Dato for udgivelse
07 Oct 2024 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2024 13:34
SKM-nummer
SKM2024.492.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
22-0050203
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Vurdering, grundværdi, 2015, fritaget, afgiftspligtig, del
Resumé

Sagen, der var henvist til afgørelse i Landsskatteretten, angik, om SKATs ændring af ejendommens vurderingsoplysninger for 2015, hvorved registreringen af den afgiftspligtige forskelsværdi blev fjernet, var en vurdering, der kunne påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten fandt, at der ikke for den påklagede ejendom var indtruffet en begivenhed, der kunne danne grundlag for en omvurdering af ejendommen i 2015 efter bestemmelsen i vurderingslovens § 3. Der var endvidere ikke for 2015 foretaget ændringer i de ansættelser, der efter § 5, stk. 1, eller § 33 i vurderingsloven skulle foretages ved en vurdering, idet de opregnede ansættelser af ejendommens grundværdi, ejendomsværdi, grundforbedringsfradrag, den omberegnede grundværdi mv. ikke var ansat forskelligt fra ejendommens ansættelser ved den almindelige vurdering i 2014. Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke for 2015 var foretaget en vurdering efter reglerne i vurderingsloven, hvorfor der ikke fandtes en vurdering, der kunne påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2. Det havde ikke betydning for spørgsmålet om klageadgang efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, at SKAT havde en praksis, hvormed ændringer i beskatningen af en ejendom rent teknisk blev gennemført ved at ændre på registreringer i ejendommens vurderingsoplysninger med den konsekvens, at årsomvurderingen for 2015 blev genåbnet og i vurderingssystemet figurerede som en genoptagelse, når de konkrete ændringer ikke var foretaget i ansættelser, der efter vurderingsloven skulle foretages ved en vurdering. Landsskatteretten afviste derfor klagen.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 6 a
Ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, § 89 a
Vurderingslovens § 3, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 33, § 33, stk. 16, 17 og 18

Henvisning

-

 

Landsskatteretten træffer afgørelse om at afvise klagen over grundværdien pr. 1. oktober 2015

Klagesagen drejer sig om

Klage over grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2015 i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a.

Der er klaget over

Fordelingen af ejendommens grundværdi pr. 1. oktober 2015 på henholdsvis den afgiftspligtige og den fritagne del.

Sagens oplysninger

Oplysninger om ejendommen

Adresse

Adresse Y1, By Y1

Ejendomsnummer

[…]

Benyttelseskode i 2015

03 - Forretningsejendom

Matrikelnummer

[…]

Grundareal

954 m2

Særlige oplysninger om ejendommen
På ejendommen er ifølge BBR opført 2 bygninger med et samlet etageareal på 2.455 m2. En af de to bygninger på ejendommen med et etageareal på 840 m2 er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

Øvrige sagsoplysninger
Som følge af fredning af den ene af ejendommens to bygninger var værdien af den del af grunden, der fandtes at høre til den fredede bygning, fritaget for beskatning. Ejendommen var vurderet i lige år, og ved vurderingen pr. 1. oktober 2014 var grundværdien ansat til 17.782.600 kr., hvoraf den fritagne del udgjorde 6.332.400 kr.

Ansættelsen i 2014 var i medfør af dagældende vurderingslovs § 43 foretaget ved "uændret videreførelse af de ansættelser, der er foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012".

Ansættelserne pr. 1. oktober 2014 er videreført til 2015, som for den påklagede ejendom var et vurderingsfrit år.

I forbindelse med ejendommens opdeling i ejerlejligheder i 2017 modtog SKAT meddelelse fra X Kommune om, at ejendommen skulle anvendes til bolig, hvorfor den skulle fritages for dækningsafgift. På den baggrund foretog SKAT en ændring i ejendommens vurderingsoplysninger for vurderingen pr. 1. oktober 2015, således at registreringen af den afgiftspligtige forskelsværdi blev fjernet.

SKATs afgørelse

Grundværdi

17.782.600 kr., hvor værdien af den del af grunden, der var fritaget for beskatning som følge af fredningsdeklaration, udgjorde 6.332.400 kr.

2015 var et vurderingsfrit år for ejendommen, hvorfor vurderingen pr. 1. oktober 2014 var gældende for ansættelsen i 2015. Vurderingen pr. 1 oktober 2014 er en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012.

Følgende vurderingsoplysninger er registreret i KMD for året 2015 den 1. oktober 2015:

Ejendomsværdi

43.000.000 kr.

Grundværdi

17.782.600 kr.

Dækningsafg.pl. forskelsv. pgf 23 a

25.217.400 kr.

Fritagelse, fredet bygning

6.332.400 kr.

Fritaget dækn.afg., pgf. 23 a

13.453.500 kr.

Vurderingsoplysningerne for året 2015 er ifølge registreringen i KMD efterfølgende ændret med datering den 2. oktober 2015, således at følgende fremgår:

Ejendomsværdi

43.000.000 kr.

Grundværdi

17.782.600 kr.

Fritagelse, fredet bygning

6.332.400 kr.

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 15. juli 2022 udtalt følgende:

"Ejendommen ses senest omvurderet pr. 1.oktober 2012.

Der ses modtaget en administrativ varsling fra X Kommune omkring fritagelse for dækningsafgift med virkning fra vurderingen 2017. Denne fritagelse er derfor af systemtekniske årsager indsat i 2015.

På tingbogen ses der tinglyst en bevaringsdeklaration, hvori forhuset, svarende til bygning 1, på i alt 840 m², ses fredet. Der henvises i den forbindelse til servitut nr.1 med dato/løbenummer […]. Der ses ikke en yderligere fredning med en bevaringsdeklaration for vurderingsåret 2015.

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Med henvisning til klagestartsbrevet, er det kun muligt at klage over vurderinger, der er foretaget i perioden 2013-2020. For denne ejendom kan der klages over de videreførte vurderinger for 2014, 2016, 2018 og 2019 samt eventuelle omvurderinger foretaget i de pågældende år eller i vurderingsfrie år.

Der er ikke tale om en almindelig årsomvurdering i 2015, men en systemmæssig vurdering, der udelukkende er foretaget på baggrund af en henvendelse fra X Kommune om, at ejendommen skal fritages for dækningsafgift, idet ejendommen udelukkende anvendes til bolig.

Der er i forbindelse med den systemmæssige vurdering anvendt omvurderingsgrund 91 " Ejendommen er blevet omfattet af dækningsafgift siden seneste vurdering eller der er sket ændringer i den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi ifølge vurderingslovens § 33, stk. 2 og lov om kommunal ejendomsskat § 23 A".

Den systemmæssige vurdering er udelukkende lavet på foranledning af kommunalbestyrelsen, jfr. Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A.

Da der således ikke er tale om en almindelig årsomvurdering, er der ikke udsendt vurderingsmeddelelse eller brev herom til ejer.

På baggrund af ovenstående samt klagens indhold, mener vi ikke, at 2015 vurderingen kan påklages.

Det fritagne beløb på 7.665.700, som klager henviser til kan henføres til 2017 vurderingen, hvor det ses, at ejendommen ændres til en moderejendom, og hvor ejendommen bliver opdelt i ejerlejligheder. Fritagelsen ses fordelt ud på de enkelte ejerlejligheder og kan ikke henføres tilbage til vurderingen pr. 1. oktober 2015. Det fritagne beløb udgør derfor stadig 6.332.400 i 2015."

Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen revideret klagen. Skatteankestyrelsen har indhentet en supplerende udtalelse fra Vurderingsstyrelsen, som har bemærket følgende:

"Klager har blandt andet anført følgende:

’’Vi har under henvisning hertil vurderet, at der er foretaget en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, som må være foretaget under henvisning til vurderingslovens §3, stk. 1, nr. 10, om ejendomme, der har ændret anvendelse"

Hertil kan det bemærkes, at ændringen i anvendelsen af ejendommen er sket i 2017, som har medført en årsomvurdering i 2017, jf. vurderingslovens §3. stk.1, nr. 10. Vurderingsstyrelsen har fra X Kommune modtaget meddelelse om, at ejendommen skal fuld fritages for dækningsafgift med virkning fra 1. april 2017. Dette har medført, at vi har foretaget en teknisk omvurdering med omvurderingsgrund 91 af ejendommen pr. 1. oktober 2015, hvor vi har slettet dækningsafgiftspligten for at opkrævningen af dækningsafgiften kan ophøre pr. 1. april 2017.

På den baggrund fastholdes det, at der i 2015 ikke er foretaget en årsomvurdering af ejendommen, og derfor kan 2015 vurderingen ikke påklages."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den fritagne del af ejendommen, der er ansat ved de påklagede vurderinger, skal forhøjes, og der skal ske en genberegning af skatterne, således at de kommunale skatter sker på grundlag af den ændrede fordeling af henholdsvis den fritagne og den ikke-fritagne del af grundlaget for beregningen af kommunale skatter.

Endvidere gør klageren gældende, at klagen udelukkende omfatter fordelingen af grundværdien.

Følgende er anført i klagen:

"Særlige bemærkninger omkring afgrænsningen af de påklagede vurderinger
Vi har anmodet Vurderingsstyrelsen om aktindsigt i:

-          Vurderingsmeddelelserne om de vurderinger for 2013-2020, der er sendt til vores klient som ejer af ejendommen eller fordi vores klient har hæftet eller vil hæfte for skatter, der er blevet eller vil blive afledt af de nævnte vurderinger.
-          Vurderingsmeddelelserne om de vurderinger for 2002-2020, ved hvilke der er ansat en omberegnet grundværdi, der har indgået i, eller som vil indgå i, grundlaget for beregningen af skatter, der er blevet eller vil blive opkrævet hos vores klient.
-          Forslag til og afgørelser om ændring af de ovenfor nævnte vurderinger

Vi har under henvisning hertil fra Vurderingsstyrelsen modtaget den afgørelse om aktindsigt, der er vedhæftet som bilag 2, med bl.a. den vurderingsmeddelelse for 2015, der i henhold til sit indhold er udsendt i anledning af en ændring af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi for ejendommen.

Det fremgår af den nævnte vurderingsmeddelelse, at der er foretaget en ændret vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, og at det skyldes, at der er sket ændringer i anvendelsen af ejendommen, som har medført, at grundlaget for opkrævning af dækningsafgift er blevet ændret.

Det fremgår af vurderingsmeddelelsen endvidere, at vurderingen pr. 1. oktober 2015 kunne påklages, da den blev foretaget, jf. reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 6, 35 a, 35 b, 35 c og 38.

Vi har under henvisning hertil vurderet, at der er foretaget en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, som må være foretaget under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, om ejendomme, der har ændret anvendelse.

Det har vi gjort under henvisning til, at der ikke har været hjemmel til at udsende en vurderingsmeddelelse om en vurdering pr. 1. oktober 2015, hvis der ikke er foretaget en omvurdering - idet ejendommen jo efter sin art ikke skulle vurderes pr. 1. oktober 2015.

Vi har på denne baggrund fundet det nødvendigt at påklage både vurderingen pr. 1. oktober 2014 og vurderingen pr. 1. oktober 2015.

[…]

Sagens faktiske oplysninger
Baghuset på ejendommen har i mange år været fritaget med bevaringsdeklaration. Der er derfor ved vurderingerne af ejendommen foretaget en fordeling af beskatningsgrundlagene på den hhv. den fritagne og den ikke-fritagne del af ejendommen.

Vurderingsstyrelsen har imidlertid ved ændring af vurderingerne for 2017 og frem forhøjet den del af det samlede beskatningsgrundlag, der vedrører den fritagne del af ejendommen.

Den fritagne del af grundværdien er, ud fra det, vi kan udlede af registreringerne i ois og på vurdering.skat.dk, forhøjet til 7.655.700/17.782.600 fra 6.332.400/17.782.600.

Der ses ikke at være sket en yderligere fredning med bevaringsdeklaration i vurderingsåret 2017.

Den ændrede fordeling må derfor anses som korrektion af en fejl i vurderingerne af ejendommen, der også er afspejlet i vurderingerne for 2014 og 2015 (samt vurderingen for 2017, der i henhold til det modtagne klagestartsbrev ikke har dannet grundlag for beskatningen af vores klient).

Vi anmoder derfor med denne fremrykkede klage om, at de fritagelser, der er fastsat ved vurderingerne for 2014 og 2015, tilsvarende forhøjes til 7.655.700/17.782.600, således at skatterne af disse vurderinger kan genberegnes på korrekt grundlag."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"Vi er uforstående over for, at Vurderingsstyrelsen kan mene, at der pr. 1. oktober 2015 kan være foretaget en vurdering af ejendommen, der afviger fra den vurdering, der ubestridt er foretaget pr. 1. oktober 2014 - idet der i vurderingen pr. 1. oktober 2015 er indsat en fordeling, der ikke indgik i vurderingen pr. 1. oktober 2014 - uden at der (ifølge Vurderingsstyrelsens udtalelse) er truffet en forvaltningsretlig afgørelse om vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, som dengang kunne fordres efterprøvet, jf. reglerne i skatteforvaltningsloven, og som derfor også kan påklages nu, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 a.

Skulle klageinstansen være enig med Vurderingsstyrelsen i, at der ikke med indsættelsen af en fordeling i vurderingen pr. 1. oktober 2015 er truffet en forvaltningsretlig afgørelse om vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, der kan påklages, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 a, synes det ret åbenbart at være sådan, at der slet ikke er foretaget en vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015.

I så fald er den modtagne vurderingsmeddelelse en meddelelse om en nullitet, hvorved der kommer til at mangle en fordeling, der skulle være foretaget, og som - under respekt for den praksis, der bl.a. er beskrevet i Skattestyrelsens styresignal SKM2020.370.SKTST - skulle være foretaget som en del af vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2014, som også er omfattet af vores klage.

[…]

Vores bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse - i forhold til værdien af den fritagne del af ejendommen
Vurderingsstyrelsen har helt ret i, at vi i argumentationen for, at en større del af grundværdien skal henføres til den fritagne del af ejendommen, har henset til, at Vurderingsstyrelsen selv - ved vurderingerne af de ejerlejligheder, som ejendommen i 2017 er blevet opdelt i - har skønnet, at den fritagne del af grunden under ejendommen kan værdiansættes til 7.665.700 kr./ 17.782.600 kr.

Vi er uforstående overfor, at Vurderingsstyrelsen tilsyneladende er af den opfattelse, at den andel af grundværdien under ejendommen, der kan henføres til den fritagne del af den samlede ejendom, og som ved de påklagede vurderinger er fastsat til 6.332.400 kr./17.782.600 kr. er påvirket af, om ejendommen er opdelt i ejerlejligheder.

Vi bemærker i den forbindelse, at der ikke er sket en ændring af hverken omfanget af fritagelsen eller af den samlede grundværdi for ejendommen/moderejendommen.
Vi fastholder på denne baggrund påstanden om, at fritagelsen skal forhøjes."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og begrundede indstilling i sagen. Klageren har fremsat følgende bemærkninger hertil:

"Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indeholder en omfattende gennemgang af relevante juridiske betragtninger i forhold til, hvilke afgørelser der kan påklages til Skatteankestyrelsen og afgrænsningen af afgørelsesbegrebet. Det kan vi kun kvittere for.

Der udestår dog, set fra vores side, som det væsentligste en beskrivelse/afklaring af, om den omstridte meddelelse i systemerne, ved hvilke resultatet af vurderingerne overbringes til kommunerne, er blevet indberettet som, og dermed i systemet fremstår som, en afgørelse om vurdering pr. 1. oktober 2015.

Det kan vi frygte, da der i nyt.ois.dk er registreret en "vurderingsmeddelelse 2015". Denne meddelelse burde umiddelbart ikke være hentet ind i nyt.ois.dk, hvis der ikke er tale om en afgørelse om vurdering. Det er dog ikke altid let at gennemskue, hvornår der hentes vurderingsmeddelelser til nyt.ois.dk, og hvornår der ikke hentes vurderingsmeddelelser til nyt.ois.dk.

Hvis de ansættelser, der fremgår af meddelelsen, er indberettet som foretaget pr. 1. oktober 2015, så vil indberetningen foranledige, at den ændring af vurderingen for 2014, som vi argumenterer for, at vi skal kunne opnå ved klagebehandling, ikke vil få den ønskede effekt for beskatningen af ejendommen for 2016 og frem, hvis der ikke sker en tilsvarende ændring af indberetningerne for 2015.

Vi har udelukkende indgivet klagen af netop denne grund; med henblik på at sikre, at der ikke er indberettet en 2015-vurdering, som vil "blokere" for, at en ændring af 2014-vurderingen i overensstemmelse med påstanden får den tilsigtede skattemæssige betydning.

Hvis de ansættelser, der fremgår af meddelelsen, ikke er indberettet som foretaget pr. 1. oktober 2015, er det ikke af væsentlig betydning for vores klient, hvis klagen afvises.

Så er formålet med den indgivne klage opfyldt med begrundelsen for afvisningen af denne. Dog - som nævnt - forudsat, at det af afgørelsen om afvisning udtrykkeligt fremgår, at vurderingsmeddelelsen for 2015 heller ikke i systemerne fremstår som en vurdering pr. 1. oktober 2015 (at der ikke pr. 1. oktober 2015 er foretaget ansættelser af de ejendoms- og grundværdier, der fremgår af meddelelsen).

Vi har ikke mulighed for selv at kontrollere, hvorledes vurderingsmeddelelsen for 2015 er registreret i KMD-VUR (eller et andet system, ved hvilket resultatet af vurderingerne formidles til kommunen), og dermed formidlet til kommunen, som skal beregne de skatter, der kan afledes af vurderingerne, herunder evt. ændrede vurderinger.

Vi håber på den baggrund, at oplysningen om det, der er registreret i det relevante system, kan indarbejdes i en eventuel endelig afgørelse om afvisning, hvis det forholder sig således, at vi med beskrivelse heraf kan blive betrygget i forhold til det, der er indberettet og dermed meddelt kommunen.

Vi har herudover følgende bemærkninger til oplysningerne i den fremsendte sagsfremstilling:

Det er i forslaget til afgørelse anført, at der ikke pr. 1. oktober 2015 har været forhold, der har foranlediget en omvurdering af ejendommen pr. nævnte dato.

Det er objektivt set korrekt. Ejendommen har ikke ændret anvendelse pr. 1. oktober 2015.

Det er imidlertid ikke åbenbart korrekt, at det juridisk set forholder sig således, når henses til praksis.

Vi bemærker herom:

Det har, at der af årsager, som vi ikke kan redegøre for, igennem mange år været en fast administrativ praksis for, at en meddelelse fra en kommune til vurderingsmyndigheden om, at anvendelsen af en dækningsafgiftspligtig ejendom er ændret, således at der skal ske en ændring af den andel af forskelsværdien, der er dækningsafgiftspligtig, som er fastsat ved tidligere vurderinger, fører til foretagelse eller ændring af vurderingen af ejendommen pr. vurderingsterminen 2 år før gyldighedstidspunktet for den ændrede anvendelse.

Er der ikke allerede foretaget en vurdering med vurderingstermin 2 år før gyldighedstidspunktet for den ændrede anvendelse, som kan ændres, følger det af denne praksis, at der foretages en vurdering af ejendommen pr. vurderingsterminen 2 år før gyldighedstidspunktet for den ændrede anvendelse. Denne vurdering foretages ved en omvurdering, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10 (ændret anvendelse).

Er der allerede foretaget en vurdering pr. vurderingsterminen 2 år før gyldighedstidspunktet, ændres denne vurdering under henvisning til de nye oplysninger om ejendommens anvendelse. I den periode, hvor vurderingerne har været suspenderet, ændres vurderingen, hvis den nævnte vurdering er foretaget ved videreførelse, til en omvurdering, jf. igen vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10 (ændret anvendelse).

Den nævnte faste administrative praksis er bl.a. beskrevet i styresignalet SKM2020.370.SKAT, om end dette styresignal vedrører en anden fordeling, nemlig fordelingen af grundværdien foranlediget af fredning med tinglyst bevaringsdeklaration. Princippet for fast administrativ praksis er dog det samme, og det er baggrunden for den nævnte finurlige faste administrative praksis efter al formodning også.

Vurderingsstyrelsen har - som det også ses af Vurderingsstyrelsens udtalelse til den her omhandlede klage - modsat i situationer, hvor den ændrede anvendelse har medført, at der ikke længere er grundlag for at opkræve dækningsafgift, vurderet, at en omvurdering ikke er påkrævet/hjemlet, idet den dækningsafgiftspligtige (andel af den samlede) forskelsværdi derfor blot skal slettes.

Det bør ud fra den viden, vi alle efterfølgende har fået, overvejes, om der er belæg for at fastholde denne differentiering af håndteringen af meddelelser fra kommunen om ændret anvendelse af dækningsafgiftspligtige ejendommen - og dermed Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af, at den ændring anvendelsen, der er meddelt af kommunen, ikke tilsvarende har initieret en omvurdering med henblik på indsættelse af en ændret fordeling.

Det skyldes, at det af vurderingsankenævnenes praksis for behandlingen af fremrykkede klager over fordelingen af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi følger, at der også i tilfælde, hvor den ændrede anvendelse medfører, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi ikke overstiger 50,00 %, skal fastsættes en dækningsafgiftspligtig andel af forskelsværdien.

Der kan til illustration heraf henvises til fx afgørelse af 29. juni 2023 fra Vurderingsankenævn X i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0096374.

Vi havde i klagen, der ledte til den nævnte afgørelse, principalt nedlagt følgende påstand, idet vi var bekendt med Vurderingsstyrelsens hidtidige administration (den forskellige håndtering af (i) situationer, hvor der efter Vurderingsstyrelsens opfattelse blot kunne ske en ophævelse/sletning af den hidtil ansatte dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, og (ii) situationer, hvor der efter Vurderingsstyrelsens opfattelse skulle ske en ændring af den hidtil ansatte dækningsafgiftspligtige forskelsværdi):

-          De dækningsafgiftspligtige forskelsværdier, der er ansat ved de påklagede vurderinger, skal ophæves, da de er foretaget uden hjemmel i lov, jf. § 23 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

Vurderingsankenævnet gav os ikke medhold deri.

Vurderingsankenævnet traf derimod afgørelse i overensstemmelse med vores subsidiære påstand, der var formuleret således:

-          Den dækningsafgiftspligtige andel af forskelsværdierne, der er ansat ved de påklagede vurderinger, skal subsidiært nedsættes til mindre end 50 pct. af forskelsværdierne.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at vurderingsankenævnet har taget eksplicit stilling til, at der skal fastsættes en dækningsafgiftspligtig andel af forskelsværdien, selvom denne andel ikke er over 50,00 %.

Der er hermed umiddelbart ikke længere grundlag for at antage, at hidtil ansat dækningsafgiftspligtig forskelsværdi blot kan ophæves/slettes, uden at der dermed sker en ændring af vurderingen eller en omvurdering - selvom ændringen foranlediger, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi skal fastsættes til op til 50,00 %. Vurderingsankenævnenes praksis, som er opstået, efter at klagen blev indgivet, taler imod, at det kan begrundes, at ændringer i anvendelsen af en ejendom fx fra 51,00 % dækningsafgiftspligtig anvendelse til 49,75 % dækningsafgiftspligtig anvendelse ikke skal foranledige en omvurdering i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, når det samtidig af fast administrativ praksis følger, at ændringer i anvendelsen af en ejendom fx fra 85,00 % dækningsafgiftspligtig anvendelse til 83,75 % dækningsafgiftspligtig anvendelse skal anses som ændret anvendelse, der foranlediger en omvurdering, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10.

Vi erkender, at vi er lidt uforstående overfor vurderingsankenævnenes nye praksis, da denne ikke umiddelbart er forenelig med tidligere praksis fra Landsskatteretten.

Vi henviser til, at Landsskatteretten tidligere har truffet adskillige afgørelser om "ikke dækningsafgiftspligt" og dermed "ikke ansættelse af en (ændret) dækningsafgiftspligtig forskelsværdi" svarende til ophævelse af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, der var ansat ved en påklaget vurdering, når den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi efter Landsskatterettens afgørelse ville skulle opgøres til ikke over 50,00 %.

Vi kan som et eksempel henvise til afgørelse af 9. december 2021 fra Landsskatteretten i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0059723.

Vi bemærker i den forbindelse, for god ordens skyld, at det ikke umiddelbart af den sidstnævnte afgørelse fra Landsskatteretten kan udledes, om denne er truffet af Landsskatteretten som en afgørelse af en klage over en afgørelse om ejendomsvurdering eller i anledning af en klage over en anden afgørelse fra vurderingsmyndigheden, der ikke er en afgørelse om ejendomsvurdering.

Vi bemærker dog samtidig, at den nævnte klage blev indgivet som en klage over en (ændret) ejendomsvurdering.

Vi bemærker i forlængelse heraf, at det på denne baggrund må formodes, at Landsskatteretten i afgørelsen havde gjort bemærkning om grundlaget for klagebehandlingen, hvis afgørelsen efter Landsskatterettens vurdering ikke er en afgørelse om klage over en ejendomsvurdering.

Hvis der imidlertid pr. 1. oktober 2015 - under henvisning til den ovenfor nævnte og nyere praksis fra vurderingsankenævnene - skulle have været ansat en dækningsafgiftspligtig andel af forskelsværdien, der blot ikke var over 50,00 % (i stedet for at være sket en ophævelse (sletning) af den hidtil ansatte dækningsafgiftspligtige forskelsværdi), synes der ikke længere at være belæg for at antage, at der kan være forskel på behandlingen af situationer, hvor (i) ændret anvendelse fører til en ændring af den dækningsafgiftspligtige andel af forskelsværdien fra 51,00 % til 49,75 %, og behandlingen af situationer, hvor (ii)ændret anvendelse fører til en ændring af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fra 85,00 % til 83,75 %. I så fald skal der i begge tilfælde træffes afgørelse om en ændret fordeling ved en omvurdering pr. 1. oktober 2015, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10.

Det er ikke uden betydning, om en værdi ophæves eller ændres.

Det er selvfølgelig muligt, at det er Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens opfattelse, at den ændrede anvendelse ikke bør føre til omvurdering i hverken den ene eller den anden af de ovenfor nævnte situationer.

I så fald kan dette med fordel præciseres, da det af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, fremgår, at ændret anvendelse skal føre til omvurdering, og da sagen er henvist til Landsskatteretten til principafgørelse.

I så fald henstiller vi, at der tillige sker en præcisering af begrundelsen for, at ansættelser og fastsættelser (i den terminologi, der efterfølgende er introduceret: "dele af vurderingerne, der blot ikke er ansættelser"), som udelukkende er meddelt til ejendomsejer ved en vurderingsmeddelelse, eller som på grund af reglerne om suspension af de offentlige vurderinger aldrig er meddelt til ejendomsejer ved en særskilt meddelelse, ikke er:

-          Enten en afgørelse om ejendomsvurdering, der som følge af de særlige regler gældewende for suspensionsperioden er gældende, selvom der aldrig er sendt en meddelelse til ejendomsejeren derom.
-          Eller en afgørelse, der aldrig er meddelt til ejendomsejeren, og som derfor ikke kan tillægges retskraft.

Vi bemærker i den forbindelse, at det, henset til Vurderingsstyrelsens udtalelse, må være ubestridt, at der aldrig er sendt en meddelelse til ejendomsejeren, da Vurderingsstyrelsen i udtalelsen har anført, at "Da der således ikke er tale om en almindelig årsomvurdering, er der ikke udsendt vurderingsmeddelelse eller brev herom til ejer."

Vi bemærker i den forbindelse i øvrigt, at henvisningen til vurderingslovens § 1, jf. § 5, ikke synes at være en fyldestgørende begrundelse for, at fastsættelser af den dækningsafgiftspligtige andel af forskelsværdien ikke er at anse som en del af afgørelsen om ejendomsvurderingen.

Vi bemærker til støtte herfor:

Der foreligger en righoldig praksis for, at både ansættelser og fordelinger, der ikke er omtalt i vurderingsloven, ansættes og fastsættes som en del af afgørelserne om ejendomsvurdering, jf. netop vurderingslovens § 33, stk. 2.

Der foreligger fx en righoldig praksis for, at yderligere ansættelser af omberegnede grund og ejendomsværdier ansat i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 12-15, hhv. stk. 16-18 - som heller ikke er nævnt i de nævnte bestemmelser i vurderingsloven - er at anse som ansættelser foretaget som en del af afgørelsen af ejendomsvurdering, der (derfor) skal foretages, ændres og klagebehandles i henhold til de regler, der er fastsat for foretagelse, ændring og klagebehandling af ansættelser foretaget ved afgørelse om ejendomsvurdering.

Den nævnte praksis er også afspejlet i fx den gældende version af Den juridiske vejledning. Det er således i afsnit A.A.2.2.5.3 anført, at (understregninger er tilføjet):

"For vurderinger foretaget efter reglerne i VUL gør det sig efter praksis gældende, at både ejendomsværdier, grundværdier, ansatte fradrag i grundværdien for forbedringer og yderligere ansættelser foretaget efter reglerne i VUL § 33 anses for selvstændige ansættelser.

Det er, som det også er anført i afsnit A.A.8.4.2.2.1, Vurderingsstyrelsens opfattelse, at adgangen til at genoptage en vurdering eller en del af en vurdering også omfatter adgangen til at genoptage yderligere ansættelser, jf. bl.a. det nu ophævede styresignal SKM2017.388.SKAT. Det er endvidere Vurderingsstyrelsens opfattelse, at yderligere ansættelser, der er foretaget med hjemmel i VUL, i overensstemmelse med hidtidig praksis skal anses som selvstændige ansættelser, og at adgangen til at ændre sådanne ved ekstraordinær genoptagelse derfor er begrænset til situationer, hvor der er grundlag for at ændre den yderligere ansættelse med mere end 20 pct.

Begrænsningen i adgangen til ekstraordinær genoptagelse er efter afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28, lige som begrænsningen af klagemyndighedens adgang til at ændre en påklaget vurdering, begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.

Den beskrevne begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er trådt i kraft den 1. januar 2018, jf. § 22, stk. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det fremgår dog af ændringslovens § 22, stk. 6, at ændringen ikke finder anvendelse for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den 1. januar 2018. For sådanne anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse."

Det fremgår i øvrigt i overensstemmelse hermed af bemærkningerne til § 1, nr. 16, i lovforslag L 71 fremsat 20. november 2019, som efterfølgende er vedtaget som § 1, nr. 16, i lov nr. 1580 af 27. december 2019, at (understregninger er igen tilføjet):

"[…] De vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingsloven, indeholder endvidere andre dele af vurderinger, f.eks. fordelinger efter ejendomsvurderingsloven eller anden lovgivning. Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 95. Genberegninger af omberegnede ejendoms- og grundværdier, der foretages efter ejendomsvurderingslovens kapitel 9 »Fremskrivning og tilbageregning af vurderinger«, er også eksempler på andre dele af vurderinger, der ikke er at anse som ansættelser, og som derfor ikke skal afrundes.

Dette gælder, uanset at de yderligere ansættelser, der blev foretaget efter reglerne i vurderingsloven, blev anset som selvstændige ansættelser.

Ejendomsvurderingslovens kapitel 9 tager højde for, at de fremskrivninger og tilbageregninger, der skal foretages, ikke er at anse som ansættelser. Det fremgår således af de pågældende regler, at disse genberegninger »foretages«, ikke »ansættes«. Fremskrivninger og tilbageregninger skal derfor efter forslaget anses som dele af vurderingerne.

En ændring af en oprindelig yderligere ansættelse, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, vil med den foreslåede ændring uændret skulle anses som en ændring af en selvstændig ansættelse, der kun kan foretages eller ændres, hvis forudsætningerne herfor er opfyldt. En genberegning, der foretages efter reglerne i ejendomsvurderingslovens kapitel 9, vil derimod ikke være en selvstændig ansættelse. En ændring af en genberegning forudsætter således ikke, at ændringen er på mere end 20 pct., uanset at ændringen sker ved ekstraordinær genoptagelse."

Den begrundelse, der lige nu er anført i den modtagne indstilling for, at fordelinger foretaget i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 2, ikke er en del af de afgørelserne om ejendomsvurdering, der er foretaget efter reglerne i vurderingsloven, forekommer umiddelbart at lede til den modsatte konklusion; at fordelinger og fx omberegnede ejendoms- og grundværdier, og andre dele af de offentlige vurderinger, der heller ikke er omtalt i vurderingslovens § 1, jf. § 5, ikke er ansættelser eller dele af vurderinger, der er foretaget som en del af de offentlige ejendomsvurderinger efter vurderingsloven.

Denne konklusion bør begrundes yderligere i lyset af det ovenfor anførte og påberåbte.

Vi vil, selvsagt, hvis der behov for det, fremsende afgørelser, der understøtter, at det af praksis følger, at fx omberegnede grundværdier, som ikke er nævnt vurderingslovens § 5 er anset som ansættelser foretaget som led i afgørelse om vurdering, der kun kan ændres ved ekstraordinær genoptagelse, hvis den omberegnede grundværdi skal ændres med mere end 20 % (tidligere 15 %).

For nu tænker vi dog, at det, for nu, må være tilstrækkeligt at henvise til det ovenfor anførte som begrundelse for, at en henvisning til vurderingslovens § 1, jf. § 5 ikke begrunder, at de her omhandlede fordelinger ikke er foretaget som en del af de offentlige vurderinger.

Det kan, hvis Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten vurderer, at der skal ske omvurdering i én eller begge de beskrevne situationer, endvidere med fordel præciseres, med hvilken begrundelse Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten vurderer, at omvurdering kan ske pr. vurderingsterminen 2 år før den ændrede anvendelse rent faktisk er sket (har gyldighed), fx under henvisning til en fast administrativ praksis.

Vi er, selvfølgelig, opmærksomme på, at Landsskatteretten træffer afgørelse i konkrete klagesager. Med den nu foreliggende kompetencefordeling og særlig henset til vurderingsankenævnenes modvilje til at henvise sager til Landsskatteretten til principafgørelse om lovfortolkning, henstiller vi dog, at det overvejes, om der ved formuleringen af præmisserne for principafgørelsen, der her skal træffes, kan ske en præcisering af gældende ret, som gældende ret udlægges af Landsskatteretten, således at afgørelse er egnet sætte retningen for vurderingsankenævnenes fremtidige administration."

Skatteankestyrelsen har sendt Vurderingsstyrelsens udtalelse af 29. april 2024 samt Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering i sagen i høring hos klageren. Klageren har den 3. maj 2024 indgivet følgende supplerende bemærkninger:

"
Den særlige problematik relateret til 2015
Vi har fastholdt denne klage, fordi det under sagens behandling er bekræftet, at der er oprettet en vurderingsident pr. 1. oktober 2015, som i henhold til meddelelsen indeholder en fritagelse og i øvrigt en grundværdi og en ejendomsværdi pr. 1. oktober 2015. Kommunen må (og skal) læse denne indberetning som en omvurdering pr. 1. oktober 2015, og i så fald vil en ændring af fritagelsen ansat pr. 1. oktober 2014 ikke automatisk medføre en ændring af fritagelsen pr. 1. oktober 2015."

Retsmøde

Såvel klagerens repræsentant som Vurderingsstyrelsen procederede sagen i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen er henvist til afgørelse i Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a.

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt SKATs ændring af ejendommens vurderingsoplysninger for 2015 var en vurdering, der kan påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a.

Retsgrundlaget
Ejendomsvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020 med senere ændringer)

§ 89, stk. 2. Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, senest samtidig med meddelelse efter stk. 8. Klage over vurderinger som nævnt i 1. pkt. skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra datering af meddelelsen efter stk. 8. […]

§ 89a, stk. 1.
Vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan uanset § 89, stk. 1 og 2, påklages til skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter 2. pkt., jf. dog stk. 2-4. Der udsendes særskilt meddelelse om klageadgang og igangsættelse af klagefristen efter 1. pkt.

Vurderingsloven (lov om vurdering af landets faste ejendomme, lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og lov nr. 1535 af 27. december 2014)

§ 1
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme.

§ 3
Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering
1)       af ejendomme, fra hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,
2)       af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af arealoverførsel,
3)       af ejendomme, fra hvilke der er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom,
4)       af ejendomme, fra hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret areal, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven),
5)       af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis ejendomsværdi må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,
6)       af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold, jf. dog §§ 12 A og 13 A,
7)       af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund,
8)       af ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning,
9)       af nybyggede ejendomme,
10)   af ejendomme, der har ændret anvendelse,
11)   af ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret.

Stk. 2. Årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering.

Stk. 3. Offentlige myndigheder skal efter bestemmelse af skatteministeren være pligtige til uden betaling at meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger til brug ved afgørelsen af, om omvurdering i henhold til stk. 1 skal finde sted.

Stk. 4. Ved vurderingen i henhold til stk. 1 er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori omvurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vedkommende 1. oktober og prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering lægges til grund, jf. dog § 12, § 14, stk. 3, § 39, stk. 3, § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2 og 3

§ 5
Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

Stk. 2. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 3. Hvor der i den øvrige lovgivning bruges udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet herfor

§ 33

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i lov om kommunalejendomsskat, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.

Stk. 16. Hvor der på en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er sket ændring af ejendommens areal og denne ændring ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter arealændringen og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. 1. og 2.pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en ejerlejligheds fordelingstal ændres.

Stk. 17. Hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter§ 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efterfradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i de i § 13 A nævnte tilfælde.

Stk. 18. Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageadgangen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a er givet med henvisning til ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2. Afgrænsningen af, hvad der kan påklages efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, er således fastlagt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2.

I medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, kan den klageberettigede påklage almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober 2014 og indtil lovens ikrafttræden efter reglerne i vurderingsloven.

Hvad angår de almindelige vurderinger, så er disse foretaget for ejendommen i lige år ved uændret videreførelse af vurderingen for 2012. 2015 var for den påklagede ejendom et såkaldt vurderingsfrit år, hvor der alene skulle foretages vurdering, hvis der forelå en omvurderingsgrund. De begivenheder, der efter vurderingsloven udløste en omvurdering af en fast ejendom, er opregnet i lovens § 3, stk. 1. De ansættelser, der foretages ved en vurdering, er opregnet i lovens § 5, stk. 1, og i dele af bestemmelserne i § 33. Af § 5, stk. 1, følger det, at der ved en vurdering foretages ansættelse af ejendomsværdi, grundværdi samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. I udvalgte bestemmelser i § 33 er det anført, at en ansættelse skal foretages ved den almindelige vurdering eller omvurdering. Dette gør sig blandt andet gældende for ansættelsen af den omberegnede grundværdi i medfør af § 33, stk. 16, 17 og 18.

Der er ikke for den påklagede ejendom indtruffet en begivenhed, der kan danne grundlag for en omvurdering af ejendommen i 2015 efter bestemmelsen i vurderingslovens § 3. Der er endvidere ikke for 2015 foretaget ændringer i de ansættelser, der efter § 5, stk. 1, eller § 33 i vurderingsloven foretages ved en vurdering, idet de opregnede ansættelser af ejendommens grundværdi, ejendomsværdi, grundforbedringsfradrag, den omberegnede grundværdi mv. ikke er ansat forskelligt fra ejendommens ansættelser ved den almindelige vurdering i 2014.

Retten finder herefter, at der ikke for 2015 er foretaget en vurdering efter reglerne i vurderingsloven, hvorfor der ikke findes en vurdering, der kan påklages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89 a, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2.

Det har ikke betydning for spørgsmålet om klageadgang efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, at SKAT havde en praksis, hvormed ændringer i beskatningen af en ejendom rent teknisk blev gennemført ved at ændre på registreringer i ejendommens vurderingsoplysninger med den konsekvens, at årsomvurderingen for 2015 blev genåbnet og i vurderingssystemet figurerer som en genoptagelse, når de konkrete ændringer ikke er foretaget i ansættelser, der efter vurderingsloven skulle foretages ved en vurdering.

Idet der ikke er foretaget en vurdering af ejendommen i 2015, finder retten, at der ikke er forhold i ejendommens ansættelser for 2015, der kan være genstand for påklage efter proceduren i ejendomsvurderingslovens § 89 a, jf. § 89, stk. 2.

Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten afviser at behandle klagen.