Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at M1 A.m.b.a. (Spørger) ikke skal ophørsbeskattes i forbindelse med udskillelsen af aktiver og passiver fra Spørger til D2 A/S, samt at andelsselskabet efter udskillelse af alle varmeaktiviteterne opfylder kriterierne for at være og vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte efterfølgende fusion mellem Spørger og M2 A.m.b.a. (med sidstnævnte som det fortsættende selskab) kan gennemføres som en skattepligtig fusion uden beskatning, da passiv kapitalforvaltning, bestående af likvide midler og aktierne i datterselskaberne, ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at omstruktureringerne ikke vil medføre beskatning hos andelshaverne, da disse ikke modtager formuegoder af økonomisk værdi i forbindelse med omstruktureringen?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

M1 A.m.b.a. (herefter “Spørger") er et forbrugerejet andelsselskab med (antal udeladt) forbrugere, der forsynes gennem ledningsnet fra varmepumper og biomassefyret kedelanlæg.

M2 A.m.b.a. er et forbrugerejet andelsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis erhvervsmæssige aktivitet består i drift og vedligeholdelse af gade- og julebelysning, udførelse af drift og vedligeholdelse for datterselskabet D1 A/S. Derudover udlejes arbejdskraft til drift og administration af Spørger. Selskabets ikke-erhvervsmæssige aktivitet består i passiv kapitalforvaltning, herunder kapitalandele og likvide midler.

Sammenlægningsmodel

Selskaberne påtænkes omstruktureret ved udskillelse af Spørgers aktivitet i et datterselskab og en efterfølgende fusion af Spørger med M2 A.m.b.a., hvor M2 A.m.b.a. er tiltænkt som det forsættende selskab. Omstruktureringen påtænkes gennemført i følgende trin:

Trin 1

Spørger opdeles i to selskaber; Spørger, hvis eneste aktivitet er at eje aktier i det nystiftede datterselskab (D2 A/S), og D2 A/S, som overtager varmeaktiviteterne, herunder alle aktiver og passiver. D2 A/S udgør herefter et helejet datterselskab af Spørger og vil være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3.

Trin 2

Spørger fusionerer med M2 A.m.b.a. med sidstnævnte som det fortsættende selskab, der i forbindelse med fusionen skifter navn til M3 A.m.b.a., hvis eneste aktivitet er at eje aktier i datterselskaberne, samt aktiviteten med drift og vedligeholdelse af gade- og julebelysning, udførelse af drift og vedligeholdelse for datterselskabet D1 A/S. D1 A/S og D2 A/S udgør herefter helejede datterselskaber af M3 A.m.b.a.

Fusionen påtænkes gennemført ved, at Spørger opløses uden likvidation, og at M2 A.m.b.a. overtager alle aktiver og passiver (aktierne i D2 A/S) fra Spørger.

Der vil i forbindelse med fusionen ikke blive udbetalt midler m.v. til de nuværende andelshavere i henholdsvis Spørger og M2 A.m.b.a. Andelshaverne opnår således ikke økonomiske fordele m.v. i forbindelse med sammenlægningen. De eneste ændringer vil være, at de fremadrettet er andelshavere i et sammenlagt andelsselskab, der driver en kollektiv varme- og elforsyning i regi af to datterselskaber i aktieselskabsform. Andelshaverne vil herefter fremadrettet være forbrugere i begge datterselskaberne. Forud for den påtænkte omstrukturering var andelshaverne forbrugere i Spørger og D1 A/S.

Den nuværende koncernstruktur kan illustreres således [anonymiseret version]:

 

Trin 1 i den påtænkte disposition kan illustreres således:

 

Efter gennemførsel af Trin 2, kan den nye koncernstruktur illustreres således:

 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med følgende:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Spørgsmål 1 (Trin 1) - udskillelse af varmeaktiviteterne

Spørger er et skattefritaget varmeværk efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, mens M2 A.m.b.a. er skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskaberne er således underlagt forskellige skattepligtsbestemmelser. Ved opdelingen af Spørger (Trin 1) udskilles alle selskabets aktiver og passiver til et nystiftet datterselskab, D2 A/S.

Udskillelse af varmeaktiviteterne

Idet det kan lægges til grund, at;

• D2 A/S vil have egenproduktion,
• varmeaktiviteterne i adgangen til leverance fra D2 A/S står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, og
• det vil blive indført i D2 A/S’ vedtægter, at værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, udelukkende kan anvendes til værket formål

så vil D2 A/S efter vores opfattelse opfylde betingelserne for skattefrihed i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der henvises således til gældende vedtægter for Spørger hvoraf fremgår, at selskabets hovedformål er at etablere og drive kollektiv fjernvarmeforsyning i [lokalitet udeladt]. Der er ikke i forbindelse med udskillelsen af varmeaktiviteterne til et nystiftet selskab tiltænkt en ændring af forsyningsområdet.

Udskillelsen kan ikke gennemføres som en skattefri tilførsel af aktiver i medfør af bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 C, idet Spørger er fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 3. Der henvises til SKM2006.10.SKAT.

Udskillelsen kan derimod gennemføres som et apportindskud fra Spørger i forbindelse med stiftelsen af D2 A/S. Der udstedes i forbindelse med apportindskuddet aktier som vederlag ved overdragelsen.

Som en konsekvens af udskillelsen af samtlige aktiviteter fra Spørger til D2 A/S, vil Spørger overgå fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, til herefter at være omfattet af selskabsskat-telovens § 1, stk. 1, nr. 6 (foreningsbeskatning), da selskabet herefter ikke længere udøver varmeaktiviteter og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3. På den baggrund er det vores opfattelse, at der, baseret på selskabets vedtægter, vil foreligge et selvstændigt skattesubjekt. Der henvises i den forbindelse til vurderingen af kriterierne, der kan indikere, at der er tale om en forening og dermed et selvstændigt skattesubjekt, således som denne er anlagt i SKM2020.59.SR.

Ved overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen. Der henvises til selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5, stk. 4, at “Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen."

Idet Spørger er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 vil der ikke ved dette trin opstå ophørsbeskatning/beskatning af gevinster/tab på de overdragne aktiver og passiver hos Spørger, idet selskabet har været skattefritaget frem til overgangen til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der henvises til SKM2019.156.SR og SKM2023.582.SR.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2 (Trin 2) - skattepligtig fusion mellem Spørger og M2 A.m.b.a. uden at der udløses beskatning.

Efter udskillelsen af driftsaktiviteterne fra Spørger til et selvstændigt datterselskab, påtænkes der gennemført en sammenlægning af Spørger og M2 A.m.b.a., med sidstnævnte som det fortsættende selskab. Dette påtænkes gennemført ved en skattepligtig fusion i overensstemmelse med erhvervsvirksomhedsloven § 21 a, jf. selskabslovens kapitel 15, sammenholdt med selskabsskattelovens § 5.

Fusion efter reglerne i selskabsskattelovens § 5 er som udgangspunkt skattepligtig, hvilket medfører beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver. Idet andelsselskaberne der påtænkes fusioneret dog begge er beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil fusionen kunne gennemføres uden beskatning. Det skyldes, at selskaber, der er skattepligtige efter denne bestemmelse, alene beskattes af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Vi forstår i denne sammenhæng, at passiv kapitalforvaltning, bestående i likvide midler og kapitalandelene i datterselskaberne, ikke er erhvervsmæssig virksomhed, som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Idet der henvises til SKM2020.59.SR er det i forlængelse heraf vores opfattelse, at indtægter og udgifter ved overdragelse af datterselskabsaktier fra et andelsselskab til et andet andelsselskab i forbindelse med en fusion kan ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “Ja".

Spørgsmål 3 - ingen beskatning hos andelshaverne

Efter Spørgers opfattelse skal spørgsmålet besvares på linje med svaret i Skatterådets bindende svar af den 28. januar 2020 (SKM2020.59.SR), hvor omstruktureringen ikke udløste beskatning af andelshaverne.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal ophørsbeskattes i forbindelse med udskillelsen af driftsaktiviteten (aktiver og passiver) til D2 A/S. Det ønske derudover bekræftet, at Spørger efter udskillelsen af alle varmeaktiviteter opfylder kriterierne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Begrundelse

Vurdering af Spørgers skattepligtsforhold

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen uprøvet til grund, at Spørger som oplyst inden udskillelsen af driftsaktiviteten til D2 A/S er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Se i overensstemmelse hermed Skatterådets vurdering af dette spørgsmål i SKM2019.156.SR (bindingsperiode udløbet).

Efter udskillelsen af aktiver og passiver knyttet til varmeforsyningsaktiviteterne til D2 A/S vil Spørgers eneste aktivitet være at eje likvider og kapitalandele i datterselskabet. Spørger vil derfor ikke længere opfylde kriterierne for at være skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog selskabsskattelovens § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c, eller er fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Se Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.D.1.1.12.

Spørger kan ikke anses for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, da selskabets eventuelle overskud (løbende indtægter) ikke fordeles til andelshaverne, men ifølge vedtægternes § 2.2 kun kan anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. 

Spørger vil ikke drive nogen form for virksomhed og kan derfor ikke omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3a og 4. Se SKM2019.156.SR, SKM2020.59.SR samt SKM2010.614.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at et A.m.b.a. skulle beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Et andelsselskab vil dog ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis det i stedet må anses for at være et selskab uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager.

Ved vurderingen af, om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, dvs. et selskab eller en forening m.v., efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden og indholdet af eventuelle vedtægter.

Kriterier, der kan indikere, at der er tale om en forening, er:

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
• Mange deltagere.
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Se Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.D. 1.1.12.

Det fremgår af vedtægternes § 2.1, at Spørgers" hovedformål er at etablere og drive kollektiv fjernvarmeforsyning i [lokalitet udeladt] i overensstemmelse med lovgivningen", og af § 2.2, at "selskabets løbende indtægter - samt et eventuelt provenu ved opløsning - kun kan anvendes til kollektive varmeformål". 

Det fremgår videre af vedtægternes § 4, at selskabet ikke har nogen andelskapital, at der ikke udstedes andelsbeviser, og at der ikke i forhold til tredjemand påhviler andelshaverne nogen personlig hæftelse for selskabets forpligtelser. 

Det fremgår af vedtægternes § 3, at andelshavere/varmeaftagere optages efter objektive kriterier og består af forbrugere i forsyningsområdet. En andelshavers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende andelshaver krav på nogen del af Spørgers formue, se vedtægternes § 5.3.

Spørgers øverste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og alle dets anliggender.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger opfylder kriterierne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet de ovenfor beskrevne kriterier anses for opfyldt.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvist, at repræsentanten i anmodningen har redegjort for, at D2 A/S vil være skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen har ikke foretaget en selvstændig prøvelse heraf, da der ikke er spurgt hertil i anmodningen om bindende svar.

Ophørsbeskatning

Spørgers udskillelse af driftsaktiviteten til D2 A/S kan ikke gennemføres som en skattefri tilførsel af aktiver i medfør af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 15 c, allerede fordi Spøger er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Se SKM2006.10.SKAT.

Udskillelsen af den nuværende driftsaktivitet i Spørger til det nystiftede datterselskab vil derfor blive foretaget som en (skattepligtig) stiftelse ved apportindskud mod vederlag i aktier.

Ved Spørgers overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen. Se selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen. Se selskabsskattelovens § 5, stk. 4.

Idet det lægges til grund som en forudsætning for indstillingen, at Spørger er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det i overensstemmelse med praksis, som den er kommet til udtryk i SKM2019.156.SR, Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal ske afståelsesbeskatning hos Spørger, i forbindelse med apportindskuddet. Se i overensstemmelse hermed tillige SKM2023.582.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fusionen mellem Spørger og M2 A.m.b.a. kan gennemføres som en skattepligtig fusion, uden at der herved udløses beskatning hos det indskydende selskab, da passiv kapitalforvaltning, bestående af likvider og aktierne i datterselskaberne, ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.    

Begrundelse

Der påtænkes gennemført en fusion mellem Spørger og M2 A.m.b.a. med sidstnævnte som det fortsættende selskab.

Den påtænkte fusion kan ikke gennemføres som en skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 14, § 1 og § 2 modsætningsvis, idet der ikke er hjemmel til skattefri fusion af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og idet betingelsen om udstedelse af minimum en aktie ikke er opfyldt.

Spørger ønsker derfor at foretage en fusion efter reglerne i erhvervsvirksomhedslovens § 21 a.

Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.m.b.a’er) er omfattet af reglerne i erhvervsvirksomhedsloven, forudsat de har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 2.

Skattestyrelsen lægger til grund, at Spørgerne er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og at en fusion mellem Spørgerne således kan foretages civilretligt efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 a.

Spørger har oplyst, at der ønskes foretaget en skattepligtig fusion efter reglerne i selskabsskatteloven.

Ved fusion efter reglerne i selskabsskattelovens § 5 betragtes den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til det modtagende selskab, der er en konsekvens af fusionen, skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver. Se Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.D.5.1.

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes imidlertid alene af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt af fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det er oplyst, at Spørger (det indskydende selskab) ikke på fusionstidspunktet driver aktiv erhvervsvirksomhed, og at Spørgers aktiver alene består af likvider og kapitalandele i datterselskabet.

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, begrænses i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, til at omfatte indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter. Se Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.D.8.9.1.2.      

Afgørende for skattepligten er arten af den virksomhed, der udøves, og i denne sammenhæng omfatter begrebet erhvervsmæssig virksomhed principielt driften af al virksomhed, der kan indbringe en fortjeneste. Se SKM2008.888.SR.

Indtægter og udgifter ved overdragelse af datterselskabsaktier fra et andelsselskab til et andet andelsselskab i forbindelse med en fusion kan som udgangspunkt ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger kan således kun blive skattepligtig af avancen fra salget af aktierne i datterselskabet, hvis Spørger kan betragtes som næringsdrivende med aktier i datterselskabet, eller hvis aktiebeholdningen i datterselskabet kan siges at være overdragelse af et formuegode, der har eller har haft den fornødne tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Se tilsvarende SKM2001.493.LR og SKM2002.20 om udøvelse af erhverv gennem fast driftssted i Danmark.

I SKM2007.399.LSR fandt Landsskatteretten, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne er holdepunkter for at anse ejerskab af aktier for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.

Se også SKM2014.288.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at aktieudbytter og aktieavancer ikke kunne anses for erhvervsmæssig indkomst for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Et nystiftet A.m.b.a. skulle således ikke beskattes af nettoværdien af tilførte aktiver og passiver, idet indskuddet var at anse for kapitaltilvejebringelse i forbindelse med andelsselskabets etablering.

Se også SKM2002.67.LSR, hvor en forenings renter og udbytte af investeret lånekapital blev anset for at være tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers aktier i datterselskabet ikke kan anses for at have eller have haft tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Da foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke beskattes ved køb og salg af datterselskabsaktier, som ikke indgår som del af foreningernes erhvervsvirksomhed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen vil kunne ske uden beskatning af Spørger. Se i overensstemmelse hermed SKM2020.59.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at indtægter og udgifter ved overdragelse fra et andelsselskab til et andet andelsselskab i forbindelse med en skattepligtig fusion ikke kunne anses for at have tilknytning til den erhvervsmæssig virksomhed. I afgørelsen havde andelsselskaberne - i lighed med de påtænkte dispositioner i den foreliggende sag - forinden den påtænkte fusion udskilt deres forsyningsaktiviteter i datterselskaber. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at omstruktureringerne ikke medfører (avance)beskatning hos andelshaverne.

Spørgers udskillelse af driftsaktiviteten til D2 A/S kan som nævnt ikke gennemføres som en skattefri tilførsel af aktiver i medfør af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 15 c, allerede fordi Spøger er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen lægger uprøvet til grund, at det modtagende selskab, D2 A/S, tillige vil være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.  

Den påtænkte fusion kan ikke gennemføres som en skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 14, § 1 og § 2 modsætningsvis, idet der ikke er hjemmel til skattefri fusion af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og idet betingelsen om udstedelse af minimum en aktie ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen bemærker, at når der sker sammenlægning af de to enheder, uden anvendelse af fusionsskattelovens regler, foreligger der en skattepligtig fusion.

Begrundelse

Likvidationsudlodninger til medlemmer med en egentlig andelsret beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 16 A, mens likvidationsudlodninger til medlemmer uden en egentlig andelsret beskattes efter statsskattelovens § 4.

Det fremgår af vedtægterne for begge selskaber, at en udtrædende andelshaver ikke har krav på nogen andel af selskabets formue. For Spørger henvises til vedtægternes § 5.3 og for M2 A.m.b.a. til vedtægternes § 4. 

En eventuel beskatning skal derfor ske efter statsskattelovens § 4.

Det skal derfor vurderes, om andelshaverne i forbindelse med de påtænkte omstruktureringer skattemæssigt må anses for at modtage en udlodning eller et aktiv af økonomisk værdi.

Skattestyrelsen har ovenfor lagt til grund, at Spørger kan foretage en skattepligtig tilførsel af aktiver til D2 A/S. En eventuel skattepligt i den forbindelse ligger hos andelsselskabet og ikke hos andelshaverne, hvorfor andelshaverne i Spørger ikke vil blive berørt heraf.

Det er oplyst, at alle aktiver i forbindelse med fusionen vil overgå til M2 A.m.b.a., og at der ikke i forbindelse med fusionen vil blive udbetalt midler mv. til de nuværende andelshavere i de to selskaber. Det skal derfor vurderes, om der i forbindelse med fusionen tilføres andelshaverne en økonomisk værdi, der kan sidestilles med en udlodning. 

Skattestyrelsen lægger ved vurderingen til grund, at andelshaverne opnår samme rettigheder og pligter i det nye selskab, som de har i det ophørende selskab i dag, herunder at andelshaverne fortsat ikke vil have krav på nogen del af selskabets formue.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ved fusionen bliver tilført andelshaverne et formuegode af økonomisk værdi ved at de bliver andelshavere i M2 A.m.b.a.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen ikke vil udløse beskatning hos andelshaverne. Se i overensstemmelse hermed SKM2014.288.SR, SKM2019.156.SR og SKM2020.59. SR.   

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

(…)

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-  og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme.

Selskabsskattelovens § 5, stk. 1

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

(…)

Stk. 4.  Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen.

Fusionsskattelovens § 15 c

Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. (…)

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Erhvervsvirksomhedslovens § 21 a

Stk. 1. En virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, som er omfattet af loven. Det samme gælder, når to eller flere virksomheder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar. Beslutning om fusion træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

(…)

Stk. 3. Bestemmelserne om fusion i de regler i kapitel 15 i selskabsloven, der gælder for anpartsselskaber finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.D.1.1.12

Resumé

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en forening mv. efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden samt indholdet af evt. vedtægter. Disse foreninger mv. er alene skattepligtige af specifikke dele af foreningens indkomst. Skattepligten omfatter således fx erhvervsmæssig indkomst, udlejning af fast ejendom mv., se nedenfor.

Regel

Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3, bestemmelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til SEL § 3, stk. 1.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Bemærk

Den objektive skattepligt omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se hjemmel i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke.

Kriterier der indikerer, at der er tale om en forening:

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
• Mange deltagere.
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

SKM2023.582.SR

Spørger 1, der var et skattefritaget varmeværk efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og Spørger 2, der var skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, påtænkte at sammenlægge deres aktiviteter. Da selskaberne var underlagt forskellige skattepligtsbestemmelser, blev det påtænkt, at sammenlægningen af de to selskaber skulle gennemføres ved en nærmere beskrevet model, der bestod af tre trin. Selskaberne ønskede klarhed over de skattemæssige konsekvenser af at anvende den påtænkte model.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen kunne ske, uden at der derved blev udløst skattebetalinger ved Spørger 1 som det modtagende selskab. Skatterådet bekræftede desuden, at sammenlægningen ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser for de nuværende andelshavere i Spørger 1 og Spørger 2.

SKM2020.59.SR

Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.

Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer.

Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen.

Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.

SKM2019.156.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overføres til et nystiftet datterselskab ved en skattefri tilførsel af aktiver. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgik til "foreningsbeskatning" efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at aktivoverdragelsen fra B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til A-Varmeværk A.m.b.a. ved en skattepligtig fusion ikke medførte avancebeskatning af selskaberne eller af andelshaverne.

Skatterådet bekræftede, at det fortsættende selskab, A- og B-Varmeværk A.m.b.a., fortsat var skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, efter fusionen.

SKM2010.614.SR

Skatterådet bekræfter, at et amba, som ejes af X Kommunes spildevandsforsynings forbrugere, og hvis eneste formål er at ejer aktierne i Vand A/S, vil være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet bekræfter videre, at en vederlagsfri overdragelse af aktierne i Vand A/S fra X Kommune til amba'et ikke anses som skattepligtig indkomst for amba'et.

SKM2006.10.SKAT

Et selskab omfattet af selskabsskatteloven § 3 ansøgte om tilladelse til at foretage en skattefri tilførsel af aktiver. Da selskabet var fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven § 3, kunne det ansøgte ikke imødekommes.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Fusionsskatteloven

§ 1

Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.  Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal beskatningen af selskabsdeltagerne ske efter reglerne i §§ 9 og 11.

Stk. 3. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.

§2

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. (…)

§ 14 (udeladt)

Erhvervsvirksomhedsloven

§ 1

Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 2. Ved virksomheder forstås i denne lov enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven. (…)

§ 21 a

Stk. 1. En virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, som er omfattet af loven. Det samme gælder, når to eller flere virksomheder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar. Beslutning om fusion træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

(…)

Stk. 3. Bestemmelserne om fusion i de regler i kapitel 15 i selskabsloven, der gælder for anpartsselskaber finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Selskabsskattelovens §1, stk. 4

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Se i øvrigt spørgsmål 1.

Praksis

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.D.5.1

Resumé

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver. For aktionærerne i det indskydende selskab beskattes vederlaget som likvidationsprovenu, dvs. enten som afståelsessum for aktierne i det indskydende selskab eller som udbytte.

Definition

En fusion foreligger, når et selskab mv. overdrager sin formue som helhed til et andet selskab mv., eller sammensmeltes med dette. Se mere om fusionsbegrebet i afsnit C.D.5.2 og FUL § 1, stk. 3.

Regel

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter SEL § 5. Se afsnit C.D.1.5.1.2 om likvidationsbeskatning.

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning om fusionen i alle de deltagende selskaber. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges dog i SEL § 8 A, stk. 2, idet denne bestemmelse giver mulighed for skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.D.8.9.1.2

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed

Det er virksomhedens art og ikke foreningens mv. formål, der er afgørende for skattepligten.

Det følger således af forarbejderne til SEL § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud.  Se Folketingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050.

Se også TfS 1991, 395 HRD, hvor en selvejende institution havde til formål at erhverve og på rimelige vilkår at udleje bl.a. fast ejendom og skibe til nærmere angivne uddannelsesinstitutioner mv. eller på anden måde at støtte disse. Højesteret fandt, at udlejningen var erhvervsmæssig.

Landskatterettens kendelse i TfS 1998, 220 LSR understøtter også konklusionen. Kendelsen vedrørte en udelukkende almennyttig forening, der blev anset for at have fået sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse indtægter var følgelig skattepligtige for foreningen. Der var dog ingen selvangivelsespligtig efter SEL § 27, stk. 2 (nu SKL § 4, stk. 1, nr. 4), og foreningen kom derfor i praksis ikke til at afregne skat af overskuddet. Se afsnit C.D.8.9.1.6 om fritaget for selvangivelsespligt. 

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste. Der er en række afgørelser, der handler om, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og dermed skattepligtig virksomhed. Se afgørelsesskemaet sidst i dette afsnit. Se også afgørelserne i skemaerne til de øvrige afsnit i C.D.8.9.1 om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til eksempel anses en forening mv., der deltager som interessent i en erhvervsvirksomhed, for selv af drive erhvervsmæssig virksomhed. Det skyldes, at der er tale om en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt. Se SKM2006.102.LSR, hvor en forening som interessent modtog en overskudsandel. Efter Landsskatterettens opfattelse var overskudsandelen udtryk for en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning med både medlemmer af foreningen og medlemmer af andre landboforeninger. Foreningens overskudsandel kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmer, og den var derfor skattepligtig.

En forening, der mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af dens medlemmer, fx omdeling af telefonbøger, anses også for at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager betalingen. Medlemmerne skal ikke beskattes, medmindre de modtager vederlag fra foreningen for deres arbejde.

Se også SKM2007.399.LSR, hvor en forening, som ejer af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab, ikke blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at der hverken i ordlyden af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1 stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne var holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.

Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtige for de har omhandlede foreninger mv.

SKM2014.288.SR

De 4 spørgere var alle skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer elselskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke ville blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at transaktionerne ikke ville udløse beskatning hos de nuværende andelshavere i spørgerne.

SKM2008.888.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en forening var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og § 3, stk. 2 og stk. 3. Skatterådet kunne bekræfte, at foreningen kunne sælge aktierne i et datterselskab uden skattemæssige konsekvenser. Skatterådet kunne bekræfte, at et indskudt holdingselskab vil blive ejer af aktierne i datterselskabet, og indkomst optjent af datterselskabet ikke skulle anses for at være indtjent af foreningen i samme indkomstår, og at datterselskabet derfor ikke indrømmes et ligningsmæssigt fradrag i samme indkomstår. Skatterådet kunne bekræfte, at indkomst i det nystiftede holdingselskab kunne betragtes som indtjent i foreningen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at indkomsten i både holdingselskabet og datterselskabet skulle indgå i en sambeskatning.

SKM2007.399.LSR

En gensidig forsikringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kunne ikke antages at drive næringsvirksomhed med værdipapirhandel som følge af ejerskab af aktier i et forsikringsselskab, ligesom foreningens renteindtægter, herunder fra koncernmellemværender og bankindeståender, ikke blev anset for erhvervet i næringsvirksomhed.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. 1, stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne er holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne i B A/S for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.

SKM2002.67.SR

En forening, der ejede en udlejningsejendom, optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før låneoptagelsen var der overskud ved udlejningen.

Låneprovenuet blev anvendt til investering i obligationer og investeringsbeviser. Efter låneoptagelsen var der underskud ved ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til dækning heraf. Renter og udbytte af den investerede lånekapital skulle herefter medregnes ved opgørelsen af forenings skattepligtige indkomst.

SKM2001.493.LR

Sagen vedrører spørgsmålet, om investorerne i to udenlandske fonde “udøver et erhverv" i Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af en investering i et dansk kommanditselskab K/S A. K/S A er et ventureselskab, hvis formål er at investere kapital i nystartede biotekselskaber.

Henset til, at K/S A alene havde til formål at erhverve anlægsaktier, kunne den udøvede aktivitet ikke anses for at opfylde betingelsen om, at der skal udøves erhverv fra et fast driftssted her i landet. De udenlandske investorer i K/S A ville således ikke være omfattet af begrænset skattepligt efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og det var derfor ikke nødvendigt for besvarelsen af det stillede spørgsmål at tage særskilt stilling til, om anlægsaktier principielt ville kunne henføres til et fast driftssted i Danmark eller ej.

Se i øvrigt spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 a

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.629

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

• 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. (…)

Statsskattelovens § 4

Stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (…)

• e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. (…)

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1 og 2.