Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår udbytte skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Beskatningstidspunktet
  • Dispensationsregler.

Beskatningstidspunktet

Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.

Det nærmere beskatningstidspunkt afhænger af, hvilket udbytte der er tale om:

  1. Ordinært og ekstraordinært udbytte
  2. A conto udbytte
  3. Maskeret udbytte
  4. Maskeret udlodning
  5. Ulovligt udbytte

    Ad a. Ordinært og ekstraordinært udbytte

    Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.

    I de tilfælde, hvor det er bestyrelsen i selskabet m.v., der beslutter ekstraordinært udbytte efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, er det på tidspunktet for bestyrelsens beslutning, at udbyttemodtageren erhverver ret til det ekstraordinære udbytte.

    Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres.

    Ad b. A conto udbytte.

    A conto udbytte skal medtages i indkomsten i udbetalingsåret.

    Ad c. Maskeret udbytte

    Maskeret udbytte i form af en aktionærs helt eller delvise vederlagsfrie rådighed over selskabets aktiver og ydelser beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren, eller hovedaktionæren har erhvervet ret hertil. Se SL § 4 og LL § 16 A stk. 5.

    Ad d. Maskeret udlodning

    Maskeret udlodning i form af en hovedaktionærs køb af en ejendom fra selskabet til en pris, der ligger under handelsværdien beskattes på realisationstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor salget er foretaget. Se ABL § 23, stk. 1.

    ►Ad e. Ulovligt udbytte

    Udbytte er ulovligt, hvis en eller flere af selskabslovens betingelser for at udlodde udbytte ikke er opfyldt.

    Det retlige grundlag

    Ligningslovens § 16 A

    Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

    Stk. 2 Til udbytte henregnes:

    • 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
    • (…)

    Selskabslovens § 179

    Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan kun finde sted

    • 1) som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab, jf. § 180,
    • 2) som ekstraordinært udbytte, jf. §§ 182 og 183,
    • 3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen, jf. §§ 185-193, eller
    • 4) som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. kapitel 14.

    Stk. 2 (…)

    Selskabslovens § 194

    Er der sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejeren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

    Stk. 2 (…)

    Erhvervsstyrelsens opfattelse

    Det fremgår af Erhvervsstyrelsens Vejledning om udbyttebetaling i andre værdier end kontanter af 3. juni 2022, at:

    "Selskabsloven indeholder en række krav til, hvornår og hvordan kapitalselskabers midler kan uddeles til kapitalejere.

    Efter § 179, stk. 1, kan uddeling af selskabets midler bl.a. ske som ordinært udbytte eller ekstraordinært udbytte.

    Bestemmelsen i § 179, stk. 1, er udtømmende, og der findes således ikke alternative kapitalafgangsmetoder til overførsel af midler fra et selskab til dets kapitalejere. Der kan således ikke ske overførsel af midler fra et selskab til dets ejere på andre måder, medmindre det er udtrykkelig hjemlet i den relevante lov. (…)

    Hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning af et kontant udbytte ikke er opfyldt, vil der efter styrelsens opfattelse være tale om en ulovlig udlodning, jf. selskabslovens § 194. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning i andre værdier end kontanter ikke er opfyldt.

    Det følger af selskabslovens § 194, at enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser som hovedregel skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Hvis en beslutning om udlodning af udbytte er ulovlig, gælder der en tilbagebetalingspligt, hvis kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig, jf. § 194, stk. 1, 2. pkt.

    De tilfælde hvor en kapitalejer vil kunne være i god tro omfatter fx udlodninger til kapitalejere med få aktier i en børsnoteret virksomhed. Derimod vil det næppe forekomme, at en kapitalejer, som deltager i ledelsen af virksomheden, vil kunne anses for at være i god tro.

    Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ved ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte. Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovligt udbetalt udbytte, eller der ikke er tilbagebetalingspligt, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler. Dette følger af § 194, stk. 2.

    Det forhold at en udbytteudlodning anses for at være i strid med selskabsloven, og at der derfor indtræder en tilbagebetalingspligt, medfører efter styrelsens opfattelse ikke, at beslutningen om udbytteudbetalingen skal anses for en nullitet. 

    Det er således styrelsens opfattelse, at der er foretaget en selskabsretlig disposition, som i nogle tilfælde dog kan være ulovlig."

    Skattestyrelsens opfattelse

    Udbetaling af udbyttet til aktionæren

    Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier m.m. samt at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer m.fl.

    Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en udbetaling af ulovligt udbytte til aktionæren skal beskattes hos aktionæren på udbetalingstidspunktet med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen kræver ikke, at udbyttet selskabsretligt er lovligt.

    Ulovligt udbytte kan ikke anses for et låneforhold og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. f.eks. SKM2024.493.HR, hvor aktionæren i den modsatte situation om overførsel til selskabet ikke fik medhold i, at overførslen til selskabet var et lån, da der hverken var fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse, regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøttede, at overførslerne udgjorde lån.

    Det forhold, at der efterfølgende kan opstå en tilbagebetalingspligt for aktionæren, bevirker ikke, at det ulovlige udbytte med tilbagevirkende kraft kan anses for et låneforhold omfattet af ligningslovens § 16 E.

    Tilbagebetaling af udbyttet til selskabet

    En ulovlig udbetaling til aktionæren skal som nævnt tilbagebetales til selskabet, hvis aktionæren vidste eller burde have vidst, at udbetalingen var ulovlig, jf. selskabslovens § 194, stk. 1, 2. pkt.

    Udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A bevirker ikke, at der skatteretligt opstår en tilbagebetalingspligt for den aktionær, der skatteretligt anses for at have modtaget udbyttet. Hvis udbyttet tilbagebetales til selskabet, vil det derfor blive beskattet som et tilskud hos selskabet.

    Overførsel af tilbagebetalingspligten til aktionæren

    Hvis den ulovlige udbetaling til aktionæren, der skatteretligt anses for at have modtaget udbyttet, medfører, at aktionæren bliver pålagt en selskabsretlig tilbagebetalingspligt, ses der dog i forhold til aktionæren skatteretligt bort fra denne tilbagebetalingspligt. I modsat fald ville den selskabsretlige tilbagebetalingspligt blive anset for omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed medføre dobbeltbeskatning af den aktionær, der skatteretligt anses for at have modtaget udbytte.

    Selskabsretlig tilbagebetalingspligt, der ikke eksisterer skatteretligt for den aktionær, der anses for at have modtaget udbyttet, kan derfor skattefrit udloddes - eller skattefrit overføres som løn - til aktionæren på samme måde, som et selskab skattefrit kan udlodde eller lønoverføre selskabsretlig tilbagebetalingspligt i tilfælde af et aktionærlån, der i medfør af ligningslovens § 16 E er omkvalificeret til udbytte, jf. Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3.

    Det skyldes, at der i begge tilfælde overføres selskabsretlig tilbagebetalingspligt til en aktionær, der skatteretligt ikke anses for at være pålagt denne.

    Udlodning eller lønoverførsel af den selskabsretlige tilbagebetalingspligt er skattefri, fordi der ikke skatteretligt udloddes eller lønoverføres en fordring, og dermed kan både tilskudsbeskatning af selskabet, hvis beløbet i stedet tilbagebetales, og dobbeltbeskatning af aktionæren, hvis beløbet efterfølgende på korrekt vis udloddes én gang til, undgås.

    Se Skatterådets bemærkninger til svaret på spørgsmål 2 i SKM2025.68.SR.

    Betaling af kildeskat og rentetilskrivninger til selskabet

    Det fremgår af Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3, at kildeskat af og rentetilskrivninger til aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke udgør et nyt, skattepligtigt aktionærlån, hvis aktionæren tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt og betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører.

    Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige behandling af kildeskat og rentetilskrivninger vedrørende udbytte er den samme, uanset hvordan udbytte opstår.

    Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at kildeskat og rentetilskrivninger som følge af ulovligt udbytte skal behandles på samme måde som kildeskat og rentetilskrivninger til aktionærlån omfattet af LL § 16 E, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3.◄

    Se også

    Se også afsnit

    • C.B.2.1.2 om principperne for beskatning af gevinst og tab på aktier
    • C.B.3.5.4 om beskatningstidspunktet for enkeltstående udlodninger
    • Skattestyrelsens indberetningsvejledning om udbytte af aktier mv., pkt. 4.3.4, Felt 21 - Vedtagelsesdato

    Dispensationsregler

    Der er mulighed for at opnå dispensation, så udbytte i en række tilfælde behandles efter reglerne om gevinst og tab ved salg af aktier. Se LL § 16 A, stk. 3. nr. 2.

    Muligheden for dispensation omfatter:

    • Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af kapitalen i et aktie- eller anpartsselskab, og som ikke er under likvidation. Gevinst eller tab ved udlodningen behandles i så fald efter de almindelige regler for beskatning af gevinst eller tab ved salg af aktier mv. Se LL § 16 A, stk. 3. nr. 2. Litra b.
    • Udlodning af likvidationsprovenu, der foretages forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses. Hvis der i særlige tilfælde gives tilladelse til at sådanne udlodninger behandles efter de almindelige regler for beskatning af gevinst eller tab ved salg af aktier. Se LL § 16 A, stk. 3. nr. 2. Litra a.

    Se også

    Se også afsnit

    • C.B.2.10.1 om udlodning af likvidationsprovenu
    • C.B.2.10.2 om udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen.