Dato for udgivelse
11 Mar 2024 11:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jan 2024 10:57
SKM-nummer
SKM2024.153.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0016153
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Skattepligt, ægtefællefradrag, befordringsfradrag, Polen
Resumé

Klageren havde fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen. Da klageren havde haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kunne det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle anses for at have været hjemmehørende. Ligeledes kunne det ikke afgøres ud fra sædvanligt ophold. Landsskatteretten anså herefter klageren for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. Klageren kunne derfor beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. I relation til befordringsfradrag til arbejdspladsen i Danmark fandt retten, at klagerens sædvanlige bopæl var i Danmark.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 C
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, §§ 5 A-D
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, artikel 4, stk. 2, litra a, b og c
OECD’s modeloverenskomst, kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2, C.F.5.2

Klagepunkt

Skattestyrelsens
afgørelse

Klagerens
opfattelse

Landsskatterettens
afgørelse

Indkomståret 2017
Fuld skattepligt - Danmark som domicilland

Ja

Nej

Nej

Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag

Nej

Ja

Ja

Befordringsfradrag

1.969 kr.

59.329 kr.

1.969 kr.

Indkomståret 2018
Fuld skattepligt - Danmark som domicilland

Ja

Nej

Nej

Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag

Nej

Ja

Ja

Befordringsfradrag

0 kr.

66.883 kr.

0 kr.

 

Faktiske oplysninger
Klageren har været polsk statsborger i hele sit liv.

Klageren har siden den 19. maj 2015 været registreret i det danske folkeregister med adresse i Danmark.

Klageren har indtil den 1. november 2017 været registreret på adressen Adresse Y1, By Y1, og derefter på adressen Adresse Y2, By Y2.

Klageren har fremlagt en lejekontrakt vedrørende lejemålet beliggende på adressen Adresse Y2, By Y2. Det fremgår af lejekontrakten, at han er én ud af tre lejere af lejemålet på 100 kvm, der består af tre værelser.

Klageren har fremlagt en bopælsattest, hvoraf det fremgår, at han siden den 27. april 2016 har været registreret på adressen Adresse Y3, By Y3, i Polen. Derudover har klageren fremlagt en bopælsattest af 23. marts 2017, hvoraf det fremgår, at han er registreret på adressen Adresse Y4, By Y3, i Polen, sammen med sin ægtefælle, søn og datter.

Klageren har været ansat hos […] H1 A/S med arbejdssted på adressen Adresse Y5, By Y2. Bidragspligtig A-indkomst fra H1 A/S har udgjort 319.721 kr. i indkomståret 2017 og 309.551 kr. i indkomståret 2018. Arbejdstimetallet har udgjort 1.399 i indkomståret 2017 og 1.325 i indkomståret 2018.

Klageren har fremlagt en ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Det fremgår af ansøgningen, at han ønsker at søge arbejde i Polen, at afrejsedato fra Danmark er den 24. juli 2019, og at hans seneste arbejdsgiver har været H1 A/S, hvor han har arbejdet i perioden 30. marts 2015 til 17. maj 2019.

Klageren har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til G1 i indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren har modtaget børne- og ungeydelse fra Danmark med 17.738 kr. i indkomståret 2017 og 11.232 kr. i indkomståret 2018.

Klagerens ægtefælle har ikke haft en indkomst i indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren har siden den 4. juli 2014 haft en bankkonto i F1-Bank. Derudover har han haft en bankkonto i Bank Polski i Polen.

Klageren har oplyst, at han har en bigård og er medlem af en jagtklub i Polen.

Klageren har udarbejdet en opgørelse, som indeholder oplysninger om datoer, hvor han har kørt fra Danmark til Polen og fra Polen til Danmark. Det fremgår heraf, at han er kørt tur/retur 50 gange i indkomståret 2017 og 48 gange i indkomståret 2018, og at kørslerne ofte er sket omkring midnat mandage og fredage.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens ophold i henholdsvis Danmark og Polen med udgangspunkt i klagerens opgørelse og hævninger ifølge bankkontoudskrifter. Skattestyrelsen har herved foretaget ændringer i forhold til klagerens opgørelse, idet klageren har haft hævninger i Danmark, mens han har oplyst at være i Polen og ikke har foretaget hævninger i Polen i de oplyste perioder. Efter Skattestyrelsens opgørelse har klageren i indkomståret 2017 opholdt sig 240 dage i Danmark og 217 dage i Polen, og i indkomståret 2018 har han opholdt sig 231 dage i Danmark og 229 dage i Polen. Rejsedagene er herved talt med som ophold i både Danmark og Polen.

Klageren er den 10. oktober 2023 anmodet om at fremsende bl.a. ansættelseskontrakt, dokumentation for befordring mellem Danmark og Polen, oplysninger om bolig- og familieforhold i Danmark og Polen og oplysninger om kørselsmønster til og fra arbejde. Klageren har ikke besvaret anmodningen.

På baggrund af klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse er klageren den 28. november 2023 anmodet om at fremsende alt materiale, som er relevant for sagen. Klageren har ikke besvaret anmodningen.

Ifølge opslag på Krak er der, hvis den hurtigste rute vælges, 14,2 km mellem Adresse Y1, By Y1, og Adresse Y5, By Y2, og 4,4 km mellem Adresse Y2, By Y2, og Adresse Y5, By Y2.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2017 og 2018, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren har været berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen med 1.969 kr. i indkomståret 2017 og 0 kr. i indkomståret 2018.

Som begrundelse er følgende anført i afgørelsen:

"(…)

2. Skattepligt/Skattemæssig hjemsted

(…) 

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med udgangspunkt i det indsendte materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du er flyttet ind på din danske adresse.

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Dine økonomiske tilknytning vurderes til alene at være i Danmark.

Du er ansat på fast kontrakt fuld tid ved en dansk arbejdsgiver siden den 2014. Du har været tilmeldt en bopæl i Danmark siden den 1. maj 2015.

Din ægtefælle i Polen har ingen indtægt.

Din personlig tilknytning vurderes til at være i Polen.

Du har bopæl i Polen sammen med din ægtefælle. Der er henset til antal besøg i Polen.
På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for hjemmehørende i den stat, hvor man sædvanligvis har ophold.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4 stk. 2 er bygget op således at man tager først litra a, som omhandler bopæl og livsinteresse. Er der bopæl i begge lande, og kan man ikke fastlægge centrum for livsinteresse går man videre til litra b.

Vi mener, at du efter litra b har sædvanlig ophold i Danmark.

Vi har gennemgået og sammenholdt det materiale, som du har indsendt til dokumentation for ophold i Polen og Danmark og har konstateret, at du opholder dig mest i Danmark. Ud fra disse oplysninger om rejsedage er ophold i Danmark og Polen opgjort til følgende (rejsedage tæller med i såvel Polen som i Danmark): Der vedlægges en redigeret kørselsoversigt for 2017 og 2018.
(Beregning af opholdsdage 2017 og Beregning af opholdsdage 2018)

I 2017 opholder du dig 240 dage i Danmark og 217 dage i Polen.
I 2018 opholder du dig 231 dage i Danmark og 229 dage i Polen.

Skattestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark - det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.
Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Du har desuden tidligere været berettiget til at få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag efter personskatteloven § 10, stk. 3, da din ægtefælle ved skatteberegningen blev anset for at være fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 5C, stk. 2, denne bestemmelse finder ikke længere anvendelse i dit tilfælde, da du ikke længere kan anvender reglerne om grænsegænger i kildeskattelovens §§5A-5D.

Det betyder, at du ikke kan få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da din ægtefælle ved skatteberegningen ikke længere anses som værende fuld skattepligtig efter Kildeskatteloven § 1, og dermed ikke har et personfradrag i Danmark. 

2.5. Skattestyrelsens afgørelse

Der er ikke i dine bemærkninger kommet nye oplysninger som gør at vi ændre vores forslag af 25. juni 2020, vi fastholder derfor vores forslag af 25. juni 2020. Du får skattemæssig hjemsted i Danmark. Se afsnit 2.4.

Vores kommentar til dine bemærkninger: 

Du oplyser, at du og andre er uforstående overfor Skattestyrelsens vurdering af skattemæssigt hjemsted efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen og vurderingen af ret til befordrings-/rejsefradrag til Polen efter ligningslovens § 9A og § 9C. 

Du anfører, at der ikke er sket en lovændring på området, som kan begrunde ændringen. Skattestyrelsen er enig i, at ændringen af din (og andres) skatteansættelse på dette område ikke skyldes en lovændring. 

Du har tidligere anført, at der er tale om en ændring af Skattestyrelsens praksis. Jeg kan orientere dig om, at Skattestyrelsen ikke tidligere har prioriteret dette område i vores kontrolarbejde. På grund af afgørelsen SKM2019.603.LSR og efterfølgende lignende afgørelser, blev Skattestyrelsen opmærksom på, at det eksisterende regelsæt ikke blev fulgt korrekt. Derfor har vi genoptaget flere borgeres skatteansættelser. Genoptagelserne sker efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.  

Skattestyrelsen foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag ud fra de givne oplysninger, så det sikres, at borgerne får en korrekt skatteansættelse. Der er således ikke tale om en ændring af Skattestyrelsen praksis, men derimod en øget opmærksomhed på, at det eksisterende regelsæt forvaltes korrekt

I forhold til den fulde skattepligt, så er alle fuldt skattepligtige til Danmark, så snart man har en bopæl i Danmark og tager ophold i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7. Karakteren af bopælen er underordnet, det kan både være en lejebolig og en ejerbolig, det essentielle er, at man har en bolig til sin rådighed, herunder også et værelse, en seng i en større lejlighed, mm.

Selvom man er fuldt skattepligtig til Danmark, kan man også være fuldt skattepligtig i et andet land, i dette tilfælde Polen. Hvis dette er tilfældet, bestemmes det skattemæssige hjemsted efter reglerne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (Bekendtgørelse 2003-01-09 nr. 2 af overenskomst af 6. december 2001) Art. 4, stk. 2. Se også afsnit 2.4 i dette brev.

Bestemmelsen har følgende regler i forhold til, hvordan det skattemæssige hjemsted er, og der er tale om en prioriteret rækkefølge:
1. Der hvor personen har en fast bolig til rådighed
2. Hvis personen har fast bolig til rådighed i begge lande, bestemmes det ud fra hvor personen har de stærkeste økonomiske og personlige forbindelser
3. Hvis det ikke kan fastgøres under de første punkter, afgøres det ud fra hvor man sædvanligvis har ophold.
4. Hvis det ikke kan afgøres i nogen af ovenstående punkter, afgøres det ud fra hvor personen er statsborger.

1.
Som nævnt, afgøres det skattemæssige hjemsted først og fremmest ud fra, hvor personen har en bolig til rådighed. Karakteren af boligen er underordnet, og det er uden betydning hvorvidt der er tale om en lejebolig eller en ejerbolig, samt indretningen af boligen.

2.
Dernæst afgøres det ud fra, hvor personens stærkeste økonomiske og personlige forbindelser er, altså centrum for deres livsinteresser. De to parametre vægter lige højt, så hvis de økonomiske og personlige forbindelser ikke er i samme land, kan det ikke afgøres hvor centrum for livsinteresser er.
De personlige forbindelser vurderes ud fra hvor personens familie, venner og andre sociale interesser befinder sig.
De økonomiske forbindelser vurderes ud fra, hvor personen tjener sine penge. Det har derfor ikke noget at gøre med, hvor personen har sine udgifter og sine aktiver.

3.
Herefter afgøres det ud fra, hvor personen har sit sædvanlige ophold. Dette er en meget konkret vurdering, hvor man tæller ALLE personens dage med. Om der er tale om arbejdsdage eller fridage er underordnet, og rejsedage tæller både i Danmark og det andet land, i dette tilfælde Polen.

4.
Hvis man ikke kan afgøre hvor personen har sit sædvanlige ophold, afgøres det ud fra hvor personen har statsborgerskab. Såfremt personen har statsborgerskab i begge lande, skal det skattemæssige hjemsted besluttes imellem Danmark og Polen.

3. Befordringsfradrag

(…) 

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 1. januar 2017 til 31. oktober 2017 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til 1.969 kr. i befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

For 1. november 2017 til 31. december 2017 og for 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

Ud fra en konkret vurdering og med henvisning til ovenstående vedr. vurdering at dit skattemæssige hjemsted, anser vi din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C. Ved vurderingen har vi taget hensyn til følgende:
·         personlig tilknytning
·         social tilknytning
·         familiemæssig tilknytning
·         boligmæssig tilknytning
·         opholdenes hyppighed
·         tilmelding til folkeregisteret.
·         Økonomiske forhold
Du har din familiemæssige og noget af din sociale tilknytning i Polen, men din økonomiske tilknytning er størst i Danmark, og derudover opholder du dig generelt mest i Danmark.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og det gives der ikke befordringsfradrag for.

I hele 2017 og 2018 arbejdede du for H1, Adresse Y5, By Y2.

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver.
For 1. januar 2017 til 31. oktober 2017 var afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted 30 km og du kan derfor få befordringsfradrag.
Befordring hjem-arbejde kan fratrækkes med 6 km pr. dag. (30 km -24 pr. dag)
Antal dag er optalt til 170 dage.
Fradraget er beregnet til 1.969 kr.

Fra 1. november 2017 til 31. december 2018 var afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted uden 24 km og du kan derfor ikke få befordringsfradrag. 

3.5. Skattestyrelsens afgørelse

Der er ikke i dine bemærkninger kommet nye oplysninger som gør at vi ændre vores forslag af 25. juni 2020, vi fastholder derfor vores forslag af 25. juni 2020. Du kan ikke få fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Vores kommentar til dine bemærkninger:

Du oplyser, at du og andre er uforstående overfor Skattestyrelsens vurdering af skattemæssigt hjemsted efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen og vurderingen af ret til befordrings-/rejsefradrag til Polen efter ligningslovens § 9A og § 9C.

Du anfører, at der ikke er sket en lovændring på området, som kan begrunde ændringen. Skattestyrelsen er enig i, at ændringen af din (og andres) skatteansættelse på dette område ikke skyldes en lovændring.

Du har tidligere anført, at der er tale om en ændring af Skattestyrelsens praksis. Jeg kan orientere dig om, at Skattestyrelsen ikke tidligere har prioriteret dette område i vores kontrolarbejde. På grund af afgørelsen SKM2019.603.LSR og efterfølgende lignende afgørelser, blev Skattestyrelsen opmærksom på, at det eksisterende regelsæt ikke blev fulgt korrekt. Derfor har vi genoptaget flere borgeres skatteansættelser. Genoptagelserne sker efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26. 

Skattestyrelsen foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag ud fra de givne oplysninger, så det sikres, at borgerne får en korrekt skatteansættelse. Der er således ikke tale om en ændring af Skattestyrelsen praksis, men derimod en øget opmærksomhed på, at det eksisterende regelsæt forvaltes korrekt

Se også afsnit 3.4.

Helt overordnet, er der stor forskel på den vurdering der foretages, hos Skattestyrelsen når der besluttes hvor der er skattemæssigt hjemsted og hvor det sædvanlige ophold i forhold til befordring er, og hos Motorstyrelsen når de vurderer, om der er sædvanligt ophold i forhold til om der må benyttes et udenlandsk registreret køretøj i Danmark. Der er tale om flere forskellige regelsæt, og Skattestyrelsen kan ikke forholde sig til det regelsæt som Motorstyrelsen bruger, men udelukkende forholde sig til det regelsæt der er oplyst i forslaget og i denne afgørelse. Selvom begrebet "skattemæssigt hjemsted" bruges både af Skattestyrelsen og af Motorstyrelsen, er der ikke tale om de samme forhold.

I forhold til befordringsfradrag, følger dette reglerne i Ligningslovens § 9 C (Lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med efterfølgende ændringer).

Her beskrives det, at der kun kan ske fradrag fra den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, man kan kun have en sædvanlig bopæl.

Her vurderes den sædvanlige bopæl ud fra følgende:
·         personlig tilknytning
·         social tilknytning
·         familiemæssig tilknytning
·         boligmæssig tilknytning
·         opholdenes hyppighed
·         tilmelding til folkeregisteret
·         det erhvervsmæssige tilhørsforhold
Det er en samlet vurdering af alle forholdene, og vurderingen foretages på baggrund af de faktuelle oplysninger, og på baggrund af retspraksis.
Relevant retspraksis: SKM2019.603.LSR

I forhold til de afgørelser der er analyseret i protesten:

Den domsanalyse af de to afgørelser der er beskrevet i protesten, er faktuelt forkert, og situationerne i afgørelsen er ikke sammenlignelige med den/de situation/situationer der protesteres imod. Der nævnes desuden i samme afsnit, at polakker har to sædvanlige opholdssteder/bopæle, det ikke muligt at have to sædvanlige bopæle i forhold til befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, og at han derved har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har han nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Polen og arbejdspladsen med 59.329 kr. i indkomståret 2017 og 66.883 kr. i indkomståret 2018.

Som begrundelse er følgende anført i klagen:

"(…)

Bedes rette fejlen, der er lavet i afgørelse for år 2018 og 2017 ang. befordring fradrag til Polen, fordi se nedenfor:

Sædvanlig bolig og fradrag efter ligningslovens & 9A og 9 C

Vær opmærksom på, at det ikke er de samme kriterier man vurderer efter som artikel 4. Der er kun en bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresse. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I vurderingen indgår forhold som:

·         personlig tilknytning
·         social tilknytning
·         familiemæssig tilknytning
·         boligmæssig tilknytning
·         opholdenes hyppighed
·         tilmelding til folkeregisteret.

- Personlig tilknytning - Jeg er en Polak, og jeg er meget personligt og kulturelt og socialt forbundet med Polen.

- Familiemæssig tilknytning - I Polen bor jeg med min familie.

- Boligmæssig tilknytning - Min bolig i Polen er større og bedre bolig end den værelse jeg lejer i Danmark.

- Opholdenes hyppighed - Når jeg ikke arbejder opholder jeg mig fx i forbindelse med ferie og fridage primært i Polen.

- Tilmelding til folkeregisteret - Jer er til meld i folkeregisteret i Polen.

Jeg har også indsend materiale som sandsynliggjort at jeg har rejst til Polen i år 2018 og 2019.

Efter en samlet vurdering mener jeg at min sædvanlige bolig er i Polen. 

Jeg henviser til ligningslovens & 9 C vedrørende fradrag for befordring. 

Den Juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.1 og C.A.7.1.3 

SKM2008.849.SR 

En sag hvor karakteren af boligen havde stor betydning. I hjemland Polen havde borger en villa og sin familie. I Danmark havde borger skiftende boliger som lejede værelser og lejligheder."

Klageren har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

"Svar på brev af 26. oktober 2023
På grund af modtagelsen af Deres brev vil jeg gerne meddele Dem, at jeg ikke ændrer min holdning, som er indeholdt i min klage over skattekontorets afgørelse.

Begrundelse
Den 23. oktober 2023 modtog jeg et brev fra den danske skatteankestyrelse, hvori jeg informerede mig om, at jeg ikke havde fremlagt yderligere beviser: ansættelseskontrakt, rejsedokumentation mellem Danmark og Polen, bolig- og familieoplysninger i Danmark og Polen. Du har adgang til alle oplysninger om mig undtagen dokumentationen vedrørende transport mellem Danmark og Polen. Jeg har heller ikke kvitteringer for mine ugentlige rejser fra arbejde i Danmark hjem til Polen, fordi jeg kører i private biler hos arbejdskolleger, som også rejser hjem til Polen hver uge. Det ser ud til, at vi køber brændstof og går. Mine hyppige ophold i Polen bekræftes af mine kortbetalinger i Polen. Jeg er enig i Skattekontorets holdning vedrørende rejser i Danmark, fra det midlertidige opholdssted til H1s arbejdsplads. Skattekontoret hævder, at centrum for mine livsinteresser er i Danmark, fordi jeg arbejder og bor midlertidigt i Danmark. Det er normalt, at hvis jeg arbejder 5 dage om ugen uden for mit familiehjem, skal jeg bo et sted. Jeg skal betale skat i Danmark, fordi jeg arbejder her. Jeg er ikke enig i Skattekontorets udsagn om, at hvis jeg betaler skat i Danmark og har en ansættelseskontrakt på ubestemt tid, ligger mit livscenter i Danmark. Jeg er kun i Danmark på arbejdsdage, og resten af mit privatliv er hjemme i Polen. Jeg bor der fast med min kone og børn, og efter hver weekend skal jeg på arbejde i Danmark, det er hårdt, og jeg er splittet, men jeg skal arbejde for min familie. Jeg er meget tæt på min kone og børn, især min datter. Desuden har jeg i Polen en bigård med bier. Jeg har beskæftiget mig med biavl i mange år. Dette er min passion. Jeg tilhører også en jagtklub i Polen, fordi jeg er jæger. Jeg har også en jagthund, som jeg går på jagt med, som jeg skal passe og træne. Jeg har stadig forældre, en søster og venner i Polen. Derfor er Skattekontorets udtalelse i brevet om, at de forhold, der tages i betragtning ved vurderingen af vitale interessers centrum, skal vurderes under et, uberettiget. Bopæl omfatter ifølge kontoret faktorer som: personlige, sociale, familiemæssige og boligmæssige tilknytninger, opholdshyppighed og tilmelding i folkeregisteret samt økonomiske forhold. I mit tilfælde er det kun den økonomiske tilknytning (arbejde) og midlertidigt ophold i Danmark (registrering i folkeregisteret), der er i overensstemmelse med kontorets opfattelse. De resterende faktorer - personlige, sociale, familie- og boligforbindelser, hyppighed af ophold og registrering i folkeregistret - er dog placeret i Polen. Jeg forstår heller ikke, hvorfor skattekontoret opkrævede mig så store beløb: for 2017 - 59.329 kr., og for 2018 - 66.883 kr.? Hvad skyldes de? Skattekontoret har aldrig forklaret, hvordan disse enorme beløb blev opgjort. Gældsstyrelsen har længe opkrævet 6% af mit vederlag, og der mangler stadig ca. 19.000 kr.

Resume
Ret venligst fejlen i afgørelsen for 2018 og 2017 vedrørende fradrag i transport til Polen. Sædvanligt opholdssted og fradrag i henhold til erstatningsloven og art. 9A og 9C. Bemærk venligst, at dette ikke er de samme kriterier som i art. 4. Kun et opholdssted kan kvalificeres som "normalt opholdssted" i bestemmelsens forstand. Dette udtryk skal derfor ses adskilt fra andre bopælssteder. I tvivlstilfælde bør sædvanligt opholdssted fastlægges ved at vurdere, hvor personens centrum for interesser er. Bestemmelsen kan ikke baseres på et enkelt kriterium. Faktorer som: -
-personlig tilknytning
-social tilknytning
-familieforbindelse
-boligtilknytning, hyppighed af ophold
-registrering i folkeregistret.
Personlig forbindelse - Jeg er polsk, og jeg er meget personligt, kulturelt og socialt forbundet med Polen.
Familieforbindelser- Jeg bor i Polen med min familie.
Boligfæstet - Mit hus i Polen er større og bedre end det værelse, jeg lejer i Danmark, mens jeg arbejder.
Hyppighed af ophold - Når jeg ikke arbejder, bliver jeg, fx på helligdage og fridage, primært i Polen.
Registrering i det nationale register - Du er registreret i det nationale register i Polen.
Jeg har også indsendt materiale, der bekræfter, at jeg rejste til Polen i 2018 og 2017.
Efter en samlet vurdering mener jeg, at mit bopæl er i Polen.
Jeg mener udligningsloven og 9C vedrørende befordringsfradrag.
Juridiske vejledninger afsnit C.A.4.3.3.1.1 og C.A. 7.1.3
SKM2008.849.SR
En sag, hvor husets karakter havde stor betydning. I mit hjemland Polen har jeg et familiehjem, min familie og fast bopæl. Jeg har en midlertidig lejlighed i Danmark.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilken stat klageren, som i indkomstårene 2017 og 2018 har været dobbeltdomicileret med bolig i såvel Danmark som Polen, skal anses for at have været hjemmehørende, og derved om han har kunnet anvende grænsegængerreglerne til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, i hvilket omfang klageren har været berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.

Klageren har derved som udgangspunkt været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2017 og 2018, idet han i disse indkomstår har haft en bolig til rådighed i landet og været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt - dobbelt domicil
Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten). 

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)       han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)      hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)       hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)      hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Det fremgår af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i OECD’s modeloverenskomst, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.

Da klageren har haft fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen, skal han anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har arbejdet hos H1 A/S i perioden 30. marts 2015 til 17. maj 2019. Han har i indkomstårene 2017 og 2018 haft en årlig indtægt fra H1 A/S på over 300.000 kr. og et årligt arbejdstimetal på over 1.300. Klagerens økonomiske interesser taler derfor for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Klageren har dog samtidig haft sin ægtefælle og børn boende i Polen, som han jævnligt har besøgt, ligesom klageren har oplyst, at han har en bigård og er medlem af en jagtklub i Polen. Klagerens personlige interesser taler derfor for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Polen.

Da klageren har haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal anses for at have været hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Skattestyrelsen har på baggrund af det fremlagte materiale fra klageren opgjort klagerens ophold i henholdsvis Danmark og Polen. Efter opgørelsen har klageren i indkomståret 2017 opholdt sig 240 dage i Danmark og 217 dage i Polen, og i indkomståret 2018 har klageren opholdt sig 231 dage i Danmark og 229 dage i Polen. Rejsedagene er herved talt med som ophold i både Danmark og Polen.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens opgørelse af klagerens opholdsdage.

Landsskatteretten finder, at det heller ikke ud fra opgørelsen af klagerens opholdsdage kan afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal anses for at have været hjemmehørende, da han ifølge opgørelsen alene har opholdt sig 23 dage mere i Danmark end i Polen i indkomståret 2017 og 2 dage mere i Danmark end i Polen i indkomståret 2018. Forskellen i antal opholdsdage er således så begrænset, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan konkluderes, i hvilken stat klageren sædvanligvis har haft ophold. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse SKM2023.199.LSR, hvor retten konkluderede, at en forskel på 27 opholdsdage var for lille til, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren havde opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark.

Klageren skal derfor anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han har været statsborger, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.

Klageren har været statsborger i Polen i indkomstårene 2017 og 2018 og har dermed også været skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klageren har derfor kunnet anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D og været berettiget til overførsel af sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i indkomstårene 2017 og 2018 har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsretsdommen SKM2023.547.ØLR fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen SKM2008.632.BR fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatteretten har med sin afgørelse SKM2023.199.LSR fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2017 og 2018 har været i Danmark i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, hvor han har arbejdet hos H1 A/S i en stilling, der efter de faktiske oplysninger må forstås som en tidsubegrænset stilling, hvor han har erlagt sin samlede arbejdsindsats, ligesom klageren har modtaget børne- og ungeydelse fra Danmark, betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark og haft en dansk bankkonto. Derudover har retten lagt vægt på, at klageren har lejet en lejlighed i Danmark og været registreret i det danske folkeregister med adresse i landet, og at hans sædvanlige transport til og fra arbejdspladsen med al sandsynlighed som udgangspunkt er sket til og fra bopælsadressen i Danmark, idet klageren heroverfor har oplyst, at kørslerne til og fra Polen ofte er sket omkring midnat mandage og fredage.

Klageren har herefter været berettiget til et befordringsfradrag mellem sin bopælsadresse i Danmark og arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag for klagerens befordring mellem bopælsadressen og arbejdspladsen med 1.969 kr. i indkomståret 2017 på baggrund af, at klageren indtil den 1. november 2017 har haft 170 arbejdsdage og befordret sig 30 km tur/retur.

Efter den 1. november 2017 har klageren befordret sig under 24 km tur/retur mellem bopælsadressen og arbejdspladsen, hvorfor denne befordring ikke har berettiget til et fradrag.

Klageren har ikke fremlagt materiale, som godtgør, at han er berettiget til et højere befordringsfradrag mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen end det fradrag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.