Parter

A

(advokat TK)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Søren Norlén v/advokatfuldmægtig Simon Lindkær Andersen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lone Bach Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 12. april 2022. 

Sagen drejer sig om beskatning af maskeret udbytte hos A for indkomstårene 2012 og 2013.

A har principalt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at

Skattestyrelsen skal nedsætte maskeret udbytte fra H1 til A med 397.250 kr. for 2012 og med 198.107 kr. for 2013, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattestyrelsen alene skal nedsætte maskeret udbytte fra H1 til A med 397.250 kr. for 2012.

Der nedlægges mere subsidiært påstand om, at Landsskatterettens afgørelse af den 24. januar 2022 i sagsnr. 17-0987072 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen eller hos Landsskatteretten.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2022 fremgår blandt andet:

"…

Klagepunkt   SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens

                                                                                                            afgørelse

Indkomståret 2012

Maskeret udlodning 397.250 kr.                          0 kr.                 397.250 kr.

Indkomståret 2013

Maskeret udlodning 198.107 kr.                           0 kr.                198.107 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Klagerens repræsentant har endvidere udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

A, herefter klageren, var i de påklagede indkomstår anpartshaver i selskabet H1, herefter selskabet, cvr-nr. …11. Selskabet blev stiftet den 18. marts 2010 og ophørte den 3. december 2015, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 16. september 2014.

Selskabet var registeret under (red.branchekode.nr1.fjernet) og havde til formål at drive handel, industri og håndværksmæssig virksomhed. Selskabet var i det påklagede indkomstår registeret med 10 - 49 medarbejdere.

Klageren og SM sad i selskabets direktion.

Ejerselskabet i de påklagede indkomstår var således, at klageren ejede

50 % af selskabet gennem H2 , cvr-nr. …12, og

H3 , cvr-nr. …13 ejede de resterende 50%. H2 blev opløst efter konkurs den 21. februar 2017.

SKAT har for indkomstårene 2012 til 2013 nægtet selskabet fradrag for i alt 1.190.713,75 kr. inkl. moms, for udgifter til underleverandøren G1 . SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til G1 , idet SKAT mener, at nogle af fakturaerne er fiktive og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens.

De afviste fakturaer er, ifølge SKATs oplysninger, påført et andet kontonummer, end der normalt fremgår af G1 ’ fakturaer.

Kontonummeret på de afviste fakturaer blev påklistret en gul post-it, hvorefter det var G1 ’ tidligere direktør, DH’s, private konto som fakturabeløbene blev indsat på. Der er på en af de afviste fremlagte fakturaer, fakturanr. 4690, påklistret en gul post-it med DH’s private kontonummer påskrevet. Ifølge SKATs oplysninger afviger de afviste fakturaer størrelsesmæssigt fra de øvrige fakturaer, som G1 har udstedt, og som SKAT har godkendt fradrag for.

Skatteankestyrelsen er i besiddelse af en faktura fra G1 , som SKAT har godkendt fradrag for. Af fakturaen er der faktureret et væsentligt mindre beløb, end på de 29 fakturaer, som SKAT anser for fiktive.

Ifølge SKATs oplysninger er der nægtet fradrag for i alt 29 fakturaer. Der er over for Skatteankestyrelsen fremlagt 28 fakturaer. Af de fremlagte fakturaer fremgår ikke et kontonummer. DH har overfor SKAT også udpeget de 29 fakturaer som fiktive. Af de afviste fakturaer fremgår ikke, hvor arbejdet er udført, i hvilket tidsrum det er udført, eller hvor mange der har udført arbejdet.

I forbindelse med afvisningen af de 29 fakturaer, som var udstedt af G1 , påpeger SKAT, at flere af fakturaerne var udstedt den samme dato, samt at det samlede beløb i flere tilfælde udgør 137.500 kr. inkl. moms på disse datoer.

Som eksempel kan nævnes, at der er udstedt tre fakturaer den 30. januar 2012 og at disse sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt fire fakturaer den 25. juni 2012, som sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt tre fakturaer den 24. august 2012, som samlet giver 137.500 kr., og der er udstedt fire fakturaer den 4. december 2012, som samlet giver 137.500 kr.

G1 , cvr-nr. …14

G1 blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode "494200 Flytteforretninger". G1 ’ formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. G1 har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.

G1 blev stiftet af DH, som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte DH som direktør og LH, herefter LH, indtrådte.

G1 har i de påklagede indkomstår været registreret med 5-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og G1 . Der foreligger ej heller timesedler eller anden lignende dokumentation.

DH indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til … Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via G1 . SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på DH’s private konto i F1-bank, konto X1. SKAT har modtaget kontroloplysninger fra F1-bank, som bekræfter, at selskabet har indsat penge på DH’s private konto.

DH oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som G1 havde foretaget.

Det blev endvidere forklaret, at DH skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste DH, at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til G1 ’ konto.

DH har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde G2-forening.

På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at han mødte DH gennem bestyrelsen i G2-forening, i årene 2009 - 2011.

I efteråret 2015 undersøgte SKAT forholdet i G1 nærmere, vedr. DH’s påstand om, at der var udstedt fiktive fakturaer til forskellige virksomheder på Y1. Politiet undersøgte forholdene nærmere, og oplyste den 10. november 2015 til SKAT, at de indstillede efterforskningen, idet det var deres opfattelse, at der var tale om påstand mod påstand.

SKAT afholdt møde med G1 den 16. marts 2016 vedrørende DH’s selvanmeldelse. G1 ønskede efter mødet at fremkomme med et skriftligt partsindlæg.

Den 12. april 2016 modtog SKAT en kopi af en afhøringsrapport. Af afhøringsrapporten fremgår blandt andet, at det var klageren, som DH handlede med i selskabet.

Selskabets kurator rettede den 17. august 2015 henvendelse til politiet og anmodede dem om at undersøge klageren og SM. Kurator var kommet i besiddelse af en mail, hvoraf det fremgår, at klageren og SM har tømt selskabet for cirka 500.000 kr. Kurator afholdt møde med SM den 17. september 2015. På mødet oplyste SM, at han havde mistanke om, at klageren havde udstedt fiktive fakturaer. Det blev endvidere oplyst, at visse af fakturaerne vedrørte ydelser, som umiddelbart forekom uden forretningsmæssig relevans for selskabet. SKAT modtog kopi af anmeldelsen den 29. april 2016.

Den 18. maj 2016 modtog SKAT senest oplysninger fra G1 . G1 fremsendte denne dato det skriftlige indlæg, som de anmodede om at fremsende til mødet den 13. marts 2016. Indlægget redegjorde for en række omstændigheder i sagen, som ifølge G1 viser, at der har været tale om fiktive fakturaer. Den 20. maj 2016 vurderede SKAT, ifølge deres interne sagsnotat, at sagen skulle revurderes som følge af nye væsentlige indicier og beviser i sagen. Kontrolsagen i G1 blev, ifølge SKATs oplysninger, afsluttet den 28. juni 2016.

SKAT udsendte deres forslag til afgørelse til klageren den 30. august 2016.

Den 22. september 2016 rettede klagerens repræsentant henvendelse til SKAT. Den 27. september udsendtes en mødebekræftelse, hvor SKAT også anmodede om oplysninger fra klageren, såsom skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms-korrespondancer eller anden dokumentation, som kunne dokumentere, at der faktisk er leveret ydelser fra G1 til selskabet.

SKAT og klagerens repræsentant afholdt telefonisk møde den 13. oktober 2016, hvor repræsentanten anførte, at der var leveret ydelser, samt at ansættelsesfristen var overskredet. Der blev ikke fremsendt dokumentation på det anmodede materiale forud eller efter mødet.

Klagerens repræsentant anmodede den 27. oktober 2016 SKAT om fristudsættelse. SKAT imødekom anmodningen og gav en frist til 21. november 2016.

SKAT gennemgik den 9. til 10. november 2016 selskabets regnskabsmateriale, som bestod af 61 flyttekasser. I forbindelse med gennemgangen blev der taget kopier af de købsfakturaer, som var blevet betalt til DH’s private konto, og som stod som værende udstedt af G1 . SKAT fandt alle fakturaer, med undtagelse af tre. For så vidt angår de tre fakturaer, som ikke blev fundet i bilagsmaterialet, kan disse, ifølge SKATs oplysninger, afstemmes til de betalinger og fakturafiler, som SKAT har modtaget fra G1 , og som er oplyst fiktive. Der blev sendt en kopi af materialet til klagerens repræsentant den 14. november 2016.

Klagerens repræsentant rettede den 18. november 2016 henvendelse til SKAT og anmodede om fristudsættelse til den 31. marts 2017, samt at høringsfristen blev udsat til den 28. februar 2017. Anmodningen skete på baggrund af, at klageren fortsat var indstillet på at få undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag fakturaerne. SKAT imødekom anmodningen.

Den 24. marts 2016 udsendte SKAT deres afgørelse til klageren.

Klagerens repræsentant fremsendte den 27. marts et indlæg. Den 4. april ringede repræsentanten til SKAT og forespurgte, om det var rigtigt forstået, at bemærkningerne, som var indsendt efter afgørelsen, ikke gav anledning til et ændret resultat. SKAT bekræftede, at indlægget ikke ændrede ved afgørelsen.

DH blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, idet SKAT finder, at der foreligger maskeret udlodning.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført:

"(…)

Du anses for omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår, at varsling skal være afsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varsling af ændringer for indkomståret 2013 foretages således i henhold til de ordinære ligningsfrister, hvoraf også fremgår at ansættelsen senest skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKATs opfattelse, at du som direktør og indirekte medejer i H1 groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til DH på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27 stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT kan oplyse, at kundskabstidspunktet efter § 27 stk. 2 tidligst anses for d. 18.5.2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen.

SKAT’s ansættelsesfrist i sagen er efter anmodning fra din repræsentant d. 18.11.2016 blevet udsat til d. 31.3.2017 for indkomståret 2012.

H1 er blot en ud af flere virksomheder, hvor DH har oplyst overfor SKAT og Politiet, at have udstedt fiktive fakturaer til. Når DH efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal dette efter SKATs vurdering alene ses i lyset af, at han samtidig oplyser, at han ikke kunne bo på Y1, såfremt han forklarede sig anderledes. DH har oplyst, at personerne som han handlende med (bl.a. A fra H1) er nogle som han har kendt i mange år. Både DH og G1 har overfor SKAT fastholdt, at fakturaerne er fiktive.

SKAT har i sagen konstateret en lang række af unormale omstændigheder, der ud fra en samlet vurdering medfører, at det må anses for godtgjort, at de af G1 afviste fakturaer er fiktive. Politiet har i efteråret 2015 undersøgt DH’s selvanmeldelse, hvor undersøgelsen har bestået i afhøring af ledelsen i 3 andre virksomheder, hvor det var påstand mod påstand omkring fakturaernes rigtighed, hvorefter politiets undersøgelse heraf blev indstillet. SKAT har siden hen modtaget supplerende oplysninger i marts og maj 2016 fra G1 , hvori de fastholder, at der er tale om fiktive faktureringer.

SKAT har i vurderingen af sagen således særlig lagt vægt på,

·         at oplysninger fra kurator i H1 viser, at der har været uregelmæssigheder i selskabet herunder mistanke om betaling af fiktive fakturaer, hvor A’s repræsentant bl.a. oplyser overfor revisor i H1, at citat:" Vores fælles klienter har oplyst mig, med lidt røde ører, at de i fællesskab har tømt driftsselskabet for ca. kr. 500.000,- Pengene er udbetalt til SM, hans kone og hans mor, samt en række medarbejdere, herunder A som "sorte penge".

·         at de fiktive fakturaer fra G1 er uspecificerede, mens øvrige fakturaer fra G1 normalt er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb.

·         at betaling af de forskellige fiktive fakturaer tilnærmelsesvis hver gang kan sammentælles til beløb omkring 137.500 kr. uagtet, at der ifølge fakturaerne er tale om forskellige ydelser og flere fakturaer.

·         at betaling af fakturaerne i næsten alle tilfælde sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse, hvilket anses for meget usædvanligt når betalingsbetingelserne er 30 dage.

·         at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. Som enten løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat, uden forinden at have sikret sig at betaling dertil kan ske med frigørende virkning, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som normalt er fortrykt på fakturalogoet. Der kan til sammenligning henvises til en rigtig faktura af 23.5.2014 på 4.000 kr. hvor betaling fra H1 korrekt er sket til forretningskontoen tilhørende G1 , hvor sidstnævnte har modtaget betalingen d. 23.6.2016.

·         at betalingerne hos modtager DH i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt.

·         at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af DH til andre virksomheder på Y1 end H1, hvor DH på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive.

·         at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at G1 både i forhold til H1 og en række øvrige virksomheder alle beliggende på Y1 på forhånd skulle påstå, at fakturaer i så stort et omfang uden grund skulle være fiktive.

·         at fakturaudsteder har anmeldt sig selv til … Politi og oplyst at fakturaerne er fiktive.

G1 har fra start fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at der var sket levering. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance mv., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser. Det bemærkes, at det drejer sig om arbejdsydelser for ca. 1,2 mio. kr. inkl. moms som er faktureret uden nærmere specifikation af f.eks. datoer for arbejdet udførsel, leverigsdatoer, antal timer og enheder eller timesatser mv.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i henhold til de udstedte fakturaer, som oplyst af G1 , da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af G1 . Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.

Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.

Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, ligesom det er oplyst til revisor ved mail af 1.9.2014, at selskabet er tømt for ca. 500.000 kr. påhviler der skærpet krav til dokumentationen for at der er fradrag og at fakturaerne er udtryk for reelle leverancer særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis.

Betaling af de fiktive fakturaer sker betydeligt tidligere end den på fakturaen anførte forfaldsdato, idet betaling sker tilnærmelsesvis samme dag som fakturaen er udstedt, idet betalingerne i mange tilfælde er tilgået DH’s bankkonto dagen efter eller inden for få dage.

Det er SKAT’s opfattelse, at DH har udskrevet fakturaerne efter aftale med H1 alene med henblik på svig i overensstemmelse med DH’s selvanmeldelse til politiet. En analyse af betalingerne både i forhold til H1, men også sammenholdt med betalinger modtaget af DH fra andre virksomheder viser et tilsvarende mønster, både hvad angår betalinger på tilsammen 137.500 kr. generelt og i forhold til, at betalingerne i de fleste tilfælde sker samtidig eller inden for få dage i forlængelse af fakturaernes datering og udstedelse. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilfældigt, når flere fakturaer uafhængigt af hinanden i større omfang samles og i gentagne tilfælde betales med samme beløb som f.eks. 137.500 kr. Det er heller ikke tilfældigt, at det udelukkende er betaling af de fiktive fakturaer, som sker samtidig eller i forlængelse af fakturaernes modtagelse eller datering til en anden konto, end den der normalt står anført på brevlogoet.

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til DH konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i G3 og de kontante hævninger på DH’s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. DH har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde G2-forening. Da betalingerne fra H1 til DH er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til DH således heller ikke ses at være sket i selskabets interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for at være sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at DH til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde G2-forening, hvori DH i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor og … ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra H1 til DH ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af DH, at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i selskabet. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen. 

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A,

SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og  SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra H1 til DH, jf. SKAT talmæssige opgørelse.

Der er efter fremsendelse af ændringsforslaget d. 30.8.2016 ikke modtaget nye konkrete oplysninger fra dig eller din repræsentant som giver grundlag for en ændret vurdering af sagen, hvorfor din skatteansættelse ændres i overensstemmelse hermed. (…)"

SKAT er i høringssvar af 24. juli 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

"(…)

SKAT kan oplyse, at klagers bemærkninger ikke har givet anledning til en ændret vurdering af sagen eller forslag til ændring af de foretagne skatteansættelser.

I klagen gøres gældende, at klager er uenig i de foretagne ændringer særligt vedrørende indkomståret 2012 der anses for forældet, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse, og at SKAT i den forbindelse ikke har overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. SKAT er ikke enig heri. Retspraksis vedrørende reaktionsfristen er beskrevet i Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.4.

SKATs ændringsforslag er fremsendt til klager d. 30.8.2016. Dette er sket umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i G1 , der blev afsluttet d. 28.6.2016, jf. vedlagte bilag D. Der var ikke i perioden forinden grundlag for at sende ændringsforslag til klager på et tidligere tidspunkt, idet SKAT forinden havde lagt fakturaerne til grund overfor G1 ved fremsendelse af ændringsforslag primo februar 2016. Først i forbindelse med et møde i sagen med G1 d. 16.3.2016 og efterfølgende fremsendelse af høringssvar, der tilgik SKAT d. 18.5.2016 samt SKATs sideløbende nye undersøgelser, blev der konstateret nye faktiske forhold omkring betalinger mv. Disse nye oplysninger underbyggede G1 afvisningspåstand og dermed DH’s selvanmeldelse. SKAT havde derfor ikke på et tidligere tidspunkt end tidligst d. 18.5.2016 et reelt grundlag for at kunne varsle den foretagne ændring i forhold til klager, da det indtil denne dato var udgangspunktet, at fakturaerne var korrekte. Dette fremgår tillige af et internt notat fra SKAT d. 20.5.2016, jf. bilag C.

Den af SKAT fornyede vurdering af fakturaernes realitet er således alene foregået på grundlag af nye oplysninger, som er tilgået SKAT i perioden fra mødet d. 16.3.2016 og frem til d. 18.5.2016. I denne periode rettede SKAT henvendelse til politiet med henblik på yderligere indsigt i politioplysningerne fra afhøringerne. Politiet havde forinden i efteråret 2015 efter at havde talt med 3 andre virksomhedsindehavere alene telefonisk orienteret SKAT om, at det i forhold til DH’s selvanmeldelse var påstand mod påstand. Når SKAT først valgte, at anmode om politirapporterne i april 2016, så skyldes det, at SKAT først efter mødet med G1 i marts 2016 blev opmærksom på nye oplysninger, der medførte, at sagen måtte undersøges nærmere, inden der kunne træffes en korrekt afgørelse i sagen i forhold til G1 . SKAT rettede derfor også i april 2016 henvendelse til kurator i H1 med henblik på, at undersøge sagen nærmere, ligesom der ultimo april 2016 blev foretaget kontrol af en anden af de virksomheder, der ligesom H1 havde modtaget fiktive fakturaer fra DH. Som det fremgår af kurators brev til SKAT d. 28.4.2016, har kurator til SKAT fundet anledning til, at fremsende kopi af kurators anmeldelse til politiet, hvortil kurator i dennes brev af 28.4.2016 bemærker herom, at "denne vurderes, at være af betydning for SKATs nærmere undersøgelser". SKAT skal i den forbindelse konkret henvise til oplysningerne på side 3 i kurators anmeldelse til politiet, jf. bilag B, hvoraf det fremgår, at den anden af direktørerne og hovedaktionærerne SM i H1 under et møde med kurator endvidere har forklaret, at han havde mistanke om, at A havde udstedt falske fakturaer, som H1 derefter indbetalte til en konto i F1-bank. Betalingerne i nærværende sag er netop sket til DH’s konto i F1-bank, hvorfor SM’s mistanke om betaling af fiktive fakturaer stemmer helt overens med kurators- og sagens oplysninger samt selvanmeldelsen fra DH. Oplysningen fra kurator var en ny oplysning som underbyggede oplysningerne fra G1 om, at fakturaerne er fiktive.

Herudover konstaterede SKAT i perioden efter mødet d. 16.3.2016 med G1 , at en stor del af de afviste fakturaer til H1 kunne sammentælles til beløb på 137.500 kr. eller beløb relateret dertil, jf. bilag E. SKAT kan bl.a. henvise til intern sagsnotat afd.

20.5.2016, jf. bilag C vedrørende G1 , der bekræfter, at der tilgik SKAT disse nye oplysninger i den omhandlende periode, hvorfor der tidligst d. 18.5.2016 efter modtagelsen afhøringssvaret fra G1 var et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle ændringen overfor klager.

Nogle af de nye oplysninger som SKAT modtog i perioden 16.3.2016-18.5.2016 var således interne oplysninger vedrørende G1 og G3 herunder Benchmark-analyse og oplysninger om sammenhænge i pengestrømme og atypiske betalingsmønstre særligt i forhold til en af de største kunder. Disse oplysninger blev der hovedsageligt mundligt redegjort for under mødet med G1 d. 16.3.2016, men SKAT fik først reel mulighed for nærmere at forholde sig til hovedparten af disse oplysninger efter modtagelsen afhøringssvaret fra G1 d. 18.5.2016. I perioden efter mødet d. 16.3.2016 fandt SKAT det nødvendigt, at undersøge sagen nærmere og konstaterede blandt andet, at der også i forhold til andre kunder heriblandt H1 var ensartede betalingsmønster i forhold til de afviste fakturaer. Herudover blev der modtaget politirapporter med blandt andet DH’s forklaring samt oplysninger fra kurator, hvoraf fremgik, at den anden direktør og hovedaktionær SM i H1 havde mistanke om betaling af falske fakturaer i H1 til en konto i F1-bank.

I klagen efterspørger klager oplysninger til 7 angivne spørgsmål. Med henvisning til sagens vedlagte bilag og ovenstående oplysninger kan SKAT herefter kort oplyse følgende dertil:

1)  Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på konto X1?

SKAT har d. 29.6.2015 forespurgt DH om baggrunden for en række indbetalinger til dennes private bankkonto, hvoriblandt indbetalingerne fra H1 indgår. DH svarer herpå via sin revisor i juli/august måned 2015 ved at farvemarkerer de beløb på SKATs brev som vedrører "Forkerte fakturaer" med gult, jf. bilag A.

2)  Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede "kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto"?

Da SKAT indhentede kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder der havde indbetalt til DH’s bankkonto modtog SKAT fakturakopier som dokumentation eventuel suppleret med udskrifter fra bogføringen eller betalingsoplysninger. Disse oplysninger er modtaget løbende fra ultimo august 2015 og frem til og med november måned 2015.

3)  Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015?

I august 2015 fik SKAT kendskab til oplysningerne fra DH omkring de afviste fakturaer, jf. ovennævnte punkt 1, ligesom SKAT var i gang med at indhente kontroloplysninger fra kunder, jf. ovennævnte punkt 2. SKAT fik oplyst fra LH hos G1 , at DH via sin advokat havde indgivet en selvanmeldelse til politiet om udstedelse af fiktive fakturaer.

4) Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i G1 ?

SKATs undersøgelser hos G1 fandt sted i perioden fra august 2015 - december 2015. SKAT fik blandt andet i september 2015 tilsendt kopi fra G1 af nogle af de fiktive fakturaer som DH havde lavet til H1. Undersøgelserne var besværliggjort derved, at der ikke på DH’s kontoudtog klart fremgik oplysninger om indbetaler, hvorfor det ikke umiddelbart var muligt at identificere indbetalingerne fra fx H1. I oktober 2015 modtog SKAT via kontroloplysninger fra F1-bank oplysninger om indbetalerne til konkrete beløb, jf. bilag 2 til ændringsforslag.

SKAT undersøger i perioden interne forhold hos G1 , ligesom der pågår et løbende arbejde med at identificerer indbetalerne på bankkontoen og tilvejebringe dokumentation om grundlaget for indbetalingerne. Pengestrømme undersøges overordnet i november/december måned 2015. 

SKAT forespørger politiet om status på selvanmeldelsen d. 10.11.2015 og får oplyst, at det i sagen er påstand mod påstand. SKAT sender primo februar 2016 meddelelse til G1 om, at fakturaerne må anses for faktiske. Påstanden om fiktive fakturaer undersøges efter mødet d. 16.3.2016 nærmere hos en af de øvrige virksomheder, og der foretaget over 2 dage d. 26.- 27. april 2016 kontrol ude i en af de andre virksomheder med henblik på at undersøge, om fakturaernes realitet understøttes af konkrete oplysninger som fx skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance eller andet. Det viser sig ved SKATs kontrol, at dette ikke er tilfældet.

5)          Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk d. 10.11.2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen?

SKAT fandt ikke grundlag herfor på daværende tidspunkt, da politiet havde oplyst SKAT telefonisk om, at det i sagen var påstand mod påstand i forhold til selvanmeldelsen fra DH og oplysningerne fra de 3 virksomheder, hvor politiet havde talt med indehaverne herom. 

6)          Hvad foretog SKAT sig i perioden fra d. 10.11.2015 frem til d. 16.3.2016? SKAT forsatte med undersøgelserne i G1 i perioden november - december 2015, jf. punkt 4 ovenfor. SKAT meddelte primo februar 2016 til G1 , at det ikke var godtgjort at fakturaerne var fiktive. G1 anmodede efterfølgende om et møde med SKAT, der fandt sted d. 16.3.2016. Selskabet ønskede efter mødet, at fremkomme med et skriftligt partsindlæg i forhold til SKATs meddelelse primo februar 2016. Dette partsindlæg blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016.

7)          Hvilke oplysninger manglede i marts eller efter d. 12.4.2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist?

Den ordinære frist vedrørende varsling af skattemæssige ændringer for indkomståret 2012 udløb d. 1.5.2016. På daværende tidspunkt var SKAT i gang med at undersøge sagen, idet nye oplysninger fra mødet d. 16.3.2016 med G1 gav anledning til at undersøge sagen nærmere inden der blev truffet endelig afgørelse. Dette skete i perioden april juni måned 2016, hvor SKAT konstaterede, at de beløb der blev indbetalt til DH’s bankkonto fra flere af virksomhederne i gentagne tilfælde kunne sammentælles til ensartede beløb heriblandt også indbetalingerne fra H1. SKAT kontaktede derfor i april 2016 kurator i H1, jf. bilag B.

Der blev således modtaget nye oplysninger fra G1 , politiet og kurator i H1, ligesom SKAT selv foretog en nærmere kontrol i dagene 26.-27. april 2016 af realiteterne bag lignende fakturaer i forhold til en af de øvrige og større "kunder", hvor fakturaerne også var afvist af G1 som fiktive. Resultatet af denne kontrol var, at SKAT efterfølgende fandt grundlag for, at tilsidesætte disse fakturaer som værende fiktive. Herudover afventede SKAT en skriftlig redegørelse fra G1 , der blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016, før der kunne tages endelig stilling i sagen.

Vedrørende ekstraordinær ansættelse kan der supplerende henvises til Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller groft uagtsomhed, hvoraf fremgår i forhold til anvendelsen af de ekstraordinære ansættelsesfrister i SFL § 27 stk. 1 nr. 5, at bestemmelsernes anvendelse ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen anvendes, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter, herunder f.eks. andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

(…)"

Skattestyrelsen er i udtalelse af 24. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Klageren ejede i de påklagede indkomstår 50% af anparterne i selskabet H1, gennem H2 .

Samlet har SKAT for selskabet H1 nægtet fradrag for fiktive faktura fra G1 på kr. 1.190.713,75 for 2012 og 2013.

Maskeret udbytte

Det er ubestridt, at beløbene på de fiktive faktura er indsat på den tidligere direktør i G1 , DH’s personlig bankkonto.

Det må lægges til grund, at H1 har betalt kr. 1.190.713 til G1 uden at modtage en modydelse.

Betalingerne er således ikke sket i selskabets interesse.

Højesteret nåede i TfS1999.728 frem til, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klageren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Herudover kan der henvises til SKM 2017.294.ØLR.

Beløbet anset derfor for at være tilgået eller have passeret økonomien hos selskabets aktionærer og dermed for at være skattepligtigt hos dem i henhold til ligningslovens § 16 A med en andel svarende til deres respektive ejerandele i henhold til princippet fastslået i praksis, fx Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2008.619. ØLR.

Endeligt skal det bemærkes, at når klageren ikke kan dokumentere, at betalingerne er sket i selskabets interesse, så har klageren som hovedanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået han eller afholdt i hans interesse.

Klageren har ikke løftet denne bevisbyrden.

Klageren skal således beskattes i forhold til sin ejerandel med i alt kr. 595.357, jf. ligningslovens § 16A.

Formalia

Skattestyrelsen finder at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor forholdet er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i stk. 2 er ligeledes overholdt.

Kundskabstidspunket skal regnes fra den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de sidst oplysninger der gjort SKAT i stand til at vurdere sagens skattemæssige konsekvenser, herunder skattepligten og om der var handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen henviser til UfR 2018.3603 HR, hvor det fremgår, at fristen først begynder at løbe, når SKAT konstaterer, at ansættelsen er urigtig, og når SKAT får kendskab til, at der foreligger grov uagtsomhed.

Agterskrivelse blev sendt den 30.august 2016 og kendelse blev sendt den 24.marts 2017, efter klageren havde anmodet om fristudsættelse flere gange.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af klagerens aktieindkomst i indkomstårene 2012 og 2013 på i alt 595.357 kr. frafaldes, subsidiært at forhøjelsen for indkomståret 2012 bortfalder.

Til støtte for sin påstande har klagerens repræsentant anført følgende:

"(…)

A har havde i mange år opbygget og frem til 2015 drevet virksomheden H1. Der var tale om toppen på A’s erhvervskarriere og han beskæftigede 20 ansatte, herunder uddannet lærlinge, tog sig af praktikanter, ældrejobs, flexjobs m.v. Blandt andet som følge af G4’s konkurs, gik også H1 konkurs. A hæfter for store beløb over for banken og er dybt berørt, personligt og økonomisk, over sit livsværks fallit. A oplever det som om, at andre prøver at redde deres eget skind, ved at fortælle usandheder om H1 og andre virksomheder samt om A med øget skatteansættelse til følge. A har ikke snydt nogen og han er selv et offer for den økonomiske nedtur.

Anbringender:

De anbringender, der er gjort gældende i mit brev af den 27. marts 2017 fastholdes.

Vedrørende forældelse gøres det uddybende gældende, at ændringen af 2012 er forældet og skal bortfalde, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, modsætningsvist. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb."

Varsel om ændring af ansættelsen for indkomståret 2012 skulle således være afsendt senest den 1. maj 2016. SKATs agterskrivelse er imidlertid dateret den 30. august 2016. Agterskrivelsen er således sendt 3 måneder for sent. Den ændrede skatteansættelse skal derfor falde bort.

SKAT gør imidlertid gældende, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. formentlig stk. 1, nr. 5. Af disse bestemmelser følger, at told- og skatteforvaltningen kan fravige de ordinære frister, hvis 1) skatteyderen forsætligt eller grov uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. For det første har A hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er realitet bag de betalte fakturaer, hvor de leverede ydelser også i flere tilfælde har været bestilt af hans medarbejdere. Det er under alle omstændigheder ikke uagtsomt, at fakturaerne er betalt til den konto, som er blevet oplyst ved modtagelsen. Endelig er det usandsynligt, at A skulle have foretaget betalinger, når der ikke var nogen modydelse. Det væsentlige er, at DH har tilføjet sit private kontonummer på sine fakturaer, og DH prøver at give andre skylden for, hvad der er sket.

Selv hvis styrelsen måtte finde, at der skulle være handlet groft uagtsomt, har SKAT udvist smøl.

Forud for august 2015 havde SKAT "modtaget oplysninger om, at der til en privat bankkonto med konto X1 tilhørende DH, var blevet indsat større beløb fra forskellige virksomheder på Y1. SKAT har indhentet kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto", jf. side 4 i SKATs agterskrivelse (bilag 4).

I august 2015 oplyste DH, at der var tale om "forkerte fakturaer" og den 1. september 2015 modtog SKAT kopi af DHs egenanmeldelse til politiet. I efteråret 2015 får SKAT oplyst, at leverancerne, der er betalt for på fakturaerne, er fiktive.

Det gøres gældende, at i efteråret 2015 havde SKAT alle tilstrækkelige oplysninger til at varsle ændringen over for A. SKAT vidste godt, at den ordinære frist for at ændre ansættelsen for 2012 udløb den 1. maj 2016. SKAT havde derfor, hvis SKAT ønskede at foretage en ændring, en særlig anledning til at få foretaget eventuelle afsluttende undersøgelser inden udløbet af den ordinære frist.

SKAT holdt ovenikøbet et møde den 16. marts 2016 med G1 , hvor tidligere oplysninger blev bekræftet. SKAT mener, at der på mødet blev "fremlagt nye oplysninger" som foranledigede "at SKAT har fundet det nødvendigt at undersøge grundlaget for fakturaerne nærmere for at kunne tage endelig stilling til den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf." Det er imidlertid forkert. SKAT havde alle tilstrækkelige oplysninger. Det var ikke nødvendigt for SKAT at foretage den endelige beregning af effekten for indkomståret. På dette tidspunkt havde SKAT stadig 6 uger at reagere i inden udløbet af den ordinære frist.

SKAT fik ovenikøbet den 12. april 2016 supplerende oplysninger fra politiet. Disse oplysninger kunne være rekvireret allerede i forlængelse af den 1. september 2015, hvor SKAT modtog kopi af DH’s egenanmeldelse. Hvorfor ventede SKAT 8 måneder? Selv den 12. april 2016 var der stadig 19 dage inden den ordinære frist udløb.

Der var helt åbenbart ikke behov for yderligere oplysninger for at SKAT kunne have overholdt den ordinære frist for at give varsel om ændringen.

De oplysninger, som SKAT modtog fra kurator i H1 den

29. april 2016 er helt uden betydning for SKATs ændring. De oplysninger, som SKAT modtog den 18. maj 2016, efter udløbet af den ordinære frist for varsling af ændringer, var heller ikke andet end en skriftlig redegørelse for de oplysninger, som SKAT allerede havde modtaget i efteråret 2015 og igen på mødet den 16. marts 2016.

Den ordinære frist på 3 år og 4 måneder er fastsat af hensyn til skatteyderen, der af naturlige grunde har svært ved at føre tilstrækkelige beviser så lang tid efter, at indkomståret er slut. Dette gælder så meget desto mere, når der er tale om forhold, der vedrører et konkursramt selskab, hvilket har været SKAT bekendt. SKAT har en aktiv pligt til at foretage sig noget for at handle på de oplysninger, som SKAT modtager. SKAT har ikke hjemmel til at tilsidesætte de ordinære frister ved at opfinde nye undersøgelser i sidste øjeblik eller ved at holde møder om sagen tæt på fristudløb. Hvis SKAT vil reagere på oplysninger, må SKAT aktivt følge op på de oplysninger, der modtages. Det er uacceptabelt, at det skal komme skatteyderen til last, at SKAT intet foretager sig fra efteråret 2015 frem til medio marts 2016, når man er så tæt på det ordinære fristudløb.

SKAT har bevisbyrden for, at undtagelsesreglerne finder anvendelse i dette tilfælde. Det har SKAT ikke gjort. Hvis undtagelsesreglerne skulle finde anvendelse, må SKAT bevise, at SKAT har fået sådanne nye oplysninger i perioden 6 måneder før den 30. august 2016, at disse nye oplysninger alene begrundede et varsel om ændringen.

SKAT opfordres til at fremlægge alle e-mails, mødereferater, modtagne dokumenter, alle notater, interne som eksterne, for hele 2014 og frem til den 30. august 2016. Disse dokumenter, og især mangel på samme, vil vise, at SKAT var inaktiv i lange perioder; at SKAT undlod at reagere på oplysninger inden for rimelig tid, og endelig at SKAT havde tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage varsel om ændringerne senest i forlængelse af marts 2016 mødet.

SKAT opfordres nærmere til at oplyse følgende:

-          Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på konto X1?

-          Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede "kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto"?

-          Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015?

-          Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i G1 ?

-          Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk den 10. november 2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen?

-          Hvad foretog SKAT sig i perioden fra den 10. november 2015 frem til den 16. marts 2016?

-          Hvilke oplysninger manglende i marts eller efter den 12. april 2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist?

Det gøres gældende, at SKAT, når den ordinære frist nærmer sig, ikke blot kan lade fristen passere, fordi SKAT ikke har tid og derpå opfinde efterfølgende kontrolbehov eller undersøgelser for at forsøge at retfærdiggøre fristoverskridelsen. Det er kun et varsel, der skal sendes til skatteyderen inden fristen. Selve ansættelsen skal blot foretages inden 3 måneder efter afsendelse af varslet, og ansættelsen behøver ikke engang at indeholde den endelige skatteberegning, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt. Der er ingen undskyldning for ikke at overholde den ordinære frist for at afgive varsel, når tilstrækkelige oplysninger er til stede - eller burde være til stede.

Hvis SKAT vægrer sig mod at dokumentere SKATs sagsbehandling med henvisning til, at sagen vedrører forhold om andre skatteydere, skal det ikke komme A til skade. A har en klar og væsentlig, individuel interesse i at påvise, at SKAT ikke kan påberåbe sig en ekstraordinær ansættelsesgrund som følge af overskridelsen af den ordinære frist. Hensynet til andre skatteydere må vige for A’s krav på at kunne understøtte sine berettigede indsigelser over for SKATs sagsbehandling.

(…)"

Klagerens repræsentant har i indlæg af 23. november 2017 anført følgende:

"(…)

SKAT har overskredet den ordinære frist for genoptagelse med fire måneder:

I min klage har jeg forkert anført, at SKAT overskred fristen for at afsende varsel med tre måneder. Det er forkert. Fristen for at sende et varsel om ændret indkomstansættelse udløb "den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb" jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Vedrørende skatteåret 2012 udløb SKATs frist for at varsle ændringer således den 1. maj 2016. Imidlertid er SKATs varsel dateret den 30. august 2016. Det er fire måneder efter fristens udløb.

Varslingsbrevet af 30. august 2016 mangler en begrundelse for overskridelse af fristen, hvilket medfører ugyldighed:

Af SKATs vejledning punkt A.A.8.2.2.1 om Ekstraordinær varsling og ansættelse på SKATS initiativ, fremgår følgende:

"Hvis SKAT vil gennemføre en forhøjelse efter udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 og benytte reglerne i SFL § 27, skal fristoverskridelsen begrundes i forslag og afgørelse, dvs. SKAT skal angive hjemmel til og begrundelse for den ekstraordinære ansættelse. Hvis fristoverskridelsen ikke er begrundet, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig, medmindre begrundelsesmanglen er af uvæsentlig betydning eller at begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar eller begrundelsen for fristoverskridelsen er uden betydning for borgerens muligheder for at anfægte afgørelsen."

Det gøres supplerende gældende, at SKATs agterskrivelse og afgørelse ikke indeholder nogen hjemmelshenvisning eller begrundelse. Vel er der henvist til skatteforvaltningslovens § 27, men der er ikke henvist til hvilken af de otte forskellige begrundelser i § 27, der skulle kunne danne grundlag for den ekstraordinære varsling. Der er ikke angivet nogen begrundelse for, at SKAT ikke blot har afsendt varslet inden den ordinære frist. Det gøres gældende, at varslingen og begrundelsen er ugyldige i overensstemmelse med det ovenfor anført citat fra SKATs vejledning, hvor det netop er anført, at manglende begrundelse medfører ugyldighed. Den afgørende begrundelse, der synes endnu at mangle, er, hvorfor SKAT på baggrund af de i september 2015 (eller dog senest i november 2015) foreliggende oplysninger ikke var i stand til at afsende varslet rettidigt senest den 1. maj 2016.

Denne begrundelse er afgørende og mangler som nævnt fortsat.

Kundskabstidspunktet lå flere måneder før den 28. februar 2016, hvorfor et potentielt krav for 2012 var bortfaldet:

SKAT har i varslingsbrevet af den 30. august 2016 hævdet, at kundskabstidspunktet tidligst var den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen. Dette bestrides som åbenbart forkert. SKAT har overskredet den ordinære varslingsfrist. SKAT har bevisbyrden for, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse. I særdeleshed har SKAT bevisbyrden for, at SKAT har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af SKATs vejledning, punkt A.A.8.2.1.4. om reaktionsfristen, at 6-måneders fristen "regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet."

Det gøres supplerende gældende, at kundskabstidspunktet indtraf tidligere end 6 måneder før den 30. august 2016, det vil sige tidligere end den 28. februar 2016. Det afgørende for spørgsmålet om fristover-skridelse er således, om SKAT forud for den 28. februar 2016 var ude af stand til at gøre kravet for 2012 gældende. Det gøres gældende, at ingen oplysninger manglede forud for den 28. februar 2016 for, at SKAT kunne varsle indkomstændringen.

Officialprincippet er ikke en undskyldning for fristoverskridelse:

SKAT er forpligtet af officialprincippet. Officialprincippet medfører en pligt for SKAT til at behandle sagerne "enkelt, hurtigt og mest økonomisk", jf. SKATs vejledning punkt A.A.7.4.3. Officialprincippet er en retsgrundsætning, der beskytter borgeren mod afgørelser, der hviler på utilstrækkeligt grundlag. Officialprincippet kan imidlertid ikke påberåbes af SKAT som hjemmel til, at SKAT kan overskride de ordinære frister for varsling af ændringer. SKAT har som nævnt en pligt til at behandle sagerne hurtigt. Officialprincippet medfører således ikke, at SKAT skal vende hver en sten, før der udsendes et varsel om ændring af ansættelsen. Officialprincippet medfører alene en pligt til at undersøge forholdene så tilstrækkeligt, at de foreliggende oplysninger "kan begrunde" en ekstraordinær genoptagelse, jf. SKATs vejledning, punkt

A.A.8.2.1.4. Hvis oplysningerne, der forelå før den 28. februar 2016, kunne begrunde varslingen, er ansættelsen for 2012 fremsat for sent og skal afvises.

SKAT har undladt at dokumentere de nye oplysninger, som SKAT påstår skulle kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse:

SKAT anfører i sit indlæg af den 24. juli 2017, side 2, at varslingen til A blev sendt umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i G1 , hvilken kontrolsag blev afsluttet den 28. juni 2016, jf. bilag D. SKAT anfører, at SKAT forinden havde lagt de fiktive fakturaer til grund over for G1 . Det var der imidlertid helt åbenbart intet belæg for. Siden august/september 2015 var der ingen tvivl om, at de var fiktive. SKAT har begået klare fejl i vurderingerne, men det skal selvfølgelige ikke komme A til skade. Den omstændighed, at SKAT i notater og korrespondance fra april/maj 2016 skriver, at der er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret begrundelse, er blot et forsøg fra SKATs side på at tilsidesætte egne fejl og fristoverskridelsen. SKAT var fuldt klar over alle forhold i september 2015 (eller dog senest fra november 2015) og SKAT kan ikke, ved at hævde at noget er nyt, tilsidesætte retsvirkningen af fristoverskridelsen. 

SKAT oplyser, at det er nye oplysninger, som SKAT modtager i perioden 16. marts 2016 til 18. maj 2016, der skulle begrunde, at SKAT ikke har overskredet 6-måneders fristen. SKAT synes dog ikke at dokumentere, at der skulle være kommet nye oplysninger frem. Det kan ikke komme A til skade, at SKAT i nærværende skattesag nægter at dokumentere, hvad der skulle kunne støtte SKATs sag.

Det afgørende i denne sag er ret åbenbart, at F1-bank i oktober 2015 oplyste over for SKAT, at indbetalingerne på DH’s konto stammede fra H1. Herefter var sagen enkel. SKAT havde da ca. 5 måneder endnu inden udløbet af fristen for ordinær genoptagelse og 6 måneder, hvis SKAT ville benytte sig af en ekstraordinær genoptagelsesgrund.

Uden nærmere oplysninger om, hvad det var for nye oplysninger, som SKAT modtog i marts 2016, må hele SKATs argumentation afvises som et forsøg på at dække over egne fejl - eller dog at dække over manglende resurser hos SKAT til at sagsbehandle rettidigt; men ingen af delene skal komme A til skade.

Faktum i varslingsbrevet havde været kendt af SKAT i væsentligt mere end 6 måneder:

Af varslingsbrevet side 1 fremgår i hovedtræk 3 forhold, som SKAT har lagt vægt på som grundlag for varsling om ændring af indkomstansættelsen for bl.a. 2012:

1.  SKAT har modtaget fakturaer fra G1 .

SKAT oplyser, at fakturaerne er modtaget i september 2015.

2.  Fakturaerne er fiktive.

Dette fik SKAT at vide allerede i august måned 2015, hvor DH direkte til SKAT har oplyst, at fakturaerne er fiktive. Dette bekræftes i DH’s selvanmeldelse til politiet, hvilken anmeldelse SKAT modtog kopi af den 1. september 2015.

SKAT oplyser videre, at SKAT i efteråret 2015 har undersøgt forholdene nærmere i G1 og "og har i den forbindelse fået oplyst, at de pågældende fakturaer, som har dannet grundlag for indbetalingerne til DH’s bankkonto ikke er leverancer, som er foretaget af G1 ."

3.  H1 har betalt de fiktive fakturaer til DH’s privatkonto.

SKAT har i brev af den 24. juli 2017 oplyst, at de i oktober 2015 fik oplysning om, at H1 havde betalt de fiktive fakturaer til DH’s privatkonto.

Alle relevante oplysninger var således tilstede i oktober 2015. Herefter havde SKAT 6 måneder til at foretage den juridiske vurdering af sammenhængen og udsende varsling. Dette har SKAT forsømt.

Fristen er sprunget. Et muligt krav vedrørende 2012 er bortfaldet.

A har blot betalt til den konto, der var oplyst sammen med fakturaerne:

Som nævnt i klagen er det væsentligt at holde for øje, at det var DH, der tilføjede sit private kontonummer på sine fakturaer, og DH har prøvet at give andre skylden for, hvad der er foregået. På vegne af A henstiller jeg til, at styrelsen på ny gennemgår bemærkningerne i klagen samt i øvrigt noterer sig de datoer, som SKAT oplyser at modtage de forskellige oplysninger på. Styrelsen vil i så fald notere sig, at ingen dele af varslingsbrevet fra den 30. august 2016 indeholder oplysninger, der er modtaget senere end november 2015.

(…)"

Klagerens repræsentant er den 30. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(…)

Som advokat for A beder jeg om, at sagen i stedet skal afgøres af Landsskatteretten.

Jeg beder om i) kontormøde og ii) foretræde for Landsskatteretten i forbindelse med behandlingen af sagen.

(…)"

Klagerens repræsentant er den 9. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2021:

"(…)

Som advokat for A skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til ankestyrelsen brev af den 25. juni 2021.

Skattestyrelsen har skrevet følgende i sin udtalelse til styrelsen:

"Det må lægges til grund, at H1 har betalt kr. 1.190.713 til G1 uden at modtage en modydelse."

Dette bestrides som udokumenteret. Der er leveret ydelser. På møde med ankenævnet dokumenterede A et beløb vedrørende G1 reelt var viderefaktureret med fortjeneste. Der blev fremlagt dokumentation for indbetalinger fra en lang række af kunder, som kunne relateres til fakturaer fra G1. Fakturaer udstedt af G1 havde samme rekvisitionsnummer og leveringsadresse som navnene fra kunderne med de pågældende indbetalinger.

Endvidere lejede H1et fast antal medarbejdere på månedsbasis, hvorfor flere af beløbene helt naturligt var ens på flere perioder. DH har forklaret overfor SKAT, at han havde spillegæld, hvor det er A’s indtryk, at DH enten har spillet indtægterne fra H1op eller hævet dem privat til sig selv. Dette forbrug er åbenbart uvedkommende for A, og hverken han eller H1 havde kunne vide, hvorledes DH forbrugte de indkomne midler. Det er A’s indtryk, at DH har prøvet at flytte skyld over på A for at redde sig selv og for ikke at stå alene med sine handlinger.

A via H1har betalt de pågældende fakturaer i god tro og har i øvrigt modtaget ydelser som til tider ikke altid har været tilfredsstillende. I øvrigt stoppede samarbejdet mellem H1og G1 med øjeblikkelig virkning, da G1 blev taget i at snyde med antallet af de registrere timer.

A er af den opfattelse, at Skattestyrelsen blander "æbler og pærer": Det anførte om udtalelser fra revisor, kurator m.m. har ikke noget med nærværende sag at gøre, men handler derimod om uenigheder efter en virksomhed var gået konkurs.

Fakta er som følger: Der er modtaget en ydelse. Beløbene er faktureret med fortjeneste, med a-skat og momsafregning. De pågældende fakturaer er dokumenteret viderefakturaret. De pågældende fakturaer som er viderefaktureret er dokumenteret indsat på selskabets konto.

Skattestyrelsen har intet dokumenteret men fremkommer blot med indicier i forlængelse af DH’s udtalelser. Ingen har dokumenteret noget som helst, udover A.

Med disse ord fastholdes A’s indsigelser. Anmodningen om kontormøde fastholdes. (…)"

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at klageren ikke skal udbyttebeskattes, da de afviste fakturaer dækker over reelle leverancer, som er afholdt i selskabets interesse, samt at der foreligger forældelse for indkomståret 2012, da varslingen ikke var sket inden for fristen på 6 måneder. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til stadfæstelse i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet for den ekstraordinære genoptagelse tidligst var 18. maj 2016, hvorfor der ikke foreligger forældelse for indkomståret 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Ad maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som UfR 1986.772 H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som UfR 2000.780 H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 til 2013, idet der i selskabet er nægtet fradrag for fakturaer, som er udstedt af G1. SKAT har nægtet fradrag, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.

Landsskatteretten bemærker, at der ifølge SKAT og DH er tale om i alt 29 fakturaer, som er fiktive. Der er fremlagt 28 af disse fakturaer, hvoraf der intet kontonummer fremgår, og én faktura, hvorpå der er påklistret en gul post-it med DH’s private kontonummer. DH har ligeledes udpeget de samme fakturabeløb som SKAT, som værende fiktive. Der er endvidere fremlagt én faktura, som SKAT har godkendt fradrag for. På fakturaen, der er godkendt fradrag for, fremgår G1 ’ kontonummer.

For så vidt angår de afviste fakturaer er det ubestridt, at beløbene er indbetalt til DH’s private kontonummer. Retten bemærker, at fakturabeløbene på de afviste fakturaer, som er indbetalt til DH’s private konto, er væsentlig større end det beløb, som fremgår af den godkendte faktura, samt at der foreligger usædvanlige betalingsmønstre, hvor flere fakturaer er udstedt samme dato, og sammenlagt ender på 137.500 kr. Fakturaerne må endvidere have været påført et andet kontonummer, end det der fremgår af G1 ’ brevhoved, formentlig med en gul post-it. Der er ikke fremlagt dokumentation eller andet som indikerer, at fakturaerne dækker over reelle ydelser. Retten bemærker derudover, at DH ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne. Retten finder af disse grunde, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.

Udgangspunktet er derfor, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som en driftsudgift, og overført beløbene til DH’s personlige konto. Klageren, som var anpartshaver og direktør i selskabet, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til DH’s personlige konto. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er betalt med hans accept. Klageren har heller ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for, at fakturabeløbene er overført til DH’s private konto. Henset til dette, finder retten, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten har ved sin bevisbedømmelse endvidere lagt til grund, at klageren til Skatteankestyrelsen har oplyst, at han sad i bestyrelsen i G2-forening i årene 2009 til 2011. Landsskatteretten finder, at klageren på den baggrund, må anses for at have en interesse i G2-forening, også selvom han ikke længere sidder i bestyrelsen. DH har oplyst, at en del af beløbene er brugt på at redde G2-forening. Den del af beløbene, der er anvendt til at redde G2-forening må herefter anses for at have været i klagerens interesse og ikke i selskabets. På baggrund af dette anses udbyttet for at have passeret klagerens økonomi. Der henvises til Højesterets dom af 6. september 1999, offentliggjort i TfS 1999, 728.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret, som udgør 50 %. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2

Ad formaliteten

Klagerens repræsentant har anført, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, samt at fristen er overskredet. Repræsentanten anfører derfor, at den ordinære forældelsesfrist finder anvendelse, og at fristen er overskredet for indkomståret 2012.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændring af indkomståret 2012 skulle således varsles senest den 1. maj 2016. Ændring af indkomståret 2013 skulle varsles senest den 1. maj 2017.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har ved afgørelsen fundet, at ansættelsen for indkomståret 2012 og 2013 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldes, at SKAT anser fakturaerne fra G1 til selskabet som værende uden realitet, samt at SKAT finder, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har foranlediget betalinger på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Henset til, at de afviste fakturaer er indsat på en anden konto end de øvrige fakturaer selskabet har modtaget fra G1 , at DH har modtaget dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter, at beløbene på de afviste fakturaer er højere end den øvrige godkendte faktura, at der optræder usædvanlige betalingsmønstre, hvor der udstedes flere fakturaer den samme dag, som sammenlagt ender på 137.500 kr., samt at betaling er sket til DH’s private kontonummer, tiltræder retten SKATs afgørelse om, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er dermed opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

SKAT afholdt møde med G1 den 16. marts 2016. G1 anmodede i den forbindelse om at fremkomme med et skriftligt partsindlæg. Den 12. april 2016 modtog SKAT afhøringsrapporter fra politiet. Den 18. maj 2016 modtog SKAT det skriftlige partsindlæg fra G1 . Ifølge SKATs interne sagsnotat vurderes det den 20. maj 2016, at sagen skulle revurderes som følge af væsentlige nye oplysninger og beviser i sagen, blandt andet på baggrund af indlægget, som SKAT modtog den 18. maj 2016.

Tidspunktet, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, er derfor tidligst den 18. maj 2016, og det er derfor tidligst fra dette tidspunkt, at 6måneders fristen løber. Varslet om ændring af ansættelsen er afsendt den 30. august 2016. Varslingen af ændringen er således sendt inden for fristen.

Klagerens repræsentant anmodede henholdsvis den 27. oktober og den 18. november 2016 om fristudsættelse. I anmodning af 18. november anmodede repræsentanten om fristudsættelse til den 31. marts 2017 og udsættelse af høringsfristen til den 28. februar 2017. Anmodningen om fristudsættelsen fremkom på baggrund af, at klageren ville have undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag de udstedte fakturaer. SKAT imødekom anmodningen om fristudsættelsen.

Ansættelsen er dateret den 24. marts 2017 og er dermed inden for den fastsatte frist.

Retten finder således, at SKATs ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for de påklagede indkomstår er foretaget inden for fristen.

Repræsentantens argument i indlæg af 23. november 2017 om, at SKAT ikke har angivet en hjemmelshenvisning eller begrundelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at SKAT i varslingen og i afgørelsens punkt 1.4, andet afsnit, henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt at SKAT i samme afsnit begrunder anvendelsen af hjemlen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

…"

Af SKATs afgørelse af 24. marts 2017 (bilag 1) fremgår:

"…

Afgørelse: Vi har ændret din skat

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for årene 2012 og 2013.

Resultatet er, at vi ændrer din aktieindkomst med i alt 595.357 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Maskeret udbytte år 2012, H1    397.250 kr.

Maskeret udbytte år 2013, H1    198.107 kr.

Kort begrundelse for ændring:

SKAT har modtaget kontroloplysninger fra G1 i form af fakturaer, der er udstedt til H1. Disse fakturaer er afvist af G1 som værende fiktive, ligesom fakturaudsteder DH, der tidligere har været direktør i G1 , har indgivet en selvanmeldelse til … Politi, hvoraf fremgår, at fakturaerne er fiktive.

G1 har tilsendt SKAT kopi af en række fakturaer udstedt til H1, da de har afvist at have leveret de ydelser, der er anført derpå, idet fakturaerne er lavet af selskabets tidligere direktør uretmæssigt. SKAT har undersøgt fakturaerne ved G1 , og det er SKAT's opfattelse, at fakturaerne er uden realitet, og at der ikke i øvrigt er omstændigheder, der underbygger, at disse skulle være udtryk for faktiske leverancer. De fiktive fakturaer er heller ikke blevet betalt til G1 forretningskonto, men er i stedet betalt til en privat bankkonto tilhørende DH, hvorfra hovedparten af pengene efterfølgende må anses for hævet i kontanter. Pengeoverførslerne fra H1 til DH anses således ikke for værende sket i H1’ interesse, men i aktionærernes. Betalingerne til DH anses derfor for maskeret udbytte. Da du gennem dit 100 % ejede selskab H2 ejede 50 % af H1, anses du for skattepligtig i forhold til din ejerandel på 50 % af det samlede beløb, der er anset for maskeret udbytte i H1. Beløbene er skattepligtige for dig som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4A, stk. 1 nr. 1.

For nærmere begrundelse henvises til efterfølgende sagsfremstilling.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.  Maskeret udbytte - H1

1.1. De faktiske forhold

SKAT's talmæssige opgørelse (Betalinger fra H1 til DH):

…

                                                                 1.190.713,75

                                                                                                               Din andel:

               År 2012                                         794.500,00       50%=         397.250

               År 2013                                         396.213,75       50%=         198.107 

                                                                  1.190.713,75                         595.357 

H1, CVR …11 er stiftet d. 18.3.2010 og havde til formål at drive virksomhed med elinstallation og anden tilknyttet virksomhed. SM og dig udgjorde direktionen i selskabet fra d. 18.3.2010 og frem til d. 16.9.2014, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling.

H1 har i årene været ejet af henholdsvis H3 (CVR …13) og H2 (CVR …12) med hver 50 %. Du ejede 100 % H2 …. Sidstnævnte selskab er i dag også under konkurs.

SKAT har i løbet af september måned 2015 elektronisk modtaget fakturakopier fra G1 med fakturaer som er fundet i virksomheden af selskabets nuværende direktør LH. G1 har oplyst, at fakturaerne er fiktive og er udarbejdet uretmæssigt af den tidligere direktør DH fra G1 . SKAT har printet fakturaerne ud og har konstateret, at de stemmer overens med de indbetalinger som også er foretaget fra H1 til DH’s private bankkonto. SKAT har tillige kontaktet F1-bank og modtaget oplysninger omkring indbetalinger på DH’s bankkonto, hvorigennem SKAT er blevet bekendt med yderligere 4 indbetalinger der kommer fra H1.

Baggrunden for modtagelsen af kontroloplysningerne fra G1 var, at SKAT havde modtaget oplysninger om, at der til en privat bankkonto med konto X1 tilhørende DH, var blevet indsat større beløb fra forskellige virksomheder alle beliggende på Y1. SKAT har indhentet kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto. Det har vist sig, at en væsentlig del af disse indbetalinger efterfølgende er hævet i kontanter direkte i banken eller bankoverført til G3, hvorefter pengene med et tilsvarende beløb er udtaget af kontantomsætningen. Aktiviteterne i G3 var drevet i selskabsregi gennem G5 , der er et søsterselskab til G1 .

DH har i august måned 2015 oplyst til SKAT omkring de modtagne indbetalinger fra H1, at der er tale om "forkerte fakturaer". DH er fratrådt som direktør for G1 d. 3.6.2015, hvor LH er indsat som ny direktør. LH er ultimativ ejer af G1 og har i årene været ansat og varetaget administrative opgaver i G1 , hvorfor hun har et indgående kendskab til virksomheden. SKAT får i august måned 2015 oplyst, at DH har lavet en selvanmeldelse til … Politi. SKAT har d. 1.9.2015 modtaget en kopi af denne selvanmeldelse, hvoraf fremgår, at DH anmelder overfor Politiet, at indbetalingerne dækker over udstedelse af fiktive fakturaer fra G1 .

SKAT har i efteråret 2015 undersøgt forholdene nærmere i G1 og har i den forbindelse fået oplyst, at de pågældende fakturaer, som har dannet grundlag for indbetalingerne til DH’s bankkonto ikke er leverancer, som er foretaget af G1 . Den del af fakturaerne, der er betalt uden om G1 almindelige forretningskonto, er således afvist, idet de til SKAT er blevet oplyst som værende fiktive.

SKAT er bekendt med, at … Politi i forbindelse med selvanmeldelsen har foretaget afhøring af 3 virksomhedsindehavere, der overfor politiet har fastholdt, at de afviste fakturaer dækker over reelle leverancer. Politiet har d. 10.11.2015 telefonisk oplyst overfor SKAT på grundlag af afhøringerne, at det i sagen er påstand mod påstand, hvorfor politiet har indstillet efterforskningen.

SKAT har afholdt møde d. 16.3.2016 med G1 og deres repræsentanter i sagen, idet de fastholder, at de afviste fakturaer udstedt af DH til H1 er fiktive. Der er på mødet fremlagt nye oplysninger overfor SKAT som efterfølgende har foranlediget, at SKAT har fundet det nødvendigt at undersøge grundlaget for fakturaerne nærmere for at kunne tage endelig stilling til den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf.

SKAT har d. 12.4.2016 fra politiet efter forudgående anmodning modtaget kopi af politiets afhøringsrapporter. Det fremgår bl.a. i forbindelse med afhøringen af DH, at det var dig (A fra H1), som DH handlede med. Af afhøringsrapporten fremgår, at DH har forklaret, at der er foretaget flytninger for firmaerne, og at DH herefter blot ændrede kontonummeret til sin egen konto. DH kender alle de personer, der driver firmaerne og ville ikke kunne bo på Y1, såfremt at han forklarede sig anderledes. Det fremgår tillige, at DH har oplyst, at han har kendt alle personerne fra de involverede virksomheder i mange år som nære bekendte. De var alle bekendt med, at pengene blev indsat på DH’s konto og ikke på G1 . Det foregik normalt ved, at der blev påklistret en gul post-it med DH’s eget kontonummer på fakturaen. DH har til politiet oplyst, at pengene blev brugt til spil, udlån og mange penge blev brugt på at redde G2-forening, hvor DH var involveret.

SKAT har konstateret, at DH har været … i G2-forening fra sommeren 2012 og hele år 2013. … Af en anden artikel afd. … fremgår, at DH har siddet 20 år i bestyrelsen i G2-forening og er sponsor ….

SKAT har d. 29.4.2016 modtaget oplysninger fra kurator i H1 i form af kopi af en anmeldelse til … Politi vedrørende mistanke om betaling af falske fakturaer. Det fremgår heraf, at selskabets revisor har modtaget en e-mail af 1.9.2014 fra GB fra R1 , der repræsenterede direktør A, hvori det anføres, at H1' ledelse "har tømt driftsselskabet for ca. 500.000 kr.".

SKAT har senest d. 18.5.2016 modtaget oplysninger fra G1 i forlængelse af SKATs kontrol og møde med denne virksomhed d. 16.3.2016, hvor G1 skriftligt har redegjort for en række omstændigheder i sagen, der ifølge dem viser, at fakturaerne er fiktive.

SKAT har herefter fundet det godt gjort, at fakturaerne og de foretagne betalinger til G1 ikke dækker over levering af faktiske ydelser.

SKAT har sendt dig et ændringsforslag d. 30.8.2016. Din repræsentant advokat TK har d. 22.9.2016 sendt SKAT en mail, hvori der anmodes om et møde og kopi af fakturaerne. Den 23.9.2016 aftales der telefonisk et møde med din partsrepræsentant, hvor mødet aftales til at finde sted d. 13.10.2016 ved Skattecenter ….

Den 27.9.2016 sender SKAT et brev til dig og din partsrepræsentant, hvori mødet d. 27.10.2016 bekræftes, og I brevet oplyses der blandt andet følgende (indsat med kursiv): "

Såfremt du ligger inde med dokumentation for at der reelt er sket levering, anmodes du derfor om at fremkomme med disse oplysninger gerne forud for mødet eller senest i forbindelse med mødets afholdelse. Relevante oplysninger er f eks.:

skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance, eller andet der dokumentere, at de pågældende leverancer med G1 har fundet sted vedrørende de afviste fakturaer og betalinger på side 2-3 i ændringsforslaget."

Den 12.10.2016 modtager SKAT en mail fra din repræsentant, hvori I ønsker mødet d. 13.10.2016 afholdt telefonisk i stedet for. Din repræsentant ringer d. 13.10.2016 til SKAT. Følgende fremgår af SKAT's referat fra telefonmødet, (indsat med kursiv):

"I telefonmødet deltog fra SKAT JA og KV samt TK som repræsentantfor A, der ikke deltog i telefonmødet.

Det blev oplyst, at SKAT tog notat fra telefonsamtalen og at partsrepræsentanten ellers måtte gøre opmærksom på, hvis der var særlige forhold som de ønskede optaget i notatet.

Det blev herefter oplyst af partsrepræsentanten, at A fastholdt, at der var sket levering i overensstemmelse med de anførte fakturaer.

Det blev dernæst gjort gældende, at 6. måneders fristen (Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2) for indkomståret 2012 ansås for overtrådt, da de mente, at SKAT havde haft alle oplysninger til at kunne sende ændringsforslag langt tidligere.

Partsrepræsentanten oplyste, at A var villig til at acceptere beskatning af indkomståret 2013 såfremt SKAT samtidig var villig til at frafalde ansættelsen for år 2012 henset til overtrædelse af 6. måneders fristen (kundskabstidspunktet) for året 2012.

SKAT afviste, at 6 måneders fristen for indkomståret 2012 var overskredet, da SKAT først efter modtagelsen af de seneste oplysninger fra G1 i maj måned 2016 havde tilstrækkeligt grundlag for at ansefakturaerne for fiktive.

SKAT bemærkede, at der ikke var tilsendt SKAT nogen konkrete oplysninger fra skatteyders side endnu, hvilket blev forklaret ved, at A ikke var i besiddelse af noget af selskabets regnskabsmateriale, da dette var i kurators varetægt. Det var uvist i forhold til de enkelte fakturaer, om der var mails mv. der kunne dokumentere leveringen yderligere i form af ordrebekræftelser, tilbud mv., men partsrepræsentanten oplyste, at det var hans indtryk, at der godt kunne være mails eller andet materiale hos kurator, som kunne bekræfte, at der havde fundet levering sted Omkring betaling af fakturaerne oplyste partsrepræsentanten, at betaling var sket til det bankkonto nr. som var blevet oplyst. Der sad formentlig en gul post-it mærkat på fakturaerne som angav det kontonr., hvortil betaling skulle ske. Der kunne ikke gives nogen forklaring på, hvorfor betalingerne af de enkelte fakturaer i gentagne tilfælde udgjorde samme beløb i størrelsesorden 137.500 kr.

Partsrepræsentanten ville drøfte sagen med A og vende tilbage inden for 14 dage omkring det videre forløb. Det blev oplyst, at SKAT havde en ansættelsesfrist til d. 30.11.2016 for indkomståret 2012, men at der var mulighed for udskydelse af denne frist, hvis det skyldes hensynet til skatteyders mulighed for at varetage sine interesser."

Den 27.10.2016 anmoder din repræsentant om udskydelse af ansættelsesfristen i sagen, da det oplyses, at I mener der er materiale ved kurator som kan underbygge, at der er sket levering.

Den 28.10.2016 oplyses følgende til din repræsentant i forlængelse af dennes anmodning d. 27.10.2016:

"Der er intet til hinder for, at I kan anmode om udsættelse af ansættelsesfristen i sagen af hensyn til at kunne varetage jeres interesser.

 

Vedrørende indkomståret 2012 er denne varslet ændret i medfør af de ekstraordinære frister, jf. skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 nr. 5 og§ 27 stk. 2. Det betyder, at SKAT skal træffe afgørelse senest 3. måneder efter varsling, hvilket senest er d. 30.11.2016 for år 2012.

 

Henset til ansættelsesfristens udløb d. 30.11.2016 er SKAT indstillet på af udskyde høringsfristen i sagen indtil d. 21.11.2016. Efter denne frist vil afgørelse blive truffet på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger.

 

Såfremt I ønsker en længere frist end ovenstående af hensyn til at kunne varetage Jeres interesser, bedes I på ny fremsætte en skriftlig anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen og med henvisning til skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 2. Vi vil derefter tage stilling til anmodningen."

SKAT har i dagene d. 9. l 1.2016-10.11.2016 foretaget gennemsyn af regnskabsmateriale i H1 efter forudgående aftale med kurator i H1. SKAT har i forbindelse med gennemgangen gjort følgende observationer: Materialet bestod af 61 flyttekasser. Ikke alle kasser var årstalsmærket og flere kasser indeholdt materiale for anden periode end det der stod på flyttekasserne. Gennemgået samtlige flyttekasser med materiale. En del af kasserne indeholdt alene ringbind med "sager", hvilket primært var arbejdssedler mv. Herudover bestod kasserne af ringbind med finansbilag, købsfakturaer, salgsfakturaer, løn og personalebilag, montørmappe, afstemningsbilag, forsikring, biler, telefon mv. Der var desuden en enkelt flyttekasse med en stationær pc ellers ingen bærbare pc' er. Der var i nogle kasser også en del løsblade, idet mange af arkiverings "pindene" der skulle holde bilagene samlet var knækket.

Ved gennemgang af de 61 flyttekasser (blev gennemset 2 gange) fandtes der ikke sammenhængende udskrifter fra hverken bank eller bogføringen for årene 2012+2013. Der fandtes bankudskrifter for enkelte sider som var indsat i de forskellige mapper i forskellig sammenhæng.

Der blev taget kopier fra mapperne "købsfaktura" af de fakturaer, som var blevet betalt til DH’s private bankkonto og som fremstod som værende udstedt af G1 . Med undtagelse af 3 fakturaer afd. 30.01.2012 og 4 fakturaer afd. 04.12.2012 blev alle øvrige fakturaer fundet i bilagsmapperne. De fakturaer som ikke blev fundet kan dog afstemmes til de betalinger og de fakturafiler som SKAT har modtaget fra G1 , og som er oplyst som fiktive. Der blev taget kopi af enkelte bankkontoudtog og betalingsbilag fra mapperne.

Der blev bl.a. fundet "nye" fakturaer fra d. 29.3.2012, der vedrørte mandskabsudlejning januar 2012, februar 2012 og marts 2012. Det bemærkes, at de efterfølgende fakturaer fra 25. juni 2012 også vedrører mandskabsudlejning for perioderne januar-marts og februar/marts, hvilket er samme periode som tidligere er faktureret en gang. På en anden faktura af 25. juni 2012 (faktura 4690) var der påsat en gul post-itmærkat, hvoraf DH’s private bankkonto fremgår. Det var den eneste faktura, hvor der var påsat en gul post-it-mærkat. Det kunne konstateres, at der er lavet 2 betalinger d. 24.4.2013 og 30.4.2013 begge på 71.850 kr. som vedrører den samme faktura dateret 25.4.2013 nr. 5329 på i alt 143.700 kr. vedrørende leje af mandskab i marts og april måned 2013 samt bortkørsel og håndtering af affald fra Y2. Der står ikke noget på fakturaens betalingsbetingelser, som anviser, at betaling skal ske ad to omgange, ligesom fakturaen delvis ses betalt dagen før den er udstedt. Der blev på stedet taget kopi af relevante fakturaer og bilag. Originalfakturaerne er sammenholdt til de fakturafiler som er udleveret af G1 , og der er ikke konstateret uoverensstemmelser heri, ligesom betalingerne fra H1 stemmer til disse fakturaer."

SKAT har d. 14.11.2016 sendt dig og din repræsentant kopi af fakturaer og betalingsbilag mv. fra gennemgangen af regnskabsmaterialet hos H1.

Den 18.11.2016 sender din repræsentant en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til d. 31.3.2017 og høringsfristen til d. 28.2.2017 henset til dit foranstående ønske om at foretage nærmere undersøgelse af dataene i konkursboet. Din repræsentant oplyser, at han tror I skal bruge tre måneder i alt for at få kontakt, adgang og gennemgået materialet- eventuel med IT-bistand, hvis det ikke lige er tilgængeligt. SKAT accepteret samme dag jeres anmodning om udsættelse af SKAT' s ansættelsesfrist i sagen i henhold til anmodningen.

1.2.  Dine bemærkninger

Der er ved telefonmødet d. 13.10.2016 oplyst fra din repræsentants side, at du fastholder at der er sket levering i henhold til fakturaerne.

SKAT har ikke hørt fra dig eller din repræsentant siden I anmodede om udsættelse af ansættelsesfristen i sagen.

1.3. Retsregler og praksis

Ligningsloven, jf. Lovbekendtgørelse 2015-09-07 nr. 1081 om påligningen af indkomstskat til staten

§ 16A Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1 )Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Retspraksis vedrørende maskeret udbytte er beskrevet i SKA Ts juridiske vejledning 2016, afsnit C.B.3 med underafsnit. Heraf fremgår bl.a. under afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende:

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1. Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der ''i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

 

Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

 

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

 

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt; aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

TfS 1999, 728, Højesterets dom af 6. september 1999, j.nr. II 418/1998

Gave til aktieselskab, der drev professionel fodbold, ydet af anpartsselskab anset for udlodning til eneanpartshaver.

Skatteyderen var eneanpartshaver i et , som i 1992 ydede en sponsorgave på 700.000 kr. til Silkeborg Idrætsforening Fodbold Support (SIF Support ), hvis formål var at drive professionel fodbold. Skatteyderen var i 1992 bestyrelsesmedlem i SIF Support , hvori han tillige ejede en aktiepost. Gaven var ydet af efter vedtagelse på generalforsamling og på forslag af skatteyderen. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser for SIF Support , som havde et overvejende forretningsmæssigt formål og ikke et almennyttigt. Gaven var derfor skattepligtig som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Højesteret tiltrådte, at selskabet måtte anses som en erhvervsdrivende virksomhed, og at gaven ikke kunne anses for ydet til almennyttige formål, og landsrettens dom blev stadfæstet (tidl. VLD i TfS 1998, 637).

Højesterets bemærkninger.

Som anført af landsretten har SIF Support efter vedtægterne til formål at drive professionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab har - også i 1992 - drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skal efter sine vedtægter ikke anvende overskud til almennyttige formål. Selv om selskabet i et vist omfang har ydet økonomisk støtte og anden bistand til Silkeborg Idrætsforening, tiltræder Højesteret, at der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed. Gaven fra OM Consultancy til SIF Support kan derfor ikke anses for ydet til almennyttige eller dermed ligestillede formål. Ydelsen af de 700.000 kr. havde ingen tilknytning til OM Consultancy ' erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren A's ideelle interesse i den virksomhed, som udøves af SIF Support , hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at gavebeløbet må anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKM 2009.325 ØLR Skatteyderen var blevet nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

SKM2008.4.HR Driftsudgifter, udstedte fakturaer, usædvanlige omstændigheder, skærpet bevisbyrde. Nægtelse af fradrag for udgifter til kontorservice/bogføring og tilsvarende forhøjelse af momstilsvaret.

I 1996 indgik et revisionsselskab, R, en samarbejdsaftale med et enmandsfirma, K, om udførelse af kontor- og regnskabsopgaver. I perioden fra 1997 til 2000 fakturerede K løbende R for leverede tjenesteydelser, men R betalte herudover ca. 480 t.kr., som R trak fra i skat, med tillæg af moms, som R trak fra i sit momsregnskab. I 2001, hvor samarbejdet ophørte, fakturerede K yderligere forskellen mellem de tidligere fakturerede og de løbende betalte beløb. Skattemyndighederne nægtede R skattefradrag for de 480 t.kr. og forhøjede R's skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis 480 og 120 t.kr. R anlagde sag med påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret med de nævnte beløb. Parterne var enige om, at afgørelsen vedrørende moms skulle følge afgørelsen vedrørende skat. R anførte navnlig, at de overskydende betalinger var forudbetalinger, og at der var sammenhæng mellem udbetalingerne og det udførte kontor- og regnskabsarbejde. Skatteministeriet gjorde gældende bl.a., at de løbende overskydende betalinger ikke kunne forklares ud fra samarbejdsaftalen, og at de overskydende betalinger ikke blev indtægtsført hos K, men opført som private lån i K's regnskaber, som R udarbejdede. Højesteret bemærkede, at de løbende udstedte fakturaer var specificeret på perioder og ikke fremstod som acontoopkrævninger, at de overskydende betalinger af R var anført som lån i K's regnskaber, og at den i 2001 udstedte faktura, som udlignede forskellen mellem de hidtil udstedte fakturaer og de betalte beløb, ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne. Herefter kunne det ikke anses for godtgjort, at de overskydende betalinger til K var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde R's indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Skatteministeriet blev frifundet. (1) Dommen er anket fra Østre landsret SKM2006.57.ØLR SKM2006.190 HR vedrørende fradrag for diverse udgifter - grov uagtsomhed - suspension af ansættelsesfristen. Skattemyndighedernes forhøjelse af skattepligtig indkomst efter udløbet af den ordinære ligningsfrist berettiget pga. grov uagtsomhed fra skatteyders side.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du anses for omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår, at varsling skal være afsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varsling af ændringer for indkomståret 2013 foretages således i henhold til de ordinære ligningsfrister, hvoraf også fremgår at ansættelsen senest skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKA Ts opfattelse, at du som direktør og indirekte medejer i H1 groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til DH på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27 stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT kan oplyse, at kundskabstidspunktet efter § 27 stk. 2 tidligst anses for d. 18.5.2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen.

SKAT's ansættelsesfrist i sagen er efter anmodning fra din repræsentant d. 18.11.2016 blevet udsat til d. 31.3.2017 for indkomståret 2012.

H1 er blot en ud af flere virksomheder, hvor DH har oplyst overfor SKAT og Politiet, at have udstedt fiktive fakturaer til. Når DH efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal dette efter SKATs vurdering alene ses i lyset af, at han samtidig oplyser, at han ikke kunne bo på Y1, såfremt ban forklarede sig anderledes. DH har oplyst, at personerne som han handlende med (bl.a. A fra H1) er nogle som han har kendt i mange år. Både DH og G1 har overfor SKAT fastholdt, at fakturaerne er fiktive.

SKAT har i sagen konstateret en lang række af unormale omstændigheder, der ud fra en samlet vurdering medfører, at det må anses for godtgjort, at de af G1 afviste fakturaer er fiktive. Politiet har i efteråret 2015 undersøgt DH’s selvanmeldelse, hvor undersøgelsen har bestået i afhøring af ledelsen i 3 andre virksomheder, hvor det var påstand mod påstand omkring fakturaernes rigtighed, hvorefter politiets undersøgelse heraf blev indstillet. SKAT har siden hen modtaget supplerende oplysninger i marts og maj 2016 fra G1 , hvori de fastholder, at der er tale om fiktive faktureringer.

SKAT har i vurderingen af sagen således særlig lagt vægt på,

•          at oplysninger fra kurator i H1 viser, at der har været uregelmæssigheder i selskabet herunder mistanke om betaling af fiktive fakturaer, hvor A’s repræsentant bl.a. oplyser overfor revisor i H1, at citat:" Vores fælles klienter har oplyst mig, med lidt røde ører, at de i fællesskab har tømt driftsselskabet for ca. kr. 500.000,- Pengene er udbetalt til SM, hans kone og hans mor, samt en række medarbejdere, herunder A som "sorte penge".

•          at de fiktive fakturaer fra G1 er uspecificerede, mens øvrige fakturaer fra G1 normalt er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb.

•          at betaling af de forskellige fiktive fakturaer tilnærmelsesvis hver gang kan sammentælles til beløb omkring 137.500 kr. uagtet, at der ifølge fakturaerne er tale om forskellige ydelser og flere fakturaer.

•          at betaling af fakturaerne i næsten alle tilfælde sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse, hvilket anses for meget usædvanligt når betalingsbetingelserne er 30 dage.

•          at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. som enten løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat,

uden forinden at have sikret sig at betaling dertil kan ske med frigørende virkning, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som normalt er fortrykt på fakturalogoet. Der kan til sammenligning henvises til en rigtig faktura af 23.5.2014 på 4.000 kr. hvor betaling fra H1 korrekt er sket til forretningskontoen tilhørende G1 , hvor sidstnævnte har modtaget betalingen d.

23.6.2016.

•          at betalingerne hos modtager DH i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt.

•          at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af DH til andre virksomheder på Y1 end H1, hvor DH på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive.

•          at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at G1 både i forhold til H1 og en række øvrige virksomheder alle beliggende på Y1 på forhånd skulle påstå, at fakturaer i så stort et omfang uden grund skulle være fiktive.

•          at fakturaudsteder har anmeldt sig selv til … Politi og oplyst at fakturaerne er fiktive.

G1 har fra start fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at der var sket levering. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance mv., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser. Det bemærkes, at det drejer sig om arbejdsydelser for ca. 1,2 mio. kr. inkl. moms som er faktureret uden nærmere specifikation af f.eks. datoer for arbejdet udførsel, leverigsdatoer, antal timer og enheder eller timesatser mv.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i henhold til de udstedte fakturaer, som oplyst af G1 , da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af G1 . Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.

Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.

Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, ligesom det er oplyst til revisor ved mail af 1.9.2014, at selskabet er tømt for ca. 500.000 kr. påhviler der skærpet krav til dokumentationen for at der er fradrag og at fakturaerne er udtryk for reelle leverancer særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis.

Betaling af de fiktive fakturaer sker betydeligt tidligere end den på fakturaen anførte forfaldsdato, idet betaling sker tilnærmelsesvis samme dag som fakturaen er udstedt, idet betalingerne i mange tilfælde er tilgået DH’s bankkonto dagen efter eller inden for få dage.

Det er SKAT's opfattelse, at DH har udskrevet fakturaerne efter aftale med H1 alene med henblik på svig i overensstemmelse med DH’s selvanmeldelse til politiet. En analyse af betalingerne både i forhold til H1, men også sammenholdt med betalinger modtaget af DH fra andre virksomheder viser et tilsvarende mønster, både hvad angår betalinger på tilsammen 137.500 kr. generelt og i forhold til, at betalingerne i de fleste tilfælde sker samtidig eller inden for fa dage i forlængelse af fakturaernes datering og udstedelse. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilfældigt, når flere fakturaer uafhængigt af hinanden i større omfang samles og i gentagne tilfælde betales med samme beløb som f.eks. 137.500 kr. Det er heller ikke tilfældigt, at det udelukkende er betaling af de fiktive fakturaer, som sker samtidig eller i forlængelse af fakturaernes modtagelse eller datering til en anden konto, end den der normalt står anført på brevlogoet.

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til DH konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i G3 og de kontante hævninger på DH’s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. DH har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde G2-forening. Da betalingerne fra H1 til DH er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til DH således heller ikke ses at være sket i selskabets interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for at være sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at DH til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde G2-forening, hvori DH i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor …ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra H1 til DH ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af DH, at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i selskabet. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS l999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret.

Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra H1 til DH, jf. SKAT talmæssige opgørelse.

Der er efter fremsendelse af ændringsforslaget d. 30.8.2016 ikke modtaget nye konkrete oplysninger fra dig eller din repræsentant som giver grundlag for en ændret vurdering af sagen, hvorfor din skatteansættelse ændres i overensstemmelse hermed…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2022 (sagsnr. 17-0987072) - bilag 6 fremgår:

"…

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens                   afgørelse
Indkomståret 2012
Maskeret udlodning	397.250 kr.	0 kr.	397.250 kr.
Indkomståret 2013
Maskeret udlodning	198.107 kr.	0 kr.	198.107 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klagerens repræsentant har endvidere udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

A, herefter klageren, var i de påklagede indkomstår anpartshaver i selskabet H1, herefter selskabet, cvr-nr. …11. Selskabet blev stiftet den 18. marts 2010 og ophørte den 3. december 2015, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 16. september 2014.

Selskabet var registeret under (red.branchekode.nr1.fjernet) og havde til formål at drive handel, industri og håndværksmæssig virksomhed. Selskabet var i det påklagede indkomstår registeret med 10 - 49 medarbejdere.

Klageren og SM sad i selskabets direktion.

Ejerselskabet i de påklagede indkomstår var således, at klageren ejede 50 % af selskabet gennem H2 , cvr-nr. …12, og H3 , cvr-nr. …13 ejede de resterende 50 %. H2 blev opløst efter konkurs den 21. februar 2017.

SKAT har for indkomstårene 2012 til 2013 nægtet selskabet fradrag for i alt 1.190.713,75 kr. inkl. moms, for udgifter til underleverandøren G1 . SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til G1 , idet SKAT mener, at nogle af fakturaerne er fiktive og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens.

De afviste fakturaer er, ifølge SKATs oplysninger, påført et andet kontonummer, end der normalt fremgår af G1 ’ fakturaer.

Kontonummeret på de afviste fakturaer blev påklistret en gul post-it, hvorefter det var G1 ’ tidligere direktør, DH, private konto som fakturabeløbene blev indsat på. Der er på en af de afviste fremlagte fakturaer, fakturanr. 4690, påklistret en gul post-it med DH’s private kontonummer påskrevet. Ifølge SKATs oplysninger afviger de afviste fakturaer størrelsesmæssigt fra de øvrige fakturaer, som DH har udstedt, og som SKAT har godkendt fradrag for.

Skatteankestyrelsen er i besiddelse af en faktura fra DH, som SKAT har godkendt fradrag for. Af fakturaen er der faktureret et væsentligt mindre beløb, end på de 29 fakturaer, som SKAT anser for fiktive.

Ifølge SKATs oplysninger er der nægtet fradrag for i alt 29 fakturaer. Der er over for Skatteankestyrelsen fremlagt 28 fakturaer. Af de fremlagte fakturaer fremgår ikke et kontonummer. DH har overfor SKAT også udpeget de 29 fakturaer som fiktive. Af de afviste fakturaer fremgår ikke, hvor arbejdet er udført, i hvilket tidsrum det er udført, eller hvor mange der har udført arbejdet.

I forbindelse med afvisningen af de 29 fakturaer, som var udstedt af DH, påpeger SKAT, at flere af fakturaerne var udstedt den samme dato, samt at det samlede beløb i flere tilfælde udgør 137.500 kr. inkl. moms på disse datoer.

Som eksempel kan nævnes, at der er udstedt tre fakturaer den 30. januar 2012 og at disse sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt fire fakturaer den 25. juni 2012, som sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt tre fakturaer den 24. august 2012, som samlet giver 137.500 kr., og der er udstedt fire fakturaer den 4. december 2012, som samlet giver 137.500 kr.

G1 , cvr-nr. …14

G1 blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode "494200 Flytteforretninger". G1 ’ formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. G1 har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.

G1 blev stiftet af DH, som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte DH som direktør og LH indtrådte.

G1 har i de påklagede indkomstår været registreret med 5-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og G1 . Der foreligger ej heller timesedler eller anden lignende dokumentation.

DH indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til … Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via G1 . SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på DH’s private konto i F1-bank, konto X1. SKAT har modtaget kontroloplysninger fra F1-bank, som bekræfter, at selskabet har indsat penge på DH’s private konto.

DH oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som G1 havde foretaget.

Det blev endvidere forklaret, at DH skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste DH, at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til G1 ’ konto.

DH har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde G2-forening.

På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at han mødte DH gennem bestyrelsen i G2-forening, i årene 2009 - 2011.

I efteråret 2015 undersøgte SKAT forholdet i G1 nærmere, vedr. DH’s påstand om, at der var udstedt fiktive fakturaer til forskellige virksomheder på Y1. Politiet undersøgte forholdene nærmere, og oplyste den 10. november 2015 til SKAT, at de indstillede efterforskningen, idet det var deres opfattelse, at der var tale om påstand mod påstand.

SKAT afholdt møde med G1 den 16. marts 2016 vedrørende DH’s selvanmeldelse. G1 ønskede efter mødet at fremkomme med et skriftligt partsindlæg.

Den 12. april 2016 modtog SKAT en kopi af en afhøringsrapport. Af afhøringsrapporten fremgår blandt andet, at det var klageren, som DH handlede med i selskabet.

Selskabets kurator rettede den 17. august 2015 henvendelse til politiet og anmodede dem om at undersøge klageren og SM. Kurator var kommet i besiddelse af en mail, hvoraf det fremgår, at klageren og SM har tømt selskabet for cirka 500.000 kr. Kurator afholdt møde med SM den 17. september 2015. På mødet oplyste SM, at han havde mistanke om, at klageren havde udstedt fiktive fakturaer. Det blev endvidere oplyst, at visse af fakturaerne vedrørte ydelser, som umiddelbart forekom uden forretningsmæssig relevans for selskabet. SKAT modtog kopi af anmeldelsen den 29. april 2016.

Den 18. maj 2016 modtog SKAT senest oplysninger fra G1 . G1 fremsendte denne dato det skriftlige indlæg, som de anmodede om at fremsende til mødet den 13. marts 2016. Indlægget redegjorde for en række omstændigheder i sagen, som ifølge G1 viser, at der har været tale om fiktive fakturaer. Den 20. maj 2016 vurderede SKAT, ifølge deres interne sagsnotat, at sagen skulle revurderes som følge af nye væsentlige indicier og beviser i sagen. Kontrolsagen i G1 blev, ifølge SKATs oplysninger, afsluttet den 28. juni 2016.

SKAT udsendte deres forslag til afgørelse til klageren den 30. august 2016.

Den 22. september 2016 rettede klagerens repræsentant henvendelse til SKAT. Den 27. september udsendtes en mødebekræftelse, hvor SKAT også anmodede om oplysninger fra klageren, såsom skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms-korrespondancer eller anden dokumentation, som kunne dokumentere, at der faktisk er leveret ydelser fra G1 til selskabet.

SKAT og klagerens repræsentant afholdt telefonisk møde den 13. oktober 2016, hvor repræsentanten anførte, at der var leveret ydelser, samt at ansættelsesfristen var overskredet. Der blev ikke fremsendt dokumentation på det anmodede materiale forud eller efter mødet.

Klagerens repræsentant anmodede den 27. oktober 2016 SKAT om fristudsættelse. SKAT imødekom anmodningen og gav en frist til 21. november 2016.

SKAT gennemgik den 9. til 10. november 2016 selskabets regnskabsmateriale, som bestod af 61 flyttekasser. I forbindelse med gennemgangen blev der taget kopier af de købsfakturaer, som var blevet betalt til DH’s private konto, og som stod som værende udstedt af G1 . SKAT fandt alle fakturaer, med undtagelse af tre. For så vidt angår de tre fakturaer, som ikke blev fundet i bilagsmaterialet, kan disse, ifølge SKATs oplysninger, afstemmes til de betalinger og fakturafiler, som SKAT har modtaget fra G1 , og som er oplyst fiktive. Der blev sendt en kopi af materialet til klagerens repræsentant den 14. november 2016.

Klagerens repræsentant rettede den 18. november 2016 henvendelse til SKAT og anmodede om fristudsættelse til den 31. marts 2017, samt at høringsfristen blev udsat til den 28. februar 2017. Anmodningen skete på baggrund af, at klageren fortsat var indstillet på at få undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag fakturaerne. SKAT imødekom anmodningen.

Den 24. marts 2016 udsendte SKAT deres afgørelse til klageren.

Klagerens repræsentant fremsendte den 27. marts et indlæg. Den 4. april ringede repræsentanten til SKAT og forespurgte, om det var rigtigt forstået, at bemærkningerne, som var indsendt efter afgørelsen, ikke gav anledning til et ændret resultat. SKAT bekræftede, at indlægget ikke ændrede ved afgørelsen.

DH blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, idet SKAT finder, at der foreligger maskeret udlodning.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført:

"(…)

Du anses for omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår, at varsling skal være afsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Varsling af ændringer for indkomståret 2013 foretages således i henhold til de ordinære ligningsfrister, hvoraf også fremgår at ansættelsen senest skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKATs opfattelse, at du som direktør og indirekte medejer i H1 groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til DH på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27 stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT kan oplyse, at kundskabstidspunktet efter § 27 stk. 2 tidligst anses for d. 18.5.2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen.

SKAT’s ansættelsesfrist i sagen er efter anmodning fra din repræsentant d. 18.11.2016 blevet udsat til d. 31.3.2017 for indkomståret 2012.

H1 er blot en ud af flere virksomheder, hvor DH har oplyst overfor SKAT og Politiet, at have udstedt fiktive fakturaer til. Når DH efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal dette efter SKATs vurdering alene ses i lyset af, at han samtidig oplyser, at han ikke kunne bo på Y1, såfremt han forklarede sig anderledes. DH har oplyst, at personerne som han handlende med (bl.a. A fra H1) er nogle som han har kendt i mange år. Både DH og G1 har overfor SKAT fastholdt, at fakturaerne er fiktive.

SKAT har i sagen konstateret en lang række af unormale omstændigheder, der ud fra en samlet vurdering medfører, at det må anses for godtgjort, at de af G1 afviste fakturaer er fiktive. Politiet har i efteråret 2015 undersøgt DH’s selvanmeldelse, hvor undersøgelsen har bestået i afhøring af ledelsen i 3 andre virksomheder, hvor det var påstand mod påstand omkring fakturaernes rigtighed, hvorefter politiets undersøgelse heraf blev indstillet. SKAT har siden hen modtaget supplerende oplysninger i marts og maj 2016 fra G1 , hvori de fastholder, at der er tale om fiktive faktureringer.

SKAT har i vurderingen af sagen således særlig lagt vægt på,

·         at oplysninger fra kurator i H1 viser, at der har været uregelmæssigheder i selskabet herunder mistanke om betaling af fiktive fakturaer, hvor A’s repræsentant bl.a. oplyser overfor revisor i H1, at citat:" Vores fælles klienter har oplyst mig, med lidt røde ører, at de i fællesskab har tømt driftsselskabet for ca. kr. 500.000,- Pengene er udbetalt til SM, hans kone og hans mor, samt en række medarbejdere, herunder A som "sorte penge".

·         at de fiktive fakturaer fra G1 er uspecificerede, mens øvrige fakturaer fra G1 normalt er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb.

·         at betaling af de forskellige fiktive fakturaer tilnærmelsesvis hver gang kan sammentælles til beløb omkring 137.500 kr. uagtet, at der ifølge fakturaerne er tale om forskellige ydelser og flere fakturaer.

·         at betaling af fakturaerne i næsten alle tilfælde sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse, hvilket anses for meget usædvanligt når betalingsbetingelserne er 30 dage.

·         at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. Som enten løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat, uden forinden at have sikret sig at betaling dertil kan ske med frigørende virkning, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som normalt er fortrykt på fakturalogoet. Der kan til sammenligning henvises til en rigtig faktura af 23.5.2014 på 4.000 kr. hvor betaling fra H1 korrekt er sket til forretningskontoen tilhørende G1 , hvor sidstnævnte har modtaget betalingen d. 23.6.2016

·         at betalingerne hos modtager DH i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt

·         at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af DH til andre virksomheder på Y1 end H1, hvor DH på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive.

·         at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at G1 både i forhold til H1 og en række øvrige virksomheder alle beliggende på Y1 på forhånd skulle påstå, at fakturaer i så stort et omfang uden grund skulle være fiktive.

·         at fakturaudsteder har anmeldt sig selv til … Politi og oplyst at fakturaerne er fiktive.

G1 har fra start fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at der var sket levering. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance mv., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser. Det bemærkes, at det drejer sig om arbejdsydelser for ca. 1,2 mio. kr. inkl. moms som er faktureret uden nærmere specifikation af f.eks. datoer for arbejdet udførsel, leverigsdatoer, antal timer og enheder eller timesatser mv. 

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i henhold til de udstedte fakturaer, som oplyst af G1 , da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af G1 . Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.

Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.

Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, ligesom det er oplyst til revisor ved mail af 1.9.2014, at selskabet er tømt for ca. 500.000 kr. påhviler der skærpet krav til dokumentationen for at der er fradrag og at fakturaerne er udtryk for reelle leverancer særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis.

Betaling af de fiktive fakturaer sker betydeligt tidligere end den på fakturaen anførte forfaldsdato, idet betaling sker tilnærmelsesvis samme dag som fakturaen er udstedt, idet betalingerne i mange tilfælde er tilgået DH’s bankkonto dagen efter eller inden for få dage.

Det er SKAT’s opfattelse, at DH har udskrevet fakturaerne efter aftale med H1 alene med henblik på svig i overensstemmelse med DH’s selvanmeldelse til politiet. En analyse af betalingerne både i forhold til H1, men også sammenholdt med betalinger modtaget af DH fra andre virksomheder viser et tilsvarende mønster, både hvad angår betalinger på tilsammen 137.500 kr. generelt og i forhold til, at betalingerne i de fleste tilfælde sker samtidig eller inden for få dage i forlængelse af fakturaernes datering og udstedelse. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilfældigt, når flere fakturaer uafhængigt af hinanden i større omfang samles og i gentagne tilfælde betales med samme beløb som f.eks. 137.500 kr. Det er heller ikke tilfældigt, at det udelukkende er betaling af de fiktive fakturaer, som sker samtidig eller i forlængelse af fakturaernes modtagelse eller datering til en anden konto, end den der normalt står anført på brevlogoet.

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til DH konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i G3 og de kontante hævninger på DH’s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. DH har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde G2-forening. Da betalingerne fra H1 til DH er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til DH således heller ikke ses at være sket i selskabets interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for at være sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at DH til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde G2-forening, hvori DH i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor … ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra H1 til DH ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af DH, at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i selskabet. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret.

Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra H1 til DH, jf. SKAT talmæssige opgørelse.

Der er efter fremsendelse af ændringsforslaget d. 30.8.2016 ikke modtaget nye konkrete oplysninger fra dig eller din repræsentant som giver grundlag for en ændret vurdering af sagen, hvorfor din skatteansættelse ændres i overensstemmelse hermed.

(…)"

SKAT er i høringssvar af 24. juli 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

"(…)

SKAT kan oplyse, at klagers bemærkninger ikke har givet anledning til en ændret vurdering af sagen eller forslag til ændring af de foretagne skatteansættelser.

I klagen gøres gældende, at klager er uenig i de foretagne ændringer særligt vedrørende indkomståret 2012 der anses for forældet, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse, og at SKAT i den forbindelse ikke har overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. SKAT er ikke enig heri. Retspraksis vedrørende reaktionsfristen er beskrevet i Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.4.

SKATs ændringsforslag er fremsendt til klager d. 30.8.2016. Dette er sket umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i G1 , der blev afsluttet d. 28.6.2016, jf. vedlagte bilag D. Der var ikke i perioden forinden grundlag for at sende ændringsforslag til klager på et tidligere tidspunkt, idet SKAT forinden havde lagt fakturaerne til grund overfor G1 ved fremsendelse af ændringsforslag primo februar 2016. Først i forbindelse med et møde i sagen med G1 d. 16.3.2016 og efterfølgende fremsendelse af høringssvar, der tilgik SKAT d. 18.5.2016 samt SKATs sideløbende nye undersøgelser, blev der konstateret nye faktiske forhold omkring betalinger mv. Disse nye oplysninger underbyggede G1 afvisningspåstand og dermed DH’s selvanmeldelse. SKAT havde derfor ikke på et tidligere tidspunkt end tidligst d. 18.5.2016 et reelt grundlag for at kunne varsle den foretagne ændring i forhold til klager, da det indtil denne dato var udgangspunktet, at fakturaerne var korrekte. Dette fremgår tillige af et internt notat fra SKAT d. 20.5.2016, jf. bilag C.

Den af SKAT fornyede vurdering af fakturaernes realitet er således alene foregået på grundlag af nye oplysninger, som er tilgået SKAT i perioden fra mødet d. 16.3.2016 og frem til d. 18.5.2016. I denne periode rettede SKAT henvendelse til politiet med henblik på yderligere indsigt i politioplysningerne fra afhøringerne. Politiet havde forinden i efteråret 2015 efter at havde talt med 3 andre virksomhedsindehavere alene telefonisk orienteret SKAT om, at det i forhold til DH’s selvanmeldelse var påstand mod påstand. Når SKAT først valgte, at anmode om politirapporterne i april 2016, så skyldes det, at SKAT først efter mødet med G1 i marts 2016 blev opmærksom på nye oplysninger, der medførte, at sagen måtte undersøges nærmere, inden der kunne træffes en korrekt afgørelse i sagen i forhold til G1 . SKAT rettede derfor også i april 2016 henvendelse til kurator i H1 med henblik på, at undersøge sagen nærmere, ligesom der ultimo april 2016 blev foretaget kontrol af en anden af de virksomheder, der ligesom H1 havde modtaget fiktive fakturaer fra DH. Som det fremgår af kurators brev til SKAT d. 28.4.2016, har kurator til SKAT fundet anledning til, at fremsende kopi af kurators anmeldelse til politiet, hvortil kurator i dennes brev af 28.4.2016 bemærker herom, at "denne vurderes, at være af betydning for SKATs nærmere undersøgelser". SKAT skal i den forbindelse konkret henvise til oplysningerne på side 3 i kurators anmeldelse til politiet, jf. bilag B, hvoraf det fremgår, at den anden af direktørerne og hovedaktionærerne SM i H1 under et møde med kurator endvidere har forklaret, at han havde mistanke om, at A havde udstedt falske fakturaer, som H1 derefter indbetalte til en konto i F1-bank. Betalingerne i nærværende sag er netop sket til DH’s konto i F1-bank, hvorfor SM’s mistanke om betaling af fiktive fakturaer stemmer helt overens med kurators- og sagens oplysninger samt selvanmeldelsen fra DH. Oplysningen fra kurator var en ny oplysning som underbyggede oplysningerne fra G1 om, at fakturaerne er fiktive.

Herudover konstaterede SKAT i perioden efter mødet d. 16.3.2016 med G1 , at en stor del af de afviste fakturaer til H1 kunne sammentælles til beløb på 137.500 kr. eller beløb relateret dertil, jf. bilag E. SKAT kan bl.a. henvise til intern sagsnotat afd. 20.5.2016, jf. bilag C vedrørende G1 , der bekræfter, at der tilgik SKAT disse nye oplysninger i den omhandlende periode, hvorfor der tidligst d. 18.5.2016 efter modtagelsen afhøringssvaret fra G1 var et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle ændringen overfor klager.

Nogle af de nye oplysninger som SKAT modtog i perioden 16.3.2016-18.5.2016 var således interne oplysninger vedrørende G1 og G3 herunder Benchmark-analyse og oplysninger om sammenhænge i pengestrømme og atypiske betalingsmønstre særligt i forhold til en af de største kunder. Disse oplysninger blev der hovedsageligt mundligt redegjort for under mødet med G1 d. 16.3.2016, men SKAT fik først reel mulighed for nærmere at forholde sig til hovedparten af disse oplysninger efter modtagelsen afhøringssvaret fra G1 d. 18.5.2016. I perioden efter mødet d. 16.3.2016 fandt SKAT det nødvendigt, at undersøge sagen nærmere og konstaterede blandt andet, at der også i forhold til andre kunder heriblandt H1 var ensartede betalingsmønster i forhold til de afviste fakturaer. Herudover blev der modtaget politirapporter med blandt andet DH’s forklaring samt oplysninger fra kurator, hvoraf fremgik, at den anden direktør og hovedaktionær SM i H1 havde mistanke om betaling af falske fakturaer i H1 til en konto i F1-bank.

I klagen efterspørger klager oplysninger til 7 angivne spørgsmål. Med henvisning til sagens vedlagte bilag og ovenstående oplysninger kan SKAT herefter kort oplyse følgende dertil:

1)         Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på konto X1?

SKAT har d. 29.6.2015 forespurgt DH om baggrunden for en række indbetalinger til dennes private bankkonto, hvoriblandt indbetalingerne fra H1 indgår. H1svarer herpå via sin revisor i juli/august måned 2015 ved at farvemarkerer de beløb på SKATs brev som vedrører "Forkerte fakturaer" med gult, jf. bilag A.

2)         Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede "kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto"?

Da SKAT indhentede kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder der havde indbetalt til DH’s bankkonto modtog SKAT fakturakopier som dokumentation eventuel suppleret med udskrifter fra bogføringen eller betalingsoplysninger. Disse oplysninger er modtaget løbende fra ultimo august 2015 og frem til og med november måned 2015. 

 

3)         Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015?

I august 2015 fik SKAT kendskab til oplysningerne fra DH omkring de afviste fakturaer, jf. ovennævnte punkt 1, ligesom SKAT var i gang med at indhente kontroloplysninger fra kunder, jf. ovennævnte punkt 2. SKAT fik oplyst fra LH hos G1 , at DH via sin advokat havde indgivet en selvanmeldelse til politiet om udstedelse af fiktive fakturaer.

 

4) Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i G1 ?

SKATs undersøgelser hos G1 fandt sted i perioden fra august 2015 - december 2015. SKAT fik blandt andet i september 2015 tilsendt kopi fra G1 af nogle af de fiktive fakturaer som DH havde lavet til H1. Undersøgelserne var besværliggjort derved, at der ikke på Hennings kontoudtog klart fremgik oplysninger om indbetaler, hvorfor det ikke umiddelbart var muligt at identificere indbetalingerne fra fx H1. I oktober 2015 modtog SKAT via kontroloplysninger fra F1-bank oplysninger om indbetalerne til konkrete beløb, jf. bilag 2 til ændringsforslag.

SKAT undersøger i perioden interne forhold hos G1 , ligesom der pågår et løbende arbejde med at identificerer indbetalerne på bankkontoen og tilvejebringe dokumentation om grundlaget for indbetalingerne. Pengestrømme undersøges overordnet i november/december måned 2015.

SKAT forespørger politiet om status på selvanmeldelsen d. 10.11.2015 og får oplyst, at det i sagen er påstand mod påstand. SKAT sender primo februar 2016 meddelelse til G1 om, at fakturaerne må anses for faktiske. Påstanden om fiktive fakturaer undersøges efter mødet d. 16.3.2016 nærmere hos en af de øvrige virksomheder, og der foretaget over 2 dage d. 26.- 27. april 2016 kontrol ude i en af de andre virksomheder med henblik på at undersøge, om fakturaernes realitet understøttes af konkrete oplysninger som fx skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance eller andet. Det viser sig ved SKATs kontrol, at dette ikke er tilfældet.

 

5)      Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk d. 10.11.2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen? SKAT fandt ikke grundlag herfor på daværende tidspunkt, da politiet havde oplyst SKAT telefonisk om, at det i sagen var påstand mod påstand i forhold til selvanmeldelsen fra DH og oplysningerne fra de 3 virksomheder, hvor politiet havde talt med indehaverne herom.

 

6)      Hvad foretog SKAT sig i perioden fra d. 10.11.2015 frem til d. 16.3.2016? SKAT forsatte med undersøgelserne i G1 i perioden november - december 2015, jf. punkt 4 ovenfor. SKAT meddelte primo februar 2016 til G1 , at det ikke var godtgjort at fakturaerne var fiktive. G1 anmodede efterfølgende om et møde med SKAT, der fandt sted d. 16.3.2016. Selskabet ønskede efter mødet, at fremkomme med et skriftligt partsindlæg i forhold til SKATs meddelelse primo februar 2016. Dette partsindlæg blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016.

 

7)      Hvilke oplysninger manglede i marts eller efter d. 12.4.2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist?

Den ordinære frist vedrørende varsling af skattemæssige ændringer for indkomståret 2012 udløb d. 1.5.2016. På daværende tidspunkt var SKAT i gang med at undersøge sagen, idet nye oplysninger fra mødet d. 16.3.2016 med G1 gav anledning til at undersøge sagen nærmere inden der blev truffet endelig afgørelse. Dette skete i perioden apriljuni måned 2016, hvor SKAT konstaterede, at de beløb der blev indbetalt til DH’s bankkonto fra flere af virksomhederne i gentagne tilfælde kunne sammentælles til ensartede beløb heriblandt også indbetalingerne fra H1. SKAT kontaktede derfor i april 2016 kurator i H1, jf. bilag B.

Der blev således modtaget nye oplysninger fra G1 , politiet og kurator i H1, ligesom SKAT selv foretog en nærmere kontrol i dagene 26.-27. april 2016 af realiteterne bag lignende fakturaer i forhold til en af de øvrige og større "kunder", hvor fakturaerne også var afvist af G1 som fiktive. Resultatet af denne kontrol var, at SKAT efterfølgende fandt grundlag for, at tilsidesætte disse fakturaer som værende fiktive. Herudover afventede SKAT en skriftlig redegørelse fra G1 , der blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016, før der kunne tages endelig stilling i sagen.

Vedrørende ekstraordinær ansættelse kan der supplerende henvises til Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller groft uagtsomhed, hvoraf fremgår i forhold til anvendelsen af de ekstraordinære ansættelsesfrister i SFL § 27 stk. 1 nr. 5, at bestemmelsernes anvendelse ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen anvendes, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter, herunder f.eks. andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

(…)"

Skattestyrelsen er i udtalelse af 24. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Klageren ejede i de påklagede indkomstår 50% af anparterne i selskabet H1, gennem H2 .

Samlet har SKAT for selskabet H1 nægtet fradrag for fiktive faktura fra G1 på kr. 1.190.713,75 for 2012 og 2013.

Maskeret udbytte

Det er ubestridt, at beløbene på de fiktive faktura er indsat på den tidligere direktør i G1 , DH’s personlig bankkonto.

Det må lægges til grund, at H1 har betalt kr. 1.190.713 til G1 uden at modtage en modydelse. Betalingerne er således ikke sket i selskabets interesse.

Højesteret nåede i TfS1999.728 frem til, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klageren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Herudover kan der henvises til SKM 2017.294.ØLR.

Beløbet anset derfor for at være tilgået eller have passeret økonomien hos selskabets aktionærer og dermed for at være skattepligtigt hos dem i henhold til ligningslovens § 16 A med en andel svarende til deres respektive ejerandele i henhold til princippet fastslået i praksis, fx Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2008.619. ØLR.

Endeligt skal det bemærkes, at når klageren ikke kan dokumentere, at betalingerne er sket i selskabets interesse, så har klageren som hovedanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået han eller afholdt i hans interesse.

Klageren har ikke løftet denne bevisbyrden.

Klageren skal således beskattes i forhold til sin ejerandel med i alt kr. 595.357, jf. ligningslovens § 16A.

Formalia

Skattestyrelsen finder at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor forholdet er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i stk. 2 er ligeledes overholdt.

Kundskabstidspunket skal regnes fra den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de sidst oplysninger der gjort SKAT i stand til at vurdere sagens skattemæssige konsekvenser, herunder skattepligten og om der var handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen henviser til UfR 2018.3603 HR, hvor det fremgår, at fristen først begynder at løbe, når SKAT konstaterer, at ansættelsen er urigtig, og når SKAT får kendskab til, at der foreligger grov uagtsomhed.

Agterskrivelse blev sendt den 30. august 2016 og kendelse blev sendt den 24.marts 2017, efter klageren havde anmodet om fristudsættelse flere gange.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af klagerens aktieindkomst i indkomstårene 2012 og 2013 på i alt 595.357 kr. frafaldes, subsidiært at forhøjelsen for indkomståret 2012 bortfalder.

Til støtte for sin påstande har klagerens repræsentant anført følgende:

"(…)

A har havde i mange år opbygget og frem til 2015 drevet virksomheden H1. Der var tale om toppen på A’s erhvervskarriere og han beskæftigede 20 ansatte, herunder uddannet lærlinge, tog sig af praktikanter, ældrejobs, flexjobs m.v. Blandt andet som følge af G4’s konkurs, gik også H1konkurs. A hæfter for store beløb over for banken og er dybt berørt, personligt og økonomisk, over sit livsværks fallit. A oplever det som om, at andre prøver at redde deres eget skind, ved at fortælle usandheder om H1 og andre virksomheder samt om A med øget skatteansættelse til følge. A har ikke snydt nogen og han er selv et offer for den økonomiske nedtur.

Anbringender:

De anbringender, der er gjort gældende i mit brev af den 27. marts 2017 fastholdes.

Vedrørende forældelse gøres det uddybende gældende, at ændringen af 2012 er forældet og skal bortfalde, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, modsætningsvist. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb."

Varsel om ændring af ansættelsen for indkomståret 2012 skulle således være afsendt senest den 1. maj 2016. SKATs agterskrivelse er imidlertid dateret den 30. august 2016. Agterskrivelsen er således sendt 3 måneder for sent. Den ændrede skatteansættelse skal derfor falde bort.

SKAT gør imidlertid gældende, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. formentlig stk. 1, nr. 5. Af disse bestemmelser følger, at told- og skatteforvaltningen kan fravige de ordinære frister, hvis 1) skatteyderen forsætligt eller grov uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. For det første har A hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er realitet bag de betalte fakturaer, hvor de leverede ydelser også i flere tilfælde har været bestilt af hans medarbejdere. Det er under alle omstændigheder ikke uagtsomt, at fakturaerne er betalt til den konto, som er blevet oplyst ved modtagelsen. Endelig er det usandsynligt, at A skulle have foretaget betalinger, når der ikke var nogen modydelse. Det væsentlige er, at DH har tilføjet sit private kontonummer på sine fakturaer, og DH prøver at give andre skylden for, hvad der er sket.

Selv hvis styrelsen måtte finde, at der skulle være handlet groft uagtsomt, har SKAT udvist smøl.

Forud for august 2015 havde SKAT "modtaget oplysninger om, at der til en privat bankkonto med konto X1 tilhørende DH, var blevet indsat større beløb fra forskellige virksomheder på Y1. SKAT har indhentet kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto", jf. side 4 i SKATs agterskrivelse (bilag 4).

I august 2015 oplyste DH, at der var tale om "forkerte fakturaer" og den 1. september 2015 modtog SKAT kopi af DH’s egen anmeldelse til politiet. I efteråret 2015 får SKAT oplyst, at leverancerne, der er betalt for på fakturaerne, er fiktive. 

Det gøres gældende, at i efteråret 2015 havde SKAT alle tilstrækkelige oplysninger til at varsle ændringen over for A. SKAT vidste godt, at den ordinære frist for at ændre ansættelsen for 2012 udløb den 1. maj 2016. SKAT havde derfor, hvis SKAT ønskede at foretage en ændring, en særlig anledning til at få foretaget eventuelle afsluttende undersøgelser inden udløbet af den ordinære frist.

SKAT holdt ovenikøbet et møde den 16. marts 2016 med G1 , hvor tidligere oplysninger blev bekræftet. SKAT mener, at der på mødet blev "fremlagt nye oplysninger" som foranledigede "at SKAT har fundet det nødvendigt at undersøge grundlaget for fakturaerne nærmere for at kunne tage endelig stilling til den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf." Det er imidlertid forkert. SKAT havde alle tilstrækkelige oplysninger. Det var ikke nødvendigt for SKAT at foretage den endelige beregning af effekten for indkomståret. På dette tidspunkt havde SKAT stadig 6 uger at reagere i inden udløbet af den ordinære frist.

SKAT fik ovenikøbet den 12. april 2016 supplerende oplysninger fra politiet. Disse oplysninger kunne være rekvireret allerede i forlængelse af den 1. september 2015, hvor SKAT modtog kopi af DH’s egen anmeldelse. Hvorfor ventede SKAT 8 måneder? Selv den 12. april 2016 var der stadig 19 dage inden den ordinære frist udløb.

Der var helt åbenbart ikke behov for yderligere oplysninger for at SKAT kunne have overholdt den ordinære frist for at give varsel om ændringen.

De oplysninger, som SKAT modtog fra kurator i H1 den

29. april 2016 er helt uden betydning for SKATs ændring. De oplysninger, som SKAT modtog den 18. maj 2016, efter udløbet af den ordinære frist for varsling af ændringer, var heller ikke andet end en skriftlig redegørelse for de oplysninger, som SKAT allerede havde modtaget i efteråret 2015 og igen på mødet den 16. marts 2016.

Den ordinære frist på 3 år og 4 måneder er fastsat af hensyn til skatteyderen, der af naturlige grunde har svært ved at føre tilstrækkelige beviser så lang tid efter, at indkomståret er slut. Dette gælder så meget desto mere, når der er tale om forhold, der vedrører et konkursramt selskab, hvilket har været SKAT bekendt. SKAT har en aktiv pligt til at foretage sig noget for at handle på de oplysninger, som SKAT modtager. SKAT har ikke hjemmel til at tilsidesætte de ordinære frister ved at opfinde nye undersøgelser i sidste øjeblik eller ved at holde møder om sagen tæt på fristudløb. Hvis SKAT vil reagere på oplysninger, må SKAT aktivt følge op på de oplysninger, der modtages. Det er uacceptabelt, at det skal komme skatteyderen til last, at SKAT intet foretager sig fra efteråret 2015 frem til medio marts 2016, når man er så tæt på det ordinære fristudløb.

SKAT har bevisbyrden for, at undtagelsesreglerne finder anvendelse i dette tilfælde. Det har SKAT ikke gjort. Hvis undtagelsesreglerne skulle finde anvendelse, må SKAT bevise, at SKAT har fået sådanne nye oplysninger i perioden 6 måneder før den 30. august 2016, at disse nye oplysninger alene begrundede et varsel om ændringen.

SKAT opfordres til at fremlægge alle e-mails, mødereferater, modtagne dokumenter, alle notater, interne som eksterne, for hele 2014 og frem til den 30. august 2016. Disse dokumenter, og især mangel på samme, vil vise, at SKAT var inaktiv i lange perioder; at SKAT undlod at reagere på oplysninger inden for rimelig tid, og endelig at SKAT havde tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage varsel om ændringerne senest i forlængelse af marts 2016 mødet.

SKAT opfordres nærmere til at oplyse følgende:

        Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på konto X1?

	Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede "kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto"?
	Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015?
	Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i G1 ?
	Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk den 10. november 2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen?
	Hvad foretog SKAT sig i perioden fra den 10. november 2015 frem til den 16. marts 2016?
	Hvilke oplysninger manglende i marts eller efter den 12. april 2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist?

Det gøres gældende, at SKAT, når den ordinære frist nærmer sig, ikke blot kan lade fristen passere, fordi SKAT ikke har tid og derpå opfinde efterfølgende kontrolbehov eller undersøgelser for at forsøge at retfærdiggøre fristoverskridelsen. Det er kun et varsel, der skal sendes til skatteyderen inden fristen. Selve ansættelsen skal blot foretages inden 3 måneder efter afsendelse af varslet, og ansættelsen behøver ikke engang at indeholde den endelige skatteberegning, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt. Der er ingen undskyldning for ikke at overholde den ordinære frist for at afgive varsel, når tilstrækkelige oplysninger er til stede - eller burde være til stede.

Hvis SKAT vægrer sig mod at dokumentere SKATs sagsbehandling med henvisning til, at sagen vedrører forhold om andre skatteydere, skal det ikke komme A til skade. A har en klar og væsentlig, individuel interesse i at påvise, at SKAT ikke kan påberåbe sig en ekstraordinær ansættelsesgrund som følge af overskridelsen af den ordinære frist. Hensynet til andre skatteydere må vige for A’s krav på at kunne understøtte sine berettigede indsigelser over for SKATs sagsbehandling.

(…)"

Klagerens repræsentant har i indlæg af 23. november 2017 anført følgende:

"(…)

SKAT har overskredet den ordinære frist for genoptagelse med fire måneder:

I min klage har jeg forkert anført, at SKAT overskred fristen for at afsende varsel med tre måneder. Det er forkert. Fristen for at sende et varsel om ændret indkomstansættelse udløb "den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb" jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Vedrørende skatteåret 2012 udløb SKATs frist for at varsle ændringer således den 1. maj 2016. Imidlertid er SKATs varsel dateret den 30. august 2016. Det er fire måneder efter fristens udløb.

Varslingsbrevet af 30. august 2016 mangler en begrundelse for overskridelse af fristen, hvilket medfører ugyldighed:

Af SKATs vejledning punkt A.A.8.2.2.1 om Ekstraordinær varsling og ansættelse på SKATS initiativ, fremgår følgende:

"Hvis SKAT vil gennemføre en forhøjelse efter udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 og benytte reglerne i SFL § 27, skal fristoverskridelsen begrundes i forslag og afgørelse, dvs. SKAT skal angive hjemmel til og begrundelse for den ekstraordinære ansættelse. Hvis fristoverskridelsen ikke er begrundet, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig, medmindre begrundelsesmanglen er af uvæsentlig betydning eller at begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar eller begrundelsen for fristoverskridelsen er uden betydning for borgerens muligheder for at anfægte afgørelsen."

Det gøres supplerende gældende, at SKATs agterskrivelse og afgørelse ikke indeholder nogen hjemmelshenvisning eller begrundelse. Vel er der henvist til skatteforvaltningslovens § 27, men der er ikke henvist til hvilken af de otte forskellige begrundelser i § 27, der skulle kunne danne grundlag for den ekstraordinære varsling. Der er ikke angivet nogen begrundelse for, at SKAT ikke blot har afsendt varslet inden den ordinære frist. Det gøres gældende, at varslingen og begrundelsen er ugyldige i overensstemmelse med det ovenfor anført citat fra SKATs vejledning, hvor det netop er anført, at manglende begrundelse medfører ugyldighed. Den afgørende begrundelse, der synes endnu at mangle, er, hvorfor SKAT på baggrund af de i september 2015 (eller dog senest i november 2015) foreliggende oplysninger ikke var i stand til at afsende varslet rettidigt senest den 1. maj 2016. 

Denne begrundelse er afgørende og mangler som nævnt fortsat.

Kundskabstidspunktet lå flere måneder før den 28. februar 2016, hvorfor et potentielt krav for 2012 var bortfaldet:

SKAT har i varslingsbrevet af den 30. august 2016 hævdet, at kundskabstidspunktet tidligst var den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen. Dette bestrides som åbenbart forkert.

SKAT har overskredet den ordinære varslingsfrist. SKAT har bevisbyrden for, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse. I særdeleshed har SKAT bevisbyrden for, at SKAT har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af SKATs vejledning, punkt A.A.8.2.1.4. om reaktionsfristen, at 6-måneders fristen "regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet."

Det gøres supplerende gældende, at kundskabstidspunktet indtraf tidligere end 6 måneder før den 30. august 2016, det vil sige tidligere end den 28. februar 2016. Det afgørende for spørgsmålet om fristoverskridelse er således, om SKAT forud for den 28. februar 2016 var ude af stand til at gøre kravet for 2012 gældende. Det gøres gældende, at ingen oplysninger manglede forud for den 28. februar 2016 for, at SKAT kunne varsle indkomstændringen.

Officialprincippet er ikke en undskyldning for fristoverskridelse:

SKAT er forpligtet af officialprincippet. Officialprincippet medfører en pligt for SKAT til at behandle sagerne "enkelt, hurtigt og mest økonomisk", jf. SKATs vejledning punkt A.A.7.4.3. Officialprincippet er en retsgrundsætning, der beskytter borgeren mod afgørelser, der hviler på utilstrækkeligt grundlag. Officialprincippet kan imidlertid ikke påberåbes af SKAT som hjemmel til, at SKAT kan overskride de ordinære frister for varsling af ændringer. SKAT har som nævnt en pligt til at behandle sagerne hurtigt. Officialprincippet medfører således ikke, at SKAT skal vende hver en sten, før der udsendes et varsel om ændring af ansættelsen. Officialprincippet medfører alene en pligt til at undersøge forholdene så tilstrækkeligt, at de foreliggende oplysninger "kan begrunde" en ekstraordinær genoptagelse, jf. SKATs vejledning, punkt .A.8.2.1.4. Hvis oplysningerne, der forelå før den 28. februar 2016, kunne begrunde varslingen, er ansættelsen for 2012 fremsat for sent og skal afvises.

SKAT har undladt at dokumentere de nye oplysninger, som SKAT påstår skulle kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse:

SKAT anfører i sit indlæg af den 24. juli 2017, side 2, at varslingen til A blev sendt umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i G1 , hvilken kontrolsag blev afsluttet den 28. juni 2016, jf. bilag D. SKAT anfører, at SKAT forinden havde lagt de fiktive fakturaer til grund over for G1 . Det var der imidlertid helt åbenbart intet belæg for. Siden august/september 2015 var der ingen tvivl om, at de var fiktive. SKAT har begået klare fejl i vurderingerne, men det skal selvfølgelige ikke komme A til skade. Den omstændighed, at SKAT i notater og korrespondance fra april/maj 2016 skriver, at der er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret begrundelse, er blot et forsøg fra SKATs side på at tilsidesætte egne fejl og fristoverskridelsen. SKAT var fuldt klar over alle forhold i september 2015 (eller dog senest fra november 2015) og SKAT kan ikke, ved at hævde at noget er nyt, tilsidesætte retsvirkningen af fristoverskridelsen.

SKAT oplyser, at det er nye oplysninger, som SKAT modtager i perioden 16. marts 2016 til 18. maj 2016, der skulle begrunde, at SKAT ikke har overskredet 6-måneders fristen. SKAT synes dog ikke at dokumentere, at der skulle være kommet nye oplysninger frem. Det kan ikke komme A til skade, at SKAT i nærværende skattesag nægter at dokumentere, hvad der skulle kunne støtte SKATs sag.

Det afgørende i denne sag er ret åbenbart, at F1-bank i oktober 2015 oplyste over for SKAT, at indbetalingerne på DH’s konto stammede fra H1. Herefter var sagen enkel. SKAT havde da ca. 5 måneder endnu inden udløbet af fristen for ordinær genoptagelse og 6 måneder, hvis SKAT ville benytte sig af en ekstraordinær genoptagelsesgrund.

Uden nærmere oplysninger om, hvad det var for nye oplysninger, som SKAT modtog i marts 2016, må hele SKATs argumentation afvises som et forsøg på at dække over egne fejl - eller dog at dække over manglende resurser hos SKAT til at sagsbehandle rettidigt; men ingen af delene skal komme A til skade.

Faktum i varslingsbrevet havde været kendt af SKAT i væsentligt mere end 6 måneder:

Af varslingsbrevet side 1 fremgår i hovedtræk 3 forhold, som SKAT har lagt vægt på som grundlag for varsling om ændring af indkomstansættelsen for bl.a. 2012:

1.  SKAT har modtaget fakturaer fra G1 .

SKAT oplyser, at fakturaerne er modtaget i september 2015.

2.  Fakturaerne er fiktive.

Dette fik SKAT at vide allerede i august måned 2015, hvor DH direkte til SKAT har oplyst, at fakturaerne er fiktive. Dette bekræftes i DH’s selvanmeldelse til politiet, hvilken anmeldelse SKAT modtog kopi af den 1. september 2015.

SKAT oplyser videre, at SKAT i efteråret 2015 har undersøgt forholdene nærmere i G1 og "og har i den forbindelse fået oplyst, at de pågældende fakturaer, som har dannet grundlag for indbetalingerne til DH’s bankkonto ikke er leverancer, som er foretaget af G1 ."

 

2. H1 har betalt de fiktive fakturaer til DH’s privatkonto.

SKAT har i brev af den 24. juli 2017 oplyst, at de i oktober 2015 fik oplysning om, at H1 havde betalt de fiktive fakturaer til DH’s privatkonto.

Alle relevante oplysninger var således til stede i oktober 2015. Herefter havde SKAT 6 måneder til at foretage den juridiske vurdering af sammenhængen og udsende varsling. Dette har SKAT forsømt. Fristen er sprunget. Et muligt krav vedrørende 2012 er bortfaldet.

A har blot betalt til den konto, der var oplyst sammen med fakturaerne:

Som nævnt i klagen er det væsentligt at holde for øje, at det var DH, der tilføjede sit private kontonummer på sine fakturaer, og DH har prøvet at give andre skylden for, hvad der er foregået. På vegne af A henstiller jeg til, at styrelsen på ny gennemgår bemærkningerne i klagen samt i øvrigt noterer sig de datoer, som SKAT oplyser at modtage de forskellige oplysninger på. Styrelsen vil i så fald notere sig, at ingen dele af varslingsbrevet fra den 30. august 2016 indeholder oplysninger, der er modtaget senere end november 2015.

(…)"

Klagerens repræsentant er den 30. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(…)

Som advokat for A beder jeg om, at sagen i stedet skal afgøres af Landsskatteretten. Jeg beder om i) kontormøde og ii) foretræde for Landsskatteretten i forbindelse med behandlingen af sagen.

(…)"

Klagerens repræsentant er den 9. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2021:

"(…)

Som advokat for A skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til ankestyrelsen brev af den 25. juni 2021.

Skattestyrelsen har skrevet følgende i sin udtalelse til styrelsen:

"Det må lægges til grund, at H1 har betalt kr. 1.190.713 til G1 uden at modtage en modydelse."

Dette bestrides som udokumenteret. Der er leveret ydelser. På møde med ankenævnet dokumenterede A et beløb vedrørende G1 reelt var viderefaktureret med fortjeneste. Der blev fremlagt dokumentation for indbetalinger fra en lang række af kunder, som kunne relateres til fakturaer fra G1 . Fakturaer udstedt af G1 havde samme rekvisitionsnummer og leveringsadresse som navnene fra kunderne med de pågældende indbetalinger.

Endvidere lejede H1 et fast antal medarbejdere på månedsbasis, hvorfor flere af beløbene helt naturligt var ens på flere perioder. DH har forklaret overfor SKAT, at han havde spillegæld, hvor det er A’s indtryk, at DH enten har spillet indtægterne fra H1op eller hævet dem privat til sig selv. Dette forbrug er åbenbart uvedkommende for A, og hverken han eller H1havde kunne vide, hvorledes DH forbrugte de indkomne midler. Det er A’s indtryk, at DH har prøvet at flytte skyld over på A for at redde sig selv og for ikke at stå alene med sine handlinger.

A via H1 har betalt de pågældende fakturaer i god tro og har i øvrigt modtaget ydelser som til tider ikke altid har været tilfredsstillende. I øvrigt stoppede samarbejdet mellem H1 og G1 med øjeblikkelig virkning, da G1 blev taget i at snyde med antallet af de registrere timer.

A er af den opfattelse, at Skattestyrelsen blander "æbler og pærer": Det anførte om udtalelser fra revisor, kurator m.m. har ikke noget med nærværende sag at gøre, men handler derimod om uenigheder efter en virksomhed var gået konkurs.

Fakta er som følger: Der er modtaget en ydelse. Beløbene er faktureret med fortjeneste, med a-skat og momsafregning. De pågældende fakturaer er dokumenteret viderefakturaret. De pågældende fakturaer som er viderefaktureret er dokumenteret indsat på selskabets konto.

Skattestyrelsen har intet dokumenteret men fremkommer blot med indicier i forlængelse af DH’s udtalelser. Ingen har dokumenteret noget som helst, udover A.

Med disse ord fastholdes A’s indsigelser. Anmodningen om kontormøde fastholdes.

(…)"

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at klageren ikke skal udbyttebeskattes, da de afviste fakturaer dækker over reelle leverancer, som er afholdt i selskabets interesse, samt at der foreligger forældelse for indkomståret 2012, da varslingen ikke var sket inden for fristen på 6 måneder. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til stadfæstelse i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet for den ekstraordinære genoptagelse tidligst var 18. maj 2016, hvorfor der ikke foreligger forældelse for indkomståret 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Ad maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som UfR 1986.772 H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som UfR 2000.780 H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 til 2013, idet der i selskabet er nægtet fradrag for fakturaer, som er udstedt af FF. SKAT har nægtet fradrag, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.

Landsskatteretten bemærker, at der ifølge SKAT og DH er tale om i alt 29 fakturaer, som er fiktive. Der er fremlagt 28 af disse fakturaer, hvoraf der intet kontonummer fremgår, og én faktura, hvorpå der er påklistret en gul post-it med DH’s private kontonummer. DH har ligeledes udpeget de samme fakturabeløb som SKAT, som værende fiktive. Der er endvidere fremlagt én faktura, som SKAT har godkendt fradrag for. På fakturaen, der er godkendt fradrag for, fremgår FFs kontonummer.

For så vidt angår de afviste fakturaer er det ubestridt, at beløbene er indbetalt til DH’s private kontonummer. Retten bemærker, at fakturabeløbene på de afviste fakturaer, som er indbetalt til DH’s private konto, er væsentlig større end det beløb, som fremgår af den godkendte faktura, samt at der foreligger usædvanlige betalingsmønstre, hvor flere fakturaer er udstedt samme dato, og sammenlagt ender på 137.500 kr. Fakturaerne må endvidere have været påført et andet kontonummer, end det der fremgår af G1 ’ brevhoved, formentlig med en gul post-it. Der er ikke fremlagt dokumentation eller andet som indikerer, at fakturaerne dækker over reelle ydelser. Retten bemærker derudover, at DH ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne. Retten finder af disse grunde, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.

Udgangspunktet er derfor, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som en driftsudgift, og overført beløbene til DH’s personlige konto. Klageren, som var anpartshaver og direktør i selskabet, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til DH’s personlige konto. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er betalt med hans accept. Klageren har heller ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for, at fakturabeløbene er overført til DH’s private konto. Henset til dette, finder retten, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten har ved sin bevisbedømmelse endvidere lagt til grund, at klageren til Skatteankestyrelsen har oplyst, at han sad i bestyrelsen i G2-forening i årene 2009 til 2011. Landsskatteretten finder, at klageren på den baggrund, må anses for at have en interesse i G2-forening, også selvom han ikke længere sidder i bestyrelsen. DH har oplyst, at en del af beløbene er brugt på at redde G2-forening. Den del af beløbene, der er anvendt til at redde G2-forening må herefter anses for at have været i klagerens interesse og ikke i selskabets. På baggrund af dette anses udbyttet for at have passeret klagerens økonomi. Der henvises til Højesterets dom af 6. september 1999, offentliggjort i TfS 1999, 728.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret, som udgør 50 %. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2

Ad formaliteten

Klagerens repræsentant har anført, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, samt at fristen er overskredet. Repræsentanten anfører derfor, at den ordinære forældelsesfrist finder anvendelse, og at fristen er overskredet for indkomståret 2012.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændring af indkomståret 2012 skulle således varsles senest den 1. maj 2016. Ændring af indkomståret 2013 skulle varsles senest den 1. maj 2017.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har ved afgørelsen fundet, at ansættelsen for indkomståret 2012 og 2013 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldes, at SKAT anser fakturaerne fra G1 til selskabet som værende uden realitet, samt at SKAT finder, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har foranlediget betalinger på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Henset til, at de afviste fakturaer er indsat på en anden konto end de øvrige fakturaer selskabet har modtaget fra G1 , at DH har modtaget dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter, at beløbene på de afviste fakturaer er højere end den øvrige godkendte faktura, at der optræder usædvanlige betalingsmønstre, hvor der udstedes flere fakturaer den samme dag, som sammenlagt ender på 137.500 kr., samt at betaling er sket til DH’s private kontonummer, tiltræder retten SKATs afgørelse om, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er dermed opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

SKAT afholdt møde med G1 den 16. marts 2016. G1 anmodede i den forbindelse om at fremkomme med et skriftligt partsindlæg. Den 12. april 2016 modtog SKAT afhøringsrapporter fra politiet. Den 18. maj 2016 modtog SKAT det skriftlige partsindlæg fra G1 . Ifølge SKATs interne sagsnotat vurderes det den 20. maj 2016, at sagen skulle revurderes som følge af væsentlige nye oplysninger og beviser i sagen, blandt andet på baggrund af indlægget, som SKAT modtog den 18. maj 2016.

Tidspunktet, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, er derfor tidligst den 18. maj 2016, og det er derfor tidligst fra dette tidspunkt, at 6måneders fristen løber. Varslet om ændring af ansættelsen er afsendt den 30. august 2016. Varslingen af ændringen er således sendt inden for fristen.

Klagerens repræsentant anmodede henholdsvis den 27. oktober og den 18. november 2016 om fristudsættelse. I anmodning af 18. november anmodede repræsentanten om fristudsættelse til den 31. marts 2017 og udsættelse af høringsfristen til den 28. februar 2017. Anmodningen om fristudsættelsen fremkom på baggrund af, at klageren ville have undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag de udstedte fakturaer. SKAT imødekom anmodningen om fristudsættelsen.

Ansættelsen er dateret den 24. marts 2017 og er dermed inden for den fastsatte frist.

Retten finder således, at SKATs ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for de påklagede indkomstår er foretaget inden for fristen.

Repræsentantens argument i indlæg af 23. november 2017 om, at SKAT ikke har angivet en hjemmelshenvisning eller begrundelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at SKAT i varslingen og i afgørelsens punkt 1.4, andet afsnit, henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt at SKAT i samme afsnit begrunder anvendelsen af hjemlen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

C.  Overordnede anbringender

8.         Der gøres for Københavns Byret samme anbringender gældende som for Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt, og i øvrigt at der er realitet bag de betalte, fakturerede ydelser. A har i øvrigt blot betalt til den konto, der var oplyst sammen med fakturaerne.

9.         Varslingsbrevet af 30. august 2016 mangler en begrundelse for overskridelse af fristen, hvilket medfører ugyldighed. Kundskabstidspunktet lå flere måneder før den 28. februar 2016, hvorfor et potentielt krav for 2012 var bortfaldet. Officialprincippet er ikke en undskyldning for fristoverskridelse. Skattestyrelsen har undladt at dokumentere de nye oplysninger, som Skattestyrelsen påstår skulle kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Faktum i varslingsbrevet havde været kendt af SKAT i væsentligt mere end 6 måneder.

D. Anbringender særligt om kundskabstidspunktet

10.     A har anført følgende vedrørende SKATs reelle kundskabstidspunkt i klagen til Skatteankestyrelsen (bilag 2, side

2):

11.     Forud for august 2015 havde SKAT "modtaget oplysninger om, at der til en privat bankkonto med konto X1 tilhørende DH, var blevet indsat større beløb fra forskellige virksomheder på Y1. SKAT har indhentet kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på DH’s bankkonto", jf. side 4 i SKATs afgørelse (bilag 1).

12.     I august 2015 oplyste DH, at der var tale om "forkerte fakturaer" og den 1. september 2015 modtog SKAT kopi af DH’s egenanmeldelse til politiet. I efteråret 2015 får SKAT oplyst, at leverancerne, der er betalt for på fakturaerne, er fiktive.

13.     Det gøres gældende, at i efteråret 2015 havde SKAT alle tilstrækkelige oplysninger til at varsle ændringen over for A. SKAT vidste godt, at den ordinære frist for at ændre ansættelsen for 2012 udløb den 1. maj 2016. SKAT havde derfor, hvis SKAT ønskede at foretage en ændring, en særlig anledning til at få foretaget eventuelle afsluttende undersøgelser inden udløbet af den ordinære frist. SKAT holdt ovenikøbet et møde den 16. marts 2016 med G1 , hvor tidligere oplysninger blev bekræftet. SKAT mener, at der på mødet blev "fremlagt nye oplysninger" som foranledigede "at SKAT har fundet det nødvendigt at undersøge grundlaget for fakturaerne nærmere for at kunne tage endelig stilling til den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf." Det er imidlertid forkert.

14.     SKAT havde alle tilstrækkelige oplysninger. Det var ikke nødvendigt for SKAT at foretage den endelige beregning af effekten for indkomståret. På dette tidspunkt havde SKAT stadig 6 uger at reagere i inden udløbet af den ordinære frist. SKAT fik ovenikøbet den 12. april 2016 supplerende oplysninger fra politiet. Disse oplysninger kunne være rekvireret allerede i forlængelse af den 1. september 2015, hvor SKAT modtog kopi af DH’s egenanmeldelse. Hvorfor ventede SKAT 8 måneder? Selv den 12. april 2016 var der stadig 19 dage inden den ordinære frist udløb.

15.     Der var helt åbenbart ikke behov for yderligere oplysninger for at SKAT kunne have overholdt den ordinære frist for at give varsel om ændringen.

16.     De oplysninger, som SKAT modtog fra kurator i H1 den 29. april 2016 er helt uden betydning for SKATs ændring. De oplysninger, som SKAT modtog den 18. maj 2016, efter udløbet af den ordinære frist for varsling af ændringer, var heller ikke andet end en skriftlig redegørelse for de oplysninger, som SKAT allerede havde modtaget i efteråret 2015 og igen på mødet den 16. marts 2016. Den ordinære frist på 3 år og 4 måneder er fastsat af hensyn til skatteyderen, der af naturlige grunde har svært ved at føre tilstrækkelige beviser så lang tid efter, at indkomståret er slut. Dette gælder så meget desto mere, når der er tale om forhold, der vedrører et konkursramt selskab, hvilket har været SKAT bekendt. SKAT har en aktiv pligt til at foretage sig noget for at handle på de oplysninger, som SKAT modtager. SKAT har ikke hjemmel til at tilsidesætte de ordinære frister ved at opfinde nye undersøgelser i sidste øjeblik eller ved at holde møder om sagen tæt på fristudløb. Hvis SKAT vil reagere på oplysninger, må SKAT aktivt følge op på de oplysninger, der modtages. Det er uacceptabelt, at det skal komme skatteyderen til last, at SKAT intet foretager sig fra efteråret 2015 frem til medio marts 2016, når man er så tæt på det ordinære fristudløb.

17.     SKAT har bevisbyrden for, at undtagelsesreglerne finder anvendelse i dette tilfælde. Det har SKAT ikke gjort. Hvis undtagelsesreglerne skulle finde anvendelse, må SKAT bevise, at SKAT har fået sådanne nye oplysninger i perioden 6 måneder før den 30. august 2016, at disse nye oplysninger alene begrundede et varsel om ændringen. SKAT har ikke ført noget bevis og intet relevant herom er kommet frem under behandlingen for Landsskatteretten.

18.     De nu af Skatteministeriet for byretten fremlagte bilag understreger blot, at SKAT har handlet for langsomt. Fx kan et møde afholdt efter udløb af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. fx bilag D, hvor SKAT bliver enige med sig selv om, at der skal ske en revurdering, helt uantageligt som bevis for andet end, at SKAT godt var klar over at fristen var sprunget, og nu skulle der produceres skriftlige indicier for, at der alligevel er sket noget af betydning efter udløbet af den ordinære frist. Det er magtfordrejning nødvendiggjort af smøl.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er realitet bag de i sagen omtvistede fakturaer, som ubestridt er betalt af A’s selskab, og at udgifterne dermed ikke er afholdt i selskabets interesse. Udgifterne er derimod afholdt i anpartshavernes, herunder A’s, interesse, og A er dermed korrekt blevet beskattet af beløbet som maskeret udbytte i henhold til sin ejerandel (50 %), idet han ikke har ført bevis for, at udbetalingerne er sket uden hans accept eller kendskab.

Den oprindelige skatteansættelse for A for 2012 var således fastsat på et urigtigt grundlag, og dette skyldtes mindst groft uagtsomme forhold hos A, der ikke havde selvangivet det maskerede udbytte, og som derudover forsætligt eller groft uagtsomt har foranlediget betalinger på et fiktivt og konstrueret grundlag. SKAT var derfor berettiget til ekstraordinært at genoptage hans skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har varslet ændringen rettidigt, idet SKAT (tidligst) den 16. marts 2016 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre skatteansættelsen. Som følge heraf løb 6-månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst fra dette tidspunkt, og varslingen om ændring af ansættelse af 30. august 2016 var dermed rettidig.

En eventuel begrundelsesmangel ved SKATs afgørelse er videre irrelevant. Det følger således af Højesterets dom af 7. september 2023 i sag BS-33581/2022-HJR at spørgsmålet om begrundelsesmangler skal bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelse. Landsskatterettens afgørelse lider ubestridt ikke af nogen sagsbehandlingsfejl. Videre er der slet ikke nogen begrundelsesmangel ved SKATs afgørelse, og der er således ikke sagsbehandlingsfejl, der kan føre til, at afgørelsen er ugyldig. Under alle omstændigheder er den påståede sagsbehandlingsfejl konkret eller generelt uvæsentlig og fører derfor ikke til ugyldighed.

3.1 Betaling af fiktive fakturaer er maskeret udlodning 

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Det fremgår af de særlige bemærkninger til § 3 nr. 3 af lovforslag nr. 238 af 23. marts 2000, at en anpartshaver kan beskattes af maskeret udbytte, også selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori anpartshaveren har en personlig interesse, jf. også UfR 1999.1994 H. I så fald anses formuefordelen for at have passeret anpartshaverens økonomi, jf. SKM2008.211.HR.

A var i indkomstårene 2012 og 2013 indehaver af 50 % af H1 igennem sit selskab H2 .

Det er ubestridt, at der imellem januar 2012 og juli 2013 blev overført i alt 1.190.713,75 kr. fra H1 til DH’s private konto hos F1-bank. Overførslerne fremgår af Skatteministeriets støttebilag A. Beløbet blev overført ved 29 overførsler, der var foranlediget af 28 fakturaer, der fremstod som værende udstedt af G1 , og hvor det må lægges til grund, at DH’s private kontonummer var anført, som det også er dokumenteret ved en gul post-it på faktura 4690 af 25. juni 2012 (bilag F, s. 9).

A har ikke godtgjort, at betalingerne til DH’s konto var fradragsberettigede udgifter, eller i øvrigt at udgifterne blev afholdt i H1’ interesse, selvom dette er hans bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Det følger af SKM2017.294.Ø og SKM2014.69.Ø, at ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler i udgangspunktet skal anses for maskeret udbytte, medmindre det godtgøres, at udgiften er afholdt i selskabets interesse. Det kan endvidere udledes af SKM2017.294.Ø, at bevisbyrden for, at en given udgift er medgået til selskabets drift, påhviler skatteyder.

Sagens omstændigheder dokumenterer, at udgifterne ikke blev afholdt i H1’ interesse, men derimod i A’s.

DH indgav den 8. juli 2015 selvanmeldelse til … Politi, jf. bilag A, s. 1. Af selvanmeldelsen fremgår:

Beløbet der er blevet betalt er indgået direkte på DH’s personlige konto i F1-bank. Fakturering vedrører ikke ydelser som er foretaget af G1 og er således dette firma uvedkommende, såvel vedrørende Indtægtsgrundlaget som momsafregningsgrundlaget.

 

Ved den samtidige sagsbehandling ved Skattestyrelsen, der vedrørte indsætningerne på DH’s konti, identificerede DH en række indsætninger på hans private konti som indbetalinger vedrørende fiktive fakturaer, der fremstod som udstedt af G1 . De overførsler, der danner grundlag for indkomstforhøjelsen i nærværende sag, var blandt de overførsler, som DH identificerede som betaling af fiktive fakturaer, jf. bilag H og bilag G.

Selve de fiktive fakturaer fremgår af bilag 2 og bilag F. En sammenstilling af de fiktive fakturaer, de tilhørende betalinger og DH’s angivelse af overførsler som følge af fiktive fakturaer frem går af Skatteministeriets støttebilag A.

DH forklarede til politiet den 30. september 2015 (bilag B), at han har kendt alle de personer, som han sendte fiktive fakturaer til, og at de var nære bekendte. Han har ligeledes forklaret, at han brugte pengene på at "redde G2-forening", spille … og lånte penge ud til bekendte (bilag B, sidste afsnit).

Det er ubestridt, at A fra 2009-2011 sad i bestyrelsen for G2-forening. Henset hertil er der interessesammenfald imellem DH, der jf. sin egen forklaring har udstedt fakturaerne, og A. Videre er overførslerne sket til DH’s private konto i henhold til post-it-sedler på fakturaerne, der ikke i sig selv var påført betalingsoplysninger.

Disse omstændigheder medfører sammen og hver for sig, at A’s bevisbyrde for, at overførslerne udgør fradragsberettigede udgifter frem for maskeret udlodning, er skærpet, jf. TfS 2017, 215 Ø og SKM2014.9.Ø. A har ingenlunde løftet denne bevisbyrde.

A har - trods Skatteministeriets opfordring (1) hertil - undladt at fremlægge ordrespecifikationer, korrespondance, timesedler eller lignende, der kan underbygge fakturaernes realitet. Dette må tillægges processuel skadevirkning, således at retten lægger til grund, at der ikke eksisterer dokumentation, der kan underbygge fakturaernes realitet.

Videre viser en gennemgang af fakturaerne usædvanlige betalingsmønstre ved, at betaling af fakturaerne sker inden for få dage fra fakturaernes datering uden hensyntagen til betalingsbetingelserne. I flere tilfælde foretages betalingen endda på samme dag, som fakturaen er udstedt, ligesom der hyppigt er udstedt flere fakturaer på samme dato.

Overførslerne kan i mange tilfælde summeres til enten 110.000 kr. eller 137.500 kr. på en dag. Det er påfaldende, hvordan fakturasummen for tilsyneladende uafhængige arbejdsopgaver på forskellige projekter og perioder summerer til det samme for én betalingsdag/-periode. Det er særligt påfaldende, idet DH fra flere forskellige "kunder" også har modtaget samlede betalinger af enten 110.000 kr. eller 137.500 kr., og eftersom han også har udpeget disse betalinger som fiktive (bilag G).

At beløbet ikke faktureres for reelle ydelser ses da også derved, at G1 ikke reagerede, da H1 alene delvist betalte fakturaerne nummeret 5026, 5027, 5028 og 5029 i perioden omkring den 5. og 6. december 2023. Fakturabeløbene kan summeres til 137.500 kr., men førte tilsyneladende alene til overførsel af 134.500 kr. Faktura nr. 5029 (bilag 2, s. 108) lyder således på 35.250, men førte til en overførsel på blot 32.250 kr. (bilag F, s. 40). Det er påfaldende, at G1 ikke har reagerede på denne manko, hvis der var tale om betaling for reelle ydelser.

Manglen på dokumentation og fakturaernes generiske beskrivelser underbygger desuden, at fakturaerne er fiktive. Af flere fakturaer fremgår således alene meget korte beskrivelser som "leje af mandskab i flg. aftale" eller "bortkørsel af diverse affald og lignende", som ikke underbygger, at der er sket egentlige leverancer for fakturaerne (se hertil Skatteministeriets støttebilag A).

Det er ligeledes påfaldende, at der kræves betaling flere gange for den samme ydelse - således betales der tilsyneladende 2 gange for mandskabsudlejning i februar og marts 2012, jf. hertil faktura 4523, 4524 og 4687 (bilag F, s. 4-5 og bilag 2, s. 97).

Der er således ikke nogen dokumentation for, at fakturaerne er udstedt for noget egentligt arbejde. Det er da også påfaldende, at H1 på to indkomstår skulle have behov for at købe ydelser fra et flyttefirma for samlet 1.190.713,95 kr.

Beløbenes størrelser er underbygger ligeledes, at der er tale om fiktive fakturaer henset til fakturaen i bilag 2, s. 126, der ubestridt vedrører en faktisk leverance, hvis pålydende beløb er blot 4.000 kr. Henset til de usædvanlige forhold er bevisbyrden skærpet.

Endelig har kurator i boet H1 under konkurs den 28. november 2016 orienteret SKAT om meddelelse til politiet efter konkurslovens § 110, stk. 4 (bilag I). Bilagene hertil viser, hvordan revisor GB den 1. september 2014 angav i en mail, at klienterne "har tømt driftsselskabet for ca. kr. 500.000,- Pengene er udbetalt til (…), samt en række medarbejdere, herunder A som "sorte penge"" (bilag I, s. 14). Bilagene viser videre, hvordan … den 2. september 2014 tog forbehold for at underrette SØIK om samme forhold (bilag I, s. 19 f.). Oplysningerne fra kurator underbygger, at betalingerne ikke er sket i selskabets interesse.

De af H1 overførte beløb er således ikke betaling for reelle ydelser leveret af G1 , og dermed ikke udgifter afholdt i selskabets interesse.

A vidste eller burde i hvert fald som direktør i H1 have vidst, at de omtvistede fakturaer ikke dækkede over arbejdsydelser. A burde herunder have reageret på den usædvanlige angivelse af kontonummer på en gul post-it seddel. A’s manglende reaktion underbygger, at han vidste eller burde have vidst, at fakturaerne ikke dækkede over arbejdydelser. 

Samlet har A ikke godtgjort, at betalingen af fakturaerne er sket i selskabets interesse. Han har således ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene er medgået til selskabets drift og ikke reelt er tilgået ham i hans egenskab af anpartshaver, eller at udgiften er afholdt i hans interesse.

Han skal derfor beskattes af 50 % af det betalte beløb som sket, jf. SKM2009.262.VLR (byretsdom SKM2008.52.BR). Fordelingen af det maskerede udbytte, hvorefter A efter princippet i U.1986.772 H beskattes af halvdelen af det opgjorte beløb på baggrund ejerforholdene over H1, er ubestridt.

3.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret

2012 var opfyldt 

Efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse om indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Den ordinære frist for varsling af ændring af A’s indkomst for så vidt angår 2012 var dermed 1. maj 2016, mens den ordinære frist for varsling af ændring af A’s indkomst for så vidt angår 2013 var 1. maj 2017.

Ændringen for 2013 er således ubestridt foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist.

For indkomståret 2012 er det omtvistet, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.

3.2.1 Der kunne ske ekstraordinær genoptagelse pga. i hvert fald grov uagtsomhed 

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt.

Som det er beskrevet ovenfor, vidste eller burde A som direktør for H1 have vidst, at der i perioden imellem januar 2012 og juli 2013 blev overført i alt 1.190.713,75 kr. fra H1 til DH’s private konto hos F1-bank, og at det ikke skete i selskabets interesse, men derimod i hans personlige interesse. A har således ved mindst grov uagtsomhed foranlediget betalinger på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Dertil kommer, at han gennem betalingerne modtog maskeret udbytte, som han burde have selvangivet i henhold til den dagældende skattekontrollovs § 1, hvilket han ikke gjorde. Han har ikke oplyst SKAT om de faktuelle forhold og dermed sin indkomst, hvilket i sig selv er mindst groft uagtsomt jf. U.2018.3603 H.

På denne baggrund har A mindst groft uagtsomt bevirket en urigtig ansættelse af sine skatteforhold i indkomståret 2012, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er dermed opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og f.eks. UfR 2018.3603 H og UfR 2022.820 H.

3.2.2 6-månedersfristen er overholdt

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. stk. 1, nr. 5, at en ekstraordinær ansættelse kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomme eller forsætlige forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet er altså det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2022.820 H.

Det fremgår af SKATs oversendelse af akter til Skatteankestyrelsen den 24. juli 2017 (bilag J, s. 3-4, afsnit 1-4), at SKAT i efteråret 2015 kom i besiddelse af DH’s angivelse af "forkerte fakturaer", jf. bilag H. Det fremgår videre, at SKAT indhentede kontroloplysninger fra hovedparten af de nævnte virksomheder. SKAT blev endvidere oplyst om, at DH havde indgivet en selvanmeldelse til politiet om udstedelse af fiktive fakturaer.

Det fremgår af SKATs oversendelsesbrev til Skatteankestyrelsen af 24. juli 2017, at SKAT den 10. november 2015 spurgte politiet om status på selvanmeldelsen. Politiet oplyste ved denne lejlighed telefonisk, at sagen var "påstand mod påstand" (bilag J, s. 4, afsnit 4, 3. underafsnit).

SKAT modtog i perioden mellem august og november 2015 oplysninger fra virksomheder, der havde indbetalt til DH’s private konto. Disse oplysninger bestod af fakturakopier samt udskrifter fra bogføring eller betalingsoplysninger, jf. bilag J, s. 4, 2. underafsnit. Oplysningerne bekræftede altså ikke DH’s forklaring om, at der var tale om fiktive fakturaer.

SKAT havde altså ikke i efteråret 2015 et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der var tale om fiktive fakturaer, og dermed havde SKAT ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anse betalingerne fra H1 til DH som maskeret udbytte hos A. SKAT havde alene DH’s ord herfor, og politiet oplyste, at der var tale om "påstand mod påstand".

SKAT oplyste på denne baggrund i februar 2016 G1 om, at fakturaerne måtte anses for faktiske (bilag J, s. 4, 5. afsnit).

Herefter anmodede G1 SKAT om et møde, der fandt sted den 16. marts 2016 (bilag J, s. 4, sidste afsnit). SKAT foretog foranlediget af dette møde i marts 2016 kontrol hos en af de øvrige virksomheder, som DH havde angivet at have udstedt fiktive fakturaer til, og konstaterede ved denne lejlighed, at fakturaerne vedrørende denne virksomhed ikke kunne underbygges af korrespondance, ordrebekræftelser eller lignende (bilag J, s. 4, 5. afsnit).

I foråret 2016 foretog SKAT også kontrol af andre virksomheder relateret til de af DH udpegede fiktive fakturaer, ligesom SKAT korresponderede med kurator hos H1, der på dette tidspunkt var under konkurs, om yderligere kontrol af regnskabsmaterialet. Der henvises til bilag J, s. 4, og bilag I, s. 1.

Den 18. maj 2016 sendte G1 et skriftligt indlæg, der underbyggede, at fakturaerne var fiktive.

Først ved mødet den 16. marts 2016, med kontrolbesøg den 26. til 27. april 2016 (jf. bilag J, s. 4) og med det skriftlige indlæg fra G1 af 18. maj 2016 modtog SKAT altså tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændringen hos A, idet SKAT først på dette tidspunkt fik kendskab til og dokumentation for, at fakturaerne var fiktive.

Disse oplysninger foranledigede, at SKAT den 20. maj besluttede at revurdere de faktiske forhold i kontrolsagen i G1 (bilag D).

At SKAT først på dette tidspunkt var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle indkomstændringer hos A, underbygges videre af SKATs skrivelse til G1 af 28. juni 2016 (ekstraheret som bilag E), hvor SKAT overfor G1 anførte, at:

"Selskabet og SKAT har afholdt møde i sagen d. 16.3.2016, hvor yderligere og nye oplysninger blev fremlagt for SKAT. SKAT har herefter foretaget yderligere undersøgelser og på dette grundlag foretaget en fornyet vurdering af sagen, hvorefter SKAT anerkender, at størstedelen af de udstedte fakturaer, på det foreliggende grundlag, må anses for fiktive"

 

Skatteministeriet har således ved bilag D, bilag E og bilag J dokumenteret, at SKAT tidligst efter mødet den 18. marts 2016 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var tale om fiktive fakturaer, jf. også Højesterets dom af 7. september 2023 i sag BS33581/2022-HJR. Følgelig, kom SKAT tidligst ved dette møde i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle indkomstændringen til A.

Varslingsbrevet af 30. august 2016 (bilag 2, s. 19-33) er således fremsendt indenfor 6 måneder, efter SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, og er dermed fremsendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

3.2.3 Ikke anledning til yderligere bevisførelse vedrørende 6-måneders fristen 

A har ved sin replik (pkt. 10) gjort gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at kundskabsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Dette bestrides. Som anført umiddelbart ovenfor, har Skatteministeriet ved bilag D, bilag E og bilag J dokumenteret, at SKAT tidligst efter mødet den 18. marts 2016 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at afsende agterskrivelse til A.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, at skattemyndighederne skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Skattemyndighederne har således en skærpet tavshedspligt.

Som altovervejende hovedregel er Skatteministeriet således afskåret fra at fremlægge oplysninger i A’s skattesag, der omhandler G1 , idet det er oplysninger om "en anden juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller personlige forhold" omfattet af den skærpede tavshedspligt.

Skattemyndighederne har ved sagens behandling for Landsskatteretten således alene fremlagt de oplysninger, som er nødvendige for at fastslå kundskabstidspunktet under hensyntagen til den skærpede tavshedspligt. Skatteministeriet har for retten fremlagt disse ekstraherede oplysninger som bilag. Disse oplysninger dokumenterer, at SKAT først i forbindelse med G1 ’ skriftlige indlæg af 18. maj havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at de omhandlede fakturaer var fiktive.

Skatteministeriet har ved duplikken oplyst A om, at Skatteministeriet således var afskåret fra at fremlægge yderligere oplysninger i fraværet af et editionspålæg. A har ikke anmodet om et sådant, ligesom A ikke har forholdt sig til tavshedspligten.

3.3 Afgørelsen lider ikke af sagsbehandlingsfejl

Varslingsbrevet af 30. august 2016 (bilag 2, s. 82-92) lider ikke af en sagsbehandlingsmangel, og SKAT har opfyldt sin begrundelsespligt.

Som beskrevet under afsnit 3.2 var betingelserne for, at SKAT kunne varsle ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. stk. 1, nr. 5, opfyldt, da SKAT afsendte varslingsbrevet den 30. august 2016.

SKAT henviste i varslingsbrevet til den relevante lovbestemmelse og begrundede anvendelsen, idét det af brevet fremgår at: "Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5." og videre "Det er SKATs opfattelse, at du som direktør og indirekte medejer i H1 groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til DH på et fiktivt og konstrueret grundlag" (bilag 2, s. 88). SKAT begrundede også kundskabstidspunkt i henhold til § 27, stk. 2 (bilag 2, s. 89, 2. afsnit).

Der er ingen pligt til selvstændigt at begrunde, at ansættelsen ikke er sket indenfor de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Det gælder i hvert fald, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Skatteforvaltningens begrundelsespligt for en varslingsskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, der henviser til forvaltningslovens krav, var således opfyldt.

Under alle omstændigheder ville manglende hjemmelshenvisning eller henvisning til fejlagtig hjemmelshenvisning ikke i sig selv udgøre en væsentlig mangel, der kunne begrunde ugyldighed jf. U.2008.2538 H og TfS 2004, 906 V.

Det bemærkes i øvrigt, at den påståede begrundelsesmangel, som A påberåber sig, knytter sig til varslingsbrevet af 30. august 2016, og at den dermed knytter sig til SKATs afgørelse.

Spørgsmålet om en ugyldighed på grundlag af begrundelsesmangler skal bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelse, jf. Højesterets dom af 7. september 2023 i sag BS-33581/2022-HJR. A har ikke gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelse lider af en begrundelsesmangel, hvad den heller ikke gør, jf. hertil især bilag 6, s. 20-21 om formaliteten. Også af denne grund er den påståede begrundelsesmangel ved SKATs afgørelse uden betydning.

3.4 Ikke hjemvisning til Skattestyrelsen eller Landsskatteretten

A har ved sin replik nedlagt en mere subsidiær påstand om hjemvisning.

A har ikke anført nærmere, på hvilket grundlag hjemvisning bør ske. A har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af skatteansættelsen, og han er ikke fremkommet med andre synspunkter, der kan give anledning til hjemvisning. Der er således ingen anbringender eller forhold i sagen, der støtter påstanden om hjemvisning."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagens omstændigheder

Retten lægger som ubestridt til grund, at der mellem januar 2012 og juli 2013 blev overført i alt 1.190.713,75 kr. fra H1, hvori A ejede 50 procent af anparterne, til DH’s private konto hos F1-bank. Beløbet blev overført ved 29 overførsler på baggrund af 28 fakturaer, der fremstod som værende udstedt af G1 . A er blevet beskattet af 50 procent af det til DH overførte beløb som maskeret udbytte.

Beskatning af maskeret udbytte hos A

Det påhviler A at godtgøre, at betalingerne til DH’s konto var fradragsberettigede udgifter eller i øvrigt, at udgifterne blev afholdt i H1’ interesse. Bevisbyrden må henset til det nedenfor anførte anses for skærpet.

DH foretog den 8. juli 2015 selvanmeldelse til politiet, hvoraf det fremgår blandt andet, at han i G1 har foretaget fiktive faktureringer til flere firmaer, og at beløbene blev indbetalt på hans konto. Af telefonnotat vedrørende samtale mellem SKATs medarbejder og DH af 14. september 2015 fremgår blandt andet, at den største af virksomhederne, som havde indbetalt til hans konto, var H1, og at fakturaerne fra G1 til H1 var fiktive. DH har til politiet forklaret, at han og A var nære bekendte, og at DH brugte pengene på at redde G2-forening, spille … og låne penge ud til bekendte. 

Det er ubestridt, at A fra 2009-2011 sad i bestyrelsen for G2-forening. 

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at hovedparten af fakturaerne fremtræder meget ensartede, og at der kun er angivet en ganske kort beskrivelse i fakturaerne af det arbejde, der skulle være udført af G1 for H1. På faktura 4690 af 25. juni 2012 var DH’s private kontonummer anført på en gul post-it- seddel. Der er ikke fremlagt oplysninger, der støtter A’s opfattelse af, at der er realitet bag de udstedte fakturaer.

Retten finder det på baggrund af det ovenfor anførte ikke godtgjort, at de pågældende fakturaer vedrørte fradragsberettigede udgifter eller i øvrigt blev afholdt i H1’ interesse.

Retten finder endvidere, at A som direktør og anpartshaver i H1 vidste eller burde have vidst, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle arbejdsydelser.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer og efter stk. 2 henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, til udbytte med visse undtagelser.

Det er ikke et krav, at det er hovedanpartshaveren selv, der opnår den økonomiske fordel. En anpartshaver kan beskattes af maskeret udbytte, også selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori anpartshaveren har en personlig interesse.  I så fald anses formuefordelen for at have passeret anpartshaverens økonomi.

A har ikke godtgjort, at beløbet på 595.357 kr. ikke er tilgået ham eller har passeret hans økonomi.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2012

Den ordinære frist for varsling af ændring i A’s indkomst for indkomståret 2012 udløb den 1. maj 2016. Varslingen skete den 30. august 2016.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder på baggrund af det ovenfor anførte, at A har udvist i hvert fald mindst grov uagtsomhed ved at foranledige betalinger på et fiktivt grundlag. Han modtog derved maskeret udbytte, som han burde have selvangivet, hvorved han har handlet i hvert fald mindst groft uagtsomt i forbindelse med ansættelse af sine skatteforhold for 2012. 

Herefter er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. stk. 1, nr. 5, fremgår, at en ekstraordinær ansættelse kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at politiet efter DH’s selvanmeldelse foretog en efterforskning, og at SKAT i efteråret 2015 kom i besiddelse af hans selvanmeldelse. Den 10. november 2015 oplyste politiet efter forespørgsel fra SKAT, at der i sagen var tale om påstand mod påstand, hvorefter SKAT primo februar 2016 meddelte G1 , at fakturaerne måtte anses for faktiske. Herefter anmodede G1 SKAT om et møde, der fandt sted den 16. marts 2016, hvorefter SKAT foretog kontrol hos en af de øvrige virksomheder, som DH havde angivet at have udstedt fiktive fakturaer til. SKAT korresponderede endvidere med kurator hos H1 om yderligere kontrol af regnskabsmaterialet. 

Retten finder henset til det ovenfor anførte, at SKAT tidligst ved mødet den 16. marts 2016 kom til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor varslingen den 30. august 2016 er fremsendt rettidig. 

SKATs afgørelse blev udsendt den 24. marts 2017 til A. A har gjort gældende, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at en ansættelse, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, hvilket ikke er sket, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse også af den grund ikke er opfyldt. 

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Retten lægger på baggrund af det i Landsskatterettens afgørelse anførte om sagsforløbet til grund, at A’s repræsentant rettede henvendelse til SKAT den 22. september 2016, og at der blev afholdt et telefonisk møde mellem SKAT og A’s repræsentant den 13. oktober 2016, hvorefter hans repræsentant flere gange og senest den 18. november 2016 anmodede om fristforlængelse til den 31. marts 2017 med henblik på at dokumentere, at der var realitet bag fakturaerne.

Retten finder herefter, at SKAT har imødekommet rimelige anmodninger om fristforlængelser, hvorfor ansættelsen af 24. marts 2017 er foretaget rettidigt.

A er således med rette blev beskattet af maskeret udbytte i indkomstårene 2012 og 2013.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 50.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.