Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Landsretsdomme

SKM2023.18.ØLR

En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter LL § 33 A, stk. 3.

SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for LL § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at LL § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.

Skatterådet

►SKM2023.433.SR◄

►Spørger var ansat i en udenlandsk koncern og havde et arbejde, som udelukkende kunne udføres i Irak på en såkaldt rotationsordning. Spørger havde derfor under normale omstændigheder 28 dage med uafbrudt arbejde i Irak og derefter 28 dage fri.

Alt arbejde blev udført i Irak, og intet af arbejdet blev udført i Danmark. I de 28 dage hvor spørger havde fri, var han i Danmark, dog således at opholdsbetingelsen om 42 dage blev overholdt, og de resterende dage opholdte spørger sig i Spanien, hvor han havde et sommerhus.

Det var Skatterådets opfattelse, at spørgers ophold i Irak havde en direkte sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, idet arbejdet kun kunne udføres i Irak, og spørger var ansat til at udføre arbejdet i Irak.

Herudover var det desuden Skatterådets opfattelse, at spørgers ophold i Spanien i form af ferie og fritid set i forhold til arbejdet for spørgers arbejdsgiver i Irak ikke ville afbryde lempelsen efter ligningslovens § 33 A.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger i perioden, hvor han arbejdede i Irak, var berettiget til fuld skattenedsættelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1.◄

►SKM2023.424.SR◄

►Spørger ejede 50 % af et selskab, hvor han var ansat som direktør. Spørger rejste til Vietnam med sin familie i 7 måneder for at udbygge og pleje selskabets kunderelationer i Vietnam. Opholdet ville samtidig bestå af turistmæssige aktiviteter i spørgers fritid og under eventuel ferieafvikling.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtigt til Danmark, imens han var i Vietnam, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

Skatterådet kunne derudover bekræfte, at spørger kunne få nedsat skatten på lønindkomst for arbejdet uden for riget efter ligningslovens § 33 A. Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Vietnam havde en sammenhæng med selskabets forhold, og at der ikke var tale om en situation, hvor spørger af egen drift og uafhængigt af selskabet valgte at bosætte sig i udlandet. Skatterådet lagde også vægt på, at beslutningen om udlandsopholdet var truffet af selskabets ledelse, som ikke alene udgjordes af spørger, og at opholdet havde til formål at styrke selskabets samarbejder i Vietnam. Der var således indgået en aftale om, at spørger i en periode var beskæftiget ved et arbejdssted uden for riget. Skatterådet kunne i den forbindelse desuden bekræfte, at spørger ville være berettiget til fuld lempelse for løn, der blev optjent i Vietnam, og til halv lempelse for løn, der blev optjent ved eventuelle kundebesøg i Kina, Japan og Australien.

Skatterådet kunne endeligt bekræfte, at spørger var skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 3, af værdien af den bolig, som selskabet lejede og stillede til rådighed for spørger i Vietnam. Da udlejer var en uafhængig tredjemand, blev betalingen for lejemålet anset for at være fastsat til markedslejen, og den skattepligtige værdi skulle derfor ikke fastsættes efter ligningsloven § 16, stk. 9.◄

SKM2023.286.SR

Spørger og hendes ægtefælle har boet i Danmark i en årrække og har begge været omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Parret er fra 2022 flyttet til Portugal, hvor de begge oprindeligt kom fra, og havde i den forbindelse solgt deres hus i Danmark.

Spørger havde frem til fraflytningen i 2022 arbejdet for den danske Region X. Da spørgers arbejdsgiver ønskede at fastholde spørgers kompetencer, var hun blevet ansat i en stilling som timelønnet, hvor hun arbejder ca. 30 timer om ugen fra sit hjem i Portugal.

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark var bevaret.

Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørger kunne opnå lempelse efter LL § 33 A. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at hun ikke opfyldte betingelserne herfor, idet spørgers ophold i udlandet ikke skyldtes en udstationering til Portugal, men derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom spørgers ophold i Portugal ikke havde nogen sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at det forhold, at spørger blev hjemmehørende i Portugal, kunne føre til, at der kunne gives lempelse efter LL § 33 A, da spørger ikke opfyldte betingelserne.

SKM2020.108.SR

Spørgeren ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet spørgerens ægtefælle havde fået job i Frankrig. Familien opretholdte deres bolig i Danmark imens. Spørgeren beholdte sit job på et dansk universitet og sin formandspost i en dansk forening.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Derudover blev det bekræftet, at spørgeren kunne få lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Skatterådet svarede også, at metoden exemption med progressionsforbehold ikke kunne anvendes i den konkrete sag.

Endelig svarede Skatterådet imod spørgerens opfattelse, at spørgerens indkomst fra det danske universitet vedr. undervisningsopgaver, skulle opgøres således at forberedelse og administration blev medregnet til hver undervisningstime, således som universitetet opgjorde betalingen for undervisningen.

Andre afgørelser

►I styresignalet præciseres praksis som følge af Østre Landsrets dom (SKM2023.18.ØLR) vedrørende anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 A. Ligningslovens § 33 A medfører en skattelempelse (fritagelse for skat) for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, der erhverves under ophold i udlandet. Personer kan dog ifølge dommen ikke anvende ligningslovens § 33 A, hvis udlandsopholdet ikke har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Østre Landsret afsagde den 6. december 2022 en dom, hvorefter en pilot ikke var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A for arbejde udført for et dansk luftfartsselskab, selv om han i perioden havde haft et udlandsophold over 6 måneder. Dommen er endelig.

Landsretten fandt således, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at dette har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder udenfor ligningslovens § 33 A.

Piloten var ansat med stationeringssted i Danmark, men valgte af egen drift at tage bopæl i udlandet. Hans ophold i udlandet skyldtes således ikke en ansættelse i udlandet og havde ikke nogen sammenhæng til arbejdsgiverens forhold.

Landsretten fandt, at ligningslovens § 33 A - henset til ordlyden og formålet med reglen - ikke var anvendelig i den konkrete situation, hvor udlandsopholdet ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.◄