Dato for udgivelse
13 sep 2023 12:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 apr 2021 10:54
SKM-nummer
SKM2023.443.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17. afdeling S-1553-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, moms, lejeindtægter, uregistreret
Resumé

T var tiltalt ved for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2016 som ejer og direktør i et ejendomsselskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden at anmelde selskabet til registrering for moms, ligesom T i samme periode, uagtet den manglende momsregistrering, opkrævede momspålagte lejeindtægter. Statskassen blev derved unddraget for 186.516 kr. i moms.

T forklarede, at han i 2017 forsøgte at få momsregistreret ejendommene, og han havde tillige forsøgt at få ejendommene momsregistreret for perioden fra den 1. juli 2013 til 30. juni 2016.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. På baggrund af T’s forklaring sammenholdt med revisors bemærkning i årsregnskaberne om, at der ikke var indberettet eller afregnet moms til told- og skatteforvaltningen, og at dette kunne være strafbart for ledelsen i selskabet, lagde retten til grund, at T vidste, at der skulle afregnes moms af lejeindtægterne, og at dette ikke skete. Retten fandt det ikke dokumenteret, at T forud for 2017 havde forsøgt at momsregistrere ejendommene. Der var en periode på 3 år, hvor T som direktør og ansvarlig for den daglige drift i selskabet, herunder de økonomiske forhold, ikke aktivt tog skridt til at bringe momsforholdene i selskabet i overensstemmelse med lovgivningen på området, uagtet at T vidste, at der i strid med reglerne på området ikke blev afregnet moms til myndighederne. T idømtes en bøde på 310.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen. Den fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til, at den unddragne moms nu er indbetalt.

Reference(r)

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2, A.C.3.5.4.4

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat Simon Bernard Clark, besk.)

Byretsdom

afsagt den 19. maj 2020 i sag

SS 2-19139/2019

Anklagemyndigheden

mod

T

cpr-nummer (red.fjernet.cpr-nr.)

Y1-adresse

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 31. juli 2019. T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2016 som ejer og direktør i selskabet G1-virksomhed, CVR ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden at anmelde selskabet til registrering for moms, ligesom tiltalte i samme periode, uagtet den manglende momsregistrering, opkrævede momspålagte lejeindtægter, alt hvorved statskassen blev unddraget 186.516 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 310.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han var direktør i selskabet G1-virksomhed, CVR ...11, og at han ejede 33 procent af selskabet. Moren til hans børn, V1, samt et holdingselskab ved navn G2-virksomhed ejede resten af selskabet. Moren til hans børn, var den reelle ejer af selskabet.

Virksomheden var stadig aktiv den dag i dag. Virksomheden beskæftigede sig med udlejning af ejendomme. Foreholdt bilag 2-7-2, hvoraf fremgik, at ejendommene i selskabet var beliggende på Y2-adresse, på Y3-adresse i Y4-by, på Y5-adresse og på Y6-adresse i Y7-by, forklarede tiltalte, at det var korrekt.

Ejendommene blev anvendt til erhvervsudlejning. Der blev opkrævet moms i forbindelse med lejen.

V2 var både dengang og i dag selskabets revisor. Foreholdt sagens bilag 2-8-2, kontokort for perioden 01-07-2013 - 30-06-2014, forklarede tiltalte, at det var en oversigt over lejeindtægterne for ejendommen beliggende på Y6-adresse. Man kunne i bilaget se lejeindtægterne opgjort brutto, hvilket ville sige inklusive moms, hvad momsen i sig selv udgjorde, og hvad nettolejeindtægterne var, hvilket ville sige lejen uden moms.

I næste felt, "Konto: 123 Fællesudgifter" fremgik det ligeledes, at der var indgående moms i selskabet. Ved feltet "Konto: 125 Ejendomsskatter" var momsen 0 kr., idet der ikke er moms på ejendomsskatter.

Der var sket samme form for opkrævning for alle ejendommene i selskabet, og der var således også opkrævet moms for de øvrige ejendomme i selskabet.

Foreholdt bilag 2 - 8 - 3, kontokort for perioden 01-07-2014 - 30-06-2015, forklarede tiltalte, at det var helt den samme systematik for lejeopkrævning, som der fremgik af sagens bilag 2-8-2. Virksomheden opkrævede moms for lejeindtægterne, selvom virksomheden ikke var momsregistreret.

G1-virksomhed overtog ejendommene fra et selskab, som var personligt ejet af tiltalte selv. Han havde derfor selv ejet ejendommene. Dengang var ejendommene momsbelagte, og det havde de været i mange år. Han opkrævede også dengang moms for lejeindtægterne. Da ejendommene blev flyttet over i G1-virksomhed, fortsatte lejeindbetalingerne med at komme via betalingsservice, som de altid havde gjort. Lejen gik ind på selskabets konto. Efter ejendommene var blevet flyttet over i det nye selskab, forsøgte han at momsregistrere ejendommene. Selskabet G1-virksomhed var momsregistreret.

Det var tiltalte selv, der havde udarbejdet bogføringen for ejendommene, som fremgik af blandt andet bilag 2-8-2 og 2-8-3. Han havde bogført al moms, og han havde bogført, at der skulle betales moms. Det var det samme system, han anvendte for alle årene fra 2013 til 2016. I 2015 og 2016 opkrævede han også moms. Han bogførte alt selv, det var ikke revisoren, der lavede det. Han gav bogføringsmaterialet til sin revisor, og hans revisor udleverede materialet til SKAT. Han udarbejdede ikke fakturaer på betaling af leje. Lejen indbetaltes direkte til G1-virksomheds konto automatisk.

En dag i 2017 blev han ringet op af en mand fra SKAT vedrørende selskabets momsopgørelser. Han henviste til sin revisor. Han fortalte SKAT, at han samtykkede til, at hans revisor sendte alt materiale om selskabet til SKAT, hvilket hans revisor efterfølgende gjorde.

Foreholdt bilag 2-2, SKATs afgørelse af 30. august 2017, forklarede tiltalte, at han ikke havde gjort indsigelse til SKATs opgørelse af momsen, da SKAT havde lavet opgørelsen på baggrund af hans egne tal og hans egen bogføring. Han bestred ikke selve tallene, der fremgik af afgørelsen, herunder tallene på side 4, hvoraf fremgik, at momstilsvaret i 2015/2016 udgjorde 54.683 kr. Tallet var sandsynligvis opgjort korrekt, da tallet var fremkommet på grundlag af de oplysninger, hans revisor overdrog til SKAT.

Selskabets revisor udarbejdede årsregnskaber på baggrund af bogføringsmaterialet. Det var oplyst i årsregnskaberne, at der var uafregnet moms.

Foreholdt bilag 2-6, årsrapport for perioden 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 for selskabet G1-virksomhed, side 6, hvoraf fremgik "Selskabet har ikke indberettet eller afregnet moms til SKAT i regnskabsåret. Forholdet er i strid med momslovgivningen og kan være ansvarspådragende for ledelsen." forklarede tiltalte, at revisor indberettede årsregnskabet digitalt til SKAT. Han havde gennem mange år haft mange selskaber med mange regnskaber. Han underskrev årsregnskabet uden at tale med revisor om indholdet i regnskabet.

Foreholdt bilag 2-6-1, årsrapport for perioden 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 for selskabet G1-virksomhed, side 6, hvoraf det ligeledes fremgik "Selskabet har ikke indberettet eller afregnet moms til SKAT i regnskabsåret. Forholdet er i strid med momslovgivningen og kan være ansvarspådragende for ledelsen." forklarede tiltalte, det var den samme bemærkning fra revisor som året forinden.

Revisor udarbejdede årsrapporterne på baggrund af de balancer, som han gav til revisor. Påtegningerne i årsrapporterne var dermed også lavet på baggrund af det materiale og de oplysninger, som han gav til revisor. Revisor krævede ikke ekstra undersøgelser eller lignende.

Han huskede i dag ikke, om han læste anmærkningerne fra revisor. Han havde aflagt mange regnskaber igennem tiden, og det var efterhånden blev rutinepræget papirarbejde, men han havde været opmærksom på reglerne løbende. Det var også derfor, at han havde bogført moms og de beløb, som manglede at blive afregnet for moms.

Han havde prøvet at få registreret ejendommene for moms, efter ejendommene var kommet over i selskabet G1-virksomhed, men det var ikke lykkedes. Han vidste ikke hvorfor, for ejendommene havde været registreret for moms siden 2008 og 2011, da ejendommene var i hans personligt ejede selskab.

Selskabet G1-virksomhed levede stadig den dag i dag, og der var også penge i selskabet. Ejendommene var stadig ikke blevet registrerede for moms i selskabet den dag i dag. Han havde foretaget registreringer i Selskabsstyrelsens system om, at ejendommene skulle registreres for moms flere gange gennem årene. Hans registreringer blev godkendt, men selve registreringen gik ikke igennem, og han havde derfor slet ikke mulighed for at indberette moms til SKAT. Han havde i 2017 forsøgt at registrere ejendommene for moms. Også denne gange blev registreringen godkendt, men uden at registreringen blev effektueret af Selskabsstyrelsen.

Tiltalte foreviste en kvittering fra Selskabsstyrelsen, hvoraf fremgik, at tiltalte i 2017 havde foretaget en registrering for moms vedrørende de pågældende ejendomme med virkning fra 2013. Det fremgik, at registreringen var "Godkendt". Tiltalte forklarede, at helle ikke denne registrering var gået igennem.

Det var tiltalte, der stod for driften af virksomheden i det daglige. Han var direktør, og han informerede sin partner, V1. V1 havde ikke indflydelse på den daglige drøft eller økonomistyringen, det var alene ham. Der var kun tale om fire ejendomme, og han stod selv for driften af dem. Rigtig meget kørte automatisk via betalingsservice.

SKAT opkrævede den manglende moms i 2018. Beløbet var på 178.000 kr.

Hele beløbet blev betalt med det samme. Han havde lagt alt frem for SKAT. Da han lavede bogføringen for selskaberne, vidste han godt, at han beregnede moms.

Der var ikke noget tidspunkt, hvor han ikke havde til hensigt at afregne moms, og der har aldrig været en situation, hvor det ikke har været muligt at betale momsen. Det var alene på grund af de tekniske udfordringer med momsregistreringen af ejendommene, at momsen ikke blev betalt. Selskabet G1-virksomhed har altid været momsregistreret og har altid haft mulighed for at betale moms.

Det er slet ikke muligt at indberette og dermed afregne moms hos SKAT, når ejendommene ikke er registreret for moms i systemet hos Selskabsstyrelsen. Når Selskabsstyrelsen derfor ikke registrerede hans registrering af ejendommene, var det ikke muligt for ham at afregne moms til SKAT, fordi der ikke var en digital adgang til det. Han kunne heller ikke bare overføre pengene til skattekontoen, for så ville beløbet bare stå som et tilgodehavende, uden SKAT ville kunne se, hvorfor pengene stod der.

Vidnet V3 har forklaret, at han arbejdede for SKAT. Han sad i en enhed i Skattestyrelsen, der arbejdede med kontrol af selskaber vedrørende indbetaling af moms og afgifter. Han havde arbejdet med det område siden år 2000.

Foreholdt bilag 2-2, SKATs afgørelse af 30. august 2017, forklarede vidnet, at afgørelsen var lavet af ham. SKAT havde haft virksomheden under kontrol. Der havde i SKAT været et projekt, der omhandlede revisorpåtegninger. Hvis felt 106 i SKATs system var markeret vedrørende overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, blev virksomheden taget ud til kontrol. I dette tilfælde havde selskabets revisor markeret felt 106 på denne måde, og de tog derfor sagen op.

De opdagede, at ejendommene ikke var momsregistrerede. De bad om dokumentation for den moms, der ikke var indberettet af selskabet, men de modtog ikke noget. Det var generelt svært at komme i kontakt med direktøren i selskabet. Han forsøgte flere gange at komme i kontakt med tiltalte. Det lykkedes dem at få kontakt til V1 og siden tiltalte, som han talte med 1-2 gange. De fik tilsendt materialet fra revisor, herunder kontospecifikationer for 2013/2014, 2014/2015 og en opstilling for året efter. De fik ikke den underliggende dokumentation for kontospecifikationerne.

Han lavede afgørelsen af 30. august 2017 med udgangspunkt i det materiale, som var udarbejdet af selskabet selv. Hvis ejendommene havde været registreret for moms, skulle momsen have været afregnet halvårligt, og SKAT beregnede derfor momsen halvårligt. Det gjorde de helt konkret ved at sammentælle momsen, der fremgik af de fremsendte kontokort, og medregne den udgående moms ved fællesudgifterne. For året 2015/2016 havde de ikke den underliggende dokumentation, og de tog i stedet udgangspunkt i de tal, der fremgik af revisors mail af 12. juli 2017, sagens bilag 2-8.

I forløbet stødte han på tiltaltes navn og kontaktoplysninger. Han hørte noget om, at Selskabsstyrelsen havde orienteret SKAT om, at tiltalte havde indsendt en momsanmodning til Selskabsstyrelsen, men at Selskabsstyrelsen alene ville acceptere momsanmodningen, hvis tiltalte stillede en sikkerhed. Det var ikke noget, som han fulgte op på.

Foreholdt sagens bilag 2-11, sagsnotat SKAT, side 2, hvoraf fremgik "09.03.2017. Erhvervsregistreringen har ringet og fortalt at T har indsendt en anmodning om at få selskabet momsregistreret med tilbagevirkende kraft fra 2013. De fortæller at han tidligere har været registreret med selskaber der er gået konkurs og har efterladt SKAT med tab i størrelsesordenen 2,2 mio. Der vil derfor blive krævet at han stiller sikkerhed.", forklarede vidnet, at SKAT ikke fulgte op på, at tiltalte forsøgt at blive registreret med tilbagevirkende kraft.

Det er kun lovligt at opkræve moms, hvis der er en momsregistrering. Generelt er udlejningsejendomme fritaget for moms, hvilket betyder, at der alene må opkræves moms, hvis man har fået tilladelse til det. Det er ikke nok, at selskabet er momsregistreret, selskabet skal have en registrering på ejendommene. Hvis ejendommene var momsregistrerede, ville denne registrering forsvinde, når ejendommene blev flyttet over i et nyt selskab. Så skulle dette nye selskab have en registrering på ejendommene. Tilladelse opnås ved, at man laver en frivillig registrering ved Selskabsstyrelsen, hvor man anmoder om momsregistrering. I princippet kan alle blive momsregistrerede. Hvis man har en restance til SKAT, vil der blive krævet en sikkerhedsstillelse.

Han vidste ikke, om selskabet G1-virksomhed i dag havde betalt den skyldige moms. Hvis ejendommene ikke var momsregistrerede, og der var opkrævet moms, skulle momsen enten tilbagebetales til dem, den var opkrævet fra, eller momsen skulle indbetales til SKAT. Indbetaling til SKAT er dog ikke muligt via systemet, hvis man ikke er momsregistreret. I en situation, hvor man ikke er momsregistreret, men alligevel skal afregne moms, vidste han ikke, hvordan man skulle gøre. Umiddelbart ville han tro, at man skulle rette skriftlig henvendelse til SKAT, som på den baggrund skulle lave en egentlig opkrævning, hvorved man ville få mulighed for at foretage en indbetaling af moms. Det var ikke muligt bare at foretage en indbetaling til SKAT. I så fald ville pengene blive returneret.

Oplysningerne i sagen

Der har været fremlagt årsrapporter for selskabet G1-virksomhed for regnskabsårene 2014/2015 og 2015/2016.

Der har været fremlagt kvitteringsskrivelse fra Selskabsstyrelsen fra 2017, hvoraf fremgik, at tiltalte havde foretaget momsregistrering af udlejningsaktiviteterne i selskabet G1-virksomhed, og at registreringen var "Godkendt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Udlejning af erhvervsejendomme er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Udlejeren af en erhvervsejendom kan lægge moms på lejen, såfremt udlejningsaktiviteten er særskilt momsregistreret i henhold til momslovens § 51.

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke virksomhed med levering af varer og ydelser, der er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, jf. momslovens § 47, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsen til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jf. § 47, stk. 5.

Det er ubestridt, at tiltalte i perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016 var direktør for selskabet G1-virksomhed, og at tiltalte stod for den daglige drift af selskabet, herunder de økonomiske forhold i selskabet, som tiltalte desuden var medejer af. Det er endvidere ubestridt, at der i den pågældende periode blev opkrævet leje pålagt moms, og at der ikke blev afregnet moms til myndighederne.

På baggrund af tiltaltes egen forklaring sammenholdt med revisors bemærkninger i årsregnskaberne om, at der ikke var blevet indberettet eller afregnet moms til SKAT, og at dette kunne være strafbart for ledelsen i selskabet, lægger retten til grund, at tiltalte vidste, at der i henhold til momslovgivningen skulle afregnes moms af lejeindtægterne, og at tiltalte også vidste, at dette ikke skete.

Det er under sagen godtgjort, at tiltalte i 2017 forsøgte at få momsregistreret ejendommene hos Selskabsstyrelsen. Der er under sagen ikke fremkommet dokumentation, der understøtter tiltaltes forklaring om, at han ligeledes forsøgte at momsregistrere ejendommene i perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016. Retten finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at tiltalte forsøgte at momsregistrere ejendommene forud for 2017.

Retten finder, at der således var en periode på 3 år, hvor tiltalte som direktør og ansvarlig for den daglige drift i selskabet, herunder de økonomiske forhold, ikke aktivt tog skridt til at bringe momsforholdene i selskabet i overensstemmelse med lovgivningen på området, uagtet at tiltalte vidste, at der i strid med reglerne på området ikke blev afregnet moms til myndighederne.

Retten finder, at tiltalte således i den pågældende periode forsømte at overholde reglerne om opkrævning og afregning af moms, og at tiltalte derved har gjort sig skyldig i momsunddragelse som anført i anklageskriftet.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til en bøde på 310.000,00 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Der er ved bødens fastsættelse henset til størrelsen af det unddragne beløb sammenholdt med retspraksis på området, og at tiltalte er fundet skyldig i at have handlet forsætligt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 310.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 6.580 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikekde forsvarer, advokat LS.

Østre Landsrets Dom

Afsagt den 29. april 2021 af Østre Landsrets 17. afdeling

(landsdommerne Arne Brandt, Tine Egelund Thomsen og Tine Bransholm Ginnerup

(kst.)).

17. afd. nr. S-1553-20:              

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. (red.fjernet.cpr-nr.))

(advokat Simon Bernard Clark, besk.)

Y4-bys Byrets dom af 19. maj 2020 (SS 2-19139/2019) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten fremlagt dokumentation for, at momsen af lejeindtægterne, der er omfattet af tiltalen, blev indbetalt til Skat i august 2018.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V3.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig ejede 24 % af selskabet G1-virksomhed. Han reagerede ikke på påtegningerne i årsrapporterne om manglende indberetning og afregning af moms, men han talte med sin revisor om det. Han har været selvstændig i mange år og haft meget at se til både arbejdsmæssigt og privat, og den manglende momsregistrering gled ned mellem to stole. I dag ville han ønske, at han havde reageret. Han fik ikke noget på digital post fra Skat, og han læser ikke fysisk post mere. Han tager heller ikke telefonen, hvis der ringes fra et nummer, han ikke kender. Han arbejder også som tjener, og det er ikke praktisk muligt for ham at besvare sin telefon, når han arbejder. Så snart V1 fortalte ham, at han skulle ringe til en medarbejder fra Skat, kontaktede han Skat og henviste til sin revisor. Han husker ikke, om han modtog brevet fra Skat af 10. juli 2017 eller Skats afgørelse af 18. oktober 2017.

Han har været selvstændig siden 1987, og han har og har haft mange aktiviteter i de virksomheder, han har været involveret i, og i sit arbejde i øvrigt. Han har et iværksætter-gen, og nogle gange sker der det, at tingene ikke går som planlagt. Der er også mange, der kontakter ham for at få ham med i erhvervsprojekter, så han har meget at se til. Han var og er opmærksom på momsreglerne. Han var sygemeldt med stress i tre uger i 2014. Han kunne sagtens have været sygemeldt i flere måneder, men det gør man ikke uden videre som selvstændig.

Han lavede ejendommenes bogføring løbende, og han overleverede bogføringen sammen med de underliggende bilag til sin revisor. Beløbsstørrelsen i denne sag er så lille i forhold til de øvrige aktiviteter, han var og er involveret i, så betaling af den omhandlede moms har aldrig været et problem. Selskabet G1-virksomhed har hele tiden givet overskud og har hele tiden været i stand til at betale momsen. Han tænkte, at ejendommene ville blive momsregistreret på et tidspunkt, og at selskabet så kunne betale momsen der. Beløbet til moms stod bare på selskabets konto. Når der var afsat skyldig moms i regnskabet, ville det på et tidspunkt blive opkrævet af Skat, så Skat skulle nok få sine penge.

Han har omsat for omkring 250 mio. kr. i fra 1987, og moms er altid blevet betalt. Han har ikke været involveret i en skattestraffesag tidligere. Han har heller ikke været involveret i civile skattesager.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at han var den kontrolførende på sagen. Det var ham selv, der forsøgte at komme i telefonisk i kontakt med tiltalte.

Det lykkedes først at komme i kontakt med tiltalte efter kontakt til tiltaltes partner V1.

Han tror ikke, at årsrapporten for 2016 var indgivet, da Skat indkaldte materiale fra selskabet. Det projekt i Skat, som førte til denne sag, angik revisorforbehold for overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med selvangivelse. Når Skat fandt et revisorforbehold, gik de tre år tilbage i deres undersøgelse. Han mener, at der var en sædvanlig sagsbehandlingstid i denne sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Det, der er anført for landsretten, kan ikke gøre til en anden vurdering.

Bødestraffen findes passende. Landsretten har efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til, at den unddragne moms nu er indbetalt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.