Parter

Sag BS-30856/2022-LYN

A

(advokat SN)

mod

Skatteministeriet

(advokat Line Manthey Olsen)

 

og

Sag BS-30861/2022-LYN

H1

(advokat SN)

mod

Skatteministeriet

(advokat Line Manthey Olsen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Kristine Stavnsbo.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. august 2022.  

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 19. maj 2022, hvorved Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelse af 17. januar 2017, som medførte en forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2016 med 1.740.000 kr. og en indberetnings- og indeholdelsespligt for H1 fsva. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som selskabet samtidig hæftede for, ligesom selskabets skattepligtige indkomst for 2014 blev ændret som følge af fradragsret for lønudgifter i 2014 svarende til 696.000 kr.

Sagsøgerne har nedlagt følgende principale påstande:  

1) A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 skal nedsættes med 1.740.000 kr.  

2) Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ikke har pligt til at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag i relation til løn til A i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015.

Sagsøger H1 har nedlagt følgende subsidiære påstand:

  

H1´s skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 522.000 kr. for indkomståret 2013 og 522.000 kr. for indkomståret 2015.

Skatteministeriet har over for sagsøger A’s principale påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Skatteministeriet har over for sagsøger H1’s principale påstand nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning af indkomståret 2014.  

Skatteministeret har over for sagsøger H1’s subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning.

  

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A (herefter A) stiftede den 1. april 2013 selskabet H1 (herefter H1) med angivelse af A som direktør og hovedanpartshaver.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A var ansat hos G1-virksomhed fra den 15. januar 1996 til den 31. august 2015, hvorefter H1 hos SKAT blev registreret som arbejdsgiver pr. 1. september 2015.

Der er i sagen fremlagt årsrapporter for H1 fra 2013 - 2015.  Regnskaberne er opstillet af R1-revision v/ revisor NP, men har ikke været revideret.

Det fremgår af årsrapporten for 2013, at selskabet havde en nettoomsætning på 154.240 kr. Der fremgår under balancen pr. 31. december 2013 under passiver inden gældsforpligtelser vedrørende løn.

Af A’s årsopgørelse for 2013 fremgår det, at han modtog 805.195 kr. i lønindkomst. For 2014 udgjorde lønindkomsten 811.879 kr., og i 2015 835.158 kr.

Selskabet havde i 2014 en nettoomsætning på 242.431 kr. Der fremgår under balancen pr. 31. december 2014 under passiver ingen gældsforpligtelser vedrørende løn. Af årsrapporten for 2015 fremgår et bruttoresultat på 305.145 kr. Under personaleomkostninger er angivet et samlet beløb på 262.442 kr.

Der er i sagen fremlagt korrespondance mellem A og hans revisor.  

I e-mail af 20. januar 2016 fra NJ til As fremgår bl.a. følgende:

"…

Jeg har vedhæftet et udkast til en direktørkontrakt, som vi skal have tilrettet og udfyldt med tilbagevirkende kraft.

Den skal dateres tilbage til din start som lønnet direktør i H1

…"

A besvarede mailen samme dag i to separate mails bl.a. som følger:

"…

Vedlagt mit "Direktørkontrakt", tilpasset til min situation

[…]

Skal du have originalen til kontrakten?

…"

Det fremgår af den i korrespondancen omtalte "Direktørkontrakt" følgende:

"…

Direktørkontrakt for  

H1’s (H1) ApS  

Mellem  

H1 ApS  

Y1-adresse

Og  

A  

Y1-adresse  

Er med virkning pr. 01.04.2013 indgået følgende aftale:

Direktørens beføjelser og pligter  

§ 1 - Tiltrædelse  

Stk. 1

Direktøren er med virkning fra den 1. april 2013 tiltrådt som direktør i H1 ApS.  

Stk. 2

Tiltrædelsen anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.  

§ 2 - Ansvar  

Stk. 1

Direktøren er ansvarlig for den daglige ledelse af Selskabets samlede virksomhed. Ved "daglig ledelse" skal i denne kontrakt forstås den normale eller løbende drift af Selskabet.  

Stk. 2

Direktøren er ansvarlig for, at Selskabets virksomhed foregår i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forskrifter for Selskabets virksomhed og i øvrigt i overensstemmelse med Selskabets vedtægter samt lovgivningen, herunder, men ikke begrænset til, bogførings- og regnskabslovgivning.  

Stk. 3

Hvor intet andet er anført i denne kontrakt eller følger af lov, skal Funktionærlovens regler anvendes på ansættelsesforholdet, herunder på Direktørens rettigheder og ansættelsesvilkår i øvrigt.  

 

Direktørens økonomiske rettigheder under ansættelsen  

 

§ 3 - Vederlag  

Direktøren aflønnes med kr. 58.000 månedligt. Inden udløbet af 2017 skal det månedlige vederlag genforhandles.

§ 8 - Ophør  

Ansættelsesforholdets opsigelse skal varsles fra Selskabets side 6 måneder og fra Direktørens side med 3 måneder. Opsigelse skal meddeles skriftligt til udgangen af en måned.  

§ 9 - Afgørelse af tvister  

Stk. 1

Nærværende Anpartshaveroverenskomst er undergivet dansk ret.  

Stk. 2

Såfremt der opstår uenighed mellem Parterne, er disse forpligtede til, sammen med deres eventuelle partsrepræsentanter, at afholde et mæglingsmøde for at forsøge at afklare forholdene i mindelighed. Mæglingsmødet skal varsles med mindst 8 dages frist.  

Stk. 3

Såfremt uenigheden ikke kan løses i mindelighed på det, i § 9, stk. 2, nævnte mæglingsmøde, afgøres enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Anpartshaveroverenskomst, efter Regler for Behandling af Sager ved det Danske Voldgiftsinstitut, hvis regler kan ses på www.denarbitra.dk, og kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Parterne er enige om, at voldgiftsretten skal have 1 voldgiftsmand.  

 

Underskrifter  

Direktørkontrakten underskrives i to eksemplarer, hvoraf Selskabet og Direktøren hver modtager ét.

…"

Direktørkontrakten er underskrevet den 30. marts 2013, men der er enighed mellem parterne om, at den blev udarbejdet primo 2016, som belyst i korrespondancen ovenfor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT sendte forslag til afgørelse af 30. september 2016 med forhøjelse af A’s løn for indkomståret 2014 med 696.000 kr. i form af løn fra H1 i henhold til direktørkontrakten. I e-mail af 3. oktober 2016 med emnet "Ny opgørelsen for 2014" har A bl.a. skrevet følgende til SKAT:

"…

Kære NA,

Tak for jeres nye forslag, vedrørende både H1 og privat skat opgørelsen for 2014.

Overordende svarer det til det, vi har snakket om på vores møder.

[…]

Jeg har også to sprøgsmål:

[…]

2. Skal jeg betale skat på de 696.000,-, som jeg har tilgode, selvom om jeg ikke har fået dem på min privat konto som løn?

…"

Det fremgår, at SKAT i afgørelse af 17. januar 2017 fsva. A har vurderet, at A på baggrund af den fremlagte direktørkontrakt har krav på en løn på 58.000 kr. månedligt svarende til 696.000 kr. årligt, og at A som den eneste ansatte, der har udført arbejde i selskabet, er skattepligtig af lønnen. SKAT har endvidere anført, at A ikke har hævet lønnen som følge af anden ansættelse ikke ændrer på det faktum, at han har haft krav på lønnen. Efter oplysningerne om tidspunktet for udarbejdelsen af direktørkontrakten fandt SKAT indkomsten skattepligtig 6 måneder senere, jf. kildeskattelovens § 46. SKAT forhøjede herefter A’s indkomst i 2016 med samlet 1.740.000 kr.

Sagsøgerne påklagede årsopgørelsen for 2016. Af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2022 fremgår herom:

"…

Det fremgår af direktørkontrakt indgået mellem selskabet og A, at A er ansat som direktør for selskabet fra den 1. april 2013 til en løn udgørende 58.000 kr. pr. måned.

På baggrund af den foreliggende kontrakt og kontraktens klare indhold, findes direktøren berettiget til løn fra selskabet for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015, der er den sagen omhandlede periode.

Vedrørende selskabets fradrag for lønudgifter.

Selskaber har ret til fradrag for udgifter der i årets løb er afholdt i forbindelse med selskabets drift jfr. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

For selskabet periodiseres fradraget for lønudgifter til det indkomstår, de vedrører. Det er derfor med rette, at selskabet er givet fradrag på 696.000 kr. i indkomståret 2014.

Selskabets repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at der skal bevilges fradrag for lønomkostninger i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, hvis retten ikke finder at kontrakten først er gyldig fra 1. oktober 2015.

Selskabet må anses berettiget til fradrag for lønudgifter for disse indkomstår. Landsskatteretten kan dog ikke imødekomme lønfradrag for 2013 og 2015 i denne klagesag, da SKAT ikke ved den påklagede afgørelse har truffet afgørelse vedrørende selskabets fradragsret for løn i indkomstårene 2013 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 1. Der er derfor ikke mulighed for at imødekomme selskabets subsidiære påstand i denne klagesag, ligesom påstanden heller ikke kan imødekommes som en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45.

SKATs afgørelse for indkomståret 2014 stadfæstes.

Vedrørende selskabets pligt til at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 - 31. august 2015, herunder hæftelse.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

"I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.(…) Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten"

Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 46, stk. 2, at indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 2 fremgår:

"Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran."

Selskabet har ikke foretaget udbetaling af løn til direktøren, hvorfor indeholdelse skal ske 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet ret til indkomsten. Når henses til, at direktøren først ved kontraktens indgåelse i 2016 har erhvervet ret til lønindkomsten, er det med rette, at SKAT har pålagt selskabet at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 - 30. september 2015 i indkomståret 2016.

Hæftelse

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2 fremgår at:

Stk. 1. "Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb."

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat af direktørens løn i forhold til direktørkontrakten. Selskabet hæfter tillige for indbetaling af AM-bidrag, jfr. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

…"

Landsskatteretten har derudover i afgørelse af 19. maj 2022 fsva. A stadfæstet SKATs afgørelse af 17. januar 2017, hvoraf fremgår:

"…

Løn er skattepligtig efter statsskatteloven § 4, litra c.

Der foreligger direktørkontrakt mellem klageren og H1, dateret den 30. marts 2013. Det fremgår af kontrakten, at klagerens løn fra selskabet udgør 58.000 kr. pr. måned og at kontrakten træder i kraft den 1. april 2013.

Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen af løn på det tidspunkt, hvor der foreligger et retskrav på løn, uanset om lønnen udbetales. På baggrund af kontraktens klare ordlyd findes klageren at have retserhvervet løn fra selskabet af den i kontrakten anførte størrelse fra 1. april 2013, herunder vedrørende indkomståret 2014.

På baggrund af sagens oplysninger om kontraktens indgåelse må det lægges til grund, at kontrakten blev indgået i 2016. Det tiltrædes derfor, at klageren først erhvervede ret til løn for arbejde udført for H1 i 2014 i indkomståret 2016, hvorfor det er med rette, at SKAT har henført beløbet, 696.000 kr., til beskatning i indkomståret 2016.

Lønnen er ikke udbetalt til klageren fra selskabet. I denne situation gælder det i henhold til bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, § 20, at lønindtægter, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, medregnes lønnen på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen.

På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2022 fsva. H1 fremgår:

"…

Det fremgår af direktørkontrakt indgået mellem selskabet og A, at A er ansat som direktør for selskabet fra den 1. april 2013 til en løn udgørende 58.000 kr. pr. måned.

På baggrund af den foreliggende kontrakt og kontraktens klare indhold, findes direktøren berettiget til løn fra selskabet for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015, der er den sagen, omhandlede periode.

Vedrørende selskabets fradrag for lønudgifter.

Selskaber har ret til fradrag for udgifter der i årets løb er afholdt i forbindelse med selskabets drift jfr. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

For selskabet periodiseres fradraget for lønudgifter til det indkomstår, de vedrører. Det er derfor med rette, at selskabet er givet fradrag på 696.000 kr. i indkomståret 2014.

Selskabets repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at der skal bevilges fradrag for lønomkostninger i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, hvis retten ikke finder at kontrakten først er gyldig fra 1. oktober 2015.

Selskabet må anses berettiget til fradrag for lønudgifter for disse indkomstår. Landsskatteretten kan dog ikke imødekomme lønfradrag for 2013 og 2015 i denne klagesag, da SKAT ikke ved den påklagede afgørelse har truffet afgørelse vedrørende selskabets fradragsret for løn i indkomstårene 2013 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 1. Der er derfor ikke mulighed for at imødekomme selskabets subsidiære påstand i denne klagesag, ligesom påstanden heller ikke kan imødekommes som en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45.

SKATs afgørelse for indkomståret 2014 stadfæstes.

Vedrørende selskabets pligt til at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 - 31. august 2015, herunder hæftelse.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

"I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.(…) Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten"

Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 46, stk. 2, at indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 2 fremgår:

"Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran."

Selskabet har ikke foretaget udbetaling af løn til direktøren, hvorfor indeholdelse skal ske 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet ret til indkomsten. Når henses til, at direktøren først ved kontraktens indgåelse i 2016 har erhvervet ret til lønindkomsten, er det med rette, at SKAT har pålagt selskabet at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 - 30. september 2015 i indkomståret 2016.

Hæftelse

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2 fremgår at:

Stk. 1. "Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb."

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat af direktørens løn i forhold til direktørkontrakten. Selskabet hæfter tillige for indbetaling af AM-bidrag, jfr. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

A, NJ og NP har afgivet forklaring.  

A har forklaret, at han har arbejdet i G1-virksomhed og havde planer om at stoppe i 2015. Han havde en aftale med G1-virksomhed om, at han kunne opbygge et netværk, som han kunne bruge som selvstændig.

Han arbejder inden for den biomedicinske verden med forskning uden brug af dyreforsøg. Det beskæftigede han sig også med hos G1-virksomhed.

Han arbejdede fuld tid hos G1-virksomhed i 2013-2015.

Han kommer fra Y2-land og kender ikke reglerne her, hvorfor han talte med revisor NP omkring stiftelsen af H1 og fik ligeledes kontakt med en advokat derigennem, som hjalp med den administrative proces. Han har aldrig betalt moms mv., som alene blev gjort via revisor.

Han snakkede mest med potentielle kunder fra 2013 til 2015, imens han stadig arbejdede hos G1-virksomhed, mhp. at han ville holde op og blive selvstændig. Han talte med G1-virksomhed først og spurgte, om det var ok at gøre det. G1-virksomhed havde blot sagt, at omkostningerne til kunder han ikke talte med hos G1-virksomhed var dem uvedkommende.

Han havde nogle ekspertopgaver hos G1-virksomhed, som blev betalt igennem årsregnskabet i 2013-2015, og som var indtægter, G1-virksomhed bad ham om at adskille fra G1-virksomhed.

Hos G1-virksomhed havde han indgået kontrakter med kunderne, hvilket han ikke havde i sit selskab i perioden.  

Møderne med potentielle kunder var for at lave en platform, da han kom i kontakt med dem igennem sit arbejde hos G1-virksomhed. Han havde sagt til dem, at de kunne forvente, at han ville drive selvstændig virksomhed fra 2015.

Han arbejdede 80 timer om ugen hos G1-virksomhed, og havde derfor ikke yderligere tid til at arbejde.

Han havde ikke kapital til fra starten at stå på egne ben. Han havde talt med en anden medarbejder om, at det var vigtigt at bruge nogle år på at bygge en platform, imens han stadig havde fast arbejde.  

Han skulle have løn fra selskabet, så snart han sagde op, dvs. i slutningen af 2015.  

Hans plan var at holde op efter sommerferien 2015 og have løn derfra, ikke tidligere. Der var ikke penge at betale løn af tidligere, kun små indtægter forud herfor.

Han havde ikke regnet med, at han skulle have en kontrakt, da han tegnede selskabet, men det skulle han nok, når han skulle tilmeldes som arbejdsgiver. Det kom fra revisorerne. Han havde ikke kendskab nok til forholdene til at kunne formulere kontrakten selv.

Han så udkastet og ringede til NJ for at høre, om det var rigtigt, at den skulle gå tilbage til 2013, da han tænkte, at den skulle gælde fra 2015. I Y2-land var det ikke et problem, da man kun betalte skat af den løn, der kom ind på kontoen. Han gik ud fra, at revisorerne var eksperter og han havde tillid til dem.

Datoerne i direktørkontrakten fremgik af hans udkast, hvorfor han kontaktede NJ. Det eneste han rettede, var lønnen.

Han fik aldrig en forklaring på, hvorfor den skulle tilbagedateres udover, at det var sådan de gjorde det. Han ved ikke, om det var lovpligtigt.  

Det var ikke meningen at han skulle have lønnen med tilbagevirkende kraft. Der var ingen penge.  

I hans hoved skulle der først trækkes løn, når kontrakten blev lavet. Men han spurgte til, om det var korrekt, at den skulle tilbagedateres, og NJ sagde ja, hvilket han så accepterede. Han stillede ikke spørgsmål til NJ om formuleringen "lønnet direktør" i hendes mail.

Han følte ikke, at han havde arbejde i de år. Det var bare at bygge platformen.

Så snart kontrakten var plads, tilmeldte han selskabet som arbejdsgiver, men ellers havde han ikke brugt kontrakten.

Han fik fra oktober 2015 udbetalt løn i selskabet.

Han har ikke fået nogen fordele ud af tilbagedateringen.

Korrespondancen skulle ses i en kontekst i fht., om det var rigtig, at SKAT kunne regne med de 696.000 kr. som løn. Han mente ikke selv, at han havde pengene til gode. Han mente det sådan, at det var, hvad han havde til gode ifølge SKAT. Hans dansk er bedre nu.

Til oplysningen i SKATs afgørelse af 17. januar 2017, hvoraf fremgår:

"…

Ved oprettelsen af ApS’en fik jeg god nok formuleret en kontrakt aftale (Dok. 1)."

forklarede han, at det handlede om aktiviteter i G1-virksomhed-regi, som skulle lægges under selskabet. Det var efter aftale med G1-virksomhed, som accepterede stiftelsen af selskabet.

Han har ikke penge til at starte en erstatningssag mod revisoren og har ikke kendskab til tabet.

 

NJ har forklaret, at hun var ansat som revisorassistent og havde til opgave at ordne regnskab samt de daglige bogføringer til momsregnskaberne. Hun havde tidligere arbejdet 20 år i detailhandlen, og var nu gået på efterløn.

Hun var næsten overbevist om, at NP havde lavet aftalen med A om udarbejdelse af en direktørkontakt. Hun fik ikke selv lov til at sende noget ud uden, at det var tjekket forinden.

Hun havde også kun skrevet mailen til A, fordi hun havde fået det at vide. Hun havde aldrig lavet en direktørkontakt før.  

Hun havde fået at vide, hvornår direktørkontrakten skulle dateres. Det med tilbagevirkende kraft til 2013 kom ikke fra A, fordi han havde sagt mange gange, at han ikke fik udbetalt løn af selskabet, da der ikke var penge dertil, og idet han fik sin løn hos G1-virksomhed.

Hun huskede ikke en telefonsamtale med A. Det var ikke noget, som hun selv havde skrevet. Hun har fået at vide, hvad der skulle stå i mailen og i kontrakten. Det var NP, der havde godkendt det.

Hun havde også en korrespondance med A, fordi hun skulle lave de månedlige udbetalinger.

Der var noget med en mail omkring løn på et forkert tidspunkt. Derfra skulle det hele starte, men hun husker ikke tidspunktet. A fik løn i selskabet, da han stoppede med at få løn fra G1-virksomhed. De havde snakket om løn med tilbagevirkende kraft og talt med NP om det, men A havde sagt, at det først skulle være til udbetaling senere.

NP har forklaret, at han har været revisor for A.

Han husker ikke, om direktørkontrakten blev udarbejdet på deres eller A’s initiativ, men de har generelt anmodet herom.

Den fremlagte direktørkontrakt har de ikke skrevet fra bunden.  

De købte som udgangspunkt kontrakter fra G2-virksomhed og har så hjulpet klienterne med at udfylde dem. Han husker ikke, om det var gjort på denne måde i sagen.

I tilbagedateringen ligger, at der skal være en rød tråd i selskabets forløb. Når selskabet stiftes, har det også en direktør, men han behøver ikke at være lønnet fra samme dag. Det er sjældent at man kan det, da der ikke er penge i selskabet med det samme.

De havde absolut ikke tænkt, at A fik løn fra selskabet forud for direktørkontrakten, da A havde et lønnet job hos G1-virksomhed i denne periode. Han skulle således ikke have løn med tilbagevirkende kraft.  

Han husker ikke at de aftalte, hvornår han så skulle have løn fra, eller om A stillede spørgsmålstegn ved tilbagedateringen.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i påstandsdokument af 21. september 2023 anført:

"…

2.     SAGENS TEMA

Sagen handler i første række overordnet om, hvorvidt A skal beskattes af løn på i alt 1.740.000 kr. for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015.  

Det er ubestridt, at A ikke har modtaget lønnen.  

Skatteministeriet er af den opfattelse, at A skal beskattes af lønnen, da han efter Skatteministeriets opfattelse har erhvervet ret til lønnen.  

Skatteministeriet baserer deres synspunkt på en direktørkontrakt (bilag 4), der efter Skatteministeriets opfattelse er indgået mellem A og dennes selskab H1 (selskabet) med virkning fra den 30. marts 2013, og som efter Skatteministeriets opfattelse giver A ret til en månedlig lønudbetaling på 58.000 kr. for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015. Hvilket svarer til 1.740.000 kr., som er det beløb Skattestyrelsen har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med for indkomståret 2016.  

Modsat er det A’s synspunkt, at han ikke har erhvervet ret til lønnen, og følgeligt ikke skal beskattes heraf. Det er A’s synspunkt, at det aldrig har været hensigten, at han skulle modtage løn fra sit selskab i perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015, og at direktørkontrakten der blev udarbejdet i 2016 af A’s daværende revisor udelukkende blev antedateret til 2013 på baggrund af revisors fejlagtige rådgivning.  

I anden række vedrører sagen om, hvorvidt selskabet har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden den 1. april 2013 til den 30. september 2015 herunder om selskabet hæfter for indbetalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette spørgsmål hænger sammen med spørgsmålet, om hvorvidt A skal beskattes af lønindtægt for perioden den 1. april 2013 til den 30. september 2015, idet der er tale om den samme skat, der både er opkrævet hos A, og som selskabet ligeledes anses for indeholdelsespligtig af, jf. Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2022, jf. bilag 2.  

I tredje række vedrører sagen om, hvorvidt selskabet har fradragsret for den lønudgift selskabet er pålagt, såfremt retten måtte komme frem til, at A skal beskattes af løn i perioden fra den 1. april 2013 til den 30. september 2015.  

Selskabet er givet fradrag for løn for 2014.  

Spørgsmålet i sagen er derfor, om selskabet har fradragsret for løn for 2013 og 2015.  

Skatteministeriets synspunkt er at selskabets fradragsret for 2013 og 2015 er et nyt spørgsmål, der ikke kan inddrages i sagen.  

Herover for er det A’s synspunkt, at spørgsmålet godt kan inddrages i sagen, og at kriterierne for fradragsret er opfyldt.

3.    SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

A stiftede den 1. april 2013 selskabet H1.  

A er ejer af selskabet.  

Selskabet driver konsulentvirksomhed vedrørende forretningsudvikling inden for forskning uden brug af dyr i videnskabelige forsøg.  

Selskabet udbetalte ikke løn til A i 2013 og 2014.  

Følgeligt var selskabet heller ikke registreret som arbejdsgiver hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen i 2013 og 2014.

A var på stiftelsestidspunktet og indtil den 31. august 2015 ansat hos G1-virksomhed, hvor han bestred en fuldtidsstiling og oppebar en fuldtidslønindtægt. Der henvises i denne forbindelse til A’s årsopgørelser for 2013 - 2015, fremlagt som bilag 10, 11 og 12.  

I perioden fra stiftelsen af selskabet og indtil A fratrådte sin stilling hos G1-virksomhed var selskabet i en udviklingsfase og generede en forholdsvis lav omsætning, der ikke levnede plads til udbetaling af løn. Der henvises i denne forbindelse til selskabets regnskaber for 2013 - 2015, fremlagt som bilag 5, 6 og 7.  

Den 31. august 2015 fratrådte A sin stilling hos G1-virksomhed for at fokusere fuldt ud på sin virksomhed.  

Den 1. september 2015 blev selskabet derfor registreret som arbejdsgiver hos Selskabsstyrelsen og Skattestyrelsen, jf. selskabets registreringsbevis fremlagt som bilag 8 og 9.  

Selskabet har således ikke været registreret som arbejdsgiver før denne dato.  

Fra oktober 2015 udbetalte selskabet løn til A, hvilket fremgår af selskabets årsrapport for 2015, jf. bilag 7, note 1, hvor det fremgår, at selskabet har udbetalt løn på i alt 199.640 kr.  

I januar 2016 blev A af sin revisor rådgivet til at få udarbejdet en direktørkontrakt mellem ham og selskabet, som efter revisors rådgivning skulle tilbagedateres til selskabets stiftelsestidspunkt den 1. april 2013.  

Den 20. januar 2016 sendte A’s daværende revisor, NJ fra R1-revision ApS således en e-mail til A, hvor hun udover at svare på en række spørgsmål vedrørende lønudbetaling og feriepenge skrev følgende:  

"Jeg har vedhæftet et udkast til en direktørkontrakt, som vi skal have tilrettet og udfyldt med tilbagevirkende kraft.  

Den skal dateres tilbage til din start som lønnet direktør i H1"  

A svarede tilbage ved e-mail samme dag blandt andet følgende:  

"Vedlagt mit "direktørkontrakt", tilpasset min situation."

Mailkorrespondancen er fremlagt som bilag 3.  

Det er således omhandlede direktørkontrakt, der er årsagen til, at A er blevet beskattet af en lønindkomst på i alt 1.740.000 kr. for indkomståret 2016, og at selskabet er kendt pligtig at indeholde - samt hæfte for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden den 1. april 2013 til den 30. september 2015.  

Om periodiseringstidspunkt bemærkes, at det er skattemyndighedernes opfattelse herunder også skatteministeriets opfattelse, at retten til lønnen er erhvervet på tidspunktet for indgåelse af direktørkontrakten i januar 2016. Beskatningstidspunktet for løn for perioden 1. april 2013 - 30. september 2015 er derfor ifølge Skatteministeriet indkomståret 2016, jf. Skatteministeriets duplik.  

Skatteministeriet bestrider således ikke, at direktørkontrakten blev udarbejdet i 2016.

4.                   ANBRINGENDER A

Det gøres overordnet gældende, at A aldrig har haft et lønkrav mod selskabet perioden 1. april 2013 - 30. september 2015 herunder heller ikke har erhvervet ret til løn i den omhandlede periode.  

         

Det har ikke på noget tidspunkt været meningen, at A skulle modtage løn fra selskabet i den omhandlede periode.  

Hverken den 1. april 2013, der er angivet i direktørkontrakten som virkningsdato, eller på tidspunktet for udarbejdelse af direktørkontrakten i januar 2016 var det meningen, at A skulle modtage løn i den omhandlede periode.  

A har heller ikke modtaget løn i den omhandlede periode, hvilket er ubestridt.  

Ligesom det er ubestridt, at direktørkontrakten - og dermed den anførte passus om vederlag i kontrakten først blev udarbejdet i januar 2016.  

Selskabet, som i den omhandlede periode var i opstartsfasen, genererede heller ikke tilstrækkelig omsætning til, at det levnede plads til en lønudbetaling på 58.000 kr. pr. måned.

Det forekommer derfor ejendommeligt, hvis A - hvis man følger skattemyndighederne og Skatteministeriets ræsonnement - i 2016 skulle have ment, at selskabet med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2013 skulle udbetale ham en løn på 58.000 kr. månedligt.  

Dette understøttes yderligere af, at A oppebar en relativt høj løn fra G1-virksomhed i den omhandlede periode.  

Derimod peger alt mod, at det udelukkende beror på en misforståelse af regler kombineret med fejlagtig rådgivning, at direktørkontrakten er udformet som sket.  

Der er således fuldstændig overensstemmelse mellem selskabets arbejdsgiverregistreringer og de faktiske lønudbetalinger, som først sker efter tidspunktet for A’s fratrædelse hos G1-virksomhed den 31. august 2015.  

Ligesom der heller ikke er optaget en lønforpligtelse i selskabets årsregnskaber for 2013 - 2016. Det faktum, at der i årsrapporterne ikke er optaget en forpligtelse, skal tillægges stor betydning. Der henvises bl.a. til U.2007.1485H og U.2011.1114H.  

Alt i denne sag understøtter således A’s synspunkt om, at direktørkontrakten ikke kan tages til indtægt for, at der består et lønkrav, men at kontrakten udelukkende er udarbejdet og udformet på foranledning af tidligere revisors fejlagtige rådgivning.  

Realitetsgrundsætningen  

Beskatningen af indkomst bør ske i overensstemmelse med realiteten, jf. den skatteretlige generalklausul kaldet realitetsgrundsætningen.  

Realitetsgrundsætningen er bl.a. omtalt i forarbejder til den dagældende ligningslovs § 3 (LFF 2015- 02-20 nr. 167), hvor det fremgår, at:  

"Efter dansk (rets)praksis sker beskatningen efter der er foretaget en bedømmelse af, hvad der faktisk er sket. Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesættes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet. Dansk skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende principper om "substance over form".

 

Dr.jur. Jan Pedersens skriver i sin artikel "Realitetsgrundsætningen i ti år (TfS 2000.142), bl.a. følgende:  

"Hovedindholdet i realitetsgrundsætningen er derfor, at beskatningen under visse betingelser kan rettes mod den faktiske økonomiske realitet på bekostning af den modstående civilretlige formalitet. Herved frigøres beskatningen fra den civilretlige styring, idet lovlige og retskraftige dispositioner frakendes skattemæssig betydning.  

Realitetsgrundsætningen indebærer ikke hjemmelsmæssige problemer, idet normen ikke foreskriver fortolkninger eller analogislutninger ud over de berørte skatteloves klare ordgrænse. Realitetsgrundsætningen relaterer sig derimod til den præjudicielle fastlæggelse af det faktum, som skattelovene skal anvendes på. Nærmere bestemt gennemføres en prøvelse af, om den hævdede civilretlige form har en hertil svarende realitet. Dette er malende beskrevet som kravet om, at dispositionerne skal være af “kød og blod". Realitetsgrundsætningen relaterer sig således til faktumbestemmelsen snarere end lovfortolkningen."  

Med henvisning til ovenstående forarbejder og litteratur gøres det gældende, at tilbagedateringen af kontrakten er uden realitet og ikke skal tillægges betydning i skattemæssig henseende.  

Begrebet omtales også "Substance over Form", idet det er de reelle forhold, der skal tillægges afgørende vægt ved den skattemæssige vurdering.  

A har ikke erhvervet ret til løn i perioden 1. april 2013 til

30. september 2015  

Det følger af fast praksis, at en skatteyder erhverver ret til en indtægt, når arbejdet er udført. Dette er således som udgangspunkt uden betydning, hvornår der sker afregning for det udførte arbejde. Der henvises til TfS 1998, 608 ØLD, TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR.  

Det følger endvidere af fast praksis, at det kan medføre udskydelse af retserhvervelsestidspunktet for en indtægt, hvis honorarkravet er bestridt af den, der skal betale. Der henvises til SKM2001.416.HR og SKM2011.389.VLR. Hvis retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Der henvises til SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.  

Det kan således lægges til grund, at retserhvervelse forudsætter, at det aftalte arbejde er præsteret og ikke er bestridt af den, der skal betale for det udførte arbejde.

Kravet er bestridt  

Skatteministeriet anfører, at kravet ikke er bestridt og henviser som støtte herfor til en e-mailkorrespondance mellem A og Skattestyrelsen, fremagt som bilag C, hvor A anfører følgende:  

"Skal jeg betale skat på de 696.000,-,som jeg har tilgode, selv om jeg ikke har fået dem på min privatkonto som løn?"  

A betvivler med den sætning ikke alene beskatningstidspunktet, som anført af Skatteministeriet, men han henviser til, at det er skattemyndighederne som mener, at han har et løntilgodehavende. Det bemærkes, at A er belgier og således ikke har dansk som modersmål.  

I den foreliggende sag er der ikke udført noget arbejde af betydning og kravet bestrides, hvorfor A ikke kan anses at have erhvervet ret til løn, og derfor er der ingen skattepligtig indkomst, der kan eller skal periodiseres.  

Modifikationen i kildeskattelovens § 46, stk. 2  

Modifikationen i kildeskattelovens § 46, stk. 2, finder anvendelse i de situationer, hvor der er erhvervet ret til en indtægt, men hvor udbetalingen bliver udskudt.  

Da der i den foreliggende sag ikke er erhvervet ret til nogen løn, kan eller skal der ikke ske betaling, og modifikationen i kildeskattelovens § 46, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse i denne sag.

5.    ANBRINGENDER SELSKABET

Selskabet er ifølge Skatteministeriet pligtig at indberette - og hæfter for A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2013 - 31. august 2015.  

Spørgsmålet om indberetning og hæftelse hænger nøje sammen med spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af den påståede løn.  

Der er således tale om en dobbeltbeskatning, når A skal beskattes af samme påståede lønindkomst, som selskabet er blevet pålagt pligt til at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag for, jf.

Landskatterettens afgørelse fremlagt som bilag 2.

I forhold til dette spørgsmål gøres det ligeledes gældende, at A ikke har erhvervet ret til løn i den omhandlede periode, hvorfor selskabet følgeligt ikke skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.  

Herunder gøres det gældende, at selskabet ikke hæfter for den manglende indbetaling, da der ikke er udvist forsømmelighed i relation til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, af de samme årsager - nemlig, at A ikke har erhvervet ret til den påståede lønindkomst.  

Subsidiær påstand  

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten ikke måtte imødekomme den principale påstand, og dermed måtte finde, at selskabet skattemæssigt skal anses for at have afholdt udgifter til løn til A.  

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at selskabet er berettiget til fradrag for de udgifter til løn til A, som selskabet anses for at have afholdt.  

Det skal herved bemærkes, at SKAT - og nu Landsskatteretten - alene har anerkendt fradrag for indkomståret 2014. Dette uanset af de nøjagtige samme forhold gør sig gældende vedrørende 2013 og 2015.  

Som følge heraf bør selskabet være berettiget til at fradrage lønudgifter for indkomstperioderne 2013 og 2015 for i alt af kr. 1.040.000.  

Selskabet anmoder i henhold til reglerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., om, at retten giver tilladelse til, at spørgsmålet om fradrag for den påståede lønudgift for selskabet i indkomstårene 2013 og 2015 inddrages som et nyt spørgsmål under sagen.  

Til støtte for at der er grundlag for at inddrage dette nye spørgsmål, henvises der til, at der er klar sammenhæng med det spørgsmål, der er til prøvelse.  

Det er endvidere sagsøgers opfattelse, at det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, ligesom en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for selskabet.

Der er således en unægtelig sammenhæng. Hvis A bliver pålagt skattepligt af den påståede løn, og selskabet ikke får et tilsvarende fradrag for lønudgiften, vil der opstå en skattemæssig asymmetri. Ved at tillade det nye spørgsmål vil denne asymmetri blive ophævet.  

Når A ikke har oppebåret løn, kan der ikke være en lønudgift for selskabet. Selskabet har således ikke anmodet om fradrag for en udgift, netop fordi udgiften ikke eksisterer.  

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at Landsskatterettens begrundelse i den indbragte afgørelse, udtrykker, at selskabet må anses berettiget til fradrag for de lønudgifter, som skattemyndighederne mener eksisterer, for indkomstårene 2013 og 2015.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 29. september 2023 anført:

"…

Sagerne udspringer af Landsskatterettens afgørelser af 19. maj 2022 (bilag 11 og B) over for henholdsvis A ("A") og H1 ("selskabet").  

Skatteministeriet gør over for A’s påstand overordnet gældende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 ikke skal nedsættes med 1.740.000 kr., idet han i 2016 har erhvervet ret til løn på 1.740.000 kr. for arbejde udført som lønnet direktør i selskabet i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Lønnen skal periodiseres til indkomståret 2016, jf. nærmere afsnit 3.  

Skatteministeriet gør over for selskabets principale påstand overordnet gældende, at selskabet for indkomståret 2014 har ret til at fradrage 696.000 kr. i deres skattepligtige indkomst. Beløbet svarer til den løn, som A har oppebåret for arbejde udført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 (afsnit 4).  

Det er endvidere en følge af ovenstående, at selskabet har forsømt sin pligt til at indberette A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag samt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for den samme periode. Selskabet hæfter desuden for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (afsnit 5).  

Skatteministeriet gør over for selskabets subsidiære påstand overordnet gældende, at spørgsmålet om selskabets ret til fradrag for indkomstårene 2013 og 2015 er udtryk for inddragelse af et nyt spørgsmål, som kræver rettens tilladelse. Betingelserne for at inddrage det nye spørgsmål i nærværende retssag er ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2. De pågældende indkomstår kan under alle omstændigheder ikke længere genoptages, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 (afsnit

6).  

Det bemærkes, at det ikke er et tvistepunkt i sagerne, om Skattestyrelsen har handlet i strid med Skatteforvaltningslovens § 20. Spørgsmålet blev afgjort af Landsskatteretten i en særskilt afgørelse (bilag 2), men A har ikke gjort synspunktet gældende under retssagen.

3.    A HAR ERHVERVET RET TIL LØN I INDKOMSTÅRET 2016  

A har som følge af den underskrevne kontrakt erhvervet ret til løn i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Han skal derfor beskattes af denne retserhvervelse. Dette følger af retserhvervelsesprincippet.  

Det følger endvidere af retserhvervelsesprincippet, at den erhvervede ret til løn skal beskattes i indkomståret 2016.  

 

3.1 Det retlige grundlag - retserhvervelsesprincippet  

Retserhvervelsesprincippet er udtryk for den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.  

Princippet bygger på en fortolkning af formuleringen i statsskattelovens § 4 om "den skattepligtiges samlede årsindtægter […] bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi". De årsindtægter, der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, skal beskattes i dette år, jf. Den juridiske vejledning, 2023-2, pkt. C.A.1.2.1.  

Retserhvervelsesprincippet er bekræftet af Højesteret i U.2003.2477.H, hvor Højesteret udtalte følgende:  

"Pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhviler interessenterne direkte, og interessenterne er derfor som udgangspunkt skattepligtige af deres andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver endelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet." (min understregning)  

En indkomst er altså skattepligtig, når en skatteyder "erhverver endelig ret" til en indtægt.

Betalingstidspunktet er derimod som udgangspunkt uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Det afgørende for beskatningen er tidspunktet, hvor skatteyderen opnår et civilretligt krav på sin økonomiske fordel, jf. SKM2005.374.VLR, TfS 2000, 245 Ø og Den juridiske vejledning, 2023-2, pkt. C.A.1.2.1.  

Dette udgangspunkt er modificeret for løn, sådan at lønindtægter, som kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal medtages i indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal lønnen dog medtages i indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2.

Modifikationen i kildeskattelovens § 46, stk. 2, viser, at udbetalingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet ikke er sammenfaldende. Man kan godt erhverve ret til løn, uden at den er udbetalt, jf. også forarbejderne til den oprindelige kildeskattelov (lov nr. 100 af 31. marts 1967). Og i sådanne tilfælde beskattes lønnen 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.  

A er altså skattepligtig af lønnen på det tidspunkt, han erhverver endelig ret til lønnen, og lønnen beskattes på udbetalingstidspunktet eller senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.  

3.2 Kontrakten viser, at A har erhvervet ret til løn  

A har erhvervet ret til løn for perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Dette fremgår direkte af direktørkontrakten (bilag 4), som er indgået mellem A og selskabet.  

A indgik medio januar 2016 en direktørkontrakt med selskabet, der har virkning fra den 1. april 2014 (bilag 4). Det bemærkes i forlængelse heraf, at A har dateret kontrakten som underskrevet den 30. marts 2013, selvom kontrakten først var underskrevet i 2016.  

Kontrakten må bedømmes ud fra sit indhold, som A i det væsentlige selv har udformet, jf. også den supplerende stævning, side 3, 6. afsnit, hvori anføres, at han "udarbejdede derfor et udkast til direktørkontrakt, som han drøftede med sin revisor".  

A har gjort gældende, at kontrakten er indgået ud fra den opfattelse, at kontrakten var nødvendig for at få ret til vederlag fra den 31. august 2015. Dette fremgår dog på ingen måde af kontrakten.  

Under afsnittet om vederlag fremgår følgende:  

"Direktøren aflønnes med kr. 58.000 månedligt. Inden udløbet af

2017 skal det månedlige vederlag genforhandles"  

Sammenholdt med kontraktens virkningsdato - 1. april 2013 - kan det klart udledes af kontraktens bestemmelser, at A har erhvervet ret til løn for perioden 1. april 2013 til 30. september 2015.  Det fremgår ikke af kontrakten, at A først skal aflønnes fra 30. september 2015 og frem.  

Kontraktens ordlyd fastslår derfor, at A har en endelig erhvervet ret til en månedsløn på 58.000 kr. fra den 1. april 2013 og frem.

Det er uden betydning for vurderingen, om lønnen er blevet udbetalt, jf. SKM2005.374.VLR og TfS 2000, 245 Ø. Det afgørende er, om A har erhvervet ret til lønnen, og det har han ved indgåelsen af direktørkontrakten.  

At A efter indgåelsen af kontrakten i 2016 slet ikke har anset lønkravet for at være et tilgodehavende, stemmer ikke overens med en mail af 3. oktober 2016 (bilag B) Her skrev A følgende til SKAT angående lønnen for indkomståret 2014:  

"Jeg har også to sprøgsmål.  

[…]  

2. Skal jeg betale skat på de 696.000,-, som jeg har tilgode, selv om jeg ikke har fået dem på min privat konto som løn" (min understregning).  

Dette viser, at A selv har været af den opfattelse, at lønnen - i hvert fald for indkomståret 2014 - skal anses som et tilgodehavende.  

Dette understøttes også af, at A ved indgåelsen af kontrakten ikke gav afkald på lønkravet. Hverken ved at give et udtrykkeligt afkald på lønkravet for perioden 1. april 2013 - 30. september 2015, eller ved at formulere kontraktens indhold, så der ikke opstod et lønkrav inden den 1. oktober 2015.  

3.3 A har udført arbejde for selskabet siden 1. april 2013  

Til trods for kontraktens klare indhold gør sagsøgerne gældende, at kontraktens indhold er irrelevant, bl.a. fordi A hævder ikke at have udført arbejde som direktør for selskabet i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015 (replikken, side 2, 7. afsnit, og processkrift I, side 2, 1. afsnit).  

Dette bestrides. Sagens faktum viser derimod, at han har udført arbejde for selskabet i denne periode. I den supplerende stævning, s. 3, 5. afsnit, har A oplyst, at:  

"Indtil udgangen af august 2015 var A ansat i G1-virksomhed, mens han sideløbende, med G1-virksomhed accept, drev selvstændige konsulentforretning i regi af H1" (min understregning)  

Under selskabets administrative sag er selskabet fremkommet med samme oplysninger om A’s rolle i selskabet (bilag B, s. 8, 10. afsnit).

At A og selskabet nu hævder, at A ikke har udført arbejde, er i modstrid med de tidligere afgivne oplysninger under den administrative sag og retssagen. Sagsøgernes skiftende forklaringer skærper deres bevisbyrde for oplysningens rigtighed, jf. U 1998.898 H og SKM2013.389.ØLR.  

Sagsøgerne har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde. Den nye forklaring er heller ikke understøttet af sagens objektive kendsgerninger.

Tværtimod.  

Det fremgår f.eks. af A’s mail af 3. oktober 2016 til skattemyndighederne (bilag C), at A opfatter flere udgifter afholdt i indkomståret 2014 som værende relateret til selskabet, f.eks. repræsentationsudgifter i form af udgifter til middag med kunder, køb af chokolade til et møde med potentielle kunder mv.  

Det fremgår endvidere af selskabets oplysninger i CVR (bilag D), at A har været indsat som direktør siden selskabets stiftelse den 1. april 2013. Herudover fremgår af selskabets årsregnskaber for 2013-2016 (bilag 5-7), at selskabets ledelse udelukkende bestod af A.  

Endeligt kan henvises til årsregnskabernes omsætningstal. Sagsøgerne har oplyst, at selskabet ifølge årsregnskaberne har haft en omsætning på over 150.000 kr. i hvert af årene 2013-2015 (processkrift I, side 2, næstsidste afsnit).  

3.4 Sagsøgernes øvrige indsigelser  

Ovenstående viser, at A har udført arbejde for selskabet i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015, og at han med den indgåede direktørkontrakt har erhvervet ret til løn i dén periode.  

A’s øvrige indsigelser kan ikke ændre herpå, jf. nærmere i det følgende.  

3.4.1 Årsregnskaberne for 2013-2016 er uden betydning  

Til støtte for sin påstand gør A gældende, at det aldrig har været hensigten, at A havde et lønkrav over for selskabet for den relevante periode, jf. eksempelvis processkrift I, side 3, 4. afsnit.  

I den forbindelse er der henvist til selskabets årsregnskaber vedrørende årene 2013-2016, hvori der ikke fremgår nogen forpligtelse til udbetaling af løn til A (bilag 5-7 og 13).

Årsregnskaberne for 2013 til 2015 er allerede uden betydning for nærværende sag, idet direktørkontrakten først blev indgået i januar 2016. Selskabet har derfor ikke haft en forpligtelse til at betale løn i disse år.  

Årsregnskabet for 2016 er underskrevet af revisoren den 30. maj 2017 (bilag 13, side 3, nederst). SKAT traf afgørelser i sagen mod A og selskabet den 17. januar 2017. Oplysningerne er med andre ord fremkommet efter SKATs afgørelse og dermed under behandlingen af skattesagen. Allerede derfor er det uden betydning, at årsregnskabet for 2016 ikke indeholder nogen forpligtelse.  

Dertil kommer, at oplysningerne i årsregnskaberne alene er udtryk for sagsøgernes egen opfattelse. Det ændrer ikke på det faktum, at A juridisk har erhvervet ret til løn i hele perioden, og at han med direktørkontrakten i hånden kan kræve pengene for hele perioden udbetalt fra selskabet når som helst.  

Som eneste ansat og ledelsesmedlem i selskabet er det således A, der har haft ansvaret for den aflagte årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 8.  

Det faktum, at en revisor har medvirket til udarbejdelsen af årsregnskaberne, ændrer ikke på dette. For revisoren har ikke kontrolleret de oplysninger, som A har afgivet. Dette fremgår f.eks. af årsregnskabet 2013 (bilag 5, side 5, 8. afsnit):  

"Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, den daglige ledelse har givet os til brug for at opstille årsregnskabet. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven." (min understregning)  

Samme oplysning fremgår af årsregnskaberne for 2014-2016 (bilag 6, side 5, bilag 7, side 5, og bilag 13, side 3).

  

Oplysningerne i regnskaberne kan derfor ikke tillægges nogen betydning.  

3.4.2 Eventuel revisorrådgivning er uden betydning  

A har også anført, at tilbagedateringen af kontrakten er et resultat af forkert revisorrådgivning, som A valgte at følge, jf. eksempelvis den supplerende stævning, side 4, 6. afsnit.

Selv hvis dette er tilfældet, ændrer det ikke på, at A har fået et retskrav på 1.740.000 kr. i løn ved indgåelse af direktørkontrakten.  

A har heller ikke dokumenteret, at han rent faktisk har fulgt forkert rådgivning.  

Af mailkorrespondancen af 19. - 20. januar 2016 mellem A og revisor, NJ fremgår ikke, at A er blevet rådet til at tilbagedatere kontrakten til stiftelsestidspunktet (bilag 3). Der fremgår alene følgende:  

"Jeg har vedhæftet et udkast til en direktørkontrakt, som vi skal have tilrettet og udfyldt med tilbagevirkende kraft.  

Den skal dateres tilbage til din start som lønnet direktør i H1" (min understregning)  

Revisoren har altså tilrådet A til at datere kontrakten tilbage til A’s start som "lønnet" direktør i selskabet. Hvis A ikke var lønnet direktør fra den 1. april 2013, var det ikke nødvendigt at tilbagedatere kontraktens virkningsdato til dette tidspunkt. Men dette har A alligevel gjort.  

A har da heller ikke har taget nogen skridt til at gøre erstatningsansvar gældende over for revisor, jf. det anførte i replikken, side 4, sidste afsnit.  

3.5 Beskatningstidspunktet er 2016  

Der er enighed om, at lønnen ikke er blevet udbetalt til A. At lønnen ikke er blevet udbetalt medfører, at den retserhvervede løn beskattes seks måneder efter retserhvervelsen, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2.  

A har indgået direktørkontrakten med selskabet medio januar 2016. Da lønnen ikke er blevet udbetalt, bliver lønnen beskattet seks måneder efter januar 2016, altså juli 2016.  

Det har ingen betydning, at kontrakten er tilbagedateret til 1. april 2013. For det er først ved kontraktindgåelsen i januar 2016, at A ifølge kontrakten erhverver retten til lønnen for perioden 1. april 2013 til 30. september 2015.  

A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 skal derfor forhøjes med 1.740.000 kr., svarende til lønnen for den pågældende periode.

3.5.1 Lønkravet er afregningsmodent i 2016  

Selv hvis retten måtte finde, at A ikke har udført arbejde i den relevante periode, er tidspunktet for arbejdets udførelse ikke afgørende for retserhvervelsestidspunktet. Det afgørende er, hvornår honorarkravet er afregningsmodent, jf. SKM2001.416.HR.  

I nærværende sag er kravet afregningsmodent ved indgåelsen af direktørkontrakten i januar 2016.  

3.5.2 Der er ikke tale om et bestridt krav  

A har endvidere anført, at beskatningstidspunktet skal udskydes, idet der er tale om et bestridt krav (replikken, side 2, sidste afsnit).  

Retserhvervelsestidspunktet kan kun udskydes i det tilfælde, at kravet er bestridt eller genstand for en retstvist, hvis kravet er bestridt af én af aftaleparterne, jf. f.eks. SKM2001.416.HR.  

Retserhvervelsestidspunktet udskydes derimod ikke, når det - som i nærværende sag - udelukkende er spørgsmålet om den skattemæssige behandling af retten til løn, der er genstand for en retstvist.  

A’s ret til løn kan derfor ikke anses for at være et bestridt krav, der skal medføre udskydelse af beskatningstidspunktet.  

At kravet ikke er bestridt, understøttes desuden af A’s mail til skattemyndighederne den 3. oktober 2016 (bilag C), hvor han omtaler lønnen som et beløb, som han har til gode. Det er forkert, når A - som anført i replikken, s. 3, 5. afsnit - anfører, at han blot giver udtryk for, at skattemyndighederne anser det for et tilgodehavende. I mailen betvivler A alene beskatningstidspunktet.  

4. SELSKABET HAR RET TIL FRADRAG I INDKOMSTÅRET 2014  

Som anført ovenfor i afsnit 3, har A oppebåret lønindkomst i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015, svarende til 58.000 kr. per måned. A har som følge heraf oppebåret lønindkomst på 696.000 kr. i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.  

Erhvervsmæssige lønudgifter er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 N. Selskabet kan derfor fradrage de lønudgifter, der kan henføres til indkomståret 2014.

Da ligningslovens § 8 N ikke ændrer på periodiseringen af lønudgifterne, skal spørgsmålet om periodisering bedømmes ud fra principperne i statsskattelovens § 6, litra a.  

Lønudgiften er fradragsberettiget, når der er opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb. Der stilles ikke krav om, at beløbet er betalt. I de tilfælde, hvor omkostningen vedrører flere indkomstår, skal udgiften fordeles over de relevante indkomstår, jf. Den juridiske vejledning, 2023-2, C.C.2.5.3.3.1.  

Selskabets pligt til at indeholde A’s løn er opstået som følge af indgåelsen af direktørkontrakten i januar 2016. Den pådragne pligt vedrører løn for flere indkomstår, nemlig perioden 1. april 2013 til 30. september 2015.  

Lønudgiften vedrørende 1. januar 2014 til 31. december 2014, svarende til 696.000 kr., skal derfor periodiseres til indkomståret 2014.  

5.  SELSKABET HAR PLIGT TIL INDBERETNING, INDEHOLDELSE M.V.  

Idet A har erhvervet ret til løn i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015 for sit udførte arbejde hos selskabet, er selskabet forpligtet til at indeholde foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det beløb, som A har erhvervet ret til. Herudover hæfter selskabet for A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som der skulle indeholdes af A’s løn.  

Indeholdelse skal ske på tidspunktet, hvor indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til indkomsten, såfremt der ikke er sket udbetaling senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2.  

Da der ikke er sket udbetaling af løn til A, skal der ske indeholdelse på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet er i dette tilfælde tidspunktet for indgåelse af direktørkontrakten, nemlig januar 2016. Indeholdelsen skulle derfor have været sket i indkomståret 2016.  

Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter for den manglende betaling, medmindre vedkommende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.  

Da selskabet i indkomståret 2016 ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den løn, som A har erhvervet ret til, hæfter selskabet for denne betaling.

6. INDKOMSTÅRENE 2013 OG 2015  

Selskabets subsidiære påstand angår en ændring af selskabets indkomstopgørelse for 2013 og 2015. Der er enighed om, at vurderingen af disse ændringer er et nyt spørgsmål i sagen, jf. replikken, side 3, 3. afsnit2.  

Det nye spørgsmål kan ikke inddrages i nærværende retssag.  

6.1 Det nye spørgsmål kan ikke inddrages i retssagen  

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., kan et nyt spørgsmål inddrages med rettens tilladelse, såfremt betingelserne om klar sammenhæng og undskyldelighed eller uforholdsmæssigt retstab er opfyldt.  

Betingelserne er delvist kumulative. Det er ikke tilstrækkeligt, at der eventuelt foreligger klar sammenhæng. Hvis dette måtte være tilfældet, skal betingelserne om undskyldelighed eller uforholdsmæssigt retstab også være opfyldt. Og det er de ikke i denne sag.  

Det er hverken undskyldeligt, at spørgsmålet ikke er inddraget noget før, ligesom selskabet ikke lider noget retstab ved, at spørgsmålet ikke inddrages, jf. nedenfor.  

Selskabet har under den administrative sag hele tiden været opmærksom på, at manglende medhold i den principale påstand kunne medføre, at selskabet efter egen opfattelse subsidiært bør få fradrag i indkomstårene 2013 og 2015, jf. nedenfor.  

Til trods herfor har selskabet ikke anmodet om genoptagelse af disse indkomstår. Det bemærkes, at selskabet kunne have anmodet om, at en eventuel genoptagelsessag blev berostillet på nærværende sag, så selskabet kan således ikke undskylde sig med, at de ville afvente en eventuel afklaring på retssagen.  

Det er derfor ikke undskyldeligt, at selskabet først inddrager spørgsmålet nu.  

Selskabet kan heller ikke anses for at lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis spørgsmålet ikke inddrages i retssagen, idet spørgsmålet under alle omstændigheder kun kan prøves i retssagen, hvis genoptagelsesfristerne er opfyldt. Og det er de ikke, jf. nedenfor.

6.2 Indkomstårene 2013 og 2015 kan ikke genoptages  

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.  

For selskabet er disse frister udløbet henholdsvis den 1. maj 2017 (for indkomståret 2013) og den 1. maj 2019 (for indkomståret 2015).  

Ved behandlingen af selskabets subsidiære påstand skal der derfor tages stilling til de ekstraordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 27.  

Den relevante objektive betingelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er nr. 2, om direkte følge.  

Bestemmelsen om direkte følge finder kun anvendelse, hvis den ønskede (sekundære) ændring er en direkte konsekvens af den primære ændring, jf. UfR 2019.3137H om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, der er den samme bestemmelse som § 27, stk. 2, nr. 2, men som vedrører afgifter mv.  

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003), at forslaget bygger på anbefalingerne fra Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003 om frist og forældelsesregler på skatte-og afgiftsområdet. Det fremgår af denne betænkning, at reglen om direkte følge finder anvendelse i de tilfælde, hvor en forhøjelse eller nedsættelse automatisk medfører en modsvarende korresponderende forhøjelse eller nedsættelse i et andet indkomstår.  

Beskatningen af A’s indtægter og selskabets fradragsret behandles nemlig efter vidt forskellige regler, hvorfor spørgsmålene juridisk set adskiller sig væsentligt fra hinanden. At A bliver beskattet af den løn, han har erhvervet ret til, medfører derfor ikke automatisk, at selskabet får et tilsvarende fradrag.  

Selskabets ret til fradrag er derfor ikke en direkte følge af den primære forhøjelse af A’s lønindkomst.

Selv hvis retten måtte finde, at kravet om direkte følge er opfyldt, er reaktionsfristen ikke iagttaget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Indkomstårene kan derfor under alle omstændigheder ikke genoptages.

Det følger af § 27, stk. 2, at en genoptagelsesanmodning skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.  

Selskabets repræsentant gav den 26. juni 2018 under den administrative sag udtryk for, at selskabet ikke havde grundlag for at anmode om genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2015 (bilag B, side 14, 7. og 8. afsnit). Selskabet var altså senest den 26. juni 2018 bekendt med det forhold, at selskabet kun kunne få fradrag for indkomstårene 2013 og 2015, ved at indkomstårene blev genoptaget.  

På det senere retsmøde gjorde Skattestyrelsen også selskabet opmærksom på, at der ikke var bedt om genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2015 (bilag B, side 15, 2. afsnit).  

Til trods for dette har selskabet ikke anmodet om genoptagelse. Det bemærkes hertil, at der intet er til hinder for at anmode om genoptagelse for herefter at bede om genoptagelsessagerne sat i bero på udfaldet af nærværende sag.  

Indkomstårene kan derfor ikke genoptages, og selskabet lider derfor ikke et retstab, ved at spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Påstanden vedrørende 2013 og 2015 skal derfor afvises.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

  

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 19. maj 2022, hvorved Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelse af 17. januar 2017, som medførte en forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2016 med 1.740.000 kr. og en indberetnings- og indeholdelsespligt for H1 fsva. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som selskabet samtidig hæftede for, ligesom selskabets skattepligtige indkomst for 2014 blev ændret som følge af fradragsret for lønudgifter i 2014 svarende til 696.000 kr.

A’s principale påstand

Retten skal i første omgang tage stilling til, hvorvidt A kan anses for at have erhvervet ret til løn i perioden 1. april 2013 - 30. september 2015, som direktør i selskabet H1.

Retten lægger som ubestridt til grund, at A ikke af selskabet har fået udbetalt løb i perioden, men at det fremgår af den fremlagte direktørkontrakten mellem A og selskabet, at han med virkning fra den 1. april 2013 havde en månedlig indkomst på 58.000 kr. og årligt 696.000 kr., som samlet set i perioden svarer til 1.740.000 kr., som SKAT har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med i 2016.

Retten lægger endvidere som ubestridt til grund, at direktørkontrakten blev udformet i januar 2016 uagtet underskrivelsen den 30. marts 2013 og den angivne virkningsdato pr. 1. april 2013.

A har om direktørkontrakten forklaret, at den fsva. lønudbetalingen først skulle gælde fra den 1. september 2015, hvorefter han var ophørt med at arbejde hos G1-virksomhed. Han har endvidere forklaret, at tilbagedateringen af kontrakten var foranlediget af hans daværende revisor, og som han drøftede med revisor, men at han alene selv ændrede lønnen i kontrakten. Han har derudover forklaret, at man i Y2-land alene beskattes af den løn, der er på ens konto, og at han i perioden fra selskabets stiftelse til september 2015 opbyggede platformen for sit selskab. Revisor NP har forklaret, at han ikke husker de konkrete omstændigheder omkring direktørkontrakten i sagen, herunder om det var på deres eller A’s initiativ, at den blev udarbejdet.

Som sagen foreligger oplyst, finder retten, særligt henset til ordlyden af direktørkontrakten og den i sagen fremlagte korrespondance herom samt det af A forklarede omkring arbejdet for selskabet i perioden, at A som hovedanpartshaver og eneste ansatte i H1 kan anses for at have erhvervet ret til løn i H1 fra den 1. april 2013 og frem til den 30. september 2015 på 58.000 kr. månedligt, som han herefter er skattepligtig af, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Retten bemærker dertil, at det ikke kan udledes af direktørkontrakten, korrespondancen eller andet sted udover af A’s egen forklaring, at lønudbetalingen i henhold til kontrakten først skulle ske fra og med september 2015.

Retten finder endvidere, at beskatningen med rette er foretaget i indkomståret 2016, hvor A har erhvervet endelig ret til lønnen, idet lønnen ikke er udbetalt og direktørkontrakten er indgået primo 2016, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Det af sagsøgerne anførte om revisorbistanden, det i årsrapporterne anførte samt realitetsgrundsætningen kan ikke føre til et andet resultat, ligesom retten finder, at der ikke er tale om et bestridt krav, som kan udskyde retserhvervelses- og dermed beskatningstidspunktet.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Selskabets principale påstand

Som følge af ovenstående finder retten, at selskabet i indkomståret 2016 har forsømt sin pligt til foreløbigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den løn som A anses for at have erhvervet ret til i perioden, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, ligesom selskabet således hæfter for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 eller 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet ikke har godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed i denne forbindelse.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Selskabets subsidiære påstand

H1 har nedlagt en subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med i alt 1.044.000 kr. for indkomstårene 2013 og 2015 svarende til selskabets fradrag for A’s lønudgifter.

Det er ubestridt i sagen, at SKAT i sin afgørelse af 17. januar 2017 har taget stilling til, at selskabet i 2014 havde ret til at fradrage 696.000 kr. i sin skattepligtige indkomst svarende til A’s løn fra 1. januar 2014 - 31. december 2014, men at SKAT ikke har taget stilling til selskabets fradragsret i indkomstårene 2013 og 2015. Dette bemærkede selskabet under behandlingen i Landsskatteretten, som anførte, at disse fradrag ikke kunne imødekommes, da SKAT ikke havde truffet afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 1, ligesom det ikke kunne imødekommes som en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45.

Selskaber har ret til fradrag for udgifter, der i årets løb er afholdt i forbindelse med selskabets drift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Erhvervsmæssige lønudgifter er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8N. Selskabet har således ret til fradrag for de lønudgifter, som kan henføres til indkomståret 2014.

Idet der således er tale om et nyt spørgsmål i sagen vedrørende selskabets fradragsret for også indkomstårene 2013 og 2015, skal retten vurdere, om betingelserne for at inddrage dette spørgsmål i henhold til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt. Det følger heraf, at retten kan tillade inddragelsen af et nyt spørgsmål, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.  

Retten finder, at der må anses at foreligge en klar sammenhæng mellem det nye spørgsmål om selskabets fradragsret for også indkomstårene 2013 og 2015 og det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen. Samtidig finder retten dog, at det som følge heraf ikke kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke er inddraget tidligere, ligesom selskabet ikke lider et retstab, idet fristerne for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og

2015 ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1 og 2.  

Retten tillader således ikke, at det nye spørgsmål om selskabets fradragsret i indkomstårene 2013 og 2015 inddrages under denne sag.

Retten tager derfor Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes for de nedlagte principale påstande.

H1’ subsidiære påstand afvises.

A og H1 skal in solidum inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 86.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.