Dato for udgivelse
19 sep 2023 10:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 dec 2022 12:26
SKM-nummer
SKM2023.450.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20. afdeling S-2204-21
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, kildeskat, dokumentfalsk
Resumé

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter ved for perioden 1. januar 2013 til den 30. juni 2015 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som ejer af et anpartsselskab, at have angivet selskabets momstilsvar for lavt, idet T i sin opgørelse anvendte fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til anpartsselskabet, hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 3.170.715 kr. T var endvidere tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved i perioden fra den 1.februar 2013 til den 30. juni 2015 som ejer af anpartsselskabet at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 6.283.372 kr. i A-skat og 1.014.629 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 7.298.001 kr. T var tillige tiltalt for dokumentfalsk ved som direktør og ansvar i anpartsselskabet overfor et revisionsselskab i anpartsselskabets regnskab at have gjort brug af en faktura på beløb 74.237,50 kr., der falskelig fremstod som udstedt af et aktieselskab, hvorved der skete betaling til en konto tilhørende en tredjemand, samt for dokumentfalsk ved overfor politi og en bank at have gjort brug af en falsk faktura på beløb 41.781,25 kr. T var endelig tiltalt for skyldnersvig i 3 tilfælde til en samlet værdi af 152.593,25 kr., for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven (opbevaring af 4 krysantemumbomber), for overtrædelse af lov om euforiserede stoffer (950 g hash og 2,4 g kokain) og for overtrædelse af lov om dopingmidler (188 piller anabolsk steroid). Anklagemyndigheden påstod T idømt en tillægsstraf af fængsel, en tillægsbøde på 12.560.000 kr. samt konfiskation af 1.322.711,71 kr., 7.995 €, en motorbåd, en personbil samt en del effekter. Desuden påstod anklagemyndigheden T frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed indtil videre.

T forklarede, at han var indehaver af anpartsselskabet og tegnede selskabet som direktør. Det var alene ham, der forestod alt det administrative arbejde. Byretten fandt T skyldig i tiltalen med den ændring, at opbevaringen af de 4 krysantemumbomber alene blev vurderet som en overtrædelse af fyrværkeriloven. Byretten fandt T skyldig i momssvig af særlig grov karakter efter en gennemgang af underleverandørernes forhold og de enkelte fakturaer og posteringer. Retten lagde især vægt på efter gennemgang af underleverandørernes forhold især vægt på, at der var tale om selskaber med kort levetid, der alene i begrænset omfang indberettede moms og i vid udstrækning ikke havde været registreret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der ikke havde aflagt regnskaber og hvor det ikke havde været muligt at få kontakt til selskabernes ledelse. Til trods herfor havde der været en relativt høj omsætning i virksomhederne over en kort periode, mens der ingen ansatte havde været. Indehaverne havde i flere tilfælde kun boet i Danmark i kort tid og der er i flere tilfælde udstedt fakturaer til dem efter udrejse. De store beløb, der blev indsat af anpartsselskabet, blev hurtigt hævet kontant igen, herunder via vekselbureau eller overført til udenlandske konti. Hos flere af de pågældende underleverandører sås ikke betalinger af erhvervsrelateret art. Kendetegnende for fakturaerne var, at de var i omvendt rækkefølge, ikke var fortløbende og havde en yderst mangelfuld arbejdsbeskrivelse. Vedrørende unddragelse af A-skat og AM-bidrag lagde retten til grund, at der var tale om sorte aflønninger. Vidnerne i retten havde alene modvilligt forklaret om deres tilknytning til anpartsselskabet. Der var sjældent ansættelseskontrakter og T havde kun i begrænset omfang kunnet oplyse hvilke underentreprenører de pågældende angiveligt skulle have arbejdet for. T idømtes 3 års fængsel. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på det beløbsmæssige og tidsmæssige omfang af lovovertrædelsernes samt disses karakter af i vid udstrækning af samfundsundergravende virksomhed. I lyset heraf og idet straffesagens kompleksitet og T’s egne forhold havde medført en lang sagsbehandlingstid, fandt retten ikke grundlag for af gøre dommen helt eller delvis betinget. Endvidere idømtes T en tillægsbøde på 12.560.000 kr. Retten tog herved højde for unddragelsernes størrelse, at der har været adskillelige involverede og lovovertrædelsernes systematiske karakter over flere år. Niveauet for tillægsbøden blev forhøjet med 20 % som forudsat ved lovændringen af straffelovens § 289 i 2012.

Desuden blev T dømt til at betale 10.468.715 kr. i erstatning til told- og skatteforvaltningen. Endelig blev T frakendt retten til at deltage i ledelsen af en virksomhed indtil videre, ligesom retten tog anklagemyndighedens påstand om konfiskation til følge. I byretten var der tillige 3 øvrige tiltalte der i byretten blev dømt for medvirken til momssvig af særlig grov karakter samt for den enes vedkommende tillige dokumentfalsk. Østre Landsretsdommen vedrører kun T. Landsretten fandt T skyldig i momsunddragelse for et beløb på 2.816.3365 kr. og skyldig i unddragelse af A-skat og AM-bidrag for et beløb på 6.601.559,56 kr. T blev frifundet for to af de tre forhold af skyldnersvig, og Landsretten vurderede det tredje forhold som forsøg. Landsretten stadfæstede herefter byretsdommen med de ændringer, at fængselsstraffen blev nedsat til 2 år og 3 måneder, at tillægsbøden blev nedsat til 11.300.000 kr., at det konfiskerede beløb blev ændret til 452.100 kr., og at erstatningsbeløbet blev nedsat til 9.417.924,56 kr.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171.

Fyrværkerilovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. 1, jf. bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 6, jf. § 13 og § 31.

Lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 37.

Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1.

Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 21.

Straffelovens § 89.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2 - A.C.3.5.4.4

Afgørelse fra Østre Landsret 

Afsagt den 20. december 2022 af Østre Landsrets 20. afdeling 

(landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med domsmænd).

20. afd. nr. (red. afd. nr. fjernet): 

Parter 

Anklagemyndigheden 

mod 

T1 

(cpr.nr. ...11) 

(advokat MK, besk.) 

Dom afsagt af Retten i Hillerød den 18. juni 2021 (9-2852/2020) er anket af T1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med de nedenfor anførte indskrænkninger vedrørende de af forhold 1a og 1b omfattede beløb, samt stadfæstelse af den idømte frihedsstraf, rettighedsfrakendelse og konfiskation. Anklagemyndigheden har videre påstået tiltalte idømt en tillægsbøde på 11.300.000 kr.

Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale erstatning med 9.417.924,56 kr.

I forhold til den oprindelige tiltale, der omfattede unddragelse af moms med i alt 3.170.715 kr. (forhold 1a) og unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 7.298.000 kr. (forhold 1b), har anklagemyndigheden for landsretten nedsat det beløb, som tiltalte påstås dømt for at have unddraget til hhv. 2.816.365 kr. og 6.601.559,56 kr., i overensstemmelse med nedenstående opgørelse.

 

I forbindelse med anholdelse af tiltalte den 24. marts 2015 blev bl.a. beslaglagt 16.500 kr. i kontanter fundet på tiltalte.

Der blev den 24. marts 2015 videre gennemført en ransagning af G19-virksomhed’ lokaler på Y1-adresse Y1-by. Under ransagningen blev bl.a. beslaglagt 124.000 kr. i kontanter.

Der blev den 24. marts 2015 endvidere gennemført en ransagning af tiltaltes bopæl Y2-adresse Y1-by. Under ransagningen blev bl.a. beslaglagt 40.000 kr. i kontanter fundet i en hvid kuvert, 42.000 kr. i kontanter fundet i en plasticpose fra et apotek, 17.100 kr. i kontanter omviklet af stanniol og en elastik, 163.000 kr. i kontanter omviklet af en elastik, bankkuvert indeholdende 7.995 euro i kontanter, samt 49.500 kr. i kontanter omviklet med elastikker.

Ved kendelse af 2. juni 2015 godkendte og opretholdt Retten i Hillerød bl.a. beslaglæggelsen af i alt danske kr. 452.100 hos tiltalte. Det fremgår videre af kendelsen, at retten godkendte og opretholdt beslaglæggelse af registreringsattest vedrørende (red. Bil mrk. fjernet) med reg.nr. ...12 "tilhørende T1".

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V2, V3, V4, V5, V6, V7, V8, V9 og V10.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V11, V12 og V13.

De i byretten af medtiltalte V14, og vidnerne V15, V16, V17, V18, V19, V20, V21, V22, V23, V24, V25, V26, V27, V28, V29, V30, V31, V32, V33, V34, V35, V36, V37, V38, V39, specialkonsulent V40, V41, V42, V43, V44, V45, V46, V47, V48, V49, V50, V51, V52, V53, V54, V55 og V56 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Endvidere er dokumenteret fra byrettens retsbøger vedrørende V57s og V37s forklaring til afhøringsrapporter.

Tiltalte har supplerende om forhold 1 a og 1 b forklaret blandt andet, at samarbejdet med G23-virksomhed ophørte i 2014 på grund af en uenighed om priser. I 2014 blev G23-virksomhed og G24-virksomhed sigtet i en kartelsag, hvilket førte til, at de stillede krav om, at deres samarbejdspartnere var medlemmer af G20-virksomhed. G19-virksomhed blev herefter medlem af G20-virksomhed. For at leve op til de krav, som det indebar, blev han nødt til at hæve priserne. G23-virksomhed ville ikke acceptere de højere priser, og samarbejdet ophørte. Foreholdt at vidnet V16 i byretten har forklaret, at samarbejdet ophørte, fordi man ikke fik fremlagt ansættelseskontrakter for de folk, som G19-virksomhed havde på G23-virksomheds pladser, 

har tiltalte forklaret, at det er korrekt. Det vedrører den problematik med G12-virksomhed, som han tidligere har forklaret om.

Han husker på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor der lå 124.000 kr. i kontanter på lageret. Han mener, at de 124.000 kr. må være en del af det samlede kontantbeløb, som han tidligere har forklaret om. På virksomhedsadressen var ikke kun lager. Der var også et rum indrettet til tøjforretning, og de solgte også diesel. Han har dog ikke en konkret erindring om, hvad kontantbeløbet vedrørte.

De 163.000 kr., som blev fundet hjemme hos ham, vedrørte et udlæg han havde haft. Beløbet var ført over en mellemregning. Det fremgår også af G19-virksomhed’ regnskab. Oprindelig var pengene et lån til hans bror, der skulle stifte et selskab. Beløbet blev ikke indsat på en konto, fordi han ikke ville have penge stående i banken. Han havde solgt et hus i 2013, men banken ville ikke låne ham penge til at købe et andet hus. Derfor så han ikke nogen grund til, at banken skulle tjene på, at han havde penge stående i banken. Han hævede derfor altid sit indestående på kontoen. Det var af samme grund, at han ikke havde sat kontanterne fra tøjsalget ind på en konto i banken.

Forevist en seddel med overskriften "MARTS" indeholdende en række navne og beløb, og som blev fundet i en mappe ved ransagningen på firmaadressen, har tiltalte forklaret, at der er tale om en liste over folk, som han har lånt penge til. Der er tale om en statusoversigt. V58 skylder ham f.eks. 4.500 kr. Han lavede en status hver måned. Det samlede udstående i marts måned var ikke noget særligt. Måske havde det været lidt højere i februar, fordi der typisk blev betalt af på gælden, når folk fik løn. De streger, der er anført ud for visse af navnene, kan være, fordi de pågældende har taget noget hash i bøtten, der stod på bordet. Når man tog noget hash, skulle man betale for det. Han havde råd til at låne penge ud til folk, fordi han havde solgt sit hus i 2013. Han synes da, at det samlede udlånte beløb er højt, men der er flere måder at anskue det på. Beløbet på 98.500 kr., som står ud for "Sømand", er relateret til den båd, som er blevet beslaglagt i forbindelse med sagen. Han havde købt båden sammen med en anden, men det var tiltalte, som finansierede hele købet og "Sømand" skyldte ham derfor 98.500 kr. "Sømand" er V59.

Alle G19-virksomhed’ underentreprenører var velrenommerede virksomheder i den forstand, at han havde fået anbefalet dem fra andre, eller han havde set det arbejde, som de udførte for andre kunder. Udover om en underentreprenør var momsregistreret, kunne han 

finde på at tjekke, om de var registreret i forhold til ansatte. Der er nogle selskaber, som slet ikke har ansatte, men som alene ind- og udlejer mandskab. Han kunne finde på at tjekke, om en underentreprenør var registreret i forhold til ansatte, hvis han havde indtryk af, at underentreprenøren havde en stor udskiftning i mandskabet. Han kan ikke i dag huske hvilke af underentreprenørerne, som han tjekkede for andet, end om de var momsregistrerede. Han mener, at der var styr på tingene hos underentreprenørerne, bortset fra G12-virksomhed, hvor revisoren påpegede, at der var et problem. Derefter stoppede de samarbejdet med G12-virksomhed.

Når han modtog en faktura fra G13-virksomhed på mail, åbnede han PDF-filen med fakturaen, og der blev automatisk gemt en kopi på hans computer. Han gennemgik derefter fakturaen. Hvis alt var i orden, gjorde han ikke mere. Hvis han fandt fejl, havde han en dialog med V5 om det. De forskellige beløbsangivelser på fakturaerne med samme fakturanummer fra G13-virksomhed, må skyldes, at G13-virksomhed har ændret beløbene efter en sådan dialog.

Forevist oversigt vedrørende G19-virksomhed med navne og timer for 2014 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at det er en liste over personer, som han har sendt på opgaver i regi af G19-virksomhed i 2014. Han kan dog hverken be- eller afkræfte det. Det er f.eks. anført, at man har fjernet dubletter, men han har haft flere personer med samme fornavn f.eks. (red. navn. fjernet) og (red. navn. fjernet2) beskæftiget, og han ved ikke, om der er fjernet for meget. Derudover er V27 og "Bebber" samme person. Det samlede timeantal på oversigten passer ikke. Han kan se en masse navne på listen, men han kan ikke få regnestykket til at passe.

Da G19-virksomhed blev stiftet i 2007, havde man kunder indenfor nedrivning, transport og rengøring. I starten var der kun V26 og ham selv. I løbet af 2007 kom der 15-20 ansatte. På daværende tidspunkt fungerede G19-virksomhed som indlejet underentreprenør for bl.a. G21-virksomhed og G22-virksomhed. Det er typisk sådan, at man får foden indenfor i branchen. Han ved ikke, hvornår de selv begyndte at indleje underentreprenører, men det var kort efter, at virksomheden blev omdannet til et anpartsselskab.

G19-virksomhed har eget arbejdstøj. Tøjet blev brugt, når det var dem selv, som havde entreprisen. Det var dog undtagelsen, fordi de oftest var indlejede hos andre entreprenører, der krævede, at man anvendte kundens tøj. De skulle så indkøbe kundens tøj til brug for de 

folk, der blev sendt ud til kundens pladser. Tøjet kunne købes ind, når der var en konkret opgave, men de havde også tøj liggende fra forskellige kunder, hvis der blev behov for at sende folk af sted med dags varsel. De havde arbejdstøj liggende fra de kunder, som de oftest blev indlejet af. De havde tøj fra G23-virksomhed, G24-virksomhed, G25-virksomhed, G21-virksomhed og G22-virksomhed. De folk, han sendte ud, kunne enten hente tøjet i firmaet, og ellers blev det kørt rundt.

Han kunne have folk på alt fra 10 til 30 pladser på én gang. Nogen steder gik kun 1-2 mand, og andre steder var der mange folk. Nogen opgaver varede én dag og andre var længerevarende projekter. Der var fortrinsvis uge til uge-opgaver, men der var også en del dag til dag-opgaver. I de tilfælde blev han typisk kontaktet i løbet af en arbejdsdag, om han kunne stille med en mand til dagen efter. Kunden kunne også "mande ned" med dags varsel. Det var ham, som stod for at få mandskab til at passe til opgaverne. Det var en fælles indsat mellem ham, kunderne, og kundernes formænd. Nogle gange skulle der byttes rundt, fordi nogle formænd ville have bestemte personer på en bestemt plads. Kommunikationen foregik ikke altid gennem ham. Det var oftest formændene selv, der koordinerede med folk på opgaven, hvis folkene skulle møde ind et andet sted dagen efter. Formændene skulle ikke sætte sig ind i, om folk fra G19-virksomhed var egne ansatte, praktikanter eller indlejede folk. En formand ville ikke kunne se det på folk, men fordi formandens opgave var at holde øje med folkene, vidste formanden godt, hvor de kom fra. Oftest havde han også selv en mand på pladsen, der fungerede som en slags formand. Det var særligt på pladser med større bemanding, og hvor man skulle være i længere tid. Vedkommendes opgave var at koordinere med kundens formand på pladsen samt at rapportere tilbage til tiltalte, om folk kom til tiden osv.

Kundens formand lavede en seddel med oversigt over hvor mange timer, folkene havde været på en plads. Sedlen skulle godkendes af tiltalte. Der var typisk tale om en ugeseddel. Han brugte sedlen til fakturering af kunderne. Han var stort set altid selv rundt og samle sedlerne ind. Ellers skete godkendelse af timerne telefonisk eller på anden vis.

De folk, han havde sendt ud, skulle også lave sedler til ham. Det var sedler med deres timer. Han brugte dem til at sammenholde med kundens sedler, men også til at sammenholde timerne for hans egne folk i forhold til lønudbetaling. Han havde såvel fastlønnede som timelønnede ansat. De sedler, folkene afleverede til ham, kunne være opgjort pr. uge, men det afhang af, hvad de skulle bruges til. Sedlerne blev samlet betegnet "post". Det skulle 

fremgå af sedlerne, hvis der var masketillæg. Det skulle fremgå både af kundens sedler og af deres egne sedler. SMS-korrespondancen med V50 omkring nogle manglende sedler handler om, at V50 manglede at aflevere sine sedler til ham. Der stod ikke noget på kundens seddel om, at der havde været anvendt maske.

V60 rådede over en af firmaets biler. V60 samlede derfor folk op og tog dem med ind mod byen. Han skrev til V60 i sms’en den 10. april 2015, at V60 skulle tage ugesedler med fra V61, fordi V60 kunne tiltros en sådan opgave. V61 er formand hos G24-virksomhed. SMS’en til V60 den 13. april 2015 kl. 13.53.54 handler formentlig om, at tiltalte var på vej med noget tøj, og V60 skulle give beskeden videre til folkene på pladsen om, at de skulle blive, indtil han havde afleveret det. Når han skrev "KUN G19-virksomhed folk velkomne" i beskeden fra den 23. januar 2015 omkring mødet bag G26-virksomhed, betød det, at det kun var for personer, som var ansat i eller indlejet til G19-virksomhed. Mødet handlede formentlig om, at han ville give frokost eller en øl. Det kan også være, at det har været en uge, hvor der skulle samles op på et eller andet.

Forevist faktura 29842015 af 30. juli 2015 til G G24-virksomhed, og gul seddel vedrørende uge 23 med nummer 14263 har han forklaret, at den gule seddel er en timeseddel fra en mand, han har haft ude hos G24-virksomhed. Han ved ikke, hvem der har skrevet under for G19-virksomhed på sedlen. Det er muligt V26. selv. Det er ikke tiltaltes underskrift. Det var ikke altid, at kunden selv havde sedler med, og så blev ugesedlen udarbejdet på deres egne sedler frem for på kundens. Den gule seddel har dannet grundlag for faktureringen for uge 23 vedrørende Y3-adresse. Forevist Pladsugerapport med nr. (red. nr. fjernet) fra G24-virksomhed har han forklaret, at han ikke konkret husker opgaven, som sedlen vedrører. Det er hans underskrift på sedlen. Han må have været på pladsen og fået sedlen med, hvorefter han har kunne udstede en faktura for arbejdet. Han lod sådanne sedler følge fakturaerne, når han havde dem. Ellers anførtes kundens referencenummer.

Han har udarbejdet faktura 29082015 af 26. juni 2015 til G27-virksomhed. Han er ikke blevet mødt med indsigelser mod at lave fakturaer på den måde.

Han har udarbejdet faktura 22312014 af 31. januar 2014 til G28-virksomhed. Den må være lavet på baggrund af timesedler. Han anfører ikke i fakturaen til sine kunder, om timerne vedrører ansatte eller indlejede folk. Deres egne timesedler var kun på én side. Andre benyttede nogen med gennemslag, som den der er lavet for uge 52 vedrørende Y4-adresse Y2-by, 

hvor der er påført "vikar V62". Han vil tro, at det er V32 fra G28-virksomhed, som har lavet sedlen. Teksten må betyde, at V62 har været der som vikar, dvs. at V62 har været indlejet. Han sendte en SMS til V62 den 23. januar 2015 om, at V62 skulle huske proceduren for at søge arbejde, fordi V62 havde taget kontakt til G19-virksomhed’ kunder med andet end det, som han skulle. V62s forståelse for tiltaltes besked var lidt flydende, fordi V62 var ligeglad med, hvem han gik for. V62 ville bare have arbejde.

Fejlen i de første fakturaer fra G13-virksomhed, der er fundet i kopi på hans computer, har været, at der var anført for mange timer, eller der var andet, som ikke stemte med det arbejde, som G13-virksomhed’ folk havde lavet. Det har han så haft en dialog med V5 om, hvorefter V5 har sendt en ny faktura med det korrekte indhold. Den nye faktura er blevet betalt og afleveret til revisor. Hvis han selv havde en tvist med en kunde, der medførte ændringer, udstedte han en kreditnota vedrørende den oprindelige faktura og derefter en ny faktura. Det var, fordi han kørte fakturering via regnskabssystemet, og der kunne man ikke lave flere fakturaer med samme nummer. Han forholdt sig ikke til, hvordan V5 bogholderimæssigt gjorde det. Han lagde først de modtagne regninger ind i sit regnskabssystem, når alt var, som det skulle være. Der var således ikke flere fakturaer fra G13-virksomhed med samme fakturanummer i hans system.

Beskeden til V13 den 3. april 2014, hvoraf fremgår "Hej ven kigger du ikke forbi firmaet i morgen så vi kan få styr på ugesedler for sidste uge og denne uge. Mvh." handler om, at han har manglet at få ugesedler fra V13. Dem skulle han bruge for at godkende de timesedler, som han havde fået fra sine kunder. Hvis han ikke selv har kontakt til de personer, der laver arbejdet, skal de aflevere sedlerne til deres egen chef, som i dette tilfælde var V13. V13 skulle derefter aflevere sedlerne til tiltalte. Beskeden til V13 den 6. april 2014 handler, så vidt han kan se, også om, at han mangler at få nogen sedler fra V13 eller V13s folk for at kunne verificere sine kunders oplysninger. Beskeden fra V13 den 11. juni 2014 må handle om, at en af V13s mænd har været fraværende på grund af sygdom, og V13 oplyser så, at hans mand er klar igen fra mandag.

Hvis det er korrekt, at G1-virksomhed har leveret 337 timer om ugen til G19-virksomhed, svarer det til 8-9 mand på fuld tid pr. uge. Det var varierende, hvor mange de havde indlejet fra G1-virksomhed. Han vil ikke i dag være i stand til at pege på, hvilke personer det var. Der har været timesedler både fra G19-virksomhed’ kunder og i forhold til G1-virksomhed. Han gemmer kun de timesedler, som han modtager fra 

sine kunder. Han har fået verificeret kundernes sedler med timesedler fra G1-virksomhed. Han har siddet sammen med V2 og gennemgået dem.

Han kan fortsat ikke i dag huske, hvorfor han skulle forbi V63, som det fremgår af samtalen fra den 24. februar 2015. Byretten har i sin gengivelse af hans forklaring i forlængelse af samtalen mellem ham og V64 den 4. februar 2015 skrevet forkert, idet det rettelig er V7, ikke V22, som var kompagnon med V64. Byretten har endvidere i sin gengivelse af hans forklaring i forlængelse af samtalen mellem ham og V6 stavet V65s mellemnavn forkert. Det er "V65" og ikke V65 "V65", da der er tale om V65. Omkring samtalen med V10 den 22. januar 2015 har han supplerende forklaret, at der var tale om regninger fra G29-virksomhed og G30-virksomhed der var underbilag til fakturaerne. Omkring samtalen den 22. februar 2015 med V10 har han supplerende forklaret, at man kan høre på optagelsen, at V14 var i bilen med V5 under samtalen. V14 kendte udmærket til omfanget af V5s og tiltaltes samarbejde.

Vedrørende forhold 5 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at i oktober 2014 havde han en arbejdsrelation til V5. Han havde ikke nogen grund til at betvivle V5s oplysning om, at V5 var blevet konsulent i G14-virksomhed. Hans samarbejde med V5 havde været upåklageligt indtil da. Han husker ikke specifikt, at han modtog fakturaen, men når han ser den, kan han godt huske den og de opgaver, som den er relateret til. Han har også de fakturaer, som han har udstedt til kunderne vedrørende de pågældende arbejder. V5 sendte fakturaen til ham på mail. Der har været en drøftelse mellem ham og V5 omkring de timer, som kunden havde registreret, og de timer, som fremgik af V5s regnskab. Han ville ikke kunne fakturere noget videre til kunden, som ikke stod på kundens sedler. Når han fik en faktura fra V5 sammenholdt han derfor med de timer, han havde fra kunden. Det var tiltalte, som foretog betaling i henhold til fakturaen. Han tjekkede ikke det oplyste kontonummer. Normalt vil der stå en reference på en overførsel, når man laver den. Han har efterfølgende afleveret fakturaen til R1 sammen med andet materiale i bunkerne for ind- og udgående. I øvrigt kommer det til at lyde rodet, når man omtaler det som "bunker". Sådan var det ikke. Bilagene lå i kronologisk rækkefølge, og der var i relevant omfang også foretaget notater på dem om f.eks. hvilken kunde, som de var relateret til. Han havde ikke hørt nogen bemærkninger til fakturaen, førend han blev kontaktet af politiet, der sagde, at den var falsk.

Vedrørende forhold 6 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at han havde krysantemumbomberne fra en fyrværker, som han har været i virksomhedspraktik hos. Fordi han tidligere havde været i praktik, vidste han også, at man skulle bruge et rør for at affyre dem sikkerhedsmæssigt korrekt, og han havde derfor fremstillet et sådan rør sammen med nogle smede. Krysantemumbomberne var med elektronisk tænding, så ingen af dem ville have kunnet tændes med ild. De blev opbevaret i den ende af lokalet, hvor der hverken var folk eller omklædning. Han købte ikke røret samme med krudtet, for det gør man ikke, når man køber sådant fyrværkeri. Det medfølger heller ikke, når fyrværkere indkøber krysantemumbomber.

Vedrørende forhold 7 a har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at man vel godt kan anse det for en art salg af hash, at der blev sat streger på den seddel, der har overskriften "MARTS" og indeholder en række navne og beløb, og som blev fundet i en mappe ved ransagningen på firmaadressen. Stregerne betød, at der skulle betales for hashen. Den fundne hash blev dog ikke kun besiddet med henblik på salg. Han havde selv et stort misbrug på daværende tidspunkt, og der var også tale om et firmagode. Folk kunne tage til en joint, når de havde fået fri, men hvis folk tog et større kvantum, skulle de betale. Han røg selv 10-15 gram om dagen, svarende til fem joints. Han røg kun, når han havde fri. Han var i stand til at passe sit arbejde på samme måde, som folk der kan drikke nogle flasker vin om aftenen og møder på arbejde dagen efter.

Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret blandt andet, at de 86 piller, han forklarede om i byretten, var kosttilskud, som han i øvrigt ikke har fået udleveret fra politiet.

Vedrørende forhold 10-11 har han supplerende forklaret blandt andet, at regninger til G19-virksomhed blev sendt til F1-bank og politiet jævnligt, fordi han ikke selv kunne råde over selskabets konto. Der kunne være alt fra en til 20-30 regninger, der samtidigt blev sendt frem. Han husker ikke som sådan den pågældende "faktura". Han husker ikke V66, men chefen for G31-virksomhed forklarede i byretten, at V66 havde en tilknytning til firmaet på daværende tidspunkt. Tiltalte havde ikke fået noget at vide om, at der skulle være problemer i forhold til fakturaen eller det tilbud, som der rettelig var tale om.

Vedrørende forhold 12 har tiltalte supplerende forklaret, at manden fra (red. ur. mrk. fjernet), som han forklarede om i byretten, er V12 fra G32-virksomhed, som kommer og afgiver 

forklaring i sagen som vidne. Tiltalte kom i kontakt med G33-virksomhed gennem en bekendt, som kendte V56. V56 havde G33-virksomhed. Da V56 gik konkurs, blev V56s søn V53 indsat som direktør. V53 har på et tidspunkt været i ansat i G19-virksomhed.

Forevist faktura nr. 877 af 17. september 2015 fra G33-virksomhed. til G19-virksomhed har han forklaret, at han er sikker på, at alle opgaverne, som er nævnt på fakturaen, er udført. Elevatoren på Y5-adresse var en vareelevator, som han selv skar ned sammen med V12. Han kendte V12 fra dengang, hvor V12 havde (red. ur. mrk. fjernet). Elevatoren var inde i bygningen. Forevist nogle billeder fra Y5-adresse har han forklaret, at elevatoren var inde i gården ved den brogede af de to gule bygninger, man kan se bagerst i det ene af billederne. Det er ved den buede del af bygningen, hvor man kan se, at der er nogle blændede døre. Han havde taget V12 med på opgaven, fordi V12 havde mere erfaring med nedtagning af elevatorer. Det var V56 og V53, som kørte de nedtagne dele væk. Han ved ikke, hvorfor det står anført på fakturaen, at V45 skulle have udført arbejdet. V45 har tidligere udført noget malerarbejde for G19-virksomhed. Opgaven for G34-virksomhed er udført af V56, og der foreligger også et underbilag på det. Forevist arbejdsseddel for uge 36 vedrørende "Bro på Y6-adresse med V67", hvor der er anført 8 timer for "V56" har han forklaret, at det ikke er ham, der har udfyldt den. Det er formentlig V56 eller V67. V67 var deres reference hos G34-virksomhed. Da han modtog fakturaen fra G33-virksomhed hæftede han sig ikke ved, at V56 ikke stod på fakturaen, men det gjorde han efter at V56 havde afgivet sin forklaring i byretten. Han modtog fakturaen via mail.

Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan komme længden på sin ansættelsesperiode i G19-virksomhed nærmere på nuværende tidspunkt, end han kunne i byretten. Han husker ikke, om han var ansat i forskellige funktioner hos G19-virksomhed. Foreholdt R 75 for vidnet vedrørende årene 2014 og 2015, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have været ansat i G19-virksomhed i perioden 21. april 2014 til 22. marts 2015, har han forklaret, at det godt kan passe. Han kom i kontakt med tiltalte, fordi G19-virksomhed var indenfor håndværksbranchen, og han ville have arbejde. Han startede med at lave forefaldende arbejde bl.a. på pladser og på lageret.

Pladserne, han kom på, blev drevet af tiltalte. Hvis der gik ti mand på en plads med G35-virksomhed trøjer, kan han ikke sige noget om, hvor de ti mænd kom fra. G35-virksomhed krævede, 

at man anvendte deres tøj. Når han kom til en plads, var der som regel nogen, han kunne genkende, og mændene stod ofte også i grupper på pladsen. Han kunne også spørge nogen, han genkendte, som så udpegede nogen andre, som han skulle tale med. Underentreprenørers folk skal have hovedentreprenørens tøj på, hvis det er påkrævet. Sådan er det normalt. De underentreprenører, som tiltalte anvendte, kunne have tøj fra G19-virksomhed på, men de kunne også have tøj fra andre firmaer på. Det var forskelligt fra plads til plads. Nogen kunne også have flere t-shirts på, som var fra forskellige firmaer, og nogen brugte måske en t-shirt fra en gammel arbejdsgiver.

Når vidnet skulle "se til en plads" bestod hans opgave i at se, hvor langt man var nået med arbejdet og sige, hvis der var mere, der skulle laves. Hans funktion var den samme, uanset om folkene var ansatte i G19-virksomhed, eller om de var underentreprenører til G19-virksomhed. Han hentede også tøj hos G36-virksomhed. Det var som regel tøj fra G19-virksomhed, men det var også fra G35-virksomhed.

Hans forklaring i byretten om, at der var mange underentreprenører, baserer han på, at hvis der f.eks. stod ti mand på en plads hos G35-virksomhed, så var fire af mændene fra tiltalte, og så var de seks andre fra andre underentreprenører eller fra G35-virksomhed selv. Brug af underentreprenører, som lejes ind, er bare sådan branchen virker.

Han har selv udfyldt timesedler. Han har også kørt rundt og hentet sedler for tiltalte. De lå i en kuvert, som han skulle tage med fra de forskellige pladser. Han ved ikke, hvem der havde udfyldt sedlerne. De lå som regel i en kuvert, og han tog blot kuverten med.

Han kender ikke til folk, som har fået lån eller forskud i forbindelse med deres engagement med G19-virksomhed.

Han ved ikke, om V40 og V67 var ansatte i G19-virksomhed, eller om de var indlejede. Det var bare et par navne, som han kunne huske.

Han husker ikke andre hovedentreprenører end G35-virksomhed og G24-virksomhed. Han kan ikke nævne nogle navne på formænd. Foreholdt at han den 13. juli 2015 til politiet skulle have forklaret, at der på de pladser, som han kom, var en formand fra G27-virksomhed, der hed V68 og formænd fra G23-virksomhed, som hed V30 og V1, har han forklaret, at han ikke husker samtalen med politiet. Hvis det står der, må det være sådan. G23-virksomhed er et entreprenørfirma, og 

det siger ham et eller andet, men det var ikke der, at han kom mest. Han husker bedst G35-virksomhed og G24-virksomhed.

Vidnet V11 har forklaret blandt andet, at han har arbejde for G19-virksomhed. Han kom i kontakt med firmaet gennem en kammerat, fordi han manglede arbejde. Han kan ikke huske hvornår. Det har været i 2014 eller 2015.

Foreholdt R 75 for vidnet vedrørende årene 2014 og 2015, hvoraf fremgår, at vidnet skulle havde været ansat i G19-virksomhed i perioden 21. september 2014 til 23. november 2015, har han forklaret, at det godt kan passe. Han stoppede, fordi han blev afskediget af chefen på et møde. Han ved ikke hvorfor. Han fik sin sidste løn gennem G37-virksomhed. Det er korrekt, at han var gået til fagforeningen, da han ikke fik løn for den sidste periode.

Han havde forskellige arbejdsopgaver, men ellers var forholdene de samme under hele ansættelsen. Han havde en ansættelseskontrakt. Han blev aflønnet ved, at der hver måned gik løn ind i banken. Han fik en lønseddel. Han var timelønnet. Han skulle udfylde en dagsseddel, som han afleverede til chefen, eller som han lagde i postkassen. Han gik fortrinsvis fast på nogle pladser. Han var udlejet til en anden chef. Der var en formand på pladsen fra dem, som havde entreprisen, og så var G19-virksomhed lejet ind. Han havde tøj på fra enten G19-virksomhed, fra G23-virksomhed, eller fra G24-virksomhed. Han har gennem perioden kun arbejdet fast sammen med én anden fra G19-virksomhed og i øvrigt mødt to-tre andre personer fra G19-virksomhed. Ellers gik han alene. Den person, som han gik fast sammen med, blev kaldt "Bebber". Han ved ikke, hvad "Bebber" hedder i virkeligheden. Han ved ikke, hvordan de andre, han mødte i regi af G19-virksomhed, var tilknyttet firmaet. Der var masser af firmaer, som lejede mandskab ud. Han så kun tiltalte, når tiltalte kom rundt med tøj eller værktøj. Han ved ikke, om tiltalte kom rundt med mad.

Han talte ikke med andre omkring løn. Han havde talt med tiltalte, da han blev ansat. Han havde ikke nogen diskussioner med tiltalte om sine timer. Han tror ikke, at der var nogen uoverensstemmelse mellem de timer, som han havde arbejdet, og den løn, som han fik udbetalt. Han fik forskud et par gange. Det var, når han ikke havde nogen penge sidst på måneden. Så spurgte han, om han kunne få et forskud. Det kunne f.eks. være på 1.000 kr. eller 2.000 kr. Det var forskelligt.

Forevist en seddel, der har overskriften "MARTS" og indeholder en række navne og beløb, og som blev fundet i en mappe ved ransagningen på firmaadressen, og hvor der ud for "V11" er anført "500 + II", forklarede han, at der også var i hvert fald en anden i regi af G19-virksomhed, der hed V11. Men det kan godt være, at vidnet har fået 500 kr. i forskud eller måske 1.000 kr., hvis stregerne betyder gange to. Foreholdt at tiltalte har forklaret, at stregerne betyder, at folk har taget hash fra bøtten i firmaet, har han forklaret, at han aldrig har købt eller fået hash i firmaet. Han har aldrig hørt om eller set noget hash i firmaet.

På sit sidste møde i firmaet, hvor han blev afskediget, fik han at vide, at firmaet ophørte. Han fandt hen ad vejen ud af, at politiet havde beslaglagt firmaets konto, men det var ikke noget, han vidste på det tidspunkt. Han oplevede ikke nogen ændringer i forhold til afregninger af timer og modtagelse af lønsedler i sin sidste periode i firmaet. Han kender ikke nogen, som blev aflønnet på anden vis, end han gjorde. Han har ikke indtryk af, at det skulle være tilfældet. Han fik ikke bonus. Han har ikke hørt om andre, der fik bonus.

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at han kender tiltalte. Han har været i virksomhedspraktik hos ham. Han ved ikke hvornår, men det var før, han havde G1-virksomhed. Det var noget, som kom i stand gennem kommunen.

G1-virksomhed blev styret af V69. V69 fandt folk, som blev lejet ud til andre firmaer til nedrivningsarbejde. Han har været bange for V69, som har truet ham. Det er derfor han tidligere har afgivet forskellige forklaringer omkring G1-virksomhed. Han har ikke turde fortælle om V69 tidligere.

Det var ikke vidnet, som kontaktede V70 omkring selskabsstiftelse. G1-virksomhed blev stiftet, da han gerne ville have noget at lave. Selskabet skulle leje folk ud. Det var et samarbejde han havde med V69, som kendte en masse mennesker. Han ved ikke, hvorfor V69 ikke selv stiftede selskabet. Han havde da visse betænkeligheder ved at stifte et selskab, fordi det ikke var noget, han vidste noget om. Det var vidnet, som foretog de registreringer for moms, A-skat og AM-bidrag, som fremgår af oversigten, at G1-virksomhed havde været registreret for. Det var V69, som havde instrueret ham i det, der skulle gøres. V69 hedder V69.

Vidnet havde i G1-virksomhed kontakt til nogen folk med indvandrenavne. Derudover husker han V62, V71 og V30, men der var mange af de andre, som han ikke ved, 

hvem var. Det var fortrinsvis V69, som skaffede folkene. Der blev ikke lavet ansættelseskontrakter, fordi V69 ville trække penge ud af firmaet og betale folk sort. Han turde ikke tale imod V69’ ønsker, fordi V69 var en ubehagelig type.

Han tør fortælle om V69 nu, fordi han ikke længere er bange for V69. Der er gået lang tid, og han har ikke længere kontakt med V69. Da han afgav forklaring i skifteretten og i byretten, var han bange for V69. Han turde derfor ikke nævne noget om V69. Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle sige, da han var i retten tidligere. De har ikke haft nogen byggematerialer. Det var noget, som han fandt på som forklaring på, hvad pengene i selskabet var brugt på, fordi han ikke turde fortælle, at V69 havde brugt dem på at betale folk sort.

De har lejet folk ud til G19-virksomhed. Folkene har skullet bruges hos bl.a. G27-virksomhed og G23-virksomhed. De har også lejet folk ud til andre end G19-virksomhed. Det var til nogen, som V69 kendte. Det var hovedsagelig V69, som havde kontakten til andre, herunder til G19-virksomhed.

Vidnet lavede fakturaer for selskabet sammen med V69. Forevist faktura 111 af 1. februar 2013 fra G1-virksomhed til G19-virksomhed har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvem der har lavet fakturaen. Det må have været ham eller V69. Det kan ikke have været en tredje person. Teksten på fakturaen må være de steder, hvor deres folk har været ude at arbejde. Han ved ikke, hvad "Ref:" betyder. Timetallene må være de timer, som deres folk har arbejdet. De mødtes en gang om ugen med tiltalte og lavede timerne, og så lavede V69 fakturaerne derefter. De lavede timerne på den måde, at de jo nogenlunde vidste, hvem der havde været hvor. Han husker ikke, hvordan der blev holdt styr på det. Han mødtes med tiltalte og opgjorde timerne. Det var formændene på pladserne, som styrede timesedlerne. Der var måske en, der hed Søren hos G23-virksomhed.

Folkene hos G1-virksomhed fik deres løn kontant af V69. De penge, der blev indbetalt til selskabet, blev trukket ud af vidnet, som afleverede dem til V69. V69 var med, når han hentede pengene. Det var V69, der styrede det. Han var bange for V69, og han hævede derfor pengene, når V69 ville have det. Han tror ikke, at selskabet havde nogen systemer, hvor der kunne køres løn gennem. Det var mest V69, der styrede de ting. Tiltalte blev ikke delagtiggjort i, hvordan de i selskabet aflønnede deres folk. Det havde jo ikke noget med tiltalte at gøre.

Han ved ikke, om han havde kopier af de fakturaer, der blev udstedt. Det var V69, som lavede dem på sin computer. Han husker ikke, om han gemte kontoudtog fra banken. De mistede en masse papirer i forbindelse med en vandskade. Der var naturligvis nogen papirer, som de havde gemt. Han ved ikke hvorfor. V69 fik mange af papirerne.

Forevist at fakturaerne fra G1-virksomhed anfører adressen "Y7-adresse Y3-by" har han forklaret, at det var en adresse, som V69 havde fundet, som skulle være firmaadressen. Han kan godt huske, at de havde adresse der. Han ved ikke, om der var noget på adressen. De har vel haft nogen papirer der. Det var et kontorrum. Forevist at fakturaerne fra G1-virksomhed anfører telefonnummeret ...13, har han forklaret, at det må være det firmanummer, som de havde. Firmatelefonen blev besvaret af både vidnet og af V69. Forevist at fakturaerne fra G1-virksomhed anfører mailadressen (red. email-adresse. fjernet) har han forklaret, at det må have været firmaets mailadresse.

Foreholdt at han frem til 1. november 2013 var registreret med en adresse på Y8-adresse, Y4-by og fra den 7. maj 2015 en adresse på Y8-adresse, Y4-by, har han forklaret, at det er hans gamle hjemmeadresse. Der er rettelig tale om Y5-by i begge tilfælde. Grunden, til at han mellem de to perioder var registreret uden fast bopæl, var, at hans liv var et kaos. Han havde det ikke godt i den periode, og han havde V69 på nakken og skulle så til rådighed for V69 hele tiden. V69 var meget kontrollerende.

Han beholdt selv lidt af de kontanter, som han hævede. Han havde et spilleproblem, og han spillede dem op. Resten af kontanterne overdrog han til V69. V69 brugte kontanterne til at betale folkene, og V69 beholdt selv nogle af kontanterne. Tiltalte fik ikke nogen kontanter.

Forevist kontoudtog for G1-virksomhed, hvor af fremgår indbetalinger fra bl.a. G38-virksomhed og V72 har han forklaret, at der også blev udlejet folk til disse. Det har nok været til noget nedrivningsarbejde. Han ved ikke, hvem der var kontaktperson hos G38-virksomhed. Han husker ikke omfanget af samarbejdet med dem. Han husker V72, nu da han ser navnet. De 300.000 kr., som er indbetalt fra G38-virksomhed den 28. december 2012, har V69 vel taget. Det er det samme, som gør sig gældende for de 220.000 kr., som er indbetalt fra G38-virksomhed den 29. november 2012. Han kan ikke i dag huske de konkrete beløb, de modtog fra G38-virksomhed eller V72. G39-virksomhed 

siger ham ikke noget. Forevist kontoudtog for G1-virksomhed, hvoraf fremgår flere indbetalinger fra G39-virsomhed, har han forklaret, at det måske har været et selskab, som V69 havde kontakt til. G40-hjemmeside siger ham et eller andet, men han kan ikke huske hvad. De har lavet arbejde for mange forskellige.

Man skal tro på, hvad han forklarer i dag, fordi han ikke tidligere har turde fortælle om V69. V69 var en kammerat, som begyndte at udnytte ham. Han har ikke talt med tiltalte om, at han skulle ind og afgive forklaring i sagen. Det er lang tid siden, at han har talt med tiltalte. De har sidst talt sammen om noget arbejdsmæssigt. Det har været tilbage dengang, hvor han fortsat havde G1-virksomhed, så han har ikke talt med tiltalte siden 2013.

Selskabet blev stiftet ved, at advokatfirmaet blev kontaktet, og så sørgede de for at registrere det. Han husker ikke, hvordan man momsregistrerede selskabet. Det var V69, som sørgede for det. Tiltalte var ikke med inde over stiftelsen af G1-virksomhed.

Det var ham, som fysisk hævede kontanterne og gav dem videre til V69, der gav den videre til medarbejderne. Vidnet har selv set det. Det er han sikker på. Han er sikker på, at tiltalte ikke havde noget med den kontante betaling at gøre, fordi folkene var lejet ud fra dem.. Tiltalte og V69 kendte ikke hinanden. G19-virksomhed havde kontaktet dem for at leje nogen folk. Det kan have været V69, som besvarede firmatelefonen. Det var det, han mente, da han tidligere forklarede, at V69 havde den primære kontakt til G19-virksomhed. Det kan også være, at vidnet har haft kontakt til tiltalte, for han tog også firma-telefonen.

I V69 øjne var han en stråmand. Han havde gode intentioner om, at det skulle være et samarbejde, da de startede, men sådan blev det ikke. Han føler sig brugt og udnyttet af V69. Han vælger at fortælle om tingenes rette sammenhæng nu, fordi han har fået det hele på afstand. Det har ikke noget at gøre med at "rense" tiltalte. Han har hørt, at V69 skulle være død, men han ved det ikke. Han ved ikke, hvornår V69 skulle være død. Han kan ikke huske, om V69 skulle være død, efter byrettens afgørelse i sagen. Han ved ikke, hvor V69 boede. Han tror, at V69 var fra Y6-by. Han husker ikke adressen. Han ved ikke, om V69 er død, men han har ikke talt med V69 i lang tid. Han husker ikke, hvem der skulle have sagt, at V69 er død.

Det gik op for vidnet i byretten, at tiltalte stod anklaget for noget, som vidnet og V69 har gjort. Det har også indgået i hans overvejelser om at fortælle om V69 i dag, for det er ikke i orden, at tiltalte skal sidde i den situation for noget, som de har gjort.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at han som formand sørger for, at der er mennesker på pladsen til at udføre arbejdet, og at der er det materiale, mandskabet skal bruge til at lave arbejdet. Han har beskæftiget sig med renoveringsopgaver. Der kan sagtens være andet mandskab på pladsen, men han har kun ansvaret for ned-rivningsmandskabet. Det kan være alle håndværksgrupper, der i øvrigt er til stede på en plads. Det er byggeledelsen, som har med disse at gøre. Nogle gange kunne G23-virksomhed også ringe efter f.eks. en elektriker, hvis der skulle laves lys på pladsen. Der var en projektleder, som fortalte vidnet, hvad han som formand skulle lave. Vidnet så ikke noget til projektlederen i det daglige. Han har haft en plads i 1 1/2 år på et tidspunkt. Der var mellem 20-40 mand, som han havde med at gøre.

Han har lavet seddel nr. 216896 vedrørende uge 52 og uge 1 med G23-virksomhed logo. Navnene på listen fremkommer ved, at folk bliver registreret på en seddel, når de møder ind om morgenen. Det kan være af vidnet, eller det kan være af den person, som styrer pladsen, som så melder tilbage til vidnet. Han har herefter lavet seddel nr. 216896. Folkene på listen må være nogen, som er godkendt af G23-virksomhed. Han så ikke legitimation på folk. Han regner med, at det er noget, G23-virksomhed har styr på. Navnene på folk skrives ned. Han ser ikke pas eller sygesikringsbevis på folk. Han fandt ud af, at folk var fra G19-virksomhed, fordi det var noteret på den seddel, der blev udfyldt om morgenen. Ellers havde han selv været ude og konstatere det om morgenen. Alle folk havde G23-virksomhed tøj på. Men der kunne have været navneopråb på firmaer eller afkrydsning. "Aftalt med: V3" kan betyde, at det var ham, som havde ringet og bedt om nogen folk fra G19-virksomhed. Han kunne godt finde på at bede om nogen, han kendte, hvis han vidste, at de arbejdede godt. Han bad ikke om at se ansættelseskontrakter for de folk, der kom. Når han havde udfyldt sedler, blev de sendt til G23-virksomhed med henblik på, at der skulle kunne ske afregning. Sedlerne havde gennemslag. Folkene på pladsen fik ikke et af gennemslagene. G19-virksomhed fik et af gennemslagene til brug for deres fakturering. G19-virksomhed fik den enten fra ham eller fra formanden nede på pladsen. Der blev lavet en seddel pr. uge. Sedlen kunne være på kontoret eller den kunne blive lagt i nogen brevkasser, de har foran kontoret. Han ved ikke, hvem der tog G19-virksomhed’ sedler med. Det kan sagtens være, at det var en af de personer, som har været oplistet på sedlen. Det er ikke ham, som har skrevet "Gul kopi 

mangler fra V3" på sedlen. Han kan forestille sig, at der står "overtid" på sedlen,  

fordi der har været arbejdet i en weekend. Han kan ikke forklare, hvorfor der den 28. er  

anført "overtid" ud for tre personer, men ikke ud for V73. Det kan være en fejl.

Han kender G19-virksomhed gennem G23-virksomhed, som har skaffet G19-virksomhed som underentreprenør. Det er projektlederen, som sørger for underentreprenørfirmaer til projekterne. Han ved ikke, hvem han talte med, når han ringede til G19-virksomhed. Det kan sagtens have været tiltalte.

Han var pladsformand ude på pladsen indtil 2010. Derefter blev han formand på kontoret. Kontoret er på byggepladsen, hvor han sidder og styrer tingene fra. Kontoret er i en skurvogn. Der er andre formænd ude på selve pladsen. Det er de formænd, som kommer med eller lægger sedler til ham med lister over de folk, der er mødt ind om morgenen. Han har udformet den tidligere foreviste seddel på kontoret. "216896" må være nummeret på sedlen. Det er nok noget, som G23-virksomhed har sat på, for at holde styr på sedlerne. G23-virksomhed har hundrede vis af sager, og de skal have styr på, hvor hver enkelt seddel stammer fra. Derfor fremgår også på hver seddel en adresse, et sagsnummer samt et sagsnavn.

Han ved ikke, hvornår eller hvorfor G23-virksomhed stoppede sit samarbejde med G19-virksomhed.

Vidnet V4 har supplerende forklaret blandt andet, at han var formand for et forskelligt antal personer ad gangen. Han var kun på én plads ad gangen. Han var ude på selve pladsen. Han kunne være på samme plads i dage, måneder eller år. Det var forskelligt, hvor mange mand, der var. Han kunne have alt fra en til 30 mand på en plads.

Det er ham, som har skrevet seddel nr. 222886 vedrørende perioden 30/12 2013 til 6/1 2014 med G23-virksomheds logo. Han husker ikke den konkrete sag i dag, men det var i Holbæk. Sedlen er startet den 30/12 og sluttet den 6/1, hvor den er underskrevet. Sedlen er udfyldt løbende. Han har kun lavet den seddel. "G19-virksomhed" var underentreprenørens navn. Der var kun én underentreprenør på den plads. Første dag var kun én person udover vidnet selv. Han har så set, at de skulle bruge flere folk, og så har han ringet til G19-virksomhed og bedt om flere. Han ved ikke, hvem han talte med i den forbindelse. Han kender tiltalte. Det kan godt være, at det var tiltalte, han snakkede med. Vidnet kunne godt finde på at bede om en bestemt person, hvis vidnet vidste, at vedkommende ville være god til opgaven. Han kan 

ikke huske, om det var tilfældet i sagen, som sedlen handler om. Han tror ikke, at han har bedt om, at "V67" blev skiftet ud. Han så ikke legitimation på de folk, der kom. Han så ikke papirer omkring deres ansættelsesforhold. Det interesserede ham ikke at spørge ind til det. Han har ikke spurgt "Bebber", om "Bebber" kunne skaffe en mand til. Han kunne godt have fundet på at sige til "Bebber", hvis "Bebber" skulle komme en dag til. Det er fordi, "Bebber" jo fysisk allerede var samme sted som vidnet. Han ville ringe til underentreprenøren, hvis han ikke havde brug for, at folkene var der mere. Han brugte sedlen til at registrere de timer, som folkene var der. Han afleverede efterfølgende sedlen til G23-virksomhed og til G19-virksomhed. Sedlen til G19-virksomhed blev afleveret til tiltalte, som kom forbi og hentede den. Sådan var det i alle tilfældene. Sedlerne blev ikke sendt med de folk, der havde været på pladsen. Den pågældende sag var en lille sag, som blev afsluttet den 6/1, så der var kun den seddel. Ved længere projekter lavede han en seddel pr. uge. Måske kom tiltalte ikke hver uge og hentede sådanne ugesedler, men så gemte vidnet dem, indtil tiltalte kom og hentede dem. Det var ham, som udleverede sedlerne til tiltalte.

Han kender V16, som var ansat i G23-virksomhed. Det var V16, som stod for sedler hos G23-virksomhed, og ham som vidnet afleverede sine sedler til. Han har ikke fået nogen instrukser om at se ansættelseskontrakter på folk eller at spørge ind til folks ansættelsesforhold. Han ved ikke, hvorfor G23-virksomheds samarbejde med G19-virksomhed stoppede omkring 1. januar 2015, men tidspunktet kan godt passe. Han havde ikke noget med det at gøre.

Vidnet V5 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved hvor mange underentreprenører, som G23-virksomhed benyttede til at indleje folk fra. Der var hos G23-virksomhed lavet en liste over de firmaer, som han kunne bruge som underentreprenør. Som udgangspunkt skulle han først undersøge, om de havde egne folk, der var ledige, før han ringede til en underentreprenør. På de projekter, der kørte over længere tid, kunne det være anderledes. Han ringede til en underentreprenør, hvis han havde brug for folk til dagen efter. Det kunne f.eks. være G19-virksomhed, han ringede til. Han husker ikke, hvem han talte med hos G19-virksomhed. Hans forespørgsel har gået på bemanding, og han har sagt, hvor mange mand han skulle bruge. Han bad ikke om nogen bestemte, for opgaverne krævede ikke særlige forudsætninger. Han kunne ikke bestemme, hvem underentreprenøren sendte.

Han talte ikke med folk om deres ansættelsesforhold. Det var ikke noget, som han blandede sig i. Det stod som sagt på listen, hvilke underentreprenører han måtte anvende, og det henholdt han sig til. Han så ikke legitimation på folk. Han skrev deres navne ned på timesedlerne, der blev sendt til G23-virksomhed. Han tror ikke, at der var gennemslag på sedlerne. Han ved ikke, om han skrev under på nogle sedler, som folkene havde med. Det kan godt være, at sedlerne har haft et gennemslag, som er blevet givet til underentreprenøren, men det er ikke noget, han husker. Han husker heller ikke, hvordan de i givet fald blev overleveret til underentreprenøren.

XZ er gammel projektleder i G23-virksomhed, som også har været ansat samtidig med vidnet. Han ved ikke, om V16 har stillet krav til ham om at tjekke folks ansættelseskontrakter, men det er ikke noget, han har gjort.

Han kender tiltalte, fordi han fik folk fra ham. Han har nok også mødt tiltalte på pladserne.

Vidnet V6 har supplerende forklaret blandt andet, at der var fire ansatte i R1 inklusiv V74 og ham selv. De to andre ansatte havde intet med G19-virksomhed at gøre.

De har bistået G19-virksomhed med indberetninger til SKAT og bogføring. Forud for-det uventede besøg fra politiet, havde han ikke lagt mærke til noget, der gav anledning til bemærkninger i forhold til G19-virksomhed.

Foreholdt at han til politiet den 4. april 2015 skulle have forklaret, at de ved samarbejde med nye underentreprenører undersøgte, om de var momsregistrerede, har han forklaret, at det er normalt, at man tjekker op på cvr.nr. og på momsregistrering, når der kommer fakturaer fra nye samarbejdspartnere. Man kan logge ind på SKAT, hvor man kan se registreringen. Hvis der er tale om en virksomhed, der har været i gang i noget tid, kan man også se, om de er registreret for A-skatter og AM-bidrag, men der går noget tid, fordi den oplysning baserer sig på historiske indberetninger om ATP. De tjekker, om nye samarbejdspartnere er momsregistrerede af hensyn til kunden, sådan at kunden ikke senere kommer til at stå i en situation, hvor momsen ikke kan trækkes fra. Hvis en ny underentreprenør hos G19-virksomhed viste sig ikke at være momsregistreret, ville de have ringet til tiltalte og sagt, at der var et problem, som tiltalte skulle følge op på. Han husker ikke, at der har været nogen dialog om sådant i denne sag. Det var V74, som undersøgte tingene, og 

derfor V74 som ville have haft en dialog med tiltalte, hvis der var et problem. Han ville dog i givet fald have hørt det fra V74.

Han har ikke i dag yderligere at tilføje til sin forklaring til politiet den 4. april 2015 om, at fakturaerne som regel var udspecificeret. Forklaringen til politiet blev afgivet i bedre erindring, end han har nu.

Forevist faktura 485 af 29. december 2014 på 76.050 kr. fra G13-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at det, der kunne være bedre udspecificeret, var, hvis der havde fremgået oplysninger om konkrete steder, hvor arbejdet var lavet, oplysninger om hvilke personer, der havde lavet arbejdet eller lignende. Som han husker det, efterspurgte de ikke at se timesedler. De bad ikke om yderligere specifikation. Han tror ikke, at de på noget tidspunkt har bedt om timesedler. De foretog nogen overordnede afstemninger for at sandsynliggøre forholdet mellem indtægter, ansatte og indlejet arbejdskraft. Han har ikke kontaktet nogen underentreprenører for at spørge dem ind til de timer, som underentreprenørerne havde opgjort.

Forevist faktura 476 af 22. december 2014 fra G13-virksomhed til G19-virksomhed på 79.875 kr., og forespurgt om den faktura var tilstrækkelig specifik, har han forklaret, at den er for de indvigede med de ord og forkortelser, der er anført, men han synes, den er fin.

Gennem årene vækstede G19-virksomhed. Der skete derfor forholdsmæssigt en stigning i andelen af fremmed arbejdskraft, der blev anvendt i selskabet. Han havde ikke indtryk af, at der var urigtige forhold i oplysningerne fra selskabet. Havde det været tilfældet, ville han havde smidt selskabet ud.

For et selskab som G19-virksomhed sker 99 % af alle transaktioner via bankkontoen. Bogføringen bestod i en afstemning af bankkontoens transaktioner med bilag for de enkelte transaktioner. Det er korrekt som forklaret af tiltalte, at de modtog en bunke med indgående bilag og en bunke med udgående bilag. Momsindberetningen blev lavet på baggrund af bogføringen og med afstemning til bankkontoen. På den baggrund fremkom et tal, som man bad tiltalte nikke til. Tiltalte foretog herefter selv indberetningen, eller også gjorde de det, efter tiltalte havde nikket til tallet. Hvis tiltalte selv indberettede det, var der den kontrol, at der ved næste periode blev arbejdet videre på senest indberettede tal. Derved blev tjekket, at der også var indberettet det tal, som de havde sendt til tiltalte.

Der ligger det i at foretage stikprøver af de selskaber, der skrev regninger til G19-virksomhed, at man tjekkede, om vedkommende var registreret med det korrekte cvr.nr., og at vedkommende var momsregistreret. De ville have kunnet se, om G19-virksomhed’ underentreprenører var registreret med ansatte, hvis underentreprenørerne havde en tilstrækkelig historik til, at historiske data fremgik. De tjekkede ikke som revisor, om underentreprenørerne indleverede regnskaber, foretog afregning af A-skatter og lignende. Han ved ikke, om tiltalte tjekkede dette. Han opfordrede ikke tiltalte til at tjekke disse ting, heller ikke selvom der var tale om nye selskaber, som man ikke ville kunne trække historiske data på. V74 er ikke revisoruddannet.

Vidnet V7 har supplerende forklaret blandt andet, at han har drevet G3-virksomhed i en længere periode. Virksomheden var moms - og arbejdsgiverregistreret. Det kan godt være, at der var en periode, hvor man ikke var arbejdsgiverregistreret, men han husker det ikke. Han havde et par småopgaver for G23-virksomhed, efter at han var stoppet som formand hos G23-virksomhed.

De timesedler, han forklarede om i byretten, var de sedler, der hver dag blev udfyldt med oplysning om, hvem der havde været til stede. Han tror, at han selv havde sedlerne. De kunne også stamme fra kunden. Det kunne også være en formand på pladsen, som havde skrevet sedlerne, og derefter givet dem til vidnet. Hvis vidnet var indlejet til f.eks. G27-virksomhed, fik han sedlerne fra dem. Han mødtes med tiltalte hver fredag, hvor de afstemte timerne, så man kunne lave fakturaerne. Der kunne være rod i timerne fra hans side. Alle kan jo lave fejl. Derfor mødtes de og afstemte timerne.

Det er korrekt, at politiet foretog ransagning hos ham, og at der blev fundet en sort notesbog. Bogen indeholdt oplysninger om folk, der havde været til jobsamtale. Ni ud af ti personer i den bog kom aldrig i arbejde. Bogen indeholdt ikke kontaktoplysningerne på de folk, som han indlejede. De timesedler, der blev fundet under ransagningen, går han ud fra var hos ham, fordi det var ham, der havde lejet folk ud. På de timesedler man fik på pladserne, f.eks. fra G27-virksomhed, stod der ikke, om man var indlejet eller ansat.

Forevist listen over underentreprenører til G3-virksomhed i SKATs afgørelse af 11. juli 2016 vedrørende G3-virksomhed v/ V7, har han forklaret, at han ikke husker noget om "G11-virksomhed". De har nok ikke lavet så meget for ham. Han husker det 

ikke. "G10-virksomhed" siger ham ikke noget. "G41-virksomhed" siger ham heller ikke noget. Han kan huske V75, men V75 havde ikke noget med G41-virksomhed at gøre. Han kan ikke rigtig huske de firmaer, der fremgår af listen. Det er lang tid siden.

Hverken G1-virksomhed, V10, G42-virksomhed, G6-virksomhed eller V13, siger ham noget.

Det er rigtig, at han har fået en dom for ikke have afregnet moms eller indeholdt A-skat for sine medarbejdere. Det har ikke påvirket hans priser, at der ikke er afregnet moms eller indehold A-skat. Han har blot betalt sine underentreprenører, der åbenbart ikke betalte som de skulle. Han har ikke fortalt tiltalte, at han ikke betalte moms. Tiltalte har ikke haft mulighed for at se det. Han har ikke givet nogen penge til tiltalte. Han har blot betalt til sine underleverandører.

Det er korrekt, at han blev dømt i Københavns Byret den 12. november 2021. Politiet har forklaret ham, at han er dømt i henhold til kædesvigsloven, og han er blevet dømt, fordi hans underentreprenører ikke har betalt det, som de skulle. Uanset dommen fastholder han, at tingene er foregået sådan, som han har sagt. Det, han mente med "brodne kar" i branchen som forklaret i byretten, var, at når man indlejer folk, kunne man støde på folk, der ikke var momsregistrerede og ikke havde orden i deres ting. Man kan tjekke på cvr.dk, om virksomheder er momsregistreret. Man kan ikke se andre oplysninger, end om de er registreret for moms.

Vidnet V8 har supplerende forklaret blandt andet, at han på tidspunktet, hvor han traf afgørelse i sagen vedrørende G19-virksomhed, var ansat i Særlig Kontrol, som beskæftiger sig med særlig økonomisk kriminalitet. Hans ansvarsområde var kædesvig og momskarruseller. Han er uddannet skatterevisor. Han har arbejdet med denne type sager siden 2008-2010. Før det var han kommunal skattemedarbejder. Deres opgave i Særlig Kontrol bestod i at finde fakturaer, som var uden reelt indhold. Typisk opstod en sag, fordi de havde set nogle indbetalinger til en virksomhed i en anden sag, eller fordi der var kommet en indberetning fra Hvidvask. Hver medarbejder havde typisk 20-30 sager om året.

De har i SKAT kun mulighed for at "kigge bagud", og hvis der skal ske en fremadrettet efterforskning, skal de have politiet ind over sagen. Man kan godt sige, at det kan sidestilles med, at man anmelder et forhold til politiet, når man kontakter dem. I denne sag henvendte han sig til politiet, fordi han så et billede, og han vurderede, at de skulle have mere dokumentation, for at få nogen personer dømt i sagen. Det kunne være dokumentation fremskaffet f.eks. via telefon- eller rumaflytning. Han tror, at politiet gik ind i sagen på grund at det beløb, sagen handlede om. Som han husker det, gik der i hvert fald noget tid, inden politiet ville tage sagen. Samarbejdet med politiet i sådanne sager består i at udnytte ressourcerne bedst muligt. Hvis politiet f.eks. mangler nogen oplysninger, kan det være, at han kunne slå dem op i sit system. Sagen kan i den hele taget afvikles bedre, end hvis de kører hver deres løb.

Han sad fysisk sammen med Helsingør Politi i forbindelse med sagen. Hans afgørelse i sagen blev truffet, mens han sad hos SKAT i Høje Taastrup. Han havde fået ringbindene med regnskaber fra G19-virksomhed og fakturaerne. Det var dem, der var blevet beslaglagt. På baggrund af materialet var det hans opgave at vurdere for hver enkelt underentreprenør, om det så reelt eller fiktivt ud. Som anført i afgørelsen, var det SKATs opfattelse efter denne gennemgang, at betalingerne til underleverandørerne var fiktive, og at midlerne var anvendt til at udbetale sorte lønninger. Der blev foretaget en selvstændig vurdering for hver enkelt underentreprenør. Han har ikke set nogen timesedler fra underentreprenørerne. Ved ransagning blev der fundet en papkasse med timesedler vedrørende G19-virksomhed’ kunder, men der blev ikke fundet timesedler i forhold til G19-virksomhed’ underleverandører.

Timesedlerne skal bruges til at afstemme med oplysningerne i en faktura, så der kan ske momsfradrag. Forevist seddel nr. 222886 vedrørende perioden 30/12 til 6/1 med G23-virksomheds logo og en påsat lilla post-it med sammentælling af timer samt faktura nr. 22282014 af 31. januar 2014 fra G19-virksomhed til Nedrivningsaktieselskabet G23-virksomhed, har han forklaret, at det ligner hans håndskrift på den lilla post-it. Sedlen sammenholdt med fakturaen er, som det skal være. G23-virksomhed kan få momsfradrag på baggrund af fakturaen sammenholdt med timesedlen.

Forevist faktura nr. 111 af 1. februar 2013 fra G1-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet med den faktura er, at man ikke kan se, hvem der har lavet arbejdet, og hvad der er lavet.

Forevist faktura nr. 451 af 9. december 2014 fra G13-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at den faktura er endnu værre, end den før foreviste. Hvad betyder "Arrangement"? Man kan slet ikke se, hvad fakturaen vedrører.

Forevist faktura nr. 100 af 19. januar 2015 fra G13-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet igen er, at man ikke kan se, hvem der har lavet arbejdet, eller hvad der er lavet.

Forevist faktura nr. 1011 af 29. april 2013 fra G2-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet igen er, at man ikke kan se, hvad der er lavet af arbejde, eller hvem der har lavet det. Problemet herved forværres kun ved, at man heller ikke havde noget materiale fra G2-virksomhed.

Forevist faktura nr. 270 af 26. august 2013 fra G4-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet her igen er det samme, dvs. at man ikke kan se, hvad der er lavet af arbejde, eller hvem der har lavet det. Problemet med at lave en faktura, der ser ud som den pågældende, opstår, når der ikke er underbilag i form af f.eks. arbejdssedler. Hvis der var sådanne underbilag, kunne fakturaen for så vidt godt have en tekst, som den foreviste.

Forevist faktura nr. 114 af 12. november 2013 fra G5-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet her igen er det samme, dvs. at man ikke kan se, hvad der er lavet af arbejde, eller hvem der har lavet det. Det er manglen på disse oplysninger sammenholdt med, hvad man i øvrigt ved om underentreprenøren, som medfører, at moms-fradraget ikke kan godkendes.

Forevist faktura nr. 32 af 9. september 2013 fra G6-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet her er fuldstændig det samme som forklaret i de andre tilfælde.

Forevist faktura nr. 151 af 1. februar 2014 fra G7-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet er det samme som forklaret i de andre tilfælde. Her er det dog igen lidt værre end i de fleste af tilfældene, for her er ikke engang anført, hvor arbejdet er. I øvrigt er det sådan, at mange af deres konklusioner omkring underentreprenørerne var understøttet af politiets efterforskning, herunder gennem de afhøringer som politiet foretog.

Forevist faktura nr. 22 af 2. juni 2014 fra G9-virksomhed til G19-virksomhed, faktura nr. 132 af 6. oktober 2014 fra G10-virksomhed til G19-virksomhed, faktura nr. 17 af 7. april 2014 fra G11-virksomhed til G19-virksomhed samt faktura nr. 27 af 6. maj 2015 fra G18-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet er det samme ved disse fakturaer, som han har forklaret i de andre tilfælde.

Det samlede billede er, at momsfradrag blev nægtet på grund af fakturaerne fra underentreprenørerne sammenholdt med, hvad man i øvrigt havde af oplysninger.

Forespurgt til betydningen af de første tre afsnit i afgørelse af 3. marts 2016 vedrørende G19-virksomhed har han forklaret, at politiet oversendte nogle oplysninger til SKAT, som SKAT kiggede på. Han har også været oppe ved politiet. Der er udvekslet oplysninger mellem politiet og SKAT efter de gældende regler. Der har været fremsendelsesskrivelser, hvor han er anført som reference hos SKAT. Det er korrekt, at han ved politiet arbejdede sammen med V76. Der har været korrespondance mellem ham og V76. Han har sådan korrespondance. Den gennemgang, som SKAT foretog, var såvel en talmæssig gennemgang som en gennemgang af materiale. Han har gennemgået materiale for de selskaber, som G19-virksomhed benyttede som underentreprenører. Han har tjekket materialet i forhold til de oplysninger, som var i deres systemer samt i cvr.-registeret. Han foretog gennemgangen, efter han fik materialet fra politiet.

I forhold til G1-virksomhed var hans undersøgelse bagudrettet. Han havde materiale om selskabet fra G19-virksomhed’ regnskaber og fakturaerne. Derudover havde han oplysning om, at V2 i Sø- og Handelsretten havde forklaret, at der ikke var ansatte i selskabet. Der var også den omstændighed, at selskabet ikke havde angivet noget, og at selskabet ikke havde tilsendt materiale, da man havde bedt dem om det. Han husker ikke det konkrete forløb omkring G1-virksomhed. Normalt er proceduren sådan, at man indkalder materiale fra et selskab. Modtager man ikke det, anmoder man banken om at sende bankudskrifter. Derefter laver man på baggrund af bankudskriften en selektering på, hvad der er relevant for moms, og hvad der ikke er. Derefter udarbejder man et forslag, som selskabet får mulighed for at kommentere på. I denne sag fik man ingen bemærkninger fra selskabet. Den første afgørelse vedrørende G1-virksomhed blev lavet på et tidspunkt, hvor han kun havde bankudskifterne og ikke fakturaerne. Den afgørelse blev senere ændret for så vidt angår A-skat, efter man fik fakturaerne. Det var, fordi man flyttede A-skatten til G19-virksomhed, og man kan jo ikke opkræve den to 

steder. Generelt forsøger de at placerer skatten så langt oppe i kæden, som man kan. Han sad i Høje Taastrup, da han lavede afgørelsen. I den tid, hvor han samarbejdede med V76, sad han ikke hos politiet hele tiden. Som han husker det, var han ca. to dage om ugen hos politiet, mens han de resterende dage var hos SKAT i Høje Taastrup.

Han har været med til en ransagning i forbindelse med denne sag. Han husker ikke, hvornår det var.

På ny forevist faktura nr. 111 af 1. februar 2013 fra G1-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at problemet er, at man ikke kan se, hvem der har lavet arbejdet, eller hvad der er lavet. Der mangler en specifikation, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt, fordi selskabet ingen ansatte havde.

Det er korrekt, at man forsøger at løfte ansvaret så langt op i kæden som muligt. Des længere op man kan komme, des større sandsynlighed er der for, at man kan få betaling.

Forespurgt hvad han i byretten mente, da han sagde, at timesedlerne skulle være fundet hos underleverandørerne, har han forklaret, at de intet materiale har fået fra f.eks. G1-virksomhed, selvom de efterspurgte det. Havde der hos G1-virksomhed været timesedler, der underbyggede de udstedte fakturaer, havde tingene måske været anderledes. Det ser imidlertid ikke så godt ud, når der ikke er timesedler eller andet, der underbygger deres fakturaer. Det skal særligt ses i lyset af, at V2 havde forklaret i Sø- og Handelsretten, at det var ham, der havde lavet alt arbejdet. Det kunne jo ikke lade sig gøre. Derudover har G1-virksomhed ikke reageret på det forslag til afgørelse, som SKAT lavede, ligesom de ikke har klaget over den afgørelse, som blev truffet. Det er det samme, som gør sig gældende for G2-virksomhed. Havde man modtaget det materiale, som man havde efterspurgt fra underentreprenørerne, havde man muligvis truffet en anden afgørelse i forhold til nægtelse af momsfradrag i G19-virksomhed. Det afhænger naturligvis af indholdet af materialet. Som sagt var den procedure, der blev fulgt, generelt den, at man først skrev efter materiale. Modtog man ikke det, indhentede man bankkonti og lavede et skønsmæssigt forslag til afgørelse på den baggrund, som underentreprenøren så havde mulighed for at kommentere på. Det er sket ved alle underentreprenørerne i denne sag.

Det gør sig også gældende for så vidt angår G3-virksomhed, som han kan forstå, der senere er foretaget en ændring for. Hans vurdering gik i sin tid på, at der ikke var timesedler eller 

ansatte i G3-virksomhed, der understøttede de fakturaer, som var udstedt. Det kan være, at der efterfølgende er fremkommet noget. Han kender ikke til, hvad der konkret har medført, at man har lavet en anden vurdering for så vidt angår G3-virksomhed, da det er sket, efter han gik på pension 

Han har alene baseret sit regnestykke om fradragsnægtelse på beløbene i fakturaerne. Den timeopgørelse, han har lavet, er blot brugt for at underbygge hans konklusion. Det betyder ikke noget for det beløbsmæssige regnestykke, om der har været anvendt praktikanter, for regnestykket er alene lavet på baggrund af beløbene i fakturaerne. Hvis de indeholder timer fra en praktikant, er de med, for hvis der står en time på fakturaen fra underentreprenøren, er det jo en time, der tæller med i beløbet på fakturaen, uanset hvem der har udført den. Han ved ikke, om man må fakturere en kunde for en virksomhedspraktikants timer. Det afhænger vel af de vilkår, kommunen har sat for praktikken. Det er ikke noget, han har undersøgt. Hans timeopgørelse er som sagt kun anvendt for at give et totalbillede. Den er ikke brugt til hans beløbsmæssige opgørelse. Men når der mangler mere end 2.700 timer, som hans regnestykke vist viste, så er der noget galt. Det har ikke noget med virksomhedspraktikanter at gøre. På ny forevist seddel nr. 222886 vedrørende perioden 30/12 til 6/1 med G23-virksomheds logo og en påsat lilla post-it med sammentælling af timer har han forklaret, at han ikke kan se, om nogen af de personer var praktikanter. Det eneste, som han har anvendt navnene på timesedlerne fundet hos G19-virksomhed til, er at forsøge at finde ud af, hvem der var tale om, hvis vedkommende ikke var på lønningslisten hos G19-virksomhed, således at han kunne opkræve skat hos den pågældende. Han har nok ikke været i stand til at identificere "Bebber", men måske de andre. Hvis han identificerede nogen, opkrævede han skat hos dem. Han opkrævede ikke noget hos G19-virksomhed. Han har ikke tjekket, om nogen af de pågældende var virksomhedspraktikanter.

Foreholdt, at han i byretten har forklaret, at momslovens § 47 medfører et krav om timesedler, har han forklaret, at han ikke er så skarp i paragraffer, men hans opfattelse er i øvrigt, som han gav udtryk for i byretten. Han mener, at kravet har været gældende i rimelig lang tid.

Det er hans opfattelse, at timesedler normalt foreligger hos såvel fakturaudsteder, som fakturamodtager. På det tidspunkt, hvor han skrev sine afgørelser, var der ikke fundet nogen timesedler hos underentreprenører.

Der er følgesedler, når man udveksler papirer mellem myndigheder i henhold til lovgivningen. Det kan godt være, at man får dem overleveret fysisk, men der vil være et overdragelsespapir, så der er bevis for, hvad der er udleveret.

Vidnet V9 har supplerende forklaret blandt andet, at han tror, at han stoppede hos G19-virksomhed i 2013 eller 2014, hvor han flyttede til Y1-ø. Forholdt R 75 for vidnet vedrørende årene 2014 og 2015, hvoraf fremgår, at vidnet skulle havde været ansat i G19-virksomhed i perioden 1. januar 2014 til 19. april 2015, har han forklaret, at det godt kan passe.

Han er ikke blevet tilbudt sort løn. Han har ikke talt med tiltalte om sort løn, for han fik jo løn for sit arbejde. Han passede sig selv og interesserede sig ikke for, om andre fik sort løn. Men han havde ikke fornemmelse af, at der foregik noget lumsk.

Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet telefonisk den 7. juli 2015, og at han godkendte sin forklaring i notatform. Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret, at han overfor tiltalte tydeligt havde tilkendegivet, at han kun ønskede "hvid" aflønning, har han forklaret, at når man er på kontrakt, er man jo på "hvid" aflønning. Han husker ikke, hvilket spørgsmål, politiet havde stillet ham. Han har sagt, at han ville ansættes, da han skulle fortsætte efter at han havde været i praktik hos G19-virksomhed. Det sker af og til i branchen, at folk arbejder sort, indtil de får en ansættelse. Man hører jo ting og sager, når man kommer rundt. Det var ikke i forhold til tiltalte, at han hørte noget om sort løn. Der er mange udlejningsfirmaer. Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret, at han modtog en sms med opfordring til post og at mødes på en parkeringsplads, har han forklaret, at det kunne være, at tiltalte ville give en øl eller sodavand, eller at han kom med noget arbejdstøj. Han ville ikke deltage, fordi han havde langt hjem, og derfor bare gerne ville hjem, når han fik fri. Foreholdt at han til politiet havde forklaret, at han godt vidste, at der foregik noget, men at han lukkede ørene og undgik det, har han forklaret, at man som sagt hører mange ting i branchen. Vidnet passede bare sit. Det har ikke haft noget med sort løn at gøre. "Post" kunne f.eks. være oplysning om en ny arbejdsplads. Man kunne godt få at vide med dags varsel, at man skulle et andet sted hen. Han havde hørt andre bruge ordet "post", så det gjorde han også. De folk, han arbejde med, vidste også, hvad "post" betød. Det var arbejdsrelateret.

Han har fået løn, for de timer han har arbejdet. Han er ikke tilbudt anden aflønningsform. Det var en dejlig arbejdsplads, og han har aldrig haft problemer med tiltalte. Man kunne altid komme til tiltalte, hvis man havde pengeproblemer og få lønforskud, der efterfølgende blev trukket af lønnen.

V77 er hans kones store søn. V77 har i en kort periode også været i praktik i G19-virksomhed gennem kommunen. SMS’en om, at han mangler en "tusse" til V77, har nok vedrørt, at vidnet har lånt 1.000 kr., fordi V77 manglede penge.

Det var kommunen, som betalte, da vidnet var i praktik hos G19-virksomhed.

Vidnet V12 har forklaret blandt andet, at han i 2015 var selvstændig montør, hvor han arbejdede med modernisering af elevatorer. Før han blev selvstændig havde han arbejdet med området som ansat. Han var med til at rive en elevator ned på Y5-adresse.

Forevist fotos fra Y5-adresse har han forklaret, at han kan genkende stedet. Det var en tovbåren elevator. Den var til mennesker. Elevatoren befandt sig vist oppe ved den terrasse, man kan se på det ene billede. De var der, hvor man kan se de lange smalle vinduer. De ting, som blev skåret ned, blev båret ned og kørt væk til en skrotplads. Der var to gutter, som gik til hånde, mens han skar ned. Det var ikke nogen, som han havde engageret. Han kan ikke huske, hvordan de så ud, men det var en far og en søn, og faren var vist skaldet. Vidnets opgave var alene at rive elevatoren ned, så han kan forestille sig, at de to andre har været der i længere tid end vidnet.

G33-virksomhed siger ham ikke umiddelbart noget.

Vidnet V10 har supplerende forklaret blandt andet, at han rådede over folk i regi af G13-virksomhed. Der var nok tale om 15 personer, som var "egne folk", og ellers var der tale om indlejede folk. De 15 "egne folk" bestod af nogen, han havde fra andre tømrermestre på Y2-ø, egne ansatte samt lærlinge. Der var tillige ansat en mester. Han husker dog ikke navnet på vedkommende. Der var folk med håndværksmæssig baggrund, men der var også mange uden håndværksmæssig baggrund. Disse blev brugt som "arme og ben" på forskellige pladser, hvor de f.eks. kunne have opgaver med at flytte ting og rydde op. G13-virksomhed havde egne opgaver med at opføre ting, f.eks. huse på Y2-ø, men der 

var primært tale om opgaver, hvor de fungerede som underentreprenører for andre. Underentrepriserne kom i stand derved, at Y2-ø ikke er et særlig stort sted, så alle tømrere og murere kender hinanden.

Afregningen for arbejde, der blev udført for G19-virksomhed, foretoges ved, at der var timesedler på folk, som han fik oplyst, og så lavede han fakturaerne på den baggrund. Før V15 blev involveret, var det primært vidnet, der stod for faktureringen. Den, der også var involveret, var revisoren, som foretog selve bogføringen. Vidnet kørte meget mellem Sjælland og Y2-ø, så han afleverede ofte fakturaerne direkte til tiltalte eller til G19-virksomhed-formænd på de forskellige byggepladser. Fakturaerne kunne også blive sendt på mail eller med post. G19-virksomhed udgjorde over 80 % af G13-virksomhed’ arbejde, omend andelen skiftede bl.a. i forhold til sæsonen.

Vidnets primære opgave ændrede sig ikke, efter V15 kom ind i billedet. Det var stadig vidnets opgave at få samlet timerne ind og få dem henført til de rigtige steder, sådan at det kunne afleveres til brug for fakturering. Det kan sagtens have været ham, der afleverede fakturaerne til tiltalte, også efter V15 kom ind i billedet.

Forevist faktura nr. 411 af 27. november 2014 fra G13-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at beløbene er fremkommet ved, at man har ganget timeprisen med antallet af timer. Denne regning er mest sandsynligt lavet af ham, men han kan ikke sige det konkret. Kontonummeret går han ud fra tilhører G13-virksomhed. Hans lod i selskabet på daværende tidspunkt var, at han modtog løn og overskud fra selskabet.

Tiltalte kunne komme med indsigelse mod en faktura fra G13-virksomhed, hvis der f.eks. ikke var overensstemmelse mellem de skrevne timer og timerne på en faktura. Der kan opstå fejl, fordi de skrevne timer er anført i hånden på timesedlerne. Det kan derfor stå utydeligt, ligesom sedlerne kan være tværet ud, hvis det f.eks. har regnet. Hvis der var en fejl på en faktura, lavede man en kreditnota og en ny faktura. Man kunne også finde på at trække den for meget anførte tid fra på den næste regning i stedet. Foreholdt at der på tiltaltes computer var fundet kopi af en række fakturaer med ét fakturanummer, og at der i G19-virksomhed’ regnskabsbilag var fundet fakturaer med samme fakturanummer, men hvor beløbet var et andet end de kopier, der er fundet på tiltaltes computer, samt tiltaltes forklaring om, at forskellene skyldes, at G13-virksomhed må have rettet fakturaen efter en 

uoverensstemmelse om timer, har han forklaret, at det godt kan være, at det er foregået på den måde.

Det arbejde, som blev udført i G13-virksomhed, blev dels udført af deres egne folk. Meget blev dog udført af indlejede folk. De brugte bl.a. polske firmaer. De underentreprenører, som G13-virksomhed benyttede, skrev så regninger, som blev betalt. Betalingerne af underentreprenørerne skete i såvel udlandet som i Danmark. Betalingerne skete måske gennem banken. Han kan ikke svare konkret på det. Der blev ikke betalt nogen penge tilbage til tiltalte. G13-virksomhed’ ansatte fik løn gennem G43-virksomhed. Han ved ikke, om det var sådant i samtlige tilfælde. Der kan være nogen, som måske har modtaget kontant forskud, som senere blev udlignet via aflønningen i G43-virksomhed. Han husker det ikke konkret.

Forevist faktura 451 og 452 begge af 9. december 2014 fra G13-virksomhed til G19-virksomhed vedrørende "Arrangement", samt oplyst at der samme dag er udstedt yderligere tre tilsvarende fakturaer, har han forklaret, at han husker, at der var noget med nogle arrangementer. En bekendt, der hedder V78, havde et eventfirma, som G13-virksomhed lejede ind til at lave arrangementerne. Arrangementstypen var fest med mad og drikke, og det var arrangementer med mange mennesker. Det kan godt være, at det var til (red. Bil mrk. fjernet) eller G44-virksomhed. Vidnets rolle var at videreformidle kontakten til V78. Han husker ikke V78s efternavn. V78 var eventkok og god til at lave sådanne større arrangementer. V78 blev betalt af G13-virksomhed. V78 havde sine egne folk med. V32 siger ham ikke noget. Han går ud fra, at G13-virksomhed har modtaget en faktura fra V78 på et tidspunkt, ellers hænger det ikke sammen. Han kan dog ikke konkret huske, hvad der skete, da det er lang tid siden. De betalinger, G13-virksomhed har modtaget fra G19-virksomhed, i relation til arrangementerne, er brugt til betalinger af underentreprenører og lignende. Ingen af beløbene er betalt tilbage til tiltalte. Det personel, der skulle anvendes til arrangementerne, var bl.a. tjenere og håndlangere, der skulle stille ting op og efterfølgende tage dem ned igen. Det var ham, der stod for indlejningen af personellet. Han havde én kontakt, V78, som han gik til. V78 fandt de konkrete personer, der skulle indlejes.

Forevist faktura nr. 484 af 30. oktober 2014 anført som udstedt af G14-virksomhed til G19-virksomhed har han forklaret, at han husker alle byggepladserne, der er nævnt. Han kan ikke sige noget mere specifikt omkring dem, men han kan bekræfte, at G13-virksomhed havde opgaver alle de pågældende steder. Han kender firmaet G14-virksomhed, som er et tømrerfirma på Y2-ø. Han har muligvis arbejdet sammen 

med dem. Han kender dem i hvert fald, og han ved, at de har samarbejdet med mange forskellige. Han var konsulent for G13-virksomhed, der havde mange underentreprenører. Han kan som sagt genkende pladserne, der fremgår af regningen, så han går ud fra, at G14-virksomhed har været en af G13-virksomhed’ underentreprenører på det pågældende tidspunkt. Som konsulent for G13-virksomhed var det fortsat hans opgave at samle timer sammen fra underentreprenørerne, efter V15 kom ind i billedet. Det kan godt være, at han har afleveret fakturaen til tiltalte, hvis f.eks. V15 har givet ham en stak fakturaer, han skulle tage med til tiltalte. Han kan hverken sige ja eller nej til, om det var ham, der afleverede fakturaen til tiltalte. Foreholdt, at fakturaen anfører V15s kontonummer, har han forklaret, at hvis fakturaen er fejlagtig, må man tale med V15 om det. Det er ikke vidnet, som har lavet fakturaen. Foreholdt at tiltalte har forklaret, at vidnet skulle have oversendt fakturaen til ham med en oplysning om, at han var konsulent hos G14-virksomhed, har vidnet forklaret, at det som sagt godt kan være ham, der har oversendt fakturaen til tiltalte. Han kan i den forbindelse godt have oplyst, at han var konsulent hos G13-virksomhed. Han var ikke og har aldrig været konsulent hos G14-virksomhed. Han var konsulent hos G13-virksomhed. Foreholdt at fakturaen er udstedt på et tidspunkt, der ligger forud for, at han overdrog G13-virksomhed til V17 og forespurgt, hvorfor V15 på dette tidspunkt skulle have bedt vidnet aflevere regninger til tiltalte, kan vidnetikke give en forklaring på dette.

G13-virksomhed har haft folk på G45-hospital, der lavede en række forskellige opgaver. G13-virksomhed var indlejet af et af de store københavnerfirmaer, men han kan ikke huske hvilket. Måske G46-virksomhed eller G47-virksomhed. Han var også selv på pladsen. Der var mange andre underentreprenører til stede. Det var et kæmpe projekt, så der var alle mulige folk fra mange forskellige steder. Det var ikke G13-virksomhed’ egne ansatte, der gik på pladsen, eller i hvert fald kun i mindre omfang. Det var indlejede folk, der blev brug på den plads. Der kan også have været nogen, som har lejet folk fra G13-virksomhed. Han husker ikke, hvilket årstal arbejdet foregik.

Forespurgt, hvorfor han ikke har anket sin egen dom i sagen, hvis han mener, at alt det fakturerede arbejde vitterligt er udført af G13-virksomhed, har han forklaret, at sandsynligheden for at blive dømt er al for høj i det danske retssystem. Han har ikke anket, fordi han ikke ville risikere at få en strengere straf.

 

Efter 1. december 2014 havde han intet med faktureringen i G13-virksomhed at gøre. Hvis der var noget, som skulle laves om på de fakturaer, der blev udstedt derefter, var det dog mest nærliggende, at han tog dialogen derom, da det var ham, som kendte de enkelte pladser og vidste, hvad der var sket. Som sagt handlede det normalt om, at de håndskrevne sedler blev læst forkert, fordi de var utydelige af den ene eller anden årsag. Det var i det tilfælde ikke ham, der udstedte nye fakturaer. Han foretog undersøgelserne, og så skrev han tilbage til kontoret, hvis der var noget, der skulle laves om.

Der har ikke været "sorte" ansatte i G13-virksomhed.

Vidnet V13 har forklaret blandt andet, at han fik en til at stifte virksomheden G6-virksomhed. Det var en enkeltmandsvirksomhed. Det var ikke noget han gjorde af egen drift. Det var den eneste vej for ham for at komme ud af sin narkogæld. Han kan ikke huske, hvordan det kom i stand. Han blev kontaktet af nogen, men han kan ikke oplyse yderligere end det, som han forklarede i sin egen sag i byretten.

Han ved ikke, hvordan G19-virksomhed kom ind i billedet. Han kender ikke tiltalte personligt. Han har mødt tiltalte gennem arbejdet.

G6-virksomhed lavede mandskabsudlejning. Alt arbejde i G6-virksomhed blev udført, der blev bare ikke betalt moms og skat. Derfor fik han sin dom. Han har også selv arbejdet for G19-virksomhed i regi af G6-virksomhed. Det var alt indenfor byggebranchen, men hovedsageligt nedrivning. Han husker ikke hvornår. Han husker ikke hvor. Han husker ikke hvor meget. G6-virksomhed stillede arbejdskraft til rådighed for G19-virksomhed. Alt arbejde blev som sagt udført, der blev bare ikke betalt moms og skat. Foreholdt at dette ikke passede med det, han var dømt for i sin egen sag i byretten, har han forklaret, at han mener, at han forklarede det samme i byretten, som han gør nu. Han har ikke løjet. Det er lang tid siden. Han fik først sin dom mange år efter, at han blev sendt i retten. De penge, som han har hævet og afleveret til andre, har intet med denne sag at gøre. Han har ikke overdraget nogen penge til tiltalte. Det var til en eller flere bagmænd, som han ikke kan navnene på. Han mener ikke, at han i byretten har erkendt, at han hævede penge, som stammede fra ulovligheder i G19-virksomhed.

Det kan godt passe, at han var til afhøring ved politiet med sin forsvarer den 7. oktober 2015. Han husker ikke, hvad han sagde til politiet, da de afhørte ham. Det er lang tid siden.

Foreholdt at han til politiet den 7. oktober 2015 skulle have forklaret bl.a., at han blev introduceret for tiltalte og for V10 i forbindelse med oprettelsen af G6-virksomhed, og at han tillige blev introduceret for andre personer, for hvem det lå i luften, at de også skulle have hævet nogle kontanter, har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, hvis politiet har noteret det. Han er ikke enig i anklagerens udlægning af, at han derved skulle have sagt til politiet, at han skulle hæve kontanter til tiltalte. Han husker ikke, hvem de andre personer er, som det lå i luften, skulle have hævet kontanter. Foreholdt at han i samme afhøring skulle have forklaret til politiet, at han var klar over, at hans rolle i G6-virksomhed var fiktiv, at han ikke vidste, om der foregik noget i virksomheden, at han ikke havde noget med driften at gøre, og at han ikke kendte til, at nogen havde drevet virksomheden uden hans kendskab, har han forklaret, at det kan godt være, at han har sagt det til politiet. Han er ikke sikker. Der har været noget drift i virksomheden. Det er han jo også dømt for, fordi der ikke blev betalt moms og skat.

Han har ikke talt med tiltalte om, at han skulle afgive forklaring i sagen. Hans hukommelse er ikke så god, og det hele er sket for lang tid siden.

Det er korrekt, at han har arbejdet med nedrivning. Han ved ikke, hvordan han kom ind i branchen. Han søgte bare noget arbejde. Det var sikkert gennem nogle venner. Han husker ikke, hvor han blev ansat. Han har været ved alle mulige nedrivningsfirmaer.

Registreringen af virksomheden skete over computeren. Han var ikke selv til stede, men han ved, at det sker på den måde. Det var en anden, der gjorde det. Vidnet var i banken og aflevere nogle papirer for at få oprettet en konto. Han fik udleveret et hævekort, som han overdrog til en anden. Det var til ham, han kalder "Bagmanden". Han husker ikke vedkommendes navn. Hævekortet har været overdraget til flere forskellige personer. Han husker ikke, hvordan han fandt ud af, hvem han skulle overdrage hævekortet til.

Han ved, at der var været nogen ude at lave arbejdet i G6-virksomhed, for han har selv været med. Han har ikke på noget tidspunkt været med til at skaffe andre folk.

Han tror ikke, at han har hævet mere end de ca. 2,8 mio. kr., som han er dømt for i byretten i sin egen sag. Han ved ikke hvilke firmaer, der har foretaget indbetalinger til ham, for han havde ikke noget med det at gøre. Han ved ikke, hvilke firmaer G6-virksomhed har været ude at arbejde for. Han vidste intet om, hvem der skulle lejes folk ud til. G39-virsomhed 

siger ham ikke noget. Han ved ikke, om de 22 hævninger, han er dømt for at have foretaget i byretten i sin egen sag, stammer fra indbetalinger fra G19-virksomhed. Foreholdt, at der i alt skulle være indgået og hævet omkring 10 mio. kr. på hans konto, har han forklaret, at han ikke tror, at han selv har hævet andre end de penge, han er dømt for i sin egen sag i byretten. Han har ikke forholdt sig til, hvem der har foretaget de indbetalinger, som han har hævet.

Forespurgt til hævninger foretaget den 19. september 2013, hvor der ifølge kontoudtog fra hans konto bl.a. var indgået betalinger fra G39-virsomhed og V10 har han forklaret, at han ikke ved, hvem der havde hævekortet på dette tidspunkt. Han gav hævekortet videre lige efter, at han havde fået det i banken. Han fik det udleveret, når han skulle hæve penge. Han går ud fra, at der har været udført arbejde for V10 og G39-virsomhed, når de indbetalte pengene.

Forespurgt til indbetalinger på hans konto fra G46-virksomhed på 250.000 kr. den 16. oktober 2013 og 200.000 kr. den 17. oktober 2013 har han forklaret, at han går ud fra, at der er tale om betaling for arbejde, der er udført. G46-virksomhed siger ham ikke noget.

Forevist indbetalingsadvisering af 29. oktober 2014, hvor af fremgår, at G48-virksomhed V69 har indbetalt 86.000 kr. til ham, har han forklaret, at han ikke husker, hvorfor G48-virksomhed har indbetalt beløbet til ham. V69 er død. Det har været i medierne. V69 var hans barndomskammerat. V69 havde også med nedrivning at gøre gennem V69 eget firma. Vidnet mener ikke, at V69 skulle have haft noget med G6-virksomhed at gøre. V69 havde ikke noget med oprettelsen af G6-virksomhed at gøre.

Han husker ikke, hvornår det stoppede med, at han skulle foretage hævninger af kontanter. Det har været engang i 2014. Når han hævede i banken, gik han alene derind, men lige så snart han kom ud, afleverede han kontanterne til de andre. Hævningerne skete altid i banken. Han har også været på kasino. Det var det eneste sted, man kunne hæve kontanter, når banken havde lukket. Dem, han skulle hæve kontanter til, var ikke med inde på kasinoet.

Forevist foto af en mand, der var taget i forbindelse med et besøg på G49-virksomhed den 12. maj 2014 har han forklaret, at personen er en nu afdød kammerat. Han hed V79. V79 havde ikke noget med tingene at gøre. V79 var bare med vidnet på kasinoet. Vidnet hævede penge på kasinoet den dag.

Han husker ikke, hvem der var med ham på G49-virksomhed den 27. maj 2014. Forevist foto af en mand fra nationalt fotoregister og foreholdt, at politiet har anført, at den pågældende var V80, og at denne var med vidnet på kasinoet den pågældende dag, har han forklaret, at V80 er en gammel ven. V80 var bare med derinde og vidste ikke noget om, hvad der foregik. Kort efter vidnet havde hævet pengene på kasinoet, forlod de kasinoet, og vidnet afleverede de hævede penge til nogen andre.

Han kan ikke sige, om han har foretaget hævninger i tiden efter den sidste indbetaling fra G19-virksomhed i juni 2014. Han ved ikke, om han har hævet penge den 2. januar 2015. Det kan måske godt være. Forevist fotos fra overvågning ved kontantautomat beliggende Y9-adresse Y7-by fra 2. januar 2015 kl. 14.40, hvor der blevet foretaget hævning af 15.000 kr. fra vidnets konto, har han forklaret, at det ikke er ham, man kan se på fotoet. Han ved ikke, hvem personen er. Ingen af de personer, man kan se på billederne, siger ham noget.

G50-virksomhed siger ham ikke noget. Forespurgt til indbetalinger på hans konto fra G50-virksomhed på 32.250 kr. og 24.187,50 kr. fra januar 2015 har han forklaret, at han går ud fra, at der er ydet arbejde for de indbetalinger, der er kommet. Det samme tænker han er tilfældet med den række af indbetalinger, der er kommet fra G39-virsomhed. Han går stærkt ud fra, at der er tale om betaling for udført arbejde.

Han husker ikke, om han har været i kontakt med tiltalte, når han selv har været ude og arbejde.

Telefonnummeret ...14 var hans telefonnummer. Han beholdt det, efter firmaet var lukket ned. Oprindelig var det til firmatelefonen, der var registreret i hans navn. Det var ikke kun ham, der havde firmatelefonen. Forevist besked sendt til telefonnummeret den 3. april 2014 kl. 17:06:43 UTC har han forklaret, at han ikke husker den pågældende besked. Han ved ikke, om det er en besked til ham. Han havde firmatelefonen nogle gange. Ellers havde "Bagmanden" den. Forevist besked sendt til telefonnummeret den 8. april 2014 15:39:22 har han forklaret, at han ikke husker beskeden. Forevist besked sendt fra telefonnummeret den 11. juni 2014 20:23:03 UTC har han forklaret, at han ikke kan huske, om det var ham, som sendte den besked. Hvis han var blevet bedt om det, kan det godt være 

ham. Men han husker ikke, hvad beskeden drejer sig om. Forevist besked sendt til telefonnummeret den 13. august 2014 06:04:33, har han forklaret, at det må være en besked til firmaet, når der står "Hej V81". Han var jo direktøren udad til. Han husker ikke beskeden. Han kan ikke huske nogen af de beskeder, der er forevist.

Han har ikke hørt noget fra nogen omkring de hævninger, der er foretaget fra hans konto, bortset fra dem der er medtaget i hans dom. Når han hævede penge, var det uden betydning for ham, om en indbetaling var kommet fra G19-virksomhed. Han hævede penge, når han fik besked på det, og så afleverede han dem til "Bagmanden". Det stod på, indtil hans narkogæld var betalt af. Han mødtes med "Bagmanden" og afleverede pengene til ham. Det er korrekt, at det er sket flere gange, men han kan ikke huske, hvad "Bagmanden" hedder. Han kan ikke sige, hvem "Bagmanden" er. Der er tale om et lukket kapitel for ham.

Det arbejde, han selv har udført for G19-virksomhed, kan kun have været udført i regi af G6-virksomhed. Han ved ikke, om han har modtaget en ændret skatteafgørelse. Forevist afgørelse fra SKAT af 23. oktober 2015 "Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat, A-skat og AM bidrag", har han forklaret, at han måske har modtaget den. Han husker det ikke. Han ved ikke, om han har en moms- eller skattegæld på nuværende tidspunkt.

Personlige oplysninger 

Tiltalte er, udover det i byrettens dom anførte, yderligere straffet ved: 

Retten i Helsingørs udeblivelsesdom af 7. februar 2022 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte er efter dommen af 22. januar 2020 prøveløsladt den 21. maj 2022 med to års prøvetid og en reststraf på 184 dage.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 23. november 2022 udtalt, at man finder tiltalte egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, såfremt tiltalte selv erklærer sig indforstået hermed. Det anbefales, at tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen, og at der fastsættes et betinget vilkår om, at tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.

Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans situation i dag er den, at han bor på et bosted, fordi han blev løsladt før tid, da hans søns mor har nogle misbrugsproblemer. Han bor derfor på krisecenter med sin søn. Der har været nogle problemer, fordi sønnens mor har været indlagt i døgnbehandling. Hans fokus er alene på hans søns ve og vel. Han har nu fået to jobs, som han passer, når hans søn ikke er hos ham. Han har trukket sig fra at beskæftige sig med mandskabsudlejning. Han afventer at få en bolig anvist af kommunen. Han startede på job den 1. november 2022. Indtil da var han på offentlig forsørgelse, da der er forståelse for hans særlige personlige forhold med sønnen.

Han var klar til at møde i retten, da sagen oprindelig var berammet i 2017. Efter han fik konkurskarantæne og hele hans eksistensgrundlag blev revet væk fra ham på tre måneder i 2015-2016, trak han stikket. Han kunne ikke rigtig overskue så meget. Han opsagde og hævede noget pension og tog til Y1-land, hvor han havde en plan om at uddanne sig til faldskærmsinstruktør. Han nåede nogen kurser, men blev ikke færdig. Han var løbende i Danmark, fordi han havde sin søn i en 7/7-ordning. Sønnen var også nede hos ham i Y1-land. Det er ikke korrekt, at han har været forsvundet i en længere periode. Han boede i et industrilokale i Y8-by.

Han er informeret om, hvad samfundstjeneste er, og han er villig til at udføre samfundstjeneste. Det er hans ønske, at sagen kan afgøres sådan, da han allerede har været frihedsbe-røvet på et tidspunkt, som var meget uheldig i forhold til hans søn. Han har ingen problemer med at undergive sig eventuelt vilkår om misbrugsbehandling.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Vedrørende forhold 1a og 1b: 

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring, lægger landsret-  

ten som byretten til grund, at tiltalte tegnede G19-virksomhed og havde den fulde kontrol og det fulde overblik over selskabets administrative og regnskabsmæssige forhold.

Landsretten kan tiltræde det af byretten anførte om karakteren af de underleverandører, som har udstedt fakturaer til G19-virksomhed, og for hvilke der er fradraget købsmoms, med de begrænsninger der følger af, at tiltalen for så vidt angår virksomhederne G3-virksomhed og G8-virksomhed ikke er opretholdt for landsretten.

Udover det af byretten anførte, har landsretten lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for skriftlige aftaler mellem G19-virksomhed og underleverandørerne, heller ikke i tilfælde hvor der, som i forhold til G1-virksomhed og G6-virksomhed, er tale om omsætning for et betydeligt beløb. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at tiltaltes forklaring om baggrunden for, at han lå inde med meget betydelige kontantbeløb i såvel kroner og euro, forekommer utroværdig, navnlig henset til at fundet af de store kontantbeløb hos tiltalte og på G19-virksomhed´ forretningsadresse stemmer godt overens med den begåede kriminalitet.

For så vidt angår den af V2 for landsretten afgivne forklaring, må denne tilsidesættes som åbenlyst utroværdig. Landsretten har udover det af byretten anførte vedrørende V2, navnlig lagt vægt på at V2 for landsretten er kommet med en helt ny forklaring om det passerede.

Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1 for et samlet beløb på 2.816.365 kr.

Af de af byretten herom anførte grunde, som er bestyrket ved den for landsretten stedfundne bevisførelse, tiltræder landsretten endvidere, at tiltalte er fundet skyldig i skatteunddragelse vedrørende A-skat og AM-bidrag af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 for et samlet beløb på 6.601.559,56 kr.

Landsretten har, udover det af byretten herom anførte, lagt vægt på, at det ved aflytning af tiltaltes telefon og de dokumenterede SMS-beskeder, er fastslået, at han i vidt omfang kommunikerede direkte med de ansatte og ikke via underleverandører, og at der var kommunikation om "post" og bestilling af "kuverter", hvilket tillige skal sammenholdes med, at der ved ransagning hos tiltalte er fundet meget betydelige kontantbeløb, og en opgørelse, der klart fremtræder som et regnskab. Tiltaltes forklaring om baggrunden for tilstedeværelsen af disse kontanter og regnskab må som også anført ovenfor, ikke mindst i lyset sagens øvrige oplysninger, tilsidesættes som åbenlyst utroværdig, og det må derfor lægges til grund, at "kuverter" er anvendt til sort aflønning.

Tiltalte er herefter i forhold 1a og 1b skyldig i momsunddragelse for et beløb på 2.816.365 kr. og unddragelse af A-skat og AM-bidrag for et beløb på 6.601.559,56 kr.

Vedrørende forhold 5: 

Af de af byretten anførte grunde, og idet bemærkes, at landsretten ikke tillægger tiltaltes forklaring om, at han betalte den ret store regning i det væsentlige i tillid til oplysninger fra V10, betydning, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Vedrørende forhold 6, 7a, 7b, og 8: 

Efter parternes samstemmende påstande for landsretten og efter tiltaltes forklaring, findes 

tiltalte skyldig i disse forhold i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Vedrørende forhold 10-11: 

Af de af byretten anførte grunde, og idet det efter dokumentets indhold er åbenlyst, at der ikke er tale om et tilbud, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, idet bemærkes at tiltalte i forhold 10 dog alene er skyldig i forsøg på skyldnersvig. Landsretten har herved lagt vægt på, at Højesteret ved kendelse af 5. april 2016 fastslog, at der ikke kan ske beslaglæggelse af fremtidige indsættelser på G19-virksomhed’ driftskonto.

Vedrørende forhold 12: 

Efter den af vidnet V12 for landsretten afgivne forklaring og efter de foreviste fotos, lægger landsretten til grund, at der blev udført arbejde på ejendommen Y5-adresse af bl.a. en far og en søn, og at arbejdet, der vedrørte nedtagning af en elevator, ikke var af ubetydeligt omfang. Landsretten finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om baggrunden for udstedelse af fakturaen fra G33-virksomhed. Tiltalte frifindes herefter i dette forhold.

Vedrørende forhold 13: 

Det fremgår af kendelse af 2. juni 2015, at beslaglæggelsen af registreringsattesten er sket hos tiltalte personligt. På den baggrund finder landsretten, at der er en sådan tvivl om ejerskabet til bilen, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har forset sig som anført i tiltalen. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Straffastsættelse: 

Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf til de ved Østre Landsrets dom af 22. januar 2020 og Retten i Helsingørs udeblivelsesdom af 7. februar 2022 idømte straf, fastsættes til fængsel i to år og tre måneder og en tillægsbøde på 11.300.000 kr. Straffen fastsættes efter de af byretten citerede bestemmelser, idet citeringen af straffelovens § 283, stk.1, nr.1, udgår, og idet tiltalte for så vidt angår overtrædelse af straffelovens § 283 stk.1, nr. 3, i forhold 10 alene er fundet skyldig i forsøg, jf. straffelovens § 21.

Landsretten har ved strafudmålingen henset til, at der er tale om en tillægsstraf til dom af 22. januar 2020, samt i øvrigt de momenter, der er anført af byretten, herunder om at udmålingen af tillægsbøden skal forhøjes med 20 % som forudsat ved lovændringen af straffelovens § 289 i 2012.

Landsretten tiltræder af de af byretten herom anførte grunde, at der ikke er grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvis betinget. Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte er frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Konfiskation og erstatning: 

Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation med den ændring, at det i danske kroner konfiskerede beløb ændres til 452.100 kr. Landsretten har herved lagt til grund, at den resterende del af det ved byrettens dom konfiskerede beløb på 1.322.711,71 kr., som udgøres af restindestående på G19-virksomhed’ driftskonto, er overført til konkursboet.

De juridiske dommere tager det nedlagte erstatningskrav til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t : 

Byrettens dom i sagen mod T1 stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen nedsættes til 2 år og 3 måneder, og at tillægsbøden nedsættes til 11.300.000 kr., at det konfiskerede beløb "1.322.711,71 kr." ændres til "452.100 kr.", og at erstatningsbeløbet nedsættes til 9.417.924,56 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Afgørelse fra byretten

Rettens nr. (red. Rettens nr. fjernet) 

Politiets nr (red. Politiets nr. fjernet) 

Parter

Anklagemyndigheden  
mod 

T1  
cpr-nummer ...11,  
T2 

cpr-nummer ...12, 

T3 

cpr-nummer ...13 og  
T4  
cpr-nummer ...14 

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag  
Anklageskrift er dateret den 19. marts 2018 

T1, T2, T3 og T4 er tiltalt for 

Forhold 1 a - T1

momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf, momslovens §81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1. jf. straffelovens § 89, ved som ejer af G1-virksomhed, cvr nr. ...15, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift for momsperioderne fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2015 at have angivet selskabets momstilsvar for lavt, idet tiltalte sin opgørelse anvendte fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til G1-virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 3.170.715 kr.

Forhold 1 b - T1

skatteunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf.  kildeskattelovens § 74, stk. 2. jf. stk. 1. nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 1. februar 2013 til den 30. juni 2015 som ejer af G1-virksomhed med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 6.283.372 kr. i A-skat og 1.014.629 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 7.298.000 kr.

Forhold 2 - T4 

Principalt 

medvirken til momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289. jf. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1. nr. 1. jf.  straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige afgift for momsperioderne fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 at have medvirket til, at G1-virksomhed angav selskabets momstilsvar for lavt, idet tiltalte T4, som daglig leder af G2-virksomhed, i perioden fra den 1. februar 2013 til den 16. september 2013 udstedte i alt 27 fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til G1-virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget moms, svarende til i alt 606.812 kr.

Subsidiært 

momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289. jf, momslovens § 81. stk. 4. jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 1. februar 2013 til den 16. september 2013, som direktør for G2-virksomhed, cvr.nr. ...16, som led i selskabet forsætligt at have udstedt i alt 27 fakturaer til G1-virksomhed med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft på i alt 2.427.321 kr , som var egnet til opgørelse af G1-virksomhed' afgiftstilsvar.

Mere subsidiært 

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290. stk. 2. jf, straffelovens §19, ved i perioden fra den 4. marts 2013 til den 24. september 2013 at have ladet G2-virksomhed, hvori tiltalte T4 var direktør, modtage 3.034.060 kr. fra G1-virksomhed, uagtet han vidste eller bestemt formodede, at pengene hidrørte fra en strafbar handling, ligesom han foretog kontanthævninger af det overførte beløb med henblik på overdragelse til tiltalte T1.

Forhold 3 - T2 

Principalt 

medvirken til momsunddragelse, jf. momslovens § 81. stk. 3. jf. stk, 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved med forsæt til at unddrage det offentlige afgift for momsperioderne fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2015 at have medvirket til, at G1-virksomhed angav selskabets momstilsvar for lavt, idet tiltalte T2, som daglig leder af G3-virksomhed, cvr.nr. ...17, i perioden fra den 27. november 2014 til udgangen af 2. kvartal 2015 udstedte i alt 14 fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til G1-virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget moms, svarende til i alt 238.048 kr.

Subsidiært 

momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289. jf. momslovens § 81, stk. 4, ved i perioden fra den 27. november 2014 til udgangen af 2. kvartal 2015 som daglig leder af G3-virksomhed som led i selskabet forsætligt at have udstedt i alt 14 fakturaer til G1-virksomhed med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft på i alt 1.190.241 kr., som var egnet til opgørelse af G1-virksomhed' afgiftstilsvar.

Mere subsidiært 

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved i perioden fra den 28. november 2014 til den 19. februar 2015 at have ladet G3-virksomhed, hvori tiltalte T2 var daglig leder, modtage 1.190.241 kr. fra G1-virksomhed, uagtet han vidste eller bestemt formodede, at pengene hidrørte fra en strafbar handling.

Forhold 4 - T2 og T3 

Principalt 

medvirken til momsunddragelse. jf. momslovens § 81. stk. 3, jf, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved med forsæt til at unddrage det offentlige afgift for momsperioderne fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015 at have medvirket til, at G1-virksomhed angav selskabets momstilsvar for lavt, idet tiltalte T2, som daglig leder af og tiltalte T3 som direktør i G4-virksomhed, cvr.nr. ...18, i perioden fra den 2. marts 2015 til den 30. maj 2015 udstedte i alt 10 fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til G1-virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget moms, svarende til i alt 181.582 kr.

Subsidiært 

momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289. jf, momslovens § 81, stk. 4, ved i perioden fra den 2. marts 2015 til den 30. maj 2015 som henholdsvis daglig leder af og direktør i G4-virksomhed som led i virksomheden forsætligt at have udstedt i alt 10 fakturaer til G1-virksomhed med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft på i alt 907.912 kr., som var egnet til opgørelse af G1-virksomhed' afgiftstilsvar.

Mere subsidiært 

hæleri af særliggrov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved i perioden fra den 9. marts 2015 til den 17. juni 2015 at have ladet G4-virksomhed, hvori tiltalte T2 var daglig leder og tiltalte T3 var direktør, modtage 907.912 kr. fra G1-virksomhed, uagtet de vidste eller bestemt formodede, at pengene hidrørte fra en strafbar handling.

Forhold 5 - T1 

dokumentfalsk efter straffelovens §172, stk. 1. jf. §171. jf. straffelovens § 89, ved den 20. oktober 2014 som direktør og ansvarlig i G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, over for R1 i regnskabet tilhørende G1-virksomhed at have gjort brug af en faktura, der falskelig fremstod som udstedt af G5-virksomhed, hvorved der skete betaling til en konto tilhørende V1, hvis sag behandles særskilt.

Forhold 6 - T1 

overtrædelse af straffelovens §. 192 a, stk. 1, nr. 2. jf. våbenlovens § 10, stk. 1 jf. § 2. stk. 1, jf. § 1, stk. 1. nr. 6, jf. stk. 6. jf. fyrværkerilovens_§  1, stk. 1. og § 2, stk. 1 og 2. jf. § 7, stk. 1. jf. bekendtgørelse om indførsel. fremstilling. opbevaring. overdragelse. erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 75, stk. 2, jf. stk. 1. nr. 3 og 6. jf. § 13 og 31. jf. straffelovens § 89, ved den 24. marts 2015, ca. kl. 12.05, i omklædnings- og opholdslokale tilknyttet G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, at have besiddet og på hensynsløs og uforsvarlig måde have opbevaret 4 stk. krysantemumbomber, hver med indholdsstof svarende til 500 gram sprængstof, der på grund af deres farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade eller fare herfor for personer med ophold i og ved bygningen 

Forhold 7a - T1 

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer §_ 3. if. § 1. jf, bekendtgørelse om ende stoffer §21._stk. 1. jf,12. jf. bilag 1, liste A. nr. 1. jf. straffelovens § 89, ved den 24. marts 2015, kl. 14.20, i G1-virksomhed' ombyggede garage, Y1-adresse i Y1-by, at have været i besiddelse af 950 gram hash til dels med henblik på videreoverdragelse.

Forhold 7b - T1 

overtrædelse at lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 89, ved den 24. marts 2015, kl. 14.20, i G1-virksomhed' ombyggede garage, Y1-adresse i Y1-by, at have været i besiddelse af 2,4 gram kokain til eget forbrug.

Forhold 8 - T1 

overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4. jf. § 3, stk. 1, if. § 1, nr. 1. jf. straffelovens § 89, ved den 24. marts 2015, omkring kl. 15.00, på tiltalte T1s bopæl, Y2-adresse, i Y1-by, at have været i besiddelse af 188 piller med indholdsstof Methandrostenolon (anabolsk steroid) til eget forbrug.

Forhold 9 - T1 

Skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1. nr. 1. og nr. 3. jf. straffelovens § 89, ved som direktør og ansvarlig i selskabet G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afhændet, pantsat eller på anden måde rådet over selskabet tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet rettigheder med hvilken handlingen er uforenelig, ved i perioden fra den 1. juli 2015 til den 17. august 2015 at have foretaget kontantsalg af genbrugsmetal fra aktiviteter i G1-virksomhed til en samlet værdi af i alt 9.334,50 kr. og derved undladt, at pengene indgik på selskabets konto, der i henhold til Retten i Hillerøds kendelse af 29. juni 2015 var beslaglagt, alt hvorved selskabets kreditorer led en væsentlig risiko for et tilsvarende tab.

Forhold 10 - T1 

skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3. jf. straffelovens § 89, ved som direktør og ansvarlig i selskabet G1-virksomhed, Y1-adresse, i Y1-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler eller på anden lignende måde at have unddraget G1-virksomhed' ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere til fyldestgørelse, idet tiltalte den 21. oktober 2015, kl. 10.35, fremsendte en falsk faktura til Nordsjællands Politi og F1-bank, der urigtigt fremstod som udstedt af G6-virksomhed, med krav om betaling på 41.781,25 kr., til en konto tilhørende V2, uagtet at Nordsjællands Politi ved Retten i Hillerøds kendelse af 29. juni 2015 havde beslaglagt indestående på driftskonto i F1-bank reg.nr. X1, kontonr. …20, tilhørende G1-virksomhed, hvorefter politiet skal godkende alle betalinger til kontoen, alt hvorved der opstod væsentlig risiko for tab for selskabets kreditorer.

Forhold 11- T1 

dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, jf._§ 171, jf. straffelovens § 89, ved den 21. oktober 2015, kl. 10.35, som direktør og ansvarlig i G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, dels over for Nordsjællands Politi og dels over for F1-bank at have gjort brug af en falsk faktura, der fremstod som udstedt af G6-virksomhed, til at dokumentere et krav om betaling på 41.781,25 kr for udgifter i selskabet G1-virksomhed til en konto tilhørende V2.

Forhold 12 - T1 

skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3. subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, jf. straffelovens § 89, ved som direktør og ansvarlig i selskabet G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler eller på anden lignende måde at have unddraget G1-virksomhed' ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere til fyldestgørelse, idet han den 3. november 2015 fremsendte en falsk faktura til Nordsjællands Politi fra G7-virksomhed med kras om betaling af 30.812,50 kr., uagtet at de på fakturaen anviste opgaver ikke er udført af G7-virksomhed, uagtet at Nordsjællands Politi ved Retten i Hillerøds kendelse af 29, juni 2015 havde beslaglagt driftskonto i F1-bank reg.nr. X1, kontonr. X1, tilhørende G1-virksomhed, hvorefter politiet administrerede alle betalinger til kontoen, alt hvorved der, uagtet at pengeoverførslen ikke blev gennemført, da forholdet blev opdaget af Nordsjællands Politi, opstod væsentlig risiko for tab for selskabets kreditorer.

Forhold 13a - T1 

skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved som direktør og ansvarlig i selskabet G1-virksomhed, Y1-adresse i Y1-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afhændet, pantsat eller på anden måde rådet over selskabet tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet rettigheder med hvilken handlingen er uforenelig, ved den 17. november 2015 at have solgt en af selskabet tilhørende varebil mrk. (red. Bil mrk. fjernet), stel nummer ...19, til V3 for 80.000 kr., uagtet at varebilen ved Retten i Hillerøds kendelse af 2. juni 2015 var beslaglagt, alt hvorved der opstod væsentlig risiko for tab for selskabets kreditorer.

Forhold 13b - T1  

(frafaldet) 

Forhold 14 - T3 

dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171,  ved den 21, februar 2016 overfor SKAT, Helgeshøj Alle 49 i Høje Taastrup, at have gjort brug af 3 falske fakturaer, der urigtigt fremstod som udfærdiget af selskabet G8-virksomhed, men med betalingsanvisninger til en konto i F2-bank tilhørende T2, hvortil der blev overført i alt 195.531 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, bortset fra forhold 9, hvor anklagemyndigheden har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T1, i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 og 2, jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T1, idømmes en tillægsbøde på 12,560.000 kr. i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T2, idømmes en tillægsbøde på 503.556 kr. i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T3, idømmes en tillægsbøde på 181.582 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T4, idømmes en tillægsbøde på 728.196 kr. i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at der hos tiltalte, T1, i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og § 76 a, konfiskeres 1.322.711,71 kr. 7.995 euro en motorbåd af mærket (red. Båd mrk. fjernet), årgang 2006, byggenr. (red. Bygge nr. fjernet), forsynet med (red. Motor type. fjernet), 220 HK, motornr. (red. Motor nr. fjernet)  en personbil af mærket (red. Bil mrk. fjernet2) en guldkæde et armbåndsur af mærket (red. Ur mrk. fjernet) 

  • Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at der hos tiltalte, T1, i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, konfiskeres 

    • 4 stk. 6-tommer luftbomber 

    • 950 gram hash 

    • 2,4 gram kokain 

    • 188 piller med indhold af methandrostenolon (anabolsk steroid) 

    SKAT har over for tiltalte, T1, nedlagt påstand om erstatning med 10.468.715 kr.

    Tiltalte, T1, har nægtet sig skyldig i forhold 1a, 1b, 5, 6, 9, 10, 11, 12 og 13a. Tiltalte har i forhold 7a erkendt besiddelsen af 950 gram hash til eget forbrug. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7b og forhold 8.

    Tiltalte, T1, har påstået frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 og 2, jf. § 78, stk. 2. Han har desuden påstået frifindelse for påstanden om en tillægsbøde og erstatning samt påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og § 76 a.

    Tiltalte, T1, har ikke protesteret imod påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 og nr. 3.

    Tiltalte, T2, har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. Han har desuden påstået frifindelse for påstanden om en tillægsbøde 

    Tiltalte, T3, har nægtet sig skyldig i forhold 4 og 14 Hun har desuden påstået frifindelse for påstanden om en tillægsbøde 

    Tiltalte, T4, har nægtet sig skyldigt forhold 2. Han har desuden påstået frifindelse for påstanden om en tillægsbøde.

    Forklaringer  

    Følgende har afgivet forklaring under hovedforhandlingen 

    • Tiltalte T1 

    • Tiltalte T2 

    • Tiltalte T3 

    • Tiltalte T4 

    • Vidnet revisor NC 

    • Vidnet V1 

    • Vidnet V4 

      • Vidnet V5 

      • Vidnet V6 

      • Vidnet V7 

      • Vidnet V8 

      • Vidnet V9 

      • Vidnet V10 

      • Vidnet V11 

      • Vidnet V12 

      • Vidnet V13 

      • Vidnet V14 

      • Vidnet V15 

      • Vidnet V16 

      • Vidnet V17 

      • Vidnet V18 

      • Vidnet V19 

      • Vidnet V20 

      • Vidnet V21 

      • Vidnet V22 

      • Vidnet V23 

      • Vidnet V24 

      • Vidnet V25 

      • Vidnet V26 

      • Vidnet V27 

      • Vidnet V28 

      • Vidnet V29 

      • Vidnet V30 

      • Vidnet V31 

      • Vidnet specialkonsulent V32 

      • Vidnet V33 fra Ammunitionsrydningstjenesten 

      • Vidnet V34 

      • Vidnet V35 

      • Vidnet V36 

      • Vidnet V37 

      • Vidnet V38 

      • Vidnet V39 

      • Vidnet V40 

      • Vidnet V41 fra SKAT 

      • Vidnet V42 

      • Vidnet V43 

      • Vidnet V44 

      • Vidnet V45 

      • Vidnet efterforsker V46 

      • Vidnet V47 

      • Vidnet V48 

      • Vidnet V49 

      • Vidnet V50 

      • Vidnet V51 

      • Følgende forklaringer til politirapport er dokumenteret under hovedforhandlingen: 

        • Vidnet V52 

        • Vidnet V53 

        • Vidnet V54 

        Forklaringerne fremgår af retsbøgerne og gengives derfor ikke i denne dom Sagens oplysninger  

        Sagen er en digital sag, som består af 5 filer på i alt ca. 7.500-8.000 sider, samt en mappe med aflytningsmateriale.

        Sagens materiale gengives på grund af omfanget ikke i denne dom, men består af blandt andet: 

        • Telefonaflytninger og transskriptioner 

        • Gengivelse af sms- og mailkorrespondance 

        • Udskrifter fra Erhvervsstyrelsen 

        • Udskrifter og afgørelser fra SKAT 

        • Fakturaer 

        • Timesedler 

        • Praktikaftaler 

        • Udskrifter fra driftskonti 

        • Underbilag til transaktioner 

        • Ransagningsrapporter 

        • Aftaledokumenter 

        • Retskemisk erklæring 

        • Retskendelser 

        Forstraffe og personlige oplysninger 

        Tiltalte, T1, er straffet ved blandt andet 

        • dom af 30. januar 2012 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af blandt andet fyrværkeriloven, lov om forbud mod visse dopingmidler samt lov om euforiserende stoffer 

        • dom af 6. juni 2013 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af blandt 

        andet lov om euforiserende stoffer 

        • bødeforlæg af 24. juli 2013 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer bødeforlæg af 22. september 2015 for overtrædelse af bekendtgørelse om om euforiserende stoffer dom af 13. september 2017, stadfæstet af Østre Landsret den 22.2020, med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191.

Der er ikke foretaget nogen personundersøgelse af T1, Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har tre børn med to kvinder. Han har altid haft en rolle i forhold til sine børn. Da han flyttede fra Y2-adresse, flyttede han hen til Y3-adresse. Da han fik konkurskarantæne, trak han stikket lidt i 6 måneder, da det var ret voldsomt for ham at blive lukket ned på den måde. Han havde brugt 10 år af sit liv på at få virksomheden op at stå. Han blev også efterfølgende lukket ned i personligt regi og smidt ud af banken. Han oprettede en internetkonto i en bankfilial i Y1-land, som kun fungerer online. Han har måtte sælge noget af sin pensionsopsparing, og han har levet af det og af de 300.000 kr., som han havde i indtægt i sit enkeltmandsfirma. Han har set sine børn hele tiden. Hans store piger vælger selv, hvornår de vil komme hjem til ham. Han har haft sin søn i en 7/7-samværsordning. Da han flyttede fra Y3-adresse, flyttede han til noget industri, som han gjorde beboeligt privat, fordi han trak stikket og ville være i fred. Han har i hele forløbet kørt sin søn i skole hver anden uge. Han har sat ham af nogle steder, hvor han tænkte, at der ikke ville være nogen, men den sidste dag inden skoleferien satte han ham af uden for skolen, og så var de der. Han vil gerne starte nyt firma op igen, hvor han skal arbejde som "arme og ben".

Tiltalte, T2, er straffet, ved blandt andet dom af 16. maj 2007 med fængsel i 8 år for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191 og lov om forbud mod visse dopingmidler. Tiltalte blev prøveløsladt ved resolution af 11. oktober 2011 mod en prøvetid på 3 år, og med en reststraf på 974 dage.

Idet tiltalte efter det oplyste har bopæl i Y2-land, er der ikke foretaget nogen personundersøgelse.

Tiltaltes forsvarer har oplyst, at tiltalte arbejder i Y3-land for et tysk firma. Han bor sammen med en kvinde. Han vil i givet fald være indstillet på at udføre ulønnet samfundstjeneste.

Tiltalte, T4, er straffet ved blandt andet dom af 29. oktober 2012 med udsat straffastsættelse for overtrædelse af straffelovens § 276 og § 293, stk. dom af 4. november 2015 med dagbøder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276, jf. § 287.

Af personundersøgelseserklæring af 17. januar 2017 vedrørende T4 fremgår blandt andet, at han har gode sociale og personlige 

forhold, og at der kun skønnes at være behov for tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, som han findes egnet til at udføre.

Tiltalte er uddannet (red. uddannelse. fjernet) og arbejder som sådan.

Tiltaltes forsvarer har oplyst, at tiltalte har orienteret sin arbejdsgiver om denne sag, og hans arbejdsgiver har meddelt, at hvis han kan passe sit arbejde, kan han stadig være ansat.

Tiltalte, T3, er ikke straffet af relevans for denne sag.

Af personundersøgelseserklæring af 3. januar 2017 vedrørende T3 fremgår, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke længere er gift med T2. Hun er i dag gift på ny. Hun er uddannet jurist og ansat i det offentlige med udbudskontrakter. Hun har i 2011-2012 og igen 2014 været udsat for ulykker, som har medført, at hun er meget smerteplaget.

Tiltalte, T1, blev anholdt den 23. juni 2020 og varetægtsfængslet den 24. juni 2020 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Varetægtsfængslingen ophørte ved rettens kendelse af 31. maj 2021.

De øvrige tiltalte har ikke været frihedsberøvet under sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Vedrørende skyldsspørgsmålet 

Ad forhold 1a og 1b - T1 

Det kan lægges til grund efter tiltaltes egen forklaring, at han var indehaver af G1-virksomhed, og at han tegnede selskabet som direktør Det var desuden alene ham, der forestod alt det administrative arbejde G1-virksomhed beskæftigede sig hovedsageligt med nedrivningsopgaver. Ifølge CVR er branchekoden "412000 Opførelse af bygninger".

SKAT foreslog den 5. februar 2016 en ændring af G1-virksomhed' moms, A-skat og AM-bidrag med betydelige beløb, uden at selskabet reagerede. SKAT traf derfor den 5. marts 2016 afgørelse i overensstemmelse med 

forslaget. SKATs afgørelse vedrørte indkomstårene 2013, 2014 og 1 og 2 kvartal 2015.

Vedrørende unddragelse af moms 

For indkomståret 2013 har SKAT opgjort den indberettede købsmoms til 1.381.739 kr. Dette beløb vedrører købsmoms på fakturaer til G1-virksomhed fra 

  • G2-virksomhed med 3.034.060,63 kr.

  • G9-virksomhed med 232.800 kr.

  • G10-virksomhed med 1.291.224,71 kr.

  • G11-virksomhed med 100.639,06 kr.

  • G12-virksomhed med 856.537,52 kr.

  • G13-virksomhed med 1.212.930,76 kr.

  • G14-virksomhed med 170.437,50 kr.

  • G15-virksomhed med 10.062,50 kr.

Det samlede fakturerede beløb for 2013 udgør 6.908.692,68 kr., svarende til købsmoms af dette beløb på 1.381.738,54 kr., afrundet til 1.381.739 kr, 

For indkomståret 2014 har SKAT opgjort den indberettede købsmoms til 1.239.001 kr. Dette beløb vedrører købsmoms på fakturaer til G1-virksomhed fra 

  • G13-virksomhed med 1.554.287,50 kr.

  • G14-virksomhed med 37.350 kr.

  • G15-virksomhed med 353,143,77 kr.

  • G16-virksomhed med 980.737,50 kr.

  • G17-virksomhed med 1.679.481,25 kr.

  • G18-virksomhed med 255.440,64 kr.

  • G19-virksomhed med 306.000 kr.

  • G3-virksomhed med 954.328,38 kr.

  • G5-virksomhed med 74.237,50 kr.

Det samlede fakturerede beløb for 2014 udgør 6.195.006,54 kr., svarende til købsmoms af dette beløb på 1.239.001,31 kr., afrundet til 1.239.001 kr.

For indkomståret 2015, 1. og 2. kvartal, har SKAT opgjort den indberettede købsmoms til 549.975 kr. Dette beløb vedrører købsmoms på fakturaer til G1-virksomhed fra 

  • G15-virksomhed med 117.317,55 kr.

  • G3-virksomhed med 235.913 kr.

  • G20-virksomhed med 677.137,50 kr.

  • G4-virksomhed med 907.912,50 kr.

  • G21-virksomhed med 326.475 kr.

 G22-virksomhed med 485,118,75 kr.

Det samlede fakturerede beløb for 1. og 2. kvartal 2015 udgør 2.749.874,30 kr., svarende til købsmoms af dette beløb på 549.974,86 kr., afrundet til 549.975 kr.

SKAT har således opgjort den samlede unddragne moms for årene 2013, 2014 og 1. og 2. kvartal 2015 til i alt 3.170.715 kr., som der er rejst tiltale for.

Efter en gennemgang af de ovenfor nævnte underleverandørers forhold og de enkelte fakturaer og posteringer, er det rettens vurdering, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet i momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at der ved en gennemgang af underunderleverandørerne har dannet sig et billede af, at der i det væsentlige har været tale om selskaber med en kort levetid - helt ned til 5 måneder - og som alene i begrænset omfang har indberettet moms og i vid udstrækning ikke har været registreret for A-skat og AM-bidrag. Selskaberne har ikke aflagt regnskaber, og det har ikke været muligt at få kontakt til selskabernes ledelse. Til trods herfor har der været en relativt høj omsætning i virksomhederne over en kort periode, mens der ingen ansatte har været. Indehaverne af virksomhederne har i mange tilfælde været udlændinge, som har været i Danmark i en kort periode på under et år. Til trods herfor ses der i flere tilfælde at være udstedt fakturaer efter, at indehaverne er udrejst af Danmark. Desuden ses, at de store beløb, der indsættes fra G1-virksomhed, hurtigt er blevet hævet igen kontant, herunder via et vekselbureau, eller overført til udenlandske konti. Hertil kommer, at der hos flere af de pågældende underleverandører ikke ses betalinger af erhvervsrelateret art. Det er desuden kendetegnende for flere af fakturaerne, at de ligger i omvendt rækkefølge, at de ikke er fortløbende, og at to fakturaer eksempelvis angiveligt vedrører arbejde i samme uge. Desuden er arbejdsbeskrivelsen i fakturaerne yderst mangelfuld. Flere af underleverandørerne har desuden ikke reageret på SKATs henvendelser.

Særligt far så vidt angår G2-virksomhed bemærker retten, at der fra G2-virksomhed blev udstedt 27 fakturaer på et samlet beløb på 3.034.060,63 kr., og at disse fakturaer er dateret i perioden februar - september 2013. Hertil kommer, at T4s forklaring i retten bærer præg af, at han ikke forestod selskabets egentlige drift, idet han ikke husker, hvordan den påståede lønudbetaling fandt sted, at han mener, at der blev oprettet en driftskonto, men han husker ikke, hvordan det foregik, og at regnskabsmaterialet, herunder ansættelseskontrakter, er bortkommet. Han har heller ikke nærmere kunne redegøre for de angiveligt ansatte hos G2-virksomhed. Der er desuden ikke indberettet A-skat og AM-bidrag af lønninger til ansatte i 2013. Også vedrørende G2-virksomhed ses det af driftskontoen, at de beløb G1-virksomhed indbetalte i henhold til de omhandlede fakturaer hurtigt herefter blev hævet kontant.

Særligt får så vidt angår G10-virksomhed bemærker retten, at de fakturaer og posteringer, der ligger til grund for momsunddragelsen vedrørende 2013 indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af det udførte arbejde og er udstedt i perioden juni - december 2013 for et samlet beløb på 1.291.224,71 kr. Fakturaerne og betalingerne er ikke ledsaget af oplysninger om arbejdets karakter, og der er umiddelbart efter G1-virksomhed' indsættelse af beløb på G10-virksomheds driftskonto hævet store kontantbeløb. Hertil kommer, at G10-virksomhed ikke i 2013 var registreret for A-skat og AM-bidrag. V55, som var indehaver af G10-virksomhed, har i retten forklaret, at dette beror på en fejl fra SKAT. Han har desuden forklaret, at han ikke er men har været i besiddelse af timesedler. I 2013 har G10-virksomhed alene indberettet købsmoms med 71.591 kr. De underleverandører G10-virksomhed angiveligt ifølge V55 har benyttet sig af er i vid udstrækning ikke registreret som arbejdsgiver, men er det tilfældet bliver der ikke indberettet A-skat og AM-bidrag. Ligeledes her gør det sig gældende, at flere af virksomhederne ikke findes på adresserne, og posten kommer retur, ligesom beløb fra de pågældende firmaers konti kort efter indsættelsen hæves kontant eller overføres til andre virksomheder.

Retten bemærker vedrørende G15-virksomhed, at denne virksomhed ikke ses at have indlejet arbejdskraft. Selskabets underleverandører er i vid udstrækning ikke registreret som arbejdsgiver, men er det tilfældet bliver der ikke indberettet A-skat og AM-bidrag. Ligeledes her gør det sig gældende, at flere af underleverandørerne ikke findes på adresserne, og posten kommer retur, ligesom beløb fra de pågældende underleverandørers konti kort efter indsættelsen er blevet hævet kontant eller overført til andre virksomheder. Der ses ikke at være specifikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, og hvad det vedrører.

Særligt for så vidt angår G3-virksomhed bemærker retten, at de 12 fakturaer, der ligger til grund for momsunddragelsen vedrørende 2014 indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af det udførte arbejde, og er udstedt over en periode på ca. 1 måned i slutningen af 2014 og på et samlet beløb på 954.328,38 kr. Fakturaerne er alle - pånær en enkelt - udstedt efter, at der i selskabet den 28. november 2014 - med overtagelse den 1. december 2014 var indsat en ny direktør, som har forklaret, at han intet havde med selskabets drift af gøre. Retten lægger derfor til grund, at T2 fortsatte selskabets drift, idet han også fortsatte med at disponere over G3-virksomhed' driftskonto ved blandt andet overførsel af beløb til sin hustrus konti. Ingen af de vidner, der har afgivet forklaring under sagen, kan desuden bekræfte at have udført arbejde i et sådant omfang, som berettiger faktureringerne. Der ses desuden ikke betalinger til underleverandører eller andre erhvervsrelaterede betalinger fra G3-virksomhed' konto, som kan understøtte indlejet materiel eller mandskab i denne størrelsesorden. De to betalinger til G3-virksomhed i 2015 på i alt 235,913 kr. er ikke ledsaget af fakturaer, og hverken T2 eller T1 har på tilstrækkelig vis været i stand til at godtgøre, at der er tale om driftsrelaterede betalinger, som kan danne grundlag for fradrag for moms.

Særligt for så vidt angår G4-virksomhed bemærker retten, at de 10 fakturaer og en kreditnota, der ligger til grund for momsunddragelsen vedrørende 2015 indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af det udførte arbejde, og er udstedt i perioden marts - juni 2015 på et samlet beløb på 907.912,50 kr. Hverken T1, T2 eller T3 har kunnet redegøre nærmere for indholdet af fakturaerne. Beløb, der blev indsat på G4-virksomhed' driftskonto er i vid udstrækning blevet overført til udenlandske konti eller til T3s konti. Det er derfor ikke på tilstrækkelig vis godtgjort, at der er tak om drillsrelaterede betalinger, som kan danne grundlag for fradrag for moms.

Vedrørende unddragelse af A-skat og AM-bidrag 

Der er under hovedforhandlingen afhørt mange vidner, der har haft en tilknytning til G1-virksomhed. En fællesnævner for mange af disse vidner er, at de alene modvilligt har forklaret om deres tilknytning til G1-virksomhed og indledningvis har oplyst, at de ikke har været ansat i perioden efter den formelle lønudbetaling eller efter en praktikperiode. Efter indholdet af den foreliggende sms-korrespondance og de afspillede telefonaflytninger mellem de pågældende og T1 om udførelse af arbejde for G1-virksomhed kan det lægges til grund, at disse personer blev aflønnet sort af G1-virksomhed, idet de pågældende formelt set var ophørt og ikke ifølge SKATs oplysninger havde indtægt fra G1-virksomhed i denne efterfølgende periode. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt ansættelseskontrakter for nogen af disse personer - pånær en enkelt, V10, som også selv har forklaret, at der blev udarbejdet en ansættelseskontrakt - og at tiltalte kun i meget begrænset omfang har kunnet oplyse, hvilke underentreprenører de pågældende angiveligt skulle have været indlejet fra. Retten vurderer ligesom SKAT, at disse sorte lønninger må beregnes således, at den unddragne moms lægges til grund for en opgørelse af selskabets overskud, og at der herfra trækkes udgifter til løn for så vidt angår de personer, SKAT har identificeret som ansatte. Dette medfører et nettobeløb for årene 2013, 2014 og 2015 på 11.871.059 kr. Af dette beløb har SKAT beregnet A-skat og AM-bidrag for de personer, der er identificeret, på grundlag af deres skattekortværdier. For de resterende ikke identificerede personer har SKAT efter kildeskatteloven trukket skat med 55 %.

Det manglende AM-bidrag er herefter opgjort til 1.014.629 kr., og den manglende A-skat opgjort til 6.293.372 kr., i alt 7.298.000 kr.

Retten bemærker i den forbindelse, at en beregning af unddragen A-skat og AM-bidrag - når det lægges til grund, at disse krav er opstået som følge af udbetaling af sorte lønninger - nødvendigvis må være behæftet med et vist skønsmæssigt element, som imidlertid må kunne lægges til grund for vurderingen i en straffesag.

Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet i skatteunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, j£ kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. I, jf. straffelovens § 89. 

Ad forhold 2 - T4 

De 27 fakturaer, der ligger til grund for momsunddragelsen i 2013 hos G1-virksomhed indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af og ingen dokumentation for det udførte arbejde og vedrører et samlet beløb på 3.034.060,63 kr. i perioden februar - september 2013. Hertil kommer, at T4s forklaring i retten bærer præg af, at han ikke forestod selskabets egentlige drift, idet han ikke husker, hvordan den påståede lønudbetaling fandt sted, at han mener, at der blev oprettet en driftskonto, men han husker ikke, hvordan det foregik, og at regnskabsmaterialet, herunder ansættelseskontrakter, er bortkommet. Han har heller ikke nærmere kunne redegøre for de angiveligt ansatte hos G2-virksomhed. Der er desuden ikke udbetalt lønninger til ansatte i 2013. Desuden ses det af G2-virksomhed' driftskonto, at de beløb G1-virksomhed indbetalte i henhold til de omhandlede fakturaer hurtigt herefter blev hævet kontant.

Under disse omstændigheder er det bevist, at tiltalte medvirkede til, at der fra G2-virksomhed til G1-virksomhed blev udstedt fiktive fakturaer og modtaget betaling fra G1-virksomhed, hvilke betalinger dannede grundlag G1-virksomhed' momsindberetninger og momsunddragelse af særlig grov karakter, og at dette er en overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. I, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89, som angivet i anklageskriftets principale påstand.

Ad forhold 3 - T2 

De 12 fakturaer, der ligger til grund for momsunddragelsen vedrørende 2014 hos G1-virksomhed indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af og ingen dokumentation for det udførte arbejde og er udstedt over en periode på ca. I måned i slutningen af 2014 og på et samlet beløb på 954.328,38 kr. Fakturaerne er stort set alle udstedt efter, at der i selskabet den 1. december 2014 var indsat en ny direktør, som har forklaret, at han intet havde med selskabets drift af gøre. Retten lægger til grund, at T2 fortsatte som leder af selskabet, idet han blandt andet fortsatte med at disponere over G3-virksomhed' driftskonto ved blandt andet overførsel af beløb til medtiltalte T3s konti. Ingen af de vidner, der har afgivet forklaring under sagen, kan bekræfte at have udført arbejde i et sådant omfang, som berettiger til faktureringen. Der ses desuden ikke betalinger til underleverandører fra G3-virksomhed` konto, som kan understøtte indlejet materiel eller mandskab. Endvidere er de to betalinger til G3-virksomhed i 2015 på i alt 235.913 kr. ikke ledsaget af fakturaer eller anden dokumentation, og hverken T2 eller T1 har på tilstrækkelig vis været i stand til at godtgøre, at der er tale om driftsrelatere-de betalinger af ydelser, som kan danne grundlag for fradrag for moms Det ses endvidere, at betalingerne til G3-virksomhed' driftskonto fra G1-virksomhed hurtigt er blevet hævet fra driftskontoen igen ved "straksoverførsel", "check" eller lignende. Betalingerne i november - december 2014 og i starten af 2015 udgør i alt 1.190.241,38 kr., svarende til en unddragen moms på 238.048 kr. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte medvirkede til, at der fra G3-virksomhed til G1-virksomhed blev udstedt fiktive fakturaer og modtaget betaling fra G1-virksomhed, hvilke betalinger dannede grundlag G1-virksomhed' momsindberetninger og momsund-dragelse, og at dette er en overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, som angivet i anklageskriftets principale påstand 

Ad forhold 4 - T2 og T3 

De 10 fakturaer og en kreditnota, der ligger til grund for momsunddragelsen i 2015 andrager 907.912,50 kr., svarende ti! en momsunddragelse på 181.582,50 kr., afrundet til 181 582 kr. Fakturaerne indeholder en yderst mangelfuld beskrivelse af det udførte arbejde, og er udstedt i perioden marts - juni 2015. Hverken T1, T2 eller T3 har kunnet redegøre nærmere for indholdet af fakturaerne. Beløb, der er blevet indsat på G4-virksomhed' driftskonto er i vid udstrækning blevet overført til udenlandske konti eller til T3s konti, Det er derfor ikke på tilstrækkelig vis godtgjort, at der er tale om driftsrelaterede betalinger, som kan danne grundlag for fradrag for moms. Det kan desuden efter bevisførelsen lægges til grund, at T2 var daglig leder af G4-virksomhed, idet det var ham, der forestod oprettelsen af selskabet og i henhold til transaktionsbilag foretog posteringer på driftskontoen. Hertil kommer, at T3 som er uddannet jurist og på daværende tidspunkt var gift med T2 - har forklaret, at T2 stiftede selskabet uden aftale med hende. T2 forklarede angiveligt efter stiftelsen, at han ikke selv kunne indsættes som direktør på grund af problemer med et tidligere firma. Det fremgår, at hun medunderskrev oprettelsen af ea driftskonto til selskabet. Hun har videre forklaret, at hun ikke var involveret i driften af selskabet udover, at hun besvarede mails, underskrev ansættelseskontrakter med fx lærlinge, betalte fakturaer og systematiserede regninger og kvitteringer til fremsendelse til revisor Hun fik ikke noget svar, når hun spurgte T2 om noget med selskabet,og hun havde aldrig grund til at tvivle på ham. T2 lånte penge af sin mor til sikkerhedsstillelse i forbindelse med oprettelsen af selskabet, Også efter at hun havde opdaget, at der var problemer med en momsregning, som medførte, at selskabet skyldte adskillige hundrede tusinde kroner i moms, lod hun sig fortsat stå som direktør, idet T2 forklarede hende, at han ville få styr på tingene.

Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at det var T2, der var den reelle stifter og daglige leder af G4-virksomhed. Retten finder det desuden ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 efter sin egen forklaring havde en rolle i selskabet, og at hun vidste, at hun stod registreret som direktør for selskabet. Selvom det ikke kan lægges til grund, at T3 direkte har medvirket til at udarbejde de omhandlede fakturaer, finder retten imidlertid, at hun ved sin adfærd har haft det fornødne forsæt i form af dolus eventualis, idet hun positivt accepterede tingenes tilstand. Hun har således som direktør udfyldt en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle som led i den begåede kriminalitet og er derfor strafferetligt ansvarlig uanset oplysningerne om til-tabes helbredsmæssige forhold.

Begge de tiltalte er herefter skyldige efter den principiale påstand i medvirken til momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23. 

Ad forhold 5 - T1 

Det kan lægges til grund efter tiltaltes egen forklaring, at han var indehaver af G1-virksomhed, og at han tegnede selskabet som direktør. Det var desuden alene ham, der forestod alt det administrative arbejde.

Fakturaen af 30. oktober 2014 på 74.237,50 kr. - som fremstår som udstedt af virksomheden G5-virksomhed, og som blev betalt fra G1-virksomhed' driftskonto den 20. oktober 2014 - angiver, at betaling skal ske til kontonummer 0011198414, som imidlertid tilhører V1, og det kan derfor lægges til grund, at fakturaen er falsk.

T2 har forklaret, at V1 selv skrev fakturaerne, og at han intet havde med fakturaer at gøre. Han ved ikke, hvordan V1 har videreformidlet fakturaen. Tiltalte har imidlertid forklaret, at han fik fakturaen fra T2, og at tiltalte ikke selv har haft kontakt til G5-virksomhed, og at han ikke spurgte nærmere ind til fakturaen, da han modtog den fra T2. Tiltalte har ikke kunnet forklare, hvorfor pengene gik ind på V1s konto.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte vidste, at fakturaen var falsk, og tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. § 89.

Ad forhold 6 - T1 

Der blev under en ransagning hos G1-virksomhed på Y1-adresse i Y1-by fundet 4 krysantemumbomber, og tiltalte har erkendt besiddelsen heraf. Han har desuden erkendt, at disse krysantemumbomber blev opbevaret i en kasse oven på et køleskab i firmalokalet og har forklaret, at de sandsynligvis har været til overs fra noget nytårsfyrværkeri og skulle bruges til festivitas i firmaet. Han havde ikke nogen tilladelse til opbevaring.

Efter forarbejderne til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter bestemmelsen typisk våben, der har karakter af egentligt krigsmateriel, fx panserværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber og miner.

Det kan efter såvel udtalelse af 10. november 2015 fra Ammunitionsrydningstjenesten og vidnet V33s forklaring lægges til grund, at opbevaring af disse krysantemumbomber med hver op til 500 gram sprængstof har været forbundet med en betydelig risiko for alvorlig personskade. Krysantemumbombeme er kategoriseret som professionelt fyrværkeri i farligste kategori. Det er vurderet, at der på grund af opbevaringen af krysantemumbombeme har været en stærkt øget risiko for utilsigtet antændelse. Hvis krysantemumbomberne var blevet antændt i bygningen, vurderes det at ville have været forbundet med kraftig brand og ødelæggelse. For personer med ophold garagen - hvor krysantemumbomberne blev fundet og som fungerede som træningslokale og firmalokale - ville der have været risiko for liv og førlighed, og for personer uden for i 20-40 meter fra garagen forbundet med risiko for pådragelse af skader som følge af udkast af fragmenter.

Uanset den farlighed, der har været forbundet med krysantemumbomberne og opbevaringen heraf, kan krysantemumbombeme ikke sidestilles med egentligt krigsmateriel. Det kan efter bevisførelsen alene lægges til grund, at disse skulle fungere som kraftigt fyrværkeri. Idet fyrværkeri ikke er omfattet af våbenloven, j£ § 1, stk. 2, litra e, frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 6.

Tiltalte er derimod skyldig i overtrædelse af fyrværkerilovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. I, j£ bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og nr. 6, jf. § 13 og § 31, jf. straffelovens § 89.

Ad forhold 7a - T1 

Tiltalte har erkendt at have besiddet 950 gram hash, men i det væsentlige til eget forbrug. Hashen blev fundet dels på bordet i en metalspand med ca. 60 gram, dels på en hylde. Tiltalte har imidlertid tillige forklaret, at dem, der kom i lokalet som et slags firmagode frit kunne benytte det uden betaling. Tiltalte havde selv et forbrug på daværende tidspunkt på 10-15 gram om dagen. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte var i besiddelse af 950 gram hash, som i hvert fald til dels var med henblik på videreoverdragelse. Retten bemærker i denne henseende, at det er forbudt både at udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde hash.

Tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Ad forhold 7b - T1 

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at han er skyldig efter anklageskriftet, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 89.

Ad forhold 8 - T1 

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at han er skyldig efter anklageskriftet, jf. lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. I, jf. § 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Ad forhold 9 - T1 

Både anklagemyndigheden og tiltalte har påstået frifindelse. Herefter og efter den stedfundne bevisførelse frifindes tiltalte i dette forhold for overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Ad forhold 10 og 11 - T1 

Vidnet V34 har forklaret, at han var medstifter af G6-virksomhed den 22. maj 2015, og at der på dette tidspunkt kun var vidnet som ansat i selskabet. Vidnet har forklaret, at fakturaen af 4. september 2015 på 41.781,25 kr. ikke er udstedt af hans firma, og at det ikke er arbejdsopgaver, han kender til. Kontonummeret, som fakturabeløbet skulle betales til, tilhører V2. Under disse omstændigheder kan det lægges til grund, at fakturaen var falsk 

Tiltalte har erkendt, at han den 21. oktober 2015 sendte fakturaen til F1-bank og Nordsjællands Politi. Fakturaen er benævnt "Faktura" og vedrører angiveligt arbejde i uge 36, hvilken uge ligger umiddelbart forud for fakturaens udstedelsestidspunkt den 4. september 2015. Hertil kommer, at fakturaen inde-  

holder kontonummer til betaling og betalingsbetingelser. Desuden ligger mailkorrespondancen mellem tiltalte og V2 ca. 1 1/2 måned efter fakturaens udstedelse. Det har derfor formodningen imod sig, at fakturaen i virkeligheden er et tilbud, og tiltaltes forklaring herom tilsidesættes derfor.

Tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, og § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. § 89.

Retten bemærker, at byretten ved kendelse af 29. juni 2015 beslaglagde indestående og fremtidige indsættelser på G1-virksomhed' driftskonto i F1-bank, og at det ikke kan føre til andet resultat, at Højesteret efterfølgende ved kendelse af 5. april 2016 stadfæstede beslaglæggelsen for så vidt angår det aktuelle indestående, men ændrede beslaglæggelsen for så vidt angår fremtidige indsættelser.

Ad forhold 12 - T1 

V48 har forklaret, at han var ansat i G7-virksomhed i vistnok 2015-2016. Han har desuden forklaret, at V49 også var ansat som maler i firmaet. Han har ikke mødt andre ansatte i firmaet. Han husker ikke de arbejdsopgaver, der fremgår af fakturaen, men det kan godt passe, at han bistod med at køre jern/skrot væk. Han husker dog ikke, hvor det blev kørt hen.

V49 har forklaret, at han ikke under sin ansættelse hos G7-virksomhed har udført arbejde for G1-virksomhed Han har desuden forklaret, at han aldrig har lavet andet end malerarbejde for G1-virksomhed.

V51 har forklaret, at han ikke har haft noget med G7-virksomhed at gøre ud over, at han var i praktik i firmaet. Hans søn, V48, havde heller ikke noget med malerfirmaet at gøre, Indholdet af fakturaen siger ham ikke noget, og han har ikke haft noget med det at gøre. Han har ikke udført arbejde for G1-virksomhed i 2015.

Efter en samlet vurdering heraf og efter en vurdering af vidnerne som de fremstod i retten, finder retten - selvom der foreligger en TCP- timeseddelse vedrørende "V51", som kan stemme med en enkelt post på fakturaen, og selvom V48 har forklaret, at han har kørt skrot, hvilket ligeledes kan stemme med en enkelt post på fakturaen - at fakturaen i hvert fald i det væsentlige er falsk.

Tiltalte har erkendt, at han sendte fafakturaen til Nordsjællands Politi til betaling. Imidlertid fremgår det, at fakturaen ikke blev betalt, hvorfor tiltalte alene kan dømmes for forsøg på skyldnersvig.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 21, jf. § 89.

Retten bemærker, at byretten ved kendelse af 29. juni 2015 beslaglagde indestående og fremtidige indsættelser på G1-virksomhed' driftskonto i F1-bank, og at det ikke kan føre til andet resultat, at Højesteret efterfølgende ved kendelse af 5. april 2016 stadfæstede beslaglæggelsen for så vidt angår det aktuelle indestående, men ændrede beslaglæggelsen for så vidt angår fremtidige indsættelser.

Ad forhold 13 - T1 

Ved kendelse af 2. juni 2015 godkendte byretten beslaglæggelsen af bilens registreringsattest.

Efter tiltaltes og V3s forklaringer kan det lægges til grund, at tiltalte den 17. november 2015 solgte bilen til V36 for 80.000 kr. Tiltalte beholdt selv de 20.000 kr., og resten blev efter tiltaltes forklaring brugt til betaling af skatteregninger. Bilen blev samme dag omregistreret.

Den mailkorrespondance, der er dokumenteret under sagen mellem tiltalte og Nordsjællands Politi, ændrer ikke på, at retten efter politiets anmodning godkendte en beslaglæggelse af registreringsattesten og ikke selve bilen, som tiltalte således fortsat kunne benytte i driften af virksomheden. En beslaglæggelse af registreringsattesten indebar, at tiltalte blev afskåret fra at afhænde, pantsætte eller på anden måde råde over bilen, idet Nordsjællands Politi havde erhvervet en rettighed, med hvilken et salg af bilen var uforenelig.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Ad forhold 14 - T3 

Det kan efter forklaringen fra V47 som direktør for G8-virksomhed lægges til grund, at de tre fakturaer, som fremstår som udstedt af G8-virksomhed er fiktive.

Retten finder det desuden ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 efter sin egen forklaring havde en aktiv - omend underordnet - rolle i G4-virksomhed, og at hun vidste, at hun stod registreret som direktør for selskabet. Selvom det ikke kan lægges til grund, at tiltalte direkte har medvirket til at udarbejde de omhandlede fakturaer, finder retten imidlertid, at hun ved sin adfærd har haft det fornødne forsæt i form af dotus eventualis, idet hun således accepterede tingenes tilstand, som der er nærmere redegjort for under forhold 4. Hun har som direktør for selskabet udfyldt en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle som led i den begåede kriminalitet og er strafferetligt ansvarlig uanset oplysningerne om tiltaltes helbredsmæssige forhold.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. 

Vedrørende strafudmålingen 

Vedrørende T1 

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 3 år 

Der henvises til straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Der henvises endvidere til straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171; fyrværkerilovens § 1, stk. t , og § 2, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. 1 jf. bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 6, jf. § 13 og 31; lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf., § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1; lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 37; lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1; straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1, og nr. 3; til dels straffelovens § 21 og i sin helhed straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det beløbsmæssige og tidsmæssige omfang af lovovertrædelserne samt lovovertrædelsernes karakter af i vid udstrækning samfundsundergravende virksomhed. I lyset heraf og idet straffesagens kompleksitet og tiltaltes egne forhold har medført en lang sagsbehandlingstid, finder retten ikke grundlag for at gøre dommen helt eller delvist betinget, 

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 12,560.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. I, jf. stk. 3. Der er ved fastsættelsen af tillægsbøden taget højde for størrelsen af de unddragne beløb i forhold 1 a og 1 b. Der er desuden lagt vægt på, at der har været adskillige involverede, herunder strå-mandsvirksomheder, og lovovertrædelsernes sysmatiske karakter over flere år Retten finder derfor, at niveauet for tillægsbøden skal forhøjes med 20 procent som forudsat ved lovændringen af straffelovens § 289 i 2012 

Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. i og stk. 2, jf. § 78, stk. 2. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at tiltalte som ansvarlig for et anpartsselskab er dømt for omfattende økonomisk kriminalitet ved systematiske overtrædelser af moms- og skattelovgivningen samt straffeloven over en periode på ca. 2 12 år og ved brug af stråmandsvirksomheder Retten finder 

derfor, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug, og at det derfor er nødvendigt, at frakendelsen sker indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3.

Det fremgår af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. Det fremgår desuden af straffelovens § 76 a, stk. 1, at der kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Det følger videre af § 76 a, stk. 4, at konfiskation ikke kan ske, hvis tiltalte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Henset til karakteren af de angivne aktiver, måden de er fundet på, og idet lovovertrædelserne har været forbundet med et stort økonomisk udbytte, tages påstanden om konfiskation til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og §76 a, af 1.322.711,71 kr. 7.995 euro en motorbåd af mærket (red. Båd mrk. fjernet), årgang 2006, byggenr. (red. Bygge nr. fjernet) forsynet med (red. Motor type. fjernet), 220 HK, motornr. (red. Motor nr. fjernet) en personbil af mærket (red. Bil mrk. fjernet2) en guldkæde et armbåndsur af mærket (red. Ur mrk. fjernet). Det bemærkes herved, at tiltalte ikke har sandsynliggjort, at formuegoderne er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler. Påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, som tiltalte ikke har protesteret imod, tages til følge for så vidt angår 4 stk. 6-tommer luftbomber 950 gram hash 2,4 gram kokain 188 piller med indhold af methandrostenolon.

Retsformanden tager SKATs erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt. Beløbet svarer til statskassens økonomiske tab som følge af tiltaltes ansvarspådragende handlinger i forhold I a og I b. Kravet forrentes fra kravets fremsættelse i retten på hovedforhandlingens første retsdag den 9. april 2021, jf. rentelovens § 3, stk. 4.

Tiltalte skal endeligt betale sagens omkostninger, herunder udgifterne til egen forsvarer. Idet tiltalte i det væsentlige er fundet skyldig, er han pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Vedrørende T2 

Tiltalte, T2, straffes med fængsel i 6 måneder.

Der henvises til momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Selvom forhold 3 ligger inden for prøvetiden for prøveløsladelsen den 11. oktober 2011 i henhold til dom af 16. maj 2007, er der ikke inden prøven-dens udløb foretaget rettergangsskridt, hvorfor retten ikke skal træffe afgørelse efter § 61, stk. 2 

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 419.630 kr. svarende til det samlede unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det beløbsmæssige omfang af lovovertrædelserne samt lovovertrædelsernes karakter af samfundsundergravende virksomhed. Idet forholdene imidlertid er begået i 2014 og 2015, og idet det ikke kan tilskrives tiltaltes forhold, at straffesagen ikke er blevet behandlet tidligere, finder retten, at straffen undtagelsesvis skal gøres betinget. Idet der ikke er udarbejdet en § 808-undersøgelse, og idet tiltalte efter det oplyste er bosat i Y2-land, finder retten ikke grundlag for at idømme tiltalte samfundstjeneste, men alene at gøre dommen betinget med en prøvetid på 3 år som nedenfor anført, jf. straffelovens § 56 

Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger, herunder 1/4 af udgiften til egen forsvarer. Fordelingen er fastsat således, fordi sagen mod T2 i et vist omfang har været forbundet med sagen mod T1, men idet der dog også har været en del forhold og bevisførelse, som ikke har vedrørt T2.

Vedrørende T4 

Tiltalte, T4, straffes med fængsel i 6 måneder.

Der henvises til straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. jf. straffelovens § 23, jf. § 89.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 728.174 kr., jf. straffelovens § 50, stk. jf. § 289, stk. 1, jf. stk. 3. Der er ved fastsættelsen af tillægsbøden taget højde for størrelsen af det unddragne beløb og lovovertrædelsernes sysmatiske karakter over et dr. Retten finder derfor, at niveauet for tillægsbøden skal forhøjes med 20 procent som forudsat ved lovændringen af straffelovens § 289 i 2012.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det beløbsmæssige omfang af lovovertrædelserne samt lovovertrædelsernes karakter af samfundsundergravende virksomhed. Idet forholdet imidlertid er begået i 2013, og idet det ikke kan tilskrives tiltaltes forhold, at straffesagen ikke er blevet behandlet tidligere, samt henset til tiltaltes gode personlige forhold, finder retten, at straffen undtagelsesvis skal gøres betinget alene med en prøvetid på 3 år som nedenfor anført, jf. straffelovens § 56.

Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger, herunder 1/4 af udgiften til egen forsvarer. Fordelingen er fastsat således, fordi sagen mod T4 i et vist omfang har været forbundet med sagen mod T1, men idet der dog også har været en del forhold og bevisførelse, som ikke har vedrørt T4.

Vedrørende T3 

Tiltalte, T3, straffes med fængsel i 4 måneder.

Der henvises til momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, og straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 181.582 kr. svarende til det samlede unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det beløbsmæssige omfang af lovovertrædelserne samt lovovertrædelsernes karakter af samfundsundergravende virksomhed. Retten finder ikke grundlag for at tillægge de helbredsmæssige oplysninger om tiltalte betydning for strafudmålingen. Idet forholdene imidlertid er begået i 2015-2016, og idet det ikke kan tilskrives tiltaltes forhold, at straffesagen ikke er blevet behandlet tidligere, samt henset til tiltaltes gode personlige forhold, finder retten, at straffen undtagelsesvis skal gøres betinget alene med en prøvetid på 2 år som nedenfor anført, jf. straffelovens § 56.

Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger, herunder 1/4 af udgiften til egen forsvarer. Fordelingen er fastsat således, fordi sagen mod T3 i et vist omfang har været forbundet med sagen mod T1, men idet der dog også har været en del forhold og bevisførelse, som ikke har vedrørt T3.

Thi kendes for ret: 

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 12.560.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Hos tiltalte konfiskeres: 

  • 1.322.711,71 kr. 7.995 euro en motorbåd af mærket (red. Båd mrk. fjernet), årgang 2006, byggenr. (red. Bygge nr. fjernet)forsynet med (red. Motor type. fjernet), 220 HK, motornr. (red. Motor nr. fjernet) en personbil af mærket (red. Bil mrk. fjernet2) en guldkæde et armbåndsur af mærket (red. Ur mrk. fjernet) 4 stk. 6-tommer luftbomber 950 gram hash 2,4 gram kokain 188 piller med indhold af methandrostenolon 

Tiltalte, T1, skal inden 14 dage til SKAT betale erstatning med 10.468.715 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. april 2021.

Tiltalte, T1, skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til egen forsvarer.

Tiltalte, T2, straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, medmindre tiltalte begår noget strafbart i en prøvetid på 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 419.630 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal delvist betale sagsomkostninger, herunder delvist betale salæret til egen forsvarer.

Tiltalte, T4, straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, medmindre tiltalte begår noget strafbart i en prøvetid på 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 728.174 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.