  Udlandsbetaling                                                                 11.050 kr.

20170711   22.500,00   Overførsel          X2-bankkonto                    22.500 kr.               

20170723   30.000,00   Overførsel          X2-bankkonto                    30.000 kr.               

20170802   -12.550,00  Udlandsbetaling                                                                 12.550 kr.

20171004   -12.050,00  Udlandsbetaling                                                                 12.050 kr.

                                                                                                   127.677 kr.       97.850 kr.

2017: Vi kan se, at du har modtaget 127.677 kr. Beløbet anses for at være en skattepligtig indtægt hos dig. Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Konto X1-bankkonto                                                                                 ZJ          Udland

20180103    25.000,00   Overførsel         X2-bankkonto                      25.000 kr.

20180103   -20.050,00   Udlandsbetaling                                                                  20.050 kr.

20180223   -30.050,00   Udlandsbetaling                                                                  30.050 kr.

20180305   -10.050,00   Udlandsbetaling                                           10.050 kr.

20180306    12.200,00   Overførsel         X2-bankkonto                       12.200 kr.

20180320    10.000,       Overførsel 00    X2-bankkonto                       10.000 kr.

20180328    2.200,00     Overførsel         X2-bankkonto                        2.200 kr.

20180402    30.000,00   Overførsel         X2-bankkonto                        30.000 kr.

20180429    12.233,00   Overførsel         X2-bankkonto                        12.233 kr.

20180604   -15.050,00   Udlandsbetaling                                                                  15.050 kr.

20180617    12.200,00   Overførsel         X2-bankkonto                        12.200 kr.

20180630    12.000,00   Overførsel         X2-bankkonto                        12.000 kr.

20180727    40.000,00   Overførsel         X2-bankkonto                        40.000 kr.

20180815  -10.050,00    Udlandsbetaling                                                                  10.050 kr.

20181003   17.550,00    Overførsel          X2-bankkonto                       17.550 kr.

20181031   107.000,00  Overførsel          X2-bankkonto                       107.000 kr.

20181120   10.000,00    Overførsel          X2-bankkonto                       10.000 kr.

20181202   12.573,00    Overførsel          X2-bankkonto                       12.573 kr.

                                                                                                         302.956 k       85.250 kr.

I 2018: Der er indbetalt 302.956 som anses for skattepligtig indtægt for dig. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Konto X1-bankkonto                                                                                    ZJ            Udland

20190205  4.545,00       Overførsel 20190301  30.945,35     Overførsel 20190503  25.090,00     Overførsel	X6-bankkonto                       4.545 kr. X6-bankkonto                      30.945 kr. X6-bankkonto                      25.090 kr.
20190611 -20.050,00     Udlandsbetaling		-20.050 kr.
20190611 -10.050,00     Udlandsbetaling		-10.050 kr.
20190613 12.545,00      Overførsel	X6-bankkonto                      12.545 kr.
20190731 12.500,00      Transfer funds	X6-bankkonto                      12.500 kr.
20190831 12.500,00      Transfer funds	X6-bankkonto                      12.500 kr.
20191021 5.000,00        Transfer funds	X6-bankkonto                        5.000 kr.
	103.125 kr.	-30.100 kr.

I 2019 er der indbetalt 103.125 kr. fra ZJ, som anses for skattepligtig indtægt for dig efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"3.KY

KY is my sister, 2017 and 2018 she borrowed 40000kr from me, I bought the house In 2019, and I dont have enough money for the down payment, so ask KY borrow 210000kr from her friends for me."

Konto X1-bankkonto

20190919	130.000,00	Overførsel	X3-bankkonto
20190919	80.000,00	Overførsel	X3-bankkonto
	210.
	000,
	00

Vi har ikke dokumentation for, at der er udbetalt 40.000 kr. til din søster i 2017 og 2018. Det fremgår ikke af de kontoudtog, vi har adgang til og du har ikke indsendt dokumentation herfor. I 2017 har du overført 6.000 kr. og i 2018 i alt 13.100 kr. til din søster jævnfør de kontoudtog, vi har modtaget.

Vi anser 210.000 kr. modtaget i 2019 for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"4. JY

JY is my Brother-in-law, KY's husband, i borrow him 105050kr in 2017, but he just return 45000kr to me in 2019."

Vi anser 45.000 kr. indsat på din konto 27. marts 2019 for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"5, Udlandet

This is my Parent's account in Y1-land, In 2017-2019, I send about 220000kr to them, Its about ZJ, He borrowed 550000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) from me and my parents in Y1-land before, its about 520000 dkk. From this 520k, about 200k belongs to me, 320k belongs to my parents, When ZJ returned the money to me, i send it back to my parents."

"6, ZG

I borrow 13000kr to him in 2017."

Der gøres ikke yderligere her.

"7, G2-virksomhed

G2-virksomhed Owner is JY, sometimes he returned money to me from G2-virksomhed, also borrow money from me, he ask me just send to G2-virksomhed account."

2017                                19.000 kr.

2018                                21.150 kr.

Vi anser 19.000 kr. modtaget i 2017 og 21.150 kr. modtaget i 2018 for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Du har ikke sandsynsgjort, at pengene ikke skal beskattes.

…

"9, LL

I borrowed 10000kr to her in 2017, 30000kr in 2019 but she asked (11,WS) return the 30000kr to me already in 2019."

13.6.2019 udbetaler du 30.000 kr. til LL

26.6.2019 overfører WS 30.000 kr. tilbage til dig

Det er meget hurtigt, at LL har bedt en anden indfri hendes "lån".

Vi har bedt LL kommentere dette og hun skriver: "1: I borrowed 10000 kr from A in 2018 2: I borrowed 30000 kr from A in 2019, After that, my ex-husband transferred the money to SW, 30,000 is A’s money, so she helped me return it to A.

Forklaringen fra LL lyder usandsynlig. LL’s eksmand ZJ kan lige så godt have indbetalt direkte til dig. Han overfører jævnfør ovenstående flere gange til dig, så han er bekendt med dit kontonummer.

Yderligere vil fremgå under 11. WS

…

"11, WS

She returned the 30000kr to me for (9, LL)."

20190626   30.000 kr.    Overførsel    X7-bankkonto

13.6.2019 udbetaler du 30.000 kr. til LL

26.6.2019 overfører WS 30.000 kr.

Det er meget hurtigt at LL har bedt en anden indfri hendes "lån".

Vi har bedt LL kommentere dette og hun skriver:

"1: I borrowed 10000 kr from A in 2018

2: I borrowed 30000 kr from A in 2019, After that, my ex-husband transferred the money to SW, 30,000 is A’s money, so she helped me return it to A."

Forklaringen fra LL lyder usandsynlig. LL’s eksmand ZJ kan lige så godt have indbetalt direkte til dig. Han overfører jf. ovenstående flere gange til dig, så han er bekendt med dit kontonummer.

Da det ikke lyder sandsynligt og der ingen dokumentation er for, at beløbet er indbetalt for LL, anser vi beløbet for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"12, QG

"In 2019, he graduated and want to go back to Y1-land, then he ask me exchange money from dkk to (red.valuta.nr.1.fjernet), he send me 50000 dkk and i ask my parents pay him back. And it means this 50000 dkk i owe my parent."

20190326          50.000 kr. Fra QG                 X4-bankkonto

Der er ingen dokumentation herfor. Det er ikke dokumenteret at beløbet ikke er skattepligtig indkomst for dig jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"13, ZZ

"It's almost the same as (12, QG) but I exchange 44000 dkk."

2019: 

20190322 35.000,00 Fra ZZ X5-bankkonto

20190628 2.784,00   Fra ZZ X5-bankkonto  

20190312 6.500,00   ZZ       X5-bankkonto

Der er ingen dokumentation herfor. Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 44.284 kr. ikke er skattepligtigt jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"14, IC

In 2018, i borrow 17000 dkk to him and in 2019 he returned 23000 dkk to me. The 6000 dkk i cannot remember the detail but it's about shopping and eating out that i payed for him.

2018:                           

20180917                   -10.000 kr.                                                                             X8-bankkonto

20180917                   -6.000 kr. (red.betalingsform.nr.1.fjernet)*IC                            X9-bankkonto

20180415                   -1.000 kr. (red.betalingsform.nr.1.fjernet)*IC                            X10-bankkonto

              

2019:

20190213                   3.000 kr. (red.betalingsform.nr.1.fjernet): IC                             X11-bankkonto

20190322                   20.000 kr. Lån                                                                        X12-bankkonto

Vi anser 23.000 kr. modtaget i 2019 for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

"15, LW

In 2019, i borrowed 21500 dkk from him."

Du har ikke indsendt lånedokumenter, eller andet som kan dokumentere at der er tale om et lån. Vi anser 21.500 kr. modtaget i 2019 for at være skattepligtig indkomst for dig jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

…

1.5 Kommentarer til indsigelse

…

ZJ, KY, JY, LL, IC, LW

Vi henviser til afsnit 1.4, hvor vi har redegjort for, hvorfor vi anser indtægten for at være skattepligtig. Du har ikke indsendt lånedokument eller på anden måde sandsynliggjort at beløbene ikke skal beskattes.

G2-virksomhed

Du skriver at det er lønindtægt. Men du har ikke været ansat hos G2-virksomhed i 2017 til 2019. Du har fået løn fra G1-virksomhed og de er indberettet til e-Indkomst og er beskattet. Men vi kan ikke se at beløb fra G2-virksomhed er beskattet.

Ud fra ovenstående fastholder vi tidligere forslag og sender nu afgørelse."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 skal nedsættes med henholdsvis 234.277 kr., 504.806 kr. og 734.409 kr.

Der er til støtte herfor anført:

…

2.  ZJ:

Before you ask me about the document that ZJ borrow money from me and my family. My old bank, F1-bank ask for the document from me and I showed it to them. And the money I transferred to Y1-land is my parent’s account. You said in 2013 to 2016, he didn’t pay me back because he owes other people some money too and we made a deal that he can return to the other people first and then he can return the money he borrowed from me. I can ask him make a document to explain what happened and what were the money for.

3.  KY:

In 2019 KY transferred 130.000 and 80.000. This money is my sister borrowed money from her friends for me. And I will send you document that I already payed back the 130.000 and 35.000, the rest I think I will pay back in this few months.

13.20000.pdf 13.50000.pdf 13.40000.pdf 13.20000（2）.pdf 8.35000.pdf

4.  JY:

A’s you know in 2017, I borrow 105.050 to him and in 2019 he return 45.000 to me. I don’t understand why I have to pay tax on this 45.000?

5.  LL:

I borrow 30.000 money to LL and how she returns back to me is out of my control, I just get my 30.000 back and you can ask them why is the other person paying me back, I can’t control their decision. So why, if I get my money back I need to pay tax? this doesn’t make sense.

6.  IC:

You can see in 2018, I borrowed 17.000 to him and in 2019 he payed back 23.000 to me,

7.  LW:

In 2019, he borrowed to me 21.500, This money is borrowed from him. I still didn’t pay him back. I can make t

8.  G2-virksomhed: In 2017, G2-virksomhed transferred 19.000 and in 2018 is 21.150. I never said this is my salary, the G2-virksomhed’s account is controlled by JY. And you know he owes me money, I can’t control his decision about which account he will use to return back the money he borrowed.

P.S - I said ‘ I am not sure if this makes sense in Denmark but in our culture is normal for friends and family to help each other like this’ it doesn’t mean people give you money, it means we are more open to borrow money to each other and we will return back. This is also a reason why usually we don’t make IOU when we borrow money from each other.

Now you know I just complain, because I totally don’t agree with your decision. I don’t want pay any tax which I should not pay."

…  

Klageren har sendt følgende supplerende bemærkninger:

"(…) 

- In 2018, I was planning to buy a house at that time, so I borrowed 130,000 from ZJ, but due to other reasons, I cancelled the plan, and then I returned 130,000 to ZJ. Please note that this is in 2018.

You say you do not see that DKK 130,000 has been transferred to ZJ out of my bank statements. why did the first letter sent to me state that I was sending 130,000 to ZJ In 2018? (I cant get Documentation from F1-bank, Im not Their customers anymore.

Modtaget af ZJ                                                  Overført til ZJ 

2017                  0 kr.                                        0 kr. 

2018                  302.956 kr.                              130.000 kr. 

2019                  103.125 kr.                              0 kr. 

)   

• Dokumentation for, at konto X13-bankkonto tilhører din søster, KY.

- Yes, Documentation that account X13-bankkonto belongs to My sister, KY.

Please note that this is in 2020."

Klageren har supplerende anført:

“konto X13-bankkonto its Not my sister KY's account, Its she borrowed money from her friend's account for me. She asked me to return it to her friend by myself."

…  

Skatteankenævn Østjyllands afgørelse                 

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010 offentliggjort i SKM2010.500.BR.

I Højesterets dom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort i SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse og særlige kulturelle forhold. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR.

Det er ubestridt, at klageren i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har fået overført henholdsvis 234.277 kr., 504.806 kr. og 734.409 kr., som Skattestyrelsen har vurderet, er skattepligtig indkomst.

Henset til at Skattestyrelsen har dokumenteret adskillige, større formueoverførsler, der ikke er selvangivne, finder skatteankenævnet, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede beløb ikke skal undergives beskatning. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Dette kan udledes af SKM2015.633.ØLR.

…  

Øvrige overførsler

Klageren har i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fået overført henholdsvis 127.677 kr., 302.956 kr. og 103.125 kr. fra ZJ. Klageren har forklaret, at overførslerne fra ZJ er tilbagebetaling af lån, som klageren og hans familie har ydet til ZJ i 2012, da han stadig boede i Y1-land. Klageren har videre forklaret, at han har overført en del af pengene til sine forældre i udlandet. Det er desuden forklaret, at klageren har lånt 130.000 kr. fra ZJ i 2018, som er tilbageført til ham i samme år.

Skatteankenævnet finder ikke at klageren har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om lån, og tilbagebetaling af lån. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokument, eller anden dokumentation, der kan underbygge forklaringen. Den fremlagte mailkorrespondance af 10.-11. juni 2021 er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og kan derfor ikke tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Der er desuden ikke sammenhæng mellem de beløb, der overføres til klageren, og de beløb, klageren sender til udlandet, som hævdes at være til forældrenes konto. Der er ingen dokumentation for, at klageren og hans forældre har ydet lån til ZJ i 2012. Det er således ikke dokumenteret, at overførslerne fra ZJ har nogen relation til klagerens forældre i Y1-land. Det virker desuden bemærkelsesværdigt, at klageren tilbagebetaler lån til ZJ, samtidig med, at ZJ tilbagebetaler lån til klageren.

Klageren har i indkomståret 2019 fået overført 210.000 kr. fra sin søster, KY. Beløbet er overført á to omgange den 19. september 2019. Klageren har forklaret, at hans søster har lånt pengene fra sine venner, og at han har tilbagebetalt en del af beløbet direkte til søsterens ven på konto X13-bankkonto. Skatteankenævnet finder ikke at klageren har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, der kan underbygge forklaringen om, at han har lånt penge til køb af indskud på bolig, herunder forklaringen om, at klageren har lånt penge fra sin søster, som har lånet penge fra to venner, men tilbagebetaler pengene til en konto, der ikke tilhører søsteren. De indsendte bekræftelser via mail fra KY, WH og LD er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt.

Klageren har forklaret, at JY er hans svoger, og at han har lånt 105.050 kr. til ham i 2017, hvoraf JY har tilbagebetalt 45.000 kr. den 27. marts 2019, og gennem G2-virksomhed har tilbagebetalt 19.000 kr. den 21. juli 2017 samt 21.150 kr. den 22. maj 2018.

Henset til, at der ikke foreligger lånedokumenter, at det ikke kan ses af kontoudtog, at klageren tidligere har overført 105.050 kr. til JY, og at der hverken er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de overførte beløb, finder skatteankenævnet det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, der skal holdes udenfor den skattepligtige indkomst. Den indsendte bekræftelse fra JY via mail, samt erklæring fra klageren, er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nævneværdig vægt.

Klageren har forklaret, at 30.000 kr. overført fra WS den 26. juni 2019 er tilbagebetaling af et lån, som klageren har ydet til LL den 13. juni 2019.

Henset til, at der ikke foreligger lånedokumenter, det ikke er dokumenteret, at overførslen stammer fra LL, og at der ikke er redegjort for, hvilken interesse WS skulle have i at tilbagebetale et lån for LL, finder skatteankenævnet det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, der skal holdes udenfor den skattepligtige indkomst. De indsendte mails fra LJ og WS er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Skatteankenævnet finder det desuden bemærkelsesværdigt, at LJ skulle have lånt penge af klageren på vegne af sin ægtefælle, ZJ, som tilbagebetaltes af WS, når klageren og ZJ i samme periode sendte penge direkte til og fra hinandens konti.

Klageren har fået overført 50.000 kr. fra QG den 26. marts 2019. Klageren har forklaret, at hans forældre som modydelse gav QG 50.000 kr. i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet), hvorfor klageren skylder sine forældre 50.000 kr. Samme forklaring er givet vedrørende overførslerne fra ZZ på 6.500 kr. den 12. marts 2019, på 35.000 kr. den 22. marts 2019 og på 2.784 kr. den 28. juni 2019.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter. De indsendte mails fra ZZ og QG er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Da det ikke er dokumenteret, at klagerens forældre har erlagt et tilsvarende beløb i (red.valuta.nr.1.fjernet) til QG og ZZ, hvorved klageren skylder sine forældre 50.000 kr. og 44.284 kr., finder skatteankenævnet det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, overførslerne skal holdes udenfor den skattepligtige indkomst.

Klageren har forklaret, at overførslerne på 3.000 kr. den 13. februar 2019 og 20.000 kr. med teksten "Lån" den 22. marts 2019 fra IC er tilbagebetaling af et lån på 17.000 kr., som han har ydet til IC i indkomståret 2018. De resterende 6.000 kr. er tidligere forklaret til Skattestyrelsen at vedrøre refusion af udlæg til shopping og restaurantbesøg. Efterfølgende er forklaret, at de 6.000 kr. vedrører betaling for en computer.

Klagerens forklaring om, at alene 17.000 kr. af de overførte beløb vedrører lån, hænger ikke sammen med, at overførslen på 20.000 kr. den 22. maj 2018 i overførselsteksten er angivet som "Lån". Der er ikke oprettet lånedokumenter, og den indsendte mail fra IC er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Da der derudover hverken er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de overførte beløb, finder skatteankenævnet det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, der skal holdes udenfor den skattepligtige indkomst. Der er desuden lagt vægt på, at klageren har afgivet skiftende forklaringer om, hvad de 6.000 kr. vedrører. Ligeledes findes det bemærkelsesværdigt, at beløbene overføres som 20.000 kr. med teksten "lån" og 3.000 kr., hvis 6.000 kr. vedrører en samlet betaling for en computer.

Klageren har forklaret, at han har lånt 21.500 kr. af LW i indkomståret 2019, som fortsat ikke er tilbagebetalt.

Der er ikke oprettet lånedokumenter, og forklaringen er ikke underbygget af objektive omstændigheder. Den indsendte mail fra LW er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, og findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Skatteankenævnet finder det desuden bemærkelsesværdigt, at klageren låner 21.500 kr. af LW, som ikke er tilbagebetalt, samtidig med at han låner GS 30.000 kr. i samme indkomstår. Skatteankenævnet finder det derfor ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om lån, der skal holdes udenfor den skattepligtige indkomst.

Sagens formalitet

Klageren var i indkomstårene 2017 - 2019 omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (med senere ændringer). Ifølge bekendtgørelsen skal Skattestyrelsen sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 - 2019 den 23. november 2020. Fristerne for ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018 var dermed udløbet.

Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristerne, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at anføre en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette kan udledes af SKM2015.689.VLR.

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vurderet, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har udeholdt oplysninger for skattemyndighederne. De beskattede indsætninger i de givne indkomstår er således alle anset for omfattede af den ekstraordinære frist for genoptagelse. Skatteankenævnet er enigt i den vurdering, som Skattestyrelsen har foretaget, da der er tale om manglende selvangivelse af flere, større beløb som skattepligtig indkomst. Skatteankenævnet finder derfor at klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal ansættelsen varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab om, at der er grundlag for at ændre skatteansættelsen. Skattestyrelsen modtog klagerens forklaring på indsættelserne den 19. oktober 2020. Skatteankenævnet finder, at skattestyrelsen da havde de fornødne oplysninger til at ændre klagerens skatteansættelse. Skattestyrelsen sendte forslag den 23. november 2020. Seks måneders fristen er dermed overholdt af Skattestyrelsen.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal selve ansættelsen foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattestyrelsen traf afgørelse den 19. januar 2021. Tre måneders fristen er dermed overholdt af Skattestyrelsen.

Skatteankenævnet annullerer og nedsætter dermed Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 - 2019 med henholdsvis 87.600 kr., 180.700 kr. og 526.909 kr. Skatteankenævnet stadfæster i det øvrige Skattestyrelsens afgørelse."

Øvrige oplysninger

Det har været fremlagt uddrag af kontoudtog fra F1-bank for en konto tilhørende KY, hvoraf fremgår, at der den 19. september 2019 er indsat 130.000 kr. fra LD og 80.000 kr. fra WH. Videre ses, at der samme dag er overført hhv. 130.000 kr. og 80.000 kr. til kontonummer X1-bankkonto, som tilhører A.

Der har været fremlagt uddrag af kontoudtog for en bankkonto med kontonummer X13-bankkonto, som efter det oplyste tilhører LD, hvoraf fremgår, at der den 18. september 2019 er hævet 130.000 kr. med posteringsteksten "Bgs LY Til Lån".

Der har været fremlagt et overførselsbilag fra F2-bank, hvoraf fremgår, at der den 16. januar 2020 er overført 20.000 kr. fra A’s konto til en konto med kontonummer X13-bankkonto, som, jf. oven for, tilhører LD. Der har videre været fremlagt overførselsbilag fra samme bank for den 23. januar 2020, 12. februar 2020 og 14. april 2020, hvoraf fremgår, at der er overført hhv.

50.000 kr., 40.000 kr. og 20.000 kr. til samme konto tilhørende LD.

Af yderligere et overførselsbilag fra F2-bank fremgår, at der den 5. maj 2020 er overført 35.000 kr. fra A’s konto til en konto med kontonummer X3-bankkonto, som efter det oplyste tilhører KY.

Der har været fremlagt et overførselsbilag for konto med kontonummer X3-bankkonto tilhørende KY, hvoraf fremgår, at der den 7. maj 2020 er overført 35.000 kr. til en konto med kontonummer X14-bankkonto, som efter det oplyste tilhører WH.

Af overførselskvittering fremgår, at der den 5. april 2022 er overført 30.000 kr. fra A’s lønkonto til X3-bankkonto, som efter det oplyste tilhører KY. Af skærmprint af overførselskvittering fra KY’s konto i F1-bank fremgår, at der den 20. april 2022 er overført 30.000 kr. til en konto med kontonummer X14-bankkonto, som efter det oplyste tilhører WH.

Af kontoudtog for A’s bankkonto med kontonummer X1-bankkonto fremgår, at A i 2017 har foretaget i alt 8 overførsler til JY’s konto med kontonummer X15-bankkonto. Summen af disse overførsler er 105.050 kr. 

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og af vidnerne KY, WH, LD, JY, WS og LW.

A har forklaret, at han kom til Danmark i 2008. Hans søster og svoger, KY og JY, boede i Danmark. 

Han var ikke medejer af et selskab eller en restaurant i 2017-2019, hverken i Danmark eller i udlandet. Han var lønansat.

Om den artikel, som er optrykt i ekstrakten side 127ff, har han forklaret, at han blev interviewet på et tidspunkt, hvor hans (red.sprog.nr.1.fjernet) ikke var så godt. Han sagde, at han var (red.stilling.nr.1.fjernet), men vedkommende, som skrev artiklen, har nok misforstået ham. Hans dansk var ikke ret godt. Han hørte bare, at hans billede var i avisen.

Han er ikke i familie med ZJ, men deres forældre er venner. Han kender ZJ som kollega og ven. De har arbejdet sammen i G1-virksomhed i Y1-by. De arbejder ikke længere sammen. ZJ flyttede tilbage til Y1-land i 2019. Det sidste, A har hørt til ZJ, er, at han er i Y2-land.

KY er hans søster, og JY er hans søsters mand. WS er en ven. Det er QG og ZZ også. De har studeret her, men er taget tilbage til Y1-land. IC er også en ven. Han er gift med en (red.nationalitet.nr.3.fjernet) og er vist flyttet til Y3-land. LW er også en ven.

Han har modtaget penge fra ZJ, fordi ZJ’s familie har lånt 550.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.2.fjernet) af A’s forældre. Det svarer til cirka 520.000 kr. Det skete omkring 2012. De ville bygge en bondegård for pengene. Siden kom en tornado. ZJ’s forældre ikke havde en forsikring. De gik fallit, og kun ZJ kunne tjene penge. Derfor betalte han lånet tilbage for sine forældre. Pengene er gået ind på A’s konto. De 200.000 kr. gik til A selv, og resten gik til hans forældre. Han har ingen bankkonto i Y1-land, så de penge, han sparer op, kommer til at stå på hans forældres konto. Han har overført cirka 150.000 kr. af pengene fra ZJ til sine forældre. Alle de penge, han har overført til udlandet, er overført til hans forældre.

Nogle af de penge, hans forældre lånte til ZJ’s familie, var A’s. Pengene stod på hans forældres konto, og de brugte nogle af hans penge til at låne ud.

I 2018 lånte han 130.000 kr. af ZJ. På det tidspunkt planlagde han at købe et hus, og de 130.000 kr. var til udbetalingen. Han kunne imidlertid ikke få sit drømmehus, og hans kæreste kunne ikke lide det hus, som han kiggede på, så han gav op og købte ikke noget hus. Han førte derfor de 130.000 kr. tilbage til ZJ.

Han tror, at ZJ overførte de 130.000 kr. ad to omgange, og han mener, at de 107.000 kr., som er overført til ham den 31. oktober 2018, jf. ekstrakten side 14, er den ene overførsel. Resten af de 130.000 kr. er de 30.000 kr., der er overført den 2. april 2018. Det er korrekt, at summen af de to beløb er mere end 130.000 kr. 

Posteringen den 3. september 2018 på 50.000 kr., som ses i ekstrakten side 118, "fra A" er tilbagebetaling af lån til ZJ, for pengene er overført til hans konto. De 107.000 kr., som er overført til ham den 31. oktober 2018, ser således ud til at være overført, efter at han har tilbagebetalt de 50.000 kr. til ZJ. Han tror, at oversigten i ekstrakten side 14 er forkert, for han har ikke betalt 50.000 kr. tilbage til ZJ, før han fik de 107.000 kr. Han tror, at de 50.000 kr. er fordi ZJ manglede penge, så A lånte ham penge. Det er 7 år siden, så han husker det ikke i dag.

Han skiftede bank, da han købte hus.

I sommeren 2019 modtog han to overførsler fra sin søster, KY. Han fik først 130.000 kr., og derefter 80.000 kr., i alt 210.000 kr. Han og hans kæreste havde fundet deres drømmehus og købte det i 2019. De 210.000 kr. var til at købe huset for. Han har betalt hele beløbet tilbage, bortset fra 15.000 kr. De 210.000 kr. var et lån og ikke en gave. Han tilbagebetalte nogle af pengene direkte til sin søster. Andre betalte han til andre konti. Om ekstraktens side 140 har han forklaret, at hans søster i 2019 modtog 130.000 kr. fra LD, som er hans og søsterens fælles veninde. Det samme er WH. Beløbene var lån til ham fra søsterens venner. Fra hans konto blev i januar 2020 overført 20.000 kr. til en konto tilhørende LD, som det ses af ekstrakten side 141. Han har endvidere overført 50.000 kr., 40.000 kr. og 20.000 kr. til hende i 2020, som det ses af ekstrakten side 142-144. Beløbene er tilbagebetaling af de 130.000 kr. De 15.000 kr., som han mangler at betale tilbage, har at gøre med WH, for han skylder hende 15.000 kr. 

Hans søsters venner ville låne ham de 130.000 kr. og 80.000 kr. uden dokumentation, fordi de stoler på hinanden. Det er helt normalt i Y1-land.

Grunden til, at han sendte nogle af de 210.000 kr. til sin søster og ikke til hendes veninder var, at nu var denne sag startet. Han tror, at veninderne stoler mere på hans søster end på ham, og at det var derfor, de ikke sendte pengene direkte til ham, da han skulle låne dem, men sendte dem via søsteren.

I 2017 overførte han 105.050 kr. til sin svoger, JY, som et lån. I 2019 fik han 45.000 kr. fra JY som tilbagebetaling på lånet. I 2017 og 2018 modtog han to indsætninger fra G2-virksomhed. Det var også tilbagebetaling på lånet. G2-virksomhed var ejet af JY. JY har løbende bedt om lån, og A lånte ham også penge i 2016. De to har aftalt, at de altid vil hjælpe hinanden. A har underskrevet erklæringen i ekstrakten side 165. Han forstår ikke hvad der står. Det er hans søster, der har skrevet den.

WS har overført 30.000 kr. til ham i 2019. Det skete, fordi ZJ’s kone LJ havde lånt 30.000 af ham. WS betalte pengene tilbage til ham, selvom det ikke var hende, der havde lånt dem.

Han har modtaget 50.000 fra QG i 2019. QG bad ham veksle pengene, fordi han var færdig med skolen og skulle hjem til Y1-land. Han havde nogle danske kroner som han gav A, og A’s forældre gav ham så (red.nationalitet.nr.1.fjernet) penge, da han kom til Y1-land. A har ikke givet sine forældre de 50.000 kr., så han skylder dem dette beløb. Han havde selv brug for pengene i forbindelse med sit huskøb i 2019.

Han har modtaget i alt 44.000 kr. fra ZZ. Der skete det samme som oven for beskrevet, nemlig at ZZ skulle hjem til Y1-land og gav A danske kroner, hvorefter han fik pengene i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta af A’s forældre. A skylder nu sine forældre dette beløb.

IC har overført i alt 23.000 kr. til ham i 2019, fordelt på 3.000 kr. og 20.000 kr. En del af pengene er betaling for en brugt computer, IC købte af ham. IC skyldte ham dertil nogle penge, og resten af beløbet, 17.000 kr., var tilbagebetaling af dette lån.

LW har i 2019 overført i alt 21.500 til ham. De 20.000 kr. var fordi A lånte penge af ham, og de 1.500 kr. er fordi de var ude at spise og sagsøgeren havde lagt ud, men LW ville gerne betale for maden. A har ikke betalt de 20.000 kr. tilbage.

Han har tidligere brugt at lave lånedokumenter, men der er ikke nogen, der glemmer lånene, og man kan jo se dem på kontoudtogene. Hans forældre lavede et lånedokument, da de lånte penge til ZJ’s familie, men de kan ikke finde det. Der er ikke lavet lånedokumenter i øvrigt for de overførsler, som denne sag vedrører. Han har holdt styr på det ved at se på kontoudtogene. Der skal ikke betales renter af de lån, som han forklarer om her.

I den omhandlede periode arbejdede han ikke andre steder end for G1-virksomhed. Han tjener ca. 250.000 kr. årligt efter skat. Han synes ikke, at han låner mange penge ud.

KY har forklaret, at bilaget i ekstrakten side 140 er en udskrift af hendes bankkonto. Den 19. september 2019 modtog hun 130.000 kr. fra LD, og hun videreoverførte disse penge til sin bror, A’s, konto. Hun modtog de 130.000 kr., fordi hendes bror ønskede at købe et hus, men han manglede penge, så han bad vidnet låne ham penge. Det kunne hun ikke, men de talte om, at hun måske kunne låne penge af sine venner. Hun spurgte LD, om de kunne låne penge af hende, og det sagde hun ja til. Vidnet modtog de 130.000 kr. og sendte dem videre til sin bror. Det var et lån til broderen og ikke en gave. Hendes bror skulle betale pengene tilbage til LD, og det har de begge fortalt, at han har gjort.

Vidnet modtog samme dag 80.000 kr. fra WH. Det var af samme grund. Vidnet havde spurgt sin ven WH, om hun kunne låne penge til sin bror, så han kunne købe et hus, og det sagde hun ja til. Vidnet overførte også disse penge til sin bror. Pengene var et lån og ikke en gave. Ikke hele lånet er betalt tilbage. Det ved vidnet, fordi hendes bror har betalt hende penge, som hun har videresendt til WH, men der mangler at blive betalt 15.000 kr., som hendes bror stadig skylder. Hvis WH beder hende om pengene, vil hun bede sin bror betale, men vennen mangler ikke penge nu, siger hun.

Der er ikke lavet skriftlige låneaftaler mellem vidnet og WH eller mellem hendes bror og WH. Dette er normalt, idet man stoler på hinanden.

Vidnet har tidligere lånt penge ud til WH, og det skete på samme måde. I Y1-land er det normalt, at der ikke er papir, fordi de er venner.

Hendes venner overførte ikke pengene direkte til hendes bror, fordi det var vidnet, der bad dem om lån. Vidnet kendte de to bedre end hendes bror gjorde. Pengene til LD blev ikke betalt tilbage via vidnet, fordi LD’s mand også kender vidnets bror, og han havde sagt, at det var nemmere, at broderen betalte direkte til LD. 

Det er ikke vidnet, der har skrevet bilaget i ekstrakten side 165.

WH har forklaret, at hun har været venner med KY i ca. 20 år. Om den overførsel på 80.000 kr. fra vidnet til KY, som ses af ekstrakten side 140, har vidnet forklaret, at KY havde ringet til vidnet og bedt om at låne nogle penge, fordi hendes bror gerne ville købe et hus. Vidnet kunne godt hjælpe og overførte pengene. Det var et lån til KY. Vidnet har fået en del af pengene, vistnok 65.000 kr., tilbage ad to omgange. Hun forventer, at de sidste 15.000 kr. bliver betalt engang i fremtiden. Der er ikke lavet en skriftlig låneaftale, hvilket er normalt, fordi hun har kendt KY i mange år og de er gode venner. Sådan er det i den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kultur.

LD har forklaret, at hun den 18. september 2019 overførte 130.000 kr. til KY som et lån. Forinden havde KY bedt om at måtte låne 130.000 kr. af vidnet på vegne af sin lillebror, som skulle købe en bolig. Pengene var et lån, som vidnet selvfølgelig skulle have tilbage. Det har hun fået, idet pengene er gået ind på hendes bankkonto. KY skylder hende ikke penge i dag. De lavede ikke en skriftlig låneaftale, fordi hun lånte pengene til KY, og de kender hinanden så godt, at det ikke var nødvendigt. Grunden til, at hun ikke overførte pengene direkte til A men i stedet til hans søster var, at hun kendte søsteren og stolede på hende. 

JY har forklaret, at A i 2017 ad 8 gange overførte i alt 105.050 kr. til ham. Det gjorde han, fordi de har kendt hinanden igennem mange år, de er svogre, og de hjælper altid hinanden. De låner også penge til hinanden. De 105.050 kr. skulle betales tilbage på et eller andet tidspunkt over en årrække, de kunne sagtens huske det.

De 45.000 kr., vidnet i 2019 har indsat på A’s konto, var et lån. Vidnet har også betalt lån tilbage til A, og de 45.000 kr. var en tilbagebetaling.

G2-virksomhed er vidnets selskab. I 2017 er der overført 19.000 kr. fra selskabet til A, og i 2018 er der overført 21.150 kr. fra selskabet til ham. Pengene er fra vidnet, fordi han havde penge stående i selskabet. Det var penge, som selskabet skyldte ham, et tilgodehavende, vidnet havde, og som han brugte til at tilbagebetale et lån, A havde givet ham. Ved at overføre pengene til A direkte fra selskabet sparede vidnet betalingen for en yderligere overførsel. I selskabets regnskab står, at der er udbetalt penge til vidnet, for det er jo hans penge. Han husker ikke, hvordan han har bogført disse betalinger. Normalt bogfører han det på firmaets konto. Han og A har alene haft mundtlige aftaler om lån, idet de stoler på hinanden.

WS har forklaret, at hun sendte en mail til A den 9. juni 2021, ekstrakten side 169. Hun kan bekræfte indholdet af den. Hun har overført 30.000 kr. til ham i juni 2019. Forinden havde han lånt 30.000 kr. til LJ, som er ZJ’s ægtefælle. Disse 30.000 kr. blev betalt tilbage via vidnet som en del af en anden betaling. ZJ og LJ havde således lånt penge af vidnet, og da ZJ betalte dette lån tilbage, sendte han også de 30.000 kr. til vidnet. Fordi hun på den måde fik flere penge tilbage end hun selv havde lånt ud, sendte hun de 30.000 kr. videre til A i stedet for at returnere dem til ZJ.

LW har forklaret, at han i 2019 overførte 20.000 kr. og derefter 1.500 kr. til A’s bankkonto. Pengene, i alt 21.500 kr., var lån fra vidnet til A. De lavede ikke en skriftlig låneaftale. Det er normalt at låne penge ud uden låneaftale, når det er mellem bedste venner. Han og A har kendt hinanden i 15 år.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

4. Anbringender              

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af de i sagen omtvistede overførsler til ham på i alt kr. 997.692 i indkomstårene 2017-2019.

Dette uddybes nærmere nedenfor.

3.1 Retsgrundlaget 

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. 

Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra salg af private ejendele, jf. statsskattelovens § 5, litra a, fra gaver mellem de af boafgiftslovens § 22 opregnede personer, jf. statsskattelovens § 5, litra, og fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Modtager en skattepligtig således beløb, som udgør betaling fra salg af private aktiver eller lån, skal disse ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra a og litra c. Tilsvarende skal gaver inden for personkredsen i boafgiftslovens § 22 heller ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra b.

Af fast praksis følger det endvidere, at det som udgangspunkt er skatteyder, der bærer bevisbyrden for, at indsætninger på en bankkonto, som skatteyder råder over, hidrører fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Denne bevisbyrde kan løftes på forskellig vis, jf. eksempelvis SKM2013.903.BR.

Fra retspraksis skal der eksempelvis videre henvises til dommene offentliggjort i UfR 1999.1197H, SKM2011.81.BR og SKM2016.70.BR.

Af denne retspraksis fremgår det, at der er en helt fri bevisbedømmelse i relation til at godtgøre, hvorvidt der består et låneforhold. Videre fremgår det, at der skal foretages en samlet konkret vurdering, i hvilken forbindelse skatteyders egen forklaring kan tillægges en ikke ubetydelig vægt, jf. således også UfR 1999.1197H.

Samme retsanvendelse gælder generelt i forhold til at godtgøre, at en indtægt ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, jf. § 5.

Samme retsanvendelse gælder desuden generelt i forhold til at godtgøre, at en indtægt ikke er omfattet af statsskattelovens § 4 men derimod skatteansættelsen uvedkommende, fordi der ikke er sket retsehvervelse hos skatteyder, hvor skatteyder eksempelvis alene har udlånt en konto eller blot videreformidlet et givent beløb.

Der foreligger således også en ganske righoldig praksis hos de administrative myndigheder, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at skatteyder på baggrund af forskellige konkrete omstændigheder i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførsler m.v. ikke udgør skattepligtig indkomst, men derimod er skattefrie eller skatteansættelsen uvedkommende, jf. eksempelvis Landsskatterettens praksis i LSR j.nr. 13-0210094, LSR j.nr. 130179659, LSR j.nr. 14-4333636 og LSR j.nr. 16-0137039.

Uanset kravene til bevisførelse gælder uanset trosbekendelse og kulturelle forhold, skal der ved den samlede konkrete vurdering af, om skatteyder har løftet sin bevisbyrde, desuagtet - som et moment i den samlede vurdering - tages hensyn til de kulturelle forhold mv., der må lægges til grund at have indflydelse på skatteyders handlinger, idet dette ubestrideligt udgør et relevant og sagligt moment i en samlet bevisvurdering.

Som eksempel på sidstnævnte kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. marts 2019, LSR j.nr. 16-0137039.

I sagen havde skattemyndighederne beskattet en række beløb hos den pågældende skatteyder. Beløbene var indsat på en bankkonto, hvorover skatteyder havde rådigheden. Skattemyndighederne havde beskattet skatteyder af indsætningerne på kontoen, jf. statsskattelovens § 4, med et tocifret millionbeløb, idet skattemyndighederne ikke anså det for godtgjort, at bankkontoen var anvendt til indsamling af penge fra herboende (red.nationalitet.nr.4.fjernet) og videreformidlet som støtte til modtagere i Y4-land.

Landsskatteretten fandt det efter en samlet konkret vurdering godtgjort, at de beløb, der var blevet indsat på bankkontoen, ikke var beløb, som skatteyder havde erhvervet ret til, men fandt derimod, at der var tale om beløb videreformidlet til personer i Y4-land som støttebeløb. Der blev herved blandt andet henset til skatteyders forklaring samt erklæringer udarbejdet til brug for sagen. Implicit har det utvivlsomt indgået i Landsskatterettens samlede vurdering i sagen, at det er et faktum, at der er en kultur for, at den (red.nationalitet.nr.4.fjernet) (red.befolkningsgruppe.nr.1.fjernet) indsamler og formidler støttebeløb til (red.nationalitet.nr.4.fjernet) i Y4-land og de omkringliggende lande.

● ● ●   ● ● ●

Der skal endvidere henvises til boafgiftslovens § 22, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

" En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr.

(2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom, 

[…]

c) forældre, 

 

d) personer, der har fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af opgaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med giver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, 

[…]

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

[…]"

Som det fremgår af ovennævnte bestemmelse i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a og litra c, kan forældre og børn inden for den anførte beløbsgrænse afgiftsfrit give gaver til hinanden. Det årlige afgiftsfrie beløb gælder gaver til og fra hver forælder.

3.2 Den konkrete sag - materielt 

3.2.1 ZJ 

I overensstemmelse med det hidtil oplyste, og som bekræftet af ZJ, jf. bilag 3 (E s. 175), er hovedparten af de overførsler, der er sket beskatning af vedrørende ZJ, tilbagebetaling af et lån af det tidligere lån, som A og dennes forældre i 2012 udlånte til ZJ og dennes familie. En andel på kr. 130.000 af overførslerne udgør ZJ’s udlån til A af kr. 130.000 i 2018 med henblik på A’s huskøb, som imidlertid ikke blev en realitet, hvorfor A tilbageførte beløbet på kr. 130.000 til ZJ.

Af A’s bankkontoudtog i bilag B (E s. 118) fremgår, at A den 3. september 2018 overførte kr. 50.000 til ZJ’s bankkonto (kontonr. X2-bankkonto). Af A’s bankkontoudtog i bilag A (E s. 119) fremgår, at A den 1. november 2018 overførte kr. 80.000 til ZJ’s bankkonto (kontonr. X2-bankkonto). Disse to overførsler andrager i alt kr. 130.000.

ZJ’s overførsler til A i 2018 fremgår oplistet i overbliksform i Skatteankenævnets afgørelse s. 5 (E s. 14), og viser at ZJ’s overførsler til A i 2018 overstiger de to beløb på henholdsvis kr. 50.000 og kr. 80.000 A overførte til ZJ henholdsvis den 3. september 2018 og den 1. november 2018. Det gælder også, når A’s oplistede overførsler til udland fratrækkes.

Det gøres således gældende, at A ikke er skattepligtig af det i 2018 modtagne lån på kr. 130.000 fra ZJ, som A tilbagebetalte i 2018. Pengestrømmen understøtter også objektivt dette resultat.

Hvad angår det samlede tidligere udlån i 2012 vedrørende ZJ’s families ødelagte farm, så er dette tidligere udlån ydet af både A og dennes forældre, hvorfor en tilsvarende andel af tilbagebetalingen tilfalder A. I det omfang en andel af lånebeløbet fra A’s forældre anses for tilbagebetalt til A, så fremgår det netop af A’s oplysninger i sagen, at han har videreformidlet tilbagebetalinger fra ZJ til sine forældre. Dette understøttes også af de oplistede udlandsoverførsler i skatteankenævnets afgørelse s. 4-5 (E. s. 13-14)

Selv hvis beløbene A har modtaget fra ZJ anskues som en gave fra forældrene til A - hvilket bestrides at være tilfældet - så er beløbene fra ZJ ikke skattepligtige for A efter statsskattelovens § 4, men omfattet af reglerne om gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22, jf. statsskattelovens § 5, litra b. Hertil kommer, at der alene vil være tale om gaveafgiftspligt i det omfang, A’s forældre i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 anses at have givet en gave til A, der overstiger de afgiftsfri bundgrænsebeløb. A kunne afgiftsfrit modtage gaver fra sine forældre på i alt kr. 125.800 i 2017, kr. 128.600 i 2018 og kr. 131.400 i 2019. Henset til, at A også selv har ydet udlån til ZJ, sammenholdt med summen af modtagne overførsler fra ZJ i de enkelte år og de afgiftsfrie bundfradrag, gøres det gældende, at der ikke er belæg for at anse nogen andel af beløbene som gaveafgiftspligtige.

Det gøres således gældende, at A hverken er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 eller gaveafgiftspligtig efter boafgiftsloven af den andel af overførslerne modtaget fra ZJ i 2017-2019, der angår A’s og dennes forældres tidligere udlån i 2012 vedrørende ZJ’s families ødelagte farm.

3.2.2 KY 

Af bekræftelserne, kontoudtogene og kvitteringerne i bilagene 4-11 og bilag 19-20 (henholdsvis E s. 177, 183, 139, 145, 147, 167, 137, 141, 187 og 189) fremgår, at det er korrekt, som også hidtil oplyst af A, at han i 2019 fra KY fik overført et lånebeløb på i alt kr. 210.000.

Hvad angår kr. 80.000 ud af beløbet på kr. 210.000 fra KY fremgår det, at disse kr. 80.000 er udlånt af WH og videreformidlet af KY fra WH til A. Det fremgår også dokumenteret, at A har tilbagebetalt kr. 65.000 ud af beløbet på kr. 80.000.

Hvad angår de resterende kr. 130.000 ud af beløbet på kr. 210.000 fra KY fremgår det, at disse kr. 130.000 er udlånt af LD og videreformidlet af KY fra LD til A. Det fremgår også, at tilbagebetaling er dokumenteret at være sket fra A direkte til LD ved fire direkte bankoverførsler i 2020, jf. de fremlagte overførselskvitteringer i bilag 11 (E s. 141-144).

Det gøres gældende, at overførslerne på i alt kr. 210.000 fra KY således ikke er skattepligtige for A efter statsskattelovens § 4, jf. § 5, da det må anses for dokumenteret - eller under alle omstændigheder tilstrækkeligt sandsynliggjort - at de fulde kr. 210.000 udgør et lån, hvilket klart understøttes deraf, at der allerede er sket dokumenteret tilbagebetaling af i alt kr. 195.000, jf. de fremlagte overførselskvitteringer, ud af det samlede lånebeløb på kr. 210.000.

3.2.3 JY og G2-virksomhed 

Af redegørelserne i sagen og bilagene 12-13 (E s. 165 og s. 179) ses det, bekræftet, at der mellem A og JY løbende har været et gensidigt låneforhold/mellemregning, samt at beløbene fra G2-virksomhed udgjorde JY’s tilgodehavender i G2-virksomhed, hvorfor disse beløb derfor udgør overførsler fra JY til A.

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede beløb på henholdsvis kr. 45.000, modtaget fra JY den 27. marts 2019, og de to modtagne beløb fra G2-virksomhed på kr. 19.000 den 21. juni 2017 og kr. 21.150 den 22. maj 2018, angår JY’s tilbagebetaling af A’s tidligere udlån til JY på kr. 105.150 i 2017.

Af kontoudtoget i bilag B (E s. 110-113) fremgår, at A i 2017 har overført kr. 105.050 til JY’s konto (kontonr. X15-bankkonto) ved følgende overførsler:

31.01.2017                     kr.                                      10.000           E. s. 110 

07.03.2017                     kr.                                      18.700           E. s. 110 

11.04.2017                     kr.                                      10.000           E. s. 111

31.05.2017                     kr.                                       6.100            E. s. 111 

11.07.2017                     kr.                                       25.000          E. s. 112 

15.09.2017                     kr.                                       19.750          E. s. 113

 02.10.2017                    kr.                                       10.000          E. s. 113 

31.10.2017                     kr.                                        5.500           E. s. 113 

                                                                                  ----------------

 I alt                              kr.                                          105.050 

Det er således ikke korrekt, når Skatteankenævnet i sin afgørelse har anført, at det ikke ses af A’s kontoudtog, at han har overført kr. 105.050 til JY i 2017.

Det gøres gældende, at overførslerne fra JY og G2-virksomhed ikke er skattepligtige for A efter statsskattelovens § 4, jf. § 5, idet det er tilstrækkeligt godtgjort, at overførslerne udgør tilbagebetaling af A’s udlån til JY på kr. 105.150 i 2017, hvilket objektivt understøttes af den faktiske pengestrøm, hvilket skatteankenævnet har overset.

3.2.4 WS 

Af mailkorrespondance af den 9. juni 2021 mellem A og henholdsvis LJ og WS, jf. bilag 14 (E s. 169), fremgår nærmere redegørelse fra henholdsvis LJ og WS indeholdende bekræftelse på, at det omhandlede beløb på kr. 30.000, overført fra WS til A’s bankkonto den 26. juni 2019, faktisk udgør en tilbagebetaling af det lån, A tidligere ydede til LJ den 13. juni 2019. Som det fremgår, har både LJ og WS fremført fri redegørelse for og bekræftelse af forholdet.

Redegørelserne og bekræftelserne fra LJ og WS er i overensstemmelse med det af A hidtil oplyste. 

Det gøres således gældende, at overførslen fra WS på kr. 30.000 den 26. juni 2019 ikke er skattepligtig for A efter statsskattelovens § 4, jf. § 5, idet det må anses for dokumenteret - eller under alle omstændigheder tilstrækkeligt sandsynliggjort - at beløbet udgør tilbagebetaling af et lån.

3.2.5 QG og ZZ 

Af mailkorrespondance af den 10. og 11. juni 2021 mellem A og ZZ, jf. bilag 15 (E s. 181), fremgår ZZ’s bekræftelse på det af A oplyste om, at A, sammen med sine forældre, blot har hjulpet ZZ med at veksle det omhandlede beløb på i alt kr. 44.284 til (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta.

Af mailkorrespondance af den 12. juni 2021 mellem A og QG, jf. bilag 16 (E s. 185), fremgår QG’s bekræftelse på det af A oplyste om, at A, sammen med sine forældre, blot har hjulpet QG med at veksle det omhandlede beløb på i alt kr. 50.000 til (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta.

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede beløb på henholdsvis kr.

50.000 fra QG den 26. marts 2019 og de omhandlede tre beløb fra ZZ på kr. 6.500 den 12. marts 2019, på kr. 35.000 den 22. marts 2019 og på kr. 2.784 den 28. juni 2019 ikke udgør skattepligtig indkomst for A efter statsskattelovens § 4, jf. § 5. Beløbene modtaget fra henholdsvis QG og ZZ indebærer blot, at A skylder sine forældre tilsvarende beløb, idet A’s forældre har udbetalt tilsvarende vekselbeløb i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta til henholdsvis QG og ZZ.

Beløbene er således under ingen omstændigheder skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. § 5.

Selv hvis beløbene vurderes som en gave fra forældrene til A i 2019 - hvilket bestrides at være tilfældet - så er beløbene fra QG og ZZ samlet set under den afgiftsfrie bundgrænse for afgiftspligtige gavebeløb fra A’s forældre, jf. boafgiftslovens § 22, som i 2019 var på kr.

65.700 pr. forælder, dvs. totalt 131.400. Det gøres gældende, at beløbene således heller ikke er afgiftspligtige gavebeløb.

3.2.6 IC 

Af mailkorrespondance af den 9. juni 2021 mellem A og IC, jf. bilag 17 (E s. 171), fremgår bekræftelse fra IC på A’s udlån af kr. 17.000 i 2018 samt redegørelse for, at differencebeløbet på kr. 6.000 skyldes, at IC købte en computer af A.

Det gøres gældende, at det i tilstrækkelig grad er godtgjort, at de omhandlede indsætninger i 2019 på i alt kr. 23.000 fra IC ikke udgør skattepligtig indkomst for A efter statsskattelovens § 4.

Der er derimod tale om returnering af tidligere udlån på kr. 17.000 samt betaling af kr. 6.000 for A’s salg af en computer til IC. At der i overførselsteksten vedrørende overførslen på kr. 20.000 den 22. maj 2018 er angivet "lån", ændrer ikke derved. Overførselsteksten er helt naturlig derved, at kr. 17.000 ud af de overførte kr. 20.000 rent faktisk angik tilbagebetaling af "lån". Det er helt sædvanligt, at der ved bankoverførsler blot anføres en helt kort tekst, der underforstået og internt giver mening parterne imellem.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for nogen beskatning af beløbet på kr. 23.000, idet kr. 17.000 udgør tilbagebetaling af et lån, og idet kr. 6.000 udgør betaling for salg af en computer.

Der gøres under alle omstændigheder gældende, at i hvert fald kr. 17.000 skal anerkendes i at udgøre tilbagebetaling af lån. 

3.2.7 LW 

Af mailkorrespondance af 9. juni 2021 mellem A og LW, jf. bilag 18 (E s. 173), fremgår bekræftelse fra LW på, at han i 2019 udlånte kr. 21.500 til A. Dette i overensstemmelse med det hidtil oplyste.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af det omhandlede beløb på kr. 21.500, modtaget fra LW, da det i tilstrækkelig grad må anses for sandsynliggjort, at der netop er tale om et låneforhold, hvorefter lånebeløbet på kr. 21.500 ikke er skattepligtig indkomst for A i 2019.

3.2.8 Sammenfattende og supplerende 

Det gøres på baggrund af det ovenfor anførte sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af de i sagen omtvistede overførsler til ham på i alt kr. 997.692 i indkomstårene 2017-2019.

Det skal fremhæves, at der for langt størstedelen af de omhandlede beløbs vedkommende er tale om lån, der skal ses i lyset af den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kultur samt de sædvaner, der eksisterer i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kultur. Medmindre man underkender, at der faktisk er en sådan (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kultur, er det således et moment, der må indgå i den samlede vurdering af sagen. Dette på linje med ovenfor omtalte landsskatteretsafgørelse af 7. marts 2019, LSR j.nr. 16-0137039, hvor det implicit utvivlsomt er indgået i Landsskatterettens samlede vurdering i sagen, at det er et faktum, at der er en kultur for, at den (red.nationalitet.nr.4.fjernet) (red.befolkningsgruppe.nr.1.fjernet) indsamler og formidler støttebeløb til (red.nationalitet.nr.4.fjernet) i Y4-land og de omkringliggende lande. På tilsvarende vis er det et kendt faktum, at det i den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kultur er udbredt at yde lån baseret på mundtlig aftale og tillid til hinanden, hvilket således må indgå som et moment i sagens vurdering.

Desuden har det formodningen for sig, at det er rigtigt, hvad A har oplyst undervejs i sagen, da dette nu tillige er understøttet af og bekræftet af de personer, der er omtalt i sagen, jf. herved bilagene 3-20, hvoraf tillige fremgår overførselskvitteringer vedrørende A’s tilbagebetaling af en andel af de i sagen omhandlede lån.

Antallet af understøttende bekræftelser taler også for, at det er korrekt, når A oplyser, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtige.

Hvad angår de i sagen omhandlede overførsler, der er udtryk for, at A skylder sine forældre tilsvarende beløb, gøres det gældende, at sådanne beløb netop er udtryk for et skyldforhold og dermed lån, hvilket understøttes deraf, at A netop også har foretaget overførsler til sine forældre. Det gøres således gældende, at A ikke er skattepligtig af de beløb, der er udtryk for et lån fra sine forældre.

Det gøres således gældende, at ingen af de i sagen omtvistede overførsler til A er omfattet af statsskattelovens § 4, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

Med henvisning til boafgiftslovens § 22 gøres det gældende, at i det omfang, der anses at være tale om gaver fra A’s forældre til A - hvilket bestrides at være tilfældet - så aktualiserer det højst et spørgsmål om, hvorvidt beløbene er afgiftspligtige gaver fra A’s forældre. Det gøres i den forbindelse gældende, at der alene kan være tale om gaveafgiftspligt i det omfang, A’s forældre i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 anses at have givet en gave til A, der overstiger de afgiftsfri bundgrænsebeløb. A kunne afgiftsfrit modtage gaver fra sine forældre på i alt kr. 125.800 i 2017, kr. 128.600 i 2018 og kr. 131.400 i 2019, og det gøres gældende, at i det omfang, at A måtte anses at have modtaget gaver fra sine forældre i 2017-2019, så er det alene med beløb under eller svarende til de gaveafgiftsfri bundgrænsebeløb, hvorfor A ikke kan anses gaveafgiftspligtig deraf.

3.3 Den konkrete sag - Sagens formalitet: 

A er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (gældende for 2013-2017) og den videreførte § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (nugældende med virkning fra og med 2018).

De omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 beror således på ekstraordinær genoptagelse efter nævnte bekendtgørelsers § 3, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

●  ● ●   ● ● ●

Det gøres for det første gældende, at A på ingen måde har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til noget punkt i sagen. Der henvises herved til det ovenfor anførte om, hvorledes der slet ikke er grundlag for nogen andel af den gennemførte beskatning. Hvis der måtte anses at være grundlag for nogen beskatning, gøres det desuden gældende, at der højst kan være tale om simpel uagtsomhed, hvilket ikke kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse.

●  ● ●   ● ● ●

Det gøres for det andet gældende, at skattemyndighederne alene er berettigede til en sådan ekstraordinær genoptagelse, hvis skattemyndighederne punkt for punkt i sagen selvstændigt anfører behørig begrundelse for, at der for netop hvert enkelt punkt måtte være tale om grov uagtsomhed som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette følger deraf, at det af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.2.1.1.4 om kort frist fremgår følgende i forhold til fravigelse af de korte ansættelsesfrister, hvis betingelserne for ekstraordinære genoptagelse (dvs. betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5) er opfyldt:

" Den korte frist gælder stadig for de punkter i skatteansættelsen, som ikke er omfattet af den ekstraordinære skatteansættelse." 

Det gøres gældende, at denne afgrænsning bevirker, at det ikke er tilstrækkeligt, at skattemyndighederne blot anfører en overordnet samlet begrundelse for, at der i forhold til skatteansættelser for et indkomstår som sådan anses at være handlet groft uagtsomt.

Det gøres gældende, at dette i forhold til nærværende sag indebærer, at der må kræves selvstændig begrundelse for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse kan anses for opfyldt i forhold til hvert enkelt punkt i sagen. Forhøjelserne i sagen angår selvstændige punkter svarende til de forskellige personrelationer, som de i sagen omtvistede beløb relaterer sig til.

En sådan retsanvendelse følger også direkte af Landsskatterettens praksis, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 23. januar 2018, j.nr. 15-3011017, hvor der netop skete vurdering punkt for punkt i sagen, jf. netop følgende uddrag af Landsskatterettens afgørelse:

"Vedrørende indsætningerne på konto — 39 i indkomståret 2010, anses klageren, efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger og dokumentationer, ikke at have handlet groft uagtsomt for så vidt beløbet på 14.000 kr. For så vidt overførslerne på 2 x 40.000 kr. anses det som mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbene. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at en gave fra [person1] er skattepligtig."

I Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag er specifikt anført følgende begrundelse for ekstraordinær genoptagelse:

"Vi kan genoptage din skatteansættelse, da vi vurderer, at du forsætlig og eller groft uagtsomt har udeholdt oplysninger for os, som gør, at din skatteansættelse ikke har været korrekt jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5. Under alle omstændigheder kan vi genoptage 2019, som er inden for den korte ligningsfrist. BEK nr. 1305 af 14/11/2018."

Det gøres gældende, at denne begrundelse er mangelfuld, da begrundelsen ikke tager stilling til, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt punkt for punkt i sagen.

I skatteankenævnets afgørelse på side 32 (bilag 1) er blandt andet anført følgende:

"Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristerne, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at anføre en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette kan udledes af SKM2015.689.VLR.

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vurderet, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har udeholdt oplysninger for skattemyndighederne. De beskattede indsætninger i de givne indkomstår er således alle anset for omfattede af den ekstraordinære frist for genoptagelse. Skatteankenævnet er enigt i den vurdering, som Skattestyrelsen har foretaget, da der er tale om manglende selvangivelse af flere, større beløb som skattepligtig indkomst. Skatteankenævnet finder derfor at klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5."

Skatteankenævnet overser her, at når udgangspunktet er, at der i henhold til de korte ligningsfrister er indtrådt forældelse, så kan der alene ske ekstraordinær genoptagelse for de specifikke enkelte punkter i det givne indkomstår, i forhold til hvilke der er med specifik behørig begrundelse fra skattemyndighedernes side anses at være handlet groft uagtsomt.

Allerede af den årsag gøres det gældende, at skatteankenævnets begrundelse - ligesom Skattestyrelsens begrundelse - er mangelfuld.

Det gøres nærmere gældende, at det forvaltningsretlige krav om begrundelse udgør en garantiforskrift. Det gøres videre gældende, at denne garantiforskrift i nærværende sag er tilsidesat ved Skattestyrelsens og skatteankenævnets mangelfulde begrundelser for ekstraordinær genoptagelse i forhold til de korte fristregler, da det ikke er begrundet, at betingelserne herfor er opfyldt punkt for punkt i sagen.

Det gøres endvidere gældende, at den mangelfulde begrundelse udgør en konkret væsentlig sagsbehandlingsmangel, hvorfor både Skattestyrelsens og skatteankenævnets afgørelser for 2017 og 2018 er ugyldige med den følge at der skal ske annullation og dermed fuld nedsættelse af forhøjelserne for disse indkomstår.

3.4 Vedrørende den subsidiære hjemvisningspåstand 

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten finder at der er grundlag for at hjemvise sagen til enten Skattestyrelsen i første instans eller skatteankenævnet med henblik på nærmere talmæssige opgørelser og/eller fornyet behandling i det omfang, der anses at være mangler i de foregående administrative afgørelser i sagen.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler en skattepligtig at selvangive og oplyse om sin indkomst, jf. den tidligere skattekontrollovs § 1, stk. 1 (indkomstårene 2017 og 2018), og den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (indkomståret 2019).

Har en skattepligtig løbende haft indsætninger på sin bankkonto af en vis størrelse eller af en vis hyppighed, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det den pågældende at bevise, at indsætningerne ikke er udtryk for skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

Skatteyderens forklaringer om indsætningerne skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og SKM2022.105.VLR.

Hvor der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter, skærpes bevisvurderingen, jf. f.eks. SKM2017.142.ØLR, hvilket også er tilfældet, når der skiftes forklaring undervejs i en skattesag, jf. SKM2017.407.ØLR og SKM2021.433.ØLR.

Behovet for objektiv dokumentation understreges af, at A har været medejer af fire (red.restauranter.nr.1.fjernet), og at A dermed har haft en indtægtskilde ud over almindeligt lønarbejde. I en artikel bragt i Y1-by Folkeblad (bilag A) har A oplyst, at han sammen med KY og JY, der er hans søster og svoger (stævningen s. 5, 1. afsnit, og s. 7, 1. afsnit), arbejder "som medejer […] af G1-virksomhed, der har restauranter i Y4-adresse [Y1-by] og Y2-by", ligesom det fremgår, at JY på vegne af dem alle tre driver to restauranter i Y1-land.

A har løbende hævdet (bl.a. stævningen, s. 13, tredjesidste afsnit, og s. 14, 3. afsnit), at indsætningerne er udtryk for lån og tilbagebetaling af lån i forskellige konstellationer og har til støtte herfor fremlagt en række erklæringer fra personer involveret i den hævdede långivning, der alle er indhentet efter indledningen af og til brug for skattesagen. A kan ikke løfte sin bevisbyrde ved hjælp af disse erklæringer, jf. eksempelvis U.2009.476/2H, UfR 2002.1172 H og SKM.2017.142.ØLR.

Det er ikke rigtigt, når A anfører (stævningen, s. 11, 3. sidste afsnit), at "der er en helt fri bevisbedømmelse i relation til at godtgøre, hvorvidt der består et låneforhold". UfR 1999.1197 H er heller ikke udtryk herfor og ville i givet fald være ændret ved de senere højesteretsdomme nævnt ovenfor.

Almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset kulturelle forskelle, og der er derfor ikke - i modsætning til, hvad A anfører (stævningen, s. 12, tredje afsnit og s. 17, tredje afsnit) - grundlag for, at kulturelle forskelle skal indgå som et moment i bevisvurderingen, jf. herved UfR 2009.476/2 H.

A’s synspunkt (stævningen, s. 17, fjerdesidste afsnit) om, at det "… desuden har […] formodningen for sig, at det er rigtigt, hvad A har oplyst, undervejs i sagen, da dette nu tillige er understøttet af og bekræftet af de personer, der er omtalt i sagen", er uholdbart. Der er intet grundlag for at opstille en formodning om, at antallet af bekræftelser kan løfte A’s bevisbyrde. Tværtimod cementerer de mange indsætninger, for hvilke A ikke kan fremlægge objektiv dokumentation - og hvor der for størstedelen tilmed kan påpeges usammenhængende forhold i A’s forklaringer - at A’s forklaringer ikke kan lægges til grund, og at han dermed så meget desto mindre har løftet sin bevisbyrde, jf. nærmere i de følgende afsnit.

3.1 A er skattepligtig af indsætningerne 

3.1.1 ZJ

Skatteministeriet gør gældende, at indsætningerne på i alt kr. 127.677 i indkomståret 2017, kr. 302.956 i indkomståret 2018 og kr. 103.125 i indkomståret 2019, som A ubestridt har modtaget fra ZJ, er skattepligtige, idet A ikke har løftet bevisbyrden for, at der var tale om lån til et huskøb (afsnit 3.1.1.1) eller tilbagebetaling af et lån (afsnit 3.1.1.2).

3.1.1.1 Lån til køb af hus i 2018 

A anfører på den ene side (stævningen, s. 4, sidste afsnit), at "… A lånte kr. 130.000 fra ZJ i 2018 med henblik på et huskøb, som imidlertid ikke blev en realitet, hvorfor A tilbageførte beløbet på kr. 130.000 til ZJ". På den anden side anfører A (stævningen, s. 13, tredjesidste afsnit), at "samtlige overførsler, som der er sket beskatning af vedrørende ZJ, udelukkende [er] tilbagebetaling af et lån".

Udover at A’s synspunkter er indbyrdes modstridende, harmonerer synspunktet om, at kr. 130.000 af de indsatte beløb skulle udgøre lån til et huskøb, ikke med, at der ikke er foretaget nogen overførsel på dette beløb, jf. A’s fuldstændige kontoudtog for perioden 9. december 2009 til 21. oktober 2019 (bilag B). Som det fremgår af kontoudtoget, er der derimod tale om, at ZJ løbende fra marts 2015 til oktober 2019 har foretaget godt 35 indsætninger i størrelsesorden fra kr. 800 til kr. 107.000, heraf godt 10 i 2018 på beløb fra kr. 2.200 til kr. 107.000, hvilket taler afgørende imod, at der skulle være tale om et lån på kr. 130.000 til et huskøb.

A har dermed ikke dokumenteret, at kr. 130.000 af overførslerne i 2018 - hvilke overførsler der så end er tale om - ikke er skattepligtig indkomst.

3.1.1.2 Tilbagebetaling af lån ydet i 2012

A har heller ikke bevist rigtigheden af sit synspunkt (stævningen, s. 4, sidste afsnit, og s. 13, næstsidste afsnit), om, at de resterende beløb på i alt kr. 403.758 (svarende til de samlede indsætninger med fradrag af kr. 130.000 som nævnt i afsnit 3.1.1.1 ovenfor) overført fra ZJ til A er tilbagebetaling af lån, som A og hans forældre har ydet til ZJ i 2012.

Udover manglende dokumentation for ydelsen af lånet mangler der dokumentation for, at indsætningerne faktisk havde karakter af en tilbagebetaling af det pågældende lån, herunder at A videreformidlede de hævdede tilbagebetalinger fra ZJ til sine forældre, som A anfører (stævningen, s. 13, næstsidste afsnit). 

Synspunktet (stævningen, s. 13, næstsidste afsnit) om, at A videreformidlede (en del af) indsætningerne til sine forældre, understøttes heller ikke af transaktionerne på A’s konto. Af Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 4, sidste afsnit, til s. 5) fremgår en oversigt over indsætningerne på A’s konto og A’s udlandsbetalinger. Som oversigten illustrerer, er der hverken for så vidt angår betalingstidspunkt eller beløb nogen overensstemmelse mellem de betalinger, som A modtog fra ZJ, og de betalinger, som A - angiveligt - foretog til sine forældre. 

Det er tilmed udokumenteret, at udlandsbetalingerne overhovedet er sket til A’s forældre. 

Som anført af Skatteankenævnet (bilag 1, s. 29, næstsidste afsnit) virker det desuden bemærkelsesværdigt, at A og ZJ i samme periode både udbetaler og tilbagebetaler lån til hinanden. Dette forhold taler også afgørende imod rigtigheden af A’s synspunkter om indsætningerne fra ZJ.

 3.1.2. KY 

A har anført, at de kr. 210.000, som han den 19. september 2019 modtog fra sin søster, KY, var to lån på kr. 130.000 og kr. 80.000 ydet af henholdsvis LD og WH, og at KY har formidlet lånene fra LD og WH til A (stævningen s. 6, 5. afsnit, smh. replikken, s. 1, 1. tekstafsnit) 

Det har imidlertid formodningen imod sig, at de hævdede lån på i alt kr. 210.000 skulle være overført fra LD og WH igennem A’s søster (KY), fremfor at LD og WH blot havde overført de hævede lån direkte til A. Denne usædvanlige og ulogiske konstruktion understreger blot behovet for objektive beviser, som A ikke har fremlagt.

Det forhold, at A den 5. april 2022 - efter udtagelse af stævning mod Skatteministeriet - foretog en overførsel på kr. 30.000 til sin søster, og at søsteren den 20. april 2022 foretog en overførsel til WH (replikken, s. 2, 1. afsnit), beviser ikke, at der er tale om en (delvis) tilbagebetaling af et lån, endsige at den oprindelige indsætning på kr. 80.000 fra søsteren reelt udgjorde et lån fra WH til A. 

A’s synspunkt (replikken, s. 2, 1. afsnit) om, at tilbagebetalingen af WH blev foretaget via A’s søsters konto, harmonerer desuden ikke med, at A’s søster ifølge A (stævningen, s. 6, 5. afsnit, og bilag 4, fjerdesidste afsnit) i forhold til det samtidige lån fra LD ikke ønskede, at lånet blev tilbagebetalt via hendes konto, idet "KY fandt det nemmest (underforstået, nemmest at tilbagebetaling blot skete direkte fra A til LD)". At A’s søster skulle have et ønske om ikke at blive involveret i tilbagebetalingen af lånet fra LD harmonerer i øvrigt ikke med, at A’s søster i første omgang skulle have indvilliget i, at lånet blev ydet til A via hendes konto.

3.1.3 JY 

A har anført, at de kr. 45.000, som han den 27. marts 2019 modtog fra sin svoger, JY (stævningen, s. 7), udgør tilbagebetaling af et lån på kr.

105.150 ydet til JY (tidligere anført som kr. 105.050, jf. bilag 1, s. 16 og s. 30). 

Udover det forhold, at A ikke har fremlagt dokumentation til støtte for sit synspunkt, harmonerer synspunktet ikke med, at det ikke fremgår af A’s kontoudtog (bilag B), at der er foretaget en udbetaling på kr. 105.050 eller kr. 105.150 til JY. Det er således slet ikke dokumenteret, at A har ydet et lån til JY og så meget desto mindre, at indsætningerne på i alt kr. 85.150 udgør tilbagebetaling af det påståede lån.

3.1.4 G2-virksomhed 

A har anført, at de i alt kr. 40.150, som A modtog fra selskabet G2-virksomhed, udgør tilbagebetaling af det hævdede lån fra JY, jf. herom i afsnit 3.1.3, og at "disse beløb skal anses som overførsler fra JY til A" (stævningen s. 14, sidste afsnit). 

A har ikke fremlagt dokumentation til støtte for sine synspunkter og har end ikke bevist, at betalingerne fra G2-virksomhed skete på vegne af JY, selvom det burde fremgå af selskabets bogføring og dermed burde være enkelt at bevise. 

A har dermed ikke dokumenteret, at indsætningerne fra G2-virksomhed ikke er skattepligtige.

3.1.5 WS 

A har anført (stævningen s. 8 og s. 15, tredje afsnit), at de kr. 30.000, som han modtog den 26. marts 2019 fra WS "… faktisk udgør en tilbagebetaling af det lån, A tidligere ydede til LL den 13. juni 2019", som LL efter det oplyste (bilag 14) hjalp sin tidligere ægtefælle ZJ (omtalt i afsnit 3.1.1 ovenfor) med at låne. 

A har hverken dokumenteret, at overførslen på kr. 30.000 til LL er et lån, eller at betalingen fra WS udgør en tilbagebetaling selvsamme lån. Det har i sig selv formodningen imod sig, at WS skulle tilbagebetale et lån ydet til LL, og A har ikke oplyst, hvad baggrunden herfor skulle være. 

Det har ligeledes formodningen imod sig, at LJ skulle have lånt penge af A på vegne af sin ægtefælle, ZJ, når A og ZJ i forvejen sendte penge direkte til og fra hinandens konti i samme periode, jf. nærmere i afsnit 3.1.1 ovenfor, og bemærkningen herom i Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 31, 4. afsnit. A har imidlertid ikke forholdt sig til dette forhold, hvilket yderligere underbygger, at han ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningen på kr. 30.000 ikke er skattepligtig indkomst.

3.1.6 QG og ZZ  

A hævder, at både indsætningen på kr. 50.000 fra QG den 26. marts 2019 og indsætningerne på kr. 6.500 og 35.000 i marts 2019 samt kr.

2.784 i juni 2019 fra ZZ, skyldes, at A og hans forældre hjalp QG og ZZ med at veksle danske kroner til (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta (stævningen, s. 9, andet og tredje afsnit). 

A har ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for sin forklaring, herunder for, at A’s forældre har været i besiddelse af og betalt tilsvarende (ganske betydelige) beløb i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta til QG og ZZ, eller at der var behov for, at A agerede mellemmand. 

A har dermed ikke bevist, at der ikke er tale om en skattepligtig indtægt.

3.1.7 IC 

A har anført, at indsætningerne fra IC den 13. februar 2019 på kr. 3.000 og den 22. marts 2020 på kr. 20.000 først og fremmest er udtryk for tilbagebetaling af et lån på i alt kr. 17.000 ydet i 2018 (bilag 1, s. 14, pkt. 14). Om differencen mellem indsætningerne og det hævdede lån på kr. 6.000 oplyste A først, at der var tale om refusion af udlæg til shopping og restaurantbesøg, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 6, fjerde afsnit. A anfører nu, at beløbet er en købesum for en computer, som A skulle have solgt til IC (stævningen, s. 10, andet afsnit).

Den manglende overensstemmelse i A’s synspunkter understreger behovet for objektive beviser, og at A ikke har løftet sin bevisbyrde via de fremlagte e-mailkorrespondancer. Det gælder så meget desto mere, når henses til, dels at overførselsteksten på de 20.000 var angivet som "lån", hvilket ikke hænger sammen med A’s forklaring, jf. også Skatteankenævnets bemærkning herom i afgørelsen (bilag 1), s. 32, første afsnit, dels at der ikke - hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt - er overensstemmelse mellem de overførte beløb og det påståede lån.

 3.1.8 LW 

A har endelig ikke bevist, at indsætningerne den 19. marts og 16. april 2019 på kr. 20.000 henholdsvis kr. 1.500 er udtryk for et lån fra LW (modsat stævningen, s. 10, afsnit 2.2.7, og s. 16, sidste afsnit). 

Ud over det forhold, at A heller ikke i denne henseende har fremlagt dokumentation for sit synspunkt, hænger A’s forklaring ikke sammen med, at han dermed skulle have lånt i alt kr. 21.500 af LW, samtidig med at han i samme indkomstår skulle have udlånt kr. 30.000, selvom det hævdede lån til LW ikke skulle være blevet tilbagebetalt, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 32, 3. afsnit.

3.2 Der er ikke grundlag for A’s formalitetsindsigelser 

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er noget grundlag for formalitetsindsigelserne om tilsidesættelse af fristreglerne (afsnit 3.2.1 nedenfor) og begrundelsesmangler (afsnit 3.2.2 nedenfor).

 3.2.1 Grov uagtsomhed 

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og nr. 1305 af 14. november 2018, der var gældende for indkomståret 2017 henholdsvis 2018 og 2019, at der gælder en forkortet ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold (i forhold til den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1), idet Skatteforvaltningen for de pågældende personer skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 

Det følger dog samtidig af § 3 i de nævnte bekendtgørelser, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at der kan ske ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

Hvis retten er enig med Skatteministeriet i, at indsætningerne på A’s konto er skattepligtige, følger det heraf, at A har undladt at selvangive betydelige beløb og dermed har handlet groft uagtsomt, jf. herved eksempelvis UfR 2022.820 H, UfR 2018.3603 H, SKM2015.689.VLR, SKM2016.327.ØLR og SKM2019.388.VLR. 

Forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 er derfor foretaget rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelserne om den forkortede ligningsfrist.

3.2.2 Begrundelse for genoptagelse 

A’s synspunkt (stævningen, s. 18, sidste afsnit) om, at "skattemyndighederne alene er berettigede til en sådan ekstraordinær genoptagelse, hvis skattemyndighederne punkt for punkt i sagen selvstændigt anfører behørig begrundelse for, at der for netop hvert enkelt punkt måtte være tale om grov uagtsomhed som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5", har ingen støtte i forvaltningslovens begrundelsesregler eller i retspraksis relateret hertil. Heller ikke indholdet af Den juridiske vejledning, som A påberåber sig (stævningen, s. 18, sidste afsnit ff.), støtter, at der foreligger en mangelfuld begrundelse. 

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, er der alene krav om, at begrundelsen i en afgørelse "om fornødent [skal] indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen" (mine understregninger). 

I nærværende sag er der for alle indsætninger i både Skattestyrelsens og skatteankenævnets afgørelser (bilag 1, s. 2-7 og 27-32, og bilag 2, s. 5-14) henvist til relevant faktum, hjemlen for forhøjelsen er angivet, ligesom det er anført, at ændringerne skete i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet både Skattestyrelsen og skatteankenævnet vurderede, at A forsætligt eller groft uagtsomt havde udeholdt oplysninger for skattemyndighederne. Skatteankenævnet lagde i den forbindelse tilmed udtrykkeligt vægt på, at der var tale om manglende selvangivelse af flere, større beløb, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 32, næstsidste afsnit f. 

Både Skattestyrelsens og skatteankenævnets begrundelser er derfor i fuld overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. UfR 2023.5413 H og SKM2015.689.VLR, hvor landsretten bl.a. udtalte, at "det kan heller ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5".

At der ikke er grundlag for at kritisere begrundelserne, illustreres desuden af, at begrundelserne har opfyldt sit formål, nemlig at sætte A i stand til at klage over afgørelserne og anfægte, at der forelå grov uagtsomhed. 

Selv hvis der forelå en begrundelsesmangel ved Skattestyrelsens afgørelse, som A hævder, har manglen ikke haft konkret betydning for sagens udfald, idet vurderingen af, om der foreligger begrundelsesmangler skal foretages i forhold til skatteankenævnets afgørelse og ikke Skattestyrelsens afgørelse, jf. UfR 2023.5413 H. A’s synspunkt (stævningen, s. 19, sidste afsnit) om, at Skattestyrelsens begrundelse er mangelfuld - hvad den som anført ikke er - giver dermed allerede af den grund heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser. 

Idet såvel Skattestyrelsens som skatteankenævnets afgørelse desuden er materielt rigtige, er eventuelle begrundelsesmangler konkret uvæsentlige, og der er derfor under alle omstændigheder ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser med henvisning hertil, jf. f.eks. UfR 2002.752 H.

3.3 Der er ikke grundlag for hjemvisning 

A har ikke påvist, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling er påkrævet, herunder at spørgsmålet ikke kan afklares endeligt af domstolene, hvilket A ikke har påvist er tilfældet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som anført i skatteankenævnets afgørelse påhviler det A at godtgøre, at de omhandlede indsætninger på hans bankkonto, som ikke er selvangivet, ikke er skattepligtige. 

Det gælder for alle de omhandlede indsætninger, at A gør gældende, at der er tale om lån eller tilbagebetaling af lån, men at der ikke foreligger lånedokumenter, som dokumenterer dette. De skriftlige erklæringer, som er udarbejdet i forbindelse med denne sag, kan som anført af skatteankenævnet ikke tillægges nogen væsentlig bevismæssig betydning ved sagens afgørelse.

Om de enkelte forhold bemærker retten:

Overførslerne fra ZJ

Af de grunde, der er anført af skatteankenævnet, tiltræder retten, at A ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene overført fra ZJ har været tilbagebetaling af lån, som KY har ydet ham, eller lån, som ZJ har ydet A. Den forklaring, A har afgivet i retten, kan ikke i sig selv ændre herved. Det tiltrædes derfor, at overførslerne fra ZJ er anset for at være skattepligtig indkomst for A.

Overførslerne fra KY

KY, som er A’s søster, har den 19. september 2019 overført hhv. 130.000 kr. og 80.000 kr. til A. Af kontoudtog fra hendes bankkonto ses, at hun samme dag modtog 130.000 kr. fra LD og 80.000 kr. fra WH. Hun har forklaret, at de to er hendes veninder, og at de på hendes anmodning har overført pengene til hende som lån til A, da han skulle købe hus. LD og WH har forklaret i overensstemmelse hermed. Forklaringerne stemmer overens med det, A vedvarende har oplyst. På den baggrund, og i lyset af, at A i 2020 har overført i alt 130.000 kr. til LD, og at der i maj 2020 via KY er overført 35.000 kr. fra ham til

KY, som derefter har overført 35.000 kr. til WH, finder retten det tilstrækkelig sandsynliggjort, at overførslerne på 130.000 kr. og 80.000 kr. til A har været lån, og at overførslerne således ikke har været skattepligtige for ham.

Overførslerne fra JY og G2-virksomhed

A har forklaret, at han i 2017 overførte 105.050 kr. til sin svoger, JY, som et lån, og at de to indsætninger fra JY’s selskab, G2-virksomhed, i 2017 og 2018 var tilbagebetaling på lånet, hvilket også gjaldt for de 45.000 kr., han i 2019 fik fra JY. JY har forklaret, at de 105.050 kr. skulle betales tilbage på et eller andet tidspunkt over en årrække, og at de sagtens kunne huske det.

Af A’s kontoudtog fremgår, at de 105.050 kr. er overført til JY ved 8 dispositioner i løbet af 2017. 

Som anført af skatteankenævnet er der hverken tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de overførte beløb. Uanset, at de 8 overførsler fra A til JY ses af A’s kontoudtog for 2017, finder retten det ikke alene ved de afgivne forklaringer tilstrækkelig sandsynliggjort, at der har været tale om lån til JY, og dermed ikke, at overførslerne fra JY og G2-virksomhed har været tilbagebetaling af lån. Det tiltrædes derfor, at overførslerne er anset for at være skattepligtig indkomst for A.

Overførslen fra WS

A har forklaret, at WS overførte 30.000 kr. til ham, fordi ZJ’s kone, LJ, havde lånt dette beløb af ham. WS har forklaret i overensstemmelse hermed og har videre forklaret, at hun modtog de 30.000 kr. fra ZJ i forbindelse med, at han tilbagebetalte et lån, vidnet havde ydet ham og hans hustru.

Retten finder, at det ikke alene ved disse forklaringer er tilstrækkelig sandsynliggjort, at A havde ydet LJ et lån, og dermed ikke, at overførslen fra WS var tilbagebetaling på et sådant lån. Det tiltrædes derfor, at overførslen på 30.000 kr. er anset for at være skattepligtig indkomst for A.

Overførslerne fra QG og ZZ

Af de grunde, der er anført af skatteankenævnet, tiltræder retten, at A ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførslerne fra QG og ZZ ikke er skattepligtige. Det tiltrædes derfor, at overførslerne er anset for at være skattepligtig indkomst for A.

Overførslerne fra IC

A har i retten forklaret, at 6.000 kr. af de overførte beløb var betaling for en brugt computer, mens resten af beløbet, 17.000 kr., var tilbagebetaling af dette lån. Han har tidligere oplyst, at de 6.000 kr. vedrørte "shopping and eating out".

Af de grunde, der er anført af skatteankenævnet, tiltræder retten, at A ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførslerne fra IC ikke er skattepligtige, og at overførslerne derfor er anset for at være skattepligtig indkomst for ham.

Overførslerne fra LW

A har forklaret, at 20.000 kr. af de 21.500 kr., som LW har overført til ham, var fordi A lånte penge af ham, og de 1.500 kr. var fordi de var ude at spise og sagsøgeren havde lagt ud, men LW ville gerne betale for maden. LW har forklaret, at pengene, i alt 21.500 kr., var lån fra vidnet til A.

Allerede fordi de to forklaringer om, hvad overførslerne vedrørte, ikke er samstemmende, finder retten, at A ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførslerne ikke er skattepligtige.

Sagens formalitet (2017 og 2018)

Efter det, der er anført oven for, tiltræder retten af de grunde, der er anført af skatteankenævnet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre A’s skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af det anførte, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2019             

* nedsættes med 210.000 kr., mens Skatteministeriet i øvrigt frifindes. 

Efter sagens udfald har Skatteministeriet fået overvejende medhold i sagen og skal derfor tilkendes sagsomkostninger. A skal herefter og efter sagens værdi og forløb i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 86.250 kr. til dækning af advokatudgift inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

** A’s skatteansættelse for indkomståret 2019 nedsættes med 210.000 kr. I øvrigt frifindes Skatteministeriet. 

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 86.250 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Rettet den 18. juni 2024 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at:

*  "210.000 kr." erstatter "(526.909 - 210.000 =) 316.909 kr."

** "210.000 kr." erstatter "316.909 kr."