Parter
H1
(v/advokat Christian Falk Hansen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Rune Bo Holm Schønsted)
Denne afgørelse er truffet af dommer Poul Gorm Nielsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 2. august 2022.
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at godkende selskabets fradrag af indgående moms på kr. 727.470 faktureret til selskabet fra det koncernforbundne selskab G1-virksomhed for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
H1 har nedlagt følgende påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 har ret til fradrag for købsmoms på kr. 727.470 i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1’s momsansættelse for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatteretten afgørelse af 2. maj 2022 (bilag 1 - sagsnr. 18-0000224) fremgår:
"…
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag af indgående moms på 727.470 kr. faktureret til selskabet fra det koncernforbundne selskab for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets revisor, selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.
Faktiske oplysninger
H1 (herefter selskabet) har i perioden fra den 7. september 2012 til den 19. marts 2014 været momsregistreret i Y1-land. Selskabet blev den 15. september 2016 registreret for moms i Danmark med tilbagevirkende kraft gældende for perioden fra den 2. juni 2014 til den 31. december 2014. Selskabet er registreret i Danmark med branchekode "(red.fjernet.branchekode)".
Det fremgår af det Y1-lande virksomhedsregister (red.fjernet.virksomhedsregister), at selskabets moderselskab er G2-virksomhed, og at WA er selskabets ledelse. Selskabets officielle adresse i Y1-land er Y2-adresse. Ifølge oplysninger fra Skatteverket har selskabet hverken angivet salgs- eller købsmoms, hvorfor Skatteverket har afmeldt selskabet for moms den 18. marts 2014.
Selskabet har ifølge det oplyste i perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 købt (red.fjernet.produkt) fra G1-virksomhed for i alt 3.637.350 kr. Alle handler er gennemført uden moms. Selskabet har oplyst, at alle fakturaer er betalt via tredjemandsbetalinger.
G1-virksomhed (herefter det koncernforbundne selskab) blev stiftet den 13. juli 2012 af G2-virksomhed. WA var også direktør i det koncernforbundne selskab.
SKAT har 5. juli 2016 truffet afgørelse om, at det koncernforbundne selskab ikke var berettiget til at udstede fakturaer til selskabet uden moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor SKAT har opkrævet 727.470 kr. i salgsmoms hos det koncernforbundne selskab. Det koncernforbundne selskab har på den baggrund den 16. februar 2017 udstedt en faktura til selskabet. Af fakturaen fremgår, at der opkræves moms for perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 med et beløb på 909.337,50 kr. Det koncernforbundne selskab har herudover den 30. juni 2017 fremsendt en kreditnota til selskabet, på 181.867,50 kr. Det fremgår af kreditnotaen, at beløbet krediteres grundet for meget faktureret moms. Selskabet har oplyst, at det samlede fakturerede beløb svarer til det af SKAT opkrævede momsbeløb hos det koncernforbundne selskab.
Selskabet har oplyst, at de fra det koncernforbundne selskab købte varer ikke blev transporteret til Y1-land, idet de købte varer blev sendt direkte fra det koncernforbundne selskabs lager til selskabets danske kunder.
Selskabet har ifølge det oplyste solgt varerne til G3-virksomhed og G4-virksomhed. Selskabet har angivet udgående moms med 0 kr.
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT har SKAT anmodet selskabet om at fremlægge regnskab og underliggende bilag, samt optællingslister eller andet skriftligt materiale. SKAT har ikke modtaget det efterspurgte materiale.
SKATs afgørelse
SKAT har den 28. november 2017 truffet afgørelse, hvorefter selskabets fradrag for indgående moms på 727.470 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke imødekommes, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der er sket levering mod vederlag.
SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):
"…
H1 har ikke fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter og leverancer, hvorfor SKAT ændrer købsmomsen til 0 kr.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 14, stk. 1 nr. 1 er leveringsstedet her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftager påbegyndes.
I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Registrerede virksomheder, der således ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se ligeledes momsbekendtgørelsens § 82.
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol med afgiftens berigtigelse.
Heri ligger at faktureringsdatoen danner grundlag for perioden.
Ligeledes skal registrerede virksomheder, jfr. momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom.
Selvom SKAT nægter selskabet fradragsret for deres køb, skal selskabet angive og betale den moms, som selskabet har angivet på sine fakturaer/berigtiget over for SKAT.
Endelig følger det af SKM 2009.325.ØLR, at der påhviler, køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.
SKAT skal bemærke, at selskaberne ikke har dokumenteret den reelle modtagelse af varer foretaget af selskabet. Den eneste dokumentation er WA’s oplysning om at H1 har solgt varer til G3-virksomhed og G4-virksomhed, hvilket alene indikerer, at selskabet har solgt varer til 2 danske selskaber.
Selskabet og den ansvarlige ledelse/leder må ligeledes anses for at være vidende omkring de enkelte handler, herunder at der ikke er afregnet og/eller angivet moms vedrørende selskabets salg i forbindelse med de af denne afgørelse omfattede handler, foretaget mellem H1 og G3-virksomhed/G4-virksomhed, da WA både er direktør i G1-virksomhed og H1.
SKAT skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at H1 ikke har været momsregistret i Y1-land siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014, hvor G1-virksomhed opstarter sit salg i 2014 til H1, jfr. afsnit 1.1 ovenfor.
Dette har således betydning for SKATs objektive vurdering af om selskabets direktør vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet moms i forbindelse med de omhandlede transaktioner.
Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle handel samt transport mellem selskabet og den i sagen nævnte leverandører/aftager, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.
Ligeledes påhviler det den afgiftspligtige person, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, at anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen, senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jfr. momslovens § 47.
Dette gælder også for udenlandske virksomheder uden forretningssted i
Danmark (Y3-by- registrering), der betaler moms af varer og tjenester i Danmark.
Af momslovens § 48, fremgår det at afgiftspligtige personer etableret her i landet ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Dette er dog ikke gældende for udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af omsætningsgrænsen på 50.000 DKK, og derfor er forpligtede til at lade sig registrere fra den første dag, virksomheden starter sin aktivitet i landet.
Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for de omtalte leverancer, og selskabet ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer SKAT købsmomsen til 0 kr.
SKAT agter således at træffe afgørelse om at selskabets købsmoms for perioden 2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
--o0o—
Generelt
Nærværende sag vedrører momsperioden 2. juni til 31. december 2014. Momstilsvaret er angivet i perioden 2. kvartal 2016. Af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 fremgår det, at SKAT kan ændre afgiftstilsvaret indtil det tredje år efter angivelsesfristens udløb. På grundlag af angivelsestidspunktet den 6. marts 2017, er det SKATs opfattelse, at det først er kommet til SKAT kundskab pr. denne dato, hvorfor SKAT anser ændring af tilsvaret, for at være inden for fristen.
Af høringssvaret modtaget fra selskabets repræsentant fremgår det, at SKAT skal tage stilling til følgende forhold
1. Kan SKAT godkende H1’s fradrag for tab på debitorer?
2. Kan SKAT godkende H1’s momsfradrag?
Ad. 1.
Ifølge SKM2014.783.SKAT fremgår det
" (…), at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen. "
Hvis der skulle være tale om tab på debitorer følger det af ovenstående, at selskabet kan opnå et fradrag på 20 % af den samledes udestående fordring.
Dette fremgår dog ligeledes af SKM2014.783.SKAT "Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, (…). I disse tilfælde, vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive, er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent."
Da SKAT finder, at H1 vidste eller burde have vidst, at der var tale om momsunddragelse, finder SKAT således, at momsen udgør 20 % af det fakturerede og indbetalte beløb fra G4-virksomhed.
SKAT finder således ikke, at der kan være tale om tab på debitorer, da momsen er indeholdt i det betalte beløb.
Dette understøttes tillige af:
SKM2010.246.BR "Det må derfor lægges til grund, som en forudsætning for anvendelse af § 27, stk. 6, i momsloven for fradrag på tab for vederlag for en momspligtig ydelse alene kan ske, hvor der er sket afregning overfor SKAT af den moms, som leverancen har udløst. Da sagsøgeren ikke har afregnet moms (…), er der ikke grundlag for fradrag for det påståede tab, (…)." samt
Landsskatterettens dom journal nr. 13-5377259 af 30. august 2017. "(…). Momslovens § 27, stk. 6, giver ret til fradrag af konstaterede tab på uerholdelige fordringer. Det er Landsskatterettens opfattelse, at begrebet uerholdelige fordringer må indebære, at kreditor har en fordring, der kan gøres gældende mod debitor. Dette er ikke tilfældet, hvor fordringen er forældet, idet fordringen ophører ved forældelse".
Ad. 2.
Som dokumentation for H1’s momsfradrag har selskabets repræsentant, fremsendt en kopi af de af G1-virksomhed udstedte salgsfaktura til "H1" i Y1-land. SKAT finder ikke at disse dokumenterer en reel leverance og derved et fradrag for momsen.
Det er ligeledes i forbindelse med en gennemgang af de modtagne fakturaer konstateret, at G1-virksomhed ikke har anført H1’s momsregistreringsnummer på fakturaerne. Samtidig ses selskabets adresse heller ikke at være korrekt. Dette gør sig ligeledes gældende for den af G1-virksomhed en del af G5-virksomhed udstedte faktura dateret den 16. februar 2017, fakturanr. 1390 med teksten "(red.fjernet.fakturatekst)" og kreditnota dateret den 30. juni 2017, nr. 1393 med teksten "(red.fjernet.kreditnotatekst)" udstedt i forbindelse med selskabets danske momsregistrering.
Samtidig har SKAT ikke modtaget selskabets bogføring eller underliggende bilag, der kan dokumentere de faktiske udgifter.
Som bevis for at der er tale om et reelt selskab har selskabets repræsentant fremsendt en kopi af H1 årsregnskab for 2014.
SKAT har på ikke anført, at der ikke var tale om et selskab, jf. i øvrigt "Beskrivelse af selskabet" ovenfor.
SKAT har derimod konstateret, at H1 i den omtalte periode ikke var momsregistret og at WA udover at være direktør i H1, ligeledes var direktør i G1-virksomhed, CVR ...11, hvorfor det må antages, at WA vidste eller burde havde vidst, at H1 ikke var momsregistreret i den omtalte periode.
SKAT finder således ikke, at den af selskabet fremsendte dokumentation, godtgør den fratrukne købsmoms i H1, hvorfor SKAT fastsætter købsmomsen til 0 kr.
SKAT træffer således afgørelse om, at selskabets købsmoms for perioden
2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
SKAT har følgende bemærkninger til de af repræsentanten anførte indvendinger til SKATs forslag til afgørelse.
Repræsentanten anfører under punktet "Dokumentation for den angivne købsmoms": Der vedhæftes bogføring og fakturaer (bilag 1) som dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,1 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013 som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura 531 af 2. juni 2014 og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 3).
SKAT finder ikke, at selskabet har fremsendt dokumentation, der bekræfter repræsentantens påstand om, at der er fremlagt dokumentation vedr. bogføring. SKAT har i forbindelse med indsigelsen modtaget en opstilling over selskabets salg vedr. perioden 4. november til 30. december 2014 og de tilhørende køb, jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 1). Til understøttelse af den vedhæftede bogføring har repræsentanten vedlagt kopi af de tilhørende salgsfakturaer for perioden 4. november til 30. december 2014 og købsfaktura for perioden 2. juni til 30. december 2014 (repræsentantens bilag 1 og 2).
Repræsentanten anfører, at bogføringen samt de vedlagte salgsfakturaer dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. Ved en sammentælling af de modtagne salgsfakturaer fremgår det, at det samlede dokumenterede salg udgør 2.409.150 kr. jfr. bilag 5, dvs. en forskel på 106.550 kr.
Samtidig har repræsentanten anført, at forskellen på de 1,1 mio. skyldes en periodeforskydning, da en del af salget reelt fandt sted i 2013. Repræsentanten henviser i den forbindelse til faktura 531 udstedt af G1-virksomhed den 2. juni 2014, hvor det af teksten fremgår, at det vedr. "(red.fjernet.fakturatekst1)". Selskabets repræsentant har ikke fremsendt dokumentation, der understøtter udsagnet "og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014".
Det er ligeledes konstateret, at ingen af de omtalte betalinger i forbindelse med samhandlen med G4-virksomhed er indsat på den på fakturaen anførte bankkonto, jfr. bilag 3. Ifølge repræsentanten er beløbene afregnet via en mellemregning. Af overskriften på mellemregningen fremgår det at det at kontoen vedr. "(red.fjernet.kontobeskrivelse)" jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 3) og at mellemregningen er med "G6-virksomhed" - CVR ...12 og ikke med G1-virksomhed - CVR ...11.
Selskabets repræsentant henviser i sine bemærkninger til, at selskabet i forbindelse med momsangivelsen "har angivet udgående moms til SKAT med "0", idet G4-virksomhed er gået under konkurs og i dag opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. Momslovens § 27, stk. 6."
Samtidig anføres det "Den udgående moms skal dog betragtes som angivet på samme tid som der anmodes om momsfradrag for 909.338 kr. (korrigeret til 727.470 kr.). Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer. Det kan således ikke lægges til grund, at den udgående moms slet ikke er blevet angivet til SKAT."
Repræsentanten har anført, at SKAT på mødet den 15. september oplyste, at såfremt selskabets indberettede salgsmoms, ville SKAT acceptere den af selskabet angivne købsmoms.
Med henvisning til de indberettede momsoplysninger, jfr. bilag 1, fremgår det, at selskabet har angivet den udgående moms med "0", hvilket ligeledes bekræftes af selskabets repræsentant, jfr. Repræsentantens bemærkninger.
I den forbindelse henvises der til SKAT bemærkninger under Ad. 1.
Repræsentanten anfører vedr. G4-virksomhed
"SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant eftersom det er forhold som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer om en kunde skifter branchekode eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen.
SKAT finder på baggrund af de anførte objektive momenter
• KM udtræder af G4-virksomhed den 21. august 2014. Erhvervsstyrelsen bemærker i øvrigt den 4. januar 2017, at den "tidligere foretagne registrering af KM som direktør og bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, CVR-nr. ...13 er uretmæssig, idet den pågældende ikke havde påtaget sig hvervet. Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato slettet KM’s tilknytning til selskabet".
Ifølge H1’s bogføring opstarter selskabet først sin samhandel med G4-virksomhed den 4. november 2014 - dvs. efter udtrædelsen af KM.
• G4-virksomhed ifølge CVR - ...13, den 13. november 2014 tages under opløsning og skifter adresse til Y4-adresse (Erhvervsstyrelsen) - dvs. 9 dage efter samhandlen med H1 er påbegyndt.
• Ifølge H1’s bogføring foretages der i perioden 11. november til 30. december 2014, 9 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 1.625.925 kr. I en periode hvor G4-virksomhed er under opløsning og uden reel ledelse, jf. ovenfor.
• G4-virksomhed afmeldes for moms den 11. december 2014.
Ifølge H1’s bogføring foretager selskabet efterfølgende 3 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 448.875 kr.
at selskabet vidste eller burde vide, at G4-virksomhed i perioden blev taget under tvangsopløsning, frameldt moms og at selskabet således indgik i en leveringskæde, der kun var oprettet med henblik på at unddrage moms.
Dette også ud fra repræsentantens bemærkning "H1’s kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person som hed NC. Hans danske var ret dårligt så nogle gange foregik det med en kvinde som kunne oversætte."
SKAT finder således, at H1 i de omhandlede transaktioner vidste eller burde vide, at de medvirkede til momssvig, og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.
Samtidig finder SKAT ikke, at de af selskabets repræsentant fremsendte bemærkninger og bilag har godtgjort, at selskabet ikke skal angive den udgående moms, jfr. repræsentantens bemærkning om at "H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed".
--o0o--
På baggrund af ovenstående finder SKAT, at H1’s momstilsvar for perioden 2. juni til 30. december 2014 skal ændres fra 909.338 kr. til 0 kr., dvs. en forhøjes med 909.338 kr.
…".
I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har SKAT (Skattestyrelsen) den 26. januar 2018 fremsendt bemærkninger til virksomhedens klage af 9. januar 2018. Heraf fremgår der bl.a. at:
"…
SKAT skal i det hele henvise til den af SKAT trufne afgørelse, herunder den dokumentation der er bilagt denne afgørelse
Samtidig skal SKAT bemærke, at selskabets klage ikke giver anledning til ændring af SKATs afgørelse, men at den indeholder enkelte punkter, som vil blive gennemgået nedenfor.
Det skal således bemærkes, at SKAT i den modtagne klage kan se, at selskabets repræsentant, Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed, nedlægger følgende påstand:
"Det er vores påstand, at H1 har fradragsret for momsbeløbet på 727.470 kr., eftersom selskabet har købt varer hos G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg til G4-virksomhed, jfr. momslovens § 37, stk. 1. "
I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.
SKAT ønsker at påpege følgende, i forbindelse med repræsentantens nedlagte påstand:
Selskabets repræsentant anfører
" ... solgt varer til H1 ... uden moms, idet der efter selskabets opfattelse var tale om momsfri EU-salg. H1 var på daværende tidspunkt ikke momsregistreret i Danmark"
SKAT skal i den forbindelse henvise til at H1 i Y1-land ej heller var registeret for moms i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014. H1 i Y1-land var blevet afmeldt for moms den 19. marts 2014.
Samtidig henviser SKAT til, at WA udover at være direktør i H1 siden 2000 ligeledes har været direktør i G1-virksomhed siden 2010.
Ligeledes kan det oplyses, at både H1 og G1-virksomhed frem til den 1. januar 2015 begge var delvist ejet - H1 100 %, G1-virksomhed 50 % - af selskabet G2-virksomhed, CVR ...14 - hvor WA ligeledes er anført som den legale ejer.
SKAT finder således, at det må antages, at WA vidste eller burde have vidst at der ikke var tale om et momsfrit salg til Y1-land.
" … idet SKAT ikke anser selskabets salg til H1 for momsfrit
EU-salg omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1."
Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 fremgår det
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververener registreret i et andet EU-land ... "
Dvs. at erhververen i det andet EU-land skal være momsregistreret og varerne skal være transporteret ud af landet.
Da H1 i Y1-land ikke er momsregistreret på salgstidspunktet, er kravet til det momsfrie EU-salg ikke opfyldt.
"G1-virksomhed har efterfølgende den 16.februar 2017 udstedt en faktura til H1 vedrørende det opkrævede momsbeløb" og
"Med henblik på at kunne fradrage momsbeløbet blev H1 momsregistreret i Danmark" Vedrørende G1-virksomhed og H1:
| 5. juli 2016 | SKAT fremsender sin afgørelse vedrørende G1-virksomhed |
| 28. juli 2016 | H1 anmoder om at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft. |
| 15. sep. 2016 | H1 bliver lejlighedsvis registret for moms. Momsregisteringen bliver lukket pr. samme dato |
| 30. sep. 2016 | Selskabet fremsender klage vedr. G1-virksomhed til Skatteankestyrelsen vedr. SKAT afgørelse af 5. juli 2016 |
| 1. nov. 2016 | SKAT foretager en foreløbig fastsættelse af H1 momstilsvar, da selskabet ikke har angivet moms rettidigt. |
| 16. feb. 2017 | G1-virksomhed udsteder en faktura til H1 på det af SKAT opkrævede momsbeløb. |
| 6. marts 2017 | H1 angiver det negative momsbeløb |
Som det fremgår af ovenstående, har G1-virksomhed påklaget
SKATs afgørelse af 5. juli 2016, hvor det fremgår, at SKAT finder, at G1-virksomhed ikke opfylder kravet om momsfrit salg til H1 i Y1-land efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Samtidig anmoder H1 om at blive momsregistret i Danmark således, at H1 opnår et momsfradrag samtidig med, at det samme forhold er påklaget til Skatteankestyrelsen.
Samtidig har SKAT ikke modtaget nogen form for dokumentation, der kan godtgøre at H1 har forsøgt at få selskabet genregistreret i Y1-land, således at kravet til det momsfrie EU-salg blev opfyldt.
Repræsentanten anfører videre:
"H1 har ... videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed uden moms, idet der efter selskabets opfattelse var tale om momsfrit EU-salg. G4-virksomhed er efterfølgende gået konkurs, hvorfor H1 ikke har mulighed for at efteropkræve momsbeløbet hos G4-virksomhed. "
Som det fremgår af SKAT afgørelse af 5. juli 2016 vedrørende G1-virksomhed er det samlede momstilsvar vedrørende opkrævning af salgsmoms opgjort på baggrund af SKATs styresignal SKM2014.783.SKAT: "Moms - efteropkrævning med 20 pct. eller 25 pct. - EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulica og Plavosin", af 17. november 2014, hvoraf det fremgår, at der skal ske efteropkrævning med 20 pct. af det betalte beløb, svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget.
Af dette fremgår det således, at G1-virksomhed reelt har modtaget salgsmomsen fra H1.
Samtidig fremgår det videre af SKM2014.783.SKAT, at efterbetaling af moms alene kan efteropkræves med 20 pct. af det betalte beløb, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent, hvis der er tale om svig og momsunddragelse.
Da ingen af betalingerne fra G4-virksomhed er overført til H1's bankkonto, må betalingerne antages at være betalt kontant til H1 eller overført til 3. mand. Der kan således drages tvivl om, hvorvidt H1 har foretaget de omtalte handler eller reelt må anses som en nullitet og kun er med i transaktionsforløbet/handelskæden for at sløre og unddrage statskassen.
Samtidig oplyses det:
"De fleste (red.fjernet.produkt) er solgt ’’just in time", hvilket betyder, at (red.fjernet.produkt) forsendes direkte fra G1-virksomhed’ leverandører dels i udlandet og dels i Danmark til selskabets kunder efter ompakning … "
Da G4-virksomhed ifølge det oplyste har købt sine varer fra H1, må det jfr. Ovenstående antages at G1-virksomhed har sendt/transporteret varerne til Y1-land. Hvis dette ikke er tilfældet, og varerne ikke har forladt landet, er der tale om, at leveringsstedet er i DK. Varen befinder sig således her i landet på leveringstidspunktet, og der skal således betales dansk moms af varerne, jfr. momslovens § 4 og § 14.
"Det må som følge heraf klart lægges til grund, at H1 i perioden
2.juni 2014 til 30. december 2014 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed for i alt 3.637.350 kr.... "
og
"H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed. "
Repræsentanten anfører således, at SKAT har bekræftet at G1-virksomhed har solgt (red.fjernet.produkt) for 3.637.350 kr. til H1.
Af G1-virksomhed' bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse fremgår det, at fakturaen udstedes af G1-virksomhed og sendes til H1 i Y1-land, men at varerne sendes direkte til H1's kunde i Danmark således, at varerne ikke forlader Danmark, jfr. tegning på side 5 i SKATs afgørelse til af 5. juli 2016, Skatteankestyrelsens sagsnr. 16-1470841.
Der henvises ligeledes til SKATs bemærkning i forbindelse med repræsentantens indsigelse til SKATs forslag til afgørelse vedrørende G1-virksomhed - "Varerne er ikke transporteret til Y1-land"
"Da varerne ikke er transporteret ud af landet, skal salgsmomsen afregnes i Danmark, jf. momslovens § 4."
"Ligeledes har H1 samme ejer/direktør/kontaktperson som selskabet og da H1 er 100 % ejet af G2-virksomhed, CVR ...14, ligeledes ejet af WA, finder SKAT, at H1 kan anses som en nullitet, hvorfor salgsmomsen skal afregnes af selskabet.
Dette understøttes tillige af at H1 ikke ses at modtage betalinger for det omtalte salg til G4-virksomhed.
"SKAT fremfører i sin afgørelse (bilag 1) på side 11, at H1 reelt ikke har haft et tab på debitorer, idet momsen udgør 20 pct. af det til G4-virksomheds fakturerede beløb... "
SKAT har ved afgørelsen konkret anset, at momsen efter beregning anses for at være inkluderet i det modtagne beløb.
Vedrørende repræsentantens bemærkninger:
• "Der vedhæftes fakturaer (bilag 6), som dokumenterer et salg
på 2.409.150 kr. fra H1 til G4-virksomhed... "
• "Der foreligger ingen dokumentation for transporten..."
• "H1 har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 angivet udgående moms til SKAT med et "0" ... "
• "Den udgående moms af salget til G4-virksomhed skal dog betragtes som angivet på samme tid..."
• "SKAT fremfører i afgørelsen til H1 flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms... "
• "Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant, eftersom det er forhold, som hverken er eller burde have været H1 bekendt. ... H1's kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person, som hed NC. Hans danske var ret dårligt.
…"
skal der i det hele henvises til SKATs afgørelse af 28. november 2017 da disse bemærkninger ligeledes blev fremsendt af repræsentanten på baggrund af SKATs forslag til afgørelse samt efterfølgende møde, og samtlige punkter er således allerede kommenteret af SKAT i forbindelse med afgørelsen.
" Helt essentielt er dog, at SKAT i første omgang lægger til grund som faktum, at G1-virksomhed ... Har solgt varer til H1. Efterfølgende træffer SKAT afgørelse om, at H1 ikke har købt de selvsamme varer. Dette giver ingen mening og savner fuldstændig begrundelse" og
" Det er således vores klare opfattelse, at H1 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg til G4-virksomhed. Dermed har H1 fradragsret for momsbeløbet på 727.470 kr., jfr. momslovens § 37, stk. 1."
Med baggrund i ovenstående udtalelse finder SKAT ikke, at det kan godtgøres, at H1 har fået leveret varer fra G1-virksomhed, da SKAT finder, at salget reelt forgår fra G1-virksomhed direkte til G4-virksomhed og ikke via H1. Det understøttes tillige af det bagvedliggende betalingsmønster i G1-virksomheds bogføring, hvor det fremgår, at ingen af betalingerne forgår via H1, men derimod fra H1’s kunder til G1-virksomhed' leverandører. Der fremgår i øvrigt ingen betalinger af H1’s bankkonto i F1-bank.
Der henvises ligeledes til SKATs udtalelse af 28. oktober 2016 til Skatteankestyrelsen vedrørende G1-virksomhed, hvor det anføres: "Ligeledes fremgår det af repræsentantens bilag 4 og bilag 5, at samtlige af de af H1 foretagne betalinger i forbindelse med deres køb fra G1-virksomhed er overført som 3. mandsbetalinger enten til G8-virksomhed eller MI. Ingen af H1’s betalinger i år 2014 er overført direkte til G1-virksomhed, hvorfor det i sagens natur må bestrides, at G1-virksomhed ikke var vidende om den rette sammenhæng."
De omtalte bilag er vedlagt som bilag 1 til denne udtalelse.
Alt i alt finder SKAT, at H1 kun har været indsat i transaktionskæden for, at G1-virksomhed derigennem kunne undgå at betale moms i Danmark, da varerne aldrig har været transporteret ud af landet, men direkte til den danske kunde/aftager, samt at WA vidste eller burde have vidst sagens rette sammenhæng.
…".
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes momsfradrag på 727.470 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Til støtte for den nedlagte påstand har selskabet anført følgende (uddrag):
"…
Det er vores påstand, at H1 har fradragsret for momsbeløbet på 727.470 kr., eftersom selskabet har købt varer hos G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg til G4-virksomhed, jfr. momslovens § 37, stk. 1.
Begrundelse
Selskabet G1-virksomhed har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms. Dette forhold bekræfter SKAT selv i deres afgørelse til G1-virksomhed af 5. juli 2016, j.nr.: ...11 (bilag 3).
På afgørelsens side 3 fremgår det, at "det er konstateret, at selskabet (G1-virksomhed - vores tilføjelse) har solgt (red.fjernet.produkt) / udstedt fakturaer i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014, for i alt 3.637.350 kr., jf. bilag 1, til det Y1-lande selskab H1, Y5-adresse, Y1-land".
----
Endvidere fremgår det på afgørelsens side 7, at "SKAT lægger til grund, at selskabet har solgt varer til to kunder beliggende i Y1-land (den ene er H1 - vores tilføjelse)".
SKAT lægger således i afgørelsen til G1-virksomhed til grund som et faktum, at G1-virksomhed i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr.
Det må som følge heraf klart lægges til grund, at H1 i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed for i alt 3.637.350 kr., jfr. vedhæftede fakturaer (bilag 2).
H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed.
Der vedhæftes fakturaer (bilag 6), som dokumenterer et salg på 2.409.150 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,2 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013, som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura 531 af 2. juni 2014 og resten af leverancerne fra 3. kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret og derfor blev det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 7).
Der foreligger ingen dokumentation for transporten, idet transportøren G9-virksomhed er gået konkurs, og NB er afgået ved døden. Endvidere foreligger der ikke umiddelbart betalingsdokumentation, idet dette er sket ved mellemregninger.
H1 har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 angivet udgående moms til SKAT med et "0", idet G4-virksomhed er gået konkurs og i dag er opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6.
Den udgående moms af salget til G4-virksomhed skal dog betragtes som angivet på samme tid, som der anmodes om momsfradrag. Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer.
SKAT fremfører i sin afgørelse (bilag 1) på side 11, at H1 reelt ikke har haft et tab på debitorer, idet momsen udgør 20 pct. af det til G4-virksomhed fakturerede beløb. Dette giver ikke mening, når SKAT ikke samtidig opkræver de 20 pct. moms. Ved ikke at opkræve udgående moms giver SKAT reelt et momsfradrag for tab på debitorer, hvilket dog giver et "momstab" for H1, når der ikke samtidig gives fradrag for indgående moms.
SKAT fremfører i afgørelsen til H1 flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant, eftersom det er forhold, som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer, om en kunde skifter branchekode, eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen. H1's kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person, som hed NC. Hans danske var ret dårligt, så nogle gange foregik det med en kvinde, som kunne oversætte.
Der er ingen tvivl om, at der i både G1-virksomhed og H1 er sket en række fejl, som SKAT også fremfører i sine afgørelser. Regnskabet har været utilstrækkeligt, de nødvendige registreringer har ikke været på plads, og der har flere steder været anført navne og adresser, som ikke har været helt korrekte. Det skal dog bemærkes, at SKATs afgørelse af 28. november 2017 (bilag 1) er modtaget på adressen Y2-adresse og dermed ikke returneret til SKAT. Vi er ikke bekendt med, hvorfor andre breve sendt til H1 på samme adresse er returneret til SKAT.
Helt essentielt er dog, at SKAT i første omgang lægger til grund som et faktum, at G1-virksomhed i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har solgt varer til H1. Efterfølgende træffer SKAT afgørelse om, at H1 ikke har købt de selvsamme varer. Dette giver ingen mening og savner fuldstændig begrundelse.
Det er således vores klare opfattelse, at H1 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg til G4-virksomhed. Dermed har H1 fradragsret for momsbeløbet på 727.470 kr., jfr. momslovens § 37, stk. 1… ".
Selskabets repræsentant har den 15. februar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 26. januar 2018:
"…
Selskabet G1-virksomhed har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms, idet der efter selskabets opfattelse var tale om momsfri EU-salg. H1 var på daværende tidspunkt hverken momsregistreret i Y1-land eller Danmark. På baggrund af SKATs afgørelse af 5. juli 2016, blev G1-virksomhed opkrævet 727.470 kr. i udgående moms, idet SKAT ikke anså selskabets salg til H1 for momsfrit EU-salg. G1-virksomhed har efterfølgende faktureret og efteropkrævet momsbeløbet hos H1. Med henblik på at kunne fradrage momsbeløbet blev H1 momsregistreret i Danmark og anmodede om fradragsret for 727.470 kr., hvilket SKAT ved afgørelse af 28. november 2017 har nægtet.
SKAT fremfører på side 2 i sine bemærkninger til vores klage, at SKAT finder, at det må antages, at WA vidste eller burde have vidst at der ikke var tale om momsfrit salg til Y1-land ved G1-virksomheds salg til H1.
Hertil skal vi bemærke, at G1-virksomhed og dermed WA ifølge vores oplysninger har handlet i god tro, idet selskabet har henholdt sig til rådgivning fra selskabets Y1-lande revisor. Dette fremgår også af vores klage af 30. september 2016 vedrørende G1-virksomhed.
På side 3 anfører SKAT, at der ikke er modtaget dokumentation for at H1 har søgt om momsregistrering i Y1-land med tilbagevirkende kraft med henblik på at opfylde kravet om momsfri EU-salg ved G1-virksomheds salg til H1.
Hertil skal vi bemærke at der ikke er søgt om momsregistrering i Y1-land med tilbagevirkende kraft for H1. SKATs afgørelse til G1-virksomhed er påklaget med den begrundelse, at G1-virksomhed og dermed WA ifølge vores oplysninger har handlet i god tro, idet selskabet har henholdt sig til rådgivning fra selskabets Y1-lande revisor.
Endvidere har G1-virksomhed efterfølgende faktureret og efteropkrævet momsbeløbet hos H1. Med henblik på at kunne fradrage momsbeløbet blev H1 momsregistreret i Danmark og anmodede om fradragsret for 727.470 kr., hvilket SKAT ved afgørelse af 28. november 2017 har nægtet. Forholdende er således søgt reetableret i Danmark samtidig med at afgørelsen er påklaget, idet forholdende i Danmark ellers må forventes at forælde under Skatteankestyrelsens behandling af sagen
----
På side 3 anfører SKAT, at ved H1’s salg til G4-virksomhed anses momsen efter beregning for at være inkluderet i det modtagne beløb.
Hertil skal vi ligesom i vores klage over afgørelsen til H1 bemærke, at dette ikke giver mening, når SKAT ikke samtidig opkræver de 20 pct. moms. Ved ikke at opkræve udgående moms giver SKAT reelt et momsfradrag for tab på debitorer, hvilket dog giver et "momstab" for H1, når der ikke samtidig gives fradrag for indgående moms.
På side 3 anfører SKAT, at det ikke kan godtgøres, at H1 har fået leveret varer fra G1-virksomhed.
Hertil skal vi ligesom i vores klage over afgørelsen til H1 bemærke, at G1-virksomhed har solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms. Dette forhold bekræfter SKAT selv i deres afgørelse til G1-virksomhed. På afgørelsens side 3 fremgår det, at "det er konstateret, at selskabet (G1-virksomhed - vores tilføjelse) har solgt (red.fjernet.produkt) / udstedt fakturaer i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014, for i alt 3.637.350 kr., jf. bilag 1, til det Y1-lande selskab H1, Y5-adresse, Y1-land". Endvidere fremgår det på afgørelsens side 7, at "SKAT lægger til grund, at selskabet har solgt varer til to kunder beliggende i Y1-land (den ene er H1 - vores tilføjelse)". Helt essentielt er således, at SKAT i første omgang lægger til grund som et faktum, at G1-virksomhed har solgt varer til H1. Efterfølgende træffer SKAT afgørelse om, at H1 ikke har købt de selvsamme varer. Dette giver som nævnt i vores klage ingen mening og savner fuldstændig begrundelse.
På side 4 anfører SKAT, at salget af (red.fjernet.produkt) reelt er foregået fra G1-virksomhed og direkte til G4-virksomhed og ikke via H1.
Hertil skal vi bemærke, at såfremt Skatteankestyrelsen når til samme konklusion skal vi anmode om, at sagen henvises til fornyet behandling hos SKAT, idet G1-virksomhed i så fald efter vores opfattelse er berettiget til af fradrage momsbeløbet på 727.470 kr. som et tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6. G4-virksomhed er således gået konkurs og i dag er opløst, hvorfor momsbeløbet ikke kan opkræves hos G4-virksomhed.
…".
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 21. oktober 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 23. september 2021 (uddrag):
"…
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, som stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af klagers momstilsvar.
Der er ikke under klagesagen fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre den påklagede afgørelse.
Klager har fortsat ikke godtgjort, at betingelserne for at opnå momsfradrag af faktura udstedt fra G1-virksomhed i momslovens § 37, stk. 1 er opfyldt.
Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i afgørelsen og i den supplerende udtalelse fra 26. januar 2018.
…".
Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde nedlagde selskabets repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag af indgående moms på 727.470 kr. faktureret til selskabet fra det koncernforbundne selskab i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Af momslovens § 37, stk. 1 og 2, fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) (…)."
Det er en grundlæggende forudsætning for fradrag i henhold til momslovens § 37, at der er sket levering af en vare eller ydelse til virksomheden. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode jf. momslovens § 4, stk. 1.
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58.
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf der blandt andet fremgår (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
(…)".
EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
EF-Domstolen har videre i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har som dokumentation for den angivne købsmoms på samlet 727.470 kr. i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 fremlagt faktura af 16. februar 2017 samt kreditnota af 30. juni 2017 begge udstedt til selskabet af det koncernforbundne selskab. Af fakturaen fremgår der, at der opkræves moms for perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 med et beløb på 909.337,50 kr. Det fremgår af kreditnotaen, at der krediteres 181.867,50 kr. grundet for meget faktureret moms. Selskabet har oplyst, at det samlede fakturerede beløb svarer til det af SKAT opkrævede momsbeløb hos det koncernforbundne selskab.
Fakturaen og kreditnotaen er udstedt på baggrund af, at SKAT den 5. juli 2016 traf afgørelse om, at det koncernforbundne selskab ikke var berettiget til at udstede fakturaer til selskabet uden moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor SKAT opkrævede 727.470 kr. i salgsmoms hos det koncernforbundne selskab. Afgørelsen er særskilt påklaget til Landsskatteretten og behandles under sagsnr. 16-1470841.
Der er ikke fremlagt dokumentation for betaling af fakturaen fra selskabet til det koncernforbundne selskab.
Selskabet har oplyst, at de fra det koncernforbundne selskab købte varer ikke blev transporteret til Y1-land, idet de købte varer blev sendt direkte fra det koncernforbundne selskabs lager til selskabets danske kunder. Selskabet har ifølge det oplyste solgt varerne til G3-virksomhed og G4-virksomhed. Selskabet har angivet udgående moms med 0 kr.
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT har SKAT anmodet selskabet om at fremlægge regnskab og underliggende bilag samt optællingslister eller andet skriftligt materiale. SKAT har ikke modtaget det efterspurgte materiale.
Der er ikke fremlagt det aftalegrundlag mellem selskabet og det koncernforbundne selskab, der har dannet grundlag for leverancerne, fragtbreve eller leverancegodkendelser, der understøtter leveringen af varerne til selskabet, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation på betaling fra selskabet til det koncernforbundne selskab.
På baggrund heraf finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag af købsmomsen er opfyldt, idet selskabet ikke findes at have godtgjort, at der er sket levering af varer til selskabet i overensstemmelse med den fremlagte faktura, jf. momslovens § 37.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…"
Af SKATs afgørelse af 28. november 2017, sagens bilag A fremgår:
Afgørelse: SKAT har ændret selskabets moms
SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar til 31. december 2014, til brug i forbindelse med at selskabet har indsendt en negativ momsangivelse for perioden.
Resultatet er, at selskabets momstilsvar ændres fra -909.338 kr. til 0 kr., dvs. en forhøjelse på 909.338 kr.
SKAT skal bemærke, at selskabet har indberettet et momstilsvar på -909.338 kr., men at selskabets repræsentant under sagen har oplyst at det var på baggrund af en fejlbehæftet faktura. Fakturaen skulle blot have omfattet et momsbeløb på -727.470 kr. Fejlen er pr. den 28. november 2017, ikke konstateret rettet via efterangivelse, jfr. bilag 1.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.
Du har muligvis overtrådt nogle straffebestemmelser
Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage er udløbet.
Du kan ikke klage over, at vi sender din sag til vurdering i SKATs straffesagsenhed, men du kan naturligvis klage over selve afgørelsen af sagen. Læs mere i afsnittet "Hvis du vil klage".
SKATs straffesagsenhed kontakter dig, når de har vurderet, om du kan have overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene.
SKATs ændringer
1. Ændring af fradrag af indgående afgift vedr. køb i perioden 1. januar til 31. december 2014 jf. momslovens § 37
Beskrivelse af selskabet
H1 blev registret den 9. august 2000 i Y1-land under Org. nr. (red.fjernet.org.nr.).
Selskabet er registret med branchekode (red.fjernet.branchekode1)
Selskabets officielle adresse i Y1-land er Y2-adresse.
H1 har i perioden 7. september 2012 til 19. marts 2014 været momsregisteret i Y1-land.
Selskabet er et datterselskab af G2-virksomhed, CVR ...14 med hjemsted i Y6-by.
H1’s ejer/bestyrelsesmedlem er WA. Selskabets kontaktperson i Y1-land er ML.
H1 blev den 15. september 2016 registeret for moms i Danmark med tilbagevirkende kraft - gældende for perioden 2. juni til 31. december 2014. Pr. samme dato, den 15. september 2016 blev selskabet ligeledes afmeldt for moms, da selskabet kun ønskede at være registreret for moms i den omtalte periode.
H1 blev registeret for moms med tilbagevirkende kraft på baggrund af et momskrav, opgjort af SKAT, i forbindelse med selskabets samhandel med G1-virksomhed.
H1 er brancheregistreret i Danmark med branchekode (red.fjernet.branchekode).
H1 er registret hos SKAT Udland, Y3-by som anden udenlandsk virksomhed
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Ændring af fradrag af indgående afgift vedr. køb i perioden 1. januar til 31. december 2014 jf. momslovens § 37.
I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.
1.1. De faktiske forhold
H1 fremsendte den 28. juli 2016 en "Registrering af udenlandsk virksomhed - start" til SKAT, hvori selskabet anmoder om at blive momsregistreret pr. den 1. januar 2014. Vedlagt var kopi af WA’s pas samt e-Registreringsbevis - Aktiebolag udstedt af det Y1-land (red.fjernet.opslagsværk).
SKAT sender den 2. august 2016 SKAT mangler information og dokumenter fra jer til momsregistreringen i Danmark, da det er konstateret, at selskabet fra den 19. marts 2014 er afmeldt for moms i Y1-land.
SKAT modtager den 13. september 2016 det nye registreringsbevis. Samtidig oplyses det af selskabets repræsentant Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed at:
"Selskabet ønsker en momsregistrering i Danmark med tilbagevirkende kraft, idet selskabet i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 fejlagtigt ikke har været momsregistreret i Danmark. Selskabets leverandør, G1-virksomhed (CVR.nr. ...11) er ved SKATs afgørelse af 5. juli 2016 blevet efteropkrævet dansk moms vedrørende salg af varer til H1 i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014. G1-virksomhed havde behandlet salget til H1 som momsfrit EU-salg. SKAT har nu efteropkrævet dansk moms, idet varerne ikke var ført ud af Danmark. H1 vil snarest modtage fakturaer fra G1-virksomhed på den efteropkrævede moms. H1 ønsker af fradrage denne moms samtidig med, at H1 afregner udgående dansk moms / angiver momsfrit EU-salg af sine egne leverancer. (…)"
Den 15. september 2016 oprettes selskabet lejlighedsvis for moms gældende for perioden 2. juni til 31. december 2014.
I perioden 4. november 2016 til 6. februar 2017 fremsender SKAT følgende breve til selskabet:
Afgørelse: SKAT har fastsat momsen ud fra et skøn
Betal nu, så din gæld ikke bliver større
Pay now, so your debt will not grow - Brevet modtages retur med Ubekendt på adressen
Den 6. marts 2017 modtager SKAT en negativ momsangivelse på 909.338 kr. fra selskabet. Angivelsen er registreret i perioden 2. kvartal 2016, men ifølge angivelsen vedrører den perioden 2. juni til 30. december 2014.
I forbindelse med den negative momsangivelse fremsendte SKAT den 10. marts 2017 Afgørelse: SKAT venter med at udbetale den negative moms. Brevet blev sendt til adressen Y2-adresse, Y1-land. SKAT modtog den 24. marts 2017 brevet retur med anførelsen Ubekendt på adressen.
I forbindelse med telefonsamtale den 7. april 2017 med Partner, registreret revisor WP fra R1-revision, modtog SKAT pr. mail det med repræsentanten aftalte: Som aftalt besvarer vi mail vedr. H1 TDKK 909. Samtidig fremsendte SKAT kopi af brev af 10. marts 2017 Afgørelse: SKAT venter med at udbetale den negative moms.
SKAT modtager den 24. april 2017 følgende svar via selskabets repræsentant registreret revisor WP fra R1-revision:
"Svar fra H1: Vi har modtaget jeres skrivelse af 10/03-2017 vedr moms udbetaling.
Beløbet er opstået ved at vor leverandør G1-virksomhed, har sendt os en moms regning vedr salg til os fra 2014. Dette er således foretaget på SKAT´s forlangende. Denne faktura kan vi ikke sende videre til vore kunder, da det ene kunde er lukket efterfølgende og den anden kunde er taget under konkurs, og derfor har vi ingen anden mulighed end at indberette beløbet som tab og bede SKAT om at tilbage betale beløbet til os. Derefter vil beløbet blive betalt til G1-virksomhed, som så vil betale beløbet til SKAT. Hvad angår jeres ønske om at gennemgå selskabets bilag m.m. kan jeg forstå på vor Y1-land revisor at dette ikke er muligt da en udenlandsk myndighed ikke har adgang til dette. De har kun adgang til vore officielle regnskaber, og hvad angår de bilag som vedrører den danske moms registrering, og da det er en faktura, vedlægges det hermed som bilag 1. Vi ser frem til at beløbet bliver frigivet til udbetaling til vor konto F1-bank (red.fjernet.kontonummer), da vi ikke har mulighed for at åbne en e boks, da vor moms registrering kun var gældende for 2014."
Vedlagt var kopi af faktura udstedt af G1-virksomhed, CVR ...11, - Moms vedr. perioden 02/06-14-30/12-2004 på 909.337,50 kr.
SKAT fremsender den 31. maj 2017 en materialeindkaldelse til selskabet, da SKAT ønsker at gennemgå regnskabsmaterialet for perioden, da registrerede virksomheder skal dokumentere købsmomsen med faktura, bilag eller lignende.
I den forbindelse bliver SKAT kontaktet af selskabets direktør WA. Selskabets direktør er uforstående overfor SKATs anmodning om materiale, idet det er SKAT der har meldt G3-virksomhed konkurs, hvorfor selskabet ikke har mulighed for at opnå kontakt med G3-virksomhed. Endelig var det hans opfattelse, at "tab på debitorer" ville medføre det samme beløb.
Da materialet som dokumentation for det anførte endnu ikke er modtaget, blev det aftalt, at WA ville kontakte G7-virksomhed og få dem til at udarbejde det fornødne. WA pointerede endnu engang over for SKAT, at selskabets Y1-lande revisor havde oplyst, at SKAT ikke havde adgang til det Y1-lande regnskabsmateriale.
SKAT modtog den 12. juni 2017 følgende brev fra WA:
"Sag Nr. (red.fjernet.nummer)
I henhold til SKAT s skrivelse af 31/05-2017 samt vor telefoniske samtale fremsender vi hermed svar på SKAT s anmodninger.
Sagen drejer sig om at SKAT har pålagt vor leverandør G1-virksomhed at pålægge moms på den samhandel som der har været i 2014 med vort firma, og vi har derfor den 16/02-2017 har modtaget en moms faktura på dkr. 909337,50. fra vor leverandør. Og da de kunder som vi har handlet med i 2014 enten er lukket eller gået konkurs, har vi ingen mulighed for at kunne videre fakturere dette momsbeløb, og derfor har vi måtte indsende en negativ angivelse til SKAT på beløbet, og nar vi har modtaget beløbet fra SKAT vil det blive indbetalt til vor leverandør.
De 2 kunder som vi har handlet med, er G4-virksomhed CVR nr. ...13 samt G3-virksomhed CVR nr. ...15.
Begge selskaber er enten tvangsopløst eller gået konkurs, så der er ingen mulighed for at inddrive beløbet.
Vi vedlægger faktura fra G1-virksomhed som bilag 1
Da vor leverandør rykker for at vi skal indbetale beløbet, beder vi SKAT om at frigive den negative moms og overføre beløbet til vor konto i F1-bank (red.fjernet.kontonummer).
Vi ser frem til en hurtig afgørelse af sagen.".
SKAT har ligeledes konstateret
| at selskabet har modtaget en momsfaktura fra G1-virksomhed på 909.337,50 kr. selvom SKAT, i forbindelse med SKATs afgørelse til G1-virksomhed, jfr. Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed skrivelse af 13. september 2016, kun har efteropkrævet et beløb på 727.470 kr., svarende til 20 % af 3.637.350 kr. jfr. SKM2014.783.SKAT. |
| at G1-virksomhed har søgt om henstand, med betalingen af det omtalte beløb, til efter sagen er afgjort i Landsskatteretten. |
| at selskabet kun har angivet købsmoms, i forbindelse med deres momsangivelse, for perioden. |
| at selskabet selvom det er blevet periodisk momsregistreret for perioden 2. juni til 31. december 2014, den 15. september 2016, først indsender momsangivelsen den 6. marts 2017, dvs. ca. 6. måneder efter selskabet er blevet registeret for moms. |
| at WA ud over at være direktør i selskabet H1 ligeledes er direktør i selskabet G1-virksomhed, CVR ...11 |
| at selskabet først anmoder om at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft efter SKAT har foretaget en forhøjelse af G1-virksomhed |
| at H1 ikke har været momsregistret i Y1-land siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014, hvor G1-virksomhed opstarter sit salg i 2014 til H1. |
| at den af G1-virksomhed udstedte faktura, fakturanr. (red.fjernet.fakturanummer) dateret den 16. februar 2017, er udstedt til H1, Y5-adresse Y1-land. Dette selvom der i forbindelse med momsregisteringen af selskabet i Y3-by er oplyst adressen Y2-adresse. |
| | at der ikke er registreret noget selskab med navnet H1 eller H1 på adressen Y5-adresse Y1-land. |
| at SKAT har modtaget returpost i forbindelse med fremsendelse af breve til selskabets adresse Y2-adresse, i Y1-land |
| at der tilbagesøges moms på baggrund af en fakturaudstedt den 16. februar 2017, vedrørende en periode, hvori fakturaen endnu ikke er udstedt. |
SKAT har ligeledes konstateret:
G3-virksomhed, CVR ...15
| er under konkurs pr. den 25. april 2017 |
| at H1 ikke har fremsendt dokumentation i form af salgsfaktura, transportbilag samt bogføring, som dokumenterer, at der er foretaget salg samt levering/modtagelse af varer til G3-virksomhed. |
| at G3-virksomhed direktør SM ligeledes er 100 % ejer af G10-virksomhed, som G1-virksomhed har benyttet i forbindelse med ompakning af (red.fjernet.produkt). |
| at G3-virksomheds årsregnskab for perioden 15/16 på den ordinære generalforsamling den 20. november 2016, er underskrevet af SM. |
| at G3-virksomhed ikke har angivet erhvervelsesmoms svarende til et evt. køb fra H1. |
at G3-virksomhed i perioden 1. januar til 31. december 2014 har købt varer fra G1-virksomhed for i alt 7.412.666,50 kr.
G4-virksomhed, CVR ...13
| er under konkurs pr. den 11. december 2014, men er først opløst efter konkurs pr. den 13. januar 2016. |
| at H1 ikke har fremsendt dokumentation i form af salgsfaktura, transportbilag samt bogføring, som dokumenterer, at der er foretaget salg samt levering/modtagelse af varer til G4-virksomhed. |
| at G4-virksomhed ikke har angivet erhvervelsesmoms samt salgsmoms svarende til et evt. køb fra H1. |
| at G4-virksomhed den 18. marts 2014 skifter branche fra (red.fjernet.branche) til (red.fjernet.branche1). |
| at KM den 21. august 2014 udtræder både som G4-virksomhed’ direktør samt af G4-virksomheds direktion. G4-virksomhed har derefter ingen ledelse. |
| G4-virksomhed havde ingen lønansatte i 2014. |
| at G4-virksomhed pr. den 31. december 2014 havde et udestående til SKAT på ca. ½ mio. kr. |
1.2. Selskabets bemærkninger
Selskabets repræsentant Senior VAT MaG29-virksomheder LJ fra G7-virksomhed, har i mail af 25. august 2017 fremsendte bemærkninger til SKATs forslag af 3. juli 2017, jfr. bilag 2.
I forbindelse med bemærkningerne anmodede selskabets repræsentant SKAT om et møde. Mødet blev afholdt den 15. september 2017. Tilstede var selskabets repræsentant Senior VAT MaG29-virksomheder LJ fra G7-virksomhed og H1’s direktør WA.
SKAT modtog, på anmodning fra SKAT, den 1. september 2017 følgende oplysninger pr. mail:
"Som svar på din henvendelse fremsendes vedhæftet kopi af den anførte bankkonto for perioden.
Bankkontoen er oprettet den 7/2-2001.
Bankkontoen stadig er aktiv.
WA har prokura samt Nem ID til kontoen."
Vedlagt: "Kopi af bankkontoudtog" (jfr. bilag 3)
SKAT modtog den 29. september 2017 følgende bemærkninger fra selskabets repræsentant:
"På vegne af min klient, H1 skal jeg hermed på baggrund af vores møde den 15. september 2017 komme med vores samlede bemærkninger til jeres forslag til afgørelse af 3. juli 2017 vedrørende ændring af købsmoms med 909.338 kr. hos H1.
SKAT har ifølge forslag til afgørelse til hensigt, at nedsættes H1’s fradrag for købs-moms med 909.338 kr. eftersom SKAT ikke har modtaget oplysninger, der kan dokumentere den angivne købsmoms i perioden.
I oplyste endvidere på mødet den 15. september 2017, at såfremt der blev angivet udgående moms af H1’s salg ville SKAT samtidig acceptere den angivne indgående moms.
På mødet anmodede SKAT om nærmere dokumentation forskellen på ca. 1,1 mio. kr. mellem det registrerede salg i 2014 fra H1 til G4-virksomhed på 2.515.700 kr. op det samlede salg på 3.637.350 kr. Herudover anmodede SKAT om en redegørelse for samhandlen med G4-virksomhed, idet G4-virksomhed blev anmodet opløst den 13. november 2014, konkursdekret afsagt den 11. december 2014 og selskabet var uden ledelse fra 21. august 2014 mens samhandlen mellem H1 og G4-virksomhed fortsatte til ultimo 2014.
Baggrund
Selskabet G1-virksomhed har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms, idet der efter selskabets opfattelse var tale om momsfri EU-salg.
På baggrund af SKATs afgørelse af 5. juli 2016, j.nr.: ...11, blev G1-virksomhed opkrævet 727.470 kr. i udgående moms, idet SKAT ikke anså selskabets salg til H1 for moms-frit EU-salg omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at H1 begik momssvig.
G1-virksomhed har efterfølgende udstedt en faktura til H1 vedrørende det opkrævede momsbeløb. Det er dermed irrelevant at tale om momsvig.
Momsbeløbets størrelse
Ved G1-virksomhed’ efterfølgende fakturering af momsbeløbet til H1 er der fejlagtigt udstedt en faktura på 909.337,50 kr. Dette burde rettelig have været en faktura på 727.470 kr. svarende til det hos G1-virksomhed opkrævede momsbeløb.
G1-virksomhed har udstedt en kreditnota på 181.867,50 kr., hvorefter H1’s indgående moms korrigeres til 727.470 kr. Dette har selskabets revisor allerede assisteret med ifm. opgørelsen til indberetning af moms for første halvår 2017.
Dokumentation for den angivne købsmoms
H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed.
Der vedhæftes bogføring og fakturaer (bilag 1) som dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,1 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013 som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura 531 af 2. juni 2014 og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 3).
Der foreligger ingen dokumentation for transporten idet transportøren G9-virksomhed er gået konkurs og NB afgået ved døden. Endvidere foreligger der ikke umiddelbart betalingsdokumentation idet dette er sket ved mellemregninger.
De fleste (red.fjernet.produkt) er solgt "just in time", hvilket betyder at (red.fjernet.produkt) forsendes direkte fra G1-virksomheds leverandører dels i udlandet og dels i Danmark til selskabets kunder efter ompakning på et tilknyttet pakkeri, f.eks. G10-virksomhed i Y7-by eller G11-virksomhed i Y8-landsdel. (red.fjernet.produkt) købes normalt løse på paller, det vil sige med 10.800 eller 8.400 stk. (red.fjernet.produkt) pr. palle. Når (red.fjernet.produkt) ankommer fra leverandørerne til et pakkeri ompakkes (red.fjernet.produkt) efter kundernes ønsker om at købe pakker med 30 stk., 15 stk., 6 stk. etc., hvorefter de afsendes fra pakkeriet til G1-virksomhed’ kunder.
Udgående moms
H1 har angivet udgående moms til SKAT med et "0", idet G4-virksomhed er gået konkurs og i dag opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6.
Den udgående moms skal dog betragtes som angivet på samme tid som der anmodes om momsfradrag for 909.338 kr. (korrigeret til 727.470 kr.). Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer. Det kan således ikke lægges til grund, at den udgående moms slet ikke er blevet angivet til SKAT.
Momsregistreringen af H1
SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at H1 alene er blevet momsregistreret i Danmark med tilbagevirkende kraft samt at der alene er angivet indgående moms med tilbagevirkende kraft.
Hertil skal vi bemærke, at selvfølgelig er H1 blevet momsregistreret med tilbagevirkende kraft eftersom momsregistreringen alene er foranlediget af SKATs afgørelse af 5. juli 2016 til G1-virksomhed, j.nr.: ...11. Endvidere er der ikke alene indgående moms, idet den udgående moms er angivet med et "0", jfr. Ovenfor.
Samtidig fremkommer SKAT med bemærkninger som kan indikere, at SKATs stiller spørgsmålstegn ved realiteten i H1. Hertil skal vi bemærke, at H1 er et helt reelt selskab som hvert år indsender årsregnskab til de Y1-lande myndigheder. Årsregnskab fra 2014 vedhæftet (bilag 4).
G4-virksomhed
SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant eftersom det er forhold som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer om en kunde skifter branchekode eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen.
H1’s kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person som hed NC. Hans danske var ret dårligt så nogle gange foregik det med en kvinde som kunne oversætte.
Afsluttende bemærkninger
På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at SKAT straks bør udbetale 727.470 kr. til H1.
SKAT endelige afgørelse bør under alle omstændigheder tage stilling til to forhold med selvstændig begrundelse for begge forhold:
1. Kan SKAT godkende H1’s fradrag for tab på debitorer?
2. Kan SKAT godkende H1’s momsfradrag?
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående bemærkninger kan jeg kontaktes."
Vedlagt: "Bilag" (jfr. bilag 4)
1.3. Retsregler og praksis
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 4 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 14 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 37, stk. 1 og 2 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 47 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 48 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 55 |
| Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 74, stk. 1 og 4. |
| Bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 med senere ændringer (Momsbekendtgørelsen) § 82 |
| Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (Opkrævningsloven) § 5, stk. 2 |
| SKM2009.325.ØLR |
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
H1 har ikke fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter og leverancer, hvorfor SKAT ændrer købsmomsen til 0 kr.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 14, stk. 1 nr. 1 er leveringsstedet her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftager påbegyndes.
I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Registrerede virksomheder, der således ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se ligeledes momsbekendtgørelsens § 82.
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol med afgiftens berigtigelse. Heri ligger at faktureringsdatoen danner grundlag for perioden.
Ligeledes skal registrerede virksomheder, jfr. momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom.
Selvom SKAT nægter selskabet fradragsret for deres køb, skal selskabet angive og betale den moms, som selskabet har angivet på sine fakturaer/berigtiget over for SKAT.
Endelig følger det af SKM 2009.325.ØLR, at der påhviler, køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.
SKAT skal bemærke, at selskaberne ikke har dokumenteret den reelle modtagelse af varer foretaget af selskabet. Den eneste dokumentation er WA’s oplysning om at H1 har solgt varer til G3-virksomhed og G4-virksomhed, hvilket alene indikerer, at selskabet har solgt varer til 2 danske selskaber.
Selskabet og den ansvarlige ledelse/leder må ligeledes anses for at være vidende omkring de enkelte handler, herunder at der ikke er afregnet og/eller angivet moms vedrørende selskabets salg i forbindelse med de af denne afgørelse omfattede handler, foretaget mellem H1 og G3-virksomhed/G4-virksomhed, da WA både er direktør i G1-virksomhed og H1.
SKAT skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at H1 ikke har været momsregistret i Y1-land siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014, hvor G1-virksomhed opstarter sit salg i 2014 til H1, jfr. afsnit 1.1 ovenfor.
Dette har således betydning for SKATs objektive vurdering af om selskabets direktør vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet moms i forbindelse med de omhandlede transaktioner.
Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle handel samt transport mellem selskabet og den i sagen nævnte leverandører/aftager, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.
Ligeledes påhviler det den afgiftspligtige person, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, at anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen, senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jfr. momslovens § 47.
Dette gælder også for udenlandske virksomheder uden forretningssted i Danmark (Y3-by-registrering), der betaler moms af varer og tjenester i Danmark.
Af momslovens § 48, fremgår det at afgiftspligtige personer etableret her i landet ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Dette er dog ikke gældende for udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af omsætningsgrænsen på 50.000 DKK, og derfor er forpligtede til at lade sig registrere fra den første dag, virksomheden starter sin aktivitet i landet.
Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for de omtalte leverancer, og selskabet ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer SKAT købsmomsen til 0 kr.
SKAT agter således at træffe afgørelse om at selskabets købsmoms for perioden 2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
--o0o—
Generelt
Nærværende sag vedrører momsperioden 2. juni til 31. december 2014.
Momstilsvaret er angivet i perioden 2. kvartal 2016. Af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 fremgår det, at SKAT kan ændre afgiftstilsvaret indtil det tredje år efter angivelsesfristens udløb. På grundlag af angivelsestidspunktet den 6. marts 2017, er det SKATs opfattelse, at det først er kommet til SKAT kundskab pr. denne dato, hvorfor SKAT anser ændring af tilsvaret, for at være inden for fristen.
Af høringssvaret modtaget fra selskabets repræsentant fremgår det, at SKAT skal tage stilling til følgende forhold
1. Kan SKAT godkende H1’s fradrag for tab på debitorer?
2. Kan SKAT godkende H1’s momsfradrag?
Ad. 1.
Ifølge SKM2014.783.SKAT fremgår det
" (…), at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen."
Hvis der skulle være tale om tab på debitorer følger det af ovenstående, at selskabet kan opnå et fradrag på 20 % af den samledes udestående fordring.
Dette fremgår dog ligeledes af SKM2014.783.SKAT "Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, (…). I disse tilfælde, vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent. "
Da SKAT finder, at H1 vidste eller burde have vidst, at der var tale om momsunddragelse, finder SKAT således, at momsen udgør 20 % af det fakturerede og indbetalte beløb fra G4-virksomhed.
SKAT finder således ikke, at der kan være tale om tab på debitorer, da momsen er indeholdt i det betalte beløb.
Dette understøttes tillige af:
SKM2010.246.BR "Det må derfor lægges til grund, som en forudsætning for anvendelse af § 27, stk. 6, i momsloven for fradrag på tab for vederlag for en momspligtig ydelse alene kan ske, hvor der er sket afregning overfor SKAT af den moms, som leverancen har udløst. Da sagsøgeren ikke har afregnet moms (…), er der ikke grundlag for fradrag for det påståede tab, (…)." samt
Landsskatterettens dom journalnr. 13-5377259 af 30. august 2017. "(…). Momslovens § 27, stk. 6, giver ret til fradrag af konstaterede tab på uerholdelige fordringer. Det er Landsskatterettens opfattelse, at begrebet uerholdelige fordringer må indebære, at kreditor har en fordring, der kan gøres gældende mod debitor. Dette er ikke tilfældet, hvor fordringen er forældet, idet fordringen ophører ved forældelse".
Ad. 2.
Som dokumentation for H1’s momsfradrag har selskabets repræsentant, fremsendt en kopi af de af G1-virksomhed udstedte salgsfaktura til "H1" i Y1-land. SKAT finder ikke at disse dokumenterer en reel leverance og derved et fradrag for momsen.
Det er ligeledes i forbindelse med en gennemgang af de modtagne fakturaer konstateret, at G1-virksomhed ikke har anført H1’s momsregistreringsnummer på fakturaerne. Samtidig ses selskabets adresse heller ikke at være korrekt. Dette gør sig ligeledes gældende for den af G1-virksomhed en del af G5-virksomhed udstedte faktura dateret den 16. februar 2017, fakturanr. 1390 med teksten "(red.fjernet.fakturatekst)" og kreditnota dateret den 30. juni 2017, nr. 1393 med teksten "(red.fjernet.kreditnotatekst)" udstedt i forbindelse med selskabets danske momsregistrering.
Samtidig har SKAT ikke modtaget selskabets bogføring eller underliggende bilag, der kan dokumentere de faktiske udgifter.
Som bevis for at der er tale om et reelt selskab har selskabets repræsentant fremsendt en kopi af H1 årsregnskab for 2014.
SKAT har på ikke anført, at der ikke var tale om et selskab, jf. i øvrigt "Beskrivelse af selskabet" ovenfor. SKAT har derimod konstateret, at H1 i den omtalte periode ikke var moms-registret og at WA udover at være direktør i H1, ligeledes var direktør i G1-virksomhed, CVR ...11, hvorfor det må antages, at WA vidste eller burde havde vidst, at H1 ikke var momsregistreret i den omtalte periode.
SKAT finder således ikke, at den af selskabet fremsendte dokumentation, godtgør den fratrukne købsmoms i H1, hvorfor SKAT fastsætter købsmomsen til 0 kr.
SKAT træffer således afgørelse om, at selskabets købsmoms for perioden 2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
SKAT har følgende bemærkninger til de af repræsentanten anførte indvendinger til SKATs forslag til afgørelse.
Repræsentanten anfører under punktet "Dokumentation for den angivne købsmoms":
Der vedhæftes bogføring og fakturaer (bilag 1) som dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,1 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013 som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura 531 af 2. juni 2014 og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 3).
SKAT finder ikke, at selskabet har fremsendt dokumentation, der bekræfter repræsentantens påstand om, at der er fremlagt dokumentation vedr. bogføring. SKAT har i forbindelse med indsigelsen modtaget en opstilling over selskabets salg vedr. perioden 4. november til 30. december 2014 og de tilhørende køb, jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 1). Til understøttelse af den vedhæftede bogføring har repræsentanten vedlagt kopi af de tilhørende salgsfakturaer for perioden 4. november til 30. december 2014 og købsfaktura for perioden 2. juni til 30. december 2014 (repræsentantens bilag 1 og 2).
Repræsentanten anfører, at bogføringen samt de vedlagte salgsfakturaer dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. Ved en sammentælling af de modtagne salgsfakturaer fremgår det, at det samlede dokumenterede salg udgør 2.409.150 kr. jfr. bilag 5, dvs. en forskel på 106.550 kr.
Samtidig har repræsentanten anført, at forskellen på de 1,1 mio. skyldes en periodeforskydning, da en del af salget reelt fandt sted i 2013. Repræsentanten henviser i den forbindelse til faktura 531 udstedt af G1-virksomhed den 2. juni 2014, hvor det af teksten fremgår, at det vedr. "manglende fak vedr. samhandel
2013". Selskabets repræsentant har ikke fremsendt dokumentation, der understøtter udsagnet "og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014".
Det er ligeledes konstateret, at ingen af de omtalte betalinger i forbindelse med samhandlen med G4-virksomhed er indsat på den på fakturaen anførte bankkonto, jfr. bilag 3. Ifølge repræsentanten er beløbene afregnet via en mellemregning. Af overskriften på mellemregningen fremgår det at det at kontoen vedr. "(red.fjernet.kontobeskrivelse)" jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 3) og at mellemregningen er med "G6-virksomhed" - CVR ...12 og ikke med G1-virksomhed - CVR ...11.
Selskabets repræsentant henviser i sine bemærkninger til, at selskabet i forbindelse med momsangivelsen "har angivet udgående moms til SKAT med "0", idet G4-virksomhed er gået under konkurs og i dag opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6."
Samtidig anføres det "Den udgående moms skal dog betragtes som angivet på samme tid som der anmodes om momsfradrag for 909.338 kr. (korrigeret til 727.470 kr.). Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer. Det kan således ikke lægges til grund, at den udgående moms slet ikke er blevet angivet til SKAT."
Repræsentanten har anført, at SKAT på mødet den 15. september oplyste, at såfremt selskabets indberettede salgsmoms, ville SKAT acceptere den af selskabet angivne købsmoms.
Med henvisning til de indberettede momsoplysninger, jfr. bilag 1, fremgår det, at selskabet har angivet den udgående moms med "0", hvilket ligeledes bekræftes af selskabets repræsentant, jfr. repræsentantens bemærkninger.
I den forbindelse henvises der til SKAT bemærkninger under Ad. 1.
Repræsentanten anfører vedr. G4-virksomhed
"SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant eftersom det er forhold som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer om en kunde skifter branchekode eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen.
SKAT finder på baggrund af de anførte objektive momenter KM udtræder af G4-virksomhed den 21. august 2014. Erhvervsstyrelsen bemærker i øvrigt den 4. januar 2017, at den "tidligere foretagne registrering af KM som direktør og bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, CVR-nr. ...13 er uretmæssig, idet den pågældende ikke havde påtaget sig hvervet. Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato slettet KM’s tilknytning til selskabet".
| Ifølge H1’s bogføring opstarter selskabet først sin samhandel med G4-virksomhed den 4. november 2014 - dvs. efter udtrædelsen af KM. |
| G4-virksomhed ifølge CVR - ...13, den 13. november 2014 tages under opløsning og skifter adresse til Y4-adresse (Erhvervsstyrelsen) - dvs. 9 dage efter samhandlen med H1 er påbegyndt. |
| Ifølge H1’s bogføring foretages der i perioden 11. november til 30. december 2014, 9 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 1.625.925 kr. I en periode hvor G4-virksomhed er under opløsning og uden reel ledelse, jf. ovenfor. |
| G4-virksomhed afmeldes for moms den 11. december 2014. Ifølge H1’s bogføring foretager selskabet efterfølgende 3 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 448.875 kr. |
at selskabet vidste eller burde vide, at G4-virksomhed i perioden blev taget under tvangsopløsning, frameldt moms og at selskabet således indgik i en leveringskæde, der kun var oprettet med henblik på at unddrage moms.
Dette også ud fra repræsentantens bemærkning "H1’s kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person som hed NC. Hans danske var ret dårligt så nogle gange foregik det med en kvinde som kunne oversætte."
SKAT finder således, at H1 i de omhandlede transaktioner vidste eller burde vide, at de medvirkede til momssvig, og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.
Samtidig finder SKAT ikke, at de af selskabets repræsentant fremsendte bemærkninger og bilag har godtgjort, at selskabet ikke skal angive den udgående moms, jfr. repræsentantens bemærkning om at "H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed".
--o0o--
På baggrund af ovenstående finder SKAT, at H1’s momstilsvar for perioden 2. juni til 30. december 2014 skal ændres fra -909.338 kr. til 0 kr., dvs. en forhøjes med 909.338 kr.
…"
Af SKATs afgørelse af 28. november 2017 (bilag A) fremgår:
Afgørelse: SKAT har ændret selskabets moms
SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar til 31. december 2014, til brug i forbindelse med at selskabet har indsendt en negativ momsangivelse for perioden.
Resultatet er, at selskabets momstilsvar ændres fra -909.338 kr. til 0 kr., dvs. en forhøjelse på 909.338 kr.
SKAT skal bemærke, at selskabet har indberettet et momstilsvar på -909.338 kr., men at selskabets repræsentant under sagen har oplyst at det var på baggrund af en fejlbehæftet faktura. Fakturaen skulle blot have omfattet et momsbeløb på -727.470 kr. Fejlen er pr. den 28. november 2017, ikke konstateret rettet via efterangivelse, jfr. bilag 1.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.
Du har muligvis overtrådt nogle straffebestemmelser
Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage er udløbet.
Du kan ikke klage over, at vi sender din sag til vurdering i SKATs straffesagsenhed, men du kan naturligvis klage over selve afgørelsen af sagen. Læs mere i afsnittet "Hvis du vil klage".
SKATs straffesagsenhed kontakter dig, når de har vurderet, om du kan have overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene.
SKATs ændringer
1. Ændring af fradrag af indgående afgift vedr. køb i perioden 1. januar til 31. december 2014 jf. momslovens § 37.
Beskrivelse af selskabet
H1 blev registret den 9. august 2000 i Y1-land under Org. nr. (red.fjernet.org.nr.).
Selskabet er registret med branchekode (red.fjernet.branchekode1)
Selskabets officielle adresse i Y1-land er Y2-adresse.
H1 har i perioden 7. september 2012 til 19. marts 2014 været momsregisteret i Y1-land.
Selskabet er et datterselskab af G2-virksomhed, CVR ...14 med hjemsted i Y6-by.
H1’s ejer/bestyrelsesmedlem er WA. Selskabets kontaktperson i Y1-land er ML.
H1 blev den 15. september 2016 registeret for moms i Danmark med tilbagevirkende kraft - gældende for perioden 2. juni til 31. december 2014. Pr. samme dato, den 15. september 2016 blev selskabet ligeledes afmeldt for moms, da selskabet kun ønskede at være registreret for moms i den omtalte periode.
H1 blev registeret for moms med tilbagevirkende kraft på baggrund af et momskrav, opgjort af SKAT, i forbindelse med selskabets samhandel med G1-virksomhed.
H1 er brancheregistreret i Danmark med branchekode (red.fjernet.branchekode).
H1 er registret hos SKAT Udland, Y3-by som anden udenlandsk virksomhed
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Ændring af fradrag af indgående afgift vedr. køb i perioden 1. januar til 31. december 2014 jf. momslovens § 37.
I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.
1.1. De faktiske forhold
H1 fremsendte den 28. juli 2016 en "Registrering af udenlandsk virksomhed - start" til SKAT, hvori selskabet anmoder om at blive momsregistreret pr. den 1. januar 2014. Vedlagt var kopi af WA’s pas samt e-Registreringsbevis - Aktiebolag udstedt af det Y1-lande (red.fjernet.opslagsværk).
SKAT sender den 2. august 2016 SKAT mangler information og dokumenter fra jer til momsregistreringen i Danmark, da det er konstateret, at selskabet fra den 19. marts 2014 er afmeldt for moms i Y1-land.
SKAT modtager den 13. september 2016 det nye registreringsbevis. Samtidig oplyses det af selskabets repræsentant Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed at:
"Selskabet ønsker en momsregistrering i Danmark med tilbagevirkende kraft, idet selskabet i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 fejlagtigt ikke har været momsregistreret i Danmark. Selskabets leverandør, G1-virksomhed (CVR.nr. ...11) er ved SKATs afgørelse af 5. juli 2016 blevet efteropkrævet dansk moms vedrørende salg af varer til H1 i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014. G1-virksomhed havde behandlet salget til H1 som momsfrit EU-salg. SKAT har nu efteropkrævet dansk moms, idet varerne ikke var ført ud af Danmark. H1 vil snarest modtage fakturaer fra G1-virksomhed på den efteropkrævede moms. H1 ønsker af fradrage denne moms samtidig med, at H1 afregner udgående dansk moms / angiver momsfrit EU-salg af sine egne leverancer. (…)"
Den 15. september 2016 oprettes selskabet lejlighedsvis for moms gældende for perioden 2. juni til 31. december 2014.
I perioden 4. november 2016 til 6. februar 2017 fremsender SKAT følgende breve til selskabet:
Afgørelse: SKAT har fastsat momsen ud fra et skøn.
Betal nu, så din gæld ikke bliver større
Pay now, so your debt will not grow - Brevet modtages retur med Ubekendt på adressen
Den 6. marts 2017 modtager SKAT en negativ momsangivelse på 909.338 kr. fra selskabet. Angivelsen er registreret i perioden 2. kvartal 2016, men ifølge angivelsen vedrører den perioden 2. juni til 30. december 2014.
I forbindelse med den negative momsangivelse fremsendte SKAT den 10. marts
2017 Afgørelse: SKAT venter med at udbetale den negative moms. Brevet blev sendt til adressen Y2-adresse, Y1-land. SKAT modtog den 24. marts 2017 brevet retur med anførelsen Ubekendt på adressen.
I forbindelse med telefonsamtale den 7. april 2017 med Partner, registreret revisor WP fra R1-revision, modtog SKAT pr. mail det med repræsentanten aftalte: Som aftalt besvarer vi mail vedr. H1 TDKK 909. Samtidig fremsendte SKAT kopi af brev af 10. marts 2017 Afgørelse: SKAT venter med at udbetale den negative moms.
SKAT modtager den 24. april 2017 følgende svar via selskabets repræsentant registreret revisor WP fra R1-revision:
"Svar fra H1: Vi har modtaget jeres skrivelse af 10/03-2017 vedr moms udbetaling. Beløbet er opstået ved at vor leverandør G1-virksomhed, har sendt os en moms regning vedr salg til os fra 2014. Dette er således foretaget på SKAT´s forlangende.
Denne faktura kan vi ikke sende videre til vore kunder, da det ene kunde er lukket efterfølgende og den anden kunde er taget under konkurs, og derfor har vi ingen anden mulighed end at indberette beløbet som tab og bede SKAT om at tilbage betale beløbet til os. Derefter vil beløbet blive betalt til G1-virksomhed, som så vil betale beløbet til SKAT. Hvad angår jeres ønske om at gennemgå selskabets bilag m.m. kan jeg forstå på vor Y1-land revisor at dette ikke er muligt da en udenlandsk myndighed ikke har adgang til dette.
De har kun adgang til vore officielle regnskaber, og hvad angår de bilag som vedrører den danske moms registrering, og da det er en faktura, vedlægges det hermed som bilag 1.
Vi ser frem til at beløbet bliver frigivet til udbetaling til vor konto F1-bank (red.fjernet.kontonummer), da vi ikke har mulighed for at åbne en e-boks, da vor moms registrering kun var gældende for 2014."
Vedlagt var kopi af faktura udstedt af G1-virksomhed, CVR ...11, - Moms vedr. perioden 02/06-14-30/12-2004 på 909.337,50 kr.
SKAT fremsender den 31. maj 2017 en materialeindkaldelse til selskabet, da SKAT ønsker at gennemgå regnskabsmaterialet for perioden, da registrerede virksomheder skal dokumentere købsmomsen med faktura, bilag eller lignende.
I den forbindelse bliver SKAT kontaktet af selskabets direktør WA. Selskabets direktør er uforstående overfor SKATs anmodning om materiale, idet det er SKAT der har meldt G3-virksomhed konkurs, hvorfor selskabet ikke har mulighed for at opnå kontakt med G3-virksomhed. Endelig var det hans opfattelse, at "tab på debitorer" ville medføre det samme beløb.
Da materialet som dokumentation for det anførte endnu ikke er modtaget, blev det aftalt, at WA ville kontakte G7-virksomhed og få dem til at udarbejde det fornødne. WA pointerede endnu engang over for SKAT, at selskabets Y1-lande revisor havde oplyst, at SKAT ikke havde adgang til det Y1-lande regnskabsmateriale.
SKAT modtog den 12. juni 2017 følgende brev fra WA:
"Sag Nr. (red.fjernet.nummer)
I henhold til SKAT s skrivelse af 31/05-2017 samt vor telefoniske samtale fremsender vi hermed svar på SKAT s anmodninger.
Sagen drejer sig om at SKAT har pålagt vor leverandør G1-virksomhed at pålægge moms på den samhandel som der har været i 2014 med vort firma, og vi har derfor den 16/02-2017 har modtaget en moms faktura på dkr. 909337,50. fra vor leverandør. Og da de kunder som vi har handlet med i 2014 enten er lukket eller gået konkurs, har vi ingen mulighed for at kunne videre fakturere dette moms beløb, og derfor har vi måtte indsende en negativ angivelse til SKAT på beløbet, og nar vi har modtaget beløbet fra SKAT vil det blive indbetalt til vor leverandør.
De 2 kunder som vi har handlet med er G4-virksomhed CVR nr. ...13 samt G3-virksomhed CVR nr. ...15.
Begge selskaber er enten tvangsopløst eller gået konkurs, så der er ingen mulighed for at inddrive beløbet.
Vi vedlægger faktura fra G1-virksomhed som bilag 1
Da vor leverandør rykker for at vi skal indbetale beløbet, beder vi SKAT om at frigive den negative moms og overføre beløbet til vor konto i F1-bank (red.fjernet.kontonummer).
Vi ser frem til en hurtig afgørelse af sagen.".
SKAT har ligeledes konstateret
at selskabet har modtaget en momsfaktura fra G1-virksomhed på 909.337,50 kr. selvom SKAT, i forbindelse med SKATs afgørelse til G1-virksomhed, jfr. Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed skrivelse af 13. september 2016, kun har efteropkrævet et beløb på 727.470 kr., svarende til 20 % af 3.637.350 kr. jfr. SKM2014.783.SKAT.
at G1-virksomhed har søgt om henstand, med betalingen af det omtalte beløb, til efter sagen er afgjort i Landsskatteretten.
at selskabet kun har angivet købsmoms, i forbindelse med deres momsangivelse, for perioden.
at selskabet selvom det er blevet periodisk momsregistreret for perioden 2. juni til 31. december 2014, den 15. september 2016, først indsender momsangivelsen den 6. marts 2017, dvs. ca. 6. måneder efter selskabet er blevet registeret for moms.
at WA ud over at være direktør i selskabet H1 ligeledes er direktør i selskabet G1-virksomhed, CVR ...11
at selskabet først anmoder om at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft efter SKAT har foretaget en forhøjelse af G1-virksomhed
at H1 ikke har været momsregistret i Y1-land siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014, hvor G1-virksomhed opstarter sit salg i 2014 til H1.
at den af G1-virksomhed udstedte faktura, fakturanr. (red.fjernet.fakturanummer) dateret den 16. februar 2017, er udstedt til H1, Y5-adresse Y1-land. Dette selvom der i forbindelse med momsregisteringen af selskabet i Y3-by er oplyst adressen Y2-adresse.
at der ikke er registreret noget selskab med navnet H1 eller H1 på adressen Y5-adresse Y1-land.
at SKAT har modtaget returpost i forbindelse med fremsendelse af breve til selskabets adresse Y2-adresse, i Y1-land.
at der tilbagesøges moms på baggrund af en faktura udstedt den 16. februar 2017, vedrørende en periode, hvori fakturaen endnu ikke er udstedt.
SKAT har ligeledes konstateret:
G3-virksomhed, CVR ...15
er under konkurs pr. den 25. april 2017
at H1 ikke har fremsendt dokumentation i form af salgsfaktura, transportbilag samt bogføring, som dokumenterer, at der er foretaget salg samt levering/modtagelse af varer til G3-virksomhed.
at G3-virksomhed direktør SM ligeledes er 100 % ejer af G10-virksomhed, som G1-virksomhed har benyttet i forbindelse med ompakning af (red.fjernet.produkt).
at G3-virksomhed’ årsregnskab for perioden 15/16 på den ordinære generalforsamling den 20. november 2016, er underskrevet af SM.
at G3-virksomhed ikke har angivet erhvervelsesmoms svarende til et evt. køb fra H1.
at G3-virksomhed i perioden 1. januar til 31. december 2014 har købt varer fra G1-virksomhed for i alt 7.412.666,50 kr.
G4-virksomhed, CVR ...13
er under konkurs pr. den 11. december 2014, men er først opløst efter konkurs pr. den 13. januar 2016.
at H1 ikke har fremsendt dokumentation i form af salgsfaktura, transportbilag samt bogføring, som dokumenterer, at der er foretaget salg samt levering/modtagelse af varer til G4-virksomhed.
at G4-virksomhed ikke har angivet erhvervelsesmoms samt salgsmoms svarende til et evt. køb fra H1.
at G4-virksomhed den 18. marts 2014 skifter branche fra (red.fjernet.branche) til (red.fjernet.branche1).
at KM den 21. august 2014 udtræder både som G4-virksomheds direktør samt af G4-virksomheds direktion. G4-virksomhed har derefter ingen ledelse.
G4-virksomhed havde ingen lønansatte i 2014.
at G4-virksomhed pr. den 31. december 2014 havde et udestående til SKAT på ca. ½ mio. kr.
1.2. Selskabets bemærkninger
Selskabets repræsentant Senior VAT Manager LJ fra G7-virksomhed, har i mail af 25. august 2017 fremsendte bemærkninger til SKATs forslag af 3. juli 2017, jfr. bilag 2.
I forbindelse med bemærkningerne anmodede selskabets repræsentant SKAT om et møde. Mødet blev afholdt den 15. september 2017. Tilstede var selskabets repræsentant Senior VAT MaG29-virksomheder LJ fra G7-virksomhed og H1’s direktør WA.
SKAT modtog, på anmodning fra SKAT, den 1. september 2017 følgende oplysninger pr. mail:
"Som svar på din henvendelse fremsendes vedhæftet kopi af den anførte bankkonto for perioden.
Bankkontoen er oprettet den 7/2-2001.
Bankkontoen stadig er aktiv.
WA har prokura samt Nem ID til kontoen."
Vedlagt: "Kopi af bankkontoudtog" (jfr. bilag 3)
SKAT modtog den 29. september 2017 følgende bemærkninger fra selskabets repræsentant:
"På vegne af min klient, H1 skal jeg hermed på baggrund af vores møde den 15. september 2017 komme med vores samlede bemærkninger til jeres forslag til afgørelse af 3. juli 2017 vedrørende ændring af købsmoms med 909.338 kr. hos H1.
SKAT har ifølge forslag til afgørelse til hensigt, at nedsættes H1’s fradrag for købs-moms med 909.338 kr. eftersom SKAT ikke har modtaget oplysninger, der kan dokumentere den angivne købsmoms i perioden.
I oplyste endvidere på mødet den 15. september 2017, at såfremt der blev angivet udgående moms af H1’s salg ville SKAT samtidig acceptere den angivne indgående moms.
På mødet anmodede SKAT om nærmere dokumentation forskellen på ca. 1,1 mio. kr. mellem det registrerede salg i 2014 fra H1 til G4-virksomhed på 2.515.700 kr. op det samlede salg på 3.637.350 kr. Herudover anmodede SKAT om en redegørelse for samhandlen med G4-virksomhed, idet G4-virksomhed blev anmodet opløst den 13. november 2014, konkursdekret afsagt den 11. december 2014 og selskabet var uden ledelse fra 21. august 2014 mens samhandlen mellem H1 og G4-virksomhed fortsatte til ultimo 2014.
Baggrund
Selskabet G1-virksomhed har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms, idet der efter selskabets opfattelse var tale om momsfri EU-salg.
På baggrund af SKATs afgørelse af 5. juli 2016, j.nr.: ...11, blev G1-virksomhed opkrævet 727.470 kr. i udgående moms, idet SKAT ikke anså selskabets salg til H1 for momsfrit EU-salg omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at H1 begik momssvig.
G1-virksomhed har efterfølgende udstedt en faktura til H1 vedrørende det opkrævede momsbeløb. Det er dermed irrelevant at tale om momsvig.
Momsbeløbets størrelse
Ved G1-virksomhed’ efterfølgende fakturering af momsbeløbet til H1 er der fejlagtigt udstedt en faktura på 909.337,50 kr. Dette burde rettelig have været en faktura på 727.470 kr. svarende til det hos G1-virksomhed opkrævede momsbeløb.
G1-virksomhed har udstedt en kreditnota på 181.867,50 kr., hvorefter H1’s indgående moms korrigeres til 727.470 kr. Dette har selskabets revisor allerede assisteret med ifm. Opgørelsen til indberetning af moms for første halvår 2017.
Dokumentation for den angivne købsmoms
H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed.
Der vedhæftes bogføring og fakturaer (bilag 1) som dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,1 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013 som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura (red.fjernet.fakturanummer1) af 2. juni 2014 og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 3).
Der foreligger ingen dokumentation for transporten idet transportøren G9-virksomhed er gået konkurs og NB afgået ved døden. Endvidere foreligger der ikke umiddelbart betalingsdokumentation idet dette er sket ved mellemregninger.
De fleste (red.fjernet.produkt) er solgt "just in time", hvilket betyder at (red.fjernet.produkt) forsendes direkte fra
G1-virksomhed’ leverandører dels i udlandet og dels i Danmark til selskabets kunder efter ompakning på et tilknyttet pakkeri, f.eks. G10-virksomhed i Y7-by eller G11-virksomhed i Y8-landsdel. (red.fjernet.produkt) købes normalt løse på paller, det vil sige med 10.800 eller 8.400 stk. (red.fjernet.produkt) pr. palle. Når (red.fjernet.produkt) ankommer fra leverandørerne til et pakkeri ompakkes (red.fjernet.produkt) efter kundernes ønsker om at købe pakker med 30 stk., 15 stk., 6 stk. etc., hvorefter de afsendes fra pakkeriet til G1-virksomheds kunder.
Udgående moms
H1 har angivet udgående moms til SKAT med et "0", idet G4-virksomhed er gået konkurs og i dag opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6.
Den udgående moms skal dog betragtes som angivet på samme tid som der anmodes om momsfradrag for 909.338 kr. (korrigeret til 727.470 kr.). Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer. Det kan således ikke lægges til grund, at den udgående moms slet ikke er blevet angivet til SKAT.
Momsregistreringen af H1
SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at H1 alene er blevet momsregistreret i Danmark med tilbagevirkende kraft samt at der alene er angivet indgående moms med tilbagevirkende kraft.
Hertil skal vi bemærke, at selvfølgelig er H1 blevet momsregistreret med tilbagevirkende kraft eftersom momsregistreringen alene er foranlediget af SKATs afgørelse af 5. juli 2016 til G1-virksomhed, j.nr.: ...11. Endvidere er der ikke alene indgående moms, idet den udgående moms er angivet med et "0", jfr. Ovenfor.
Samtidig fremkommer SKAT med bemærkninger som kan indikere, at SKATs stiller spørgsmålstegn ved realiteten i H1. Hertil skal vi bemærke, at H1 er et helt reelt selskab som hvert år indsender årsregnskab til de Y1-lande myndigheder. Årsregnskab fra 2014 vedhæftet (bilag 4).
G4-virksomhed
SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant eftersom det er forhold som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer om en kunde skifter branchekode eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen.
H1’s kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person som hed NC. Hans danske var ret dårligt så nogle gange foregik det med en kvinde som kunne oversætte.
Afsluttende bemærkninger
På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at SKAT straks bør udbetale 727.470 kr. til H1.
SKAT endelige afgørelse bør under alle omstændigheder tage stilling til to forhold med selvstændig begrundelse for begge forhold:
1. Kan SKAT godkende H1’s fradrag for tab på debitorer?
2. Kan SKAT godkende H1’s momsfradrag?
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående bemærkninger kan jeg kontaktes."
Vedlagt: "Bilag" (jfr. bilag 4)
1.3. Retsregler og praksis
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 4
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 14
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 37, stk. 1 og 2
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 47
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 48
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 55
Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer, nu lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 74, stk. 1 og 4.
Bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 med senere ændringer (Momsbekendtgørelsen) § 82
Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (Opkrævningsloven) § 5, stk. 2
SKM2009.325.ØLR
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
H1 har ikke fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter og leverancer, hvorfor SKAT ændrer købsmomsen til 0 kr.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 14, stk. 1 nr. 1 er leveringsstedet her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftager påbegyndes.
I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Registrerede virksomheder, der således ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se ligeledes momsbekendtgørelsens § 82.
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol med afgiftens berigtigelse. Heri ligger at faktureringsdatoen danner grundlag for perioden.
Ligeledes skal registrerede virksomheder, jfr. momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom.
Selvom SKAT nægter selskabet fradragsret for deres køb, skal selskabet angive og betale den moms, som selskabet har angivet på sine fakturaer/berigtiget over for SKAT.
Endelig følger det af SKM 2009.325.ØLR, at der påhviler, køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.
SKAT skal bemærke, at selskaberne ikke har dokumenteret den reelle modtagelse af varer foretaget af selskabet. Den eneste dokumentation er WA’s oplysning om at H1 har solgt varer til G3-virksomhed og G4-virksomhed, hvilket alene indikerer, at selskabet har solgt varer til 2 danske selskaber.
Selskabet og den ansvarlige ledelse/leder må ligeledes anses for at være vidende omkring de enkelte handler, herunder at der ikke er afregnet og/eller angivet moms vedrørende selskabets salg i forbindelse med de af denne afgørelse omfattede handler, foretaget mellem H1 og G3-virksomhed/G4-virksomhed, da WA både er direktør i G1-virksomhed og H1.
SKAT skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at H1 ikke har været momsregistret i Y1-land siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014, hvor G1-virksomhed opstarter sit salg i 2014 til H1, jfr. afsnit 1.1 ovenfor.
Dette har således betydning for SKATs objektive vurdering af om selskabets direktør vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet moms i forbindelse med de omhandlede transaktioner.
Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle handel samt transport mellem selskabet og den i sagen nævnte leverandører/aftager, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.
Ligeledes påhviler det den afgiftspligtige person, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, at anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen, senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jfr. momslovens § 47.
Dette gælder også for udenlandske virksomheder uden forretningssted i Danmark (Y3-by-registrering), der betaler moms af varer og tjenester i Danmark.
Af momslovens § 48, fremgår det at afgiftspligtige personer etableret her i landet ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Dette er dog ikke gældende for udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af omsætningsgrænsen på 50.000 DKK, og derfor er forpligtede til at lade sig registrere fra den første dag, virksomheden starter sin aktivitet i landet.
Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for de omtalte leverancer, og selskabet ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer SKAT købsmomsen til 0 kr.
SKAT agter således at træffe afgørelse om at selskabets købsmoms for perioden 2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
--o0o—
Generelt
Nærværende sag vedrører momsperioden 2. juni til 31. december 2014.
Momstilsvaret er angivet i perioden 2. kvartal 2016. Af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 fremgår det, at SKAT kan ændre afgiftstilsvaret indtil det tredje år efter angivelsesfristens udløb. På grundlag af angivelsestidspunktet den 6. marts 2017, er det SKATs opfattelse, at det først er kommet til SKAT kundskab pr. denne dato, hvorfor SKAT anser ændring af tilsvaret, for at være inden for fristen.
Af høringssvaret modtaget fra selskabets repræsentant fremgår det, at SKAT skal tage stilling til følgende forhold
1. Kan SKAT godkende H1’s fradrag for tab på debitorer?
2. Kan SKAT godkende H1’s momsfradrag?
Ad. 1.
Ifølge SKM2014.783.SKAT fremgår det
" (…), at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen. "
Hvis der skulle være tale om tab på debitorer følger det af ovenstående, at selskabet kan opnå et fradrag på 20 % af den samledes udestående fordring.
Dette fremgår dog ligeledes af SKM2014.783.SKAT "Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, (…). I disse tilfælde, vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive, er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent. "
Da SKAT finder, at H1 vidste eller burde have vidst, at der var tale om momsunddragelse, finder SKAT således, at momsen udgør 20 % af det fakturerede og indbetalte beløb fra G4-virksomhed.
SKAT finder således ikke, at der kan være tale om tab på debitorer, da momsen er indeholdt i det betalte beløb.
Dette understøttes tillige af:
SKM2010.246.BR "Det må derfor lægges til grund, som en forudsætning for anvendelse af § 27, stk. 6, i momsloven for fradrag på tab for vederlag for en momspligtig ydelse alene kan ske, hvor der er sket afregning overfor SKAT af den moms, som leverancen har udløst. Da sagsøgeren ikke har afregnet moms (…), er der ikke grundlag for fradrag for det påståede tab, (…)."
samt
Landsskatterettens dom journalnr. 13-5377259 af 30. august 2017. "(…). Momslovens § 27, stk. 6, giver ret til fradrag af konstaterede tab på uerholdelige fordringer. Det er Landsskatterettens opfattelse, at begrebet uerholdelige fordringer må indebære, at kreditor har en fordring, der kan gøres gældende mod debitor. Dette er ikke tilfældet, hvor fordringen er forældet, idet fordringen ophører ved forældelse".
Ad. 2.
Som dokumentation for H1’s momsfradrag har selskabets repræsentant, fremsendt en kopi af de af G1-virksomhed udstedte salgsfaktura til "H1" i Y1-land. SKAT finder ikke at disse dokumenterer en reel leverance og derved et fradrag for momsen.
Det er ligeledes i forbindelse med en gennemgang af de modtagne fakturaer konstateret, at G1-virksomhed ikke har anført H1’s momsregistreringsnummer på fakturaerne. Samtidig ses selskabets adresse heller ikke at være korrekt. Dette gør sig ligeledes gældende for den af G1-virksomhed en del af G5-virksomhed udstedte faktura dateret den 16. februar 2017, fakturanr. 1390 med teksten "(red.fjernet.fakturatekst)" og kreditnota dateret den 30. juni 2017, nr. 1393 med teksten "(red.fjernet.kreditnotatekst)" udstedt i forbindelse med selskabets danske momsregistrering.
Samtidig har SKAT ikke modtaget selskabets bogføring eller underliggende bilag, der kan dokumentere de faktiske udgifter.
Som bevis for at der er tale om et reelt selskab har selskabets repræsentant fremsendt en kopi af H1 årsregnskab for 2014.
SKAT har på ikke anført, at der ikke var tale om et selskab, jf. i øvrigt "Beskrivelse af selskabet" ovenfor. SKAT har derimod konstateret, at H1 i den omtalte periode ikke var momsregistret og at WA udover at være direktør i H1, ligeledes var direktør i G1-virksomhed, CVR ...11, hvorfor det må antages, at WA vidste eller burde havde vidst, at H1 ikke var momsregistreret i den omtalte periode.
SKAT finder således ikke, at den af selskabet fremsendte dokumentation, godtgør den fratrukne købsmoms i H1, hvorfor SKAT fastsætter købsmomsen til 0 kr.
SKAT træffer således afgørelse om, at selskabets købsmoms for perioden 2. juni 2014 til 31. december 2014 forhøjes med 909.338 kr.
SKAT har følgende bemærkninger til de af repræsentanten anførte indvendinger til SKATs forslag til afgørelse.
Repræsentanten anfører under punktet "Dokumentation for den angivne købsmoms":
Der vedhæftes bogføring og fakturaer (bilag 1) som dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,1 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor (WP, R1-revision) opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013 som skulle faktureres til H1 i 2014. Det drejer sig om faktura 531 af 2. juni 2014 og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014 (bilag 2). Mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015 (bilag 3).
SKAT finder ikke, at selskabet har fremsendt dokumentation, der bekræfter repræsentantens påstand om, at der er fremlagt dokumentation vedr. bogføring. SKAT har i forbindelse med indsigelsen modtaget en opstilling over selskabets salg vedr. perioden 4. november til 30. december 2014 og de tilhørende køb, jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 1). Til understøttelse af den vedhæftede bogføring har repræsentanten vedlagt kopi af de tilhørende salgsfakturaer for perioden 4. november til 30. december 2014 og købsfaktura for perioden 2. juni til 30. december 2014 (repræsentantens bilag 1 og 2).
Repræsentanten anfører, at bogføringen samt de vedlagte salgsfakturaer dokumenterer et salg på 2.515.700 kr. Ved en sammentælling af de modtagne salgsfakturaer fremgår det, at det samlede dokumenterede salg udgør 2.409.150 kr. jfr. bilag 5, dvs. en forskel på 106.550 kr.
Samtidig har repræsentanten anført, at forskellen på de 1,1 mio. skyldes en periodeforskydning, da en del af salget reelt fandt sted i 2013. Repræsentanten henviser i den forbindelse til faktura 531 udstedt af G1-virksomhed den 2. juni 2014, hvor det af teksten fremgår, at det vedr. "manglende fak vedr. samhandel
2013". Selskabets repræsentant har ikke fremsendt dokumentation, der understøtter udsagnet "og resten leverancerne fra 3 kvartal 2013, som ikke var blevet faktureret, og derfor blevet det i 2014".
Det er ligeledes konstateret, at ingen af de omtalte betalinger i forbindelse med samhandlen med G4-virksomhed er indsat på den på fakturaen anførte bankkonto, jfr. bilag 3. Ifølge repræsentanten er beløbene afregnet via en mellemregning. Af overskriften på mellemregningen fremgår det at det at kontoen vedr. "(red.fjernet.kontobeskrivelse)" jfr. bilag 4 (repræsentantens bilag 3) og at mellemregningen er med "G6-virksomhed" - CVR ...12 og ikke med G1-virksomhed - CVR ...11.
Selskabets repræsentant henviser i sine bemærkninger til, at selskabet i forbindelse med momsangivelsen "har angivet udgående moms til SKAT med "0", idet G4-virksomhed er gået under konkurs og i dag opløst. Derfor anses momsbeløbet som et fradragsberettiget tab på debitorer, jfr. momslovens § 27, stk. 6."
Samtidig anføres det "Den udgående moms skal dog betragtes som angivet på samme tid som der anmodes om momsfradrag for 909.338 kr. (korrigeret til 727.470 kr.). Samtidig er den udgående moms fratrukket igen som et fradragsberettiget tab på debitorer. Det kan således ikke lægges til grund, at den udgående moms slet ikke er blevet angivet til SKAT."
Repræsentanten har anført, at SKAT på mødet den 15. september oplyste, at såfremt selskabets indberettede salgsmoms, ville SKAT acceptere den af selskabet angivne købsmoms.
Med henvisning til de indberettede momsoplysninger, jfr. bilag 1, fremgår det, at selskabet har angivet den udgående moms med "0", hvilket ligeledes bekræftes af selskabets repræsentant, jfr. repræsentantens bemærkninger.
I den forbindelse henvises der til SKAT bemærkninger under Ad. 1.
Repræsentanten anfører vedr. G4-virksomhed
"SKAT fremfører i forslaget til afgørelse flere bemærkninger om, at G4-virksomhed ikke har angivet EU-erhvervelsesmoms, har skiftet branchekode samt hverken havde registreret ledelse eller registrerede ansatte.
Hertil skal vi bemærke, at det er fuldstændig irrelevant eftersom det er forhold som hverken er eller burde have været H1 bekendt. Der stilles ikke krav om, at en leverandør på www.cvr.dk kontrollerer om en kunde skifter branchekode eller om selskabet ændrer sine registreringer hos Erhvervsstyrelsen.
SKAT finder på baggrund af de anførte objektive momenter KM udtræder af G4-virksomhed den 21. august 2014. Erhvervsstyrelsen bemærker i øvrigt den 4. januar 2017, at den "tidligere foretagne registrering af KM som direktør og bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, CVR-nr. ...13 er uretmæssig, idet den pågældende ikke havde påtaget sig hvervet. Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato slettet KM’s tilknytning til selskabet".
Ifølge H1’s bogføring opstarter selskabet først sin samhandel med G4-virksomhed den 4. november 2014 - dvs. efter udtrædelsen af KM.
G4-virksomhed ifølge CVR - ...13, den 13. november 2014 tages under opløsning og skifter adresse til Y4-adresse (Erhvervsstyrelsen) - dvs. 9 dage efter samhandlen med H1 er påbegyndt. Ifølge H1’s bogføring foretages der i perioden 11. november til 30. december 2014, 9 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 1.625.925 kr. I en periode hvor G4-virksomhed er under opløsning og uden reel ledelse, jf. ovenfor.
G4-virksomhed afmeldes for moms den 11. december 2014.
Ifølge H1’s bogføring foretager selskabet efterfølgende 3 leverancer til G4-virksomhed til et samlet beløb på 448.875 kr.
at selskabet vidste eller burde vide, at G4-virksomhed i perioden blev taget under tvangsopløsning, frameldt moms og at selskabet således indgik i en leveringskæde, der kun var oprettet med henblik på at unddrage moms.
Dette også ud fra repræsentantens bemærkning "H1’s kontakt med G4-virksomhed foregik telefonisk med en person som hed NC. Hans danske var ret dårligt så nogle gange foregik det med en kvinde som kunne oversætte."
SKAT finder således, at H1 i de omhandlede transaktioner vidste eller burde vide, at de medvirkede til momssvig, og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.
Samtidig finder SKAT ikke, at de af selskabets repræsentant fremsendte bemærkninger og bilag har godtgjort, at selskabet ikke skal angive den udgående moms, jfr. repræsentantens bemærkning om at "H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed".
--o0o--
På baggrund af ovenstående finder SKAT, at H1’s momstilsvar for perioden 2. juni til 30. december 2014 skal ændres fra -909.338 kr. til 0 kr., dvs. en forhøjes med 909.338 kr.
…."
Af Landsskatterettens afgørelse af 2. maj 2022, sagens bilag I, (sagsnr. 16.1470841) fremgår:
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar med samlet 2.192.245 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT ikke har anset selskabets leverancer til to Y1-lande selskaber for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og idet SKAT ikke har godkendt fradrag af indgående moms faktureret fra to leverandører, jf. momslovens § 37.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets revisor, selskabets daværende direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Faktiske oplysninger
G1-virksomhed (herefter benævnt selskabet), blev stiftet den 13. juli 2010 af G2-virksomhed. I forbindelse med stiftelsen indtrådte WA (herefter benævnt direktøren) som selskabets direktør. Selskabet er registreret med branchekode "(red.fjernet.branchekode)", jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR.
Selskabet har ikke haft ansatte. Selskabet er en del af en koncern, hvor selskabet varetager salget på det skandinaviske marked. Selskabet har oplyst, at selskabet køber (red.fjernet.produkt) i udlandet og i Danmark og videresælger (red.fjernet.produkt) til danske og Y1-land kunder.
Selskabet angav et negativt momstilsvar på 598.598 kr. for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014. SKAT udtog på denne baggrund selskabet til kontrol og bad om at få tilsendt selskabets regnskabsmateriale.
Salgsmoms
I forbindelse med kontrollen af selskabets regnskab har SKAT konstateret, at selskabet i perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 har udstedt fakturaer for salg af (red.fjernet.produkt) til det Y1-land selskab H1, Y5-adresse, Y1-land (herefter benævnt aftager-1) for i alt DKK 3.637.350. Ingen af fakturaerne indeholder dansk moms.
Det fremgår af det Y1-lande virksomhedsregister (red.fjernet.virksomhedsregister), at aftager-1s moderselskab er G2-virksomhed, og at direktøren er anført som aftager-1s ledelse. Der er ikke registreret noget selskab med aftager-1 eller lignende på adressen Y5-adresse, Y1-land. Ifølge oplysninger fra Skatteverket har aftager-1 hverken angivet salgs- eller købsmoms, hvorfor Skatteverket har afmeldt aftager-1 for moms den 18. marts 2014.
Selskabet har oplyst, at de til aftager-1 solgte (red.fjernet.produkt) ikke blev transporteret til Y1-land, idet disse blev sendt direkte til aftager-1’s danske kunder.
Videre er det i forbindelse med kontrollen af selskabets regnskab konstateret, at selskabet i perioden fra den 6. april 2014 til den 28. november 2014 har udstedt fakturaer for salg af (red.fjernet.produkt) til det Y1-land selskab G12-virksomhed, Y9-adresse, Y1-land (herefter benævnt aftager-2), for i alt DKK 2.405.150. Ingen af fakturaerne indeholder dansk moms.
Det fremgår af det Y1-lande (red.fjernet.virksomhedsregister), at aftager-2s formål er "(red.fjernet.formål)". Det fremgår videre, at der ikke er registreret noget selskab med aftager-2 eller lignende på adressen, Y9-adresse, Y1-land. Ifølge oplysninger fra Skatteverket har aftager-2 hverken angivet salgs- eller købsmoms, hvorfor Skatteverket har afmeldt aftager-2 for moms og A-skat.
Som dokumentation for forsendelse eller transport af (red.fjernet.produkt) til aftager-2, har selskabet fremlagt to fragtbreve, samt en oversigt over selskabets samlede transportomkostninger.
Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke indberettet salg til et andet EU-land, jf. momslovens § 54, stk. 1.
Købsmoms
Selskabet har fremlagt 24 fakturaer, hvoraf det fremgår, at selskabet i perioden fra den 7. oktober 2014 til den 30. december 2014 har købt varer fra G8-virksomhed (herefter benævnt leverandør-1) for i alt 4.442.625 kr., heraf moms 888.525 kr. Leverandør-1 har ingen bankkonto anført på selskabets fakturaer.
Leverandør-1 er registret med hovedbranche "(red.fjernet.branche)" og bibranche "(red.fjernet.bibranche)". Leverandør-1 har ikke angivet salgsmoms svarende til det til selskabet fakturerede beløb.
Videre har selskabet fremlagt to fakturaer, hvoraf det fremgår, at selskabet i perioden fra den 25. december 2013 til den 28. december 2013, har købt varer fra MI (herefter benævnt leverandør-2) for i alt 476.100 kr., heraf moms 95.220 kr.
Leverandør-2 er oprettet af MI den 30. september 2013. MI er udrejst/har ukendt adresse pr. den 5. september 2013. Leverandør-2’s navn er G13-virksomhed og er registreret med branche "(red.fjernet.branche2)". Leverandør-2 har i perioden ikke angivet salgsmoms svarende til det til selskabet fakturerede beløb.
Selskabet har ikke fremlagt kontrakter, tilbud, fragtbreve, leverancegodkendelser eller andet skriftligt materiale vedrørende transaktionerne. Alle fakturaerne fra underleverandørerne er ifølge det oplyste betalt ved tredjemands betalinger fra henholdsvis aftager-1 og aftager-2.
SKATs afgørelse
SKAT har den 5. juli 2016 truffet afgørelse, hvorefter selskabets afgiftstilsvar er forhøjet med samlet 2.192.245 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. januar 2014, idet SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms faktureret fra to leverandører, og idet SKAT ikke har anset selskabets leverancer til to Y1-lande selskaber for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):
"…
1. Forhøjelse af salgsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 - 1.208.500 kr.
[…]
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 14, stk. 1 nr. 1 og 2 er leveringsstedet her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftager påbegyndes.
Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at en vare, der udføres af en virksomhed eller for dennes regning til steder indenfor EU, er fritaget for moms. Det samme er gældende, hvis en køber, der ikke er etableret her i landet, udfører varer til steder indenfor EU, eller hvis udførslen sker for en sådan købers regning. Det forudsætter dog at erhververen er registreret for moms i et andet EU-land.
I sag C-409/04 Teleos plc m.fl. jf. præmis 42, fortolkes begrebet "forsendes" hvor det fremgår "(…) at der først er sket erhvervelse inden for Fællesskabet af et gode, og fritagelsen for levering inden for Fællesskabet først kan G18-virksomhedes i anvendelse, når retten til som ejer at råde over godet er overdraget køberen, og leverandøren har godtgjort, at godet er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat, og efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område."
SKAT lægger til grund, at selskabet har solgt varer til to kunder beliggende i Y1-land, hvoraf det ene selskab ikke har været momsregistret på tidspunktet for handlerne og det andet ikke anses for reelt at være drevet fra Y1-land. I begge tilfælde foreligger der ingen transportdokumentation for varernes udførelse.
Da momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er en fritagelsesbestemmelse, skal bestemmelsen fortolkes indskrænkende. Betingelserne i momslovens § 34, stk. 1 nr. 1 anses således ikke opfyldt, jf.
SKM2007.128.HR hvor det fremgår at "(…) at der ikke forelå nogen tvivl om, at medlemsstaterne kan betinge momsfritagelse af, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1."
Det fremgår således af momsloven, at hvis momslovens § 34 ikke er opfyldt, så er leveringsstedet her i Danmark, jf. momslovens § 14.
Dvs. at der skal afregnes dansk moms efter momslovens § 4, stk. 1.
Dette støttes tillige af sag C-131/13 Schoenimport - Italmoda hvoraf det fremgår jf. præmis 62, at det "påhviler de nationale myndigheder og domstole at nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag
eller fritagelse for moms eller tilbagebetaling heraf i forbindelse med en levering inden for Fællesskabet, også selv om der ikke findes bestemmelser i national ret, som foreskriver, at sådanne rettigheder skal nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold fastslås, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den transaktion, der påberåbes som grundlag for den omhandlede rettighed, medvirkede til momssvig begået inden for rammerne af en leveringskæde."
En afgiftspligtig person kan således nægtes retten til fradrag af, fritagelse for eller tilbagebetaling af moms, når det er bevist, at den afgiftspligtige person indgår i momssvig, uanset at unddragelsen er sket i en anden medlemsstat end den, hvor fradragsretten tilbagesøges. At de formelle krav ikke er fastlagt i den nationale lovgivning, er ingen hindring.
Dvs. at nægtelsen ikke kun omfatter retten til fradrag for købsmoms, men også nægtelse af retten til momsfrit salg over EU-landegrænser.
SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at:
• Direktør sammenfald mellem H1 og G1-virksomhed.
G1-virksomhed direktion har derved vidst/haft kendskab til at
H1 ikke var en afgiftspligt person i Y1-land
• Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske udførsel af de pågældende varer, hvorved fritagelsesbestemmelserne ikke var opfyldt
SKAT har på baggrund af ovenstående, opgjort den ikke angivne salgsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 til 1.208.500 kr. jf. bilag 1 og bilag 3.
--o0o--
I forbindelse med udveksling af oplysninger i henhold til Direktiv 904/210/EU, har SKAT modtaget følgende oplysninger fra det Y1-land Skatteverk vedrørende:
H1
At H1 er afmeldt for moms den 19. marts 2014
At WA var/er kontaktperson/direktør i selskabet.
At H1 skulle handle med køb og salg af heste produkter og dagligvarer.
At H1 således skulle fungere som grossistled for forskellige producenter inden for EU.
At salgsarbejde skulle styres fra Danmark.
At H1 er et helejet datterselskab af G2-virksomhed, CVR ...14 med hjemsted i Y6-by.
At H1 i perioden juli 2013 til marts 2014 ikke har indsendt nogen "skattedeklaretion".
At H1 ikke har angivet salg/udgående moms
At det Y1-land Skatteverk har antaget, at H1 ikke var involveret i momspligtige aktiviteter grundet de manglende indsendelser/angivelser af salg/udgående moms.
At Skatteverket har afmeldt H1 for moms den 18. marts 2014.
At H1 ikke har gjort indsigelser mod annulleringen af moms registreringen.
At H1 ifølge deres selvangivelse for 2014, har indrapporteret en indtægt på 3.260.950 (red.fjernet.valuta) samt et varekøb på 3,144,625 (red.fjernet.valuta).
At H1 har købt og solgt (red.fjernet.produkt) i Danmark.
G12-virksomhed:
At G12-virksomhed er opstartet den 21. oktober 2013. At G12-virksomheds adresse er Y9-adresse.
At G12-virksomheds forretningsområder skulle være inden for (red.fjernet.foretningsområde).
At VF er bestyrelsesmedlem og ejer af G12-virksomhed.
At G12-virksomheds kontaktperson er KI At KI kunne kontaktes på tlf. (red.fjernet.tlf), e-mail (red.fjernet.e-mail)
At SO var anført som vicedirektør i G12-virksomhed
At KI elekronisk har givet 0-"skattedeklaretion". At G12-virksomhed ikke har indrapporteret noget salg i forbindelse med indsendelse af "skattedeklaretion"
At grundet de manglende angivelser har Skatteverket antaget at G12-virksomhed ikke har drevet virksomhed.
At Skatteverket på eget initiativ har af-registret G12-virksomhed for moms og A-Skat samt tilbagekaldt deres "F-skats" som følge af manglende betaling.
At G12-virksomhed ikke har haft indsigelser mod annulleringerne. At G12-virksomhed i perioden 21. januar 2013 til 14. august 2014 var registreret på adressen Y9-adresse og i perioden 14. august 2014 til 15. november 2015 på adresse Y10-adresse. At G12-virksomhed fra den 15. november 2015 er registret på adresse er Y11-adresse.
SKAT har gennemgået det af repræsentanten fremsendte materiale.
H1
"Varerne er ikke transporteret til Y1-land".
Da varerne ikke er transporteret ud af landet, skal salgsmomsen afregnes i Danmark, jf. momslovens § 4.
Ligeledes har H1 samme ejer/direktør/kontaktperson som selskabet og da H1 er 100% ejet af G2-virksomhed, CVR ...14, ligeledes ejet af WA, finder SKAT, at H1 kan anses som en nullitet, hvorfor salgsmomsen skal afregnes af selskabet.
G12-virksomhed
"G1-virksomhed har haft en del samhandel med G12-virksomhed i 2013 og 2014, desværre har samhandlen betydet et udestående på ca. DKK 2 mill.".
Ifølge selskabets debitorsaldoliste pr. 31.12.14, fremgår det, at G12-virksomhed har betalt faktura 588, 589 samt en del af faktura 590. Alle tre fakturaer er udstedt april 2014. Selvom G12-virksomhed ikke betaler de af selskabet udstedte faktura i maj og juni - i alt 1.041.200 kr. - vælger selskabet at sælge varer til G12-virksomhed i november 2014 for i alt 942.750 kr.
Det har dog ikke været muligt at fremfinde de bagvedliggende betalingstransaktioner i det af selskabet udleverede regnskabsmateriale.
"Til yderligere bekræftelse af samhandlen, vedlægges R1-revisions modtagne underskrevne saldomeddelelse fra G12-virksomhed (revision af årsregnskab).".
SKAT finder at saldomeddelelsen vedr. 2013 og således ikke 2014, og da det samtidig ikke fremgår hvem der har underskrevet meddelelsen på vegne af G12-virksomhed, dokumenterer dette ikke en reel samhandel i 2014.
"G1-virksomheds advokat fandt VF og UG på en adresse i Y12-by"
SKAT finder ikke, at det vedlagte reelt dokumenterer, at selskabets advokat har besøgt den anførte adresse i Y12-by.
Ifølge det Y1-land Skatteverk er VF bestyrelsesmedlem og ejer af G12-virksomhed. KI er registret som kontaktpersonen og kan kontaktes på tlf. (red.fjernet.tlf), e-mail (red.fjernet.e-mail) og SO er registret som vicedirektør.
Samtidig har SKAT konstateret, at VF i perioden både er registeret på en adresse i Y1-land og en adresse i Danmark.
Ligeledes oplyser det Y1-land Skatteverk, at G12-virksomhed i perioden 21. januar 2013 til 14. august 2014 var registreret på adressen Y9-adresse og i perioden 14. august 2014 til 15. november 2015 på adresse Y10-adresse. G12-virksomhed er fra den 24. november 2015 registreret på adresse Y11-adresse. Alle adresserne er beliggende i Y13-by, Y1-land.
Derimod fremgår det af e-Registreringsbevis Aktiebolag at UG hjemmeadresse befinder sig i Y12-by.
Selvom G12-virksomhed pr. 14. august 2014 har ændret adresse til Y10-adresse, ændrer G1-virksomhed ikke denne oplysning i forbindelse med udstedelse af faktura. Det kan derfor antages, at selskabet vidste, at G12-virksomhed reelt ikke havde til huse på den anførte adresse.
Repræsentanten anfører ligeledes at varerne er transporteret ved G9-virksomhed ved NB til Y14-by. Ifølge de af repræsentanten fremsendte bilag 3 og 4 fremgår det at varerne sendes til G14-virksomhed Y14-by, hvor varerne omlastes. Det fremgår ikke af CMR dokumenterne hvem der kvitterer for modtagelse af varerne.
Samtidig er det ikke muligt via de af NB udstedte fakturaer at efterprøve hvilke leverancer der reelt er transporteret til udlandet og hvilke transporter der forbliver i DK.
På baggrund af ovenstående forhøjer SKAT selskabets salgsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 1.208.500 kr.
jf. bilag 1 og bilag 3.
Der er i den forbindelse lagt særlig vægt på følgende objektive momenter:
• At G1-virksomhed har handlet med H1, selvom H1 ikke har været registret for moms, uagtet at direktøren i begge selskaber er WA
• At G1-virksomhed har angivet at have solgt varer til Y1-land uden moms, uden at varerne har forladt Danmark.
• At det, at selskabets leverandører ikke er registeret med korrekte branchekoder eller adresser, burde indikere, at en yderligere "know your costumer" undersøgelse med rimelighed kunne være gennemført, således at direktørsammenfald mv. ville havde været afdækket.
• At selskabet har forsat sin samhandel med G12-virksomhed uagtet, at selskabet ikke har modtaget betalinger for deres leverancer. Da der samtidig ikke anses at have været ansatte i G12-virksomhed og da samtlige leverancer er leveret til G14-virksomhed i Y14-by, kan der rejses tvivl om hvem der reelt har stået bag samhandlen med G1-virksomhed.
[…]
2. Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momslovens § 37 - 1.209.626 kr.
[…]
Principiel påstand
I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Det er således et krav at der er sket en levering af en vare eller ydelse mod et vederlag her i landet for at kunne opretholde et fradrag.
SKAT finder på baggrund af det gennemgåede regnskabsmateriale for G1-virksomhed, at det ikke er godtgjort, at der rent faktisk er sket en levering af varerne, hvorfor der heller ikke kan indrømmes fradrag for købsmomsen.
Modsætningsvis er moms af en faktura, for hvilket der ikke er dokumentation for en momspligtig levering af de på fakturaen anførte vare og ydelser, ikke fradragsberettiget.
"Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen" jf. SKATs juridiske vejledningen 2015-1 afsnit A.B.3.3.1.1. Det fremgår ligeledes af sag C-342/87 Genius Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën, "at udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen". Afgiften skal således også være lovhjemlet.
Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift der er anført på en faktura.
Dvs. at selvom der er anført moms på fakturaen betyder dette ikke, at der er fradrag for købsmomsen.
Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem selskabet og de i sagen nævnte leverandører eller leverancen er sket direkte til leverandøren hvorefter selskabet køber varen retur, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.
Dette understøttes tillige af C-268/83 - Rompelmann, præmis 24, der anfører, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.
Det følger af SKM 2009.325.ØLR, at det påhviler, køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.
Subsidiær påstand
Af C-18/13 - Maks Pen, præmis 32, fremgår det, at en afgiftspligtig person ikke kan foretage fradrag af moms, der er anført på fakturaer, hvis denne er udstedt af en leverandør, hvor det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver.
Dette ud fra, at de faktiske omstændigheder udgør svigagtig adfærd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig
Ifølge EU-domstolens praksis er der således ikke ret til fradrag i de tilfælde, hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.
Dette understøttes tillige af EU-dom Stroy Trans EOOD (C-642/11) præmis 38, hvorefter den moms der er anført på en faktura, påhviler udstederen af fakturaen uagtet om der rent faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.
Dette betyder at et selskab, selvom SKAT nægter selskabet fradragsret for deres køb, skal angive og betale den moms som selskabet har angivet på sine fakturaer/berigtiget over for SKAT.
Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at selskabet købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, jf. bilag 6, bilag 11, bilag 12 og bilag 13, nedsættes med:
| 2014 | |
| G10-virksomhed | 176.150,00 kr. |
| G8-virksomhed | 888.525,00 kr. |
| MI | 95.220,00 kr. |
| G15-virksomhed | 49.731,64 kr. |
| I alt 2014 | 1.209.626,64 kr. |
hvilket bevirker at selskabets samlede momstilsvar for perioden forhøjes med 1.209.626.kr.
Til understøttelse af SKATs påstande er de objektive momenter, som SKAT i den forbindelse har lagt vægt på følgende:
• At tre af de fire danske underleverandører ikke kan indeholde den udfakturerede moms i deres momsangivelser.
• Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af de pågældende varer.
• Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser o.l.
• Der foreligger ingen dokumentation for varernes ankomst i form af optællinger, checklister mv.
• At selskabets leverancer er sendt direkte til selskabets underleverandør
• De ovenfor anførte forhold vedrørende underleverandørernes registreringsforhold, herunder direktørsammenfald, udrejst direktør og adresser bevidner at underleverandørerne ikke har haft det nødvendige personale og nødvendige aktiver for at kunne levere de pågældende varer.
Det er således SKATs opfattelse at selskabet på baggrund af de objektive momenter, i det mindste burde være bekendt med, at selskabet ved de omhandlende transaktioner medvirkede til momssvig og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.
SKAT finder, at selskabets samlede købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 nedsættes med 1.209.626,64 kr.
--o0o--
SKAT har gennemgået det af repræsentanten fremsendte materiale.
[…]
Da G10-virksomhed kun har leveret ydelser i forbindelse med pakning af (red.fjernet.produkt) til selskabet, men ikke selv har været involveret i forbindelse med køb og salg af (red.fjernet.produkt) imødekommer SKAT, det af selskabet fratrukne indgående moms i forbindelse mede deres køb af ydelser fra G10-virksomhed.
G8-virksomhed og MI
Ifølge repræsentantens bemærkninger fremgår det, at G8-virksomhed og MI begge er eggtraders, hvor leverancerne er foretaget via G10-virksomhed til G1-virksomheds kunder i Y1-land - H1 og G12-virksomhed. Samtidig oplyses det, at alle betalinger er gået direkte fra H1 og G12-virksomhed til G8-virksomhed og MI.
SKAT har i forbindelse med repræsentantens bemærkninger ikke modtaget nogen dokumentation, der understøtter de anførte bemærkninger. Samtidig finder SKAT det ikke godtgjort, at betalingerne er gået direkte fra G1-virksomhed’ kunde til G1-virksomheds leverandør.
Det er efterfølgende konstateret at G8-virksomhed er tvangsopløst pr. 6. april 2016.
SKAT finder således, at G1-virksomhed ved de omhandlede transaktioner var bekendt med/ medvirkede til momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.
SKAT har ved en fejl anført at "G8-virksomhed har pr. 19. september 2014 skiftet navn til G16-virksomhed". Dette skyldes at det ifølge CVR var anført at G8-virksomhed havde skiftet navn til G16-virksomhed men, at selskabet iht. vedtægtsændringer af 19. september havde ændret navnet tilbage til G8-virksomhed.
SKAT finder ikke at ovenstående har betydning for SKATs afgørelse vedrørende G8-virksomhed.
SKAT fastholder således sin afgørelse.
[…]
På baggrund af ovenstående finder SKAT, at selskabet vidste eller burde havde vist, at de omhandlede transaktioner med G8-virksomhed, MI og G15-virksomhed var medvirkende til momssvig. SKAT nedsætter således selskabets samlede købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 1.033.476,64 kr.
Der er i den forbindelse lagt særlig vægt på følgende objektive momenter:
• At der indgår 3. parts betalinger - G1-virksomheds kunder betaler således direkte til G1-virksomheds leverandører, hvormed G1-virksomhed må betragtes som et fordyrende led.
• At G1-virksomheds leverandør ikke er momsregistret.
• At det, at selskabets leverandører ikke er registret med korrekt branchekode eller navn, burde indikere, at en ydereligere "know your customer" undersøgelse burde være gennemført, således at evt. uregelmæssigheder kunne være afdækket.
• At alle tre selskaber - G8-virksomhed, MI og G15-virksomhed efterfølgende er ophørt/tvangsopløst.
…".
I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har SKAT (Skattestyrelsen) den 28. oktober 2016 fremsendt bemærkninger til virksomhedens klage af 30. september 2016. Heraf fremgår der bl.a. at:
"…
SKAT skal bemærke, at klagen ikke giver anledning til ændring af SKATs afgørelse, men at den indeholder enkelte punkter, som vil blive gennemgået nedenfor. SKAT skal i det hele henvise til den af SKAT trufne afgørelse, herunder den dokumentation der er bilagt denne afgørelse.
Det skal bemærkes, at SKAT i den modtagne klage kan se, at selskabets repræsentant, LJ fra R2-revision, nedlægger følgende påstande:
1. Salg til H1
At G1-virksomheds salg til H1 er momsfrit EU-Salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt at H1 formentlig ikke har begået momssvig, og i det omfang H1 måtte have begået momssvig, har G1-virksomhed ikke vist eller burde have vidst dette.
2. Salg til G12-virksomhed
At G1-virksomheds salg til G12-virksomhed er momsfrit EU Salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at G1-virksomhed ikke burde have vist, at G12-virksomhed begik momssvig.
3. Køb fra G8-virksomhed
At G8-virksomhed har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vist, at G8-virksomhed begik momssvig.
4. Køb fra MI
At MI har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vist, at MI begik momssvig.
I den forbindelse ønsker SKAT at påpege følgende:
Ad. 1. Salg til H1
Selskabets repræsentant har anført følgende
"H1 har ifølge vores oplysninger handlet i god tro, idet de har henholdt sig til rådgivning fra deres Y1-land revisor. Endvidere ville en korrekt anvendelse af momsreglerne formentlig have medført negativt dansk momstilsvar hos H1, idet en del af de hos G1-virksomheds købte varer er videresolgt til kunder i andre EU-lande som momsfrit
EU-salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1."
SKAT har den 12. juli 2016, i forbindelse med en verifikationsanmodning til Y1-land vedrørende selskabet H1, modtaget kopi af brev fremsendt af H1’s ejer/direktør WA til Skatteverket i Y1-land, jfr. bilag 1.
Af denne skrivelse fremgår det at:
"(red.fjernet.tekst.på.fremmedsprog)"
Ligeledes anføres
"(red.fjernet.tekst.på.fremmedsprog1)."
Samt
"(red.fjernet.tekst.på.fremmedsprog2)"
Og
"(red.fjernet.tekst.på.fremmedsprog3)"
Ifølge de modtagne oplysninger fremgår det, at H1 har en dansk revisor selvom det ifølge G1-virksomheds repræsentant oplyses, at selskabet har en revisor i Y1-land. Da begge selskaber - G1-virksomhed og H1 - har den samme ledelse ved WA kan der drages tvivl om rigtigheden bag de anførte oplysninger.
Samtidig kan det fra H1’s side ikke bekræftes, at de har købt varer fra G1-virksomhed for i alt 3.637.350 DKK men kun for 3.144.625 (red.fjernet.valuta) svarende til ca. 2.909.880 DKK. Dvs. at der er en forskel på 727.470 DKK mellem det af G1-virksomhed udfakturerede salg og det som H1 har medregnet som køb i deres regnskab.
Ligeså henføres der til at H1, som anført i SKATs afgørelse af 5. juli 2016, har været afmeldt fra moms siden den 19. marts 2014, hvilket er før den 2. juni 2014 hvor G1-virksomhed opstarter sit 2014 salg til H1.
Ligeledes anføres der i brevet, at alle varer sendes direkte fra G1-virksomheds leverandør til slutbruger og at hverken H1 eller G1-virksomhed har fysisk kontakt med varerne, samt at det afhænger af varens art samt kunden, hvem af de 2 selskaber der har udstedt fakturaen. Det oplyses ligeså at H1 har solgt alle sine varer tilbage til Danmark.
Samtidig er det konstateret, at G1-virksomhed i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 ikke har indberettet salg til andet EU-land, jfr. momslovens § 54, stk. 1.
Ligeledes fremgår det af repræsentantens bilag 4 og bilag 5, at samtlige af de af H1 foretagne betalinger i forbindelse med deres køb fra G1-virksomhed er overført som 3. mandsbetalinger enten til G8-virksomhed eller MI. Ingen af H1’s betalinger i år 2014 er overført direkte til G1-virksomhed, hvorfor det i sagens natur må bestrides at G1-virksomhed ikke var vidende om den rette sammenhæng.
SKAT finder således G1-virksomhed har indgået i karrusellignede handler med H1, for derigennem at undgå at betale moms i Danmark.
Ligeså finder SKAT, at SKATs afgørelse er truffet på et objektivt grundlag, i overensstemmelse med det af selskabet og selskabets daværende repræsentant udleverede materiale.
Ad. 2. Salg til G12-virksomhed
Selskabets repræsentant har anført følgende
"Det er et faktum, at G12-virksomhed i 2014 var momsregistreret i Y1-land. Spørgsmålet i nærværende sag er således alene, om varerne er blevet
transporteret til et andet EU-land, i dette tilfælde Y1-land. "
" (…) Hertil skal vi blot bemærke, at det er fuldstændig uden betydning i relation til momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfra et selskab drives samt hvor ejer, direktør, kontaktperson etc. er bosat. Idet G12-virksomhed var momsregistreret i Y1-land, er det afgørende alene, om varerne blev transporteret til Y1-land. "
"G9-virksomhed har transporteret varerne til Y1-land ved G1-virksomhed' salg til G12-virksomhed. NB er desværre afgået ved døden, og selskabet er nu under konkursbehandling."
"G1-virksomhed har for så vidt angår enkelte transporter dokumentation for transport til Y1-land i form of fragtbreve mv (bilag 2). Herudover kan to of G9-virksomhed' daværende chauffører (NJ og PB) bevidne, at transporterne har fundet sted, idet de har stået for disponeringen of G1-virksomhed transporter hos G9-virksomhed. Endvidere skal vi bemærke, at G1-virksomhed i 2014 har haft transportomkostninger for i alt 1.292.336 kr. (bilag 3), hvilket understøtter, at en række transporter med bl.a. G9-virksomhed har fundet sted. "
"Det er således efter vores opfattelse dokumenteret eller i det mindste sandsynliggjort, at varerne er blevet transporteret til Y1-land. "
"Hertil skal vi bemærke, at rigtig mange virksomheder erfaringsmæssigt registreres med forkerte branchekoder. Det kan derfor efter vores opfattelse ikke tillægges nogen betydning, med hvilken branchekode man registreres. Endvidere skal vi bemærke, at det ikke er usædvanligt at fortsætte samhandel med sine kunder pga. manglende betaling. G1-virksomhed havde således en klar forventning om, at G12-virksomhed ville betale sine regninger. "
WA oplyser i sit svar til det Y1-land Skatteverk følgende vedrørende H1, jfr. Bilag 1:
"(…) (red.fjernet.tekst.på.fremmedsprog4) (…)."
SKAT skal bemærke, at det ikke fremgår af de modtagne oplysninger at G12-virksomhed har været kreditforsikret i R3-forsikring, hvorfor samhandlen mellem G1-virksomhed og G12-virksomhed reelt burde være foregået via H1, da det drejer sig om salg af (red.fjernet.produkt). Dette ses ikke at være tilfældet.
Samtidig fremgår det af EU-dommen Mecsek-Gabone C-273/11
at den ikke er til hinder for, at retten til merværdiafgiftsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet kan nægtes sælgeren [leverandør] (…) under forudsætning af, at det på baggrund af objektive forhold er fastslået, at sælgeren [leverandør] ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhvilede den pågældende for så vidt angår bevis, eller at sælgeren [leverandør] vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som den pågældende gennemførte, var led i svig fra erhververens [køber] side, og sælgeren [leverandør] ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig." [Indsat af SKAT]
SKAT finder ikke at G1-virksomhed har opfyldt alle sine forpligtelser i forbindelse med virksomhedens salg af (red.fjernet.produkt) til G12-virksomhed.
Ligeledes fremgår det af repræsentantens bemærkninger, at det ikke er afgørende hvorfra selskabet drives eller hvor selskabets ejer er bosat. Det er alene afgørende om varerne transporteres til Y1-land.
SKAT finder, at det forhold, at det ikke kan afgøres, hvorfra et selskab drives, i sig selv kan drage tvivl om der er realitet bag samhandlen. Det at en vare flyttes til udlandet er i sig selv ikke nok til at opnå en momsfritagelse. Sælgeren skal kunne dokumentere, at varen er transporteret eller forsendt fra Danmark til et andet EU-land. Dokumentationen kan være kopi af fragtbrev eller andet forsendelsesdokument. Alternativet til den momsfrie leverance er opkrævning og betaling af dansk moms. De nævnte dokumentationskrav skal i øvrigt ses i sammenhæng med det såkaldte listesystem, hvorefter værdien af salg til erhververe i andre EU-lande indberettes til og udveksles mellem de kontrollerende skattemyndigheder i EU. Det skal i den forbindelse bemærkes, at G1-virksomhed ikke har foretaget disse indberetninger, hvorved selskabet bevidst har tilbageholdt oplysninger om selskabets salg til G12-virksomhed, jfr. momslovens § 54, stk. 1.
Selvom varerne ifølge G1-virksomheds repræsentant er leveret til Y1-land, foreligger der ingen dokumentation for at de reelt er afleveret i Y1-land, ud over 2 CRM-dokumenter, der synes at være mangelfulde i deres oplysninger - fx ingen modtagerstempel eller dato i forbindelse med om lastningen af varerne. Samtidig forefindes der ingen bevis for, at varerne er udleveret til G12-virksomhed. G1-virksomheds repræsentant henviser til 2 chauffører, der mundtligt har bekræftet, at de har leveret varerne til Y1-land. Efter SKATs opfattelse kan disse erklæringer ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der var tale om en reel overdragelse til G12-virksomhed´, da de ikke tilfører oplysninger om selve handelsforholdet, kun at varerne hævdes at være fragtet til Y1-land.
SKAT kan i øvrigt konstatere at begge de nævnte chauffører er udtrådt af selskabet G9-virksomhed pr. den 30. april 2014 og i stedet indtræder i selskabet G17-virksomhed.
Ligeledes fremgår det af repræsentantens bilag 4 og bilag 5, at samtlige de af G12-virksomhed foretagne betalinger i forbindelse med deres køb fra G1-virksomhed er overført som 3. mands betalinger enten til G8-virksomhed eller MI. Ingen af G12-virksomhed betalinger i 2014 er overført direkte til G1-virksomhed, hvorfor det i sagens natur må bestrides, at G1-virksomhed ikke var vidende om den rette sammenhæng.
Samtidig henviser G1-virksomheds repræsentant til at selskabet har haft transportudgifter på i alt 1.292.336 kr. i 2014. Det kan oplyses, at de fleste udgifter omhandler, som kontoen 2020 anfører, Hjemtagelsesomkostninger. Af de tilhørende G18-virksomhed fakturaer fremgår det, at det drejer sig om levering af varer fra andet EU-land til Danmark for ca. 755.128 kr. Det resterende beløb 537.238 kr. vedrører transport udført af "NB".
Samlet set er det SKATs opfattelse at G1-virksomhed ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt i forbindelse med sin samhandel med selskabet G12-virksomhed ud over at kontrollere, at G12-virksomhed var momsregistreret.
Ad 3. / Ad. 4. Køb fra G8-virksomhed
Af repræsentantens bemærkninger fremgår det
"(red.fjernet.produkt)-markedet er et meget prisfølsomt marked. G1-virksomhed er altid på udkig efter "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". G8-virksomhed er leverandør af (red.fjernet.produkt), og har i 2014 henvendt sig til G1-virksomhed med tilbud på (red.fjernet.produkt). Der indgås ikke kontrakt, og G1-virksomhed' korrespondance med G8-virksomhed er foregået mundtligt, hvorfor der ikke foreligger skriftlig korrespondance om prisforhandling mv. Dette er som nævnt oven for kutyme i branchen, idet der skal handles hurtigt. Betaling er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed".
SKAT finder, at idet der ikke indgås kontrakter med G1-virksomheds leverandører og at al kommunikation foregår mundtligt, påhviler der G1-virksomhed en udvidet forpligtelse med hensyn til sin undersøgelsespligt af selskabets leverandører. Det fremgår således af Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 journal nr. 120191400, at det påhviler selskabet at dokumentere, at de pågældende leverancer er leveret. Dette understøttes tillige af SKM2009.325.ØLR, hvoraf det fremgår, at der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at en købsfaktura kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaens realitet.
Samtidig henviser G1-virksomheds repræsentant til, at det ikke er kutyme inden for branchen at nedfælde noget på papir, da der skal handles hurtigt. SKAT skal bemærke, at selvom noget er kutyme inden for en branche, fritager dette ikke et selskab for at opfylde almindelige "samhandelskrav". Det forhold, at man har foretaget foranstaltninger, efter en i øvrigt ikke nærmere defineret "branchenorm" kan efter SKATs opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Det forhold, at alle gør noget forkert inden for en branche, friholder således ikke den afgiftspligtige person for, at man kan være i ond tro, hvis andre objektive momenter taler for dette. Opfyldelsen af en branchenorm kan derved aldrig stå alene, hvilket bl.a. følger af Landsskatterettens kendelse i LSR 11-0298945, sidenhen stadfæstet af Østre Landsret, jf. SKM2014.527.ØLR.
G1-virksomheds repræsentant oplyser samtidig, at betalingerne til G8-virksomhed "er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed. "
Ud fra de af repræsentanten fremsendte dokumenter, bilag 4 og bilag 5 fremgår det, at G8-virksomhed i forbindelse med deres salg til G1-virksomhed kun har modtaget 3. mandsbetalinger fra henholdsvis H1 og G12-virksomhed. Ingen af betalingerne er modtaget direkte fra G1-virksomhed.
Ifølge G1-virksomheds repræsentant er det et helt atypisk krav at stille G1-virksomhed, at de skal dokumentere, at de indkøbte (red.fjernet.produkt) er leveret til ompakning hos G10-virksomhed, Repræsentanten finder det således tilstrækkeligt efter normal praksis at de enkelte handler kan dokumenteres på grundlag af købsfaktura samt betalingsdokumentation.
Det er SKATs opfattelse, at selskabets repræsentant for nuværende ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om, at der reelt er foretaget en leverance til selskabet. SKAT finder ikke, at en købsfaktura i sig selv understøtter denne påstand og dokumenterer realiteten bag samhandlen.
En grundlæggende forudsætning i momsloven er, at der skal være sket en leverance mod vederlag her i landet for at kunne statuere en afgiftspligtig transaktion. Dokumentationen for den faktiske levering er således et krav for at kunne dokumentere den afgiftspligtige transaktion.
Ligeså finder SKAT, at SKATs afgørelse er truffet på et objektivt grundlag, og i overensstemmelse med det af selskabet og selskabets daværende repræsentant udleverede materiale.
Ad. 4 Køb fra MI
Af repræsentantens bemærkninger fremgår det
"(red.fjernet.produkt)-markedet er et meget prisfølsomt marked. G1-virksomhed er altid på udkig efter "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". MI er leverandør af (red.fjernet.produkt), og har i 2014 henvendt sig til G1-virksomhed med tilbud på (red.fjernet.produkt). Der indgås ikke kontrakt, og G1-virksomheds korrespondance med MI er foregået mundtligt, hvorfor der ikke foreligger skriftlig korrespondance om prisforhandling mv. Dette er som nævnt oven for kutyme i branchen, idet der skal handles hurtigt. Betaling er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed".
SKAT finder, at idet der ikke indgås kontrakter med G1-virksomheds leverandører og at al kommunikation foregår mundtligt, påhviler der G1-virksomhed en udvidet forpligtelse med hensyn til sin undersøgelsespligt af selskabets leverandører. Det fremgår således af Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 journal nr. 120191400, at det påhviler selskabet at dokumentere, at de pågældende leverancer er leveret. Dette understøttes tillige af SKM2009.325.ØLR, hvoraf det fremgår, at der påhviler, køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at en købsfaktura kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaens realitet.
Samtidig henviser G1-virksomheds repræsentant til, at det ikke er kutyme inden for branchen at nedfælde noget på papir, da der skal handles hurtigt. SKAT skal bemærke, at selvom noget er kutyme inden for en branche, fritager dette ikke et selskab for at opfylde almindelige "samhandelskrav". Det forhold, at man har foretaget foranstaltninger, efter en i øvrigt ikke nærmere defineret "branchenorm" kan efter SKATs opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Det forhold, at alle gør noget forkert inden for en branche, friholder således ikke den afgiftspligtige person for, at man kan være i ond tro, hvis andre objektive momenter taler for dette. Opfyldelsen af en branchenorm kan derved aldrig stå alene, hvilket bl.a. følger af Landsskatterettens kendelse i LSR 11-0298945, sidenhen stadfæstet af Østre Landsret, jf. SKM2014.527.ØLR.
G1-virksomheds repræsentant oplyser samtidig, at betalingerne til MI "er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed. "
Ud fra de af repræsentanten fremsendte dokumenter, bilag 4 og bilag 5 fremgår det, at MI i forbindelse med deres salg til G1-virksomhed kun har modtaget 3. mandsbetalinger fra henholdsvis H1 og G12-virksomhed. Ingen af betalingerne er modtaget direkte fra G1-virksomhed.
Ifølge G1-virksomheds repræsentant er det et helt atypisk krav at stille G1-virksomhed at de skal kunne dokumentere, at de indkøbte (red.fjernet.produkt) er leveret til ompakning hos G10-virksomhed. Repræsentanten finder det således tilstrækkeligt efter normal praksis, at de enkelte handler, kan dokumenteres på baggrund af købsfaktura samt betalingsdokumentation.
Det er SKATs opfattelse, at selskabets repræsentant for nuværende ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om, at der reelt er foretaget en leverance til selskabet. SKAT finder ikke, at en købsfaktura i sig selv understøtter denne påstand, og dokumenterer realiteten bag samhandlen.
En helt grundlæggende forudsætning i momsloven er, at der skal være sket en leverance mod vederlag her i landet for at kunne statuere en afgiftspligtig transaktion. Dokumentationen af den faktiske levering er således et krav for at kunne dokumentere den afgiftspligtige transaktion.
Ligeså finder SKAT, at SKATs afgørelse er truffet på et objektivt grundlag, og i overensstemmelse med det af selskabet og selskabets daværende repræsentant udleverede materiale.
SKAT finder ikke, at selskabet har fremlagt oplysninger af faktisk eller retslig karakter, der kan begrunde en ændring i momstilsvaret.
På denne baggrund henvises der i det hele til den af SKAT udarbejdet afgørelse, og det skal indstilles at SKATs afgørelse stadfæstes.
…".
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar skal nedsættes med 2.192.245 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende (uddrag):
"…
Vi påklager fire punkter i SKATs afgørelse med følgende påstande:
1) Salg til H1
Det er vores påstand, at G1-virksomheds salg til H1 er momsfrit EU-salg, jfr. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt at H1 formentlig ikke har begået momssvig, og i det omfang H1 måtte have begået momssvig, har G1-virksomhed ikke vist eller burde have vidst dette.
2) Salg til G12-virksomhed
Det er vores påstand, at G1-virksomheds salg til G12-virksomhed er momsfrit EU-salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G12-virksomhed begik momssvig.
3) Køb fra G8-virksomhed
Det er vores påstand, at G8-virksomhed har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G8-virksomhed begik momssvig.
4) Køb fra MI
Det er vores påstand, at MI har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at MI begik momssvig.
Forholdet vedrørende G15-virksomhed påklages ikke. G1-virksomhed har haft et længerevarende samarbejde med G15-virksomhed, hvor selskabet har været overbevist om, at G15-virksomhed var momsregistreret. Ved en fejl er momsregistreringen ikke blevet kontrolleret af G1-virksomhed, hvorved selskabet har købt varer med dansk moms fra en ikke-momsregistreret leverandør. G8-virksomhed og MI var derimod momsregistreret på købstidspunktet.
I det følgende skal vi indledningsvis redegøre for G1-virksomheds aktivitet og forretningsgange. Herefter skal vi nærmere redegøre for vores opfattelse og begrundelse for de enkelte klagepunkter.
G1-virksomhed' aktivitet og forretningsgange
G1-virksomhed er et selskab i G5-virksomhed Gruppen, der har en koncernomsætning på ca. 75 mio. euro årligt. G1-virksomhed er gruppens salgsselskab på det nordiske marked.
WA er direktør i G1-virksomhed. Han er desuden tilknyttet selskabet som selvstændig agent med henblik på at forestå selskabets salg i Norden.
G1-virksomhed' aktivitet er engroshandel med (red.fjernet.produkt). Selskabet køber primært sine (red.fjernet.produkt) i udlandet, herunder primært Y15-land, Y16-land og Y17-land, men køber også (red.fjernet.produkt) i Danmark, når der er mulighed for at købe "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". Selskabets kunder er bl.a. G19-virksomhed, G20-virksomhed, G21-virksomhed, G22-virksomhed, G23-virksomhed og en del store grossister.
De fleste (red.fjernet.produkt) sælges "just in time", hvilket betyder at (red.fjernet.produkt) forsendes direkte fra G1-virksomhed' leverandører dels i udlandet og dels i Danmark til selskabets kunder efter ompakning på et tilknyttet pakkeri, f.eks. G10-virksomhed i Y7-by eller G11-virksomhed i Y8-landsdel. (red.fjernet.produkt) købes normalt løse på paller, det vil sige med 10.800 eller 8.400 stk. (red.fjernet.produkt) pr. palle. Når (red.fjernet.produkt) ankommer fra leverandørerne til et pakkeri, ompakkes (red.fjernet.produkt) efter kundernes ønsker om at købe pakker med 30 stk., 15 stk., 6 stk. etc., hvorefter de afsendes fra pakkeriet til G1-virksomheds kunder. Der er således ikke tale om, at (red.fjernet.produkt) på noget tidspunkt ligger fysisk på lager hos G1-virksomhed. Pakkerierne fakturerer G1-virksomhed på normal vis for levering af de pågældende tjenesteydelser til G1-virksomhed.
(red.fjernet.produkt)-markedet er et meget prisfølsomt marked. G1-virksomhed har en række faste leverandører, men er altid på udkig efter "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". Når en dansk leverandør henvender sig til G1-virksomhed med et godt tilbud, kontrollerer G1-virksomhed inden et eventuelt køb, at leverandøren er momsregistreret. Det er derimod ikke kutyme i branchen, at der indgås kontrakter med sådanne leverandører. Endvidere er det normalt, at korrespondancen med leverandøren foregår mundtligt, idet der skal handles hurtigt. Skriftlig korrespondance om prisforhandling mv. foreligger derfor sjældent.
Selskabets aktivitet er pt. under afvikling.
Vores opfattelse og begrundelse
Ad 1) Salg til H1
G1-virksomhed har i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 solgt varer til H1 for i alt 3.637.350 kr. uden moms.
Ifølge SKATs afgørelse skal G1-virksomhed betale 727.470 kr. i udgående moms, idet SKAT ikke anser selskabets salg til H1 for momsfrit EU-salg omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at H1 begik momssvig.
Efter vores opfattelse skal G1-virksomhed' salg til H1 anses for momsfrit EU-salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Endvidere er det vores opfattelse, at H1 formentlig ikke har begået momssvig, og i det omfang H1 måtte have begået momssvig, har G1-virksomhed ikke vidst eller burde have vidst dette.
H1 har ifølge vores oplysninger handlet i god tro, idet de har henholdt sig til rådgivning fra deres Y1-land revisor. Endvidere ville en korrekt anvendelse af momsreglerne formentlig have medført negativt dansk momstilsvar hos H1, idet en del af de hos G1-virksomheds købte varer er videresolgt til kunder i andre EU-lande som momsfrit EU-salg, jfr. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Ad 2) Salg til G12-virksomhed
G1-virksomhed har i perioden 6. april 2014 til 28. november 2014 solgt varer til G12-virksomhed for i alt 2.405.150 kr. uden moms.
Ifølge SKATs afgørelse skal G1-virksomhed betale 481.030 kr. i udgående moms, idet SKAT ikke anser selskabets salg til G12-virksomhed for momsfrit EU-salg omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at G12-virksomhed begik momssvig.
Efter vores opfattelse skal G1-virksomhed' salg til G12-virksomhed anses for momsfrit EU-salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Endvidere er det vores opfattelse, at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G12-virksomhed begik momssvig.
Ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er der momsfritagelse ved levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververener momsregistreret i et andet EU-land.
Det er et faktum, at G12-virksomhed i 2014 var momsregistreret i Y1-land. Spørgsmålet i nærværende sag er således alene, om varerne er blevet transporteret til et andet EU-land, i dette tilfælde Y1-land.
SKAT anfører flere steder i sin afgørelse, at G12-virksomhed ikke reelt har været drevet fra Y1-land, samt at selskabets ejer VF ikke har haft folkeregisteradresse i Y1-land, men har været bosat i Danmark. Hertil skal vi blot bemærke, at det er fuldstændig uden betydning i relation til momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfra et selskab drives samt hvor ejer, direktør, kontaktperson etc. er bosat. Idet G12-virksomhed var momsregistreret i Y1-land, er det afgørende alene, om varerne blev transporteret til Y1-land.
G9-virksomhed har transporteret varerne til Y1-land ved G1-virksomheds salg til G12-virksomhed. NB er desværre afgået ved døden, og selskabet er nu under konkursbehandling.
G1-virksomhed har for så vidt angår enkelte transporter dokumentation for transport til Y1-land i form af fragtbreve mv (bilag 2). Herudover kan to af G9-virksomheds daværende chauffører (NJ og PB) bevidne, at transporterne har fundet sted, idet de har stået for disponeringen af G1-virksomhed transporter hos G9-virksomhed. Endvidere skal vi bemærke, at G1-virksomhed i 2014 har haft transportomkostninger for i alt 1.292.336 kr. (bilag 3), hvilket understøtter, at en række transporter med bl.a. G9-virksomhed har fundet sted.
På baggrund af ovenstående skal G1-virksomheds salg til G12-virksomhed efter vores opfattelse anses for momsfrit EU-salg, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er således efter vores opfattelse dokumenteret eller i det mindste sandsynliggjort, at varerne er blevet transporteret til Y1-land.
Endvidere er det vores opfattelse, at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G12-virksomhed begik momssvig. SKAT lægger bl.a. vægt på, at G12-virksomhed har været registreret med en forkert branchekode, samt at G1-virksomhed har fortsat samhandlen med G12-virksomhed, uagtet at G12-virksomhed ikke fuldt ud har betalt for tidligere leverancer.
Hertil skal vi bemærke, at rigtig mange virksomheder erfaringsmæssigt registreres med forkerte branchekoder. Det kan derfor efter vores opfattelse ikke tillægges nogen betydning, med hvilken branchekode man registreres. Endvidere skal vi bemærke, at det ikke er usædvanligt at fortsætte samhandel med sine kunder pga. manglende betaling. G1-virksomhed havde således en klar forventning om, at G12-virksomhed ville betale sine regninger.
G1-virksomhed har alene forholdt sig til, om G12-virksomhed var momsregistreret i Y1-land, samt om varerne blev transporteret til Y1-land. Det har på intet niveau været muligt for G1-virksomhed at forudsige, at G12-virksomhed ville begå momssvig.
Ad 3) Køb fra G8-virksomhed
Ifølge SKATs afgørelse nægtes G1-virksomhed fradragsret for 888.525 kr. i indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, idet SKAT ikke anser det for dokumenteret, at G8-virksomhed har leveret varer til G1-virksomhed, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at G8-virksomhed begik momssvig.
Efter vores opfattelse er det dokumenteret, at G8-virksomhed har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G8-virksomhed begik momssvig.
(red.fjernet.produkt)-markedet er et meget prisfølsomt marked. G1-virksomhed er altid på udkig efter "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". G8-virksomhed er leverandør af (red.fjernet.produkt), og har i 2014 henvendt sig til G1-virksomhed med tilbud på (red.fjernet.produkt). Der indgås ikke kontrakt, og G1-virksomheds korrespondance med G8-virksomhed er foregået mundtligt, hvorfor der ikke foreligger skriftlig korrespondance om prisforhandling mv.
Dette er som nævnt oven for kutyme i branchen, idet der skal handles hurtigt. Betaling er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed (bilag 4).
G8-virksomhed har typisk leveret (red.fjernet.produkt) til ompakning på G10-virksomhed. Der foreligger ikke dokumentation for leveringerne til ompakning på G10-virksomhed, hvilket også er et helt atypisk krav at stille til en virksomhed. Dokumentation i form af købsfaktura samt betalingsdokumentation som nævnt oven for er efter normal praksis tilstrækkeligt.
Som følge af ovenstående er det vores opfattelse, at G1-virksomhed ikke skal nægtes fradragsret for 888.525 kr. i indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, idet det anses for dokumenteret, at G8-virksomhed har leveret varer til G1-virksomhed.
Vi er endvidere helt uforstående over for SKATs påstand om, at G1-virksomhed burde have vidst, at G8-virksomhed begik momssvig.
G1-virksomhed har kontrolleret, at G8-virksomhed var momsregistreret, hvilket selskabet var på købstidspunktet. Det er ikke muligt at kontrollere, om et selskab også vil angive sit momstilsvar korrekt, ligesom det ikke kan kontrolleres om et selskabs ansatte er korrekt registreret og får udbetalt løn med indeholdelse af A-skat mv. Det er endvidere ikke normal praksis eller et normalt krav fra SKATs side, at der foretages kontrol af branchekode eller eventuel registrering for handel med fødevarer.
G1-virksomhed har kontrolleret, at G8-virksomhed var momsregistreret på købstidspunktet, hvilket blev bekræftet. Større kontrolkrav af leverandørforhold kan der efter vores opfattelse ikke stilles til en kunde.
På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at G8-virksomhed begik momssvig ved at angive sit momstilsvar for lavt.
Ad 4) Køb fra MI
Ifølge SKATs afgørelse nægtes G1-virksomhed fradragsret for 95.220 kr. i indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, idet SKAT ikke anser det for dokumenteret, at MI har leveret varer til G1-virksomhed, samt fordi G1-virksomhed ifølge SKAT burde have vidst, at MI begik momssvig.
Efter vores opfattelse er det dokumenteret, at MI har leveret varer til G1-virksomhed, hvorved G1-virksomhed har fradragsret for momsen af købet, jfr. momslovens § 37, stk. 1, samt at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at MI begik momssvig.
(red.fjernet.produkt)-markedet er et meget prisfølsomt marked. G1-virksomhed er altid på udkig efter "(red.fjernet.produkt) til den rigtige pris". MI er leverandør af (red.fjernet.produkt) og har i 2014 henvendt sig til G1-virksomhed med tilbud på (red.fjernet.produkt). Der indgås ikke kontrakt, og G1-virksomhed' korrespondance med MI er foregået mundtligt, hvorfor der ikke foreligger skriftlig korrespondance om prisforhandling mv. Dette er som nævnt oven for kutyme i branchen, idet der skal handles hurtigt. Betaling er sket ved overførsel fra H1 og G12-virksomhed (bilag 5).
MI har typisk leveret (red.fjernet.produkt) til ompakning på G10-virksomhed. Der foreligger ikke dokumentation for leveringerne til ompakning på G10-virksomhed, hvilket også er et helt atypisk krav at stille til en virksomhed. Dokumentation i form af købsfaktura samt betalingsdokumentation som nævnt oven for er efter normal praksis tilstrækkeligt.
Som følge af ovenstående er det vores opfattelse, at G1-virksomhed ikke skal nægtes fradragsret for 95.220 kr. i indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, idet det anses for dokumenteret, at MI har leveret varer til G1-virksomhed.
Vi er endvidere helt uforstående over for SKATs påstand om, at G1-virksomhed burde have vidst, at MI begik momssvig.
G1-virksomhed har kontrolleret, at MI var momsregistreret, hvilket virksomheden var på købstidspunktet. Det er ikke muligt at kontrollere, om en virksomhed også vil angive sit momstilsvar korrekt, ligesom det ikke kan kontrolleres om en virksomheds ansatte er korrekt registreret og får udbetalt løn med indeholdelse af A-skat mv. Det er endvidere ikke normal praksis eller et normalt krav fra SKATs side, at der foretages kontrol af branchekode eller eventuel registrering for handel med fødevarer.
G1-virksomhed har kontrolleret, at MI var momsregistreret på købstidspunktet, hvilket blev bekræftet. Større kontrolkrav af leverandørforhold kan der efter vores opfattelse ikke stilles til en kunde.
På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at G1-virksomhed ikke burde have vidst, at MI begik momssvig ved at angive momstilsvaret for lavt.
…".
Selskabet har i forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 17. juni 2021 anført, at såfremt Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har været berettiget til at sælge momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, til aftager-2, er det selskabets subsidiære påstand, at der er tale om et fradragsberettiget tab på debitorer, jf. momslovens § 27, stk. 6.
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 21. oktober 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 23. september 2021 (uddrag):
"…
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, som stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af klagers momstilsvar på i alt 2.192.245 kr. for de 4 påklagede punkter.
Der er ikke under klagesagen fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre den påklagede afgørelse.
Klager har fortsat ikke godtgjort, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, hvorefter fakturering af (red.fjernet.produkt) ikke har kunnet ske uden dansk moms til aftagerne H1 og G12-virksomhed.
Klager har ligeledes ikke godtgjort, at betingelserne for at opnå momsfradrag af fakturaer udstedt fra G8-virksomhed og MI i momslovens § 37, stk. 1 er opfyldt.
Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i afgørelsen og i den supplerende udtalelse fra 28. oktober 2016.
Klager har på kontormødet oplyst, at G12-virksomhed efterfølgende er gået konkurs, hvorfor klager i den forbindelse har haft et tab på debitoren og klager har i den forbindelse tilføjet en subsidiær påstand til klagen.
Om klagers subsidiære påstand skal det bemærkes, at den påklagede afgørelse vedrører afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 og ikke efterfølgende afgiftsperioder. Der er således ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til, om betingelserne for at indrømme et fradragsberettiget tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6 for faktureringer til G12-virksomhed er opfyldt i forbindelse med dette selskabs efterfølgende konkurs, herunder hvilken afgiftsperiode tabet (hvis betingelserne i bestemmelsen måtte vise sig at være opfyldt) kunne anses for konstateret.
Efter Skattestyrelsens opfattelse falder den subsidiære påstand uden for klagesagens behandling, og vil skulle behandles i Skattestyrelsen som 1. instans som en anmodning om genoptagelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og § 32.
…".
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 2.192.245 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Salgsmoms
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets salgsmoms med 1.208.500 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT ikke har anset selskabets salg af (red.fjernet.produkt) til to Y1-land aftagere for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Der skal således tages stilling til, om selskabet har godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt - som anført af selskabet - eller om transaktionerne er afgiftspligtige efter momslovens § 4, stk.
1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, - som anført af SKAT.
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.
Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.
Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår der følgende:
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a)).
Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:
"Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:
1. varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
2. den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren."
EU-Domstolen har i sag C-409/04 (Teleos m.fl.), udtalt: "(…) at der først er sket erhvervelse inden for Fællesskabet af et gode, og fritagelsen for levering inden for Fællesskabet først kan G18-virksomhedes i anvendelse, når retten til som ejer at råde over godet er overdraget køberen, og leverandøren har godtgjort, at godet er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat, og efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område", jf. præmis 42.
Følgende fremgik af den dagældende juridiske vejledning 2014-1, pkt.
D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1 om dokumentation for forsendelse eller transport:
"…
Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.
Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.
…".
Af momslovens § 54, stk. 1, fremgår der følgende:
"Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom."
Momslovens § 54, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk.
1a, hvoraf der fremgår:
"Fritagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt den forpligtelse, der er fastsat i artikel 262 og 263, til at indsende en oversigt, eller hvis den indsendte oversigt ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, som påkrævet i henhold til artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for de kompetente myndigheder."
Selskabet har i perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 udstedt fakturaer for salg af (red.fjernet.produkt) til aftager-1 for i alt DKK 3.637.350. Ingen af fakturaerne indeholder dansk moms.
Selskabet og aftager-1 er koncernforbundne selskaber, jf. momslovens § 29, stk. 3. Ifølge oplysninger fra Skatteverket har aftager-1 hverken angivet salgs- eller købsmoms i Y1-land, hvorfor Skatteverket har afmeldt aftager-1 for moms den 18. marts 2014.
Selskabet har oplyst, at de til aftager-1 solgte varer ikke blev transporteret til Y1-land, idet de solgte varer blev sendt direkte til aftager-1’s danske kunder.
Videre har selskabet i perioden fra den 6. april 2014 til den 28. november 2014 udstedt fakturaer for salg af (red.fjernet.produkt) til aftager-2 for i alt DKK 2.405.150. Ingen af fakturaerne indeholder dansk moms.
Ifølge oplysninger fra Skatteverket har aftager-2 hverken angivet købs- eller salgsmoms, hvorfor Skatteverket har afmeldt aftager-2 for moms og A-skat i Y1-land.
Som dokumentation for forsendelse eller transport af (red.fjernet.produkt) til aftager-2, har selskabet fremlagt to fragtbreve, samt en oversigt over selskabets samlede transportomkostninger.
Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke indberettet salg til et andet EU-land, jf. momslovens § 54, stk. 1.
Henset hertil, finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke har været berettiget til at udstede fakturaer uden dansk moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Selskabet findes således ikke at have godtgjort, at varerne er udført af Danmark, hvorfor transaktionerne er momspligtige her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.
De fremlagte fragtbreve vedrørende leverancerne til aftager-2 ændrer ikke herved, idet disse ikke godtgør, at varerne er blevet transporteret eller forsendt til et andet EU-land, idet der bl.a. ikke er påført dato og modtagerstempel i forbindelse med erhververens modtagelse af varerne.
SKATs afgørelse stadfæstes således for dette punkt.
For så vidt angår den subsidiære påstand, finder Landsskatteretten, at en stillingtagen hertil ligger uden for Landsskatterettens kompetence i henhold til den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Selskabet henvises således til at fremsætte en særskilt anmodning herom til Skattestyrelsen.
Købsmoms
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag af købsmoms med samlet 983.745 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Af momslovens § 37, stk. 1 og 2, fremgår der følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, 2) (…)."
Det er en grundlæggende forudsætning for fradrag i henhold til momslovens § 37, at der er sket levering af en vare eller ydelse til virksomheden. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode jf. momslovens § 4, stk. 1.
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58.
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf der blandt andet fremgår (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (…)".
EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradragetsom omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
EF-Domstolen har videre i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har som dokumentation for den angivne købsmoms på samlet 983.745 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 fremlagt 24 fakturaer, hvoraf det fremgår, at selskabet i perioden fra den 7. oktober 2014 til den 30. december 2014 har købt varer fra leverandør-1 for i alt 4.442.625 kr., heraf moms 888.525 kr. Videre har selskabet fremlagt to fakturaer, hvoraf det fremgår, at selskabet i perioden fra den 25. december 2013 til den 28. december 2013, har købt varer fra leverandør-2 for i alt 476.100 kr., heraf moms 95.220 kr.
Det er i forbindelse med SKATs kontrol konstateret, at ingen af de omhandlede fakturaer er betalt af selskabet. Derimod er det konstateret, at såvel leverandør1 som leverandør-2 har modtaget betaling i henhold til de udstedte fakturaer fra enten aftager-1 eller aftager-2 direkte.
Videre er det konstateret, at hverken leverandør-1 eller leverandør-2 har angivet salgsmoms til SKAT svarende til det til selskabet fakturerede beløb.
I forbindelse med SKATs kontrol har SKAT efterspurgt aftalegrundlaget mellem parterne, herunder også eventuel korrespondance vedrørende prisforhandlinger. Det er oplyst, at al kommunikation mellem parterne er foregået mundtligt, hvilket er branchekutyme.
Videre er der ikke fremlagt fragtbreve eller leverancegodkendelser, der understøtter leveringen af varerne til selskabet i henhold til de fremlagte fakturaer.
Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag af købsmomsen er opfyldt, idet selskabet ikke findes at have godtgjort, at der er sket levering af varer til selskabet i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.
…."
Forklaringer
WA har forklaret blandt andet, at han har arbejdet inden for forskellige (red.fjernet.virksomhedstype) i 48 år. Han blev sproglig student og har efterfølgende taget en (red.fjernet.uddannelse). Lidt efter døde hans far, og han trådte herefter ind i farens virksomhed, det var en mindre (red.fjernet.virksomhedstype1). Det var helt tilbage i 1975. Det firma byggede han op til 100 mio. og herefter blev virksomheden solgt til G24-virksomhed.
Han blev ansat som salgsdirektør hos G24-virksomhed, der blev overtaget af G24-virksomhed Y1-land, og der blev hele ledelsen i Danmark inklusiv ham selv fyret. Han gik herefter ind i (red.fjernet.produkt)-branchen og har herefter arbejdet med (red.fjernet.produkt) i 30 år. Han har været ansat i G25-virksomhed er en af de største (red.fjernet.produkt)-virksomheder. Han syntes, at der var for meget monopolisme. Derfor kiggede han sig omkring, og her fik han øje på den Y15-land virksomhed G26-virksomhed, og sammen med dem startede G2-virksomhed i 2010 virksomheden G1-virksomhed.
G2-virksomhed har til huse i Y6-by. Det var en gård, han overtog efter sin mor. G2-virksomhed beskæftiger sig med (red.fjernet.beskæftigelse), og selskabet er deres moderselskab, der ejer de andre selskaber. Virksomheden med (red.fjernet.beskæftigelse) har stået på siden 1986. H1 ejes 100 % af G2-virksomhed. Dette selskab havde han til at begynde med sammen med en Y1-land partner. De ville ind på det Y1-land marked, og den pågældende partner havde været i (red.fjernet.produkt)-branchen i Y1-land og havde derfor kontakten til, at de kunne komme ind på det Y1-lande marked. Han købte vedkommende ud i 2006 eller 2007. H1 blev stiftet med adressen Y5-adresse, Y1-land. Det var der, den Y1-land partner boede. Da de købte ham ud, flyttede de adressen til deres revisor NF’s adresse i Y18-by. NF har været revisor for selskabet siden 2006 eller 2007.
G1-virksomhed blev stiftet i 2010, og det var ejet af G2-virksomhed med 50 % og den anden halvdel ejede det Y15-land selskab G26-virksomhed, og sådan har det været siden 2010.
De stiftede G1-virksomhed til det danske marked, og han blev ansat som handelsagent for selskabet. G1-virksomhed har herefter arbejdet med (red.fjernet.produkt) og (red.fjernet.produkt)-produkter.
De producerede ikke (red.fjernet.produkt), men handlede med det i alle former, (red.fjernet.produkt), (red.fjernet.produkt) m.m. (red.fjernet.produkt) kommer fra forskellige producenter i Danmark og andre europæiske lande. Ser man på omsætningen på 36 millioner var 25 % fra salg af (red.fjernet.produkt), 25 % fra salg af (red.fjernet.produkt) 25% fra salg af (red.fjernet.produkt) til bl.a. til G19-virksomhed de sidste 25% er dunkvarer. De har mange storkunder som G19-virksomhed, G20-virksomhed og G21-virksomhed. De har hele sotimentet, og det er derfor de store kunder køber hos dem. Nærværende sag drejede sig udelukkende (red.fjernet.produkt), som blev købt i 2014 forskellige steder i Europa, Y19-land, Y17-land, Y20-land eller Y15-land. 3,6 millioner svare til 3 mio. (red.fjernet.produkt). Det er mange (red.fjernet.produkt), der bliver transporteret på paller på ca. 10 lastbiler.
(red.fjernet.produkt) blev købt af G1-virksomhed, som solgte dem videre til H1. Baggrunden for det var, at Danmark havde en særstatus i 2011 i forhold til salmonella. Der blev efterfølgende stillet krav om et handelsdokument, for at de kunne eksportere (red.fjernet.produkt). Y17-land ville ikke udstede det til Danmark, men kun til Y1-land. Det var derfor, at de satte t i gang med salg over Y1-land. (red.fjernet.produkt) blev herefter solgt til aftagerne. Når (red.fjernet.produkt) kom fra Y20-land, gik transporten over Y1-land. (red.fjernet.produkt) fra Y17-land kom direkte til Danmark. (red.fjernet.produkt) skulle pakkes med 8x30 eller andre, og det skete ved G3-virksomhed eller G27-virksomhed. G27-virksomhed ligger ved Y21-by ved Y22-by. G3-virksomhed solgte til grønthandlere i Y23-by, Y1-land og Danmark.
G3-virksomhed og G4-virksomhed var grossister. Det var ikke alle (red.fjernet.produkt), der har været i Y1-land. Man er ikke forpligtet til at sende dem til Y1-land. (red.fjernet.produkt) er i forretningerne stemplet så men kan se, hvor de er produceret.
Vedrørende bilag E (side 49 i ekstrakten) er det i forbindelse med at se skifter revisor. G26-virksomhed besluttede på et tidspunkt, at de pr 1. januar 2015 ville overtage de sidste 50 % af anparterne i G1-virksomhed og i forbindelse hermed skiftede de til revisor WP, og der gik han ind og kiggede på regnskaberne, og han konstaterede, at der manglede noget fakturering fra G1-virksomhed til H1. Det er det, man kan se på bilag E. Det er fra 2014, og det kan godt være, at G1-virksomhed havde den nye revisor allerede i 2014.
Fakturaen af 7. oktober 2014 er en fakturering af (red.fjernet.produkt) som H1 købte af G1-virksomhed. De 4500 er bakker med 30 i hver. De (red.fjernet.produkt) er herefter solgt videre til G3-virksomhed eller G4-virksomhed, og der er også lagt avance på i de enkelte led i forhold til indkøbsprisen.
G1-virksomhed har givet mindre for (red.fjernet.produkt). I Europa har man et system der ugentlig bestemmer prisen på (red.fjernet.produkt) i Europa, og det er der, det bestemmes, hvilken pris (red.fjernet.produkt)-producenterne kan få for deres (red.fjernet.produkt). Det er så med at købe på det rette tidspunkt. Han kender markedet efter 30 år og ved, hvornår der skal købes. Ved højtider og om sommeren er priser høje, og andre tidspunkter er de lave.
Fakturaen fra H1 til G4-virksomhed af 30/12 -2014 er skrevet af H1’s bogholder. Der står "lille", og det er en fejl.
Med hensyn til H1’s betalinger, er det bogholderen der har lavet posteringsoversigten mellem G1-virksomhed og H1. Bilag 2 er udfærdiget af deres bogholder. Grunden til at mellemregningen er at G3-virksomhed havde en stor gæld til G1-virksomhed. De blev presset, for der skulle nogle penge ind. For at få pengeflowet til at køre, opstod der gæld mellem selskaberne, som herefter blev udlignet med en mellemregning over for G1-virksomhed.
Vedrørende posten tab på debitorer svarer beløbet til detmomsbeløb, som sagen drejer sig om. Han forstår ikke, hvorfor det står som tab på debitorer, idet G26-virksomhed ikke ville tillade en afskrivning af denne størrelse. De ville da kræve, at beløbet blev betalt af H1. Det er derfor hans opfattelse, at beløbet er inde i systemet, og er betalt.
På tidspunktet i 2019, hvor posten er indsat, ejede G28-virksomhed 100% i G1-virksomhed og såfremt H1 skyldte G1-virksomhed det anførte beløb, ville G26-virksomhed selvfølgelig kræve beløbet betalt. G1-virksomhed gik først konkurs i 2022.
Vedrørende faktura af 16.februar 2017 fra G1-virksomhed til H1
(bilag j i ekstrakten side 140) er det moms vedrørende perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 og beløbet er på 909.337, 50. Det er ikke en regnefejl, men fordi SKAT er kommet med en afgørelse over for G1-virksomhed, hvorefter G1-virksomhed skulle betale moms for perioden. De havde et møde med SKAT vedrørende afgørelsen. Det, de fik at vide, var, at de kunne få H1 momsregistreret med tilbagevirkende kraft i Danmark således, at de kunne trække momsen fra, som de skulle betale. SKAT sagde, at de ville være behjælpelig med at få H1 momsregistreret. De havde anket afgørelsen til Landsskatteretten, og de ventede på det. De fik at vide, at beløbet også var forkert, idet det kun skulle være 20 % af beløbet, og de har derfor fået en kreditnota på 181.867,50 svarende til forskellen mellem 909.337, 50 kr. og de 727.470 kr. som er stævningsbeløbet.
Da de så fik afslag på at trække købsmomsen fra, da H1 var blevet momsregistreret, så knækkede filmen, og så forstod han ikke noget. SKAT begrundede det med, at der ikke var sket momsmæssig levering til H1. De har efterfølgende prøvet at give kravet videre til G3-virksomhed og G4-virksomhed. Disse selskaber var imidlertid gået konkurs. Det er derfor H1, der står alene med tabet, hvis ikke der gives tilladelse til fradraget for momsen.
Vedrørende Mailen i bilag 9 (ekst.side 157) handler det om det certifikat, der skulle udstedes fra fødevaremyndighederne, som var afgørende for, om man kunne købe (red.fjernet.produkt). Det drejede der sig alene om (red.fjernet.produkt), og det er et problem, der har verseret indtil 2022.
(red.fjernet.produkt), som sagen vedrører, er blevet leveret til H1 og faktureret til H1.
H1 har alene solgt (red.fjernet.produkt), mens G1-virksomhed har solgt alle former for (red.fjernet.produkt)-produkter som de solgte til eksempelvis G21-virksomhed.
Den forretningsmæssige baggrund for, at leveringen skulle gå over H1, var at G4-virksomhed og G3-virksomhed ikke kunne blive godkendt som debitorer, fordi deres regnskaber var for svage, og de kunne ikke opnå forsikringer. Det var den forretningsmæssige årsag. De tog risikoen og isolerede det derfor ovre i H1. G3-virksomhed og G4-virksomhed kunne ikke blive debitor-forsikret, og derfor var det H1, der skulle stå som importør. Han kan ikke huske, om de spurgte myndighederne i 2014.
Vedrørende det anførte i mailen bilag 9 gjaldt reglerne om certifikat stadig. Korrespondancen vedrører således ikke leverancerne i 2014, men reglerne var de samme. Det var vigtigt for dem at alt var i orden, når de importerede (red.fjernet.produkt). Han ved ikke, om man spurgte i 2014. Det ville koste meget, hvis det ikke var i orden. De belgiske myndigheder ville ikke eksportere til Danmark, idet man ikke kunne få certifikatet, men man ville godt eksportere til Y1-land og Y20-land. De accepterede at eksportere til H1.
Foreholdt side 10 i Landsskatteretskendelsen mod G1-virksomhed (Ekstrakten 173 og 174) er det rigtigt, at han har sendt det brev til Skatteverket i Y1-land. Ordren kunne komme til G1-virksomhed eller til H1. Hvis varen skulle leveres til G21-virksomhed, blev leveringen fortaget af G1-virksomhed. Hvis varerne skulle til G4-virksomhed eller G3-virksomhed gik det over H1. Han vil tro, at det er revisoren, der har skrevet til SKAT. Der var veterinære hensyn. og så var der de to firmaers debitorforhold. De havde ikke skriftlige aftaler mellem H1 og G1-virksomhed. Det var der ikke kutyme for i branchen. De veterinære forhold er stadig knyttet til Y14-by.
H1 har været registreret på Y5-adresse i 2000 han ved ikke hvorfor R2-revision der kørte hele momssagen ikke har oplyst at H1 ikke længere var registreret på denne adresse. De skiftede adressen som forklaret, da han købte sin Y1-land partner ud.
Foreholdt regnskabet for 2014 for H1 under "leverandørskuld" kan han ikke huske, hvem selskabet skyldte 390.115, 20 kr. G29-virksomhed er foderstoffirma i Y14-by, og det er ikke dem, de skylder penge. G29-virksomhed er forkert. Foreholdt at omkostninger til handelsvarer er anført med et beløb på 3.144.625 Y1-land kroner, svarende til 2, 4 mio. danske kroner, er grunden hertil, at 1,2 mio. blev flyttet over fra 13 til 14. Han kunne ikke se, om det var en fejl. Han ved heller ikke, om det er korrigeret i 15. De har haft en revisor til at revidere regnskaberne, og han måtte forvente, at regnskaberne er i orden.
Det er revisor, der har skrevet til skattevæsenet i brevet side 173. Han har set regnskabet. Han vil tro det er reguleret i 2015.
Forholdt modregningskontoen mellem H1 og G1-virksomhed (ekst. side 48) må det anførte "Tab på debitorer" være en fejl. Der var ikke gæld til G1-virksomhed. H1 havde penge og kunne betale, og der var ikke gæld, og det Y15-land firma der ejede G1-virksomhed, ville ikke acceptere, hvis beløbet ikke blev betalt. Regnskaberne for 2019 i H1 viser også, at der ikke er gæld til G1-virksomhed. Saldoen i mellemregningskontoen er rigtig.
Kundebetalinger er pengeoverførsler. Foreholdt side 19 i ekstrakten fremgår der ikke betalinger fra H1 til G1-virksomhed. Foreholdt bilag A side 6 (ekst. side 147), hvor det fremgår at SKAT havde modtaget udtog af bankkonto, og at det er på det grundlag, de konstaterede, at det ikke fremgik af kontoen i F1-bank, at der var sket betaling til G1-virksomhed, kan han kun henholde sig til regnskaberne, der er godkendt af revisor.
Forholdt bilag 2 mellemregningskontoen med G1-virksomhed under den 29. april 2021 står der "kundeinbetalingen overført H1 - 403 151" mener han at det må være en gæld som H1 havde til G1-virksomhed. Forholdt regnskabet bilag 5 side 1. (ekst.Side 84) ved han ikke om gælden til G29-virksomhed er gælden til G1-virksomhed. Foreholdt at det ikke passer med beløbet, ved han ikke, om det er reguleret i 2015.
Det viser, at der ikke er gæld til G1-virksomhed
Han har ladet R2-revision (revisorselskabet) kører sagen. Han ved ikke, om de har spurgt om bogføringen på et tidligere tidspunkt. Det er en af de fejl, de har begået, er at de ikke gemte regnskabsbilagene, da sagen blev indledt i 2017. Revisoren var af den opfattelse at sagen var ukompliceret.
Samhandel som anført på fakturaen af 2. juni 2014 (ekst. Side 49) drejede sig om salg af (red.fjernet.produkt).
Vedrørende Transporten er den foregået med lastbiler. De havde udliciteret hele transporten til G9-virksomhed. De havde ikke en skriftlig aftale, men G9-virksomhed havde udført transport for 1,2 mio. kr. for G1-virksomhed. De fik fakturaerne. De andre papirer var ved G9-virksomhed. Det var G1-virksomhed, der havde aftalen med G9-virksomhed.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
Besvarelse af Skatteministeriets opfordringer
I nærværende sag opfordrede Skatteministeriet i sit svarskrift af den 3. oktober 2022 sagsøger til at fremlægge dokumentation for en række forhold.
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring A om at dokumentere betaling af i alt kr. 3.637.350 for køb af (red.fjernet.produkt) er fremlagt posteringer på mellemregning G1-virksomhed/H1 for perioden 2014-2019, jf. bilag 2 (E, side 48). Mellemregningen viser, at H1 har overført kr. 3.632.612 til G1-virksomhed.
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring B bemærkes, at det pågældende bogføringsmateriale ikke længere er tilgængeligt. Bogføringsmateriale skal efter den Y1-land lovgivning alene opbevares i 7 år. Der henvises til mail af 20. februar 2023 fra virksomhedens revisor NF, der er fremlagt som bilag 3 (E, side 236).
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring C om at fremlægge dokumentation for betaling af fakturaen fra G1-virksomhed vedrørende moms for perioden 2. juni til 30. december 2014 med kr. 909.337,50 er fremlagt posteringer på mellemregning G1-virksomhed/H1 for perioden 2014-2019, jf. bilag 2 (E, side 48). Af bilaget fremgår det, at mellemregningen mellem selskaberne ved udgangen af 2019 er kr. 0. Det skyldige beløb er således indgået i den endelige afregning mellem virksomhederne.
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring D om at dokumentere, at
G1-virksomhed på vegne af H1 leverede (red.fjernet.produkt) til G3-virksomhed og G4-virksomhed, bemærkes, at det faktuelt forholdt sig således, at alle i de sagen omhandlende (red.fjernet.produkt) kom til Danmark som "(red.fjernet.produkt)", og at de således skulle ompakkes før levering til den endelige kunde. Dette arbejde forestod G3-virksomhed i alle tilfælde, og derefter blev (red.fjernet.produkt) leveret videre til G3-virksomheds kunder og G4-virksomheds kunder. G3-virksomhed var endvidere underleverandør til G1-virksomhed og forestod også pakningen af (red.fjernet.produkt) for dem.
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring E bemærkes, at det pågældende bogføringsmateriale ikke længere er tilgængeligt. Der henvises til mail af 20. februar 2023 fra virksomhedens revisor NF, jf. bilag 3 (E, side 236).
Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring F om at oplyse, hvorvidt H1 har videresolgt (red.fjernet.produkt) til G3-virksomhed, bemærkes, at der også skete salg til G3-virksomhed, og at denne virksomhed stod for ompakning af alle (red.fjernet.produkt).
Anbringender Retsgrundlaget
I henhold til momslovens § 37, stk. 1 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2, at udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.
Virksomheden skal dokumentere købsmoms i form af fakturaer eller afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande, jf. momslovens § 84.
Den konkrete sag
Det gøres gældende, at H1 har fradragsret for momsbeløbet på kr. 727.470, idet selskabet har købt varer hos G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Selskabet G1-virksomhed solgte i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 (red.fjernet.produkt) til H1 for i alt kr. 3.637.350 uden moms.
SKAT opkrævede ved afgørelse af 5. juli 2016 salgsmoms på kr. 727.470 ved G1-virksomhed relaterende sig til handlen med H1 i 2014. SKAT har således i afgørelsen til G1-virksomhed lagt til grund som et faktum, at G1-virksomhed i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har solgt varer til H1 for i alt kr.
3.637.350, og det må som følge heraf klart lægges til grund, at H1 i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed for i alt kr. 3.637.350.
H1 har videresolgt de fra G1-virksomhed indkøbte varer til G4-virksomhed.
H1 har fremlagt fakturaer som dokumenterer et salg på kr. 2.409.150 fra H1 til G4-virksomhed. Forskellen på ca. 1,2 mio. op til salget fra G1-virksomhed til H1 skyldes en periodeforskydning, således at en del af salget fra G1-virksomhed til H1 reelt fandt sted i 2013. G1-virksomhed skiftede på daværende tidspunkt revisor. Den nye revisor opdagede, at der i G1-virksomhed manglede nogle fakturaer fra 2013, som skulle faktureres til H1 i 2014. Dette blev der også rettet op på i 2014, hvilket der ligeledes er fremlagt dokumentation for.
H1 har som dokumentation for den angivne købsmoms på samlet kr. 727.470 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 fremlagt faktura af 16. februar 2017 samt kreditnota af 30. juni 2017 begge udstedt af G1-virksomhed. Af fakturaen fremgår det, at der opkræves moms for perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 med et beløb på kr. 909.337,50. Det fremgår af kreditnotaen, at der krediteres kr. 181.867,50 grundet for meget faktureret moms.
H1 har endvidere fremlagt dokumentation for, at mellemregningen mellem H1 og G1-virksomhed er endeligt afregnet ved indbetaling fra H1 den 29. april 2015.
Til dokumentation for, at der er realitet i, at H1 har købt og fået leveret (red.fjernet.produkt) transporteret fra Y1-land, har H1 derudover fremlagt en mailkorrespondance mellem NO og WA af den 3 - 4. september 2021, jf. bilag 9 (E, side 157 og 158) samt en mail fra revisor NF af den 13. april 2022, jf. bilag 10 (E, side 162).
Det har ikke været muligt at fremskaffe dokumenter vedrørende selve transporten af varerne, idet transportøren G9-virksomhed er gået konkurs og ejeren er afgået ved døden.
Det gøres imidlertid gældende, at leverancerne fuldt ud er dokumenteret via de udstedte fakturaer, samt at SKAT har lagt disse fakturaer til grund som et faktum i afgørelsen vedrørende salgsmoms overfor G1-virksomhed, hvorfor H1 som køber af varerne i sagens natur må have fradragsret for købsmomsen for de samme varer.
H1 har købt og fået leveret varer fra G1-virksomhed med henblik på momspligtigt videresalg til G4-virksomhed, og dermed har H1 fradragsret for momsbeløbet på kr. 727.470, jf. momslovens § 37, stk. 1.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
Det følger af momslovens § 37, stk. 1 (MS.9), som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168 (MS.17), at en momsregistreret virksomhed kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Ifølge § 37, stk. 2, nr. 1 (MS.9), omfatter fradragsretten afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
Det er en forudsætning for udøvelse af fradragsret for moms efter loven, at virksomheden har foretaget et indkøb af en momspligtig vare eller ydelse, hvilket indebærer et krav om, at der er sket levering i momslovens forstand til den virksomhed, som ønsker fradrag for købsmoms, jf. Vestre Landsrets dom af 20. juli 2023 i sag BS-14941/2022-VLR (MS.63).
Det følger også af EU-Domstolens faste retspraksis vedrørende momssystemdirektivets artikel 168, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, og som faktisk er betalt, der er fradragsberettiget, jf. EU-Domstolens domme i f.eks. de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 36-38 (MS.125-126), og sag C-114/22, W. sp. z.o.o, præmis 29-39 (MS.115-117).
Ved "levering af varer" i momslovens forstand forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. (MS.4), der gennemfører momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1 (MS.15).
Begrebet "levering af varer" er et selvstændigt EU-retsligt begreb, der er uafhængigt af nationale regler om ejendomsrettens overgang. Den nationale domstol skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor der lægges vægt på, om medkontrahenten faktisk og retligt opnår rådighed over varen, jf. EU-Domstolens dom i sag C-320/88, Safe, præmis 7-8 og 11-13 (MS.175-176). EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer af det, jf. f.eks. sag C-185/01, Auto Lease, præmis 32 (MS.162), og fra dansk retspraksis UfR 2010.2506 H (Jet-Trade) (MS.29-30).
Det følger endvidere af EU-Domstolens faste retspraksis vedrørende momssystemdirektivets artikel 168, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå dette fradrag. Dette indebærer en forpligtelse for den afgiftspligtige person til at fremlægge objektive beviser for, at de omhandlede varer eller tjenesteydelser faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person, og at der faktisk er betalt moms heraf, jf. EU-Domstolens dom i sag C-664/16, Vădan, præmis 43-44 (MS.135), og EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z.o.o., præmis 35 (MS.116).
Det er således H1 der bærer bevisbyrden for, at (red.fjernet.produkt), som hævdet af selskabet, reelt er leveret til selskabet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., herunder at H1 har opnået en ejers rådighed over dem efter momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Hvorvidt H1 har løftet sin objektive bevisbyrde for den reelle gennemførelse af de påberåbte leverancer, skal vurderes efter bevisreglerne i national ret, jf. EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z.o.o., præmis 36 (MS.116).
Som følge af interessesammenfaldet mellem H1 og søsterselskabet G1-virksomhed påhviler der efter fast retspraksis det førstnævnte selskab en skærpet bevisbyrde for den reelle gennemførelse af de hævdede leverancer, jf. bl.a. UfR 2007.2379 H (MS.41 smh. 39), UfR 2001.1219 H (MS.58) og SKM2005.225.ØLR (MS.105).
Bevisbyrden er i denne sag yderligere skærpet som følge af de i sagen foreliggende usædvanlige forhold, jf. herom nedenfor, herunder da de fakturaer, som H1 støtter sin fradragsret på, ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61 (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013) (MS.19), jf. herved SKM2023.213.ØLR (MS.65 smh. 83-84) og (princippet i) UfR 2004.1516 H (MS.45).
I relation til fakturaerne fra G1-virksomhed (bilag E og J) (E.49 og E.141) bemærkes, at ingen af dem lever op til fakturakravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 61 (MS.19-20), idet datoen, hvor leveringen af varerne foretages eller afsluttes, ikke fremgår, jf. § 61, stk. 1, nr. 5. H1’s navn i fakturaerne er endvidere fejlagtigt anført som "H1". Hertil kommer, at der ikke på adressen Y5-adresse i Y1-land, er registreret noget selskab med navnet H1 eller H1 (bilag A, s. 5, femte afsnit) (E.146). Fakturaerne indeholder altså heller ikke køberens (korrekte) navn og adresse, jf. bekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 4.
H1 har ikke løftet sin (skærpede) bevisbyrde. Tværtimod foreligger der en række omstændigheder, som viser, at der ikke er leveret (red.fjernet.prodkt) til H1 i momslovens forstand:
For det første har H1 hverken dokumenteret at have betalt fakturaerne for de hævdede leverancer af (red.fjernet.produkt) i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014, eller at H1 har betalt fakturaen fra G1-virksomhed vedrørende den efteropkrævede moms på 727.470 kr. (fakturaen på 909.337,50 kr. fratrukket kreditnotaen på 181.867,50 kr.).
Den fremlagte "mellemregning" (bilag 2) (E.48) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for betaling af fakturaerne, endsige dokumentation for, at H1 reelt har haft en ejers rådighed over de omhandlede (red.fjernet.produkt), og at der dermed er sket levering til selskabet, jf. momslovens 37, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Der er ingen dokumentation for realiteten bag de anførte "kundeindbetalinger," og SKAT konstaterede, at der ikke fremgik nogen betalinger af H1’s bankkonto (bilag 1, s. 11, tredje afsnit) (E.19). Den hævdede "mellemregning" kan således ikke afstemmes. H1’s synspunkt om, at betaling skulle være sket ved mellemregning, er desuden i strid med selskabets tidligere afgivne oplysninger om, at fakturaerne er betalt via "tredjemandsbetalinger" (bilag 1, s. 2, øverst) (E.10).
På denne baggrund og henset til de betydelige beløb samt interessesammenfaldet, udgør den hævdede "mellemregning" ikke tilstrækkelig dokumentation for hverken betaling eller levering i henhold til fakturaerne, jf. (princippet i) UfR 2001.1219 H (MS.57-58).
Selv hvis fakturaerne var blevet betalt, ville dette i øvrigt ikke være dokumentation for, at der reelt var sket levering, jf. SKM2023.213.ØLR (MS.65 smh. 84). Det er en almindelig kendt svindelmodel, at "leverandøren" udsteder falske "fakturaer", som betales af "køberen", der herefter angiver indgående moms, hvorved "køberen" og "leverandøren" på statens bekostning opnår en udbetaling til fri fordeling.
For det andet har H1 trods opfordret hertil (opfordring B, svarskriftet, s. 3) (E.33) ikke dokumenteret at have bogført de hævdede køb. Når selskabet påberåber sig en transaktion, som end ikke er bogført, påhviler det selskabet at føre et sikkert bevis for sin fradragsret, jf.
bl.a. UfR 2002.2633 H (MS.51) og SKM2018.160.ØLR (MS.86).
Det bemærkes herved, at selskabet over for Skatteankestyrelsen anførte, at "Der er ingen tvivl om, at der både i G1-virksomhed og H1 er sket en række fejl", herunder at "Regnskabet har været utilstrækkeligt, og de nødvendige registreringer har ikke været på plads" (bilag 1, s. 12, nederst) (E.19). H1’s ejer og direktør har da også oplyst til de Y1-lande skattemyndigheder at "(red.fjernet.fremmedsprog)." (bilag I, s. 10, tredjesidste afsnit) (E.173).
Det af H1 i replikken anførte om, at selskabets bogføringsmateriale nu ikke længere er tilgængeligt, er selskabets risiko, jf.
UfR 2002.742/1 H (SKM2002.100.HR) (MS.52) og SKM2004.119.ØLR (MS.109). I øvrigt har selskabet oplyst, at der i Y1-land gælder en pligt til at opbevare bogføringsmaterialet i 7 år (replikken, s. 1) (E.47). Da SKAT den 28. november 2017 traf afgørelse i sagen (bilag A) (E.142), var der forløbet under 3 år og 6 måneder fra dateringen af den første faktura (2. juni 2014) (bilag E, s. 1) (E.49). Selskabets synspunkt er altså tilsyneladende, at selskabet under klage-/retssagen har bortskaffet bogføringsmaterialet vedrørende de køb, som selskabet påstår fradrag for.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at der foreligger et årsregnskab, jf.
SKM2004.119.ØLR (MS.109).
For det tredje har H1 trods opfordret hertil (opfordring B, svarskriftet, s. 3) (E.33) ikke været i stand til at fremlægge en aftale, ordrebekræftelser, korrespondance eller lignende, der dokumenterer, at der har eksisteret et reelt samhandelsforhold mellem selskabet og G1-virksomhed. Dette er påfaldende i lyset af størrelsen af de hævdede vareindkøb, der beløber sig til over 3,6 mio. kr. i alt over en periode på ca. et halvt år. Fraværet af en sådan dokumentation taler imod eksistensen af et reelt samhandelsforhold mellem G1-virksomhed og H1.
For det fjerde har H1 oplyst, at der aldrig fysisk er leveret varer til selskabet (bilag 1, s. 2, fjerde afsnit) (E.10). H1 gør derimod gældende, at selskabet har videresolgt (red.fjernet.produkt), og at den fysiske levering er sket direkte fra G1-virksomhed til H1’s købere.
Det er imidlertid ikke dokumenteret, at H1 på noget tidspunkt skulle have været ejer af, eller at selskabet reelt har videresolgt, (red.fjernet.produkt). H1’s synspunkt er da også i direkte strid med selskabets egne momsangivelser, da selskabet har angivet salgsmoms med 0 kr. (bilag 1, s. 2, femte afsnit) (E.10).
H1 har ikke dokumenteret, at selskabets påståede købere,
G4-virksomhed og G3-virksomhed, har foretaget betaling til H1. Tværtimod konstaterede SKAT, at der ikke var indgået betalinger svarende til salgsfakturaerne til G4-virksomhed på H1’s bankkonto, som SKAT havde modtaget en udskrift af (bilag A, s. 13 fjerde afsnit, smh. s. 6, niende afsnit) (E.154 smh. E.147).
I tillæg hertil bemærkes, at H1 har stavet sin adresse forkert på sine salgsfakturaer til G4-virksomhed (bilag M) (E.71). Selskabets adresse er "Y2-adresse" (bilag 1, s. 9, nederst) (E.9), men på selskabets salgsfakturaer er adressen fejlagtigt angivet til "Y2-adresse" (bilag M s. 1-13, nederst) (E.71-83). Endvidere er der faktureret for 9 leverancer for i alt over 1,6 mio. kr. efter den 13. november 2014, hvor det ifølge CVR-registret ikke var muligt at komme i kontakt med G4-virksomhed på den adresse som er anført på salgsfakturaerne, og hvor der var indgivet anmodning om tvangsopløsning af G4-virksomhed, og hvor selskabet ifølge CVR-registret var uden ledelse (bilag L, s. 2-5 smh. bilag M, s. 1-6 og s. 11-13) (E.228-230 smh. E.71-76 og E.81-83).
H1 har trods opfordret hertil (opfordring E, svarskriftet, s. 5) (E.35), ikke fremlagt nogen dokumentation vedrørende det hævdede salg fra H1 til G3-virksomhed i den omhandlede periode. SKAT konstaterede desuden, at G3-virksomhed i 2014 havde købt varer direkte fra G1-virksomhed for over 7,4 mio. kr. (bilag A, s. 5, næstsidste afsnit) (E. 146), ligesom G1-virksomhed over for SKAT har oplyst, at G1-virksomhed handlede direkte med G3-virksomhed (bilag
G, s. 3, bullet nr. 7) (E.99).
For det femte har H1 heller ikke fremlagt fragtbreve, andre transportdokumenter, eller leverancegodkendelser, der understøtter, at der er sket levering af varer til selskabet eller videresalg fra selskabet.
For det sjette har den påståede sælger af (red.fjernet.produkt) (G1-virksomhed) ikke i sine momsangivelser angivet salg til H1 (hverken som salgsmoms eller listeindberetning efter momslovens § 54, stk. 1) (bilag I, s. 23, andet afsnit) (E.186) ligesom der ikke er fremlagt bogføring fra G1-virksomhed, som dokumenterer de hævdede leverancer til H1. Dette er påfaldende, eftersom G1-virksomhed og H1 var søsterselskaber og havde den samme ledelse (WA), jf. bilag B (E.191).
For det syvende bemærkes det, at (red.fjernet.produkt) kun kan anses for leveret til H1, med heraf følgende fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, hvis H1 har godtgjort, at selskabet opnåede en ejers rådighed over dem, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Det er imidlertid ikke tilfældet.
Selv hvis H1 havde ret i, at selskabet civilretligt købte (red.fjernet.produkt) af G1-virksomhed og videresolgte dem til G3-virksomhed og G4-virksomhed, er dette ikke ensbetydende med, at der momsretligt er sket levering til H1 efter momslovens § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Tværtimod har selskabet anført, at (red.fjernet.produkt) fysisk blev leveret direkte fra G1-virksomhed til G3-virksomhed og G4-virksomhed. Herefter, og da H1 hverken har fremlagt sit aftalegrundlag med G1-virksomhed eller med de eksterne aftagere, må det under alle omstændigheder lægges til grund, at H1 efter aftalegrundlaget ikke var berettiget til at disponere over (red.fjernet.produkt) på anden måde end ved at sælge dem til G3-virksomhed og G4-virksomhed.
Derfor har H1 ikke haft en ejers ret til at råde over (red.fjernet.produkt), hvorfor fradrag er udelukket, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt UfR 2010.2506 H (MS.29-30), og EU-Domstolens domme i sag C-320/88, Safe, præmis 11-13 (MS.176), og sag C185/01, Auto Lease, præmis 33-34 (MS.163).
Hertil kommer, at hvis H1, som hævdet, havde foretaget indkøb og momspligtigt salg af (red.fjernet.produkt) til danske aftagere, så skulle selskabet have været momsregistreret i Danmark for denne (hævdede) virksomhed, jf. momslovens § 47, stk. 1 (MS.11). Endvidere skulle fakturaerne til G4-virksomhed have været pålagt moms (bilag M) (E.71-83). Salgsfakturaerne til G4-virksomhed er imidlertid ikke pålagt moms, og H1 var på intet tidspunkt i 2014 momsregistreret i Danmark.
Først den 28. juli 2016, over to år efter dateringen af den første faktura fra G1-virksomhed (bilag E, s. 1) (E.49), anmodede H1 om dansk momsregistrering med tilbagevirkende kraft (bilag C, s. 3) (E.122). Selskabet har selv oplyst, at anmodningen var direkte foranlediget af SKATs afgørelse af 5. juli 2016 om, at G1-virksomhed skulle pålægge dansk salgsmoms, og at anmodningen blev indgivet specifikt med henblik på, at H1 ønskede at opnå fradrag for købsmoms (bilag D, s. 1) (E.123).
Indtil det tidspunkt, hvor H1 søgte at opnå fradrag, har selskabet således overfor de danske skattemyndigheder ageret som om selskabet ikke udøvede momspligtig virksomhed med køb og salg af (red.fjernet.produkt) i Danmark i 2014. H1 har ikke dokumenteret, at det reelt skulle forholde sig anderledes, end selskabet selv agerede efter over for de danske skattemyndigheder.
SKATs momsregistrering af H1 med tilbagevirkende kraft indebærer ikke nogen materiel stillingtagen til, om selskabet reelt havde udøvet momspligtig virksomhed med køb og salg af (red.fjernet.produkt) i Danmark i 2014. Det som selskabets revisor har anført i en e-mail fra 2022, om at H1 angiveligt skulle have gennemført "en dansk momsskatteregistrering" i "samme år" som det blev afregistreret i Y1-land (bilag 10) (E.162), stemmer ikke med, at H1 i 2016 lod sig momsregistrere med tilbagevirkende kraft for 2014, som det fremgår af de samtidige dokumenter (bilag C) (E.122).
H1 har på den baggrund ikke godtgjort, at selskabet har foretaget momspligtigt køb og salg af (red.fjernet.produkt) i Danmark i 2014, endsige at der reelt er leveret (red.fjernet.produkt) til selskabet, som berettiger til købsmomsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1.
3.1 H1’s væsentligste indsigelser
H1 har i stævningen, s. 4 (E.30), anført, at SKAT i afgørelsen til G1-virksomhed (bilag G) (E.97) har lagt til grund som et faktum, at dette selskab har leveret (red.fjernet.produkt) til H1, og at det som følge heraf må lægges til grund, at H1 i perioden 2. juni 2014 til 30. december 2014 har købt og fået leveret (red.fjernet.produkt) fra G1-virksomhed for i alt 3.367.350 kr.
Dette er ikke rigtigt.
Som beskrevet ovenfor blev SKATs afgørelse for G1-virksomhed påklaget og stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse for dette selskab (bilag I) (E.164). Landsskatterettens afgørelse er således trådt i stedet for SKATs oprindelige afgørelse. Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende G1-virksomhed fremgår, at G1-virksomhed "i perioden fra den 2. juni 2014 til den 30. december 2014 har udstedt fakturaer for salg af (red.fjernet.produkt) til det Y1-lande selskab H1, Y5-adresse, Y1-land (herefter benævnt aftager-1) for i alt DKK 3.637.350" (bilag I, s. 2, andet afsnit og tilsvarende s. 22, niende afsnit) (E.165 og 185). Videre fremgår følgende af Landsskatterettens begrundelse (bilag I, s. 23, tredje og fjerde afsnit) (E.186):
"Henset hertil, finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke har været berettiget til at udstede fakturaer uden dansk moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Selskabet findes således ikke at have godtgjort, at varerne er udført af Danmark, hvorfor transaktionerne er momspligtige her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1."
Det fremgår derimod ikke, at skattemyndighederne herved tog stilling til, om G1-virksomhed havde leveret varer til H1, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf.§ 4, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten fastslog alene, at G1-virksomhed havde foretaget et momspligtigt salg af (red.fjernet.produkt) her i landet, og at betingelserne for fritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt.
Som også beskrevet ovenfor påhviler det H1 at føre et sikkert og objektivt bevis for, at der reelt er leveret (red.fjernet.produkt) fra G1-virksomhed til H1. SKATs afgørelse om forhøjelse af G1-virksomhed’ udgående moms udgør ikke dokumentation - endsige objektiv dokumentation - herfor.
Tværtimod har SKAT (og Landsskatteretten i den efterfølgende klagesag) ikke taget stilling til, om (red.fjernet.produkt) blev leveret til H1 eller til dette selskabs (hævdede) danske aftagere. Det afgørende for SKATs og Landsskatterettens afgørelser vedrørende G1-virksomhed var, at G1-virksomhed havde solgt (red.fjernet.produkt), som blev leveret til aftagere i Danmark, hvorfor der skulle betales dansk moms af leverancerne. SKAT havde således ikke anledning til at vurdere, om (red.fjernet.produkt) reelt blev leveret til H1 (eller til) andre danske aftagere.
Derimod har både SKAT og Landsskatteretten efterfølgende (i sagen vedrørende H1’s momstilsvar) vurderet, om (red.fjernet.produkt) kan anses for reelt at være blevet leveret til H1, hvilket ikke er tilfældet, jf. bilag A og bilag 1, s. 11 og 16 (E.19 og 24). I overensstemmelse hermed anførte SKAT følgende i sin udtalelse i forbindelse med Landsskatterettens behandling af klagesagen vedrørende H1 (bilag 1, side 11, andet afsnit) (E.19):
"Med baggrund i ovenstående udtalelse finder SKAT ikke, at det kan godtgøres, at H1 har fået leveret varer fra G1-virksomhed, da SKAT finder, at salget reelt forgår fra G1-virksomhed direkte til G4-virksomhed og ikke via H1."
SKATs ovenfor citerede opfattelse var dog ikke afgørende for afgørelserne vedrørende hverken G1-virksomhed eller H1. Det afgørende var, at de af G1-virksomhed solgte varer ikke havde forladt Danmark, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, henholdsvis at H1 ikke havde (og ikke har) godtgjort, at der er sket levering til dette selskab, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Det af SKAT anførte viser dog, at den omstændighed, at H1 ikke kan opnå fradrag i denne sag, fordi der ikke er sket levering til selskabet, ikke er ensbetydende med, at G1-virksomhed er blevet pålagt en salgsmoms, uden at der samtidig er mulighed for at indrømme de reelle købere af (red.fjernet.produkt) et fradrag for momsen. Der er således ikke tale om, at skattemyndighederne har opkrævet "dobbeltmoms" ved de trufne afgørelser over for G1-virksomhed og H1, og at det momsretlige neutralitetsprincip er tilsidesat.
Den omstændighed, at der ikke er sket levering til netop H1, udelukker således ikke, at f.eks. G4-virksomhed eller G3-virksomhed kunne have fradragsret for momsen, forudsat at disse selskaber kan godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at der reelt er sket levering til dem. Spørgsmålet om G4-virksomhed’ eller G3-virksomhed’ eventuelle fradragsret er imidlertid ikke til prøvelse i denne sag.
Der er heller ikke tale om, at der er opkrævet moms flere gange af den samme transaktion. Det bemærkes herved, at H1 har angivet salgsmoms med 0 kr. af "salget" af (red.fjernet.produkt) til G4-virksomhed og G3-virksomhed (bilag 1, s. 2, femte afsnit) (E.10), at skattemyndighederne efter det oplyste ikke har efteropkrævet H1 salgsmoms af det hævdede salg til de førnævnte selskaber, og at SKAT konstaterede, at G4-virksomhed og G3-virksomhed ikke havde angivet erhvervelsesmoms svarende til et eventuelt køb fra H1 (bilag A, s. 5, tredjesidste afsnit, og s. 6, andet afsnit) (E.146-147). Der er således alene opkrævet (dansk) moms af salget af (red.fjernet.produkt i et enkelt led, nemlig af G1-virksomhed, og der er ikke opkrævet Y1-land moms af leveringen.
Med processkrift 1 af 10. oktober 2023 (E.47) fremlagde H1 et årsregnskab, saldoliste, samt balance- og resultatrapport for 2014 (bilag 4-7) (E.84-96), der ikke viser nogle konkrete leverancer eller handler. Samtidigt fremlagde H1 et dokument som selskabet har betegnet "bogføringsmateriale for G3-virksomhed" (bilag 8) (E.128), hvor ingen af posteringerne er indenfor den for sagen relevante periode fra 2. juni 2014 til 30. december 2014, og en e-mailkorrespondance fra 2021 mellem WA og en medarbejder ved Fødevarestyrelsen om to andre virksomheder, som ikke indgår i denne sag (bilag 9) (E.157). H1 har heller ikke med disse bilag løftet sin bevisbyrde. H1 har heller ikke redegjort for, hvad bilagene skulle dokumentere, eller hvordan de i øvrigt skulle understøtte selskabets påstand.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter momslovens § 37, stk. 1 fremgår det, at en momsregistreret virksomhed kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det fremgår ligeledes af momslovens § 37, stk. 2, nr.1 at fradragsretten omfatter afgiften af varer leveret til virksomheden.
Fradragsretten forudsætter, at virksomheden har foretaget indkøb af momspligtige varer og ydelser, hvilket kræver, at der er sket levering i momslovens forstand. Det er således alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, og som faktisk er betalt, der er fradragsberettiget jf. herved også momsdirektivets artikel 168.
Ved levering af varer i momslovens forstand forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode jf. momslovens § 4, stk. 1 2. pkt. Retten er endvidere enig med det anførte af Skatteministeriet, at spørgsmålet om der er sket levering, og de andre krav er opfyldt, skal ske ved en konkret vurdering, og at det er den afgiftspligtige, der anmoder om momsfradrag, som har bevisbyrden, for at varerne faktisk er leveret af en anden afgiftspligtig person, og at der faktisk er blevet betalt moms.
Det er derfor H1, der har bevisbyrden for, at de omhandlede (red.fjernet.produkt) er leveret til H1 herunder, at H1 har opnået en ejers rådighed over dem efter momslovens § 4, stk. 1 2. pkt.
Bevisreglerne der skal anvendes ved denne vurdering, er den nationale ret. Retten er endvidere enig i det anførte af Skatteministeriet om, at der som følge af interessefællesskabet mellem H1 og søsterselskabet G1-virksomhed, påhviler H1 en skærpet bevisbyrde for den reelle gennemførelse af de hævdede leverancer, og at bevisbyrdereglerne også er ydereliger skærpet som følge af de usædvanlige forhold, der forligger, herunder, at de fakturaer, som H1 støtter sin fradragsret på, ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61. Således fremgår der ikke en dato , hvor leveringen af varerne foretages eller afsluttes, jf. § 61, stk. 1, nr. 5. H1’s navn i fakturaerne er endvidere fejlagtigt anført som "H1". Hertil kommer, at det er adressen Y5-adresse i Y1-land, hvor H1 ikke var registreret på det pågældende tidspunkt.
Retten finder, at H1 i øvrigt ikke har bevist eller dokumenteret at have betalt fakturaen vedrørende den efteropkrævede moms til G1-virksomhed. Den fremlagte kopi af mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og H1 dokumenterer ikke en betaling af momsen eller at H1 har haft rådighed over (red.fjernet.produkt). Endvidere er der ikke dokumentation for betalinger af fakturaerne på H1’s bankkonti. Det må ligeledes konstateres, at H1 ikke har dokumenteret en bogføring af de hævdede køb.
H1 har endvidere ikke som anført af Skatteministeriet været i stand til at fremlægge ordrebekræftelser eller korrespondance eller lignende, der dokumenterer, at der har eksisteret et reelt samhandelsforhold mellem H1 og G1-virksomhed med et vareindkøb på 3,6 mio. kr. over en perioden på et halvt år. Retten er enig med Skatteministeret i, at et fravær af denne dokumentation taler imod eksistensen af et reelt samhandelsforhold mellem G1-virksomhed og H1.
H1 har heller ikke dokumenteret, at selskabets påståede købere, G4-virksomhed og G3-virksomhed, har foretaget betaling til H1, ligesom fakturaerne til disse selskaber ikke er påført moms.
Fakturaerne som er fremlagt mellem H1 og G4-virksomhed er, som anført af skatteministeriet anført en forkert adresse i det adressen er angivet som Y2-adresse i stedet for Y2-adresse endvidere er der fremlagt fakturaer dateret efter den 13. november 2014, hvor G4-virksomhed havde indgivet begæring om tvangsopløsning.
Der er ikke fremlagt fakturaer vedrørende G3-virksomhed til dokumentation for samhandlen med dette selskab, og der er ikke fremlagt dokumentation for en evt. transport til dette selskab. Det må ligeledes vedrørende dette selskab konstateres, som det fremgår af bilag A side 5, at G3-virksomhed i den omhandlede periode havde en stor samhandel direkte med G1-virksomhed. Endelig har G1-virksomhed ikke angivet moms vedrørende salg til H1.
Retten finder på den baggrund ikke godtgjort, at der er sket levering, hvorved H1 har haft en ejers rådighed over varerne, og betingelserne i momslovens § 37 stk. 1 for at få et fradrag for momsen som påstået er derfor ikke opfyldt. Skatteministeriet frifindes derfor for sagsøgers påstande.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgift med 86.250 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 86.250 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.