Indhold
Dette afsnit handler om hjemvisning af en sag til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.
Afsnittet indeholder
- Definition
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition
►Ved »hjemvisning« af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørelsen fra en underinstans, men overlader det til underinstansen at afgøre sagen på ny. Det kan fx være at gennemføre en nærmere talopgørelse, at oplyse sagen yderligere mv. Oplysningerne, der indgår i hjemvisningssagen, lægges til grund for den nye afgørelse. Underinstansen vil i forbindelse med behandlingen af hjemvisningssagen lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin nye afgørelse.
Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen.◄
►En delvis hjemvisning betyder ikke, at hele sagen underkendes. Hvis klageinstansen fx har taget stilling til en del af sagen, vil denne del blive opretholdt. Det kan fx være tilfælde, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse om, at den skattepligtige er skattepligtig af nogle bestemte indtægter, men selve beløbets størrelse hjemvises til opgørelse hos førsteinstansen. I dette tilfælde, vil den del af sagen, som omhandler, hvorvidt den skattepligtige er skattepligtig af indtægten, blive opretholdt. Se fx bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5. ◄
Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nye oplysninger o.l. (nova), og appelinstansen kan vælge at udbedre fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.
Se SKM2014.553.BR.
Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. Se SKM2016.10.HR.
Se SKM2018.518.SKTST og afsnit A.A.1.1.2 om Skatteforvaltningens behandling af hjemviste sager.
►Ved hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Krav, der følger af en påklaget afgørelse, og som udspringer af samme forhold, og vedrører samme indkomst, som blev behandlet ved den afgørelse, der bliver hjemvist, fortaber ikke identitet ved hjemvisning til fornyet behandling. Skatteforvaltningens behandling efter hjemvisningen må anses som en integreret del af klagesagens behandling, og frist- og forældelsesregler bliver derfor suspenderet under Skattestyrelsens behandling i medfør af
hjemvisningen. Det betyder, at hvis en sag bliver hjemvist af fx domstolene, hvorefter Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, som efterfølgende påklages til Landsskatteretten, vil der ikke indtræde forældelse i forbindelse med hverken domstolsbehandlingen eller behandlingen ved Landsskatteretten. Se SKM2023.563.LSR.
Det er naturligvis en forudsætning, at fristreglerne er overholdt ved Skatteforvaltningens første afgørelse. Hvis det under klagebehandlingen af en sag viser sig, at Skatteforvaltningen har anvendt en forkert fristregel, kan sagen ikke gennemføres, uanset sagen er hjemvist. Dette kan forekomme, hvis Skatteforvaltningen træffer en afgørelse inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. SFL § 26, fx to år efter indkomstårets udløb, hvorefter parten påklager sagen, og samtidig indsender nye oplysninger til klageinstansen. Hvis klageinstansen efterfølgende hjemviser sagen, og de nye oplysninger viser, at parten er omfattet af bkg. om forkortet ligningsfrist, således at Skatteforvaltningens afgørelse lider af en oprindelig mangel, da vil Skatteforvaltningen ikke kunne træffe en ny afgørelse som følge af hjemvisningen, med mindre reglerne om ekstraordinær genoptagelse kan anvendes. ◄
Se afsnit A.A.8.1.
Se også afsnit A.A.7.5 om formelle fejl og mangler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2016.10.HR | Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. | Se landsrettens dom i SKM2014.605.ØLR |
| Landsretsdomme |
| SKM2015.771.ØLR | Retten fandt i medfør af SFL § 48, at et spørgsmål om opgørelsen af registreringsafgift var et nyt spørgsmål, som kunne prøves. Landsretten fandt i den forbindelse, at skattemyndighederne måtte anses for forpligtet til at tage stilling til, hvilken betydning en betalt registreringsafgift havde for bilejeren. Sagen blev herefter hjemvist for fire af sagens biler, idet landsretten ikke fandt spørgsmålet egnet til afgørelse under retssagen. | |
| Byretsdomme |
| SKM2015.801.BR | Retten hjemviste en sag til Skatteankestyrelsen, da Skatteankestyrelsen ikke burde have afvist sagen grundet manglende begrundet klage, før klageren havde fået mulighed for at udtale sig personligt. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at sagen skulle realitetsbehandles. | |
| SKM2014.553.BR | Byretten fandt, at Vurderingsankenævnets afgørelse ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen, og at der var fremkommet nova. Retten anførte, at der ikke er en lovfæstet pligt for Landsskatteretten til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og at Landsskatteretten valgte at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling. På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der i en situation som den foreliggende forelå en fast administrativ praksis om hjemvisning, blev Skatteministeriet frifundet. | |
| Landsskatteretsafgørelser |
| ►SKM2023.563.LSR◄ | ►Sagen angik, om der var indtrådt forældelse af den restskat, som den påklagede afgørelse udløste. SKAT traf afgørelse den 1. maj 2013, afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, og Landsskatterettens afgørelse af 16. marts 2016 blev indbragt for byretten. Byretten hjemviste den 9. maj 2018 afgørelsen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Den 12. marts 2020 traf Skattestyrelsen ny afgørelse på baggrund af hjemvisningsdommen, afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som den 17. august 2021 traf afgørelse om hjemvisning grundet manglende skønsudøvelse. Den 1. marts 2022 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse. Landsskatteretten fandt, at kravet, der fulgte af den påklagede afgørelse af 1. marts 2022, udsprang af samme forhold og vedrørte den samme indkomst, som blev behandlet ved Skattestyrelsens afgørelse af 1. marts 2013. Kravet havde således ikke fortabt identitet ved dom af 9. maj 2018, hvor afgørelsen af 1. marts 2013 blev hjemvist. Skattestyrelsens behandling efter hjemvisningen var en integreret del af klagesagens behandling, og forældelsen af kravet var suspenderet under Skattestyrelsens behandling i medfør af hjemvisningen. Landsskatteretten fandt således, at kravet ikke var forældet. Idet der for Landsskatteretten var fremlagt nye oplysninger, blev sagen hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen.◄ | |
| SKM-meddelelser |
| SKM2018.518.SKTST | Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager. | |