Dato for offentliggørelse
07 May 2024 10:58
Tidsfrist for afgivelse af høringssvar
4. juni 2024
Kontaktperson
Thomas Thorninger og Janne Hviid Rasmussen
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
24-0590210
Dokument type
Udkast til styresignal
Overordnede emner
Afgift
Emneord
Værdifastsættelse, kilometerregulering, annonceudsøgning
Status
Igangværende høring
Resumé

Landsskatteretten har i tre kendelser underkendt Motorstyrelsens tidligere praksis for regulering af et køretøjs værdi på baggrund af afvigende kilometerstand (kilometerregulering). Det gælder både ved import (registreringsafgift) og eksport (eksportgodtgørelse).

På den baggrund er det muligt at anmode om genoptagelse for sager, der omfatter værdifastsættelser foretaget i perioden fra og med den 4. juli 2020 til og med den 28. februar 2023. Genoptagelse kræver, at parten kan sandsynliggøre, at genoptagelsen vil føre til en ændring af registreringsafgiften eller eksportgodtgørelsen.

Nye regler er trådt i kraft den 1. marts 2023, og derfor finder styresignalet kun anvendelse for sager før dette tidspunkt.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven, registreringsafgiftsbekendtgørelsen og skatteforvaltningsloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit I.A.1.5.3.1.2 og I.A.1.5.3.1.3

Høringsparter
Høringsparter.docx

1. Baggrund for styresignalet

Landsskatteretten har i 3 afgørelser af 4. juli 2023 underkendt Motorstyrelsens tidligere praksis for så vidt angår udsøgning af annoncer for sammenlignelige køretøjer i forbindelse med værdifastsættelse. Landsskatteretten har desuden underkendt Motorstyrelsens metode til regulering af værdien af køretøjet på baggrund af kilometerstand. Formålet med styresignalet er at fastlægge rammerne for genoptagelse af disse sager.

Styresignalet vedrører kun værdifastsættelser, der er foretaget senest den 28. februar 2023. Det skyldes, at de regler, som Landsskatterettens afgørelser hviler på, er ophævet pr. 1. marts 2023.

Motorstyrelsens gældende praksis, som har haft virkning fra og med den 1. marts 2023, er offentliggjort ved styresignalet SKM2023.89.MOTORST, som er indarbejdet i 2023-2-udgaven af Den juridiske vejledning i afsnittene I.A.1.5.3.1.2 og I.A.1.5.3.1.3.

Motorstyrelsens daværende praksis
Motorstyrelsens daværende praksis var, at der som sammenligningsgrundlag ved en værdifastsættelse så vidt muligt blev udsøgt annoncer for køretøjer med en kilometerstand, der lå tættest muligt på kilometerstanden for det køretøj, der skulle værdifastsættes.

Efter den daværende praksis har Motorstyrelsen modsat sig en regulering ud fra normkilometerstanden, jf. den dagældende § 29, stk. 2, i registreringsafgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021 om registreringsafgift). Det skyldtes, at regulering efter normkilometerstanden typisk ville medføre større og unødvendige reguleringer, der ville øge risikoen for værdifastsættelser, der ikke er retvisende ift. markedsforholdene.

Derfor har Motorstyrelsens praksis ikke været at foretage en regulering med udgangspunkt i en normkilometerstand, som fastsat i den daværende bekendtgørelses § 29, da denne kan afvige markant fra både sagens køretøj og de sammenlignelige køretøjer, for hvilke der er udsøgt annoncer. I stedet har praksis været at regulere for forskellen mellem kilometerstanden for sagens køretøj og den gennemsnitlige kilometerstand for de anvendte annoncer for sammenlignelige køretøjer. Den gennemsnitlige kilometerstand har således været anvendt i stedet for normkilometerstanden.

Landsskatterettens afgørelser
Landsskatteretten har i 3 afgørelser af 4. juli 2023 underkendt Motorstyrelsens tidligere praksis for så vidt angår annonceudsøgningen. I afgørelserne bemærkede Landsskatteretten, at:

 "metoden for værdiansættelse under anvendelse af bestemmelsen indebærer, at der skal tages udgangspunkt i et køretøj af samme mærke, model og udstyrsniveau som det køretøj, der skal værdiansættes, i middel stand og med en kilometerstand svarende til den normale kilometerstand efter bestemmelsen i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 3."

Landsskatteretten har således fastslået, at den dagældende § 29 forudsatte, at der som sammenligningsgrundlag som udgangspunkt skulle udsøges annoncer for køretøjer, som har en kilometerstand, der ligger så tæt som muligt på normkilometerstanden - og ikke kilometerstanden for sagens køretøj.

Landsskatteretten fastslog også, at der ikke skulle ske en regulering for forskellen mellem kilometerstanden for sagens køretøj og den gennemsnitlige kilometerstand for de anvendte annoncekøretøjer. I stedet skulle der "udøves et konkret værdiskøn for køretøjets handelspris før regulering ud fra køretøjets normale kilometerstand". Med den normale kilometerstand menes normkilometerstanden for det omhandlede køretøj. Landsskatteretten anviser ikke, hvordan det konkrete værdiskøn skal udøves, og tager efter Motorstyrelsens opfattelse ikke udgangspunkt i den metode, der fremgik af den daværende bekendtgørelses § 29, og de af Skatteforvaltningen offentliggjorte satser.

Når det konkrete værdiskøn var foretaget, kunne handelsprisen før reguleringer fastsættes. Med udgangspunkt i den fastsatte handelspris før reguleringer skulle der ske regulering for kilometerstand efter reglerne i den dagældende § 29. Det følger af § 29, stk. 1, at der beregnedes et standardtillæg eller -fradrag, hvis kilometerstanden for det omhandlede køretøj afveg med mere end 10 pct. fra normkilometerstanden.

Standardtillægget eller -fradraget for afvigende kilometerstand beregnedes ud fra følgende satser, som er offentliggjort af Skatteforvaltningen:

Under 1 år: 31 øre pr. km pr. 100.000 kr. i handelsprisniveau.

Over 1 år: 22 øre pr. km pr. 100.000 kr. i handelsprisniveau.

Over 2 år: 20 øre pr. km pr. 100.000 kr. i handelsprisniveau.

Over 3 år: 17 øre pr. km pr. 100.000 kr. i handelsprisniveau

Motorstyrelsens daværende praksis for annonceudsøgning samt regulering for kilometerstand er derfor underkendt. Motorstyrelsens daværende praksis er nærmere beskrevet i 2023-1-udgaven af Den juridiske vejledning i afsnittene I.A.1.5.3.1.2. og I.A.1.5.3.1.3.

2. Retsgrundlaget

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris, inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Der er fastsat supplerende regler om værdifastsættelse i bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021 om registreringsafgift (registreringsafgiftsbekendtgørelsen).

Følgende fremgår af §§ 26, 28 (uddrag) og den nu ophævede § 29 i registreringsafgiftsbekendtgørelsen:

"§ 26. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj er køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven, ved salg til bruger her i landet.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand."

"§ 28. Den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjet stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.
…"

"§ 29. Der beregnes et standardtillæg eller standardfradrag til den afgiftspligtige værdi af en person- eller varebil, hvis det antal kilometer, bilen har kørt, fraviger fra det normale antal som angivet i stk. 3 med mere end 10 pct., jf. dog stk. 2. En eventuel regulering sker med hele fravigelsen. Skatteforvaltningen offentliggør satser for kilometertillægget/-fradraget.
Stk. 2. Der beregnes ikke et standardtillæg eller standardfradrag efter stk. 1, hvis bilens ejer eller Skatteforvaltningen modsætter sig brug af standarden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26.
Stk. 3. Normal kørsel er:1) For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.2) For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.3) For varebiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.
Stk. 4. Det påhviler som udgangspunkt ejeren af en person- eller varebil at føre bevis for det kørte antal kilometer, hvis ejeren ved afgiftsberigtigelse af bilen ønsker et kilometerfradrag, der fraviger stk. 1-3, eller ejeren ved ansøgning om godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af bilen ønsker et kilometertillæg, der fraviger stk. 1-3."

Bestemmelsen i § 29 blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023 med virkning fra den 1. marts 2023.

3. Genoptagelse

Landsskatterettens underkendelse af Motorstyrelsens daværende praksis har betydning for de værdifastsættelser, der er foretaget til og med den 28. februar 2023. Muligheden for genoptagelse af disse er beskrevet nedenfor. Underkendelsen er ikke relevant for værdifastsættelser foretaget efter dette tidspunkt, da den gældende praksis er fastlagt efter ophævelsen af § 29 i bekendtgørelse om registreringsafgift, som var grundlaget for Landsskatterettens afgørelser.

Nedenfor beskrives muligheden for genoptagelse af værdifastsættelser, hvor udgangspunktet for annonceudsøgningen har været køretøjer, der har en kilometerstand, der ligger tættest muligt på kilometerstanden for sagens køretøj.

Genoptagelse vil kunne ske i de sager, hvor det kan sandsynliggøres, at følgende forhold vil føre til en ændring af køretøjets almindelige pris og dermed en ændring af størrelsen på registreringsafgiften eller eksportgodtgørelsen:

  • Udsøgning af annoncemateriale med udgangspunkt i normkilometerstanden i stedet for kilometerstanden for sagens køretøj.
  • Et konkret værdiskøn over konsekvensen af forskellen mellem de annoncerede køretøjers kilometerstand og normkilometerstanden samt et evt. efterfølgende standardtillæg eller -fradrag baseret på forskellen mellem kilometerstanden for sagens køretøj og normkilometerstanden.

Muligheden for genoptagelse gælder både værdifastsættelser foretaget af Motorstyrelsen og af virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven (selvanmeldere). Genoptagelse kan kun ske efter anmodning fra den, der har betalt registreringsafgiften eller den, der har fået udbetalt eksportgodtgørelse.

Det er af ressourcemæssige hensyn ikke muligt for Motorstyrelsen at genoptage værdifastsættelserne af egen drift. Det skyldes, at Motorstyrelsen årligt træffer i størrelsesordenen 50.000 afgørelser om værdifastsættelse af brugte køretøjer. Det er desuden ikke muligt på forhånd at konstatere, om genoptagelse vil være til gunst eller ugunst for parten. Det kræver manuel sagsbehandling svarende til selve genoptagelsen.

Det vil derfor medføre væsentlige administrative omkostninger for Motorstyrelsen, hvis styrelsen skal identificere de værdifastsættelser, hvor det kan have haft betydning for værdifastsættelsen, at annoncematerialet er udsøgt med udgangspunkt i normkilometerstanden, og hvor en evt. kilometerregulering er foretaget med udgangspunkt i forskellen mellem kilometerstanden for sagens køretøj og den gennemsnitlige kilometerstand for de annoncerede sammenlignelige køretøjer. Derudover har Motorstyrelsen ikke indsigt i grundlaget for de værdifastsættelser, som er foretaget af selvanmeldere, bortset fra de tilfælde, hvor Motorstyrelsen har foretaget en kontrol af værdifastsættelsen.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at en udsøgning med udgangspunkt i normkilometerstanden i de fleste tilfælde ikke vil have betydning for værdifastsættelsen. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor kilometerstanden for sagens køretøj afviger fra normkilometerstanden med højst 10 pct. Derudover må det forventes, at der vil være en del køretøjer, hvor omfanget af annoncemateriale for tilsvarende køretøjer er begrænset, og hvor det derfor allerede af den grund vil være nødvendigt at anvende annoncer med kilometerstande, som afviger væsentligt fra både normkilometerstanden og kilometerstanden for sagens køretøj.

Det må således forventes, at genoptagelse af disse sager ikke generelt vil kunne føre til et andet resultat end den oprindelige afgørelse.

Det er en betingelse for genoptagelse, at der kan fremlægges oplysninger, der sandsynliggør, at udsøgning af annoncematerialet ud fra en kilometerstand, der svarer til kilometerstanden for sagens køretøj, har haft betydning for fastsættelsen af køretøjets almindelige pris, og at udsøgning af annoncemateriale ud fra normkilometerstanden vil føre til et andet resultat.

3.1. Ordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan registreringsafgift eller eksportgodtgørelse ændres indtil 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet tidligst kunne gøres gældende, hvis der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som begrunder en sådan ændring.

Reaktionsfrist
Fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor værdifastsættelsen er anvendt i forbindelse med registrering af køretøjet, eller hvor køretøjet er udført, og alle betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt.

3.2. Ekstraordinær genoptagelse
Der kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige, såfremt hidtidig praksis er underkendt af fx Landsskatteretten.

I de tilfælde kan der ske genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

De tre afgørelser, hvor Motorstyrelsens praksis blev underkendt, vedrører køretøjer, hvor Motorstyrelsen har truffet afgørelse den 26. februar 2022 (anmeldt til eksport den 25. november 2021), den 26. maj 2022 (selvanmeldt den 7. september2021) og den 7. juni 2022 (anmeldt til eksport den 16. marts 2022).

Motorstyrelsens praksis blev underkendt ved Landsskatterettens afgørelser af 4. juli 2023.

Der kan derfor ske genoptagelse af værdifastsættelsen af køretøjer, der er anmeldt til værdifastsættelse hos Motorstyrelsen, eller som er værdifastsat af en selvanmelder fra og med den 4. juli 2020. For så vidt angår eksportgodtgørelse, vil der kunne ske genoptagelse, hvis køretøjet er udført, og alle betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt, den 4. juli 2020 eller senere.

Reaktionsfrist
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.  

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal således ske senest 6 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.

3.3 Hvilke sager kan genoptages
Hvem kan anmode om genoptagelse
Den, der har betalt registreringsafgiften eller har fået udbetalt eksportgodtgørelse på baggrund af en afgørelse fra Motorstyrelsen, kan anmode Motorstyrelsen om at genoptage sagen. Selvanmeldere kan tilsvarende anmode Motorstyrelsen om at genoptage afgiftssagen for de køretøjer, som selvanmelderne selv har værdifastsat.

Dokumentationskrav
Det er en betingelse for genoptagelse, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgørelsen. Den, der anmoder om genoptagelse, skal således fremlægge oplysninger, som kan sandsynliggøre, at genoptagelse vil føre til en ændring af afgiftsbeløbet eller godtgørelsesbeløbet i det konkrete tilfælde.

Der kan fx indsendes øvrige relevante annoncer med køretøjer, som har en kilometerstand, der ligger tættere på normkilometerstanden for det omhandlede køretøj end den faktiske kilometerstand for det omhandlede køretøj. Det vil skulle fremgå klart, at anvendelsen af disse annoncer vil medføre en anden handelspris ved værdifastsættelsen og dermed et andet afgifts- eller godtgørelsesbeløb.

Hvis der på anden vis kan fremlægges oplysninger af faktisk karakter, som dokumenterer en ændring af værdifastsættelsen, kan det også indsendes som dokumentation. 

Hvis en værdifastsættelse, som en selvanmelder har foretaget, og som ikke er blevet udtaget til kontrol af Motorstyrelsen, genoptages, skal der foruden ovenstående indsendes al dokumentation for den oprindelige værdifastsættelse, herunder det anvendte annoncemateriale og grundlaget for beregning af afgiften eller godtgørelsen.

Påklagede afgørelser er ikke omfattet
Hvis den afgørelse, som ønskes genoptaget, er påklaget, skal anmelder tilbagekalde klagen fra klageinstansen, før Motorstyrelsen kan genoptage sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Der kan dog anmodes om genoptagelse, hvorefter Motorstyrelsen vil tilkendegive, om styrelsen vurderer, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, inden klagen trækkes tilbage. Hvis det er tilfældet, skal klagen tilbagekaldes, før sagen kan genoptages af Motorstyrelsen.

3.4 Hvordan anmodes om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til Motorstyrelsen via skat.dk.

Privatpersoner kan anmode om genoptagelse via TastSelv Borger. Vælg Kontakt → Skriv til os → Indsend/indberet til os (fx blanket/bilag) → [XX]

Virksomheder kan anmode om genoptagelse via TastSelv Erhverv. Vælg Kontakt → Skriv til os → Indsend/indberet til os (fx blanket/bilag) → [XX]

En anmodning om genoptagelse skal indeholde sagsnummeret på den afgørelse, der ønskes genoptaget, samt oplysninger om stelnummer på det køretøj, genoptagelsesanmodningen vedrører. Sagsnummeret skal ikke indsendes, hvis værdifastsættelsen er foretaget af en selvanmelder og ikke har været udtaget til kontrol.

Sammen med anmodningen om genoptagelse skal der indsendes faktiske oplysninger, der sandsynliggør, at værdifastsættelsen vil få et andet resultat.

Se også afsnit 3.3 ovenfor, hvor dokumentationskravet er nærmere beskrevet.

4. Gyldighed

Dette styresignal er gyldigt fra den [dato].

Da styresignalet ikke ændrer eller fastlægger en ny praksis, vil styresignalet ikke blive indarbejdet i Den juridiske vejledning.