Skattestyrelsen har truffet afgørelse om ikke at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 om ændring af gaveafgift.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 A/S´ formål er at eje aktier i datterselskaber og anden dermed beslægtet investering. Indtil sommeren 2018 var kapitalen i selskabet på nom. 100 mio. kr., heraf var 50 pct. ejet af klageren [A]. De resterende 50 pct. var ejet af B. Koncernen udvikler, producerer og sælger […] og relaterede produkter til […]. Koncernen har kalenderårsregnskab.

De to aktionærer i H1 A/S indgik i 2008 en aktionæroverenskomst, der erstattede tre tidligere aktionæroverenskomster, som var indgået i 2000. Den nuværende aktionæroverenskomst er, ligesom de tidligere aktionæroverenskomster, ifølge aktionæroverenskomstens § 2.2 båret af og skal fortolkes i overensstemmelse med det grundlæggende ønske og hensyn, at aktierne og eventuelle værdipapirer forbliver i efterkommere af As henholdsvis Bs eje, herunder disses efterlevende ægtefæller, og så vidt det er muligt, at 50/50-fordelingen af selskabets aktier og eventuelle værdipapirer mellem de to familier fastholdes, herunder i tilfælde af overdragelse af aktier og eventuelle værdipapirer, kapitalforhøjelser, kapitalnedsættelser, ydelse af ansvarlige lån samt øvrige selskabsretlige omstruktureringer.

I sommeren 2018 foretog de to 50 pct. ejere i H1 A/S et delvis generationsskifte af kapitalen i selskabet, idet de hver især overdrog nom. 5.000 t.kr. af kapitalen til hvert af deres tre børn, således at i alt 30 pct. af kapitalen i selskabet overgik til næste generation. Overdragelsen skete med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Gaveanmeldelserne og deres behandling i Skattestyrelsen
Den 6. juli 2018 modtog Skattestyrelsen tre gaveanmeldelser med klageren som gavegiver og klagerens tre børn som gavemodtagere. Ved gaveanmeldelsen blev værdien af H1 A/S fastsat til 581.938.316 kr. Handelsværdien blev opgjort efter de vejledende hjælperegler i TSS-cirkulære 2009-09 om værdiansættelse af aktier og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill i forbindelse med overdragelser mellem interesseforbundne parter. Handelsprisen for nom. 5.000 t.kr. aktier blev på det grundlag aftalt til 29.096.916 kr. og for nom. 15.000 t.kr., svarende til 15 pct., til 87.290.748 kr., som delvist blev overdraget som en gave.

Det samlede gaveafgiftstilsvar er opgjort til 4.497.453 kr., som fremkom således:

Handelsværdi opgjort af skatteyder (15%)	87.290.748
Overtagne gældsforpligtelse	4.497.453
Gavebeløb	82.793.295
Passivpost	18.543.963
Afgiftsgrundlag	64.249.332
Gaveafgift heraf	4.497.453

Under sagens behandling i Skattestyrelsen modtog Skattestyrelsen, som svar på pkt. 8 i Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 26. oktober 2018, en aktionæroverenskomst. Aktionæroverenskomsten blev fremsendt uden bemærkninger.

Af pkt. 8 i materialeindkaldelsen fremgik:

"Ejeraftaler/aktionæroverenskomster - eller andre aftaler, der regulerer ejerforholdene for koncernen"

Ved afgørelse af 19. marts 2019 ændrede Skattestyrelsen værdiansættelsen af aktierne i gaveanmeldelsen og dermed den samlede gaveafgift i forbindelse med gaveoverdragelsen til 8.431.927 kr. Beløbet fremkom således:

Handelsværdi opgjort af Skattestyrelsen (15%)	159.350.700
Overtagne gældsforpligtelse	4.497.453
Gavebeløb	154.853.247
Passivpost	34.397.154
Afgiftsgrundlag	120.456.093
Gaveafgift heraf	8.431.927

Til grund for ændringen af værdiansættelsen lå et værdiansættelsesnotat. Værdiansættelsen af aktierne er i notatet baseret på værdiansættelsesmodellerne WACC og DCF. På baggrund heraf fastsatte Skattestyrelsen en skønnet handelsværdi af aktierne i H1 A/S på 1.062.338.000 kr. R1, som repræsenterede klageren, accepterede Skattestyrelsens værdiansættelse.

I en mail af 26. marts 2019 oplyste R1, at gavegiver og gavemodtager ønskede at gøre skatteforbeholdet gældende. Det er oplyst, at parterne har besluttet at foretage en udligning af Skattestyrelsens forhøjelse af gaveafgiften ved at regulere størrelsen på gældsbrevene og gaverne. Gældsbrevene og gavebrevene skulle herefter udgøre henholdsvis 2.765.985 kr. og 38.885.197 kr.

Skatteforbeholdet er godkendt af Skattestyrelsen, og de civilretlige ændringer er efterfølgende gennemført.

Anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019
I en mail af 10. januar 2020 anmodede advokat SM på vegne af klageren Skattestyrelsen om at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019, idet han fandt, at der ved værdiansættelsen ikke var taget hensyn til omsættelighedsbegrænsningerne i aktionæroverenskomsten.

Skattestyrelsen tilkendegav i en mail af 24. marts 2020, som svar på SMs mail af 10. januar 2020, at Skattestyrelsen ikke havde modtaget en aktionæroverenskomst. SM fremsendte herefter dokumentation for, at aktionæroverenskomsten var fremsendt til Skattestyrelsen den 4. december 2018. I en mail af 25. marts 2020 bekræftede Skattestyrelsen, at overenskomsten tidligere var modtaget, men at den ikke var tillagt betydning for værdiansættelsen.

I aktionæroverenskomstens afsnit 11 er der fastsat bestemmelser om overdragelse af aktier indenfor familien, mellem de to familier og salg til tredjemand.

Af aktionæroverenskomstens afsnit 11 fremgår følgende:

" 11. Overdragelse af Aktier

11.1        Begrænsninger m.h.t. overdragelse af Aktier
Overdragelse af Aktier kan alene ske under iagttagelse af følgende begrænsninger:

11.1.1     Bestyrelsens samtykke
Enhver overdragelse af Aktier - hvad enten til eje eller til sikkerhed - forudsætter bestyrelsens forudgående skriftlige samtykke, jf. Selskabets vedtægter. Bestyrelsen er forpligtet til at meddele sådant samtykke under forudsætning af, at overdragelsen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Aktionæroverenskomst. Enhver overdragelse af Aktier uden bestyrelsens samtykke hertil er ugyldig.

11.1.2     Overdragelse til sikkerhed
Ingen Part kan på nogen måde overdrage, overføre eller lade nogen del af sine Aktier overgå på nogen anden måde end ved overdragelse til eje, herunder ved pantsætning, uden forudgående skriftligt samtykke fra alle de øvrige Parter. De øvrige Parter er berettiget til at gøre deres samtykke betinget, herunder f.eks. af, at en panthaver eller lignende anerkender at ville respektere denne Aktionæroverenskomst, herunder bl.a. Aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse af Aktier, køberet mv.

Ingen Part må dog nægte samtykke til pantsætning af en Parts Aktier eller stille betingelser for pantsætningen, såfremt:

11.1.2.1 pantsætningen udelukkende sker til sikkerhed for lån anvendt til tegning og/eller køb af Aktier og/eller Værdipapirer i Selskabet, og

11.1.2.2 panthaver er et anerkendt dansk pengeinstitut, og

11.1.2 3 panthaver skriftligt anerkender at være bekendt med og at ville respektere denne Aktionæroverenskomst, herunder Aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse af Aktier, forkøbsret mv. og

11.1.2.4 pantsætningen ikke omfatter stemmeretten på de pantsatte Aktier, idet stemmeretten forbliver hos pantsætter.

11.1.3     Tiltrædelse af Aktionæroverenskomsten
Enhver overdragelse eller overførsel af Aktier til en tredjemand, der ikke forud for overdragelsen/overførslen er Part i denne Aktionæroverenskomst, skal ske på betingelse af, at erhververen er berettiget og forpligtet til al tiltræde denne Aktionæroverenskomst som Part, således at erhververen i enhver henseende indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Aktionæroverenskomst. Erhververen er forpligtet til skriftligt at bekræfte sin tiltrædelse af denne Aktionæroverenskomst ved at underskrive den som Bilag 1.1 A vedhæftede tiltrædelseserklæring i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares af Selskabet og det andet eksemplar udleveres til erhververen.

11.1.4     Særeje
Enhver overdragelse eller overførsel af Aktier til en tredjemand, der ikke forud for overdragelsen/ overførslen er Part i denne Aktionæroverenskomst, skal ske på betingelse af, at erhververen - så vidt juridisk muligt - overfor Selskabets bestyrelse dokumenterer, at erhververen har oprettet ægtepagt, hvorefter Aktierne til enhver tid er erhververens fuldstændige særeje og derfor ikke deles med erhververens ægtefælle, hverken i tilfælde af separation, skilsmisse eller død eller en anden særejetype. så længe der er tale om en særejetype, der er særeje ved separation og skilsmisse. Det samme skal gælde indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet.

Nærværende § 11.1.4 gælder ikke i relation til en:

(i)         Erhverver der er fyldt 45 år, såfremt erhververen da har været i ægteskab eller samlevende med samme person i en periode på minimum 10 år, eller
(ii)        Erhverver der er fyldt 50 år, såfremt erhververen da har været i ægteskab eller samlevende med samme person i en periode på minimum 5 år.

11.1.5     Fri og ubehæftet tilstand
Enhver Aktie der overdrages eller overføres skal være i garanteret fri og ubehæftet tilstand.

11.1.6     Kontant købesum og tidspunkt for betaling
Såfremt der i forbindelse med enhver overdragelse eller overførsel af Aktier i henhold til denne Aktionæroverenskomst skal betales en købesum, skal denne i ethvert tilfælde berigtiges kontant senest samtidig med Aktiernes overgang.

11.1.7     Økonomisk mellemværende
Såfremt en Part ophører med at eje Aktier, skal ethvert økonomisk mellemværende mellem Selskabet henholdsvis H2 A/S og Parten opgøres og bringes til øjeblikkelig ophør.

11.1.8     Ingen yderligere vilkår
Ingen Part er berettiget til at knytte yderligere betingelser eller vilkår for overdragelse af Partens Aktier end de, der fremgår af denne Aktionæroverenskomst.

11.2        Fremgangsmåde i forbindelse med overdragelser
11.2.1     Ved enhver overdragelse af Aktier i henhold til § 11.4.1 (overdragelse i levende live til søskende, børn, børnebørn m.v.) fastsætter Selskabets bestyrelsesformand den nærmere fremgangsmåde, tidsfrister m.v. i forbindelse med overdragelsen. Samtlige Meddelelser i forbindelse med overdragelsen skal fremsendes gennem Selskabets bestyrelsesformand.
Selskabets bestyrelsesformand kan delegere sine pligter til Selskabets faste advokat Såfremt Selskabets faste advokat ikke kan eller vil påtage sig hvervet, kan hvervet udøves af en af Advokatsamfundet udpeget advokat, der er uafhængig af Selskabet, dets datterselskaber og Parterne.

11.2.2     Ved enhver overdragelse af Aktier i henhold til §§ 11.4.2 (overdragelse i levende live til Parter i den anden Familie og disses børn m.v.) og 11.5 (samlet overdragelse af Aktier mellem de to Familier) fastsætter Selskabets faste advokat - medmindre Parterne er enige om, al Selskabets bestyrelsesformand, jf. § 11.2.1, skal fastsætte - den nærmere fremgangsmåde, tidsfrister m.v. i forbindelse med overdragelsen. Samtlige Meddelelser i forbindelse med overdragelsen skal ske gennem Selskabets faste advokat Såfremt Selskabets faste advokat ikke kan eller vil påtage sig hvervet, kan hvervet udøves af en af Advokatsamfundet udpeget advokat, der er uafhængig af Selskabet, dets datterselskaber og Parterne.

11.2.3     Parterne kan i enighed beslutte, at § 11.2.1 - og ikke § 11.2.2 - også skal finde anvendelse i forbindelse med overdragelse af Aktier i henhold til §§ 11.4.2 og 11.5

11 .3       Tilladte overdragelser af Aktier
Med forbehold for bestemmelserne i §§ 11.1 og 11.2 er det kun tilladt at overdrage Aktier som anført i §§ 11.3.1 - 11.3.6.

OVERSIGT
§ 11.3.1:             (Overdragelse til 100% ejet holdingselskab)
§ 11.3.2:             (A og Bs dispositionsadgang)
§ 11.3.3              (Overdragelse af Aktier i levende live til søskende, børn, børnebørn m.v. samt til Parter i den anden Familie og disses børn, børnebørn m.v.)
§ 11.3.4              (Overdragelse af Aktier i levende live mellem Familierne)
§ 11.3.5              (Overdragelse ved død)
§ 11.3.6              (Indløsning af aktier)

11.3.1     Overdragelse til 100%-ejet holdingselskab
En Part kan frit overdrage alle eller nogle af sine Aktier til et af den pågældende Part 100%-ejet dansk aktie- eller anpartsselskab. under forudsætning af:

11.3.1.1  at det erhvervende holdingselskab indtræder som Part i Aktionæroverenskomsten. Idel det erhvervende holdingselskab og den overdragende Part anses at udgøre en og samme Part, og
11.3.1.2 at den overdragende Part indestår for det erhvervende selskabs opfyldelse af Aktionæroverenskomsten, og
11.3.1.3 at den overdragende Part til enhver tid opretholder 100%-ejerskab af del erhvervende selskab (herunder med hensyn til alle stemmerettigheder i det erhvervende selskab).

I tilfælde af at betingelsen i § 11.3.1.3 på noget tidspunkt ikke er opfyldt, er den overdragende Part forpligtet til at foranledige, at det erhvervende selskab tilbyder alle dets Aktier overdraget i overensstemmelse med principperne i § 11.4.1, medmindre det erhvervende selskab straks tilbageoverdrager de pågældende Aktier til den overdragende Part.

11.3.2     A og Bs dispositionsadgang
A og B ejer på tidspunktet for deres tiltrædelse af Aktionæroverenskomsten hver nominelt 17.500.000 kr. Aktier i Selskabet, og har begge indgået testamenter, hvorefter hver af deres ovennævnte aktiebesiddelse falder i arv således:

For A:

Arving	Nominelt kr. Aktier	% af Selskabets aktiekapital
C	5.500.000	11
D	6.000.000	12
E	6.000.000	12
	17.500.000	35

For B:

Arving	Nominelt kr. Aktier	% af Selskabets aktiekapital
F	5.500.000	11
G	6.000.000	12
H	6.000.000	12
	17.500.000	35

A henholdsvis B er alene berettiget til at lade deres respektive Aktier overgå til eje som anført i skemaerne ovenfor i overensstemmelse med de indgåede testamenter på betingelse af, at de pågældende arvinger tiltræder Aktionæroverenskomsten (i det omfang de ikke allerede er Part), jf. § 11.1.3.

11.3.3     Overdragelse af Aktier i levende live til søskende, børn, børnebørn m.v. samt til Parter i den anden Familie og disses børn. børnebørn m.v.
Overdragelse af Aktier mellem Parter i levende live inden for samme Familie og delvis overdragelse af Aktier mellem de to Familier kan kun ske i henhold til §§ 11.4.1 og 11.4.6.

11.3.4     Overdragelse af Aktier i levende live mellem Familierne
Overdragelse af en Families samtlige Aktier i levende live mellem de to Familier kan kun ske i henhold til §§ 11.4.2 henholdsvis 11.5.

11.3.5     Overdragelse ved død
Enhver Part er forpligtet til at oprette testamente, hvori Parten skal vælge, om Partens Aktier skal falde i arv til Partens

(i)                   ægtefælle og/eller

(ii)                 børn og i tilfælde af et barns død dets børn osv. (i lige deling til hvert barn i hvert slægtled, dvs. det samme nominelle kroner Aktier),

samt med bestemmelse om udtagelsesret til Aktierne og bestemmelse om, at Aktierne skal være arvinge(r)n(e)s særeje i den form, som er angivet i § 11.1.4.

Indsættelse af ægtefællen som arving i testamentet er betinget af, at Partens og ægtefællens fællesbørn indsættes som arvinger i testamentet til de Aktier, som Parten overdrager til ægtefællen ved sin død. Fællesbørnene skal i testamentet være tillagt udtagelsesret til de pågældende Aktier for det tilfælde, at ægtefællen har eller får arvinger udover fællesbørnene. Fællesbørnene skal arve de pågældende Aktier i lige deling, dvs. det samme nominelle kroner Aktier.

Såfremt en Part hverken har nogen ægtefælle, børn, børnebørn m.v. skal Partens Aktier overdrages i overensstemmelse med proceduren i § 11.4.1.

11.3.6     Indløsning af Aktier
Overdragelse af Aktier til Selskabet med henblik på indløsning kan kun ske i henhold til § 11.4.3.

11.4.      En Part i en Familie ønsker at overdrage sine Aktier
11.4.1        Overdragelse af Aktier i levende live til søskende, børn, børnebørn m.v.
A.      Søskende
Såfremt en Part ("Den Sælgende Part") ønsker at overdrage alle eller en del af sine Aktier, skal Den Sælgende Part først tilbyde de pågældende Aktier ("De Udbudte Aktier") til Den Sælgende Parts søskende (uanset om disse allerede ejer Aktier eller ej). Såfremt en søskende ("X") ikke udnytter sin køberet (fuldt ud), skal Den Sælgende Part tilbyde de Aktier, hvortil X ikke har gjort køberetten gældende, til Den Sælgende Parts eventuelle øvrige søskende. De Udbudte Aktier skal tilbydes i lige deling (dvs. det samme nominelle kroner Aktier) til hver søskende. […]               

B. Den Sælgende Parts børn og børnebørn
Såfremt X samt Den Sælgende Parts øvrige søskende i henhold til punkt A i nærværende § 11.4.1 ikke fuldt ud har gjort køberetten gældende til samtlige De Udbudte Aktier, er Den Sælgende Part herefter berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende, (i) til Den Sælgende Parts egne børn og (ii) - i det omfang et af Den Sælgende Parts egne børn ("Y") ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til Y's børn m.v. Såfremt Y og Y's børn m.v. ikke har udnyttet sin/deres køberet (fuldt ud), er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil Y og Y's børn ikke har gjort køberetten gældende, til (i) Den Sælgende Parts eventuelle øvrige børn og (ii) - i det omfang et af Den Sælgende Parts øvrige børn ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til det pågældende barns børn m.v. De Udbudte Aktier skal tilbydes i lige deling (dvs. det samme nominelle kroner Aktier) til hvert barn i hvert slægtsled, og uanset om det pågældende barn allerede ejer Aktier.

C. Søskendes børn og børnebørn
Såfremt køberetten til samtlige De Udbudte Aktier fortsat ikke fuldt ud er gjort gældende i henhold til punkt A og B i nærværende § 11.4.1, er Den Sælgende Part herefter berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende, (i) til X's børn og (ii) - i det omfang et af X's børn ("Y") ikke udnytter sin (fulde) købere! - herefter til Y's børn m.v. Såfremt Y og Y's børn m.v. ikke har udnyttet sin/deres købere! (fuldt ud), er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil Y og Y's børn ikke har gjort køberetten gældende, (i) til X's eventuelle øvrige børn og (ii) - i det omfang et af X's øvrige børn ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til det pågældende barns børn m.v. De Udbudte Aktier skal tilbydes i lige deling (dvs. det samme nominelle kroner Aktier) til hvert barn i hvert slægtsled, og uanset om det pågældende barn allerede ejer Aktier.

11.4.2     Overdragelse af Aktier i levende live til Parter i den anden Familie og disses børn. Børnebørn m.v.
A. Parterne i den anden Families primære køberet
Såfremt købere1ten ikke er gjort gældende til samtlige De Udbudte Aktier efter den i § 11.4.1 anførte procedure, er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde den del af De Udbudte Aktier. hvortil køberetten ikke er gjort gældende, til samtlige Parter i den anden Familie forholdsmæssigt efter disses ejerandel af Aktier (forud for en eventuel udnyttelse af køberetten)

B. Parterne i den anden Families sekundære køberet
Såfremt en Part ("X") i den anden Familie ikke udnytter sin forholdsmæssige køberet (fuldt ud), er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil X ikke har gjort køberetten gældende, til de øvrige Parter i den pågældende Familie, der har en tilsvarende forøget forkøbsret i forhold til deres respektive aktiebesiddelser i Selskabet (forud for deres eventuelle udnyttelse af køberetten i henhold til punkt A og B i nærværende § 11.4.2).

C. Parterne i den anden Families børn, børnebørn m.v.
I det omfang X samt de øvrige Parter i X's Familie ikke i henhold til punkt A og 8 i nærværende § 11.4.2 fuldt ud har gjort køberetten gældende til de Aktier, som X i henhold til punkt A og B i nærværende § 11.4.2 var tildelt køberetten til, er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de pågældende Aktier (i) til X's børn (uanset om disse allerede ejer Aktier eller ej) og (ii) - i det omfang et af X's børn ("r) ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til Y's børn m.v. Såfremt Y og Y's børn m.v. ikke har udnyttet sin/deres køberet (fuldt ud), er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil Y og Y's børn m.v. ikke har gjort køberetten gældende. (i) til X's eventuelle øvrige børn (uanset om disse allerede ejer Aktier eller ej) og (ii) - i det omfang et af X's øvrige børn ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til det pågældende barns børn m.v. De Udbudte Aktier skal tilbydes i lige deling (dvs. det samme nominelle kroner Aktier) til hvert barn i hvert slægtsled.

D. Parterne i den anden Families søskendes børn og børnebørn
Såfremt køberetten til samtlige De Udbudte Aktier fortsat ikke fuldt ud er gjort gældende i henhold til punkt A - C i nærværende § 11.4.2, er Den Sælgende Part herefter berettiget til at tilbyde de Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende. (i) til X's søskendes børn og (ii)- i det omfang et af X's søskendes børn {"Y") ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til Y's børn m.v. Såfremt Y og Y's børn m.v. ikke har udnyttet sin/deres køberet (fuldt ud), er Den Sælgende Part berettiget til at tilbyde de Aktier. hvortil Y og Y's børn ikke har gjort køberetten gældende, (i) til X's søskendes eventuelle øvrige børn og {ii) - i det omfang et af X's søskendes øvrige børn ikke udnytter sin (fulde) køberet - herefter til det pågældende barns børn m.v. De Udbudte Aktier skal tilbydes i lige deling (dvs. det samme nominelle kroner Aktier) 1il hvert barn i hvert slægtsled, og uanset om det pågældende barn allerede ejer Aktier.

11.4.3     Indløsning
Såfremt køberetten til samtlige De Udbudte Aktier ikke fuldt ud er gjort gældende i henhold til §§ 11.4.1 - 11.4.2 skal Selskabet - i det omfang aktieselskabsloven giver mulighed herfor - indløse de blandt De Udbudte Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende. Beslutningen om indløsning er betinget af, at indløsning lovligt kan ske, og at indløsningen ikke medfører en højere beskatning af Den Sælgende Part end et salg til tredjemand. Den Sælgende Part er i så fald forpligtet tit at medvirke til relevante an­ søgninger til skattemyndighederne med henblik på beskatning af Den Sælgende Part som ved et salg til tredjemand.

11.4.4     Likvidation
Såfremt Selskabet ikke kan indløse samtlige de blandt De Udbudte Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende, anses køberetten for bortfaldet i relation til alle De Udbudte Aktier, og Selskabet skal ikke foretage indløsning af nogen Aktier i henhold til § 11.4.3, og den i §§ 11.4.1 - 11.4.2 anførte procedure skal herefter gentages på ny en gang til. Såfremt samtlige De Udbudte Aktier herefter fortsat ikke er overdraget eller indløst, skal Selskabet og dets helejede datterselskaber da likvideres. Til likvidator udpeges Selskabets faste advokat, medmindre Familierne træffer beslutning om andet. Såfremt Selskabets faste advokat ikke kan eller vil være likvidator, udpeger Advokatrådet en advokat som likvidator. likvidator skal på bedst mulig måde bortsælge Selskabet, dets helejede datterselskaber samt aktiebesiddelserne i ikke-helejede datterselskaber som en helhed. Hvis likvidator ikke er i stand til at bortsælge Selskabet, dets helejede datterselskaber samt aktiebesiddelserne i ikke-helejede datterselskaber som en helhed, skal likvidator på rimelige forretningsmæssige vilkår forestå bedst muligt salg af delaktiviteter, enkeltstående projekter, rettigheder og/eller aktiver. Herefter likvideres Selskabet og dets helejede datterselskaber og provenuet udloddes til Parterne.

11.4.5     Pris for aktierne
Købesummen/indløsningsskursen pr. Aktie ved enhver overdragelse i henhold til §§ 11.4.1 og 11.4.3 fastsættes af Den Sælgende Part, dog maksimalt til Indre Værdi. Købesummen pr. Aktie ved enhver overdragelse i henhold til § 11.4.2 fastsættes af Den Sælgende Part, dog maksimalt til Markedsværdien.

11.4.6     Overdragelse af Aktier til børn ved gavebrev
En Part er til enhver tid berettiget til i levende live at overdrage nogle eller alle Partens Aktier til et eller flere børn ved gavebrev.

11.5        Overdragelse af Aktier mellem de to Familier

11.5.1     En Familie ønsker at udtræde af Selskabet

11.5.1 1 Tilbud til den anden Familie
Såfremt en Familie ("Den Udtrædende Familie") ønsker at overdrage samtlige Aktier ("De Udbudte Aktier") ejet af Parterne i Den Udtrædende Familie til Parterne i den anden Familie ("Den Erhvervende Familie") eller til tredjemand, skal Den Udtrædende Familie først tilbyde De Udbudte Aktier til Den Erhvervende Familie til Markedsværdien.

11.5.1.2 Fremsættelse af tilbud og accept
Tilbud ("Tilbuddet") om at gøre køberetten gældende fremsættes af Den Udtrædende Familie ved Meddelelse (bilagt dokumentation for De Udbudte Aktiers Markedsværdi) til samtlige Parter i Den Erhvervende Familie.

Hver Part ("A") i Den Erhvervende Familie er berettiget - men ikke forpligtet - til at overtage en andel af Den Udtrædende Families Aktier svarende til A's forholdsmæssige ejerandel af alle Aktier ejet af Den Udtrædende Familie (umiddelbart forud for overdragelsen af Den Udtrædende Families Aktier). Såfremt A ikke (fuldt ud) udnytter retten til at overtage A's forholdsmæssige andel af Aktier i henhold til foregående punktum, har de øvrige Parter i Den Erhvervende Familie (i forhold til disse Parters forholdsmæssige ejerandel af alle Aktier ejet af Den Udtrædende Familie umiddelbart forud for overdragelsen af Den Udtrædende Families Aktier) ret til at købe de Aktier, hvortil A ikke har gjort køberetten gældende.

11.5.1.3 Indløsning
I det omfang Parterne i Den Erhvervende Familie ikke i henhold til § 11.5.1.2 har gjort køberetten gældende til samtlige De Udbudte Aktier, kan Den Erhvervende Familie beslutte, at Selskabet - i del omfang aktieselskabsloven giver mulighed herfor - skal indløse samtlige De Udbudte Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende. Beslutningen om indløsning er betinget af, at indløsning lovligt kan ske, og at indløsningen ikke medfører en højere beskatning af Parterne i Den Udtrædende Familie end et salg til tredjemand. Hver Part i Den Udtrædende Familie er i så fald forpligtet til at medvirke til relevante ansøgninger til skattemyndighederne med henblik på beskatning af hver af Part i Den Udtrædende Familie som ved et salg til tredjemand.

11.5.1.4 Salg til tredjemand
Såfremt samtlige De Udbudte Aktier ikke er (i) købt af Parterne i Den Erhvervende Familie i henhold til § 11.5.1 .2 og/eller (ii) indløst i henhold til § 11.5.1.3, anses køberetten for bortfaldet i relation til alle De Udbudte Aktier. I så fald kan Den Udtrædende Familie - ubundet af køberetsbestemmelserne i §§ 11.5.1.1 og 11.5.1.2 - foretage salg eller anden overdragelse til eje af De Udbudte Aktier til tredjemand under forudsætning af, (i) at den anden Familie ikke udnytter sin sekundære køberet, jf. § 11.5.1.6, og (ii) at sådan overdragelse til tredjemand sker inden 3 måneder efter den seneste rettidige frist fastsat for afgivelse af acceptmeddelelsen i henhold til § 11.5.1.2.

11.5.1.5 Medsalqsret
Såfremt Den Udtrædende Familie ønsker og er berettiget til at sælge/overdrage De Udbudte Aktier til tredjemand, jf. § 11.5.1.4, er Den Udtrædende Familie forpligtet til at sikre hver Part i den anden Familie ret til - uden at iagttage de øvrige Parters forkøbsret i henhold til § 11.4 - at afhænde samtlige Partens Aktier på samme vilkår (dog for så vidt angår eventuelle warrants med fradrag i købesummen svarende til exerciseprisen for sådanne warrants) som gældende for hver Part i Den Udtrædende Familie selv, såfremt den enkelte Part i den anden Familie ved Meddelelse til Den Udtrædende Familie måtte begære delle inden 6 uger efter ved Meddelelse fra Den Udtrædende Familie at have modtaget opfordring hertil (sådan opfordring skal senest afgives, når Den Udtrædende Familie giver meddelelse til tredjemand om at ville sælge/overdrage). Hver enkelt Part kan uafhængigt af de øvrige Parter gøre medsalgsretten gældende.

11.5.1.6 Sekundær forkøbsret
Såfremt Den Udtrædende Familie ønsker og er berettiget til at overdrage De Udbudte Aktier til tredjemand, jf. § 11.5.1.4, og såfremt den af tredjemand tilbudte pris (på kontant basis) er lavere end Markedsværdien, skal Den Udtrædende Familie - såfremt den fortsat ønsker overdragelsen gennemført - igen tilbyde De Udbudte Aktier til den anden Familie til den kurs og på de vilkår, som tredjemand har tilbudt. Den sekundære køberet skal gennemføres efter de i §§ 11.5.1.1 - 11.5.1 .5 anførte principper, med de ændringer der følger af forholdets natur samt følgende:

Tilbuddet om at gøre forkøbsretten gældende skal være bilagt dokumentation for det fra tredjemand modtagne bud. En acceptmeddelelse skal anses for uoverensstemmende med Tilbuddet (og anses dermed ikke for afgivet), såfremt acceptmeddelelsen indeholder vilkår forskellige fra de af tredjemand tilbudte.

11.5.1.7 likvidation
Såfremt den anden Familie ikke udnytter sin forkøbsret, jf. §§ 11.5.1.2 og 11.5.1.6, og Selskabet ikke kan indløse samtlige de blandt De Udbudte Aktier, hvortil køberetten ikke er gjort gældende, jf. § 11.5.1.3, henholdsvis tredjemand ikke køber samtlige De Udbedte Aktier, jf. § 11.5.1.4, skal den i §§ 11.5.1.1 - 11.5.1.6 anførte procedure herefter gentages på ny en gang til. Såfremt samtlige De Udbudte Aktier herefter fortsat ikke er overdraget eller indløst, skal Selskabet og dets helejede datterselskaber likvideres efter den i § 11.4.4 anførte procedure.

11.5.2     En eller begge Familie(r) fremsætter ønske om at købe den anden Families Aktier
11.5.2.1 Såfremt den ene eller begge Familie(r) fremsætter ønske om at købe den anden Families Aktier (bortset fra i tilfælde af § 11.5.1), afholdes senest 6 uger efter en af Familierne har givet Meddelelse herom overfor samtlige Parter i den anden Familie, et auktionsmøde mellem Familierne og deres eventuelle professionelle rådgivere, hvor hver Familie skal afgive tilbud på køb af samtlige Aktier ejet af den anden Familie (og ikke kun en del heraf). Købstilbud skal være baseret på kontant betaling for Aktierne.

11.5.2.2 Hver Familie kan herefter acceptere den anden Families tilbud eller selv afgive nyt tilbud tillagt mindst 5 % i forhold tit den anden Families tilbud og så fremdeles, indtil der meddeles accept af et tilbud.

11.5.2.3  Under auktionsmødet skal hver Familie som betingelse for al kunne fremkomme med tilbud fremlægge dokumentation for at kunne finansiere den samlede købesum, som Familiens tilbud udtrykker.

11.6        Medsalgspligt
11.6.1     Såfremt Parter ("De Sælgende Parter") der ejer mere end 50% 26 af alle Aktier ejet af alle Parter tilsammen, ønsker at sælge alle De Sælgende Parters Aktier til en eller flere bonafide køber(e), der ikke er Nærstående med nogen af De Sælgende Parter, er alle øvrige Parter efter modtagelse af Meddelelse ("Meddelelse om Medsalgspligt") fra De Sælgende Parter forpligtet til at sælge alle deres respektive Aktier på samme vilkår (herunder til samme kurs) som gældende for De Sælgende Parter selv. De Sælgende Parters salg er betinget af, at køber(ens/nes) tilbud omfatter køb af samtlige Aktier i Selskabet på identiske vilkår.

For at undgå enhver tvivl præciseres det at,

(a) køberetten i henhold til § 11.4 ikke gælder i relation til Aktier, som omfattes af Medsalgspligten, og
(b) at Meddelelsen om Medsalgspligt til enhver tid skal kunne tilbagetrækkes af De Sælgende Parter

11. 7       Medsalqsret
Såfremt Parter ("De Sælgende Parter"), der ejer mere end 50%²⁸ af alle Aktier ejet af alle Parter tilsammen, ønsker at sælge alle De Sælgende Parters Aktier ("Medsalgsaktierne") til en eller flere bona tide køber(e), der ikke er Nærstående med nogen af De Sælgende Parter, er De Sælgende Parter forpligtet til at sikre hver af de øvrige Parter (der ikke har udnyttet deres køberet til Medsalgsaktierne i henhold til § 11.4) ret til at medsælge samtlige deres respektive Aktier {de "Inkluderede Aktier") på samme vilkår (dog for så vidt angår eventuelle warrants med fradrag i købesummen svarende til exerciseprisen for sådanne warrants) som gældende for De Sælgende Parter selv, såfremt hver enkelt Part ved Meddelelse til en af De Sælgende Parter giver Meddelelse herom inden 6 uger efter ved Meddelelse fra De Sælgende Parter at have modtaget opfordring hertil (sådan opfordring skal senest afgives, når Den Udtrædende Familie giver meddelelse til tredjemand om al ville sælge/overdrage). De Sælgende Parters salg er betinget af, at køber(ens/nes) tilbud omfatter køb af samtlige Aktier i Selskabet på identiske vilkår.

For at undgå enhver tvivl præciseres det at,

(c)                        de øvrige Parter kan udøve deres købere! i henhold til § 11.4 i relation til medsalgsaktierne, og
(d)                        ingen Part kan udøve forkøbsret i henhold til § 11.4 i relation til de Inkluderede Aktier, og
(e)                        medsalgsretten i henhold til nærværende § 11.7 gælder uafhængig af, om erhververen af Medsalgsaktierne er en eller flere tredjemænd eller en eller flere Part(er), der har udnyttet deres købere! i relation til Medsalgsaktierne i henhold til § 11.4.

[…]"

Den 20. december 2023 orienterede klagerens repræsentant Skatteankestyrelsens sagsbehandler om, at han har anmodet AT om at afgive en syn og skønsrapport til brug for Landsskatterettens afgørelse i sagen. Klagerens repræsentant fremsendte samtidig skønstemaet.

Den 15. januar 2024 modtog Skatteankestyrelsen ATs rapport.

Skatteankestyrelsen har behandlet ATs rapport som et partsindlæg.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 om ændring af gaveafgift.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"Begrundelse
Som det fremgår af skitserede sagsforløb har parterne taget skatteforbehold og ændret de underliggende civilretlige aftaler efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om afgiftsforhøjelse.

Det betyder, at afgiften, der er betalt, afspejler det civilretlige indhold i overdragelsesaftaler mv. samt værdiansættelsen af de omhandlede kapitalandele.

Vi finder på denne baggrund ikke, at der er lovhjemmel til at genoptage den oprindelige gaveafgiftssag og trække afgørelsen af 19. marts 2019 tilbage, da parterne efterfølgende har anvendt skatteforbehold og bragt værdiansættelsen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.

Vi henviser til SKM2014.653.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at ved udnyttelse af skatteforbeholdet anses dispositionen for ændret fra det oprindelige tidspunkt.

Der skal ydermere bemærkes, at sager om gaveafgift ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 9 og § 27, stk. 5. Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 indeholder regler om genoptagelse.

Der er ifølge boafgiftslovens bestemmelser ingen tilsvarende lovfæstede muligheder for genoptagelse af sag om gaveafgift.

Desuden ville en genoptagelse have til formål at ændre værdiansættelse, men dette er ikke muligt, fordi værdiansættelsen, der fremgår af afgørelse af 19. marts 2019, nu er indarbejdet i de civilretlige overdragelsesaftaler og dermed accepteret af parterne."

Skattestyrelsen har til klagen den 25. maj 2021 udtalt:

"[...]
Ad. klagerens påstande
Vi vurderer ikke, at genoptagelsen kunne ske på ulovbestemt grundlag.

En borger har ikke i alle tilfælde krav på, at myndigheden foretager en ny realitetsbehandling af sagen. Det antages dog, at der gælder en ulovbestemt adgang til genoptagelse i følgende tilfælde:

-       Hvis der i forbindelse med en genoptagelsesanmodning fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at denne ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

-          Der fremkommer væsentlige nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse i sagen.

-          Der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med myndighedens oprindelige behandling af sagen.

Ingen af ovenstående punkter er tilfældet i forhold til sagen, der ønskes genoptaget.

Vi indsender i den forbindelse nogle dokumenter, der vedrører den oprindelige sag om værdiansættelse af kapitalandelene, da vi mener, at de illustrerer, at Skattestyrelsen særdeles grundigt har oplyst sagen og den 19. marts 2019 truffet en velbegrundet og gennemarbejdet afgørelse, som ikke var påklaget, men hvor parterne har valgt at tage skatteforbehold og ellers indrettet sig efter afgørelsens indhold.

Vi sender:
-       Sagsnotat oprettet i forbindelse med den oprindelige gaveafgiftssag
-       Mødereferat af 6. februar 2019
-       Mødereferat af 8. februar 2019
-       Mail af 11. januar 2019, som er vedlagt værdiansættelsen
-       Forslag
-       Afgørelse
-       Anmodning om tilladelse til at bruge skatteforbehold
-       Tilladelse til skatteforbehold

Afgørelsen af 19. marts 2019 er således truffet på fuldt oplyst grundlag, med videst muligt inddragelse af parternes repræsentanter. Der har således været afholdt møder med repræsentanterne og flere telefoniske drøftelser, se vedlagte sagsnotat samt mødereferater.

Selve værdiansættelsen var sendt til gennemsyn hos repræsentanterne, før Skattestyrelsen har sendt forslag (se mail af 11. januar 2019).

Forslaget var sendt til repræsentanterne, som heller ikke i den forbindelse havde bemærket, at ejeraftalen har betydning for værdiansættelsen.

Skattestyrelsen har indkaldt ejeraftalen, men har ikke vurderet, at den har betydning ved værdiansættelse af kapitalandelene.

Vi mener heller ikke, at Skattestyrelsen er forpligtet at opliste alle de sagsoplysninger, som vi ikke har vurderet at have betydning for indholdet, i forslag og afgørelse. Der skal alene anføres de faktiske omstændigheder og retsregler, som er lagt vægt på i begrundelsen, jf. forvaltningslovens § 24.

Repræsentantens henvisning til SKM2015.310.BR anses ikke for relevant, da sagerne ikke kan sammenlignes: parterne i gaveafgiftssagen var repræsenteret af et hold af sagkyndige rådgivere, der aktivt deltog i dialogen om værdiansættelsen.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er hjemmel i boafgiftsloven til at genoptage en afsluttet sag om gaveafgift.

Vi fastholder ligeledes, at virkning af skatteforbeholdet i det foreliggende tilfælde medfører, at overdragelsesaftalen vedrørende overdragelsen af de unoterede kapitalandele var ændret fra tidspunktet for den oprindelige aftales indgåelse (ex tunc).

Dvs., at parternes aftaler svarer til de skattemæssige konsekvenser, som fremgår af afgørelsen af 19. marts 2019.

Det er en skatteretlig grundsætning, at skatteretten styres af civilretten. Undtagelser heraf er omgåelsessituationer. Det er ikke tilfældet i den foreliggende situation.

Evt. genoptagelse af gaveafgiftssagen kan ikke have den virkning, at aftalen mellem parterne på ny bliver ændret. Dette er kun muligt, hvis der søges om omgørelse, som ikke vurderes at være relevant, da der ingen utilsigtede skattemæssige konsekvenser er af dispositionen. Disse konsekvenser var jo kendt, da parterne bragte overdragelsesaftalen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.

Et nyt tillæg til aftalen, hvor parterne ’genopliver’ den oprindelige aftale, får alene virkning ex nunc, og er derfor uvedkommende for denne gaveafgiftssag."

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse om gaveafgift af 19. marts 2019.

Klagerens repræsentant har til støtte for den nedlagte påstand anført:

"[…]
Ejeraftalen rummer væsentlige omsætningsbegrænsninger, herunder bindende bestemmelser om værdiansættelse af kapitalandelene i Selskabet, jf. Ejeraftalens pkt. 11 med underpunkter, der i sammenhæng fører til, at en sælgende part ikke har mulighed for at realisere sine kapitalandele til en pris, der overstiger aktiernes regnskabsmæssige indre værdi; på overdragelsestidspunktet baseret på en samlet regnskabsmæssig værdi på 333 mio. kr. ifølge Selskabets årsrapport 2017 (bilag 6).

Skat traf imidlertid afgørelser (bilag 7-8) uden at tage hensyn til bestemmelserne i Ejeraftalen. Den 19. marts 2019 skønnede Skat således værdien af Selskabet til 1.062.338.000 kr., og man forhøjede i konsekvens heraf gaveafgiften med 3.934.474 kr. pr. familie. Forhøjelsen blev i bilaget (bilag 9) til afgørelsen baseret på følgende:

"På den baggrund har Skattestyrelsen udarbejdet en værdiansættelse baseret på DCF-modellen (tilbage- diskonterede frie pengestrømme), hvor der tages udgangspunkt i koncernregnskaberne fra H1 - og tilsendte Forecast/budgetter for koncernen. Målet er at få et realistisk skøn over den aktuelle markedsværdi/handelsværdi af H1 (værdi på gaveanmeldelsestidspunktet i juli 2018)." 

Det ses af afgørelserne og bilaget, jf. bilag 7-9, at Skat ikke har inddraget Ejeraftalens omsætningsbegrænsninger, værdiansættelsesbestemmelser mv. ved skønnet over værdien af de overdragne kapitalandele.

Klagerne besluttede at aktivere skatteforholdene og udligne Skats forhøjelse ved at regulere de udstedte gældsbreve. Skat godkendte reguleringen den 4. april 2019, og sagerne blev afsluttet.

Ved konsultering af R2 i efteråret 2019 blev Klagerne gjort opmærksomme på, at omsætningsbegrænsninger i en ejeraftale efter omstændighederne skal tillægges væsentlig betydning for den skattemæssige værdiansættelse af kapitalandele i det pågældende selskab.

Den 10. januar 2020 rettede jeg derfor henvendelse til Skat og anmodede om genoptagelse af gaveafgiftssagerne med henvisning til, at Ejeraftalens bestemmelser havde væsentlig betydning for den skattemæssige værdiansættelse, og at dette forhold ikke var inddraget i Skats sagsbehandling og værdiansættelsen af de anmeldte gaver (bilag 10).

Den 24. marts 2020 meddelte Skat så først, at man ikke havde inddraget Ejeraftalen i værdiansættelsen, fordi Klagerne ikke ønskede at sende Ejeraftalen til Skat under sagsbehandlingen af gaveafgiftssagerne (bilag 11). På den baggrund fandt Skat ikke, der var begået en sagsbehandlingsfejl, der kunne danne grundlag for en genoptagelse. 

Da jeg samme dag dokumenterede, at Ejeraftalen rent faktisk var blevet sendt til Skat den 4. december 2018 på Skats udtrykkelige anmodning (bilag 12), erkendte Skat den 25. marts 2020, at man havde modtaget Ejeraftalen under sagsbehandlingen, men nu oplyste man, at man havde noteret, at Klagerne under sagsbehandlingen ikke havde påpeget, at Ejeraftalen skulle tillægges betydning for værdiansættelsen, og at man af den grund ikke havde inddraget Ejeraftalen i sagsbehandlingen (bilag 13). 

Jeg henstillede samme dag, at Skat skulle genoptage afgørelserne (bilag 14). 

Skat anmodede herefter om en nærmere redegørelse fra Klagerne vedrørende Ejeraftalens betydning for værdiansættelsen, som man herefter ville forelægge Skat - Jura (bilag 15). 

Den 31. marts 2020 sendte Klagerne den efterspurgte redegørelse til Skat (bilag 16): 

"Det følger som bekendt af boafgiftsloven § 27, stk. 1, at gaver skal værdiansættes til handelsværdien. I den konkrete sammenhæng betyder "handelsværdi" den værdi, som den enkelte aktionær i H1 kan forvente at modtage for aktierne i fri handel på tidspunktet for gaveoverdragelsen. I vurderingen af, hvilken værdi en aktionær kan forvente at opnå, skal aktionæroverenskomster, der indeholder omsættelighedsbegrænsninger, tillægges betydning, hvis den konkrete aktionær ikke selv kan realisere sin aktiepost i fri handel.

I denne sag er de overdragne aktieposter omfattet af aktionæroverenskomstens tilbudsprocedure og forkøbsret, jf. pkt. 11 og underpunkter, der konkret medfører, at de overdragne aktier ikke kan sælges i fri handel uden at blive tilbudt til de øvrige aktionærer til køberetsprisen efter overenskomsten (= indre værdi ifølge seneste årsrapport). Hvis køberetsprisen efter overenskomsten er gunstig, vil de øvrige aktionærer udbytte køberetten, og en sælgende aktionær vil i givet fald ikke kunne sælge til værdien i fri handel.

Skat har beregnet en værdi på 1.375 mio. kr., hvilket er ca. 400 % højere end selskabets indre værdi i henhold til seneste offentliggjorte årsrapport på overdragelsestidspunktet på 333 mio. kr. Det er på den baggrund helt urealistisk at forestille sig, at de overdragne aktieposter kunne være overdraget i fri handel til den beregnede værdi. I stedet må det lægges til grund, at værdien for de overdragende aktionærer ikke kan overstige selskabets indre værdi. Som følge heraf er beregningsgrundlaget for afgiften godt 300 % for højt."

Efter knap fem måneders sagsbehandling oplyste Skat så den 13. august 2020, at man nu fra den oprindelige sagsbehandler havde fået oplyst, at man havde været fuldt opmærksom på Ejeraftalens omsætningsbegrænsninger, men det blev i stedet nu fremført, at sagsbehandleren var blevet enig med Klagernes repræsentant om, at disse ikke skulle tillægges betydning (bilag 17): 

"GM har haft kontakt til den oprindelige sagsbehandler, LA, der herefter ringede til mig her til formiddag.

"LA oplyste, at han under sagsbehandlingen var fuldt ud opmærksom på omsættelighedsbegrænsningerne, men at resultatet af hans drøftelser med rådgiver om værdiansættelsen var, at et samlet salg af aktierne var en så realistisk afståelsesmulighed for aktionærerne, at omsættelighedsbegrænsningerne - der måtte forventes at blive ophævet ved et samlet salg - ikke havde betydning for værdiansættelsen. 

Jeg har herefter ikke grund til at antage, at aktionæroverenskomsten havde betydning for værdiansættelsen." 

Disse angivelige drøftelser med Klagernes repræsentant og sagsbehandlerens angivelige overvejelser vedrørende Ejeraftalen er ikke ført til notat og fremgår ikke af aktindsigtsmaterialet i gaveafgiftssagerne og har heller ikke, blot antydningsvist, fundet vej til Skats afgørelser om forhøjelse af gaveafgiftsgrundlaget. Klagernes repræsentant afviser, at sådanne drøftelser har fundet sted. Klagerne har anmodet om nærmere dokumentation (bilag 18). Skat har ikke besvaret denne anmodning.

Det bemærkes, at det efter officialmaksimen påhviler Skat af egen drift at inddrage alle forhold af betydning for en materielt korrekt afgørelse. Hvis et forhold objektivt har betydning, er det ikke i overensstemmelse med officialmaksimen blot at blive enig med en repræsentant om ikke at tillægge det betydning, hvis der er risiko for, at dette fører til en materielt ukorrekt afgørelse.

Den 14. september meddelte Skat, at man ikke ville genoptage afgørelserne (bilag 19). Samme dag gjorde Klagerne indsigelser og bad om en formel afgørelse på genoptagelsesanmodningerne (bilag 20).

Den 28. januar 2021 modtog Klagerne Skats afgørelser, jf. bilag 1-2, hvor man afslog at genoptage gaveafgiftssagerne, som Klagerne herefter valgte at påklage.

3. Skats afgørelser
Skat har afslået af genoptage gaveafgiftsafgørelserne med følgende begrundelser:

Der er efter Skats opfattelse ikke lovhjemmel til genoptagelse, da gavedispositionerne er bragt i overensstemmelse med gaveafgiftsafgørelserne som følge af, at Klagerne har aktiveret skatteforbeholdene:

"Som det fremgår af skitserede sagsforløb har parterne taget skatteforbehold og ændret de underliggende civilretlige aftaler efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om afgiftsforhøjelse. 

Det betyder, at afgiften, der er betalt, afspejler det civilretlige indhold i overdragelsesaftaler mv. samt værdiansættelsen af de omhandlede kapitalandele. 

Vi finder på denne baggrund ikke, at der er lovhjemmel til at genoptage den oprindelige gaveafgiftssag og trække afgørelsen af 19. marts 2019 tilbage, da parterne efterfølgende har anvendt skatteforbehold og bragt værdiansættelsen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse."

Der er i øvrigt efter Skats opfattelse ikke lovhjemmel til at genoptage sager om gaveafgift, selv hvis skatteforbeholdene ikke havde været aktiveret, da gaveafgiftssager ikke er omfattet af skatteforvaltningsloven, og da boafgiftsloven ikke indeholder bestemmelser om genoptagelsesadgang: 

"Der skal ydermere bemærkes, at sager om gaveafgift ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 9 og § 27, stk. 5. Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 indeholder regler om genoptagelse.

Der er ifølge boafgiftslovens bestemmelser ingen tilsvarende lovfæstede muligheder for genoptagelse af sag om gaveafgift."

Skat forholder sig ikke i afgørelserne til adgangen til genoptagelse (remonstration) efter almindelige forvaltningsretlige principper.

4. Klagernes anbringender
Klagerne gør gældende, at Skat skal imødekomme anmodningen om genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper om remonstration, da Ejeraftalens omsætningsbegrænsninger og værdiansættelsesbestemmelser har væsentlig betydning for den skattemæssige værdiansættelse af de overdragne kapitalandele, og da Skat ikke har taget hensyn til Ejeraftalen ved de oprindelige afgørelser. 

Det ses afgørelserne, jf. bilag 1-2, at Skat ser sig afskåret fra genoptagelse, da der efter Skats opfattelse ikke er lovhjemmel dertil. 

Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige principper om remonstration, at en offentlig myndighed af egen drift eller efter anmodning fra en part skal genoptage afsluttede sager, hvis myndigheden eksempelvis ikke fik inddraget væsentlige oplysninger i afgørelsen. Se fx pkt. 18.2 i Forvaltningsret af Per Sørensen, 1. udgave: 

"Selvom udgangspunktet fortsat er, at myndigheden har truffet den rigtige afgørelse, form- og indholdsmæssigt, kan noget være svigtet. Det er dette mulige svigt, som parten efterfølgende påpeger, og som myndigheden selvstændigt må forholde sig til. Som et første skridt og ud fra partens påstande må myndigheden derfor vurderer, om den i den konkrete sag skulle have begået retlige eller faktiske fejl. Når myndigheden derefter konstaterer f.eks., at den i den oprindelige afgørelse brugte den rigtige retsregel, men med en forkert fortolkning, eller at den baserede sig på ufuldstændige data, og derved desværre ikke fik inddraget vigtige oplysninger, må myndigheden bedømme, om disse fejl skal bedømmes som væsentlige. Hvis de retlige eller faktiske fejl er væsentlige, skal myndigheden genbehandle den sag, som er blevet afgjort på urigtigt grundlag.
…
Som præciseret af ombudsmanden vil retlige eller faktiske fejl blive betragtet som væsentlige, når de korrekt anvendt, ville have ført til en anden afgørelse. Væsentlige fejl i sagsbehandlingen kan derfor også føre til pligt til genoptagelse og dermed til genbehandling af sagen. Det gælder for sådanne formelle fejl, som ville have medført ugyldighed, hvis de var blevet påberåbt for en domstol eller en klageinstans.

Hvor en sag genbehandles efter begæring fra parten, vil myndigheden på baggrund af sagens fakta, men suppleret med det »nye« retlige eller faktiske grundlag, træffe en ny afgørelse. En afgørelse som i principet har retsvirkning tilbage til det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse havde retsvirkning." (mine understregninger)

Det kan lægges til grund, at en værdiansættelse af Selskabet i henhold til Ejeraftalen fører til en samlet selskabsværdi på 333.000.000 kr., mens Skat har værdiansat Selskabet til 1.062.338.000 kr.

Da Klagerne ikke kan realisere kapitalandelene i Selskabet til en værdi, der overstiger værdien ifølge Ejeraftalen, er det umiddelbart åbenbart, at Ejeraftalen har afgørende betydning for den skattemæssige værdiansættelse af de overdragne kapitalandele.

Det må endvidere lægges til grund, at Skat ikke har taget hensyn til Ejeraftalen ved sine oprindelige afgørelser. Det må herved antages, at der udelukkende er lagt vægt på forhold, der er udtrykkeligt omtalt i afgørelserne, jf. det forvaltningsretlige begrundelseskrav.

I tilknytning hertil må det særligt afvises, at Skats oprindelige sagsbehandler har haft drøftelser og overvejelser, som det nu hævdes i forbindelse med Klagernes genoptagelsesanmodninger, jf. ovenfor. Skat har ikke ført notat, og der er ingen omtale i aktindsigtsmaterialet af hverken drøftelser eller overvejelser.

Afgørelserne er derfor truffet på et mangelfuldt grundlag, og det må efter alt foreliggende antages, at dette har ført til et materielt forkert resultat.

Jeg bemærker hertil yderligere, at Skat af egen drift burde have inddraget Ejeraftalen. Jeg henviser herved til SKM2015.310.BR, hvor det slås fast, at regnskabsmateriale, der har været i Skats besiddelse under sagsbehandlingen, men som ikke er inddraget i Skats afgørelse, må føre til hjemvisning:

"Selv om der er valgt en usædvanlig betalingsmåde, hvor beløb er indsat og hævet på sagsøgerens bankkonto for selskaber, som har et interessefællesskab, finder retten, at sagsøgerens forklaring sammenholdt med sagsøgerens mors vidneforklaring på tilstrækkelig måde godtgør, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen. Det kan ikke udelukkes, at materialet vil kunne findes hos SKAT i Aarhus, som har fået materialet fremsendt fra SKAT i Aalborg. 

På denne baggrund tager retten sagsøgerens mest subsidiære påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, til følge." 

Det forhold, at Klagerne valgte at regulere gældsbrevene fremfor at føre en klagesag, afskærer ikke Klagerne fra at begære genoptagelse, ligesom det ikke afskærer Skat fra at beslutte genoptagelse.

Skat henviser i til SKM2014.653.LSR, der angår afvisning af klage efter aktivering af et skatteforbehold. I sagen afvises klagen som følge af manglende retlig interesse.

Denne sag angår ikke klage men genoptagelse, og den nævnte sag har derfor ikke betydning i denne sag. Klagerne har en åbenbar og væsentlig retlig interesse i genoptagelse."

Klagerens repræsentant har den 1. februar 2023 anført:

"[…]
Angående forståelsen af aktionæroverenskomsten er vores vurderingen af betydningen følgende:

I de situationer, hvor en handelsværdi skal fastsættes, uden at der samtidig sker en ekstern overdragelse, må man selvsagt vurdere, hvad den enkelte aktionær ville kunne forvente at få ved salg til tredjemand. Man skal derfor "fiksere" en faktisk handel, herunder respektere de rettigheder og begrænsninger, pågældende part er underlagt på tidspunktet for salget, da disse forhold også ville skulle respekteres ved et faktisk salg.

Det følger af aktionæroverenskomsten pkt. 11 ("Aktionæroverenskomsten"), at overdragelser alene kan ske under iagttagelse af Aktionæroverenskomstens begrænsninger. Dermed hviler parternes mulighed for at realisere værdien af kapitalandelene på adgangen hertil i henhold til Aktionæroverenskomsten.

Af Aktionæroverenskomsten pkt. 11.3 "Tilladte overdragelser af Aktier" følger det, at parterne i levende live eller ved død alene kan overdrage deres kapitalandelene til følgende:

1.       Til nære familiemedlemmer
2.      Til den anden ejerfamilie eller disses familiemedlemmer
3.      Til selskabet ved indløsning

Proceduren og betingelserne for sådanne salg følger videre af Aktionæroverenskomsten pkt. 11.4 og underpunkter.

Af § 14.4.1 følger, at hvis en part ønsker at sælge sine kapitalandelene, gælder der en prioriteret køberet for den sælgende parts i) søskende, ii) egne livsarvinger, iii) søskendes livsarvinger. Hvis ikke køberettighederne er gjort gældende for samtlige udbudte kapitalandele, følger det videre af pkt. 11.4.2, at køberettighederne overgår i prioriteret rækkefølge til i) parterne i den anden ejerfamilie, ii) disses livsarvinger og iii) disses søskende. Hvis køberettighederne fortsat ikke er gjort gældende for samtlige udbudte kapitalandele, følger det af § 11.4.3-4, at der kan ske indløsning af kapitalandelene, eller subsidiært likvidation af selskabet, hvis ikke der er tilstrækkelig kapital til indløsningen.

Den eneste undtagelse til ovennævnte procedure følger af pkt. 11.5, hvilket omfatter den situation, at en hel ejerfamilie ønsker et samlet exit.

I sammenhæng med disse omsætningsbegrænsninger, gælder der faste bestemmelser for værdiansættelsen af kapitalandelene. Dette følger af pkt. 11.4.5, hvoraf det fremgår, at man i familieinterne overdragelser maksimalt kan sælge til indre værdi, og man i overdragelser til den anden ejerfamilie maksimalt kan sælge til markedsprisen. Både indre værdi og markedsprisen er defineret indledningsvis i Aktionæroverenskomsten på hhv. side 3 og 4.

Selvom der formelt set består en mulighed for at sælge til en højere pris end indre værdi (markedsprisen), gør sammenhængen mellem omsætningsbegrænsnings- og værdiansættelsesbestemmelserne, at det i realiteten næppe er realistisk at opnå en højere pris end indre værdi.

Det skyldes konkret, at den sælgende part, som nævnt ovenfor, først er forpligtet til at tilbyde kapitalandelene til samtlige sine søskende, samtlige sine livsarvinger og samtlige sine søskendes livsarvinger til indre værdi. Det er derfor først, hvis samtlige personer i denne store persongruppe ikke ønsker at købe kapitalandelene til indre værdi, at der er mulighed for at sælge til en højere pris / markedsprisen. Og selv hvis det scenarie måtte blive aktuelt, er det utænkeligt at forestille sig en situation, hvor en part fra den anden ejerfamilie eller en ekstern part vil være villig til at betale mere end indre værdi, hvis hverken den sælgende parts søskende, livsarvinger eller søskendes livsarvinger har ville betale indre værdi for kapitalandelene.

Sammenfattende betyder det, at hvis selskabets markedsværdi er væsentligt højere end indre værdi, vil den sælgende parts familie med alt sandsynlighed aktivere køberetten til maksimalt indre værdi, hvorfor det vil være salgsprisen. Hvis selskabets markedsværdi omvendt er mindre end indre værdi, kan kapitalandelene næppe omsættes til hverken parterne eller eksternt, eller i bedste fald til en meget lav kurs.

På den baggrund er der ikke nogen tvivl om, at Aktionæroverenskomstens omsætningsbegrænsninger og værdiansættelsesbestemmelser påvirker den pris, som en part, herunder ejerne af H1, kan forvente at realisere i en faktisk salgssituation, og dermed har bestemmelserne direkte betydning for fastsættelse af kapitalandelenes handelsværdi."

Klagerens repræsentant har i mail af 4. september 2023 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Vi er ikke enige i indstillingen, men vi anser det for nytteløst at give yderligere bemærkninger.

Vi ønsker imidlertid at gennemføre syn og skøn og beder derfor om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningsloven § 52, stk. 4.

Ifølge indstillingen antager Skatteankestyrelsen, "at aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse af aktier er uden betydning for udøvelsen af skønnet over handelsprisen."

Denne antagelse er efter vores vurdering ikke korrekt og harmonerer heller ikke med TfS 2000.560 H og Ligningsrådets efterfølgende værdiansættelse i SKM2001.198.LR, hvor Ligningsrådet slog fast, at helt tilsvarende omsætningsbegrænsninger faktisk havde betydning for værdiansættelsen.

Det er herefter afgørende for sagen at få belyst, hvad en uafhængig køber ville have betalt for aktierne på overdragelsestidspunktet under hensyntagen til aktionæroverenskomstens omsætningsbegrænsninger mv. Dette kan alene belyses ved syn og skøn.

Derfor anmoder vi om tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse.

Vi fastholder i øvrigt begæringen om retsmøde."

Af klagerens repræsentants skønstema af 20. december 2023, som er fremsendt til AT, fremgår:

"Sagen angår, om omsættelighedsbegrænsninger i en aktionæroverenskomst for et selskab har betydning for fastsættelsen af handelsværdien af aktierne i selskabet ved beregningen af gaveafgift ved familieoverdragelse.

Det kan lægges til grund, at selskabet, H1 A/S ("Selskabet") i 2018 var ejet 50:50 af stifterne A og B og deres respektive voksne børn: C, E og D henholdsvis G, F og H. I 2018 var der i alt 8 børnebørn i A-grenen og 5 børnebørn i B-grenen.

Aktierne i Selskabet er omfattet af en aktionæroverenskomst ("Aktionæroverenskomsten") vedlagt som bilag til dette tema. Det bemærkes, at alle aktionærer anerkender og har underskrevet Aktionæroverenskomsten, selv om den fremstår som "udkast". Det fremgår af Aktionæroverenskomsten pkt. 11.3.2, at A og B havde ret til at overdrage aktier til deres respektive børn uden forkøbsret for de øvrige aktionærer. Enhver anden overdragelse udløser forkøbsret efter et detaljeret regelsæt, der så vidt muligt skal sikre opretholdelsen af 50:50-balancen mellem de to familiegrene. Ved overdragelse indenfor samme familiegren (i rækkefølge: søskende, børn og børnebørn) kan forkøbsret udnyttes til "Indre værdi", mens forkøbsret ved overdragelse til den anden familiegren kan udnyttes til "Markedsværdien", jf. pkt. 11.4.5, idet begge udtryk er defineret i overenskomstens pkt. 1.1. Ved overdragelse til tredjemand, i det tilfælde at hverken "egen" familiegren eller "den anden" familiegren har udnyttet sin forkøbsret, jf. pkt. 11.5.1.4, skal tredjemand tiltræde Aktionæroverenskomsten, jf. pkt. 11.1.3.

I 2018 overdrog A og B hver for sig nominelt 15.000.000 kr. aktier i Selskabet (15 %) til deres børn. Således overdrog fx A nom. kr. 5.000.000 kr. aktier (5%) til C, der på dette tidspunkt havde to søskende, 3 egne børn og 5 søskendes børn, men endnu ikke nogen børnebørn eller søskendes børnebørn.

Selskabets egenkapital ifølge årsrapporten for 2017 var på 303.004.000 kr. I henhold til TSS-Cirkulære 2000-09 og 2000-10 blev Selskabets skattetekniske værdi opgjort til 581.938.316 kr.

Højesteret har i TfS 2000.560 H fastslået, at “handelsværdien" skal forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiepost. Denne handelsværdi kan være påvirket af omsættelighedsbegrænsninger ifølge overenskomst eller vedtægter, men betydningen af omsættelighedsbegrænsninger må afgøres konkret.

Den enkelte aktionærs mulighed for salg til højere kurs, herunder ved samlet salg, kan indgå i vurderingen, medmindre en sådan mulighed må anses urealistisk på det relevante tidspunkt.

Det centrale spørgsmål i denne sag er, om omsættelighedsbegrænsningerne i Aktionæroverenskomsten har betydning for den enkelte aktieposts værdi i handel og vandel.

Skønsmanden bedes besvare og redegøre for følgende:
[...]"

Af ATs "skønsrapport" fremgår:

"Som grundlag for besvarelsen har foreligget følgende:

·         Skønstema af 20. december 2023
·         Aktionæroverenskomst af 18. januar 2008

Habilitetserklæring

Nedenstående besvarelse er afgivet efter bedste evne og overbevisning og jeg kan oplyse, at jeg ud over denne vurderingsforretning ikke har nogen tilknytning til sagens parter eller interesse i dens udfald.

1. Skønsmanden bedes redegøre for, om handelsværdien af en minoritetsaktiepost i et unoteret selskab i almindelighed blot vil svare til aktiepostens relative andel af selskabets samlede handelsværdi

Minoritetsaktionærer har som udgangspunkt ingen kontrol over selskabet og dets drift. En majoritetsaktionær eller en aktionærgruppe, der besidder mere end halvdelen af stemmerne, kan træffe beslutninger på en generalforsamling ved simpelt stemmeflertal. Dog gælder der efter selskabsloven skærpede flertalskrav til visse beslutninger. Det gælder f.eks. beslutning om ændring af selskabets vedtægter, som kræver 2/3 af stemmerne. Minoritetsaktiers manglende kontrol medfører en reduktion i værdien af minoritetsaktier, sammenholdt med værdien af majoritetsaktier.

Muligheden for at afhænde minoritetsaktier er sædvanligvis også meget begrænset. Som følge af at minoritetsaktier ikke medfører kontrol over selskabet, er der kun få købere til minoritetsaktier. Aktierne er dermed illikvide. Herudover er der sædvanligvis også indgået ejeraftaler der indebærer, at sælger af minoritetsaktier skal acceptere forkøbsrettigheder til ufordelagtige skematisk beregnede aktiekurser.

Grundet ovenstående forhold er handelsværdien af minoritetsaktieposter sædvanligvis lavere end aktiepostens relative andel af selskabets samlede handelsværdi. Modsat vil en majoritetsaktiepost sædvanligvis repræsentere en værdi, der er større end aktiepostens relative andel af selskabets handelsværdi.

2. Skønsmanden bedes redegøre for, hvad der i almindelighed kan betinge, at en uafhængig tredjemand vil købe en minoritetsaktiepost til en værdi, der overstiger aktiepostens indre værdi, og hvilken betydning fraværet af sådanne omstændigheder har for aktiepostens handelsværdi set i forhold til dens indre værdi

Køb af minoritetsaktier i unoterede selskaber sker sjældent som led i passiv kapitalanbringelse. Normalt er en investering i minoritetsaktier begrundet i at køberen også tager aktiv del i driften af det pågældende selskab, eller der kan være tale om aktier i et familieselskab, hvor en eller flere i familien forestår driften af en aktiv virksomhed i selskabet. Herudover findes der et mindre antal investeringsselskaber, hvor en kreds af investorer via investeringsselskabet investerer i fast ejendom eller værdipapirer, og hvor en administrator/forvalter varetager selskabets daglige drift. Endelig er der i opstartsvirksomheder investorer, der som "business angels" investerer i minoritetsaktier med et samtidigt krav om at få en central plads i selskabets ledelse eller virke som konsulent for virksomheden.

Jeg forudsætter i det følgende, at en "uafhængig tredjemand" i nærværende sammenhæng er en person, der ikke skal deltage i selskabets drift og ligeledes ikke er familiært tilknyttet den resterende aktionærkreds, og heller ikke deltager som "business angel".

Såfremt en sådan uafhængig tredjemand måtte ønske at købe en minoritetsaktiepost i et unoteret selskab, til en værdi der overstiger den indre værdi, kan det eksempelvis være begrundet i et eller flere af nedenstående forhold:

·         Investor forventer høj indtjening i selskabet fremover
·         Investor forventer store løbende udbyttebetalinger
·         Investor forventer selskabet bliver solgt i en strategisk handel, og at der via en medsalgsret i ejeraftalen er mulighed for at medsælge minoritetsaktierne med stor fortjeneste
·         Investor har en salgsret til at afstå sine aktier til en pris, der er baseret på en favorabel kursberegningsmodel
·         Investeringen kan give strategiske fordele for minoritetsaktionærens egne virksomheder

Hvis ikke der foreligger omstændigheder som eksemplificeret ovenfor, vil en uafhængig tredjemand som udgangspunkt ikke erhverve unoterede minoritetsaktier. Dette gælder også selv om erhvervelsen kan ske til en kurs, der alene afspejler selskabets indre værdi.

3. Skønsmanden bedes med udgangspunkt i den aktiepost, som C modtog fra A, beskrive forkøbsretsmekanismen i Aktionæroverenskomsten i det tilfælde, at C senere ønsker at afhænde denne aktiepost under forudsætning af: (a) uændret familiesituation i forhold till 2018 og (b) suppleret med to egne børnebørn og to søskendes børnebørn

(a) Uændret familiesituation:

I 2018 havde C 2 brødre (E og D), 3 egne børn og 5 søskendes børn. Den anden familiegren bestod af B, dennes 3 børn og 5 børnebørn.

Såfremt C måtte ønske at afhænde den aktiepost på nom. kr. 5 mio. han modtog fra A, skal dette ske under respekt af forkøbsretsbestemmelserne i Aktionæroverenskomstens punkt. 11.4. Dette medfører, at A-familien har forkøbsret til aktierne i følgende rækkefølge:

Overdragelse inden for A-familien jfr. Aktionæroverenskomsten punkt 11.4.1: 

·         Aktieposten skal tilbydes til de 2 brødre (E og D) til lige deling
·         Såfremt en af brødrene ikke eller kun delvist vil udnytte sin forkøbsret skal de pågældende aktier tilbydes til den anden bror
·         Resterende aktier skal tilbydes Cs 3 børn til lige deling
·         Hvis et barn ikke eller kun delvist ønsker at udnytte sin forkøbsret skal de resterende aktier tilbydes til de øvrige 2 børn
·         Eventuelle resterende aktier skal tilbydes til Es og Ds børn

Overdragelse til B-familien jfr. Aktionæroverenskomstens punkt 11.4.2

Såfremt aktierne ikke kan afhændes inden for egen familiegren jfr. ovenfor, skal aktierne tilbydes til B-familien i følgende rækkefølge:

·         Aktieposten skal tilbydes til alle familiemedlemmer till fordeling i det forhold, hvori familien i forvejen besidder aktier
·         Såfremt et familiemedlem ikke eller kun delvist udnytter sin forkøbsret, skal de pågældende aktier tilbydes til de resterende aktionærer i familien til fordeling som nævnt i ovenstående punkt
·         Hvis aktierne fortsat ikke alle er afhændet skal børn og børnebørn tilbydes aktierne, uanset om disse i forvejen er aktionærer. Fordelingen af forkøbsretten mellem børn og børnebørn sker trinvist som nærmere beskrevet i Aktionæroverenskomstens punkt 11.4.2 litra C og D.

Indløsning jfr. Aktionæroverenskomstens punkt 11.4.3

Såfremt køberetten til samtlige udbudte aktier ikke er gjort gældende i A-familien eller i B-familien, skal selskabet indløse aktierne, i det omfang selskabslovgivningen giver mulighed herfor.

Likvidation jfr. Aktionæroverenskomstens punkt 11.4.4

Såfremt selskabet ikke kan indløse de aktier, hvortil køberetterne ikke er blevet gjort gældende, skal hele forkøbsretsproceduren gentages på ny én gang til. Såfremt samtlige aktier herefter ikke er overdraget eller indløst, skal selskabet og dets helejede datterselskaber likvideres.

(b) familiesituationen ændret, så C nu har to egne børnebørn og to søskendes børnebørn:

Proceduren omkring forkøbsrettighederne er som udgangspunkt uændrede, idet der dog nu er 4 personer mere, der er omfattet af proceduren ved overdragelse inden for A-familien.

Hvis Cs børn ikke har udnyttet deres forkøbsret skal hans 2 børnebørn også have de pågældende aktier tilbudt.

Derudover skal aktierne også tilbydes til de to søskendes børnebørn, inden der kan tilbydes aktier til B-familien.

Pris for aktierne

Prisen for aktierne skal fastsættes i henhold til Aktionæroverenskomstens punkt 11.4.5.

Købesummen pr. aktie ved overdragelse af aktier inden for A-familien fastsættes af C, men kan dog maksimalt udgøre den indre værdi som defineret i Aktionæroverenskomstens punkt 1. Den indre værdi opgøres på grundlag af egenkapitalen ifølge selskabets senest aflagte årsrapport.

Købesummen pr. aktie ved overdragelse af aktier til B-familien fastsættes af C, men kan dog maksimalt udgøre en kurs svarende til Markedsværdien som defineret i Aktionæroverenskomstens punkt 1. Det fremgår at definitionen, at Markedsværdien skal fastsættes af en udpeget sagkyndig. Det er ligeledes anført, at der skal tages fornødent hensyn dels til at overdragelsen kun omfatter en del af Selskabets samlede aktiekapital, og dels til den eventuelle forstyrrelse af Selskabets og dets datterselskabers forhold i forbindelse med de omstændigheder, der har udløst aktieoverdragelsen.

Kursen ved indløsning af aktier fastsættes af C, men kan dog maksimalt udgøre en kurs svarende til den indre værdi.

4. Skønsmanden bedes i lyset af besvarelsen af spørgsmål 3 redegøre for, under hvilke omstændigheder C vil kunne realisere aktieposten til en værdi, der er højere end indre værdi

C vil kunne realisere aktieposten til en værdi, der er højere end den indre værdi i følgende situationer:

·         Såfremt aktionærerne i A-familien ikke ønsker at udnytte deres forkøbsret og aktierne dermed kan sælges til medlemmer af B-familien til Markedsværdi
·         Såfremt ingen af familierne vil købe aktierne, og selskabet heller ikke i henhold til selskabslovgivningen kan indløse aktierne, hvilket vil medføre, at selskabet og de helejede datterselskaber skal likvideres. I så fald kan der være mulighed for at opnå et likvidationsprovenu for aktierne, der overstiger den indre værdi
·         Efter aktionæroverenskomsten er der som udgangspunkt ikke adgang til at sælge til en uafhængig tredjemand. Den situation foreligger kun, såfremt den samlede A-familie ønsker at udtræde af selskabet, og B-familien ikke ønsker at gøre deres forkøbsret gældende, og selskabet ligeledes ikke kan indløse aktierne. I så fald har A-familien adgang til at sælge aktierne til en uafhængig tredjemand, jfr. Aktionæroverenskomstens punkt 11.5.1.4

5. Skønsmanden bedes i lyset af besvarelsen af spørgsmål 2-4 redegøre for de principper, der vil bestemme fastsættelsen af aktiepostens handelsværdi ved salg til en uafhængig tredjemand, der skulle indtræde i aktionæroverenskomsten under tilsvarende omstændigheder som C.

Salg til en uafhængig tredjemand vil som anført i besvarelsen af spørgsmål 4 alene kunne ske i forbindelse med at den ene familie helt ønsker at udtræde af aktionærkredsen. Alternativt vil det kræve enighed om en fravigelse af Aktionæroverenskomstens forkøbsretsbestemmelser.

Såfremt en uafhængig tredjemand erhverver Cs aktier eller hele A-familiens aktier, vil denne erhverver skulle indtræde i Aktionæroverenskomsten på samme vilkår, som har været gældende for C og resten af A-familien.

Ved en overdragelse af aktier til en uafhængig tredjemand vil udgangspunktet være en værdiansættelse baseret på de alment anerkendte værdiansættelsesmodeller, herunder særligt DCF-modellen og EVA-modellen. Fremgangsmåden er her en beregning af værdien af selskabet på basis af det fremtidige forventede cash flow og en kapitalisering heraf ud fra et markeds- og risikobestemt forrentningskrav. På denne måde beregnes en handelsværdi/kurs for den samlede aktiekapital.

Skal den uafhængige tredjemand blot erhverve en minoritetsaktiepost, skal den opgjorte handelsværdi/kurs korrigeres som følge af at det alene er en minoritetsaktiepost der overdrages, ligesom der skal korrigeres for de fordele og ulemper, der måtte være knyttet til minoritetsaktieposten via vedtægtsbestemmelser og en aktionæroverenskomst.

Som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 vil en erhverver af en minoritetsaktie kræve et nedslag i den beregnede værdi for at kompensere for at aktierne ikke giver kontrol over selskabet, og ligeledes for at kompensere for at aktierne er pålagt begrænsninger i deres omsættelighed. Erhververen er ligeledes nødsaget til at kræve en kompensation for det forhold, at forkøbsrettighederne også kan medføre at aktierne ved en senere afhændelse kun kan afhændes til en kurs, svarende til den indre værdi.

Er der tale om overdragelse af hele A-familiens aktiebeholdning vil den repræsentere 50% af aktiekapitalen/stemmerne. 50% af stemmerne giver ikke kontrol over selskabet, men aktieposten kan blokere for beslutninger, der ønskes truffet af den øvrige aktionærkreds. Der kan etableres en såkaldt "deadlock" situation.

Nedslaget i aktiernes værdi for manglende kontrol ved en 50% aktiepost vil derfor være mindre end nedslaget for en aktiepost der repræsenterer mindre end 50% af stemmerne. Det skal ligeledes bemærkes, at Aktionæroverenskomsten i punkt 7 definerer en række Væsentlige Beslutninger, der kræver mindst 2/3 flertal. Det betyder, at en aktionær der besidder mere end 33% af stemmerne kan blokere for Væsentlige Beslutninger. Nedslaget for manglende kontrol vil således være størst for aktier der repræsenterer mindre end 33% af stemmerne, medens nedslaget vil være mindre for aktier der repræsenterer mere end 33% af stemmerne og endelig vil nedslaget være yderligere reduceret for aktier der repræsenterer 50% af stemmerne, idet sidstnævnte kan blokere for alle beslutninger.

6. Skønsmanden bedes i lyset af sine besvarelser vurdere om Aktionæroverenskomsten har uvæsentlig, nogen eller væsentlig betydning for fastsættelsen af handelsværdien af de respektive aktionærers aktieposter i selskabet

Aktionæroverenskomsten indebærer, at hvis en aktionær ønsker at udtræde af selskabet skal vedkommende tilbyde aktierne til bl.a. søskende og søskendes børn samt søskendes børnebørn til den indre værdi, inden der er mulighed for at sælge til den anden familiegren til Markedsværdien. Ønsker den anden familiegren ikke at købe, er aktionæren nødsaget til at acceptere at aktierne indløses til den indre værdi.

Salg til en uafhængig tredjemand er kun en mulighed, såfremt hele familiegrenen ønsker at sælge deres aktier og den anden familiegren ikke vil købe aktierne til markedsværdien. Samtidig vil en uafhængig tredjemand være forpligtet til at tiltræde Aktionæroverenskomsten og skal dermed respektere dennes begrænsninger vedrørende omsættelighed og værdiansættelse.

Henset til ovennævnte forhold er det min opfattelse, at Aktionæroverenskomsten har væsentlig betydning for fastsættelsen af handelsværdien af de respektive aktionærers aktieposter i selskabet."

Retsmøde
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 20. november 2023

Skattestyrelsen har den 8. december 2023 udtalt:

"Ad - Genoptagelsesspørgsmålet
Skattestyrelsen er enig i indstillingen til afgørelse af 11. oktober 2023.

Skattestyrelsen er enig i, at Skatteforvaltningslovens § 26 ikke omfatter gaveafgifter, dette fremgår direkte af stk. 9. i bestemmelsen: 

"§ 26, stk. 9. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift."

Skattestyrelsen er ligeledes enig i, at da afgørelser af 19. marts 2019 er ikke påklaget efter reglerne i skatteforvaltningsloven vil en manglende udnyttelse af en klageadgang, sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1. taler det imod remonstration efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Ad - Aktionæroverenskomstens betydning for værdiansættelsen
Skatteankestyrelsen finder i kontorindstillingen, at aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse af aktier er uden betydning for udøvelsen af skønnet over handelsprisen.

Skattestyrelsen er enig i denne vurdering, men har dog en række supplerende bemærkninger:

Højesteret har i TfS 2000.560 taget stilling til betydningen af omsættelighedsbegrænsning for fastsættelsen af handelsværdien af aktierne i et selskab pr. 19. maj 1993.

Højesteret fandt, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke indebar, at der skulle ses bort fra de merværdier, der var dokumenteret ved en indhentet skønserklæring. Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på, at et salg til værdien uden medregning af oparbejdet goodwill, således som aktionæroverenskomsten foreskrev, ikke var den eneste mulighed for aktionærer, der fx kunne vælge at beholde aktierne, aktierne kunne overgå til ægtefælle eller livsarvinger, aktionæren kunne sælge til tredjemand til højere pris, hvis ingen af de øvrige aktionærer ønskede at udnytte deres forkøbsret, og der kunne ske et samlet salg af aktierne. Højesteret fandt, at det derfor ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne ville kunne afstås uden begrænsninger.

Skatterådet har i SKM2021.527.SR taget stilling til betydningen af omsættelighedsbegrænsninger i en konkret sag. I SKM2021.527.SR var der mellem en spørger og hans børn indgået en ejeraftale, der havde til formål at sikre familiens ejerskab af den pågældende koncern. Efter ejeraftalen havde spørger og hans børn forkøbsret til aktierne, såfremt en af dem måtte ønske at sælge sine aktier, dog således, at spørgers børn først skulle tilbyde deres aktier til spørger. Efter ejeraftalen kunne en sælgende aktionær som udgangspunkt kun sælge sine aktier til en af de øvrige aktionærer med primær forkøbsret til spørger og sekundær forkøbsret til spørgers børn, og ved overdragelse inden for familiekredsen skulle kursen til indre værdi. Ejeraftalen gav dog også mulighed for, at en udtrædende aktionær kunne sælge til tredjemand til en pris, der var højere, men ikke lavere, end indre værdi, såfremt ingen af de eksisterende aktionærer ønskede at købe de tilbudte aktier.

Skatterådet fandt, at ejeraftalens indhold, hvor spørger var tillagt en primær forkøbsret, og spørgers børn en sekundær forkøbsret, hvorefter spørger og spørgers børn kunne erhverve aktierne til indre værdi, måtte antages at være et udslag mellem interessefællesskabet mellem spørger og spørgers børn.

Skatterådet fandt herefter ikke, at der var grundlag for at opfatte ejeraftalens bestemmelser som udtryk for den værdi, der kan opnås ved fri handel mellem uafhængige parter.

I nærværende sag er der i 2008 indgået en aktionæroverenskomst. Det fremgår af aktionæroverenskomstens pkt. 2.2., at aktionæroverenskomsten er båret af og skal fortolkes i overensstemmelse med det grundlæggende ønske og hensyn, at aktierne forbliver i efterkommere af de to stifteres eje, herunder disses efterlevende ægtefæller, og så vidt det er muligt, at 50/50 fordelingen af selskabets aktier mellem de to familier fastholdes.

Aktionæroverenskomstens bestemmelser i pkt. 11 foreskriver processen for overdragelsen af Aktierne. Bestemmelsen indeholder bl.a. i pkt. 11.4.1 retningslinjer for overdragelse af aktier i levende live til søskende, børn og børnebørn og i pkt. 11.4.2 for overdragelse af aktier i levende live til parter i den anden familie og disses børn, børnebørn mv.

Efter aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.1 skal en part, der ønsker at overdrage sine aktier tilbyde aktierne til først partens søskende. Ønsker partens søskende ikke at erhverve de tilbudte aktier, er parten berettiget - men ikke forpligtet - til at tilbyde aktierne til egne børn og børnebørn, og såfremt de ikke ønsker at erhverve de tilbudte aktier, er parten berettiget - men ikke forpligtet - til at tilbyde aktierne til søskendes børn og børnebørn. Det følger af aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.5, at aktier, der tilbydes til egne søskende, børn og børnebørn skal værdiansættes til indre værdi.

Har en part tilbudt aktier til egen familie, jf. aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.1, uden at køberetten til de udbudte aktier er gjort gældende, er parten i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.2 berettiget - men ikke forpligtet - til at tilbyde aktierne til den anden familie, således at eksisterende aktionærer i den anden familie først tilbydes aktierne. Ønsker en eksisterende aktionær ikke at udnytte sin forkøbsret, er den sælgende part berettiget - men ikke forpligtet - til at tilbyde aktierne til den pågældende aktionærs børn og børnebørn, og såfremt de heller ikke ønsker at udnytte køberetten, er parten berettiget - men ikke forpligtet - til at tilbyde aktierne til den pågældende aktionærs søskendes børn. Det følger af aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.5, at aktier, der tilbydes til den anden familie, værdiansættes af den sælgende part, dog maksimalt til markedsværdien.

Efter aktionæroverenskomstens pkt. 11.4.6 er en aktionær altid berettiget til i levende live at gaveoverdrage alle eller en del af sine aktier til sine børn.

Efter aktionæroverenskomsten tildeles en aktionærs nærmeste familie således forkøbsret i nærmere angivet rækkefølge, men dog således, at den sælgende aktionær ikke er forpligtet til at videreudbyde aktierne, når forkøbsretten ikke udnyttes. Aktierne skal her værdiansættes til indre værdi. Udbydes aktierne derimod i den anden familie efter en nærmere angivet rækkefølge, værdiansættes aktierne af den sælgende aktionær, dog maksimalt til markedsværdien.

Aktionæroverenskomstens pkt. 11.5 regulerer den situation, hvor der sker overdragelse mellem de to familier. Såfremt en familie ønsker at overdrage samtlige aktier ejet af den pågældende familie skal aktierne tilbydes til den anden familie til markedsværdien. Opstår der en situation, hvor begge familier ønsker at købe den anden families aktier, afholdes et auktionsmøde.

Det er således alene ved overdragelse indenfor familien, at aktierne skal værdiansættes til indre værdi, og der vil netop ikke være tale om en handel mellem to uafhængige parter. Aktionæroverenskomstens pkt. 11.4 regulerer overdragelser fra stifteren til stifterens børn og børnebørn samt overdragelser mellem stifterens børn og børnebørn og det må derfor antages, at aktionæroverenskomstens pkt. 11.4 er et udslag af interessefællesskabet mellem stifteren og hans børn og børnebørn.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at opfatte aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse indenfor familien som udtryk for den værdi, der kan opnås ved fri handel mellem uafhængige parter.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at aktionæroverenskomstens bestemmelser om overdragelse til indre værdi indenfor den nærmeste familie er en aftale mellem interesseforbundne parter, der ikke udgør en sådan byrde for parterne, at den skal tillægges betydning ved skønnet over handelsværdien.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at klageren i 2022 gaveoverdrog yderligere i alt nom. 5.000.000 til sine 3 børn. Ved denne gaveoverdragelse blev værdiansættelsen af de overdragne aktier ændret til en skønnet handelsværdi uden hensyntagen til aktionæroverenskomstens bestemmelse om værdiansættelse til indre værdi. Parterne udnyttede også ved denne gaveoverdragelse skatteforbeholdet, og det må derfor lægges til grund, at parterne anerkender, at værdiansættelse af aktierne skal ske uden hensyn til aktionæroverenskomstens bestemmelser om værdiansættelse til indre værdi."

Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Den 5. januar 2024 har klagerens repræsentant bemærket:

"Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 8. december 2023 i ovennævnte sager, hvor svarfristen blev flyttet til 5. januar 2024.

Vi har ingen yderligere bemærkninger til indstillingen.

(…)"

Indlæg på retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens afgørelse om ansættelse af gaveafgift af 19. marts 2019 skulle genoptages. Repræsentanten procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen, de skriftlige indlæg og det materiale, som blev udleveret på retsmødet. Han præciserede, at det er uden betydning for remonstration, at parterne har udnyttet et skatteforhold. SKM2014.653.LSR er ikke relevant i sagen, da faktum er væsentligt forskelligt.

Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skulle stadfæstes. Skattestyrelsen procederede herefter sagen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse, udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren efter almindelige forvaltningsretlige principper om remonstration har krav på genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019, hvorved værdiansættelsen af aktierne i H1 A/S blev ændret, selv om parterne valgte at udnytte et skatteforbehold i overdragelsesaftalerne i stedet for at påklage Skattestyrelsens afgørelse.

Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 9, og 27, stk. 5, fremgår, at bestemmelserne ikke omfatter gaveafgift.

Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår:

"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager".

Desuden fremgår følgende af bestemmelsens stk. 2:

"Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse
[...]"

Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, fremgår:

"Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2."

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler har forvaltningen pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger væsentligt nye forhold (nova). Dette kan angå nye retlige forhold eller faktiske forhold. Nye faktiske forhold drejer sig om omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, men af den ene eller anden grund blot ikke blev inddraget. Der skal være tale om forhold, hvorom der er en vis sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive en anden. En forvaltningsmyndighed har desuden pligt til at genoptage en sag, hvis der påvises væsentlige sagsbehandlingsfejl, der har betydning for gyldigheden af afgørelsen.

Landsskatteretten traf den 16. juni 2014 afgørelse om, at klageren som følge af udnyttelse af et skatteforbehold i en gaveoverdragelse af anparter ikke havde en retlig interesse i at få prøvet sagen, og klagen blev derfor afvist. Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2014.653.LSR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsens afgørelser af 19. marts 2019 er ikke påklaget efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det forhold, at klageren efter udløbet af fristen for at påklage Skattestyrelsens afgørelse om at ændre værdiansættelsen af aktierne i gaveanmeldelsen, ved en ny repræsentants mellemkomst, er af den opfattelse, at værdiansættelsen er for høj, begrunder ikke i sig selv remonstration. 

Genoptagelse med eventuel tilbagekaldelse eller ændring af en forvaltningsafgørelse af gaveafgift skal ikke afgøres efter reglerne i skatteforvaltningsloven, idet skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke omfatter gaveafgift. Boafgiftsloven indeholder ikke bestemmelser om genoptagelse af en gaveanmeldelse.

Genoptagelse med eventuel tilbagekaldelse eller ændring af en forvaltningsafgørelse er ikke lovreguleret i den almindelige forvaltningsret og beror derfor på almindelige forvaltningsretlige regler.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at aktionæroverenskomsten blev modtaget i Skattestyrelsen den 6. november 2018, som svar på pkt. 8 i Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 26. oktober 2018. Klagerens daværende repræsentant, R1, har ikke tillagt aktionæroverenskomsten betydning for værdiansættelsen, idet handelsværdien i gaveanmeldelserne blev fastsat efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. Det er yderligere underbygget af, at aktionæroverenskomsten blev fremsendt uden bemærkninger, og at den ikke blev påberåbt under sagens behandling i Skattestyrelsen. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke har haft pligt til nærmere at begrunde, at den ikke er tillagt betydning i forbindelse med udøvelsen af skønnet over handelsværdien af aktierne. Overdragelse af aktierne har fundet sted mellem interesseforbundne parter. Den fastsatte handelspris i gaveanmeldelsen kan derfor ikke uden videre lægges til grund som aktiernes reelle handelsværdi på gaveoverdragelsestidspunktet, jf. U.1998.1299.HR og U.1999.1361.HR. Skattemyndighederne har været således berettiget til at foretage et skøn over markedsværdien af aktierne på overdragelsestidspunktet, jf. U.2003.2165.HR, U.2006.1492.HR og U.2015.2550.HR (SKM2015.296.HR).

Det beror på en retlig vurdering, om aktionæroverenskomstens omsætningsbegrænsninger i den konkrete situation øver indflydelse på skønnet over handelsprisen. En stillingtagen til aktionæroverenskomstens omsætningsbegrænsninger er derfor ikke et værdiansættelsesspørgsmål.

Skattestyrelsen er derfor ikke bundet af, at en overdragelse og indløsning af aktier i H1 A/S i henhold til aktionæroverenskomsten kan ske til indre værdi, hvis den indre værdi ikke svarer til handelsprisen.

Aktionæroverenskomstens §§ 11.5-11.7 sammenholdt med aktionæroverenskomstens bestemmelser om salg inden for familien giver ikke grundlag for, at en aktionær ved et salg til tredjemand ikke kan opnå en højere salgspris end den indre værdi. Den fremlagte rapport, som er udarbejdet af AT på klagerens repræsentants initiativ, kan derfor ikke tillægges selvstændig betydning.

Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at parterne i gaveanmeldelsen valgte at udnytte et skatteforbehold i gaveanmeldelserne som alternativ til påklage af afgørelserne. Når et skatteforbehold er udnyttet, og det civilretlige grundlag dermed er ændret, er den oprindelige afgørelse erstattet af en ny retstilstand, og det er allerede derfor ikke muligt at genoptage den oprindelige afgørelse. Landsskatteretten finder derfor, at selv om faktum i omhandlede sager adskiller sig fra faktum i SKM2014.653.LSR, fører bedømmelsen til samme resultat, og Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.