|
Emneord | Placering, private, lån, virksomhedsordningen, direkte, sammenhæng, tab, aktier, |
|
Resumé | Sagen angår, om appellanten har krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, så tre lån på ca. 2,8
mio. kr. i indkomståret 2010 ikke placeres i hans virksomhedsordning, men i privat regi.
Ved indgivelse af selvangivelsen var lånene placeret i virksomhedsordningen. Efter at Skattemyndighederne
havde foretaget en forhøjelse af appellantens aktieindkomst som følge af et ikke-godkendt tab på
aktier, anmodede appellanten om tilladelse til at ændre sit valg i selvangivelsen af, hvor lånene skulle
placeres. Lånene ønskedes nu placeret udenfor virksomhedsordningen.
Efter den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 30 kan skattemyndighederne tillade, at
en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget
en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge
heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder fandt Højesteret, at der ikke var holdepunkter for at stille
krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen,
som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Højesteret fandt endvidere, at A havde godtgjort,
at han ville have valgt anderledes med hensyn til lånenes placering, hvis han havde været klar
over, at han ikke ville få fradrag for aktietabet. Han havde derfor krav på omvalg.
Appellanten fik herefter medhold i, at han har krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.
|