Dato for udgivelse
09 jan 2024 15:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 dec 2023 14:43
SKM-nummer
SKM2024.17.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-0980848
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Arbejde i udlandet, Exemptionslempelse, Fuld skattepligt, Subjektiv skattepligt, Indonesien, Hjemsted
Resumé

Spørger og hendes ægtefælle ejede hver 45 % af et selskab, hvor spørger var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå i skole i Indonesien.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens hun var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Indonesien skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Indonesien var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at spørger kunne få nedsat skatten på lønindkomst for arbejdet uden for riget efter ligningslovens § 33 A. Det var Skatterådets opfattelse, at opholdet i Indonesien, ikke havde den fornødne sammenhæng med selskabets forhold, men måtte anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien. Spørger havde således selv valgt at opholde sig i Indonesien.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023 om Bekendtgørelse af kildeskatteloven (kildeskatteloven)

Bekendtgørelse nr. 14 af 30. januar 1987 om Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december 1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter  

Lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023 om Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven §§ 1,
Bekendtgørelse nr. 14 af 30. januar 1987 om Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december 1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter art. 4
Ligningsloven § 33 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.1.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.5 Arbejdsgiverens forhold

Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørger bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, selvom spørger i en periode på forventet 11 måneder arbejder og opholder sig i Indonesien, idet spørger fortsat har rådighed over sin hidtidige bolig i Danmark?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørger ved indtræden i fuld skattepligt til Indonesien, hvormed spørger får dobbeltdomicil, anses som havende skattemæssigt hjemsted i Danmark
  3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørger kan omfattes af reglerne om eksemptionlempelse ved udstationering jf. ligningslovens § 33A for så vidt angår spørgers indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført for privat dansk arbejdsgiver, og at der dermed sker nedsættelse i den danske indkomstskat med den skat, som forholdsmæssigt falder på den lønindkomst der oppebæres, imens spørger bor i Indonesien.

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er samlevende med hendes ægtefælle. De bor i eget hus beliggende i Danmark med deres børn.

Spørger driver sammen med ægtefællen virksomheden H1, hvor de hver især ejer 45% af kapitalandelene og stemmerne. Der er yderligere en partner/kapitalejer i selskabet, som ejer 10%.

Spørger har hidtil være fuldt skattepligtig til Danmark, og hun har ikke samtidig været fuldt skattepligtig til andre stater.

Den 27. juli 2023 er spørger og hendes familie flyttet midlertidigt til Indonesien. Spørger har lejet et hus i Indonesien i perioden 1. august 2023 - 30. juni 2024.

Børnene er indskrevet på en skole i Indonesien.

Under opholdet i Indonesien vil spørger via kontoret i det lejede hus passe virksomheden i Danmark, som under spørgers ophold i Indonesien i øvrigt bemandes af selskabets tredje kapitalejer og af en række ansatte.

Spørger beskæftiger sig i H1 primært med administration og ledelse herunder fordeling af opgaver og andet kontorbaseret arbejde.

H1 er, udover at være en traditionel låsesmedsvirksomhed, i høj grad også en virksomhed, der udbyder bæredygtige låse- og sikkerhedsløsninger, herunder selskabets hovedprodukt, et låsesystem fra G1 Låseselskab, som er et batterifrit, innovativt og grønt alternativ til mange eksisterende produkter på markedet. Desuden arbejdes der med andre bæredygtige løsninger såvel som arbejdsgange.

Under opholdet i Indonesien forventer spørger af kunne hente ny viden, kompetencer og netværk indenfor bæredygtig drift og innovative løsninger, der kan implementeres i og udbydes af virksomheden. Til skolen er knyttet et netværk som er en del af et bredt iværksætter- og innovationscenter. Ved adgang til ovenstående netværk får spørger mulighed for at videreudvikle nogle af de løsninger, H1 allerede bruger, og der forventes desuden at blive mulighed for at udvikle og fremstille nye unikke, specialfremstillede løsninger.

Opholdet i Indonesien er således et arbejds-/udstationeringsophold, hvor spørger i selskabets interesse får mulighed for at tilføje virksomheden kompetencer, produkter og ydelser, imens de daglige opgaver også varetages.

Spørger vil oppebære sædvanlig lønindkomst fra H1 under sit ophold i Indonesien.

Spørger bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, eftersom spørger vedbliver at have sin hidtidige bolig til rådighed her.

Spørger ønsker ved denne anmodning om bindende svar at afklare, at hendes skattemæssige hjemsted forbliver i Danmark, og at der dermed ikke skal ske exit-beskatning af aktiver, der ved skift af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til en anden stat ville glide ud af dansk beskatningskompetence.

Desuden ønsker spørger at afklare, at hendes lønindkomst, som skal beskattes i Indonesien, i forhold til dansk beskatning omfattes af eksemption-lempelse.

Oplysninger om H1

H1 yder låseservice til både virksomheder og private.

De sælger og installerer låse indenfor sikkerhed. Deres låseservice dækker oplukninger, omkodninger, reparationer, montering af nye låse og låsesystemer, herunder blandt andet produkter fra G1 Låseselskab som de er forhandler af.

H1 har døgnvagt der er tilgængelig 24/7.

H1 driver ligeledes hjemmesiden H2. På H2 kan erhvervskunder selv bestille og betale systemnøgler online.

H1 og H2 har samme adresse i Danmark

Oplysninger om G1 Låseselskab

G1 Låseselskab blev grundlagt i Finland i 2003.

G1 Låseselskab udvikler låsesystemer og i 2007 introducerede de et elektronisk låsesystem, som generer energi fra nøgleindsættelsen.

G1 Låseselskabs smartlåse er et selvdrevet låsesystem. Den strøm, der skal bruges til fx oplåsning, genereres ved indsættelse af en nøgle i låsen og fra mobiltelefonens antenne. Der er derfor ikke behov for batterier eller kabler.

G1 Låseselskabs smartlåse fås både med en fysisk nøgle, mens andre af deres smartlåse er uden fysisk nøgle og styres via G1 Låseselskabs egen app som bliver installeret på en mobiltelefon.

Produkter fra G1 Låseselskab sælges gennem forhandlere. Deres forhandlere tilbyder serviceydelser inden for installation, service og vedligeholdelse af deres produkter. De har mere end 1600 forhandlere på verdensplan, hvoraf en af forhandlerne er H1.

Deres hovedkontor ligger i Finland, og de har filialer i Sverige, Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Canada, UK, USA og Polen.

Oplysninger om G2 Låseselskab

G2 Låseselskab åbnede sin første butik med håndlavede banklåse omkring 1840 og kort tid efter en låsefabrik i USA, hvor de fremstillede den unikke Pin-tumbler lås.

G2 Låseselskab udvikler smartlåse, som kan styres via en app på mobiltelefonen. G2 Låseselskabs smartlåse kan derfor altid åbnes med en mobiltelefon, en kode eller en nøglebrik.

G2 Låseselskab har forhandlere i det meste af verdenen, herunder G3 Teknologi som er en indonesisk teknologivirksomhed.

Oplysninger om G4 Låseselskab

G4 Låseselskab er en amerikansk låseproducent grundlagt i 1920.

G4 Låseselskab tilbyder avancerede sikkerhedsløsninger, og udvikler blandt andet smartlåse der fx kan fungere med en Apple-nøgle til hjemmet.

G4 Låseselskab har hovedkvarter i USA, og har forhandlere i omkring 130 lande fordelt i hele verdenen, herunder G3 Teknologi som er en indonesisk teknologivirksomhed.

Oplysninger om G5 Låseselskab

G5 Låseselskab blev grundlagt i 1946.

G5 Låseselskab udvikler blandt andet smartlåse, som er Wi-Fi-aktiveret og kan styres via en app på mobiltelefonen. De har udviklet et låsesystem som er en smartlås der kan låses op med biometrisk godkendelse i form af fingeraftryk.

G5 Låseselskab har hovedkvarter i USA. G5 Låseselskabs produkter sælges online og gennem forhandlere og distributører i hele USA, Canada, Mexico og Australien.

G5 Låseselskabs produkter kan også købes online, og der kræves intet abonnement for dørlåsen eller nogen separat hub for at bruge den.

Oplysninger om G3 Teknologi

G3 Teknologi er en indonesisk teknologivirksomhed med en mission om at demokratisere handel gennem teknologi.

Virksomhedens vision er at bygge et økosystem, hvor alle kan starte og opdage hvad som helst.

De er blandt andet forhandlere af smartlåse fra G2 Låseselskab og G4 Låseselskab.

Oplysninger om G6 Låseselskab

G6 Låseselskab er en lokal virksomhed der forhandler flere forskellige smartlåse.

Yderligere oplysninger

På foranledning af Skattestyrelsen har spørgers repræsentant fremsendt yderligere oplysninger:

Det er oplyst, at der vil være et kontor i den lejede bolig, hvor spørger og hendes familie skal bo. Der vil være internetforbindelse, som vil kunne virke som en hjemmearbejdsplads. Herudover er der co-working space på skolen i Indonesien med arbejdspladser og internet.

Spørger og ægtefælle betaler selv for husleje og skoleopholdet på skolen i Indonesien for deres børn.

H1 betaler flybilletter, forsikring, visa og vaccination, det er dog spørger og hendes ægtefælle der har lagt ud for omkostningerne til flybilletter og vacciner. Omkostningerne er således betalt af private midler. Dette skyldes, at spørger og ægtefælle er dækket af rejseforsikringen på deres Mastercard. Hertil kommer, at prisen på flybilletterne oversteg 25.000 kroner, og det var derfor ikke muligt at betale med et almindeligt firma-visa/dankort. Der foreligger derfor ikke dokumentation for, at selskabet har betalt udgifterne.

Ferieafvikling vil ske efter sædvanlige ansættelsesvilkår. Ferie optjenes og afholdes efter ferieloven.

Spørger og hendes ægtefælle forventer at rejse til Danmark på juleferie fra den 12. december 2023 til den 15. januar 2024. Under opholdet i Danmark forventer de at skulle bruge 1 dag på afrapportering. Herudover forventer de at holde påskeferie i X-land. Dette er dog ikke endeligt planlagt.

Det er endnu ikke afklaret hvor mange feriedage spørger og hendes ægtefælle vil afholde i Indonesien, men de forventer at det bliver mellem 1 og 2 uger.

Herudover forventes det, at spørger vil blive anset som fuldt skattepligtig i Indonesien af de indonesiske skattemyndigheder, idet opholdet forventes at vare længere end 6 måneder, og hertil kommer, at spørger vil have bolig til rådighed samt have sit arbejde i Indonesien.

Opholdet i Indonesien er godkendt af ledelsen i selskabet.

For indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har spørger været den ansvarlige for den ledelsesmæssige drift hos H1. Hun har bidraget med sin ekspertise til at guide og forme virksomhedens overordnede strategi. Under spørgers ophold i Indonesien overtager en medarbejder disse opgaver i Danmark. Derudover er en anden medarbejder ansat for at assistere den førstnævnte medarbejder med at varetage driften og salg.

I indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har direktionen/bestyrelsen i H1 bestået af spørger og ægtefælle.

På nuværende tidspunkt ejer spørger 45 % af H1, og hendes ægtefælle ejer også 45 %. Herudover er der en tredje partner/kapitalejer i selskabet, som ejer 10%. Dog er det en aftale, at den tredje partner inden udgangen af 2023 skal købe yderligere 10 %.

Under spørgers ophold i Indonesien vil direktionen/bestyrelsen i H1 bestå af spørger og hendes ægtefælle.

De arbejdsopgaver i H1, som alene kan varetages i Danmark, varetages under opholdet i Indonesien af to ansatte.

Selskabet har ikke tidligere haft aktiviteter eller kunderelationer i Indonesien.

Spørger har ikke en ansættelseskontrakt i forbindelse med hendes ansættelse i selskabet og heller ikke en udstationeringskontrakt i forbindelse med opholdet i Indonesien, idet hun og ægtefællen er hovedaktionærer, og har derfor ikke fundet det relevant at udfærdige sådanne.

Spørgers løn udgør kr. xx plus pension pr. måned under opholdet i Indonesien, hvilket svarer til lønnen spørger havde i Danmark i 22/23.

Under opholdet i Indonesien forventer spørger at kunne hente ny viden, kompetencer og netværk indenfor bæredygtig drift og innovative løsninger, der kan implementeres i og udbydes af virksomheden. Til skolen er knyttet et netværk som er en del af et bredt iværksætter- og innovationscenter. Ved adgang til ovenstående netværk får spørger mulighed for at videreudvikle nogle af de løsninger, H1 allerede bruger, og der forventes desuden at blive mulighed for at udvikle og fremstille nye unikke, specialfremstillede løsninger.

Det er ikke muligt at uddybe, hvilke specialfremstillede løsninger der forventes at blive udviklet, da innovation og sådanne løsninger opstår i processen. Det kan blot konstateres, at skolen i Indonesien har de teknologiske muligheder for at fremstille sådanne løsninger.

H1 er forhandler af G1 Låseselskabs låsesystem, men ejer og producent af systemet er virksomheden G1 Låseselskab. Virksomheden G1 Låseselskab har mere end 1600 forhandlere af deres produkter i omkring 30 forskellige lande. Selve produktet " G1 Låseselskabs låsesystem" kom på marked første gang i 2007.

Der er et stort potentiale for at udvide salget af G1 Låseselskabs låsesystemer i industrien. H1 ser mange muligheder for at fremme grøn omstilling gennem dette unikke produkt, især da der ikke findes nogen direkte konkurrenter på markedet med en tilsvarende løsning.

Det er spørgers opfattelse, at opholdet i Indonesien skal anses for at hænge sammen med selskabets aktiviteter, idet hun ser det som en mulighed for at ekspandere deres netværk inden for bæredygtighed og forretning. Opholdet giver en unik chance for at træde ind på et nyt marked, hvor konkurrencen endnu ikke har taget fodfæste. Dette giver H1 mulighed for at forme markedet ud fra selskabets vision og ekspertise inden for bæredygtighed.

På nuværende tidspunkt har spørger eller selskabet ikke nogen forretningsmæssige kontakter i Indonesien. Dog er sådanne forretningsmæssige kontakter i Indonesien under opbygning.

Spørger / selskabet forventer at opsøge følgende nye markedsområder i Indonesien:

Infrastruktur og offentlige faciliteter:

El- og vandforsyningsselskaber: Med Indonesiens fortsatte vækst og udvikling er der en stigende efterspørgsel efter moderne og sikre låsesystemer for at beskytte vigtige ressourcer.

Lokale myndigheder:

Bygninger, kontorer og faciliteter under lokal administration kan drage fordel af

moderne låsesystemer for at forbedre sikkerhed og effektivitet.

Lufthavne:

Med den internationale lufthavn og andre potentielle flysteder i Indonesien, er der et behov for avancerede sikkerhedssystemer for at beskytte både passagerer og aktiver.

Fragtfirmaer:

Disse virksomheder har brug for sikre opbevaringsfaciliteter, både for gods og køretøjer.

Bæredygtighedsfokuserede Organisationer og Initiativer:

Indonesien har en stigende interesse for bæredygtighed, og organisationer eller initiativer, der fokuserer på grøn teknologi og miljøvenlige løsninger, og disse vil sandsynligvis være interesserede i H1’s bæredygtige produkter.

Telekommunikationssektoren

Serverfarms og datacentre har brug for høj sikkerhed, og derfor er teleselskaber, der administrerer disse faciliteter, potentielle kunder.

Turisme og Hotelbranchen:

Indonesien er en af verdens førende turistdestinationer. Hoteller, resorts og andre overnatningssteder kan drage fordel af de avancerede sikkerhedsløsninger, som H1 tilbyder.

Spørger og selskabet forventer, at opsøge kunder der befinder sig i disse markedsområder.

Endelig er det oplyst, at spørger eller selskabet inden udlandsopholdet har undersøgt markedsområdet i Indonesien i relation til muligheder for salg af låse mv.

Oplysninger om selskabets godkendelse af opholdet i Indonesien

"H1 den 20 april 2022

På det seneste møde mellem anpartshaverne blev det enstemmigt besluttet, at spørger og hendes ægtefælle skal etablere et nyt marked for H1’s bæredygtige G1 Låseselskab låse i Indonesien. De vil tilbringe det næste år i Indonesien med start i august måned 2023. Formålet med opholdet er at Det forventes, at spørger og ægtefællen proaktivt tager kontakt til relevante offentlige institutioner som en del af en velstruktureret forretningsplan. For at vurdere fremskridt og håndtere eventuelle udfordringer vil der blive afholdt løbende opfølgningsmøder med H1 i Danmark. I denne forbindelse er det yderligere aftalt at H3 køber yderligere 10 %, således at selskabet opnår en andel på 20 procent. Derudover vil en af H1’s medarbejdere under udstationeringen overtage en del af spørgers og ægtefællens driftmæssige opgaver i Danmark.

Underskrift

Medarbejder

Spørger

Ægtefælle"

Oplysninger om forretningsplan

"H1: Introduktion af G1 Låseselskabs S50 til Indonesien

1. Introduktion

H1 ser nu mod Indonesien for at udvide sin markedsandel. Med fokus på bæredygtighed og innovation er målet at levere sikre og effektive løsninger til en række sektorer i Indonesien.

2. Målsætning

Erobre 5% af markedet inden for det første år.

Etablere partnerskaber med mindst 10 store virksomheder.

Generere salg til 50 mindre virksomheder og offentlige faciliteter

Q1: Første kvartal

Markedsanalyse

Efterspørgselsanalyse : Udforske behov og præferencer inden for sektorerne for infrastruktur, uddannelse, bæredygtighed og telekommunikation.

Produktintroduktion

Demonstrationsdage : Arrangere præsentationer og demoer for beslutningstagere og potentielle kunder.

 Salgsstrategi

Første Salgsforsøg : Række ud til de første 10 potentielle kunder indenfor vores    primære målgrupper.

Q2: Andet kvartal

Intensiveret Markedsføring

Social Media Kampagne : Samarbejde med lokale influencers og miljøvenlige initiativer.

Grøn Skole Partnerskab

Netværksarrangementer : Planlægge seminarer og workshops i samarbejde med Grøn Skole for at bygge relationer og fremme brandidentitet.

Lokal Etablering

Åbne Lokal Kontor : Finde egnede lokaler og begynde opsætningen af et salgs og supportkontor.

Q3: Tredje kvartal

Salgsstrategi

Større Salgskampagner : Lancere større salgs og marketingkampagner målrettet mod alle vores målgrupper.

Support og Træning

Teknisk Support : Rekruttere og træne et lokal supportteam.

Kundeuddannelse : Organisere træningssessioner for kunder og partnere.

 Q4: Fjerde kvartal

Evaluering

Markedsandelsanalyse : Evaluere succes i forhold til de fastsatte mål for markedsandel.

Strategisk Planlægning

Fremtidsplaner : Udarbejde en handlingsplan for det næste år, baseret på dette års resultater.

Finansiel Prognose

Startomkostninger : Rejse, lagerleje, markedsføring og opsætning af kontor.

ROI : Forventet ROI inden for det første år givet produktets styrke og markedspotentiale.

Risikovurdering

Importrestriktioner : Forstå og navigere gennem lokale importregler og reguleringer.

Teknologiske Ændringer : Overvåge ændringer i teknologiske standarder og tilpasse produkterne derefter.

Denne forretningsplan søger at give H1 en klar vej til at kapitalisere på mulighederne i Indonesien inden for et år. Hovedfokus vil være på infrastruktur, bæredygtighed, uddannelse og telekommunikation, med stærke partnerskaber og kundeengagement som kerneelementer i strategien.

Nye markeds områder.

Infrastruktur og Offentlige Faciliteter:

El- og vandforsyningsselskaber: Med Indonesiens fortsatte vækst og udvikling er der en stigende efterspørgsel efter moderne og sikre låsesystemer for at beskytte vigtige ressourcer.

Lokale myndigheder: Bygninger, kontorer og faciliteter under lokal administration kan drage fordel af moderne låsesystemer for at forbedre sikkerhed og effektivitet.

 Lufthavne:

Med den internationale lufthavn og andre potentielle flysteder i Indonesien, er der et behov for avancerede sikkerhedssystemer for at beskytte både passagerer og aktiver.

Fragtfirmaer: Disse virksomheder har brug for sikre opbevaringsfaciliteter, både for gods og køretøjer.

Bæredygtighedsfokuserede Organisationer og Initiativer:

Indonesien har en stigende interesse for bæredygtighed, og organisationer eller initiativer, der fokuserer på grøn teknologi og miljøvenlige løsninger, vil sandsynligvis være interesserede i H1’s bæredygtige produkter.

Telekommunikationssektoren:

Serverfarms og datacentre har brug for høj sikkerhed, og derfor er teleselskaber, der administrerer disse faciliteter, potentielle kunder.

Turisme og Hotelbranchen:

Indonesien er en af verdens førende turistdestinationer. Hoteller, resorts og andre overnatningssteder kan drage fordel af de avancerede sikkerhedsløsninger, som H1 tilbyder."

Oplysninger om markedsanalyse i Indonesien

"Markedsanalyse:

Markedsstørrelse:

Hvor stort er markedet for låsesystemer i Indonesien? Hvor mange bygninger, hoteller, resorts og private boliger kunne potentielt drage fordel af G1 Låseselskabs teknologi?

Med en konstant strøm af besøgende og en voksende expat-befolkning har Indonesien oplevet en betydelig udvikling i sin infrastruktur. Fra udvidelsen af veje til opførelsen af moderne boligkomplekser og turistfaciliteter, er Indonesien i en konstant tilstand af transformation for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Men med denne hurtige udvikling kommer også udfordringer. Sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed er blevet centrale bekymringer, især da Indonesien forsøger at bevare sin naturlige skønhed og kulturelle identitet. Her kommer G1 Låseselskabs produkter ind i billedet.

Hvorfor G1 Låseselskab er Essentielt for Indonesiens Infrastruktur

Sikkerhed:

Med en stigning i byggeri og udvikling er der et øget behov for sikre adgangsløsninger. G1 Låseselskabs digitale låsesystemer tilbyder en højere sikkerhedsstandard sammenlignet med traditionelle låse. Dette er især vigtigt for infrastruktur og boligkomplekser, hvor sikkerhed for beboere er af yderste vigtighed.

Effektivitet:

G1 Låseselskabs systemer er designet til nemt at skalere og administrere. Dette gør dem ideelle for store infrastrukturprojekter, hvor der kan være behov for at styre adgangen for flere brugere på tværs af forskellige steder.

Bæredygtighed:

Indonesien har længe kæmpet med miljømæssige udfordringer, fra plastforurening til overforbrug af vandressourcer. G1 Låseselskabs fokus på bæredygtighed, herunder energieffektive produkter, kan hjælpe med at reducere øens økologiske fodaftryk. Deres produkter kræver ingen batterier og bruger energi genereret ved indsættelse af nøglen, hvilket minimerer affald og energiforbrug.

Integration med Moderne Teknologi:

Med den digitale transformation, som Indonesien gennemgår, kan G1 Låseselskabs løsninger nemt integreres med andre teknologiske systemer. Dette kan føre til skabelsen af "smarte bygninger" eller "smarte resorts", hvor alt fra belysning til sikkerhed kan styres digitalt.

Langvarig Investering:

G1 Låseselskabs produkter er designet til at vare, hvilket betyder, at de ikke konstant skal udskiftes. Dette er ikke kun økonomisk fordelagtigt for ejerne, men også godt for miljøet, da det reducerer affald.

Konklusion:

Indonesiens infrastruktur udvikler sig hurtigt for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra turister og beboere. Men med denne udvikling kommer også behovet for løsninger, der er sikre, effektive og bæredygtige. G1 Låseselskab, med sin avancerede teknologi og fokus på bæredygtighed, kan spille en central rolle i at forme Indonesiens fremtidige infrastruktur, samtidig med at Indonesiens unikke karakter og skønhed bevares.

Konkurrentanalyse:

Hvem er de nuværende aktører på markedet? Hvordan positionerer G1 Låseselskab sig i forhold til dem?

Traditionelle låsesmede:

Selvom de er til stede i Indonesien, kan traditionelle låsesmede ikke matche G1 Låseselskabs teknologiske fordele og bæredygtighedsfokus.

Internationale sikkerhedsfirmaer:

Selvom brands som G2 Låseselskab, G4 Låseselskab og G5 Låseselskab er kendte navne, mangler de den bæredygtige innovation, som G1 Låseselskab bringer til bordet.

Lokale teknologivirksomheder:

Uanset hvor godt de forstår det lokale marked, kan ingen lokale teknologivirksomheder præsentere en løsning, der er lige så bæredygtig og effektiv som G1 Låseselskabs.

Hotelspecifikke løsninger:

Selv specialiserede løsninger til gæstfrihedsindustrien kan ikke sammenlignes med G1 Låseselskabs bæredygtige og teknologisk avancerede tilgang.

Konklusion:

Når man ser på markedet for adgangskontrol i Indonesien, står det klart, at G1 Låseselskab er i en klasse for sig selv. Med deres unikke, bæredygtige teknologi, der fungerer uden batterier eller ledninger, er der simpelthen ingen konkurrenter, der kan imødekomme de samme fordele som G1 Låseselskab. Dette placerer G1 Låseselskab i en enestående position på markedet, hvor konkurrencen er minimal, og mulighederne for vækst er betydelige.

Prisfastsættelse:

Hvordan er priserne for lignende produkter i Indonesien? Er G1 Låseselskabs prispunkt konkurrencedygtigt?

Høj Kvalitet:

G1 Låseselskabs produkter er kendt for deres holdbarhed, pålidelighed og avancerede teknologi. Dette er kvaliteter, som mange i Indonesien, især i infrastrukturen, virksomheder forretningskomplekser, er villige til at betale for.

Unikke Bæredygtige Egenskaber:

Med en stigende global bevidsthed om miljøet er G1 Låseselskabs bæredygtige løsninger uden batterier og ledninger en stor fordel. Dette kan appellere til miljøbevidste forbrugere og virksomheder i Indonesien, som søger grønne alternativer.

Mangel på Direkte Konkurrence:

Som tidligere nævnt er der ingen direkte konkurrenter i Indonesien, der tilbyder lignende teknologi med samme bæredygtige fordele som G1 Låseselskabs. Dette giver G1 Låseselskabs en unik markedsposition, hvor de kan retfærdiggøre en højere pris.

Stigende Efterspørgsel efter Luksusprodukter:

Indonesien har set en stigning i luksusturisme og high-end ejendomsudvikling. Denne demografiske gruppe søger ofte produkter af høj kvalitet og er villig til at betale en præmie for det bedste på markedet.

Nordisk Brandværdi:

Produkter fra de nordiske lande er ofte forbundet med kvalitet, design og pålidelighed. Dette kan give G1 Låseselskab en fordel, da nordiske brands ofte kan kommandere højere priser på internationale markeder.

Support og Service:

G1 Låseselskabs engagement i kundeservice, uddannelse og support kan yderligere retfærdiggøre en højere pris. Kunder betaler ikke kun for et produkt, men for en komplet servicepakke, der sikrer, at de får mest muligt ud af deres investering.

Konklusion:

Selvom Indonesien traditionelt er set som et område med lavere leveomkostninger sammenlignet med de nordiske lande, er der et klart og voksende markedssegment, der søger kvalitetsprodukter og er villig til at betale for dem. G1 låsesystem har unikke egenskaber, som kombineret med den stigende efterspørgsel efter høj kvalitet og bæredygtige løsninger, gør det muligt for H1 at sætte og opretholde nordiske priser i Indonesien.

Kundesegmentanalyse:

Hvem er de primære kunder for G1 Låseselskabs produkter i Indonesien? Er det hoteller, resorts, private boligejere eller erhvervsbygninger?

Virksomheder:

’Indonesiens erhvervsliv vokser støt med både lokale og internationale virksomheder, der etablerer sig der. Disse virksomheder kræver sikre kontorbygninger, lagerfaciliteter og produktionssteder. G1 Låseselskabs avancerede adgangskontrolsystemer kan sikre, at kun autoriseret personale får adgang til disse faciliteter.

Boligkomplekser:

Med en stigende expat-befolkning og lokal middelklasse er der en voksende efterspørgsel efter moderne boligkomplekser. Disse komplekser kræver sikkerhedsløsninger, der kan håndtere et stort antal beboere og besøgende.

Infrastruktur:

Som Indonesien fortsætter med at udvikle sin infrastruktur, fra veje til broer til offentlige bygninger, er der et presserende behov for sikkerhedsløsninger, der kan beskytte disse vitale aktiver.

Lufthavnen:

Y lufthavn, en lufthavn i Indonesien, håndterer millioner af passagerer hvert år. Med sådan en trafik er sikkerhed topprioritet, og G1 Låseselskab kan tilbyde løsninger, der sikrer både passagerer og lufthavnens operationer.

Havne:

Indonesiens havne håndterer en betydelig mængde fragt, både indenlandsk og international. Disse havne kræver robuste sikkerhedssystemer for at beskytte varer, udstyr og personale.

Konklusion:

Indonesiens økonomiske landskab er mangfoldigt og voksende. Mens turismen fortsat er en vigtig drivkraft, er der mange andre sektorer, der bidrager til Indonesiens økonomi og kræver avancerede sikkerhedsløsninger. G1 Låseselskab, med sin innovative teknologi og fokus på bæredygtighed, er ideelt placeret til at imødekomme behovene hos disse kernekunder og spille en central rolle i Indonesiens fremtidige vækst og udvikling. ´

Kundens behov: Hvad leder kunderne efter i et låsesystem? Er det sikkerhed, bekvemmelighed, teknologi eller noget andet?

I en verden i konstant forandring er det afgørende for virksomheder at forstå og imødekomme deres kunders behov. Disse behov kan variere afhængigt af kundens demografi, kultur, økonomiske status og mange andre faktorer. Her er en dybdegående analyse af de forskellige aspekter af kundernes behov:

Funktionalitet:

På det mest grundlæggende niveau søger kunder produkter eller tjenester, der fungerer effektivt og løser et bestemt problem eller opfylder en bestemt funktion. Uanset om det er en bil, der transporterer dem fra punkt A til B, eller en softwareløsning, der hjælper med at organisere arbejdsopgaver, skal produktet eller tjenesten fungere som lovet.

Prisværdi:

Kunder ønsker at føle, at de får værdi for deres penge. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de altid søger den billigste løsning, men snarere at produktets værdi matcher dets pris.

Kvalitet:

Holdbarhed, pålidelighed og overlegen præstation er alle aspekter af kvalitet, som kunder ofte søger. Et produkt, der holder længere og fungerer uden fejl, kan ofte retfærdiggøre en højere pris.

Brugervenlighed:

I dagens hurtige verden ønsker kunder produkter og tjenester, der er nemme at bruge og forstå. Komplekse brugergrænseflader eller komplicerede instruktioner kan afskrække kunder og føre til utilfredshed.

Bæredygtighed:

Med en stigende global bevidsthed om miljøet søger mange kunder nu bæredygtige og miljøvenlige produkter. Dette kan omfatte alt fra genanvendelige emballager til produkter fremstillet af bæredygtige materialer.

Efter salgsservice:

Support efter købet, garantiordninger og nemme returpolitikker er alle vigtige for kunder. De ønsker at vide, at hvis noget går galt, vil virksomheden stå bag sit produkt og hjælpe dem.

Tilpasning:

I en verden med så mange valg søger kunder ofte produkter eller tjenester, der kan tilpasses deres specifikke behov eller præferencer. Dette kan være alt fra en skræddersyet dragt til en softwareløsning, der kan tilpasses en bestemt virksomheds behov.

Troværdighed og Brand Tillid:

Kunder er mere tilbøjelige til at købe fra virksomheder, de stoler på. Dette kan være baseret på tidligere positive oplevelser, anbefalinger fra venner eller familie, eller virksomhedens omdømme.

Konklusion:

At forstå kundernes behov er hjørnestenen i enhver succesrig virksomhed. Ved at lytte til kunderne, tilpasse sig skiftende markedsforhold og konstant stræbe efter at forbedre, kan virksomheder ikke kun opfylde, men også overgå kundernes forventninger og opbygge langvarige relationer.

Konklusion: H1 i Indonesien

Indonesien, med sin dynamiske blanding af tradition og modernitet, står over for en unik krydsning af kulturelle og teknologiske behov. Indonesiens stigende urbanisering, kombineret med en blomstrende turistindustri og en voksende expat-befolkning, skaber en efterspørgsel efter avancerede, pålidelige og bæredygtige sikkerhedsløsninger.

H1, med sin ekspertise inden for låsesystemer og en dyb forståelse af G1 Låseselskabs innovative teknologier, er ideelt placeret til at imødekomme denne efterspørgsel. G1 Låseselskabs unikke bæredygtige produkter, der fungerer uden batterier eller ledninger, tilbyder en løsning, der ikke kun er teknologisk avanceret, men også miljøvenlig. Dette er særligt relevant for Indonesien, hvor der er en stigende bevidsthed om miljøets velfærd og en søgen efter grønne initiativer.

Derudover, med den manglende direkte konkurrence i denne niche i Indonesien, har H1 en gylden mulighed for at etablere sig som markedsleder og sætte standarden for fremtidige sikkerhedsløsninger.

I lyset af disse faktorer er det klart, at tiden er inde for H1 til at træde ind på Indonesien-markedet og påbegynde salget af G1 Låseselskabs låsesystem. Med den rette markedsføringsstrategi og fokus på kundens behov kan H1 ikke kun opnå kommerciel succes, men også bidrage positivt til Indonesiens fremtidige udvikling og sikkerhed"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1) Fuld skattepligt

Spørger har indtil den planlagte udstationering i Indonesien haft bopæl i Danmark jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, som lyder

Kildeskattelovens § 1: Pligt til at svare indkomstskat til staten efter denne lov påhviler:

Nr. 1: Personer der har bopæl her i landet

Spørger har hidtil være fuldt skattepligtige til Danmark, og hun har ikke samtidigt været fuldt skattepligtige til andre stater. Bopælsbegrebet har således været opfyldt til Danmark og kun til Danmark.

Spørger bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, eftersom spørger vedbliver at have sin hidtidige bolig til rådighed her.

Der henvises til Den juridiske vejledning C.F.1.2.3, som lyder:

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.  

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt….

Yderligere anføres i Den juridiske vejledning C.F.1.2.3:

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

Eftersom boligen bevares og tages i anvendelse af spørger igen allerede efter 11 måneder i Indonesien, opfyldes betingelserne for udtræden af fuld skattepligt til Danmark ikke.

Fuld skattepligt til Danmark bevares derfor.

Ad 2) Skattemæssigt hjemsted

Den 26. juli 2023 flyttede spørger midlertidigt til Indonesien, hvor hun har lejet et hus.

Spørger har således fra d. 26. juli 2023 taget ophold i Indonesien, idet bolig erhverves i umiddelbar forlængelse af opholdets begyndelse. Spørger vil for de følgende 11 måneder have sit liv og dagligdag i Indonesien, hendes børn vil gå i skole i Indonesien, og desuden vil spørger udføre erhvervsarbejde i Indonesien. Spørger indtræder dermed i fuld skattepligt til Indonesien.

Spørger vil ved at være fuldt skattepligt til både Danmark og Indonesien dermed have dobbeltdomicil. Ved dobbeltdomicil fordeles beskatningsretten til den globale indkomst henholdsvis indkomst fra kildelandet efter den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den stat, hvor spørger har skattemæssigt hjemsted, kan som udgangspunkt beskatte spørgers globale indkomst, hvorimod den anden stat kun kan beskatte indkomst med kilde der.

Ved skifte af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til en anden stat, skal der ske exit-beskatning af de aktiver, som forlader dansk beskatningskompetence. Eftersom udstationeringen/arbejdsopholdet i Indonesien er af midlertidig karakter, og eftersom spørger efter blot 11 måneder agter at vende tilbage til Danmark, er spørger af den opfattelse, at der ikke skiftes skattemæssigt hjemsted til Indonesien, og at der dermed ikke er aktiver, der forlader dansk beskatningskompetence, eftersom det skattemæssige hjemsted bevares i Danmark.

Placering af det skattemæssige hjemsted reguleres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 og her nærmere artikel 4 nr. 2 litra a om midtpunkt for livsinteresser.

Spørger bevarer sin bolig i Danmark. Spørgers erhvervsvirksomhed vedbliver at være i Danmark, og spørgers erhvervsmæssige aktiviteter i Indonesien vedrører udelukkende deres danske virksomhed. Hendes besiddelser af fast ejendom vedbliver også at være udelukkende i Danmark.

Boligen i Indonesien lejes, og spørger forventer ikke at erhverve nogen aktiver af betydning i Indonesien.

Spørgers aktiver og værdier vedbliver således at være placeret i Danmark herunder virksomhed, bolig og bil.

Spørgers sociale og familiemæssige relationer vedbliver at være i Danmark. Der holdes kontakt med børnenes skole i Danmark, familiens hund bliver passet, medlemskaber af den lokale gymnastikforening og organisationer og foreninger i Danmark bevares.

Spørgers skattemæssige hjemsted må derfor anses som bevaret i Danmark efter kriteriet om midtpunkt for livsinteresser. Der skal derfor ikke ske exit-beskatning af spørger.

Ad spørgsmål 3) Eksemption-lempelse

Eftersom spørger tillige har midtpunkt for livsinteresser i Danmark, har Danmark beskatningsretten til den globale indkomst jf. Statsskattelovens § 4 og herunder indkomsten i Indonesien.

Spørger opfylder objektivt betingelserne for eksemption-lempelse i Ligningslovens § 33A stk. 1, som lyder:

Ligningslovens § 33A :Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Betingelserne for lempelse opfyldes, idet spørger har ophold i Indonesien i en periode, der overstiger 6 måneder, og hun udfører lønnet arbejde i tjenesteforhold under dette ophold. Det kan lægges til grund, at spørgers eventuelle ophold i Danmark i forbindelse med ferier eller nødvendigt arbejde i Danmark ikke overstiger 42 dage inkl. rejsedage målt på en hvilken som helst løbende 6 måneders periode indenfor udstationeringsperioden.

Spørger kan derfor allerede efter dansk ret benytte eksemption-lempelse efter ligningslovens § 33A.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Indonesien artikel 15 stk. 1 præciserer, at Indonesien kan beskatte den lønindkomst, spørger oppebærer under opholdet i Indonesien, eftersom opholdet varer i mere end 183 dage og dermed ikke falder ind under undtagelsen i stk. 2.

Det er på baggrund af ovenstående spørgers opfattelse, at spørger bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, at spørger ved dobbeltdomicil har skattemæssigt hjemsted i Danmark samt, at spørger omfattes af udstationeringsreglerne og dermed eksemption-lempelse vedr. lønindkomst oppebåret fra privat arbejdsgiver under opholdet i Indonesien.

Spørgers høringssvar af 28. november 2023.                                                     

 Ligningslovens § 33 A

Ligningslovens § 33 A, stk. 1: "Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-måneders periode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt."

Henset til en ordlydsfortolkning af bestemmelsen er det vores klare opfattelse, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, omfatter spørgers forhold. Dette er særligt henset til at spørger optjener lønindkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold uden for riget, at udlandsopholdet varer mindst 6 måneder, samt at spørger ikke holder ferie i Danmark i mere end 42 dage inden for denne 6 måneders periode. Det bemærkes i den forbindelse, at spørger alene planlægger at holde juleferie i Danmark, i perioden fra d. 9. december 2023 frem til d. 17. januar 2024.

Det synes således indlysende, at spørger kan få eksemptionslempelse ved udstationering jf. ligningslovens § 33 A, for så vidt angår spørgers indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført for privat dansk arbejdsgiver, og at der dermed bør ske nedsættelse i den danske indkomstskat med den skat, som forholdsmæssigt falder på den lønindkomst, der oppebæres, imens spørger bor i Indonesien.

Bemærkning til spørgers arbejdsopgaver

Skattestyrelsen skriver i høringsbrev af 13. november 2023, at spørger primært vil arbejde med administration og ledelse herunder fordeling af opgaver og andet kontorbaseret arbejde.

Spørger har ansat en medarbejder til at varetage de administrative opgaver og fordeling af opgaver. En anden medarbejder varetager de ledelsesmæssige opgaver under spørgers ophold i Indonesien. Spørger vil under udstationeringen primært arbejde med at opbygge netværk og kontakter med henblik på salg og udvidelses af forretningen. I den forbindelse deltager spørger i relevante arrangementer.

Bemærkning til spørgers og selskabets forretningsmæssige kontakter i Indonesien

Skattestyrelsen skriver i høringsbrev af 13. november 2023, at spørger eller selskabet på nuværende tidspunkt ikke har nogen forretningsmæssige kontakter i Indonesien.

H1 er ikke kun en lokal eller traditionel låsesmed. H1 forhandler til flere lande, herunder Finland, Sverige, Norge og USA. H1 håber at udvikle forretningsmæssige kontakter i Indonesien som vil kunne medføre lignede omsætning i Indonesien.

Bemærkning til spørgers løn i forbindelse med opholdet i Indonesien

Skattestyrelsen skriver, at der er tale om et ophold, hvor der ikke er fastsat nærmere vilkår i en udstationeringskontrakt, og H1 har fastholdt samme løn som spørger havde i Danmark, og dermed ikke valgt at indrette sig efter et forventeligt lavere skatteniveau Indonesien.

Det anses ikke som værende en betingelse i forbindelse med anvendelsen af ligningslovens § 33 A, at der skal foreligge en udstationeringskontrakt med nærmere fastsatte vilkår.

Spørger har fastholdt samme løn for at kunne imødekomme udgifter til bolig og skole.

H1’s betaling af omkostninger

Det bemærkes, at der foreligger dokumentation for, at selskabet har betalt for udstationeringsforsikringen. Dette kan fremsendes ved forespørgsel.

Bemærkning til Skattestyrelsens opfattelse af, at opholdet ikke har den fornødne sammenhæng med H1’s forhold.

Skattestyrelsen gør gældende, at H1 er en traditionel låsesmed som er forhandler af G1 Låseselskabs låsesystem, og at selskabet er blot en af 1600 forhandlere fordelt over hele verden. Hertil kommer, at både G2 Låseselskab og G4 Låseselskab som også udbyder elektroniske låsesystemer er på markedet i Indonesien, og forhandles af bl.a. G3 Teknologi, der er en indonesisk teknologivirksomhed. H1 er således ikke de eneste på markedet der sælger elektroniske låsesystemer.

Det bemærkes i den henseende, at Skattestyrelsens indledende vurdering synes at overse H1’s internationale operationer, og den rolle som virksomheden spiller i udviklingen af låsesmedeprodukter. H1’s forretningsmodel er langt fra kun at være en lokal eller traditionel låsesmed.

Det er væsentligt at fremhæve, at H1 tilbyder en unik værdi gennem bæredygtige produktudbud, især G1 Låseselskabs låsesystemer. Disse systemer repræsenterer den nyeste teknologi inden for elektroniske låsesystemer, der er designet med bæredygtighed i tankerne, en værdi som er stigende efterspurgt på det globale marked.

H1’s konkurrenter, såsom G2 Låseselskab og G4 Låseselskab, har et solidt fodaftryk i Indonesien, men de er ikke umiddelbare konkurrenter til G1 Låseselskab eller H1, da deres produkter ikke kan tilbyde de samme bæredygtige egenskaber som G1 Låseselskab. Dette giver H1 en unik markedsposition for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter grønne og energieffektive sikkerhedsløsninger.

Mens G2 Låseselskab og G4 Låseselskab er veletablerede mærker, er det spørgers overbevisning, at G1 Låseselskabs avancerede og bæredygtige teknologi er det, der vil adskille H1 på det indonesiske marked. Spørgers ophold i Indonesien vil derfor være dedikeret til at fremme dette budskab og sikre, at potentialet for G1 Låseselskabs bæredygtige låsesystemer bliver fuldt udnyttet.

Desuden, vil vi fremhæve den strategiske betydning af H1’s indsats for at fremme bæredygtige produkter på nye markeder, som en integreret del af virksomhedens forretningsudvikling og vækststrategi. Derfor er spørgers ophold i Indonesien ikke blot relevant, men også nødvendigt for at fortsætte med at drive virksomhedens innovative og bæredygtige agenda fremad.

Anvendelse af ligningslovens § 33 A

Uagtet ovenstående bemærkes det, at det ikke er en betingelse for anvendelse af ligningslovens § 33 A, at Skattestyrelsen finder, at der foreligger forretningsmæssige kontakter i udstationeringslandet, eller at Skattestyrelsen kan godkende en forretningsplan. De objektive betingelser for anvendelse af ligningslovens § 33 A er opfyldt.                                                                                                  

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, selvom spørger i en periode på forventet 11 måneder arbejder og opholder sig i Indonesien, idet spørger fortsat har rådighed over sin hidtidige bolig i Danmark.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. Om skattepligten ophører ved fraflytning, afgøres ud fra, om bopælen her i landet er bevaret.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskatteloven være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Den pågældende person kan afskære sig rådigheden ved enten at sælge eller udleje sin bolig, hvis der er tale om et lejemål, der ikke kan opsiges af vedkommende (udlejer) i en periode på minimum 3 år, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.1.2.3.

I henhold til de foranliggende oplysninger fremgår det, at spørger, sammen med hendes ægtefælle og deres børn, er flyttet midlertidigt til Indonesien den 27. juli 2023. Opholdet i Indonesien forventes at vare til den 30. juni 2024.

Spørger og hendes ægtefælle ejer en helårsbolig i Danmark. Spørger bor sammen med hendes familie i helårsboligen.

Helårsboligen bliver ikke udlejet i perioden, hvor spørger og hendes familie opholder sig i Indonesien.

Spørger afskærer sig således ikke fra rådigheden over boligen i Danmark ved fx enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år. Skattestyrelsen kan derfor bekræfte spørgers opfattelse af, at spørger bevarer sin fulde skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, under opholdet i Indonesien i perioden fra den 27. juli 2023 til den 30. juni 2024.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger ved indtræden i fuld skattepligt til Indonesien, hvormed spørger får dobbeltdomicil, anses som havende skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige.

I henhold til besvarelsen af spørgsmål 1 fremgår det, at spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4.

Hvis en person er undergivet fuld skattepligt såvel til Danmark som til et andet land, foreligger der en dobbeltbeskatningssituation.

Spørgsmålet vedrører konkret fortolkningen af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted.

Hvis Indonesien ikke er enig i vurderingen, er det efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra d, de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Indonesien, der skal forhandle herom.

Vurderingen af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien forudsætter, at spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Indonesien efter begge landes interne regler, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2. Det forudsættes derfor, at spørger i den pågældende periode også bliver fuldt skattepligtig til Indonesien, ifølge de indonesiske regler herom.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien svarer til OECD modellens artikel 4, stk. 2, og bestemmer, at i de tilfælde, hvor en fysisk person anses for at være hjemmehørende i begge stater, skal vedkommendes skattemæssige hjemsted efter overenskomsten bestemmes ud fra følgende:

a)      personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken vedkommende har en fast bolig til sin rådighed; hvis personen har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal vedkommende anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b)      hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat personen har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis vedkommende ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken personen sædvanligvis har ophold;

c)      hvis personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis vedkommende ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken personen er statsborger;

d)      er personen statsborger i begge stater, eller er vedkommende ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Der er tale om en prioriteret orden.

Spørger skal således anses for at være hjemmehørende i det land, hvor hun har en fast bolig til sin rådighed, jf. artikel 4, stk. 2, litra a.

Begrebet "fast bolig til rådighed" er ikke defineret i selve dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Begrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2 i OECD’s modeloverenskomst, idet artikel 4 i den danske - indonesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til artikel 4, stk. 2 i OECD’s modeloverenskomst.

Ifølge punkt 11 til 13 i kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst, fremgår det, at artiklen giver forrang til den stat, i hvilken den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed. Det fremgår videre, at dette kriterium hyppigt vil være tilstrækkeligt til at løse konflikten, f.eks. når en fysisk person har en fast bolig i den ene kontraherende stat og kun har gjort ophold af en vis længde i den anden kontraherende stat. Artikel 4, stk. 2, litra a betyder derfor, at ved anvendelse af overenskomsten (dvs. hvor der er en konflikt mellem lovene i de to stater) anses bopælen for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed.

Med hensyn til begrebet “bolig" fremgår det af punkt 13 i kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid.

For at en bolig kan anses for "fast" skal boligen være af vedvarende karakter, dvs. vedkommende skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed, jf. punkt 12 i kommentaren til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst.

Vedkommende skal have arrangeret det således, at boligen er til rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed, fx ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse og deltagelse i kursus på en skole, jf. punkt 13 i kommentaren til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst.

I denne sag fremgår det, at spørger har sin primære bolig i Danmark, ligesom hun også har virksomheden H1 i Danmark, som hun ejer sammen med sin ægtefælle. Ægteparret ejer hver især 45 % af kapitalandelene og stemmerne.

Spørger har derfor fast bolig til rådighed i Danmark efter artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien, idet spørger og familien hidtil har boet i deres bolig i Danmark og bevarer rådigheden over denne bolig, samt at de vil vende tilbage til denne bolig efter det tidsbegrænsede ophold i Indonesien.

 I Indonesien har spørger pt. sin ægtefælle og deres børn, og børnene går i en skole i Indonesien. Familien bor i et lejet hus og skal opholde sig i landet i en periode på 11 måneder.

Under opholdet i Indonesien vil spørger arbejde for virksomheden i Danmark, som for hendes vedkommende primært består af administration og ledelse herunder fordeling af opgaver og andet kontorbaseret arbejde.

På dette grundlag må den lejede bolig i Indonesien anses for en bolig, der er til rådighed for spørger under opholdet i Indonesien i relation til artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien.

Henset til det oplyste om formålet med opholdet i Indonesien, der har karakter af at være en kombineret forretnings- og ferierejse, samt at der er tale om et ophold i en på forhånd afgrænset periode på 11 måneder, må opholdet dog anses for at være midlertidigt. Spørger vil således ikke etablere sig med en tilværelse i Indonesien eller bibeholde boligen til stadig brug. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke kan anses for at have rådighed over en fast bolig i Indonesien efter artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger kun har fast bolig til rådighed i Danmark i relation til artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien under spørgers ophold i Indonesien.

Der kan henvises til Skatterådets bindende svar i sagen SKM2023.424.SR. I denne sag fandt Skatterådet, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, da opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode på 7 måneder. 

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at spørger skal anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien, hvis Indonesien anser spørger for fuldt skattepligtig i Indonesien i henhold til indonesiske regler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger kan omfattes af reglerne om eksemptionlempelse ved udstationering jf. ligningslovens § 33A for så vidt angår spørgers indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført for privat dansk arbejdsgiver, og at der dermed sker nedsættelse i den danske indkomstskat med den skat, som forholdsmæssigt falder på den lønindkomst, der oppebæres, imens spørger bor i Indonesien.

Begrundelse

Ifølge ligningslovens § 33 A, stk. 1, kan en person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, få nedsat skatten på lønindkomst erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold, når vedkommende opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her i riget på højst 42 dage inden for enhver 6-månedersperiode. Herudover skal opholdet i udlandet have sammenhæng med arbejdsgiverens forhold jf. SKM2023.18.ØLR.

Det er således en betingelse for at kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A, at der er tale om lønindkomst erhvervet ved personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A kan derfor ikke anvendes på honorarindtægter fra hverv, der ikke kan karakteriseres som tjenesteforhold, eller på indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det er oplyst, at ferieafvikling under opholdet i udlandet vil ske på sædvanlige vilkår.

Ophold omfattet af ligningslovens § 33 A er ikke begrænset til arbejdsophold. Ferie afholdt i udlandet under opholdet kan således også medregnes til 6-måneders-perioden, jf. herom Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.3.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers afvikling af sædvanlig ferie ikke er til hinder for at opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Visse situationer falder dog uden for ligningslovens § 33 A. Det er bl.a. tilfældet, hvor en lønmodtager af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, jf. SKM2023.18.ØLR.

Afgørelsen SKM2023.18.ØLR omhandler en pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Landsretten fandt derfor, at ligningslovens § 33 A - henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen - ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Landsretten henviser også i dommen til forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 97 af 26. november 1975, om danske lønmodtagere, der udstationeres til arbejde i udlandet:

"Det fremgår af bestemmelsens forarbejder som citeret ovenfor bl.a., at baggrunden for, at man indførte muligheden for, at udenlandsk lønindkomst i et vist omfang fritages for beskatning, var, at det på grund af beskæftigelsesmulighederne og mulighederne for at udvide eksporten er af betydning, at danske virksomheder i vidt omfang kan deltage i projekter i udlandet og i denne forbindelse, kan beskæftige dansk arbejdskraft. Bestemmelsen tog oprindeligt sigte på den situation, at en medarbejder i en periode arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Tankegangen var, at den danske arbejdsgiver i en sådan situation kun skulle afholde en lønudgift svarende til beskatningsniveauet i opholdslandet, som ofte ville være lavere end i Danmark."

Med Østre Landsrets dom af 6. december 2022 præciseres det således, at det følger af ordlyden af ligningslovens § 33 A, at bestemmelsen ikke omfatter den situation, hvor en lønmodtager af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

En anden situation, der falder uden for ligningslovens § 33 A, er når lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse, foretager rejser i udlandet, fx handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende. Disse situationer er ikke omfattet af § 33 A. Fritagelsen tilkommer alene lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet, jf. cirkulære om ligningsloven, cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, afsnit 5.2.2.

Selve arbejdsstedet skal således ligge uden for riget, jf. herom også betænkning nr. 1118 om ændring af de skattemæssige regler for eksportmedarbejdere og for offentligt ansatte, der er udstationeret med henblik på systemeksport, afgivet den 27. maj 1987 af det af ministeren for skatter og afgifter den 5. november 1986 nedsatte udvalg.

I praksis lægges der derfor, i forhold til om en person kan blive omfattet af ligningslovens § 33 A, bl.a. vægt på, om der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem lønmodtagerens ophold i udlandet og arbejdsgiverens forhold, og om personen rent faktisk er ansat til eller udstationeret til arbejdet i udlandet.

I denne sag fremgår det, at H1 er en lokal låsesmed beliggende i Danmark. De sælger og installerer låsesystemer, herunder blandt andet produkter fra G1 Låseselskab, hvor de er en af 1600 forhandlere på verdensplan.

H1 driver ligeledes hjemmesiden H2. På hjemmesiden H2 kan erhvervskunder selv bestille og betale systemnøgler online.

Herudover har H1 døgnvagt der er tilgængelig 24/7.

Spørger ejer 45 % af H1. Spørgers ægtefælle ejer ligeledes 45 %, mens en tredje part ejer 10%.

Spørger og hendes ægtefælle er i Indonesien, fordi de ønsker at udvide H1’s marked som forhandler af produkter fra G1 Låseselskab. Spørger vil dog primært arbejde med administration og ledelse herunder fordeling af opgaver og andet kontorbaseret arbejde.

På nuværende tidspunkt har spørger eller selskabet ikke nogen forretningsmæssige kontakter i Indonesien.

Spørger arbejder under opholdet i Indonesien på samme vilkår som i Danmark, herunder samme løn. Udstationeringen er ikke formaliseret i en ansættelseskontrakt eller en udstationeringskontrakt.

Virksomheden G1 Låseselskab udvikler elektroniske låsesystemer der fås med en fysisk nøgle, men kan også fås uden fysisk nøgle og styres i stedet via G1 Låseselskabs egen app, som bliver installeret på en mobiltelefon. Begge systemer er batteri- og kabelfrie.

G1 Låseselskab har mere end 1600 forhandlere på verdensplan, herunder omkring 50 forhandlere i Danmark, hvoraf en af forhandlerne er H1.

Det fremgår af H1’s markedsanalyse, at G2 Låseselskab, G4 Låseselskab og G5 Låseselskab er kendte navne der også udbyder elektroniske låse- og sikkerhedssystemer.

Både G2 Låseselskab og G4 Låseselskab har forhandlere i det meste af verdenen, herunder G3 Teknologi som er en indonesisk teknologivirksomhed.

G5 Låseselskab har forhandlere i USA, Canada, Mexico og Australien, og deres produkter kan købes online uden abonnement.

På baggrund af det oplyste om karakteren af de arbejdsopgaver spørger skal varetage under opholdet i Indonesien, er det Skattestyrelsens opfattelse, at opholdet ikke har den fornødne sammenhæng med H1’s forhold.

H1 er en traditionel låsesmed som er forhandler af G1 Låseselskabs låsesystem, og selskabet er blot en af 1600 forhandlere fordelt over hele verden. Hertil kommer, at både G2 Låseselskab og G4 Låseselskab som også udbyder elektroniske låsesystemer er på markedet i Indonesien, og forhandles af bl.a. G3 Teknologi, der er en indonesisk teknologivirksomhed. H1 er således ikke de eneste på markedet, der sælger elektroniske låsesystemer.

Der er tale om et ophold, hvor der ikke er fastsat nærmere vilkår i en udstationeringskontrakt, og H1 har fastholdt samme løn som spørger havde i Danmark, og dermed valgt ikke at indrette sig efter et forventeligt lavere skatteniveau i Indonesien.

Det er ikke et krav, at lønnen afspejler skatteniveauet i opholdslandet, men det fremgår af ovennævnte forarbejder til lovforslag nr. 97 af 26. november 1975, om danske lønmodtagere, der udstationeres til arbejde i udlandet, at en af tankegangene bag bestemmelsen er, at den danske arbejdsgiver skal kunne afholde en lønudgift svarende til beskatningsniveauet i opholdslandet.

Det faktum, at der ikke foreligger en ansættelseskontrakt eller udstationeringskontrakt ændrer dog ikke på, at spørger i realiteten arbejder som lønmodtager. Omvendt ville en udstationeringskontrakt kunne have fastlagt de vilkår, der måtte knytte sig særskilt til arbejdet i Indonesien.

Herudover betaler Spørger og hendes ægtefælle selv leje for bolig i Indonesien og for børnenes skoleophold i Indonesien, og på nuværende tidspunkt har spørger og ægtefælle selv betalt for flybilletter, forsikring, visa og vaccination. Dertil kommer, at spørgers rejse til Indonesien indebærer, at spørger kommer til at bo og arbejde i Indonesien i en begrænset periode på 11 måneder, som passer med et sædvanligt skoleår, hvor de ældste børn skal gå i skole i Indonesien.

Spørger og hendes ægtefælle ejer 90 % af selskabet og har dermed reelt selv besluttet udlandsopholdet, da direktionen og bestyrelsen består af spørger og hendes ægtefælle.

På baggrund af en samlet vurdering, er det Skattestyrelsen opfattelse, at opholdet i Indonesien må anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien. Spørger har således selv valgt at opholde sig i Indonesien.

Spørger opfylder derfor ikke betingelserne for lempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 A i perioden, hvor spørger er i Indonesien jf. SKM2023.18.ØLR.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers høringssvar af 28. november 2023

På baggrund af det oplyste i spørgers høringssvar, og det tidligere oplyste om karakteren af de arbejdsopgaver spørger skal varetage under opholdet, herunder arbejde med administration og ledelse samt arbejde med at opbygge netværk og kontakter med henblik på salg og udvidelse af forretningen, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at opholdet ikke har den fornødne sammenhæng med H1’s forhold.

Det fremgår af høringssvaret, at H1’s forretningsmodel er langt fra kun at være en lokal eller traditionel låsesmed, og at det er væsentligt at fremhæve, at H1 tilbyder en unik værdi gennem bæredygtige produktudbud, især G1 Låseselskabs låsesystemer.

Skattestyrelsen anerkender, at H1 har en forretningsmodel, men det ændrer ikke på, at selskabet er en af 1600 forhandlere fordelt over hele verden, og at både G2 Låseselskab og G4 Låseselskab som også udbyder elektroniske låsesystemer er på markedet i Indonesien, hvorfor H1 således ikke er de eneste på markedet der sælger elektroniske låsesystemer.

Hertil kommer at hverken spørger eller selskabet har nogen forretningsmæssige kontakter i Indonesien.

Herudover fremgår det af høringssvaret, at det er spørgers opfattelse, at det ikke kan anses som værende en betingelse i forbindelse med anvendelsen af ligningslovens § 33 A, at der skal foreligge en udstationeringskontrakt med nærmere fastsatte vilkår.

For at anvende ligningslovens § 33 A skal udlandsopholdet være begrundet i arbejdsgiverens forhold. En udstationeringskontrakt med angivelse af formålet med udlandsopholdet og de dertil knyttede vilkår for arbejdet i udlandet kan bidrage til at understøtte og dokumentere, at et udlandsophold er i arbejdsgiverens interesse. Dette må anses som særligt væsentligt i spørgers situation, hvor der er tale om hovedaktionærforhold.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at opholdet i Indonesien må anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien, hvor Spørger selv har valgt at opholde sig i Indonesien.

Spørgers høringssvar giver derfor ikke anledning til en ændring af Skattestyrelsens indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

"§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,"

Praksis

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.1.2.3.

"Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig. 

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet. Se også SKM2022.35.ØLR.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

[…]

3-års-reglen

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

[…]"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Artikel 4, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien

"Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)      han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b)      hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c)      hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d)      er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale."

Praksis

SKM2023.424.SR

Spørger ejede 50 % af et selskab, hvor han var ansat som direktør. Spørger rejste til Vietnam med sin familie i 7 måneder for at udbygge og pleje selskabets kunderelationer i Vietnam. Opholdet ville samtidig bestå af turistmæssige aktiviteter i spørgers fritid og under eventuel ferieafvikling.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtigt til Danmark, imens han var i Vietnam, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

Kommentaren til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, punkt 10-15

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. De omstændigheder, med hensyn til hvilke de særlige regler anvendes, er dem, der foreligger i den periode, hvor skatteyderens hjemsted har indflydelse på skattepligten, hvilken periode kan være kortere end en fuld skattepligtsperiode. Et eksempel er en fysisk person, som i et kalenderår fra 1. januar til 31. marts er hjemmehørende i stat A i henhold til denne stats skattelovgivning, hvorefter personen flytter til stat B. Eftersom personen bor i stat B i mere end 183 dage, behandles den pågældende i henhold til skattelovgivningen i stat B som en person, der er hjemmehørende i stat B hele året. Ved anvendelsen af de særlige regler for perioden 1. januar til 31. marts var personen hjemmehørende i stat A. Derfor bør både stat A og stat B behandle den pågældende som en person, der er hjemmehørende i stat A i denne periode, og som en person, der er hjemmehørende i stat B fra 1. april til 31. december.

11. Artiklen giver forrang til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed. Dette kriterium vil hyppigt være tilstrækkeligt til at løse konflikten, f.eks. når en fysisk person har en fast bolig i den ene kontraherende stat og kun har gjort ophold af en vis længde i den anden kontraherende stat.

12. Litra a) betyder derfor, at ved anvendelse af overenskomsten (dvs. hvor der er en konflikt mellem lovene i de to stater) anses bopælen for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed.

13. Med hensyn til begrebet “bolig" skal det bemærkes, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.). Et hus, som ejes af en fysisk person, kan f.eks. ikke anses for at være til rådighed for den fysiske person, når huset er udlejet og reelt overdraget til en udenforstående part, således at den fysiske person ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo huset.

14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken vedkommendes personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som centrum for vedkommendes livsinteresser. Når bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, der først er sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. Hvis den fysiske person er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal spørgsmålet løses ved gensidig aftale mellem de berørte stater i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i art. 25.

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningsloven § 33 A, stk. 1

"Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt."

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, afsnit 5.2.2

"5.2.2. Ophold uden for riget

Ligningslovens § 33 A gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand eller kontinentalsokkel, er en del af riget.

Det er uden betydning, om arbejdsgiveren er hjemmehørende her i riget eller i udlandet.

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lign., er ikke omfattet af § 33 A."

Betænkning nr. 1118 om ændring af de skattemæssige regler for eksportmedarbejdere og for offentligt ansatte, der er udstationeret med henblik på systemeksport, afgivet den 27. maj 1987 af det af ministeren for skatter og afgifter den 5. november 1986 nedsatte udvalg.

"1.32.4 Udlandsopholdet skal vare mindst 6 måneder.

Selve arbejdsstedet skal ligge uden for riget. […]"

Praksis

SKM2023.18.ØLR

En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at ligningslovens § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.2

"Geografisk afgrænsning

Skattelempelse efter LL § 33 A gælder for lønindkomst, som en lønmodtager optjener uden for riget ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Uden for riget er i den sammenhæng uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand og kontinentalsokkel er en del af riget.

Personer, der arbejder på installationer og borerigge i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske, færøske og grønlandske kontinentalsokkel, har ophold uden for riget."

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.F.4.2.2.3

"Ferie eller lignende afholdt i udlandet

Ophold uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Ophold i udlandet, der ikke er arbejdsrelaterede, kan medregnes i 6-måneders perioden.

Ferie eller lignende afholdt i udlandet som afslutning på et udlandsophold kan også medregnes til 6-måneders-perioden.

Det gælder også, hvis lønmodtageren afslutter et udlandsophold med ferie her i riget (under 42 dage) efterfulgt af ferie i udlandet. Det er dog en betingelse, at lønmodtageren er i udlandet på 6-måneders-dagen for udlandsopholdets start."