Sag BS-1005/2023-KBH
Parter
A
(advokat Hussain Ali Alhaidary)
mod
Skatteministeriet
(advokat Anne Laursen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 6. januar 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 825.084 kr., hvoraf i alt 136.279 kr. udgør valutavekslinger og i alt 688.805 kr. indsætninger på hans bankkonto.
A har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 825.084 kr.
Subsidiært har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2017 hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2022 om indkomståret 2017 fremgår:
"…
Møde
Klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
Klageren skiftede adresse fra Danmark til Y1-adresse den (red.dato.nr.1.fjernet), hvor han har været tilmeldt siden. Klageren har været dansk statsborger siden den (red.dato.nr.2.fjernet).
I indkomståret 2017 har klageren modtaget A-indkomst på (red.løn.nr.1.fjernet) kr. fra G1-virksomhed i Danmark.
Klageren stiftede den (red.dato.nr.3.fjernet) (red.selskabsform.nr.1.fjernet) G2-virksomhed med cvr. nr. ...11, som han ejer 100%. G2-virksomhed ejer 33,33% af (red.selskabsform.nr.1.fjernet) G3-virksomhed med cvr. nr. ...12 og klageren ejer personligt 33,33% af G3-virksomhed, der blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet). G2-virksomhed ejede derudover 100% af G4-virksomhed med cvr. nr. ...13, der blev stiftet den (red.dato.nr.4.fjernet).
Selskaberne G2-virksomhed og G4-virksomhed var i 2017 begge registreret med adresse på Y2-adresse.
Klageren har et andelsboligbevis til og ejerpantebrev i andelsboligen beliggende Y2-adresse, og han har ejet andelsboligen siden den (red.dato.nr.5.fjernet)
Den 12. august 2019 sendte Skattestyrelsen et brev til klageren, hvori de bad om kontoudskrift for klagerens konti i F1-bank:
o (red.konti.nr.1.fjernet)
o (red.konti.nr.2.fjernet)
o (red.konti.nr.3.fjernet)
o (red.konti.nr.4.fjernet)
o (red.konti.nr.3.fjernet)
Ved gennemgang af klagerens bankkonti, blev det konstateret, at han har haft følgende betalinger til f.eks. F3-mobiltjeneste, F2-forsikring og F4-energiselskab:
| Dato | Tekst | Beløb |
| 02.01.2017 | F3-mobiltjeneste | 796,00 |
| 02.01.2017 | F2-forsikring | 290,16 |
| 09.01.2017 | F4-energiselskab | 1.287,50 |
| 30.01.2017 | F3-mobiltjeneste | 404,24 |
| 01.02.2017 | F2-forsikring | 230,91 |
| 27.02.2017 | F3-mobiltjeneste | 383,91 |
| 01.03.2017 | F2-forsikring | 230,91 |
| 30.03.2017 | F3-mobiltjeneste | 247,92 |
| 31.03.2017 | F3-mobiltjeneste | 757,80 |
| 03.04.2017 | F2-forsikring | 230,91 |
| 27.04.2017 | F3-mobiltjeneste | 451,15 |
| 01.05.2017 | F2-forsikring | 230,91 |
| 30.05.2017 | F3-mobiltjeneste | 304,90 |
| 01.06.2017 | F2-forsikring | 230,91 |
| 29.06.2017 | F3-mobiltjeneste | 251,70 |
| 30.06.2017 | F3-mobiltjeneste | 756,75 |
| 03.07.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 07.07.2017 | F4-energiselskab | 869,27 |
| 28.07.2017 | F3-mobiltjeneste | 234,00 |
| 01.08.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 30.08.2017 | F3-mobiltjeneste | 346,59 |
| 01.09.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 28.09.2017 | F3-mobiltjeneste | 291,61 |
| 29.09.2017 | F3-mobiltjeneste | 756,75 |
| 02.10.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 09.10.2017 | F4-energiselskab | 870,15 |
| 30.10.2017 | F3-mobiltjeneste | 276,16 |
| 01.11.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 29.11.2017 | F3-mobiltjeneste | 259,00 |
| 01.12.2017 | F2-forsikring | 237,99 |
| 28.12.2017 | F3-mobiltjeneste | 786,75 |
| 29.12.2017 | F3-mobiltjeneste | 786,75 |
Klageren har i 2017 foretaget indkøb i nærheden af andelsboligen:
Vekslinger foretaget hos F5-vekselerer i 2017
Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klageren i år 2017 har købt og solgt (red.valuta.nr.1.fjernet) samt (red.valuta.nr.2.fjernet) hos F5-vekselerer, Y3-adresse
Valutakøbene er specificeret således:
Endvidere har klageren solgt (red.valuta.nr.1.fjernet) for i alt 59.600 kr.
Valutasalget er specificeret således:
I forbindelse med vekslingerne er der taget kopi af klagerens kørekort og sundhedskort, eller af klagerens pas og sundhedskort.
Skattestyrelsen har i breve af 12. august 2019 og 5. september 2019 bedt klageren om at sende dokumentation for de foretagne vekslinger, herunder kontoudskrifter, samt redegørelse for, hvordan han har betalt beløbene på 76.679 kr. og 8.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) i 2017.
I de tilfælde hvor vekslingerne er foretaget med kontante betalinger, er klageren blevet bedt om at redegøre for og dokumentere, hvorledes han er kommet i besiddelse af beløbene til vekslingerne.
Den 2. september 2019 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen via mail og fortalte, at han ikke har købt valuta.
Den 5. september 2019 svarer Skattestyrelsen følgende:
"Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra (red.valuta.nr.1.fjernet), som viser, at dine legitimationspapirer samt underskrift er blevet anvendt til køb og salg af valuta i 2017 og derfor er du blevet udtaget til kontrol."
I mail af 5. september 2019 skriver klageren endnu engang, at han ikke har købt valuta.
I mail af 13. september 2019 svarer Skattestyrelsen følgende:
"Skattestyrelsen har dokumentation for, at dine legitimationspapirer samt underskrift er blevet anvendt til køb og salg af valuta i 2017. Kontroloplysningerne er vedhæftet.
Angående spørgsmålet om hvilken dokumentation du bedes sende til os, henviser jeg til mit brev af 5. september 2015.
(…)
Såfremt du vælger at lade dig repræsentere ved en advokat, bedes du sende en fuldmagt."
I mail af 23. september 2019 skriver klageren, at hans papirer er blevet misbrugt. Samtidig vedhæfter han sine bankkontoudtog.
Skattestyrelsen svarer i mail af 24. september 2019:
"Hvis du mener, at du har været udsat for identitetstyveri, bedes du dokumentere dette over for Skattestyrelsen."
I mail af 24. september 2019 spørger klageren, hvordan det kan dokumenteres.
Skattestyrelsen svarer i mail af 10. oktober 2019:
"Det kan eksempelvis dokumenteres ved en kopi din anmeldelse. Desuden skal politiet have foretaget en undersøgelse, som dokumenterer, at dine oplysninger er korrekte."
Indsætninger på bankkonto i 2017
Skattestyrelsen har den 23. september 2019 modtaget klagerens bankkontoudtog for perioden 1. januar - 31. december 2017 for konti i F1-bank.
Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de modtagne kontoudtog og har konstateret, at der i 2017 har været følgende indsætninger på konto (red.konti.nr.3.fjernet):
Skattestyrelsen har i brev af den 14. september 2020 bedt klageren om at sende oplysninger vedrørende indsætningerne som opgjort ovenfor.
Den 8. december 2020 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse til klageren.
Den 13. april 2021 indhentede Skattestyrelsen oplysninger om underbilag til indsætningerne på klagerens bankkonto:
Indsætning på 132.045,10 kr. modtaget fra G5-virksomhed.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at pengene stammer fra klagerens tidligere bankkonto i F8-bank.
Ifølge repræsentanten stammer beløbet fra en online crowdfunding kampagne til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)", hvor der er doneret via (red.hjemmeside.nr.1.fjernet).
Repræsentanten har oplyst, at klageren arbejder som ulønnet frivillig hos G6-virksomhed (i dag kaldet G6.1-virksomhed CVR-nr. ...14). Ifølge repræsentanten tilbyder selskabet, mod en donation af selvvalgt størrelse, personer at opleve (red.oplevelse.nr.1.fjernet). (red. beskrivelse af oplevelse.nr.1.fjernet).
Donationerne er indbetalt med henblik på at støtte udviklingen af (red.koncept.nr.2.fjernet). Uddrag af de pågældende videoer og yderligere oplysninger om projektet, der er non-profit kan tilgås via dette link: (red.hjemmeside.nr.1.fjernet).
Repræsentanten har oplyst, at det modtagne beløb er indirekte videreført til G6-virksomhed f.eks. i form af overførsler til Y1-land, køb af flybilletter og beløb der er videresendt til MN, som ejer G6-virksomhed.
Indsætning af 8.100,00 kr., 1.000,00 kr., 1000,00 kr., 1.700,00 kr., 9.000,00 kr., 15.900,00 kr., 2.000,00 kr., 3.000,00 kr., 17.500,00 kr., 15.100,00 kr., 3.200,00 kr., 5.150,00 kr. og 14.500,00 kr.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst følgende om indsætningerne på i alt 97.150 kr.:
"I forbindelse med projektet G6-virksomhed, kørte vi online og offline Crowdfunding kampagner, hvor disse indbetalinger vedrør de offline Crowdfunding indsamlinger."
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herfor.
Ved gennemgang af klagerens kontoudtog ses det ikke, at beløbene umiddelbart efter indsætning er overført til G6-virksomhed.
Det ses, at der samme dag som der er foretaget kontant indsætning, er sket overførsel af 15.900 kr., 17.500 kr., 15.000 kr., 5.150 kr. og 14.500 kr. til klagerens konto (red.konti.nr.1.fjernet). Der er ikke sket videreoverførsel af beløbene fra denne konto.
Indsætning på 171.726,98 kr. og 172.347,25 kr. fra TF
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at de to indsætninger er modtaget fra TF, i forbindelse med hendes investering i selskabet G6-virksomhed. Beløbene er videreført fra klagerens bankkonto henholdsvis den 16. januar 2017 og 15. marts 2017 til G6-virksomhed´s selskabskonto.
Klageren har hertil fremlagt erklæring af 8. juli 2021 underskrevet af klageren og TF hvoraf fremgår:
“Declaration in connection in with investment in G6-virksomhed
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
The undersigned hereby declares that the investment giving to A solely investment into the project of G6-virksomhed. The undersigned also declares that funds were sent to the account of A as the project of G6-virksomhed had a religious character and background.
The undersigned was assured that the funds would solely be used for the development of the G6-virksomhed project."
Skattestyrelsen har endvidere modtaget en gensidig fortrolighedsaftale mellem TF og G6-virksomhed. Aftalen indeholder tavshedspligt imellem parterne for oplysninger, der måtte fremlægges i forbindelse med de indledende forhandlinger om en mulig investering fra TF i G6-virksomhed. Aftalen er kun underskrevet af TF. Af aftalen fremgår ikke, at TF har investeret i G6-virksomhed.
Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt en låneaftale mellem G6-virksomhed som låntager og TF som långiver hvor der udlånes 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Af aftalen fremgår blandt andet:
"Der er 30.12.2020 indgået følgende låneaftale ("Aftalen") mellem:
…"
Ifølge låneaftalen er denne underskrevet af parterne den 11. januar 2017.
Af aftalen fremgår følgende lånebetingelser:
"2.1. Lånet er rente- og afdragsfrit.
2.2. Lånet er givet med kravet om at beløbet viderelånes til det religiøse projekt, G6-virksomhed.
2.3. Lånet sendes til A (CPR-nr.: (red.cpr.nr.1.fjernet)) som investerer i G6-virksomhed da långiver ikke selv kan overføre direkte.
2.4. G6-virksomhed er fuld kautionist på lånet, dog udarbejdes der særskilt lånedokument mellem A og G6-virksomhed. …"
Klageren har endvidere til Skattestyrelsen, den 2. marts 2021, fremlagt et lånedokument vedrørende udlån af samlet 344.074,23 kr., hvoraf det fremgår, at både G6-virksomhed og klageren er låntager. Af dokumentet fremgår som lånebetingelse, at lånet er givet med henblik på investering til G6-virksomhed med ejerandel på 5 %.
Ovenstående lånedokument har klageren ligeledes fremlagt for Skattestyrelsen, i forbindelse med klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017. Af anmodningen fremgår:
"Jeg vil gerne bede Jer om, at åbne op for min årsopgørelse for 2017 så jeg kan indtaste mine fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet). Venligst se kontoudskrift samt investeringsaftalen."
Indsætninger på samlet 48.605,33 kr.
Indsætninger på 3.335,97 kr., 14.841,80 kr., 14.843,20 kr., 14.842,00 kr. og 742,36 kr. er ifølge repræsentanten afdrag på lån ydet til IM.
Repræsentanten har den 2. marts 2021, til Skattestyrelsen, fremlagt et lånedokument, hvori klageren og IM, den 1. september 2016 har underskrevet en aftale om, at IM låner 27.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af klageren. Låneaftalen skal afdrages med 2.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) i 14 måneder.
Af Money Transfer oplysninger fremgår det, at beløbene på 14.841,80 kr., 14.843,20 kr. og 14.842,00 kr. er overført af IM med teksten (red.rate.nr.1.fjernet), (red.rate.nr.2.fjernet) og (red.rate.nr.3.fjernet).
Skattestyrelsen har ikke beskattet klageren af de tre beløb på samlet 44.527 kr.
For så vidt overførslen på 3.335,97 kr. har Skattestyrelsen oplyst, at denne stammer fra TF og er indbetalt via F6-vekselerer i (red.stat.nr.1.fjernet).
Beløbet på 742,36 kr. ses ikke at være overført fra IM.
Indsætninger på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr. fra JZ
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at beløbene er lån fra klagerens (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ.
Klageren har hertil fremlagt en låneaftale på 250.000 kr. indgået den 1. marts 2018 mellem JZ som långiver og klageren som låntager. Af låneaftalen fremgår, at der er tale om et rente- og afdragsfrit lån, at lånet er givet med henblik på investering og at lånet fra låntagers side til enhver tid kan indfries helt eller delvist. Af låneaftalen fremgår ikke, at en del af beløbet er udbetalt i 2017.
Der er endvidere fremlagt en erklæring af 9. juli 2021 hvoraf fremgår:
"Erklæring i forbindelse med lån til ejendomsinvestering
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Undertegnede erklærer hermed at de nedenstående transaktioner foretaget i 2017 er en del af lånte beløb mellem A og JZ, i henhold til det fremsendte lånedokument.
19-01-2017 (red.tekst.nr.1.fjernet)
19-04-2017 (red.tekst.nr.2.fjernet)
01-05-2017 (red.tekst.nr.3.fjernet)
11-10-2017 (red.tekst.nr.4.fjernet)
Undertegnede erklærer ligeledes at være indforstået med at brug af midlerne til andre formål end ovenfor angivet, kan resultere i øjeblikkelig tilbagebetaling til JZ. Ydermere, erklærer undertegnede at lånet er ikke betalt tilbage endnu til JZ.
Den 9. juli 2021"
Den 30. maj 2017 har der endvidere været en indsætning på 5.000 kr. fra JZ, som ifølge repræsentanten ligeledes er omfattet af låneaftalen.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudtog for indkomståret 2018 endvidere konstateret, at der i 2018 har været følgende indsætninger på i alt 158.000 kr. fra JZ:
"Dato Tekst Beløb
19-03-2018 JZ 10.000,00
24-07-2018 JZ 74.000,00
07-09-2018 JZ 74.000,00"
Modtaget 500 kr. fra IR
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om refusion af udlæg for mad.
Andre indsætninger
Den 15. december 2017 har klageren modtaget 51.700 kr. fra (red.tekst.nr.5.fjernet), som ifølge klagerens repræsentant tilhører foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)).
Indsætning på 3.783 kr. er provenu
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at det er provenu fra lukning af boligskiftkonto.
Skattestyrelsen har ikke beskattet klageren af beløbet.
Befordringsfradrag 2017
Klageren har for indkomståret 2017 selvangivet et befordringsfradrag på 82.021 kr. Fradraget er beregnet ud fra en afstand på 120 km pr. dag i 216 arbejdsdage, samt fradrag for passager over (red.bro.nr.1.fjernet) opgjort til 42.000 kr.
Klageren har ved udfyldelse af selvangivelsen hverken angivet adressen på "bopæl" eller "arbejdssted".
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke kunne tilgå oplysninger om passager over (red.bro.nr.1.fjernet) i 2017.
Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren i 216 dage er kørt mellem Y1-adresse og Y4-adresse, at der er ca. 60 km imellem de to adresser og at det samlet giver en rejse på 120 km t/r.
Repræsentanten har markeret betalinger af bropassage på såvel klagerens konto, som konto tilhørende selskabet G3-virksomhed.
Det fremgår heraf, at følgende udgifter er betalt fra klagerens bankkonto:
Det fremgår heraf, at følgende udgifter er betalt af G3-virksomhed:
Øvrige lønmodtagerudgifter
Klageren har i 2017 selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter (rubrik 58 på årsopgørelsen) med 33.100 kr.
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst:
"I 2017 arbejdede A i virksomheden G1-virksomhed, han var ansat som (red.erhverv.nr.1.fjernet) med ansvar for (red.ansvarsområde.nr.1.fjernet). Han arbejdede tit om aften og i weekenderne, hvorfor han investerede i et hjemmekontor, (red.genstande.nr.1.fjernet) for at kunne arbejde effektivt hjemmefra."
Skattestyrelsens forslag er dateret den 29. april 2021 og afgørelsen er sendt den 28. juli 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark og har forhøjet indkomsten med 136.279 kr. vedrørende veksling af valuta og 690.047 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.
Skattestyrelsen har endvidere nægtet klageren fradrag for befordring på 82.021 kr. og øvrige lønmodtagerudgifter på 33.100 kr.
Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:
"…
1.2. Dine bemærkninger
Du har den 2. marts 2021 gennem din revisor svaret på brev af den 19. februar 2021.
Du og din revisor har, udover at vedhæfte andelsboligbeviset som viser, at du overtog andelsboligen den (red.dato.nr.5.fjernet), følgende kommentar:
1. "Personerne der omtales har ikke boet fast på adressen. De havde ustabile kæresteforhold i perioden, og eftersom min ejendom stod tom fik de tilbudt at bo på ejendommen når de havde kæresteproblemer. Deres kærester boede lige i området også. Det stod kun på on og off i 2017 og de må have glemt at afmelde sig i 2018.
2. "I 2017 og 2018 har A ikke selv boet på adressen Y2-adresse. Han har boet i Y1-by."
I mail af den 29. juni 2021 fremsendte din revisor PD et personbevis fra det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) F7-myndighed. Heraf fremgår det, at du er registreret i det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) folkeregister, og at du er flyttet til Y2-land den (red.dato.nr.1.fjernet). I mail af den 29. juni 2019 vedhæftede han ligeledes din selvangivelse for indkomståret 2017.
…
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Den (red.dato.nr.5.fjernet) købte du en andelsbolig i Danmark på adressen Y2-adresse. Du har ejet andelsboligen i hele 2017. Den (red.dato.nr.1.fjernet) meldte du flytning til Y2-land.
Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at en person er fuld skattepligtig til Danmark, hvis personen har bopæl i landet.
Ved afgørelse af om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om du har rådighed over en helårsbolig her i landet. Du har haft en helårsbolig til rådighed i form af ejerskabet over og adgang til andelsboligen i Y2-by.
Af den juridiske vejledning C.F.1.2.3 fremgår det ligeledes, at det afgørende, når man kigger på om skattepligten er ophørt ved fraflytning fra Danmark, er, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet.
Når du som skatteyder fortsat har rådighed over en helsårsbolig i landet, er dette objektive kriterium normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt. Du bevarer således den fulde skattepligt til Danmark medmindre, at du har opgivet bopælen.
Opgivelse af bopæl i landet sker ved at afhænde sin ejer- eller lejebolig, herunder andelsbolig. I stedet for afhændelse af bolig kan en anden måde at opgive bopælen på være ved at udleje sin bolig uopsigeligt i minimum 3 år. Det følger af den juridiske vejledning C.F.1.2.3, Du har overfor os tilkendegivet, at på trods af at der har været personer tilmeldt adressen Y2-adresse i 2017, så har boligen ikke været udlejet. Du har ligeledes ikke indsendt lejekontrakter eller selvangivet et udlejningsresultat, hvortil en eventuel lejer har betalt markedslejen for leje af boligen. Der er derfor ikke indikationer på, at din bolig har været udlejet i 2017.
Kravet om helårsbolig anses derfor for at være opfyldt, da du i 2017 har haft rådighed over din andelsbolig i Y2-by.
Når man har en helårsbolig til rådighed, er det, som tidligere nævnt, en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Andre formelle kriterier som framelding af folkeregister har ingen selvstændig rolle. Dette udledes af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.
Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at du aldrig skattemæssigt er fraflyttet Danmark, da du fortsat har rådighed over bopæl i landet. Du bevarer således den fulde skattepligt til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Du har fra den (red.dato.nr.1.fjernet) haft adresse i Y2-land. Du har ligeledes gennem mail den 2. marts 2021 oplyst, at du i år 2017 boede i Y1-by i Y2-land.
Du har indsendt oplysninger i form af et personbevis fra det (red.nationalitet.nr.1.fjernet).
F7-myndighed, hvori der står, at du er flyttet til Y2-land den (red.dato.nr.1.fjernet). Du har ikke indsendt dokumentation som eksempelvis lejekontrakt til bolig eller andet, der dokumenterer, at du har rådighed over bopæl i Y1-by, og at du er fuld skattepligtig til Y2-land.
Skattestyrelsen antager dog, uagtet at du ikke har dokumenteret dette, at du ligeledes er fuld skattepligtig til Y2-land.
I det tilfælde hvor en person er fuld skattepligtig i to lande, er personen dobbeltdomicileret.
Dette kan læses af den juridiske vejledning C.F.1.2.1
Når der opstår tvivl om hvilket land en dobbeltdomicileret person er skattemæssigt hjemmehørende i, så man undgår dobbeltbeskatning, løses det ved hjælp af dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med en række lande.
Bekendtgørelse 1997-06-25 nr. 92 af Overenskomst af 23. september 1996 (herefter benævnt "DBO") bestemmer dobbeltbeskatningsreglerne mellem de nordiske lande. Artikel 1 og artikel 4, stk. 1 forklarer, at DBO gælder for dem, der er hjemmehørende i en eller flere af de nordiske lande, herunder Danmark og Y2-land.
Efter DBO’en kan en person kun være hjemmehørende i ét land. Artikel 4, stk. 2. pkt. a i DBO’en siger, at man kun anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser) efter artikel 4, stk. 2. pkt. b.
Da Skattestyrelsen går ud fra, at du har fast bolig til rådighed i begge stater, anses du derfor for at være hjemmehørende i den af staterne, hvor du har de stærkeste personlige og økonomiske tilknytningsforhold.
Du anses for at have de stærkeste økonomiske forbindelser til Danmark i 2017 ud fra følgende kriterier:
- Fuldtidsarbejde hos G1-virksomhed i Y3-by
- Ejerskab over de danske selskaber G2-virksomhed og G3-virksomhed
- Følgende bankkonti hos F1-bank
o (red.konti.nr.1.fjernet)
o (red.konti.nr.2.fjernet)
o (red.konti.nr.3.fjernet)
o (red.konti.nr.4.fjernet)
o (red.konti.nr.3.fjernet)
- Engagementer ved F3-mobiltjeneste, F4-energiselskab og F2-forsikring som det fremgår af bilag 1.
Du har ikke dokumenteret, at du har en stærk personlig tilknytning til Y2-land. Centrum for dine livsinteresser er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse i Danmark.
Du anses dermed skattemæssigt for at være hjemmehørende i Danmark efter DBO’en artikel 4, stk. 2 samt højesteretsdommen SKM2004.257.HR hvor skatteyder var dobbeltdomicileret med bopæl i både Danmark og Tyskland med centrum for livsinteresser i Danmark.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke er fraflyttet landet den (red.dato.nr.1.fjernet) ud fra skattelovgivningens betegnelser, da du har opretholdt en bopæl.
Skattestyrelsen anser dig herefter for at have bevaret den fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark.
Så længe man er fuld skattepligtig til Danmark skal alt indkomst, efter statsskattelovens § 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om det er optjent i Danmark eller udlandet.
2. Vekslinger foretaget hos F5-vekselerer i 2017
…
2.2. Dine bemærkninger
I mail af 2. september 2019 skriver du følgende:
"Med henvisning til brevet som er sendt d. 12. august, sags-nr.: (red.sagsnr.nr.1.fjernet), så kan jeg oplyse, at jeg ikke har købt noget som helst, hverken (red.valuta.nr.1.fjernet) eller (red.valuta.nr.2.fjernet). Jeg ved ikke hvordan mine oplysninger er overhovedet dukket op i den sammenhæng."
I mail af 5. september 2019 skriver du følgende:
"Det kan godt være at mine papir er brugt til det, men jeg har altså ikke købt noget valuta og jeg ved heller ikke hvilken dokumentation jeg skal sende jer? Jeg kan jo ikke sende noget jeg ikke har foretaget mig?
Kræver det yderligere, så bliver jeg nødt til at involverer min advokat i det for jeg ved ikke hvad det her går ude på."
I mail af 23. september 2019 skriver du følgende:
"Det er tydeligt, at mine papir er blevet misbrugt da jeg ikke har købt de her valutaer.
Jeg har snakket med min advokat og vi opretter en sag hos politiet for identitetstyveri."
Og i mail af 24. september 2019 skriver du følgende:
"Det er super fint. Hvordan dokumentere jeg det? Det er jo tydeligt, at jeg ikke har købt alle de valutaer, det vil du forhåbentlig vil kunne se fra min bankudtog."
Den 6. juni 2021 anmodede din revisor PD om at afholde et møde med Skattestyrelsen. Mødet mellem revisor og Skattestyrelsen blev afholdt den 29. juni 2021. Mødereferat fremgår af bilag 3 Her forklarer revisor igen, at det ikke er dig, der har foretaget vekslingerne.
…
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det fremgår af statsskattelovens § 1.
Du har, som beskrevet ovenfor, foretaget følgende valutakøb for 76.679,70 kr. og valutasalg for 59.600 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har anmodet dig om at redegøre for, hvordan du er kommet i besiddelse af de vekslede beløb, således at du over for Skattestyrelsen kan godtgøre, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Du har over for Skattestyrelsen forklaret ad flere omgang, at det ikke er dig, der har foretaget ovennævnte valutakøb og valutasalg, og at din identitet er blevet misbrugt.
Skattestyrelsen har oplyst dig om, at hvis du ønsker at påberåbe, at dit navn er blevet misbrugt i forbindelse med ovennævnte vekslinger (identitetsmisbrug), skal dette dokumenteres over for Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har oplyst, at dette fx kan dokumenteres ved en kopi af en anmeldelse til politiet vedrørende identitetsmisbrug sammen med dokumentation for, at politiet har undersøgt en sådan anmeldelse. Foruden anmeldelsen til politiet skal Skattestyrelsen også se oplysninger, der dokumenterer, at politiet er nået frem til, at du har været udsat for identitetsmisbrug.
Du er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger vedrørende et eventuelt identitetsmisbrug, og din påstand om ikke at have vekslet ovennævnte beløb er således ikke dokumenteret eller i øvrigt bestyrket af objektive kendsgerninger.
Da du ikke har fremlagt dokumentation for, at andre skulle have handlet i dit navn, foreligger der ingen dokumentation for misbrug. Det må derfor lægges til grund, at du selv har foretaget vekslingen, og at kontantbeløbet har tilhørt dig.
Skattestyrelsen har modtaget dine bankkontoudtog for 2017 fra F1-bank. Vi har gennemgået kontoudtogene og sammenholdt dine kontante hævninger på din bankkonto i indkomståret 2017 med dine vekslinger i 2017. Vi har ved gennemgangen konstateret, at du ikke har foretaget nogle kontanthævninger, der har en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med vekslingerne i 2017. Vi kan således ikke følge pengestrømmen.
Vi anser det herefter ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene på 76.679 kr. og 59.600 kr., i alt 136.279 kr. i 2017, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
På baggrund af ovenstående og at du, efter afsnit 1.4, anses for værende fuld skattepligtig til Danmark, forhøjer Skattestyrelsen din indkomst for 2017 med 136.279 kr.
Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
3. Indsætninger på din bankkonto i 2017
…
3.2. Dine bemærkninger
Den 7. oktober 2020 ringer OT fra R1-rådgivning og vedkender sig som din rådgiver. Hun fortæller, at hun har modtaget brevet af den 14. september 2020.
Hun mener, at Skattestyrelsen ikke har lavet andet end, at jage dig siden du flyttede til Y2-land, da du også har haft en sag kørende om lønkompensation vedr. Covid-19 midler.
Den 2. marts 2021 kom du og din revisor, KH fra R1-rådgivning, med kommentarer til indsætningerne, der er opstillet under punkt 3.1. Dette fremgår af bilag 6.
Herudover vedhæftede I dokumenterne, som fremgår af bilag 7.A, 7.B, 7.C og 7.D:
- Bilag 7.A er en låneaftale på (red.nationalitet.nr.2.fjernet) underskrevet den 1. september 2016 vedrørende et udlån fra dig til MH på 27.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), hvoraf han skal betale 2.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) tilbage hver måned over 14 måneder. I låneaftalen har du angivet Y2-adresse som din adresse.
- Bilag 7.B er en låneaftale indgået den 10. januar 2017 om, at du låner 344.074,23 kr. til G6-virksomhed med cvr.nr. ...14 mod en ejerandel på 5% i selskabet. I dokumentet fremgår både G6-virksomhed og dig som "låntager".
- Bilag 7.C er en fortrolighedsaftale mellem G6-virksomhed og TF. Dokumentet beskriver, at G6-virksomhed og TF er begyndt at undersøge mulighederne for at indgå i et forretningsforhold og at der derfor er tavshedspligt mellem parterne. Aftalen er kun underskrevet af TF.
- Bilag 7.D er en låneaftale mellem dig og JZ, der indikerer, at du har lånt 250.000 kr. af JZ. Aftalen er indgået den 1. marts 2018, underskrevet af dig den 2. marts 2018 og af JZ den 3. marts 2018.
Forud for mødet mellem din revisor PD og Skattestyrelsen den 29. juni 2021 sendte din revisor mails til Skattestyrelsen. Disse fremgår af bilag 8. Af den første mail er der vedlagt et skærmbillede af en crowdfunding-indsamling, hvor der er indsamlet 27.580 (red.valuta.nr.2.fjernet) til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)". Pengene er udbetalt gennem betalingssystemet G7-virksomhed og de i alt 132.045,10 kr. bliver overført til din bankkonto (red.konti.nr.3.fjernet) i F1-bank den 6. januar 2017.
Vedrørende beløbene til crowdfunding fortalte din revisor til mødet den 29. juni 2021, at der ikke er noget dokumentation for videreførelse af pengene indsamlet ved crowdfunding til G6-virksomheds selskabskonto.
I yderligere en mail af den 29. juni 2021 sender din revisor en låneaftale indgået mellem G6-virksomhed og TF. Dokumentet fremgår ligeledes af bilag 8. I låneaftalen står der, at aftalen er indgået den 30. december 2020. Låntager er G6-virksomhed og långiver er TF. Långiver har udlånt 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) til låntager. Dokumentet er underskrevet af MN og TF dateret den 11. januar 2017.
Vedrørende overførslerne fra TF til din bankkonto forklarede din revisor til mødet den 29. juni 2021, at pengene er kommet frem til G6-virksomhed gennem din bankkonto, da TF ikke må låne / investere i selskabet for hendes arbejdsgiver grundet dets religiøse formål. Revisor siger, at du aldrig har ejet 5% af G6-virksomhed, og at det heller ikke fremgår af cvr.dk.
Den 9. juli 2021 fremsendte din revisor en erklæring på (red.sprog.nr.1.fjernet) mellem dig og TF. I erklæringen, som fremgår af bilag 8, står der, at de underskrevne parter er enige om, at pengene, som du har modtaget fra TF, er en investering i projektet G6-virksomhed. Dokumentet er underskrevet af begge parter den 8. juli 2021.
Til mødet mellem Skattestyrelsen og din revisor den 29. juni 2021 forklarer revisor, vedrørende indsætningerne fra JZ, at det er lån mellem (red.familierelation.nr.1.fjernet) og (red.familierelation.nr.2.fjernet). Han forklarer, at lånet udviklede sig i sin størrelse og derfor bad JZ om, at der blev udarbejdet et lånedokument. Lånedokumentet blev først udarbejdet i 2018, men medtager ifølge forklaringen også de beløb, der er udbetalt i 2017.
I mail af den 9. juli 2021 fremsendte du en erklæring mellem dig og din (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ. Af erklæringen fremgår det, at indsætningerne på din bankkonto den 19. januar 2017, 19. april 2017, 1. maj 2017 og 11. oktober 2017 er en del af det lånte beløb, der fremgår af bilag 7.D, hvor låne-dokumentet er udarbejdet i 2018.
Vedrørende indsætningen den 4. oktober 2017 på 500 kr. er I uforstående overfor, hvorfor dette beløb medtages.
Ved mødet blev der aftalt, at fristen for de resterende bemærkninger var 9. juli 2021, som det også fremgår af mødereferat i bilag 3.
…
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Du skal selvangive din indkomst, og du skal kunne fremlægge dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Det følger af skattekontrollovens § 1.
Det betyder, at når du har modtaget indbetalinger på din bankkonto, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal kunne dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR, SKM2018.291.BR, SKM2019.444.BR og SKM2020.249.ØLR.
Vi har ved gennemgang af dine kontoudtog for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 konstateret en række indsætninger. Indsætningerne fremgår af bilag 6 og udgør i alt 738.357,66 kr.
Vi har i breve af den 14. september 2020 og 8. december 2020 bedt dig om at redegøre samt indsende dokumentation for, hvad indsætningerne vedrører, samt dokumentere, at der er tale om beskattede beløb, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst.
3.4.1 Indsætning den 5. januar
Vedrørende indsætningen den 5. januar 2017 på 132.045,10 kr. har du oplyst, at pengene stammer fra din tidligere bankkonto i F8-bank, og at de er blevet overført til denne konto i F1-bank i forbindelse med bankskifte. Du har ikke indsendt dokumentation for, at pengene har stået på din bankkonto i F8-bank.
Skattestyrelsen har indhentet underbilag hos F1-bank, som det ses i bilag 4. Heraf fremgår det, at beløbet er blevet indsat fra G5-virksomhed i Y3-land. De har som bilagstekst til overførslen skrevet: "G7-virksomhed".
Af møde og mail den 29. juni 2021 har du gennem din revisor tilkendegivet, at pengene stammer fra en online crowdfunding-kampagne til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)". Skattestyrelsen kan ikke følge pengestrømmen af beløbet fra din bankkonto til G6-virksomhed. Der er ligeledes ikke indsendt anden dokumentation, der indikerer at pengene er videreført til G6-virksomhed.
Du har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Du har ligeledes ikke dokumenteret, at pengene ikke tilhører dig.
Når der er tale om donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragsyder ikke får nogen modydelse for sit bidrag til projektet, anses donationerne for at være en gave. Beløbet beskattes derfor som skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4, litra c. Vi forhøjer på baggrund heraf din indkomst med 132.045,10 kr.
3.4.2 Lån IM
Du har den 2. marts 2021 fremsendt et lånedokument, hvori du og IM den 1. september 2016 har underskrevet en aftale om, at han låner 27.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af dig. Lånebeviset fremgår af bilag 7.A. Det er aftalt, at han afdrager med 2.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) pr. måned. Du har redegjort for, at indsætningerne på 3.335,97 + 14.841,80 + 14.843,20 + 14.842,00 + 742,36 = i alt 48.605,33 kr. stammer fra IM’s afbetaling på lånet.
Skattestyrelsen har efter bilag 5 oplysninger om, at beløbene på
14.841,80 kr., 14.843,20 kr. og 14.842,00 kr. stammer fra overførsler på 2.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) fra IM og vedrører afdrag på lånet for månederne januar, februar og marts.
Beløbet på 3.335,97 kr. er en indsætning, der stammer fra TF gennem F6-vekselerer i (red.stat.nr.1.fjernet) og ikke IM.
Beløbet på 742,36 kr. kan Skattestyrelsen ikke se stammer fra IM, ligesom beløbet ikke stemmer overens med det i lånedokumentet aftalte afdragsbeløb på 2.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). Du har ikke indsendt dokumentation, der dokumenterer eller i tilstrækkeliggrad sandsynliggør, at indsætningen stammer fra IM.
Du har således gennem lånedokumentet i bilag 7.A dokumenteret, at i alt 44.527 kr. er skattefrie midler. Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på 3.335,97 kr. og 742,36 kr. stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Skattestyrelsen forhøjer på baggrund heraf din indkomst med 4.078,33 kr.
3.4.3 TF
Du har vedrørende indsætningerne på 171.726,98 kr. den 13. januar 2017 og 172.347,25 kr. den 8. marts 2017, i alt 344.074,23 kr., forklaret, at de vedrører en investering i selskabet G6-virksomhed fra investoren TF. Beløbene er videreført fra din bankkonto henholdsvis den 16. januar 2017 og 15. marts 2017 til G6-virksomhed´s selskabskonto.
Af bilag 7.B sendt til Skattestyrelsen den 2. marts 2021 fremgår det, at du, ved at have lånt 344.074,23 kr. til G6-virksomhed, har fået en ejerandel i G6-virksomhed på 5%.
Bilag 7.C er sendt til Skattestyrelsen den 2. marts 2021 og er en gensidig fortrolighedsaftale mellem TF og G6-virksomhed. Aftalen indeholder tavshedspligt imellem parterne for oplysninger, der måtte fremlægges i forbindelse med de indledende forhandlinger om en mulig investering fra TF i G6-virksomhed. Aftalen er kun underskrevet af TF. Aftalen indikerer ikke, at TF har investeret i G6-virksomhed.
Du har forklaret, at beløbene modtaget fra TF på i alt 344.074,23 kr. er TF’s investering i G6-virksomhed. Du har den 8. juli 2021 underskrevet en erklæring sammen med TF, hvori der står, at de i alt 344.074,23 kr. er hendes investering i projektet G6-virksomhed, og at pengene er gået igennem din konto af religiøse årsager.
Som dokumentation for TF’s investering i G6-virksomhed har du den 29. juni 2021, som det ses i bilag 8, fremlagt en låneaftale af den 30. december 2020 på i alt 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) mellem de to parter.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte lånedokument mellem TF og G6-virksomhed er udarbejdet i forbindelse med vores behandling af din sag. Lånedokumentet er ligeledes dateret i år 2020 og ikke i år 2017, hvor aftalen angiveligt skulle være indgået.
Efterfølgende udarbejdet dokumenter eller erklæringer tillægges normalt ikke nogen selvstændig skattemæssig betydning. Det kan blandt andet udledes af SKM2016.70.BR.
Det efterfølgende udarbejdede lånedokument kan således, ifølge Skattestyrelsen, ikke anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for de anførte forhold.
Du har tidligere indsendt et lånedokument (bilag 7.B), hvori der står, at du ejer 5% af G6-virksomhed for beløbet 344.074,23 kr. Skattestyrelsen har ligeledes i vedlagte bilag 5 oplysninger vedrørende overførslen fra TF. Heri er angivet teksten "(red.tekst.nr.6.fjernet)" som grundlag for overførslen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du gennem det fremsendte materiale ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne på 344.074,23 på din bankkonto ikke er dine.
Grundet ovenstående efterfølgende udarbejdet lånebevis og erklæring samt skiftende forklaringer, finder Skattestyrelsen således, at der ikke foreligger dokumentation for, at 344.074,23 kr. er et lån til G6-virksomhed fra TF.
Vi anser derfor indsætningerne fra TF for at være en gave. Gaver er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c. Skattestyrelsen forhøjer på baggrund heraf din indkomst med 344.074,23 kr.
3.4.4 Lån JZ
Vedrørende indsætninger på 4.500,00 + 23.000,00 + 3.000,00 + 25.000,00 = i alt 55.500,00 kr. i 2017 har du forklaret, at de vedrører et lån fra din (red.familierelation.nr.1.fjernet), JZ.
I mail af den 2. marts 2021 til Skattestyrelsen har du vedhæftet en låneaftale på 250.000 kr. mellem dig og JZ. Det ses i bilag 7.D. Du har lånt beløbet af JZ. Lånedokumentet er underskrevet den 2. marts 2018 af låntager og 3. marts 2018 af långiver, men beløbene på i alt 55.500 kr. er indsat på din bankkonto i 2017.
Du har efterfølgende indsendt en erklæring mellem dig og din (red.familierelation.nr.1.fjernet) udarbejdet den 8. juli 2021, hvoraf det fremgår, at beløbet på 55.500 kr. er en del af det lånte beløb i lånedokumentet fra 2018.
Efterfølgende udarbejdet dokumenter eller erklæringer tillægges normalt ikke nogen selvstændig skattemæssig betydning. Det kan blandt andet udledes af SKM2016.70.BR.
Skattestyrelsen anser ikke efterfølgende udarbejdede dokumenter eller erklæringer for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for det anførte forhold.
Skattestyrelsen har yderligere gennemgået dine bankkontoudtog for indsætninger i år 2018. Af bankkonto (red.konti.nr.5.fjernet) er der følgende identificerbare beløb fra JZ:
| Dato | Tekst | Beløb |
| 19-03-2018 | JZ | 10.000,00 |
| 24-07-2018 | JZ | 74.000,00 |
| 07-09-2018 | JZ | 74.000,00 |
| I alt | | 158.000,00 |
Låneaftalen om udbetaling af 250.000 kr. til dig som låntager er indgået den 1. marts 2018. I låne-aftalen er der ikke aftalt hverken foregående eller efterfølgende dato eller datoer for udbetaling af lånet. Der er således ikke tidsmæssig sammenhæng mellem de udbetalte beløb og indgåelse af aftale om lånet. Lånedokumentet indeholder ligeledes ikke informationer om betingelser for tilbagebetaling, som er et krav efter SKM2017.156.BR
Skattestyrelsen finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne fra JZ i indkomståret 2017 er et lån. Vi anser derfor indsætningerne fra JZ for at være en gave. Gaver er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c. Vi forhøjer på baggrund heraf din indkomst i 2017 med 55.500 kr.
3.4.5 Provenu
Du har oplyst at indsætningen den 17. februar 2017 på 3.783,00 kr. er et provenu fra kontonummer (red.konti.nr.6.fjernet) i F1-bank i forbindelse med lukning af boligskiftkonto. Skattestyrelsen kan bekræfte, at kontoen har tilhørt dig, og finder det derfor tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet består af allerede beskattede midler.
3.4.6 G6-virksomhed
For en række indsætninger gælder det, at du har forklaret følgende: "I forbindelse med projektet G6-virksomhed, kørte vi online og offline Crowdfunding kampanger, hvor disse indbetalinger vedrør de offline Crowdfunding indsamlinger."
Det gælder beløbene 8.100,00 + 1.000,00 + 1000,00 + 1.700,00 + 9.000,00 + 15.900,00 + 2.000,00 + 3.000,00 + 17.500,00 + 15.100,00 + 3.200,00 + 5.150,00 + 14.500,00 = i alt 97.150,00 kr.
Du har ikke indsendt dokumentation for, at pengene stammer fra Crowdfunding. Du har endvidere ikke fremsendt dokumentation for, at pengene er videreført til G6-virksomhed. Skattestyrelsen kan ved gennemgang af dine kontoudtog ligeledes ikke følge pengestrømmen videre til G6-virksomhed. Skattestyrelsen anser det for bemærkelsesværdigt, at beløbene ikke er indsat på G6-virksomheds (red.selskabsform.nr.2.fjernet) selskabskonto i stedet for.
Når der er tale om donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragsyder ikke får nogen modydelse for sit bidrag til projektet, anses donationerne for at være en gave. Beløbet beskattes derfor som skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4, litra c.
Skattestyrelsen finder det dermed ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbene på i alt 97.150 kr. stammer fra skattefrie eller beskattede midler. Vi forhøjer på baggrund heraf din indkomst i 2017 med 97.150 kr.
3.4.7 IR
Den 4. oktober 2017 er der indsat 500,00 kr. fra IR. Du oplyser, at dette beløb er tilbagebetaling af udlæg for mad. Du har ikke fremsendt noget dokumentation herfor. Skattestyrelsen kan ved gennemgang af dine kontoudtog ikke se, at du skulle have lagt ud for mad i den størrelsesorden i perioden omkring denne dato.
Vi finder det dermed ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet stammer fra skattefrie eller beskattede midler. Vi forhøjer på baggrund heraf din indkomst med 500 kr.
3.4.8 Andre indsætninger
Til indsætningerne med teksten (red.tekst.nr.7.fjernet) på 5.000,00 kr. og (red.tekst.nr.8.fjernet) på 51.700,00 kr. har du oplyst, at du ikke kan huske, hvor pengene stammer fra.
Skattestyrelsen har indhentet underbilag fra F1-bank vedrørende disse indsætninger, som det fremgår bilag 4.
5.000,00 kr. er indbetalt fra JZ
51.700,00 kr. er indbetalt af (red.tekst.nr.5.fjernet) G8-virksomhed.
Vedrørende de 5.000 kr. fra JZ kan det læses ud fra punkt 3.4.4, at lånedokumentet mellem dig og JZ ikke dokumenterer et skattefrit lån.
Du har ligeledes ikke tilstrækkelig sandsynliggjort eller fremsendt dokumentation for, at beløbet på 51.700 kr. fra (red.tekst.nr.5.fjernet) består af skattefrie eller allerede beskattede midler.
Vi forhøjer på baggrund af ovenstående din indkomst for 2017 med 56.700 kr.
3.4.9 Opsamling
På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at du har dokumenteret indsætninger for i alt 48.310 kr. Vedrørende de resterende indsætninger på 690.047,66 finder Skattestyrelsen det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra skattefrie eller beskattede midler.
Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst i år 2017 med 690.047 kr. da du er fuld skattepligtig til Danmark. De beskattede indsætninger fremgår af bilag 7.
Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
4. Befordringsfradrag 2017
…
4.2. Dine bemærkninger
I mail af den 2. marts 2021 er dig og din revisor kommet med følgende kommentar vedrørende befordringsfradraget: "Vi har desværre ikke kunne gå så langt tilbage på (red.bro.nr.1.fjernet) for at trække oversigt over vores passager over broen for 2017. Vi henviser venligst til bilag 6, hvor alle broafgifter for 2018 er dokumenteret."
Til mødet mellem din revisor og Skattestyrelsen af den 29. juni 2021 er revisor usikker på fra hvilken konti pengene til Brobizz er trukket. Mødereferatet fremgår af bilag 3.
Den 9. juli 2021 indsendte din revisor igen bilag med oversigten over passage over (red.bro.nr.1.fjernet) i 2018 med BroBizz.
…
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan der, efter ligningsloven § 9C, stk. 1., tages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
Du har oplyst, at du har et befordringsfradrag på 82.021 kr. for indkomståret 2017. Det er beregnet ud fra, at du 216 gange i år 2017 har kørt 120 km. Derudover har du oplyst, at du er kørt over en broforbindelse, så du har fået brofradrag. Du har hverken angivet sædvanlig bopælsadresse eller arbejdssted. Det er derfor uvist, hvad de 120 kilometer dækker over.
Du er af Skattestyrelsen blevet anmodet om at redegøre og dokumentere, hvordan du har beregnet dette befordringsfradrag for 2017, herunder hvordan du har transporteret dig mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsgivers adresse. Du er blevet bedt om at dokumentere beregningen ved hjælp af udgifter til benzin, bro, tog eller andet, der klarlægger, at du har kørt 120 kilometer 216 gange i år 2017.
Ifølge dommen SKM2004.162.HR er det op til skatteyder at bevise, at en faktisk befordring har fundet sted. Ligeledes er det efter ligningsloven § 9C, stk. 9 den skattepligtige, der skal dokumentere udgifter i forbindelse med passage af (red.broforbindelse.nr.1.fjernet).
Som det fremgår af afsnit 1.4 har du bopæl til rådighed i Y2-by, og ud fra dine oplysninger har du også en bopæl i Y2-land. Du har ikke overfor Skattestyrelsen dokumenteret, at din sædvanlige bopæl ligger 60 kilometer væk fra din arbejdsplads, og at du faktisk har kørt denne strækning 216 gange i år 2017 inklusiv bropassage.
Du har således selvangivet fradrag for befordring, men du har ikke dokumenteret fradraget i henhold til ligningslovens § 9C.
På den baggrund anser Skattestyrelsen ikke dit befordringsfradrag i indkomståret 2017 som værende dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen nedsætter dit befordringsfradrag til 0 kr. efter ligningslovens § 9C.
5. Øvrige lønmodtagerudgifter
…
5.2. Dine bemærkninger
I mail af den 2. marts 2020 skrev din revisor følgende vedrørende dit fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter:
"I 2017 arbejdede A i virksomheden G1-virksomhed, han var ansat som (red.erhverv.nr.1.fjernet) med ansvar for (red.ansvarsområde.nr.1.fjernet). Han arbejdede tit om aften og i weekenderne, hvorfor han investerede i et hjemmekontor, (red.genstande.nr.1.fjernet) for at kunne arbejde effektivt hjemmefra."
Du havde følgende kommentar til dit fradrag i rubrik 58, da du udfyldte selvangivelsen i 2017:
"… Jeg har også startet en virksomhed ved siden af mit arbejde, men indtil nu har jeg kun tabt på den, hvorfor ændring på rubrik 58"
I mødet mellem din revisor og Skattestyrelsen den 29. juni 2021 fortæller han, at du ikke kan dokumentere indkøbene af (red.genstand.nr.2.fjernet) til dit værelse, men til stadighed leder efter det. Mødereferatet fremgår af bilag 3.
…
5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Man kan få fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er en betingelse for at benytte fradraget, at du har dokumenteret de afholdte udgifter. Du har ikke indsendt dokumentation for disse udgifter.
Af ligningsloven § 9, stk. 1, følger det, at lønmodtagere kan fradrage udgifter som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på 5.900 kr. i 2017.
Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i lønmodtagers hjem, og der gives således kun i ganske særlige tilfælde lov til at trække udgifter fra til arbejdsværelse i hjemmet- Dette gøres hvis arbejdets art eller omfang forhindrer værelset i at anvendes som almindeligt opholdsrum. Et eksempel herpå kan være et indrettet laboratorium, hvilket følger af TfS 1998.692ØLR.
Vi anser det ikke for godtgjort, at værelsets indretning fører til, at det ikke kan benyttes privat, da du ikke har indsendt dokumentation for dette. Ligeledes er betingelsen, for at benytte fradraget, at du dokumenterer dine udgifter. Du har ikke indsendt dokumentation for disse udgifter.
Du har ikke dokumenteret et underskud i din virksomhed. Du kan derfor ikke få fradrag. Du har ligeledes ikke, efter skattelovgivningen, ret til at fratrække underskud i (red.selskabstyper.nr.1.fjernet) i den personlige indkomst. Du har efter vores oplysninger ikke haft en (red.selskabstype.nr.2.fjernet) i 2017.
Forklaringen fra din selvangivelse i 2017 om at fradraget er taget i forbindelse med tab på din virksomhed stemmer ikke overens med, at din revisor har forklaret at det vedrører udgifter til hjemmekontor. Det kan derfor ikke godtgøres, hvorfor du har taget fradraget. Ligesom du ikke har dokumenteret udgifterne i forbindelse med fradraget.
På baggrund heraf anser Skattestyrelsen ikke dit fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i indkomståret 2017 som godtgjort, hvorefter vi nedsætter dit fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter til 0 efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1."
Af Skattestyrelsens udtalelse af 2. december 2021 fremgår:
"Indledende bemærkninger
Klagers principale påstand er, at hans skattepligtige indkomst i år 2017 skal nedsættes til 0 eller subsidiært mest muligt efter skøn.
Skattestyrelsen finder ikke grundlag for at nedsætte klagers skattepligtige indkomst og fastholder derfor sin afgørelse.
Vekslinger foretaget hos F5-veksererer
Klager anfører, at han ikke har kendskab til eller foretaget de pågældende vekslinger.
Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger fra (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) for de vekslinger, som klager har foretaget (bilag 2 til forslag og afgørelse). Som en del af kontroloplysningerne er der vedlagt de af klagers ID, som er brugt i forbindelse med vekslingerne. Til vekslingen den 8. november 2017 er det klagers pas og sygesikringskort, der er benyttet som ID. Ved de resterende vekslinger er det klagers sygesikringskort og kørekort, der er fremvist. Valutavekselsvirksomheden har således fysisk haft alle tre typer ID.
Skattestyrelsen vil gerne henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at placeringen af sygesikringskortet og kørekortet er forskellig for hver gang, der er foretaget en veksling. De er både placeret ovenpå hinanden og andre gange med større afstand.
Skattestyrelsen har vejledt klager om, at hvis han mener, at der har været tale om identitetsmisbrug, skal et sådant forhold anmeldes til politiet. Klager har ikke fremlagt dokumentation for en sådan anmeldelse.
Skattestyrelsen vil ligeledes henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der på side 1 i kontroloplysningerne er påtegnet klagers underskrift. Denne underskrift har mange ligheder med de underskrifter, som klager har påført de fremsendte erklæringer til Skattestyrelsen i bl.a. vedlagte bilag 6.A, bilag 6.B, bilag 6.D til forslag (7A, 7B, 7C og 7D til afgørelse) og bilag 8 til afgørelse.
Skattestyrelsen finder derfor ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager ikke har foretaget vekslingerne. Derimod er der flere forhold, der taler for, at det er klager, der har foretaget de pågældende vekslinger hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet), herunder at der er variation i de fremviste ID samt at klagers underskrift er påtegnet kontroloplysningerne.
Indsætninger på klagers bankkonto
Klager mener ikke, at der er grundlag for at beskatte ham efter statsskattelovens § 4.
Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtigt. Det er klager, der har bevisbyrden for, at beløb indsat på dennes bankkonto ikke skal beskattes. Dette fremgår bl.a. af højesteretsdommen SKM2008.905H.
Indsætning d. 5. januar 2017
Klager forklarer vedrørende indsætningen af 132.045,10 kr. med overførselsteksten".", at den stammer fra en online crowdfunding for selskabet G6-virksomhed, hvor klager arbejder som ulønnet frivillig. Klager forklarer, at beløbet indirekte er videreført til selskabet gennem køb af flybilletter, overførsler af beløb til Y1-land og til selskabets ejer.
Skattestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt, at beløbet er indsat på klagers bankkonto, hvis det tilhørte G6-virksomhed. Der er ikke indsendt dokumentation for, at beløbet er videregivet til selskabet G6-virksomhed. Klager forklarer, at han har betalt for en del af G6-virksomhed's udgifter, men har ikke dokumenteret dette. Klager har dermed ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet tilhører G6-virksomhed.
Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at beløbet ikke vedrører klagers indkomstopgørelse. Det fastholdes derfor, at klager beskattes af det fulde beløb.
Løbende indsætning af i alt 97.150 kr.
Vedrørende kontantindsætninger for i alt 97.150 kr. har klager ligeledes forklaret, at de tilhører G6-virksomhed.
Skattestyrelsen kan henvise til ovenstående afsnit, da klager heller ikke her har dokumenteret, at pengene er hans indkomstopgørelse uvedkommende. Skattestyrelsen kan ligeledes ikke følge pengestrømmen videre til G6-virksomhed.
Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at beløbet ikke er en del af klagers indkomstopgørelse. Det fastholdes derfor, at klager beskattes af det fulde beløb.
TF
Klager anfører, at beløbene indsat på sin bankkonto fra TF den 13. januar 2017 og 8. marts 2017 på i alt 344.074,23 kr. (171.726.98 kr. og 172.347,25 kr.) er hans indkomstopgørelse uvedkommende.
Beløbene er videresendt fra klagers konto henholdsvis den 16. januar 2017 og den 15. marts 2017 til selskabet G6-virksomhed.
Klager mener ikke, at han ejer 5% af G6-virksomhed. Han anfører, at dette heller ikke fremgår af CVR registret.
Skattestyrelsen har gennemlæst det fremsendte dokument mellem G6-virksomhed og klager, der fremgår af bilag 6.B i "2021-03-02 - Mail fra rådgiver med svar på brev af 8. december 2020".
Ved gennemgangen kan Skattestyrelsen se, at det ikke er en aftale om investering, men i stedet en låneaftale mellem de to parter. Lånet er i henhold til låneaftalen givet "med henblik på", at der kan ske en investering, der giver 5% ejerandel til klager. Lånedokumentet giver ikke i sig selv klager ejerandele i G6-virksomhed på 5%. Det vil derfor heller ikke fremgå af CVR registret. Aftalen er derfor kun om et lån mellem G6-virksomhed og klager på 344.074,23 kr.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 29. april 2021. Først den 29. juni 2021 sender klager, gennem sin rådgiver, en erklæring mellem G6-virksomhed og TF. Erklæringen fremgår af bilaget "2021-06-29 - Mail fra rådgiver med bilag l". Af erklæringen fremgår det, at TF har udlånt 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) til G6-virksomhed. Øverst på erklæringen står der, at låneaftalen er indgået den 30. december 2020.
Skattestyrelsen anser erklæringen mellem G6-virksomhed og TF som et efterfølgende udarbejdet dokument, der er fremstillet efter, at Skattestyrelsen har fremsendt forslaget den 29. april 2021.
De fremlagte dokumenter fra klager til Skattestyrelsen bærer stort præg af skiftende forklaringer. Først er det klager, der har udlånt beløbet til G6-virksomhed, ligesom at beløbet er blevet indsat på klagers konto med overførselsteksten "(red.tekst.nr.6.fjernet)", hvilket indikerer, at det er en gave til klager. Efter forslaget er beløbet et lån mellem TF og G6-virksomhed, hvor klager har været mellemmand for overførslen af religiøse grunde.
Skattestyrelsen vil gerne henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på ensartetheden i TF’s underskrifter. Den første fremgår af bilag 6.C i "Bilag 6.B og 6.C og bilag 78 og 7C afgørelse - Låneaftale til investering G6-virksomhed og fortrolighedsaftale TF", der er indsendt 2. marts 2021, hvilket er før udsendelse af forslag den 29. april 2021. Den næste fremgår af bilag "2021-06-29 - Mail fra rådgiver med bilag 1" og er indsendt 29. juni 2021, hvilket er efter udsendelse af forslaget. Den sidste erklæring med TF’s underskrift er i bilag "2021-07- 09- Mail fra rådgiver med bilag 2".
Ligeledes gælder det ensartetheden i MN’s underskrift, der fremgår af bilag 6.B i "Bilag 6.B og 6.C og bilag 78 og 7C afgørelse - Låneaftale til investering G6-virksomhed og fortrolighedsaftale TF", der er indsendt 2. marts 2021, hvilket er før udsendelse af forslag den 29. april 2021. Samt MN’s underskrift i bilaget "2021-06-29 - Mail fra rådgiver med bilag 1" indsendt den 29. juni 2021.
Grundet de skiftende forklaringer samt de efterfølgende udarbejdede erklæringer, anser Skattestyrelsen de 344.074 kr. for at være en skattepligtig indkomst for klager. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningen er klagers indkomstopgørelse uvedkommende.
JZ Klager har den 2. marts 2021 indsendt en erklæring mellem sig selv og sin (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ. I erklæringen står der, at der den 1. marts 2018 er indgået en aftale om, at JZ låner 250.000 kr. til klager.
I en erklæring afsendt den 9. juli 2021, som fremgår af "2021-07-09 - Mail fra rådgiver med bilag 2" har klager og JZ skrevet under på, at indsætningerne på i alt 55.500 kr. i år 2017 er et lån mellem de to parter.
I bemærkningerne til klagen har klager tilføjet, at beløbet på 5.000 kr. indsat på klagers bankkonto den 13. maj 2017, også udgør en del af lånet. Beløbet fremgår af afgørelsens afsnit 3.4.8 "andre indsætninger".
Skattestyrelsen vil gerne henlede opmærksomheden på, at en andel af lånet er udbetalt, før aftalen er indgået. Det er ikke skrevet ind i lånedokumentet, at en andel af lånet er udbetalt året før indgåelsen af låneaftalen. Erklæringen anses af Skattestyrelsen for at være efterfølgende udarbejdet dokumentation.
Før at der er tale om en gyldig låneaftale, skal der ved overførslen af pengene til låntager være en intention om, at beløbet skal betales tilbage. Skattestyrelsen kan ikke følge pengestrømmen for tilbagebetaling af lånet. Det fremgår af erklæringen i bilag "2021-07-09 - Mail fra rådgiver med bilag 2", at der ikke er sket tilbagebetaling. Det er derfor ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at intentionen var til stede ved indsætningen på klagers konto.
Bevisbyrden er ligeledes skærpet når det gælder familieforhold. Det følger bl.a. af SKM2019.184.BR og SKM2017.156.BR.
Skattestyrelsen finder det ikke sandsynliggjort, at der i år 2017 blev indgået en låneaftale mellem JZ og klager med en tilbagebetalingsforpligtelse for klager.
Skattestyrelsen vil gerne henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på ensartetheden i JZ’s underskrifter. Den første fremgår af "Bilag 6.D til forslag og bilag 7D til afgørelse-Låneaftale - JZ" og er indsendt den 2. marts 2021, hvilket er før udsendelse af forslag den 29. april 2021. Den sidste fremgår af bilag "2021-07-09 - Mail fra rådgiver med bilag l" og er indsendt den 9. juli 2021.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager er skattepligtig af indsætningerne.
IR
Det er klager, der har bevisbyrden for, at beløb indsat på dennes bankkonto ikke skal beskattes.
Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Skattestyrelsen henviser til punkt 3.4.7 i sin afgørelse.
Andre indsætninger
Den 15. december 2017 er der indsat 51.700 kr. på klagers konto. Han forklarer, at de tilhører foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)). Klager har ikke dokumenteret, at beløbet tilhører foreningen (red.forening.nr.1.fjernet), ligesom han ikke har dokumenteret, at de er videreført hertil.
Skattestyrelsen vil gerne henlede opmærksomheden på, at beløbet er indsat på klagers konto fra (red.forening.nr.1.fjernet). Samtidig forklarer han, at beløbet fortsat tilhører foreningen.
Befordringsfradrag
Klager oplyser, at han har kørt fra Y1-adresse til G1-virksomhed, Y4-adresse, 216 gange i 2017. Dette har ført til et befordringsfradrag på 82.021 kr. i 2017.
Skattestyrelsen har anmodet klager om at dokumentere udgifter til benzin, broafgift, togrejser eller lignede, at befordringen rent faktisk har fundet sted 216 dage i 2017. Det påhviler klager, at bevise, at en faktisk befordring har fundet sted fra sin sædvanlige bopæl. Han forklarer, at han ikke kan fremlægge dokumentation for alle turene over broen i bil. Der er i bilag 2 i klagen overstreget 41 udgiftsposter til (red.bro.nr.1.fjernet). Kun på følgende dage, er der to bropassager på en dag: 12. juni 2017, 23. juni 2017, 26. juni 2017 og 28. juni 2017, 30. juni 2017.
Dette dokumenterer ikke en faktisk og regelmæssig befordring fra Y1-by til Y3-by. Den faktiske befordring er ikke dokumenteret.
§ 9C i ligningsloven bestemmer, at man har mulighed for at fradrage befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen.
Klager mener, at hans sædvanlige bopæl er i Y1-by. Skattestyrelsen vil gerne henlede opmærksomheden på, at klager er i besiddelse af en andelsbolig på adressen Y2-adresse i Danmark.
Klager har oplyst til Skattestyrelsen i en mail af 2. marts 2021, at andelsboligen ikke har været udlejet i år 2017, men at den har stået tom.
Skattestyrelsen har gennemgået klagers kontoudtog. Denne gennemgang fremgår af bilaget "Oversigt over køb ved Y2-adresse". Skattestyrelsen har ved gennemgangen fundet, at klager ofte foretager indkøb i nærheden af andelsboligen.
Herudover er der andre indikationer på, at klagers sædvanlig bopæl er på Y2-adresse:
Klager betaler for to produkter hos F3-mobiltjeneste i intervallerne en gang om måneden samt hver tredje måned.
Klager har købt take-away på den danske hjemmeside G9-virksomhed Der er indsat et beløb for varmerefusion.
Hans dankort er kun brugt 17 gange i Y2-land i år 2017.
Det kan desuden bemærkes, at klager har søskende, der bor i Y2-land.
Yderligere skal det bemærkes, at klager i bilagene " Bilag 6.A til forslag og bilag 7A afgørelse - Lån til IN" fra år 2016 samt " Bilag 6.D til forslag og bilag 7D til afgørelse - Låneaftale - JZ" fra år 2018, har påført sin adresse til at være Y2-adresse, selvom han heller ikke i disse år har haft adresse der.
Herved tilkendegiver klager at have boet på adressen.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klager har haft sædvanlig bopæl i Danmark på adressen Y2-adresse i år 2017.
Det kan yderligere bemærkes, jævnfør den juridiske vejledning C.A.4.3.3.1.1, at hvis der sås tvivl om, hvor klager har sædvanlig bopæl, fastlægges den ud fra hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Her skal henvises til afsnit 1.4 i afgørelsen af 28. juli 2021, hvorefter klager har centrum for livsinteresser i Danmark.
Afstanden mellem Y2-adresse., og G1-virksomhed på adressen Y4-adresse er 6,6 km. Denne daglige kørsel på 13,2 km. giver ikke adgang til befordringsfradrag.
Skattestyrelsen vil gerne henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der i klagen er anført, at en del af udgifterne til bropassage, som klager mener, der skal gives fradrag for, er betalt fra G3-virksomhed' bankkonto. Det er ny information for Skattestyrelsen, at klager har betalt for private udgifter med sin selskabskonto. Skattestyrelsen anses dette for at være maskeret udlodning fra selskabet til hovedaktionær.
Der er på side 34 i bilag 2 til klagen overstreget de udgifter til privat bropassage, der er betalt af G3-virksomhed. Udgifter udgør i alt 1.588 kr. som anført nedenfor:
Skattestyrelsen mener, at klager skal beskattes af de 1.588 kr. som maskeret udlodning og indstiller det, af G3-virksomhed betalte beløb på 1.588 kr., til ændring af klagers indkomst for år 2017 i henhold til ligningslovens § 16A og statsskattelovens § 4.
Ekstraordinær genoptagelse
Klager gør gældende, at sagen ikke kunne genoptages efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.
Skattestyrelsen vil henlede opmærksomheden på, at sagen ikke er ekstraordinært genoptaget efter skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1, da sagen er omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
Klager er ikke omfattet af den korte ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, der fremgår af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, hvorefter en varsling om ændring af en skatteansættelse skal ske senest 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Som klagers rådgiver også har anført på side 10, så fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, at en skattepligtig ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven.
Hovedaktionærbegrebet fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 4. Heraf kan det udledes, at en hovedaktionær er en skattepligtig, der ejer eller som inden for de seneste fem år har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen i et selskab. Klager har siden 1. juni 2017, som det ligeledes fremgår af afgørelsen, ejet 100% af selskabet G2-virksomhed med cvr-nr.... 11.
Klager er derfor negativ afgrænset fra at kunne benytte sig af den korte ligningsfrist. Derfor gælder udgangspunktet i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for klager. Af denne fremgår det, at en varsling om ændring af en skatteansættelse skal foretages senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge denne skal Skattestyrelsen således senest varsle en ændring af skatteansættelse for indkomståret 2017 den 1. maj 2021. Forslag til afgørelse er fremsendt til klager den 29. april 2021 og er derfor varslet inden for fristen."
Af Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 17. december 2021 fremgår:
"Vi har følgende yderligere bemærkninger at tilføje til vores udtalelse af den 2. december 2021 til klagesagen.
Indsætninger på 344.074,23 kr. fra TF
Vedrørende indsætningerne på klagers bankkonto den 13. januar 2017 på 171.726,98 kr. samt den 8. marts 2017 på 172.347,25 kr., som er overført fra (red.stat.nr.1.fjernet) fra TF, er klager af den opfattelse, at de er hans indkomstopgørelse uvedkommende. Pengene er videreført til selskabet G6-virksomhed henholdsvis den 16. januar 2017 og den 15. marts 2017. Af klagen indsendt den 2. november 2021 forklarer skatteyder, at pengene er indsat på hans bankkonto, fordi TF ikke havde mulighed for selv at overføre pengene direkte til selskabet G6-virksomhed af religiøse årsager. Han mener herved, at han blot er mellemmand mellem TF og G6-virksomhed.
Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af den 2. december 2021 har klager gennem indsendt dokument først givet udtryk for, at det er ham selv, der har givet et lån til G6-virksomhed med "henblik på investering", hvilket gør, at de 344.074,23 kr. er hans ansættelse vedkommende.
Dette bliver nu yderligere understreget ved, at klager i år 2019 ad flere omgange har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af sin årsopgørelse for år 2017. Han skriver bl.a. følgende til Skattestyrelsen den 27. maj 2019:
"Hej
Jeg vil gerne bede Jer om, at åbne op for min årsopgørelse for 2017 så jeg kan indtaste mine fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet). Venligst se kontoudskrift samt investeringsaftalen.
Derudover, på min årsopgørelse for 2018, rubrik 27 mangler. Jeg har i løbet af året i 2018 brugt en del penge på min egen selskab, venligst se årsregnskab for G3-virksomhed.
Mange tak på forhånd.
Med Venlig Hilsen A"
Klager har til genoptagelsen vedlagt låneaftale til investering, hvori der står, at beløbet på i alt 344.074,23 kr. er lånt til G6-virksomhed "med henblik på investering til G6-virksomhed (red.selskabsform.nr.2.fjernet) med ejerandel på 5%." Dette er samme bilag som også er indsendt den 2. marts 2021 i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af denne sag, som svar på vores brev af den 8. december 2020.
Herudover har han ved genoptagelsen indsendt to billeder af overførslerne på i alt 344.074,23 kr. fra hans egen konto til G6-virksomhed.
Eftersom klager i år 2019 anmodede om at få fradrag for beløbet på i alt 344.074,23 kr. som indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet), har klager hermed tilkendegivet, at pengene er hans. Klager kalder det ved genoptagelsen "mine fradrag", ligesom man heller ikke kan anmode om at få fradrag for andres penge og andres investeringer.
Dette er med til at understrege yderligere, at klagers indkomst forhøjes med 344.074,23 kr."
Af Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:
"Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes vedrørende skattepligtig af vekslinger, befordringsfradrag og fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, og at den beløbsmæssige opgørelse af indsætninger på bankkonti nedsættes med 1.242 kr. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i formuegoder af pengeværdi.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis i bl.a. SKM2011.208.H. Efter praksis i bl.a. SKM2008.905.HR påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges i forbindelse hermed vægt på, om forklaringerne kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket følger af bl.a.
SKM2013.389.ØLR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Vekslinger
Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klager i 2017 har købt og solgt (red.valuta.nr.1.fjernet) samt (red.valuta.nr.2.fjernet) hos F5-vekselerer, Y3-adresse. I forbindelse med vekslingerne er der taget kopi af klagers kørekort eller pas og sundhedskort. Valutakøbene beløber sig til i alt 76.679,70 kr. og valutasalgene til i alt 59.600 kr.
Klager har oplyst, at det ikke er klager selv, der har foretaget de pågældende køb og salg af valuta, men at klager har været udsat for identitetstyveri. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket politianmeldelse.
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at klagers kørekort, pas og sundhedskort er anvendt ved vekslingerne, og at klager ikke har godtgjort, at det ikke er ham, der har foretaget vekslingerne, og at forholdet i øvrigt ikke er politianmeldt.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 136.279 kr.
Indsætninger på bankkonti
Indsætning på 132.045,10 kr. fra G5-virksomhed.
Klager har oplyst, at indsætningen på 132.045,10 kr. den 5. januar 2017 stammer fra klagers tidligere bankkonto i F8-bank. Klagers repræsentant har dog oplyst, at beløbet stammer fra en online crowdfunding kampagne til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)", og at beløbet er indirekte videreført til G6-virksomhed f.eks. i form af overførsler til Y1-land, køb af flybilletter, og beløb videresendt til MN, som ejer G6-virksomhed.
Klager har ikke godtgjort, at det modtagne beløb tilhører G6-virksomhed via crowdfunding, ligesom han ikke har dokumenteret, at beløbet er anvendt til betaling af udgifter på vegne af G6-virksomhed, eller er videreoverført til ejeren af G6-virksomhed.
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at det til klager overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtigt.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 132.045 kr.
Indsætninger på 8.100,00 kr., 1.000,00 kr., 1000,00 kr., 1.700,00 kr., 9.000,00 kr., 15.900,00 kr., 2.000,00 kr., 3.000,00 kr., 17.500,00 kr., 15.100,00 kr., 3.200,00 kr., 5.150,00 kr. og 14.500,00 kr.
Klageren har oplyst, at indsætningerne på i alt 97.150 kr., at de stammer fra online og offline crowdfunding kampagner til fordel for G6-virksomhed.
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at der ikke umiddelbart efter indsætningerne er sket overførsel G6-virksomhed, hvorimod der er sket overførsel af samlet 68.050 kr. til en anden konto tilhørende klageren.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 97.150 kr.
Indsætninger på 171.726,98 kr. den 13. januar og 172.347,25 kr. den 8. marts fra TF
Klager har fremlagt erklæring af 8. juli 2021, underskrevet af klageren og TF, hvori TF erklærer, at beløbene er overført til klager med det formål at investere i G6-virksomhed. Det fremgår heraf, at beløbene er overført til klager, fordi projektet er af religiøs karakter.
Der er fremlagt en låneaftale på 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) mellem G6-virksomhed som låntager og TF som långiver. Af dokumentet fremgår det, at aftalen er indgået den 30. december 2020, men aftalen er underskrevet den 11. januar 2017.
Klageren har endvidere fremlagt et lånedokument, vedrørende udlån til G6-virksomhed på 344.074,23 kr., hvori både G6-virksomhed og klager fremgår som låntager. Af dokumentet fremgår som lånebetingelse, at lånet er givet med henblik på investering til G6-virksomhed med ejerandel på 5 %. Klager har fremlagt samme lånedokument i forbindelse med, at han i 2019 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2017, med henblik på at få fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet).
Beløbene er videreført fra klagers bankkonto henholdsvis den 16. januar 2017 med teksten "Til G6-virksomhed" og 15. marts 2017 med teksten "G6-virksomhed".
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbene på i alt 344.074,23 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at det ikke findes godtgjort, at TF har overført beløbet til klager med det formål, at klager på TF’s vegne skulle investere i G6-virksomhed, særligt da låneaftalens dato og dato for underskrifter er usammenhængende, og at klager i 2019 har anmodet Skattestyrelsen om fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet), hvorved klager har tilkendegivet, at det er hans egne midler der er overført til G6-virksomhed.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 344.074 kr.
Indsætninger på samlet 3.335,97 kr. og 742,36 kr.
Beløbet på 3.335,97 kr. er overført fra TF, og er indbetalt via F6-vekselerer i (red.stat.nr.1.fjernet). Der er ikke modtaget yderligere oplysninger vedrørende indsætningen fra udlandet på 742,36 kr.
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbet på 3.335,97 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at der ikke foreligger nærmere forklaring eller dokumentation herfor.
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, om at klager henset til beløbets størrelse af indsætningen på 742,36 kr., og at det ikke ses at have sammenhæng med de øvrige beløb, ikke skal beskattes af beløbet, hvorved der skal ske nedsættelse med 742,36 kr. i forhold til afgørelsen.
Indsætningerne på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr. fra JZ
Klager har oplyst, at indsætningerne på i alt 60.500 kr. fra JZ er lån fra klagers (red.familierelation.nr.1.fjernet). Klager har fremlagt en låneaftale på 250.000 kr. indgået den 1. marts 2018 mellem JZ som långiver og klageren som låntager. Af låneaftalen fremgår, at der er tale om et rente- og afdragsfrit lån, at lånet er givet med henblik på investering og at lånet fra låntagers side til enhver tid kan indfries helt eller delvist. Af låneaftalen fremgår ikke, at en del af beløbet er udbetalt i 2017.
Der er endvidere fremlagt en erklæring af 9. juli 2021, udarbejdet i forbindelse med skattesagen, hvoraf det fremgår, at beløbene på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr. og 25.000 kr. er lån iht. lånedokumentet, og at lånet endnu ikke er tilbagebetalt.
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at låneaftalen først er indgået året efter, at beløbene er indsat på klagers bankkonto, ligesom det ikke af lånedokumentet fremgår, at der allerede er udbetalt beløb omfattet af låneaftalen.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 60.500 kr.
Modtaget 500 kr. fra IR
Klager har oplyst, at det modtagne beløb på 500 kr. den 4. oktober 2017 vedrører en tilbagebetaling af udlæg for mad.
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, om at klager henset til forklaring og beløbets størrelse ikke skal beskattes af beløbet, hvorved der skal ske nedsættelse med 500 kr. i forhold til afgørelsen.
Indsætning på 51.700 kr. fra (red.tekst.nr.5.fjernet)
Klagers repræsentant har oplyst, at indsætningen på 51.700 kr. den 15. december 2017 tilhører (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)).
Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at beløbet stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at der ikke foreligger nærmere dokumentation herfor.
På baggrund heraf fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 51.700 kr.
Befordringsfradrag
Klager har selvangivet et befordringsfradrag på 82.021 kr. for indkomståret 2017. Fradraget er beregnet ud fra en afstand på 120 km pr. dag i 216 arbejdsdage, samt fradrag for passager over (red.bro.nr.1.fjernet) opgjort til 42.000 kr.
Efter ligningslovens § 9 C kan der tages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C.
Klagers repræsentant har oplyst, at klager i 216 dage er kørt mellem Y1-adresse, hvor han har registreret adresse, og Y4-adresse, at der er ca. 60 km imellem de to adresser og at det samlet giver en rejse på 120 km t/r. Desuden fremgår en række betalinger til (red.bro.nr.1.fjernet) af klagers bankkonto og en konto tilhørende selskabet G3-virksomhed. Det bemærkes dog, at der kun er 8 gange i løbet af indkomståret 2017, hvor der er sket betaling to gange samme dag.
Klager har et andelsboligbevis og ejerpantebrev i andelsboligen beliggende Y2-adresse. I 2017 var klager ejer af de danske selskaber G2-virksomhed, som ejede G4-virksomhed. Begge selskaber var registreret på Y2-adresse. Klager har betalt for F3-mobiltjeneste, F2-forsikring og F4-energiselskab på Y2-adresse, og har ofte foretaget indkøb i Danmark. Af de fremlagte kontoudtog fremgår alene få betalinger i Y2-land, ligesom klager ikke på anden vis har dokumenteret, at han har haft sædvanlig bopæl i Y2-land.
Skattestyrelsen fastholder på baggrund heraf, at klagers sædvanlige bopæl er i Danmark, og at klager ikke har godtgjort, at befordring rent faktisk har fundet sted i 216 dage i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen fastholder således, at klager ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i indkomståret 2017.
Øvrige lønmodtagerudgifter
Klager har selvangivet et fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 33.100 kr. for indkomståret 2017. Det er oplyst af klagers revisor, at fradraget vedrører udgifter til hjemmekontor i forbindelse med arbejdet for G1-virksomhed, hvor han var ansat som (red.erhverv.nr.1.fjernet).
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.900 kr. i indkomståret 2017, jf. ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for fradraget, hverken i form af afholdte udgifter eller hvorvidt værelsets indretning fører til, at hjemmekontoret ikke kan benyttes privat.
Skattestyrelsen fastholder således, at klager ikke er berettiget til fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1 i indkomståret 2017."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
"1.1 Vekslinger foretaget hos F5-vekselerer i 2017
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af de i sagen omhandlede køb og salg af valuta som hævdet af Skattestyrelsen, idet A intet kendskab har til de pågældende vekslinger, som det også er blevet kommunikeret til Skattestyrelsen.
1.2 Indsætninger på A’s bankkonto i 2017 Ej skattepligtig af indbetalinger og overførsler til bankkonti i indkomståret 2017
Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 28. juli 2021 gjort gældende, at A er skattepligtig af en række indbetalinger/overførsler til hans bankkonti. Til støtte for den af undertegnede nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at A ikke er skattepligtig af de omhandlede indbetalinger/overførsler, idet de alle er indkomstopgørelserne uvedkommende.
Det gøres tillige gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A som følge af de pågældende indbetalinger/overførsler, idet de omhandlede transaktioner i hovedsagen skyldes låneforhold m.v.
…
Crowdfunding: Indsætning d. 5. januar 2017 af 132.045,10 kr.
Som A’s revisor tilkendegav under et møde med Skattestyrelsen d. 29. juni 2021 hidrører beløbet overført af G5-virksomhed til A’s konto fra en online crowdfunding kampagne til projektet ’(red.koncept.nr.1.fjernet).’ Beløbene er doneret via selskabets hjemmeside: (red.hjemmeside.nr.1.fjernet)
A arbejder som ulønnet frivillig hos G6-virksomhed (i dag kaldet G6.1-virksomhed CVR nr. ...14). Selskabet tilbyder mod en donation af selvvalgt størrelse personer at opleve (red.oplevelse.nr.1.fjernet). (red. beskrivelse af oplevelse.nr.1.fjernet). Donationerne er indbetalt med henblik på at støtte udviklingen af (red.koncept.nr.2.fjernet). Uddrag af de pågældende videoer og yderligere oplysninger om projektet, der er non-profit kan tilgås via dette link: (red.hjemmeside.nr.1.fjernet)
Skattestyrelsen har gjort gældende, A’s indkomst skal forhøjes med 132.045,10 kr., fordi beløbet anses som en gave jf. statsskattelovens § 4, litra c. Det bestrides, at der er tale om en gave. Pengene er indirekte blevet videreført til G6-virksomhed. F.eks. er der overført beløb til Y1-land, købt flybilletter og videresendt beløb til MN, som er ejer af G6-virksomhed. Donationerne er altså i sidste ende tilgået G6-virksomhed og ikke A selv.
Det gøres på baggrund heraf gældende, at beløbet er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor hans indkomst for 2017 ikke skal forhøjes med 132.045,10 kr.
Løbende indsætning af i alt 97.150 kr.
Disse beløb er indsamlet via offline crowdfunding til støtte for (red.projekt.nr.1.fjernet) ’(red.koncept.nr.1.fjernet).’
Det gøres gældende, at beløbet er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor hans indkomst for 2017 ikke skal forhøjes med 97.150 kr. Der henvises til fremstillingen ovenfor vedr. den online crowdfunding.
TF
Skattestyrelsen har anført, at styrelsen ikke finder, at det er dokumenteret at indsætningerne i 2017 fra TF på i alt 344.074,23 kr. er TF’s investering i G6-virksomhed. Beløbene er modtaget på A’s konto i to rater af henholdsvis 171.726,98 kr. 172.347,25 kr. den 13. januar 2017 og den 8. marts 2017. Skattestyrelsen anfører i afgørelsen af 28. juli 2021, at styrelsen anser indsætningerne som en skattepligtig gave jf. statsskattelovens § 4, litra c, hvorfor A’s indkomst i 2017 forhøjes med 344.074,23 kr.
Det gøres gældende, at A ikke er skattepligtig af de 344.074,23 kr. som TF har indsat på hans konto, idet beløbet er en investering (red.koncept.nr.1.fjernet) (red.selskabsform.nr.2.fjernet), som er hans indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, litra c er grundlag for at beskatte beløbet som en gave.
A har som dokumentation for, at beløbene er en investering fra TF fremlagt en låneaftale mellem TF og G6-virksomhed på i alt (red.valuta.nr.2.fjernet) 50.000 som dokumentation (låneaftalen er fremlagt som bilag 8 til afgørelsen af 28. juli 2021). Lånedokumentet er dateret d. 30. december 2020. Som det ses, er lånet ydet rentefrit til G6-virksomhed.
Skattestyrelsen har anført, at styrelsen er af den opfattelse, at låneaftalen er udarbejdet i forbindelse med styrelsens behandling af nærværende sag og at lånedokumentet er dateret i 2020. Styrelsen har gjort gældende, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke normalt tillægges nogen selvstændig skattemæssig betydning.
Det bestrides, at lånedokumentet ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at beløbene er en investering fra TF i G6-virksomhed, fordi det er dateret efter 2017. Det forhold, at der på tidspunktet for de i sagen omhandlende pengeoverførsler ikke forelå en underskrevet låneaftale, ændrer ikke ved, at der på ud betalingstidspunktet de facto forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse fra G6-virksomhed side. Der henvises i øvrigt til, at beløbene er videreført fra A’s bankkonto til G6-virksomhed´s selskabskonto henholdsvis d. 16. januar 2017 og 15. marts 2017, hvilket er ubestridt i sagen. At beløbene er videreoverført understøtter, at der ikke er tale om en gave til A, men at pengene var et lån til selskabet, hvorfor de er A indkomstopgørelse i 2017 uvedkommende. A har ikke en ejerandel på 5% af G6-virksomhed, hvilket også kan ses af CVR registeret.
Som A har oplyst under sagsbehandlingen, har TF overført beløbene til A, fordi det strider med vilkårene i hendes ansættelseskontrakt med hendes arbejdsgiver og dermed også hendes mulighed for at blive i (red.stat.nr.1.fjernet), at hun investerer i G6-virksomhed, idet formålet med investeringen var religiøs, hvilket også er årsagen til, at hun har anvendt referencen "(red.tekst.nr.6.fjernet)" ved overførslerne. A og TF er ikke i familie, hvilket understøtter A’s fremstilling vedrørende, hvorfor denne reference blev anvendt ved overførslen.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbene er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor den skal nedsættes med 344.074,23 kr.
JZ
Skattestyrelsen har anført, at styrelsen ikke finder, at det er dokumenteret at indsætningerne i 2017 fra A’s (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ på i alt 55.500 kr. er et lån og at styrelsen anser indsætningerne som en skattepligtig gave jf. statsskattelovens § 4, litra c, hvorfor A’s indkomst i 2017 forhøjes med 55.500 kr.
Det gøres gældende, at A ikke er skattepligtig af de 55.500 kr., som hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) har indsat på hans konto, idet beløbet er et lån, som er hans indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, litra c er grundlag for at beskatte beløbet som en gave.
A har fremlagt dokumentation for, at han og hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ har indgået en låneaftale om udbetaling af 250.000 kr. fra JZ til A (se bilag 7.D til afgørelsen af 28. juli 2021). Aftalen er underskrevet af låntager d. 3. marts 2018 og af långiver d. 3. marts 2018. Der er herefter indsendt en erklæring mellem JZ og A, hvori det erklæres, at de 55.000 kr. er en del af beløbet på 250.000 kr. omfattet af låneaftalen fra marts 2018.
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen af 28. juli 2021, at styrelsen ikke anser lånedokumentet eller erklæringen som tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger et lån, idet de er udarbejdet efterfølgende. Styrelsen henviser endvidere til, at der ikke i låneaftalen er aftalt dato/er for udbetaling af lånet, og at der efter styrelsens opfattelse ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem de udbetalte beløb og indgåelsen af aftalen om lånet. Skattestyrelsen gør ligeledes gældende, at låneaftalen ikke indeholder information om betingelser for tilbagebetaling af lånet, hvilket ifølge Skattestyrelsen er et krav.
Det gøres gældende, at der er tale om et familielån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst i 2017 med 55.500 kr. Der er således tale om et reelt låneforhold omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1 c, der som bekendt er en formueforskydning, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det skal i den sammenhæng bringes i erindring, at der er tale om et låneforhold mellem et søskendepar. Der henvises endvidere i denne sammenhæng til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder til, at beløb der var overført vederlagsfrit blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst. Der var i den konkrete sag hverken oprettet skriftlige lånedokumenter eller i øvrigt indgået aftale om forrentning m.v.
Det forhold, at der på tidspunktet for de i sagen omhandlende pengeoverførsler ikke forelå en underskrevet låneaftale, ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunktet de facto forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse. At der for hver transaktion ikke er udarbejdet en egentlig låneaftale, er dels begrundet i lånebeløbenes størrelse (beløbene er som bekendt overført i fire omgange fordelt på 4.500 kr., 23.000 kr. 3.000 kr. og 25.000 kr.) og dels i den omstændighed, at der internt mellem de to søskende var gensidig tillid til, at der var vilje og evne til at tilbagebetale de omhandlende lån.
Det følger af praksis, at det ikke er sædvanligt at oprette skriftlige låneaftaler/gældsbreve ved mindre lånebeløb.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbene er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor den skal nedsættes med 55.500 kr.
IR
Det gøres gældende at overførslen på 500 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der er ikke tale om et privatretligt låneforhold, men derimod om et almindeligt udlæg for en bekendt, hvorfor der selvsagt ikke kan skaffes dokumentation for posteringen så længe efter. Udlæg af denne størrelsesorden i privat regi sidestilles med handler indgået mellem private parter eks. i forbindelse med civilkøb, hvor der som bekendt ikke kan opstilles krav om yderligere dokumentation i form af kvitteringer og lignende.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbene er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor den skal nedsættes med 500 kr.
Andre indsætninger
For så vidt angår indsætningen fra JZ på 5.000 kr. med teksten (red.tekst.nr.7.fjernet) er dette beløb omfattet af låneaftalen vedr. udbetaling af 250.000 kr. fra JZ til A (dokumentet er fremlagt som bilag 7.D til afgørelsen af 28. juli 2021). Der henvises til fremstillingen vedr. låneforholdet mellem JZ og A herover. Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbet er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor den skal nedsættes med 5000 kr.
Beløbet på 51.700 kr. indsat på A’s konto tilhører foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)) og er ligeledes A’s indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor den skal nedsættes med 51.700 kr.
1.3 Befordringsfradrag 2017
Skattestyrelsen har adspurgt oplysninger om A’s bopæls- og arbejdsadresse i 2017. Det kan oplyses, at A i 2017 boede på Y1-adresse. Hans arbejdsadresse var G1-adresse. Der er ca. 60 km imellem de to adresser. Det giver en samlet rejse på 120 km t/r.
Det fastholdes, at A har kørt frem og tilbage mellem sin bopæl beliggende Y1-adresse og sin arbejdsadresse beliggende Y4-adresse alle 216 dage, som det er selvangivet til Skattestyrelsen.
Som oplyst til Skattestyrelsen har (red.broforbindelse.nr.1.fjernet) ikke adgang til Brobizz kontoudtog så langt tilbage som 2017. Det bemærkes dog, at det fremgår af A’s kontoudtog fra F1-bank fra perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, at der løbende er foretaget betalinger for bropassage til (red.broforbindelse.nr.1.fjernet) fra A egen konto såvel som fra G3-virksomhed’ konto (bilag 2). Da der er anvendt forskellige Brobizz enheder er det desværre ikke muligt at fremlægge dokumentation for betalingerne for alle turene over broen i bil.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at befordringen har fundet sted og broafgifterne er afholdt, hvorfor indkomstopgørelse skal nedsættes med 82.021 kr.
Øvrige Lønmodtagerudgifter
Min klient er ved at fremskaffe disse, hvorefter de vil blive eftersendt.
Ej adgang til ekstraordinær genoptagelse
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt den forkortede ansættelsesfrist i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018, idet Skattestyrelsen først har varslet de gennemførte forhøjelser ved forslag til afgørelse af den 29. april 2021 (bilag 5), og at hverken A eller nogen på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, samt at det er udokumenteret fra Skattestyrelsens side, at reaktionsfristen er overholdt, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018. Det bemærkes, at Skattestyrelsen da heller ikke har gjort gældende, at A eller nogen på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
…
Det er et ubestridt faktum i nærværende sag, at A er omfattet af den personkreds, der kan siges at have enkle økonomiske forhold. Det følger således af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr.1305 af den 14. november 2018, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse af ændring af en skatteansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
I nærværende sag skulle Skattestyrelsen således varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017 senest den 30. juni i 2019. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse ud den 29. april 2021, hvorfor den forkortede ansættelsesfrist i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018 utvivlsomt ikke er overholdt.
Det følger imidlertid videre af § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018, at fristen i § 1 ikke finder anvendelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Afgørende for nærværende sag bliver derfor, hvorvidt der kan siges at være handlet forsætligt eller groft uagtsomt i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Der kan efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 bortses fra fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Betingelserne for at kunne foretage ekstraordinære ansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018, er ikke opfyldt, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse på 941.447 kr. i 2017 i sin helhed skal bortfalde.
Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Det er videre væsentligt at holde sig for øje, at en ekstraordinær ansættelse kun kan foretages i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne har opnået kendskab til de forhold, som begrunder genoptagelsen uden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,1. pkt.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen i skrivelsen til A af 12. august 2019, hvori Skattestyrelsen fremsendte en materialeindkaldelse til min klient, anførte, at Skattestyrelsen havde oplysninger om, at min klient i 2017 har købt (red.valuta.nr.1.fjernet) og (red.valuta.nr.2.fjernet) hos F5-vekselerer, for 136.279 kr. (bilag 3). Det følger af sagsnotatat i sagen (bilag 4), at A blev udtaget til kontrol i project pengeoverførsler på baggrund af valutakøbene hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) i 2017. Til trods for at kontrollen blev foretaget i 2017 blev nærværende sag ifølge sagsnotatet først oprettet d. 9. august 2019. Forslaget til afgørelse blev først fremsendt til min klient d. 21. april 2021. Reaktionsfristen ses derfor ikke at være overholdt.
…
I nærværende sag var Skattestyrelsen således forpligtet til at overholde reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,1. pkt. på trods af, at den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke var udløbet, jf. SKM2016.444.0LR.
Sammenfattende gøres det gældende, at det ikke er dokumenteret, at Skattestyrelsen ved fremsendelse af sit forslag til afgørelse af den 29. april 2021 har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelser på 941.447 kr. i indkomståret 2017 i sin helhed skal bortfalde."
Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:
"Påstanden og anbringenderne nedlagt i skrivelsen af 28. oktober 2021 fastholdes. Dog frafaldes anbringendet om, at Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist i § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 frafaldes."
Retsmøde
Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. I forbindelse med gennemgangen fremhævede repræsentanten de forskellige lån, som klageren har ydet og de indgåede låneaftaler. Endvidere fastholdt repræsentanten, at klageren har bopæl i Y1-by, hvorfor befordringsfradraget er korrekt beregnet. Skattestyrelsen var, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, enige i Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Ændring af personlig indkomst
Idet Skattestyrelsens afgørelse om klagerens skattepligt til Danmark ikke er påklaget, har Landsskatteretten lagt til grund, at det er ubestridt, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i
SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.
Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Hvis de anførte lån må anses for indgået på usædvanlige vilkår, påhviler der den skattepligtige en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010 offentliggjort i SKM2010.500.BR.
Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort som SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbare forhold.
Vekslinger foretaget hos F5-vekselerer i 2017
Klageren har ifølge oplysning fra F5-vekselerer, foretaget vekslinger på i alt 76.769 kr., ligesom klageren har solgt (red.valuta.nr.1.fjernet) for i alt 59.600 kr.
I forbindelse med vekslingerne er der taget kopi af klagerens kørekort og sundhedskort, eller af klagerens pas og sundhedskort.
Klageren har oplyst, at det ikke er klageren selv, der har foretaget de pågældende køb og salg af valuta, men at klageren har været udsat for identitetstyveri. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket politianmeldelse.
Henset til, at forholdet ikke er politianmeldt, at det er klagerens pas, kørekort og sundhedskort der er anvendt i forbindelse med vekslingerne, og at klageren ikke har godtgjort, at han ikke har købt og solgt valuta på de pågældende dage i 2017, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller i øvrigt ikke er skattepligtige
Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klagerne af de vekslede beløb.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Indsætninger på bankkonto i 2017
Indsætning på 132.045,10 kr. fra G5-virksomhed.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at pengene stammer fra klagerens tidligere bankkonto i F8-bank. Efterfølgende har klagerens repræsentant oplyst, at beløbet stammer fra en online crowdfunding kampagne til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)", hvor der er doneret via (red.hjemmeside.nr.1.fjernet). Klageren arbejder ifølge det oplyste som ulønnet frivillig hos G6-virksomhed. Donationerne er ifølge det oplyste indbetalt med henblik på at støtte udviklingen af (red.koncept.nr.2.fjernet).
Ifølge det oplyste er det modtagne beløb indirekte videreført til G6-virksomhed f.eks. i form af overførsler til Y1-land, køb af flybilletter, og beløb videresendt til MN, som ejer G6-virksomhed.
Klageren har ikke godtgjort, at det modtagne beløb tilhører G6-virksomhed via crowdfunding, ligesom han ikke har dokumenteret, at beløbet er anvendt til betaling af udgifter på vegne af G6-virksomhed, eller er videreoverført til ejeren af G6-virksomhed.
Landsskatteretten finder det herefter ikke for godtgjort, at det til klageren overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtigt.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette beløb.
Indsætninger på 8.100,00 kr., 1.000,00 kr., 1000,00 kr., 1.700,00 kr., 9.000,00 kr., 15.900,00 kr., 2.000,00 kr., 3.000,00 kr., 17.500,00 kr., 15.100,00 kr., 3.200,00 kr., 5.150,00 kr. og 14.500,00 kr.
Klageren har om indsætningerne på samlet 97.150 kr. oplyst, at det stammer fra online og offline crowdfunding kampagner til fordel for G6-virksomhed.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor, ligesom en gennemgang af klagerens kontoudtog viser, at der ikke umiddelbart efter indsætningerne er sket overførsel til G6-virksomhed, hvorimod der er sket overførsel af samlet 68.050 kr. til en anden konto tilhørende klageren.
Idet klageren ikke har godtgjort, at det modtagne beløb tilhører G6-virksomhed via crowdfunding, ligesom han ikke har dokumenteret, at beløbet er videreoverført til G6-virksomhed, finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at de til klageren overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette beløb.
Indsætninger på 171.726,98 kr. den 13. januar og 172.347,25 kr. den 8. marts fra TF
Klageren har fremlagt en erklæring af den 8. juli 2021, underskrevet af klageren og TF, hvori TF erklærer, at beløbene er overført til klageren med det formål at investere i G6-virksomhed. Det fremgår heraf, at beløbene er overført til klageren, fordi projektet er af religiøs karakter.
Klageren har fremlagt en fortrolighedsaftale mellem TF og G6-virksomhed, som alene er underskrevet af TF.
Der er fremlagt en låneaftale på 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) mellem G6-virksomhed som låntager og TF som långiver. Af dokumentet fremgår det, at aftalen er indgået den 30. december 2020, men aftalen er underskrevet den 11. januar 2017.
Klageren har endvidere fremlagt et lånedokument, vedrørende udlån til G6-virksomhed på 344.074,23 kr., hvori både G6-virksomhed og klageren fremgår som låntager. Af dokumentet fremgår som lånebetingelse, at lånet er givet med henblik på investering til G6-virksomhed med ejerandel på 5 %.
Klageren har fremlagt samme lånedokument i forbindelse med, at han i 2019 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2017, med henblik på at få fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet).
Beløbene er videreført fra klagerens bankkonto henholdsvis den 16. januar 2017 med teksten "Til G6-virksomhed" og 15. marts 2017 med teksten "G6-virksomhed".
Landsskatteretten finder det ikke for godtgjort, at TF har overført beløbet til klageren med det formål, at klageren på TF’s vegne skulle investere i G6-virksomhed. Landsskatteretten har herved henset til, at låneaftalen mellem G6-virksomhed og TF er indgået den 30. december 2020, men underskrevet i 2017, og dermed fremstår som udarbejdet i forbindelse med sagen hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klageren i 2019 har anmodet Skattestyrelsen om fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet), hvorved Landsskatteretten finder, at klageren har tilkendegivet, at det er hans egne midler der er overført til G6-virksomhed.
Landsskatteretten finder det herefter ikke for godtgjort, at beløbet ikke er tilgået klageren, ligesom det ikke er godtgjort, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtigt.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette beløb.
Indsætninger på samlet 3.335,97 kr. og 742,36 kr.
Skattestyrelsen har oplyst, at beløbet på 3.335,97 er overført fra TF, og er indbetalt via F6-vekselerer i (red.stat.nr.1.fjernet). Skattestyrelsen har ikke modtaget yderligere oplysninger vedrørende overførslen fra udlandet på 742,36 kr.
Idet klageren ikke har redegjort nærmere for det overførte beløb på 3.335,97 kr., finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtigt. Det anses derfor med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.
For så vidt overførslen på 742,36 kr. finder Landsskatteretten, at der er tale om et ubetydeligt beløb, som ikke ses at have sammenhæng med de andre beløb, som er overført til klageren. Henset hertil finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at beskatte klageren af dette beløb.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. beskatning af 3.335,97 kr., og nedsætter Skattestyrelsens afgørelse med 742,36 kr.
Indsætningerne på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr. fra JZ
Ifølge det oplyste, er der tale om lån fra klagerens (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ. Klageren har hertil fremlagt en låneaftale på 250.000 kr. underskrevet hhv. den 2. og 3. marts 2018.
Der er endvidere fremlagt en erklæring af 9. juli 2021, hvoraf det fremgår, at beløbene på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr. og 25.000 kr. er lån iht. lånedokumentet, og at lånet endnu ikke er tilbagebetalt.
Af låneaftalen fremgår det ikke, at klageren, allerede i 2017, har fået udbetalt en del af lånet. Der er således ingen tidsmæssig sammenhæng mellem låneaftalen og de til klageren overførte beløb.
Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold, jf. eksempelvis SKM2008.611.HR og U2011.1599 H. Hertil kræves, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømme mv. Den fremlagte låneaftale er ikke bestyrket af sådanne objektive kendsgerninger, og kan dermed ikke lægges til grund. Landsskatteretten har herved henset til, at låneaftalen først er indgået året efter, at beløbene er indsat på klagerens bankkonto, ligesom det ikke af lånedokumentet fremgår, at der allerede er udbetalt beløb omfattet af låneaftalen.
Landsskatteretten finder det herefter ikke for godtgjort, at de til klageren overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. disse indsætninger.
Modtaget 500 kr. fra IR
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om refusion af udlæg for mad.
Henset til klagerens forklaring og beløbets størrelse finder Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at klageren ikke skal beskattes af dette beløb.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse med 500 kr.
Indsætning på 51.700 kr. fra (red.tekst.nr.5.fjernet)
Ifølge det oplyste tilhører beløbet foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)).
Idet der ikke foreligger nærmere redegørelse og dokumentation herfor, finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at det til klageren overførte beløb, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtigt.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette beløb.
Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlig bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurdering indgår forhold som personlig, social, familie og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.
Det er imidlertid en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt klageren. Klageren må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.
Klageren har i indkomståret 2017 haft adresse i Y1-by, Y2-land, og været ansat hos G1-virksomhed i Y3-by, Danmark.
Klageren har et andelsboligbevis og ejerpantebrev i andelsboligen beliggende Y2-adresse. I 2017 var klageren ejer af de danske selskaber G2-virksomhed, som ejede G4-virksomhed. Begge selskaber var registreret på Y2-adresse.
Klageren har betalt for F3-mobiltjeneste, F2-forsikring og F4-energiselskab på Y2-adresse, og har ofte foretaget indkøb i Danmark. Af de fremlagte kontoudtog fremgår alene få betalinger i Y2-land, ligesom klageren ikke på anden vis har dokumenteret, at han har haft sædvanlig bopæl i Y2-land.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for brændstofudgifter mv., men har alene fremlagt et kontoudtog der viser betaling til (red.bro.nr.1.fjernet). Opgørelsen viser, at det kun er 8 gange i løbet af indkomståret 2017, hvor der er sket betaling to gange på én dag.
Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret, at klageren har haft sædvanlig bopæl i Y2-land, ligesom det ikke er godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort, at befordring rent faktisk har fundet sted i 216 dage i indkomståret 2017.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette punkt.
Øvrige lønmodtagerudgifter
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.
Idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, kan der ikke godkendes fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette punkt.
…"
Forklaringer
A har blandt andet forklaret, at han er (red.alder.nr.1.fjernet). Han er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) fra (red.universitet.nr.1.fjernet) og har arbejdet som sådan i forskellige selskaber. De sidste par år har han også været selvstændig.
I begyndelsen af januar 2016 flyttede han fra Y4-by til Y5-by, fordi han blev ansat hos G1-virksomhed i Y3-by. Selskabet var delt i to: En (red.afdeling.nr.1.fjernet) i Y3-by i Danmark og en (red.afdeling.nr.2.fjernet) i Y4-land. Han blev ansat som (red.betegnelse.nr.1.fjernet) i den lille (red.afdeling.nr.1.fjernet) i Y3-by. (red.arbejdsbeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y4-land. Derfor rejste han til Y4-land og også til andre lande.
Når han i sin mail af 28. april 2023 skrev til Y5-bys Politi, at han i perioden 2016 - 2018 rejste en del til Y4-land, Y5-land og Y6-land i forbindelse med sit arbejde i G1-virksomhed, og at han i forbindelse med rejserne vekslede penge, er det korrekt. Han rejste af og til. Han var i Y4-land et par gange, og han har også været i Y5-land, Y6-land og Y6-by. Han brugte forlængede weekender, sådan at han også kunne være der privat. Derfor har han også vekslet penge privat. Han har aldrig vekslet (red.valuta.nr.2.fjernet). Han vekslede penge i Y5-bys Lufthavn, hvor man skal vise pas, og man betaler et beløb i vekselgebyr. Der er forskellige vekselbureauer i shopping centeret, som man går forbi på vej ud af landet.
Mens han fra starten af 2016 arbejdede i Y3-by, boede han kort, 2 - 3 måneder, i en kælderlejlighed i Y3-by, men det var kun midlertidigt, og han kunne ikke længere klare det. Officielt flyttede han i slutningen af 2016 til sin (red.familierelation.nr.2.fjernet) i Y1-by. En kollega i G1-virksomhed ville sælge sin andelslejlighed, og han købte den. Han fortsatte med at have adresse i Y2-land, selv om han fik andelslejligheden, som han kun brugte en gang imellem. Han blev boende i Y1-by. Man får ikke et sundhedskort, når man flytter til Y2-land. Han har aldrig brugt lægen i Y2-land.
Vist kopier af sit sundhedskort taget i forbindelse med valutavekslingerne i sagen, hvoraf fremgår, at kortet var udstedt af Y4-bys kommune, og at det var gyldigt til den (red.dato.nr.6.fjernet), har han forklaret, sundhedskortet stammer fra den tid, hvor han boede i Y4-by. Han husker ikke, om han i januar 2016, da han flyttede til Y5-by, fik nyt sundhedskort, men det må han have fået. Han husker ikke, om han meldte adresseændring til Y3-by i januar 2016.
G6-virksomhed står for (red.oplevelse.nr.1.fjernet). (red.beskrivelse af oplevelse.nr.2.fjernet).
G6-virksomhed er et dansk selskab, som blev stiftet af MN, som har skrevet bachelorprojekt om anvendelsen af (red.projekt.nr.1.fjernet). Projektet udsprang af dette, og det blev til det nævnte selskab.
Projektet var meget omkostningsfuldt. Man bruger ressourcer på udviklingen. Kompetencerne til udvikling findes ikke i Danmark, og derfor skulle man kigge ud over landegrænsen. (red.udvikling.nr.1.fjernet) af tingene skal være meget nøjagtig. (red.beskrivelse af oplevelse.nr.3.fjernet) , og de penge havde de ikke selv. Derfor lavede de offline indsamlinger hos folk. De havde også online indsamlinger. Her kunne man vælge forskellige pakker. Det spredte sig som ringe i vandet. TF var en person, der blev berørt af det, og hun donerede store beløb. Det beløb, som de har fået ind, er i sammenligning med andre meget lille.
Y7-by er en by i Y7-land. Her er alt nærmest guldbelagt, fordi folk har doneret. (red.beskrivelse.nr.1.fjernet).
Bidragenes størrelse er ikke så store beløb. F.eks. indsamler G10-virksomhed meget store beløb. Omkostningsmæssigt var det meget tungt, og folk kunne se kvaliteten i arbejdet. Folk donerede også, fordi de så sig selv stå over for en (red.person.nr.1.fjernet). Alle kender historien, og dét pludselig at stå i omgivelserne var en wauw- oplevelse.
De største beløb, der gik ind på hans konto, 171.726,98 kr. og 172.347,25 kr., eller i alt 344.074,23 kr., kom fra TF. Hun var oprindelig (red.religion.nr.1.fjernet). Hun ville gerne donere, men risikerede at miste sit arbejde, hvis hun gjorde det. Aftalen blev derfor, at hun kunne sende pengene til én af dem, der stod bag projektet. Han informerede F1-bank om, at beløbet ville komme, og hun sendte beløbet til hans konto. Han videresendte beløbene på 171.726,98 kr. og 172.347,25 kr. til G6-virksomheds konto. Han mener, at det var en konto i F9-bank.
Kontantindsættelserne på hans konto fra pengeautomater husker han ikke længere præcist, men de har haft offline indsamlinger, og pengene kan komme derfra. Det var op til folk selv, hvor meget de ville donere. Indsættelserne på hans konto kan være opsamlede beløb derfra, men han husker det ikke og kan ikke dokumentere det. Det var nemmere at indsætte beløbene på hans konto i F1-bank, som har mange pengeautomater. Han husker ikke, hvor G6-virksomhed havde sin konto. Han husker ikke nærmere, hvorfor han ikke videreoverførte beløbene til G6-virksomhed. Måske blev pengene brugt til at dække hans udlæg.
Han husker, at SKAT i starten spurgte til en indsættelse på hans konto på 51.700 kr. med teksten (red.tekst.nr.8.fjernet), og han huskede ikke, hvad (red.tekst.nr.8.fjernet) stod for. Han kontaktede F1-bank, men medarbejderen kunne kun se det samme, som han selv kunne se på kontoen. Han sagde til SKAT, at han ikke vidste, hvad det var. De havde fremvist projektet i (red.bygning.nr.1.fjernet), og han antager, at beløbet kommer derfra.
Låneaftalen med hans (red.familierelation.nr.1.fjernet), JZ, fra marts 2018 om lån af 250.000 kr. blev indgået, fordi deres forældre havde et hus i Y8-by. Han boede dér som barn. Forældrene blev alene derovre. De besluttede at sælge forældrenes hus. Hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) er også (red.uddannelse.nr.2.fjernet), og både hun og han selv havde gode jobs. De blev enige om at sælge huset i Y8-by og købe en ejendom her på Y1-område til forældrene. De endte med at købe et hus i Y9-by. Der har været løbende overførsler til ham, og de købte et hus. Det var formålet. Hans anden (red.familierelation.nr.1.fjernet) overførte til ham i 2018 i samme anledning.
Han har (red.nationalitet.nr.3.fjernet) baggrund, og man laver ikke dokumenter. Da SKAT rullede sagen ud, lavede de erklæringen af 9. juli 2021 fra JZ. Det var en tro- og loveerklæring som en form for sikkerhed over for SKAT om, hvad der var formålet med overførslerne. Han husker ikke længere detaljerne. Hans revisor var inde over.
Lånedokumenterne ligner hinanden, fordi han gik på nettet og fandt eksempler på lånedokumenter. Han genbrugte de eksempler. Det var bare til intern brug i familien. Han lavede selv dokumenterne, som de underskrev.
Han prøvede fra starten at svare SKAT. Han sendte kontoudtog til SKAT, men der gik lang tid, før han igen hørte fra SKAT. Sagen blev ved, og først da tænkte han, at han måtte gøre noget ved det. PD var hans revisor og overtog sagen. Der gik lang tid. Først da R1-revision overtog sagen, fik han anmeldt identitetstyveriet i forbindelse med vekslingerne til politiet. Indtil da havde han ikke taget det alvorligt. Han har ikke hørt fra politiet siden den 1. maj 2023. Han husker ikke, om han har indsendt dokumenterne, som politiet bad om, men han mener det. Han tror, at han gav sagen til R1-revision., der tog sig af det. Derfor husker han det ikke.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Anbringender
Det gøres overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af 825.084 kr. i indkomståret 2017 som følge af foretagne vekslinger samt en række indbetalinger på sagsøgers bankkonti, idet overførslerne alle er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det gøres desuden gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af lån, som sagsøger har optaget.
Vekslinger foretaget hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) i 2017
Sagsøger gør gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af de i sagen omhandlede køb og salg af valuta, som det er lagt til grund af Landsskatteretten.
Landsskatteretten lægger vægt på, at forholdet ikke er politianmeldt, men sagsøger har ikke haft mulighed for at politianmelde forholdet, idet sagsøger først i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen er blevet bekendt med, at F5-vekselerer har anvendt sagsøgers personlige oplysninger.
Ifølge statsadvokaten for R1-myndighed hvidvaskede vekselkontorer årligt for omkring to til tre milliarder kroner for den kriminelle verden. På baggrund heraf lancerede G11-virksomhed i 2016 dokumentaren "Storsvindel i vekselbranchen". Dokumentaren viser resultatet af en landsdækkende test af vekselbureauer med skjult kamera. Baggrunden for programmet var at kontrollere hvorvidt vekselbureauer overholder de mest basale regler i hvidvaskloven såsom f.eks. reglerne om legitimation af kunder.
Programmet afslørede, at flere vekselbureauer ikke overholdte de mest basale regler i hvidvaskloven.
Det forhold, at der ikke opkræves legitimation, selvom loven stiller krav herom, kan omgås ved at genbruge andre kunders legitimation. IT-systemerne hos vekselbureauer er indrettet således, at der ikke kan foretages valutakøb eller pengeoverførsel, medmindre systemet fodres med kundens legitimation.
I henhold til Finanstilsynets hvidvaskvejledning udgør en sådan tilstrækkelig legitimation bl.a. pas, kørekort, sygesikringskort mv.
IT-systemet kan imidlertid ikke sammenholde den legitimation, der indtastes, med den person som står fysisk på vekselbureauets adresse. Dette muliggør, at veksel-bureauer har kunne tilbyde en ekstra "service" til kriminelle, der ønskede at overføre penge, uden samtidig at risikere, at deres identitet blev afsløret. Det kunne i praksis ske ved, at vekselbureauerne genbrugte legitimation fra de en af de øvrige kunder, så systemet kunne tillade, at overførslen rent faktisk fandt sted.
Sagsøger gør gældende, at sagsøger ikke har foretaget de påståede vekslinger, men at en ukendt gerningsmand, formentlig i samarbejde med (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet), har anvendt sagsøgers identitetsoplysninger.
Det bemærkes, at sagsøger intet kendskab har til de pågældende vekslinger, hvilket også er blevet kommunikeret til Skattestyrelsen.
Det bemærkes, at sagsøger har anmeldt forholdet til politiet, jf. bilag 10.
Indsætninger på bankkonto i 2017
Vedrørende indsætning pa 132.045,10 kr. fra G5-virksomhed har Landsskatteretten stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse og anset indsætningen på 132.045,10 kr. som en gave, jf. statsskattelovens § 4, litra c.
Sagsøgers revisor har overfor Skattestyrelsen oplyst, at beløbet indsat af G5-virksomhed på sagsøgers konto stammer fra et online crowdfunding kampagne til projektet ’(red.koncept.nr.1.fjernet).’
Sagsøger arbejder som ulønnet frivillig hos G6-virksomhed. Selskabet tilbyder mod en frivillig donation personer at opleve (red.oplevelse.nr.1.fjernet) og anses som vigtigt i en religiøs kontekst. Dette dokumenterer, at der ikke er tale om en gave til sagsøger, da det indsatte beløb er videreført til G6-virksomhed, herunder ved at beløbet f.eks. er sendt videre til MN, som er ejer af selskabet. Beløbet er også anvendt til køb af flybilletter samt overførsel til Y1-land.
Det samme gælder de løbende indbetalinger som er foretaget til projektet på i alt 97.150 kr. Disse beløb er ligeledes ikke tilgået sagsøger, men crowdfunding kampagnen.
Sagsøger er således ikke rette skattesubjekt, og sagsøger gør gældende, at det ikke er korrekt, at sagsøger skal beskattes af indsætningen.
Beløbet pa 51.700 kr. indsat på sagsøgers konto tilhører foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)) og er ligeledes sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes heraf.
Indsætninger fra TF
Landsskatteretten har, for så vidt angår indsætninger fra TF, ikke anerkendt, at TF har overført beløbet til klageren med det formål at investere i G6-virksomhed.
Landsskatteretten anfører i den forbindelse, at den indgåede låneaftale fremstår som udarbejdet i forbindelse med sagen hos Skattestyrelsen.
Beløbene er modtaget på sagsøgers konto i to rater af henholdsvis 171.726,98 kr. den 13. januar 2017 og 172.347,25 kr. den 8. marts 2017. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler.
Som dokumentation for, at beløbene er en investering fra TF, har sagsøger fremlagt en låneaftale mellem TF og G6-virksomhed (bilag 7) på i alt (red.valuta.nr.2.fjernet) 50.000. Lånedokumentet er dateret d. 30. december 2020. Som det ses, er lånet ydet rentefrit til G6-virksomhed.
Det bestrides, at lånedokumentet ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at beløbene er en investering i G6-virksomhed fra TF, fordi det er dateret efter 2017. Det forhold, at der på tidspunktet for de i sagen omhandlende pengeoverførsler ikke forelå en underskrevet låneaftale, ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunktet de facto forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse fra G6-virksomhed-side.
Der henvises i øvrigt til, at beløbene er videreført fra sagsøgers bankkonto til G6-virksomhed´s selskabskonto henholdsvis d. 16. januar 2017 og 15. marts 2017, hvilket er ubestridt i sagen, ligesom selve overførslerne, på et objektivt grundlag, støtter sagsøgers påstand om, at der er tale om lån til selskabet. Lånedokumentets indhold er således bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen.
Beløbene er derfor sagsøgers indkomstopgørelse i 2017 uvedkommende. Sagsøger har ikke en ejerandel pa 5% af G6-virksomhed, hvilket også kan konstateres ved opslag i CVR-registeret.
Som sagsøger har oplyst under den administrative sagsbehandling, har TF overført beløbene til sagsøger, fordi det strider med vilkårene i hendes ansættelseskontrakt med hendes arbejdsgiver og dermed også hendes mulighed for at blive i (red.stat.nr.1.fjernet), at hun investerer i G6-virksomhed, idet formålet med investeringen var religiøs, hvilket også er årsagen til, at hun har anvendt referencen "(red.tekst.nr.6.fjernet)" ved overførslerne.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbene er sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af 344.074,23 kr.
Indsætninger fra JZ
JZ er sagsøgers (red.familierelation.nr.1.fjernet). For så vidt angår indsætninger fra sagsøgers (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ har Landsskatteretten ikke fundet det godtgjort, at de til sagsøger overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
Det gøres gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af indsætningerne fra sin (red.familierelation.nr.1.fjernet) på i alt 55.500 kr., idet beløbet er et lån, som er sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, litra c, er grundlag for at beskatte beløbet som en gave.
Sagsøger har fremlagt dokumentation for, at han og hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ har indgået en låneaftale om udbetaling af 250.000 kr. fra JZ til sagsøger (bilag 8). Aftalen er underskrevet af låntager d. 3. marts 2018 og af långiver d. 3. marts 2018.
Der er herefter indsendt en erklæring mellem JZ og A, hvori det erklæres, at de 55.500 kr. er en del af beløbet pa 250.000 kr. omfattet af låneaftalen fra marts 2018 (bilag 9).
Landsskatteretten anfører i afgørelsen, at Landsskatteretten ikke anser lånedokumentet eller erklæringen som tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger et lån, idet der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem de udbetalte beløb og indgåelsen af aftalen om lånet.
Sagsøger gør gældende, at der er tale om et familielån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst i 2017 med 55.500 kr.
Der er således tale om et reelt låneforhold omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, der som bekendt er en formueforskydning, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det skal i den sammenhæng bringes i erindring, at der er tale om et låneforhold mellem et søskendepar. Der henvises desuden i denne sammenhæng til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder til, at beløb der var overført vederlagsfrit blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst. Der var i den konkrete sag hverken oprettet skriftlige lånedokumenter eller i øvrigt indgået aftale om forrentning m.v.
Det forhold, at der på tidspunktet for de i sagen omhandlende pengeoverførsler ikke forelå en underskrevet låneaftale, ændrer ikke ved, at der på udbetalingstidspunktet de facto forelå en reel tilbagebetalings forpligtelse.
At der for hver transaktion ikke er udarbejdet en egentlig låneaftale, er dels begrundet i lånebeløbenes størrelse (beløbene er som bekendt overført i fire omgange fordelt pa 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr. og 25.000 kr.) og dels i den omstændighed, at der internt mellem de to søskende var gensidig tillid til, at der var vilje og evne til at tilbagebetale de omhandlende lån.
Det følger af praksis, at det ikke er sædvanligt at oprette skriftlige låneaftaler/gældsbreve ved mindre lånebeløb.
Med henvisning til det herover anførte gøres det gældende, at det er dokumenteret subsidiært sandsynliggjort, at beløbene er sagsøgers indkomstopgørelse uvedkommende, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af beløbet.
I forlængelse af ovenstående og til støtte for sagsøgers påstand, henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter.
Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.
Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.
Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.
Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet pa kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.
Landsretten har bl.a. angivet følgende i sine præmisser:
"Efter de angivne forklaringer ma det lagges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse] blev ydet som lan med en endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c."
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, ligesom der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.
På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold. Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.
Der kan endvidere henvises til SKM2011.81.BR. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en rakke bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte låne-dokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.
Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på kr. 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente pa 4 % p.a.
Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold. Retten tillagde det afgørende betydning, at der var oprettet et egentligt lånedokument, samt at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.
Derudover kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3-1926-1645. Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Y1-land for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet i forbindelse med låneoptagelsen.
Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Y1-land var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelse af låneaftaler. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst.
En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Y1-land.
Det kan pa baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, heller ikke tillægges afgørende betydning.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A er skattepligtig af de foretagne vekslinger (bilag A-F og bilag 1, s. 4), samt indsætninger på hans bankkonto (bilag G). A har ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene anvendt ved vekslingerne ikke er skattepligtige, endsige at indsætningerne på hans bankkonti ikke er skattepligtige. Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2022 (bilag 1) er derfor korrekt.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler den skattepligtige at selvangive og dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Konstateres en indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. fx SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR.
A har købt og solgt (red.valuta.nr.1.fjernet) samt (red.valuta.nr.2.fjernet) hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) i 2017 for et beløb på i alt 136.279 kr. Vekslingerne er foretaget med kontante betalinger, jf. bilag A-F. Dertil kommer, at A samme år har modtaget indsætninger, som er anset som skattepligtig indkomst, på sin bankkonto på 688.805 kr. (bilag G).
I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en periode er foretaget vekslinger af en vis størrelse, samt indsat betydelige beløb, som ikke er selvangivet, påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. fx SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. fx U.2011.1599H, SKM2016.327.ØLR, SKM2015.737.VLR og SKM2013.389.ØLR. På samme måde skal dokumenter være bestyrket af objektive kendsgerninger. Låneaftaler udarbejdet til brug for skattesagen kan derfor ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. også U.2011.1599H.
Dertil kommer, at det ligeledes efter praksis kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis der afgives skiftende forklaringer til sagen, jf. fx U.1998.898H, SKM2021.433.ØLR, SKM2017.407.ØLR og SKM2015.737.VLR.
3.1 Vekslingerne foretaget hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) i 2017. A er skattepligtig af de beløb, der er foretaget vekslinger med hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) i 2017.
A foretog valutakøb på i alt 76.769,70 kr., ligesom han solgte valuta for 59.600 kr. (bilag 1, s. 4 og bilag A-F). I forbindelse med vekslingerne er der taget kopi af A’s kørekort og sundhedskort eller pas og sundhedskort (bilag A-F). Det er ikke godtgjort, at beløbene anvendt til vekslingerne er hans skatteansættelse uvedkommende.
Ved hver veksling hos F5-vekselerer har der været forevist legitimation, ligesom A’s underskrift er anvendt (bilag 1, s. 5). Af bilag C fremgår det, at der til vekslingen den 8. november 2017 er anvendt A’s pas og sundhedskort, mens der ved de resterende vekslinger er anvendt A’s sundhedskort og kørekort.
Det er ikke godtgjort, at A ikke har foretaget de omhandlende køb og salg af valuta, herunder, at han som påstået har været udsat for identitetstyveri, jf. stævningen s. 6, samt bilag 1, s. 5 og bilag 3-5 og 10.
A blev ved mail af 24. september og 10. oktober 2019 af Skattestyrelsen vejledt om, at eventuelt identitetstyveri skulle dokumenteres, fx ved en kopi af en anmeldelse til politiet (bilag 1, s. 5).
Hverken for de underliggende instanser eller med stævningen i nærværende sag blev der fremlagt dokumentation for det påståede om, at der skulle være tale om identitetstyveri.
I stævningen gjorde A gældende (s. 6, afsnit 7), at han ikke havde haft mulighed for at politianmelde forholdet, fordi han først i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen blev bekendt med, at hans personlige oplysninger blev anvendt til vekslinger hos F5-vekselerer. Skattestyrelsen rettede ved brev af 12. august 2019 første gang henvendelse til A i forbindelse med nærværende sag.
Med replikken fremlagde A, som bilag 10, en mailkorrespondance, hvoraf det fremgik, at han havde anmeldt sig udsat for identitetstyveri i 2017. Den fremlagte mailkorrespondance er dateret den 28. april 2023. Anmeldelsen er indgivet efter opstart af denne sag hos domstolene og umiddelbart forud for indlevering af A’s replik i nærværende sag (8. maj 2023). Af mailkorrespondancen fremgår, at politiet har anmodet A om at modtage yderligere dokumenter i sagen, ligesom det fremgår, at sagen umiddelbart er forældet.
Det er ikke godtgjort, at A, såfremt han havde været udsat for identitetstyveri, ikke har haft mulighed for at anmelde dette til politiet på et tidligere tidspunkt, end under skriftvekslingen i denne sag, hvor der følgelig ikke var risiko for, at forholdet var forældet.
Korrespondancen i bilag 10 godtgør ikke, at der rent faktisk er sket identitetstyveri, endsige at det ikke er A, der har foretaget vekslingerne hos F5-vekselerer (bilag A-F).
Der foreligger dokumentation for vekslingerne og kopi af A’s legitimation og underskrift i forbindelse med vekslingerne (bilag A-F). Forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst på baggrund af beløbene anvendt ved vekslingerne er derfor korrekt, jf. statsskattelovens § 4.
3.2 Indsætningerne er skattepligtig indkomst for A har modtaget betydelige beløb på sin bankkonto (bilag G), der ikke er selvangivet, og som ikke kan afstemmes med indkomstforholdene i øvrigt. Derfor påhviler det A efter praksis at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. fx SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
A har for de pågældende indsætninger gjort en række indsigelser gældende, der behandles i det følgende.
3.2.1 Indsætning på 132.045,10 kr. den 5. januar 2017
A er skattepligtig af indsætningen på hans bankkonto på 132.045,10 kr. den 5. januar 2017 (bilag G, s. 1).
A har ikke godtgjort, at indsætningen er hans skatteansættelse uvedkommende.
Til Skattestyrelsen har A oplyst, at pengene stammer fra hans tidligere bankkonto i F8-bank, (bilag 1, s. 17). Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Tværtimod fremgår det af underbilag til bankkontoen (bilag H), indhentet af Skattestyrelsen, at beløbet er indsat på foranledning af The G5-virksomhed.
Ifølge A’s daværende repræsentant stammer beløbet fra en online crowdfunding kampagne til projektet "(red.koncept.nr.1.fjernet)". Endvidere har repræsentanten oplyst, at A arbejder som ulønnet frivillig hos G6-virksomhed, og at selskabet, mod donation af selvvalgt størrelse, tilbyder personer at opleve (red.oplevelse.nr.1.fjernet) (bilag 1, s. 6).
Repræsentanten har endvidere oplyst, at det hos A modtagne beløb på 132.045,10 kr. indirekte er videresendt til G6-virksomhed som fx overførsler til Y1-land, køb af flybilletter og beløb, der er videresendt til MN, som ejer G6-virksomhed (bilag 1, s. 7).
Af mødereferat (bilag I) vedrørende møde afholdt hos Skattestyrelsen den 29. juni 2021 med A’s daværende repræsentant revisor PD, fremgår det af s. 2, afsnit 5 om crowdfunding, at "Der er ingen dokumentation for, hvor beløbet går hen".
Det er ikke godtgjort, at indsætningen på A’s bankkonto tilhører G6-virksomhed via crowdfunding, ligesom han ikke har dokumenteret, at beløbene er anvendt til betaling af udgifter på vegne af G6-virksomhed, endsige videreført til ejeren af G6-virksomhed, hvorfor disse indsætninger udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.
3.2.2 Indsætninger på 8.100 kr., 1.000 kr., 1.000 kr., 1.700 kr., 9.000 kr., 15.900 kr. 2.000 kr., 3.000 kr., 17.500 kr., 15.100 kr., 3.200 kr., 5.150 kr. og 14.500 kr.
A er skattepligtig af indsætningerne på 8.100 kr., 1.000 kr., 1.000 kr., 1.700 kr., 9.000 kr., 15.900 kr. 2.000 kr., 3.000 kr., 17.500 kr., 15.100 kr., 3.200 kr., 5.150 kr. og 14.500 kr., der i alt beløber sig til 97.150 kr., og er indsat på A’s konto, via henholdsvis pengeautomat og for to af overførslerne via mobilepay, i perioden 7. juni 2017 til 4. december 2017 (bilag G).
A har ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende.
A gør gældende, at disse indsætninger også stammer fra crowdfunding i forbindelse med projektet G6-virksomhed, og at disse indsætninger skulle stamme fra den offline del af crowdfundingen.
Af A’s kontoudskrifter (bilag G), ses det imidlertid ikke, at disse indsatte beløb er overført til G6-virksomhed. Tværtimod er der, for så vidt angår nogle af de indsatte kontanter, samme dag sket overførsel af beløb til en anden af A’s konti ((red.konti.nr.1.fjernet), bilag 1, s.2, og bilag L). Af de kontant indsatte beløb er der de samme dage, som beløbene indgår på A’s konto, i alt videreført 67.000 kr. til A’s anden konto, hvorfra der ikke er sket videreoverførsel af beløbene til en anden konto (bilag L).
Det er således ikke godtgjort, at de kontant indsatte beløb tilhører G6-virksomhed via crowdfunding, ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbene er videreført til G6-virksomhed, hvorfor disse indsætninger ligeledes udgør skattepligtig indkomst for A i medfør af statsskattelovens § 4.
3.2.3 Indsætning på 51.700 kr. den 15. december 2017
A er skattepligtig af indsætningen på 51.700 kr., som han den 15. december 2017 har modtaget på sin konto (bilag G, s. 26).
A har ikke godtgjort, at indsætningen er hans skatteansættelse uvedkommende.
Af posteringsteksten fremgår "(red.tekst.nr.8.fjernet)", og A anfører (stævningen, s. 7, afsnit 9), at beløbet er modtaget fra foreningen (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)), og at beløbet således skulle tilhøre foreningen og være A’s indkomstopgørelse uvedkommende. Dette er ikke godtgjort.
Tværtimod ses beløbet samme dag videreført til A’s anden konto ((red.konti.nr.1.fjernet), bilag L), hvor det ikke er videreført fra.
Der foreligger ikke dokumentation for, at beløbet skulle tilhøre (red.forening.nr.1.fjernet) ((red.bygning.nr.1.fjernet)), hvorfor det ikke er godtgjort, at beløbet stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler. Indsætningen på 51.700 kr., den 15. december 2017, udgør således også skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.
3.2.4 Indsætninger på 171.726,98 kr. den 13. januar 2017 og 172.347,25 kr. den 8. marts 2017
A er skattepligtig af indsætningerne på henholdsvis 171.726,98 kr. den 13. januar 2017 og 172.347,25 kr. den 8. marts 2017 (bilag G, s. 2 og 6) i alt 344.074,23 kr.
A har ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende.
Beløb tilsvarende indsætningerne er overført fra A’s konto henholdsvis den 16. januar 2017 og 15. marts 2017. Af posteringsteksten for de to overførsler fremgår henholdsvis "(red.definition.nr.1.fjernet) Til G6-virksomhed" og "(red.definition.nr.1.fjernet) G6-virksomhed". Det fremgår ikke, hvilken konto/konti overførslerne er sket til.
Til Skattestyrelsen har A oplyst, at indsætningerne er modtaget fra TF i forbindelse med hendes investering i selskabet G6-virksomhed, og at beløbet skulle være A’s indkomstopgørelse uvedkommende. Dette er ikke godtgjort.
A har fremlagt erklæring af 8. juli 2021 (bilag 7, s. 6), underskrevet af A og TF, hvoraf det fremgår, at TF erklærer, at beløbene er overført til A med det formål at investere i G6-virksomhed. Erklæringen af 8. juli 2021 er et efterfølgende udarbejdet dokument, der efter praksis ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. fx U.2011.1599H.
Yderligere er der fremlagt en låneaftale på 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) mellem G6-virksomhed som låntager og TF som långiver (bilag 7, s. 5). Af låneaftalen fremgår det, at aftalen er indgået den 30. december 2020, men det er angivet, at aftalen er underskrevet den 11. januar 2017. Hertil kommer, at låneaftalen først er indsendt til Skattestyrelsen den 29. juni 2021 efter, at Skattestyrelsen den 29. april 2021 udsendte forslag til afgørelse. Af denne grund og idet aftalen er indgået i december 2020, men angiver at være underskrevet i januar 2017, anses erklæringen/aftalen for et efterfølgende udarbejdet dokument, som også jf. ovenstående ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. fx U.2011.1599 H.
Desuden godtgør en låneaftale mellem TF og G6-virksomhed ikke, hvorfor der er indsat beløb på A’s konto.
Det er allerede derfor ikke godtgjort, at beløbene er overført til A med det formål, at han skulle investere dem i G6-virksomhed for TF, ligesom det ikke er godtgjort, at der er tale om et lån mellem TF og G6-virksomhed.
Dertil kommer, at A for Skattestyrelsen fremlagde et lånedokument vedrørende udlån til G6-virksomhed på 344.074,23 kr. (bilag J). Af bilaget fremgår det, at både G6-virksomhed og A fremgår som låntager. Som lånebetingelse fremgår, at lånet er givet med henblik på investering i G6-virksomhed med en ejerandel på 5 %. Lånedokumentet giver ikke i sig selv A en ejerandel i G6-virksomhed, hvilket også er anført i stævningen s. 8, afsnit 4.
Det samme lånedokument blev af A fremlagt i forbindelse med, at han i 2019 anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2017, med henblik på at få fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet), jf. bilag K. A anmodede af flere omgange Skattestyrelsen om genoptagelse af sin årsopgørelse for 2017 med henvisning til låneaftalen (bilag J), idet A ønskede fradrag på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet) en for beløbet på 344.074,23 kr.
Henset til, at A af flere omgange anmodede om, at få fradrag for beløbet på 344.074,23 kr., som indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet), har A tilkendegivet, at pengene tilhører ham. Det ses ligeledes af bilag K, at A anfører om beløbene "mine fradrag", ligesom han ikke ville kunne anmode om at få fradrag for andres penge og andres investeringer.
Det er ikke godtgjort, at der er tale om et låneforhold mellem TF og A, jf. ovenfor, og henset til, at A ønsker fradrag for beløbet, er det ikke godtgjort, at pengene stammer fra ikke-skattepligtige eller allerede beskattede midler.
Der er således også afgivet skiftende forklaringer om indsætningerne.
Først er det anført, at A har modtaget pengene med henblik på investering i G6-virksomhed for TF. Heroverfor skal det fremhæves, at beløbene, ifølge A, er indsat på hans konto med overførselsteksten "(red.tekst.nr.6.fjernet)" (stævningen s. 8, afsnit 5). Efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 29. april 2021, hævdes det, at beløbet er udlånt til G6-virksomhed, og der fremlægges låneaftale, hvoraf det fremgår, at beløbene er lån mellem TF og G6-virksomhed (bilag 7, s. 5), og endelig har Ai den mellemliggende periode anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2017, med henblik på at få fradrag på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet) en med henvisning til låneaftale på det samme beløb mellem ham og G6-virksomhed. Hertil kommer, at dokumenterne er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen, ligesom dokumenterne og forklaringerne vedrørende beløbet er modstridende.
Det er ikke godtgjort, at TF overførte beløbene til A’s konto med det formål, at A på TF’s vegne skulle investere i G6-virksomhed. Der er givet skiftende forklaringer, og dokumenterne bærer præg af at være udarbejdet til brug for skattesagen. Hertil kommer, at A har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2017 med henblik på at få fradrag for beløbet, som indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet). De 344.074,23 kr. er derfor skattepligtig indkomst for A i medfør af statsskattelovens § 4.
3.2.5 Indsætning på 3.335,97 kr. den 6. januar 2017
Aer skattepligtig af indsætningen på 3.335,97 kr. den 6. januar 2017 (bilag G, s. 1).
A har ikke godtgjort, at indsætningen er hans skatteansættelse uvedkommende.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger stammer indsætningen fra TF, og er indbetalt via F6-vekselerer i (red.stat.nr.1.fjernet).
Der er ikke redegjort for denne indsætning. Det er således ikke godtgjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler, hvorfor beløbet er skattepligtig indkomst for Ai medfør af statsskattelovens § 4.
3.2.6 Indsætninger på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr. fra JZ
A er skattepligtig af indsætningerne på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr. fra JZ, der i alt beløber sig til 60.500 kr., og som er indsat på hans konto i perioden 19. januar til 11. oktober 2017 (bilag G).
A har ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende.
For Skattestyrelsen har A oplyst, at beløbene er lån fra hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) JZ. Dette er ikke godtgjort.
For Skattestyrelsen er der fremlagt en låneaftale på 250.000 kr. (bilag 8). Låneaftalen er dateret den 1. marts 2018 og underskrevet af parterne henholdsvis den 2. og 3. marts 2018. Af låneaftalen fremgår det, at der er tale om et rente- og afdragsfrit lån, og at lånet er givet med henblik på investering, samt at lånet fra låntagers side til enhver tid kan indfries helt eller delvist. Det fremgår ikke af låneaftalen, at en del af beløbet er udbetalt i 2017.
Som sagens bilag 9 er der fremlagt en erklæring af den 9. juli 2021, hvoraf det fremgår, at transaktionerne foretaget i 2017 mellem A og (red.familierelation.nr.1.fjernet) er en del af det lånte beløb, som er omfattet af låneaftalen udarbejdet i 2018 (bilag 8). Denne erklæring, udarbejdet i 2021, angår således et beløb på 55.500 kr., som skulle være udlånt i 2017. De resterende 5.000 kr. indsat den 30. maj 2017 fra JZ skulle ifølge A’s daværende repræsentant ligeledes være omfattet af låneaftalen fra 2018 (bilag 1, s. 9, afsnit 5).
Indsætningerne er modtaget i 2017. Låneaftalen er indgået den 1. marts 2018. Af låneaftalens pkt. 1.1 følger det om lånet "Långiver låner hermed kr. 250.000 til Låntager, som samtidig anerkender at skylde långiver samme beløb".
Erklæringen (bilag 9) om, at beløbene udlånt i 2017 også er omfattet af låneaftalen fra 2018, er først indgået i 2021 til brug for skattesagen. Både låneaftalen (bilag 8) og den efterfølgende erklæring (bilag 9), der i øvrigt ikke omfatter hele beløbet, er således først indgået efter, at beløbene er indsat på A’s konto, ligesom det ikke fremgår af lånedokumentet, at noget af beløbet allerede skulle være udbetalt i 2017. Et efterfølgende udarbejdet lånedokument godtgør ikke, at der er et låneforhold, jf. fx SKM2008.611.HR og U.2011.1599 H. Lånedokumentet må være bestyrket af objektive kendsgerninger.
Allerede fordi, at lånedokument og erklæringen er udarbejdet efter, at beløbene er indsat, er det således ikke godtgjort, at der er tale om et reelt låneforhold. Dertil kommer, at der ikke er sket hel- eller delvis tilbagebetaling af lånet. Endvidere følger det af Højesteretspraksis, modsat hvad A i stævningen s. 9 anfører, at bevisbyrden for et lån i familieforhold er skærpet, jf. fx U.2006.103H, UfR 2009.2325 H, SKM2007.390.ØLR og SKM2003.210.ØLR.
A har herved ikke godtgjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler, hvorfor de af (red.familierelation.nr.1.fjernet) overførte beløb, anses for skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.
Såfremt retten måtte finde, at der i vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelser, følger det af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 2000.2039 H, U 1982.1115 H, U 1978.660 H og U 1975.196 H. Sagen skal i dette tilfælde, i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand, hjemvises således at et fornyet skøn kan foretages af Skattestyrelsen.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Valutavekslinger hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet)
Retten lægger til grund, at en kunde den 28. maj 2017 solgte 8.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet). Ved vekslingen skrev kunden under på et vekselbilag med A’s navn, og (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) tog kopi af A’s kørekort og af hans sygesikringsbevis, hvorpå hans adresse i Y4-by fremgår. Det fremgår af sygesikringsbeviset, at det var gyldigt til den 18. juni 2014. Betaling skete kontant.
Den 12. september 2017 købte en kunde henholdsvis 2.300 og 2.160 (red.valuta.nr.2.fjernet) hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet). (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet) tog ved begge køb kopi af A’s kørekort og af det nævnte sygesikringsbevis.
Den 8. november 2017 købte en kunde 1.950 (red.valuta.nr.2.fjernet) hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet), der tog kopi af A’s pas og af det nævnte sygesikringsbevis.
Henholdsvis den 9. og den 16. december 2017 købte en kunde henholdsvis 2.500 og 2.200 (red.valuta.nr.1.fjernet) hos (red.valuta.nr.1.fjernet) (red.udveksling.nr.1.fjernet), der ved begge køb tog kopi af A’s kørekort og det nævnte sygesikringsbevis.
Ved alle valutakøb skete betaling kontant. Retten lægger til grund, at vekslingerne i alt udgør 136.279,70 kr.
A har anført, at han intet kender til vekslingerne, idet han har været udsat for identitetstyveri. Han anmeldte dette forhold til politiet den 28. april 2023.
A anmeldte ikke dengang til politiet, at han havde været udsat for tyveri af pas og kørekort, der i 2017 var gyldige dokumenter. Hvis disse dokumenter var bortkommet, må retten antage, at A kunne dokumentere, at han havde anmeldt forholdet til politiet, eller at han havde bestilt og fået nye dokumenter. Først under sagens behandling ved retten har A anmeldt forholdet vedrørende identitetstyveri til politiet. Han har ikke dokumenteret, at han har fulgt op på anmeldelsen til politiet ved at have indleveret den dokumentation, som politiet har anmodet om.
På denne baggrund lægger retten til grund, at det er A, der har foretaget vekslingerne. A har således haft rådighed over beløbet på i alt 136.279,70 kr., og han har ikke godtgjort, at beløbet er hans skattepligtige indkomst uvedkommende. Beløbet er derfor skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Indsætningerne på A’s bankkonto
Retten lægger til grund, at A modtog indsætninger på sin bankkonto med i alt 688.805,30 kr. i 2017.
A modtog således den 5. januar 2017 et beløb på 132.045,10 kr. på foranledning af G5-virksomhed. i Y10-by.
A har anført, at beløbet stammer fra indsamlinger til projektet G6-virksomhed, og han har fremlagt et dokument, der skal vise, at beløbet angår G6-virksomhed.
A har ikke godtgjort, at beløbet er anvendt til betaling af udgifter for G6-virksomhed.
A modtog henholdsvis den 13. januar og den 8. marts 2017 henholdsvis 171.726,98 kr. og 172.347,25 kr., i alt 344.074,23 kr. Beløbene blev henholdsvis den 16. januar og den 15. marts 2017 overført fra A’s konto med posteringsteksten henholdsvis "(red.definition.nr.1.fjernet) Til G6-virksomhed" og "(red.definition.nr.1.fjernet) G6-virksomhed".
A har fremlagt en låneaftale om investering af 10. januar 2017, hvor långiver låner 344.074,23 kr. til låntager. Parterne i aftalen er G6-virksomhed og A. Begge parter er anført som låntagere. Den 27. maj 2019 har A anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for blandt andet indkomståret 2017 under henvisning til, at han ville indtaste sine fradrag for indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet). Han henviste herved til investeringsaftalen af 10. januar 2017, og han vedhæftede investeringsaftalen som bilag.
A har fremlagt en erklæring af 8. juli 2021 fra TF, hvoraf fremgår, at investeringen givet til A udelukkende var investering i projektet G6-virksomhed.
A har fremlagt en låneaftale mellem G6-virksomhed og TF, der udlånte 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), som løbende ville blive overført til låntagers konto i F1-bank. Kontonummeret, som er anført i låneaftalen, var A’s kontonummer. Det fremgår af aftalen, at A investerede i G6-virksomhed, da långiver ikke selv kunne overføre direkte. Aftalen er dateret den 30. december 2020. Aftalen fremstår som underskrevet den 11. januar 2017.
A’s anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen må forstås som en anmodning om at få fradrag for beløbet på 344.074,23 kr. som indskud på (red.selskabskonto.nr.1.fjernet) og dermed en anerkendelse af, at beløbet var til hans rådighed. Under sagen har han forklaret, at beløbet var en investering fra TF i G6-virksomhed.
A har i 2017 modtaget indsætninger på 4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr. og 25.000 kr., eller i alt 55.500 kr. fra JZ, der er hans (red.familierelation.nr.1.fjernet).
A har fremlagt en låneaftale til investering, hvor JZ er anført som långiver og A som låntager vedrørende et beløb på 250.000 kr., som långiver hermed udlånte til låntager, som samtidig anerkendte at skylde långiver det samme beløb. Aftalen er dateret den 1. marts 2018 og fremstår som underskrevet den 2. og 3. marts 2018.
Den 15. december 2017 modtog A 51.700 kr. på sin konto med posteringsteksten (red.tekst.nr.8.fjernet). Retten lægger til grund, at beløbet samme dag blev videreoverført til en anden konto tilhørende A. A har ikke kunnet forklare præcist, hvad overførslen angik.
Bortset fra de ovenfor nævnte indsætninger på kontoen modtog A i 2017 14 beløb på sin konto, herunder relativt store beløb, der blev indsat på kontoen fra pengeautomater. A har ikke kunnet dokumentere, hvorfra disse indsætninger stammer, og han har ikke kunnet forklare præcist om indsætningerne.
A har haft beløbene, som blev indsat på hans konto, til sin rådighed. Lånedokumenterne, som A har påberåbt sig som dokumentation, er efter hans forklaring udfærdiget af ham selv. Dokumenterne fremstår som fremstillet efterfølgende.
På denne baggrund finder retten ikke, at A har godtgjort, at beløbene, der blev indsat på hans konto, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. A er derfor skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4.
Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til sagens forløb og hovedforhandlingens varighed. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.