åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om de generelle krav til fakturering.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Generelt om fakturering
  • Prisangivelser
  • Oversættelse
  • Dispensation

Regel

Bestemmelsen i ML § 52 gennemfører momssystemdirektivets artikel 219a og regulerer, hvilket lands fakturaregler, der er gældende for specifikke leverancer.

Bestemmelserne regulerer, hvilket lands fakturaregler, der er gældende for de enkelte leverancer. Udgangspunktet er, at de danske regler gælder for enhver leverance, der har leveringssted i Danmark.
En virksomhed, der er etableret i Danmark i kraft af hjemsted for økonomisk virksomhed, fast forretningssted, bopæl eller sædvanligt opholdssted, skal fakturere efter danske regler, hvis den leverer varer eller ydelser til en køber i et andet EU-land, der er betalingspligtig for momsen af varerne eller ydelserne, men denne køber ikke udsteder fakturaen på den danske sælgers vegne og i dennes navn som afregningsbilag, eller hvis virksomheden leverer varer eller ydelser til steder uden for EU (tredjelande eller tredjelandsområder).

De danske faktureringsregler gælder også, når en virksomhed er etableret i et andet EU-land i kraft af hjemsted for økonomisk virksomhed, fast forretningssted, bopæl eller sædvanligt opholdssted, og virksomheden i det andet EU-land leverer varer eller ydelser til en køber i Danmark, og den danske køber er betalingspligtig for momsen af varerne eller ydelserne og derudover udsteder fakturaen på den udenlandske sælgers vegne og i dennes navn som afregningsbilag.

Efter ML § 52, stk. 4, skal fakturering også ske efter danske regler, når leverandøren er registreret her i landet for brug for særordningerne omfattet af ML kapitel 16.

Generelt om fakturering

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson. Ved en faktura forstås det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen. Der er dog fravigelser til den generelle faktureringspligt. Se afsnit A.B.3.3.1.6 om forenklede fakturaer og kasseboner.

Fakturaen skal både danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen (udgående afgift) hos leverandøren, og udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms (indgående afgift) hos køberen.

Det er et generelt formkrav at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i to eksemplarer

  • et til fakturamodtager og
  • et til opbevaring hos fakturaudsteder.

Se ML § 52 c, stk. 1.

Der er indført fælles harmoniserede regler for momsfakturaer i EU, men de fælles regler har en række undtagelser og fravigelser, som medlemslandene kan gøre brug af. Det betyder, at fakturareglerne fortsat på enkelte områder er forskellige i de enkelte medlemslande, fx kravene til elektronisk fakturering.

Faktureringsbestemmelserne fremgår af ML §§ 52-52 c og gennemfører momssystemdirektivets artikel 217-240 og 289. Se momsbekendtgørelsens §§ 58-72 om faktureringsbestemmelserne.

Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal leverandøren tydeligt tilkendegive, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud. Se ML § 52 a, stk. 8.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som en køber regnede med var inkluderet i den annoncerede pris.

Oversættelse

Når det er nødvendigt af kontrolhensyn, kan Skatteforvaltningen kræve, at fakturaer, der vedrører leveringer af varer og ydelser med leveringssted her i landet, og at fakturaer, som modtages af afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet oversættes til dansk. Se momsbekendtgørelsens § 71. Se også momssystemdirektivets art. 248a.

Dispensation

Skatteforvaltningen kan for enkelte virksomheder og for grupper af virksomheder dispensere fra pligten til at opfylde bestemmelserne om fakturering. Se momsbekendtgørelsens § 72. Når dispensationen angår handel mellem registrerede virksomheder og går videre end faktureringsreglerne efter momssystemdirektivet, skal Skatteforvaltningen foretage høring af EUs Momsudvalg (det rådgivende udvalg, der er nævnt i momssystemdirektivets artikel 398), inden dispensation gives. Se momssystemdirektivets artikel 238.