Sag BS-37061/2022-ROS

H1

(v/advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Boserup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. september 2022.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 har ret til skattemæssigt fradrag på 79.480 kr. i indkomståret 2019 for udgiften til tre fakturaer fra to underleverandører, og hvorvidt selskabet i perioden fra den 1. april 2019 til den 31. december 2019 har ret til fradrag på 19.870 kr. for købsmoms vedrørende de samme tre fakturaer.  

H1 har nedlagt følgende påstand:  

Principalt:  

Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med 79.480 kr., og at sagsøgerens momstilsvar for indkomståret 2019 nedsættes med 19.870 kr.

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 og at sagsøgerens momstilsvar for indkomståret 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 29. juni 2022 afgørelse i en sag om selskabets klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 15. oktober 2021 vedrørende fradrag for udgifter til underleverandører i 2019. Af afgørelsen fremgår bl.a.:  

"…

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 14. juni 2018 under branchekoden (red.fjernet.branchekode) med et formål om, at "udføre (red.fjernet.opgave) og hermed forbundet virksomhed".

Selskabet har fra 4. kvartal 2018 til og med 3. kvartal 2019 registreret ansatte kvartalsvis med 1 medarbejder i perioderne. Selskabet har herefter fra januar 2020 registreret ansatte månedsvis. Der er ikke registeret ansatte i 4. kvartal 2019.

Selskabet er momsregistreret og arbejdsgiverregistreret fra den 1. juli 2018.

…

Udgifter til underleverandører

Selskabet har fremlagt 3 fakturaer fra G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Selskabet har bogført fakturaerne fra de angivne underleverandører på konto (red.fjernet.konto). Fakturaerne udgør som følgende:

G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, herefter G1-virksomhed, blev stiftet den 13. september 2014. G1-virksomhed blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved G1-virksomhed skiftede navn fra G1-virksomhed til G1-virksomhed. G1-virksomhed er registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode1), samt bibranchekoderne (red.fjernet.bibranchekode), (red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode2). G1-virksomhed har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G1-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G1-virksomhed. Det er beskrevet, at G1-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G2-virksomhed, cvr-nr. ...12, herefter G2-virksomhed, blev stiftet den 8. september 2015 af G3-virksomhed. G2-virksomhed er registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode2), samt bibranchekoderne "(red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode3)". G2-virksomhed har til formål at drive administrationsvirksomhed. G2-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 19. januar 2021.

G2-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.  

G2-virksomhed har været momsregistreret.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed.  Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G2-virksomhed. Det er beskrevet, at G2-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

…

1.4.1 Gennemgang af varekøb

Selskabets udgifter til varekøb, underleverandører mv. er bogført på konto (red.fjernet.konto2):

 

Vi har gennemgået selskabets kontospecifikationer for 2018 og 2019, og i den forbindelse har vi konstateret, at selskabet i 2019 har betalt følgende fakturaer til G1-virksomhed og G2-virksomhed …:

 

Vi kan ikke godkende skattemæssigt fradrag for ovenstående fakturaer vedrørende G1-virksomhed samt G2-virksomhed. Da det er vores opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse selskaber i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser.

Fakturaerne fra G1-virksomhed samt G2-virksomhed har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene, hvilket i sig selv gør det umuligt for os at afgøre, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det er leveret, og hvornår det er leveret samt i hvilket omfang.

Ifølge vores oplysninger er G1-virksomhed samt G2-virksomhed tomme stråmandsselskaber, der ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Det er derfor vores opfattelse, at fakturaer fra disse selskaber er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Vores opgørelse viser, at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag med i alt 79.480 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da ydelserne ikke er leveret til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Ved vurdering af fakturaerne fra G1-virksomhed samt G2-virksomhed har vi lagt vægt på følgende forhold:

G1-virksomhed under konkurs, cvr-nr. ...11

H1 har fratrukket en faktura på i alt 25.600 kr.

Moms heraf udgør 6.400 kr.

G1-virksomhed har været momsregistreret, men der er ikke angivet moms i 2019. G1-virksomhed er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.

G1-virksomhed har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

G1-virksomhed er registreret med branchekoderne (red.fjernet.branchekode1), (red.fjernet.bibranchekode1), (red.fjernet.bibranchekode2) og (red.fjernet.bibranchekode).

G1-virksomhed er under konkurs.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed.

På fakturaen udstedt til H1 er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ifølge vores oplysninger ikke eksisterer.

Fakturaen udstedt af G1-virksomhed lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved under særligt skærpende omstændigheder at have overført G1-virksomhed’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har i retten forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Ifølge bemærkningerne til forslaget er det jeres opfattelse, at selskabet har entreret med G1-virksomheds reelle drift og ikke underleverandørens fiktive side, herunder at de fakturerede ydelser er leveret. Dette begrunder jeres advokat med, at selskabet har entreret med G1-virksomhed og ikke G1-virksomhed, hvilket også fremgår af faktura vedlagt som bilag 1.

G1-virksomhed og G1-virksomhed er samme selskab, da der sker en omdannelse fra A/S til ApS den (red.fjernet.dato). Vores kontrol af G1-virksomhed har omfattet perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019, og forholdet omkring de fiktive og falske fakturaer er konstateret for hele perioden. Vores kontrol har dermed også omfattet G1-virksomhed. Dette ses også af dommene fra ovennævnte strafferetssager, som omfatter overførsler, der er sket i perioden 28. januar 2019 - 23. september 2019.

Grundlag for skattemæssigt fradrag er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor det fremgår, at udgifterne skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Som dokumentation for fradrag er som udgangspunkt en faktura efter momsbekendtgørelsens § 82. Ved gennemgang af fakturaen fra G1-virksomhed har vi konstateret, at fakturaen ikke opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, da det i stk. 1, nr. 5 kræves, at mængden og arten af det leverede er specificeret.

Specifikationen skal enten fremgå som en del af fakturaen eller af et særskilt dokument, der supplerer og forklarer indholdet af fakturaen.

Det fremgår af SKM 2009.325.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

For virksomheder med udlejning af arbejdskraft ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere med oplysninger som antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde som tilfredsstillende dokumentation.

Det fremgår af jeres bemærkninger, at I sammen med fakturaen har fremlagt detaljerede specifikationer af det udførte arbejde fra G1-virksomhed. Vi kan oplyse, at vi ikke tidligere har hørt om de detaljerede specifikationer over det udførte arbejde, ligesom vi heller ikke har modtaget specifikationerne.

På fakturaen fra G1-virksomhed er desuden anført en bankkonto, som ifølge vores oplysninger tilhører G4-virksomhed, cvr-nr. ...13. Ifølge G4-virksomheds hjemmeside beskæftiger de sig med internationale betalingsløsninger og overførsler på tværs af landegrænser. Bankkontoen er desuden identisk med den konto, som G2-virksomhed har oplyst på deres fakturaer.

Det er vores vurdering, at I ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, som I er blevet pålagt, og vi fastholder vores konklusion om, at G1-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

G2-virksomhed under konkurs, cvr-nr. ...12

H1 har fratrukket 2 fakturaer på i alt 53.880 kr.

Moms heraf udgør 13.470 kr.

G2-virksomhed har været momsregistreret, men der er kun angivet mindre momsbeløb.

G2-virksomhed har været registreret som arbejdsgiver, men selskabet har angivet A-skat og AM bidrag med 0 kr.

G2-virksomhed har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

G2-virksomhed er registreret med branchekoderne (red.fjernet.branchekode2), (red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode3).

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed.

På fakturaerne udstedt til H1 er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ifølge vores oplysninger ikke eksisterer.

Fakturaerne udstedt af G2-virksomhed lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved under særligt skærpende omstændigheder at have overført G2-virksomhed’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har i retten forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Ifølge bemærkningerne til forslaget er det jeres opfattelse, at selskabet har entreret med G2-virksomheds reelle drift og ikke underleverandørens fiktive side, herunder at de fakturerede ydelser er leveret.

Grundlag for skattemæssigt fradrag er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor det fremgår, at udgifterne skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Som dokumentation for fradrag er som udgangspunkt en faktura efter momsbekendtgørelsens § 82. Ved gennemgang af fakturaerne fra G2-virksomhed har vi konstateret, at fakturaerne ikke opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, da det i stk. 1, nr. 5 kræves, at mængden og arten af det leverede er specificeret.

Specifikationen skal enten fremgå som en del af fakturaen eller af et særskilt dokument, der supplerer og forklarer indholdet af fakturaen. Fakturaerne er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af SKM 2009.325.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

For virksomheder med udlejning af arbejdskraft ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere med oplysninger som antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde som tilfredsstillende dokumentation.

Det fremgår af jeres bemærkninger, at I sammen med fakturaerne har fremlagt detaljerede specifikationer af det udførte arbejde fra G2-virksomhed. Vi kan oplyse, at vi ikke tidligere har hørt om de detaljerede specifikationer over det udførte arbejde, ligesom vi heller ikke har modtaget specifikationerne.

På fakturaerne fra G2-virksomhed er der desuden anført en bankkonto, som ifølge vores oplysninger tilhører G4-virksomhed, cvr-nr. ...13. Ifølge G4-virksomheds hjemmeside beskæftiger de sig med internationale betalingsløsninger og overførsler på tværs af landegrænser. Bankkontoen er desuden identisk med den konto, som G1-virksomhed har oplyst på deres faktura.

Det er vores vurdering, at I ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, som I er blevet pålagt, og vi fastholder vores konklusion om, at G2-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

…

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsomkostninger i form af … udgifter til underleverandører for 79.480 kr. i indkomståret 2019.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der taler imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Det er selskabet, der skal dokumentere, at udgiften er afholdt, og at udgiften har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse. Dokumentationen skal ske i form af konkrete bilag, der dokumenterer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til selskabets art og omfang, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Den gode bogføringsskik skal sikre, at selskabets registreringer er egnede til at tjene som informationsgrundlag for såvel det interne som det eksterne regnskabsvæsen.

Bogføringslovens § 4, stk. 1, fastslår, at der ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning. Af stk. 2 følger, at der ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Dette er således et samlet udtryk for de oplysninger, der skal sikre, at det altid er muligt at identificere registreringerne, der skal registreres ved et bilag.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, 1.pkt., at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Bilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb, jf. stk. 1, 3.pkt.

Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, jf. også Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003, offentliggjort som SKM2003.441.LSR. Af lovforslaget til bestemmelsen fremgår, at et dokumenteret bilag er et bilag, som følger med tiden, og ikke nødvendigvis skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper. Der stilles således krav om, at der foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, og at denne ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden.

Der stilles således ingen direkte mindstekrav til bilagsdokumentationen, men et bilag skal i det konkrete tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften er sket som et naturligt led i selskabets drift.

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, kvitteringer, saldobalance, og kontoudtræk af F1-bank. Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra.

…

Underleverandører

Efter en samlet konkret vurdering, hvor G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke har været registreret med ansatte i den pågældende periode, hvor fakturaerne ikke indeholder omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet, og hvor selskabet ikke har redegjort for grundlaget for samarbejdet med G1-virksomhed eller G2-virksomhed i form af f.eks. skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra G1-virksomhed eller G2-virksomhed om omfanget af samarbejdet og identifikationer af kontaktpersoner, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten har lagt vægt på, at der på fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed er anført sparsomme informationer. Af fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner) fra G1-virksomhed fremgår (red.fjernet.arbejdsype) og pris. Af fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner1) og (red.fjernet.fakturanumner2) fra G2-virksomhed fremgår leje af mandskab, juli og pris. Der er ikke anført yderligere specifikationer herfor.

Retten bemærker, at der af fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed fremgår to fakturanumre på de enkelte fakturaer. På fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner) fra G1-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner3). På fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner1) fra G2-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner4), og på fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner2) fra G2-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner5). Dermed fremgår der fakturanumre af selskabets bogføring, der ikke stemmer overens med fakturaernes oprindelse.

Ingen af underleverandørerne har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til selskabet.

Det forhold, at der foreligger en faktura, et kontoudtræk og støttebilag under usædvanlige omstændigheder, er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, at denne ligger indenfor de naturlige rammer af selskabet, og at den har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse.

Under disse omstændigheder finder retten, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet har afholdt udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten som et naturligt led i selskabets drift.

Der henvises i øvrigt til Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for fradrag til underleverandører i 2019.  

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Landsskatteretten traf den 30. juni 2022 afgørelse i en sag om selskabets klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 15. oktober 2021 vedrørende forhøjelse af momstilsvar for 2019. Af afgørelsen fremgår bl.a.:  

"…

Klagen skyldes at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 21.777 kr. for perioden den 1. juli 2018 til og med den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes … nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører. …  

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.  

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 14. juni 2018 under branchekoden (red.fjernet.branchekode) med et formål om, at "udføre (red.fjernet.opgave) og hermed forbundet virksomhed".

Selskabet har fra 4. kvartal 2018 til og med 3. kvartal 2019 registreret ansatte kvartalsvis med 1 medarbejder i perioden. Selskabet har herefter fra januar 2020 registreret ansatte månedsvis. Der er ikke registeret ansatte i 4. kvartal 2019.

Selskabet er momsregistreret fra den 1. juli 2018.

Skattestyrelsen har i forbindelse med skatte- og momskontrol af indkomstårene 2018 og 2019 fundet anledning til at se nærmere på klagerens selskabs resultat.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 207 kr. i 2018 og 21.570 kr. i 2019, herunder perioden den 1. juli 2018 til den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes dels købsmoms for repræsentationsudgifter og dels købsmoms for udgifter til underleverandører.

…

Udgifter til underleverandører

Selskabet har fremlagt 3 fakturaer fra G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Selskabet har bogført fakturaerne fra de angivne underleverandører på konto (red.fjernet.konto) og moms på konto (red.fjernet.konto1). Fakturaerne udgør som følgende:

 

 

G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, herefter G1-virksomhed, blev stiftet den 13. september 2014. G1-virksomhed blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved G1-virksomhed skiftede navn fra G1-virksomhed til G1-virksomhed. G1-virksomhed er registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode1), samt bibranchekoderne (red.fjernet.bibranchekode), (red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode2). G1-virksomhed har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stå- ende virksomhed. G1-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte. G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G1-virksomhed. Det er beskrevet, at G1-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen. 

G2-virksomhed, cvr-nr. ...12, herefter G2-virksomhed, blev stiftet den 8. september 2015 af G3-virksomhed. G2-virksomhed er registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode2), samt bibranchekoderne "(red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode3)". G2-virksomhed har til formål at drive administrationsvirksomhed. G2-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 19. januar 2021.

G2-virksomhed har ikke været registreret med ansatte. G2-virksomhed har været momsregistreret.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G2-virksomhed. Det er beskrevet, at G2-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 21.777 kr., idet Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms i perioden den 1. juli 2018 til og med den 31. december 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"…

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indregistrerede selskaber, som er hjemmehørende her i landet, er skattepligtige. Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Opgørelsen af indkomsten følger de almindelige regler i statsskattelovens §§ 4 og 6.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Endvidere forudsætter fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale den pågældende udgift.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.

Vi har gennemgået selskabets råbalance og kontospecifikationer for 2018 og 2019 samt de øvrige modtagne oplysninger, og i den forbindelse har vi undersøgt udgifterne bogført enten som varekøb eller repræsentation nærmere.

1.4.1 Gennemgang af varekøb

Selskabets udgifter til varekøb, underleverandører mv. er bogført på konto (red.fjernet.konto2):

 

Vi har gennemgået selskabets kontospecifikationer for 2018 og 2019, og i den forbindelse har vi konstateret, at selskabet i 2019 har betalt følgende fakturaer til G1-virksomhed og G2-virksomhed, så bilag 1:

 

Vi kan ikke godkende skattemæssigt fradrag for ovenstående fakturaer vedrørende G1-virksomhed samt G2-virksomhed. Da det er vores opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse selskaber i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser.

Fakturaerne fra G1-virksomhed samt G2-virksomhed har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene, hvilket i sig selv gør det umuligt for os at afgøre, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det er leveret, og hvornår det er leveret samt i hvilket omfang.

Ifølge vores oplysninger er G1-virksomhed samt G2-virksomhed tomme stråmandsselskaber, der ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Det er derfor vores opfattelse, at fakturaer fra disse selskaber er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Vores opgørelse viser, at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag med i alt 79.480 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da ydelserne ikke er leveret til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Ved vurdering af fakturaerne fra G1-virksomhed samt G2-virksomhed har vi lagt vægt på følgende forhold:

G1-virksomhed under konkurs, cvr-nr. ...11

H1 har fratrukket en faktura på i alt 25.600 kr.

Moms heraf udgør 6.400 kr.

G1-virksomhed har været momsregistreret, men der er ikke angivet moms i 2019.  

G1-virksomhed er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.

G1-virksomhed har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

G1-virksomhed er registreret med branchekoderne (red.fjernet.branchekode1), (red.fjernet.bibranchekode1), (red.fjernet.bibranchekode2) og (red.fjernet.bibranchekode).

G1-virksomhed er under konkurs.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed.

På fakturaen udstedt til H1 er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ifølge vores oplysninger ikke eksisterer.

Fakturaen udstedt af G1-virksomhed lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved under særligt skærpende omstændigheder at have overført G1-virksomheds midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har i retten forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Ifølge bemærkningerne til forslaget er det jeres opfattelse, at selskabet har entreret med G1-virksomheds reelle drift og ikke underleverandørens fiktive side, herunder at de fakturerede ydelser er leveret. Dette begrunder jeres advokat med, at selskabet har entreret med G1-virksomhed og ikke G1-virksomhed, hvilket også fremgår af faktura vedlagt som bilag 1.

G1-virksomhed og G1-virksomhed er samme selskab, da der sker en omdannelse fra A/S til ApS den (red.fjernet.dato). Vores kontrol af G1-virksomhed har omfattet perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019, og forholdet omkring de fiktive og falske fakturaer er konstateret for hele perioden. Vores kontrol har dermed også omfattet G1-virksomhed. Dette ses også af dommene fra ovennævnte strafferetssager, som omfatter overførsler, der er sket i perioden 28. januar 2019 - 23. september 2019.

Grundlag for skattemæssigt fradrag er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor det fremgår, at udgifterne skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Som dokumentation for fradrag er som udgangspunkt en faktura efter momsbekendtgørelsens § 82. Ved gennemgang af fakturaen fra G1-virksomhed har vi konstateret, at fakturaen ikke opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, da det i stk. 1, nr. 5 kræves, at mængden og arten af det leverede er specificeret.

Specifikationen skal enten fremgå som en del af fakturaen eller af et særskilt dokument, der supplerer og forklarer indholdet af fakturaen.

Det fremgår af SKM 2009.325.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

For virksomheder med udlejning af arbejdskraft ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere med oplysninger som antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde som tilfredsstillende dokumentation.

Det fremgår af jeres bemærkninger, at I sammen med fakturaen har fremlagt detaljerede specifikationer af det udførte arbejde fra G1-virksomhed. Vi kan oplyse, at vi ikke tidligere har hørt om de detaljerede specifikationer over det udførte arbejde, ligesom vi heller ikke har modtaget specifikationerne.

På fakturaen fra G1-virksomhed er desuden anført en bankkonto, som ifølge vores oplysninger tilhører G4-virksomhed, cvr-nr. ...13. Ifølge G4-virksomheds hjemmeside beskæftiger de sig med internationale betalingsløsninger og overførsler på tværs af landegrænser. Bankkontoen er desuden identisk med den konto, som G2-virksomhed har oplyst på deres fakturaer.

Det er vores vurdering, at I ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, som I er blevet pålagt, og vi fastholder vores konklusion om, at G1-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

G2-virksomhed under konkurs, cvr-nr. ...12

H1 har fratrukket 2 fakturaer på i alt 53.880 kr.

Moms heraf udgør 13.470 kr.

G2-virksomhed har været momsregistreret, men der er kun angivet mindre momsbeløb.

G2-virksomhed har været registreret som arbejdsgiver, men selskabet har angivet A-skat og AM bidrag med 0 kr.

G2-virksomhed har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

G2-virksomhed er registreret med branchekoderne (red.fjernet.branchekode2), (red.fjernet.bibranchekode1) og (red.fjernet.bibranchekode3).

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed.

På fakturaerne udstedt til H1 er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ifølge vores oplysninger ikke eksisterer.

Fakturaerne udstedt af G2-virksomhed lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved under særligt skærpende omstændigheder at have overført G2-virksomheds midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har i retten forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Ifølge bemærkningerne til forslaget er det jeres opfattelse, at selskabet har entreret med G2-virksomheds reelle drift og ikke underleverandørens fiktive side, herunder at de fakturerede ydelser er leveret.

Grundlag for skattemæssigt fradrag er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor det fremgår, at udgifterne skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Som dokumentation for fradrag er som udgangspunkt en faktura efter momsbekendtgørelsens § 82. Ved gennemgang af fakturaerne fra G2-virksomhed har vi konstateret, at fakturaerne ikke opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, da det i stk. 1, nr. 5 kræves, at mængden og arten af det leverede er specificeret.

Specifikationen skal enten fremgå som en del af fakturaen eller af et særskilt dokument, der supplerer og forklarer indholdet af fakturaen. Fakturaerne er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af SKM 2009.325.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

For virksomheder med udlejning af arbejdskraft ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere med oplysninger som antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde som tilfredsstillende dokumentation.

Det fremgår af jeres bemærkninger, at I sammen med fakturaerne har fremlagt detaljerede specifikationer af det udførte arbejde fra G2-virksomhed. Vi kan oplyse, at vi ikke tidligere har hørt om de detaljerede specifikationer over det udførte arbejde, ligesom vi heller ikke har modtaget specifikationerne.

På fakturaerne fra G2-virksomhed er der desuden anført en bankkonto, som ifølge vores oplysninger tilhører G4-virksomhed, cvr-nr. ...13. Ifølge G4-virksomheds hjemmeside beskæftiger de sig med internationale betalingsløsninger og overførsler på tværs af landegrænser. Bankkontoen er desuden identisk med den konto, som G1-virksomhed har oplyst på deres faktura.

Det er vores vurdering, at I ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, som I er blevet pålagt, og vi fastholder vores konklusion om, at G2-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

…

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder kan efter momslovens § 37, stk. 1 fradrage moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer ved opgørelse af momstilsvaret.

Der er alene fradrag for købsmoms på varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Virksomheden skal som dokumentation for købsmomsen fremlægge faktura efter momsbekendtgørelsens § 82. Fakturaen skal i den forbindelse overholde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Modsætningsvis er købsmoms ikke fradragsberettiget, hvis det ikke kan dokumenteres, at leveringen af de på fakturaen nævnte varer og ydelser har fundet sted.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 82 skal virksomheden til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12.

Ved gennemgang af fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed har vi konstateret, at fakturaerne ikke opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, da det i stk. 1, nr. 5 kræves, at mængden og arten af det leverede er specificeret.

Specifikationen skal enten fremgå som en del af fakturaen eller af et særskilt dokument, der supplerer og forklarer indholdet af fakturaen. Fakturaerne er vedlagt som bilag 1.

For virksomheder med udlejning af arbejdskraft ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere med oplysninger som antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde som tilfredsstillende dokumentation.

Det fremgår af jeres bemærkninger, at I sammen med fakturaerne har fremlagt detaljerede specifikationer af det udførte arbejde fra G1-virksomhed og G2-virksomhed. Vi kan oplyse, at vi ikke tidligere har hørt om de detaljerede specifikationer over det udførte arbejde, ligesom vi heller ikke har modtaget specifikationerne.

På fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed er der desuden anført en identisk bankkonto, som ifølge vores oplysninger tilhører G4-virksomhed, cvr-nr. ...13. Ifølge G4-virksomheds hjemmeside beskæftiger de sig med internationale betalingsløsninger og overførsler på tværs af landegrænser.

Som nævnt under afsnit 1.4.1 er det vores opfattelse, at fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Der kan ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer. Der henvises i øvrigt til SKM 2009.325.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor det blev fastslået, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

Vores opgørelse under afsnit 1.4.1 viser, at der ikke kan godkendes fradrag for moms på fakturaer fra G1-virksomhed samt G2-virksomhed med i alt 19.870 kr., da vi mener, at der ikke er realitet bag de modtagne fakturaer fra disse selskaber.

…

 

Reguleringen af selskabets momstilsvar opkræves efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

…"

…

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 21.777 kr. for perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2019 for nægtelse af fradrag for udgifter til dels repræsentation og dels underleverandører.

…

Udgifter til underleverandører  

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,  

…"

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

…"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med

[artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] …

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

…"

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i Glostrups dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har som dokumentation fremlagt 3 fakturaer fra G1-virksomhed og G2-virksomhed, kontoudskrifter fra F1-bank, skatteopgørelser fra 2018 og 2019, samt momsafstemning.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at virksomheden ikke sammen med de fremlagte fakturaer har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.

På fakturaerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed er der anført sparsomme informationer. Af fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner) fra G1-virksomhed fremgår (red.fjernet.arbejdsype)lægning og pris. Af fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner1) og (red.fjernet.fakturanumner2) fra G2-virksomhed fremgår leje af mandskab, juli og pris. Der er ikke anført yderligere specifikationer herfor.

Derudover bemærker retten, at der af fakturaerne fremgår to fakturanumre på de enkelte fakturaer. På fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner) fra G1-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner3). På fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner1) fra G2-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner4), og på fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner2) fra G2-virksomhed er der med kuglepen anført fakturanr. (red.fjernet.fakturanumner5). Dermed fremgår der fakturanumre af selskabets bogføring, der ikke stemmer overens med fakturaernes oprindelse.

Ingen af underleverandørerne har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til selskabet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Af udskrift af dombogen af 4. juni 2020 fra Københavns Byret i sag SS 9415498/2020, der blev behandlet som tilståelsessag, fremgår bl.a.:  

"…

… er tiltalt for

Forhold 1

Hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1

ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 fra adresserne … og … som … reelt kontrollerede, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet … i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd foranledigede, at G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 modtog 104.895.921 kr., hvoraf 13.742.423 (red.fjernet.valuta) svarende til ikke under 101.693.930,20 kr. (red.fjerne.kurs) blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

…

Forhold 1-3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldige.

…"

Det fremgår af udskrift af retsbog af 4. juni 2020 fra Københavns Byret i sag SS 94-15498/2020 og SS 94-15499/2020 bl.a.:  

"…

Anholdte kan godt erkende, at 101.639.930 kr. er passeret gennem G1-virksomhed via G4-virksomhed.

…

… og anholdte var kollegaer, og … udførte de samme opgaver som anholdte, bare i den anden ende. … lavede de falske fakturaer, men anholdte havde ikke noget med det at gøre….

…"

Af afhøringsrapport af 8. juni 2020 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende afhøring af en sigtet person onsdag den 3. juni 2020 fra kl. 2215 til kl. 0109 fremgår bl.a.:  

"…

Sigtelse:  

Hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk.2,

ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 fra adresserne Y1-adresse, Y2-adresse og Y3-adresse, som … reelt kontrollerede, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet … i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd foranledigede, at G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 modtog 104.895.921 kr., hvoraf 13.742.423 (red.fjernet.valuta) svarende til ikke under 101.693.930,20 kr. (red.fjernet.kurs) blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Forhold 2b

…

G2-virksomhed

Hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 19. juni 2019 til 20. december 2019 i selskabet G2-virksomhed, cvr. nr. ...12, tilmeldt adressen Y4-adresse, som … reelt kontrollerede, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet … i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede at G2-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed i perioden fra den 19. juni 2019 til 1. november 2019 modtog 114.102.512 kr. og i perioden fra 1. november 2019 til 20. december 2019 modtog 63.433.107 kr. - i alt 177.535.619 kr., hvoraf 23,347.112 (red.fjernet.valuta) svarende til 174.169.455 kr. blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

…

Sigtede forklarede omkring G4-virksomhed forretningsmodel, at de overfører penge, og at der reelt er tale om en halv bank og halv processering. Adspurgt om deres formål og forretningsområde forklarede sigtede, at de levede af cross boarder betalinger. Sigtede forklarede, at G4-virksomhed eksempelvis kunne have en kunde i Y5-land, der skulle betale penge til en Y6-land virksomhed. De flyttede reelt ikke pengene, da de blev overført lokalt. Det var meget billigere og hurtigt og virkede, når man skulle betale i lokale valutaer.

Det sigtede gerne ville sætte op var dog at lave (red.fjernt.valuta) til (red.fjernet.valuta) overførsler. I den forbindelse skulle sigtede tale med … og ikke … og sigtede forklarede … om sit koncept, som han fandt ganske fornuftig. Sigtede forklarede at han havde en forretning, hvor der blev lavet en faktura i G4-virksomhed, der generede en kode. G1-virksomhed eller et andet selskab ville efterfølgende lave en faktura, hvor den generede kode fra G4-virksomhed blev påført. Ved betalingen fra en kunde f.eks. en tømrermester ville man kende baggrunden og modtageren af betalingen.

Sigtede forklarede omkring proceduren med G4-virksomhed, at der blev lavet en faktura i G4-virksomhed med et særligt nummer. G1-virksomhed sendte så en faktura til en virksomhed og henviste til det nummer som G4-virksomhed havde genereret. G4-virksomhed vidste så hvem kunden var og hvor pengene der skulle videreføres til. Sigtede kunne således følge med i hvem der har betalt hver dag.

…

Sigtede undrede sig også over at et rekrutteringsselskab som G1-virksomhed med den omsætning havde hjemme i en lejlighed på Y7-by.

…

Adspurgt forklarede sigtede, at G1-virksomhed var det første selskab, efterfulgt at G2-virksomhed og efterfølgende ...

…

Sigtede forklarede omkring hvorledes organisationen fungerede. Han oplyste, at B selskaberne udstedte en faktura med angivelse af det G4-virksomhed nummer m G4-virksomhed havde genereret. A selskaberne betalte herefter fakturaen, hvorefter beløbet blev anvist på en opsamlingskonto hos G4-virksomhed. Sigtede forklarede at det ikke var usædvanligt at der kunne stå 150.000-200.000 (red.fjernet.valuta) på en dag.

…

Vedr. G1-virksomhed blev der kørt ca. 105 millioner igennem

…

Da sigtede fik at vide, at G2-virksomhed skulle skiftes ud med … forklarede sigtede, at han nu slet ikke var i tvivl om at det var ulovligt. Denne gang fik han ikke nogen forklaring fra… og … Det var … og … der igen havde sagt at de nu skulle skifte G2-virksomhed ud. Sigtede havde på nuværende tidspunkt opgivet at spørge … og … om hvorfor.

…

Sigtede blev adspurgt om, om … kendte … eller … Det gjorde … ikke. Det var … ligeledes fuldt ud klar over.

…"

Den 11. juni 2020 kl. 16:40-16:48 blev der foretaget afhøring af en sigtet person. Af afhøringsrapport af 11. juni 2020 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vedrørende afhøringen fremgår bl.a.:  

"…

Sigtelse:

Vedrørende G1-virksomhed

Forhold 1a

Skatte- og momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 81, stk. 2 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 tilmeldt adresserne …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med … som formel ejer og direktør og i perioden fra den 28. januar 2019 til den 14. juni 2019 med … og …, som var bestyrelsesmedlemmer, og med … og … som dem der reelt kontrollerede selskabet, og i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag A nævnte virksomheder og flere uidentificerede medgerningsmænd, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, forsætligt at have unddraget det offentlige afgift og SKAT, idet … og …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag A nævnte virksomheder og flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at der via G1-virksomhed blev udstedt fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til de i bilag A nævnte virksomheder, uagtet at fakturaerne skulle bruges til urigtig opgørelse af de i bilag A nævnte virksomheders afgiftstilsvar og skattepligtige indkomst, ligesom … og …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag A nævnte virksomheder og flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at de i bilag A nævnte virksomheder i henhold til de fiktive fakturaer indbetalte de i bilag A opgjorte beløb til G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed, hvorefter pengene blev videresendt til udenlandske selskaber, alt med forsæt til unddrage det offentlige et endnu ikke opgjort beløb i skat og afgift.

 

Hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 tilmeldt adresserne …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med … som formel ejer og direktør og med …, og …, som dem der reelt kontrollerede selskabet, og i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd, og i perioden fra den 28. januar 2019 til den 14. juni 2019 med …og …, som var bestyrelsesmedlemmer, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet … og …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, flere uidentificerede medgerningsmænd og med … og … i den ovennævnte periode, foranledigede, at G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 modtog 104.895.921 kr., hvoraf 13.742.423 (red.fjrnet.valuta) svarende til ikke under 101.693.930,20 kr. (red.fjernet.kurs) blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Vedrørende G2-virksomhed

Forhold 2a

Skatte- og momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 81, stk. 2 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1,

ved i perioden fra den 19. juni 2019 til 20. december 2019 i selskabet G2-virksomhed, cvr. nr. ...12, tilmeldt adressen …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med … som formel ejer i perioden fra 19. juni 2019 til 1. november 2019 og direktør i perioden fra 19. juni 2019 til 12. november 2019 med … som formel ejer fra den 1. november 2019 og direktør fra den 12. november 2019 og med … og …, som dem der reelt kontrollerede selskabet, og i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag B nævnte virksomheder og flere uidentificerede medgerningsmænd, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, forsætligt at have unddraget det offentlige afgift og SKAT, idet … og … i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag B nævnte virksomheder og med flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at der via G2-virksomhed blev udstedt fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til de i bilag B nævnte virksomheder, uagtet at fakturaerne skulle bruges til urigtig opgørelse af de i bilag B nævnte virksomheders afgiftstilsvar og skattepligtige indkomst, ligesom … og … i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i bilag B nævnte virksomheder og med flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at de i bilag B nævnte virksomheder i henhold til de fiktive fakturaer indbetalte de i bilag B opgjorte beløb til G2-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed, hvorefter pengene blev videresendt til udenlandske selskaber, alt med forsæt til unddrage det offentlige et endnu ikke opgjort beløb i skat og afgift.

 

Forhold 2b

Hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk.2, jf. stk. 1,

ved i perioden fra den 19. juni 2019 til 20. december 2019 i selskabet G2-virksomhed, cvr. nr. ...12, tilmeldt adressen …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med ... i perioden fra 19. juni 2019 til 12. november 2019, som var formel ejer af G2-virksomhed i perioden fra 19. juni 2019 til 1. november 2019 og direktør i perioden fra 19. juni 2019 til 12. november 2019, og med … i perioden fra 1. november 2019 til 20. december 2019, som var formel ejer af G2-virksomhed i perioden fra den 1. november 2019 til 20. december 2019 og direktør i perioden fra 12. november 2019 til 20. december 2019, og med …og … som dem der reelt kontrollerede selskabet og med flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet .. og …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, flere uidentificerede medgerningsmænd og med …og … i de ovennævnte perioder, foranledigede at G2-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed modtog 177.535.619 kr., hvoraf 23.347.112 (red.fjernet.valuta) svarende til 174.169.455 kr. blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

…"

Det fremgår af dom af 3. juli 2020 fra Københavns Byret i sag SS 94-18088/2020 bl.a.:  

"…

…er tiltalt for overtrædelse af

hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 tilmeldt adresserne … og …, som … og … reelt kontrollerede med hjælp fra …, hvis sag er afgjort særskilt, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed modtog 104.895.921 kr. fra forskellige virksomheder, hvoraf 13.742.423 (red.fjernet.valuta) svarende til ikke under 101.693.930,20 kr. (red.fjernet.kurs) blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

2.

hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1,

…

Oplysningerne i sagen

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen.

…

Forhold 1-3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

…"

Af dom af 3. juli 2020 fra Københavns Byret i sag SS 94-18090/2020 fremgår bl.a.:  

"…

…er tiltalt for overtrædelse af

1.

hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11 tilmeldt adresserne … og …, som … og … reelt kontrollerede med hjælp fra …, hvis sag er afgjort særskilt, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet …, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med …, samt flere uidentificerede medgerningsmænd, foranledigede, at G1-virksomhed via betalingsplatformen G4-virksomhed modtog 104.895.921 kr. fra forskellige virksomheder, hvoraf 13.742.423 (red.fjernet.valuta) svarende til ikke under 101.693.930,20 kr. (red.fjernet.kurs) blev videresendt til en række udenlandske selskaber, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

…

Oplysningerne i sagen

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen.

…

Forhold 1-3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig

…"

Det fremgår af udskrift af retsbog af 3. juli 2020 fra Københavns Byret i sag SS 94-18088/2020 og SS 94-18090/2020 bl.a.:  

"…

Sigtede var i kontakt med dem, der overførte penge til … "Dem" er G1-virksomhed, … og … .  … havde en aftale med G4-virksomhed….

Han ved ikke om der var reel drift i de tre selskaber…

…"

Forklaringer

MS har afgivet forklaring.  

MS har forklaret bl.a. at han er ejer af og direktør i H1. Siden han var 16 år, har han arbejdet med (red.fjernet.arbejdsype). Da han startede med at (red.fjernet.arbejdsype), arbejdede han for H1. Da hans (red.fjernet.relation) døde, startede han sin egen virksomhed i midten af (red.fjernet.årstal). Efter aftale med (Red.fjernet.relation) familie, brugte han navnet "H1" i sin nye virksomhed. Virksomheden udfører slibning og lægning af (red.fjernet.arbejdsype).  

De første år var han alene og havde ikke medarbejdere. I 2019 begyndte han at benytte underentreprenører, fordi han havde for meget at lave. 95 % af hans kunder var privatkunder.  

Han husker ikke specifikt, hvordan han fik kontakt til de to selskaber. Han mødte typisk folk til (red.fjernet.arbejdsype)messer. (red.fjernet.personer) holder nogle gange messedag, så folk kan komme hinanden ved. Det er typisk der, man møder folk og udveksler numre. Han husker ikke, hvem han talte med i de to selskaber. Det var en udlænding. Manden var ikke dansk. Han husker ikke, om det her er G2-virksomhed eller G1-virksomhed, han taler om. Det er længe siden, og de samarbejdede ikke længe. Han tænkte ikke, at det var fuskede folk, der udgav sig for at være alt muligt. Han mener, at han slog virksomhedernes CVR-numre op, og at der var ikke noget. Der var ingen klokker der ringede. Bag virksomhederne var personer, han mødte, og som han så andre tale med. Derfor tænkte han ikke, at der var noget galt.  

Han husker nok G1-virksomheds faktura af 30. april 2019 til H1. Den eksakte opgave, eller hvor den blev udført, husker han dog ikke. Det er længe siden. Han tænker, at opgaven blev leveret lidt før den dato, hvor fakturaen er sendt. Han kan ikke huske hvilken (red.fjernet.arbejdsype), der var tale om. Det var nok laminatparket, som er det mest almindelige.

Fakturaen af 31. juli 2019 fra G2-virksomhed til H1 husker han ikke. Det er bare en faktura som alle andre. Der er ikke noget ved den faktura, man bider mærke i. Da han modtog fakturaen, bed han ikke mærke i, at der stod: "!!! MEGET VIGTIG !!!". Han bed heller ikke mærke i det, der stod derefter. Han tænkte, at udstederen havde et system, hvor de kunne genkende betalingen. Han husker ikke, hvor ydelsen blev leveret. Det var forskellige steder til timeløn. "Leje af mandskab" dækker over (red.fjernet.arbejdsype). Det gælder også fakturaen fra den 31. august 2019.  

Han ved ikke, om han kan huske fakturaen af 31. august 2019 fra G2-virksomhed til H1. Han har betalt den. G2-virksomhed hjalp med at slibe nogle (red.fjernet.arbejdsype).  

Han husker ikke hvilke opgaver, han havde i virksomheden i juli og august 2019, men han kan gå tilbage i sin kalender og se hvilke adresser, han har været på. Arbejdet er udført.  

Han har betalt de tre fakturaer.  

Underleverandørerne havde selv deres eget udstyr. Han gav dem blot oplysninger om adresse, areal, opgaven og hvornår, den skulle være udført. Han aftalte en timepris med sine underleverandører. Hele (red.fjernet.arbejdsype)opgaven havde dog en fast pris.  

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst med 79.480 kr., samt at forhøje sagsøgers momstilsvar med 19.870 kr. i indkomståret 2019, som sket.

Baggrunden for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser er, at Skattestyrelsen har anset tre af sagsøgers fakturaer fra underleverandører for at være uden realitet.

Beløbene fremkommer således:

 

Sagsøger gør gældende, at der ikke er grundlag for at nægte sagsøger fradrag for selskabets udgifter til underleverandører med i alt 79.480 kr., samt momsmæssigt fradrag med i alt 19.870 kr. i indkomståret 2019.

 ... ...

Denne sag handler om, hvorvidt der er grundlag for at nægte fradrag for udgifter til fremmedarbejde. I den forbindelse er der i sagen enighed om, at sagsøger har afholdt udgifter til fremmedarbejde, og at dette er dokumenteret ved elektroniske overførsler.

Retten skal i denne sag tage stilling til, hvorvidt der foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne.

 ... ...

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der indrømmes fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er gået til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Det fremgår desuden af momsbekendtgørelsens § 57, hvilke betingelser, en faktura skal indeholde, nemlig:

1.     Udstedelsesdato (fakturadato)

2.     Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

3.     Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer

4.     Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse

5.     Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

6.     Den dato, hvor levering af varerne eller tjenesteydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato

Det følger endelig af momslovens § 37, at virksomheder kan fradrage moms for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

 ... ...

Henset til, at der i sagen er enighed om, at sagsøger har afholdt udgifter til fremmedarbejde, at sagsøger har dokumenteret betaling af fakturaerne ved elektroniske overførsler, er det efter sagsøgers opfattelse udgangspunktet, at de fremlagte fakturaer skal anses for at have realitet, og at der følgelig skal indrømmes fradrag for udgiften til underleverandører med 79.480 kr., og momsmæssigt fradrag med 19.870 kr., i indkomståret 2019.

Såfremt retten finder, at sagsøger har sandsynliggjort, at der er realitet bag de fremlagte underleverandørfakturaer, gør sagsøger derfor gældende, at sagsøgers skattepligtige indkomst vil være at nedsætte med 79.480 kr., og momstilsvar vil være at nedsætte med 19.870 kr., i indkomståret 2019, i overensstemmelse med sagsøgers nedlagte principale påstand herom.

Såfremt retten finder, at sagsøger kun i mindre grad har sandsynliggjort, at der er realitet bag de fremlagte underleverandørfakturaer, gør sagsøger gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på den nærmere skønsmæssige opgørelse af fradragenes størrelse.

 ... ...

Sagsøger gør gældende, at der ikke kan stilles krav om, at sagsøger udfører en form for kontrol, som hører under Skatteforvaltningens opgaver. Skattestyrelsens afgørelse er de facto udtryk for, at sagsøger skulle have udført en kontrol, som hører under skatteforvaltningen. Der må stilles krav om klar lovhjemmel, såfremt en sådan tilstand skal gøres gældende.

At de pågældende underleverandører er mistænkt for kædesvig, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære sagsøger for momsfradrag, jf. momslovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejdspartnerne.

Til støtte for sagsøgers betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09 Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at hvis en faktura over holder de formelle krav, er selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret.

Der er efter sagsøgers opfattelse ikke tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret.

Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04 Axel Kittel.

Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion, der var led i f.eks. momsvig.

Der er således intet i nærværende sag, der indikerer, at sagsøger vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkt for kædesvig.

Sagsforløbet illustrerer, at selv skattemyndighederne har haft udfordringer med underleverandørerne, og at det først er efter politiets efterforskning, at skattemyndighederne blev opmærksomme på underleverandørernes forhold. Det kan derfor heller ikke komme sagsøger til last, at underleverandørerne har haft held med at undgå skattemyndighederne.

Den blotte mistanke er desuden heller ikke tilstrækkeligt grundlag til at nægte fradrag for moms. Sagsøger gør yderligere gældende, at sagsøger har overholdt sin undersøgelsespligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers undersøgelsespligt opfylder Skattestyrelsens anbefalinger til, hvordan virksomheder forebygger kædesvig. Det gøres yderligere gældende, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumentere forhold, der vedrører selskabernes interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder.

Sagsøger har derfor ikke haft mulighed for at agere på anden vis og det skal særligt bemærkes, at skattemyndighederne ikke har kunnet påpege øvrige forhold, som sagsøger burde have iagttaget. Hvis sagsøger havde været i besiddelse af samme oplysninger som skattemyndighederne eller politiet, ville sagsøger agere anderledes og inddrage skattemyndighederne i sagen, hvilket er afspejlet i den måde, sagsøger har samarbejdet med SKAT på. En adfærd som er yderst atypisk blandt selskaber, der ønsker at svindle. Men det kan ikke komme sagsøger til last, at sagsøger ikke har været i besiddelse af samme oplysninger som skattemyndighederne og der er ikke hjemmel til at afkræve sagsøger dette.

Dette støttes ligeledes af praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13 Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af, hvornår et selskab har viden/burde vide og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:

"Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C- 285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26)."

Af præmis 46 fremgår:

"Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen."

Af præmis 50 fremgår:

"Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præ- mis 38-40)."

Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved, eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det ikke lægges til grund, at sagsøger vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig, særligt når Skattestyrelsen heller ikke være bevidst herom.

Der må således kræves tungtvejende bevis herfor, såfremt Skatteministeriet fastholder dette synspunkt. I den forbindelse bemærkes, at såvel oplysninger indhentet fra skat.dk og den omstændighed, at sagsøger fik de omtalte ydelser leveret, dokumenterer, at der var ikke tale om virksomheder, der fremstod som fiktive selskaber.

SKAT har ikke pr. dags dato fremlagt dokumentation for, at der var ydre omstændigheder vedrørende underleverandørerne, der på aftaletidspunktet var offentligt tilgængeligt for sagsøger, som gav anledning til, at sagsøger vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne begik moms- og skattesvig. Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM 2009.325) fremgår, at der gælder en skærpet bevisbyrde for, at ydelser er købt og betalt som anført i fakturaerne, såfremt der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Retten tillægger det stor vægt, at der er tale om væsentlig tvivl om fakturaernes realitet.

I nærværende sag er ydelsen leveret og betalt. Sagsøger kunne ikke, på baggrund af oplysninger indhentet fra offentlige tilgængelige oplysninger, konstatere, at underleverandørerne på tidspunkt for bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne, at skattemyndighederne mistænkte selskaberne for kædesvig.

 ... ...

Sagsøgte har i sagen fremlagt afhøringsrapporter og domme afsagt af

Københavns Byret vedrørende underleverandører G1-virksomhed og G2-virksomhed. De af sagsøgte fremlagte bilag er imidlertid anonymiserede

Sagsøger har opfordret sagsøgte til at fremlægge listen over de i den nævnte straffesag involverede selskaber, idet det efter sagsøgers opfattelse ved en gennemgang heraf vil kunne konstateres, at sagsøgers selskab ikke er en del af sagen, og at der ikke er udstedt fiktive fakturaer til sagsøger.

Sagsøgte har hertil oplyst, at det efter sagsøgtes opfattelse ikke er relevant, hvilke selskaber, der i straffesagen har modtaget fiktive fakturaer.

Sagsøger har dernæst opfordret sagsøgte til at oplyse, hvorvidt sagsøgers selskab fremgår af listen over de selskaber, som de i straffesagen dømte har tilstået at have udstedt fiktive fakturaer til. Denne opfordring har sagsøgte ikke ønsket at besvare.

Sagsøger gør gældende, at sagsøgtes manglende besvarelse af sagsøgers opfordringer skal tillægges sagsøgte processuel skadevirkning. …"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation

H1 opfylder ikke betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms på i 19.870 kr. i perioden 1. juli 2018 - 31. december 2019, jf. momslovens § 37. En række usædvanlige forhold vedrørende de hævdede underleverandører og de omhandlede fakturaer skærper H1’ bevisbyrde for, at fakturaerne, som hævdet, dækker over arbejdsydelser, som faktisk er blevet leveret af de hævdede underleverandører til brug for driften i H1. Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet (pkt. 3.2).

Af samme grund har H1 ikke godtgjort, at betingelserne fra skattemæssigt fradrag på 79.480 kr. i indkomståret 2019 er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6 a (pkt. 3.3).

Der er ikke grundlag for en hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen (pkt. 3.4.).

3.2 H1 har ikke ret til fradrag for købsmoms

H1 opfylder ikke betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms på 19.870 kr. i perioden 1. juli 2018 - 31. december 2019, jf. momslovens § 37, stk. 1, da H1 ikke har godtgjort, at de omtvistede fakturaer (bilag 5) reelt dækker over leverancer af arbejdsydelser fra de hævdede underleverandører til brug for driften i H1.

En momsregistreret virksomhed kan ved opgørelsen af sit momstilsvar fradrage indgående moms (købsmoms) for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens levering af momspligtige varer og ydelser, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. også UfR 2019.2102 H og EU-Domstolens praksis vedrørende fradragsordningen i momssystemdirektivet.

Domstolen har fastslået, at fradragsretten for moms efter momssystemdirektivets artikel 168 er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse, jf. bl.a. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 35 og 36, og dommen i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 31. Der opstår således ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. præmisserne i de nævnte domme.

Domstolen har endvidere fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt leveringen har fundet sted, jf. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 38.

Endelig har Domstolen fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 39, og at det i den forbindelse påhviler den pågældende at fremlægge objektive beviser for, at varerne eller tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af andre afgiftspligtige personer i et forudgående led, jf. dommen i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 35.

Det fremgår af momsbekendtgørelsen, at den momsregistrerede virksomhed til dokumentation af købsmomsen skal kunne fremlægge fakturaer, jf. § 82 i bekendtgørelse nr. 808/2015 (dagældende). Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere, at en faktura skal indeholde nogle nærmere angivne oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, jf. § 58, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 808/2015. Fakturakravene i momsbekendtgørelsen implementerer reglerne i momssystemdirektivets artikel 178 og 226.

Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, og at virksomheden dermed ikke reelt har anvendt f.eks. egne ansatte til at udføre det arbejde, som virksomheden har udført for sine kunder, jf. bl.a. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM.2019.332.ØLR, SKM2023.213.ØLR samt en lang række byretsdomme, f.eks. SKM2016.9.BR, SKM2017.210.BR, SKM2023.634.BR og SKM2024.95.BR.

Det er i den nævnte retspraksis fastslået, at den afgiftspligtige har bevisbyrden for, at der foreligger reelle leverancer fra tredjemand, og at beviskravet er skærpet, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at leverancerne har fundet sted. Sådanne usædvanlige omstændigheder kan f.eks. være, at fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede underleverandører ikke har afregnet SKAT og moms, at underleverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler vedrørende det hævdede samarbejde med underleverandørerne, og at der ikke foreligger timesedler eller anden lignende dokumentation, der kan understøtte, at de hævdede underleverandører faktisk har udført det omhandlede arbejde.

I den foreliggende sag foreligger der en række usædvanlige omstændigheder, jf. pkt. 3.2.1 nedenfor vedrørende de hævdede underleverandører og de hævdede samarbejder, som - i hvert fald samlet set - skaber en formodning for, at de omhandlede fakturaer … ikke dækker over reelle ydelser fra de hævdede underleverandører, og som dermed skærper H1 bevisbyrde for, at fakturaerne reelt dækker over ydelser leveret af de hævdede underleverandører,

G2-virksomhed og G1-virksomhed, til brug for driften i selskabet.

 3.2.1 Der foreligger usædvanlige omstændigheder

For det første har H1 - på trods af Skatteministeriets opfordringer A-D i svarskriftet s. 2 - ikke fremlagt nærmere dokumentation for det hævdede samarbejde mellem H1 og de hævdede underleverandører i form af aftaler, arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, korrespondance, betalingsdokumentation eller andet lignende materiale, som understøtter, at G1-virksomhed og G2-virksomhed faktisk har udført arbejde for H1.

Det gennemgående fravær af skriftligt materiale er påfaldende og udgør i sig selv et objektivt holdepunkt for, at der ikke er realitet bag de hævdede underleverandørforhold, og at G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke har udført de omtvistede arbejdsydelser. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, jf. nærmere herom nedenfor, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt G1-virksomhed og G2-virksomhed faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser.

For det andet har tre personer tilknyttet G2-virksomhed og G1-virksomhed i juni og juli 2020 tilstået og er blevet dømt for hvidvask - i regi af G1-virksomhed og G2-virksomhed - af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, i perioden fra den 28. januar 2019 til 20. december 2019 …, altså den samme periode, som de omhandlede fakturaer blev udstedt.

En af de dømte har om aktiviteten i G1-virksomhed forklaret til SØIK, at han "undrede sig også over at et rekrutteringsselskab som G1-virksomhed med den omsætning havde hjemme i en lejlighed på Y7-by"…. Den dømte blev desuden "adspurgt om der havde været en reel aktivitet i [et af de selskaber, G1-virksomhed og G2-virksomhed blev rullet over i] hvilket han bekræftede at der ikke havde været"…. En af de dømte har til Københavns Byret endvidere forklaret, at "han ved ikke om der var reel drift i de tre selskaber" …, mens en anden af de dømte har forklaret, at der blev lavet falske fakturaer i regi af G2-virksomhed ….

Det må på baggrund af de dømtes forklaringer til SØIK og over for Københavns Byret lægges til grund, at der ikke har været nogen reel virksomhedsaktivitet i G1-virksomhed og G2-virksomhed, og at de fakturaer, som blev udstedt af selskaberne til H1, er fiktive og således ikke dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser. Dommene og de dømtes forklaringer skærper i hvert fald i betydelig grad H1’s bevisbyrde for, at der er realitet bag de omhandlede fakturaer, og denne bevisbyrde har selskabet ikke løftet.

For det tredje er både G1-virksomhed og G2-virksomhed opløst efter konkurs ….

For det fjerde har G1-virksomhed ifølge Skattestyrelsen ikke angivet moms og blev nægtet registrering som arbejdsgiver, og G2-virksomhed har ikke angivet korrekt moms og har ’nulindberettet’ A-skat og AM-bidrag …

For det femte har hverken G1-virksomhed eller G2-virksomhed reageret på Skattestyrelsens henvendelser i forbindelse med, at styrelsen har rettet henvendelse til selskaberne i anledning af en kontrol af dem …

For det sjette opfylder fakturaerne ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Af de fremlagte fakturaer … fremgår det således generelt ikke, hvad der nærmere er blevet udført af arbejde, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdsopgaverne nærmere er udført. Fakturateksterne er således generiske så som "(red.fjernet.arbejdsype)" …, "Leje af mandskab juli" … og "Leje af mandskab august" …. Ingen af fakturaerne angiver en egentlig pris pr. enhed, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 7. Således er der på alle fakturaer anført, at "Antal" er 1, at enheden er "stk." (på nær fakturaen fra G1-virksomhed), og at "Stk. prisen" er den samme som den samlede pris ekskl. moms. Fakturaen udstedt af G1-virksomhed … angiver heller ikke en periode, det fakturerede arbejde skulle vedrøre. Det er derfor ikke på baggrund af fakturaerne muligt at kontrollere omfanget og arten af det leverede arbejde.

Endvidere fremgår øverst på fakturaerne fra G2-virksomhed …, at det er "MEGET VIGTIGT", at der ved betaling "KUN" anføres reference og ikke fakturanummer, til trods for, at det i bunden af fakturaerne er anført, at fakturanummeret skal anføres ved bankoverførsler. Tilsvarende fremgår øverst på fakturaen fra G1-virksomhed … "!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet "tekst til modtager" og INTET andet.", til trods for, at det i bunden af fakturaen er anført, at fakturanummeret skal anføres ved bankoverførsler.

3.2.2 H1 har ikke løftet bevisbyrden for, at G1-virksomhed og G2-virksomhed faktisk har leveret de hævdede ydelser

Ovennævnte usædvanlige forhold vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed skærper som nævnt H1’s bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne udstedt af G1-virksomhed og G2-virksomhed, i den forstand at fakturaerne dækker over reelle leverancer af ydelser fra underleverandørerne, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR.

Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet, og det er derfor med rette, at H1 som sket er blevet nægtet fradrag for købsmoms for de hævdede udgifter til underleverandører. Det er således ikke korrekt, når H1 i replikken, …, tredjesidste afsnit anfører, at bevisbyrden konkret ikke er skærpet, og at en skærpelse kræver noget "yderligere", som f.eks., at der afgives modstridende oplysninger.

Det forhold, at H1 måtte have overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, hvilket der ikke er fremlagt dokumentation for, godtgør ikke under de foreliggende usædvanlige omstændigheder, at der er sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til H1, jf. herved også f.eks. SKM2023.213.ØLR. I tilknytning hertil bemærkes følgende om brugen af så- kaldte "fakturafabrikker":

Ministeriet er ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, og det påhviler heller ikke ministeriet at føre bevis herfor. En ganske sandsynlig forklaring på omstændighederne i sagen er dog, at de omstridte fakturaer er udstedt af såkaldte "fakturafabrikker".

Om "fakturafabrikker" kan generelt bemærkes, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom det fakturerede arbejde aldrig er blevet udført, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft til at udføre arbejdet.

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som den gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden fra en anden virksomhed med et CVR-nr. i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling inklusive moms. Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bankoverførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne, tager et evt. skattemæssigt fradrag for den fakturerede udgift og trækker momsen fra - selvom ydelsen faktisk ikke er leveret.

Bagmanden bag fakturafabrikken afregner ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, evt. ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - evt. i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale den reelle arbejdskraft "sort".

Skatteministeriet er som nævnt ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, men der er meget, der taler for, at G1-virksomhed og G2-virksomhed er blevet brugt som sådanne fakturafabrikker til at udstede fiktive fakturaer.

Afslutningsvis giver H1’ argumentation (replikken, s. 8 f) Skatteministeriet anledning til at bemærke, at H1 ikke er blevet nægtet fradrag med den begrundelse, at selskabet vidste eller burde have vidst, at der var tale om svigagtige transaktioner fra underleverandørernes side. Sagen angår således ikke, at selskabet enten vidste eller burde have vidst, at de hævdede underleverandører ikke afregnede moms mv., og den af selskabet påberåbte praksis fra Domstolen herom (sag C-131/13, Schoenimport, og sag C-439/04, Axel Kittel) er derfor ikke relevant for sagen.

H1 er derimod nægtet fradrag med den begrundelse, at selskabet ikke har godtgjort, at de omtvistede fakturaer udstedt af G1-virksomhed og G2-virksomhed, dækker over reelle leveringer fra disse selskaber, hvilket som nævnt er en grundlæggende betingelse for fradrag. Som det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C114/22, W. sp. z o.o., angår selskabets viden eller burde-viden om underleverandørernes skatte- og afgiftsmæssige forhold et spørgsmål om nægtelse af fradragsret på grund af svig eller misbrug, jf. dommens p. 40 ff., hvilket er et andet spørgsmål end nægtelse af fradragsret på grund af, at der ikke er ført bevis for, at der faktisk er sket levering af de hævdede ydelser, jf. dommens p. 33 ff.

3.3 H1 har ikke ret til fradrag for driftsomkostninger

Det er en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. UfR 2017.2960 H.

Driftsomkostningsbegrebet stiller blandt andet krav om, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og indkomsterhvervelsen.

Det er dermed en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, og at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, dvs. i dette tilfælde H1, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H og UfR 2007.1905 H. Endvidere følger det af fast retspraksis, at bevisbyrden skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt de hævdede fradragsberettigede udgifter, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H, SKM2009.325.ØLR og SKM2023.419.BR.

H1 har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde, jf. pkt. 3.2 ovenfor, og det er derfor med rette, at selskabet er blevet nægtet skattemæssigt fradrag for udgifter til de hævdede leverede ydelser fra G1-virksomhed og G2-virksomhed.

3.4 Der er ikke grundlag for en hjemvisning af sagen

H1 har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet bestrider, at der er grundlag for at hjemvise skatteansættelserne af indkomståret 2018 og 2019 eller momstilsvaret for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2019 til Skattestyrelsen, da H1 ikke har påvist, at der er begået fejl af Skattestyrelsen, samt da der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde en hjemvisning. Der foreligger i øvrigt ikke andre omstændigheder, der kan medføre, at der skal ske hjemvisning.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger driver virksomhed med udførelse af (red.fjernet.opgave) m.v.  

De omhandlede tre fakturaer, der er udstedt til sagsøger i perioden fra den 30. april 2019 til den 31. august 2019 af henholdsvis G1-virksomhed og G2-virksomhed, fremstår ens i udseende og indeholder alene beskrivelserne "(red.fjernet.arbejdsype)", "leje af mandskab - Juli" eller "leje af mandskab - August", uden at den leverede ydelse i form af f.eks. stedet for arbejdets udførelse, mængden af de anvendte timer, den aftalte timepris osv. er nærmere angivet. I fakturaerne fra både G1-virksomhed og G2-virksomhed er det angivet, at det i den pågældende faktura anførte beløb skal betales til (red.fjernet.bankoplysninger). I to af fakturaerne anføres det, at den pågældende konto føres i F2-bank; i en af fakturaerne er det anført, at den pågældende konto føres i F3-bank.  

Efter det oplyste lægger retten til grund, at hverken G1-virksomhed eller G2-virksomhed i den periode, hvor fakturaerne blev udstedt, var registreret med ansatte.  

Retten lægger efter det oplyste endvidere til grund, at G1-virksomhed i perioden fra den 28. januar 2019 til den 23. september 2019 modtog og videresendte over 100.000.000 kr. via betalingsplatformen G4-virksomhed, og at flere personer bl.a. som følge heraf er fundet skyldige i hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1. Det lægges endvidere til grund, at en eller flere personer er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, vedrørende overførsler på mere end i alt 100.000.000 kr. til og fra G2-virksomhed, og at flere personer er sigtet for skatte- og momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, stk. 1, ved bl.a. at foranledige, at der i perioden far den 19. juni 2019 til den 20. december 2019 via G2-virksomhed blev udstedt fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til nogle nærmere bestemte virksomheder.  

G1-virksomhed blev taget under konkursbehandling den 23. september 2019, og G2-virksomhed blev taget under konkursbehandling den 19. januar 2021.  

Retten til skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a), at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.   

Der kan alene opnås fradrag for en driftsomkostning, der rent faktisk er afholdt, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Beviskravet skærpes i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt den udgift, der ønskes fradrag for, jf. herved U 2004.1516 H.  

Retten finder ikke, at sagsøger under de ovenfor anførte omstændigheder har løftet bevisbyrden for, at der er sket reel levering af de ydelser, der fremgår af de omhandlede tre fakturaer. Retten har herved lagt vægt på, at der hverken er fremlagt nærmere dokumentation for det hævdede samarbejde med de omhandlede underleverandører, herunder i form af samarbejdsaftaler, arbejdssedler, timesedler, korrespondance eller andet lignende materiale, der understøtter, at underleverandørerne rent faktisk har udført arbejde for selskabet, ligesom selskabets direktør under sin forklaring for retten ikke har kunnet redegøre nærmere for grundlaget og genstanden for det hævdede samarbejde. Retten har endvidere lagt vægt på, at de pågældende fakturaer under de ovenfor nævnte omstændigheder fremstår som fiktive eller falske, at flere personer er blevet dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed i relation til G1-virksomhed, og at flere personer er sigtet for henholdsvis hvidvask i relation til G2-virksomhed og udstedelse af fiktive fakturaer fra G2-virksomhed i den periode, de i nærværende sag omhandlede tre fakturaer er udstedt i.  

Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede fakturaer kan danne grundlag for skattemæssigt fradrag. Det forhold, at sagsøger måtte have overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til andet resultat.  

Retten til fradrag af købsmoms  

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret, som indgående moms kan fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.  

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1. litra a), hvoraf fremgår, at den afgiftspligtige person i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, har ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Det fremgår af EU-domstolens praksis vedrørende fortolkning af momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, stk. 1. litra a), jf. bl.a. dommen i sag C114/22 W. sp. Z.o.o., præmis 31, at retten til fradrag principielt er betinget af, at der føres bevis for den faktiske gennemførelse af transaktionen, og at der således ikke opstår ret til fradrag, når den faktiske gennemførelse af leveringen af varen eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted.  

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 58 angivne oplysninger.

Det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for at opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt. Bevisbyrden skærpes efter praksis i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til faktureringen fra og samhandlen med underleverandøren.  

Af de ovenfor anførte grunde, og da de tre omhandlede fakturaer ikke findes at opfylde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet, finder retten, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket reel levering af de af fakturaerne omfattede ydelser.  

Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag. Det forhold, at sagsøger måtte have overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til andet resultat.  

Konklusion

Henset til det ovenfor anførte, og da sagsøger ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne forhold, der kan begrunde en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, vil sagsøgte være at frifinde.  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Retten har herved taget højde for sagens omfang og kompleksitet, samt for at hovedforhandlingen blev gennemført på en halv retsdag. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.        

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.