Dato for udgivelse
27 feb 2024 16:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 nov 2023 14:40
SKM-nummer
SKM2024.113.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-46476/2021-HIL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver
Emneord
Overførsler, afgiftspligte gaver, boafgiftsloven
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren i indkomståret 2016 havde ydet afgiftspligtige gaver til sin far med den følge, at sagsøgeren hæftede for betalingen af gaveafgift. 

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et lån. Retten lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at det fremlagte gældsbrev mellem sagsøgeren og hans far først fremkom under skattesagens behandling og efter, at det i første omgang var oplyst over for skattemyndighederne, at der ikke var udarbejdet skriftlige låneaftaler, og at de overførte beløb ikke stemte overens med det i gældsbrevet angivne lånebeløb. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at sagsøgerens far skulle have afdraget på lånet.

Retten fandt således, at overførslerne i det pågældende indkomstår måtte anses for afgiftspligtige gaver, i det omfang beløbene oversteg grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, jf. § 23, stk. 1, og § 26, og at sagsøgeren hæftede solidarisk med sin far for betaling af afgiften, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1. 

Sagen blev behandlet i forbindelse med to andre sager, BS-46470/2021-HIL og BS-33056/2022-HIL, som vedrører sagsøgerens bror henholdsvis far, og hvor retten har afsagt dom samme dato. 

Reference(r)

Boafgiftslovens § 22

Boafgiftslovens § 23

Boafgiftslovens § 30

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.6.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten j.nr. 20-0054496, ej offentliggjort

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Robert Thomas Andersen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lise Troelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, som er anlagt den 3. december 2021, er sambehandlet med sagerne 46470/2021, KT mod Skatteministeriet, og 33056/2022, NJ mod Skatteministeriet.

Sagen angår, om A i indkomståret 2016 har ydet afgiftspligtige gaver til sin far, NJ, med den følge, at A hæfter for betalingen af gaveafgift heraf. 

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke hæfter for gaveafgift med 23.899 kr. vedrørende overførsler til NJ i indkomståret 2016, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Der er truffet afgørelse af Skattestyrelsen den 6. april 2020 og af Skatteankenævn Vestsjælland den 7. september 2021.

Af Skatteankenævnets afgørelse af 7. september 2021 fremgår bl.a.:

"…

 … 

Faktiske oplysninger

 … 

Skattestyrelsen har derudover konstateret, at klageren har overført penge via (red.fjernet.app) til sin fars bankkonto i F1-bank i indkomståret 2016. Der er i alt overført 220.824 kr.

 … 

I forbindelse med klagesagsbehandlingen er der indsendt et håndskrevet gældsbrev, hvor NJ angiver at skylde 195.000 kr. til klageren for et løbende udbetalt rente- og afdragsfrit lån. Underskriften er dateret den 23. november 2016.

 … 

Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse

 … 

Hæftelse for gaveafgift

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til en forælder, hvis gavernes samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr.

(2010-niveau). Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven. Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen, jf. § 30, stk. 1.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR. I Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort i SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation. 

I indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har klageren overført henholdsvis 220.824 kr., 3.500 kr. og 500 kr. til sin far, NJ.

Repræsentanten har forklaret, at overførslerne udgør lån, og at det hele tiden har været hensigten, at faderen skulle betale beløbene tilbage, herunder ved, at det lånte beløb årligt blev nedskrevet med grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20, jf. boafgiftslovens § 22.

Da det, siden overførslerne blev foretaget, hele tiden efter det forklarede har stået klart, at det påståede lån helt eller delvist skulle eftergives ved nedskrivelse med grundbeløbet, har klageren således afgivet et gaveløfte til faderen. Gaven skal derfor afgiftsberigtiges i det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til giveren. Dette kan udledes af Skatterådets bindende svar af 26. september 2006, offentliggjort i SKM2007.58.SR.

Det indsendte gældsbrev, der viser, at faderen pr. 23. november 2016 skyldte klageren 195.000 kr., findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt. Dette skyldes, at det ikke er støttet af sagens faktiske omstændigheder, herunder overførslernes størrelser ifølge kontoudtog, samt det faktum, at de først er indsendt i forbindelse med klagesagsbehandlingen, og repræsentanten tidligere har forklaret, at parterne ikke havde anset det for nødvendigt at udarbejde egentlige låneaftaler.

Skattestyrelsen har beregnet gaveafgift på 23.899 kr. for indkomståret 2018, da gaven i dette indkomstår overstiger bundbeløbet. Klageren hæfter solidarisk med sin far for betaling heraf.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

NJ, A og KT har afgivet forklaring i de sambehandlede sager.

NJ har forklaret bl.a., at han havde haft med ejendomme at gøre i 42 år. Han startede med at bygge huse og havde på et tidspunkt næsten 400 medarbejdere. Firmaet gik dog ned under finanskrisen i 1986-1987. Han rejste sig igen og lavede noget ejendomsudvikling, byfornyelse m.v. med to-tre medarbejdere. Da der igen kom finanskrise i 2006-2007, tabte han mange penge. I 2016-2018 havde han et samarbejde med sine sønner og med G1-virksomhed.

Samarbejdet med G1-virksomhed startede, da han stødte på selskabets ejer, som var hans tidligere medarbejder MH. MH havde lavet et stort solenergiprojekt, og de to talte sammen om at købe ejendomme op. Finansieringen af ejendommene skulle komme fra G1-virksomhed. Der blev købt flere ejendomme. Det var ham, der sørgede for at sætte ejendommene i stand, f.eks. ved at købe et køkken for 1.000 kr. på (red.fjernet.hjemmeside) og sætte det ind i ejendommen. Han var god til at lave godt design for små penge. Når han afholdt udgifter til f.eks. køkken, fik han returneret udlægget af G1-virksomhed. Der var ikke noget mystisk i det. Han kunne i dag godt se, at det kunne se rodet ud for andre. Der var revisor på det, og der blev ikke lavet noget forkert.

MH fik via samarbejdet med ham opbygget en stor ejendomsportefølje. Han havde fået lovning på et godt arbejde i G1-virksomhed og en andel i firmaet, men det blev ikke til noget.

KT og A købte og udviklede også nogle ejendomme sammen med ham. A købte et gammelt hus i Y1-by, og KT købte et hus på Y2-adresse. Han hjalp også sine sønner med ejendommene.

KT måtte opgive på almindelig vis at få finansieret ejendommen i Y2-by, og MH tilbød derfor at yde et lån hertil. Lånet blev tilbagebetalt, idet blev erstattet med et realkreditlån, som KT optog.

KT’s selskab G2-virksomhed købte også en ejendom på Y3-adresse for ca. ti år siden. Ejendommen blev med hans hjælp bygget om til tre lejligheder. Han boede i en af lejlighederne, indtil den blev solgt. Der blev brugt nogle ting til ombygningen, herunder køkkener, bad m.v., som han betalte, hvorefter han fik udlæggene returneret af selskabet. 

A og KT havde et selskab, der hed G3-virksomhed, som købte en ejendom på Y4-adresse. Der var et pantebrev i ejendommen. Sælgeren havde ikke mange penge og pressede på. MH sagde derfor, at de kunne låne pengene af ham, og købte sælgeren ud. De betalte rente til MH, og MH fik alle sine penge tilbage.

Han modtog penge i form af lån og tilbagebetaling af afholdte udlæg fra både G2-virksomhed, G1-virksomhed og sine sønner.

Han manglede undervejs nogle penge til at klare dagen og vejen og levede af lån fra sine sønner. Lånene fik han, når han manglede penge. Pengene, som han modtog fra sine sønner personligt, blev brugt på bl.a. mad. Der var klart tale om et lån, og han ville af hensyn til sønnerne gerne have et lånedokument, hvis der skete ham noget.

Han havde ikke anden beskæftigelse end at hjælpe G1-virksomhed og sønnerne. Han var ikke ansat hos hverken G1-virksomhed eller sine sønner.

Han kørte rundt i relation til ejendommene og fik kørselsgodtgørelse af G2-virksomhed i den forbindelse. Det var meningen, at han på sigt skulle ansættes rigtigt. Det skulle også ses i relation til mellemregningskontoen, som han havde med G2-virksomhed. Mellemregningen med selskabet var ikke et fast lån, for hvilket der var lavet et lånedokument, men noget, som kunne gå begge veje. Mellemregningen var understøttet af bilag i form af kvitteringer for de udgifter, som han reelt havde afholdt, og det var i det lys, han modtog indbetalingerne fra G2-virksomhed.

Han modtog i 2016 overførsler på i alt 220.824 kr. fra A i overensstemmelse med den fremlagte opgørelse. Der blev herfor lavet et gældsbrev af 23. november 2016 på 195.000 kr. fra ham til A. Han vidste ikke, hvorfor der var en difference mellem de overførte beløb og beløbet i gældsbrevet. Hvis der var nogle småbeløb til forskel, så måtte han give en ekstra middag. Når han bad om et lån fra børnene, sendte de ham pengene via (red.fjernet.app). Han ville nemt kunne betale lånene tilbage, hvis han fik et arbejde, da han som følge af nogle konkurser havde et frikort på 300.000 kr. Han levede desuden ikke overdådigt.

Han vidste ikke, hvorfor det blev oplyst under klagesagsbehandlingen ved Skattestyrelsen i 2020, at det ikke havde været nødvendigt at udarbejde låneaftaler, hvorefter der blev fremlagt ovennævnte låneaftale og låneaftalerne mellem ham og KT dateret den 23. november 2016 og 23. december 2018. De udarbejdede låneaftalerne på de angivne datoer og ikke først efter, at skattesagen opstod. Han kunne ikke huske, at de havde udarbejdet låneaftaler, da han første gang talte med skattemyndighederne, men A kom i tanke om det. De havde sat sig ned og lavet låneaftaler, da hans alder og jobsituation tilsagde, at der skulle holdes lidt orden på det. Låneaftalerne blev lavet som dokumentation. De lavede ikke låneaftalerne, før lånene blev ydet, da beløbene i starten var små, men det løb op over tid, og det var rart at få det ned på skrift. Hvis der blev ydet flere lån, kunne de så lave et nyt lånedokument. Lånene eksisterede fortsat, da han ikke havde afdraget på lånene. Han havde nu fået arbejde og ville måske få mulighed for at afdrage.

I 2016 boede han i lejligheden i Y3-by. Som det fremgår af hans kontoudtog, brugte han f.eks. penge på ejendommen i Y4-by, hvilket kunne være vedrørende ejendommen i Y3-by. Købet i G4-virksomhed i Y1-by kunne f.eks. være noget, som han købte til A, der boede i Y1-by. Han købte ikke noget i byggemarkeder, medmindre det var til brug for ejendommene ejet af G1-virksomhed eller hans sønner. Han hæftede sig ikke ved, hvilket område han købte materialer m.v. i.

Kørebogen for G2-virksomhed angår hans bil, og det var ham, der foretog kørslerne i forbindelse med projekter for selskabet, f.eks. når han var ude for at se på et nyt projekt. Han tankede benzin på sit eget kort, da han ikke havde et firmakort. Han var ikke ansat i firmaet, men fik i første omgang kørselsgodtgørelse. Kørebogen blev lavet automatisk via en computer i bilen ud fra statens takster. Der blev ikke lavet en opgørelse over de reelle udgifter, da statens takster passede meget fint.

Han afholdt udlæg for G2-virksomhed over sin private konto og fik så pengene tilbage via mellemregningen med G2-virksomhed. Alt kørte via kontoudtog, og revisoren stod for at lave regnskab. Han havde bilag for indkøbene, som han tog et billede af og afleverede til revisoren. Det blev nøje bogført, hvad han afholdt af udgifter. De kiggede også med på, hvor meget det var løbet op i. Differencen mellem udlæggene og de runde beløb, som han modtog fra selskabet, blev udlignet via mellemregningskontoen. Han kunne ikke udpege på oversigten over mellemregningskontoen, hvordan det blev udlignet, da han ikke var regnskabskyndig. Hvis han eksempelvis fik 2.000 kr., så havde han måske et beløb til overs til udlæg, som han kunne bruge af, indtil han igen havde behov for at få penge til at afholde udlæg. Den største del af mellemregningen med selskabet bestod i kørselsgodtgørelse. Kørebogen blev bogført. De kiggede på mellemregningskontoen en gang om året. Det under den 31. december 2016 angivne om kørsel, var det beløb, som selskabet skyldte ham for kørsel i 2016. Posten den 31. december 2016 om "Indfriet Y5-by lån for NJ" på 130.000 kr. angik ejendommen i Y3-by, hvor G2-virksomhed ikke havde til stempelmærkerne for at kunne købe ejendommen, og hvor han havde en ven, som kunne hjælpe. G2-virksomhed lånte derfor pengene i hans navn hos vennen. Beløbet på de 130.000 kr. angik ikke nogen af overførslerne. Han vidste ikke, hvad posten den 31. december 2017 på 120.500 kr. om "hævninger NJ i bank" angik, men det måtte være en overførsel til at betale noget, som selskabet havde lånt. De penge, han modtog fra G2-virksomhed, var ikke lån, men udlæg, hvilket han tilbagebetalte til selskabet via kørselsregnskabet. 

Som det fremgår af tabellen i afgørelsen af 6. september 2021 fra Skatteankenævnet Vestsjælland over øvrige overførsler på i alt 241.078 kr., modtog han også udlægsrefusion fra G1-virksomhed. På mange af overførslerne, som han modtog fra G1-virksomhed, stod der, hvad overførslen vedrørte. Udlæggene angik bl.a. køkkener, døre m.v. til brug for selskabets ejendomme, som han gik og købte ind over i første omgang sin private konto. Han fik nogle runde beløb, så han havde penge til at købe lidt ind i byggemarkeder. Når det i tabellen blot er anført "NJ lån" på 5.000 kr. og 15.000 kr. måtte dette formentlig hidrøre fra G1-virksomhed, men han var ikke sikker. De to beløb kunne være angivet som lån, fordi der ikke var bilag nok i første omgang. Beløbene fra G1-virksomhed var både lån og mellemregninger. Der blev ikke udfærdiget noget lånedokument mellem ham og G1-virksomhed, da han betragtede MH som en ven. Indbetalingen den 1. maj 2018. og indbetalingen den 8. august 2018 vidste han ikke, hvad angik. Det kunne muligvis være fra salg af designerlamper, hvor køberen havde betalt ved anvendelse af bankoverførsel. Når han modtog større runde beløb, var det typisk fra G1-virksomhed. Indbetalingen af 2. august 2018 fra JH på 2.000 kr. angik salg af et møblement fra hans tidligere hus i Y6-by. MH var tidligere bogholder, og det fungerede på mange måder på samme måde som med G2-virksomhed, hvor han også tog et billede af kvitteringen for, det købte og lagde ind som bilag. Hos G1-virksomhed fik han nogle gange penge før og andre gange efter, at han afholdt udlæg. Han kunne ikke svare på, hvorfor det ikke fremgik af alle overførslerne fra selskabet, hvad overførslen angik. Differencen mellem beløbene fra G1-virksomhed og det, der var bilag for, udgjorde et lån. Det var meningen, at han skulle betale lånet tilbage.

Gældsbrevene i relation til hans sønner blev udarbejdet ud fra, hvad han havde fået overført via (red.fjernet.app). Gældsbrevene blev udfærdiget på de datoer, hvor de var dateret. Han vidste ikke, hvorfor det tidligere var blevet oplyst, at det ikke var nødvendigt at udfærdige gældsbreve. Måske skyldtes dette, at de ikke kunne huske, at der var udarbejdet gældsbreve, idet der kørte mange tal ud og ind. Det kunne være, at han troede, at skattemyndighederne spurgte ind til, hvorfor der ikke blev lavet gældsbreve forud for overførslerne, men det var jo familie.

Der blev udfærdiget et gældsbrev mellem ham og KT den 23. december 2016 vedrørende et beløb på 165.000 kr. Han kunne ikke forklare, hvorfor det fremgår af oversigten over overførsler fra KT til ham, at der ikke blev overført penge før 2017. Gældsbrevet angik penge, som han havde lånt af ham personligt. Han kunne ikke svare på, hvordan gældsbrevet relaterede sig til, at der i 2016 alene var overført penge fra G2-virksomhed til ham. Der blev ikke udfærdiget noget gældsbrev mellem ham og G2-virksomhed. Låneaftalen af 23. december 2016 på 165.000 kr. og låneaftalen af 23. december 2018 på 55.000 kr. måtte angå alle overførslerne til ham fra KT i 2017 og 2018. Han huskede ikke, hvorfor det blev lavet således. Beløbet på de 165.000 kr. var et foruddiskonteret lån, så han kunne modtage penge af sin søn personligt med god samvittighed. Det var ikke farligt for ham at lave gældsbrevet af 23. december 2016, selv om han endnu ikke havde modtaget nogen penge af sin søn, da det var familie. De havde nok sjusset sig frem til nogle ting for at komme frem til beløbet på 165.000 kr. Han kunne ikke forklare, hvordan det passede med, at det fremgår af oversigten over overførsler til ham fra KT, at der i 2017 blev overført 61.400 kr. og i 2018 blev overført 26.450 kr. via låneaftalerne havde hans søn også en sikkerhed, hvis han endte med ikke at betale lånet tilbage til G2-virksomhed. Han fik i 2016 overført 197.500 kr., i 2017 overført 120.500 kr. og i 2018 overført 3.000 kr. fra G2-virksomhed. Han havde hele tiden en mellemregning med selskabet, og der var bilag for det meste af det.

A har forklaret bl.a., at han arbejdede som (red.fjernet.stillingstype) i G5-virksomhed. Han havde arbejdet i (red.fjernet.branche) i 20 år og foretog ved siden af lidt ejendomsinvestering. Han var gift med MM.

Han kunne tilslutte sig sin fars udlægning af baggrunden for, hvorfor han fik pengene. Hans far havde altid bygget forretninger op og klaret sig godt, men endte på grund af bl.a. finanskrisen med ikke at have noget. Hans far havde dog en plan og arbejdede hårdt på at komme op igen. 

I februar 2016 boede hans far på adressen i Y3-by, men ejendommen var ikke sat i stand, og hans far havde ikke så meget at leve for. Han startede derfor med at overføre lidt penge til ham, så han kunne klare sig. Han havde pengene til at yde lånet, fordi han havde solgt en ejendom og ikke stod og skulle bruge pengene. Pengene blev bevidst overført elektronisk, så de kunne holde styr på det, da de kunne se, at det løb op, som årene gik. Det var små lån, som blev givet løbende.

De blev enige om at sikre sig ved at udarbejde et gældsbrev, da lånet var på mange penge. Hans far havde gang i nogle ting, der kunne give penge på et tidspunkt, og han var derfor ikke urolig ved at låne ham pengene. Det var realistisk, at hans far betalte pengene tilbage, da G1-virksomhed var bygget op til noget, som på sigt kunne give hans far en fast løn eller et medejerskab, idet der var lejere i de ejendomme, som hans far stod for i relation til firmaet. Det var også med henblik på selv at kunne leve af det, at hans far hjalp ham og hans bror med at bygge nogle ejendomme op. Der var ikke andre ting end denne udsigt, som gjorde ham tryg i, at hans far kunne betale pengene tilbage. Han var ikke klar over, i hvor lang en periode hans far ikke ville kunne klare sig selv. Hans far havde ikke betalt noget videre tilbage på lånene.

Af oversigten over overførsler i 2016 fra ham til hans far fremgår, at han i alt overførte 220.824 kr. Gældsbrevet af 23. november 2016 lød på 195.000 kr. De 195.000 kr. var ikke en gave, og gældsbrevet havde til hensigt at sikre hovedelementet i gælden. Der var i november 2016 ingen realistisk udsigt til, at han ville få pengene tilbage inden for en kort periode, og de skulle ikke være i en situation, hvor de skulle stå og diskutere småbeløb vedrørende udlæg eller lignende. Gældens størrelse kunne gå den ene eller anden vej, når hans far kom til penge. Det kunne godt være, at gælden reelt var større. Det var helt tilbage fra overførselstidspunktet intentionen, at hans far skulle betale pengene tilbage. Der var ingen kvitteringer i relation til overførslerne.

Når det fremgår af hans indlæg til skattemyndighederne, at der for så vidt angår overførslerne i 2016, var tale om et rentefrit familielån, og at det ikke blev anset for nødvendigt at udarbejde en egentlig låneaftale, da overførslerne fremgik af hans kontoudskrift, skyldtes det, at det i starten ikke var hensigten, at der skulle laves en skriftlig aftale. Det var ikke en gave. Hans far havde fortsat ikke tilbagebetalt beløbet, og de ville skulle drøfte det igennem med revisoren, før der kunne etableres en realistisk afdragsordning.

Han lånte sammen med sin bror pengene til pantebrevene i ejendommene i Y2-by og Y4-by af G1-virksomhed. Det var hans far, der afholdt udlæggene i relation til ejendommene, som han fik refunderet af dem. Det var ikke G1-virksomhed, der refunderede hans far udlæggene, da det ikke var G1-virksomheds ejendomme. 

Hans far kunne ikke få juridisk ejerskab af G1-virksomhed på grund af konkurserne, men skabte stor værdi for selskabet via sin hjælp. Hans far havde tillid til MH og kunne se sig selv i det på den lange bane. Det var ikke fiktivt, og der kom reelt huslejeindbetalinger ind. Det blev dog ikke, som hans far havde regnet med. Han havde hørt, at hans far blev røvrendt af MH, men vidste ikke noget nærmere herom. Hans far blev uvenner med MH, hvilket også sås af den korte frist, som hans bror fik til at indfri gælden i ejendommen i Y2-by.

KT har forklaret bl.a., at han drev G2-virksomhed, hvorfra han overførte nogle penge til sin far, NJ. I 2016-2018 drev selskabet (red.fjernet.virksomhedstype). Han havde selv et fuldtidsarbejde som (red.fjernet.stillingstype1) at passe, og hans far hjalp med en masse ting i relation til selskabet. Hans far havde et bredt netværk og en god viden, og det var derfor ham, der kørte rundt og ordnede en masse ting. Det kunne f.eks. være at kigge på ejendomme eller nye projekter. Mange gange kørte hans far selv ud på vegne af selskabet. 

Hans far afholdt udlæg til byggemarkeder m.v. og kørsel. De holdt styr på det med kvitteringerne, som blev givet til revisor, og med mellemregningskontoen med G2-virksomhed. De fik at vide af revisoren, at der skulle lave en mellemregningskonto, så hans far ikke bare fik pengene, og at pengene skulle betales tilbage. Han var ikke så god til tal og havde derfor spurgt sin bror til råds og talt med revisoren herom. Revisoren havde styr på mellemregningskontoen, og det var revisor, som godkendte og bogførte alle posteringer. Der var kvitteringer på det meste.

Han registrerede ikke sin egen kørsel for selskabet, og kørebogen viste alene de kørsler, som hans far foretog. Han sørgede for at få kørebogen printet og spurgte sin far ind til den. Nogle gange havde han sin bror med. Der var ingen ansatte i G2-virksomhed. De prøvede at holde udgifterne så meget nede som muligt på grund af situationen. Kørebogen blev registreret automatisk. Der var kun én kørebog, da det kun var hans far, der brugte den, idet han ikke selv fik kørepenge. Han kunne nu godt se, at kørebogen burde have været underskrevet. Han mente, at kørebogen faktisk var blevet underskrevet, idet kørebogen var sendt til revisor. Han kunne ikke sige, om det var hans fars personnummer, der havde stået på kørebogen.

Som det fremgår af mellemregningen for G2-virksomhed, havde hans far i hele perioden fra 2016-2019 skyldt penge til selskabet. Det var ikke udtryk for en gave. Det var ham og ikke hans far, der havde adgang til mellemregningskontoen. Alt blev bogført af revisor, mens han fulgte med på sidelinjen. Han vidste ikke, hvorfor der altid blev bogført i slutningen af året, selv om lånene blev ydet løbende, men det skyldtes måske, at de afleverede alt materialet til revisoren ved årets afslutning. Revisoren bogførte vist en eller to gange om året. Han kunne ikke sige, hvordan man på mellemregningskontoen kunne genfinde de overførsler til hans far, som fremgår af kontooversigten for G2-virksomhed. Han kunne ligeledes ikke sige, hvilke af overførslerne til hans far på kontoudtoget for G2-virksomhed, som angår lån, udlæg og kørsel. 

Hans far afholdt udlæg til bl.a. den ejendom, som han lånte penge til hos G1-virksomhed. Det var G1-virksomhed og ikke ham, der refunderede hans fars udlæg, da det var ham, der ejede ejendommen. Han fik pengene til istandsættelsen i små rater fra G1-virksomhed. MH var en ven af familien og var derfor villig til at hjælpe med pengene. G1-virksomhed havde et pantebrev, hvorpå der skulle betales 6 % i rente. Han havde ikke selv tid til at stå for renoveringen, og det var derfor hans far, som stod for at sætte det i stand. 

Der var en tilsvarende løsning vedrørende den anden ejendom i Y4-by, hvor G1-virksomhed betalte et tidligere pantebrev ud og ydede lån til at betale istandsættelsen. G2-virksomhed ville udleje ejendommen og derved få mulighed for at betale pengene tilbage. Hvis der ikke skete betaling i henhold til pantebrevet, ville G1-virksomhed miste penge, og G1-virksomhed havde derfor interesse i istandsættelsen, som ville gøre det muligt at udleje ejendommen.

Tingene var meget blandet sammen. Hans far lavede masser i relation til ejendomme for G1-virksomhed. Han kunne i dag godt se, at det ville have været nærliggende at holde nøjere regnskab i relation til hans far og G1-virksomhed.

Han overførte også personligt nogle penge til sin far. De havde en snak om låneaftalerne op til julen i 2016 og 2018, hvor de lavede gældsbrevene af 23. december i de respektive år. De lavede gældsbrevene, fordi pengene var små, og fordi hans far følte sig meget syg i den periode. Hans far ville derfor gerne lave en sikkerhed, herunder i relation til virksomheden. Han troede, at det var tanken, at gældsbrevene skulle bruges i relation til dødsboet, hvis hans far døde. Han var selv bare glad for at få noget på skrift om lånene fra sin far. Pengene betød ikke så meget som familien. Overførslerne var ikke gaver og skulle betales tilbage. Lånedokumenterne blev også lavet for at samle familien igen, da der altid var konflikter i en familie, når det gik dårligt økonomisk. Lånedokumenterne var både i relation til ham personligt og i relation til G2-virksomhed. Med lånedokumenterne viste hans far også, at han ikke var ligeglad, og lånedokumenterne bevirkede, at de ikke skulle stå og rykke faren for penge. Beløbene i låneaftalerne, herunder beløbet i låneaftale af 23. november 2016 mellem hans far og bror, blev fastlagt af dem alle tre efter en længere gennemgang af tallene.

De ting, som hans far lavede, var holdbare, og der var masser af ejendomme, hvor der kom husleje ind. Han troede derfor på, at hans far kunne betale pengene tilbage. Hans far havde før været helt til tops med mange ejendomme m.v. De omtalte huslejebetalinger var til G1-virksomhed. Der var en fornuftig mulighed for, at hans far kunne få en fremtid, selv om hans far ikke var ansat i eller indehaver af G1-virksomhed. Den omstændighed, at han selv fik lov til at låne penge af G1-virksomhed, var også med til at give ham håb for hans fars fremtid. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for samtlige de nedlagte påstande gør A helt overordnet gældende, at den indbragte afgørelse truffet af Skatteankenævn Vestsjælland (E45ff.) er ugyldig. 

A (BS-46476/2021-HIL) er således helt overordnet af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse de i sagen omhandlede overførsler til NJ fra A for gaver i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. 

Ovennævnte uddybes og opsummeres nærmere i det følgende: 

Det bestrides, at indsætningerne på henholdsvis kr. 197.500, kr. 120.500 og kr. 3.000 (E629-630) fra G2-virksomhed og (red.fjernet.app) -indsætningerne på i alt henholdsvis kr. 220.824, kr. 64.900 og kr. 26.950 (E60) fra KT og A på NJ’s bankkonto i indkomstårene 2016-2018 udgør gaver fra KT og A og dennes ægtefælle, dvs. MM. 

Det bestrides således, at der er et gavemoment i disse overførsler, idet der efter det af sagsøgerne oplyste tværtimod er tale om udlån, hvortil henvises til låneaftalerne fremlagt i sagen (E379, E381 og E703), jf. eksempelvis UfR 1999.1197H. 

Endvidere henses til NJ’s økonomiske omstændigheder, hvor han - som følge af finanskrisen - var nødsaget til løbende at låne penge til brug for sit daglige underhold, jf. nærmere beskrivelsen på side 9-12 i replikken af den 9. december 2022 (E231-234). 

De beløb, der blev indsat på NJ’s bankkonto fra KT og A udgør således lån og ikke gaver, som lagt til grund i afgørelserne indbragt for Retten. Lånene blev ydet løbende efterhånden, som NJ havde behov for pengene. 

Der blev ved udgangen af 2016 og 2018 indgået formelle låneaftaler. Der henvises hertil låneaftaler mellem KT og NJ (E381 og E703), og låneaftale mellem A og NJ (E379). 

Låneaftalerne understøtter det af sagsøgerne oplyste om, at det hele tiden har været hensigten, at NJ skulle tilbagebetale pengene, hvorfor der består en tilbagebetalingsforpligtelse.

Det gøres endvidere gældende, at overførslerne fra G2-virksomhed til NJ udgør lån og ikke gaver fra KT. 

Der henses i den forbindelse til, at det af G2-virksomhed bogføring fremgår, at selskabet løbende har bogført NJ’s lån, herunder i indkomstårene 2016-2018. Lånene har således været bogført på konto (red.fjernet.konto). Betegnelsen mellemregningskonto er udtryk for, at der er tale om et lån. Det gøres i den forbindelse gældende, at selskabets bogføring skal lægges til grund såvel civil- som skatteretligt. 

Derudover henvises til den fremlagte revisorerklæring fra revisor LT (E923). Af revisorerklæringen fremgår det, at revisoren har fundet, at Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse er forkert. Det gøres gældende, at revisorerklæringen skal lægges til grund, jf. eksempelvis SKM2020.14.HR

Revisoren har således - ligesom det fremgår af mellemregningskontoen - fundet, at NJ’s gæld til selskabet blev nedbragt med kr. 14.574,32 i 2017 og med kr. 90.050,21 i 2018. Derudover har revisoren konkluderet, at nettoudbetalingerne i 2016 udgjorde kr. 113.579,63 og ikke kr.

197.500, som det er anført i Skatteankenævnets afgørelse. 

De samlede overførsler for indkomstårene 2016-2018 er endvidere af revisoren opgjort til henholdsvis kr. 113.579,63, kr. -14.574,32 og kr. -90.050,21. 

NJ’s samlede gæld var ultimo 2016 på kr. 230.868,43 (E793). Gælden var ultimo 2017 og 2018 faldet til henholdsvis kr. 216.294,11 og kr. 126.243,90 (E793). 

I henhold til mellemregningskontoens udvisende havde selskabet således et tilgodehavende hos NJ, ligesom det følger, at kravet løbende er blevet nedbragt af NJ. 

Det fremgår ligeledes af posteringsteksterne på mellemregningskontoen (E793) og af kørselsregnskaberne (E633ff.), at en del af overførslerne til NJ vedrørte kørselsgodtgørelse, hvorfor der heller ikke er grundlag for at anse disse betalinger for gaver. 

Under disse omstændigheder, hvor der var et konkret lånebehov for NJ og hvor der løbende blev udarbejdet låneaftaler mellem NJ og hans sønner, gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at der var tale om afgiftspligtige gaver. 

Dette gælder tilsvarende for så vidt angår overførslerne fra G2-virksomhed, idet disse blev bogført på en mellemregningskonto i selskabet, ligesom det ses, at gælden løbende er blevet nedbragt. 

Der er således ingen omstændigheder i sagerne der tyder på, at der ikke skulle være tale om lån, eller omvendt, at overførslerne skulle være gaver til NJ, som lagt til grund i afgørelserne indbragt for Retten. 

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge NJ at betale gaveafgift af overførslerne, ligesom der ikke er grundlag for at forhøje KT’s aktieindkomst med maskerede udlodninger fra G2-virksomhed. 

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at beskatningen i enhver henseende skal begrænses til de af revisoren opgjort samlede hævninger. …"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A har bevisbyrden for, at overførslerne fra A til NJ i indkomståret 2016 på i alt 220.284 kr. ikke er gaver omfattet af boafgiftsloven, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. Det er derfor med rette, at NJ som gavemodtager er blevet opkrævet gaveafgift af disse overførsler som sket, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1, og at A som gavegiver hæfter for gaveafgiften af overførslerne, jf. lovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1. Disse anbringender uddybes i afsnit 5.1. nedenfor. 

5.1 Overførslerne fra A til NJ

Indledningsvis bemærkes, at det anførte i dette afsnit 5.1. i vid udstrækning er en gentagelse af det anførte i Skatteministeriets påstandsdokument, afsnit 5.2 (s.13ff), i sagen BS-33056/2022-HIL, NJ mod Skatteministeriet. 

A overførte i 2016 i alt 220.824 kr. til NJ. 

A gør gældende, at overførslerne udgør lån (E127, 4. sidste afsnit). 

Det påhviler A - i overensstemmelse med fast højesteretspraksis - at godtgøre, at overførslerne (reelt) udgør lån og dermed ikke er gaver, jf. eksempelvis SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR. Det følger af fast retspraksis, at en forklaring om, at der er tale om lån, skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, for at forklaringen kan lægges til grund, jf. eksempelvis førnævnte domme. 

Beviskravet for, at der foreligger et reelt gældsforhold, som hævdet af A, er efter fast retspraksis skærpet, fordi der er tale om overførsler mellem nære og interesseforbundne parter, jf. eksempelvis SKM2009.487.HR, SKM2004.156.ØLR og SKM2003.247.VLR

A skal derfor føre et sikkert og objektivt bevis for sin påstand om, at overførslerne fra A til NJ reelt er udtryk for et lån. 

A har ikke løftet denne bevisbyrde, og de overførte beløb er derfor med rette anset for gaver fra A til hans far.  

Under Skattestyrelsens sagsbehandling blev der ikke fremlagt lånedokumenter eller lignende som dokumentation for, at der skulle have eksisteret et låneforhold mellem A og NJ. 

A og NJ oplyste under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, at det ikke blev anset for nødvendigt at udarbejde en egentlig låneaftale (E895, 2. sidste afsnit og E910, 6. afsnit). Ikke desto mindre fremsendte A halvanden måned senere (E919) et håndskrevet gældsbrev dateret den 23. november 2016 vedrørende det hævdede lån mellem A og NJ (E379). 

Det fremlagte håndskrevne gældsbrev har ingen nævneværdig bevisværdi, allerede fordi det på ovennævnte baggrund må lægges til grund, at der ikke er tale om et oprindeligt udarbejdet gældsbrev, men derimod et dokument udarbejdet til brug for skattesagen. 

Dertil kommer, at indholdet af gældsbrevet ikke er bestyrket af objektive konstaterbare kendsgerninger. Tværtimod er der flere forhold, der taler imod, at der skulle have eksisteret et reelt låneforhold. 

For det første foreligger der ikke oplysninger om, at NJ har afdraget på lånet. Af det håndskrevne gældsbrev fremgår det, at lånet er afdragsfrit, men det fremgår ikke, hvornår det senest skal indfries. At der ikke efter det oplyste er foretaget afdrag på det hævdede lån sammenholdt med lånets alder samt de manglende oplysninger om seneste indfrielsesdato taler imod, at der skulle være tale om et reelt gældsforhold. 

For det andet stemmer de overførte beløb til NJ pr. (red.fjernet.dato), som gældsbrevet er dateret til, ikke overens med det i gældsbrevet angivne lånebeløb. A havde således den (red.fjernet.dato) overført 25.824 kr. mere end det i gældsbrevet angivne beløb. I tilknytning hertil bemærkes, at Skatteministeriet i svarskrifterne opfordrede A og NJ (E199, 1. afsnit, og E216, 5. afsnit) til at oplyse, om de alene gør gældende, at det er det i gældsbrevet angivne beløb på 195.000 kr., der udgør lån, eller om de gør gældende, at det er det fulde overførte beløb på 220.824 kr., der udgør lån, men denne opfordring har sagsøgerne ikke besvaret. 

For det tredje er det hævdede lån overført til NJ ved varierende beløbsstørrelser, ligesom der også sker flere overførsler, helt op til 6 gange, samme dag. Overførselsmønsteret taler ikke for, at der skulle være tale om lån. 

Endelig er der ikke noget ved selve overførslerne, herunder overførselsteksterne, der understøtter, at der skulle være tale om lån. Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet desuden A (E199, 3. afsnit), til at fremlægge de til posteringerne knyttede underbilag, som posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst)" henviser til (E377), hvilket ministeriet desuden også opfordrede NJ til. De har imidlertid ikke besvaret opfordringen, hvilket må komme dem bevismæssigt til skade. 

UfR1999.1197H, SKM2016.70.BR og SKM2011.81.BR, som er påberåbt af A, vedrører sager, som ikke er sammenlignelige med den foreliggende sag. 

Da A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de overførte beløb er reelle lån, må de overførte beløb anses for gaver fra A til hans far, som er afgiftspligtige gaver efter bogafgiftsloven. Skattestyrelsen har således været berettiget til at opkræve NJ som gavemodtager 23.899 kr. i gaveafgift for indkomståret 2016, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1, mens A som gavegiver hæfter for betaling af gaveafgiften, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1. 

Det bemærkes, at de af Skatteankenævnet fastsatte gavebeløb ydet til NJ i 2018 ikke overstiger grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, hvorfor der ikke foreligger afgiftspligtige gaver for dette år, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1. Ingen af sagsøgerne er derfor blevet opkrævet gaveafgift for gaver ydet i 2018. 

For det tilfælde at retten måtte finde, at A har løftet sin bevisbyrde for, at de overførte beløb er lån - hvilket som nævnt bestrides - gør Skatteministeriet i anden række gældende, at disse overførte beløb under alle omstændigheder må anses for gaver ydet i indkomståret 2016, hvor beløbene er overført, idet følgende bemærkes herom: 

Som nævnt indtræder afgiftspligten efter boafgiftsloven ved modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1, og dette omfatter også gaveløfter. Et gaveløfte er defineret ved en ensidig viljeserklæring fra en person om at ville yde en anden person en gave. Et gaveløfte er bindende og dermed skatte-/afgiftspligtig i det indkomstår, hvor gaveløftet er kommet til modtagerens kundskab, og modtageren dermed har erhvervet ret til gaven, jf. herved boafgiftslovens § 26, stk. 1, U.2012.1629H, TfS 1997,782 og SKM2007.58.SR samt retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippet er udtryk for den almindelige hovedregel om, at en indtægt, herunder også modtagne gaver, skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. 

Under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen oplyste A og NJ samstemmende, at det hele tiden havde været hensigten, at NJ skulle betale det hævdede lån tilbage, herunder ved at det lånte beløb årligt blev nedskrevet med grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20, jf. boafgiftslovens § 22 (E895, sidste afsnit, og E910, 7. afsnit). 

På baggrund af disse samstemmende oplysninger fra A og NJ og i fraværet af andre dokumenterede oplysninger må det lægges til grund, at A i 2016, hvor overførslerne fandt sted, gav NJ et tilsagn om at ville nedskrive NJ’s eventuelle gæld til ham i anledning af overførslerne med et beløb svarende til grundbeløbet for gaver i hvert af de efterfølgende år, indtil gælden var nedskrevet helt. 

Dermed er der tale om et afgivet gaveløfte, som er afgiftspligtig for det fulde beløb i det år, hvor gaveløftet blev afgivet, uagtet at nedskrivningen først måtte ske i efterfølgende år. 

NJ har fået kundskab til gaveløftet i 2016, da overførslerne finder sted, og han har dermed i 2016 erhvervet ret til en gave svarende til det fulde overførte beløb på 220.824 kr. i 2016, jf. A’s og NJ’s samstemmende oplysning om, at "det hele tiden har været hensigten…, at det lånte beløb årligt blev nedskrevet med grundbeløbet i henhold til person-skattelovens § 20, jf. boafgiftslovens § 22" (min understregning).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Parternes tvist angår, om A i indkomståret 2016 ydede sin far, NJ, afgiftspligtige gaver med den virkning, at A hæfter for betalingen af gaveafgift, eller om der - således som A har gjort gældende - var tale om lån.

Spørgsmålet om hæftelse for gaveafgift

Retten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at A i indkomståret 2016 overførte 220.824 kr. til sin far, NJ.

Det fremgår af statsskatteloven, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens afsnit II, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, litra b. 

Lån anses ikke for indkomst. Det følger af praksis, at et låneforhold skal kunne dokumenteres, og at der ved lån ydet inden for et snævert interessefællesskab skal foreligge sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for, at der er tale om et lån.

Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de afgivne forklaringer, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der var tale om et lån, idet der ikke foreligger den ovenfor angivne sikre og objektive dokumentation herfor.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på navnlig, at det fremlagte gældsbrev af

23. november 2016 mellem A og NJ på 195.000 kr. ikke kan tillægges betydning, da dokumentet først fremkom under skattesagens behandling og efter, at det i første omgang var oplyst over for skattemyndighederne, at der ikke var udarbejdet skriftlige låneaftaler, og at de overførte beløb ikke ses at stemme overens med det i gældsbrevet angivne lånebeløb. Det taler desuden imod, at der er tale om et reelt gældsforhold, at der bl.a. ikke foreligger oplysninger om, at NJ skulle have afdraget på lånet, for hvilket der ifølge gældsbrevet ikke er aftalt afdrag eller indfrielsesdato.

Overførslerne på 220.824 kr. i 2016 må således anses for en gave, hvis værdi overstiger det i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, angivne grundbeløb, og der skal derfor svares afgift. Efter det oplyste, må gaven anses for modtaget af NJ i 2016 og skal afgiftsberigtiges i det pågældende kalenderår, jf. boafgiftslovens § 26. A hæfter solidarisk med NJ for betaling af afgiften, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 30, stk. 1.

Konklusion og sagsomkostninger

Retten tager på den ovenfor anførte baggrund Skatteministeriets påstand til følge. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. inkl. moms. Retten har herunder lagt vægt på bl.a., at A har frafaldet en del af sine påstande under sagen, og sagen er sambehandlet med to andre sager.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.