Dato for udgivelse
25 okt 2023 15:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 jun 2023 10:17
SKM-nummer
SKM2023.496.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-35001/2021-RAN
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Virksomheder + Selskabsbeskatning + Brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
Emneord
uregistreret varesalg, momstilsvar, skattepligtig indkomst, tilskudsbeskatning
Resumé

Retten fandt, at et selskab, som havde fået indskudt et varelager, skulle tilskudsbeskattes af differencen mellem selskabets bogførte varelager og den beregnede værdi af det indskudte varelager, ligesom selskabets skattepligtig indkomst skulle forhøjes som følge af det uregistrerede varesalg, der fulgte af, at det indskudte varelager havde en større værdi end bogført. Retten fandt videre, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af det uregistrerede varesalg kunne tilsidesættes. Som følge af ændringen af selskabets skattemæssige ansættelse fandt retten desuden, at selskabets momstilsvar også skulle forhøjes.

Sagen blev sambehandlet med sagerne BS-35128/2021-RAN, BS-35147/2021-RAN, BS-35341/2021-RAN

Reference(r)

Momslovens § 70, stk. 1

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 20

Skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2023-2: D.A.18

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2023-2: A.B.5.2

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2023-2: A.B.3.3.3.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens j. nr. 15-1381659 og 17-0836619

Sagen behandles sammen med anken af SKM2023.394.BR (BS-35128/2021-RAN) og SKM2023.548.BR (BS-35147/2021-RAN) samt BS-35341/2021-RAN (SKM2024.181.BR)

Byrettens domme i de fire sager er anket til Vestre Landsret.

Appelliste

Sag BS-35001/2021-RAN

H1

(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Astrid Lohmann Knudsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. september 2021.

H1 har nedlagt påstand om, at H1´ skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 313.853 kr., og at H1´ momstilsvar for perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 nedsættes med 43.708 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der i H1 har været salg af uregistreret varelager, om der har eksisteret et yderligere varelager samt om fradrag for advokatudgifter.

Sagen er sambehandlet med BS-35128/2021, BS-35147/2021 og BS-35341/2021.

Oplysningerne i sagen

Retten har modtaget sagen den 17. september 2021.

NR (NR), der er NJs (NJ) far drev enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed fra 1. oktober 1984 til 15. september 2007.

NR har desuden været hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed. Selskabet blev stiftet den 8. februar 2007 og NJ var fra stiftelsen registreret som direktør i selskabet. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at det den 14. februar 212 er registreret, at NJ er fratrådt som direktør pr.

30. december 2011. Den 22. februar 2012 blev det registeret, at han på ny indtrådte som direktør og den 1. marts 2012 blev det registeret, at han den 22. februar 2012 på ny fratrådte. Selskabet blev opløst den 7. maj 2012.

De fire sambehandlede sager involverer ud over G2-virksomhed selskaberne i en koncern, hvor NJ var hovedaktionær, og som bestod af selskaberne G3-virksomhed og datterselskaberne H1 og G4-virksomhed.

G3-virksomhed blev stiftet den 25. januar 2012, og NJ har siden 25. januar 2012 været registreret som direktør i selskabet.

Datterselskabet H1 blev stiftet den 23. februar 2012 og var 100 % ejet af G3-virksomhed. H1 blev opløst den 7. maj 2013 af skifteretten som følge af manglende regnskabsaflæggelse. H1’ datterselskab, G4-virksomhed, blev også stiftet den 23. februar 2012. G4-virksomhed indsendt ikke regnskab eller selvangivelse for selskabets første og eneste regnskabsår, og selskabet blev opløst den 1. juli 2013.

NR har været beskæftiget i H1 og G4-virksomhed og haft prokura til G4-virksomhed’ bankkonto.

SKAT har anset driften i G2-virksomhed for videreført i H1.

I Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2021 fremgår:

"

Klager:

H1

Klage over:

SKATs afgørelse af 21. januar 2015

Cvr-nr.:

...13

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Yderligere indkomst ved salg af guld og brugskunst

307.603 kr.

0 kr.

307.603 kr.

Yderligere varelager primo, skattepligtigt tilskud

288.438 kr.

0 kr.

214.762 kr.

Yderligere tilskud anvendt til varekøb

-288.438 kr.

0 kr.

-214.762 kr.

Rejse- og personaleudgifter anses som yderligere løn Kun delvist omhandlet.

20.334 kr.

0 kr.

20.334 kr.

Kontant varekøb uden fradrag

348.847 kr.

0 kr.

0 kr.

 

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 23. februar 2012 som et 100% ejet datterselskab af selskabet G3-virksomhed, cvr. ...14, som blev stiftet den 25. januar 2012. Selskabets første regnskabsår løb fra 23. februar - 30. september 2012.

Moderselskabet er ejet 100% af stifteren JN, som også har været registreret som direktør siden stiftelsen i moderselskabet og dets 2 datterselskaber.

H1 har i regnskabsåret beskæftiget sig med køb og salg af sølv, og i mindre udstrækning også guld, brugskunst og antikviteter.

Langt den overvejende del af selskabets varesalg er sket gennem dets datterselskab

G4-virksomhed, cvr. ...11 (senere (red.navn.fjernet), stiftet 23. februar 2012). Datterselskabet blev opløst af Skifteretten den 7. maj 2013 på grund af manglende regnskabsindsendelse og det har aldrig indsendt selvangivelse.

Kun 1 pct. af den bogførte omsætning i H1 efter det oplyste sket til andre end G4-virksomhed. Fra G4-virksomhed er metallet blevet videresolgt til 3. mand.

Det bogførte varekøb i H1 stammer ifølge SKAT hovedsageligt fra private (77 %), mens resten fordeler sig på auktionshuse, overvejende G5-virksomhed og G6-virksomhed.

Selskabets daglige drift varetages af hovedaktionærens far, som har påtegnet afregningsbilagene og udført omfattende rejseaktivitet i forbindelse med selskabets indkøb. Han har endvidere prokura til datterselskabet G4-virksomhed’ bankkonto, hvis videresalg han også forestår.

Hovedaktionærens far har tidligere drevet forretning i samme branche, senest i perioden 8. februar 2007 - 11. maj 2012 gennem det 100% ejede selskab G2-virksomhed, cvr. ...12, som blev opløst af Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2012 grundet manglende regnskabsindsendelse siden den 31. juli 2010. Han har desuden siden den 1. oktober 1997 drevet enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed.

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

Hovedaktionærens far har drevet virksomheden G2-virksomhed med startdato den 8. februar 2007 og ophørsdato den 7. maj 2012. Selskabets formål var at drive handel og produktionsvirksomhed, udøve kulturel virksomhed, foretage investeringer, herunder køb og salg af værdipapirer samt fast ejendom og anden hermed beslægtet virksomhed. SKAT har anset, at aktiviteten i H1 er en fortsættelse af driften i G2-virksomhed på baggrund af, at der fratrækkes en række udgifter i H1’ regnskab, som er stilet til G2-virksomhed, som manuelt er rettet til H1.

Selskabet har i årets løb indkøbt og fratrukket varekøb vedrørende guld, brugskunst og antikviteter, som ikke umiddelbart er videresolgt, og som ifølge SKAT ikke indgår i selskabets ultimo lager pr. 30. september 2012.

SKAT har derfor anset, at der foreligger et uregistreret varesalg for ikke under 307.603 kr., som er sammensat således: Indkøb i året

Guld                                                                  188.556 kr.

Antik og brugskunst mv.                                  248.292 kr.

Købt i alt                                                           436.848 kr.

Varesalg private                                                     -515 kr.

Dagens salg ifølge røde dags dato kvitt.           -27.885 kr.

Web salg                                                              -7.845 kr.

Varelager 30-09-2012                                       -29.500 kr.

Restlager ultimo fra G2-virksomhed                 -63.500 kr.

Indkøbt guld og andet som anses solgt             307.603 kr.

Salget er ikke registreret i bogføringen.

Tilskudsbeskatning af varelager primo

Ifølge SKAT har selskabet fra stiftelsen den 23. februar 2012 til den 6. marts 2012 haft en omsætning, der væsentligt overstiger selvangivet primo varelager + varekøbet i perioden iflg. varekøbsbilag.

SKAT har udledt heraf, at dette skyldes tilstedeværelsen eller tilgang af et større varelager ved stiftelsen, end det varelager som fremgår af bogføringen. Afvigelsen er ifølge SKAT påvist ved at sammenligne indkøbet i H1 med varesalget i datterselskabet G4-virksomhed, da stort set hele H1’ varesalg er sket gennem datterselskabet.

Tilstedeværelsen af en større lagerbeholdning primo bestyrkes ifølge SKAT af det forhold, at kortlægningen af H1’ indkøb af sølv fra stiftelsen og til den 30. september 2012 (1.532 kg), fratrukket selskabets selvangivne beholdning pr. 30. september 2012 (81 kg) og sammenholdt med datterselskabet G4-virksomhed’ salg af sølv i samme periode (1.600 kg.) viser, at G4-virksomhed har videresolgt ca. 100 kg. sølv mere end H1 har indkøbt og lagerført.

Der er efterfølgende til SKAT indsendt dokumentation for yderligere varekøb i hovedaktionærens fars navn for i alt 273.646 kr., heraf 208.586 kr. for ca. 58 kg. sølv. Dette yderligere varekøb kan være videresolgt gennem G4-virksomhed, men der er fortsat en forskel på ca. 100 kg. sølv.

I mangel af dokumentation for yderligere varekøb, har SKAT konkluderet, at varelageret stammer fra hovedaktionærens fars tidligere selskab G2-virksomhed eller fra hans personlige virksomhed. Det yderligere videresolgte varelager af sølv kan opgøres til 214.762 kr., ekskl. moms.

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet Der er ikke registreret ansatte i selskabet i regnskabsåret 2012.

SKAT har anset hovedaktionærens far som personale i selskabet, selvom han ikke har oppebåret løn herfor. Selskabet har afholdt en række udgifter, som ikke er anset at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men som ifølge SKAT er afholdt i faderens personlige interesse, og derfor er skattepligtig for ham.

SKAT har i stedet indrømmet fradrag for udgifterne i selskabet som personaleudgift.

Beløbet udgør i alt 20.334 kr., som er sammensat således:

50% af rejseudgifter med ledsager

5.114 kr.

Arbejdstøj der er anset som almindelige beklædningsgenstande

2.650 kr.

Wellnessophold i Y1-land

4.701 kr.

Hotelophold på G7-virksomhed

Udgift til advokatbistand i faderens sag om fleksjob mod

Y2-kommune, anses ikke fradragsberettiget som ad-

1.619 kr.

vokatudgift jf. Statsskattelovens § 6

6.250 kr.

I alt anses som løngoder

-20.334 kr.

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, ligningslovens § 8Y stk. 1

SKAT har gennemgået selskabets varekøb for regnskabsåret 23. februar 2012 til 30. september 2012, og har under gennemgangen konkluderet, at selskabet har gjort brug af kontant afregning for varekøb fra private.

Fra den 1. juli 2012 har fradrag for varekøb for 10.000 kr. eller mere inkl. moms været betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Alternativt kan en virksomhed opnå fradrag ved på told-og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb. Selskabet har ikke foretaget denne indberetning.

Der er købt varer fra 10 virksomheder og/eller personer med en omsætning på over 50.000 kr.

Derudover er der kontantkøb fra 11 privatpersoner med beløb over 10.000 kr.

En skematisk oversigt over kontante køb over 10.000 kr. i indkomståret 2012 viser følgende:

Køb fra sælgere med omsætning over 50.000 kr. Fradragsnægtelse og hæftelse LL § 8Y og ML § 46

Køb fra sælgere med omsætning mellem 10 og 50.000 kr.

Fradragsnægtelse OPKRL § 10a

Antal

Beløb

Antal

Beløb

1/7- 30/9

10

190.721

11

158.126

SKAT har på den baggrund ikke godkendt fradrag for varekøb med (190.721 kr. + 158.126 kr.) i alt 348.847 kr. for dette punkt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst for indkomståret 2012 vedrørende yderligere omsætning med 307.603 kr. og har desuden ikke godkendt fradrag for varekøb med 348.847 kr. Herudover har SKAT anset yderligere varelager primo som et skattepligtigt tilskud med 288.438 kr., som er anvendt til yderligere varekøb med fradragsret samt ikke godkendt fradrag for rejse- og personaleudgifter med i alt 20.334 kr., som er anset som yderligere løn til hovedaktionærens far. Den samlede ændring af indkomsten i selskabet udgør herefter (307.603 kr. + 348.847 kr. + 20.334 kr.), i alt 676.784 kr.

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

SKAT har begrundet ændringerne vedrørende dette punkt således:

"(…)

SKAT har registreret H1’s’ bilag vedrørende indkøb og salg af sølv, guld og andre effekter, med angivelse af vægt og lødighed, og anden beskrivelse, hvor dette er oplyst i bilaget.

Indkøb i perioden 2/3 - 30/9 2012 fordeler sig således:

Sølv (1.532 kg)

5.940.185 kr.

(tidligere fremsendt bilag 1)

Guld

188.556 kr.

(tidligere fremsendt bilag 2)

Antik, brugskunst, andet

248.292 kr.

(tidligere fremsendt bilag 2) 

Af selskabets lageropgørelse pr. 30/9 2012 (tidligere fremsendt bilag 3) fremgår det endvidere, at der ikke fandtes lager af guld, udover hvad der måtte være indeholdt i restlageret fra G2-virksomhed og under betegnelsen dødsbo m.v.:

Ultimo pr. 30/9 2012 har selskabet opgjort varelageret således:

Dødsbo og andet indbo købt 1/3 - 30/9 2012

29.500 kr.

Rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed

  63.500 kr.

Diverse sølvbestik/korpus 81,1 kg. à 4.000,- kr./kg.

324.420 kr.

417.420 kr.

99 % af H1’s salg er solgt og faktureret til dets datterselskab G4-virksomhed og salgene omfatter jf. afregningsbilagene udelukkende sølv med forskellig lødighed (renhed).

Af G4-virksomhed’s salgsfakturaer (indkaldt fra 3. mand) fremgår det, at datterselskabet i perioden 6/3 til 30/9 2012 har solgt 1.600 kg. sølv for 6.207.163 kr. (bil.4 tidl.frems) og en mindre del guld 56.853 kr. (bil.4 tidl.frems)

Med sin indsigelse af 28/8 2014, har selskabets advokat indsendt kopi af yderligere 16

købsfakturaer fra auktioner, heraf 14 fra G5-virksomhed og 2 fra G6-virksomhed.

14 af fakturaerne er stilet til NR personligt, 2 til H1, og de er alle uden bilagsnummerering.

Bilagene er angiveligt varekøb foretaget at NR på vegne H1, og for hvilke han senere skal være godtgjort via datterselskabet G4-virksomhed. Det fremgår ikke af bilagene at NR handler på 3. mands vegne.

Bilagene er - bortset fra et enkelt, (bilag 42 som allerede er fratrukket med kr. 2.615,-) ikke bogført i H1’s regnskab, hverken som varekøb eller på mellemregningskonto med NR eller mellemregning med datterselskabet G4-virksomhed.

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr.

Heraf udgør købesummen (hammerslagspris) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn mv. 6.750 kr.

Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, d.v.s. 58.310 kr.

Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til G4-virksomhed hhv. bogført som salg i H1.

1.2. SKAT’s opfattelse

SKAT har kortlagt selskabets indkøb og salg i regnskabsåret og kan konstatere, at der i årets løb er indkøbt mere guld, antik og brugskunst end der er solgt og/eller på lager ultimo.

Der er således i årets løb indkøbt:

Guld

188.556 kr.

Antik og brugskunst m.v.

248.292 kr.

I alt

Bogført salg eller beholdning af guld, antik og brugskunst

kan delvist være indeholdt i følgende beløb (tidl. fremsendt

som bilag 5):

436.848 kr.

"Varesalg private"

-     515 kr.

"Dagens salg" iflg. røde dags dato bons                 

-27.885 kr.

"WEB salg"                                                              

Varelager pr. 30/9 2012 iflg. Selskabets

opgørelse indeholder "dødsbo og andet køb" (tidligere

  -7.845 kr.

fremsendt som bilag 3)                 

- 29.500 kr.

Restlager ultimo fra G2-virksomhed iflg. opgørelse (tidligere

fremsendt som bilag 3)

- 63.500 kr.

Indkøbt guld og andre effekter som anses for solgt

307.603 kr.

Da dette salg ikke er registreret i bogføringen tillægges det selskabets indkomst jf. Statsskattelovens § 4, og anses derefter for udloddet til selskabets ultimative hovedaktionær gennem moderselskabet G3-virksomhed.

R1-advokat bemærkning om, at indkøbte effekter kan være kasseret som ukurante må tilbagevises med begrundelsen, at guld ikke mister sin værdi, og at destruktion af varelager ikke er dokumenteret.

SKAT anser det endvidere ikke for dokumenteret, at der er tale om ukurante varer, idet de forudsætningsvis er indkøbt indenfor 6 måneder, ligesom en del af emnerne består af guld, der ikke svinger voldsomt i pris.

SKAT har ikke forholdt sig specielt til avancens størrelse, idet vi finder at der reelt er tale om manglende indtægtsføring af varesalg - ikke om fastsættelse af avance.

Til de i selskabets indsigelse af 28/8 2014 fremførte indsigelser, har SKAT følgende bemærkninger.

SKAT’s opgørelser af selskabets uregistrerede varesalg tager udgangspunkt i selskabets egne lageropgørelser primo og ultimo, og i den fremlagte dokumentation for selskabets køb og salg (se tidligere fremsendte opgørelser som bilag 2 og 4).

Det er herved specifikt påvist, at der er indkøbt guld, brugskunst og antikviteter i det anførte omfang, og som ikke er bogført som varesalg eller varelager.

Der er endvidere tale om selskabets første regnskabsår, startende den 23/2 2012, hvorfor en eventuel forskydningsdifference primo ikke vil kunne forekomme.

Advokatens beskrivelse af forretningsgangen omkring til og afgange fra lageret tilfører ikke sagen nye oplysninger.

SKAT fastholder derfor, at der er konstateret et uregistreret salg af guld, brugskunst og antikviteter på ikke under 307.603 kr.

(…)"

Tilskudsbeskatning af varelager primo

SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

"(…)

99 % af H1’ bogførte varesalg sker til datterselskabet G4-virksomhed, som umiddelbart efter har videresolgt det til 3-mand, G8-virksomhed.

G4-virksomhed har alene indkøb fra moderselskabet jf. R1-advokat brev af 13/11 2013, og hvilket også kan udledes af selskabets bankkontoudskrifter og den af SKAT foretagne afstemning mellem indkøbsbilag i H1 og afregningsbilag fra G4-virksomhed indhentet fra 3-mand.

Varesalget i H1 kan derfor afspejles i varesalget i G4-virksomhed, som i øvrigt hverken har indsendt regnskab eller selvangivelse for dets første og eneste regnskabsår, inden det blev opløst.

I tidsrummet fra stiftelsen den 23/2 til 6/3 2012 havde G4-virksomhed solgt ædelmetal til 3-mand (G8-virksomhed) ifølge indhentede kontrolbilag fra selskabets aftager:

               Sølv solgt den 6/3 2012                          368.381 kr.                 294.705 kr. excl. moms

               Guld solgt den 6/3-2012                        34.812 kr.*

*Dette guld er ikke medregnet i indkøbt, ej videresolgt guld under pkt. 1 ovenfor.

Selskabets advokat har i brev af 13/11 2013 oplyst, at varelageret primo stammer fra NRs selskab G2-virksomhed, som blev opløst i maj måned 2012. Af aktivoverdragelsesaftale indsendt 28/8 2014 fremgår det, at varelageret primært bestod af antikviteter, marskandisereffekter m.m.

Med sin indsigelse af 28/8 2014, har selskabets advokat indsendt kopi af yderligere 16 købsfakturaer (afregningsbilag) fra auktioner, heraf 14 fra G5-virksomhed og 2 fra G6-virksomhed.

14 af fakturaerne er stilet til NR personligt, 2 til H1, og alle er uden bilagsnummerering. De er dateret 7., 9. og 11. marts 2012 (bortset fra en enkelt d. 5. marts) og ligger derfor efter datterselskabets videresalgsdato den 6. marts, hvor effekterne er solgt videre til G8-virksomhed. Fakturaerne kan således ikke forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager primo.

Fakturaerne omfatter angiveligt varekøb foretaget at NR på vegne H1, og for hvilke han senere skal være blevet godtgjort via datterselskabet G4-virksomhed.

Fakturaerne er - bortset fra en enkelt (bilag 42, som ses fratrukket i H1’s regnskab med 2.615,- kr.) ikke bogført som varekøb i H1’s  regnskab, og der er heller ikke bogført tilsvarende beløb på mellemregningskonti med NR eller med datterselskabet G4-virksomhed.

Der er ingen dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til G4-virksomhed hhv. bogført som salg i H1, idet der faktureres og bogføres blokvis, første gang den 12. marts med 25.000 kr. og 2 gang den 19 marts med 445.000 kr.

Formodningen er dog for, at når effekterne ikke er bogført som varekøb, så er de heller ikke bogført som varesalg.

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr. Der er ingen moms heri, da de er påtegnet som værende omfattet af brugtmomsreglerne.

Af fakturasummen udgør købesummen (hammerslagsprisen) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn mv. 6.750 kr.

Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, d.v.s. 58.310 kr.

Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Ud over de 16 fakturaer, som angiveligt er købt for udlæg fra NR, har han den 5. marts 2012 indskudt kontant 100.000 kr. til H1’, bogført på hans mellemregningskonto i selskabet, og angiveligt til brug for varekøb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for et sådant yderligere varekøb.

Kronologisk kan forløbet illustreres således:

2.-3. marts 2012: dokumenteret varekøb sølv i H1                                        41.795 kr.

5. marts NR indskyder kontant til H1                                                              100.000 kr.

6. marts G4-virksomhed sælger sølv til G8-virksomhed

for 294.705 kr. + moms 73.676 kr.                                                   368.381 kr.

og guld for                                                                                           34.812 kr.

 7. marts G8-virksomhed overfører købesummen incl. moms og

 køb af guld (368.381+34.812) til G4-virksomhed

403.194 kr.

7. marts Nørgaard Trading overfører til NR

375.000 kr.

7., 9 og 11. marts NR’s dokumenterede varekøb

273.646 kr.

Sammen med indsigelsen af 28/8 2014 har selskabet indsendt en "aktivoverdragelsesaftale".

Aftalen er dateret 19. januar 2012 og underskrevet af NJ både som køber og sælger, hhv. på vegne ham selv personligt som køber og på vegne af G2-virksomhed som sælger.

NJ var ikke iflg. Erhvervs & Selskabsstyrelsen registreret som direktør i G2-virksomhed på dette tidspunkt.

Iflg. aftalen har G2-virksomhed solgt varelageret til NJ for lagerets bogførte værdi 70.000 kr.

En råbalance fra G2-virksomhed pr. 31/7 2011 er tidligere fremlagt til dokumentation for den bogførte værdi. G2-virksomhed har ikke indsendt regnskab eller selvangivelse for året.

Iflølge aftalen består det overdragne varelager primært af antikviteter, marskandisereffekter m.m.

På baggrund af de oplysninger der foreligger om selskabets køb og salg i selskabets første 2 uger efter registreringen, kan et primo varelager af guld og sølv herefter beregnes til minimum følgende:

Sølv solgt den 6/3 2012

368.381 kr.

heraf tillagt moms

73.676 kr.

294.705 kr.

Guld solgt den 6/3-2012

   34.812 kr.

Sølv indkøbt inden d. 6/3 2012

-   41.795

kr.

Guld indkøbt inden d. 6/3 2012

-     2.960 kr.

284.762 kr.

Heraf oplyst og bogført som lager ved stiftelsen

   70.000 kr.

Beregnet yderligere primo lager

214.762 kr.

 

            1.1.         SKAT’s opfattelse

SKAT mener, at sammenholdelsen af bogført varelager primo, varekøbsbilag og varesalgsbilag viser, at der gennem datterselskabet G4-virksomhed er solgt flere effekter, end der foreligger dokumenteret indkøb og primolager til.

SKAT kan ikke tilslutte sig R1-advokat forklaring om svingende priser, idet der fortrinsvis er tale handel med guld og sølv, som er relativt prisfaste jf. det registrerede øvrige køb og salg. (se tidligere fremsendte bilag 1, 2 og 4).

Derfor er det SKAT’s opfattelse, at der indenfor de 2 uger, hvori den ekstraordinære store omsætning er konstateret, ikke er sket prisændringer på ædelmetallerne af betydning.

Det er endvidere SKAT’s opfattelse, at det yderligere varelager stammer fra NRs tidligere selskab G2-virksomhed, for hvilket der ikke er indgivet selvangivelse siden 30/6 2010.

Varelageret i det nu opløste G2-virksomhed er ikke dokumenteret til kun at udgøre 70.000 kr. og NR har som eneaktionær haft ubegrænset rådighed over selskabets aktiver indtil det opløses.

SKAT finder, at det yderligere varelager skal anses for værende udloddet til NR og derefter overdraget ved gave til NJ, som herefter har indskudt det i H1. Selskabet vil være skattepligtigt af dette som tilskud efter Statsskattelovens § 4.

Som indskudt varelager vil dette tillige indgå i selskabets vareforbrug med et deraf følgende tilsvarende fradrag jf. Statsskattelovens § 6.

Til selskabets indsigelser i brev af 28/8 2014 har SKAT følgende bemærkninger:

Selskabets advokat anfører, at SKAT’s regneeksempler er misvisende.

Som begrundelse herfor anfører han, at det af et regnskabsudkast for G4-virksomhed for perioden 23/2 2012 til 30/9 2012 fremgår, at datterselskabet har haft en omsætning på ca. 1 mio. kr. mere end opgjort af SKAT.

G4-virksomhed har som nævnt ikke indsendt nogen selvangivelse og selskabets R1-advokat har den 11/3 2013 meddelt, at selskabets ledelse og revision er afmeldt, at selskabet ham bekendt er uden midler og at han forventer at selskabet snarest vil blive taget under tvangsopløsning.

Der foreligger derfor ingen dokumentation fra datterselskabet, for de nu anførte påstande.

Forskellen mellem den af SKAT opgjorte omsætning i G4-virksomhed 6.207.163 kr. og den af R1-advokat oplyste omsætning 7.153.203 kr., skyldes i øvrigt i det væsentlige, at selskabet også efter den 1/7 2012, hvor der blev indført omvendt moms på sølvskrot, vedblev med at opkræve moms:

G4-virksomhed’s omsætning fra 23/2 til 30/6 2012

Udgjorde

G4-virksomhed’s omsætning fra 1/7 til 30/9 2012

3.421.708 kr.

udgjorde

2.785.455 kr.

Hertil opkrævet moms 25%

Når NRs nu dokumenterede personlige varekøb

     696.364 kr.

3.481.818 kr.

6.903.526 kr.

lægges til

273.646 kr.

fremkommer en samlet omsætning på

som tilnærmelsesvis svarer til den samlede omsætning oplyst

7.177.172 kr.

af R1-advokat

7.153.319 kr.

Det er hermed samtidig påvist og bekræftet, at G4-virksomhed udelukkende har købt sine varer fra H1 (og evt. fra NR personligt) og udelukkende har solgt sine varer til G8-virksomhed.

SKAT fastholder herefter, at der har været et uregistreret varelager, som må stamme fra NRs tidligere selskab G2-virksomhed eller fra hans personlige virke som skrothandler.

Det yderligere varekøb, faktureret direkte til NR, som er dateret senere end det påviste salg, og som ikke afspejler sig i H1’s bogføring, hverken som varekøb eller på mellemregningskonti med NR eller med G4-virksomhed ændrer ikke herved.

For så vidt angår den uretmæssigt opkrævede moms 696.364 kr. fremsendte R1-advokat den 8. februar 2013, på G4-virksomhed’s vegne, kreditnotaer til G8-virksomhed svarende til pålydende af de oprindeligt udstedte afregningsbilag (incl. moms) og fremsendte samtidig et sæt nye fakturaer til G8-virksomhed, denne gang excl. moms, men med den samme pålydende fakturapris. Med fremsendelsen meddelte R1-advokat, at momsafregningen herefter påhvilede G8-virksomhed.

Baggrunden herfor var, at selskabet og dets advokat var blevet opmærksom på, at der fra den 1/7 2012 gjaldt nye regler i momslovens § 46 stk. 1 nr. 7 om omvendt moms på metalskrot - herunder "sølvaffald".

G4-virksomhed har dog aldrig hverken indbetalt momsen til SKAT eller tilbagebetalt den opkrævede moms til køberen.

Endelig til R1-advokat indsigelse af 19. december 2014 bemærker SKAT, at forholdet omkring NJs manglende et til at tegne selskabet G2-virksomhed, samt det ved overdragelserne mellem ham og G2-virksomhed indeholdte interessefællesskab mellem NJ, NR og de implicerede selskaber, ikke direkte har betydning for skatteansættelsen for H1. Indsigelsen er derfor behandlet hos de berørte parter.

(…)"

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

"(…)

Rejseudgifter med ledsager.

SKAT har gennemgået selskabets konti, indeholdende udgifter til rejse, fortæring og ophold.

Flere af bilagene vedrører 2 personer, men er uden påtegning om anledning og deltagere. Se opgørelsen bilag 7 (tidligere fremsendt) over rejser, kost og logi med 2 deltagere.

I regnskabsåret 2011/2012 udgør disse rejser i alt 10.228 kr.

R1-advokat og NJ har ved mødet i SKAT den 14/11 2013 oplyst, at NR ved flere lejligheder har været ledsaget af sin veninde Dorte Lichtenstein.

Arbejdstøj

Der er indkøbt en del almindeligt tøj, bogført konto 2245 "Arbejdstøj":

                Bilag 499 3 par Wrangler Jeans og 2 sæt JBS undertøj                                                1.339,90 kr.

               Bilag 571 1 par Wrangler jeans                                                                                         500,00 kr.

               Bilag 677 1 par sko                                                                                                            810,00 kr. 

              I alt                                                                                                                                   2.649,90 kr.

Wellnesophold i Y1-land

Bilag 287: 5 dages Wellnessrejse til Y1-land, købt på auktion G5-virksomhed. fratrækkes som varekøb med 4.701,07 kr. og ses ikke videresolgt eller på lager                           4.701 kr.

Hotelophold på "G7-virksomhed"

Køb af hotelophold bilag 39, 3 nætter på hotel

            "G7-virksomhed", fratrukket som varekøb                                                                 1.619 kr.

Advokatudgifter

Bilag 973. Selskabet har afholdt udgift til R2-advokat angående arbejde med sag om Fleksjob, ført imod Y2-kommune

(tidl. fremsendt bilag 7).                                                                    6.250 kr.

3.2. SKAT’s opfattelse

Rejseudgifter med ledsager

Det er SKAT’s opfattelse, at de udgifter som skyldes deltagelse af NRs ledsager, der ikke er ansat i eller på anden måde er relateret til selskabets indtægtsskabende aktiviteter, skal anses for værende afholdt i NRs interesse.

50% af disse rejser anses derfor for en yderligere løn til NR, hvorfor selskabet fortsat har fradrag for udgiften jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. a.

Se opgørelsen på tidligere fremsendt bilag 7 over rejser, kost og logi der anses som løngoder for 50% vedkommende.

Herefter anses 5.114 kr. som skattepligtigt løngode for NR jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Arbejdstøj

SKAT finder at der er tale om almindelige beklædningsgenstande afholdt for personale og ikke som særligt udstyr, nødvendiggjort af arbejdets karaktér.

Tøjet anses som almindelig beklædning og derfor som et skattepligtigt løngode for NR jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Wellness og hotelophold

SKAT finder ikke at der er en sammenhæng mellem de afholdte udgifter til wellness og hotelophold og selskabets indkomstskabende aktivitet, og anser derfor udgifterne for afholdt i NRs interesse, og dermed et skattepligtigt løngode for NR jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Advokatudgift

SKAT finder, at sagens førelse imod Y2-kommune er et personligt anliggende mellem NR og Kommunen, idet det omhandler hans personlige indkomstforhold. Udgiften er som sådan selskabet uvedkommende men anses som et skattepligtigt løngode for NR jf. Ligningslovens § 16 stk. 1.

(…)"

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, er ikke fradragsberettiget jf. Ligningslovens § 8Y stk. 1 SKAT har begrundet ændringerne til dette punkt således:

"(…)

H1 skal nægtes fradrag for varekøb fra personer, til hvem der er udbetalt kontante købesummer over 10.000 kr., ligesom H1 hæfter for den skat og moms, som disse sælgere evt. skulle have betalt.

SKAT har opgjort selskabets kontante varekøb (se tidligere fremsendt bilag 8 og 9) efter 1/7 2012, og nægter herefter selskabet fradrag jf. Ligningslovens § 8 Y for 348.847 kr.

Til advokatens indsigelse af 28/8 2014 bemærker SKAT, at det fremgår direkte af lovteksten, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få skattemæssigt fradrag, og som gælder f.s.v. angår medhæftelse for en sælgers eventuelle momsgæld. Advokatens fokus synes at være rettet imod sælgerne som ofte er privatpersoner, i stedet for at forholde sig til H1 som køber.

(…)"

SKAT har den 5. august 2019 indsendt yderligere bemærkninger på baggrund af selskabets repræsentants supplerende bemærkninger indsendt den 8. juli 2019.

"(…)

Advokaten anfører 5 forhold, som nedenfor kommenteres af Skattestyrelsen:

1)      At der i vid udstrækning forekommer fejlkøb, hvor NR, trods sin mangeårige erfaring kommer til at forveksle ædelt metal med doublé til en værdi af 0 kr. ved lageropgørelsen forekommer ikke sandsynligt og ændrer ikke ved, at lagerlisten er udarbejdet af selskabet selv og burde have indeholdt alt varelager, uanset hvilken værdi - evt. 0 - som lageret havde pr. 30/9 2012.

2)      At der ved indkøb af "diverse indbo" eller "rydning af bo" skulle være væsentlige mængder af ædelt metal, har formodningen imod sig, idet det er iøjenfaldende værdifuldt og meget likvidt, hvorfor eventuelle arvinge forudsætningsvis ville udtage sådanne åbenbare værdier inden resten af boet overgives til skrothandler.

Beløbet der angives i indsigelsen 94.600 kr. er hverken identificeret eller dokumenteret, idet der blot henvises til Skattestyrelsens samlede kortlægning af indkøb. At selskabets lagerliste angiveligt er misvisende fordi værdien af "Dødsbo og andet indbo" fortrinsvis skulle indeholde værdien af sølv effekter har formodningen imod sig, idet der er en særskilt post på lagerlisten der hedder "diverse sølvbestik/korpus, opgjort på antal gram (nøjagtigt.)

3)      At selskabets lageropgørelse er opgjort i "puljer" og indebærer, at lagerværdiernes kostpriser nedskrives med mersalgsværdien ved salg af andre lagervarer, hvorved der opstår "skjulte reserver" som kommer til beskatning på senere tidspunkter, er ikke i overensstemmelse med varelagerloven eller skattemæssige lageropgørelsesprincipper, ligesom der ikke skattemæssigt anerkendes særlige eller kutymemæssige regler for varelagre i denne type virksomhed.

4)      At der indgår væsentlige mængder af guld i det registrerede varesalg af sølv er ikke dokumenteret, og kan ikke anses for sandsynligt, al den stund at varesalget til G8-virksomhed er opgjort til gældende dagspriser for nøje angivne antal gram af det pågældende metal.

Desuden har SKAT påvist, jf. sagsfremstillingens pkt. 2, at der i forvejen mangler afregning for ca. 100 kg. sølv, så der er ikke plads til, at noget af det registrerede sølv skulle være guld.

5)      Advokaten gør helt enkelt gældende, at det indkøbte guld indgår i omsætningen af sølv. Påstanden er udokumenteret og ikke sandsynlig jf. som nævnt de foreliggende præcise salgsafregninger pr. gram og til dagspriser.

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at såvel varekøb som varesalg og lageropgørelser af Skattestyrelsen (dengang SKAT) i skatteansættelsen er opgjort præcist og i.h.t. selskabets egen dokumentation og lageropgørelser, og som i øvrigt er tiltrådt i indsigelsens indledning, og at det derfor påhviler selskabet at dokumentere, såfremt ædelmetal og andre effekter er benævnt forkert eller opgjort til misvisende lagerværdier. Denne bevisbyrde har selskabet ikke løftet.

Der findes ingen særregler for lageropgørelser i denne type virksomhed, og ikke nogen skatteretligt anerkendt kutyme for nedskrivning af lagerværdierne.

Sagsfremstillingens pkt. 2 Tilskudsbeskatning af og fradrag for varelager primo 288.438 kr..

Advokaten henviser til sin indsigelse i sagen mod selskabets hovedaktionær NJ, da korrektionen i selskabet H1 udlignes af en tilsvarende ansat varekøbsudgift. Dog bemærker advokaten, at SKAT’s ansættelse af yderligere varelager primo rettelig skal ansættes til +/-268.453 kr., svarende til yderligere varelager 214.762 + moms, i stedet for som ændret i SKAT’s afgørelse af 21/1-2015 288.438 kr.

Skattestyrelsen tiltræder korrektionen, som er overensstemmende med den beskatning, som er foretaget hos hovedaktionær NJ. Korrektionen er indkomstneutral for selskabet.

Sagsfremstillingens pkt. 3 fradrag for rejse og personaleudgifter, samt advokatudgift, i alt 20.334 kr.

Af procesøkonomiske årsager påklager advokaten ikke SKAT’s lønbeskatning af 50% af afholdte rejseudgifter m.v.

Derimod klages der over, at advokatudgift afholdt i forbindelse med sag mod Y2-kommune angående godkendelse af NR Sørensen som fleksjobber i H1. ApS, er anset som løn til NR.

Advokaten gør gældende, at det er i selskabets interesse at få fleksjob ordningen med NR igennem, da han er vital betydning for selskabets drift.

Der vedlægges kopi af mail veksling mellem NJ, advokat RJ og Kommunen, hvoraf det umiddelbart fremgår, at Kommunen har været skeptisk i forhold til virksomhedens erhvervsmæssige karaktér.

Skattestyrelsen har den 16/7 og 5/8 2019 telefonisk taget kontakt til Y2-kommune, Borgerservice og talt med hhv. NM og NL, som var involveret i sagen om NRs sag om fleksjob.

De forklarer, at der mellem H1 og NR, med fagforeningen (red.fagforening.fjernet) mellemkomst var indgået en individuel overenskomst, og at selskabet på grundlag af denne havde søgt om tilskud til fleksjob på grundlag af en langt højere timeløn, end Kommunen ville give tilskud til.

Ankestyrelsen gav kommunen medhold i, at der maksimalt kunne gives fleksjob tilskud på grundlag af den mindste overenskomstmæssige løn.

(red.fagforening.fjernet) stævnede herefter på vegne H1 Ankestyrelsens afgørelse til byretten, men tabte også her sagen.

Kommunen har aldrig før eller siden haft en sag, hvor en arbejdsgiver har ført retssag for at få én bestemt person ansat som fleksjobber til en bestemt (høj) løn, og er ikke i tvivl om at dette skyldes interessesammenfaldet mellem arbejdsgiver (selskabet og slægtsskabet) og NR.

Det er på baggrund heraf fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at advokatomkostninger relateret til sagen om fleksjobtilskud, er afholdt i NRs interesse, og at det usædvanligt at en arbejdsgiver ville afholde sagsomkostninger, for at opnå en højere lønudgift end den mindste overenskomstmæssige løn.

Sagsfremstillingens pkt. 4 Kontant varekøb efter 1/7 2012 (kontantkøbsreglen), 348.847 kr.

Advokaten har tilsyneladende erkendt, at kontantkøbsreglen i Ligningslovens § 8Y afskærer selskabet fra fradrag for kontant varekøb efter 1/7 2012, og har søgt Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen jf. kopi af genoptagelsesanmodning dateret 1/7 2019.

Denne er i sagens natur endnu ikke behandlet og ses pt. Ikke journaliseret.

Ligningslovens § 8Y indeholder ingen dispensationsregel for manglende indberetning af kontante køb, og advokaten har fra starten da også været af den overbevisning, at reglen ikke fandt anvendelse ved køb fra private. Der er således ikke tale om en forglemmelse. Skattestyrelsen finder derfor at fradraget bør nægtes.

(…)"

Skattestyrelsen har i en udtalelse den 25. september 2019 til Skatteankestyrelsen indsendt supplerende oplysninger således:

"(…)

Skattestyrelsen har nu registreret genoptagelsesanmodningen, som vedrører begæring om fradrag for kontantkøb med henvisning til Ligningslovens § 8Y stk. 4.

Anmodningen er indsendt rettidigt den 1/7 2019 jf. Ligningslovens § 8 stk. 4, som ændret ved lov nr. 1430 af 5. december 2018.

Med anmodningen medfølger den liste over private og erhvervsdrivende sælgere, som er udarbejdet af SKAT som bilag 8 og 9 til afgørelsen af 21/1 2015.

Desuden er der vedlagt kopier af de afregningsbilag, som udgør bilagsdokumentationen for varekøbene. Af bilagene fremgår sælgernes navn og adresse, dog uden postnummer, men i nogle tilfælde tlf. nummer.

Indberetningen er sket vis mail til G9-virksomhed idet der ikke ses at være oprettet noget system/modul til brug for den type indberetninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indberetningen må anses for fyldestgørende, hvorfor den del af skatteansættelsen, som vedrører forhøjelse p.gr.a. nægtelse af fradrag for kontantkøb jf. Ligningslovens § 8Y kan frafaldes med 348.847 kr.

(…)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 656.450 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten gjort overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en forhøjelse af selskabets skatteansættelse i indkomståret 2012, idet SKAT generelt har misforstået faktiske forhold og sammenblandet beløb og faktum mellem selskabet og hovedanpartshaverens far.

Ved kontormødet i Skatteankestyrelsen har hovedaktionæren og repræsentanten blandt andet anført, at parterne havde opsøgt regnskabsmæssig bistand fra opstarten af selskaberne, da de ville undgå at skulle komme i problemer. Derfor har de brugt BDO som samarbejdspartner herom. Der har dog efterfølgende været store problemer, jf. nærværende sager.

SKATs gennemgang af selskabet H1’s skatte- og momsgrundlag var ifølge repræsentanten startet i forbindelse med, at hovedaktionærens far (H1) havde en sag om fleksjob via kommunen.

Repræsentanten anførte på mødet, at SKATs beregninger vedrørende forhøjelse af skatte- og momsgrundlaget er fejlagtige. Der forekommer ifølge repræsentanten periodeforskydninger mht. klagernes køb og salg af bl.a. sølv, idet de har en fast aftale om priser med aftageren, G8-virksomhed. Der kan derfor ikke foretages en-til-en beregninger, som SKAT har gjort. Repræsentanten gennemgik herefter sin holdning til, hvordan beregningerne rettelig skal foretages.

Hovedaktionærens far ønskede angående momsforhøjelsen oplyst, hvorvidt denne overhovedet skal foretages, idet der er tale om brugtmoms-køb, hvor momsen jo er indeholdt i beløbet.

Der har også været større problemer med produkternes renhed, og parterne har haft forskellige meningsudvekslinger herom med bl.a. G5-virksomhed. Det endte med, at klagerne slet ikke måtte handle hos G5-virksomhed i Y3-by, fordi parterne havde påpeget, at der var problemer med renheden af det sølv mv., som de havde købt. Bilag vedrørende køb af sølv giver ikke nogen garanti for produkternes renhed.

Angående fradrag for advokatudgifter i forbindelse med faderens flexjob-sag, så var det selskabet, som førte sagen.

Vedrørende privat salg på 72.800 kr. var der tale om arvede effekter efter hovedaktionærens afdøde farmor og farfar.

Der er fremlagt en aktivoverdragelsesaftale, hvoraf fremgår, at der er foretaget salg til hovedaktionæren til markedsværdi. Der fremgår ifølge regnskaber for G2-virksomhed desuden "anden gæld", som er stigende igennem årene, hvoraf man kan udlede, at der er et tilgodehavende for hovedaktionærens far.

Selskabets repræsentant har den 8. juli 2019 fremsendt yderligere bemærkninger således:

"(…)

SKAT indleder beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til problemstillingen med en beskrivelse af varelagerudviklingen og køb og salg i perioden, herunder en beskrivelse af faktum angående sølv og en række indløb foretaget af NR på vegne af H1.

Hovedparten af oplysningerne er uden betydning for vurderingen af nærværende problemstilling og vil blive beskrevet og påtalt nærmere ved behandlingen af de øvrige problemstillinger nedenfor. Manglende indsigelser eller bemærkninger til sagsfremstillingen hverken kan eller skal således tages som udtryk for en umiddelbar accept af SKATs beskrivelse af sagens faktiske forhold.

Det fremgår af beskrivelsen af SKATs opfattelse, at H1 i den omhandlede periode har indkøbt guld for kr. 188.556 samt antik og brugskunst for kr. 248.292. Heraf er der varesalg m.v. i perioden for samlet kr. 36.245 og varer i behold som varelager pr. 30. september 2012 for samlet kr. 93.000. Dette fører SKAT til den konklusion, at der er yderligere salg af guld og antik og brugskunst for kr. 307.603.

• • • • ••

Indledningsvis bemærkes, at SKATs opgørelse af H1' indkøb af henholdsvis guld samt antik og brugskunst baseret på selskabets regnskabsmateriale m.v. ikke bestrides. Til belysning af materialet fremlægges som bilag 2 H1' interne årsrapport for 2012. H1' eksterne årsrapport for 2012 fremlægges som bilag 3. Lageropgørelse af H1' lager pr. 30. september 2012 fremlægges som bilag 4. Endelig fremlægges for god ordens skyld SKATs opgørelse af H1' indkøb af "andet end sølv" i 2012 som bilag 5. Det bemærkes, at SKATs opgørelse udgør bilag 2 til SKATs forslag til afgørelse af den 30. juni 2014.

SKATs opgørelse af H1' varesalg i perioden frem til 30. september 2012 fremlægges for god ordens skyld som bilag 6. Det bemærkes, at dette bilag indgår i SKATs forslag til afgørelse som bilag 5.

Den forhøjelse af H1' skatteansættelse for indkomståret 2012 på kr. 307.603, som SKAT har gennemført ved afgørelse af den 21. januar 2015, beror helt grundlæggende på en misforståelse af sagens faktiske forhold.

Det bestrides, at der er afhændet varer, herunder guld, af H1, uden at varesalget er registreret og medgået ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. De samlede salg af guld, sølv og antik og brugskunst er i sin helhed registreret og medtaget i selskabets omsætning i perioden fra selskabets oprettelse til 30. september 2012.

Når der opstår forskelle mellem lageropgørelsen pr. 30. september 2012 og de registrerede salg af guld og antik og brugskunst, beror dette på flere selvstændige faktorer i relation til selskabets drift.

For det første skal det fremhæves, at en række køb foretaget af eksempelvis guld anslået til en bestemt karat efterfølgende kunne vise sig at være guldduble eller lignende, hvorfor den indkøbte vare herefter var uden værdi. Sådanne varer blev naturligvis ved opgørelse af varelagerværdien pr. 30. september 2012 medregnet til varernes reelle værdi, kr. 0. Det er således væsentligt ved vurderingen af SKATs afgørelse at være opmærksom på, at angivelserne i købsdokumenterne udgør en beskrivelse af parternes overensstemmende opfattelse af de handlede aktivers karakter. Lødigheden af de enkelte guldvarer kunne imidlertid variere i forhold til det anslåede eller det stempel, der umiddelbart var indlagt i guldet. Dette giver en væsentlig usikkerhed på værdien, som der ikke tages højde for i SKATs afgørelse.

For det andet bemærkes, at der ved eksempelvis køb af "diverse indbo" eller "rydning af bo" eller lignende som absolut udgangspunkt vil være tale om køb af dødsboer, hvor det er sølvværdien af boet, der bærer værdien og skal dække omkostningerne ved rydningen

m.v. for selskabet. I den omhandlede periode fra selskabets opstart til 30. september 2012 udgør værdien af sådanne indkøb kr. 94.600, jf. bilag 5.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at indkøbene af boer m.v., der indgår i SKATs opgørelse som "antik og brugskunst", som absolut udgangspunkt vil være afhændet som sølv af forskellig lødighed. Dette giver baggrund for en betydelig fejlmargen i SKATs opgørelse, hvilket tillige understøttes af de lageropgørelser og efterkontroller, SKAT har lagt til grund for sin afgørelse.

For det tredje henledes opmærksomheden på, at H1' lageropgørelse pr. 30. september 2012, jf. bilag 4, er opgjort i puljer uden en decideret specifikation af hver enkelt lagerdel indkøbt i perioden. Dette er i fuld overensstemmelse med branchekutyme og indebærer, at eventuelle lagervarer, som måtte have en højere værdi end umiddelbart skønnet ved opgørelsen pr. 30. september 2012, ville blive beskattet i forbindelse med afhændelsen af de enkelte varer.

Den skønsmæssige opgørelse af varelageret tager blandt andet højde for markedsudsving i eksempelvis værdien af forskellige porcelænseffekter, møbler i træ af forskellig karakter m.v., som kan indebære tab i forhold til indkøbsprisen.

Det bemærkes endvidere, at lageropgørelsen foretages til indkøbspriser for de enkelte varepartier, således at eksempelvis et dødsbo indkøbt til kr. 8.000, hvoraf der sælges sølv for kr. 7.500, ved varelageropgørelsen vil blive medtaget til en værdi på kr. 500, uanset at de resterende dele af boet eventuelt vurderes at have en værdi på kr. 2.500. Dette er i overensstemmelse med branchekutyme og godkendt af selskabets revisor som værende i overensstemmelse med praksis.

Endelig beror SKATs afgørelse for det femte på den fejlagtige forudsætning, at der ikke indgår salg af guld og sølv m.v. fra de enkelte boer i værdien af sølvsalget foretaget til selskabet, G4-virksomhed, der forestod videresalg af ædelmetallerne til selskabet, G8-virksomhed. Dette er ikke korrekt som beskrevet delvist ovenfor, og som det vil blive uddybet nedenfor.

Helt overordnet er salget af guld og sølv foretaget som puljesalg både fra H1 til G4-virksomhed og fra G4-virksomhed til G8-virksomhed. Der blev handlet i betydelige mængder, og i disse indgik blandt andet sølvbestik, service af anden art, sølvlysestager m.v. indkøbt fra dødsboer og private på anden måde samt guld af forskellig lødighed, der tillige blev handlet som en del af de "sølvallokeringer", der blev aftalt mellem G8-virksomhed og NR på vegne af G4-virksomhed, som en del af den løbende samhandel. Der henvises til en mere dybdegående beskrivelse af samhandlens karakter nedenfor.

Det beror altså på en forkert forudsætning fra SKATs side, når det lægges til grund, at det indkøbte guld og "antik og brugskunst" skulle være i behold som lager pr. 30. september 2012 eller er afhændet uden at indgå i omsætningen.

Det indkøbte guld indgår i omsætningen som salg af sølv i større mængder fra H1 til G4-virksomhed og igen i salget fra G4-virksomhed til G8-virksomhed. Det samme er tilfældet for hovedparten af den "antik og brugskunst", der blev indkøbt i perioden. Enten er denne nedskrevet til en værdi af kr. 0 ved opgørelse af varelageret pr. 30. september 2012, fordi der var foretaget salg fra det enkelte køb, der oversteg værdien af dette, eller værdien er indgået som salg af sølv til G4-virksomhed og igen videre herfra til G8-virksomhed, fordi der i værdien indgik betydelige sølvdele af forskellig karakter og lødighed.

Endelig er enkelte af de indkøbte varer, herunder særligt en mængde af det indkøbte guld i perioden, konstateret som fejlkøb, der har medført, at de indkøbte effekter er uden værdi, eller at disse ved værdiansættelsen af varelageret pr. 30. september 2012 vurderedes til en samlet lavere omsætningsværdi, end de var indkøbt til.

Samlet fører ovenstående faktiske forhold og SKATs misforståelse heraf til, at der ikke foreligger en reel baggrund for at forhøje H1' skatteansættelse for indkomståret 2012 pr. 30. september 2012 med kr. 307.603 som følge af uregistreret indtægt fra salg af guld, brugskunst og antikviteter. Der foreligger ganske enkelt ikke uregistrerede salg, men salg registreret anderledes end de foretagne køb samt ændringer i værdiansættelser og enkelte fejlkøb af større værdi i den omhandlede periode.

Nærmere om tilskudsbeskatning af varelager primo

Det bestrides helt overordnet, at der er baggrund for at foretage en beskatning af yderligere varelager primo overtaget af H1 via hovedaktionær, (JN). Det bemærkes vedrørende dette punkt, at spørgsmålet om eksistensen af et yderligere lager behandles under spørgsmålet om beskatningen af (JN), jf. nærmere nedenfor.

Det omhandlede punkt tillægges ikke betydning ved opgørelsen af H1' skatteansættelse, idet skatteansættelsen forhøjes med kr. 288.438 og nedsættes med kr. 288.438, idet beløbet anses for anvendt til varekøb med følgende fradrag herfor. Det bemærkes for god ordens skyld, at beløbet, der er opgjort til kr. 288.438 i SKATs afgørelse af den 21. januar 2015, rettelig skal udgøre kr. 268.453, svarende til det yderligere beregnede varelager primo kr. 214.762 tillagt 25 % moms.

Det bestrides som anført, at der er overtaget noget yderligere varelager fra G2-virksomhed, der har kunnet indskydes i H1 via G3-virksomhed.

Fradrag for rejse- og personaleudgifter

SKAT har forhøjet H1' skatteansættelse med kr. 20.334 vedrørende rejse- og personaleomkostninger afholdt i indkomståret 2012. De afholdte omkostninger er anset for yderligere løn til NR og dermed fradragsberettiget som en lønudgift.

Henset til beløbenes størrelse og karakter accepteres det af procesøkonomiske årsager, at beløbene, svarende til 50 % af de afholdte rejseudgifter med ledsager, arbejdstøj, en overnatning kvalificeret som wellnessophold og et hotelophold, kvalificeres som yderligere lønudgifter til NR.

Udgiften til advokatbistand i en fleksjobssag mod Y2-kommune samlet kr. 6.250 fastholdes dog som en fradragsberettiget, erhvervsmæssig omkostning i H1' skatteansættelse for indkomståret 2012.

Det beror i al sin enkelthed på en fejl ved faktureringen, at fakturaen er udstedt til NR personligt.

Til dokumentation af H1' involvering i sagen fremlægges skriftveksling mellem kommunens medarbejder og hovedanpartshaver og direktør, NJ, samt advokat RJ fra R2-advokat vedrørende sagen som bilag 7. Det fremgår med klarhed, at NJ og H1 selvstændigt var væsentligt involveret i drøftelserne om fleksjobbet og oprettelsen heraf.

Baggrunden for selskabets dybe involvering var en formodning om, at Y2-kommune ville trække sagen i langdrag med henblik på at kunne udskyde beslutningen og vurderingen af NRs egnethed til fleksjobbet, indtil nye regler trådte i kraft ved udgangen af 2012. Dette ville have væsentlige økonomiske konsekvenser i relation til det tilskud til ansættelsen, som H1 kunne opnå.

H1 havde derfor en væsentlig selvstændig, erhvervsmæssig interesse i at fremme fleksjobbet - ikke alene i form af den ressource, som NR med sin viden om branchen og sine kontakter heri kunne tilføre selskabet - men tillige i form af det tilskud, der kunne opnås og størrelsen heraf. Dette var baggrunden for, at selskabet fandt det betimeligt og nødvendigt at afholde omkostningerne til advokatassistance i relation til sagen.

Der er ikke som forudsat af SKAT tale om en sag af privat karakter for NR, men derimod en sag af erhvervsmæssig karakter og af væsentlig betydning for H1.

Nærmere om kontant varekøb foretaget efter 1. juli 2012 uden indberetning til SKAT

En oversigt over de kontantkøb, SKAT nægter fradrag for i perioden fra 1. juli 2012 til 30. september 2012 ved afgørelse af den 21. januar 2015, fremlægges som bilag 8. De omhandlede kontante køb er samlet opgjort til kr. 348.847.

H1 har som en del af sin forretningsstrategi foretaget opkøb af dødsboer, antikgenstande, antikviteter samt guld og sølv fra private personer. I en række tilfælde er indkøbene af en sådan størrelse, at de kontante betalinger oversteg kr. 10.000 og dermed grænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, for retten til fradrag for de kontante indkøb.

Hovedparten af de indkøb, der blev foretaget kontant, skete til private personer, der ikke var indstillet på at modtage kontooverførsler, checks eller lignende ved de enkelte handler. H1 forstod SKATs vejledninger vedrørende hæftelse og fradragstab for kontante betalinger således, at bortfald af fradrag for varekøbene samt potentiel risiko for hæftelse for moms m.v. ikke var gældende i tilfælde ved køb fra private personer. Denne opfattelse blev bekræftet af SKATs vejledninger i relation til spørgsmålet om hæftelse, og det var helt naturligt at drage den følgekonklusion, at tilsvarende var gældende i relation til spørgsmålet om bortfald af fradrag for betalingerne.

H1 har i henhold til ligningslovens § 8 Y, stk. 4, anmodet Skattestyrelsen om at genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomståret 2012 og nedsætte skatteansættelsen med den foretagne forhøjelse, idet der er foretaget indberetninger og fremlagt oplysninger om modtagerne af de enkelte beløb. Anmodningen om genoptagelse fremlægges som bilag 9.

Det har ikke forud for Skattestyrelsens behandling af anmodningen om genoptagelse været muligt at afklare betydningen af anmodningen om genoptagelse, herunder hvorvidt denne kan gennemføres som en del af den verserende klagesag, således at Skattestyrelsen anerkender, at skatteansættelsen skal nedsættes med den foretagne forhøjelse på kr. 348.847. Straks der foreligger en afklaring af det videre forløb, jf. anmodningen om genoptagelse (bilag 9), orienterer vi Skatteankestyrelsen nærmere herom.

Indtil der foreligger en afklaring af genoptagelsessagens videre forløb, fastholdes påstanden om nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med kr. 348.847, jf. klage af den 8. april 2015.

(…)"

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten bl.a., at H1 ifølge SKAT den 6. marts 2012 solgte varer for et højere beløb, end varelageret og indkøb kunne begrunde, og indkomsten er derfor forhøjet med 214.762 kr. Forklaringen herpå er ifølge repræsentanten, at H1 overtog et eksisterende salg foretaget af G2-virksomhed. Problemer med oprettelse af konti i banken medførte, at et sølvsalg foretaget af G2-virksomhed blev afregnet til H1. Der blev foretaget afregning mellem selskaberne, hvilket er dokumenteret. Der er derfor ingen baggrund for maskeret udlodning af yderligere varelager.

Vedrørende salg af ekstra varelager for 307.603 kr. oplyste repræsentanten, at der ikke er afhændet antik og guld ud over det i regnskabet opgjorte. SKATs opgørelse er fejlbehæftet og baseret på misforståelser af sagens faktum og fejlkvalifikation af de foretagne indkøb.

Bevisbyrden for, at der foreligger indtægter ud over de selvangivne, påhviler SKAT. Bevisbyrden er ikke løftet ved opgørelser baseret på fejlagtige forudsætninger, og der er ingen dokumentation for "sort" salg.

Skattestyrelsen indstillede på retsmødet afgørelsen stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, mens udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 (dagældende) selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009. For indkomståret 2011; lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

SKATs opgørelse af selskabets varebeholdning samt køb og salg af guld, antik og brugskunst viser, at selskabet har registreret mere køb end der er registreret salg eller beholdning. Der er således indkøbt guld, brugskunst og antikviteter i et omfang, som ikke er bogført som varesalg eller varelager.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation eller påvist, at SKATs beregninger ikke er retvisende. En redegørelse fra selskabets repræsentant udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ændret vurdering eller omklassificering af selskabets varekøb. Det er således udokumenteret, at der som påstået af selskabets repræsentant foreligger salg, som er registreret anderledes end de foretagne køb, samt ændret i værdiansættelser.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Tilskudsbeskatning af varelager primo

SKAT har påvist, at selskabet fra stiftelsen den 23-02-2012 til 06-03-2012 har haft en omsætning, der overstiger det selvangivne varelager primo + varekøbet i perioden ifølge varekøbsbilag, hvilket skyldes tilstedeværelsen eller tilgang af et større varelager ved stiftelsen, end det varelager som fremgår af bogføringen.

Det yderligere varelager stammer fra hovedaktionærens fars tidligere selskab G2-virksomhed, for hvilket der ikke er indgivet selvangivelse siden 30-06-2010. Varelageret i det nu opløste G2-virksomhed er ikke dokumenteret til kun at udgøre 70.000 kr., og faderen har som eneaktionær haft ubegrænset rådighed over selskabets aktiver, indtil selskabet er opløst.

Det yderligere varelager anses for at være udloddet til hovedaktionærens far og derefter overdraget ved gave til hovedaktionæren, som herefter har indskudt det i H1. Selskabet er skattepligtigt af dette som tilskud efter statsskattelovens § 4.

Som indskudt varelager vil dette tillige indgå i selskabets vareforbrug med et deraf følgende tilsvarende fradrag jf. statsskattelovens § 6.

SKAT har ved en fejl ikke korrigeret afgørelsens side 1 fra forslag til ændring på 288.438 kr. til selve afgørelsen på 214.762 kr., hvilket skal korrigeres.

Landsskatteretten nedsætter derfor yderligere indskudt varelager primo med 73.676 kr. og nægter fradrag for yderligere vareforbrug med 73.676 kr. vedrørende dette punkt.

Fratrukne udgifter, som anses for løngoder for personalet

Der er ikke registreret ansatte i selskabet, og udgifter afholdt vedrørende deltagelse af hovedanpartshaverens fars ledsager, der ikke er ansat i eller på anden måde er relateret til selskabets indtægtsskabende aktiviteter, anses for værende afholdt i faderens interesse. 50% af disse rejser anses derfor for en yderligere løn til faderen, hvorfor selskabet fortsat har fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger af 8. juli 2019 oplyst, at han af procesøkonomiske årsager kan acceptere, at afholdte rejseudgifter med ledsager, arbejdstøj, en overnatning kvalificeret som wellnessophold samt et hotelophold kvalificeres som yderligere lønudgifter til hovedanpartshaverens far. Fradrag for udgiften til advokatbistand i en fleksjobsag mod Y2-kommune er dog fastholdt.

Sagen imod Y2-kommune er et personligt anliggende mellem hovedaktionærens far og Kommunen, idet det omhandler faderens personlige indkomstforhold ved ansættelse i et flexjob i selskabet. Udgiften på 6.250 kr. er dermed selskabet uvedkommende men anses som et skattepligtigt løngode for faderen, jf. ligningslovens § 16 stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Kontant varekøb efter den 1. juli 2012, som ikke er indberettet til SKAT, er ikke fradragsberettiget jf. Ligningslovens § 8Y stk. 1 Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår. Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker."

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 4, at:

"Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår. Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen om genoptagelse senest den 1. juli 2019."

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har meddelt, at klageren rettidigt har indsendt anmodning om genoptagelse af ansættelsen vedrørende dette punkt, hvilket Skattestyrelsen har accepteret.

Forhøjelsen nedsættes derfor med 348.847 kr. vedrørende dette punkt." I Landsskatterettens yderligere afgørelse af 17. juni 2021 fremgår:

"I afgørelsen har deltaget:                   

Anders Vangsø Mortensen, Charlotte Antonsen og Klaus Hækkerup

Klager:

H1

Klage over:

SKATs afgørelse af 21-01-2015

Cvr-nr.:

...13

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 23-022012 - 30-09-2012

Yderligere momstilsvar

43.708 kr.

0 kr.

43.708 kr.

 

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 23. februar 2012 som et 100% ejet datterselskab af selskabet G3-virksomhed, cvr. ...14, som blev stiftet den 25. januar 2012. Selskabets første regnskabsår løb fra 23. februar - 30. september 2012.

Moderselskabet er ejet 100% af stifteren NJ, som også har været registreret som direktør siden stiftelsen i moderselskabet og dets 2 datterselskaber.

H1 har i regnskabsåret beskæftiget sig med køb og salg af sølv, og i mindre udstrækning også guld, brugskunst og antikviteter.

Langt den overvejende del af selskabets varesalg er sket gennem dets datterselskab G4-virksomhed, cvr. ...11 (senere (red.navn.fjernet), stiftet 23. februar 2012). Datterselskabet blev opløst af Skifteretten den 7. maj 2013 på grund af manglende regnskabsindsendelse og det har aldrig indsendt selvangivelse.

Ca. 1 pct. af den bogførte omsætning i H1 er efter det oplyste sket til andre end G4-virksomhed. Fra G4-virksomhed er metallet solgt videre til 3. mand.

Det bogførte varekøb i H1 stammer ifølge SKAT hovedsageligt fra private (77 %), mens resten fordeler sig på auktionshuse, overvejende G5-virksomhed og G6-virksomhed.

Selskabets daglige drift varetages af hovedaktionærens far, som påtegner afregningsbilagene og udfører rejseaktivitet i forbindelse med selskabets indkøb. Han har endvidere prokura til datterselskabet G4-virksomhed’ bankkonto, hvis videresalg han også forestår.

Hovedaktionærens far har tidligere drevet forretning i samme branche, senest i perioden 8. februar 2007 - 11. maj 2012 gennem det 100% ejede selskab G2-virksomhed, cvr. ...12, som blev opløst af Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2012 grundet manglende regnskabsindsendelse siden den 31. juli 2010. Han har desuden siden den 1. oktober 1997 drevet enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed.

Hovedaktionærens far har drevet virksomheden G2-virksomhed med startdato den 8. februar 2007 og ophørsdato den 7. maj 2012. Selskabets formål var at drive handel og produktionsvirksomhed, udøve kulturel virksomhed, foretage investeringer, herunder køb og salg af værdipapirer samt fast ejendom og anden hermed beslægtet virksomhed. SKAT har anset, at aktiviteten i H1 er en fortsættelse af driften i G2-virksomhed på baggrund af, at der fratrækkes en række udgifter i H1’ regnskab, som er stilet til G2-virksomhed, som manuelt er rettet til H1.

Selskabet har i årets løb indkøbt og fratrukket varekøb vedrørende guld, brugskunst og antikviteter, som ikke umiddelbart er videresolgt, og som ifølge SKAT ikke indgår i selskabets ultimo lager pr. 30. september 2012.

Der er i årets løb indkøbt:

Guld

188.556 kr.

Antik og brugskunst m.v.

248.292 kr.

I alt

436.848 kr.

SKAT har anslået, at omsætning af guld, der er fritaget for moms jf. momslovens § 13 stk. 1 nr. 20, udgør en forholdsmæssig andel på 188.556/436.848 kr., eller i alt 132.770 kr.

Herefter er der en rest, der anses som momspligtigt salg af antik og brugskunst med 174.833 kr., og moms heraf udgør 25% som ifølge SKAT skal efterangives med 43.708 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 43.708 kr. på baggrund af manglende angivelse af momspligtigt salg af antik og brugskunst.

SKAT har begrundet ændringerne således:

"(…)

SKAT har registreret H1’s’ bilag vedrørende indkøb og salg af sølv, guld og andre effekter, med angivelse af vægt og lødighed, og anden beskrivelse, hvor dette er oplyst i bilaget.

Indkøb i perioden 2/3 - 30/9 2012 fordeler sig således:

Sølv (1.532 kg)

5.940.185 kr.

(tidligere fremsendt bilag 1)

Guld

188.556 kr.

(tidligere fremsendt bilag 2)

Antik, brugskunst, andet

248.292 kr.

(tidligere fremsendt bilag 2) 

Af selskabets lageropgørelse pr. 30/9 2012 (tidligere fremsendt bilag 3) fremgår det endvidere, at der ikke fandtes lager af guld, udover hvad der måtte være indeholdt i restlageret fra G2-virksomhed og under betegnelsen dødsbo m.v.:

Ultimo pr. 30/9 2012 har selskabet opgjort varelageret således:

Dødsbo og andet indbo købt 1/3 - 30/9 2012

29.500 kr.

Rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed

63.500 kr.

Diverse sølvbestik/korpus 81,1 kg. à 4.000,- kr./kg.

324.420 kr.

 

    417.420 kr.

99 % af H1’s salg er solgt og faktureret til dets datterselskab G4-virksomhed og salgene omfatter jf. afregningsbilagene udelukkende sølv med forskellig lødighed (renhed).

Af G4-virksomhed’s salgsfakturaer (indkaldt fra 3. mand) fremgår det, at datterselskabet i perioden 6/3 til 30/9 2012 har solgt 1.600 kg. sølv for 6.207.163 kr. (bil.4 tidl.frems) og en mindre del guld 56.853 kr. (bil.4 tidl.frems)

Med sin indsigelse af 28/8 2014, har selskabets advokat indsendt kopi af yderligere 16 købsfakturaer fra auktioner, heraf 14 fra G5-virksomhed og 2 fra G6-virksomhed. 14 af fakturaerne er stilet til NR personligt, 2 til H1, og de er alle uden bilagsnummerering.

Bilagene er angiveligt varekøb foretaget at NR på vegne H1, og for hvilke han senere skal være godtgjort via datterselskabet G4-virksomhed. Det fremgår ikke af bilagene at NR handler på 3. mands vegne.

Bilagene er - bortset fra et enkelt, (bilag 42 som allerede er fratrukket med kr. 2.615,-) ikke bogført i H1’s regnskab, hverken som varekøb eller på mellemregningskonto med NR eller mellemregning med datterselskabet G4-virksomhed.

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr. Heraf udgør købesummen (hammerslagspris) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn mv. 6.750 kr.

Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, d.v.s. 58.310 kr.

Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til G4-virksomhed hhv. bogført som salg i H1.

1.2. SKAT’s opfattelse

SKAT har kortlagt selskabets indkøb og salg i regnskabsåret og kan konstatere, at der i årets løb er indkøbt mere guld, antik og brugskunst end der er solgt og/eller på lager ultimo.

Der er således i årets løb indkøbt:

Guld

188.556 kr.

Antik og brugskunst m.v.

248.292 kr.

I alt

436.848 kr.

Bogført salg eller beholdning af guld, antik og brugskunst

kan delvist være indeholdt i følgende beløb (tidl. fremsendt som bilag 5):

"Varesalg private"

-     515 kr.

"Dagens salg" iflg. røde dags dato bons                        

-27.885 kr.

"WEB salg"                                             

Varelager pr. 30/9 2012 iflg. selskabets opgørelse

indeholder "dødsbo og andet køb" (tidligere

  -7.845 kr.

fremsendt som bilag 3)        

Restlager ultimo fra G2-virksomhed iflg. opgørelse (tidligere

- 29.500 kr.

fremsendt som bilag 3)

- 63.500 kr.

Indkøbt guld og andre effekter som anses for solgt

307.603 kr.

Da dette salg ikke er registreret i bogføringen tillægges det selskabets indkomst jf. Statsskattelovens § 4, og anses derefter for udloddet til selskabets ultimative hovedaktionær gennem moderselskabet G3-virksomhed.

R1-advokat bemærkning om, at indkøbte effekter kan være kasseret som ukurante må tilbagevises med begrundelsen, at guld ikke mister sin værdi, og at destruktion af varelager ikke er dokumenteret.

SKAT anser det endvidere ikke for dokumenteret, at der er tale om ukurante varer, idet de forudsætningsvis er indkøbt indenfor 6 måneder, ligesom en del af emnerne består af guld, der ikke svinger voldsomt i pris.

SKAT har ikke forholdt sig specielt til avancens størrelse, idet vi finder at der reelt er tale om manglende indtægtsføring af varesalg - ikke om fastsættelse af avance.

Til de i selskabets indsigelse af 28/8 2014 fremførte indsigelser, har SKAT følgende bemærkninger.

SKAT’s opgørelser af selskabets uregistrerede varesalg tager udgangspunkt i selskabets egne lageropgørelser primo og ultimo, og i den fremlagte dokumentation for selskabets køb og salg (se tidligere fremsendte opgørelser som bilag 2 og 4).

Det er herved specifikt påvist, at der er indkøbt guld, brugskunst og antikviteter i det anførte omfang, og som ikke er bogført som varesalg eller varelager.

Der er endvidere tale om selskabets første regnskabsår, startende den 23/2 2012, hvorfor en eventuel forskydningsdifference primo ikke vil kunne forekomme.

Advokatens beskrivelse af forretningsgangen omkring til og afgange fra lageret tilfører ikke sagen nye oplysninger.

SKAT fastholder derfor, at der er konstateret et uregistreret salg af guld, brugskunst og antikviteter på ikke under 307.603 kr.

(…)

Der henvises til punkt 1 ovenfor, hvor SKAT har påvist en uregistreret omsætning på 307.603 kr.

5.2. SKAT’s opfattelse

SKAT anslår, at omsætning af guld, der er fritaget for moms jf. Momslovens § 13 stk. 1 nr. 20, udgør en til indkøbet svarende forholdsmæssig andel

             188.556/436.848 kr., eller                                                                               132.770 kr. 

              Rest der anses som momspligtigt salg af antik og brugskunst           174.833 kr.

              Moms heraf udgør 25% som skal efterangives med                               43.708 kr.

(…)"

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har den 5. august 2019 fremsendt yderligere bemærkninger i forbindelse med repræsentantens fremsatte bemærkninger:

"(…)

Advokaten afviser indledningsvis at der har fundet uregistreret salg sted, subsidiært at dette salg er lavere end ansat af SKAT. Dernæst gør advokaten gældende, at i det omfang salget ikke er momsfrit jf. ML § 13 stk. 1 nr. 20 (guld), så vil det være momsfritaget efter reglerne om brugtmoms.

Reglerne om brugtmoms findes i Momslovens § 69-71, herunder om særlige krav til regnskab i § 70 stk. 4 samt fakturakrav i § 116117. Endelig er reglerne beskrevet i den Juridiske Vejledning afsnit D.A.18.6.

Al den stund, at transaktionerne ikke er bogført og salgsfakturaer ikke forefindes, vil hverken regnskabs eller fakturakravene være opfyldt. Skattestyrelsen finder derfor, at momsansættelsen bør fastholdes.

(…)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af yderligere momstilsvar skal nedsættes til 0.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten gjort overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en forhøjelse af selskabets skatteansættelse i afgiftsåret 2012, idet SKAT generelt har misforstået faktiske forhold og sammenblandet beløb og faktum mellem selskabet og NR.

Ved kontormødet i Skatteankestyrelsen har hovedaktionæren og repræsentanten blandt andet anført, at parterne havde opsøgt regnskabsmæssig bistand fra opstarten af selskaberne, da de ville undgå at skulle komme i problemer. Derfor har de brugt BDO som samarbejdspartner herom. Der har dog efterfølgende været store problemer, jf. nærværende sager.

SKATs gennemgang af selskabet H1’ skatte- og momsgrundlag var ifølge repræsentanten startet i forbindelse med, at hovedaktionærens far (H1) havde en sag om fleksjob via kommunen.

Repræsentanten anførte, at SKATs beregninger vedrørende forhøjelse af skatte- og momsgrundlaget er fejlagtige. Der forekommer ifølge repræsentanten periodeforskydninger mht. køb og salg af bl.a. sølv, idet de har en fast aftale om priser med aftageren, G8-virksomhed. Der kan derfor ikke foretages en-til-en beregninger, som SKAT har gjort.

Momsforhøjelsen kan ikke foretages, idet der er tale om brugtmoms-køb, hvor momsen er indeholdt i beløbet.

Selskabets repræsentant har den 8. juli 2019 indsendt yderligere bemærkninger således:

"(…)

SKAT har som beskrevet ovenfor forhøjet H1' skatteansættelse for indkomståret 2012 med kr. 307.603, der anses som stammende fra uregistrerede indtægter fra salg af guld, brugskunst og antikviteter i perioden fra selskabets stiftelse til 30. september 2012. Problemstillingen behandles ovenfor, og det gøres som anført gældende, at der ikke er foretaget uregistrerede salg af guld, brugs kunst og antikviteter.

Det gøres gældende, at eftersom der ikke er foretaget uregistrerede salg af guld eller antik og brugskunst, er der ingen baggrund for korrektionen af H1' momstilsvar for perioden frem til 30. september 2012.

I det omfang Skatteankestyrelsen mod forventning måtte fastholde, at der er baggrund for at gennemføre beskatning og en momsmæssig korrektion baseret på uregistrerede salg af guld og/eller antik og brugskunst, gøres det gældende, at omsætningen er væsentligt lavere end skønnet af SKAT. Det gøres videre gældende, at den del af omsætningen, der ikke vedrører guld, og er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, udgør salg, der er i overensstemmelse med H1' øvrige omsætning og er omfattet af bestemmelserne om brugtmoms. Der er således ingen baggrund for forhøjelse af momsansættelsen med 25 % af en påstået, uregistreret omsætning i indkomståret 2012.

(…)"

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten indstillede Skattestyrelsen afgørelsen vedrørende moms yderligere forhøjet til 76.900 kr., således at der betales moms af hele forhøjelsen på 307.603 kr. Investeringsguld efter momslovens bestemmelser i § 13, stk. 1 nr. 20 er barrer og plader med en høj lødighed på 999/1000. Selskabets solgte guld udgøres af smykker mv., som sælges til omsmeltning og dermed prisfastsættes efter guldprisen som guldskrot. Dermed er der ikke tale om investeringsguld som det ellers fremgår af SKATs afgørelse, og dermed er hele salget momspligt.

Der er ifølge Skattestyrelsen ikke grundlag for anvendelse af brugtmomsreglerne, da selskabet ikke opfylder betingelserne herfor. Regnskabskravene er således ikke overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Følgende fremgår af momslovens § 27, stk. 1:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Et eventuelt regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten og afgiftstilsvaret fastsættes skønsmæssigt.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det fremgår af momslovens § 69, stk. 1, at:

"Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v.

brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1)  en ikke afgiftspligtig person,

2)  en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EUland,

3)  en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter

§ 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

4)               en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,

5)               en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EUland, når leveringen omfatter et investeringsgode."

Det fremgår af momslovens § 70, stk. 4, at:

"Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring."

Af momsbekendtgørelse nr. 663 af 16/06/2006, § 92, fremgår følgende: "Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i lovens §§ 70-71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 11, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften der er indeholdt i prisen ikke kan fradrages i køberens afgiftsregnskab, for eksempel ved anførsel af: »inklusiv brugtmoms - ingen adgang til momsfradrag for køber«.

Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter lovens §§ 70-71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

Stk. 5. For varer, der sælges på auktion efter lovens §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 93.

Stk. 6. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter lovens §§ 70-71."

Endvidere fremgår følgende vedrørende regnskabskrav af bekendtgørelsens §

93, stk. 1-4:

"Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancer efter hvert af de nævnte regelsæt, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1, skal i virksomhedens regnskab for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Afgiftsgrundlaget for den pågældende vare udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. I virksomhedens regnskab anføres det beregnede afgiftsbeløb, såfremt det er positivt. Det positive afgiftsbeløb overføres til kontoen for udgående afgift.

Stk. 3. For varer, der afgiftsberigtiges efter lovens § 70, stk. 5, skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for virksomhedens samlede salg, inkl. afgift. Kontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Overstiger beløbet på salgskontoen indkøbskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for udgående afgift for den pågældende afgiftsperiode. Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende afgiftsperiode.

Stk. 4. For varer, der er omfattet af lovens § 70, stk. 5, og som afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, skal virksomheden anføre varens indkøbsværdi på salgskontoen."

Brugtmomsordningen stiller dermed særlige krav til regnskab og udformning af fakturaer. Hvis alle kravene ikke opfyldes, skal der betales moms af hele salgsprisen.

Brugtmomsordningen er en valgfri ordning, som erhvervsdrivende kan vælge at benytte. Da der er tale om en begunstigende undtagelse til lovens almindelige regelsæt, påhviler det den erhvervsdrivende at sørge for, at virksomheden til hver en tid kan dokumentere, at momslovens og momsbekendtgørelsens krav er opfyldt. Ordningen kan derfor kun anvendes, såfremt samtlige betingelser herfor er nøje overholdt.

Opfylder den afgiftspligtige transaktion ikke de materielle og formelle krav efter brugtmomsordningen, følger det af fast retspraksis og administrativ praksis, at ordningen ikke kan anvendes, jf. f.eks., TfS2008,59BR, Landsskatterettens kendelser af den 26. januar 2009, j. nr. 07-03365, og den 19. februar 2010, j. nr. 08-03060 samt SKM2014.448BR.

Af kontrolhensyn forudsætter anvendelsen af brugtmomsordningen blandt andet, at virksomheden fører et særligt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter ordningen, jf. momslovens § 70, stk. 4. Selskabet har ikke ført et sådant regnskab. Det er ikke dokumenteret, at selskabet har udstedt afregningsbilag og fakturaer, der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 92, ligesom selskabet ikke har ført regnskab, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 93. Regnskabet skal for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris, hvilket ikke fremgår af det fremlagte fra virksomheden.

Selskabet kan således ikke anvende bestemmelserne vedrørende brugtmoms.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse, hvor SKAT har anslået, at omsætning af guld, der er fritaget for moms jf. momslovens § 13 stk. 1 nr. 20, udgør en til indkøbet svarende forholdsmæssig andel på 188.556/436.848kr., i alt 132.770 kr. Herefter resterer der 174.833 kr. vedrørende uregistreret omsætning.

Det på retsmødet fremkomne kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende yderligere momstilsvar på 43.708 kr. "

Forklaringer

NJ har forklaret, at G2-virksomhed var blevet stiftet i 2007.  Han havde ikke selv været beskæftiget med salg af guld, sølv og antik, før han indtrådte som direktør i G2-virksomhed. Årsagen til, at han indtrådte var, at hans far, NR, fik store problemer med angst, hvorfor han ikke kunne arbejde i samme omfang som før. Hensigten var at hans far skulle ansættes i et flexjob. Kommunen havde ændret opfattelse og hans far måtte ikke længere eje den ejendom, hvorfra virksomheden blev drevet, hvis han skulle godkendes til flexjob i virksomheden. De forsøgte at indrette sig efter kommunens krav. Han lærte efterhånden selv noget om køb og salg af guld og sølv mv. Han havde nemmere ved at kommunikere på skrift en sin far. Han var den eneste tegningsberettigede i G2-virksomhed.

Det er korrekt, at revisor i påtegningen til G2-virksomhed regnskab for perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010 tager forbehold for den fortsatte drift. Det var oplevelsen, at revisorer tog forbehold for alting. Der var ingen problemer med driften og der var ingen problemer med banken. G2-virksomhed skyldte ikke penge til andre end hans far og på den baggrund anså de ikke revisors forbehold som noget problem.

Aktivoverdragelsesaftalen af 19. januar 2012, hvor G2-virksomhed overdrager varelager, anparter i G10-virksomhed, Ejendommen Y4-adresse, inventar og driftsmidler og hjemmesiden H1 og binavnet H1 til ham til en samlet købesum på kr. 717.424,80 blev indgået for at efterkomme kommunens krav, således at hans far fik mulighed for at arbejde i det omfang faren magtede. Det var første gang han selv blev selvstændig og han søgte rådgivning hos advokat og revisor. Han blev rådgivet af Advokat RJ vedrørende aktivoverdragelsesaftalen.

Værdiansættelsen af varelageret til kr. 70.000 kom fra saldobalancen. Han spurgte endvidere revisor, hvad man kunne sælge varelageret til. Det samme gjaldt driftsmidlerne. Han far havde en stor mellemregning med selskabet, da han havde skudt ejendommen Y4-adresse ind i selskabet. Mellemregningskontoen var endvidere over årerne vokset, fordi han far ikke havde fået udbetalt sin løn. Lønne var blevet ført som et tilgodehavende, hvorfor mellemregningen voksede med omkring 200.000 kr. årligt. Det fremgår i øvrigt af sagens bilag 26, at Skat var klar over, at der fandtes en mellemregning på 978.982 kr.

Det var typisk ham, der havde kontakten med advokat og revisor, men hans far NR, kunne også stille spørgsmål til rådgiverne.

I henhold til aktivoverdragelsesaftalen var købesummen 717.424 kr. Det var hensigten, at han skulle betale købesummen. Han fik gang i sin musikkarriere og brugte indtjeningen i sine egne selskaber, hvorfor han ikke havde penge at betale med. Han har i stedet årligt afdraget et beløb svarende til, hvad man som forældre skattefrit kan give sine børn. I dag skylder han ikke noget.

Der opstod pludseligt en megen stor interesse for køb og salg af guld og sølv og mange begyndte at handle. De havde egentligt ikke tilstrækkeligt kendskab til dette marked. De havde før udelukkende handlet med guld og sølv i det omfang, det var en del af de dødsboer, som de opkøbte. Da markedet eksploderede var de bekymrede for, at det ville påvirke basisforretningen og efter omfattende kontakt med revisor blev G4-virksomhed stiftet. Hensigten var at handlen med guld og sølv skulle ned i dette selskab. Der blev i al væsentlig handlet med firmaet G8-virksomhed. Når der i mailkorrespondancen med G8-virksomhed henvises til det gamle firma er det G2-virksomhed og det nye firma er G4-virksomhed. Begrebet låsninger henviser til, at der via forskudsbetalinger fra G8-virksomhed blev skabt mulighed for aggressive opkøb. De afsøgte det meste af for guld og sølv på grundlag af låsninger og kunne forhåbentligt købe billigere end den låste pris. De begik nogle gigantiske brølere og derfor var det godt, at handlen med guld og sølv var udskilt til G4-virksomhed. Hans far købte, hvad han anså som guld og sølv, men som ved test viste sig ikke at være det. Der var et vist efterslæb på at konstatere, at der var tale om fejlkøb. Det var nødvendigt at købe store mængder for at tjene på det.

Anvendelsen af NRs bankkonto som mellemregningskonto var det en problemstilling han var ind over. Han var rasende på bankmanden, der var så langsom til at oprette  H1 nye konto. Langsommeligheden gjorde, at de i en kort periode var nødt til at bruge NRs konto. Som det fremgår havde NR i mail af 25. marts 2012 spurgt revisor og revisor svarede den følgende dag, at de kunne brugen kontoen og at det ville blive reguleret, når regnskabet skulle udarbejdes til september. Der blev rettet op på den opståede mellemregning i H1 regnskab. H1 eksisterer stadig. Det er korrekt, at banken den 2. marts 2012 skrev, at der var oprettet kontonumre til de to nye selskaber H1 og G4-virksomhed. Herefter kunne man indsætte men ikke hæve. Derfor rykkede han samme dag på ny banken.  Før kontiene kunne blive virksomme skulle han underskrive dokumenter og det skete først senere. Det er korrekt, at der indgik 375.000 kr. på NRs konto fra G4-virksomhed den 7. marts 2012. Han har ikke været ind over de køb som hans far havde foretaget med midler fra sin egen, der er sammentalt til 373.646,28 kr.

Når det af fakturaer fra G5-virksomhed for salg af især sølv i marts 2012 fremgår, at sælger er NR har han forklaret, at det var H1 der handlede med G5-virksomhed. Auktionshusene begik mange fejl og selskaber havde ikke reklamationsret. Derfor var hans far registeret som kunde hos G5-virksomhed,  selv om det var H1 der handlede. Det er selskabets adresse og mail, der er anført på fakturaen. Hos G6-virksomhed havde selskaber fuld reklamationsret og her var H1 registeret som kunde. Det var NR, der stod for opkøb af guld og sølv for at opfylde låsningerne med G8-virksomhed.

Lageret er opgjort fuldstændig efter bogen. Såfremt et dødsbo indkøbt for

25.000 kr. indeholder 100 effekter og fire af disse sælges for tilsammen 25.000 kr. værdisættes de tilbageværende effekter fra dødsboet til 0 kr. Der betales skat efter realiserede effekter. Antik og genbrug svinger meget i værdi og varelagerets værdi er derfor altid variabel. H1 varelager blev opgjort pr. dato og han havde spurgt revisor hvorledes dette skulle gøres.

Foreholdt, at det fremgår, at Skat for perioden 1/3 til 30/9 har opgjort H1 indkøb af andet en sølv og guld til 248.291,75 kr. hvilket er en forskel på ca. 190.000 kr. i forhold til værdiansættelsen til 70.000 kr. har NJ forklaret, at de har opgjort varelageret efter bogen og den rådgivning de fik. Som forklaret ovenfor kunne tilbageværende effekter fra et dødsbo nedskrives til 0.

Vedrørende betalingen af 6.500 kr. til advokat RJ p. 365 er denne foretaget af H1 fordi det var selskabet, der havde behov for og anmodet om advokatens rådgivning. Det var hans beslutning, at selskabet skulle betale. RJ var i øvrigt hans advokat. Hans far har altid brugt en anden advokat. Han ved ikke hvorfor fakturaen er stilet til NR. Advokaten var klar over, at det var H1, der skulle betale. H1 havde lavet aftaler med (red.fagforening.fjernet) om NR løn i flexjobbet. Kommunen underkendte denne løn og (red.fagforening.fjernet) førte som mandatar for H1 sag mod kommunen om lønspørgsmålet. Hans far havde ikke selv kræfterne til at tage kampen med kommunen. Hans far havde fået tilkendt flexjobbet efter lange svære forhandlinger og herefter valgte kommunen at gå efter lønnen. De 6.500 kr. er 100 % selskabets omkostning

Vedrørende G2-virksomhed har NJ forklaret, at det er korrekt, at det fremgår af selskabets registreringshistorik, at han udtrådte af direktionen den 30. december 2011.  Han ved ikke, hvorfor dette blev registeret den 14. februar 2012.  Han udtrådte først senere og han ved ikke, hvorfor advokaten har tilbagedateret det. Det vil advokaten antageligt kunne svare på. Advokaten må have haft en grund. Hensigten var, at selskabet skulle tvangsopløses. Han går ud fra, at advokaten overholdt reglerne. Advokaten registrerede han som indtrådt i direktionen igen den 22. februar 2012. Som det fremgår af advokatens svarmail af 9. februar 2012 til NR oplyste R1-advokat denne dato at han snarest vil afmelde ham som direktør, men at dette afventede, at ejendomshandlen var registeret i tingbogen.

Som det fremgår af R1-advokats mail af 13. december 2011 foreslog advokaten en løsningsmodel. Den 15. december 2011 forslog han selv en anden model og det var den model som han havde foreslået, som de endte med at anvendte. For at hans far kunne få flexjob var han selv nød til at være ejer og han havde ikke mulighed for at betale kontant. Han husker ikke, at han talte med R1-advokat om, at han skulle genindtræde i G2-virksomhed direktion igen den 22. februar 2012. Han og advokaten samarbejdede på den måde. Der var en hjemmeside H1, der blev købt ud af G2-virksomhed.

NR har forklaret, at han gik på pension for fem år siden og han ophørte stort set med at arbejde for H1. Han er i dag ikke lønmodtager og ej heller selvstændig inden for antikbranchen.

Han har tilbage i tiden handlet med antik. På et tidspunkt omkring 1998 havde han af helbredsmæssige årsager behov for et flexjob. Kommunen vurderede, at der var tale om en hobbyvirksomhed og i 2007 stiftede de efter rådgivning fra advokat G2-virksomhed og han fik flexjob i det selskab. I perioden fra 2007 til 2010 beskæftigede selskabet sig primært med køb og salg af privat indbo. Han arbejdsevne var nedsat.

I 2010/11 startede guld- og sølveventyret og de begyndte at beskæftige sig med det. I branchen er det meget skiftende, hvad der er interesse for og salg i. I regi af G2-virksomhed opkøbte han på auktioner større mængder sølv, som alt andet lige var mindre risikofyldt en guld. Sølvet blev solgt til en grossist. Hensigten var at købe billigt og sælge dyrt. Han begik en bunke fejl.

Vedrørende aktivoverdragelsesaftalen har han forklaret, at han i G2-virksomhed fik højeste flexjob aflønning. Der opstod problemer med kommunen og han fik at vide, at han ikke kunne fortsætte i flexjob hos G2-virksomhed. På det tidspunkt var der kommet godt gang i forretningen og de stiftede H1 for at han kunne fortsætte i flexjob. Han overlod nedlukningen af G2-virksomhed til NJ og dennes advokat.

Vedrørende hans mellemregningskonto med G2-virksomhed har han forklaret, at denne voksede, fordi han lod sin løn stå i selskabet som arbejdskapital. Mellemregningen voksede derfor med ca. 200.000 kr. hvert år. Da G2-virksomhed lukkede fik han ikke pengene udbetalt. Advokaten og revisoren ordnede det således, at han havde et tilgodehavende. Han modtog i august 2012  Skats afgørelse vedrørende beskatning af manglende forretning af lånet/mellemregningen med G2-virksomhed. Han har ikke klaget over afgørelsen, der tager udgangspunkt i, at han pr.

21. juli 2010 havde et tilgodehavende på 927.982 kr. hos G2-virksomhed. Han huske  i dag  ikke de konkrete drøftelser med revisor vedrørende Skats afgørelse.

Efter overdragelsen af aktiverne i G2-virksomhed skyldte NJ ham 717.424 kr. Gælden er afviklet ved, at han hver år har givet NJ den mulige skattefri gave.

Som NJ har forklaret blev værdien af varelageret opgjort som man gjorde i branchen. Når der var solgt effekter fra et dødsbo, der svarede til købsprisen på det samlede dødsbo blev restbeholdningen opgjort til 0 kr. Dette skete efter aftale med revisor.

Vedrørende Skats opgørelse af varelageret i G2-virksomhed på baggrund H1 salg i de to første uger efter registreringen, der efter Skats opfattelse viser, at H1 har solgt sølv og guld som selskabet ikke har indkøbt, har han forklaret, at han ikke husker lagertallene i G2-virksomhed. Der skal ikke så meget til for at lave fejl ved opgørelsen af værdien på sølv og guld. De forsøgte forgæves at komme i dialog med den skattemedarbejder, der lavede opgørelsen og som i øvrigt havde meddelt at han ville knalde dem. Man kan i bilagene ikke se, hvilke fejl de har begået i forbindelse med indkøb. Auktionshusene lavede ofte fejl i vægtangivelserne. H1 overtog hele G2-virksomhed varelager. Sølvbeholdningen er omfattet af pkt. A i overdragelsesaftalen. Der kan i varelageret have været en mængde sølv, der ved salg viste sig at være mere værd. Når de købte sølv i G2-virksomhed sorterede de i antikviteter og skrot. Værdien kunne først konstateres ved salget. Skat har ikke besigtiget varelageret.

Vedrørende låsning af sølv og guld har han forklaret, at de indgik aftale med G8-virksomhed om prisen på eksempelvis 30 kg. sølv som de skulle levere inden for en bestemt dato til den aftalte pris. Han fik et løfte om prisen og forpligtigede sig til at levere mængden. De blev aldrig bedt om at uddybe dette under skattesagen.

Banken lukkede G2-virksomhed konto og det tog nogen tid før H1 fik en konto i banken. I en periode i 2012 var han derfor nødt til at bruge sin egen konto som mellemregningskonto. De havde købt på auktioner, hvor de havde 14 dages kredit og de modtog betalinger fra G8-virksomhed. Det tog lang tid før banken havde alt på plads vedrørende H1 og G4-virksomhed konti og han brugte sin egen konto i 2-3 måneder. De havde ingen forventninger om, at dette ville give vanskeligheder. Indbetalingen den 7. marts 2012 på 375.000 kr. fra G4-virksomhed kommer fra betalinger fra G8-virksomhed.

På grund af G5-virksomhed mærkelige reklamationsregler for selskaber og for at undgå for mange diskussioner med G5-virksomhed handlede de hos dette auktionshus under angivelse af hans navn.  Det er imidlertid firmaets adresse og kontonummer der er oplyst på fakturaen.

Vedrørende Skats opgørelse af indkøb af andet en sølv, der fremgår af ekstraktens p. 457 ff. har han forklaret, at der er en del sølv blandt de indkøb, der er oplistet. Bilag nr. 41, 47, 119, 134, 155, 217, 289, 483, 517623, 804, 997, 1060, 1131 vedrører i nogle tilfælde sølv og i andre tilfælde er sølv og eventuelt guld en del af det indkøbte. Der er en del fejl i Skats opgørelse. Eksempelvis har der været en del sølv i de boer som de har ryddet

De tabte penge på en række indkøb af guld og sølv. I forbindelse med en stor handel antog de, at de købte guld, men det viste sig, at der blot var tale om forgyldte genstande. De indleverede guld og sølv i større kvanta til G8-virksomhed. Det kunne dreje sig om indkøb for 700.000 til godt en million. G8-virksomhed vurderede det leverede og der blev ofte kasseret omkring 10 kg. De fik svar inden for 14 dage.

Det var ikke alle guld- og sølvvarer, der blev videresolgt til G8-virksomhed. De dele som blev solgt til privatkunder kunne de ligge inde med i op til 6 måneder.

Han har solgt en række af sine egne ejendele til H1. Der er tale om indbo, sølvtøj og smykker som han havde arvet fra sin familie og i stedet for at sælge disse genstande gennem et auktionshus, hvor han skulle betale salær solgte han dem i 2012 til H1. Billederne i ekstraktens p. 428 ff. viser disse arvede genstande. Han drøftede ikke handlerne med NJ. Tingene fyldte i hans hjem og han havde ikke brug for service og bestik til 12 personer.

Det var H1, der ikke kunne komme overens med kommunen i forhold til flexjobbet. Tvisten vedrørte det løntilskud som kommunen skulle betale til H1. Han ved ikke, hvorfor advokaten har sat hans navn på fakturaen.

Han drev forretningen G1-virksomhed fra 1984. I starten handlede han med genbrug, men efterhånden som han lærte noget om det også med antikviteter.

Sammen med revisor fastsatte han værdien af varelageret i G2-virksomhed. Der var tale om såkaldte puljekøb og værdien blev fastsat skønsmæssigt. For så vidt angår ting købt på auktion havde de købsbilag. Han husker ikke præcist, hvorledes de gjorde det. Værdien kendes først, når varen er solgt. Lageret var en blanding af puljekøb og enkeltkøb.

Det er korrekt, at han i forbindelse med salget af sine private ejendele til H1 har skrevet under både som sælger og som køber.

Advokat RJ har forklaret, at han har haft en længerevarende klientrelation til NJ. NJ er ikke længere klient hos ham. Han har også repræsenteret NR i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

På grund af GDPR-reglerne er hans advokatfirma ikke længere i besiddelse af akterne fra 2011, herunder hans mail af 13. december 2011 til NR og NJ. Han husker, at aktiverne i G2-virksomhed skulle over i nogle nye selskaber og han forslog den konstruktion, der er beskrevet i mailen, hvor NR skulle købe aktiverne i G2-virksomhed. Der var en proces og en dialog om hans forslag og NJs forslag, hvor NJ skulle købe aktiverne. Resultatet blev at NJ købte aktiverne og han udarbejdede i den forbindelse aktivoverdragelsesaftalen. Han mener, at de havde en vurdering af ejendommen. Det var åbenbart, at der var udfordringer med værdiansættelsen vedrørende de øvrige aktiver. Det var han opmærksom på og det gjorde han klienterne opmærksomme på. NRs tilgodehavende tjekkede han via balancen. Han husker ikke om han talte med selskabets revisor, men gætter på, at det var tilfældet. Han husker ikke om NJ underskrev aftalen på hans kontor den 19. januar 2012 eller fik den tilsendt til underskrift.

Han var involveret i at lukke G2-virksomhed ned. I svarmailen af 9. februar 2012 svarer han på NRs spørgsmål i mail af 8. februar 2012 vedrørende rykkere fra  Skat i forhold til selvangivelse og momsangivelse og G11-virksomheds krav rettet mod G2-virksomhed, at han snarest vil afmelde NJ som direktør i G2-virksomhed. Det var på tidspunktet almindelig praksis at afmelde direktøren for på den måde at igangsætte en lukning af et tomt selskab. Han har foretaget registreringen af NJs udtræden den 14. februar 2012, dvs. i forlængelse af mailudvekslingen den 8. og 9. februar. Det er korrekt, at det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen at, NJ og revisor er udtrådt pr. 30. december 2011. Han har antageligt anmodet en medarbejder foretage registreringen og det er antageligt en fejl, at dette er sket med tilbagevirkende kraft. Det giver ingen mening at afmelde med virkning fra et tidspunkt, der ligger før den tegningsberettigede har underskrevet aftalen og overdragelsen af ejendommen er tinglyst. Det er korrekt, at NJ den 1. marts 2012 er registeret som indtrådt igen den 22. februar og efterfølgende som udtrådt samme dato. Han husker ikke hvorfor dette skete. Det kan have noget at gøre med tinglysningen af overdragelsesaftalen. Det kan også have at gøre med ændringen af bi-navnet. De må have konstateret, at de havde brug for en tegningsberettiget direktør. Hvis de ved en fejl havde afregistreret NJ for tidligt ville de ved en ekspedition og uden at orientere NJ  have genindsat ham den 22. februar 2012.

Vedrørende e-mail af 22. oktober 2012 fra ham til Y2-kommune vedrørende godkendelse af flexjob til NR drejer det sig som han husker det om, at der var problemer med at få NR godkendt til flexjob i en virksomhed, som NR ejede. Y2-kommune var utroligt sløve. Der var også diskussion om e overenskomstmæssige forhold. Faktura af 23. oktober 2012 er stilet til NR. Man kan diskutere om den ikke lige så godt kunne være stilet til H1. Sagen drejede sig både om godkendelsen og refusionen.

Vedrørende sag om beskatning af fikserede renter af NRs mellemregning med G2-virksomhed forholder det sig således, at han var ind over denne sag. Sagen har været oprettet på hans advokatkontor, men er på grund af den tid der er gået nu slettet.

Han har deltaget i et møde med Skat om nærværende sag. Mødet havde karakter af en præsentation af NJ og NRs synspunkter. Som han husker det havde Skat ikke gehør for disse synspunkter.

Parternes synspunkter

H1 har til støtte for sin påstand gjort gældende:

Uregistreret indtægt fra salg af guld, brugskunst og antikviteter

Det gøres gældende, at H1 ikke har afhændet guld, brugskunst og antikviteter for yderligere kr. 307.603 i 2012.

SKAT har i den omhandlede periode (bilag 1 AA, side 5 og 6) opgjort H1’ indkøb af guld samt antik og brugskunst til henholdsvis kr. 188.556 og kr. 248.292, i alt kr. 436.848. Heraf er der ifølge SKAT varesalg m.v. i perioden for samlet kr. 36.245 og varer i behold som varelager pr. 30. september 2012 for samlet kr. 93.000.

SKAT konkluderer på denne baggrund, at H1 har foretaget yderligere salg af guld, antikviteter og brugskunst for kr. 307.603 i 2012.

Det gøres gældende, at den forhøjelse af H1’ skatteansættelse for indkomståret 2012 på kr. 307.603, som SKAT gennemførte ved sin afgørelse af den 21. januar 2015, og som er stadfæstet af Landsskatteretten ved sin afgørelse af 17. juni 2021 (bilag 1 AA), beror på en grundlæggende misforståelse af sagens faktiske forhold og omstændigheder.

Det gøres gældende, at der ikke er afhændet varer, herunder guld, af H1

ApS, uden at varesalget er registreret og medgået ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Det samlede salg af guld, sølv samt antik og brugskunst er i sin helhed registreret og medtaget i selskabets omsætning i perioden fra selskabets oprettelse til 30. september 2012.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at H1 har haft yderligere indtægter og omsætning i 2012, påhviler sagsøgte, jf. SKM 2014.616BR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgte har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at H1 har foretaget uregistreret salg af guld, antikviteter og brugskunst i 2012.

Det gøres gældende, at SKATs opgørelse på ingen måde kan tages til indtægt for, at H1 har foretaget yderligere uregistreret salg i 2012. Tværtimod er SKATs opgørelse baseret på en lang række fejlagtige forudsætninger.

For det første har SKAT (nu Skattestyrelsen) foretaget en fejlkvalifikation af indkøb for kr. 206.626 (bilag 9).

SKAT har i en lang række tilfælde, for eksempel H1’ indkøb den 26. marts 2012 ved NO anført "figurer", eller selskabets indkøb den 16. april 2012 anført "8 goldmedaljer cykelrytter NH", lagt til grund, at der ikke har indgået guld i disse indkøb. Dette er ikke korrekt.

Der har i disse indkøb indgået guld som en del af det samlede indkøb. Det samme gør sig gældende ved for eksempel H1’ indkøb af privat indbo, jf. nedenfor.

Disse fejlkvalifikationer af H1’ indkøb for kr. 206.626 medfører selvsagt en væsentlig usikkerhed ved SKATs opgørelse.

For det andet har det efterfølgende for en række køb foretaget af eksempelvis guld anslået til en bestemt karat vist sig, at der har været tale om en gulddublé eller lignende, hvorfor den indkøbte vare herefter var uden værdi. Sådanne varer blev naturligvis ved opgørelse af varelagerværdien pr. 30. september 2012 medregnet til varens reelle værdi, kr. 0.

Det er afgørende at angivelserne i købsdokumenterne udgør en beskrivelse af parternes overensstemmende opfattelse af de handlede aktivers karakter. Lødigheden af de enkelte guldvarer kunne imidlertid variere i forhold til det anslåede eller det stempel, der var indlagt i guldet. Dette giver en væsentlig usikkerhed på værdien, som SKAT ikke tager højde for i sin opgørelse.

For det tredje udgjorde eksempelvis køb af "diverse indbo" eller "rydning af bo" eller lignende som absolut udgangspunkt værdier i form af sølv og guld. Ofte vil det være sølvværdien af boet, der bærer værdien og skal dække omkostningerne ved rydningen m.v. for selskabet. I den omhandlede periode fra H1’ opstart til 30. september 2012 udgør værdien af sådanne køb kr.

94.600 (bilag 9).

Det er således væsentligt at indkøbene af boer m.v., der indgår i SKATs opgørelse som "antik og brugskunst", som absolut udgangspunkt vil være afhændet som sølv af forskellig lødighed. Dette giver baggrund for en betydelig fejlmargin i SKATs opgørelse, hvilket tillige understøttes af de lageropgørelser og efterkontroller, SKAT har lagt til grund ved sin opgørelse af yderligere salg af guld, antikviteter og brugskunst.

For det fjerde er lageropgørelse pr. 30. september 2012 (bilag 8) opgjort i puljer uden en decideret specifikation af hver enkelt lagerdel i perioden.

Det gøres gældende, at måden, hvorpå H1 har opgjort sit lager, er i fuld overensstemmelse med branchekutyme og indebærer, at eventuelle lagervarer, som måtte have en højere værdi end umiddelbart skønnet ved opgørelsen pr. 30. september 2012, ville blive beskattet i forbindelse med afhændelsen af de enkelte varer.

Den skønsmæssige opgørelse af varelageret tager blandt andet højde for markedsudsving i eksempelvis værdien af forskellige porcelænseffekter, møbler i træ af forskellig karakter m.v., som kan indebære tab i forhold til indkøbsprisen.

Lageropgørelsen foretages til indkøbspriser for de enkelte varepartier, således at eksempelvis et dødsbo indkøbt til kr. 10.000, hvoraf der sælges sølv for kr.

8.000, ved lageropgørelsen vil blive medtaget til en værdi på kr. 2.000, uanset de resterende dele af boet eventuelt vurderes at have en værdi på kr. 4.000. Dette er helt i overensstemmelse med branchekutyme og godkendt af H1’ revisor.

Endelig beror SKATs opgørelse på den fejlagtige forudsætning, at der ikke indgår salg af guld og sølv m.v. fra de enkelte boer i værdien af sølvsalget foretaget af H1 til G4-virksomhed. Dette er ikke korrekt.

Helt overordnet er salget af guld og sølv foretaget som puljesalg både fra H1 til G4-virksomhed og fra G4-virksomhed til G8-virksomhed. Der blev handlet i betydelige mængder, og i disse indgik blandt andet sølvbestik, service af anden art, sølvlysestager m.v. indkøbt fra dødsboer og private på anden måde samt guld af forskellig lødighed. Guldet blev tillige handlet som en del af de "sølvallokeringer", der blev aftalt mellem NR, på vegne af G4-virksomhed, og G8-virksomhed, som en del af den løbende samhandel mellem selskaberne.

Det beror således på en forkert forudsætning, når SKAT i sin opgørelse lægger til grund, at det indkøbte guld og "antik og brugskunst" skulle være i behold som lager pr. 30. september 2012 eller afhændet uden at indgå i omsætningen.

Det indkøbte guld indgår i omsætningen som salg i større mængder fra H1 til G4-virksomhed samt i de efterfølgende salg fra G4-virksomhed til G8-virksomhed. Det samme er tilfældet for hovedparten af den "antik og brugskunst", der blev indkøbt i perioden. Enten er denne nedskrevet til en værdi af kr. 0 ved opgørelse af varelageret pr. 30. september 2012, fordi der var foretaget salg fra det enkelte køb, der oversteg værdien af dette, eller værdien er indgået som salg af sølv til G4-virksomhed og igen videre herfra til G8-virksomhed, fordi der i værdien indgik betydelige sølvdele af forskellig karakter og lødighed.

Det gøres gældende, at det ved ovenstående er dokumenteret, at der ikke -som lagt til grund af Landsskatteretten - foreligger uregistrerede salg af guld, brugskunst og antikviteter, men salg registreret anderledes end de foretagne køb samt ændringer i værdiansættelser og enkelte fejlindkøb af større værdi i den omhandlede periode.

Sagsøgte har ikke ved de fejlbehæftede opgørelser udarbejdet af SKAT løftet bevisbyrden for, at H1 har foretaget yderligere uregistreret salg af guld, kunst og antikviteter for kr. 307.603 i 2012.

Der er derfor ikke grundlag forhøje H1’ skatteansættelse for indkomståret 2012 med kr. 307.603. Ligeledes foreligger der ingen baggrund for at forhøje H1’ momstilsvar for perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 med kr. 43.708.

Tilskudsbeskatning af yderligere varelager primo 2012

Der er ikke indskudt et yderligere varelager fra NJ på kr. 214.762 i H1 primo 2012.

Der henvises til argumentationen i NR sag under afsnittet "Maskeret udlodning fra G2-virksomhed til NR". NJ overtog ikke aktiver udover de i overdragelsesaftalen specificerede.

Det gøres gældende, at det ved mailkorrespondancen mellem NR og

G8-virksomhed (bilag 18), samt fakturaerne (bilag 19 og 20) er dokumenteret, at der ikke var et yderligere varelager i G2-virksomhed af en værdi på kr. 268.453 inklusive moms.

Udgiften til advokatbistand

Det gøres gældende, at udgiften til advokatbistand på kr. 6.250 udgjorde en erhvervsmæssig udgift for H1.

Der henvises til argumentationen i NR sag under afsnittet " Udgifterne til advokatbistand afholdt af H1".

"Det gøres gældende, at udgiften til advokatbistand, kr. 6.250, udgjorde en erhvervsmæssig udgift for H1. Dermed er udgiften ikke et skattepligtigt løngode for NR.

Udgiften vedrørte en konkret sag ført af H1 mod Y2-kommune vedrørende oprettelsen af et fleksjob til NR i 2012 (bilag 21).

Problemstillingerne med at få oprettet et fleksjob til NR udviklede sig efterfølgende til en sag, hvor (red.fagforening.fjernet) som mandatar for H1 førte en sag mod Ankestyrelsen (bilag 22).

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at udgiften til advokatbistand på kr. 6.250 vedrørte H1’ sag vedrørende oprettelsen af et fleksjob til NR."

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand gjort gældende:

H1 skal tilskudsbeskattes af et yderligere varelager

Skatteministeriet gør gældende, at H1’ skal tilskudsbeskattes af et yderligere indskudt varelager til en værdi af 214.762 kr.

H1 blev stiftet den 23. februar 2012, jf. udskrift fra CVR-registeret (bilag 3, side 1). Det er ubestridt, at H1 har solgt sølv, guld, brugskunst og antikviteter.

H1’ varelager stammede ifølge selskabets repræsentant fra G2-virksomhed, jf. SKATs afgørelse (bilag A, side 6, nederst). Varelagerets værdi var opgjort og bogført til 70.000 kr., jf. udskrift af råbalance for G2-virksomhed (bilag B, side 3) og bestod efter det oplyste bl.a. af antikviteter og marskandisereffekter. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har opgjort værdien, eller hvordan værdien er opgjort.

SKAT sammenholdt værdien af det bogførte varelager på 70.000 kr. med selskabets køb og salg pr. 6. marts 2012 og opgjorde værdien af primo varelageret således, jf. SKATs afgørelse.

Sølv solgt den 6. marts 2012                368.381 kr.

heraf tillagt moms                                   73.676 kr.

294.705 kr.

Guld solgt den 6/3 2012                          

  34.812 kr.

Sølv indkøbt inden den 6/3 2012

- 41.765 kr.

Sølv indkøbt inden den 6/3 2012

  - 2.960 kr.

I alt

284.762 kr.

Heraf oplyst og bogført som lager ved stiftelsen

  70.000 kr.

Beregnet yderligere primo lager

214.762 kr.

SKATs beregninger viste, at H1 fra selskabets stiftelse og til og med den 6. marts 2012 havde solgt mere, end selskabets bogførte primolager og selskabets indkøb i samme periode. Da selskabet således havde solgt for mere end, der var bogført varelager for, lagde SKAT til grund, at dette skyldtes tilstedeværelse eller tilgang af et større varelager ved stiftelsen af H1, end selskabet havde bogført.

H1 skal derfor tilskudsbeskattes af differencen mellem den bogførte værdi af primolageret (70.000 kr.) og den reelle værdi af primolageret (284.762 kr.), jf. opgørelsen ovenfor.

H1 har til støtte for sit synspunkt om, at der ikke skal ske tilskudsbeskatning anført, at NJ ikke har indskudt et yderligere varelager på 214.762 kr. i H1, da G2-virksomhed’ varelager ifølge en overdragelsesaftale af 19. januar 2012 (bilag 10) blev overdraget til en værdi af 70.000 kr. fra G2-virksomhed (NRs selskab) til NJ, jf. stævningen, side 10f. ApS. Overdragelsesaftalen forklarer imidlertid ikke, hvorfor H1 har haft en omsætning, der overstiger det bogførte varelager på 70.000 kr. fra G2-virksomhed. Om overdragelsesaftalen bevismæssige værdi henvises desuden til afsnit 3.6 nedenfor.

H1 har desuden henvist til en mailkorrespondance mellem NJ og F1-bank om oprettelse af konti for selskaberne H1 og G4-virksomhed (bilag 11), en mail fra NR til F1-bank (bilag 12) og en mailkorrespondance mellem NR og G8-virksomhed (bilag 13), samt fakturaer fra G8-virksomhed (bilag 14) og en faktura fra G2-virksomhed (bilag 15), og anført, at der i realiteten er tale om, at G2-virksomhed havde et tilgodehavende hos G8-virksomhed.

Mailkorrespondancerne (bilag 11-13) og fakturaerne (bilag 14 og 15) dokumenterer imidlertid ikke, at varelageret alene havde en værdi på 70.000 kr., hvilken værdi, som anført, ikke harmonerer med, hvad selskabet på den ene side har indkøbt og på den anden side solgt i perioden fra selskabets stiftelse til den 6. marts 2012. Det bemærkes desuden, at SKAT ved opgørelsen af selskabets yderligere varelager har medregnet H1’ salg af henholdsvis 368.381 kr. for sølv og 34.812 kr. guld svarende til G4-virksomhed videresalg til G8-virksomhed i henhold til fakturaerne i bilag 14.

3.2 H1’ skattepligtige indkomst skal forhøjes som følge af uregistreret varesalg

Skatteministeriet gør gældende, at H1’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skønsmæssigt skal forhøjes med 307.603 kr. som følge af, at selskabet har haft en uregistreret indkomst på mindst 307.603 kr.

Størstedelen af H1’ bogførte omsætning (99 %) skete til G4-virksomhed. Salget omfattede ifølge G4-virksomhed’ afregningsbilag udelukkende sølv, jf. bilag A, side 3. G4-virksomhed videresolgte varerne til tredjemand og primært til G8-virksomhed. Som følge heraf har SKAT anset G4-virksomhed’ varesalg til tredjemand (G8-virksomhed) for at afspejle H1’ varesalg til G4-virksomhed.

SKAT gennemgik som led i sin kontrol af H1 selskabets indkøbsbilag vedrørende guld, brugskunst og antikviteter (og altså ikke sølv) og opgjorde selskabets indkøb for perioden 2. marts til 30. september 2012, jf. bilag 9:

Guld

188.556,75 kr.

Antik, brugskunst, andet

248.291,75 kr.

I alt

436.848,50 kr.

H1 har ikke bestridt, at selskabet har foretaget indkøbene ifølge opgørelsen, og uenigheden består derfor alene i, om SKATs opgørelse, herunder kvalifikationen af indkøbene som henholdsvis guld, antik, brugskunst og andet (og altså ikke som sølv) er korrekt, jf. stævningen, side 9.

Følgende fremgår af H1’ bogførte varesalg for perioden marts til september 2012, jf. oversigt over selskabets varesalg (bilag C):

"Varesalg privat"                                                                                            515 kr.

"Dagens salg rød nota"                                                                              27.885 kr.

"Dagens salg WEB brugtmoms"                                                                    7.845 kr.

I alt                                                                                                          36.245 kr.

Det fremgår ikke nærmere, hvilke varer det bogførte salg omfatter, og H1 har heller ikke fremlagt dokumentation herfor.

Ifølge H1’ egen lageropgørelse (bilag 8) var følgende varebeholdning pr. 30. september 2012 registreret:

Dødsbo og andet indbo købt den 1. marts 2012 til

30. september 2012                                                                             29.500 kr.

Rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed                                 63.500 kr.

Diverse sølvbestik/korpus 81, 105 kr. á 4.000 kr./kg                             324.420 kr.

Samlet lager for H1                                                                         417.420 kr.

SKAT konkluderede på baggrund af ovenstående oplysninger om selskabets bogførte salgs- og lageropgørelse, at H1 fra selskabets stiftelse den 23. februar 2012 til den 30. september 2012 havde haft indkøb for i alt 436.848 kr., et bogført varesalg på i alt 36.245 kr. og et bogført rest- og varelager på i alt 93.000 kr.

Ifølge SKAT måtte H1 derfor have haft et uregistreret varesalg på mindst 307.603 kr., jf. SKATs afgørelse (bilag A, side 4):

Indkøb

Guld                                                                                                         188.556 kr.

Antik og brugskunst                                                                                  248.292 kr.

I alt                                                                                                         436.848 kr.

 

Bogført eller beholdning af guld, antik og brugskunst kan delvist være indeholdt i følgende beløb

"Varesalg private"

       - 515 kr.

"Dagens salg" iflg. Dags dato bonus

  - 27.885 kr.

"WEB salg"

    - 7.845 kr.

I alt

 

 

 

Varelager pr. 30/9 2012

Varelager pr. 30/9 2012 iflg. Selskabets opgørelse

   - 36.245 kr.

indeholder "dødsbo og andet køb"

- 29.500 kr.

Restlager ultimo fra G2-virksomhed iflg. opgørelse

- 63.500 kr.

I alt

- 93.000 kr.

 

Indkøbt guld og andre effekter, som anses for

solgt                                                                                                   307.603 kr.

Det følger af skattekontrollovens dagældende § 3 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011), at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet følger af mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven og årsregnskabsloven. Hvis regnskabet ikke opfylder betingelserne i de nævnte regelsæt, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det er bl.a. et krav i medfør af mindstekravbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at det skattemæssige regnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Som redegjort for i ovenstående konstaterede SKAT ved kontrol af H1, at selskabet i perioden 2. marts til 30. september 2012 har købt varer i et omfang, som ikke er bogført som enten salg eller varebeholdning. Der har således været uregistreret og ikke-bogført salg, hvilket selvsagt indebærer, at selskabets årsregnskab ikke har været korrekt.

SKAT var således berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af H1’ skattepligtige indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Der er da, så vidt ses, også enighed mellem parterne om, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af H1, og uenigheden består derfor alene i, om skønnet skal tilsidesættes.

Det følger af fast retspraksis, at en sådan skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2H og U.2011.1458H. Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler H1, og den bevisbyrde har selskabet ikke løftet.

Den skønsmæssige opgørelse af H1’ uregistrerede salg på (mindst) 307.603 kr. baserer sig, som redegjort for i ovenstående på selskabets egne bilag og lageropgørelser. Derudover bemærkes det, at skønnet er ganske lempeligt, eftersom den skønsmæssige forhøjelse er baseret på, at H1 har solgt de uregistrerede varer til den samme pris, som selskabet købte varerne for. Der er dermed ikke indregnet en avance i skønnet, selvom det må have formodningen klart for sig, at et selskab som altovervejende hovedregel sælger sine varer med en avance.

H1 har i stævningen, side 7-9 gjort række indsigelser gældende, der alle angår opgørelsen af det uregistrerede varesalg, der, som nævnt, baserer sig på selskabets eget bogføringsmateriale. H1 har ikke dokumenteret én eneste af de fremførte indsigelser, og SKATs skøn skal derfor ikke tilsidesættes.

Det er for det første udokumenteret, at SKATs opgørelse over selskabets vareindkøb indeholder en "fejlkvalifikation" af indkøb på 206.626 kr. H1 har til støtte herfor alene henvist til, at SKAT "i en lang række tilfælde" har lagt til grund, at der ikke har indgået guld i indkøbene, jf. stævningen, side 7, 4. sidste afsnit. Selskabet, som alene henviser til to eksempler, har ikke redegjort nærmere for, hvordan selskabet når frem til, at der er foretaget fejlkvalifikationer på i alt 206.626 kr., og selskabet har da heller ikke fremlagt dokumentation for, at de pågældende varer, faktisk bestod af guld. Selv hvis H1 måtte have ret i, at visse af indkøbene (også) indeholdt guld, som der ikke er taget højde for i opgørelsen, fører dette ikke til, at skønnet af den grund kan tilsidesættes, idet

det bemærkes, at skønnet er ganske lempeligt, jf. eksempelvis SKM2013.525.ØLR.

Det er for det andet udokumenteret, at nogle af selskabets guldindkøb var uden værdi. H1 har således ikke dokumenteret, hvilke varer der er tale om, at varer er blevet bogført til en værdi på 0 kr., eller at nogle varer reelt har været uden værdi. Det må da også have formodningen imod sig, at varer af guld slet ingen værdi skulle have.

For det tredje er det udokumenteret, at de priser, som H1 har købt varerne for ikke reflekterer den korrekte bogføringspris, selvom guldets lødighed (renhed) ikke fremgår af indkøbsbilagene. Det må da også have formodningen imod sig, at H1 - som bl.a. beskæftiger sig med indkøb og salg af guldvarer - ikke skulle være i stand til at vurdere de indkøbte varers lødighed og markedspris. Det bemærkes i den forbindelse, at det anførte om, at varernes lødighed kunne variere ligeledes, er udokumenteret. Heller ikke denne indsigelse kan føre til, at SKATs skøn skal tilsidesættes.

H1 har i den forbindelse heller ikke dokumenteret, at der i posteringerne i SKATS opgørelse (bilag 9) angående "rydning af bo" mv. dels har været indeholdt sølv, dels at boerne er afhændet som "sølv". H1’ lageropgørelse (bilag 8) er ifølge stævningen side 8, opgjort skønsmæssigt, ligesom det er oplyst, at den er foretaget til indkøbspriser og, at lageret er opgjort i puljer, uden specifikation af, hvilke enkelte varekategorier lageret nærmere består af. Det er ikke ud fra selskabets lageropgørelse muligt at konstatere, hvilke varetyper, der var henført under de opgjorte puljer. Lageropgørelsen i bilag 8 dokumenterer heller ikke, at SKATs skøn er forkert.

For det fjerde, er det heller ikke muligt at henføre H1’ salg af henholdsvis guld og indbo til de opgjorte puljer, som selskabet har angivet i en lageropgørelse (bilag 8). SKAT har ved sin beregning således også set bort fra posten "Diverse sølvbestik/korpus 81, 105 kg a´ 4000kr/kr." på 324.420 kr. og kun inddraget posterne "Dødsbo og andet indbo", der forudsættes at bestå af indbo og desuden "rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed". H1 har ikke dokumenteret, hvilke varekategorier der omfattes af "Dødsbo og andet indbo", og det må derfor - i mangel af dokumentation - lægges til grund, at posten (alene) omfatter indbo og "rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed".

Det bestrides desuden, at opgørelsen af lageret er foretaget i overensstemmelse med branchekutymer, eller, at selskabets opgørelse af varelageret tager højde for markedsudsving.

Endelig, så er det for det femte ikke påvist, at det beror på en fejl, at SKAT har lagt til grund, at der ikke indgår salg af guld og sølv fra de enkelte boer i værdien af sølvsalget foretaget af H1 til G4-virksomhed. H1 har haft et større vareindkøb af guld, brugskunst og antikviteter, end der fremgår af lageropgørelsen og det påhviler H1 at dokumentere, i hvilket omfang puljerne "Dødsbo og andet indbo" og "rest værdi af lager købt samlet fra G2-virksomhed" har bestået af guld, brugskunst og antikviteter eller ej.

3.3 H1’ momstilsvar skal forhøjes

Landsskatteretten har ved afgørelse af 17. juni 2021 (bilag 2) desuden korrigeret H1’ momstilsvar for perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 som følge af det uregistrerede varesalg, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

SKAT anslog, at en del af selskabets omsætning vedrørende guld var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, og at den momspligtige omsætning herefter kunne opgøres til 174.833 kr., jf. SKATs afgørelse (bilag A, side 13). Selskabets momstilsvar er på denne baggrund forhøjet med 43.708 kr.

H1 har alene gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar, uden at konkretisere, hvad synspunktet baserer sig på, jf. stævningen, side 9. Som også anført af Landsskatteretten har H1 imidlertid ikke godtgjort, at selskabets omsætning er fritaget for moms i et videre omfang, end hvad der er anerkendt af skattemyndighederne, herunder at brugtmomsordningen, jf. momslovens § 70, stk.1 finder anvendelse, og H1 kan derfor ikke gives medhold i sin påstand.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

H1 blev stiftet den 23. februar 2012 og har solgt sølv, guld, brugskunst og antikviteter. Varelageret fra G2-virksomhed tilgik i samme måned H1 og værdien er i henhold til aktivovertagelsesaftalen mellem G2-virksomhed og NJ og de afgivne forklaringer skønsmæssigt opgjort til 70.000 kr. Retten har i den sambehandlede sag BS 35128/2021 tilsidesat aktivovertagelsesaftale.  Når dette sammenholdes med H1 indkøb og salg i perioden frem til 6. marts 2012 finder retten det godtgjort, at værdien af det varelager, der stammede fra G2-virksomhed reelt havde en værdi på 284.762 kr. og at der således var tilgået H1 et større varelager ved stiftelsen, end selskabet havde bogført. Der er herved lagt vægt på, at de fremlagte købsfakturaer overvejende er dateret senere end de påviste videresalg, hvorfor det dokumenterede varekøb ikke kan forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager.

Under henvisning til og da det af sagsøgeren anførte ikke kan føre til et andet resultat skal H1 derfor tilskudsbeskattes af 214.762 kr. svarende til differencen mellem den bogførte værdi af primolageret 70.000 kr. og den reelle værdi af primolageret 284.762 kr.

Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at H1 i perioden 2. marts til 30. september 2012 har købt varer i et omfang, som ikke er bogført som enten salg eller varebeholdning. Der har således været uregistreret og ikke-bogført salg, hvilket indebærer, at selskabets årsregnskab ikke har været korrekt, hvorfor Skat har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af H1’ skattepligtige indkomst.

En sådan skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler H1, og den bevisbyrde har selskabet ikke løftet. Retten finder derfor, den skønsmæssige opgørelse af H1 uregistrerede salg kan opgøres til 307.603 kr. Der er herved lagt vægt på, at Skats skøn baserer sig på selskabets egne bilag og lageropgørelser og på, at H1 har solgt de uregistrerede varer til den samme pris, som selskabet købte varerne for. Der er endvidere lagt vægt på, at det er udokumenteret, at H1 har indkøbt guld og sølv, der viste sig at være uden værdi på grund af de indkøbte metallers ringe lødighed eller at der har været indeholdt ædelmetal i boerne eller at boer er afhændet som ædelmetaller.

Det følger heraf, at H1’ momstilsvar for perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 skal korrigeres som følge af det uregistrerede varesalg i det omfang denne er momspligtig. Momstilsvaret skal derfor forhøjes med 43.708 kr.

Den omhandlede faktura dateret 23. oktober 2012 fra advokat RJ er udstedt til NR og er betalt af H1, der beskæftigede NR. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at sagen i Y2-kommune ikke har været et personligt anliggende mellem NR og Y2-kommune vedrørende NRs flexjob. Advokatudgiften er dermed H1 uvedkommende.

Sagsøgtes frifindes derfor i det hele.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagens genstand er opgjort til 156.927,00 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder særligt at sagen er sambehandlet med tre andre sager og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.