Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning	878.750 kr.	0 kr.	878.750 kr.

Faktiske oplysninger
A, herefter klageren, var for indkomstårene 2020 og 2021 direktør i H1 ApS, herefter benævnt selskabet, CVR-nr. […]. Selskabet blev stiftet den 31. januar 2019. Selskabet er registreret under branchekode 773200 "udlejning og leasing af entreprenørmateriel" og har til formål at drive udlejningsvirksomhed med entreprenørmateriel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Selskabet var fra den 31. januar 2019 indtil 18. oktober 2020 ejet 100 % af klageren. Fra den 19. oktober 2020 var selskabet ejet 100 % af H2 ApS, CVR-nr. […], som ejes 100 % af klageren.

Fra den 1. januar 2020 til 31. december 2020 har selskabet haft mellem 1 - 6 ansatte.

Selskabet anvender 1. juli - 30. juni som regnskabsår.

Selskabet har for regnskabsperioden 31. januar 2019 til 30. juni 2020 haft en omsætning på 4.927.799 kr. For regnskabsåret 1. juli 2020 til 30. juni 2021 har selskabet haft en omsætning på 5.459.769 kr.

Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 703.000 kr. og forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 175.750 kr. Samlet udgør Skattestyrelsens forhøjelse 878.750 kr. Forhøjelserne baserer sig på henholdsvis nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne udstedt af underleverandørerne ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige.

Der er påklaget over forhøjelsen af selskabets skatte- og momspligtige indkomst ved Skatteankestyrelsens sagsnumre 22-0088913, 22-0087417 og 22-0087419.

Selskabet har bogført fakturaerne på konto 1600 "Fremmed arbejde" og bogført moms på konto 6202 "Indgående moms". Selskabet har ligeledes betalt de udstedte fakturaer via selskabets konto i F1-Bank, kontonummer […]312.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandørerne, som har udstedt fakturaerne:

G1 ApS, CVR-nr. […], herefter G1, blev stiftet den 30. september 2019 og blev opløst efter konkurs den 28. oktober 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 16. november 2021. G1 var registreret under branchekode 433200 "tømrer- og bygningssnedkervirksomhed", samt bibrancherne 412000 "opførelse af bygninger" og 773900 "udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.".

I perioden 30. september til 28. juni 2020 var G1 registreret under branchekode 811000 "kombinerede serviceydelser". For perioden 30. september 2019 til 12. juli 2020 var G1’s formål at udføre diverse arbejde så som ejendomsservice og lignende arbejdsopgaver. 

G1 blev stiftet af B.

G1 har haft følgende direktører:

	Tiltrådt	Fratrådt
B	30. september 2019	12. november 2019
C	13. november 2019	29. juni 2020
D	29. juni 2020	11. september 2020
E	11. september 2020	20. august 2021

I den påklagede periode har G1 været registreret under navnene "G1 ApS", "G2 ApS" og "G2 ApS".

G1 har ikke været registreret med ansatte.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til G1’s bank, kontonummer […]440. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører det angivne kontonummer en konto i F2-Bank, som ikke tilhører G1.

G3 IvS, CVR-nr. […], herefter G3, blev stiftet den 30. august 2018 og opløst den 10. februar 2022 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 18. august 2020. G3 var registreret under branchekode 433200 "tømrer og bygningssnedkervirksomhed" og bibranche 432200 "VVS- og blikkenslagerforretninger". G3’s formål var at drive tømrer- og snedkervirksomhed.

G3 blev stiftet af F, som også var G3’s direktør.

G3 har haft følgende direktører i følgende perioder:

	Tiltrådt	Fratrådt
F	30. august 2018	25. november 2019
G	25. november 2019	1. januar 2020
H	1. januar 2020	10. juni 2020

For januar og februar 2020 har G3 været registreret med én medarbejder.

Det fremgår af de udstedte fakturaer, at fakturabeløbet skal indbetales på kontonummer […]181. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører kontonummeret en konto i F1-Bank A/S, som tilhører en privat person.

G4, CVR-nr. […], herefter G4, var en enkeltmandsvirksomhed, som blev startet den 24. september 2019 og ophørte den 19. oktober 2021. G4 var registreret under branchekode 433200 "tømrer- og bygningssnedkervirksomhed" samt bibrancherne 432200 "VVS- og blikkenslagerforretninger" og 494100 "vejgodstransport". Den fuldt ansvarlige deltager var H. G4 har ikke været registreret med ansatte.

Det fremgår af den udstedte faktura, at fakturabeløbet skal indbetales på kontonummer […]377. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører kontonummeret en konto i F3-Bank A/S, som tilhører en privat person.

G5 ApS/G6 ApS, CVR-nr. […], herefter G5/G6, blev stiftet den 12. november 2015 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 22. april 2021. G5/G6 er registreret under branchekode 466300 "engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed" samt bibrancherne 467310 "engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed" og 532000 "andre post- og kurertjenester". G5/G6 har til formål at importere og sælge materialer til industrien, samt sælge mandskab til disse opgaver.

G5/G6 blev stiftet af G7 IVS og G8 IvS. I og J udgjorde direktionen.
G5/G6 har haft følgende direktører:

	Tiltrådt	Fratrådt
I	12. november 2015	1. august 2016
J	12. november 2015	1. januar 2019
K	1. januar 2019	22. april 2021

I perioden januar 2020 til marts 2020 har G5/G6 været registreret med to ansatte.

Ifølge faktura 1900405 skal indbetaling af fakturabeløbet ske til F4-Bank, kontonummer […]048. Ifølge faktura 1900496 skal fakturabeløbet indbetales til kontonummer […]546. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører kontonummer […]546 en konto i F5-Bank A/S, som ikke tilhører G5/G6.

G9 ApS, CVR-nr. […], herefter G9, blev stiftet den 14. juli 2011 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 21. juni 2022. G9 er registreret under branchekode 661900 "andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling" og bibranchen 783000 "anden personaleformidling". G9 har til formål at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services.

G9 er registreret med binavnene “G10 ApS", “G11 ApS", “G12 ApS", “G13 ApS" og “G14 ApS".

G9 blev stiftet af G15 ApS, og har haft følgende direktører:

	Tiltrådt	Fratrådt
L	14. juli 2011	23. december 2021
M	5. november 2020	23. december 2021

Ifølge oplysninger fra CVR-registreret har G9 ikke været registreret med ansatte i 2020.

På mødet med Skatteankestyrelsen fremlagde klagerens revisor privatforbrugsopgørelser for klageren og klagerens ægtefælle.

Af de udarbejdede privatforbrugsopgørelser fremgår, at klageren og hans ægtefælle hver har haft følgende privatforbrugsbeløb til rådighed for indkomstårene 2019 - 2021:

	2019	2020	2021
Klageren	234.390 kr.	154.197 kr.	147.218 kr.
Klagerens ægtefælle	81.881 kr.	116.279 kr.	131.422 kr.
I alt	316.270 kr.	270.476 kr.	278.640 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 878.750 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til underleverandørerne ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

"…
Du er direktør og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Du har dermed den bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi har udført kontrol af selskabet og har i den forbindelse gennemgået selskabets bankkonto […]312 i F1-Bank A/S samt selskabets kontospecifikationer i kontrolperioden.

Vi har konstateret, at der fra selskabets bankkonto i F1-Bank A/S er overført i alt 878.750 kr. til underleverandører af fremmed arbejde.

Vi har konstateret gennem kontrol af selskaberne, hvortil betalingerne udføres, at der er tale om fakturaer uden reel bagvedliggende ydelse. Vi kan derfor ikke anerkende udgifterne som erhvervsmæssige udgifter i selskabet.

H1 ApS har ikke dokumenteret, at hævningerne på i alt 878.750 kr. for 2020 er erhvervsmæssigt begrundet.

Da hævningerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses hævningerne for at være flytning af penge foretaget i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet som hovedanpartshaver. Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1., at hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf, såfremt det ikke kan dokumenteres, at udlodningen vedrører forhold, som er anpartshaver uvedkommende.

Vi anser, at du som hovedanpartshaver er skattepligtig af 878.750 kr. i 2020 som maskeret udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
…"

Skattestyrelsen har i udtalelse af 7. november 2022 anført:

"…
Skattestyrelsen skal bemærke, at klagen ikke giver anledning til ændring af Skattestyrelsens afgørelse af 14. juli 2022.

Der er ikke modtaget nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men klagen indeholder et punkt, som vil blive kommenteret nedenfor.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i den modtagne klage kan se, at selskabets repræsentant Senior VAT manager, LLM N og Senior tax manager, MTL O, nedlægger følgende påstand:

·        Det er vores påstand, at overførsler til underleverandører fra H1 ApS´ bankkonto ikke skal anses som maskeret udbytte til A. As skatteansættelse for indkomståret 2020 skal derfor nedsættes til det selvangivne.

A har i sin egenskab som direktør og reelle ejer med bestemmende indflydelse valgt at gøre brug af 5 underleverandører til fremmed arbejde. Underleverandørerne, der efter Skattestyrelsens gennemgang, er vurderet til at være fiktive virksomheder har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.

Valget af de 5 underleverandører følger, efter vores opfattelse, et mønster, idet man på et enkelt år udskifter sin underleverandør 5 gange og alle 5 gange vælger en ny underleverandør, som, på baggrund af de af Skattestyrelsen opstillede objektive momenter, er vurderet til at have ageret som fiktiv virksomhed.

I den forbindelse henviser Skattestyrelsen i det samlede til Skattestyrelsens afgørelse for H1 ApS, CVR nr. […], Skatteankestyrelsens sagsnr. 22-0087417 og 22-0088913, hvor Skattestyrelsen under de enkelte underleverandører, har opstillet en række objektive momenter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig.

Der henvises til SKM2022.163.BR, hvor byretten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for omkostningerne eller om de angik selskabet. Retten fandt ikke, at selskabet ved de afgivne forklaringer og fremlagte bilag havde dokumenteret, at de bogførte udgifter var afholdt af selskabet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Retten fandt, at udgifterne ikke havde karakter af driftsomkostninger. Selskabets reelle ejer var skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning, da selskabets reelle ejer ikke havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået den reelle ejer eller havde passeret den reelle ejers økonomi. 

På den baggrund finder vi at de afholdte udgifter ikke kan anses for at have karakter af driftsomkostninger hvorved de bliver selskabet uvedkommende og derfor maskeret udlodning fra selskabet til A.

Der henvises desuden til besvarelse af Skatteankestyrelsens sagsnr. 22-0087417 og 22-0088913 afsnit "Ad 3".
…"

Skattestyrelsen har i udtalelse af 30. januar 2023 anført:

"…
Skattestyrelsen skal bemærke, at de nye oplysninger til klagen ikke giver anledning til ændring af Skattestyrelsens afgørelse af henholdsvis 13. og 14. juli 2022.

De nye oplysninger, som SANST ønsker supplerende udtalelse om, er modtaget som følgende:

1.      Udtræk af selskabets omsætningskonto 1000 (Konto 1020 i det oprindelige materiale) for perioden 01.01.-30.06.2020 med opdeling af udført arbejde, leje, forsikring og materiale.

2.      Udtræk af selskabets omsætningskonto 1000 (Konto 1020 i det oprindelige materiale) for perioden 01.07.-31.12.2020 med opdeling af udført arbejde, leje, forsikring og materiale.

3.      Opgørelse af timer - egne medarbejdere og indlejede

4.      Privatforbrugsopgørelse for 2019, 2020 og 2021 for hovedanpartshaver, A

5.      Privatforbrugsopgørelse for 2019, 2020 og 2021 for hovedanpartshavers ægtefælle, P

…

Ad 4 - 5
Privatforbrug opgørelser for hovedanpartshaver og dennes ægtefælle vurderes sagen uvedkommende i forhold til dokumentation af betalte underleverandørydelser.
Med hensyn til repræsentantens spørgsmål til Skattestyrelsen omkring kontonumre, der ikke tilhører de fakturaudstedende virksomheder, kan vi på grund af vores tavshedspligt ikke kommenterer på, idet H1 ApS ikke er part i de sager.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
…"

Skattestyrelsen er den 9. juni 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"…
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 12. maj 2023. 

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 878.7850 kr. for indkomståret 2020 som følge af at selskabets overførsler til underleverandører for fremmed arbejde skal anses som afholdt i klagerens interesse.

Som anført af Skatteankestyrelsen i sagsfremstillingen har Skattestyrelsen for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 703.000 kr. og forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 175.750 kr. Samlet udgør Skattestyrelsens forhøjelse 878.750 kr.

Forhøjelserne for selskabet baserer sig på henholdsvis nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne udstedt af underleverandørerne ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 878.750 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen som anført lige ovenfor har vurderet, at selskabets overførsler til underleverandørerne ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter.

Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens. Skattestyrelsen anser fortsat klageren som hovedanpartshaver for skattepligtig af 878.750 kr. i 2020 som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Den konkrete sag
I sagerne for selskabet har Skatteankestyrelsen i dens sagsnr. 22-0088913, 22-0087417 og 22-0077419 indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skatte- og momspligtige indkomst på baggrund af, at der nægtes fradrag for udgifter til underleverandørerne, idet fakturaerne ikke anses at dække over reelle leverancer af tjenesteydelser.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstillinger i de lige anførte sager, jf. Skattestyrelsens udtalelser i disse sager.

I sagerne for selskabet er der lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaerne, at der på nogle af fakturaerne er anført kontonumre, som ikke tilhører underleverandørerne, ligesom fire ud af fem af underleverandørerne er ophørt på grund af konkurs eller er taget under konkursbehandling.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse at valget af de fem underleverandører følger et mønster, da der på et enkelt år udskiftes underleverandør fem gange og alle fem gange vælges en ny underleverandør, som på baggrund af de af Skattestyrelsen opstillede objektive momenter vurderes at have ageret som fiktiv virksomhed.

Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsens konklusion om, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse, og at udgangspunktet herefter er, at udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet, jf. SKM2017.294.ØLR.

Skattestyrelsen er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om at klageren som eneanpartshaver i selskabet, og af de af Skatteankestyrelsen nærmere anførte grunde, vidste eller burde have vidst at fakturaerne var fiktive, da underleverandørerne ikke har leveret de fakturerede ydelser, hvorfor det herefter påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Udgifterne er herefter ikke fradragsberettigede for selskabet, men beløbet er i stedet skattepligtig for klageren som maskeret udlodning, idet han ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til SKM2022.163.BR. Her fandt Byretten at et selskab ikke havde fremlagt dokumentation for omkostningerne eller om de angik selskabet. Retten fandt, at selskabet ved de afgivne forklaringer og fremlagte bilag ikke havde dokumenteret, at de bogførte udgifter var afholdt af selskabet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, og at udgifterne dermed ikke havde karakter af driftsomkostninger. Selskabets reelle ejer var herefter skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning, da selskabets reelle ejer ikke havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået den reelle ejer eller havde passeret den reelle ejers økonomi. 

I nærværende sag fastholder Skattestyrelsen således, at de afholdte udgifter ikke kan anses for at have karakter af driftsomkostninger, hvorved de bliver selskabet uvedkommende og derfor udgør de maskeret udlodning fra selskabet til klageren.

I 2020 er klageren som hovedanpartshaver skattepligtig af 878.750 kr. som maskeret udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A. Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Endelig er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om at de fremlagte privatforbrugsopgørelser ikke kan føre til et andet resultat, henset til at beløbene ikke behøver at tilgå anpartshaveren personligt, og henset til at de fremlagte privatforbrugsopgørelser ikke i sig selv dokumenterer, at beløbene ikke har passeret klagerens økonomi.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske gevinst. Hvis gevinsten tilgår andre, for eksempel hovedaktionærens nærtstående eller virksomheder, hvor hovedaktionæren har personlige interesser, anses udbyttet for at have passeret hovedaktionærens økonomi.
…"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overførslerne til underleverandørerne ikke skal anses som maskeret udbytte, hvorfor klagerens aktieindkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Repræsentanten har anført følgende:

"…
Begrundelse
Det er vores opfattelse, at de omhandlede fakturaer fra underleverandørerne er udtryk for, at der er leveret serviceydelser fra underleverandørerne til H1 ApS, som det fremgår af fakturaerne. Fakturaerne er også blevet betalt, hvilket Skattestyrelsen ikke har bestridt. Endvidere er det vores opfattelse, at de fremlagte fakturaer opfylder fakturakravene. Dermed har H1 ApS moms- og skattemæssig fradragsret.

H1 ApS har på ingen måde været vidende om, at der var urent trav hos nogle af underleverandørerne.

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

·     Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
·     Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse.

Statueringen af maskeret udlodning til beskatning hos anpartshaver savner efter vores opfattelse i høj grad begrundelse. H1 ApS har faktureret sine kunder for udført arbejde, og kunderne har betalt H1 ApS for de leverede ydelser. Det må derfor lægges til grund, at H1 ApS har leveret ydelser til sine kunder. Arbejdet har haft et sådant omfang, at det på ingen måde har været muligt for H1 ApS at udføre arbejdet med egne registrerede ansatte.

Det er derfor vores vurdering, at udgifter til underleverandører i H1 ApS således har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomstårene, og at udgifterne derfor er fradragsberettiget i selskabet og på ingen måde kan anses for maskeret udbytte til A.

A har ikke ved selskabets afholdelse af denne udgift opnået nogen formuefordel. Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for at beskatte A af maskeret udbytte, da det må være en forudsætning herfor, at udgifterne er afholdt i As personlige interesse, og det er på ingen måde tilfældet.

Det er derfor vores påstand, at der er tale om en udelukkende erhvervsmæssig udgift for selskabet, og at A derfor ikke skal beskattes af maskeret udbytte vedrørende udgifter til underleverandører af fremmed arbejde i H1 ApS.

Det er vores påstand, at overførsler til underleverandører fra H1 ApS´ bankkonto ikke skal anses som maskeret udbytte til A.
…"

Klagerens repræsentant har i indlæg af 25. maj 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"…
 Under henvisning til fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse i brev af 12. maj 2023 vedrørende klage for vores klient A skal vi anmode om retsmøde i sagen
…"

Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten fremsatte påstand om, at klageren ikke skulle udbyttebeskattes af underleverandørudgifterne, idet betingelserne for maskeret udlodning ikke var opfyldt og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg.

Repræsentanten lagde vægt på, at der var tale om fradragsberettigede driftsomkostninger. Allerede af den grund var der ikke grundlag for at udbyttebeskatte klageren. Herefter anførte repræsentanten, at klageren ikke havde opnået en formuefordel, hvorfor det var repræsentantens opfattelse, at udgifterne ikke var afholdt i klagerens interesse.

Repræsentanten henviste til SKM2008.85.HR og SKM2014.823.ØLR. Repræsentanten anførte, at det henviste praksis også talte for, at klageren ikke skulle beskattes. Repræsentanten anførte videre, at Skattestyrelsen ikke havde fulgt pengesporet. Hvis Skattestyrelsen fulgte pengesporet, ville Skattestyrelsen kunne konstatere, at beløbene ikke var havnet ved klageren eller klagerens nærtstående. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte for maskeret udlodning.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere indlæg afgørelsen stadfæstet. 

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 878.750 kr. for indkomståret 2020 som følge af, at selskabets overførsler til underleverandører for fremmed arbejde skal anses som afholdt i klagerens interesse.

Retsgrundlag
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Den konkrete sag
Landsskatteretten har i sagsnr. 22-0088913, 22-0087417 og 22-0077419 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skatte- og momspligtige indkomst på baggrund af, at der nægtes fradrag for udgifter til underleverandørerne, idet fakturaerne ikke anses at dække over reelle leverancer af tjenesteydelser. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaerne, at der på nogle af fakturaerne er anført kontonumre, som ikke tilhører underleverandørerne, ligesom fire ud af fem af underleverandørerne er ophørt på grund af konkurs eller er taget under konkursbehandling. Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse.

Da udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet. Dette følger af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte:

"…
Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.
…"

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til de på fakturaerne anviste konti til selskabets underleverandører. Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, da underleverandørerne ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, idet han ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet.

Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

De fremlagte privatforbrugsopgørelser kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at beløbene ikke behøver tilgå anpartshaveren personligt, og at de fremlagte privatforbrugsopgørelser ikke i sig selv dokumenterer, at beløbene ikke har passeret klagerens økonomi.

Den påklagede afgøres stadfæstes.