Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte nystiftede fond H2 Fonden vil kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende?
2. Hvis Skatterådet kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, kan Skatterådet i så fald tillige bekræfte, at H1 Fonden vil have fradrag for de påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af H2 Fonden efter reglerne om almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4? 

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 Fonden er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond. I henhold til H1 Fondens vedtægter er H1 Fondens formål som følger:

"[H1] Fondens formål er […] at arbejde for sundhed, uddannelse […].

[H1] Fondens formål fremmes bl.a. ved at;

(i) […],

(ii) […],

(iii) samle penge ind for at finansiere

[…]"

En central del af H1 Fondens arbejde er at indgå i partnerskaber med institutionelle donorer, virksomheder og fonde for at fremme […]

H1 Fonden, der er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, er godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens § 8A og ligningslovens § 12, stk. 3. H1 Fonden er medlem af […], der er en almennyttig organisation registreret i Y1. Vi henviser til H1 Fondens hjemmeside for yderligere oplysninger om fondens aktiviteter.

Som led i opfyldelse af sit formål påtænker H1 Fonden at stifte en ny fond ved navn H2 Fonden ved gavebrev. Den nye fond, H2 Fond, der vil blive stiftet og registreret i Erhvervsstyrelsen som en erhvervsdrivende fond, vil have følgende formål, jf. pkt. 4 i udkastet til vedtægter for fonden:

"[H2] Fondens formål er […] at arbejde for sundhed, uddannelse og indtægtsskabende aktiviteter […].

[H2] Fondens formål opfyldes ved:

at [H2] Fonden gennem et eller flere datterselskaber foretager social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer og at [H2] Fonden yder økonomisk støtte til projekter som understøtter [H2] Fondens almennyttige formål."

Af pkt. 5 i udkastet til vedtægt for H2 Fonden fremgår følgende om grundkapitalen:

"[H2] Fondens grundkapital udgør DKK [beløb] og er indbetalt af stifter. Den indskudte værdi er specificeret i gavebrev af […].

[H2] Fonden overtager ikke andre værdier i forbindelse med stiftelsen."

H2 fondens anvendelse af overskud er beskrevet i vedtægternes pkt. 10:

"[H2] Fondens eventuelle årlige overskud opgjort i henhold til årsregnskabsloven med tillæg af frie reserver og efter fradrag af henlæggelser i henhold til årsregnskabsloven samt efter rimelig konsolidering af fonden skal anvendes til uddelinger i overensstemmelse med fondens almennyttige formål

Bestyrelsen er frit stillet i sit skøn over anvendelsen af de til uddeling værende disponible beløb, herunder med hensyn til (i) om der et givent år skal ske uddeling af alle [H2] Fondens frie reserver eller kun en del heraf, og (ii) i hvilket omfang der skal uddeles midler til de angivne områder, dvs. om et eller flere af områderne skal prioriteres frem for andre."

I henhold til vedtægterne skal H2 Fondens formue i tilfælde af opløsning anvendes til uddelinger i overensstemmelse med fondens formål.

Civilstyrelsen har ved afgørelse af [dato udeladt] 2022 tilladt H1 Fonden stiftelse af H2 Fonden.

[…]

Det er hensigten, at H2 Fonden skal tiltrække eksterne donatorer/gavegivere, der ønsker at bidrage til fondens formål gennem donationer.

Sådanne eksterne donatorer/gavegivere forventes primært at bestå af større almennyttige fonde og i mindre grad af private selskaber m.v.

H1 Fonden påtænker at tilføre H2 Fonden XXX kr. over en periode på tre år, dvs. XXX kr. pr. år. Derudover er det ønsket, at H2 Fonden om muligt skal tilføres op til XXX kr. fra eksterne donatorer over samme treårige periode, dvs. samlet op til XXX kr. Som udgangspunkt vil alle donationer tilgå grundkapitalen i H2 Fonden, idet de årlige donationer fra H1 Fonden dog vil blive tilrettelagt således, at en del af det årligt tilførte beløb på XXX kr. vil tilgå fondens frie reserver. Fordelingen mellem grundkapital og frie reserver vil blive foretaget således, at den del, der tilgår de frie reserver (der dermed vil være skattepligtige), beløbsmæssigt vil svare til de forventede (fradragsberettigede) driftsudgifter det pågældende år. Formålet hermed er at reducere den nominelle grundkapital i H2 Fonden, hvilket vil medføre større fleksibilitet i forhold til erhvervsfondslovens regler om kapitaltab, jf. erhvervsfondslovens § 67.

H2 Fonden skal eje samtlige kapitalandele i et nystiftet kapitalselskab ("H3 ApS"), der igen skal investere i en række underliggende nystiftede danske kapitalselskaber ("joint venture-selskaber"). H3 ApS skal til stadighed bevare den bestemmende indflydelse og aktiemajoritet i joint venture-selskaberne. Det er hensigten, at den resterende del af kapitalandelene og stemmerettighederne i disse underliggende joint venture-selskaber skal tegnes af eksterne investorer, der ønsker at bidrage til formålet.

Det er hensigten, at H2 Fonden skal tilføre samtlige fondens midler, eller den væsentligste del heraf, til H3 ApS enten i forbindelse med stiftelsen eller efterfølgende, med henblik på opfyldelse af fondens formål. Opfyldelse af H2 Fondens almennyttige formål skal ske ved, at H3 ApS og joint venture-selskaberne skal foretage såkaldte social impact-investeringer […]. Ved social impact-investeringer forstås investeringer med det formål at genere en målbar, gavnlig social eller miljømæssig påvirkning. H2 Fonden vil ikke selv foretage social impact-investeringer, idet dette vil ske i regi af datterselskabet eller joint venture-selskaberne. […]

H3 ApS og joint venture-selskaberne vil ikke have anden aktivitet end social impact investeringer, og H2 Fonden vil løbende påse, at både H3 ApS og joint venture-selskaberne anvender midlerne i overensstemmelse med fondens formål.

Formålet med joint venture-selskaberne er at skabe mulighed for, at almennyttige fonde, private selskaber, institutionelle investorer mv. kan bidrage til opfyldelse af H2 Fondens formål ved at medinvestere i sociale impact-investeringerne via joint venture-selskaberne […].

[…]

Lån fra H3 ApS henholdsvis joint venture-selskaberne vil blive ydet på favorable vilkår i tråd med og med henblik på opfyldelse af det almennyttige formål i H2 Fonden, idet finansiering forudsætningsvis ellers ikke ville være muligt for de pågældende låntagere.

I det omfang social impact investeringer foretaget af H3 ApS eller joint venture-selskaberne vil generere et overskud, vil et sådan overskud blive geninvesteret i nye social impact initiativer. Det er således ikke intentionen, at der løbende skal udloddes udbytte fra H3 ApS eller joint venture-selskaberne, ligesom der ikke på anden vis skal tilflyde kapitalejerne del i et eventuelt overskud (f.eks. tilbagesalg til udstedende selskab eller kapitalnedsættelse).

Henset til den særlige risiko, der er forbundet med social impact investeringer, kan det ikke udelukkes, at en ikke uvæsentlig andel heraf vil gå tabt. Hvis H3 ApS og/eller joint venture-selskaberne lider tab på social impact investeringer, kan tabet medføre, at H2 Fonden må foretage en regnskabsmæssig nedskrivning på fondens aktiver. Dette kan medføre kapitaltab i fonden, hvilket igen kan medføre pligt til at nedsætte fondens grundkapital, jf. erhvervsfondslovens § 67.

Formålet med nærværende anmodning om bindende svar er at få afklaret H1 Fondens skattemæssige position i forbindelse med de påtænkte donationer til H2 Fonden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 omhandler, hvorvidt H2 Fonden vil kunne anses for en almennyttig fond i skattemæssig henseende.

H2 Fondens formål er […] at arbejde for sundhed og uddannelse. Formålet indeholder således både sociale, samfundsmæssige, undervisningsmæssige og humanitære aspekter. Idet der ikke er en afgrænsning af, hvilke støttekrævende personer, der kan anvende fondens tilbud, kan formålet anses for at komme en vis videre kreds til gode.

Fondens formål skal opfyldes ved, at fonden gennem datterselskabet eller joint venture-selskaberne foretager social impact-investeringer. Endvidere skal fonden kunne yde økonomisk støtte til projekter, som gennemføres i regi af […], og som understøtter fondens almennyttige formål.

For at et formål skattemæssigt kan anses for almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, se Den juridiske vejledning, C.D.9.9.1.3 samt cirkulære 1988-11-07 nr. 136 vedrører indkomstbeskatning for aktieselskaber mv. Cirkulærets pkt. 55 og 80 omhandler henholdsvis definition af almennyttige formål samt selvangivelses-/oplysningspligt. Af pkt. 55 fremgår følgende:

"For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode…

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål. Videre kan nævnes miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

En række foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 vil uanset forekomsten af skattepligtige indkomster være fritaget for selvangivelsespligt, ligesom de ikke medtages ved skatteansættelsen. Det gælder foreninger mv. med udelukkende almennyttige eller almenvelgørende formål, hvor den erhvervsmæssige virksomhed har en naturlig sammenhæng med formålet. Sådanne foreninger mv. antages ikke at have nogen indkomst til beskatning på grund af reglerne om fradragsret for udlodninger og hensættelser."

I Den juridiske vejledning, C.D.9.9.1.3 er cirkulærets pkt. 55 gengivet som vejledning vedrørende spørgsmålet om, hvornår fonde og foreningers uddelinger mv. kan anses for almennyttige og dermed fradragsberettigede. Det anføres, at bidrag til organisationer der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kun kan fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på ligningslovens § 13, eller der i øvrigt er tale om en driftsudgift. Sammenkædningen af erhvervsmæssige interesser og reglerne om fradrag for bidrag/kontingenter til faglige organisationer, er udtryk for, at erhvervsmæssige interesser som diskvalificerende i relation til almennyttig status skal forstås således, at det er erhvervspolitiske interesser for en faglig organisation, der er diskvalificerende. Således er en fonds eller en forenings udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed ikke i sig selv diskvalificerende for almennyttig status, forudsat at fondens eller foreningens formål som sådan er almennyttigt, og at der er en naturlig sammenhæng mellem den erhvervsmæssige virksomhed og det almennyttige formål, jf. det herom anførte i cirkulære 1988-11-07 nr. 136.

Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, som dette begreb generelt anvendes i skatteretten, er således ikke til hinder for almennyttig status.

H2 Fondens investeringsaktivitet, hvor lån, investering og støtte vil ske i tråd med og med henblik på opfyldelse af fondens almennyttige formål, fratager således ikke fondens aktivitet sin almennyttige karakter, idet det at foretage social impact investeringer netop udgør en integreret del af fondens almennyttige virke. Ligeledes vil et eventuelt tab på en social impact investering som sådan indebære en støtte til det almennyttige formål.

Det bør i den forbindelse ikke tillægges negativ betydning, at det ikke er hensigten, at H2 Fonden selv skal foretage social impact investeringer, idet disse i stedet vil ske i regi af datterselskabet og joint venture-selskaberne. Vi henviser her til SKM2021.58.LSR, hvor Landsskatteretten anførte følgende i sine præmisser:

"Det forhold, at uddelingen sker til et anpartsselskab, udelukker ikke, at der kan være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog må kræves, at der er tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side føres kontrol med, at midlerne anvendes til det specifikke almennyttige forhold."

Fondens investeringsaktivitet via datterselskaberne er ikke initieret af et ønske om løbende at skabe profit til fonden, men er en integreret del af fondens opfyldelse af sit overordnede almennyttige formål. Et eventuelt overskud på aktiviteten vil blive geninvesteret i nye social impact investeringer, hvilket også vil være tilfældet med et eventuelt exitprovenu.

Ved vurderingen af fondens almennyttige status gælder i øvrigt, at der må sondres mellem på den ene side fondens erhvervelse af indkomst (et eventuelt afkast fra investeringsaktivitet) og på den anden side fondens almennyttige anvendelse heraf (geninvestering af et eventuelt afkast samt tab på investeringer). Det er det sidste, der er afgørende for vurderingen af fondens almennyttige status. I mange fonde og foreninger er en erhvervsmæssig indkomst således en naturlig og nødvendig forudsætning for det almennyttige virke. Dette gælder tillige de store almennyttige koncernfonde, der ofte beskattes af erhvervsmæssig indkomst efter den såkaldte transparensregel, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4, idet de dog tillige anvender hele den erhvervsmæssige indtægt til almennyttige uddelinger. Begreberne erhvervsmæssig indkomst og almennyttig er i denne sammenhæng således ikke hinandens modsætninger.

Vi henviser endvidere til præmisserne i SKM2011.232.SR, hvor Skatterådet netop fandt, at udlejning af bygninger på markedsvilkår ikke fratog erhvervelsen heraf karakteren af almennyttighed, henset til ideen med det i sagen omhandlede koncept.

Se i tråd hermed SKM2020.416.SR, hvor den i sagen omhandlede fond varetog tværkulturelle og undervisningsmæssige formål, og hvor kollegiedrift var en del af det tværkulturelle formål. Skatterådet bekræftede, at Fonden varetog almennyttige m.v. formål, uanset udlejningsaktiviteten.

I Skattestyrelsens svar vedrørende sag SKM2016.17.SR blev opførsel af ejendomme anset for almennyttige uddelinger, selvom bygningerne efterfølgende blev stillet til rådighed gennem udlejning på markedsvilkår til en højskole.

Da fondens investeringsaktivitet ikke er til hinder for, men derimod er en forudsætning for, fondens almennyttige virke, er det vores opfattelse, at H2 Fonden må anerkendes som en almennyttig fond i skattemæssig henseende, og at spørgsmål 1 derfor skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

H1 Fonden vil have fradrag for uddelinger til stiftelse af og løbende støtte til H2 Fonden, hvis der er tale om almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. 

Det afgørende for fradrag er her, om H2 Fonden anvender de tildelte midler til et almennyttigt formål, jf. Den juridiske vejledning, C.D.9.9.1.3. 

Indledningsvis bemærkes, at H1 Fonden som anført er godkendt efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, og at H1 Fonden rent fondsretligt er udelukket fra at uddele til andre formål end til det vedtægtsmæssige almennyttige formål. Vi henviser i den forbindelse til, at Civilstyrelsen har godkendt H1 Fondens stiftelse af H2 Fonden.

H2 Fonden vil have et socialt samt humanitært formål, eftersom samtlige investeringer vil blive foretaget med henblik på at genere en målbar og gavnlig social og/eller miljømæssig påvirkning.

H2 Fonden skal derfor anses for en almennyttig fond, jf. spørgsmål 1. Vi finder på den baggrund, at H1 Fondens uddelinger til H2 Fonden med det formål at foretage social impact investeringer, der på almennyttigt grundlag supplerer det globale udviklingsarbejde som udøves i regi af […], skal anses for almennyttigt. […]

Det er ligeledes vores opfattelse, at H2 Fondens formål vil komme en vis videre kreds af personer til gavn, eftersom H2 Fonden i regi af datterselskaberne vil foretage en stor volumen af social impact investeringer med en dertilhørende stor kreds af direkte begunstigede. Herudover forventes investeringerne at have en betydelig positiv indirekte indvirkning på de begunstigedes familier samt de pågældende lokalsamfund. H2 Fonden opfylder således betingelsen om, at støtten skal komme en vis videre kreds til gode. 

Betingelserne for fradrag for H1 Fondens uddelinger til H2 Fonden er derfor opfyldt. Dette gælder både uddelinger fra H1 Fonden i forbindelse med stiftelsen af H2 Fonden såvel som efterfølgende uddelinger.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte nystiftede fond H2 Fonden vil kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører, om den pågældende fond kan anses for at have et almennyttigt formål.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.D. 9.9.1.3, at for at et formål kan anses for almennyttigt, skal der være tale om et formål, der ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål er nævnt: sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse, nationale, idrætsmæssige og dyreværnsformål.

Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige.

En fond kan i øvrigt også foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Det fremgår af udkast til fondens fundats, at fonden har til formål […] at arbejde for sundhed og uddannelse […].

Der er i udkast til fondens fundats ikke tillagt stifter særlige rettigheder eller fordele. Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifter og bestyrelsen skal til enhver tid bestå af et eller flere uafhængige medlemmer, så fonden har en i forhold til stifter selvstændig ledelse.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om fonden, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fondens formål kan anses for almennyttigt og almenvelgørende. Støtte til at arbejde for sundhed, uddannelse […] må anses for almennyttige og almenvelgørende formål, der kommer en videre kreds til gode.

Det bemærkes, at der skal foretages en konkret vurdering af, om de enkelte uddelinger kan anses for almennyttige/almenvelgørende for, at fonden i de pågældende tilfælde kan foretage fradrag for de enkelte uddelinger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at H1 Fonden vil have fradrag for de påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af H2 Fonden efter reglerne om almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4.

Begrundelse

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at fonde kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Den omstændighed, at en fond ifølge sin vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond kan fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende.

Afgørende for Spørgers ret til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er derfor i denne sag, om kontante uddelinger i form af kapital til stiftelse af Fonden og understøttelse af Fonden, kan anses for at tilgå et almenvelgørende/almennyttigt formål. Adgang til at fradrage en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, forudsætter således, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.D. 9.9.1.3, at for at et formål kan anses for almennyttigt forudsættes det,

a) at kredsen af modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg,

b) at formålet skal komme en vis videre kreds til gode

c) og der skal være tale om et formål, der ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål er nævnt: sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse, nationale, idrætsmæssige og dyreværnsformål.

Det fremgår tillige, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige.

En fond kan i øvrigt også foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Det er oplyst, at Fonden, som Spørger påtænker at stifte og understøtte, stiftes med henblik på, […] at arbejde for sundhed, uddannelse […].

Det er hensigten, at den påtænkte fond H2 Fonden vil arbejde for sine formål, ved at tilføre samtlige fondens midler, eller den væsentligste del heraf, til H3 ApS enten i forbindelse med stiftelsen eller efterfølgende. Opfyldelse af H2 Fondens formål skal ske ved, at H3 ApS og joint venture-selskaberne skal foretage såkaldte social impact-investeringer […].

I tilfælde af fondens opløsning skal fondens formue anvendes til uddelinger i overensstemmelse med fondens formål.

Det følger af praksis, at det forhold, at en fond er erhvervsdrivende - og dermed har erhvervsmæssige indtægter - ikke i sig selv medfører, at fondens formål ikke samtidig kan anses for at være et almennyttigt formål. Se SKM2003.15.ØLR og SKM2016.17.SR.

I SKM2012.192.SR henviste Skatteministeriet til, at det fremgik af Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit S.H.14.1, at i det år, hvor fonden forbrugte af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden led tab på udlån, ville fonden kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i fondsbeskatningslovens § 4. Der blev i den forbindelse henvist til SKM2007.693.SR, hvoraf det fremgik, at eksempelvis eftergivelse af lån, for lavt forrentede lån mv. kunne anses for uddelinger, når der hensås til fondens vedtægter og formålsbestemmelse.

I både SKM2012.192.SR og SKM2007.693.SR er anført, at fonden skulle indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt grundkapitalen forbruges ved uddelingen.

Skatterådet kunne i SKM2012.192.SR bekræfte, at Fonden A i samme indkomstår ville opnå et korresponderende fradrag som følge af tab på sine udlån til sociale iværksættervirksomheder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens aktivitet i nærværende sag, som består af social impact investeringer, og som foretages med henblik på at genere […], tilgodeser et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Den påtænkte fonds vedtægtsmæssige formål er det samme som H1 Fondens overordnede vedtægtsmæssige formål.

En uddeling fra H1 Fonden til H2 Fonden vil derfor være en uddeling til en fond med tilsvarende formål.

De påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af H2 Fonden, vil derfor kunne betragtes som almennyttige/almenvelgørende og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. 

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. […]

Forarbejder

Af cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. punkt 55 og 80 fremgår bl.a. følgende:

55

[…]

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller syg-domsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

[…]

80

[…]

Der gælder dog den væsentlige undtagelse, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 6, ikke er pligtige at indgive selvangivelse, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten i § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, jf. § 27, stk. 2. Det er en betingelse, at foreningens m.v. vedtægtsmæssige formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, samt at foreningens m.v. formue ved opløsning af foreningen m.v. ifølge vedtægterne udelukkende skal anvendes til sådanne formål

Praksis

SKM2021.58.LSR

Sagen omhandlede, hvorvidt en fonds uddelinger til et konkret projekt kunne anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og således fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det forhold, at uddelingen skete til et anpartsselskab, ikke udelukkede, at der kunne være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog måtte kræves, at der var tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side blev ført kontrol med, at midlerne blev anvendt til det specifikke almennyttige forhold.

På baggrund af fondens vedtægter og oplysningerne om det konkrete projekt fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om en almennyttig uddeling.

Der blev herved henset til, at uddelingen blev anset for overvejende at have et erhvervsmæssigt formål, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4. Landsskatteretten fandt endvidere under henvisning til projektets målgruppe, at projektet ikke kunne anses for at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55. Uddelingen til det konkrete projekt var derfor ikke fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

SKM2020.416.SR

Spørger var en erhvervsdrivende fond, som på non-profitbasis tilbød meritgivende undervisning på universitetsniveau i X-by primært for studerende fra y-landske universiteter.

Fonden varetog tværkulturelle og undervisningsmæssige formål. Kollegiedrift var en del af det tværkulturelle formål. Skatterådet bekræftede, at Fonden varetog almennyttige m.v. formål.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en lang række udgifter, som Fonden afholdt, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for tværkulturelle og undervisningsmæssige formål ville som udgangspunkt være almennyttige. Fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, forudsatte dels, at fonden ifølge sine vedtægter havde et almennyttigt formål, dels at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv var enten almennyttig eller almenvelgørende.

Skatterådet fandt, at de nævnte udgifter - med undtagelse af markedsføringsudgifter og udgifter til rejsekort, som blev anvendt til andet end studieformål - var fradragsberettigede almennyttige uddelinger som nævnt i Fondens vedtægt.

SKM2020.272.SR

Fonden var en erhvervsdrivende fond, som støttede kræftforskning. Fondens støtte til kræftforskning havde hidtil omfattet engangsdonationer og løbende professoratdonationer til kræftforskning. Fonden overvejede fremadrettet også at støtte kræftforskning ved at investere i porteføljeaktier/-anparter i noterede og unoterede selskaber, der udførte kræftforskning.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet fandt ikke, at nytegning eller køb af porteføljeanparter og - aktier i erhvervsdrivende selskaber var en uddeling som nævnt i Fondens vedtægt. Skatterådet fandt endvidere, at Fondens nytegning eller køb af aktier/anparter varetog det konkrete selskabs og dets aktionærers erhvervsmæssige interesser.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

SKM2016.17.SR

Det fremgik under de faktiske oplysninger, at der ville blive indgået en lejeaftale mellem bygningsfonden og højskolen på markedsvilkår. (Skattestyrelsens understregning)

Af besvarelsen på spørgsmål 1 fremgik bl.a. følgende:
Det følger af vedtægterne for bygningsfonden, at formålet er at støtte X ved at anlægge, opføre, vedligeholde og udleje bygninger m.v. som ramme for højskolen og at støtte fortrinsvis højskolen ved uddelinger og dernæst almennyttige og kulturelle formål i den pågældende kommune med hovedvægten på almen uddannelse. I tilfælde af fondens opløsning træffer bestyrelsen afgørelse om anvendelse af fondens formue i overensstemmelse med det vedtægtsmæssige formål.

Spørger må efter det oplyste anses at have et almennyttigt virke, idet der er tale om en institution, der tilgodeser kulturelle- og undervisningsformål, og som er åben for en videre kreds.

SKM2011.232.SR

Skatterådet bekræfter, at fondens udgifter til køb og byggeri af 2 ejendomme skulle fratrækkes som interne uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

UfR1999.213.HR

Højesterets bemærkninger.

Efter § 2 i fondens fundats skal fondens midler tjene almenvelgørende formål, dvs. afhjælpe trang blandt en videre kreds. Herudover skal fondens midler på en række angivne områder (»humane, kunstneriske, videnskabelige«) eller områder, der kan ligestilles hermed, herunder »uddannelse af unge«, tjene almennyttige formål, dvs. virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en vis videre kreds til gode.

På denne baggrund finder Højesteret det utvivlsomt, at de midler, som fonden er tillagt som arv, skal benyttes til »almenvelgørende eller andet almennyttigt formål«, jf. arveafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 3. Den fondsretlige lovgivning skal bl.a. sikre, at fondes midler bliver anvendt til formålet. Herefter finder Højesteret ikke grundlag for det konkretiseringskrav, som skattemyndighederne har stillet som betingelse for arveafgiftsfritagelsen.

[…] 

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.D.9.9.1.3 Generelt om uddelinger

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR. 

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

[…]

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom.

Uddelinger til udenlandske organisationer

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond mv. eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Konkret vurdering

Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag.

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser. 

Spørgsmål 2

Se under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2003.15.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om en fond havde almenvelgørende eller almennyttigt formål og dermed var omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 2 om afgiftsfritagelse.

Landsretten udtalte, at det følger af testamentet og vedtægterne, at fondens midler skal anvendes til støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Efter vedtægterne indeholdtes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettigede til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål måtte herefter anses at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig i lighed med, hvad der var antaget af sagsøgte i afgørelsen af 26. juni 2001, hvorfor sagsøgerens påstand blev taget til følge.

SKM2022.475.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens tab på udlån kunne anses for uddelinger fra fonden, idet disse omkostninger de facto afholdtes til opfyldelse af fondens formål. Det kunne således ikke anses for afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt tab på udlån skulle anses for uddelinger, om det direkte fremgik af vedtægterne, at fonden kunne opfylde sit formål ved foretagelse af udlån, når fonden rent faktisk opfyldte sit vedtægtsbestemte formål ved foretagelse af sådanne udlån. Derudover ansås de pågældende uddelinger for at være foretaget til almennyttige formål i form af kunstneriske og kulturelle formål, der kom en videre kreds til gode.

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter FBL § 4.

SKM2012.192.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden A, henset til fondens vedtægter, ikke ville være skattepligtig af indskudt kapital i forbindelse med stiftelsen heraf.

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden A's anvendelse af den indskudte kapital til lån og egenkapitalinvesteringer i overensstemmelse med fondens vedtægter ikke ville være skattepligtigt for fonden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Fonden A ikke ville være skattepligtig, såfremt fonden måtte lide tab på sine udlån til sociale iværksættervirksomheder.

Skatterådet fandt ikke, det ville gøre en forskel, om Fonden A måtte lide tab på sine udlån som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, f.eks. låntagers konkurs.

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden A i samme indkomstår ville opnå et korresponderende fradrag som følge af tab på sine udlån til sociale iværksættervirksomheder.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Fonden A ikke ville være skattepligtig, såfremt fonden måtte lide tab på sine investeringer i form af egenkapitalinvesteringer i sociale iværksættervirksomheder.

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden A i samme indkomstår ville opnå et korresponderende fradrag som følge af tab på sine investeringer i form af egenkapitalinvesteringer i sociale iværksættervirksomheder.