Parter
A
(v/advokat Kirsten Bordinggaard)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tony Sabbah)
Denne afgørelse er truffet af dommer Cecilie Boel Winther.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 17. september 2021.
Sagen angår, om Skatteministeriet kan nedlægge ny påstand om hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen til ansættelse af A’s skattemæssige indkomst for indkomstårene 2015-2017, som ministeriet agter at nedlægge, hvis det får medhold i, at påstanden kan nedlægges.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 hjemvises til Skattestyrelsen.
A har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
A blev registreret som indrejst fra Y1-land til Danmark den 2. september 2014 med adresse på Y2-adresse.
Den 10. juni 2015 afholdt SKAT uanmeldt kontrolbesøg på en byggeplads i Y3-by, hvor arbejdere, der efter det oplyste var ansat i virksomheden G1-virksomhed, blev antruffet. SKAT besluttede på baggrund af kontrolbesøget at undersøge indehaveren, A’s, og virksomhedens skattemæssige forhold nærmere.
Ved brev af 11. september 2015 anmodede SKAT selskabet G1-virksomhed i Y1-land om at fremsende den nedenfor nævnte information til brug for skattekontrollen. Brevet blev også sendt til A’s mailadresse.
"…
To confirm that the tax aspects in this context is correct for you, your employees and the Danish company, please submit the following material.
• Copy of your contract, cooperative agreement or similar with the Danish builder. Furthermore, please state the agreed price in the material.
• Documentation that you have a valid VAT number in Y1-land.
In addition, please answer the following questions:
• Does the company have a permanent establishment in Denmark? For example an office or a workshop. If yes, what is the address?
• Who supplies the following for Your work at locations in Denmark:
a) Labour
b) Materials
c) Major machines
d) Hand Tools
e) Scaffolding
• Who instructs your employees in the daily work at the address Y4-adresse?
• Who approves your finished work in this address?
• Do you issue a written guarantee of the quality of work? …"
A svarede skattekonsulent i SKAT, NS, i en mail af 8. oktober 2015 vedhæftet en underleverandøraftale af 8. maj 2015 og et registreringsbevis for selskabet på Y1-land. Af mailen fremgår følgende:
"…
Dear mister NS I get your letter and regard to what you wright to me,i inform you the fact I don´t get a permanent estabilshement in Denmark. The work,materials,major machines,hand tools and scaffholding they are supplie by the G2-virksomhed and also they instructing as about the work we do and also they approve the finished work. We don´t issue a written guarantee of the work. The RUT nr is (red.fjernet.nummer).I send to you the copy of the subcontract between G1-virksomhed and G2-virksomhed and the copy of the company registration from Y1-land. Your sincerely A,manager of the company …"
I et brev af 17. juni 2016 skrev SKAT til A, at SKAT behandlede hans skatteansættelse for 2015 og skattepligtsforholdene omkring G1-virksomhed. Af brevet fremgår blandet andet:
"…
SKAT har brug for oplysninger fra dig
Vi behandler din skatteansættelse for 2015, og skattepligtsforholdene omkring "G1-virksomhed", fordi du er bosiddende i Danmark, og driver en virksomhed, som er registreret i Y1-land. I den forbindelse skal det undersøges, hvorvidt virksomhedens resultat skal beskattes i Danmark, og hvorvidt virksomheden skal betragtes som et selskab efter danske regler eller en personlig ejet virksomhed.
For at vi kan behandle opgørelsen af din SKAT, og af din virksomheds moms og A-skat for 2015 har vi indledningsvis brug for følgende oplysninger:
• Skattemæssigt regnskab for virksomheden "G1-virksomhed".
• Vedtægterne for "G1-virksomhed".
• Dokumentation for hvem der sidder i bestyrelsen i "G1-virksomhed".
• Dokumentation for hvem der har ledelsesansvaret i "G1-virksomhed".
• Såfremt du selv er lønansat i virksomheden, bedes du indsende kopi af ansættelseskontrakten og samtlige lønsedler siden virksomhedens start.
• Såfremt du ikke modtager løn fra virksomheden, bedes du redegøre for hvorledes du trækker penge ud af virksomheden. Herunder oplysninger om hvor meget du beløbsmæssigt har modtaget.
• Dokumentation for indkomst oppebåret fra Y1-land eller et andet udland. Endvidere bedes du vedlægge dokumentation for hvor meget der er betalt i skat af denne indkomst.
• En opgørelse over dit privatforbrug i hovedposter.
• Kopi af huslejekontrakten.
• En redegørelse for forhold som skal indgå i vurderingen af privatforbruget.
• Såfremt du ikke opholder dig i Danmark hele tiden, bedes du lave en oversigt over hvilke dage du er i Danmark, og hvilke du er i udlandet. Hvis du opholder dig i udlandet, skal du oplyse hvad du laver der. Er det arbejde eller ferie mv.?
• Du er registreret med bopæl i Danmark siden d. 2/9 2014. Såfremt du ikke har været her hele tiden siden den dato, bedes du dokumentere dette.
Du har tidligere indsendt kopi af en kontrakt indgået med G2-virksomhed. Det er efterfølgende blevet oplyst, at dette ikke er den gældende kontrakt, hvorfor SKAT har fået udleveret en kopi af den nye væsentligt afvigende kontrakt. Af kontrakten fremgår det bl.a., at der ikke sker en månedlig afregning mellem parterne. I den forbindelse bedes du derfor indsende følgende:
• Kopi af samtlige a’conto fakturaer du har udstedt til G2-virksomhed.
• Redegørelse for hvornår arbejdet i henhold til kontrakten forventes afsluttet, og hvornår en endelig faktura kan udstedes.
• Redegørelse samt dokumentation for hvordan du finansierer de ansattes månedlige lønudbetalinger.
• Kopi af kontrakt og faktura i forbindelse med virksomhedens arbejde udført på byggepladsen Y5-adresse.
• Såfremt der ikke er udfærdiget en skriftlig kontrakt, bedes du på anden måde dokumentere, hvad den aftalte pris er sat til.
…"
SKAT anmodede ved brev af 28. oktober 2016 A om oplysninger til brug for behandlingen af skatteopgørelsen for 2016. Af brevet fremgår:
"…
SKAT har brug for oplysninger fra dig
For at vi kan behandle opgørelsen af din virksomheds moms og A-skat for 2016, har vi brug for følgende:
Vedr. moms
• Opgjorte momsangivelser for 1., 2. og 3. kvartal 2016.
• Momsregnskab med tilhørende kontospecifikationer, bogføringsjournaler mv. for ovennævnte periode.
• Samtlige indtægt- og udgiftsbilag for ovennævnte periode.
• Samtlige kontrakter for arbejde, som virksomheden skal eller har udført.
• Kontospecifikationer fra banken hvor virksomhedens indtægter fremgår.
Vedr. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
• Opgjorte angivelser af udbetalt løn og indeholdt skat og bidrag for perioderne januar-september 2016 inkl.
• Lønregnskab over samtlige ansatte med tilhørende kontospecifikationer, bogføringsjournaler mv. for ovennævnte periode.
• Samtlige ansættelseskontrakter for virksomhedens ansatte.
• Dokumentation for hvornår og hvordan lønnen udbetales til de ansatte.
Vi behandler din opgørelse, fordi det er SKAT opfattelse, at din virksomhed G1-virksomhed skal betragtes som en dansk personligt drevet virksomhed, og derfor skal afregne moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter den danske lovgivning.
…"
I SKATs sagsnotat for 2016 er om baggrunden for opstart af sagen vedrørende A’s skatteansættelse for indkomståret 2016 anført, at det var som opfølgning af sagsbehandlingen for indkomståret 2015. Det fremgår, at der ikke blev modtaget noget materiale i anledning af SKATs anmodning om oplysninger fra A, idet der dog blev modtaget indsigelse mod forslaget til skatteansættelsen fra A’s repræsentant, advokat NP.
Den 6. december 2016 traf SKAT afgørelse om ændring af A’s moms, A-skat, AM-bidrag og skat for indkomståret 2015. Det fremgår af SKATs bemærkninger og begrundelse blandt andet, at det var konstateret, at A ikke havde selvangivet nogen former for indtægt for indkomståret 2015. Det fremgår endvidere, at A ikke havde indsendt det udbedte materiale, hvorfor SKAT ændrede hans indkomstforhold efter et skøn.
Ved brev af 20. februar 2018 til A anmodede SKAT om oplysninger til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2017.
"…
SKAT har brug for oplysninger fra dig
For at vi kan behandle opgørelsen af din skat, og af din virksomheds moms og A-skat for 2017, har vi brug for følgende oplysninger
Vedrørende moms
• Momsregnskab for 1., 2. og 3. kvartal 2017, herunder kontospecifikationer og bogføringsjournaler.
• Samtlige købs- og salgsbilag for 2017.
• Samtlige kontrakter for arbejde, som virksomheden skal eller har udført i 2017.
• Kontospecifikationer fra banken, hvor virksomhedens indtægter og udgifter fremgår for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.
Vedrørende A-skat og am-bidrag
• Opgjorte selvangivelser af udbetalt løn og indeholdt skat og bidrag for perioderne januar til og med december 2017.
• Lønregnskab over samtlige ansatte med tilhørende kontospecifikationer, bogføringsjournaler mv. for ovennævnte periode.
• Samtlige ansættelseskontrakter for virksomhedens ansatte.
• Dokumentation for hvornår og hvordan lønnen udbetales til de ansatte.
Vedrørende personlig indkomst
• Redegørelse for indkomst oppebåret i Danmark eller udlandet i 2017.
• En opgørelse over dit privatforbrug i hovedposter.
• En redegørelse for, hvordan du finansierer dit daglige forbrug.
Vi behandler din opgørelse, fordi det er SKAT opfattelse, at din virksomhed G1-virksomhed skal betragtes som en dansk personligt drevet virksomhed, og derfor skal afregne moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter den danske lovgivning.
…"
Ved afgørelser af 3. februar 2017 og 31. august 2018 traf SKAT afgørelser om at ændre A’s moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2016 og 2017, således at A skulle betale for lidt angivet og betalt moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
A klagede over SKATs afgørelser til Skatteankenævn Hovedstaden Syd.
Ved afgørelse af 17. juni 2021 stadfæstede Skatteankenævn Hovedstaden Syd SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2015. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår følgende:
"…
SKAT har ved skatteberegningen for indkomståret 2015 fundet, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at klageren drev selvstændig virksomhed.
SKAT har skønsmæssigt ansat virksomhedens overskud til 136.800 kr., ansat anden personlig indkomst til 68.400 kr., ansat for lidt angivet og betalt momstilsvar til 543.400 kr., ansat for lidt angivet og betalt arbejdsmarkedsbidrag til 162.944 kr. og ansat for lidt angivet og betalt A-skat til 1.030.621 kr.
Skatteankenævn Hovedstaden Syd stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren blev den 2. september 2014 i Folkeregistret registreret som indrejst fra Y1-land til Danmark med adressen Y2-adresse.
Selskabet G1-virksomhed blev den 24. april 2015 oprettet som et selskab med begrænset ansvar i Y1-land.
Det fremgår af SKAT's (nu Skattestyrelsens) afgørelse, at selskabet er registreret som beliggende på klagerens tidligere bopælsadresse i Y1-land, og at selskabet er registreret under hovedbranchen:
(red.fjernet.hovedbranche) - opførelse af boliger og erhvervsejendomme. Selskabets hjemsted er i registreringen anført som "(red.fjernet.registrering)".
Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet i henhold til certifikat fra Y1-land fra april 2015 er registreret officielt, og at det er en anerkendt Y1-land selskabsform uden personlig hæftelse.
Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at det af selskabsregistreringen i Y1-land fremgår, at selskabets hovedejer og administrator/direktør er MG, og at klageren hverken sidder i selskabets ledelse, bestyrelse eller tilsvarende.
Det fremgår af SKAT's afgørelse, at selskabet G1-virksomhed er registreret i Register for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) med registreringsnummer (red.fjernet.registreringsnummer). Selskabet G1-virksomhed er ikke registreret hos Erhvervsstyrelsen med et CVR-nr.
Klageren selvangav ikke en indkomst for indkomståret 2015.
SKAT ansatte skønsmæssigt for indkomståret 2015 virksomhedens overskud til 136.800 kr., anden personlig indkomst til 68.400 kr., for lidt angivet og betalt momstilsvar til 543.400 kr., for lidt angivet og betalt AM-bidrag til 162.944 kr. og for lidt angivet og betalt A-skat 1.030.621 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har fundet, at klageren i indkomståret 2015 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at virksomheden G1-virksomhed blev drevet af klageren som en selvstændig virksomhed.
SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse og bl.a. anført følgende: "SKATs ændringer
SKAT
| Skønnet overskud af virksomhed | | 136.800 kr. |
| Skønnet anden personlig indkomst | | 68.400 kr. |
For nærmere specifikation og begrundelse se da brevets afsnit 1.
Moms
For lidt angivet og betalt momstilsvar 543.400 kr.
For nærmere specifikation og begrundelse se da brevets afsnit 2.
| AM-bidrag og A-skat | | |
| For lidt angivet og betalt AM-bidrag | | 162.944 kr. |
| For lidt angivet og betalt A-skat | | 1.030.621 kr. |
For nærmere specifikation og begrundelse se da brevets afsnit 3.
Grundlaget for de virksomhedsrelaterede ændringer er opgjort således:
Ved skønnet af grundlaget for indkomstårets samlede momstilsvar, er der lagt vægt på, at dette skal levne plads til et resultat, der kan indeholde lønudgifter til de ansatte og et skattepligtigt overskud til dig.
Dette betyder, at skønnet af det samlede momstilsvar kan opgøres til:
Ansat overskud 136.800 kr.
Ansat lønudgifter 2.036.800 kr.
Grundlag 2.173.600 kr.
Momstilsvaret udgør 25 % heraf 543.400 kr.
Herefter kan resultatopgørelsen opgøres således:
Omsætning inkl. moms 2.860.000
Heraf salgsmoms 572.000 2.288.000
(bilag 2) ----------------------------------
Udgifter inkl. moms 143.000
Heraf købsmoms 28.600 114.400
(bilag 2) -------------------------------------------------------
Lønudgifter (bilag 4) 2.036.800
---------------------------------------------------------------------------------------------
Overskud til beskatning (bilag 1) 136.800
---------------------------------------------------------------------------------------------
I de følgende afsnit og vedlagte bilag vil du se den nærmere sammenhæng mellem resultatopgørelsens poster og de foreslåede ændringsbeløb. Du vil kunne se, hvorledes kravene er fordelt på de enkelte afregningsperioder.
Beskrivelse af virksomheden
Virksomheden hedder G1-virksomhed, og er registreret i Y1-land.
Virksomheden er blevet registreret i Y1-land d. 24. april 2015 med unikt registreringsnummer (red.fjernet.registreringsnummer1).
Registreringen er sket under hovedbranchen: (red.fjernet.hovedbranche) - opførelse af boliger og erhvervsejendomme.
Hjemsted for virksomheden er anført med "(red.fjernet.registrering).
Virksomheden er oprettet i Y1-land som et selskab med begrænset ansvar - (red.fjernet.fremmedsprog) (SRL).
Et Y1-land selskab med begrænset ansvar (SRL) er den mest populære foreningsform i Y1-land, og er foretrukket af de fleste udenlandske investorer i Y1-land. Den mindste delte kapital er 200 (red.fjernet.valuta), svarende til ca. 335 dkk.
Kapitalen på 200 (red.fjernet.valuta) kan fordeles på aktier med en pålydende værdi på mindst 10 (red.fjernet.valuta) pr. styk.
Virksomheden kan have en eneaktionær, men en fysisk person kan kun være eneaktionær i et selskab med begrænset ansvar (SRL).
Virksomheden kan være grundlagt af mindst en partner, og ikke mere end 50 partnere. Disse aktionærer/partnere må omfatte enkeltpersoner og/eller virksomheder. Hvis en fysisk person har til hensigt at danne flere virksomheder, er det nødvendigt, at mindst en aktie er ejet af en anden fysisk person eller juridisk enhed.
Et selskab med begrænset ansvar må ikke have et andet selskab med begrænset ansvar som eneaktionær, som igen ejes af en eneaktionær.
Aktierne i et selskab med begrænset ansvar (SRL) kan efter Y1-land lovgivning ikke anvendes til sikkerhedsstillelse ved lånoptagelse eller andre banktransaktioner.
Endvidere er aktierne ikke frit omsættelige, hvorfor denne selskabsform mere eller mindre betragtes som personlig drevne virksomheder i andre lande.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. SKAT
1.1. De faktiske forhold
Virksomheden G1-virksomhed blev oprettet som et selskab med begrænset ansvar i Y1-land d. 24/4 2015.
Virksomheden er registreret som beliggende på indehaverens tidligere bopælsadresse i Y1-land.
Virksomheden er registreret i Register for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) under nummeret (red.fjernet.registreringsnummer). Der foretages løbende indberetning til registret om de ansattes tilstedeværelse i Danmark.
Virksomheden blev mødt ved et kontrolbesøg af byggepladsen på adressen Y6-adresse Y3-by, d. 10/6 2015.
Ved besøget blev det oplyst, at virksomheden var underleverandør til entreprenøren G2-virksomhed, cvr. ...11.
Efterfølgende er kontrakten mellem virksomheden og entreprenøren G2-virksomhed indkaldt fra begge parter. SKAT modtog på denne baggrund to forskellige kontrakter. Begge kontrakter vedrørte byggeriet i Y6-adresse.
Kontrakterne er indgået henholdsvis d. 8/5 og 10/5 2015.
Entreprenøren G2-virksomhed har oplyst, at A er på byggepladsen hver dag.
Arbejdstilsynet har oplyst, at de har truffet virksomheden og indehaveren d. 18/3 2016 i gang med at udføre arbejde på en privat bolig beliggende Y5-adresse. Dette er bolig for indehaveren af Entreprenørvirksomheden G2-virksomhed.
Indehaveren A er tilflyttet Danmark, og blevet tilmeldt adressen Y2-adresse i folkeregistret pr. (red.fjernet.dato).
Han er registreret som fuld skattepligt til Danmark fra d. (red.fjernet.dato), hvor han tager bopæl i landet.
Der er ikke selvangivet nogen former for indkomst i indkomstårene 2014 og 2015.
1.2. SKATs bemærkninger og begrundelse
Ifølge oplysninger hentet i folkeregistret har du taget bopæl her i landet pr. (red.fjernet.dato).
Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Det betyder, at personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4.
Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave.
Den udenlandske indtægt kan også være undergivet beskatning i udlandet. Det kan medføre dobbeltbeskatning. Nedslag for betalte skatter i udlandet afhænger af indkomstarten, og om der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, indkomsten stammer fra.
Det er konstateret, at du ikke har selvangivet nogen former for indtægt for indkomståret 2015. Din årsopgørelse er derfor baseret udelukkende på de kontroloplysninger, som SKAT har modtaget fra pengeinstitutter mv.
Da du har bopæl her i landet, og du driver en virksomhed, er det SKATs opfattelse, at du mangler at selvangive en form for indtægt.
For at SKAT har mulighed for at kontrollere indkomstansættelsen og subjektiv skattepligt til Danmark, har de erhvervsdrivende, fysiske eller juridiske skattepligtige personer pligt til at sende bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for selvangivelsen, og oplyse om andre forhold af betydning for indkomstansættelsen og skattepligten, når SKAT anmoder om det.
På dette grundlag har SKAT indkaldt forskelligt materiale, herunder virksomhedens regnskabsmateriale. Hensigten var at undersøge, hvorvidt din virksomhed skulle betragtes som et selskab eller enkeltmandsvirksomhed efter danske regler. Endvidere ønskede SKAT at klarlægge dine indkomstforhold.
Da du ikke har indsendt det udbedte materiale, agter SKAT at opgøre dine indkomstforhold efter et skøn. Den formelle hjemmel for en skønsmæssig ansættelse, fordi oplysningspligten ikke er opfyldt, følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. lovens § 6, stk. 6, jf. stk. 1-2.
Ved skønnet er følgende forhold taget i betragtning:
Du opretter et selskab i Y1-land lige omkring samme tidspunkt, som kontrakten med entreprenøren G2-virksomhed bliver indgået. Selskabet er registreret på din tidligere Y1-lande bopælsadresse. Det er SKATs opfattelse, at du laver denne konstruktion i et forsøg på at flytte beskatningen til Y1-land og undgå dansk beskatning.
Da du er bosiddende i Danmark, og ifølge entreprenøren, er til stede på byggepladsen hver dag, er det SKATs opfattelse, at du reelt driver virksomheden fra din bopæl her i landet. Endvidere foreligger der ingen oplysninger om en reel virksomhedsaktivitet i Y1-land. Din virksomhed bliver derfor betragtet som værende dansk.
Hvorvidt virksomheden skal betragtes som et selskab eller en personlig drevet virksomhed efter danske regler, er der henset til følgende Y1-lande regler:
En fysisk person kan kun være eneaktionær i et selskab med begrænset ansvar (SRL).
| | Virksomheden kan ikke have mere end 50 partnere/aktionærer. |
| | Hvis en fysisk person har til hensigt at danne flere virksomheder, er det nødvendigt, at mindst en aktie er ejet af en anden fysisk person eller juridisk enhed. |
| | Et selskab med begrænset ansvar må ikke have et andet selskab med begrænset ansvar som eneaktionær, som igen ejes af en eneaktionær. |
| | Aktierne i et selskab med begrænset ansvar (SRL) kan ikke anvendes til sikkerhedsstillelse ved lånoptagelse eller andre banktransaktioner. |
| | Aktierne er ikke frit omsættelige. |
Når man sammenholder betingelserne for denne type virksomhed med den danske lovgivning, kan der efter danske regler ikke være tale om et selskab med begrænset ansvar, da:
| | Der er begrænsning på antallet af selskaber en fysisk person kan være eneaktionær af. |
| | Der er få deltagere. Dansk ret foreskriver ikke et maksimalt antal personer, som kan være aktionær i et selskab med begrænset ansvar. |
| | Selskabsformen kan ikke indgå i en almindelig dansk holdingkonstruktion med en eneaktionær, et holdingselskab og et driftsselskab. |
| | Man efter dansk ret kan både overdrage aktierne/anparterne til eje og til pant. Endvidere kan erhververen opnå beskyttelse mod overdragerens kreditorer ved at iværksætte den relevante sikringsakt. |
| | Dansk lovgivning foreskriver af aktier og anparter som udgangspunkt er frit omsættelige. Dog kan der fastsættes begrænsninger af omsætteligheden i vedtægterne. |
Da du ikke har indsendt det udbedte selskabsretlige materiale, har SKAT vurderet virksomhedens status på det foreliggende grundlag.
Skatteretligt betragtes selskabet ikke som et selvstændigt skattesubjekt. Derfor beskattes virksomhedens overskud og underskud hos dig som indehaver.
Når beskatningen sker hos den enkelte deltager og ikke hos selskabet, kaldes det transparens (gennemsigtighed). En skattemæssigt transparent enhed er en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke er et selvstændigt skattesubjekt.
Indkomstopgørelsen sker i øvrigt hos dig som personlig indehaver efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder om fradrag for driftsomkostninger og driftstab.
Ifølge den foreliggende kontrakt stiller virksomheden udelukkende med arbejdskraft, og entreprenøren har oplyst, at du er på byggepladsen hver dag. På dette grundlag er det SKATs opfattelse, at dit overskud er baseret på timebasis.
Der er derfor taget udgangspunkt i følgende antal arbejdsdage:
(…)
Ved vurderingen af antal arbejdstimer og timeløn, er der taget udgangspunkt i forholdene omkring dine ansatte, hvorfor den daglige arbejdstid sættes til 8 timer og timelønnen til 100 kr., jf. begrundelsen vedr. de lønsatte i afsnit 3.4.
Da virksomheden først er registreret i slutningen af april, og den kontrakt du har indsendt, er underskrevet i maj 2015, er overskuddet opgjort for perioden 1/5 - 31/12 2015.
Det skønnede overskud er opgjort til 136.800 kr. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, litra a.
Beregningen og specifikationen på de enkelte måneder fremgår af bilag 1.
Skønnet er foretaget i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Ved skønnet er der taget hensyn til udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Disse kaldes driftsudgifter og kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6.
Udgifterne er skønnet til 5 % af omsætningen, da det er SKATs opfattelse, at der kun er tale om småfornødenheder, da virksomheden ikke selv afholder udgiften til værktøj og materialer mv. Udgifterne er beskrevet nærmere under punkt 2. Moms og fremgår af talmæssig opgørelse i bilag 2.
Anden personlig indkomst:
Da virksomheden er drevet fra og med maj 2015, er der indkomster der relaterer sig til månederne januar - april 2015.
Da du som tidligere nævnt ikke har selvangivet nogen indkomst, eller oplyst om andre forhold der skal tages i betragtning ved vurderingen af den skattepligtige indkomst, er denne periodes indkomstforhold også skønsmæssigt ansat.
For at indkomstforholdene for denne periode kan udgøre et niveau tilsvarende perioden, hvor du oppebærer overskud af selvstændig virksomhed, har SKAT anvendt et månedligt gennemsnit af overskuddet.
Den månedlige indkomst udgør: 136.800 kr. / 8 mdr. = 17.100 kr.
Beløbet kan ikke direkte henføres til en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvorfor det kategoriseres som en indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.
Den skønnede anden personlige indkomst er opgjort til 68.400 kr. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, litra a.
Beregningen og specifikationen på de enkelte måneder fremgår af bilag 1.
Skønnet er foretaget i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3.
1.3. SKATs bemærkninger efter indsigelse
Det er vores opfattelse, at I ikke har indsendt oplysninger, der kan begrunde en ændring af det tidligere fremsendte forslag.
Selskabsformen er godkendt og derfor registreret i Y1-land. Dette begrunder dog ikke, at SKAT som den danske skattemyndighed, skal se på sagskomplekset, og vurdere hvad der reelt foregår efter de danske regler.
Du har fremført, at det fremgår af selskabsregistreringen i Y1-land, at hovedejer og administrator/direktør er MG. Endvidere hævder du hverken at sidde i selskabets ledelse, bestyrelse eller tilsvarende.
Dette ændrer ikke på opfattelse, at det er din virksomhed, og den drives som en selvstændig virksomhed. Her er der henset til, at du i mail har tilkendegivet overfor SKAT, at det er din virksomhed, og du underskriver med "manager of the company".
Endvidere er der henset til, at SKAT ved et kontrolbesøg d. 10/6 2015 har mødt virksomhedens ansatte, som oplyser, at du er deres arbejdsgiver.
Ligeledes har Arbejdstilsynet oplyst, at de har mødt virksomheden på et kontrolbesøg d. 18/3 2016. Her talte de i telefon med dig, hvor du præsenterer dig som indehaveren af virksomheden.
2. Moms
2.1. De faktiske forhold
(…)
Virksomheden er ikke registreret med et dansk cvr-nr. Der bliver hverken angivet og betalt moms, eller indeholdt AM-bidrag og A-skat.
(…)
2.2. SKATs bemærkninger og begrundelse
Som det fremgår af brevets afsnit 1.4. er det SKAT opfattelse, at du driver en dansk selvstændig erhvervsvirksomhed indenfor byggebranchen.
Da virksomheden foretager erhvervsmæssige leveringer af ydelser her i Danmark, er denne afgiftspligtig efter momslovens regler, jf. momslovens § 1.
Virksomheden anses i momslovens forstand at være en afgiftspligtig person, da der som det afgørende element drives selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. En afgiftspligtig person kan være enhver form for virksomhedsdannelse, eksempelvis et selskab eller en selvstændig næringsdrivende.
Endvidere foreskriver momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser. Dette betyder, at du som selvstændig erhvervsdrivende har pligt til at betale moms af de ydelser som din virksomhed udfører.
Bestemmelsen er en hæftelsesregel, fordi den betalingspligtige person også er den person, der hæfter for betalingen, jf. tillige opkrævningsloven § 10.
Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret (den moms du skal afregne), kan du fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Den indgående moms omfatter ikke alene afgiften på materialer, der indkøbes til varefremstilling, og varer, der indkøbes til videresalg, men også afgiften på andre anskaffelser af omkostningskarakter for virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Da du ikke har indsendt det udbedte materiale, agter SKAT at opgøre dine momstilsvar efter et skøn. Den formelle hjemmel for en skønsmæssig ansættelse følger af opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Ved skønnet af grundlaget for indkomstårets samlede momstilsvar, er der lagt vægt på, at dette skal dække ovennævnte overskud (under punkt 1) og nedennævnte lønudgifter (under punkt 3).
Dette betyder, at skønnet af det samlede momstilsvar kan opgøres til:
Ansat overskud 136.800 kr.
Ansat lønudgifter 2.036.800 kr.
Grundlag 2.173.600 kr.
Momstilsvaret udgør 25 % heraf 543.400 kr.
Der skal foretages en periodisering af dette momstilsvar på årets kvartalsvise momsperioder. Da du har registreret virksomheden ultimo april, er der taget udgangspunkt i perioden maj - december, svarende til 8 måneder. Momstilsvaret er fordelt ligeligt på disse 8 måneder.
Ved opgørelsen af momstilsvaret er der givet et skønsmæssigt fradrag for den købsmoms, som kan henføres til virksomhedens udgifter efter momslovens § 37, stk. 1.
Udgifterne er skønnet til 5 % af omsætningen. Det er SKATs opfattelse, at der kun er tale om småfornødenheder, da virksomheden ikke selv afholder udgiften til værktøj og materialer mv. Endvidere fremgår det af den kontrakt med entreprenøren G2-virksomhed, som du har indsendt, at virksomheden kun stiller med arbejdskraft.
Momstilsvar til betaling udgør da følgende:
(…)
Opgørelsen af salgsmoms, købsmoms og momstilsvar specificeret på året enkelte momsperioder er opgjort i bilag 2.
2.5. Registrering
Momslovens § 47 indeholder reglerne om registrering af de afgiftspligtige personer (virksomheder), der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13. Registreringspligten indtræder, når det er åbenbart, at den årlige afgiftspligtige omsætning vil komme til at overstige 50.000 kr.
Registreringen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet.
Virksomheden skal anmelde sig til registrering hos erhvervsstyrelsen senest 8 dage før den momspligtige virksomhed går i gang, jf. momslovens § 47, stk. 5.
Bestemmelsen er en ordensforskrift, der stiller krav om, at registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering, inden den registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for sent i forhold til tidskravet.
Forsætlig eller groft uagtsom overskridelse af tidskravet til selve anmeldelsen straffes med bøde, jf. momslovens § 81.
På dette grundlag opfordres du til straks at få registreret virksomheden hos erhvervsstyrelsen.
2.6. SKATs bemærkninger efter indsigelse
Det er vores opfattelse, at I ikke har indsendt oplysninger, der kan begrunde en ændring af det tidligere fremsendte forslag.
Selskabsformen er godkendt og derfor registreret i Y1-land. Dette begrunder dog ikke, at SKAT som den danske skattemyndighed, skal se på sagskomplekset, og vurdere hvad der reelt foregår efter de danske regler.
Du har fremført, at det fremgår af selskabsregistreringen i Y1-land, at hovedejer og administrator/direktør er MG. Endvidere hævder du hverken at sidde i selskabets ledelse, bestyrelse eller tilsvarende.
Dette ændrer ikke på opfattelse, at det er din virksomhed, og den drives som en selvstændig virksomhed. Her er der henset til, at du i mail har tilkendegivet overfor SKAT, at det er din virksomhed, og du underskriver med "manager of the company".
Endvidere er der henset til, at SKAT ved et kontrolbesøg d. 10/6 2015 har mødt virksomhedens ansatte, som oplyser, at du er deres arbejdsgiver.
Ligeledes har Arbejdstilsynet oplyst, at de har mødt virksomheden på et kontrolbesøg d. 18/3 2016. Her talte de i telefon med dig, hvor du præsenterer dig som indehaveren af virksomheden.
3. A-skat og AM-bidrag
3.1. De faktiske forhold
(…)
3.2. SKATs bemærkninger og begrundelse
I forbindelse med kontrolbesøget på byggepladsen beliggende Y6-adresse, mødte vi flere udenlandske personer, som oplyste at arbejde som lønmodtagere for din virksomhed.
Det er SKATs opfattelse, at du driver en selvstændig virksomhed med lønansat personale i Danmark. Du har derfor pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i forbindelse med lønudbetalingerne. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1.
Har du som indeholdelsespligtig hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Det fremgår af kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, at arbejdsgivere m.fl., der udbetaler A-indkomst, også skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af bidragsgrundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, er ethvert vederlag i penge eller naturalier, som kan henføres til personligt arbejde i et ansættelsesforhold, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 nr. 1.
Hvis du undlader at opfylde din pligt til at indeholde skat, eller indeholder denne med for lavt beløb, er du over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre du godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra din side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligt undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.
Virksomheder, der i en kalendermåned, foretager udbetalinger af løn, gratialer, provision mv., skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1. Derudover skal virksomheden oplyse størrelsen af det samlede beløb vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt i lønnen mv., jf. skattekontrollovens § 7, stk. 2 nr. 3.
Det er konstateret, at virksomheden ikke er registreret ved Erhvervsstyrelsen. Hverken med et cvr-nummer eller pligterne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. Ligeledes ses der ikke at være indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag for de ansatte.
SKAT har i den forbindelse indkaldt et skattemæssigt regnskab, samt alt regnskabsmaterialet som danner grundlag for regnskabet. Dette materiale er ikke modtaget.
På dette grundlag har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af de ansattes løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved skønnet er der taget udgangspunkt i virksomhedens egne indberetninger til RUT-registret (registret for udenlandske tjenesteydere) over perioderne for de ansattes tilstedeværelse. Se bilag 3.
Af opgørelsen i bilag 3 kan man se, at virksomheden har beskæftiget følgende antal ansatte:
(…)
Endvidere fremgår det af opgørelsen i bilag 3, at der sker en jævnlig udskiftning af personalet, hvorfor det formodes, at hver enkelt person er til stede i hele den periode som er registreret på personen.
Ved opgørelsen af den skønnede lønudgift er den enkelte persons ansættelsesperiode blevet afrundet til hele måneder.
Ved antallet af de månedlige arbejdsdage er der taget hensyn til danske helligdage. Antallet af månedlige arbejdsdage udgør herefter følgende:
Ved kontrolbesøget vidste lønmodtagerne ikke hvor mange timer de skulle arbejde dagligt. Der er derfor taget udgangspunkt i en normal arbejdsdag på 8 timer.
Ved skønnet af timelønnen er der henset til mindstelønnen efter (red.fjernet.overenskomst)-overenskomsten 2015-17. Af denne fremgår det, at mindstelønnen for en ufaglært (arbejdsmand) i branchen "(red.fjernet.branche)" udgør 114,25 pr. 1/3 2015.
Da det er alment kendt, at udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen lønnes lavere end danske medarbejdere, og de generelt ikke lønnes efter danske overenskomster, har SKAT foretaget et forsigtigt skøn af timelønnen og nedrundet denne til 100 kr.
På dette grundlag har SKAT skønsmæssigt opgjort virksomhedens samlede lønudgifter, A-skat og arbejdsbidrag til:
Lønudgift 2.036.800 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag 162.944 kr.
A-skat 1.030.621 kr.
Beregningen og specifikationen på de enkelte måneder fremgår af bilag 4.
Skønnet er foretaget i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
SKAT agter således at opgøre en løn på 2.036.800 kr., hvoraf der skal opkræves henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag på 162.944 kr. og A-skat på 1.030.621 for indkomståret 2015.
3.5. Registrering
Enhver, der er indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, skal herefter tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt, jf. bekendtgørelse om kildeskat § 16, stk. 1.
Nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering for A-skat og AM-bidrag skal ske til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove § 1.
På dette grundlag opfordres du til straks at få registreret virksomheden og de korrekte pligter hos erhvervsstyrelsen.
3.6. SKATs bemærkninger efter indsigelse
Det er vores opfattelse, at I ikke har indsendt oplysninger, der kan begrunde en ændring af det tidligere fremsendte forslag.
Selskabsformen er godkendt og derfor registreret i Y1-land. Dette begrunder dog ikke, at SKAT som den danske skattemyndighed, skal se på sagskomplekset, og vurdere hvad der reelt foregår efter de danske regler.
Du har fremført, at det fremgår af selskabsregistreringen i Y1-land, at hovedejer og administrator/direktør er MG. Endvidere hævder du hverken at sidde i selskabets ledelse, bestyrelse eller tilsvarende.
Dette ændrer ikke på opfattelse, at det er din virksomhed, og den drives som en selvstændig virksomhed. Her er der henset til, at du i mail har tilkendegivet overfor SKAT, at det er din virksomhed, og du underskriver med "manager of the company".
Endvidere er der henset til, at SKAT ved et kontrolbesøg d. 10/6 2015 har mødt virksomhedens ansatte, som oplyser, at du er deres arbejdsgiver.
Ligeledes har Arbejdstilsynet oplyst, at de har mødt virksomheden på et kontrolbesøg d. 18/3 2016.
Her talte de i telefon med dig, hvor du præsenterer dig som indehaveren af virksomheden."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har bestridt SKATs afgørelse både i relation til de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, opgørelse af kravet og det juridiske grundlag.
Repræsentanten har bl.a. anført følgende:
"Det har ikke været muligt at formå SKAT til at fremlægge dokumentation for de faktiske omstændigheder.
Det kan ikke lægges til grund, at virksomheden G1-virksomhed skal betragtes, som en dansk personlig drevet virksomhed v/min klient.
SKAT henviser i deres beskrivelse af virksomheden til Y1-lande forhold og retsgrundlag.
Det er min klients opfattelse, at det i sagen kan lægges til grund, at G1-virksomhed i det hele skal betragtes, som det det er, nemlig en Y1-land anerkendt selskabsform uden personlig hæftelse, hvilket skal anerkendes også i Danmark.
Det fremgår af certifikat fra Y1-land (april 2015) også at selskabet er registreret officielt.
Dette selskab kan indgå sædvanlige aftaler og handle i Y1-land. Som det fremgår af selskabsregistreringen i Y1-land, er hovedejer og administrator/direktør MG.
Min klient A sidder hverken i selskabets ledelse, bestyrelse eller tilsvarende.
Min klient er ikke arbejdsgiver og driver ikke selvstændig personlig virksomhed i Danmark.
Efter det oplyste, er selskabet i overensstemmelse med gældende regler registreret i RUT-registret og skal behandles i overensstemmelse hermed.
Min klient har ikke været på arbejdspladsen som angivet hver dag.
Oplysninger fra 3. mand herunder hovedentreprenør, Arbejdstilsyn eller andre skal dokumenteres.
Endelig skal jeg for en god ordens skyld opgørelsen af skatte-/moms eller AM-bidragskrav overfor min klient."
Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse
Klageren var i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligt til Danmark. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og dersom den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 5, stk. 3.
Nævnet finder, at klageren er rette skattesubjekt. Der er lagt vægt på, at et selskab med begrænset ansvar efter dagældende § 3 i erhvervsvirksomhedsloven og filialer af udenlandske virksomheder med begrænset ansvar ikke i Danmark kan anerkendes som et selvstændigt retssubjekt, førend selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf. erhvervsvirksomhedslovens §§ 8-9. Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med anmeldelsen tage stilling til, om selskabet er stiftet i overensstemmelse med danske regler og Erhvervsstyrelsens praksis.
Selskabet G1-virksomhed er ikke registreret hos Erhvervsstyrelsen og kan derfor ikke betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.
Nævnet bemærker hertil, at muligheden for at stifte et selskab med begrænset ansvar blev bragt til ophør ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 med virkning fra den 1. januar 2014. Selskabet G1-virksomhed blev oprettet som et selskab med begrænset ansvar i Y1-land den 24. april 2015.
For så vidt angår det forhold, at selskabet G1-virksomhed er registreret i Register for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) efter dagældende § 7 a i udstationeringsloven, bemærker nævnet, at klageren ikke har selvangivet en lønindtægt for arbejde udført for G1-virksomhed.
Nævnet finder, at klageren i forbindelse med sagens behandling ikke er fremkommet med tilstrækkelige oplysninger til, at SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse kan tilsidesættes.
Skatteankenævn Hovedstaden Syd stadfæster herefter SKATs afgørelse, herunder den beløbsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud, anden personlig indkomst, momstilsvar, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
…"
Skatteankenævn Hovedstaden Syd traf den 17. juni 2021 yderligere to afgørelser om A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 og for indkomståret 2017. Ved afgørelserne stadfæstede Skatteankenævnet med samme begrundelse som for 2015 SKATs afgørelse om, at A drev selvstændig virksomhed med lønansat personale i Danmark, og SKATs skønsmæssige ansættelse af for lidt angivet og betalt momstilsvar, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
Ved stævning af 17. september 2021 anlagde A sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2017 ikke skulle forhøjes.
Skatteministeriet nedlagde i svarskrift af 1. december 2021 påstand om frifindelse og fremsatte opfordring 1-9 til A om at fremlægge dokumentation for forholdene i G1-virksomhed og hans relation til selskabet.
A fremlagde den 5. april 2022 bilag 4-7 og ved replik af 28. juni 2022 bilag 8-23 til opfyldelse af Skatteministeriets opfordringer med blandt andet en opgørelse over ansatte i G1-virksomhed, herunder A, og de ansattes løn.
Skatteministeriet oplyste i et processkrift A af 29. marts 2023, at ministeriet havde foretaget en vurdering af de fremlagte bilag sammenholdt med sagens øvrige faktiske oplysninger, og det var på den baggrund ministeriets opfattelse, at G1-virksomhed måtte anses for et selvstændighed skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf var der ikke grundlag for at opkræve de på selskabet hvilende A-skatter, AM-bidrag og moms hos A, eller for at beskatte ham at selskabets overskud. Ministeriet meddelte, at der derimod var grundlag for at beskatte A af lønindtægter fra G1-virksomhed, idet det fremgik af de fremlagte dokumenter, at han havde været ansat i selskabet, og at der ikke var selvangivet indkomst i de omhandlende indkomstår. Skatteministeriet ændrede herefter dets påstand til, at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 skal hjemvises til Skattestyrelsen.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Anbringender
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende at sagsøgte med den nye påstand bringer en ellers afsluttet sag til live, og indbringer et nyt spørgsmål i sagen, som ikke har været behandlet tidligere.
Om nye påstande og spørgsmål fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2:
"Indbringes en afgørelse, der først har været påklaget til en administrativ klageinstans, for domstolene, kan retten tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund 257 til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten."
Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt. Den angiver adgangen til at inddrage nye spørgsmål under retssagen.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:
"Der skal være sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget. Der må ikke foreligge en helt ny sag, da det vil stride klart imod princippet om, at en forudgående administrativ rekurs skal være udnyttet.
……
Det er et grundlæggende princip, at et retligt spørgsmål skal kunne prøves ved flere instanser. Derfor har domstolene en meget restriktiv praksis, når det drejer sig om at inddrage helt nyt processtof i en rekurssag. Da bestemmelsen i skatteforvaltningsloven svarer til bestemmelsen i retsplejeloven, kan retspraksis for tilladelse til inddragelse af nye spørgsmål i en ankesag anvendes som fortolkningsbidrag ud over de sager, der foreligger vedrørende indbringelse af endelige administrative afgørelser."
Af STV nr. 20013 af 01/01/2003 fremgår følgende:
"Skatteministeriets inddragelse af nye spørgsmål
"SSL § 31, stk. 1 og § 32 er ikke til hinder for, at Skatteministeriet kan få en påstand, der indeholder spørgsmål, som ikke har været behandlet af Landsskatteretten, påkendt af landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLD og TfS 1996,448 HD. Denne adgang gøres der i praksis kun undtagelsesvist brug af, og kun såfremt principielle grunde taler derfor, jf. TfS 1997, 737 DEP. I øvrigt sætter forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra skattemyndighedernes side kan inddrages i en verserende retssag."
Af SKM2018.517.DEP fremgår:
"Skatteministeriet skal kun indbringe en afgørelse eller anke en dom, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel."
"Principielle sager er sager, der kan få betydning for et større eller ukendt antal skatteydere.
Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel."
Af Højesterets afgørelse i SKM 2011.242 HR fremgår:
"Skatteministeriet følger efter det oplyste den praksis kun at nedlægge nye skærpede påstande under en retssag, hvis principielle grunde taler derfor, eller særlige grunde i øvrigt tilsiger det.
Højesteret tiltræder, at Skatteministeriet ikke har handlet i strid med egen praksis. Denne sag vedrørte oprindelig spørgsmålet, om A i 2000 havde modtaget yderligere løn fra H1 i form af fri bolig. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at spørgsmålet, om hans lønindkomst i samme år skulle forhøjes som følge af, at selskabet havde betalt hans bryllupsfest, kunne inddrages.
Det bemærkes desuden, at Skatteministeriet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ville have haft mulighed for at ændre A’s skattepligtige indkomst inden for fristen i stk. 2, når henses til, at arrangementsplanen, som viste arrangementets karakter, først kom til skattemyndighedernes kundskab efter nedlæggelsen af påstanden."
Sagsøgte gør gældende at den nye hjemvisnings påstand skyldes nye oplysninger under sagen.
Dette bestrides.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen fra sagens opstart har valgt at anse selskabet G1-virksomhed som sagsøgers personligt ejede virksomhed, og ønsket at beskatte ham som sådan.
Dette uagtet at Skattestyrelsen var bekendt med at, han arbejdede for selskabet.
Sagsøgte har været bekendt med, at sagsøger var ansat i selskabet, og har for indkomståret 2015 beskattet ham af anden personlig indkomst i perioden 1. januar - 30. april 2015. For den resterende del af året har sagsøger beskattet overskuddet af virksomheden hos sagsøger.
I 2016 og 2017 har sagsøger opgjort overskud i virksomheden, men har uden nærmere begrundelse undladt at beskatte sagsøger af dette overskud.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte grundet denne tilgang alene har anmodet om oplysninger og stillet spørgsmål til brug for afklaring af om der kunne opnås medhold i at sagsøger uagtet at han alene ejede 40% af selskabet G1-virksomhed kunne pålægges at betale selskabets moms, A-skat og AM-bidrag.
Det er egenhændigt Skattestyrelsen, der har valgt denne tilgang til sagen og det gøres gældende at sagsøgte må bære denne standspunktsrisiko.
I nærværende sag er det ikke gjort gældende eller dokumenteret, at der er principielle og/eller særlige grunde, som kan begrunde nedlæggelsen af en ny påstand.
Sagsøger har anerkendt at arbejde for selskabet, men har ikke anerkendt omfanget heraf, eller om spørgsmålet om lempelse medfører at der ikke skal ske beskatning af lønnen til Danmark.
Spørgsmålet om lempelse vil blive en del af en hjemvisningssag.
Sagsøgte anførte i duplikken omkring spørgsmålet om lempelse:
"Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om spørgsmålet om lempelse, ligesom spørgsmålet ikke har været prøvet af skatteankenævnet. Det nye spørgsmål kan derfor kun inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med retssagens hovedspørgsmål, og hvis det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.
Det er alene, såfremt A godtgør, at betingelserne i § 48, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt, at retten kan tillade spørgsmålet inddraget, jf. f.eks. UfR 2007.1312 H, UfR 2007.3040 H, UfR 2008.935 H. Højesteret har i UfR 2008.935 H fastslået, at et spørgsmål om lempelse ikke kan inddrages under en retssag om fuld skattepligt til Danmark. I sagen fandt Højesteret, at det nye spørgsmål om lempelse ikke havde en sådan nær sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål, at der var grundlag for at meddele tilladelse til at inddrage spørgsmålet om lempelse under retssagen, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, 2. pkt., idet spørgsmålet om lempelse skulle afgøres efter andre regler og kriterier end sagens øvrige spørgsmål.
Det bemærkes, at Skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., er videreført i den nugældende skatteforvaltningslovs § 48, stk. 2, 2. pkt., jf. bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 48 i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005.
Såfremt A nedlægger en påstand, som indebærer rettens stillingtagen til spørgsmålet om lempelse, vil ministeriet heroverfor nedlægge påstand om afvisning."
Det gøres sammenfattende gældende at en hjemvisning af nærværende sag med henblik på beskatning af sagsøgers lønindkomst vil være en helt ny sag. Sagsøgtes hjemvisningspåstand skal derfor afvises.
Såfremt Retten måtte finde at sagsøgtes nye påstand ikke skal afvises påstås det subsidiært at sagsøger skal frifindes for sagsøgtes nye påstand om hjemvisning.
Det er sagsøgte der har bevisbyrden for, at der er grundlag for en hjemvisningspåstand og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Af juridisk vejledning afsnit A.A.10.2.5. fremgår:
"Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans ophæver en truffet afgørelse, hvorefter sagen sendes tilbage til den underordnede myndighed med påbud om en fornyet behandling."
"Med hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven."
Hjemvisning i skatteretten sker som oftest i sager, hvor der foretages et skatteretligt skøn, idet dette er en administrativ opgave, som henhører under myndighederne.
Det gøres gældende, at forhøjelse af A’s skattepligtige lønindkomst er ikke et skøn, men en ny skatteansættelse, hvor skattepligt, arbejdets omfang, lempelse af betalte udenlandske skatter skal vurderes, hvilket er en ny skattesag.
Det gøres gældende at baggrunden for, at der påstås hjemvisning er, at man derved undgår at blive "ramt" af fristereglerne i Skatteforvaltningsloven, som vil medføre, at der ikke skal ske skatteansættelse, idet årene er forældet.
Sagsøgtes opfattelse af at sagsøgte ville have mulighed for at Skatteministeriet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at ændre A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 bestrides, allerede fordi der ikke er fremkommet oplysninger under sagen for domstolene, som sagsøgte ikke var bekendt.
Af retssagsvejledningen i SKM 2018.517.DEP fremgår at "Sagerne skal føres på deres indhold - ikke på formalia."
At sagsøgte nedlægger ny påstand om hjemvisning idet fristen for forhøjelse er sprunget må anses for at være at føre sagen på baggrund af formalia, hvilket er i strid med sagsøgtes egen praksis.
Det gøres på baggrund heraf gældende, at der ikke er grundlag for en hjemvisning af sagen, allerede fordi der ikke er grundlag for en hjemvisning, og idet en sådan påstand er i strid med sagsøgtes egen praksis.
…"
Skatteministeriet har i dets påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
3.1 A skal beskattes af ikke-selvangivet løn
Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri.
A skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.
A har anerkendt, at han var ansat i selskabet i de omhandlede indkomstår (replikken side 10, næstsidste afsnit), og han har under sagen fremlagt en opgørelse over ansatte i indkomstårene 2015-2017 (bilag 1820), hvoraf han fremgår. A fremgår desuden af G1-virksomheds lønopgørelser for indkomstårene 2015-2017 (bilag 21-23).
I tilknytning hertil bemærkes, at det også fremgår af Arbejdstilsynets rapport af 21. marts 2016 (bilag E), at A havde ansvaret for at instruere medarbejderne på byggepladsen, Y5-adresse, og at han desuden førte tilsyn med det udførte arbejde. Entreprenøren G2-virksomhed har endvidere oplyst, at A var til stede på byggepladsen hver dag (bilag 1, side 5).
Det bemærkes i tilknytning hertil, at A - i Skatteministeriets svarskrift af 1. december 2021 - blev opfordret (9) til at oplyse, hvilken rolle han havde i selskabet, til at fremlægge sin ansættelseskontrakt med selskabet, og til at fremlægge samtlige lønsedler udstedt af selskabet vedrørende det arbejde, han har udført. Som følge af A’s manglende besvarelse af opfordringen, blev opfordringen genfremsat ved Skatteministeriets duplik af 7. oktober 2022.
På trods af Skatteministeriets gentagne opfordringer har A hverken fremlagt en ansættelseskontrakt eller lønsedler. A har ikke bestridt, at han er skattepligtig af lønnen. Han har i stedet anfægtet, at der er grundlag for at hjemvise sagen til beløbsmæssig opgørelse, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 3.2.
Det bør overlades til Skattestyrelsen at foretage den beløbsmæssige opgørelse over de skattepligtige (løn)indtægter, som A har oppebåret i de omhandlede indkomstår, og sagen bør derfor hjemvises til Skattestyrelsen - enten med henblik på Skattestyrelsens indhentelse af yderligere oplysninger til belysning af A’s lønindtægt eller til udøvelse af et skøn over lønnen, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
3.2 Ministeriet kan nedlægge hjemvisningspåstand og gøre nye anbringender gældende
Det er A’s synspunkt, at Skatteministeriet er afskåret fra at nedlægge påstand om jemvisning med henvisning til, at A skal beskattes af ikke-selvangivne lønindtægter.
Skatteministeriets synspunkt om, at A skal beskattes af ikke-selvangivne lønindtægter udgør en anden begrundelse for beskatningen, og der er ingen holdepunkter for, at ministeriet er afskåret fra at ændre sin argumentation. Det bemærkes herved, at det er helt sædvanligt, at sager hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen med henblik på at gennemføre en nærmere talmæssig opgørelse. Dette gælder i den grad i en situation som den foreliggende, hvor A - trods gentagne opfordringer - ikke har ønsket at bidrage med oplysninger om sine lønindtægter fra G1-virksomhed.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Skatteministeriet ikke er afskåret fra at påberåbe sig nye anbringender, der ikke har været behandlet under den administrative klagebehandling, jf. f.eks. SKM2007.519.VLR.
A har da heller ikke redegjort nærmere for, hvoraf det skulle følge, at ministeriet er afskåret fra at ændre begrundelsen for beskatningen.
Skatteministeriet forstår A’s indsigelse mod Skatteministeriets hjemvisningspåstand sådan, at han mener, at Skatteministeriet med påstanden inddrager et nyt spørgsmål i sagen, men det er ikke korrekt.
Skatteministeriets hjemvisningspåstand er en konsekvens af, at ministeriet - baseret på de nye oplysninger fremlagt under retssagen - nu anerkender, at G1-virksomhed må anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Det forhold, at A ikke skal beskattes af de på selskabet hvilende skatter og afgifter, indebærer ikke, at han undgår den beskatning, der i stedet påhviler ham som ansat i selskabet. Sagen har såvel under den administrative behandling som under retssagen angået spørgsmålet om beskatningen af A.
Selv hvis Skatteministeriet med påstanden måtte inddrage et nyt spørgsmål i sagen, hvad der som nævnt ikke er tilfældet, er der intet til hinder herfor. Skatteministeriet er således ikke omfattet af begrænsningerne i adgangen til at inddrage nye spørgsmål, der følger af skatteforvaltningslovens § 48.
Det følger da også af mangeårig fast retspraksis, at Skatteministeriet kan nedlægge nye, herunder skærpede, påstande og anføre nye anbringender, jf. eksempelvis TfS 1995, 259 Ø, TfS 1995, 333 V, UfR 1996.1021 H, SKM2007.519.VLR, UfR 2011.1616 H, UfR 2014.3169 H og UfR 2021.1853 H.
Det bestrides desuden, at ministeriets hjemvisningspåstand skulle være udtryk for omgåelse af genoptagelsesreglerne. Skatteministeriets hjemvisningspåstand angår indkomstårene 2015-2017, som er omfattet af Skattestyrelsens og skatteankenævnets afgørelser, og der er ikke noget til hinder for, at ministeriet ændrer begrundelsen for beskatningen i disse indkomstår, jf. eksempelvis UfR 2011.1616 H.
Hertil kommer, at Skatteministeriet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ville have haft mulighed for at ændre A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 inden for fristen i stk. 2, når der henses til, at de bilag, der gjorde det muligt at vurdere selskabets skattesubjektivitet, først kom frem under retssagen, jf. UfR 2011.1616 H. I tilknytning hertil bemærkes, at A ikke har besvaret SKATs materialeindkaldelser (bilag D, side 6, bilag F, side 9 og bilag I side 6), og at han, jf. det ovenfor anførte, heller ikke har fremlagt sin ansættelseskontrakt eller lønsedler.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at A, der havde bopæl i Danmark, var fuld skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2015-2017, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Retten lægger endvidere til grund, at A under den administrative behandling af skattesagen ikke fremsendte tilstrækkelig dokumentation for virksomhedens status som et selvstændigt skattesubjekt, og at skattemyndighederne herefter på baggrund af de foreliggende oplysninger beskattede virksomhedens overskud i 2015 hos A som indehaver og pålagde A som selvstændig erhvervsdrivende at betale virksomhedens moms og manglende angivet og betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2015-2017.
A har under retssagen fremlagt fornøden dokumentation for, at G1-virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt. Skatteministeriet har herefter anerkendt, at der ikke var grundlag for at beskatte A som sket.
Det er ubestridt, at A ikke har selvangivet nogen indkomst for indkomstårene 2015-2017. Det er endvidere ubestridt, at han har haft lønindkomst i perioden.
Retten finder, at hverken skatteprocessuelle eller retsplejemæssige regler eller principper er til hinder for, at Skatteministeriet nedlægger ny påstand om hjemvisning med henblik på at opnå den korrekte ansættelse af A’s skattepligtige indkomst for de indkomstår, som også Skatteankenævnets afgørelser af 17. juni 2021 angik. Det af A anførte kan ikke føre til et andet resultat.
Der er på den baggrund ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets nye påstand.
Efter det ovenfor anførte hjemvises sagen med henblik på ansættelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017.
Sagsomkostninger
A har fået medhold i påstanden om, at G1-virksomhed skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Sagens forberedelse efter den 29. marts 2023 og hovedforhandlingen har imidlertid omhandlet Skatteministeriets hjemvisningspåstand, som Skatteministeriet har fået medhold i. Retten lægger til grund, at det beror på A’s forhold, at centrale oplysninger om selskabet først blev fremlagt under retssagen. På den baggrund finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
A skatteansættelse for indkomstårene 2015 - 2017 hjemvises til Skattestyrelsen.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.