Byrets dom 

Adv. Dø (red. Politiets jr. nr. fjernet)

afsagt den 20. august 2020 i sag

SS 4-19233/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

cpr-nummer ...11

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 1. august 2019.

T1 er tiltalt for

1. - 9. overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr.  2. jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014 og for pe­rioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som indehaver og direktør af sels­kabet G1-virksomhed CVR ...12, Y1-adresse i Y1-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, alt hvorved stats­kassen blev unddraget 727.560 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor.

10. (frafaldet)

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82. stk. 1. tidli­gere § 13. stk. 1. og overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83. stk. 4, jf. stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå, jf. straffe­lovens § 21, ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet

(red.fjernet) fuld skattepligt i Danmark, idet tiltalte i strid med sandheden over for Y2-by Kommune og Folkeregisteret meldte flytning til Y1-land med virk­ning fra den 22. juni 2015, og ved med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015, alt hvorved overskuddet på i alt 3.872.802 kr. i G2-virksomhed, Y-adresse, Y1-stat, og udbytte fra G1-virksomhed. og G3-virksomhed på 1.199.185 kr. ikke blev beskattet, alt hvorved det offentli­ge efter et yderligere skønsmæssigt fradrag på 200.000 kr. blev unddraget skat med 2.279.613 kr., subsidiært til dels at have forsøgt herpå, indtil han blev anholdt af politiet den 13. april 2016.

alternativt

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf.  stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå jf. straffelovens § 21, ved med fortsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter selv­angivelsesfristen den 1. juli 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015, hvorved overskuddet på i alt 3.872.802 kr., i G2-virksomhed, Y2-adresse, Y1-stat, og udbyttet fra G1-virksomhed og G3-virksomhed på 1.199.185 kr., ik­ke blev beskattet, alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med 2.279.613 kr., subsidiært at have forsøgt herpå indtil han blev anholdt af po­litiet den 13. april 2016.

alternativt

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf.  stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 u­ger efter modtagelsen af årsopgørelse af 7. marts 2017 at meddele SKAT, at tiltaltes skattepligtige indkomst for 2015 var ansat for lavt med 3.872.802 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med 2.279.613,43 kr.

12.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk.  ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige el­ler vildledende oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet fuld skattepligt i Danmark, idet tiltalte i strid med sandheden over for Y2-by Kommune og Folkeregisteret meldte flytning til Y1-land med virk­ning fra den 22. juni 2015, hvorved det offentlige for indkomståret 2016 blev unddraget unddraget skatter med 2.276.142 kr.

alternativt

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4. jf. stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå. jf. straffelovens § 21, ved med fortsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter selv­angivelsesfristen den 1. juli 2017 at indgive selvangivelse for indkomståret 2016, hvorved overskuddet på i alt 3.782.967 kr., i tiltaltes selskab G2-virksomhed, Y2-adresse, Y1-stat, som blev drevet fra adressen Y3-adresse, Y3-by, og ud­bytte fra G1-virksomhed og G3-virksomhed. på 631.625 kr., ikke blev beskattet, hvorved SKAT blev unddraget 2.276.142 kr. i skat, subsidiært at have forsøgt herpå, indtil han blev anholdt af politiet den 13. april 2016.

straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, jf. tidligere  & 15. , ved med fortsæt til skatteunddragelse som direktør i G1-virksomhed, CVR ...12, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2014 at indgive selvangivelse for indkomståret 2013 for selskabet, hvorefter selskabets indkomst på 1.257.299 kr., ikke blev beskattet, alt hvor­ved det offentlige blev unddraget skat med 314.325 kr.

alternativt overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4. jf.  stk. 2, tidligere § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat som direktør i G1-virksomhed, CVR ...12 at have undladt inden 4 uger efter modta­gelsen af taksation af 13. august 2015 at meddele SKAT, at selskabets skat­tepligtige indkomst for 2013 var ansat for lavt med 1.257.299 kr., alt hvor­ved det offentlige blev unddraget skat med 314.325 kr.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf.  stk. 3, tidligere § 15, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i G1-virksomhed, CVR ...12, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015 for selskabet, hvorved overskuddet på i alt 13.561 kr. i selskabet ikke blev beskattet, hvor­ved SKAT blev unddraget 3.187 kr. i skat.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf.  stk. 3, tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i G1-virksomhed, CVR ...12, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1.

januar 2017 at indgive selvangivelse for indkomståret 2016 for selskabet, hvorved overskuddet i selskabet på i alt 144.259 kr. ikke blev beskattet, hvorved SKAT blev unddraget 31.737 kr. kr. i skat, subsidiært at have for­søgt herpå, indtil han blev anholdt af politiet den 13. april 2016.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf.  stk. 3, tidligere § 15, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i G3-virksomhed. Y4-adresse, Y2-land, Y4-by, som blev drevet fra forret­ningsadressen Y3-adresse, i Y3-by, at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at indgive selvangivelse for indkomstå­ret 2014 for selskabet, hvorefter selskabets indkomst på 3.268.552 kr., ikke blev beskattet, alt hvorved det offentlige blev unddraget skat med 800.795 kr.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83. stk. 4. jf.  stk. 3. tidligere § 15, subsidiært forsøg herpå. jf. straffelovens § 21, ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i G3-virksomhed. Y4-adresse, Y2-land, Y4-by, at have undladt inden selvan­givelsesfristen den 1. juli 2016 at indgive selvangivelse for indkomståret 2015 for selskabet, hvorved overskuddet på i alt 3.632.377 i selskabet ikke blev beskattet, hvorved SKAT blev unddraget 853.609 kr. i skat, subsidiært at have forsøgt herpå, indtil han blev anholdt af politiet den 13. april 2016.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf.. momslovens § 81. stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57. stk. 1, 1. pkt., subisidiært forsøg herpå jf. straffelovens § 21,  ved for perioden fra den 1. april 2016 til den 30. juni 2016, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som reel ejer af virksomheden G2-virksomhed, CVR ...13, Y5-adresse, i Y5-by, med fortsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved det offentlige blev unddraget med 178.129 kr., subsidiært at have forsøgt herpå.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde sva­rende til en gang det unddragende beløb, og 1/2 gang det forsøgt unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte person­ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 76a, subsidiært § 75, stk. 1, konfiskeres:

- indestående i bank tilhørende G4-virksomhed den 13.04.2016, kr. 711.455,10, se bilag 32-1-1.

- 332.448,68 kr. (44.678,53 Euro) (betaling fra G5-virksomhed vedr. 3 fakturarer fra G2-virksomhed), se bilag 32-2-1.

- 1.023.053,40 kr. (136.885,50 Euro) (betaling fra G6-virksomhed og G5-virksomhed vedr. 2 fakturaer fra G2-virksomhed), se bilag 32-3-1.

- 81.575 kr. (G2-virksomheds tilgodehavende hos G255-forening, G257-forening, den 23.03.2018), se bilag 32-5-1 til 32-5-5.

- Kontanter beslaglagt ved ransagning på Y3-adresse Y3-by den 13.04.2016, se ransagningsrapport bilag 31-1-1.

3.550,00 Danske kr.
50.000,00 Danske kr.
1.500,00 Y4-valuta
2.100,00 Euro

30,00 Y6-valuta
2.310,00 Y8-valuta
215,00 Y1-valuta

- Indestående på bankkonti i Y6-land beslaglagt den 12.04.2016, se bilag 41-1­1, side 3:

- 326.604,28 EURO tilhørende G3-virksomhed

- 13.292,34 Y6-valuta tilhørende G3-virksomhed

- 2.459,41 EURO tilhørende G1-virksomhed. 
- 230,32 Y6-valuta tilhørende G1-virksomhed.

- 492.640,22 EURO tilhørende G2-virksomhed

- 16.191,30 Y6-valuta tilhørende G2-virksomhed

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte har alene protesteret mod konfiskationspåstanden for så vidt angår indestående i bank tilhørende G4-virksomhed den 13. april 2016, kr. 711.455,10 kr.

Anklagemyndigheden har på vegne skattestyrelsen påstået, at tiltalte skal be­tale 7.465.795 kr. i erstatning svarende til det samlede unddragne beløb.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskra­vets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne skattemedarbejder V1, V2, V3, V4, V5, V6, V7, skattemedarbejder V8 og V9.

Tiltalte har til retsbogen den 4. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte forklarede, at han er uddannet købmand. Han har arbejdet inden for vin- og spiritusbranchen i 35 år. I 2005 blev han selvstændig. Han startede med et anpartsselskab, der hed G7-virksomhed, og som beskæftigede sig med import og distribution af primært vin og sekundært spiritus. Selskabet blev startet op i tiden op til finanskrisen, så det gik op og ned. Han gik med tiden mere over til spiritus og droppede til sidst helt vin i sin virksomhed. 1 2013 handlede han kun med spiritus. Han udviklede egne spiritusmærker, der blev registreret som varemærker, og egne opskrifter, der blev produceret. Rom var en stor del af forretningen, men han handlede også med vodka og akva­vit. Han fik sine egne opskrifter produceret typisk i Y3-land og Y1-land. Han fik spiritussen leveret til Danmark i flasker. Der var intet, der blev tappet i Danmark. Propper blev også monteret i udlandet. Det var kun en lille del af omsætningen, der kom til Danmark, for eksporten var større end det Danske marked. Han havde en aftale med et firma ved navn G6-virksomhed, der dels var for­handler, dels ydede lagerservice for G1-virksomhed. Det, der blev solgt i Danmark, blev solgt gennem G1-virksomhed, og det, der blev solgt til udlandet, blev solgt gennem selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det der blev solgt til udlandet kom aldrig til Danmark. Han havde lager hos G6-virksomhed før 2013, men han huskede ikke, om han havde lager der allerede fra 2005. Der var kun en mundtlig aftale mellem ham og G6-virksomhed. Det tiltalte, betalte i lagerleje, dækkede reelt hele G6-virksomhed's lejeudgift. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt haft nogen ansatte.

Tiltalte forklarede vedrørende selskabet G3-virksomhed., at det var det første udenlandske selskab, han fik. Det havde adresse i Y2-land. Han fik etab­leret selskabet, fordi han ønskede et selskab, der i forhold til hans konkurren­ter i Danmark fremstod så anonymt som muligt. Der er meget misundelse i spiritusbranchen. Han ville derfor gerne have et selskab, hvor regnskaberne ikke var offentligt tilgængelige. Tiltalte kontaktede V7, som først havde selskabet G8-virksomhed og senere G9-virksomhed. V7 anbefa­lede tiltalte at oprette G3-virksomhed selskabet i Y2-land. Han var ikke klar over, hvorfor det skulle være i Y2-land, men man producerer rom i Y2-land, så det harmonerede godt med, at tiltalte især solgte rom.

Selskabet G3-virksomhed kom i stand på den måde, at tiltalte og V7 holdt et møde ultimo 2006, og selskabet blevet stiftet i starten af 2007. Noget tid efter det første møde indkaldte V7 tiltalte til et nyt møde, hvor V7 havde set alle dokumenter, og så blev selskabet stiftet. Adressen, som selskabet fik, kom også fra V7, og han leverede også en bankkonto til selskabet. Det var en slags færdig pakke. Tiltalte vil tro, at ad­ressen har været en form for en underleverandør, som V7 havde. Det kun­ne være et kontorhotel. Tiltalte havde aldrig været på adressen, og han har ikke drevet virksomhed i Y2-land. Tiltalte var ikke klar over, hvad adressen blev brugt til, men han havde konstateret, at der lå en bygning på adressen. Selskabet havde den tilknytning til adressen, at det var registeret til adressen, og selskabet havde postadresse dér. Tiltalte ved, at V7 også har nogle andre selskaber med samme adresse. Post til selskabet G3-virksomhed. blev sendt til adressen i Y2-land. Den post, der kom på selskabets adresse, blev scannet og sendt til V7. Tiltalte havde næsten ikke fået noget post til selskabet. Selskabet havde også en hjemmeside. Tiltalte mente ikke, at han havde brugt adressen på Y1-adresse til selskabet G3-virksomhed. Tiltalte vidste ikke, hvorfor V7 valgte adres­sen i Y2-land til tiltaltes selskab. Tiltalte forlod sig på V7s rådgiv­ning og stolede på ham. Adressen i Y2-land levede op til tiltaltes krav om, at selskabet skulle kunne drives, uden at konkurrenterne havde indsigt i selska­bets indtjening. Der skulle indleveres selvangivelse og regnskabsoplysninger til myndighederne i Y2-land, og det stod V7 for, og tiltalte blev ef­terfølgende faktureret for det. Der skulle også betales skat for selskaberne i Y4-land. Der var tale om franchiseskat. Tiltalte vidste ikke, om det havde noget med omsætningen at gøre. Tiltalte havde mange gange indleveret bilag til V7. Der er blevet sendt faktura til tiltalte vedrørende skattebeta­ling og selvangivelserne fra V7. Det var ikke sådan, at man ikke skulle lave regnskab eller betale skat i Y2-land. Det er han også blevet opkræ­vet betaling for af V7, men han kan se, at V7 nok ik­ke havde lavet regnskaber. Han mente, at han over en årrække på 3-4 år hav­de betalt i alt 2.000 - 3.000 dollars i skat i Y2-land. Tiltalte havde drevet sels­kabet selv i alle årene, og han kunne ikke huske, at der skulle have været an­dre med.

Anklageren foreholdt ekstrakt 2, rapport af 8. juni 2018, side 232, og Memo­randum of Understanding, side 238, hvoraf fremgår, at en person ved navn V10 skulle være involveret i selskabet.

Foreholdt underskriften, side 239, forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der havde underskrevet dokumentet. V7 var hans rådgiver i næsten 10 år og var i besiddelse af tiltaltes pas og sygesikringsbevis samt tiltaltes un­derskrift på et blankt papir. V7 sagde til tiltalte, at han havde nogle dokumenter, der kunne hjælpe tiltalte i hans skattesag, men V7 brugte dokumenterne til at stjæle tiltaltes varemærker. V10 er en taxachauffør i Y6-by i Y5-land. Tiltalte mente, at doku­mentet er et falsum. Tiltalte havde aldrig mødt V10. Tiltalte blev opmærksom på, at dokumentet fandtes i maj eller april 2017, hvor V7 gav ham dokumentet i en forseglet kuvert, som tiltalte afleverede direkte til sin forsvarer i ubrudt stand. Tiltalte fik dokumentet af V7, fordi V7 sagde, at han ville hjælpe tiltalte i hans skattesag, og derfor afleverede tiltalte kuverten ubrudt til sin forsvarer. Tiltalte syntes, at det var vigtigt, at forsvareren fik dokumenterne i original stand. Tiltalte af­leverede kuverten til sekretæren, da forsvareren ikke selv var på kontoret. Tiltalte blev kaldt til møde med sin forsvarer, advokat HM, for at tale om dokumentet, og tiltalte fortalte advokaten, at det var et falsum, at han aldrig havde mødt V10, og at han ikke hav­de underskrevet dokumentet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 234, mail af 10. maj 2017 fra advokat HM, hvoraf blandt andet fremgår:

"Hej V11

Jeg fremsender scan af dokumenter, som jeg har modtaget fra min klient, til brug for sagen.

Vi afventer fortsat at modtage nedennævnte opgørelse mv.

forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, at forsvareren sendte dokumen­terne til politiet. Ved mødet mellem forsvareren og tiltalte, snakkede de om dokumentet, hvor tiltalte sagde, at han ikke kendte V10 og aldrig havde mødt ham eller underskrevet dokumentet. Hans forsvarer sagde, at han også var i tvivl om, hvorvidt dokumenterne var ægte.

Tiltalte henviste til ekstrakt 2, side 240, "Certificate of Good Standing" ved­rørende G3-virksomhed. af 31. marts 2017, samt samme ekstrakt side 242, "Certificate of Incombency", af 4. april 2017, hvoraf der under (ii) fremgår følgende:

(ii) the current shareholder of the Company is: Cert. No. 3 to V10 — 300 shares

Tiltalte forklarede, at advokaten undrede sig over, at tiltalte ikke havde de to foregående "certifikater". Advokaten var mistænksom over for det. Tiltalte oplyste, at det var ham, der ejede selskabet, og at han alene havde adgang til selskabets bankkonto. Han vidste ikke, hvorfor forsvareren sendte det frem til politiet uden at oplyse, at det var et falsum.

Tiltalte kunne godt huske, at han blev afhørt af politiet om ejerforholdet vedrørende selskaberne. Han var måske lidt forvirret den dag, han blev anholdt, og han skulle hjem og tjekke det hele igennem og have undersøgt tingene rig­tigt. V7 og G9-virksomhed havde stået som "Nominee director" i flere af selskaberne, og derfor skulle tiltalte hjem og undersøge sine papirer.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 133, afhøringsrapport af 30. januar 2019, samt side 139, hvoraf blandt andet fremgår:

Sigtede erkendte, at han var reel ejer af selskaberne G3-virksomhed., G10-virksomhed, G11-virksomhed, G2-virksomhed og G1-virksomhed.

Sigtede blev foreholdt, at han ved tidligere afhøring den 13. april 2016 og den 29. november 2016 til politiet havde forklaret, at V7 sammen med andre investorer var ejer af selskaberne G1-virksomhed, G3-virksomhed., og G2-virksomhed. Sigtede forklarede nu, at det han oplyste den gang ikke passede, og at han var den reelle ejer af selskaberne.

Tiltalte blev endvidere foreholdt ekstrakt 2, side 114, afhøringsrapport af den 13. april 2016 hvor det blandt andet fremgår

"Ligeledes er sigtede direktør i G3-virksomhed, som er registreret i Y2-land. Det selskab ejes ligeledes af V7 og nogle andre investorer. Sigtede modtager ikke løn fra det selskab, men har aftalt, at såfremt selskabet opnår specifikke mål, så er der aftalt en option/ ejerandel af selskabet. Der er lavet dokument med denne aftale.

Det selskab handler med vin og spiritus i mange forskellige lande ca. 16 lande. Danmark er blandt de 16 lande."

Tiltalte forklarede til det foreholdte, at han var nødt til at undersøge, hvilke selskaber V7 var med i, og hvilke han ikke var med i, og derfor forklarede han som anført på det tidspunkt, men han havde senere fået un­dersøgt stiftelsesdokumenterne nærmere. Politiet tog ikke stiftelsesdokumen­terne med ved ransagningen. Stiftelsesdokumenterne blev opbevaret hos til­talte på Y3-adresse. Tiltalte vidste ikke, hvorfor politiet ikke tog stiftelsesdokumenteme med.

Foreholdt ekstrakt 2, side 116, sidste afsnit, afhøringsrapport af den 13. april 2016, hvoraf det blandt andet fremgår

Sigtede er ligeledes direktør i G2-virksomhed som er registreret i Y4-land. Selskabet handler med Rum i ca. 17 lande inkl. Danmark. Selskabet ejes af V7 og andre investorer. Sigtede tager ikke løn fra selskabet, men såfremt selskabet opnår specifikke mål, er det aftalt at sigtede får en option /ejerandel af selskabet.

Tiltalte forklarede til det foreholdte, at han ikke mente, at det var på grund af hans oplysning om, at der var en anden ejer, at hans daværende advokat ind­sendte "Memorandum of Understanding between T1 and V10" til politiet, jf. samme ekstrakt side 238. Dokumentet i eks­trakten side 242 angår ikke en option, men en bonusaftale, som tiltalte ikke har været i stand til at finde. Dokumentet blev ikke afleveret til politiet for at bekræfte hans forklaring til politiet den 13. april 2016. Dokumentet blev la­vet, for at V7 kunne stjæle hans varemærker. V7 hav­de læst hans forklaring til politiet, og V7 havde tilpasset doku­mentet side 238 til det, han havde læst.

Vedrørende bankkonti til G3-virksomhed forklarede tiltalte, at V7 oprettede bankkontiene, og de fulgte med ved købet af selskabet. I den forbindelse havde V7 adgang til tiltaltes pas, sygesikringsbe­vis og underskrift, så han kunne oprette dokumenter. Tiltalte havde været med V7 i Y6-land en enkelt gang, fordi der var opstået nogle pro­blemer, og fordi det var tiltalte alene, der tegnede bankkontoen. De fløj der­ned i februar 2016, mens han var under overvågning af politiet. Tiltalte vidste ikke, om V7 var rejst derned for at oprette kontiene, eller om det blev gjort over internettet. Dokumenterne blev underskrevet af tiltalte, inden V7 sendte dem afsted.

Foreholdt ekstrakt 1, side 238-240, dokument fra F1-bank af 5. marts 2009, og side 241-243, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift på side 240 til venstre. V7 var i besiddelse af tiltaltes underskrift digitalt på den måde, at hans underskrift på et stykke papir var scannet ind, så den kunne kopieres ind på dokumenter, som skulle bruges til opretning af selskaber og bankkonti. Det kunne også være, at denne underskrift var indsat digitalt. Til­talte havde godkendt, at denne konto blev oprettet. Tiltalte havde sagt til po­litiet, at V7 havde hans underskrift, pas og sygesikringsbevis. Passet indeholder også tiltaltes underskrift, så V7 kunne også ta­ge tiltaltes underskrift fra passet. Der var ingen andre, som havde adgang til kontoen end tiltalte.

Vedrørende de to bankkonti med endetal (red.fjernet.kontoendetal) og (red.fjernet.kontoendetal.2), forklarede til­talte, at det var konti i henholdsvis (red.nationalitet.fjernet2) Y6-valutas og euro.

Foreholdt ekstrakt 1, side 247, oversat bekræftelse på kontoåbning vedrøren­de konto med endetal (red.fjernet.kontoendetal), og side 246, forklarede tiltalte, at det også er hans underskrift, og at han havde godkendt oprettelsen af kontoen.

Foreholdt ekstrakt 1, side 248, dokument fra F1-bank vedrørende konto med endetal (red.fjernet.kontoendetal.2) forklarede tiltalte, at selskabet G3-virksomhed. havde haft en konto i en (red.nationalitet.fjernet) bank, der hed F2-bank. Det var en bank, V7 havde valgt som en del af pakken, da han fik selskabet. Det var til­talte, som stod for denne konto. V7 ringede og oplyste, at ban­ken på Y7-land var i problemer og havde lukket kontoen, og derfor blev sel­skabets konto på Y7-land erstattet med kontiene i Y6-land.

Adspurgt, hvorfor han havde banker i udlandet, forklarede han, at V7 åbenbart havde nogle kontakter til de pågældende banker, og han oprettede konti for flere selskaber. Tiltalte vidste ikke, hvorfor det lige skulle være i Y6-land. Tiltalte havde senere hørt, at V7 havde problemer med at åbne konti i Danmark, og at han havde været nødt til at bestikke bankansatte i F3-bank Bank med restaurationsgavekort for at få lov til at opret­te konti. Tiltalte tog ikke selv kontakt til en bank og oprettede en konto, for­di etablering af selskabets konti var med i pakken, da han købte selskabet. V7 og hans partner havde aftale med flere banker. Det kunne lige så godt være i Y4-land eller et andet land, at bankkontoen blev oprettet. Det kunne også godt have været i Danmark. Kontiene blev ikke oprettet i udlan­det for at undgå, at det offentlige skulle få øje på selskabets konti. Tiltalte var fri for at bruge tid på papirarbejdet med at få oprettet en konto. Selskabet havde en hjemmeside og var ikke på nogen måde skjult. V7 hav­de aftaler med en masse banker. Da V7 stiftede to selskaber i Y4-land for tiltalte, var det en helt anden bank i Y6-land, der blev brugt. Selskabet kom som en pakke med en konto og det hele med registrering.

G7-virksomhed var et dansk selskab. G7-virksomhed blev lukket i forbindelse med finanskrisen. Der kunne godt have været perioder, hvor tiltalte ikke hav­de noget dansk selskab. Tiltalte kunne ikke huske årstallet for, hvornår G7-virksomhed ophørte.

Foreholdt ekstrakt 1, selskabsrapport for G1-virksomhed, side 336 og 337, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 28. marts 2011, side hvoraf fremgår, at selskabet havde adresse på Y1-adresse, og side der indeholder oplysninger om direktionsmedlemmer, forklarede tiltalte, at han henvendte sig til V7 og oplyste, at han ville have et selskab til brug for handel i Danmark. V7 havde et færdigstiftet selskab, som tiltalte kunne købe og indtræde i. Tiltalte overtog anparterne i selskabet på samme tidspunkt, som han indtrådte som direktør. Han modtog nogle stif­telses dokumenter og en faktura fra V7, da han overtog anparter­ne. Der må have været en anpartsoverdragelse, men det var ikke noget, tiltal­te huskede at have skrevet under på. Tiltalte havde ikke noget at gøre med selskabet, da de to andre var direktører, og tiltalte bekendt var der ingen ak­tiviteter i det, før han overtog det.

Foreholdt ekstrakt 2, side 106, politirapport af 24. august 2016, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"Koster C1/405 fundet hos G9-virksomhed, Y1-adresse, 2,; Indeholdt 1 stk. gran hængemappe med angivelse af G1-virksomhed. Vedtægter og registreringspapirer for G1-virksomhed samt kopi af T1s pas", forklarede tiltalte, at han åbenbart har fået nogle kopier af stiftelses dokumen­terne.

Vedrørende bankkonto til selskabet G1-virksomhed forklarede tiltalte, at han i en periode brugte sin egen konto, så firmaets indbetalinger og udbeta­linger foregik via hans egen konto. Der fulgte ikke en bankkonto med til det selskab. Hans egen bank ville ikke oprette en konto til selskabet. Tiltalte kontaktede V7, som oprettede to konti til selskabet i Y6-land. Til­talte var ikke med i Y6-land. Det var alene ham, der havde hæveret til kontiene. Der blev automatisk oprettet to konti; en konto i Y6-valuta, og en konto i euro, som tiltalte havde mest brug for.

Foreholdt ekstrakt 1, side 347 og 348, dokument vedrørende oprettelse af konto til G1-virksomhed af august 2014 forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet under på side 348. Det er hans underskrift.

Foreholdt ekstrakt 1, side 349 og 350, dokument vedrørende oprettelse af konto til G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift på si­de 350. Tiltalte kunne huske, at hans skrev under på de dokumenter på V7s kontor på Y1-adresse.

Foreholdt ekstrakt 1, side 351, (red.nationalitet.fjernet2) dokumenter vedrørende G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at den anførte adresse på Y6-adresse, Y2-by i Danmark, var en korrespondance-adresse, hvor banken kun­ne sende kontoudtog til. De skulle ikke sendes til selskabets rigtige adresse, da det ville være en omvej, og det var lettere bare at få dem sendt til Y2-by. Hvis dokumenterne blev sendt til V7s firmaadresse på Y1-adresse, ville det være besværligt. Tiltalte ændrede ikke selskabets adresse, da Y1-adresse lød rigtig flot, og det var en del af pakken, da han købte selskabet. Nogle gange kom der post til Y1-adresse, og det hente­de tiltalte selv. Nogle gange ringede tiltalte og spurgte, om der var post. el­lers kom han bare forbi og hentede det. Banken krævede en adresse, hvor de kunne sende kontoudtog til. Banken kunne godt have sendt det til Y1-adresse, men det var lettere at få det sendt direkte, så det ikke skulle ligge flere dage.

Tiltalte forklarede om selskabet G2-virksomhed, at han skulle bruge et yderligere selskab, fordi salget af rommærket (red.mrk.fjernet) tog fart i 2013 og 2014, så det var smart at udskille det til et selvstændigt selskab, som stod for salget af mærket (red.mrk.fjernet) og sådan blev det også i det store og hele. Til­talte kontaktede V7 og oplyste, at salget var steget meget, og at han ønskede at skille (red.mrk.fjernet)-mærket ud i et selvstændigt selskab. Tiltalte søgte stadig en vis grad af diskretion over for konkurrenter i branchen.

V7 foreslog at stifte selskabet i G12-virksomhed, dels af hensyn til tiltaltes ønske om diskretion i forhold til konkurrenter, dels passede det også godt til produktet. Dertil kom, at der var en plan om måske at eksporte­re til det amerikanske marked. Der var ingen ulemper ved at have et selskab i Delaware. Der var den fordel ved det, at der ikke var nogen offentlige til­gængelige regnskaber, som konkurrenter eller andre kunne få adgang til. Der skulle laves regnskaber og indgives selvangivelser til G12-virksomhed. Det ordnede V7 og fakturerede tiltalte for arbejdet. Der skulle også betales franchiseskat for at drive firmaet, og det beløb sig til ca. 500 $ årligt. Denne skat var ikke indkomstatbængig. Tiltalte spurgte V7, om der var skattepligt af selskabets indkomst, og tiltalte fik oplyst, at selskabet kun var skattepligtigt, hvis det solgte varer på det amerikanske marked. Til­talte fik ikke oplyst, at selskabet var skattepligtigt i Danmark, hvis selskabets ledelse sad i Danmark. Selskabstypen LLC står for Limited Liability Compa­ny, og det indebar en begrænset hæftelse, men tiltalte var jo eneejer. Han fik ikke oplyst, at selskabstypen ikke blev accepteret som selskabstype i Dan­mark. Det var V7, som stiftede selskabet, og tiltalte fik registre­ringsdokumenterne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 101, politirapport af den 8. august 2016, hvoraf det blandt andet fremgår

"2 stk. registreringsdokumenter fra G12-virksomhed vedr. selskaberne G2-virksomhed og G11-virksomhed. På begge dokumenter stod T1 anført som "initial member" af selskaberne", bekræftede tiltalte, at han var eneste medlem af selskaberne.

Foreholdt ekstrakt 1, side 80-81, Certificate of Formation of G2-virksomhed af 21. januar 2014, hvoraf selskabets adresse i G12-virksomhed fremgår, forklarede tiltalte, at han overtog selskabet omkring den 21. januar 2014. Adressen i Y1-stat var en adresse, som V7 leverede. Til­talte fik ikke oplyst, hvor adressen kom fra, og han havde aldrig været pa ad­ressen. Tiltalte har fået post fra G12-virksomhed sendt til adressen, og denne post blev videresendt til V7, hvorefter tiltalte hentede det på Y1-adresse. Nar der ellers kom post til selskabet, foregik det på den email, som var anført på selskabets hjemmeside.

Vedrørende bankkonti til selskabet G2-virksomhed forklarede tiltalte, at det var noget der fulgte med, da han købte selskabet. Han spurgte V7, om han kunne have bank samme sted som G3-virksomhed, men det kunne ikke lade sig gøre. G3-virksomhed havde oprindelig F1-bank, som solgte deres aktiver til en (red.nationalitet.fjernet2) bank. Tiltalte mente, at V7 vist ikke kunne oprette flere konti i den bank, og han brugte derfor en anden bank. V7 var tiltaltes rådgiver og betroede, men de havde ikke daglig kontakt. De havde kontakt, hvis de skulle drøfte noget omkring sels­kaberne. Tiltalte var ikke på det tidspunkt klar over, at V7 stod for mange andre selskaber. Først i oktober 2017 blev han gennem et tv pro­gram klar over, at V7 havde stiftet 350 selskaber i Danmark, og senere i maj 2018 blev han klar over at han derudover havde stiftet mange selskaber i udlandet.

Foreholdt ekstrakt 1, side 82-83, (red.nationalitet.fjernet2) bilag vedrørende konto med endetal (red.fjernet.kontoendetal.3), og side 84, (red.nationalitet.fjernet2) bilag vedrørende konto med endetal (red.fjernet.kontoendetal.3), for­klarede tiltalte, at det var ham, der havde skrevet under på side 83 og 85.

Tiltalte skrev under, og V7 fremsendte dokumenterne til banken. Der var, så vidt tiltalte vidste, ingen andre end ham, som havde hæveret til bankkontiene. Der var på dokumenterne tillige skrevet en anden person på, men den person havde ikke hæveret, men adgang til et kreditkort.

Foreholdt ekstrakt 1, side 98, bankdokument af 31. marts 2014 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at der var sat en person ved navn V12 på dokumentet. Tiltalte var den eneste, der havde adgang til kontoen, og han ville have opdaget, hvis der var blevet foretaget hævninger. Han ved ikke, hvorfor V7 havde sat den anden person ind.

Tiltalte var direktør i selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Dette forklarede han ikke først til politiet, fordi han ved anholdelsen ikke kunne huske, hvem der stod tilknyttet hvilke selskaber.

Foreholdt ekstrakt 2, afhøringsrapport af den 29. november 2016, side 119 og nærmere side 125, andet afsnit, hvor blandt andet fremgår:

"Afhørtes forsvarer ønskede tilføjet at afhørte oplyste at han ikke havde oprettet nogen af omhandlede 3 konti i Y6-land, eller ejer aktier i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed. eller G1-virksomhed.",

forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske, at der kom sådan en tilføjelse, el­ler at hans forsvarer bad om at få det tilføjet. Han kunne heller ikke huske, at hans forsvarer sagde det til politiet. Tiltalte havde sagt til politiet, at det var hans selskaber. Ved den første afhøring sagde tiltalte, at han skulle undersø­ge, hvem der stod registeret til selskaberne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 114, afhøringsrapport af den 13. april 2016, og nærmere side 116, sidste afsnit, hvoraf blandt andet fremgår:

"Sigtede er ligeledes direktør i G2-virksomhed som er registreret i Y4-land. Selskabet handler med Rum i ca. 17 lande inkl. Danmark. Selskabet ejes af V7 og andre investorer. Sigtede modtager ikke løn fra selskabet, men såfremt selskabet opnår specifikke mål, er det aftalt at

sigtede far en option/ejerandel af selskabet", forklarede tiltalte, at han godt kunne have sagt som anført, men han udtalte sig uden at have de korrekte dokumenter. Han kunne ikke huske, om det var hans egne selskaber, eller om V7 var "nominee director" i de selskaber. "Nominee" er efter tiltaltes forståelse en direktør, som har visse beføjelser, men ikke ejer selskaberne.

Adspurgt, om han var i tvivl om, hvorvidt han var direktør i selskaberne og som den eneste havde adgang til selskabernes konti, forklarede han, at han vidste, at han var den eneste, der havde adgang til selskabernes konti. Ejer­skabet kunne tilhøre en "nominee director", som er en, der står som ejer. Til­talte forklarede nu, at det ikke er en direktør som tidligere forklaret. Han vid­ste, at han var reel ejer, men han var i tvivl om, hvorvidt han var formel ejer. Det burde han måske nok have sagt. Han var under afhøringen under et stort pres.

Foreholdt ekstrakt 2, side 119, afføringsrapport af 29. november 2019 og nærmere side 122, andet afsnit, hvoraf blandt andet fremgår:

".tied hensyn til indberetning af Skat og moms for firmaet G1-virksomhed, der er et datterselskab af G3-virksomhed., som ejes af V7, hvor afhørte også var direktør",

forklarede tiltalte, at V7 var "nominee director", og pa den made var han ejer.

Foreholdt samme rapport, side 123, hvoraf blandt andet fremgar:

"Forespurgt vedrørende G3-virksomhed svarede afhørte at der ikke var nogen oplysningspligt i Y2-land, hvor selskabet har hjemme. Forespurgt vedrørende G2-virksomhed svarede afhørte at der heller ikke for dette selskab var nogen indberetningspligt i Y4-land, hvor dette selskab har hjemme", forklarede tiltalte, at der blev bade betalt skatter i Y2-land og Y1-stat.

Adspurgt, hvad han mente med oplysningspligt og indberetningspligt, forkla­rede han, at han måske havde tænkt på, at der ikke var nogen offentligt til­gængelige regnskaber. Begge selskaber havde hjemmesider på internettet, hvor man kunne se, at de var oprettet i Danmark.

Foreholdt samme rapport, side 124 nederst til side125 øverst, hvoraf blandt andet fremgår:

"Afhørte blev foreholdt at det var politiets opfattelse at det alene var afhørte der havde oprettet, ejede og havde fuld raderet over disse konti, da det var hans underskrift pa dokumenterne der blev oversat fra (red.nationalitet.fjernet2) til dansk på politiets foranledning. Afhørte blev også gjort bekendt med, at V7 som afhørte gennem afhøringen har oplyst er ejer af disse selskaber med konti i Y6-land ikke fremgik pa nogen af fuldmagtsdokumenterne. Afhørte blev også foreholdt at der er beslaglagt store beløb fra disse konti, men at V7 ikke pa noget tidspunkt havde kontaktet politiet med henblik pa at protestere over beslaglæggelsen af omhandlede beløb",

Afkortes forsvarer ønskede tilføjet at afhørte oplyste at han ikke havde oprettet nogen af omhandlende 3 konti i Y6-land, eller ejer aktier i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed. eller G1-virksomhed"

forklarede tiltalte, at han stadig ikke huskede, at hans forsvarer skulle have sagt som anført.

Foreholdt ekstrakt 2, afhøringsrapport af 30. januar 2019, side 133 og nærmere side 139, hvoraf blandt andet fremgår:

"Sigtede erkendte, at han var reel ejer af selskaberne G3-virksomhed, G10-virksomhed., G11-virksomhed, G2-virksomhed og G1-virksomhed."

forklarede tiltalte, at han først i 2019 sagde, at han var ejer af selskaberne, fordi han først da havde fået et overblik over, hvor V7 var "nominee director". Det havde han ikke fået afklaret ved den anden afhøring. Nogle af dokumenterne måtte han rekvirere i udlandet. Han troede, at politi­et selv havde dokumenterne. Tiltalte kunne ikke vide, hvad politiet havde, men hvis de efterforskede, kunne politiet have kontaktet myndighederne i Y1-stat og i Y2-land.

Tiltalte bekræftede, at alle tre selskaber havde bankkonti i Y6-land. Det gav ik­ke nogen problemer med at få penge ført frem og tilbage, fordi tiltalte havde adgang online. Hvis tiltalte skulle bruge større kontantbeløb, kunne han ikke få det fra banken, fordi han ikke bare kunne rejse til Y6-land. De udgifter, der var i Danmark, vedrørte G1-virksomhed, og der brugte han en overgang sin egen konto. Tiltalte havde også til kontiene i Y6-land haft et Eurocard, som han kunne hæve kontanter på i en hæveautomat i Danmark. Det gjorde han i nogle tilfælde, hvis han havde udgifter til selskabet i Danmark, og så fik han en kvittering og lagde den i bogholderiet. Langt de største betalinger foregik online. Tiltalte havde ikke selv konto i Y8-land, men han havde et selskab ved navn G10-virksomhed, der var i Y1-land med en filial i Y8-land, som havde kon­to Y8-land.

Selskaberne havde overført penge fra (red.nationalitet.fjernet2) konti, og det (red.nationalitet.fjernet3) selskab har lånt penge fra både G3-virksomhed og G2-virksomhed til brug for etablerin­gen på det (red.nationalitet.fjernet3) marked og til blandt andet biler. Der var tale om anskaf­felse af en ejendom og 3 biler samt opførelse af en garage. Udgiften til biler drejede sig om ca. 400.000-500.000 kr., og i alt blev der brugt maske 700.000 800.000 kr. til etableringen. Han hævede kontantbeløb i Y8-land, hvis der var mindre udgifter, som skulle betales kontant. Det kunne være, at der blev indkøbt olie for ca. 10.000 kr. eller noget til kontoret. Tiltalte havde overført penge online fra G2-virksomhed eller G3-virksomhed til det (red.nationalitet.fjernet3) selskab, og derefter hævede han på den (red.nationalitet.fjernet3) konto og betalte f.eks. 10.000 kr. kontant for olie.

Foreholdt ekstrakt 2, rapport af 22. juni 2017, side 218 og nærmere side 219, tredje afsnit, hvoraf blandt andet fremgår:

Politiet har tidligere gennemgået bankkontoen i Y8-land, se rapport af 3. maj 2016; "F4-bank (Y8-land) 09.01.14-24.01.16". I den forbindelse kunne det konstateres at der i perioden 14. januar 2014 til 7. december 2015 var overført Y8-valuta 437.321,- til kontoen fra selskabet G3-virksomhed's bankkonto i Y6-land, kontonr. X1. I perioden 9. januar 2014 til 27. januar 2016 blev der hævet i alt Y8-valuta 253.721,17,- på kontoen af sigtede forklarede tiltalte, at det kunne godt passe. Halvdelen af udgiften til den ga­rage, der blev bygget, blev betalt kontant til den lokale byggeansvarlige. Det var ikke penge, han hævede og tog med til Danmark. Det var tiltalte, der som den eneste ansatte i virksomheden havde kontakten til kunderne, og som sendte fakturaer. Nar han havde sendt en faktura til en kunde, tog han kopi af fakturaen og satte den i en mappe. Der blev ikke lavet fiktive fakturaer. En faktura var altid begrundet i et salg. Efter at G2-virksomhed blev opret­tet, blev mærket udskilt, og salg af det mærke blev faktureret i det selskab. De andre mærker blev faktureret gennem de andre selskaber. G6-virksomhed havde forhandling af en række produkter, så man fakturerede til G6-virksomhed, som solgte varerne videre. Når et selskab udstedte en faktura, var selskabets bankkonto­numre oplyst. G1-virksomhed brugte i en periode tiltaltes private konto. Det var imidlertid ikke sådan, at varer fra G2-virksomhed skulle betales pa konti tilhørende f.eks. G3-virksomhed's konto. Hvis det var sket, må det have været en fejl. Tiltaltes kunder kunne godt betale flere fakturaer pa en gang, og der var nogle kunder som betalte, inden de havde modtaget varer­ne. Når tiltalte købte varer, henførte han fakturaen til det selskab, der havde med varen at gøre og satte fakturaen i et ringbind. Der kunne godt ske sam­menblanding af betaling fra selskaberne, men så skrev han en mellemregning pa et stykke papir, som blev sat i mappen.

Tiltalte fik til sidst en bogholder, V13, i efteråret 2015 for G1-virksomhed. Indtil da havde han ikke haft nogen bogholder, og der var kun sket en begrænset bogføring, da han var presset pa tid. Bogholderens arbejde bestod i at sætte bilag ind i mapper, lave bankoverførsler og sætte dokumen­tation for hævninger i mapper sammen med udgiftsbilag.

Tiltalte fik nogle foreløbige momsansættelser fra SKAT, og han betalte de opkrævninger, som SKAT sendte, men han havde ikke fået lavet momsangivelserne i tide. Da V13 havde fået dannet sig et overblik, faldt det sammen med, at han blev anholdt.

Tiltalte vidste godt, at han skulle angive moms. Tiltalte var ikke klar over, at det, han betalte til SKAT, var alt for lidt. Han synes, at 100.000 kr. var man­ge penge. Han havde ikke sat sig ned og regnet ud, hvad han skulle betale. Han havde ikke til hensigt at snyde SKAT, for der var jo masser af penge. Når tiltalte fik penge ind på sin konto, og resten gik til en konto i Y6-land, var det ikke en optimal løsning. Han følte sig ikke som en momssnyder. Han vid­ste, at han var bagud med momsregnskabet, men han var i gang med at råde bod på det i 2015.

Foreholdt ekstrakt 1, momsangivelser vedrørende G1-virksomhed, første kvartal 2013, side 49, og at man hos SKAT ikke havde modtaget angivelse af moms, samt at han ikke havde modtaget nogen opkrævning, fordi han var blevet sat til 0 kr., forklarede tiltalte, at han på et tidspunkt fik en foreløbig ansættelse fra SKAT, men det var ikke sikkert, at den dækkede det anførte kvartal.

Foreholdt ekstrakt 1, samme bilag. side 50 vedrørende 2. kvartal 2013 be­kræftede tiltalte, at det forholdt sig på samme måde vedrørende 2. kvartal.

Foreholdt ekstrakt 1, samme bilag, side 51 vedrørende 3. kvartal 2013, for­klarede tiltalte, at han fik en opkrævning på 8.000 kr., som han betalte, og han vidste, at det var en form for foreløbig ansættelse af momstilsvaret. Hans plan var at få lavet en oversigt over momsen. Han vidste, at det højst sands­ynligt ikke var korrekt ansat, men han vidste ikke, om det var for meget eller for lidt, og han havde ikke spekuleret i det. Han vidste, at han ville angive momsen, når han fik en bogholder. I tredje kvartal 2013 tænkte han ikke på, om der var et overskud på 40.000 kr. Omsætningen i G1-virksomhed var ikke særlig stor. Tiltalte var klar over, at det var en foreløbig ansættelse. Til­talte havde ikke en ide om, hvorvidt beløbet fra SKAT var ansat korrekt.

Nar der ikke var lavet selvangivelse for G1-virksomhed, var det fordi, han havde talt med V7 om det, og V7 havde sagt, at med de selskabsformer, skulle man indsende nogle undtagelseserklæringer, når man havde den pågældende omsætning, og det var noget, som V7 stod for. Undtagelseserklæringer bruges, når et selskabs omsætning er under et vist niveau. Det indebar, at man ikke skulle indsende regnskab. Til­talte havde fået at vide, at man hverken skulle indsende regnskab eller selvan­givelse. Tiltalte havde ikke tænkt på, hvordan SKAT så kunne finde ud af, hvor meget man skulle betale i skat. Det havde han heller ikke talt med V7 om. Tiltalte havde ikke rigtig sat sig ind i det og stolede på det, V7 sagde. Tiltalte mente, at de havde drøftet, hvordan man skulle betale sin skat og lave selvangivelser. Det var mange år siden, og han huske­de det ikke rigtigt. Tiltalte havde ikke tænkt over, at han ikke blev beskattet af selskabet G1-virksomhed.

V13 kom til selskabet som bogfører i efteråret 2015, og hun var selvstændig. Tiltalte tog kontakt til V13 i slutningen af ef­teråret 2015, fordi han gerne ville have angivet moms korrekt. Der var ikke nogen speciel anledning til det. Han havde fået noget personligt overskud og fik taget sig sammen til at få det gjort. Han huskede ikke, at SKAT havde truet med at lukke selskabet G1-virksomhed.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, skrivelse fra SKAT af den 25. august 2015 vedrørende G1-virksomhed., side 38, der efter det oplyste var sendt anbefalet til Y1-adresse, og hvoraf blandt andet fremgår:

SKAT afmelder måske virksomheden for moms, A-skat og AM-bidrag I skal indberette moms senest den 16. september 2015.

Hvis I ikke indberetter senest den 16. september 2015, afmelder vi jeres virksomhed for moms. Det betydet-, at I straks skal stoppe med at drive virksomhed.

I mangler at indberette for flere perioder

Vi kan se, at I mindst fire gange i træk ikke har indberettet moms, og det

drejer sig om de perioder, der fremgår af vedlagte bilag.

Hvis I fortsætter med at drive virksomhed

Det er strafbart, hvis 1 fortsætter med at drive virksomhed, efter vi har

afmeldt den for moms.

Selskabets ledelse hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for skatter og afgifter.

Registreringsforhold

Vi kan se, at selskabet også er registreret for A-skat og AM-bidrag.

Hvis selskabet skal fortsætte med at være registreret for A-skat, skal 1 give os besked inden den 16. september 2015.

Hvis 1 ikke giver os besked inden den 12. juni 2015, afmelder vi også selskabet for A-skat, idet vi vurderer, at selskabet ikke kan fortsætte med at være registreret for A-skat, nar det er afmeldt for moms.

Tiltalte forklarede hertil, at han mente, at han havde fået den pågældende skrivelse. Umiddelbart ville han tro, at han blev opmærksom på, at der skulle ordnes noget. Tiltalte huskede ikke brevet fra SKAT, men det havde sikkert været medvirkende til, at han begyndte at få orden på tingene og regnskaber­ne i selskabet. Det havde været et problem, hvis selskabet blev lukket, fordi han så havde manglet et selskab i Danmark til at fakturere nogle specifikke produkter. Det kunne godt lade sig gøre at fakturere fra et andet selskab i udlandet, men det ville være bøvlet. Tiltalte tror, at kunderne i Danmark var ligeglade med, om de købte fra et dansk eller udenlandsk selskab. G6-virksomhed, som var den største danske kunde, købte fra de udenlandske selskaber, men for de andre mindre kunder var det nok mest praktisk at købe fra et dansk selskab. Tiltalte talte med en dame fra SKAT og fortalte, at der var ved at komme en bogholder på, og at de manglende indgivelser ville blive lavet.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt I, side 35, notat fra SKAT og side 36, hvoraf blandt andet fremgår:

14/9/15 T1 direktør for virksomheden tlf. ...14, har aftalt at indberette, så meget som muligt til den 9^,10 15 og at vi skal tales ved. V14

9/10/15 Har talt med T1, og de afventer tastselv kode og vil forsage at indberette det hele inden 23-'10'15. V14.

Foreholdt ekstrakt 1, notat fra SKAT, side 37, hvoraf blandt andet fremgår:

12/11/15 Har talt med T1 med de indberette 2012 inden den 20/11/15. V14

28/10-15 Har talt med T1 og de laver 2012 og 2014 inden den 9 11-15. V14

24.'11/15 Angivelserne er endnu ikke modtaget og jeg afslutter min erindring og aftente,- udsendelse af brev 2.

Foreholdt, at det af skattemedarbejderens notater ser ud til, at det ikke blev ordnet, forklarede han, at han huskede, at det gik smidigt, og at han havde en god dialog med SKAT. Han havde aldrig set, hvor meget momstilsvar der blev indberettet, for det ordnede V13, og så blev bilagene hen­tet af politiet den 13. april 2016. Han havde ikke efterfølgende talt med V13 om, hvor meget der blevet indberettet. Han havde en del kon­takt med V13 i perioden hen over efteråret og frem til nytår. V13 lavede indberetninger, og tiltalte ventede bare på at få af vide, hvor meget der skulle betales. Det var derfor, hun fik tastselv koden, så hun bare kunne lave indberetningerne.

Foreholdt ekstrakt 1, oversigt over momsindberetning, side 52, 53, 54, 55, 56, 57 forklarede tiltalte, at den indberetning, som kan udledes af registrerin­gen side 57, kan være en af de indberetninger, som V13 lavede.

Foreholdt ekstrakt 1, samme bilag, side 58, 59 og 60 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvorfor der ikke var blevet indberettet mere end for to perio­der. V13 havde ikke ringet og sagt, at der manglede noget, el­ler at hun ikke kunne løfte opgaven med indberetningen.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, skrivelse til SKAT fra tiltalte dateret 6. de­cember 2015, side 33, hvoraf blandt andet fremgår:

II

Vor bogholder har i fredags angivet A-Skat for 3 & 4 kvartal 2012.

.1 dag søndag har hun også opgjort moms for disse 2 kvartaler, dog mod forbehold for en ekstra moms angivelse, idet vi venter på et vigtigt kontoudtog fra et firma som G1-virksomhed samhandler med.

Vi har ikke kunne taste 3. kvartal 2012 på skat.dk men salgsmomsen er: 126.707,- kr. og kobsmomsen er 87.905,- kr. (Kan du hjælpe os med hvordan vi kan få det angivet?)

Vores bogholder V13, vil garantere at vi har angivet moms for 3. kvartal 2015 inden nytår.

Vedrørende moms angivelser for 2013, vil vi gerne bede om en frist for angivelserne som vi garanterer vil blive indleveret / tastet inden 30. januar 2016.

Vi har også brug for nogle indbetalings informationer, således at vi kan indbetale for de angivne perioder. Idet vort firma har Bank i udlandet, skal vi gerne bruge et IBAN nummer til skat.

Kan du være behjælpelig med dette?

Det er selvfølgelig særdeles vigtigt, at G1-virksomhed S. m. b. a. fortsat kan bibeholde sin moms registrering, således at vi kan få indberettet de resterende perioder, og Skat kan fa sit tilgodehavende. Det vil være i alle parters interesse.

Jeg kontakter dig som aftalt telefonisk i løbet («mandagen.

Hvis jeg ikke kan komme igennem, ma du også meget gerne ringe til mig pa

Tel. ...14 inden du går hjem.

Med Venlig Hilsen

T1

G1-virksomhed",

Tiltalte forklarede hertil, at han havde skrevet mailen.

Foreholdt, at det ser ud som om, han fulgte med i bogholderens arbejde, for­klarede han, at han talte med sin bogholder om, hvad der skulle ske, og hvad der var sket. Han mente ikke, at han efter dette brev hørte noget fra SKAT.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 40, skrivelse fra SKAT af den 3. de­cember 2015 vedrørende G1-virksomhed., hvoraf blandt andet fremgår:

Vi har afmeldt virksomheden for moms, med virkning fra i dag. Det betyder, at I straks skal stoppe med at drive virksomhed.

Den 25.08.2015 skrev vi til jer, at virksomheden ikke har indberettet moms, og at 1 skulle gøre det senest den 16.9.2015.

Vi kan se, at I stadig ikke har indberettet moms for de perioder der fremgår af vedlagte bilag.

Da vi ikke hørte fra jer inden den 16.9.2015, har vi også afmeldt selskabet for A-skat og Am-bidrag med virkning fra i dag

Vi har afmeldt virksomheden for moms med virkning fra i dag. Det betyder, at I straks skal stoppe med at drive virksomhed.

Den 25. august 2015 skrev vi til jer, at virksomheden ikke har indberettet moms, og at I skulle gøre det senest den 16. september 2015. Denne frist er blevet forlænget til den 4. januar 2016.

Vi kan se, at I stadig ikke har indberettet moms for disse perioder:

Juli kvartal 2012

Januar, april, juli og oktober kvartal 2013

Januar, april, juli og oktober kvartal 2014

Da vi ikke hørte fra jer inden 4. januar 2016, har vi også afmeldt selskabet for A-skat Am-bidrag med virkning fra i dag.

I skal stoppe med at drive virksomhed

Det er strafbart, hvis I fortsætter med at drive virksomhed. Selskabets

ledelse hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for skatter og afgifter.

Tiltalte forklarede hertil, at han ville tro, at det var slutningen for virksomhe­den. Regnskabsmaterialet lå henholdsvis hos V13 og V7. Det er normalt, at en bogholder eller revisor opbevarer regnskabs­materiale, også selv om virksomheden ikke længere er aktiv. Tiltalte havde haft en god dialog med V14 hos SKAT, men hun blev taget af sa­gen. Tiltalte havde ikke kontakt til V13 efterfølgende. Tiltalte talte ikke med V13 om, at der skulle laves selvangivelse til SKAT. Det var meningen, at V13 skulle fortsætte med arbej­det, efter at SKAT havde afmeldt selskaberne. Hun skulle først færdiggøre bogføring og indberetning af momstilsvar. De talte sammen om selvangivel­serne, og det var meningen, at hun skulle lave selvangivelserne, når hun hav­de lavet de 4 kvartaler og indberettet momsen. Det var planen, at V13 skulle lave alle momsangivelserne, bogføringen og regnskaberne. Da politiet anholdt og sigtede ham, gik der rod i det, fordi tiltalte stod med en alvorlig sag pa halsen, og selskabet var lukket. Tiltalte har ikke haft kon­takt med V13 siden, han blev anholdt. De selvangivelser, der skulle indgives, og de momsregnskaber der skulle laves, kunne ikke blive la­vet, fordi alle hans penge blev indefrosset på hans konti, og derfor kunne han ikke få nogen til at arbejde for sig.

Han ville gerne have haft en revisor til at kigge på, om SKAT havde lavet de rigtige opgørelser, men han er nu bistandsklient og har ikke haft mulighed for det. Han har ikke drevet virksomhed, efter politiet anholdt ham. Samme dag, han blev anholdt, blev han sendt hjem ved 21-tiden om aftenen. Han havde fået en sms fra V2, der oplyste, at han havde haft besøg af politiet på grund af tiltalte, og at alle penge på selskabets konto var fastfrosset. Dagen efter kørte tiltalte ind til V7 og V2 og fortalte, hvad der var sket. Tiltalte fortalte, at han ikke havde adgang til nogen penge, og de blev meget overraskede. Tiltalte spurgte, hvad han skulle gøre, fordi han havde et firma i drift med overskud, og det blev de meget interesseret i. V7 og V2 havde fået et indblik i tiltaltes forretninger, da nogle af betjentene havde talt over sig. V7 og V2 kendte nogle, som kunne drive virk­somheden videre. Nogle uger efter kom de med en løsning til et møde. Tiltal­te sagde, han havde en konkret ordre fra G6-virksomhed, men at han ikke kunne gøre noget. V2 og V7 foreslog, at de købte de varer, som G6-virksomhed havde efterspurgt, hvorefter de kunne sælge varerne vide­re til G6-virksomhed og derefter betale tiltalte. V7 og V2 satte selskabet G2-virksomhed op og fik leveret varerne og fak­turerede G6-virksomhed. Varerne blev leveret fra et lager i Y3-land, og G2-virksomhed udstedte en faktura til G2-virksomhed, som var ejet af V7 og V2.

Tiltalte stod i en situation, hvor han ikke havde nogen penge. Selvom han havde varelager, måtte han ikke sælge fra det. Tiltalte fik at vide af politiet, at hvis han solgte noget af varelageret, ville pengene blevet beslaglagt. Noget af varelageret blev solgt til G6-virksomhed, og noget af det blev solgt til V7 og V2.

Han kunne ikke sælge af sit varelager hos G6-virksomhed.

Foreholdt, at varelageret ikke var beslaglagt, forklarede han, at han havde få­et oplyst, at hans indtægter ville blive beslaglagt. Han mente, at det var poli­tiet, der sagde det til ham. Resten står stadig i Y3-land.

Tiltalte blev faktureret 12.000 kr. om måneden for leje af lagerplads hos G6-virksomhed. Det endte med, at G6-virksomhed overtog varelageret ved at modregne i skyldig lagerleje. Det skete omkring årsskiftet 2016-2017. Han mente ikke, at G1-virksomhed havde penge til gode i de andre selskaber, men det var i øvrigt ligegyldigt, da ingen af selskaberne havde frie penge. Han kunne ikke selv på daværende tidspunkt sælge noget af lageret. Grunden til, at der ikke blev la­vet mere bogholderi efter anholdelsen, var pengemangel. Der var størst ind­tjening i selskabet G2-virksomhed, og derefter kom G3-virksomhed.

G13-virksomhed købte noget af hans varelager, herunder materiel såsom flasker og lignende for ca. 4 mio. kr. De skulle afdrage købesummen over 10 rater, men det gjorde de ikke. Det blev faktureret i sommeren 2017. Han sendte fakturaerne til SKAT, fordi det skulle indgå i skattesagen. G13-virksomhed ejes af V7 og V2. Tiltalte har henvendt sig til SKAT for at få hjælp til at inddrive gælden hos G13-virksomhed.

Adspurgt, hvorfor han ikke fortsatte virksomheden efter den 13. april 2016, forklarede han, at G6-virksomhed skulle fortælle politiet, hvis tiltalte begyndte at sæl­ge fra sit varelager, og G6-virksomhed havde sagt til ham, at han ikke kunne drive virksomhed mere. Varelageret i Y3-land var "banned". Det pågældende fir­ma er ikke registreret til at kunne sælge varer direkte til kunder i Danmark, og han kunne således ikke sælge varer uden at indgå et samarbejde med no­gen, der kunne sælge sådanne varer til kunder i Danmark. G6-virksomhed var den eneste kunde, der havde den registrering i Danmark.

Tiltalte har ikke pa noget tidspunkt haft kontakt til en revisor i 2018, fordi han ikke har haft penge til det. Nærmere adspurgt forklarede han, at han på et tidspunkt havde kontakt med en revisor hos R1, som talte med SKAT, men det fungerede ikke, fordi der kom en regning på 50.000 kr. fra revisoren for ingenting. Tiltalte blev ansat i selskabet G13-virksomhed fra september 2016, til han blev bortvist den 8. august 2017. Der fik han 50.000 kr. om måneden i løn brutto. Tiltalte har efter bortvisningen levet af (an fra venner og familier og får nu offentlige sociale ydelser. Da han var an­sat hos G13-virksomhed, følte han heller ikke, at han havde råd til at få lavet selvangivelserne.

Tiltalte kendte V7 fra stiftelsen af sit første selskab, G3-virksomhed. De havde første gang kontakt i november 2006. V7 var rådgiver omkring alt vedrørende selskabet og senere G2-virksomhed. Det var på tale, at V7s virksomhed skulle lave regnskaberne, og de forestod betaling af de små skattebeløb, der blev opkrævet til lokale myn­digheder. Tiltalte havde aftalt med V7 og V2, at de skulle lave regnskaber for de to selskaber på grundlag af bankkon­toudtog, der skulle sammenholdes med bilag. De havde adgang til alle konto­udtog på G2-virksomhed og G3-virksomhed. Han var ikke sikker på, at han sendte dem alle kontoudtog, men han havde sendt de fleste. Han sendte ikke alle fakturaer til dem. De kunne have lavet det regnskab, som de havde bilag til, og så kunne de spørge ham, hvis de manglede nogle bilag. De havde en aftale om, at regnskaberne skulle laves for de to selskaber. Tiltalte har ikke fået udleveret nogen regnskaber for de to selskaber fra V7 og V2, men han har betalt for det. Det ville være na­turligt at få et regnskab, når han havde betalt for det, men han fik ikke udle­veret noget regnskab. Han er blevet opkrævet penge for nogle regnskaber, som ikke er blevet lavet, og han har ikke opdaget, at han ikke har fået dem. Det gælder for begge selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det var V7, tiltalte primært havde kontakt med og sekundært V2. Det var V7, som tiltalte afleverede bilag til.

Tiltalte har til retsbogen den 7. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte forklarede, at V7 og V2 skulle hjæl­pe med bogføringen i de udenlandske selskaber, men de skulle ikke hjælpe med bogføringen i det danske selskab G1-virksomhed. Da tiltalte blev anholdt den 13. april 2016, stoppede hans virksomhed, fordi selskaber­nes penge og regnskaber blev beslaglagt af politiet. Han havde ikke indleve­ret selvangivelse for G1-virksomhed, fordi han ikke havde råd til at få det lavet, og han kunne ikke lave selvangivelse uden det regnskabsmateriale, po­litiet havde beslaglagt. Han forespurgte i forbindelse med afhøringerne, om han kunne få regnskabsmaterialet udleveret, og han havde også prøvet tele­fonisk at kontakte politiet om det, men først i 2018 kunne han hente noget af materialet.

Foreholdt ekstrakt 1, side 184, SKAT's sagsfremstilling af 1. juni 2018, hvoraf blandt andet fremgår:

SKAT fik i forbindelse med telefonisk henvendelse til V15 den 22. marts 2018 oplyst, at T1 vil have sin revisor til at lave noget regnskab. Politiet har materialet, hvorfor han har været hos politiet for at hente det og har i sidste uge fået udleveret dette.

De vil gerne have 4 ugers udsættelse for at komme med indsigelser.

Han sender en mail med anmodningen samme dag.

forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at han fik noget regnskabsmateri­ale udleveret i marts 2018. På det tidspunkt havde tiltalte kontakt til en revi­sor ved navn KC fra R1. KC fik sigtel­serne og noget materiale udleveret af tiltalte. Tiltalte huskede ikke, om KC fik aktindsigt hos SKAT. KC fik materialet i forbindelse med, at de skulle til møde hos SKAT. Første gang tiltalte fik udleveret mate­riale fra nogle myndigheder var i marts 2018.

Foreholdt ekstrakt 1, side 184, SKAT's sagsfremstilling af 1. juni 2018, hvoraf det blandt andet fremgår, at der blev holdt et møde hos SKAT den 9. maj 2018, forklarede tiltalte, at han ikke var med til mødet. Det var kun revi­soren, der deltog i mødet. Han fik ikke oplysning om resultatet af mødet, men mente at det endte med, at SKAT fastholdt kravet og beløbenes størrel­se.

"Derudover har SKAT sendt mail til Sendt mail til KC og cc: V15:

"Du anmoder i mail af 12. april 2018 om udsættelse med besvarelse af forslag af 16. februar 2018 Advokat V15 har 23. marts 2018 faet yderligere udsættelse til 20. april 2018, idet hans klient er ved at gennemgå sagen med en revisor.

SKAT giver herefter udsættelse til den 9. maj 2018 for kommentarer mv. vedrørende forslag af 16. februar 2018.

Foreholdt ekstrakt 1, side 185, SKATs sagsfremstilling af 1. juni 2018, ved­rørende den 15. maj 2018, hvoraf blandt fremgår:

"SKAT modtager ikke noget materiale.

forklarede tiltalte, at de forslag, revisoren var kommet med, og det materiale, han havde indleveret, ikke gav anledning til, at SKAT ville ændre noget.

Vedrørende G1-virksomhed. forklarede tiltalte. at han godt vid­ste, at der skulle indsendes momsangivelser, men han fik det ikke gjort. Pla­nen vedrørende regnskaberne var, at når V13 havde faet lavet momsregnskaberne for 4 kvartaler, skulle der laves regnskaber og selvangi­velser. Der blev ikke lavet selvangivelser og heller ikke årsopgørelser siden selskabet blev oprettet i 2011, og tiltalte vidste ikke hvorfor. Han tænkte over, at der skulle laves en selvangivelse, og det var også derfor, at han fik V13 i gang. I de første år, hvor han drev selskabet, blev der indsendt undtagelseserklæringer, og tiltalte tænkte ikke over, at der derefter skulle indleveres selvangivelser. Tiltalte kunne godt huske, at SKAT kontak­tede ham i 2013 omkring hans private forbrug, fordi G1-virksomhed havde brugt hans private konto, og derfor ville SKAT ansætte et privat forbrug. SKAT ville bruge det til at fastsætte en skattepligtig indkomst.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 279, SKAT's sagsfremstilling af 19. juni 2013, samt side 280 og 281, hvoraf blandt andet fremgår:

"T1 er anmodet om at indsende dokumentation pa grund af lavt privatforbrug. Opgørelse af privatforbruget er tidligere fremsendt sammen med anmodning om indsendelse af dokumentationen.

Dokumentationen er ikke modtaget. Anmodning om bankudskrifter er sendt til pengeinstitutterne.

og

"Det er ikke udfra bankudskrifterne muligt, at vurdere hvilken branche virksomheden udover.

og

" 1.1. Sagens faktiske forhold

T1 er til skrevet om indsendelse af dokumentation den 6. februar og yderligere rykket den 1. marts og 2. rykker er sendt den 21. marts 2013. SKAT har ikke modtaget materialet.

Pa grund af den manglende dokumentation, som blandt andet vedrører indsendelse af bankudskrifter er der taget kontakt til F1-bank og F5-bank med anmodning om kontoudskrifter for perioden 1. januar 2010 til 30. marts 2013 bilag 5.

Ved gennemgang af bankudskrifter kan det konstateres, at der ikke er indsættelser der har karakter af betaling af faktura udstedt af T1.

Tiltalte forklarede hertil, at han talte telefonisk med sagsbehandleren i SKAT, men han indsendte ikke noget på skrift til SKAT.

Foreholdt ekstrakt 2, side 281, SKATs sagsfremstilling af 19. juni 2013, hvoraf blandt fremgår:

"Der modtages ingen oplysninger fra T1 andet end at han ringer op og oplyser at han har haft en lønindtægt, og at han vil fa det bragt i orden.

bekræftede tiltalte, at han havde sagt således. Han mente, at han også fortal­te, at han drev virksomhed.

Grunden til, at SKAT har registeret en lav indkomst, var, at der ikke var ble­vet sendt oplysninger om, at tiltalte udbetalte løn. Han havde ikke G1-virksomhed i 2010.

Foreholdt ekstrakt 2, side 281, SKATs sagsfremstilling af 19. juni 2013, hvoraf blandt andet fremgår:

"Det er ikke muligt at konstatere hvilken branche det drejer sig om, hvorfor der godkendes et fradrag for administrationsomkostninger på 10% af omsætningen.

og

"Indkomståret 2010

Indsætninger der anses for omsætning er opgjort

i henhold til bilag 4. uden moms                                    420.573,-kr.

Omkostninger er godkendt med 10 % af omsætningen  -42.057.- kr.

378.515,-kr.

Indkomståret 2011

Indsætninger der anses for omsætning er opgjort

i henhold til bilag 4. uden moms                                    490.921,-kr.

Omkostninger er godkendt med 10 % af omsætningen  -49.092.- kr.

441.829,-kr.

Indkomståret 2012

Indsætninger der anses for omsætning er opgjort

i henhold til bilag 4. uden moms                                     1.799.467,-kr.

Omkostninger er godkendt med 10 % af omsætningen   -179.947,- kr. 1.619.520,-kr. 2.439.864,-kr.

forklarede tiltalte, at disse beløb ikke skulle være personlig indkomst. Han drev et selskab, og det havde han oplyst til SKAT. Det var på grund af, at han brugte sin private bankkonto og ikke havde en bankkonto til selskabet. Det kunne man også se på fakturaerne fra G1-virksomhed.

Foreholdt, at SKAT ikke havde nogle fakturaer, kunne tiltalte ikke tilføje yderligere.

Foreholdt, at han ikke drev G1-virksomhed i 2010, bekræftede han dette.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 273 og 274, skrivelse fra SKAT af 19. juni 2013, hvoraf blandt andet fremgår:

"SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2010-2012 sådan:

Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har bedt om, at du indsender dokumentation til din årsopgørelse for 2010- 2012.

SKAT har ikke modtaget dokumentationen.

SKAT har på baggrund af de fra banken modtagne bankudskrifter konstateret, at der har været drevet selvstændig virksomhed.

Resultatet er, at du skal betale 609.966,- kr. i moms, og at din indkomst er ændret med i alt 2.439.864.- kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Skat

Indkomståret 2010

Overskud af selvstændig virksomhed for arbejdsmarkedsbidrag

378.515,- kr.

Indkomståret 2011

Overskud af selvstændig virksomhed for arbejdsmarkedsbidrag

441.829,- b..

Indkomståret 2012

Overskud af selvstændig virksomhed for arbejdsmarkedsbidrag

1.619.520,- kr. Moms. Året 2010
Salgsmoms	105.143,- kr.
Købsmoms	-10.514.- lå..
Manglende angivelse		9-1.629,- kr.
Året 2011
Salgsmoms	122.30,- kr.
Købsmoms	-12.23.- kr.
Manglende angivelse		110.457,- kr.
Året 2010
Salgsmoms	-1-19.867,- kr.
Købsmoms	-4-1.987.- kr.
Manglende angivelse		404.880,- kr.

••

Tiltalte forklarede hertil, at han på det tidspunkt boede på Y6-adresse, og han havde fået det pågældende brev. Han påklagede ikke SKATs af­gørelse. Han havde ikke overskud til at meddele SKAT, at det ikke var privat indkomst, men indkomst i et selskab. Selvom han i 2013 fik denne afgørelse, hvor der blev opkrævet SKAT og moms, sørgede han ikke for at få bogført og få styr på tingene. Han fik måske ikke læst brevet ordentligt igennem og havde ikke nogen til at hjælpe sig. Han havde utvivlsomt et højere fradrag end det anførte. Han havde ikke overskud til at gøre noget ved det. Det var svært at kæmpe som ene person mod folk, som var eksperter. Han burde ha­ve henvendt sig til nogen, der kunne hjælpe ham, efter at han var blevet op­mærksom på, at man skulle have orden i tingene. Han mente, at han havde fået opkrævninger på beløbene fra SKAT.

Nærmere foreholdt beløbene i ekstrakt 2, side 274, forklarede tiltalte, at han ikke betalte skatten og momsen, fordi han ikke havde pengene. Der var ikke penge nok i virksomheden på daværende tidspunkt. Da der senere var kom­met penge i virksomheden, betalte han heller ikke senere. På det tidspunkt var der gået nogle år efter, at han havde fået skrivelsen, og det var blevet glemt. Han kunne jo heller ikke bare hæve penge i selskabet til betaling af sin personlige skat. Det ville være et ulovligt aktionærlån, og han kunne ikke ba­re betale momsen, for det var én større sag med både skat og moms.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 344, undtagelseserklæring af 20. de­cember 2012, hvoraf blandt andet fremgår:

FOR VIRKSOMHEDER SOM ANVENDER UNDTAGELSEN I ÅRSREGNSKABSLOVENS § 4

Meget små virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) kan under visse betingelser undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, if. årsregnskabslovens §§ 4 og 145. Erklæringen skal indeholde følgende oplysninger m.v.:

Virksomhedens navn: G1-virksomhed CVR-nummer: ...15

Erklæringen omfatter regnskabsperioden:28 3-2011 - 30/6-2012  Erklæring:

Virksomhedens ledelse erklærer herved, at virksomheden har besluttet at anvende undtagelsen i årsregnskabslovens § 4 til at undlade at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

Ledelsen indestår for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Dato:20/12-12 Ledelsens underskrift(er):

og

"Betingelser for at anvende undtagelsen i årsregnskabslovens § 4:

Virksomheden må i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskride to af følgende størrelser:

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var ham, der havde underskrevet erklæ­ringen. Det var V7 eller V2, som under­skrev. Det var også dem, der orienterede ham om, at man kunne indsende er­klæringerne. Tiltalte var ikke klar over, at man alligevel skulle indsende selv­angivelse og årsregnskab til SKAT. Tiltalte tænkte ikke nærmere over, om man var skattefri, hvis man indsendte en undtagelseserklæring.

Tiltalte forklarede endvidere, at han ikke havde indleveret selvangivelse for sig selv siden 2013. Baggrunden var, at han ikke selv kunne udfylde selvangi­velsen på grund af, at han havde de forskellige selskaber, og fordi reglerne var forskellige i de forskellige lande. Han skulle have hjælp til at lave selvan­givelserne, og siden sagen startede i april 2016 havde han ikke haft økono­misk mulighed for at engagere en revisor. Han kunne ikke overskue det selv. Han var ikke klar over, at han var personlig skattepligtig af indtægterne i selskabet G2-virksomhed. Han havde fået at vide af V7, at han kun skulle betale selskabsskat i Delaware. Han fik kun løn fra G1-virksomhed. Han fik løn på den måde, at lønnen blev overført fra selskabets kon­to til hans egen konto. Lønnen var et fast beløb på 20.000 kr. G196-virksomhed om må­neden, og sådan havde det hele tiden været, siden han købte det i 2011. Der havde været lavet interne lønsedler i 2012 og 2013. Der blev ikke lavet løn­sedler hver måned. Det var også overskud af egen virksomhed. Det hele var meget kompliceret. SKAT betragtede det hele som personlig indkomst, men de havde ikke et overblik over udgifter, da de ikke havde adgang til faktura­er. I så fald ville ansættelsen have været lavere. Det var dels hans løn, dels overskud af egen virksomhed, som skulle selvangives. Den løn, som han ud­betalte til sig selv, blev ikke angivet til SKAT, fordi der ikke var nogen bog­holder til at gøre det. Selvom han som direktør havde ansvaret for det, fik han det ikke gjort. Det var ikke for at undgå beskatning, at han undlod at op­lyse SKAT om lønudbetalingerne. Han tænkte ikke over det, når der var ind­sendt undtagelseserklæringer.

Tiltalte forklarede, at V16 er hans tidligere samlever og mor til deres søn V17

Foreholdt ekstrakt 3, side 26, aflytning af 25. januar 2016, kl. 01:15:26, sam­tale mellem V16 og tiltalte, hvoraf det 14 minutter inde i samtalen blandt an­det fremgår følgende:

1,

T1: "men vi må se, og mødes i morgen. Nar jeg er færdig med bilen, kommer jeg ind til dig. Og så kører vi ud i banken, og så må vi se, hvor meget jeg har. Og hvor meget jeg kan hæve. Vi skal så ned forbi...ohh...banken, helst nede i F1-bank, for de har to hæveautomater, og den ene kan man hæve mere i. Men jeg skal passe på, med at hæve for mange penge på de kort der, for der er nogen der kan komme og stille spørgsmål, og så vil de sige: hvem har du hævet dem til og du hæver for mange penge, og så vil de beskatte mg af det. Det er noget værre mag. Man kan ikke bare sådan rende og hæve og hæve og hæve. Okey, vi kigger på det i morgen".

forklarede tiltalte, at det var ham og V16, der talte sammen. Når han sagde, at man ikke kan hæve på de kort der, var det et visakort til Gr-virksomhed's (red.nationalitet.fjernet2) bankkonto. Når han sagde "man kan blive beskattet af det" mente han, at der var risiko for det, når man hævede nogle penge fra firmaet, fordi det kun­ne være et aktionærlån. Man kan ikke bare hæve penge privat i en virksom­hed.

Foreholdt, at der var tale om et udenlandsk selskab, hvor han ikke mente, at han skulle betale skat, forklarede han, at SKAT måske kunne interessere sig for, at han brugte for mange penge, selv om det var et udenlandsk selskab. Det var ikke en særlig rar fornemmelse at hæve penge i et firma og bruge dem privat. Der var måske en risiko for, at det danske skattevæsen ville spør­ge, hvad pengene blev brugt til, hvis han hævede penge fra udenlandske fir­maer i danske hæveautomater. Han kunne ikke over for sig selv og over for V16 forsvare at hæve penge til privat forbrug fra en virksomhed. Han havde ikke hævet nogle penge i G2-virksomhed og brugt dem privat. Hvis han havde hævet penge på selskabets konto, havde han muligvis betalt dem tilbage igen. Når han forklarede, at man ikke kunne hæve så mange penge, var det fordi, han kunne risikere at blive beskattet af det.

Da SKAT i 2015 og 2016 truede med at lukke G1-virksomhed, var det ik­ke ham, som prøvede at starte et nyt selskab op. De havde et familieråd i fa­milien, efter han havde fået skrivelserne fra SKAT. De blev i familien enige om, at de skulle lave et glidende generationsskifte, og at hans søn V17 skulle overtage aktiviteterne i G1-virksomhed, da tiltalte havde nok at lave i de andre selskaber. Tiltalte henvendte sig telefonisk til sine rådgivere V7 og V2 i G9-virksomhed, og bad dem hjælpe med at etablere et firma for hans søn og momsregistrere det. V17 var ikke med til den indledende kontakt med V7 og V2. Til­talte fortalte, at det nye selskab skulle overtage de aktiviteter, som var i G1-virksomhed, og også have andre forretningsområder. Der skulle etableres et selskab, så hans søns selskab kunne sælge nogle af de produkter, som G1-virksomhed havde solgt i Danmark. Man kunne godt sige, at det nye sel­skab skulle overtage G1-virksomheds kundekreds. Tiltalte formidlede et lån på ca. 700.000 kr. fra G2-virksomhed til hans søns selskab til brug for etablerin­gen, da det også var i G2-virksomheds interesse. Selskabet blev først stiftet som et anpartsselskab, men det var planen, at det senere skulle omdannes til et aktie­selskab. Selskabet skulle bruge penge til at købe varer. At lånebeløbet blev 700.000 kr. havde ikke noget med noget at gøre. Der var væsentligt flere penge end 700.000 kr. på G2-virksomheds konto, så det var ikke derfor, at det blev på 700.000 kr. Kapitalen for et aktieselskab er 500.000 kr., så derfor blev der lånt lidt mere en 500.000 kr. Tiltalte lavede lånedokument vedrøren­de det lån, som blev givet fra G2-virksomhed til hans søns selskab. Han havde ikke brug for at få V7 til at lave det. Man kunne have anta­get en advokat eller en revisor til at lave lånedokumentet, men da det var fa­milie, behøvede det ikke at være så officielt. Der stod på lånedokumentet, at G2-virksomhed lånte pengene til V17s selskab i forbindelse med, at V17s selskab skulle købe produkter hos G2-virksomhed og sælge dem. Der var ikke angivet forrentning, og det var der ikke aftalt noget om. Planen var, at lånet skulle betales tilbage inden for 12 måneder. Det havde de aftalt mundtligt. Det kunne selskabet sagtens tilbagebetale med de budgetter, der var. Der har fra myndighedernes side aldrig været spurgt ind til den skriftlige aftale, og derfor har han ikke afleveret den til politiet.

Foreholdt, at der har været afholdt adskillige møder vedrørende beslaglæg­gelsen af 711.455 kr. hos G4-virksomhed, hvor tiltaltes forsvarer havde protesteret mod beslaglæggelsen af beløbet, uden at tiltalte fremlagde noget lånedokument, forklarede tiltalte, at han ikke var blevet spurgt herom.

Foreholdt ekstrakt 2, side 64, mails af 13. april 2016, hvoraf blandt fremgår:

"Hej V18.

Som aftalt hermed en mail.

Københavns Politi ansku indestående pa nedenstående konto tilhørende G4-virksomhed beslaglagt pa øjemedet."

og

"hej V19,

Til orientering kan jeg hermed oplyse dig, at indestående på konto 5015

140'421, tilhørende G4-virksomhed, hermed er beslaglagt.

Jeg kan desuden oplyse dig. at indestående er på 711.455,10 kr.

forklarede tiltalte, at det var det selskab, som blev oprettet til hans søn. Pro­testen mod beslaglæggelsen var begrundet i, at pengene ikke tilhørte tiltalte, men hans søn V17. Det var selskabet G4-virksomhed, der lånte de 700.000 kr. Tiltalte var i familie med den, der ejede selskabet, og der var en forretningsmæssig interesse for G2-virksomhed i at have et selskab, der kun­ne sælge dets produkter i Danmark.

Da tiltalte henvendte sig til V7 vedrørende stiftelsen af G4-virksomhed, sagde han, at de havde behov for et selskab, der kunne sælge pro­dukter på det danske marked. V7 var vidende om situationen med G1-virksomhed, herunder at dets momsnummer var lukket, for det var V7, der havde glemt at indsende undtagelseserklæringen i januar. Det er muligt, at de snakkede om, at de skulle finde en løsning på længere sigt, hvis G1-virksomhed ikke kunne fortsætte med at sælge varer i Dan­mark. Der var jo kunder, der efterspurgte produkterne.

Forholdt ekstrakt 2, side 25, 26 og 27, udskrift fra Erhversstyrelsen af 12. april 2016 vedrørende G4-virksomhed, hvoraf det blandt fremgår, at di­rektøren var V17, og at stifteren var V20, at V20 startede som direktør, og at det startede som et IVS selskab, samt at V17 tiltrådte som direktør, for­klarede tiltalte, at han ikke havde haft noget at gøre med stiftelsen af selska­bet. Tiltalte og V17 havde møder med V7 og V2, hvor de oplyste om planen om generationsskifte og spurgte, hvad V7 og V2 kunne foreslå af løsninger. V7 og V2 anbefalede, at V17 købte et allerede stiftet selskab og omdannede det til et anpartsselskab. Tiltalte stod for den første telefoniske kontakt til V7, hvor tiltalte fortalte, at hans søn havde brug for et selskab, efter de havde haft et familieråd. Tiltalte og hans søn havde efterfølgende måske omkring to eller tre møder på Y1-adresse med V7 og V2. Det var ikke noget særlig besværligt. Tiltalte tror, at selskabet allerede var stiftet, og derfor var V20 måske inde over til at starte med. På det tidspunkt V17 overtog selskabet, var V20 direktør. Hverken V17 eller tiltalte har nogen sinde mødt V20. Tiltalte har ikke talt med nogen om, at der skulle være andre direktører end V17, for det var jo V17s selskab. Det kunne godt være, at tiltalte havde møder alene med V7 om både V17s sel­skab, men også om tiltaltes egne selskaber. Købet af selskabet G4-virksomhed foregik ved, at G9-virksomhed udstedte en faktura, og så blev det købt. Tiltalte vidste ikke, om der var lavet en aftale med direktøren V20 om­kring købet. Det var V7 og V2, som solgte selskabet til V17. Oprettelsen af selskabskontoen foregik på den måde, at tiltalte og V17 sammen med deres designer fik lavet en forretningsplan for anpartsselskabet G4-virksomhed, som V17 afleverede i F6-bank. Det var tiltalte og V17, som lavede planen, og designeren satte den op. Der skulle også udfærdiges et budget, som tiltalte og V17 lavede. Det drøftede de ikke med hverken V7 eller V2. Tiltalte huskede ikke, hvad fakturaen, som V17 fik vedrørende købet af selskabet, lød på. V17 havde selv nogle penge, som han skød i selskabet på den må­de, at V17 betalte et beløb for selskabet. V17 har ikke derudover ind­skudt penge i selskabet. V17 skulle som direktør sælge og markedsføre de produkter, som var aftalt i forretningsplanen, men han kom ikke i gang, fordi kontiene blev fastfrosset den 13. april 2016. Forretningsplanen og hele opstartsfasen var i januar og februar 2016.

Tiltalte vidste, at V17 havde haft kontakt til kunder og været ude at præ­sentere nogle produkter. Tiltalte kunne ikke huske, hvilke kunder V17 hav­de haft kontakt med. Det kunne have været nogle vinhandlere, men tiltalte huskede ikke nogle konkrete navne på kunderne. Tiltalte var ret sikker på, at V17 havde talt med G14-virksomhed, fordi det ville være naturligt at gøre det, men tiltalte kunne ikke huske det. Baggrunden, for at V17 skulle overtage virksomheden, var, at han var kok. Tiltalte skulle måske hjælpe V17 lidt med råd på grund af tiltaltes erfaring. Det var ikke planen, at tiltalte skulle være med til at drive selskabet. Oprettelsen af bankkontoen til selska­bet G4-virksomhed skete på den måde, at V17 kontaktede sin egen bank, som var F6-bank, og afleverede en forretningsplan. Der var flere møder med banken vedrørende oprettelsen af kontoen. Tiltalte havde delta­get i et eller to møder i banken, og i øvrigt klarede V17 det selv. Selskabet fik en revisor, som blev anbefalet af G9-virksomhed, og som hed RS og havde adresse i Y7-by. Der var et møde med revisoren, hvori tiltalte, V17 og V7 deltog. Mødet blev holdt i foråret 2016, ef­ter at V17 var blevet direktør. De kontaktede en revisor i forbindelse med, at selskabet skulle omdannes fra et IVS til et ApS selskab. De produkter, som skulle sælges i det nye selskab, fremgik af forretningsplanen, som blev indleveret til F6-bank. Der var en lang række produkter, blandt andet rom, likør, akvavit og gin. Der var nogle af de produkter, som tiltalte havde rettigheder til. Selskabet kunne godt sælge de produkter, som tiltalte havde rettigheder til, fordi det var G2-virksomhed, som solgte produkterne videre og kunne bestemme, hvem der skulle have adgang til at forhandle dem på det danske marked. Det var G2-virksomhed, som skulle sælge produkterne til V17s selskab G4-virksomhed, som herefter skulle videresælge dem. G2-virksomhed var interesseret i, at V17s selskab fik en god start. G1-virksomhed havde i de fleste tilfælde selv købt deres produkter og solgte dem i Danmark. G2-virksomhed havde selv salg på det danske marked. G2-virksomheds skulle tjene på at sælge til V17s selskab.

V17s selskab fik indskudt et mindre varelager fra G2-virksomhed. Varela­geret stod i Y3-land. Tiltalte kunne ikke huske værdien af varelageret, men det var på ca. 250.000 - 300.000 kr. Kapitalforhøjelsen i V17s selskab blev finansieret af G2-virksomhed. Aftalen var, at værdien af varelageret skulle betales tilbage til G2-virksomhed, når det var solgt. Det var der en skriftlig aftale om på samme stykke papir som lånet. Det fremgik af papiret, at beløbet skulle beta­les tilbage til G2-virksomhed, når G4-virksomhed havde solgt lageret.

Der var muligvis nogle mindre ordrer i V17s selskab G4-virksomhed, men det kom aldrig i gang på det niveau, som var planlagt. Der var måske 5-6 ordrer i perioden fra 1. januar 2016 til april 2016 i V17s selskab. Tiltalte kunne ikke huske, om der var aktivitet i selskabet, fra da V17 blev direk­tør, til politiet kom. Han huskede heller ikke, om der blev faktureret i selska­bet. V17 benyttede en fakturaformular, og det havde tiltalte set ham gøre.

Tiltalte ville tro, at fakturaen angik salg fra det varelager, som blev skudt ind i selskabet.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 62 og 63, skrivelse fra F6-bank, dateret 17. marts 2016, fuldmagt til konto tilhørende G4-virksomhed, udstedt til V17.]

Foreholdt ekstrakt 2, side 56, kontoudtog for G4-virksomhed af 17. marts 2016 og frem til 5. april 2016, forklarede tiltalte vedrørende indsættel­sen den 21. marts, at han ville tro, det det stammede fra salg af varelager, men han havde ikke noget konkret kendskab til det. Tiltalte havde ikke haft noget at gøre med de andre indsættelser ud over den fra G2-virksomhed. Det var ikke så svært at få penge på kontoen i selskabet G4-virksomhed, fordi der allerede var kunder på markedet, der efterspurgte de produkter, som selskabet forhandlede. Det, V17 købte, foregik via G6-virksomhed, som var impor­tør af produkterne. Det, V17s selskab solgte, var ikke noget, V17 havde købt fra tiltaltes selskaber. V17 brugte også G6-virksomhed som lagerhotel. Varer­ne var importeret af G6-virksomhed, og V17 havde en aftale med G6-virksomhed om at ha­ve lagerhotel hos dem. Det vidste tiltalte, fordi han var med i korrespondan­cen med G6-virksomhed. Der blev ikke lavet en skriftlig aftale med G6-virksomhed vedrøren­de selskabet G4-virksomhed. G6-virksomhed havde mødt V17 masser af gan­ge, og de havde også kontakt forretningsmæssigt. Tiltalte ville gå ud fra, at direktøren hos G6-virksomhed kan bekræfte, at der var en aftale mellem dem og V17s selskab G4-virksomhed. Tiltalte vidste ikke, om de varer, V17 solgte, var nogle, som tiltalte havde købt og solgt videre, eller nogle, som V17 havde købt hos G6-virksomhed. Tiltalte har ikke solgt varer i selskabet G4-virksomhed's navn. Han har heller ikke udstedt fakturaer for Norden W og S.

Foreholdt forhold 18, bilag 37-2-2, fotos af fakturaer, side 4, 5, 6, 7 og 8 forklarede tiltalte, at når han så fakturaerne, kunne han huske, at han havde noget med salget at gøre til den pågældende kunde. Som forælder havde han hjulpet sit barn. Tiltalte havde et kendskab til alle kunder, som havde købt fra G1-virksomhed, og dem har V17 via tiltalte fået et forhold til. Tiltalte havde hjulpet med at skabe forbindelse til dem, som V17 ikke kendte så godt. Tiltalte havde deltaget i salg og møder med selskabet G4-virksomhed, hvor V17 var med. V17 havde kendt den kunde, som fremgår af de pågældende fakturaer, i mange år, og V17 medvirkede også til salget. Til­talte gik ud fra, at kunden var klar over, at det var V17s selskab. De er kommet hos kunden i en årrække.

Foreholdt, at tiltalte havde forklaret, at han kun hjalp til med råd og dåd, for­klarede tiltalte, at han havde hjulpet V17, hvor han kunne bidrage med for­skellige ting. Tiltalte hjalp V17 med at skabe kontakten med hans tidligere kunder. Den pågældende kunde ringede og sagde, at de manglede nogle pro­dukter og bestilte nogle varer. Det kan også være, at tiltalte og V17 kom forbi kunden, hvis de alligevel var i nærheden. Kunden håndterede de meget sammen både før og efter, at V17 fik sit eget firma. Det var muligt, at netop det produkt ikke havde frontetiket på, da det var noget, som blev leveret i Danmark.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 6 og 7, samtale af 10. de­cember 2015, kl. 14.18.46, mellem V7 og tiltalte, 4 minutter og 55 sekunder inde i samtalen, hvoraf det blandt andet fremgår:

T1 spørger hvor man køber et nyt firma, der er momsregistreret fra starten af der er klar til at handle. V7 svarer: "Det gør du her". Det vil T1 gerne høre om. V7 svarer at han lige har oprettet et IVS (Iværksætter-selskab) til en klient i Y9-land. T1 siger at det lyder skidegodt, men at da han og (red.forbogstav.fjerne2) snakkede om "G15-virksomhed" der sagde (red.forbogstav.fjerne2) at da kunne de ikke lave nogen momsregistreringer paå adressen Y1-adresse, (taler i munden pa hinanden) V7 siger noget om momsregistrering i Y8-by. T1 siger om det er noget som V7 har faet efterfølgende. V7 svarer at det ved han godt, men at der sker noget hos ham. T1 siger, at V7 skal huske at ringe til sine gamle kunder og fortælle det når der er noget nyt (griner begge). V7 siger at V21 ovre fra Y8-by gør det for dem. T1 siger til V7: "Har nu her, hvordan vi kommer rundt om den dér så". T1 siger at "vi" (ham og red.forbogstav.fjernet2)) laver sådan et IVS. T1 siger at V7 momsregistrere,- det og leverer det til T1, med et andet IVS datonavn pa det i første omgang og så putter de T1's son ind i det som direktør i det, når T1 overtager det og køber det. Og så ændrer de navnet til (red.titel.fjernet).T1 siger, at det er det samme som G1-virksomhed, bare på engelsk. T1 siger, at så kan de køre videre med samme fakturaer og brevpapir og "hele lortet", medens de får rodet G1-virksomhed ud af den sag med Skat. T1 siger, at så kan han køre sin forretning videre, hvilket er det vigtige. T1 forklarer videre at han også kan fakturere nogle kunder i Danmark og levere nogle varer. Og nar han har nogle omkostninger på hans lager, så bliver de faktureret med moms som han så kan trække fra og så kan han sælge videre med moms. Og så sætter han bogholderen V13 pa det nye selskab, så det er oppe og køre med ordentlig bogholderi fra starten af"

Foreholdt, at det er tiltalte, der siger, at hans søn skal "puttes ind, når jeg overtager og køber det" og "så min forretning kan køre videre", forklarede tiltalte, at selskaberne G2-virksomhed og G4-virksomhed var tæt relaterede, så tiltalte havde en naturlig interesse i, at V17 kom i gang, så tiltalte kunne levere til hans selskab. Det var V17, som ejede det. Når han har sagt, at han skulle køre sin forretning videre, har han ment G2-virksomhed. Når tiltalte havde sagt, at det var ham, som kunne køre sin forretning videre, var det ikke fordi, han var den egentlige ejer af selskabet G4-virksomhed.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at når han omtalte V12, var det fordi, han havde foreslået hende, at hun kunne være bogholder på det nye selskab og rydde op i det gamle selskab.

Tiltalte blev af anklageren foreholdt ekstrakt 3, side 9 og 10, aflytning den 11. december 2015, kl. 10:52:51 mellem tiltalte og V7, hvoraf det fremgår:

V7: "Det er V7".

T1: "Hej V7 det er T1"

V7: " Hej T1"

T1: " Hej Hej, ved du hvad, som aftalt følger jeg lige op på vores samtale i går der, ved du hvad, vi tager det der IVS selskab og hvis jeg overfører beløbene til dig i dag sammen med de der to fakturaer fra Y4-land"

V7: "Så skal jeg lige så hurtigt, at jeg har fået en godkendelse fra den anden, så skal jeg sætte det her i gang, skal vi bare starte det under navnet, som du sagde i går, det her "(red.titel.fjernet)?" T1: "Jaa er det ik bedre at starte det under et andet navn, for ikke og.. da det sgu da være mærkeligt..." V7.• "Jeg kalder det bare "(red.titel.fjernet2)" så".

T1: Val lige præcis og så kan vi lige sende en ændring ind til Erhvervs og Selskabsstyrelsen senere, hvor vi bare ændrer det til " (red.titel.fjernet)" ik?"

V7: "Ja, lige præcis. T1: "Hvad siger du horisonten er på, at det bliver operativt, fordi indtil videre... nu har jeg ikke fået talt med hende skattedamen endnu, men jeg kan jo henholde mig til det brev, hvor de har skrevet, allerede her tidligere i december, at vi har lukket vores moms numre og vi skulle stoppe med at handle, du ved, ellers ville vi hæfte for det personligt. Så egentlig har jeg brug for.. jeg gør bare det, jeg handler videre i G1-virksomhed og så afregner jeg selvfølgelig bare den moms der er og det er jo det samme som at hæfte for det personligt, så regner jeg ikke med at vi horer noget for det, kan man sige december ud, men jeg vil gerne have selskabet op og køre så hurtigt som muligt, kan man sige og jeg vil gerne have leveret det så hurtigt som muligt"

V7: "ja ja"

T1: "Hvad tror du tidshorisonten er?.."

V7:"Det tager jo ikke mere end en dag at stifte det"

V7:"Nej"

T1:"V2 må jo følge op på noget, hvis du tager af sted i den her uge, vi er

V7:"Nej altså jeg er jo på computeren hver dag, jeg kan jo ikke bare lukke ned og så sidde pa en palmen, det ved jeg udemærket godt, jeg sidder på hotel i Y10-land og har fået min telefon op og min computer, så jeg arbejder selvfølgelig videre, det er den travleste måned pa året ik, så det kan jeg sgu ikke bare lukke på den made"

T1:""Ja præcis"

V7: "Men selvfølgelig vi skal have det færdigt.."

T1:"Hvad gør du så, du sætter en nominee Birector indtil momsregistreringen er foretaget og så kan vi putte min søn ind eventuelt eller hvad? er det planen?

V7:"Yes , det er det vi gør"

T1:"Og vi kan senere konventere det både til et aps eller et ajs, hvis vi har lyst ik?"

V7:"Det kan vi nemlig, så det er faktisk plan "(red.titel.fjernet3)" du har her ik?" T1:"Ja og nej, det kan godt være, at jeg vil lave det der, hvad hedder det, du ved (red.titel.fjernet4).."

V7:"Det skal vi ved siden af '

T1" ved siden af den kan vi jo tage.. det er ikke en hastesag, for det produkt er vi gået i gang med... og det er vi bare gået i gang med, i et af vores andre firmaers regi, og så kan vi altid separere det ud i sit eget selskab senere, du ved ik"

V7:"Yes".

T1: "Det der er• vigtigt, det er• bare vi kan drive vores virksomhed med distribution i Danmark, og det har vi brug for G1-virksomhed til og har brugt det til kan man sige"

V7:" Yes., godt, jamen.."

T1:"Hvad siger du horisonten er pa det så ca? du kan jo stifte det i dag, men momsregistreringen, det er den du ik ved er ubegrænset eller hvad? V7"Jeg skal lige være sikker pa at den sidste går igennem pa ham her.." T1: "Det er fordi du vil bruge samme nominee som.."

V7:"Jeg vil bruge ham V21 her og V21 hentede jeg en momsregistrering, som jeg sagde"

T1:" Og den skal du lige have"

V7"Den skal jeg lige have tilbage og have ok, men nar jeg har en ok pa det, så sender jeg den ind, men ikke for, for så skyder du dig .selv i foden. hvis nu ik V21 går, så har jeg jo, hvad hedder han V20 en anden fyr, så tager vi bare ham i stedet for, det er ik noget med det, jeg vil bare gerne gore tingene i den rigtige rækkefølge, men du er... jeg skulle gerne være køreklar inden jul.

Foreholdt, at de taler om, at selskabet skulle stiftes, hvilket indebærer, at selskabet ikke var stiftet endnu, forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske, om selskabet var stiftet eller ej på det tidspunkt. Adspurgt, hvorfor der var en anden direktør, inden der blev foretaget momsregistrering, svarede tiltalte, at det var et godt spørgsmål. Han regnede med, at hans søn kunne godkendes, idet han ikke tidligere havde drevet virksomhed. Det var V7, der foreslog det. Tiltalte kunne ikke huske, om V17 begyndte at arbejde i sels­kabet, så snart det var stiftet. Det havde ikke nogen faktuel betydning for ham og hans søn, at V20 stod som direktør. Tiltalte troede, at sels­kabet var stiftet, men det kan godt tyde på, at selskabet ikke var stiftet. Man kan godt sige, at V20 var en stråmandsdirektør.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 18, aflytning fra den 14. januar 2016, kl. 16:08:35 af samtale mellem V2 og tiltalte, hvoraf fremgår følgende:

T1 vil gerne hare, om der er noget nyt med selskabet

V2: "Ja, det er der. Selskabet er skiftet og den 22.12 registreringsnummer og alt det der. Jeg har ikke fået noget svar fra ham. Jeg har talt med SKAT i dag for at hare hvorfor vi ikke har hørt noget og de mener, at det er fordi de ikke har fået beskeden fra Erhvervsstyrelsen, men de vil ringe tilbage til mig i morgen"

T1: "De ringer tilbage i morgen, okay!"

V2: Så det er det, so jeg ved indtil videre og hvis det ikke lykkedes så laver jeg en (utydeligt ord), så det er det jeg er i gang med"

T1: "Ja, det begynder at haste lidt for vi havde jo regnet med, at det blev i starten af januar, så vi kunne.."

V2: "Det var også det der var ... vi lavede det jo d. 22 december, så det skulle også have været start 2., 3. januar så jeg kan godt se.. nu..."

Tiltalte forklarede hertil, at de talte om G4-virksomhed.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 19 og 20, aflytning af den 18. januar 2016, kl. 14:13:32 af samtale mellem tiltalte og V2, hvoraf blandt andet fremgår:

V2 infoer, at han ikke har hørt fra SKAT endnu og vil tjekke op på det. V2 infoer at han helst vil have dette lykkedes, inde de starter op på et nyt. V2 infoer, at det er mellem Erhvervsstyrelsen og SKAT, at den er gået gal. V2 beder T1 om at give ham et par inden han starter en ny sag —det er ok med T1.

V2: Jo.

T1: Så jeg har CVR nummeret, du ved og sådan, ja.

V2 Problemet er bare at jeg kan ikke komme ind pa CVR ligenu, haha.

T1: Na okay, hvis så senere maske kan du.

V2: Nej, ohh, det er der ikke nogle der kan. Vi har siddet her og bavlet med

det her hele morgenen.

T1: Nå

V2:  Men har jeg ikke CVR nummeret et eller andet sted.

T1: Er det brudt ned, eller.

V2: Øhhh, hvad siger du.

T1: Jeg siger er det gået ned da deres systemer

V2:  Ja, fuldstændig. Fuldstændig. Jeg kan ikk, der star at vi har en

servicefejl lige nu.

T1: Na, okay. Jaja.

V2: Øhh, inde pa CVR.

T1: Ja.

V2: hvis du selv lige kommer til en computer senere. Jeg kan lige sende dig

navnet pa selskabet T1. Så hvis det er at, at, at jeg ikke far det åbnet op

her, så hvis du selv rammer en computer så kan du lige slå det op når det

virker igen.

T1: Ja

V2: Jeg sender lige en SMS med navnet,

T1: Jamen jeg kan jo heller ikke komme ind på det.

Tiltalte forklarede hertil, at han taler med V2.

Foreholdt ekstrakt 3, side 22, sms af 18. januar 2016 med indholdet: "(red.titel.fjernet5)", forklarede tiltalte, at det var sendt fra hans nummer.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 27, aflytning af den 28. januar 2016,
kl. 10:44:33, I minut og 2 sekunder inde i samtalen, hvoraf blandt andet fremgår:

V7 "Ja, det er rigtigt" T1: "Så ma vi have fat i begge banker og så lave en aftale med F7-bank, så jeg kan komme ned... Ham fru V22 er jo som sunket i jorden, så vi må prøve at finde en anden én engelsktalene nede i banken, som jeg kan lave en aftale med, så jeg kan komme ned i banken, så vil jeg flyve derned og få åbnet den kode-generator og så vi få fat i de andre pa telefonen og høre, hvad det er for noget, det der blokerings.. jeg har prøvet at oversætte noget af det der (red.nationalitet.fjernet2) og de skriver et eller andet på deres internetside. jeg ved ikke om det kun er vores konto eller det er generelt, at de har blokeret nogle af deres konti. De skriver noget med svindel med mobil app og sådan noget.. at der måske er nogle der prøver at få adgang via noget mobil app, du ved til internetbanken" V7: "Ja, men hvad tid er du her?" T1: "Jeg er lige på vej til tandlægen og jeg vil tro det tager en tid.. kan vi ik bare sige kl. et eller hvordan passer det jer bedst?" V7: "Jeg har en jobsamtale kl. tre på Islandsbrygge, så jeg går i hvert fald kvart over to" T1: "Ja, men er det ikke fint kl. et så, det burde da være.." V7: 'jo, vi ses"

Tiltalte forklarede hertil, at det var en samtale mellem ham og V7. Der var problemer med G3-virksomheds konto, fordi kodegeneratoren ikke virkede. Tiltalte havde forsøgt at komme i kontakt med banken, men det lykkedes ikke. Tiltaltes kontakt i banken hed V22, men V7 kendte ham bedre. Tiltalte søgte hjælp og gode råd hos V7. Der­es samtale omhandlede G3-virksomhed og ikke G1-virksomhed. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han fik problemet med kodege­neratoren løst, men kun ved at rejse derned og få en ny kodegenerator. Han tog derned sammen med V7.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 3, side 28, 29 og 30, aflytning af sam­tale mellem V2 og tiltalte fra den 4. februar 2016, kl. 15:18:07.]

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 33, aflytning af den 5. februar 2016, kl. 10:09:33, hvoraf blandt andet fremgår:

V2 fra G9-virksomhed/T1

V2 siger at SKAT sender det med almindelig post til hans privatadresse (de

snakker om det brev der kommer fra SKAT til den stråmand der er indsat i

G4-virksomhed)

T1 spørger om V2 har notificeret ham om, at han skal kontakte V2 straks,

han har brevet.

T1 spørger om mandag tirsdag, når han har det brev, så kan de gå i gang

med at forhandle og lave et budget.

V2 bekræfter

Tiltalte forklarede hertil, at det var ham og V2, som tal­te sammen. Der var problemer med at få lavet selskabets papirer. Adspurgt, hvad han mente med "forhandle", forklarede han, at V2 havde forklaret, at SKAT ville have en sikkerhedsstillelse, som V2 mente, de skulle forhandle ned, og derfor lavede de et budget til V2 til det brug.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 36 og 37, aflytning af telefonsamtale den 15. februar 2016, kl. 18:45:55, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

V2 siger at de har faet fat i brevet fra SKAT, som skriver at de vil have

sikkerhedsstillelse for 62.000 kr.

V2 foreslår at T1 enten stiller sikkerheden, eller at de udarbejder et budget,

som de kan sende til SKAT - sa har M faet fjernet sikkerhedsstillelsen.

T1 siger at han vil komme ind forbi, så de lige kan lave budgettet sammen.

De snakker omkring, hvordan budgettet skal skrues sammen, således at H

skal stille så lave sikkerhed som muligt.

V2: Hej T1 det er V2

T1: Nå V2, ja ja ja

V2: Ja nu har vi endelig faet fat i det pisse brev der

T1: Er det kommet frem

V2: Nu er det kommet frem ja

T1: Det var godt

V2: I det star der, at de vil have en sikkerhedsstillelse pa 62.000

T1: Na okay

V2: Øh... Jeg foreslår to ting

T1: Ja

V2: Enten at stille sikkerhedsstillelsen eller hvis i indkalder et budget, det

har jeg for haft held med at fa den fjernet.

T1: Ja skal vi ikke gore det. Kan jeg ikke komme ind forbi i morgen og

så sætter vi lige nogle tal pa og så sender vi... Du havde sådan en råskitse,

du havde lavet noget budget til nogle andre for nylig, ikk.

V2: Det har jeg nemlig lige præcis, lige præcis

T1: Så smider vi noget ind, oh... Som vi ejermær (FON) og så kan vi

se... Ved du, hvor, typisk er det en procentdel af omsætningen hvis jeg nu

siger, at jeg regner med at vi i det firma det første ar omsætter for lad os

sige, oh... Under, ja en million.

V2: Ja... Jeg vil nok ikk, jeg vil, altså lad mig sige det pa her made

T1, de har sat (utydeligt, måske "brevet) utroligt lavt.

T1: Det har de

V2: Moms er 32.000 og selskabsskatten er 30.000. Vi kan fjerne

selskabsskatten.

T1: Okay

V2: Øh, straight up.

T1: Ja fordi vi kan skrive at vi...

V2: (utydeligt - taler ind over hinanden) ... men med din omsætning, den

er simpelthen lår højere end de har estimeret det til...

T1: Okay.

V2: Så det ville være tåbeligt.

T1: Så vi kan sende det der budget ind til dem pa en million og så

skrive til dem, men vi regner ikke med, at firmaet giver noget overskud. Er

det det?

V2: Ja hvis I sætter det ind pa en million, T1, hvis du tager momsen

af en million, så er det, pa et kvartal, så er det mere end 30.000 kr.

T1: Na.

V2: Så vi er nødt til, at skrue din omsætning ned... (utydeligt - taler ind over hinanden)... ja ja det styrer vi bare, ingen problemer.

Han er lige ved at skanne brevet til mig, så jeg får det i fysisk form, oh hvis man kan sige

det sådan.

T1: Ja. Godt.

V2: Øh, så jeg har det inden i morgen... morgen tidlig ikk.

T1: Godt, ja og så kommer jeg, jeg kommer forbi i morgen ved 13,

mellem 13 og 14, skal vi ikke sige det.

V2: Ja det kan vi godt aftale.

T1: Det er godt. Jamen det er super, jamen det var godt, så kom vi så

langt... (utydeligt taler ind over hinanden).

Tiltalte forklarede hertil, at det var en samtale mellem ham og V2, hvor de talte om, at man kunne forhandle med SKAT om sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis man kom med et budget. Adspurgt, hvorfor de talte om at fjerne selskabsskatten, svarede tiltalte, at det var et godt spørgsmål, og henviste anklageren til at spørge V2 he­rom. Han fik bare at vide, at SKAT gerne ville have sikkerhed for det, og det talte de om. Han forstod ikke, hvorfor selskabsskatten overhovedet kom i spil ved deres samtale, da det handlede om sikkerhed for moms. Adspurgt, hvorfor de talte om, at han var "nødt til at skrue omsætningen ned", forklare­de han, at det budget, der blev lavet, var ikke nogle tilfældige tal, der blev sat ind. Det var i overensstemmelse med de tal, der var oplyst til banken. En mil­lion kr. var bare et tal, tiltalte slyngede ud. Det var ikke for, at det skulle stemme overens med momsbetalingen på 30.000 kr. V2 lavede budgettet på baggrund af nogle oplysninger, de kom med. Det var ikke nogle tal, der blev grebet ud af den blå luft. Tallene var lavet ud fra forretningsplanen. Det var ikke et proforma budget, V2 lavede. Der var lavet en forretningsplan, som var afleveret til banken. Det var den forretningsplan, tiltalte lavede sam­men med V17. Forretningsplanen indeholdt også et budget. De brugte ikke det budget fra forretningsplanen til SKAT. V2 skulle lave et andet budget, fordi V2 havde en formular, de kunne indsende det på. Forretningsplanen var meget omfattende, så den tænkte tiltalte ikke, at SKAT ville bruge tid på at kigge på. Forretningsplanen, han havde lavet sammen V17, var på 25 si­der. Adspurgt, hvad de mente med: "Det styrer vi bare", forklarede tiltalte, at dermed mente han, at sikkerhedsstillelsen var afhængig af omsætningen. V2 styrede ikke budgettet, så det passede sammen med momsen, som SKAT havde fastsat. Det var ikke to forskellige slags tal i de budgetter, som blev afleveret henholdsvis til banken og SKAT. De informerede både SKAT og banken om det samme, men man havde lov til at revurdere sine budgetter, hvis man havde været for optimistisk til at starte med. Så kunne man ændre omsætningen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at når han sagde "så smider vi no­get i det" mente han V17 og ham selv.

Foreholdt ekstrakt 3, side 41, aflytning af samtale mellem V2 og tiltalte af den 24. februar 2016, kl. 12:25:59, hvoraf blandt andet fremgår:

T1 V2 fra G9-virksomhed

T1 villige følg op pa deres møde senere i dag er der kommet noget

(dokumenter)

V2 siger at de ikke er kommet

T1 spørger om de så ikke kan rykke modet til fredag, for i morgen er T1 i

Y3-land

V2 havde tænkt det samme.

T1 siger at han har adressen med, så vi kan foretage de to ændringer, men vi

gør det først efter vi har modtaget momsregistreringen ik?

V2 siger ja - lige præcist.

T1 foreslår møde til fredag kl. 14.

V2 siger ok - Modtaget

forklarede tiltalte, at samtalen vedrørte V17s selskab G4-virksomhed, hvor de afventede momsregistrering.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at V17 havde været med til flere møder, men tiltalte hjalp det i gang, fordi han kendte V7 godt og sekundært V2. Det var det første selskab, V2 var inde over. Når han refererede til "vores møde", var det et møde, som V17 havde deltaget i.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 42 og 43 aflytning af tiltalte og V2 den 26. februar 2016, kl. 11:28:05, hvoraf blandt andet fremgår:

PI

V2. Men det får vi styr på.

T1 Jeg er væk mandag og tirsdag, hvor jeg er i Y26-landsdel. så jeg vil foreslå at

vi mødes onsdag for jeg har sat gang i lageret nede i Y9-by med at lave

den liste med stempel og underskrift pa varelageret og så nogle fotos. Og så

kan vi sende det videre til ham. Jeg har skrevet til dem at jeg skal have det

senest onsdag.

V2 Det er fint.

T1 Så vi kan få det ekspederet videre til ham ikk...

V2 Lad os bare gore det...

De ses onsdag.

Tiltalte forklarede hertil, at det var ham og V2, som tal­te sammen. Dokumentationen vedrørende lageret i Y9-by var til brug for, at revisoren skulle lave en revisorerklæring vedrørende de varer, der var indskudt i V17s selskab G4-virksomhed fra G2-virksomhed's lager. Der skulle tages billeder af lageret, så revisoren kunne se, at lageret eksiste­rede fysisk, og lagerværdien skulle dokumenteres.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 3, side 48, sms af den 2. marts 2016 fra V2 til tiltalte, hvoraf fremgår:

Dit selskab har Dd faet momsnummer.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 3, side 49, sms af den 2. marts 2016 fra tiltalte til V7, hvoraf fremgår:

Hej V7, Den SMS som lige er sendt skal Du bare se bort fra, problemerne er last og vi har fået vort moms nummer i dag. Jeg har sendt dig en E-mail i dag med Info til Revisoren i Y7-by vedr. Lager værdi erklæring. Har du sendt den videre? Med venlig hilsen T1.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 3, side 56, aflytning af den 8. marts 2016 af samtale mellem tiltalte og V2, hvoraf fremgår:

T1 infoer at han sidder og laver den forretningsplan, som V2 skal aflevere i banken i morgen for "Norden". T1 spørger til revisorens navn, da han synes det kunne være meget relevant. T1: "Kunne vi så finde ham på nettet? Boede han i Y7-by, sagde I ik også?"

V2: "RS" T1: "Revisor S i Y7-by" V2: "Ja lige præcis"

Tiltalte gjorde opmærksom på, at der var en fejl i transkriberingen, således at der rettelig bliver sagt, "...den forretningsplan, som vi skal aflevere i ban­ken".

Tiltalte forklarede videre, at han og V17 skulle aflevere forretningsplanen i banken. Det var ikke V2, der skulle gøre det.

Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at forretningsplanen var færdig på et tidligere tidspunkt, forklarede han, at det kunne godt være, at de den 8. marts 2016 stadig arbejdede på den.

Tiltalte forklarede endvidere, at han og V17 fandt en adresse på Y10-by, der var en slags kontorfællesskab, hvor de kunne leje af en postkasse og ad­resse til selskabet G4-virksomhed. V17 havde ikke behov for et fysisk kontor. Det er muligt, at tiltalte hjalp V17 med at finde det på nettet. De talte kun med udlejeren en gang, da postkassen blev oprettet. Det er muligt, at det var tiltalte, som stod for den kommunikation.

Anklageren foreholdt forhold 18, ekstrakt 2, side 258, selskabsrapport ved­rørende selskabet G2-virksomhed, samt side 262, hvoraf fremgår, at stifteren af selskabet var V23 og direktionsmedlemmerne var V2 og V23.

Anklageren foreholdt endvidere samme bilag, side 259, hvoraf adressen G2-virksomhed, G15-virksomhed, Y5-adresse Y5-by, Danmark, fremgår.

Tiltalte forklarede hertil, at han samme dag, som han blev anholdt, fik en sms fra V2, der oplyste, at de havde haft besøg af politiet vedrørende tiltalte. Tiltalte kunne ikke komme samme dag, men dagen efter kørte han ind til dem for at fortælle, hvad der var sket, og for at høre, hvad der var sket hos dem. Han fortalte, at han stod i en håbløs situation, fordi alle hans virksomheders penge var blevet beslaglagt og fastfrosset. Ugen efter an­holdelsen fik tiltalte at vide af G6-virksomhed, at de skulle tippe politiet, hvis tiltalte solgte nogle af sine varer. V7 og V2 havde også fået oplysninger fra nogle politifolk. De talte om at komme videre, og nogle uger senere foreslog V7 og V2, at de stiftede et firma, som de ejede, således at de kunne sælge G2-virksomheds varer til G6-virksomhed. G6-virksomhed havde efterspurgt tiltaltes varer. De aftalte, at V7 og V2 kunne købe et parti varer af G2-virksomhed, og at de skulle betale, når de havde fået betaling af G6-virksomhed. V7 og V2 skulle eje selskabet. Tiltalte ville ikke være en del af selskabet, fordi så ville G6-virksomhed orientere politiet. Tiltalte var bange for, at hvis han gik gang med at handle med G6-virksomhed, så ville politiet beslaglægge pengene. Han havde fået af vide, at han ikke måtte handle, og gik ud fra, at dette var rigtigt. Han vidste ikke, hvorfor der skulle sættes en anden direktør ind, inden V2 kom ind som direktør. Det havde de ikke drøftet. Tiltalte havde mødt V23 en eller to gan­ge, fordi han skulle give ham kredit, og det var usædvanligt i spiritusbran­chen. Det var på baggrund af hans kendskab til V2 og V7, at han gav V23 kredit. G6-virksomhed lagde en normal ordre på ca. 900.000 kr. På mødet mellem tiltalte og V23, spurgte tiltalte ind til V23s uddannelse og fik at vide, at han var uddannet kok og også drev et entreprenørfirma. Det var et kort møde på en halv time. Tiltalte stolede på V7 og V2 og på deres re­nomme. Tiltalte regnede med, at V23 var direktør i selskabet, men han vidste, at det var V2 og V7, som stod bag. De havde sagt, at de ikke havde kapital til at starte firmaet op, og derfor fik de kredit på varerne. Tiltalte har ikke haft på fornemmelsen, at V23 bare var stråmand. Han havde fået fortalt, at V2 og V23 var barndomsvenner, og han tænkte, at V23 var en forretningspartner. Tiltalte vidste stadig ikke, om V23 kunne have været stråmand for dem.

Foreholdt omslag 18, bilag 36-1, afhøringsrapport af 30. januar 2019, side 5, andet afsnit, hvoraf fremgår blandt andet:

Sigtede oplyste, at V23s rolle i selskabet var at være stråmand. Sigtede havde haft et møde med ham inde på en cafe i Y1-by ved siden af G9-virksomhed, hvor sigtede selv, V23, V7 og V2 havde deltaget. Sigtede troede selv, at V23 var stråmand i selskabet G2-virksomhed. V7 og V2 brugte stråmænd til alt. Det kunne man også se i tv-udsendelsen "selskabssvindlerne".

forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at han havde forklaret som anført. Det er muligt, at V23 var stråmand, men han kunne ikke sige det med sikkerhed. Da V23 på papiret var anført som direktør, talte tiltalte med ham for at sikre sig, at han kunne stole på ham.

Tiltalte havde lagervarer i Y3-land i selskabet G2-virksomhed, som G6-virksomhed gerne ville have. G6-virksomhed sagde til tiltalte, at han ikke måtte sælge til dem. Derfor skulle salget gå gennem G2-virksomhed. G2-virksomhed købte et stort vareparti af tiltaltes selskab G2-virksomhed på kre­dit. Der blev lavet en faktura fra G2-virksomhed til G2-virksomhed, som blev sendt og afleveret til G2-virksomhed. Den blev ikke be­talt. Det var meningen, at den skulle betales. Det var ikke meningen, at beta­lingen fra G6-virksomhed skulle gå direkte til tiltalte personligt. G6-virksomhed skulle betale til G2-virksomhed. Tiltalte udstedte en faktura til G2-virksomhed. Varerne blev flyttet fra et toldoplag i Y3-land til G6-virksomhed's toldoplag. Det er normalt i mange brancher at levere varer uden at få betaling først. 1 spiritus­branchen er der en del betaling forud eller ved varens modtagelse, men i den­ne specielle situation, fordi de havde sagt, at de ikke havde nogen penge, ac­cepterede han betaling, når de selv havde fået betaling for videresalget til G6-virksomhed.

Foreholdt ekstrakt 2, side 78, faktura fra G2-virksomhed af den 19. maj 2016 til G6-virksomhed forklarede tiltalte, at det telefonnummer, der er anført på fak­turaen, var hans. Klientnummeret er G6-virksomhed's nummer hos G2-virksomhed. Det er G2-virksomhed's kontonummer, der fremgår. Det var V2, som lavede fakturaen. Tiltaltes mobilnummer stod på, for­di han var kontaktperson, fordi G6-virksomhed ikke kendte V7 og V2. Det var tiltalte, som havde haft kontakten med G6-virksomhed om denne levering. De havde ringet til ham og sagt, at de manglede varer, og spurgt hvad de skulle gøre. Det var efter den 13. april 2016. Tiltalte vidste ikke, om G6-virksomhed på det tidspunkt havde fået at vide, at de skulle tippe politi­et, hvis de handlede med ham. G6-virksomhed kontaktede ham den 14. eller 15. april2016. Tiltalte fik det først at vide fire dage efter opringningen fra G6-virksomhed. G2-virksomhed indgik aftalen om handlen med G6-virksomhed. Det var tiltalte, G6-virksomhed ringede til. Tiltalte sagde, at han ikke kunne gøre noget lige nu på grund af situationen, og de spurgte, hvad de så kunne gøre. Tiltalte var lagt under pres, og derfor sagde V7 og V2, at de gerne ville levere den ordre og satte derfor deres selskab G2-virksomhed op. Tiltalte kontaktede på et tidspunkt G6-virksomhed, fordi de var vant til at købe af ham, og sagde, at der var lavet en løsning, og at V2 og V7 havde lavet et selskab ved navn G2-virksomhed og gerne ville levere ordren til dem. Tiltalte kunne ikke huske, hvem han talte med hos G6-virksomhed, men det ville typisk have været V9 eller V24, som var hans faste daglige kontakt hos G6-virksomhed. En af dem fra G6-virksomhed talte efterfølgende med V2. G6-virksomhed var klar over, at G2-virksomhed ikke var et selskab, som tiltalte styrede, men at han blot var kontaktperson.

Varerne blev leveret i maj 2016.

[Forsvareren dokumenterede forhold 18, bilag 3, side 28 og 29, rapport afgørelse fra SKAT. Tiltalte forklarede, at det godt kunne passe, at G6-virksomhed fik varerne leveret i slutningen af maj.]

Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at teksten vedrørende "cash on delivery" betød, at man fik to procent rabat, hvis man betalte kontant. Det betød ikke, at man skulle betale kontant, men hvis man gjorde, fik man rabat. Da V2 og V7 startede selskabet, talte de om faktureringen, og hvordan det skulle ske. Tiltalte hjalp med at vise, hvordan man fakturerede, og de fik en faktura-skabelon, som han havde brugt i G2-virksomhed. Det er derfor, at fakturaen fra G2-virksomhed er identisk med de fakturaer, han lavede i G2-virksomhed. G2-virksomhed skulle have tilladelse til at bruge navnet G2-virksomhed. Foreholdt ekstrakt 2, side 71, faktura fra G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at der er angivet samme klient-nummer som på fakturaen fra G2-virksomhed, fordi det er G6-virksomhed's telefonnummer. Det var naturligt, at selskaberne havde samme navn, hvis produkterne skulle sælges i Danmark, så kunderne kendte navnet i forvejen.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 79, faktura fra G2-virksomhedIVS af den 19. maj 2016.]

Tiltalte forklarede endvidere, at han ikke var inde over, hvordan beløbene fra G6-virksomhed skulle betales. Det var V2, som havde lavet fak­turaen, og han gik ud fra, at fakturaen var blevet sendt til G6-virksomhed. Tiltalte havde ikke lavet nogen anden aftale med G6-virksomhed om betaling af fakturaen. Han huskede ikke, hvor lang tid i forvejen, at aftalen blev indgået mellem G6-virksomhed og G2-virksomhed. G6-virksomhed betalte ikke beløbet til G2-virksomhed, fordi lageret blev beslaglagt af politiet. Tiltalte vidste ikke, hvorfor G6-virksomhed kom frem til den ide, at G2-virksomhed var hans selskab, og hvorfor de havde sagt det til politiet. Tiltaltes selskab G2-virksomhed fik heller aldrig betaling, idet G6-virksomhed ikke betalte til G2-virksomhed.

Tiltalte havde også været kontaktperson vedrørende andet salg for G2-virksomhed. Det kunne have været mindre kunder i Danmark, hvor han for­midlede ordre. Han arbejdede på den måde for G2-virksomhed til et stykke tid ind i 2017. Eftersom G2-virksomhed ikke kunne betale for varerne købt af G2-virksomhed, og de dermed havde et udestående, indgik tiltalte, V7 og V2 en aftale om, at til­talte kunne formidle nogle ordrer gennem G2-virksomhed, så han kunne få sine penge. Det foregik typisk ved, at han blev ringet op af en kunde, for eksempel en vinhandler eller restaurant, som skulle bruge produkter. Tiltalte solgte herefter produkterne til V2s og V7s selskab G2-virksomhed, der solgte dem videre til kunden. Produkterne stod på et lagerhotel hos G6-virksomhed. G2-virksomhed og G1-virksomhed havde i fællesskab et lagerhotel. Da G1-virksomhed lukkede, overtog G2-virksomhed lageret. Det var en aftale mellem V7, V2 og tiltalte, da de skyldte ham en million kroner for den ordre, som G6-virksomhed ikke betalte for. Tiltalte fik mulighed for på den måde at service­re nogle kunder. Det var en misforståelse mellem G2-virksomhed og G6-virksomhed, der skabte situationen, og taberen var G2-virksomhed. Han havde aldrig haft adgang til en bankkonto i G2-virksomhed's navn. Når han tog fra lageret hos G6-virksomhed og solgte til G2-virksomhed, som solgte videre, var der penge involveret. Betalingen kunne både ske direkte fra kun­derne eller fra G2-virksomhed.

Foreholdt, at han havde forklaret, at selskabet G2-virksomhed ikke kunne sælger til kunder i Danmark og modtage betaling fra dem, og ad­spurgt, om det ikke var det, der skete, svarede tiltalte, at det kunne man godt sige. Det skete nok nogle gange.

Foreholdt omslag 18, bilag 37-3-1, side 5, faktura fra G4-virksomhed til G16-virksomhed, af den 22. juli 2016, forklarede tiltalte, at det var muligt, at han havde haft noget med fakturaen at gøre, da det er en af hans gamle kunder. Det var ikke hans håndskrift. Det kunne sagtens være, at han havde fået betaling ved en check.

Foreholdt samme bilag, side 4, forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at fakturaen var udstedt til G1-virksomhed.

Foreholdt omslag 18, bilag 3, side 21, faktura fra G6-virksomhed til G2-virksomhed, dateret den 8. august 2016, forklarede tiltalte, at grunden til, at de fakturaer minder om hinanden, er fordi, at G2-virksomhed havde solgt varerne til G4-virksomhed, som så havde solgt varerne videre. Tiltalte kunne ikke helt forklare det. Tiltalte havde ikke været den reelle ejer af G2-virksomhed og skulle ikke lave momstilsvar for det selskab. Det var ikke ham, som skulle have pengene for de to fakturaer. Det var G2-virksomhed, der skulle have betalingen fra G2-virksomhed 1VS. Den betaling, som politiet beslag­lagde, var den betaling, som G2-virksomhed skulle have haft.

Foreholdt omslag 18, bilag 2, side 18 og frem, fakturaer, forklarede tiltalte, at der havde været nogle ordrer, hvor V2 og V7s selskab havde købt varerne og efterfølgende leveret til kunderne. Det er det, de pågældende fakturaer viser. Faktureringerne havde tiltalte ikke noget med at gøre. Det er G6-virksomhed, som havde lavet fakturaerne og sendt dem til G2-virksomhed, så tiltalte havde ikke fået dem. Adressen Y5-adresse i Y5-by var G2-virksomhed's adresse. V7 ville ikke ha­ve, at selskabet skulle have adresse på Y1-adresse, så de brugte V7s nevøs adresse. Grunden til, at tiltaltes navn står på fakturaerne, kan væ­re fordi, at G6-virksomhed havde lavet en automatisk registrering, og fordi han havde haft et længerevarende samarbejde med dem.

Foreholdt ekstrakt 2, side 216, udskrift fra cpr vedrørende tiltalte, forklarede tiltalte, at Y6-adresse på Y2-by var ckr, hvor han boede sammen med sin tidligere samlever og søn. Baggrunden for, at han for perioden 27, juni 2013 til 13. januar 2014 var registeret til en adresse i Y11-land var, at han skulle hjælpe deres tjekkiske distributør, og det var meningen, at han skulle være der en længere periode, men perioden blev forkortet til 14 dage, og han glemte at framelde sig adressen, da han korn til Danmark igen. Han kunne ik­ke huske, hvordan han fik post fra det offentlige i den periode. Han kom bare i tanke om, at han var kommet tilbage og fik adressen tilbage til Y6-adresse. Da han i perioden fra den 2. marts 2014 til den 17. april 2014 var regist­reret til en adresse i Y1-land, var det også fordi, at han skulle hjælpe en importør — denne gang i Y1-land, og det var meningen, at han skulle være der i en længere periode, men han var der i tre uger. Da han skiftede adresse til Y1-land igen den 22. juni 2015, var det også fordi, at han skulle over og hjælpe den pågældende importør igen. Han var der i 14 dage. Han troede, at man skulle skifte adresse, når man arbejdede i udlandet, også selvom det kun var en kortere periode. Tiltalte boede på hotel i Y1-land. Det mente han også, at han havde forklaret til politiet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 114, afhøringsrapport af den 13. april 2016, samt side 117, hvoraf blandt andet fremgår:

"Sigtede forklarede, at han i 2012 var registreret pa Y6-adresse pa Y2-by, derfra fliftede han til Y11-land i kortere periode- ca. 6 måneder. Det blev registreret ved folkeregistret. derefter adressen retur til Y6-adresse i en periode som sigtede ikke kan huske varigheden af

Fra Y6-adresse flyttede sigtede til Y11-by i en periode pa ca. 3 mdr. i forbindelse med projekt. Han boede i en lejlighed pa Y7-adresse.

Fra Y11-by flyttede sigtede retur til Danmark og igen pa Y6-adresse. I sommeren 2015 flyttede sigtede til Y12-by. derovre har sigtede en lejet lejlighed på ca. 60 kvm. Sigtede kan ikke huske den præcise adresse. Det er selskabet G17-virksomhed, som står for udgifterne til lejligheden. Forklarede tiltalte, at det er muligt, at han havde sagt sådan til politiet. Det var sikkert også meningen, at han skulle leje en lejlighed, men opholdet blev kortere end planlagt. Der var planer om at leje en lejlighed, så han havde måske formuleret sig forkert til politiet. Han fandt først efter tredje gang ud af, at han ikke behøvede at flytte adresse, når han var udrejst i så kort en pe­riode. Han anså det ikke for super vigtigt, at han huskede at registrere sin ad­resse i Danmark igen, når han var kommet tilbage. Han var ikke klar over, at SKAT betragtede ham som udrejst af Danmark, når han ikke havde registre­ret sin adresse tilbage, og det var ikke for at undgå beskatning.

Tiltalte har til retsbogen den 12. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde haft en aftale med G6-virksomhed i alle de år, de havde samarbejdet. Aftalen gik ud på, at G6-virksomhed modtog en varerabat i form af gratis varer på 16 procent. G6-virksomhed bestod af to selskaber. Henholdsvis G6-virksomhed, der håndterede salg på det danske marked, og G5-virksomhed, der håndterede import fra markeder fra for eksempel Y3-land og Y12-land. Ud over rabatten på 16 procent, havde de også en aftale om en årsbonus på fem procent i form af en kreditnota. Varerabatten på 16 procent blev ydet til begge G6-virksomhed's selskaber, og de fem procent blev kun ydet til G5-virksomhed. G2-virksomhed havde ca. 25 eksportmarkeder i Europa, hvor der blev afregnet rabat på 16 procent. G1-virksomhed. havde også afregnet varerabatter til kunder på det danske marked med 16 procent på varer, der var beskattet, så der var både betalt afgift for kunden og varens pris. Afregningen til G6-virksomhed var kun varens pris. Det var G2-virksomhed, der afregnede rabat til G6-virksomhed, og på det danske marked var det G1-virksomhed, der afregnede rabat. Der blev også afregnet rabat fra G3-virksomhed på 16 procent. Man kunne sige, at hver gang han solgte en kasse med 12 flasker, gav han to flasker gratis.

Tiltalte forklarede endvidere, at det virkede, som om SKAT havde henført alle rejseomkostninger som personlige omkostninger, og det var forkert, da han havde rejst for at vedligeholde samarbejdet med sine udenlandske kunder. Når han skulle på forretningsrejser til udlandet, hævede han kontant i F1-bank på sit kort for at dække udgifterne. Han havde både fløjet og kørt i bil på forretningsrejser. Der havde været flyrejser til blandt andet Y1-land, Y4-land og Y13-land. SKAT havde betragtet rejserne som private omkostninger. Rejseomkostninger og markedsføringsomkostninger sammenlagt med rabatterne som før nævnt lå typisk inden for spiritusbranchen på gennemsnitlig ca. 25 procent af omsætningen. Det er hans opfattelse, at SKAT ikke havde taget højde for det.

Tiltalte har til retsbogen den 8. juni 2020 afgivet følgende forklaring:

Adspurgt af anklageren afgav tiltalte supplerende forklaring vedrørende opgørelser udarbejdet af SKAT og forklarede, at han ikke havde bemærkninger til den måde, som SKAT havde opgjort omsætningen på. Tiltalte havde bemærkninger til de hævninger, der er foretaget på kontiene. Tiltalte havde gennemgået hævningerne i selskabet G3-virksomhed og havde på baggrund af SKATs opgørelse lavet sine bemærkninger til de enkelte posteringer.

Foreholdt bilag 2-1-77C opgørelse over maskeret udbytte i G3-virksomhed. til T1 i 2013-2016 med tiltaltes bemærkninger forklarede til­talte, at hans mulighed for at komme med kommentarer havde været god, fordi han kunne huske mange af posteringerne, og beskrivelserne for overfør­slerne havde hjulpet.

Foreholdt samme bilag, side 3, transaktion af 13. januar 2014 på 16.267,16 kr. til F8-bank, forklarede tiltalte, at det var køb af in­ventar til G11-virksomhed i Y8-land. Tiltalte forklarede nærmere, at han ejede og var direktør for et engelsk selskab G10-virksomhed., som havde en filial G11-virksomhed i Y8-land. Filialen blev oprettet i slutningen af 2012. Man forhandlede med forskellige firmaer om salg af hans produkter i Y8-land. Det (red.nationalitet.fjernet3) selskab fakturerede ikke til at begynde med. Det gjorde G3-virksomhed. og G2-virksomhed, og det blev aldrig til noget med at fakturere fra den (red.nationalitet.fjernet3) filial på grund af denne sag. Den aktivitet, der nåede at være i selskabet fra 2013-2016, bestod i investering i kontorbygning og køretøjer. Etableringsomkostningerne i selskabet G11-virksomhed blev afholdt af G3-virksomhed. og til dels G2-virksomhed. Der blev købt forskellige køretøjer. Nogle af køretøjerne var investeringskøretøjer. Selskabet investe­rede i en (red. Bil mrk.fjernet), der kostede ca. 400.000 kr. De to andre køre­tøjer var til brug i selskabet. Det var en (red. Bil mrk.fjernet2) til ca.160.000 kr. og en (red. Bil mrk.fjernet4) til omkring 75-80.000 kr. Tiltalte mente, at der kun var tre biler i sels­kabet. Der var ingen ansatte i selskabet. Adspurgt, hvorfor han skulle have to biler til at køre i, forklarede tiltalte, at det havde han vurderet var nødven­digt, fordi selskabet også skulle bruges til investering. G3-virksomhed. og G2-virksomhed betalte bilerne og bygningen i form af et lån fra de to selskaber til G11-virksomhed. Der blev ikke lavet lånedokumenter, men der var noget intern mellemregning, som blev skrevet på et papir.

Af anklageren foreholdt, at politiet ikke havde fundet et sådan stykke papir, forklarede tiltalte, at det var muligt.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. januar 2014 på 22.378,46 kr. til G19-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om betaling for indramning af nogle diplomer for forskellige varemærker. De blev opbevaret hos G11-virksomhed i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. januar 2014 på 4.771,95 kr. til G20-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til indkøb af billeder til G11-virksomhed.

Mange af posteringerne var vedrørende indkøb af diplomer og medaljer, hvoraf mange var købt via G21-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. januar 2014 på 8.303,34 kr. til G22-virksomhed, forklarede tiltalte, at det også var indkøb af medal­je og indramning af diplomet vedrørende et cognac-varemærke.

Tiltalte forklarede endvidere, at de posteringer, hvor der er anført Y25-bro, vedrørte rejser til Y8-land, og det betragtede tiltalte som en firmaomkostning, fordi han var der for at passe firmaets sager. Tiltalte havde en bro-bizz, som var tilknyttet G3-virksomhed.s konto. Så udgiften vedrøren­de Y25-bro måtte han afregne på en mellemregning. Uanset hvilket selskab, der havde afregnet udgiften, var det stadig en firmaudgift. G3-virksomhed. var også interesseret i, at selskabet i Y8-land blev etableret og på sigt komme til at aftage varer fra G3-virksomhed.

De indkøbte medaljer stod til opmagasinering i Y8-land, men de blev også brugt på forskellige messer i Danmark.

Tiltalte fremviste dokumentation i form af diplomer, brochurer og gaveæsker fra G2-virksomhed, hvoraf det fremgik, at produktet reklamerede med, at varemærket havde vundet medaljer. Det fremgik også af selskabets brev­papir, etiketter mv. Tiltalte forklarede, at dette gjorde sig gældende på flere varemærker. Medaljerne underbyggede produkternes historie. Tiltalte fremvi­ste endvidere billeder af diplomer indrammet i kraftige, gyldne rammer. I alt blev der lavet ca. 60 diplomer, og der var investeret omkring 800.000 kr. i diplomer, indramning og medaljer. Hvert diplom kostede ca. 12.000 kr. at la­ve. Alle diplomerne og medaljerne blev opmagasineret i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 30. januar 2014 på 44.436,80 kr. til G23-virksomhed og 45.457,71 kr. til G24-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til opførelse af garagen i Y8-land. Selve materialet blev købt i Danmark, og en (red.nationalitet.fjernet3) håndværker udførte arbejdet.

Foreholdt samme bilag, postering af 30. januar 2014 på 477,58 kr. til G25-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af en medalje på G21-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. februar 2014 på 170,37 kr. til G26-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af et di­plom.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. februar 2014 på 26.976,17 kr. til G24-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte renovation af toilettet i bygningen tilhørende G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. februar 2014 på 62,68 kr. til G27-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte indkøb af diplom.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. februar 2014 på 820,82 kr. til G28-virksomhed (øl), forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af maltekstrakt, som blev brugt i produktionen af deres produkter og blev produceret i Y13-land eller Y9-land. Det var en ingrediens.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. februar 2014 på 163,26 kr. til G29-virksomhed, forklarede tiltalte, at alle posteringer vedrørende G29-virksomhedomkostninger, vedrørte køb af reklame til selskabet G2-virksomhed's G29-virksomhed profil. Han havde ikke selv en facebookprofil.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. februar 2014 på 20.773,96 kr. til G19-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte indramning igen.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. februar 2014 på 45.081,93 kr. til G24-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte renoveringen af bygningen i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. marts 2014 på 27.975,05 kr. til V25, forklarede tiltalte, at der var tale om investering i en gammel bil, der skulle bruges til at reklamere for G2-virksomhed. Tiltalte foreviste fotos af bilen. Bilen blev malet og påført logo og blev brugt til promovering af produkterne og på messer. Bilen blev solgt til de personer, som lånte hans varemærker, men de har aldrig betalt for bilen. Den skulle stå hos G6-virksomhed, men den er registeret i motorregisteret i G13-virksomheds navn.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. marts 2014 på 30.426,17 kr. til 3 falke furnitures, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af inventar til kontoret i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 10. marts 2014 på 8.242,10 kr. til G30-virksomhed, forklarede tiltalte at der var tale om en forretningsrejse til Y14-land med henblik på at besøge et destilleri. Tiltalte huskede rejsen konkret, fordi det var den eneste gang, han besøgte et firma i Y14-land. Tiltalte var alene afsted, så udgiften relaterede sig kun til ham.

Foreholdt samme bilag, postering af 10. marts 2014 på 134,54 kr. til G31-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af chokolade, som var en gave til ejeren af det firma i Y14-land, han besøgte. Foreholdt samme bilag, postering af 24. marts 2014 på 16.161,99 kr. til G32-virksomhed, forklarede tiltalte, at han mente, at der var tale om køb af flybilletter til Y4-land i forbindelse med en forretningsrejse, hvor de skulle besø­ge et firma i Y2-stat. Tiltalte mente, at både han og hans søn V17 var med på rejsen. De skulle drøfte med firmaet i Y4-land, om de var interesseret i at importere (red.mrk.fjernet) til Y4-land, men det blev ikke til noget.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. marts 2014 på 10.188,40 kr. til G33-virksomhed, og af 26. marts 2014 på 3.851,13 kr. til Norwegians, forklarede tiltalte, at det vedrørte udgifter til fly og hotel ved en forretningsrejse til Y11-by. Til­talte var på besøg det sted, som lavede deres gin, og han besøgte ejeren, hvor de udviklede opskriften til den gin, de producerede. Han havde nok haft V17 og V17s mor med, men det var en forretningsrejse. Han havde nogle gange kombineret forretningsrejse med ferie.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. marts 2014 på 72.630,87 kr. til G24-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om aconto-betaling på opfø­relsen af garagen i Y8-land.

[Anklageren oplyste, at datoerne som er angivet i opgørelsen, er datoerne, hvor posteringen er foretaget på kontoen.]

Foreholdt samme bilag, postering af 2. april 2014 på 3.558,91 kr. til G34-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til G34-virksomhed i Y11-by, og det var nogle reservedele til et af de køretøjer, som G11-virksomhed havde. Det var lettere at købe reservedelene i Y11-by og tage dem med retur til Danmark og derved spare fragten.

Tiltalte forklarede, at i nogle af de tilfælde, hvor han havde anført privat ud for nogle posteringer, havde han gjort det, fordi han ikke kunne knytte dem til nogen udgifter.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 8. og 11. april 2014 på 33,60 kr.,

175,45 kr., 134,39 kr. og 2.165,20 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte me­daljer købt på G21-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. april 2014 på 17.377,92 kr. til G35-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var omkostningen til hotel i Y13-by. Tiltalte forklarede endvidere, at det var samme rejse som tidligere nævnt.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. april 2014 på 1.447,76 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til et hotel i for­bindelse med en forretningsrejse. Det var en firmaomkostning. Når tiltalte tog til Y9-by, besøgte han altid et (red.nationalitet.fjernet4) firma G37-virksomhed, og han tog ik­ke til Y3-land i øvrigt, uden at det var med henblik på at besøge et (red.nationalitet.fjernet4) fir­ma. Derfor var det altid firmarelateret. Tiltalte kunne sagtens huske hotellet.

Han havde måske været der tre gange. Ud fra beløbets størrelse vurderede tiltalte, at han var alene afsted på rejsen. Nogle gange var han i Y3-land på forretningsbesøg og tog en eller to dage ekstra som ferie. Men det var altid forretningsbesøg, og han skulle typisk hurtigt hjem igen, fordi der var travlt. De havde forhandlere i Y3-land samt produktion og lager i Y3-land. Y3-land var det land, hvor han havde mest rejseaktivitet til.

Foreholdt samme bilag, postering af 29. april 2014 på 253,80 kr. til G38-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af en medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 29. april 2014 på 2.230,12 kr., forklare­de tiltalte, at G39-virksomhed var et firma, hvorfra de købte nogle lædersnore til brug for udsmykning på en bestemt flaske med (red.mrk.fjernet).

Foreholdt samme bilag, postering af 2. maj 2014 på 2.055,09 kr. til G40-virksomhed, for­klarede tiltalte, at det var en udgift på en flybillet, og at det var en omkost­ning til selskabet, da han var på en forretningsrejse. Tiltalte ville tro, at det var en forretningsrejse til Y11-by, idet der længere nede på bilaget var poste­ringerne tilknyttet Y11-by. Han havde aldrig fløjet til Y9-by. Han booke­de i de fleste tilfælde flybilletten lidt tidligere end afrejsen. Han var alene på turen.

Foreholdt samme bilag, postering af den 12. maj 2014 på 1.811,96 kr., til G41-virksomhed i Y14-by, forklarede tiltalte, at det var indkøb af noget ud­styr til G11-virksomheds (red. Bil mrk.fjernet2).

Foreholdt samme bilag, posteringer af 13. maj 2014 og 20. maj 2014 på hen­holdsvis 1.556,22 kr., 418,02 kr. og 2.448,31 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af den 20. maj 2014 på 10.542,03 kr. til G42-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik indkøb af fyringsolie til byg­ningen i Y8-land tilknyttet G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. maj 2014 på 98,89 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. maj 2014 på 1.751,28 kr. til G41-virksomhed, forklarede tiltalte, at beløbet angik formentlig dæk til G11-virksomheds (red. Bil mrk.fjernet2).

Foreholdt samme bilag, postering af 27. maj 2014 på 758,77 kr. til G43-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var indkøb af inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. maj 2014 på 1.493,56 kr. til G44-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte et restaurantbesøg med en sam­arbejdspartner.

Foreholdt samme bilag, postering af 30. maj 2014 på 745,60 kr. til G33-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag til ham selv på det hotel, han boede på. Det var en firmarejse, og derfor er udgiften ikke taget som privat.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. juni 2014 på 11.655,33 kr. til G19-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til indramning af diplomer.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. juni 2014 på 1.293,54 kr. til G45-virksomhed, forklarede tiltalte, at det sikkert vedrørte en forretningsrej­se i Y26-landsdel, hvor han overnattede. Der var sikkert så mange besøg, at det kunne betale sig med en overnatning. Hotellet lå i Y15-by på Fyn, som var tæt på Y26-landsdel.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. juni 2014 på 211.148,13 kr. til G46-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til køb af en (red. Bil mrk.fjernet3), som var en firmabil, der blev brugt i Danmark. G2-virksomhed stod som ejer af bilen, og G1-virksomhed var bruger af bilen. Der må have været nogle interne mellemregninger vedrørende bilen, fordi udgiften er anført hos G3-virksomhed. Tiltalte kunne ikke sige, om bilen blev betalt af G3-virksomhed., fordi der var penge pa kontoen i det selskab. Både tiltalte og hans søn kørte i den pågældende bil. Tiltalte havde to biler i Danmark, og (red. Bil mrk.fjernet3)en var den ene af dem. Tiltaltes søn kørte i de samme to biler og havde selv en privat bil. De kørte kun i bilen i forretningsregi. Hans søn hjalp ham meget med firmaerne. V17 fik ikke løn for sin hjælp. V17 kørte kun i bil­erne, når han arbejdede for firmaet gratis.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. juni 2014 på 616,13 kr. til G47-virksomhed, forkla­rede tiltalte, at det var udgift til benzin vedrørende firmaets bil.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. juni 2014 på 5.024,79 kr. til G49-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til intenetforbindelsen til kontoret i Danmark. Hjemmekontoret la på Y3-adresse. V17s mor ejede Y3-adresse, der var en ejerlejlighed. Lejligheden blev også brugt til beboelse for tiltalte og hans søn. G49-virksomhed-abonnementet dækkede også deres private for­brug.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. juni 2014 på 594,64 kr. til G48-virksomhed, for­klarede tiltalte, at han mødtes med en direktør fra Y8-land. De havde et kort møde, idet direktøren var på transit til et andet land i Europa. De fik en kop kaffe og et stykke smørrebrød.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. juni 2014 på 229,09 kr. til G50-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af diplom.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. juni 2014 på 1.750,34 kr. til G51-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en virksomhedsrelateret middag.

Tiltalte huskede ikke, hvem middagen var med.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. juni 2014 på 507,80 kr. til taxakørsel, forklarede tiltalte, at det var en enkelt gang, hvor han havde været i Y8-land og havde taget en taxa til stationen.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. juni 2014 på 608,21 kr. til G52-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af nogle fonte — skrifttyper - til etiketter og brochurer. V3 hjalp tiltalte med etiketterne. Tiltalte købte fontene, og V3 lavede etiketterne ud fra dem.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. juni 2014 på 3.128,76 kr. til G49-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til hans mobiltelefon. Han havde på det tidspunkt kun en mobiltelefon, som blev brugt både privat og i firma-regi. Betalinger til G49-virksomhed, som fremgår af kontoudtoget, angår denne mobiltelefon.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. juni 2014 på 923,49 kr. forklarede

tiltalte, at V26 var en sød dame, som boede i Y16-by på Bornholm, som lavede engelske oversættelser til G2-virksomheds hjemmeside og deres gaveæsker.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. juni 2014 på 710,46 kr. forklarede tiltalte, at det vedrørte benzin til bilkørslen i firmaet. Der var en del kunder i Y17-by. Af de to biler, der var i selskaberne, brugte han den ene privat og­så. Det var en 18 år gammel (red. Bil mrk.fjernet4). (red. Bil mrk.fjernet3)en var til firmaet. Begge biler kørte på den samme slags benzin.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. juni 2014 på 524,32 kr., forklarede

tiltalte, at det var en udgift til frokost til nogle gæster i firmaet. Det kunne ik­ke været til noget privat, for så ville han have lavet det selv.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. juni 2014 på 962,14 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af vareprøver på spiritus. I spiritusbranchen, skul­le man finde ud af, hvad konkurrenterne lavede, og så købte man en-to flas­ker og sammenlignede med sine egne produkter.

Foreholdt samme bilag, postering af den 20. juni 2014 på 628,92 kr., forkla­rede tiltalte, at det også vedrørte nogle køb af vareprøver.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. juni 2014 på 1.730,44 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte en middag i Y13-by, og det var en firmaomkostning, da det var en middag med en direktør og ejer af et firma, hvor de talte om import af G2-virksomhed-varer og nogle andre mærker.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. juni 2014 på 145,58 kr. forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af et diplom. Diplomet blev købt digitalt af et mu­seum.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. juni 2014 på 1.113,00 kr. til G35-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en ekstra overnatning eller bespisning på et hotel. Han huskede det som en ekstra overnatning.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. juni 2014 på 432,51 kr. til G53-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 30. juni 2014 på 746,16 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af en eller to flasker spiritus, og det kunne beteg­nes som vareprøver. Dette kunne tiltalte klart huske. Han havde aldrig fløjet til Y18-by Lufthavn, og han havde aldrig købt andet end vareprøver i Y18-by.

Foreholdt samme bilag, postering af 7. juli 2014 på 284,75 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til et hotel på en for­retningsrejse. Han havde måske købt noget kaffe eller en sandwich til sig selv. Han huskede ikke situationen, men han var ret sikker pa det.

Foreholdt samme bilag, postering af 7. juli 2014 på 611,41 kr. til G54-virksomhed, forklarede tiltalte, at det også var køb af medalje og diplom.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 8. juli 2014 på henholdsvis 684,42 kr. og 690,41 kr. forklarede tiltalte, at det vedrørte rejse til Y8-land i forbindelse med det (red.nationalitet.fjernet3) selskab. Det var nogle højere udgifter til Y25-bro end tidligere. Udgiften til broen var fast, men det kunne have været administrati­onsgebyr for at have brobizzen.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. juli 2014 på 2.167,79 kr. til G55-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til syn af en af bilerne, som G11-virksomhed havde.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 16. juli 2014 på henholdsvis 1.705,32 kr. og 746,10 kr., benzin udgifter i Y21-by, forklarede tiltalte, at det angik for­retningsrejse til Y8-land. Det store beløb, som var anført som benzin, kunne have været køb af en autolader eller olie. Det kunne betegnes som driftsom­kostninger og var ikke nødvendigvis benzin.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. juli 2014 på 751,77 kr. til G56-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en middag på Y19-by med en kunde ved navn V27.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 21. juli 2014 på henholdsvis 7.495,44 kr. og 6.226,98 kr. til G57-virksomhed i Y20-by, forklarede tiltalte, at det var en forretningsrejse, hvor både han, V17 og V17s mor var med.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. juli 2014 på 4.521,27 kr. til G58-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte service på (red. Bil mrk.fjernet3).

Foreholdt samme bilag, postering af 23. juli 2014 på 21.117,94 kr. til G59-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af en gammel flaske cognac fra 1830 via G21-virksomhed. Det havde tilknytning til firmaet, da det var samme varemærke, og han var interesseret i at have det i virksomhedens museum som befandt sig på Y3-adresse. På museet var der en mindre samling af gamle spiritusflasker. Museet var i den kælder, der hørte til lejligheden. Det var ikke en offentlig tilgængelig samling, men kunder kunne få adgang til det. Det var en flaske, som blev indkøbt til firmaets samling. Samlingen stod i et helt almindeligt skab. Det var ikke med glaslåger. Han havde ikke selv druk­ket flasken eller givet den væk.

Foreholdt samme bilag, to posteringer af 25. juli 2014 på 164, 47 kr. til Øre-sundsbroen, forklarede tiltalte, at det godt kunne være, at de havde kørt i to biler til Y8-land, når der er posteret to udgifter. Det kunne også have været, at han kørte frem og tilbage samme dag.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. juli 2014 på 577,59 kr. til G60-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte indkøb af rom som en vareprøve.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. august 2014 på 2.370,85 kr. til G30-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var hotelomkostninger i forbindelse med en forretningsrejse til Y12-land, hvor han overnattede på vejen.

Foreholdt samme bilag, tre posteringer af 4. august 2014 til G61-virksomhed, Y20-by, og G62-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at det vedrørte bespisning i Y20-by. Be­løbet på 417,22 kr. angår formentlig &I person, mens der har været tre perso­ner, der spiste for 1.672,77 kr. De tre personer var tiltalte, V17 og hans mor. Programmet i Y20-by indeholdt møder med forskellige mulige kunder samt en kunde, som havde vinbutikker i Y12-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. august 2014 på 200,88 kr. til G63-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at det var en vareprøve.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. august 2014 på 717,24 kr., forklarede tiltalte, at han må have skrevet forkert. Det måtte have været en benzinom­kostning. Pågældende tank lå under et museum.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. august 2014 på 2.066,61 kr. til G64-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var inventar til selskabet G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. august 2014 på 4.733,60 til G65-virksomhed i Y22-by, forklarede tiltalte, at det var noget vvs-udstyr til G11-virksomhed i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 11. august 2014 på 619,60 kr. til G66-virksomhed, forklarede tiltalte at det var køkkenudstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. august 2014 på 1.951,88 kr. til G67-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 32.880,54 kr. til G68-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var inventar til G11-virksomhed i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 1.008,36 kr. til G69-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af en tom flaske på G21-virksomhed til museet. Flasken blev opbevaret i kælderen på Y3-adresse sammen med de andre flasker.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 4.438,71 kr. til G70-virksomhed Y23-by, forklarede tiltalte, at det angik en bilreparation af (red. Bil mrk.fjernet4)'en. (red. Bil mrk.fjernet4)'en var både til privatkørsel og firmakørsel. Både (red. Bil mrk.fjernet3)en og (red. Bil mrk.fjernet4)'en blev brugt i selskaberne. (red. Bil mrk.fjernet4)'en blev stadig brugt i firmaregi efter, at (red. Bil mrk.fjernet3)en blev købt.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 7.638,23 kr. til G71-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 30.535,34 kr. til G72-virksomhed, Y13-by, forklarede tiltalte, at det var inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. august 2014 på 21.113,08 kr. til Skatteadvokaterne, forklarede tiltalte, at det var en å conto-betaling til hans tidligere advokat i forbindelse med skattesagens opstart. Det var i forbindelse med skatteproblemerne i G1-virksomhed. Tiltalte var sikker på, at det skete i 2014. V28 var specialist i skattesager, og han arbejdede hos Skatteadvokaterne.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. august 2014 på 15.616,28 kr. til G68-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte møbler til G11-virksomhed. Tiltalte forklarede endvidere, at han ikke købte mange møbler til Y8-land. Det var bare nogle ordentlige møbler.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. august 2014 på 4.22,91 kr. til køres­kole, forklarede tiltalte, at det var et kørekort til V17, fordi han hjalp i fir­maet uden at få løn.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. august 2014 på 2.458,52 kr. til G73-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte møbler til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. september 2014 og 5. september 2014 på henholdsvis 633,20 kr. og 603,09 kr., forklarede tiltalte, at det var køb af medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. september 2014 på 208,14 kr. til G74-virksomhed Y24-by, forklarede tiltalte, at det var køb af et abonnement på G74-virksomhed. Det var en app, der fortalte, hvis der var trafikuheld og generelle trafik­meddelelser. Appen blev brugt i forbindelse med, at han var ude at repræsen­tere firmaet.

Foreholdt samme bilag, postering af 10. september 2014 på 23,17 kr. til G75-virksomhed, forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at det var firmarelateret i forbindelse med et kundebesøg i Y1-by.

Foreholdt samme bilag, postering af 11. september 2014 på 338,38 kr. til G76-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en omkostning til syn af bil. Det var en af de (red.nationalitet.fjernet3) biler.

Foreholdt samme bilag, postering af 11. september 2014 på 311,51 kr. til G77-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af diplom eller medalje.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 15. september 2014 på henholdsvis 316,37 kr. til parkering i Y25-by og på 6.384,39 kr. til hotel i Y20-by, forkla­rede tiltalte, at det virkede som om, at han havde parkeret bilen i Y25-by i forbindelse med, at han skulle til Y20-by på forretningsrejse. Ved nærmere ef­tertanke forklarede tiltalte, at han måtte havde været i Y25-by i forbindelse med et møde, og derfor var det ikke i forbindelse med, at han skulle til Y20-by, for der kørte han til. Han måtte have haft et møde i lufthavnen. Parkeringen havde ikke noget at gøre med forretningsrejsen til Y20-by. Han kørte til Y20-by og havde en overnatning på vejen. Han havde møder med forskellige cognac­firmaer. Han har været alene på hotellet. Det vidste han ud fra beløbets stør­relse, da det ikke var et billigt hotel. Beløbet svarede nok til to overnatnin­ger.

Foreholdt samme bilag, posteringer af den 15. september 2014 på henhold­svis 733,44 kr. og 732,51 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til benzin til henholdsvis (red. Bil mrk.fjernet4)'en og (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 17. september 2014 på 2.296,79 kr. til G61-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til en forretningsmiddag, idet han havde nogle kunder eller leverandører med.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 18. september 2014 og 19. september 2014 til G57-virksomhed på henholdsvis 4.109,75 kr. og 462,66 kr. forklare­de tiltalte, at det var firmarelateret. Vedrørende beløbet på 462 kr. forklarede tiltalte, at det kunne være, at han havde spist en frokost på hotellet.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. september 2014 på 258,32 kr. til G79-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost i conacdistriktet til ham alene.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. september 2014 på 755,90 kr. til G80-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost til ham alene.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. september 2014 pa 540,37 kr. til G81-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var i forbindelse med hjemrejsen fra Y20-by, og han spiste pa en cafe.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. september 2014 på 3.131,73 kr. til G82-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til hotel pa vej hjem fra forretningsrejsen.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. september 2014 på 1.143,07 kr. til G61-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at det var en middag på G61-virksomhed, som var forretningsrelateret.

Tiltalte betragtede alle udgifter til bespisning på forretningsrejser relateret til en udgift vedrørende firmaet. Han spiste sammen med sin forretningsforbin­delse pa G61-virksomhed. Forretningsforbindelsen var en leverandør og var højst sandsynlig en mand fra et det cognacfirma, som han arbejdede sammen med.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. september 2014 pa 379,64 kr. til G83-virksomhed, forklarede tiltalte, at der rettelig var tale om udgift til benzin.

Tiltalte blev forholdt det samme bilag, postering af 3. oktober 2014 på 34.845,91 kr. til V29. Tiltalte forklarede, at det var samme mand, som opførte garagen i Y8-land. Han havde et firma ved navn G24-virksomhed. Udgiften vedrørte maske garagen i Y8-land. Der blev både opført en garage og foretaget renovering af toilettet i G11-virksomhed. Så udgiften hidrørte fra en af de to ting.

Foreholdt samme bilag, postering af 13. oktober 2014 på 1.788,95 kr. til G33-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var et hotel i Y9-by, og det var en firmaudgift, fordi han aldrig var i Y3-land privat.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. oktober 2014 på 1.936,22 kr. til G84-virksomhed, forklarede tiltalte, at G84-virksomhed var et fragtfirma, og omkostningen vedrørte noget, der blev købt til produktionen. De havde købt noget i Y26-by. men han huskede ikke, hvad det var. Han havde googlet firmaet, og det var et fragtfirma. Så det måtte være en fragtregning på transporten af det, de købte i Y26-by.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. oktober 2014 pa 18.242,30 kr. til G19-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til indramning af diplo­mer.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. oktober 2014 til V30 pa 52.781,09 kr. forklarede tiltalte, at det rettelig skulle have været anført som privat.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2014 på 34.695,61 kr. til V25, forklarede tiltalte, at det vedrørte 2. del af betalingen for
køb af den tidligere omtalte (red. Bil mrk.fjernet5). Tiltalte fremviste et billede af den pågældende bil.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2014, kontantudbetaling på 3.159,50 kr., forklarede tiltalte, at det var en rejseudgift. Det kunne han se, fordi der bagefter var bestilt nogle flybilletter. Nogle gange havde han brug for at kunne betale leverandører i udlandet kontant, når han var på forret­ningsrejse. Derfor hævede han typisk et kontantbeløb inden rejsen og veksle­de pengene til den lokale valuta. Det kunne også være, at han samlede nogle bilag sammen på mindre udgiftsbeløb, som for eksempel parkering, og så af­regnede han det samlede beløb ved en kontant hævning. Han har en masse bilag, som politiet måske ikke har fået eller ikke har bogført. Kontantbeløbet var en afregning for ham selv, fordi han havde lagt ud for nogle udgifter i selskabet. Tiltalte kom frem til denne konklusion på baggrund af det skæve beløb, som er anført. Han havde gjort på den måde gennem alle årene. Det var ikke noget, der foregik særligt tit, fordi han samlede de mindre udgifter til bunke. Han opbevarede bilagene sammen med hævekvitteringen.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2014 på 2.472,77 kr. til G32-virksomhed, forklarede tiltalte at det var firmarelateret. Det så ud som om, han var på en forretningsrejse til Y11-by. Det kunne han se, fordi der længere nede på bilaget var anført en udgift til et hotel. Han mente, at han havde V17 med på turen. V17 hjalp tiltalte på turen. Han besøgte sine to leverandører i Y1-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. november 2014 på 11.573,93 kr. til G85-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til reparation af (red. Bil mrk.fjernet4)'en. 1 november 2014 blev den stadig brugt til virksomheden.

Foreholdt samme bilag. postering af 10. november 2014 på 759,14 kr. til G86-virksomhed, forklarede tiltalte, at det lignede en fastnet-internetforbindelse. Den blev både brugt privat og til selskabet.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. november 2014 på 2.545,03 kr. til G87-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en internetside, hvor der blev solgt gamle spiritusflasker. Der fandt tiltalte tre flasker, som han indkøb­te til museet. Flaskerne blev opbevaret i kælderen.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. november 2014 på 25.706,64 kr. til G88-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til en garageport til G11-virksomhed i Y8-land. Tiltalte foreviste fotos af en stor garage i træ med tegltag.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 17. november 2014 på henholdsvis 468, 93 kr., 1.519,12, 739,87 kr., 476,41 kr., 1.228,24 kr. og 2.074,57 kr. forklarede tiltalte, at det var indkøb af medaljer og diplom.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. november 2014 på 150,14 kr. til V31, forklarede tiltalte, at det var køb af nogle reservedele til den gamle Ford. Han troede, at det var en instruktionsbog, han købte på G21-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. november 2014 pa 2.040,72 kr. til G89-virksomhed forklarede tiltalte, at det var nogle spiritus-vareprøver.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. november 2014 pa 1.272,24 kr. for­klarede tiltalte, at det var indkøb af medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. november 2014 på 66,96 kr. forkla­rede tiltalte, at det var noget spiritus, som blev købt på G21-virksomhed. Det vurderede han ud fra det lave beløb. Det kunne have været en tom eller fyldt flaske med et af de varemærker, som virksomheden ejede.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. november 2014 pa 2.151,05 kr. til G90-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af motorolie og tilbehør til bil, f.eks. bilvask.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. december 2014 pa 114,64 til G47-virksomhed, for­klarede tiltalte, at det var til benzin til bilerne i selskaberne.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. december 2014 pa 6.275,87 kr. til G85-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af (red. Bil mrk.fjernet4)'en.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 2. december 2014 på 1.897,35 kr. og 590,56 kr., forklarede tiltalte, at det angår køb af medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. december 2014 pa 436,95 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det enten var udgift til frokost eller middag i Y9-by i forbindelse med et forretningsbesøg.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. december 2014 på 7.378,62 kr. til G91-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en. Tiltalte for­klarede endvidere, at alle posteringer til G91-virksomhed vedrørte reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)-en.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 15. december 2014 og 16. december 2014 på 597,68 kr. og 390,67 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte spiseud­gifter i Y11-by i forbindelse med forretningsrejse. Tiltalte mente, at han var alene.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 17. december 2014 på 691,44 kr. til G92-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angår køb af tilbehør til G11-virksomheds (red. Bil mrk.fjernet).

Foreholdt samme bilag, postering af 17. december 2014 på 1.709,62 kr. til G93-virksomhed i Y11-by, forklarede tiltalte, at det var en forretningsrejse. Han var afsted alene for at besøge deres importør og holdt også møde med deres le­verandør.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. december 2014 på 334,87 kr. til G94-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var et firma, hvorfra han købte vareprøver på noget te, fordi de havde planer om at lave deres eget mærke.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. december 2014 på 2.960,77 kr. til G95-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en meget dyr medalje, som havde relation til deres ginmærke.

Foreholdt samme bilag, postering af 29. december 2014 på 375,74 kr., for­klarede tiltalte, at det var køb af en medalje.

Foreholdt samme bilag, to posteringer af 30. december 2014 på 163,76 kr. og 405,68 kr., forklarede tiltalte, at det var køb af to diplomer.

[Vedrørende 2015:]

Foreholdt samme bilag, postering af 7. januar 2015 på 207,63 kr. til G96-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en plakat. Den blev opbevaret på deres kontor. Den kom ikke op at hænge.

Foreholdt samme bilag, postering den 7. januar 2015 på 1.221,20 til G97-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 7. januar 2015 på 343,23 kr. til G98-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en bog købt på G21-virksomhed vedrørende en per­son, som havde grundlagt et firma, som de havde et varemærke fra.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 9. januar 2015 på 1.341,24 kr. og 527,76 kr. til G99-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køkkenudstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. januar 2015 på 588,54 kr. til G100-virksomhed, forklarede tiltalte, at han troede, at det var et batteri til en bil tilhørende et af selskaberne.

Foreholdt samme bilag. postering af 22. januar 2015 på 36.511,12 kr. til G101-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var lakering af bilen (red. Bil mrk.fjernet5).

Foreholdt samme bilag, postering af 23. januar 2015 på 3.007,98 kr. til G102-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af lamper til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, to posteringer af 26. januar 2015 på 342,47 kr. og 212,11 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af nogle gamle medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. januar 2015 på 38.221,41 kr. til G103-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om udgift til køkken til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. januar 2015 på 173,60 kr., forklare­de tiltalte, at der var tale om køb af kontorartikler.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. januar 2015 på 3.175,47 kr. til G104-virksomhed, Y27-by, forklarede tiltalte, at der var tale om en forretningsrejse til et de­stilleri ved navn G105-virksomhed. Det samme gælder udgiften på 1.159,86, kr. af 2. februar 2015 til G106-virksomhed. Det kunne være en transpor­tudgift fra lufthavnen.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. februar 2015 på 640,37 kr. til G107-virksomhed, forklarede tiltalte, at han mente, at det var en firma-middag, for en overnatning kostede mere. Han brugte tit det pågældende ho­tel.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. februar 2015 på 2.688,17 kr. og po­stering af 10. februar 2015 på 13.261,74 kr. til G64-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om udgift til indretning af kontoret hos G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering 13. februar 2015 på 2.115,63 kr., forklare­de tiltalte, at der var tale om en kontant udbetaling ved afregning af småbilag. Tiltalte henviste til sin tidligere forklaring herom.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. februar 2015 på 6.354,27 kr. til G55-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om skifte af batteri på en af de biler, der tilhørte G11-virksomhed. Foreholdt samme bilag, postering af 16. februar 2015 på 2.108,94 kr., forkla­rede tiltalte, at der var tale om en kontant udbetaling til brug for betaling vedrørende bil.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. februar 2015 på 736,96 kr. til G108-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. februar 2015 på 8.857,17 kr. til G109-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af olie til fyret på kontoret i G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, to posteringer af 17. februar 2015 på 1.019,83 kr. og 1.228,48 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af to medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. februar 2015 på 7.240,93 kr. til G110-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om noget vvs- indretning til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. februar 2015 på 3.159,74 kr., forkla­rede tiltalte, at der var tale om kontanthævning til dækning af småbilag.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. februar 2015 på 1.213,36 kr. til G111-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af stuk til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. februar 2015 på 963,23 kr. til G112-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af reservedele til den gamle Ford reklamebil.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 25. februar 2015 på 283,67 kr., 350,86 kr. og 440,44 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af medal­jer.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. februar 2015 på 14,733,27 kr., for­klarede tiltalte, at der var tale om udgift vedrørende vvs-indretning hos G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. marts 2015 på 820,33 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af diplom fra verdensudstilling i Y29-by.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. marts 2015 på 11.658,00 kr. til G113-virksomhed, Y28-by, forklarede tiltalte, at der var tale om en forretningsrejse, hvor han besøgte en leverandør, G114-virksomhed. V17 og hans mor var med på rejsen, og omkostningen vedrørte dem alle tre.

Foreholdt samme bilag, postering af 5.marts 2015 på 456,20 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af en tom treliters flaske til et af deres mærker. Han købte, når der var noget relevant i forhold til at opbygge en historie om­kring mærkerne.

Foreholdt samme bilag. postering af 6. marts 2015 på 8.740,05 kr., forklare­de tiltalte, at der var tale om en udgift til reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en. Udgifter til G91-virksomhed angik altid (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 9.marts 2015 pa 4.227,47 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om kontant udbetaling til afregning af udlæg.

Foreholdt samme bilag, postering af 10.marts 2015 på 720.05 kr. til Stark. forklarede tiltalte, at der var tale om noget vvs-materiel til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. marts 2015 på 537,73 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om køb af benzin til selskabernes køretøjer.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. marts 2015 pa 9.278,47 kr. til G115-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om indkøb af vvs-udstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 17. marts 2015 på 23.124,15 kr. til G116-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af et tv til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 17. marts 2015 pa 315,92 kr. til Stark, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af vvs-udstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. marts 2015 på 813 kr. til G117-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om frokost med en kunde ved navn V27.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. marts 2015 på 537.75 kr. til G118-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske, hvad der blev købt, men det var sikkert nogle printerpatroner til firmaets printer efter beløbet at døm­me.

Foreholdt samme bilag, postering af 31. marts 2015 pa 7.463,57 kr. til G110-virksomhed, Y11-by. forklarede tiltalte, at der var tale om køb af VVS- ar­tikler til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 31. marts 2015 pa 4.331,08 kr. til G119-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af nogle el-artikler til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 31. marts 2015 pa 8.221,45 kr. til G120-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af en ny dør til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. april 2015 pa 4.420,62 kr. til G115-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om vvs-udstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. april 2015 på 1.747,49 kr. til G111-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om udgift til stuk til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. april 2015 på 14.785,22 kr. til G121-virksomhed

and G121-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om VVS-udstyr til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. april 2015 på 1.448,80 kr. til G122-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om et hotel i Y6-land, hvor­til han rejste sammen med V7. Det var den eneste gang, han var i Y6-land. De havde problemer med en kodegenerator, og de fløj derned for at få en ny. Det var V7, der havde booket hotellet, og tiltalte betale det.

Af retsformanden foreholdt retsbog af 4. maj, side 6, hvor tiltalte forklarede, at han skulle have været i Y6-land sammen med V7 &I gang, mens han var under overvågning af politiet i 2016, forklarede tiltalte nu, at det op­lyste i retsbog af 4. maj 2020 måtte være en misforståelse. På ny foreholdt indholdet af den tidligere forklaring, forklarede tiltalte, at han nu kunne hus­ke, at han havde været i Y6-land to gange. Udgiften vedrørte en rejse, der blev foretaget, fordi der var opstået problemer med G3-virksomheds konto i Y6-land, og tiltalte skulle tage derned med V7 for at underskrive et dokument. De fløj til Y6-land begge gange.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 27. april 2015 på 303,66 kr. og 432,91 kr., forklarede tiltalte, at der var tale om udgift til smørrebrød. Han vidste, at det var en firmaomkostning, fordi han havde en kunde på besøg på kontoret til frokost. Han vidste, at det var på kontoret, for ellers ville han ik­ke have spist smørrebrød ude fra, og det var ikke noget, der skete tit.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. april 2015 på 295,35 kr. til G123-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om en hjemmeside, hvor man kunne købe rettigheder til fotos til brug i brochurer.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. maj 2015 på 273,03 kr. til G103-virksomhed, for­klarede tiltalte, at det var nogle beslag til brug i G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. maj 2015 på 190,95 kr. til G124-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var sikkert, fordi han havde været ude på en rejse og besøgt nogle kunder og i den forbindelse havde købt frokost.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. maj 2015 på 8.284,11 kr. til G121-virksomhed and G121-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til VVS, der vedrørte G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. maj 2015 på 3.468,47 kr. til G64-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 8. maj 2015 på 808,58 kr. til G125-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af paneler til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. maj 2015 på 1.411,29 kr. til G91-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. maj 2015 på 164,21 kr. til G126-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. maj 2015 på 25.087,31 kr. til G127-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var kontorinventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. maj 2015 på 23.756,78 kr. til G128-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af blandt andet et gammelt skibsror og telegraf hos et firma i Y3-land, som solgte mari­time ting. Han købte effekterne til brug for udstillinger og messer vedrørende et G2-virksomhed produkt med navnet (red.mrk.fjernet2).

Foreholdt samme bilag, postering af 10. juni 2015 på 3.744,03 kr. til G19-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var et diplom, som blev indrammet til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. juni 2015 på 132,44 kr. til G129-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en hjemmeside, hvor man kunne slå bil­er op og se, hvem der havde ejet dem, og hvor langt de havde kørt. Det ved­rørte G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, tre posteringer af 30. juni, 1. juli og 2. juli 2015 på 935,10 kr., 554,28 kr. og 886,27 kr. til henholdsvis til G61-virksomhed, Y20-by, G130-virksomhed, Y20-by, og G131-virksomhed, forklarede tiltalte, at alle tre udgifter vedrørte en forretningsrejse til Y12-land, hvor tiltalte havde spist alene.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. juli 2015 på 2.542,65 kr. til G132-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at det var en middag, hvori deltog en leverandør fra likørfirmaet G133-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. juli 2015 på 891,09 kr. til G61-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at han kunne både have været d& alene eller sam­men med en kunde. Han huskede det ikke.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. juli 2015 på 798,05 kr. til G134-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til hotel for tiltalte alene.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. juli 2015 på 1.977,85 kr. til G135-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift vedrørende frokost, hvor han havde haft en leverandør eller en kunde med, men han huskede ikke hvem.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. juli 2015 på 1.491,05 kr. til G61-virksomhed, Y20-by, forklarede tiltalte, at han enten havde en leverandør eller en kunde med, men han huskede det ikke.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. august 2015 på 7.580,81 kr. til G136-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. august 2015 på 63.088,90 kr. til G137-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en båd, som han havde inve­steret i, så han kunne have samvær med kunder uden for de mere stive ram­mer. Båden blev købt af G2-virksomhed og lå i Y1-by. Der var en mellem­regning mellem G3-virksomhed og G2-virksomhed vedrørende købet. Båden blev brugt i firmaet i forbindelse med arrangementer til f.eks. præsentationer af produkter. Disse arrangementer fandt sted i sommeren 2015 og senere i foråret 2016. Båden lå ikke i vandet om vinteren. Den kom typisk i vandet i april og blev taget op i september. Båden lå i vandet, da han købte den, og han mente, at den nok lå i vandet et par måneder efter købet den 5. august. Den nåede ikke at komme i vandet, før han blev anholdt af politiet. De havde nogle planer med båden, som ændrede sig på grund af skattesagen. De holdt måske to events i alt på båden.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. august 2015 på 136.692,60 kr. til G138-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var den del af betalingen for båden, der gik gennem en advokat. Den første betaling fik sælgeren di­rekte, og den anden gik gennem en advokat.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. august 2015 på 2.074,95 kr. til G139-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en udgift til bogholderi og revisi­on af regnskaber vedrørende G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 24. august, 27. august og 29. septem­ber 2015 på 21.840, 60 kr., 1.624,48 kr. og 1.624,79 kr. til G140-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til reparationer på førnævnte båd.

Foreholdt samme bilag, postering af 30. september 2015 på 8.093,88 kr. til G141-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var indkøb af et bord til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. oktober 2015 på 27.205,31kr. til G41-virksomhed, Y14-by, forklarede tiltalte, at det var en udgift til reparati­on af den (red. Bil mrk.fjernet2), der tilhørte G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. oktober 2015 på 524,60 kr. til G41-virksomhed, Y14-by, forklarede tiltalte, at det var udgiftet til reservedele til samme bil.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2015 på 999,47 kr. til G142-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af noget autotilbe­hør, som skulle bruges til (red. Bil mrk.fjernet2)'en i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2015 på 4.146,44 kr. til G91-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. november 2015 på 9.712,35 kr. til G140-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til repa­ration af båden.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. november 2015 på 17.134,20 kr. til G85-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af hans (red. Bil mrk.fjernet4).

Foreholdt samme bilag, postering af 26. november 2015 på 2.424,57 kr. til G143-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af automobil-til­behør, og han mente, at det var til en bil af mærket (red. Bil mrk.fjernet6), som var ejet af G2-virksomhed. Der var ingen, som kørte i den bil, idet den blev købt som investeringsobjekt. Det var en gammel bil fra 1965, og han vurderede, at det var en god investering, og at bilens pris ville stige. Tiltalte huskede ikke, hvornår bilen blev købt.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. november 2015 på 17.611,37 kr. til G144-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik indkøb af reserve­dele til den pågældende (red. Bil mrk.fjernet6).

Foreholdt samme bilag, posteringer af 8. december og 15. december 2015 på 6.867,87 kr. og 2.152,54 kr. til henholdsvis G145-virksomhed og G146-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var var udgifter til en motorreparation på bå­den.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 21. december og 28. december 2015 på 3.777,80 kr. og 14.885,30 kr. til G136-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgifter til reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en. Bilen var 11 år gammel.

[Vedrørende 2016 1

Foreholdt samme bilag, postering af 1. januar 2016 på 802,54 kr. til G147-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte indkøb af nogle gaver til nogle kunder i anledning af julen. Han mente, at det var noget chokolade.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. januar 2016 på 419.545,98 kr. til V32, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb i investeringsøje­med af en (red. Bil mrk.fjernet2) fra 1965, som G2-virksomhed stod som ejer af. Det var en del af formålet med selskabet at investere overskuddet fornuftigt, f.eks. i bil­er. Bilen er registreret som veteranbil.

Foreholdt samme bilag, postering af 19. januar 2016 på 1.052,55 kr. til G148-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af reservedele til den ovennævnte (red. Bil mrk.fjernet2).

Foreholdt samme bilag, postering af 25. januar 2016 på 8.056,93 kr. til G149-virksomhed forsikring, forklarede tiltalte, at det vedrørte udgift til forsikring på (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. januar 2016 på 42.436,21kr. til G150-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte udgifter til et salgskonferencemøde med hele G6-virksomhed's sælgerstab. På mødet præsenterede de nogle nye produk­ter, som G6-virksomhed skulle forhandle. De havde konferencelokalet i dagtimerne og gav bagefter middag. Da mødedeltagerne kom fra Y26-landsdel, betalte de også for en overnatning.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. januar 2016 på 746,00 kr. til G151-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en middag med en kunde.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. februar 2016 på 3.126,21kr. til G152-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af nogle autore­servedele, og han mente, at det var til en bil af mærket (red. Bil mrk.fjernet7), som han le­asede. Bilen skulle bruges af firmaets ansatte, dvs. tiltalte eller hans søn, som hjalp ham, eller firmaets fremtidige ansatte. Ved finansiel leasing skal man også betale reservedele.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. februar 2016 på 15.235,47 kr. til G116-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af et fjernsyn, fordi det gamle fjernsyn i G11-virksomhed var gået i stykker, og det kunne ikke betale sig at re­parere det. Der var ingen garanti på det første fjernsyn, da det var købt brugt. Det var et meget stort fjernsyn.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. marts 2016 på 3.902,21 kr. til G153-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af reservedele.

Foreholdt samme bilag, postering af 20. marts 2016 på 9.092,10 kr. til G41-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte reparation af (red. Bil mrk.fjernet2)'en.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. marts 2016 på 16.716,42 kr. til G136-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en. Foreholdt samme bilag, postering af 27. marts 2016 på 10.749,90 kr. til G154-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af en karaffel i en butik i Y11-by. Karaflen tjente til inspiration for udformningen af en flaske til (red.mrk.fjernet).

Foreholdt ekstrakt 1, side 213 og 215, beskrivelse fra SKAT, hvoraf det fremgår, at G3-virksomhed. ad flere omgange havde betalt over 200.000 kr. til G24-virksomhed, og at betalingen vedrørte opførsel af garage på Y8-adresse Y35-by, som ejes af V16, forklarede tiltalte, at der var en fejl i G24-virksomheds faktura. Der blev ikke op­ført en garage på Y8-adresse. Huset på Y8-adresse er et sommerhus. Car­porten på adressen blev lavet af V16s far. Da tiltalte opførte gara­gen i Y8-land, var det på tale, at V16s carport skulle laves om til en garage, men det blev aldrig til noget, så hvis V16s adresse fremgår af fakturaerne, er det en fejl.

[Vedrørende G1-virksomhed]

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 4, side 16-A til 16-E, oversigt over maskeret udbytte vedrørende G1-virksomhed.

Tiltalte forklarede vedrørende postering af 2. januar 2013, kontant udbeta­ling på 15.000 kr., at det ikke sagde ham noget.

Foreholdt samme bilag, postering af 2. januar 2013 vedrørende overførsel til V16 på 1.750 kr., forklarede tiltalte, at han troede, det var vedrørende en el-regning for en garage, hvor der blev opbevaret noget udstyr i relation til G1-virksomhed. Nogle gange var der foretaget overfør­sel til V16 med faktura, og andre gange uden.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. januar 2013 kontant udbetaling på 20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede udbetalingen.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. januar 2013 på 1.680 kr. til G155-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en pensionsordning, han hav­de i forbindelse med sin ansættelse, hvor der var tilknyttet en ulykkes- og pensionsforsikring. Det var en del af hans lønpakke. Derfor mente han, at det var firmarelateret.

Tiltalte forklarede endvidere, at der typisk blev overført tre beløb til V16 hver måned. De tre beløb udgjorde hans løn og betaling for leje af garage til V16. Tiltalte overførte sin løn til V16, som derefter betalte hans udgifter. Det var faste beløb, der blev overført hver måned, men det var ikke formaliseret. Der var ikke en lønkontrakt. Da tiltal­tes bogholder kom ind i billedet, lavede hun nogle lønsedler tilbage i tiden. På grund af travlhed i firmaet lavede han ikke selv lønsedler. Tiltalte mente, at det var formaliseret, at han overførte det samme beløb hver måned til V16, og det udgjorde hans løn. De to faste beløb, som blev overført som tiltaltes løn, var 11.500 kr. og 4.900 kr. Han indberettede ikke skat af den løn, han udbetalte i 2013.

Foreholdt samme bilag, postering af 7. januar 2013, kontant udbetaling på 10.000 kr., forklarede tiltalte at han ikke huskede udbetalingen.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 9., 14., 15., 17. og 18. januar 2013, kontante udbetalinger, forklarede tiltalte, at han ikke huskede nogen af udbe­talingerne. Nogle af de udbetalte penge blev brugt i firmaregi, men han hus­kede ikke de konkrete overførsler. En del af de anførte kontante udbetalinger huskede han ikke i dag, og dem måtte han stå for privat.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 18. januar 2013 på henholdsvis 3.700 kr., 4.900 kr. og 11.500 kr. forklarede tiltalte, at det var hans løn og betaling for leje af garage.

Tiltalte forklarede endvidere, at de penge, som blev overført til V16, ikke var en betaling til hende for noget. Han overførte pengene til hende, fordi hun administrerede betalingen af hans udgifter, da han havde travlt med sit firma. Hun betalte husleje, strøm, vand, og hvad der ellers var af udgifter for ham. V16 ejede den lejlighed, tiltalte boe­de i. En del af det beløb, han overførte hver måned, var husleje til hende.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. februar 2013, kontant udbetaling på 5.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede overførslen.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. februar 2013 på 1.596 til G156-virksomhed, for­klarede tiltalte, at det var et abonnement til G11-virksomhed i Y8-land, så han kunne have tv-signal der. Han mente, at G11-virksomhed var etableret i 2013. Bygningen tilhørende selskabet var købt.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. februar 2013 på 2.695 kr., der er overført til V16, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvad det var.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. februar 2013 på 29,51 kr. til G157-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvad det var, men han ville gå ud fra, at det var firmaorienteret. På baggrund af beløbets størrelse mente han, at det kunne have været for nogle etiketter.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 6. februar 2013 og 13. februar på hen­holdsvis 1.081,45 kr. og 5.158,34 kr. til G158-virksomhed og G159-virksomhed, forklarede tiltalte, var det angik køb af nogle medaljer til G11-virksomhed i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. februar 2013, valutahandel på 9.940,05 kr., forklarede tiltalte, at når han vekslede til (red.nationalitet.fjernet3) kroner, var det typisk fordi, at han skulle betale en udgift i Y8-land for G11-virksomhed. Det kunne typisk være for noget olie. Han købte (red.nationalitet.fjernet3) kroner og tog dem med til Y8-land for at betale en udgift vedrørende G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. februar 2013, kontant udbetaling på

20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede udbetalingen.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. februar pa 1.141,90 kr. til G49-virksomhed, for­klarede tiltalte, at det var betaling for hans mobiltelefonabonnement og der­ved firmarelateret.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. februar 2013, overførsel til V16 på 1.210 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede overfør­slen.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. februar 2013, kontant udbetaling pa 20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. februar 2013 pa 13.093,99 kr. til V33, forklarede tiltalte, at han huskede navnet, men han huskede ikke hvad købet angik.

Foreholdt samme bilag, postering af 28. februar 2013, valutahandel pa 9.982,17 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvad beløbet var til. Det ville typisk have været til en forretningsrejse. Han hævede euro og tog med på rejser. Han havde ikke mange ture i udlandet, hvor han ikke lavede noget forretningsmæssigt. Han kombinerede ferie og forretning.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 5. marts 2013 og 11. marts 2013, kon­tante udbetalinger pa i alt 34.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. marts 2013 pa 1.643,33 kr. til V34, forklarede tiltalte, at det var køb af medaljer.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. marts 2013, kontant udbetaling pa 5.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 15. marts 2013 pa 1.269,75 kr. forklare­de tiltalte, at det var køb af medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 18. marts 2013 på 2.107,69 kr. til G86-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var højst sandsynligt betaling for internettet på Y3-adresse.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. marts 2013, kontant udbetaling pa 20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 21. marts 2013 pa 1.305,35 til G49-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte hans mobiltelefon. Tiltalte forklarede end­videre, at alle overførslerne til G49-virksomhed vedrørte hans mobiltelefon.

Y8-land. Han mente ikke, at han havde været på restaurant i Y8-land. Den kontante valuta, han tog med til Y8-land, brugte han til kontant afregning vedrørende udgifter til G11-virksomhed. Det kunne være udgifter til en mand, der klippede hækken, eller benzin til bilerne, som blev betalt kontant i stort omfang.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. april 2013, kontant udbetaling på 5.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 9. april 2013, overførsel til V16 på 5.450 kr., forklarede tiltalte, at denne sammen med de to næ­ste overførsler kunne ligne lønnen.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. april 2013, valutahandel på 8.806 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte en forretningsrejse til Y8-land vedrø­rende G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. april 2013, overførsel til V16 på 3.750 kr., forklarede tiltalte, at det var for leje af garage

Foreholdt samme bilag, postering af 30. april 2013, kontant udbetaling på 15.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. maj 2013, overførsel til Viasat på 1.197 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte tv-forbindelse i Y8-land til G11-virksomhed. Alle overførsler til Viasat var vedrørende denne tv-forbindelse i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 6. maj 2013, kontant udbetaling på 20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 14. maj 2013 på 1.362,23 kr. til G49-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte hans mobil.

Foreholdt samme bilag, postering af 16. maj 2013, kontant udbetaling på 20.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. maj 2013 på 7.124 kr. til G149-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var bilforsikring for Ved gennemgang af oversigten forklarede tiltalte endvidere, at generelt var udgifter til G49-virksomhed vedrørende hans mobiltelefon. Han havde kun sin mobiltele­fon i G49-virksomhed. Han betalte ikke for V17 eller V16 til G49-virksomhed. De havde nogle andre teleselskaber. Han kunne have været bagud med en regning, og derfor kan der være overført til G49-virksomhed flere gange inden for kort tid.

Tiltalte forklarede endvidere, at generelt var de faste beløb, som blev over­ført til V16, og som han tidligere havde nævnt, hans løn samt et beløb for leje af garage. Hvis beløbene til V16 nogle gange varierede, havde der maske været en lavere løn den pågældende måned.

Tiltalte forklarede, at alle valutahandler kunne tilknyttes forretningsrejser, da han kun handlede med valuta i forbindelse med disse.

Tiltalte forklarede generelt om de kontante hævninger, der var anført i over­sigten, at han ikke huskede dem, eller i hvilken relation pengene blev brugt.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. august 2013 på 4.300 kr. til G39-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte indkøb af lædersnor til nogle produk­ter, og derved kunne beløbet anføres som varekøb.

Foreholdt samme bilag, postering af 11. september 2013, udstedt udenlandsk check i dollars på 1.245,41 kr., forklarede tiltalte, at det kunne være køb af en medalje på G21-virksomhed, som blev betalt med en check.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. september 2013, valutahandel pa 9.998,12 kr. vedrørende Y1-valuta, forklarede tiltalte, at det var til brug for en forretningsrejse til Y1-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. september 2013 på 676,60 kr. til en ukendt konto, forklarede tiltalte, at det ud fra beløbets størrelse kunne være køb af en medalje.

Foreholdt samme bilag, postering af 10. december 2013 på 15.190,40 kr. vedrørende valutahandel, forklarede tiltalte, at det var til brug for firmaet.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 23. december 2013, checks på 2.350 kr. og 14.100 kr., forklarede tiltalte, at det højst sandsynligt havde drejet sig om varekøb, da han aldrig selv havde udstedt en check.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. januar 2014 på 1.824 kr. til G155-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til hans forsikring, som indgik i hans lønaftale.

Foreholdt samme bilag, postering af 23. januar 2014 på 7.433 kr. til G149-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var forsikring til (red. Bil mrk.fjernet4)'en.

Foreholdt samme bilag, postering af 5. februar 2014, overførsel til V16 på 5.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke huskede overfør­slen, eller hvad det vedrørte.

Foreholdt samme bilag, postering af 3. marts 2014, overførsel på 1.250 kr. til en ukendt konto, forklarede tiltalte, at overførslen ikke sagde ham noget.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. april 2014, overførsel til Køben­havns Politi på 2.000 kr. forklarede tiltalte, at han ikke huskede det, men det kunne godt være en bøde for noget færdsel.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. april 2014, på 9.677,67 kr. til SKAT forklarede tiltalte, at det vedrørte G1-virksomhed, men han huskede det ik­ke.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. april 2014 på 2.690 kr. til CRM, for­klarede tiltalte, at det var betaling af vægtafgift for en bil registeret til et af hans selskaber. Han huskede ikke, hvilken bil det drejede sig om, men han kunne forestille sig, at det var (red. Bil mrk.fjernet4)'en, som var indregistreret med G1-virksomhed som bruger.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 5. maj 2014, to overførsler til V16 forklarede tiltalte, at overførslen på 2.900 kr. var af pri­vat karakter, og den anden på 3.750 kr. var løn.

Foreholdt samme bilag, postering af 25. juni 2014 på 5.025,63 til G91-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var betaling for reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en, som G1-virksomhed var bruger af. Det samme gjaldt for posteringen af 30. juni 2014 til G91-virksomhed. Tiltalte forklarede, at alle overførsler til G91-virksomhed var reparation af (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, postering af 30. juni 2014 på 2902,65 kr. til ukendt konto, forklarede tiltalte, at det ikke sagde ham noget, og at det måtte have været en udgift i firmaet til noget varekøb.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. juli 2014 på 510 kr., forklarede tiltal­te, at det var en parkeringsafgift.

Foreholdt samme bilag, postering af 10. september 2014 på 2.728 til ukendt konto, forklarede tiltalte, at det ikke sagde ham noget.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. september 2014 på 1.117 kr. til G160-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var et abonnement til (red. Bil mrk.fjernet4)'en.

Foreholdt samme bilag, postering af 12. september 2014 pa 3.940,56 kr. til CRM, forklarede tiltalte, at det vedrørte en af de biler, som G1-virksomhed var bruger af.

Foreholdt samme bilag, postering af 1. oktober 2014 pa 10.137,59 kr. til G161-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af (red. Bil mrk.fjernet4)'en.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. november 2014, overførsel til V16 på 7.500 kr., forklarede tiltalte, at det måtte være privat.

Foreholdt samme bilag, postering af 22. december 2014 indbetaling til SKAT på 467,50 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte en af bilerne med tilknytning til selskabet.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 22. december 2014, tre overførsler til ukendte konti, forklarede tiltalte, at beløbene ikke sagde ham noget.

[Vedrørende 2015]

Foreholdt samme bilag, posteringer af 6. marts 2015 vedrørende betalinger til V16, forklarede han, at beløbene måske var lidt anderle­des, fordi kursen pa Y6-valuta ikke var helt kendt. Det lød mærkeligt, at der var anført "lån".

Foreholdt samme bilag, postering af 23. marts 2015 pa 5.083,01 kr. til V16, forklarede tiltalte, at når der er anført "lån" på overfør­slen, havde det ikke noget at gøre med, at det var et lan. Det var løn til tiltal­te.

Foreholdt samme bilag, postering af 26. marts 2015 på 5.637,06 kr. til G162-virksomhed, forklarede tiltalte, at det kunne relateres til transport af den gamle (red. Bil mrk.fjernet5). Den blev købt i Y5-by og blev kørt til Y1-by og istandsat og efterfølgende kørt over til G6-virksomhed. Grunden til, at beløbet blev overført i Y6-valuta, var, at G1-virksomhed havde bankkonto i Y6-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 31. marts 2015 på 8.527,50 kr. til en u­kendt konto, forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 7. april 2015 på 8.002,04 kr. til G91-virksomhed, forklarede tiltalte, at G91-virksomhed også lavede reparationsarbejde på (red. Bil mrk.fjernet5)-bilen.

Foreholdt samme bilag, posteringer af 23. april 2015 på 2 x 6.065,96 kr. til

G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det må stamme fra, da han og V7 var i Y6-land, da de havde et problem med banken.

Tiltalte forklarede endvidere, at en af de kontanthævninger, han foretog i den periode, var penge, han havde med til Y6-land, idet han var nødt til at betale hele rejsen både for V7 og ham selv, både med hensyn til over­natning og forplejning. Han huskede ikke hvilken kontanthævning, der havde relation til rejsen til Y6-land.

Foreholdt samme bilag, postering af 24. august 2015 på 186,58 kr. til en u­kendt konto, forklarede tiltalte, at han ikke huskede det.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. august 2015 på 16.027,78 kr. til G149-virksomhed forsikring, forklarede tiltalte, at det måtte være forsikring af (red. Bil mrk.fjernet3)-en.

Foreholdt samme bilag, postering af 27. august 2015 på 279,55 kr. til G86-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte internet og henviste til tidligere forklaring herom.

Foreholdt samme bilag, postering af 29. oktober 2015 på 4.000 kr. til V16, forklarede tiltalte, at han måtte have fået mindre i løn den måned.

[Vedrørende 2016]

Tiltalte forklarede, at han fik løn fra selskabet G1-virksomhed efter årsskif­tet 2016. Selvom momsnummeret var lukket i 2016, var der stadig en form for nedlukningsaktivitet, og han skulle have løn for sit arbejde. Aktiviteterne var sikkert ikke overgået til G4-virksomhed pa det tidspunkt.

Foreholdt samme bilag, postering af 4. april 2016 på 4.946,09 kr. til G163-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte noget privat.

Foreholdt samme bilag, fem posteringer af 7. april 2016 og tre posteringer af 9. april 2016, overførsler via paypal forklarede tiltalte, at det har været køb af medaljer og diplomer. Firmaet G164-virksomhed er et firma i Y4-land, som sender varer ud af landet. Tiltalte kunne se på beløbene. at de passede med køb af medaljer eller diplomer. Man kunne sagtens købe på G21-virksomhed for euro, selvom varerne kom fra Y4-land. Det blev automatisk omregnet.

Tiltalte har til retsbogen den 11. juni 2020 afgivet følgende forklaring:

Foreholdt ekstrakt I, side 105 C, "Udgiftsbilag" vedrørende købsfakturaer mv. udstedt til G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at han havde to bemærkninger til bilaget. Vedrørende postering af 14. marts 2016, der angår et beløb på 7.380,11 kr., forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af autotilbehør, nærmere bestemt (red. Bil mrk.fjernet7), til den (red. Bil mrk.fjernet7), der var leaset af G2-virksomhed.

Vedrørende posteringen af 16. marts 2016 på 2.840 kr. forklarede tiltalte, at det var transport af bilen (red. Bil mrk.fjernet2), registreringsnummer ...Q, som var ejet af G2-virksomhed.

[Vedrørende bankkonto 2014]

Foreholdt ekstrakt 1, side 105 C, "bankkonto", vedrørende G2-virksomhed, postering af 8. april 2014 på 125,28 kr., forklarede tiltalte, at det var en firmarelateret omkostning. Tokena var en maskine som genererede koder til brug ved onlineoverførsler, og den var gået i stykker. Han måtte betale 125,28 kr. for en ny maskine, som blev hentet i banken i Y6-land. Derfor var det en firmarelateret omkostning.

Foreholdt samme bilag, side 105 C, postering af 9. april 2014 på 8,96 kr., forklarede tiltalte, at det var en omkostning for at have kontoen, og derfor var det firmarelateret. Tiltalte henviste til, at det var det samme som en postering af 8. april 2014 på 8,95 kr., hvor der var anført "renter og gebyrer", og som af SKAT havde anført som fradragsberettiget.

Tiltalte havde ikke flere bemærkninger til posteringerne i 2014. [Vedrørende bankkonto 2015]

Foreholdt samme bilag, side 105 E, postering af 1. april 2015 på 186,77 kr., overført til ukendt, forklarede tiltalte, at han ikke kunne placere beløbet nogle steder.

Foreholdt samme bilag, side 105 E, postering af 23. april 2015 på 1.497,62 kr. til G121-virksomhed and G121-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af vvs-udstyr til selskabet G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag side 105 F, postering af 30. april 2015 på 597,05 kr. til G165-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af plastikkapsler til et af hans produkter og således et varekøb i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 F, postering af 30. april 2015 på 753,77 kr. til G166-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb på G21-virksomhed af 5 flasker som vareprøver.

Foreholdt samme bilag, side 105 G, postering af 14. maj 2015, på 148,66 kr. til G167-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost med en leverandør, der hed G168-virksomhed, som tappede for blandt andet G2-virksomhed. Tiltalte havde overnattet på hotellet i forbindelse med et besøg hos G168-virksomhed, da det lå

tæt på. Det var i forbindelse med et virksomhedsbesøg. Forespurgt om det var frokost med G168-virksomhed, forklarede tiltalte, at det også kunne have været morgenmad til ham i forbindelse med overnatningen. Det var i hvert fald i forbindelse med en forretningsrejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 G, postering af 20. maj 2015 på 3525,20 kr. til G111-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til indretning af G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 H, to posteringer af 1. juni 2015, begge på 823,60 kr. til G147-virksomhed, forklarede tiltalte, at begge posteringer var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 H, postering af 6. juni 2015 på 2.095,49 kr. til G169-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en antenne til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 H, postering af 9. juni 2015 på 2.943,76 kr. til G170-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat. Det samme gjaldt for postering af 29. juni 2015 på 2.670,86 kr. fra G171-virksomhed Y9-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 H, postering af 18. juni 2015 på 10.929,63 kr. til G57-virksomhed i Y20-by, forklarede tiltalte, at udgiften var afhold i forbindelse med en forretningsrejse til cognacdistriktet, hvor han overnattede på vejen. Han benyttede hotellet sammen med V17 og V17s mor. Værelsesprisen var den samme, om man boede en, to eller tre personer. Han ville tro, at der var fire overnatninger. Det var overnatninger på vej ud og på vej hjem fra cognacdistriktet. Der var to overnatninger begge veje. Det var ikke ferierelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 I, postering af 22. juni 2015 på 498,20 kr. til G172-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 I, postering af 25. juni 2015, på 164.899,77 kr. til G173-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af en bil af mærket (red. Bil mrk.fjernet2). Forevist oversigt over biler, bilag 2-1, side 77D, forklarede tiltalte, at det var den først anførte bil, som ejedes af selskabet G11-virksomhed.

Foreholdt ekstrakt 1, side 105 I, postering af 27. juni 2015 på 325,14 kr. til G178-virksomhed. forklarede tiltalte, at det var køb af brændstof til en bil i forbindelse med en rejse til Y8-land. Han var kun i Y8-land i forretningsøjemed.

Foreholdt samme bilag, side 105 I, postering af 29. juni 2015 på 11.750,13 kr., forklarede tiltalte, at den udgift vedrørte samme firmarejse som tidligere nævnt til cognacdistriktet i Y12-land. Muligvis vedrørte transaktionen den 18. juni 2015 hoteludgifterne den ene vej og denne transaktion hoteludgifterne den anden vej. De var stadig tre personer.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det måtte have været to forskellige rejser, idet det fremgik af bilaget, at han havde tanket i Y8-land i tiden mellem de to transaktioner.

Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at der ikke var nogen andre, som havde hæveadgang til kontoen. Tiltalte mindedes ikke, at V17 og V17s mor var med på rejsen omkring den 29. juni 2015. Han huskede ikke, hvorfor han skulle til Y12-land med så kort mellemrum, men det var forretningsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 1, postering af 4. juli 2015 på 3.011,14 kr. til G179-virksomhed forklarede tiltalte, at hotellet ligger i den nordlige del af cognacdistriktet, og hotelopholdet fandt sted i forbindelse med førnævnte rejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 J, postering af 8. juli 2015 på 723,90 kr. til G180-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af brændstof i firmaregi.

Foreholdt samme bilag side 105 J, posteringer af 8. juli 2015 på henholdsvis 1.089,47 kr., 1.230,13 kr., 582,04 kr., 1.843,14 kr. og 857,99 kr. forklarede tiltalte, at alle posteringerne var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 J, postering af 8. juli 2015 på 119,77 kr. til G181-virksomhed i Y9-by, forklarede tiltalte, at det var en restaurantudgift på en firmarejse. G181-virksomhed var en restaurant, så det var et måltid på en restaurant i forbindelse med en firmarejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 J, postering af 8. juli 2015 på 3.880,29 kr. til G182-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en karaffel til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 J, postering af 9. juli 2015 på 1023,07 kr. til G183-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til brændstof købt i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side105 K, postering af 9. juli 2015 på 365,50 kr. til G183-virksomhed, forklarede tiltalte også var også benzin købt i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 K, postering af 9. juli 2015, kontant udbetaling på 3.501,11 kr., forklarede tiltalte, at det var afregning af kontantudlæg. Det var noget han kunne se, fordi beløbet var skævt.

Foreholdt samme bilag, side 105 K, posteringer af 14. juli 2015 på 1.110,27 kr., postering af 20. juli 2015 på 591,17 kr. og side 105 L, postering af 21. juli 2015 på 703,27 kr., forklarede tiltalte, at alle posteringerne var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 L, postering af 23. juli 2015 på 118,86 kr. til G184-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af etiketter på G184-virksomhed. Det kunne han se, fordi han aldrig købte noget privat på G184-virksomhed, og på grund af det lave beløb kunne det ikke være en medalje eller diplom. Det ville typisk være nogle gamle etiketter til nogle af deres varemærker. Man kunne sætte den på en flaske eller sætte den i en ramme og så placere den på museet. Det var firmarelateret. Det var lidt ligesom diplomerne, og det var en ting, som var interessant at have for virksomheden.

Foreholdt samme bilag, side 105 L, postering af 24. juli 2015 på 623,18 kr. til G117-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 L, postering af 24. juli 2015 på 3.346,71 kr. til G73-virksomhed, forklarede tiltalte, at købet vedrørte inventar til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 M, postering af 25. juli 2015 på 862,40 kr. til G185-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 M. postering af 29. juli 2015 på 2.099,19 kr. til G186-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en kaffemaskine til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 M. posteringer af 3. august 2015 på henholdsvis 819,27 kr., 516,11 kr. og posteringer af 10. august 2015 på henholdsvis 776,26 kr., 4.001 kr., 481,14 kr. og 633,52 kr. og samme bilag, side 105 N, postering af 11. august 2015 på 584,15 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, postering af 17. august 2015 på 4.317,89 kr. til G187-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af el-artikler til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, posteringer af 17. august 2015 på henholdsvis 416,15 kr., 4.000,78 kr. og 803,13 kr. samt postering af 19. august 2015 på 534,07 kr., forklarede tiltalte, at alle var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, postering af 19. august 2015 på 223.68 kr. til G188-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var brændstof til køretøj.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, postering af 20. august 2015 på 933,43 kr. til G189-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til en middag med en kunde. Han huskede ikke kundens navn, men han huskede, at det var med en kunde, fordi det var sjældent, at han kom på den pågældende restaurant.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, posteringer af 21. august 2015 på henholdsvis 350,01 kr. og 4.000,56 kr. forklarede tiltalte, at det var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 N, postering af 24. august 20156 på 1.019,86 kr. til G190-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af brændstof til båden, som G2-virksomhed ejede. Det var ikke G3-virksomhed, men G2-virksomhed, der ejede båden. Der var ikke mere end &I båd. Han havde ikke haft båd i andre selskaber. Der var kun &I båd. Han havde ikke betalt for andre både uden at eje dem, og heller ikke for andre bådpladser.

Foreholdt, at der skulle være blevet betalt for to motorbåde, forklarede tiltalte, at det kunne han ikke genkende.

Foreholdt sagens mappe 3, bilag 38-4-7, politirapport samt fakturaer fra G191-virksomhed, faktura side 3, faktura fra køb hos G191-virksomhed af 25. juni 2015, månedlig basisleje fra august på 1.932 kr., forklarede tiltalte, at båden hed (red.navn.fjernet).

Foreholdt samme bilag, side 7, faktura af 25. oktober 2015, hvoraf det fremgik, at det var betaling for opbevaring i vinterhalvåret af båden "(red.navn.fjernet2)", forklarede tiltalte, at der var tale om samme båd som anført i foregående faktura. "(red.navn.fjernet2)" var mærket på båden, og (red.navn.fjernet) var det navn, båden havde fået af den tidligere ejer.

Foreholdt ekstrakt 1, side 105 N, postering af 24. august 2015 på 848,58 kr. til G48-virksomhed G192-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en firmarelateret frokost med deres importør i Y8-land, der hed G193-virksomhed. De solgte mange varer i Y8-land. De havde også andre kunder i Y8-land, som var store "duty free"-importører.

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at det var derfor, de etablerede G11-virksomhed. De kunne se potentiale på det (red.nationalitet.fjernet3) marked, men det var et vanskeligt marked at komme ind på.

Af anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 105 O, posteringer af 26. og 28. august 2015 på henholdsvis 58,59 kr. og 627,12 kr., forklarede tiltalte, at det var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 O, posteringer af 29. august 2015 og 31. august 2015 på henholdsvis 2.000,38 kr., 1.704,30 kr. og 1.824,53 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 O, postering af 31. august 2015 på 7.347,37 kr. til G194-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af en computer til firmaet. Computeren stod hos G2-virksomhed på Y3-adresse.

Foreholdt samme bilag, side 105 O, postering af 2. september 2015 på 1.044,25 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 O, postering af 3. september 2015, kontant udbetaling på 3.999,89 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag side, 105 P, postering af 3. september 2015 på 207,21 kr. i G196-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat. Posteringen af 5. september 2015 på 396,15 kr. var også privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 P, postering af 5. september 2015 på 600,26 kr. til G111-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til indretning til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag side 105 P og 105 Q, posteringer af 14. september 2015 på 1.893,75 kr., 16. september 2015 på 656,19 kr., 17. september 2015 på 619,26 kr. og 18. september 2015 på 356,12 kr., forklarede tiltalte, at alle posteringerne var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 Q, postering af 21. september 2015 på 2.045,38 kr., forklarede tiltalte, at det var indkøb af låsecylinder og dørhåndtag til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 Q, posteringer af 21. september 2015 på henholdsvis 1.000,27 kr., 2.000,61 kr., 531,13 kr., postering af 22. september 2015 på 988,18 kr., postering af 25. september 2015 på 320,39 kr., posteringer af 28. september 2015 på 505,10 kr. og 1.118,21 kr., forklarede tiltalte, at alle var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 Q, posteringer af 28. og 29. september på 346,13 kr. til G197-virksomhed og 1.617,48 kr. til G198-virksomhed, forklarede tiltalte, at begge posteringer angik køb af vareprøver.

Foreholdt samme bilag, side 105 Q, postering af 29. september 2015 på 474,35 kr. til G199-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 R, postering af 29. september 2015 på 585,66 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at der var tale om køb af frokost på vejen på en forretningsrejse, og det var han sikker på, fordi han kun var i Y9-by, når han skulle mødes med G37-virksomhed, der tappede og producerede spiritus for dem.

Foreholdt samme bilag, side 105 R, posteringer af den 29. september 2015 på henholdsvis 571,42 kr. og 298,05 kr. forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 R, postering af 29. september 2015 på 1009,43 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en forretningsmiddag med G37-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 R, posteringer af 29. september 2019 på 112,51 kr., af 30. september 2015 på 471,31 kr. og af 2. oktober 2015 på 1,233,40 kr., forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 R, postering af 5. oktober 2015 på 2.553,80 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af flybilletter til en firmarejse. Han huskede ikke hvortil, men han var sikker på, at det var firmaorienteret, fordi han ikke mindedes at have fløjet med G40-virksomhed privat. Han kunne også se, at billetterne vedrørte en postering af 9. oktober 2015, hvor han havde en hotelovernatning. Han besøgte en leverandør ved navne G105-virksomhed i Y27-by

Foreholdt samme bilag, side 105 R, postering af 7. oktober 2015 på 600,20 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 S, postering af 9. oktober 2015 på 1.611 kr. til G200-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til hotel i forbindelse med leverandørbesøget i Y27-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 S, postering af 9. oktober 2015 pa 802,09 kr. forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 S, postering af 13.oktober 2015 på 596,04 kr. til G201-virksomhed, forklarede tiltalte, at hoteludgiften vedrørte en forretningsrejse til Y15-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 S, postering af 15. oktober 2015 på 207,05 kr. til G202-virksomhed, Y1-by, forklarede tiltalte, at det var køb af en karaffel til firmaet G2-virksomhed. Karaflen skulle bruges internt i firmaet til inspiration til kreering af nogle flasker.

Foreholdt samme bilag, side 105 S, postering af 16. oktober 2015 på 1.105,60 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 T, postering af 17. oktober 2015 på 1.1563,78 kr. til G203-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af låseudstyr til G11-virksomhed. Han monterede det selv.

Foreholdt samme bilag side 105 T posteringer af 19. oktober 2015 på 479,25 kr., 14.421,54 kr., 1.785,14 kr., postering af 20. oktober 2015 på 3.450,78 kr., postering af 21. oktober 2015 på 674,20 kr. og posteringer af 22. oktober 2015 på 417,74 kr. og 1.1178,62 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 T, postering af 22. oktober 2015 på 201,33
kr. til G183-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af benzin på en
forretningsrejse i Y3-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 Tog side 105 U, posteringer af 22. oktober 2015 på 7.385 kr., 738,50 kr., 1.193,16 kr., posteringer af 26. oktober 2015 på 400,10 kr., 1.100,39 kr. og 1.290,48 kr., postering af 28. oktober 2015 på 840,21 kr., postering af 29. oktober 2015 på 446,41 kr. og postering af 31. oktober 2015 på 4001,33 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 U, postering af 2. november 2015 på 310,12 kr. til G75-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en firmarelateret parkering i Y1-bys Lufthavn. Han huskede ikke, om det
var i forbindelse med, at han var ude at rejse. Det kunne også have været i forbindelse med et møde. Det er dyrt at parkere i lufthavnen. Han gør det ikke så tit, så han kender ikke timetaksten.

På ny foreholdt samme bilag side 105 K, vedrørende kontant udbetaling, og herunder foreholdt, at det ser ud til, at udbetalingen har været på et rundt beløb på 3.500 kr., fastholdt tiltalte sin forklaring om, at det var en

forretningsmæssig udbetaling på 3.501,11 kr.

Adspurgt af forsvareren vedrørende kontant udbetaling den 31. oktober 2015 på 4001,33 kr. forklarede tiltalte, at kontoen blev ført i euro. Der var nogle gebyrer eller kursdifferencer, som gjorde, at beløbet blev skævt.

Af anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 105 U, postering af 2. november 2015 på 1,177,47 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, postering af 2. november 2015 på 729,59 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af brændstof i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, posteringer af 3. november 2015 på 522,26 kr., 365,18 kr. og 3.754,63 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, postering af 3. november 2015 på 598,56 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var til brændstof i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, posteringer af 7. november 2015 på 4001,32 kr. og 429,17 kr., forklarede tiltalte, at det var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, postering af 7. november 2015 på 610,82 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til benzin i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, postering af 9. november 2015, kontant udbetaling på 4001,25 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 V, postering af 9. november 2015 på 769,87 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til brændstof i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 9. november 2015 på 273,11 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 9. november 2015 på 645,81 kr. til G188-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til brændstof i forbindelse med en forretningsrejse til Y26-landsdel.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 9. november 2015 på 214.522,74 kr. til V35, forklarede tiltalte, at det var køb af en bil af mærket (red. Bil mrk.fjernet6), som G2-virksomhed ejede.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 10. november 2015 på 608,45 til G151-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat. Tiltalte forklarede endvidere, at alle posteringer vedrørende G151-virksomhed var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 10. november på 53.632,52 kr. til V35, forklarede tiltalte, at det var anden halvdel af betalingen af bilen, da betalingen var delt i to.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, posteringer af 12. november 2015 og 13. november 2015 på 4.001,43 kr. og 2.975,66 kr., forklarede tiltalte, at begge var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering 13. november 2015 på 208,08 kr. til G205-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var frokost til ham i forbindelse med en forretningsrejse til Y17-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 X, postering af 13. november 2015, kontant udbetaling på 4.000,90 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, postering af 14. november 2015 på 936,75 kr. til G204-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var autotilbehør til en (red. Bil mrk.fjernet6) eller en (red. Bil mrk.fjernet3). Begge biler var ejet af G2-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, postering af 14. november 2015, kontant udbetaling på 4.001,19 kr. og posteringer af 16. november 2015 på 655,08 kr. og 4.001,19 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, postering af 17. november 2015 på 9.730,50 kr. til G206-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var

autotilbehør til bilen af mærket (red. Bil mrk.fjernet6).

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, posteringer af 18. og 19. november på 480.10 kr. og 2.000,26 kr., forklarede tiltalte, at de udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, postering af 19. november 2015 på 565,42 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var firma-brændstof

Foreholdt samme bilag, side 105 Y, postering af 19. november 2015, kontant udbetaling på 4.000,51 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af 23. november 2015 på 1.631,41 kr. til G32-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var flybilletter til en forretningsrejse — vist nok til Y11-by. I Y11-by havde han en importør
ved navn G207-virksomhed og en leverandør ved navn G208-virksomhed. De leverede blandt andet gin.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af 23. november 2015 på 1.129,31 kr. til G32-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte en forretningsrejse til Y11-by. Tiltalte rejste alene. Foreholdt, at der først var et
beløb på ca. 1.600 kr. og derefter et beløb på ca. 1.100 kr. til Norwegian, forklarede tiltalte, at der kunne have været tale om en opgradering af flybilletten, men han huskede det ikke konkret. Det var også små beløb.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af 26. november 2015 på 119,74 kr., forklarede tiltalte, at det var privat, da han ikke kunne placere beløbet.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af november 2015 på 5.261.01 kr. til the G209-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte udgifter til et hotel i forbindelse med hans forretningsrejse til Y11-by alene.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af 27. november 2019 på 452,11 kr. til G185-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat, og at alle posteringer til G185-virksomhed var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z, postering af 27. november 2015 på 654,96 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til brændstof og dermed firmarelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 Z og Æ, posteringer af 28. november 2015 på 4.001,29 kr., 495,15 kr., postering af 30. november 2015 på 4.000,71 kr., og 974,18 kr., forklarede tiltalte, at alle disse udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, postering af 3. december 2015 på 532,60 kr. til G210-virksomhed, forklarerede tiltalte, at det var en forretningsfrokost med G208-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, posteringer af 4. december 2015 pa 4.276,69 kr. og 715,74 kr., forklarede tiltalte, at de udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, postering af 4. december 2015 på 710,37 kr. til G210-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag for ham selv pa rejsen.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, postering af 7. december 2015 på 621,10 kr. til G211-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var bespisning i forbindelse med forretningsrejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, posteringer af 7. december 2015 på 2.095,04 kr., 473,75 kr. og 2.095,04 kr. forklarede tiltalte, at de udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ, postering af 7. december 2015 pa 628,49 kr. til G212-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en togrejse fra Y11-by til lufthavnen i forbindelse med en forretningsrejse og dermed firmarelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 Æ og Ø, postering af 7. december 2015 på 78,66 kr., posteringer af 8. december 2015 på 4.001,77 kr. og 658,56 kr., forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 0, postering af 9. december 2015 på 457,58 kr. til G213-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var i relation til en forretningsrejse til Y26-landsdel, hvor han skulle pa besøg hos G6-virksomhed. 1 den forbindelse spiste han en middag alene. Han besøgte også andre kunder på rejsen.

Foreholdt samme bilag, side 105 0, postering af 9. december 2015 pa 491,08 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte brændstof til bilen på vej tilbage til Nyborg.

Foreholdt samme bilag, side 105 Ø, postering af 10. december 2015 pa 108,56 kr. til G214-virksomhed, forklarede tiltalte, at han havde købt en sandwich i Y9-by i forbindelse med en forretningsrejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 Ø, postering af 10. december 2015 pa 186,52 kr. til G215-virksomhed, forklarede tiltalte, at han i Y9-by købte ny ledning til sin (red.mrk.fjernet3)-computer, som var en firma computer i G2-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 Ø, posteringer af 10. december 2015 på 1.044,15 kr. og 170,56 kr., forklarede tiltalte, at de udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 Å, postering af 11. december 2015 på 132,80 kr. til G214-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af en sandwich på forretningsrejsen i Y9-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 Å, postering af 11. december 2015 på 407,96 kr. til G183-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af benzin og forretningsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 Å, postering af 11. december 2015, kontant udbetaling på 7.460,90 kr., forklarede tiltalte, at det var et beløb, han hævede på forretningsrejsen i Y3-land til dækning af omkostninger. Der lå nogle bilag for de omkostninger. Pengene blev udelukkende brugt forretningsmæssigt.

Foreholdt samme bilag, side 105 Å, postering af 12. december 2015 på 783,39 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag for ham alene på forretningsrejsen i Y3-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 Å og AA, posteringer af 14., 15., 18., 19. og 21. december 2015 på 706,11 kr., 274,06 kr., 640,11 kr., 760,09 kr., 1.110,11 kr., 250,03 kr., 5.000,94 kr., 909,76 kr., 596,38 kr. og 83,94 kr., forklarede tiltalte, at de alle var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, postering af 21. december 2015 på 135,04 kr. i G192-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til parkering i forbindelse med et møde eller en forretningsrejse. Det var posteringen af 21. december 2015 på 345,07 kr. til Y25-bro også.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, postering af 21. december 2015 på 490,64 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til benzin til en forretningsrejse til Y8-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, postering af 21. december 2015 på 225,25 kr. til G217-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en af bilerne registeret i Y8-land, som var blevet synet. Det var billigt at få synet en bil i Y8-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, posteringer af 22. december 2015 på 569,54 kr. og 299,06 kr., forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, postering af 22. december på 415,08 kr. til G218-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik en frokost med en kunde.

Foreholdt samme bilag, side 105 AA, posteringer af 22. december 2015 på 715,41 kr. og 3.548,91 kr., forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AB, postering af 23. december 2015 på 222,26 kr. til G214-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til frokost kun til ham på en forretningsrejse til Y9-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 AB, postering af 23. december 2015 på 268,62 kr. og posteringer af 24. december 2015 på 4.327,79 kr., 1.178,95 kr., 3.730,85 kr. og 1.484,88 kr., forklarede tiltalte, at alle disse udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, postering af 28. december 2015 på 208,07 kr. til G205-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost på en forretningsrejse. Han havde måske V17 med, da V17 hjalp tiltalte meget i Y17-by. Der var mange kunder i Y17-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, postering af 28. december 2015 på 356,44 kr. til G183-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til brændstof i forbindelse med en forretningsrejse til Y3-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, postering af 298. december 2015 på 895,57 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag i Y9-by for ham alene i forbindelse med en forretningsrejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, postering af 28. december 2015 på 485,03 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, postering af 28. december 2015 på 605,85 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var firmarelateret brændstof.

Foreholdt samme bilag, side 105 AC, posteringer af 28. december 2015 på 903,04 og 606,58 kr. og postering af 30. december 2015 på 2.000,47 kr., forklarede tiltalte, at udgifterne var private.

[Vedrørende bankkonto 2016]

Foreholdt samme bilag, side 105 AD, posteringer af 4. januar og 7. januar 2016 på 7.243,96 kr., 6.086,23 kr. og på 834,06 kr., forklarede tiltalte, at de var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AD, postering af 7. januar 2016 på 561,56 kr. til G188-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var brændstof på en forretningsrejse til Y26-landsdel.

Foreholdt samme bilag, side 105 AE, postering af 8. januar 2016, kontant hævning på 3.000,85 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AE, postering af Il. januar 2016 på 257,38 kr. til G36-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost i Y9-by for ham alene i forbindelse med en forretningsrejse til Y3-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AE, postering af 12. januar 2016 på 698,37 kr. til G219-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AE, postering af 14. januar 2016 på 565,35 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik benzin, han havde tanket privat på Y2-by.

Foreholdt samme bilag, side 105 AE, posteringer af 18. januar 2016 på 1.140,47 kr., 1.998,82 kr. og 84,71 kr. forklarede tiltalte, at alle udgifterne var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AF, postering af 19. januar 2016 på 4.830,82 kr. til G220-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til flybilletter til en forretningsrejse til Y26-by, hvor han besøgte et destilleri ved navn G221-virksomhed. Han var alene af sted på turen.

Foreholdt samme bilag, side 105 AF, postering af 20. januar 2016 på 278,10 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AF, postering af 21. januar 2016 på 530,69 kr. til G78-virksomhed på Y2-by, forklarede tiltalte, at det var benzin i firmaregi. Han kørte også rundt for firmaet i Y1-by, så det var en firmaudgift, selv om han havde tanket på Y2-by, og selvom den tidligere tankning på Y2-by havde været privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AF, postering af 25. januar 2016 på 950,64 kr. til G222-virksomhed, forklarede tiltalte, at G222-virksomhed var et firma, hvor man kunne købe telefonnumre, og der havde han købt telefonnumre til G2-virksomhed. Det nummer, han havde i forvejen, var dansk, og dem, han købte i pågældende firma, var amerikanske telefonnumre. Han købte amerikanske telefonnumre, fordi det var praktisk. Han havde op til flere møder med G2-virksomhed i Y4-land i forbindelse med forretningsrejser til Y4-land. Han havde også et visitkort, hvor det amerikanske telefonnummer stod på. Det var normalt for en virksomhed at have amerikanske telefonnumre.

Foreholdt samme bilag, side 105 AF, postering af 25. januar 2016 på 2.117,61 kr. til G223-virksomhed, forklarede tiltalte, at han troede, det var autotilbehør købt til (red. Bil mrk.fjernet6).

Foreholdt samme bilag, side 105 AF og AG, posteringer af 25. januar 2016 på 6.204,99 kr., 5.002,12 kr. og 820,79 kr. og postering af 26. januar 2016 på 203,72 kr., forklarede tiltalte, at alle posteringerne var private udgifter.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, postering af 26. januar 2016 på 2.324,92 kr. til G224-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af et cover til en af bilerne som var registeret i et af selskaberne, og derfor kunne det betegnes som autotilbehør.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, postering af 26. januar 2016 på 100.554,64 kr. til G225-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var betaling til firmaet G225-virksomhed for leasing af en bil.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, postering af 27. januar 2016, kontant hævning på 5.001,44 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, posteringer af 28. januar på 2.563,55 kr., 669,02 kr. til henholdsvis (red. Bil mrk.fjernet3) Y30-by og G204-virksomhed og 4.874,94 kr. til G204-virksomhed, forklarede tiltalte, at alle tre udgifter vedrørte køb af autotilbehør til (red. Bil mrk.fjernet3)en.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, posteringer af 29. januar 2016 på 631,80 kr. og 409,11 kr. til G226-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var tankning af benzin på en forretningsrejse til Y8-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, postering af 30. januar 2016 af kontant udbetaling på 5001,20 kr., forklarede tiltalte, at det var privat

Foreholdt samme bilag, side 105 AH, 2 posteringer af 1. februar 2016, begge på 3.199,70 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var flybilletter til en forretningsrejse. Han huskede ikke hvortil, men han kunne se længere nede i bilaget, at det nok var til Y6-land, da der kom nogle udgifter fra Y6-land. Det var formentlig, da han og V7 var afsted for at få lavet kodegeneratoren. Udgiften vedrørte de to flybilletter til ham og V7, der var booket separat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AG, postering af 1. februar 2016 af kontant udbetaling på 5001,07 kr., forklarede tiltalte, at det var privat

Foreholdt samme bilag, side 105 AH, postering af 1. februar 2016 på 99,03 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det det måtte have været gebyr i forbindelse med bookning af flybilletterne til Y6-land, og det måtte være det samme med den anden postering af 1. februar 2016 på 99.03 kr.

Foreholdt samme bilag, side 105 AH, posteringer af 1. februar 2016, kontante udbetalinger på 26.118,75 kr., 29.738,51 kr. og 22.387,50 kr. forklarede tiltalte, at de ubetalinger måtte være private, da han ikke kunne placere beløbene.

Foreholdt samme bilag, side 105 AH, postering af 3. februar 2016 på 332,15 kr. til G227-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var morgenmad til ham og V7 i Y6-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 Al, postering af 3. februar 2016 på 128,05 kr. til G228-virksomhed i Y25-by, forklarede tiltalte, at det var udgift til to kopper kaffe til ham og V7.

Foreholdt samme bilag, side 105 AI, posteringer af 4. februar 2016 på 1.970,13 kr. og 42,09 kr. til G227-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var betaling for hotelovernatning vedrørende rejsen til Y6-land samt gebyret på hotellet. Det var udgiften for dem begge.

Foreholdt samme bilag, side 105 Al, postering af 4. februar 2016 på 170,60 kr. til G229-virksomhed, forklarede tiltalte, at det måtte være et gebyr for nogle flybilletter. Flyselskabet havde hovedsæde i Y31-by. Tiltalte kunne ikke forklare, hvorfor gebyret stod anført før købet af flybilletterne, men købet af billetterne kunne måske komme senere i bilaget. Han kunne ikke lige forklare det. Han troede ikke, at V7 og han rejste hjem med et andet flyselskab. De havde ikke kunne rejse to mennesker for det beløb, men beløbet var firmarelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 Al, postering af 5. februar 2016 på 147,09 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 Al, posteringer af 6. februar 2016 på 496,06 kr. og 60,90 kr. til henholdsvis G78-virksomhed og G230-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til benzin i forbindelse med et forretningsbesøg i Y32-by, og forinden havde han været forbi Y18-by Lufthavn og parkeret der.

Foreholdt samme bilag, side 105 AI, postering af 9. februar 2016 på 920,10 kr. til G231-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en forretningsmiddag med en leverandør ved navn V36.

Foreholdt samme bilag, side 105 AJ, postering af 16. februar 2016 på 799,21 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var flybilletter købt gennem G40-virksomhed. Han huskede ikke hvortil, men det var forretningsrelateret. Han kunne ikke mindedes at have fløjet med G40-virksomhed, uden at det var forretningsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 AJ, postering af 18. februar 2016 på 66.488,22 kr., forklarede tiltalte, at det var en sikkerhedsstillelse, så selskabet G4-virksomhed kunne blive momsregistreret. Så det var et lån til G4-virksomhed, så selskabet kunne stille sikkerhed til SKAT.

Foreholdt samme bilag, side 105 AJ, postering af 19. februar 2016 på 169,03 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var forretningsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 AK, posteringer af 19. februar 2016 på 1.603,92 kr. og 169,03 kr. til G40-virksomhed, forklarede tiltalte, at begge posteringer var forretningsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 AK, postering af 22. februar 2016 på 525,40 kr. til G78-virksomhed, forklarede tiltalte, at det måtte være til brændstof i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 AK, postering af 22. februar 2016 på 47,23 kr. til G232-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte køb af fotos til brochurer eller en hjemmeside, og at det var virksomhedsrelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 AL, posteringer af 26. februar 2016 på 257,67 kr. og 1.199,94 kr. i G186-virksomhed, forklarede tiltalte, at begge udgifter var private.

Foreholdt samme bilag, side 105 AL, postering af 27. februar 2016 på 281,99 kr. til G188-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af benzin i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 AL, postering af 29. februar 2016 på 174,12 kr., forklarede tiltalte, at det var privat

Foreholdt samme bilag, side 105 AM, postering af 2. marts 2016 på 795,99 kr. til G147-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AM, postering af 2. marts 2016 på 19.071,22 kr. til G32-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af flybilletter. Det var en kombineret forretnings- og ferierejse til Y4-land for tre personer. V17 og V17s mor var med.

Foreholdt samme bilag, side 105 AM, posteringer af 2. marts 2016 på 667,12 kr. og 1.369,59 kr. til G233-virksomhed i Y33-by, forklarede tiltalte, at det vedrørte en forretningsrejse til Y26-landsdel. Det vedrørte både bespisning og overnatning for ham alene.

Foreholdt samme bilag, side 105 AM, postering af 3. marts 2016 på 11.198,47 kr. til G234-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var indkøb af guldsnor, som blev brugt til udsmykning af et af spiritusmærkemes flasker.

Foreholdt samme bilag, side 105 AN, postering af 8. marts 2016 på 872,39 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AN, postering af 9. marts 2016 på 15.196,26 kr. til G235-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var bookning af hotellet til rejsen i Y4-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 AN, postering af 13. marts 2016 på 2.490,16 kr. til G237-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var udgift til reparation af båden og dermed firmarelateret.

Foreholdt samme bilag, side 105 AO, postering af 15. marts 2016 på 8.296,32 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AO, postering af 15. marts 2016 på 1,07 kr. til G238-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af autotilbehør i firmaregi.

Foreholdt samme bilag, side 105 AO, postering af 16. marts 2016 på 1.825,87 kr. til G173-virksomhed, forklarede tiltalte, at det angik køb af autotilbehør til en (red. Bil mrk.fjernet2).

Foreholdt samme bilag, side 105 AP, postering af 17. marts 2016 på 206,24 kr. til G174-virksomhed, forklarede tiltalte, at det vedrørte transport af et køretøj.

Foreholdt samme bilag, side 105 AP, postering af 19. marts 2016 på 139,24 kr. i G175-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AP, postering af 21. marts 2016 på 163.996,80 kr. til G4-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var et lån til G4-virksomhed til etableringen af selskabet. Tiltalte forklarede endvidere, at der blev overført ca. samme beløb fire gange til G4-virksomhed. Dette kunne ses på posteringer af 22. marts 2016 på 163.990,20 kr., af 23. marts 2016 på 163.992,40 kr. og 24. marts 2016 på 163.992,40 kr.

Foreholdt samme bilag, side 105 RQ, postering af 24. marts 2016 på 427,80 kr. til G176-virksomhed, forklarede tiltalte, at det drejede sig om køb af vareprøver fra Y4-land.

Foreholdt samme bilag, side 105 RQ, postering af 25. marts 2016 på 355,79 kr. til G177-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var indkøb af glas til firmaet. Glassene befandt sig hos G11-virksomhed

Foreholdt samme bilag, side 105 RQ, posteringer af 25. marts 2016 på 2.702,30 kr. og 961,67 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 25. marts 2016 på 2.246,77 kr. til G239-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag med en leverandør, der hed G240-virksomhed. V17 og V17s mor var ikke med til middagen.

Foreholdt samme bilag, side 105 RQ og AR, posteringer af 25. marts 2016 og 26. marts 2016 på 1.294,20 kr., 371,52 kr. og 786,72 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 29. marts 2016 på 327,34 kr. til G177-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af nogle glas til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 29. marts 2016 på 1190,62 kr. til G241-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en middag i firmaregi, hvor han var alene. Det var, da han var i Y13-by pa kombineret firma- og forretningsrejse. Det var i firmaregi, selvom han var alene ude at spise, fordi han lige præcis den dag havde været på arbejde hele dagen.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, posteringer af 29. marts 2016 pa 1.048,83 kr., 1.437,75 kr., 2.422,17. og 1.962,28 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 29. marts 2016 på 773,52 kr. til G242-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en frokost med G240-virksomhed, der var kunde.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 29. marts 2016 på 40,18 kr. til G243-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var en omkostning i forbindelse med hjemrejsen i firmaregi. Udgiften kunne godt deles privat, da det var kombineret ferie.

Foreholdt samme bilag, side 105 AR, postering af 29. marts 2016 på 1.241,76 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AS, postering af 30. marts 2016 pa 356.03 kr. til taxa, forklarede tiltalte, at det var firmarelateret, idet han havde taget en taxa fra lufthavnen og hjem i forbindelse med en forretningsrejse.

Foreholdt samme bilag, side 105 AS, postering af 30. marts 2016 på 2.627,96 kr. til G244-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var opbevaring af en bil i firmaregi. Det drejede sig om bilen med registreringsnummer ...Q1. Den var indregistreret i Y8-land og var ikke med på oversigten, som tidligere var blevet udleveret af tiltalte. Bilen var registreret til G11-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 105 AS, postering af 1. april 2016 på 7.778,11 kr. til G245-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af inventar til G11-virksomhed

Foreholdt samme bilag, side 105 AT, postering af 5. april 2016 på 62.916,26 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AS, postering af 6. april 2016 på 60.054,95 kr., forklarede tiltalte, at det var privat.

Foreholdt samme bilag, side 105 AS, postering af 8. april 2016 på 142,74 kr. til G246-virksomhed, forklarede tiltalte, at det var køb af vareprøver hos en flaskeleverandør.

Adspurgt, om tiltalte generelt brugte selskabernes konti til betaling af private udgifter, forklarede tiltalte, at det gjorde han ikke. Han brugte generelt sin egen konto. Det var tilfældigt, hvilket selskabs konto han brugte til private køb. Han havde skrevet disse ting ned, og det lå på kontoret. Hvis politiet ikke er i besiddelse af disse papirer, havde de åbenbart ikke taget dem med. Der var tale om nedskrevne notater på computer, og han havde printet dem ud. Nogle af disse mellemregninger havde han indsat i ringbind, andre lå løst. Nogle lå i charteks i kasser.

Foreholdt, at han i næsten alle tilfælde har forklaret, at benzin-udgifter var forretningsrelateret, forklarede han, at han kørte meget lidt privat i bil. Han anslog, at den kørsel, der vedrørte forretningen, udgjorde 80 pct., og den kørsel, der var privat, udgjorde 20 pct. Han eksporterede til 25 lande, og han rejste kun med fly i meget få tilfælde. Han kørte således på forretningsrejser til Y8-land, Y16-land, Y14-land, Y12-land, Y11-land, Y3-land, Y17-land, Y18-land og Y19-land. Han har købt flyrejser til Y13-land og Y9-land, samt til Y4-land og Y1-land. Han kørte til udlandet i firmaets biler, og det var typisk (red. Bil mrk.fjernet3)en eller (red. Bil mrk.fjernet4)'en. han brugte. I Y8-land brugte han de biler, der var indregistreret i Y8-land, og (red. Bil mrk.fjernet3)en eller (red. Bil mrk.fjernet4)'en blev således parkeret ved firmaets kontor.

Han etablerede filialen G11-virksomhed, fordi han ville fokusere på det (red.nationalitet.fjernet3) marked. Han arbejdede 60 timer om ugen og var alene om disse virksomheder, der havde en stor omsætning. I Y8-land havde han en samarbejdspartner i G247-virksomhed og var ved at få et samarbejde med G248-virksomhed. De købte produkter af blandt andet G2-virksomhed og videresolgte dem. For at tjene penge, må man først investere. Han bekræftede, at der ikke var nogen omsætning i G11-virksomhed. G2-virksomhed fakturerede de kunder, som G11-virksomhed var med til at opdyrke, fordi G2-virksomhed havde lånt G11-virksomhed penge. V7 havde ikke noget med G11-virksomhed at gøre. Han stiftede selskabet G10-virksomhed. Selskabet i Y20-land havde 60 varemærker. Selskabets filial i Y8-land skulle etablere sig på det (red.nationalitet.fjernet3) marked og skulle modtage royalty for salg af selskabernes produkter i Y8-land.

[Anklageren dokumenterede mappe 3, bilag 38-9-1, side 3, hvoraf blandt andet fremgår, at man ved registreringen af filial-virksomheden havde oplyst, at virksomheden skulle være modtager af royalty og licensafgift.]

Foreholdt, at der ikke er anført noget om, at selskabet skulle sælge spiritus, forklarede tiltalte, at da det var ham, der ejede selskabet, kunne han selv ændre det når som helst. Selskabet var etableret med salg for øje.

[Anklageren foreviste foto af ejendommen på Y9-adresse i Y34-by, mappe 3, bilag 38-9-10.]

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 168, uddrag af SKATs sagsfremstilling, hvoraf blandt andet fremgår, at G10-virksomhed blev stiftet den 14. februar 2012 i Y1-land og opløst den 19. april 2016 på grund af manglende årsrapport. Anklageren dokumenterede endvidere følgende:

"Selskabet havde en filial i Y8-land på Y9-adresse, Y34-by.

Filialen var registret i Y8-land i perioden: 29. oktober 2012 - 19. april 2016 med Org-nr. ...16.

Filialen har være momsregistreret i Y8-land i perioden: 8. februar 2014 —22. september 2015.

Leder og CEO af filialen er T1 og han tegner alene filialen."

Tiltalte forklarede, at der blev ydet lån til etablering af filialen med hensyn til hus og garage. Der blev ikke lavet noget lånedokument. Det blev bare ydet internt.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 232, uddrag af SKATs sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

"Skat har ikke modtaget dokumentation for hvilke udgifter, der er blevet

betalt af selskabet, herunder om disse udgifter har nogen relation til driften af selskabet.

Det er endvidere noget uklart hvilken aktivitet, der har været i selskabet. Aktiviteten har under alle omstændigheder været yderst begrænset og har ikke for perioden givet nogen form for omsætning. Eneste indtægt er tilskud udbetalt fra det af T1 ejede G3-virksomhed.

Den i selskabets navn anskaffede ejendom: Y9-adresse, Y34-by er en beboelsesejendom, hvor der ikke foreligger nogen form for dokumentation for at denne skulle have tjent som en erhvervsmæssigt benyttet ejendom eller om denne alene er anskaffet til privat brug for T1 og/eller evt. familiemedlemmer, når de opholder sig i Y8-land."

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, ekstrakt 1, side 233, hvoraf fremgår, at det er SKATs opfattelse, at udgifter og kontante hævninger, der er afholdt fra G10-virksomheds konto, ikke er relevant for G10-virksomhed, men er afholdt for at tjene tiltaltes private formål.

Tiltale forklarede hertil, at de kontanthævninger, der var foretaget, ikke var til private formål, men til driften af firmaet og afholdelse af udgifter til huset i Y8-land.

Adspurgt, om han kunne huske, at den revisor, der havde haft kontakt med SKAT, skulle komme med bilag, forklarede han, at det var muligt. Han vidste ikke, om han havde givet revisoren nogen bilag til SKAT. Revisoren havde et møde med SKAT, og det kom der ikke noget ud af, og så ophørte det.

Foreholdt samme bilag, ekstrakt 1, side 230, hvoraf fremgår, at revisor KC i en mail af 28. maj 2018 til SKAT havde skrevet:

"Der er 14 mapper vedrørende Y8-land. Bliver bragt ud til jer", og at SKAT den 31. maj 2018 havde noteret, at der ikke var modtaget noget materiale, forklarede tiltalte, at KC var udtrådt af sagen, og han meldte tilbage til tiltalte, at der ikke kom noget ud af det.

Tiltalte havde ikke haft mulighed for at aflevere 14 mapper med bilag. Han kunne ikke komme det nærmere. Men der findes bilag vedrørende G11-virksomhed i Y8-land, som ikke indgår i det materiale, der fremgår af straffesagen. Tiltalte kunne ikke huske, hvor stort et beløb, der blev overført fra G3-virksomhed til G11-virksomhed.

Anklageren dokumenterede politirapport af 22. juni 2017, ekstrakt 2, side 219, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at der i perioden 14. januar 2014 til 7. december 2015 var overført 437.371 Y8-valuta til filialens konto i Y8-land fra G3-virksomhed.'s konto i Y6-land, og at der i perioden 9. januar 2014 til 27. januar 2016 blev hævet i alt 253.721,17 kr. på kontoen af tiltalte.

Tiltalte forklarede, at det godt kunne passe. Kontantbeløbene blev brugt til at dække selskabets etableringsomkostninger til hus og bil og ting og sager. Der er bilag, der viser hævninger foretaget på selskaberne G3-virksomheds, G1-virksomheds og G2-virksomheds bankkonti.

Adspurgt, hvor de bilag, som han har fået ved diverse køb, befinder sig, forklarede tiltalte, at han har en hel del bilag, som politiet ikke har taget. Der er bilag, som befandt sig på Y3-adresse, og bilag i Y8-land. De blev opbevaret i ringbind, i papkasser eller lå frit fremme på bordet. Nogle bilag blev opbevaret i charteks og lagt i papkasser, andre blev sat i ringbind. Det blev opbevaret så rodet, fordi han manglede tid, og derfor var han glad, da han fik ansat bogholderen V13. Han havde travlt med at passe firmaets daglige aktiviteter. Han havde ikke lavet lønangivelser eller selvangivelser. Han troede, at SKAT var i besiddelse af de oplysninger, de skulle bruge. Han regnede ikke med, at han ikke skulle betale skat i Danmark. Han havde ikke forsøgt at skjule noget. Han regnede ikke med, at han ikke var skatte-pligtig i Danmark, selv om han var registreret som udrejst af landet i perioder. Han mente ikke, at han skulle lave selvangivelse. Han mente, at SKAT havde oplysninger fra offentlige kilder. De kunne have kendskab fra f.eks. G1-virksomhed.

Foreholdt at han ikke havde givet nogen oplysninger til SKAT før i slutningen af 2015, forklarede han, at han ikke var opmærksom på, at han skulle indlevere selvangivelse.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at ideen med at etablere G11-virksomhed var, at mange af tiltaltes produkter solgte godt i Y8-land. De havde en stor kunde og en ny potentiel kunde, og deres varer blev solgt i en række duty-free butikker. Han vurderede, at der var et potentiale på det (red.nationalitet.fjernet3) marked, og han investerede derfor i en infrastruktur, så han kunne opbygge et marked derovre. Huset var under ombygning. Det fik renoveret toilet. Der står G11-virksomhed på døren. Han har i bilag 2-1-77-D anført de store udgifter. Han brugte også penge på at få en mand til at slå græs, og f.eks. er udskiftning af radiatorerne blevet betalt kontant. Der er tre køretøjer i Y8-land. Han købte de biler, han fandt relevante. To af bilerne er købt i Y8-land, og (red. Bil mrk.fjernet2)'en er købt i Y3-land. (red. Bil mrk.fjernet)'en var en investering. Det samme gælder den danske (red. Bil mrk.fjernet2). Alle køretøjerne kunne være på grunden. Der var plads til to biler i garagen, og der stod en bil udenfor. (red. Bil mrk.fjernet)'en var ikke rigtigt i brug. Det skete kun, hvis den skulle på værksted eller til syn.

Tiltalte forklarede på ny om samlingen af diplomer og medaljer, og oplyste herunder, at nogle af diplomerne er blevet grafisk bearbejdet, så de fremtræder pænt, ligesom medaljer er blevet forgyldt og limet på diplomet, hvorefter det er blevet indrammet. Der er ikke tale om en personlig interesse, men en investering til brug for markedsføring. Det er kun dem, der har varemærkerne, der kan bruge diplomerne og medaljerne til noget. Han har haft udlånt diplomer til en kunde i Y33-by, der brugte dem sammen med udstilling af hans produkter, og de har også været brugt hos G6-virksomhed.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt I, side 364x, og oplyste, at det angår omsætningen i 1. kvartal for G4-virksomhed.

Anklageren dokumenterede faktura af 26. februar 2016, ekstrakt 1, side 364v, og fremhævede, at fakturaens oplyser G4-virksomhed's cvr nr.]

Adspurgt vedrørende denne handel, forklarede tiltalte, at det var muligt, at han havde haft noget med salget og fakturaen at gøre, da der er solgt til en af hans gamle kunder. Tiltalte mente, at der måtte være tale om, at de "befandt sig i et vadested", hvor alt endnu ikke var kommet på plads for det nye selskab. Han vidste ikke, om det var ham selv eller V17, der havde lavet det.

Anklageren dokumenterede faktura af 26. februar 2016, ekstrakt 1, side 364u, og fremhævede, at fakturaens oplyser G4-virksomhed's cvr nr., og at der ud for betalingsbetingelser er anført: "G196-virksomhed Kontant".

Adspurgt om denne handel, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, om han havde været involveret i det salg. Kunden kunne også have indtelefoneret ordren til tiltaltes eller V17s telefonnummer. Kunde havde kendt V17 i mange år.

Foreholdt, at V17 ikke var indtrådt i selskabet på det tidspunkt, forklarede tiltalte, at V17 var inde over selskabet fra starten. Tiltalte hjalp V17 med at etablere selskabet.

Anklageren dokumenterede fakturaerne i ekstrakt 1, side 364p-364t, og fremhævede, at der ikke var oplyst noget kontonummer, som betalingen kunne foretages til.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kunne huske, om han havde været involveret i det pågældende salg med tilhørende fakturering.

For så vidt angår håndskriften på fakturaen af 9. marts 2016, ekstrakt 1, side 364r, forklarede tiltalte, at han ville tro, at det var kundens kvittering for modtagelse af varen. Tiltalte henviste til, at underskriften på fakturaen af 9. marts 2016, ekstrakt 1, side 364q, var anderledes. Tiltalte kunne ikke huske enkelte fakturaer, som var 4 år gamle. Han ville tro, at varerne kom fra G6-virksomhed, idet G2-virksomhed og G3-virksomhed. havde lager hos G6-virksomhed, og de to selskaber solgte til G4-virksomhed. Tiltalte kunne ikke sige, om der var sket betaling fra G4-virksomhed. Der kunne være sket modregning i et eller andet omfang, idet G2-virksomhed havde ydet et lån til G4-virksomhed, og der var også blevet indskudt et varelager i G4-virksomhed. De fire indbetalinger på 163.000 kr. til G4-virksomhed var et lan til indskudskapitalen.

[Anklageren oplyste, at den første fakturering fra G4-virksomhed konto oprettet i F6-bank var den 26. februar 2016.]

Foreholdt, at der ikke er nogen udbetalinger fra den konto til G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at de solgte varer hidrørte fra det indskudte varelager.

[Anklageren dokumenterede faktura af 22. december 2015, ekstrakt 1, side 421a.]

Forevist faktura af 3. marts 2016 fra G6-virksomhed til G1-virksomhed., ekstrakt 1, side 422, hvor der med håndskrift er påført "afhentet", forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der havde skrevet det. Han kendte ikke noget til købet. Foreholdt, at fakturaen er stilet til G1-virksomhed, att. T1, forklarede han, at det ikke ændrede noget. Han havde jo handlet med G6-virksomhed gennem 12 år og hele tiden været kontaktperson for G6-virksomhed. G6-virksomhed havde været lidt forvirret over selskabsændringerne. Tiltalte havde også set dem fakturere firmaer lidt forkert.

Foreholdt, at vidnet V4 fra G6-virksomhed, havde forklaret, at G6-virksomhed ikke havde handlet med V17 — men med tiltalte, og spurgt, om det var tiltalte, der havde købt disse varer af G6-virksomhed, forklarede tiltalte, at G1-virksomhed var jo hans selskab.

[Anklageren dokumenterede fakturaer af 3. marts 2016 til 8. april 2016, ekstrakt 1, side 422 -426.]

Tiltalte troede, at de havde lavet en fejl med hensyn til valg af selskab. Det var muligt, at tiltalte havde bestilt varerne for G4-virksomhed, men det kunne også være V17.

Han var sikker på, at G6-virksomhed havde fået meddelelse om, at G1-virksomhed. var ophørt med sine aktiviteter, og at det nu var G2-virksomhed, der ejede hele varelageret. Lageret var ejet af G2-virksomhed og G3-virksomhed. Der var givet instruks til G6-virksomhed om at fakturere G2-virksomhed i stedet for. G6-virksomhed forhandlede (red.mrk.fjernet) i Danmark, og G2-virksomhed skulle sælge denne vare til G6-virksomhed. Hvis G2-virksomhed ville sælge denne vare i Danmark, måtte de købe den af G6-virksomhed. G2-virksomhed havde endvidere ikke ret til toldoplag i Danmark. Det var kun G6-virksomhed. Der var kun en mundtlig aftale med G6-virksomhed om denne eneforhandlingsret, men tiltalte respekterede deres aftale herom.

I stedet for at fakturere G1-virksomhed., skulle G6-virksomhed have faktureret G2-virksomhed.

Det forhold, at disse fakturaer er udstedt til G1-virksomhed. i stedet for til G4-virksomhed gav ham ikke anledning til at ændre sin tidligere forklaring.

Tiltalte har til retsbogen den 6. august 2020 afgivet følgende forklaring:

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at der ikke er blevet foretaget særlig mange flyrejser til udlandet i forhold til, at han havde kunder i 25 lan­de. Han brugte selskabernes biler til at transportere sig rundt til kundebesøg i udlandet. Tiltalte mente derfor, at Skat har skønnet fradraget til kørsel for­kert. Der har været en omfattende samhandel med leverandører i udlandet. Huset i Y8-land var ejet af selskabet i Y8-land, og det samme var køretøjet indregistreret i Y8-land. Der kan dokumenteres en omsætning og et kunde­forhold i Y8-land vedrørende selskabet G10-virksomhed. Det virker tankevækkende, at Skat ikke accepterede kontorindkøb og indkøb af compu­tere som erhvervsmæssige. Tiltalte har på tre år indkøbt to computere til brug i selskaberne - en bærbar og en stationær computer. De fradrag, som andre selskaber får, burde tiltalte også få. Der ligger mange beviser i materia­let på, at han har haft en stor rejseaktivitet for at drive sin virksomhed. Tiltal­te forventede ikke fradrag for hans familiemedlemmer, når de har været med på rejser, men alene for sig selv, idet det var virksomhedsrelaterede rejser. Vedrørende bilerne forklarede tiltalte, at der i nogle af selskaberne blev inve­steret i nogle investeringsbiler, der kan sammenlignes med at købe aktier. Det var fire forskellige selskaber, der havde de i alt otte biler. Tre af bilerne var i Y8-land. Der var betalt afgifter og moms af bilerne. Nogle af bilerne blev brugt som investering, og andre blev brugt til at holde forretningen i live. Der har været udlånt køretøj til for eksempel en gæst fra udlandet, som en leve­randør. Det var primært tiltalte, som brugte bilerne i forretningsregi, og hans søn V17 har også brugt bilerne, da han hjalp tiltalte.

Vedrørende diplomer og medaljer forklarede tiltalte, at det er let at finde re­lation til medaljerne på nettet og historien bag. Det er normalt for virksomhe­der, hvis man får diplomer, medaljer eller god omtale, at bruge det i virksom­hedens markedsføring. Da tiltalte fandt ud af, at G2-virksomhed havde vun­det syv medaljer, blev tiltalte interesseret i at bruge den historie i markedsfø­ringen. Da medaljerne og diplomerne var gået tabt, forsøgte tiltalte at gensk­abe dem. Det var ikke en privat hobby, men noget selskaberne var interesse­ret i til brug for markedsføring. I mange brancher bliver det brugt for at løfte selskabernes produkter og image, og derfor var det forkert, at Skat prøvede at negligere dette. Diplomerne og medaljerne er kun noget, der havde værdi for dem, som havde varemærkerne. Tiltalte har haft lånt nogle diplomer ud til blandt andet en gammel vinhandel i Y33-by, og han har haft dem med på mes­ser. Det var kun til brug for reklame for produkterne.

Vidnet skattemedarbejder V1 har til retsbogen den 12. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at hun er ansat i SKAT i "Særlig kontrol" under Skattestyrelsen i en enhed kaldet "Kompleks svig 3". Hun har været ansat i SKAT siden 1982 og har arbejdet med "komplekse sager" siden 2004.

Hvis kontrolafdelingen i SKAT bliver opmærksom på, at der kan være noget galt i en virksomhed, vil de starte med at indkalde noget materiale fra skatteyderen. Hvis SKAT får nogle oplysninger, som tyder på, at det er relevant at foretage en nærmere kontrol, vil de foretage yderligere undersøgelser, og i deres enhed kan det typisk foregå ved at indkalde materiale fra pågældende virksomhed. Hvis virksomheden ikke indsender materiale, kan SKAT indhente oplysninger fra tredjemand, dvs. typisk fra bankerne, og derefter vil skat indhente oplysninger fra kunder og leverandører. Hvis de oplysninger, som SKAT har indhentet, viser, at der skal betales mere skat og moms, end virksomheden tidligere har angivet, sendes et forslag ud til skatteyderen og dennes eventuelle repræsentant, hvor de får en frist på normalt 15 dage til at komme med bemærkninger, og hvor der er mulighed for at få fristen forlænget. På et tidspunkt er afgørelsen endelig, og derefter afventer SKAT tre måneder for at se, om sagen bliver påklaget til Skatteankestyrelsen. Hvis SKAT har mistanke om, at der foreligger en lovovertrædelse, skriver de i afgørelsen, at sagen vil blive videresendt til SKAT's Straffeenhed. Oversendelsen til straffeenheden sker først efter udløbet af klagefristen på 3 måneder.

Straffeenheden vurderer i givet fald, om der kan blive tale om en højere straf end bøde, idet sagen i så fald sendes videre til politiet. Hvis SKAT ikke har regnskabsmateriale fra virksomheden, der undersøges, men kun kontoudtog og måske fakturaer, kan de ikke få et fuldstændigt billede, og de kan ikke se det, der måtte være betalt kontant. Hvis regnskabsgrundlaget ikke udgør et betryggende grundlag for at vurdere en virksomheds resultat, udøver de typisk deres skønsbeføjelse efter momsloven og skattekontrolloven på grundlag af oplysninger fra kontoudtog og indhentede fakturaer.

Vidnet kom først ind i denne sag i marts 2017. Der havde været en anden sagsbehandler på sagen, som havde lavet kontrol til og med 2012. Herefter skulle hun kigge på perioden fra 2013 til omkring 13. april 2016. Da vidnet kom på sagen i 2017, var der også en anden kollega, V37, der arbejdede med sagen, og som var revisor. Denne kollega er ikke længere ansat i Skattestyrelsen, men arbejder nu som selvstændig revisor.

De fik først alle bankkontoudtog og fakturaer. Der var en del fakturaer på computer, som blev printet, og de fik en del materiale fra G6-virksomhed. Desuden var der en bogholder, som lå inde med materiale.

De fik mange fakturaer i flere eksemplarer, fordi de modtog dem fra flere forskellige steder. De startede med at taste alle salgsfakturaerne ind i et regneark og alle købsfakturaerne ind i et andet regneark. De kunne se, at alt
kørte på kryds og tværs mellem G3-virksomhed, G2-virksomhed og G1-virksomhed. Da alt var tastet ind, foretog de en gennemgang af alle fakturaerne, så de fik sorteret de fakturaer fra, der gik igen flere gange, således at de kun havde medtaget et eksemplar af hver købsfaktura og hver salgsfaktura.

Bankkontoudtog blev tastet ind i et tredje regneark. Derefter holdt de salgs og købsfakturaerne op mod kontooplysningerne og tjekkede dem af i regnearket. På den måde kunne de se, hvilke betalinger der var gået ind fra
hvilke kunder og på hvilke konti. De kunne også på den måde se, fra hvilke konti betalingerne var foretaget. De konstaterede, at fra 2014 og frem til ca.13. april 2016 kunne alle betalinger, der var gået ind fra omsætning på
bankkontiene, henføres til salgsfakturaer, men der var nogle salgsfakturaer, der ikke kunne genfindes på kontoudtogene. Der var ingen indsætninger uden fakturaer fra 2014 til 2016. De lagde til grund, at de selskaber, der
havde udstedt de konkrete fakturaer, også havde haft den pågældende omsætning. På den måde delte de omsætningen ud mellem selskaberne. De opgjorde omsætning og omkostningerne fra selskab til selskab. De tænkte, at det fremstod som en stor virksomhed, hvor hvert selskab var en formalitet, men de konstaterede, at der var nogle selvstændige juridiske enheder, som de ikke kunne se bort fra ved opgørelserne, og valgte at opretholde
selskabskonstruktionen, som den var.

Der var mange mellemregninger mellem selskabernes konti, f.eks. mellem G1-virksomhed og G3-virksomhed i 2013. Der var ingen bogføring, bortset fra for G1-virksomhed i 2 kvartaler i 2015. Der var ingen skriftlige
bemærkninger om lån mellem selskaberne. Mellemregningerne betød, at der blev overført mange penge selskaberne i mellem. Der var mange omkostninger i G3-virksomhed, men ikke så meget indtægt. De interne
transaktioner kunne have noget at gøre med, hvor der var penge. Fra tiltaltes konto blev der ikke betalt udenlandske leverandører. Udenlandske leverandører blev betalt via de (red.nationalitet.fjernet2) banker. Der var grænser for, hvor meget man måtte bruge kreditkortene tilknyttet de udenlandske banker hver måned. Det virkede også som om, at man havde overført penge til en konto, fordi man netop skulle bruge selve kreditkortet til den pågældende konto.

Tiltalte meldte i perioden 2013-2016 en kortvarig flytning til Y11-land, derefter en kortvarig flytning til Y1-land og senere en længerevarende fraflytning til Y1-land fra sommeren 2015 til efteråret 2016. Det var ikke
vidnet, som lavede taksationen af tiltalte, da han ikke indleverede selvangivelse, men hendes kollega. Den kollega, som lavede taksationen for 2015, fordi han ikke indsendte selvangivelse, noterede, at SKAT ikke anså
tiltalte for at være skattepligtig til Danmark i den periode, fordi han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Den pågældende kollega lavede en taksation af ham for den del af perioden, hvor han boede i Danmark. Vidnets kollega havde ikke noget med nærværende sag at gøre. Hvis man ikke indsender selvangivelse til SKAT, sender SKAT en taksation til skatteyderen, og det var det, der skete i nærværende sag. Da tiltalte flyttede ud af landet, opgav han sin bopæl i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark. Vidnets kollega lavede en taksation til tiltalte for den periode, hvor han havde boet i Danmark. Derfor blev der også givet et fradrag på 140.000 kr. i 2015. Vidnets kollega, som lavede taksationen, har kunne se, at tiltalte tidligere har været takseret med overskud i virksomheden, og da man skal leve af et eller andet, har vidnets kollega skønnet en indtægt, der er lavet et taksationsforslag ud fra og sendt til tiltalte, som han havde mulighed for at reagere på.

Da vidnet gennemgik sagen ud fra det materiale, hun fik fra politiet, kunne hun se, hvornår kreditkortene havde været brugt. Kortene var brugt meget i Danmark og ikke i udlandet. Kortene var kun brugt i udlandet i forbindelse med ferieophold. Den eneste periode med ophold i Y1-land var en juleindkøbstur i Y11-by. Politiet havde kontaktet de engelske skattemyndigheder, der konstaterede, at de ikke kendte tiltalte på den angivne adresse. SKAT vurderede herefter, at tiltalte ikke var flyttet til Y1-land, og at han derfor var fuld skattepligtig i Danmark.

Ud af selskaberne, G3-virksomhed, der var stiftet i 2007, G1-virksomhed, der var stiftet i 2011 og G2-virksomhed, der var stiftet i 2014, var G1-virksomhed det eneste danske selskab. Det havde angivet moms for to kvartaler i 2015. I perioden fra 2013 og frem er der måske indsendt 0-angivelser i starten.

Foreholdt ekstrakt 1, side 49, momsoversigt vedrørende købs- og salgsmoms for så vidt angår G1-virksomhed, forklarede vidnet, at SKAT den 23. september 2013 lavede en foreløbig fastsættelse (FF), hvor de havde kigget på, hvad virksomheden havde haft af aktivitet, og der blev herefter maskinelt fastsat en salgsmoms og ingen købsmoms. Hvis man skønnede, at der ikke var nogen omsætning, blev salgsmomsen sat til 0. Her er der skønnet 0. Som udgangspunkt kommer systemet op med et forslag, og så kan SKAT's medarbejder gå ind og se, om der måske skulle angives noget andet. Det er det, den pågældende momsoversigt viser. Det er ikke et arbejde, som vidnet har prøvet at udføre. Når man gør dette, bliver virksomheden underrettet og bedt om at indsende den rigtige angivelse. Så hvis købs- og salgsmomsen ikke er 0, skal virksomheden reagere. Kolonnen til højre med dato den 13. januar 2016 viser, at der den dato er blevet sendt en angivelse ind. Det er sket efter, at man har undladt at indsende momsangivelse rettidig. Vidnet kunne ikke huske, hvornår selskabet blev afmeldt fra moms.

Forevist ekstrakt 1, side 50, momsoversigt vedrørende 2. kvartal 2013, forklarede vidnet, at det er det samme, som hun forklarede vedrørende oversigten på side 49.

Forevist ekstrakt 1, side 51, momsoversigt vedrørende 3. kvartal 2013, forklarede vidnet, at der angivet 8.000 kr. i momstilsvar.

Forevist ekstrakt I, side 52, 53, 54, 55 og 56 momsoversigter for 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014, forklarede vidnet, at der ligesom, det fremgår på side 51, for hver af kvartalerne er angivet et momstilsvar på 8.000 kr.

Forevist ekstrakt 1, side 57, momsoversigt vedrørende 1. kvartal 2015, forklarede vidnet, at der kom en angivelse den 16. oktober 2015. Det var ret tæt på en korrekt angivelse og indgår ikke i denne sag.

Forevist ekstrakt 1, side 58 forklarede vidnet, at der er indsendt angivelse den 16. oktober 2015 på konkrete beløb med et negativt momstilsvar og indgår heller ikke i denne sag.

Forevist ekstrakt 1, side 59, 60 og 61, momsoversigter for 3. kvartal 2015 til I. kvartal 2016, forklarede vidnet, at der er sket foreløbig fastsættelse med 0 kr. og ikke foretaget ændringer.

Forevist ekstrakt 1, side 35, skærmprint vedrørende SKATS sagsbehandling vedrørende G1-virksomhed, forklarede vidnet, det er et udtræk fra deres system.

Forevist ekstrakt 1, side 38, skrivelse fra SKAT af den 25. august 2015, der angår, at SKAT måske afmelder G1-virksomhed for moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at hun ikke havde haft noget med den del af sagen af gøre.

Foreholdt ekstrakt 1, side 40, skrivelse fra SKAT af den 3. december 2015, og side 42, skrivelse fra SKAT af den 6. januar 2015, hvoraf det blandt andet fremgår, at SKAT havde afmeldt selskabet G1-virksomhed fra moms og skat, forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at selskabet blev afmeldt for moms den 6. januar 2016.

G1-virksomhed. havde ikke indleveret selvangivelse i årene 2013­2015. De var fritaget for at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men det havde ingen indflydelse på, at de skulle indlevere selvangivelse. Der skal altid indsendes selvangivelse, og man skal lave et årsregnskab for at kunne indlevere selvangivelse. Man skal også lave momsregnskab. Der skal løbende foretages bogføring for at kunne angive moms. Dette havde G1-virksomhed ikke gjort.

Vidnet forklarede vedrørende selskabet G3-virksomhed., at SKAT betragtede selskabet som en selvstændig juridisk enhed, der var omfattet af selskabsskatteloven. Selskabet var registeret i udlandet. SKAT kiggede på de forskellige aktiviteter i selskabet, og SKAT konstaterede, at den, der drev selskabet og stod for den daglige drift, var T1, og at han opholdt sig i Danmark. Derfor fandt SKAT, at selskabet var skattepligtig i Danmark. Det fremgår af lovgivningen, at et selskab er skattepligtigt på det sted, hvor selskabets ledelse er. Det er i dobbeltbeskatningsoverenskomster typisk beskrevet, at det forholder sig sådan. Der var ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Y2-land, så de har kun kigget i den danske lovgivning vedrørende det selskab. Der var ikke indsendt regnskaber til myndighederne i Y2-land. Der var en service-provider tilknyttet adressen i Y2-land, som sørgede for at tømme postkassen og videresende post til rette modtager. Selskabet havde også betalt penge til virksomheden G9-virksomhed, som var registeret på samme adresse i Y2-land.

Vedrørende selskabet G2-virksomhed forklarede vidnet, at selskabet var registeret i Delaware, som var en skattely-lignende stat i Y4-land. Selskabet havde en konstruktion, som var en mellemting mellem et partnerskab og et interessentskab, hvor man er personlig ejer. Der har gennem årene været afgivet flere bindende svar fra Skatterådet om LLC selskaber, og i alle sagerne har man konstateret, at det var et transparent selskab, hvor det var personen, der ejede selskabet, og hvor personen skulle medregne selskabets overskud i sin personlige indkomst. Hvis det ikke havde været et transparent selskab, var det stadig skattepligtig i Danmark, da selskabets ledelse, dvs. tiltalte, opholdt sig i Danmark. Der var ingen omkostninger, f.eks. løn eller lignende i selskabet.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 1, side 190, sagsfremstilling fra SKAT, hvoraf blandt andet fremgår:

LLC er en hybrid forretningsenhed, der er designet til at kombinere fordelene ved et selskab (corparation) med skattefordelene ved et interessentskab/partnerskab. Som et selskab er ejere af en LLC ikke personligt ansvarlige for LLCs gæld og forpligtelser. Som interessentskab/ partnerskab kan en LLC behandles som en transparent enhed til skattemæssige formål. Dette kan være fordelagtigt for dem, der ikke kan opfylde IRS kravet om en aktieselskab. ("S"-corparation) og anker skattemæssig transparent behandling

Vidnet forklarede hertil, at hun havde oversat denne beskrivelse af et LLC fra en hjemmeside tilhørende G12-virksomhed.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 1, uddrag af side 191 og 192, sagsfremstilling fra SKAT, hvoraf blandt andet fremgår:

Afsnittet beskriver hvilke skattesubjekter, der er skattepligtige efter SEL, 1, stk. 1, nr. 2.

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: ingen af deltagerne hæfter personligt fordelingen af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres pa kapitalens størrelse selvstændige vedtægter særskilt regnskab særskilte forretningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen mulighed for udvidelse af medlemskredsen bestemmelsen om, hvad der skal ske med formuen ved enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital) Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: fordelingen al bade overskud og af likvidationsprovenu foretages pa grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed) &I eller flere hæfter personligt ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formal Og ekstrakt 1, side 195, hvoraf blandt andet fremgår:

SKAT er i besiddelse af enhedens certifikat i forbindelse med registreringen i Y1-stat. Her fremgår det alene, at G2-virksomhed er registreret i Y1-stat og at T1 er selskabets deltager.

Der fremgår ikke noget om enhedens:

-   Kapital, hvilket indikerer at det ikke har selvstændig egenkapital Kapitalandele (aktiekapital), at der er tale om en juridisk selvstændig enhed, som ejes af en eller flere personer og at disse andele kan sælges

Regnskabsårs start og regnskabsperiode - at der er tale om en enhed med eget regnskab

Ledelsesorkaner — at der er reel ledelse af enheden, og ikke alene tale om en postkasseregistrering uden realitet.

Overskudsdeling - at der er sker fordeling af G196-virksomhedoverskuddet i forhold til ejerandele

Udarbejdelse af årsrapport mv - der er alene krav om betaling af årlig gebyr for fortsat registrering af enheden

Vidnet forklarede hertil, at det var hendes konklusion ud fra de oplysninger.

Foreholdt ekstrakt 1, side 80 og 81, certifikat, forklarede vidnet, at hvis det var et selskab, ville der normalt være en aktiekapital, men det var der ikke i dette selskab. Vidnet forklarede, at selskabet i Y1-stat ikke skulle aflægge årsrapport. Selskabet skulle bare betale et beløb for at være registreret. Derfor er konklusionen, at det ikke var et selskab.

Forevist ekstrakt 1, side 193, sagsfremstilling fra SKAT, hvoraf henvisning til praksis fra Ligningsrådet og Skatterådet fremgår, forklarede vidnet, at denne praksis har dannet grundlag for vurderingen af, at selskabet var en transparent enhed. SKAT vurderede, at det ikke var en selvstændig enhed men en transparent enhed, hvor indkomsten skal beskattes hos ejeren.

Vidnet forklarede endvidere, at de ved udarbejdelse af opgørelserne vedrørende omkostningerne tog alle udgiftsbilag udstedt til selskabet og holdt dem op mod bankkontoudtogene. De konstaterede, at der var flere betalinger end udgiftsbilag. De valgte at lægge til grund, at det, der stod på det enkelte selskabs konto som udgift, var udgift for det pågældende selskab.

Det, der fremgik af tiltaltes egen konto, henførte de til G1-virksomhed. Det første halvandet år fra januar 2013 til sommeren 2014 havde G1-virksomhed ingen separat konto. Alt vedrørende G1-virksomhed kørte i den periode fra tiltaltes private konto i F5-bank. Efterfølgende fik G1-virksomhed sin egen konto, men der foregik stadig transaktioner fra tiltaltes egen konto vedrørende G1-virksomhed. Dette sås ved, at der stadig kom omsætning ind på tiltaltes konto, og der skete stadig betalinger til danske leverandører fra tiltaltes konto. Alt, der gik ind på tiltaltes konto, var G1-virksomheds indtægter. Kontoen blev brugt til G1-virksomheds udgifter, men også til tiltaltes egne udgifter. Hver måned var der transaktioner til V16s konto fra tiltaltes konto. Når de fordelte omsætningen på de forskellige selskaber, kiggede de på, hvem der havde udstedt fakturaen. Nogle gange var det et andet selskab, der modtog betalingen, end det selskab, som havde udstedt fakturaen. I de tilfælde, hvor der var forskel på det selskab, som havde udstedt fakturaen, og det selskab, som modtog betalingen, henførte de salget til det selskab, som havde udstedt fakturaen. Når det drejede sig om udgifter, lagde de også vægt på navnet på det selskab, der var faktureret til. Der var imidlertid også nogle betalinger fra de tre konti uden dokumentation, og i de tilfælde valgte de at henføre udgiften til det selskab, fra hvis konto betalingen var sket.

De havde ikke fyldestgørende materiale for 2013. De havde stadig nogle indbetalinger, som ikke kunne henføres til en faktura, men så lavede de en opgørelse af fakturaer og betalinger for hver enkelt leverandør, og de kunne derved se nogle kunder, som de posterede vedrørende G3-virksomhed, fordi det vedrørte udenlandske kunder, og andre blev posteret vedrørende G1-virksomhed, fordi det var danske kunder. Der var tre kunder, der havde indbetalt, hvor der ikke var nogen faktura. De vurderede, at det også måtte være omsætning til trods for, at der ingen faktura var. Hvis indbetalingen gik ind på G3-virksomheds konto, og det var deres kunder i øvrigt, gik de ud fra, at indbetalingen angik G3-virksomheds omsætning. Hvis de havde beløb, hvor de ikke kunne se, hvem der havde indbetalt, medregnede de ikke beløbene i omsætningen, så der var tale om et forsigtigt skøn med hensyn til omsætningen. Det var kun, hvis de positivt kunne se, hvem der var indbetaler, og hvis de kunne genkende indbetaleren som kunde i et selskab, at de tog beløbet med som omsætning. Der var mere materiale og flere fakturaer de andre år, så der var det ikke et problem at beregne omsætningen for de respektive selskaber.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 1, side 171, beskrivelse af driften af T1s selskaber mv. i 2013-2016, nederst på siden, tabel 2, hvoraf det fremgår

"…

Tabel 2, bankoplysninger påført udstedte fakturaer

DKK

Fakturaudstedende selskab/ Bank-kontonr. på ført faktura G2-virksomhed	Bankkontoejer	Beløb
X2	G2-virksomhed	9.164.539
X3	G3-virksomhed	1.353.996
		10.518.534

"…

Adspurgt, hvorfor der var udstedt fakturaer fra selskabet G2-virksomhed, men sket indbetaling til G3-virksomheds konto, forklarede vidnet, at hun ikke huskede det.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 1, side 172, beskrivelse af driften af T1s selskaber mv. i 2013-2016, skema, hvoraf blandt andet fremgår:

"…

G3-virksomhed
X2	G2-virksomhed	161.912
X3	G3-virksomhed	25.246.616
G1-virksomhed
Bankkontonr. fremgår ikke på faktura	ikke aktuelt	69.202
X4	G4-virksomhed	67.140
X5	G1-virksomhed	2.069.006
X6	Ukendt (indbetalinger er primært sket på G1-virksomhed bankkonto, konto X5	273.622
X2	G2-virksomhed	257.528
X3	Ukendt (indbetalinger er primært sket på T1 privat bankkonto, X7	4.467.622
I alt		7.204.120 43.131.183

…"

Vidnet forklarede hertil, at beløbet 69.202 kr. ikke var aktuelt, idet det vedrørte fakturaer fra 2012. G1-virksomhed havde forskudt regnskabsår fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013. De modtog nogle få fakturaer fra 2012. Fakturaerne var med i den skattepligtige indkomst men ikke i momsen. Når man ser selvangivelsen fra G1-virksomhed, vedrører den både 2012 og

2013, selvom der står 2013. Vedrørende indbetaling til konto tilhørende G4-virksomhed forklarede vidnet, at hun ikke vidste, om beløbet gik ind på den konto, da hun ikke havde kontoudskriften. Når der står anført "ukendt (indbetalinger er primært sket på G1-virksomhed bankkonto)" mente hun, at det var fordi kontoen var ukendt, men det var formentlig G1-virksomheds konto. Når der står "(indbetalinger er primært sket på T1s privat bankkonto)" forklarede vidnet, at der måske har været henvist til G3-virksomheds konto, men indbetalingerne er sket til tiltaltes private konto. Der var ingen skriftlige oplysninger om de overførsler, som var lavet internt mellem selskaberne. Der var ingen faktureringer mellem selskaberne.

Vidnet blev forevist ekstrakt 1, side 287 og 288, beskrivelse fra SKAT, hvoraf det blandt andet fremgår:

Pengestrømme

G3-virksomhed er et af flere selskaber, som forstår driften af T1s "koncern", som producerer og sælger dels en række produkter blandt andet under fællesnavnet: "G2-virksomhed og dels flere akvavitprodukter og ginprodukter. Der er tale om en række selskaber, hvor betaling af udgifter og modtagelse af omsætning ofte foregår tilfældigt og uden hensyn til hvem, der egentlig er rette indkomstmodtager (selskabet som udsteder fakturaen).

Derfor indgår alle selskabernes omsætning i 1. halvår af 2013 fortrinsvis pa T1s private bankkonto, medens de udenlandske udgifter oftest betales via G3-virksomheds konti.

Selskabet G1-virksomhed far først en bankkonto den 21. august 2014, hvor T1 opretter henholdsvis en euro og en Y6-valuta konto i F9-bank i Y6-land.

I perioden indtil den 21. august 2014 indgår dette selskabs omsætning enten pa T1s private konto eller pa G3-virksomheds (red.nationalitet.fjernet2) konti.

For at der kan være likviditet pa selskabernes konti, foretager T1 overførsler til disses konti i form af en del af den modtagne omsætning.

G6-virksomhed AS foretager fælles G196-virksomhedafregninger til enten T1s konto i 1. halvår af 2013, derefter G3-virksomheds Ltds konti indtil februar 2016 og herefter også G2-virksomheds konto. Dette er uanset at G2-virksomhed allerede i august 2015 begynder at udstede fakturaer til G6-virksomhed (hvor G3-virksomheds konto er påført) og at deres kontonummer fremgår af fakturaerne fra 25. november 2015 og frem. Samtidig bliver alle G1-virksomhed udgifter i form af lagerleje, lagerhåndtering mv. og spiritusafgift inklusiv moms modregnet i de beløb, som G6-virksomhed overfører til henholdsvis G3-virksomheds og G2-virksomheds konti, i perioden fra 6. september 2013 og frem.

Det er SKAT's opfattelse, at når selskaberne G3-virksomhed. og senere G2-virksomhed accepterer, at der ikke sker fuld afregning af deres fakturabeløb fra G6-virksomhed A/S, men alene "koncernes" G196-virksomhedprovenu, så skyldes dette, at alle selskaberne er styret af T1, og at T1 ser alle selskaberne, som een samlet virksomhed, som han i kraft af sin bestemmende indflydelse i alle selskaberne leder som sådan.

Det er også derfor, at T1 flytter rundt med midlerne mellem de enkelte konti således, at han betaler udgifterne fra den konto, hvor han finder det mest egnet (+ af likviditetsmæssige årsager). Ved gennemgang af kontoudtog kan det konstateres, at T1 kun sjældent anvender sin private konto til at betale udenlandske leverandører. Disse bliver fortrinsvist betalt via de (red.nationalitet.fjernet2) konti.

Vidnet forklarede hertil, at det kunne være tilfældigt, hvilket selskab der betalte en faktura, og hvor pengene gik ind. G6-virksomhed håndterede lageret for G1-virksomhed. Det var lidt specielt, fordi G6-virksomhed også købte en masse spiritus af G3-virksomhed og senere af G2-virksomhed, som de solgte videre til deres egne kunder. G6-virksomhed havde også en aftale med G1-virksomhed og tiltalte om, at spiritus til G1-virksomhed kom fra udlandet og blev placeret på deres lager. Der var ikke beskattet eller betalt afgifter af det, som blev importeret fra udlandet til lageret hos G6-virksomhed. Når der var en ordre, sørgede G6-virksomhed for pakning og afregning af spiritusafgift. G6-virksomhed sendte derefter en faktura på lager, afgift og håndtering af varen til G1-virksomhed. Men G1-virksomhed betalte ikke til G6-virksomhed. Derimod havde de en aftale, hvor G6-virksomhed modregnede deres krav på blandt andet lagerleje i det beløb, som de skulle betale et af selskaberne for køb af varer. I den sidste periode oplyste de relevante fakturanummer, men ellers var der på kontoudtoget blot anført "G196-virksomhedafregning". På baggrund af dette vurderede SKAT, at alle fakturaer fra et af selskaberne, f.eks. G3-virksomhed, vedrørende salg til G6-virksomhed, var det pågældende selskabs omsætning, selvom betalingen ikke nødvendigvis gik ind på det pågældende selskabs konto. Politiet fik udleveret mange fakturaer fra G6-virksomhed, så de havde et godt billede af alle omkostningerne fra G1-virksomhed til G6-virksomhed. Hvis et selskab fakturerede G6-virksomhed for en leverance, så regnede de det for pågældendes selskabs omsætning. De fleste varer kom fra en leverandør i Y3-land. Alt, der blev solgt videre i Danmark gennem G1-virksomhed, havde været opbevaret på lager hos G6-virksomhed. De andre selskaber, G3-virksomhed og G2-virksomhed, brugte nogle gange et lager hos G249-virksomhed i Y3-land. Så når varerne var færdige fra leverandørerne, blev de opbevaret på et lager i Y3-land og kom ikke ind i Danmark. Vidnet kunne ikke afvise, at G3-virksomhed havde haft varer på lager hos G6-virksomhed, men hun havde ikke set nogle fakturaer på det. G3-virksomhed havde ikke noget salg til danske kunder. G6-virksomhed har en særlig status, hvor de kan modtage varer uden afgift, og først når varerne går ud fra deres lager, skal der betales afgift. Det

var en form for frilager/toldoplag. Der skulle kun spiritusafgift på flasker, der blev solgt til detailforretninger i Danmark. Lige så snart det gik ud fra lagerhallen hos G6-virksomhed, kom der afgift på i Danmark. G6-virksomhed skulle afregne afgiften til SKAT. Hvis de solgte en vare til en anden kunde i Danmark, ville det være inklusiv afgift, og det ville fremgå af deres afgiftsregnskab.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke har været nogen problemer hos SKAT med G6-virksomhed. SKAT troede inden ransagningen, at afgiften ikke var afregnet til SKAT, men man kunne konstatere ved ransagningen, at det var noget G6-virksomhed håndterede, og der er i denne sag ikke nogen problemer med spiritusafgift.

Foreholdt ekstrakt 4, side 21 af anklageren, skattepligtig indkomstopgørelse fra 2013, 2014, 2015 og 2016, hvor opgørelserne vedrørende 2014 og 2015 for G3-virksomhed angår denne sags forhold 16 og 17, forklarede vidnet, at selskabet G10-virksomhed. var et datterselskab af G3-virksomhed. Vidnet forklarede at beløbet 3.645.623 kr. var G3-virksomheds egen skattepligtige indkomst i 2015. Det var sambeskattet med G10-virksomhed., som havde et underskud på 13.246 kr., og derfor havde moderselskabet fradrag for underskuddet. Sambeskatningsindkomsten blev herefter beregnet til 3.632.377 kr., og det var det beløb, der var betalt skat af.

Vidnet forklarede, at man på oversigten i ekstrakt 4, side 21, af den skattepligtige indkomstopgørelse for G3-virksomhed for indkomstårene 2013-2016 kan se, at der var et underskud i 2013 på ca. 600.000 kr. Det var en udfordring, at der ikke var vandtætte skotter mellem de juridiske enheder med hensyn til indtægter og udgifter. Det var — ud fra de kriterier, de havde anvendt - et papirmæssigt underskud i G3-virksomhed. Det var ikke muligt at anvende dette underskud til fradrag i andre indtægter.

De valgte ikke at gå ind i den problemstilling at lave fakturering mellem selskaberne. Det var en tilfældighed, at underskuddet havnede d& rent papirmæssigt. SKAT kan normalt genoptage skatteansættelser 3 år tilbage. 1 dette tilfælde havde de at gøre med en ikke ordinær genoptagelsesperiode. Udfordringen var således, at det var en ekstraordinær periode, og der gælder en række kriterier for at kunne genoptage skatteansættelserne for en ekstraordinær genoptagelsesperiode. De havde genoptaget skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske genoptagelse efter udløbet af den ordinære genoptagelsesperiode, hvis den skattepligtige - eller nogen på dennes vegne ­forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket forudsætter. at der foreligger noget strafbart. Hvis det angår et underskud, er der ikke noget strafbart, og derfor kan man ikke bruge denne bestemmelse i tilfælde af underskud. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Denne bestemmelse finder anvendelse, hvis man har glemt et fradrag, men det kræver, at anmodningen fremsættes inden 6 måneder efter, at man har fået kundskab herom. Det er SKATs opfattelse, at tiltalte godt var klar over, at han skulle have indsendt selvangivelser, og derfor kan han ikke påberåbe sig et sådant fradrag.

Tiltalte havde haft mulighed for at fremkomme med konkrete indsigelser mod de opgørelser, SKAT havde udarbejdet, men der kom ikke nogen indsigelser fra tiltalte inden udløbet af indsigelsesfristen.

Adspurgt af forsvareren, om man kunne sige, at reglerne var udformet således, at hvis det var til gavn for skattevæsenet, kunne der ske ekstraordinær genoptagelse, men hvis det ikke var til gavn for skattevæsenet, kunne det ikke ske, forklarede vidnet, at således som reglerne er udformet, kunne man godt sidde med en fornemmelse af, at hvis det kommer SKAT til gode, kunne det tages med, og hvis ikke, blev det undladt.

Adspurgt på ny af anklageren vedrørende 2016, forklarede vidnet, at hvis der var blevet indgivet selvangivelse for 2017, kunne underskuddet fra 2016 fremføres til modregning i de efterfølgende år. Vidnet laver kun skatteopgørelser, og der var ikke mulighed for at give underskuddet som fradrag i et af de andre selskaber.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis G3-virksomhed havde haft overskud i 2017 og havde selvangivet det, skulle de ikke have haft betalt skat af de første 1,6 millioner af overskuddet.

Vidnet Skattemedarbejder V1 blev foreholdt ekstrakt 4, side 9, Skema over skatteunddragelser vedrørende G1-virksomhed og G3-virksomhed. Vidnet forklarede, at selskabsskat er en fast procentdel, men kan variere som følge af en ændring af den faste procent. Vidnet bekræftede, at selskabsskatten for G3-virksomhed i 2014 var 24,5 procent, og at unddragelsen er beregnet til 800.795 kr. I 2015 var selskabsskatten 23,5 procent og unddragelsen beregnet til 853.609 kr.

Foreholdt ekstrakt 4, side 32, indkomstopgørelse vedrørende G1-virksomhed, forklarede vidnet, at der især i 2013 var flere indsætninger end fakturaer. Vedrørende lønomkostningerne forklarede vidnet, at som hun havde forstået det, kontaktede tiltalte i efteråret 2015 en bogholder, der konstaterede, at der ikke var indberettede løn. Bogholderen foranledigede, at der blev indberettet løn med fradrag af indeholdt AM-bidrag og skat af lønindkomst fra 2013 til og med november 2015. Der blev indberettet den samme løn hver måned med tilbagevirkende kraft. SKAT kiggede på, hvad der stod hver måned i løn minus arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. G196-virksomhedbeløbet ville være det beløb, tiltalte fik ud fra selskabet, og det beløb blev anvendt ved bedømmelsen af maskeret udbytte. Her er det imidlertid bruttolønnen, som er trukket ud på skemaet, som giver fradrag. Bruttolønnen

var 16.410 kr. hver måned. Indkomståret 2016 løb fra 1. juli 2015 til den 30. juni 2016. Der var kun lønindberetninger til og med november 2015. Når der står året 2016, er det reelt året 2015/2016. De kom frem til en skattepligtig indkomst, der var positiv i alle årene, bortset fra 2014. Underskuddet fra 2014 blev videreført til næste år. Vidnet kunne godt videreføre det underskud, fordi det var inden for den ordinære genoptagelsesperiode. Det var kun 2013, der var en ekstraordinær periode.

[Anklageren oplyste, at det fremgår af ekstrakt 4, side 32, at der vedrørende 2013 er opgjort en skattepligtig indkomst for G1-virksomhed på 1.321.299 kr. Det er imidlertid ikke det beløb, der fremgår af anklageskriftets forhold, 13, idet man har trukket et beløb, der var blevet takseret, fra den skattepligtige indkomst i 2013.]

Foreholdt ekstrakt 4, side 34, redegørelse vedrørende G1-virksomhed i 2013 forklarede vidnet, at de ansatte et beløb på 64.000 kr., der skulle betales SKAT af. Beløbet på 64.000 kr. blev takseret i 2015. Den skattepligtige indkomst på 1.321.299 kr. blev derfor reduceret med det takserede beløb på 64.000 kr., således at det unddragne beløb i forhold 13 er opgjort til 1.257.299 kr.

[Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 14 ekstrakt 4, side 32, skattepligtig indkomstopgørelse vedrørende G1-virksomhed for regnskabsåret 2015.

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 15 ekstrakt 4, side 32, skattepligtig indkomstopgørelse vedrørende G1-virksomhed vedrørende regnskabsåret 2016.]

Vidnet forklarede vedrørende maskeret udbytte, at en person, der ejer et selskab gennem besiddelse af aktier eller anparter, kan få udbytte. Sådant udbytte skal indberettes til SKAT, og der skal indeholdes udbytteskab. Der kan også være tale om udbytte i tilfælde, hvor en ejer af et selskab tager penge ud af selskabet ved kontanthævninger eller ved at lade selskabet betale private udgifter, som ikke bliver registeret, og hvor ejeren derved har undgået beskatning. Dette kaldes maskeret udbytte. Hvis udbyttet var indberettet til SKAT, ville det blive beskattet som b-indkomst. Når man hæver penge ud af et selskab som løn, bliver beløbet beskattet som a-indkomst. Hvis der bliver hævet et fast beløb ud hver måned, vil SKAT anse det for at være løn, men hvis det er forskellige beløb og betalinger, anser SKAT det for at være udbytte, idet de hævede beløb og betalinger i givet fald fremstår som resultat af, at man har råderet over kontoen, og ikke er udtryk for betaling for arbejde udført for virksomheden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis der er tale om løn, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Lønnen er fradragsberettiget i selskabet, og det er udbyttebetaling ikke. Den samlede skatteprocent er

næsten det samme for både udbytte og løn.

Vidnet blev af anklageren foreholdt ekstrakt 1, redegørelse fra SKAT, side 213, side 214 og 215, hvoraf det blandt andet fremgår:

"2) G3-virksomhed for indkomstårene 2013-2016 (1/1 2013 - 7/4 2016)"

"T1 har givet fuldmagten til sig selv, således at han alene har råderetten over de udstedte kreditkort til bankkontiene.

Det er derfor SKATS opfattelse, at T1 i kraft af sin bestemmende indflydelse i det daværende G3-virksomhed som ejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og i kraft af; at alle selskabets indtægter/midler i 2013 indgik enten på hans private konto og eller på selskabets euro-konto i F1-bank Y6-land, hvortil han både havde netbank-adgang og kreditkort, og derved havde den fulde råderet over selskabets midler i hele perioden.

Han har i 2014 og 2015 foretaget i alt 19 kontante hævninger i Danmark fra selskabets bankkonti.

Beløbene udgør oftest 2.000 - 4.000 kr. + vekselgebyr i alt 68.758 kr. Disse hævninger afrunde beløb anses derfor ikke for at være hævet for at betale nogle for selskabet erhvervsmæssige udgifter, men derimod til at være til brug for T1, når han skal betale private indkøb, restaurationsbesøg mv."

Vidnet forklarede hertil, at nar hun havde skrevet vekselgebyrer, var det fordi, det var en (red.nationalitet.fjernet2) konto, pengene blev hævet fra. Nar der blev hævet i Danmark, blev der opkrævet et gebyr. Da de hævede beløb var runde beløb, og da der var tale om kontante hævninger, vurderede vidnet, at pengene var gået til privat forbrug. De havde ikke fundet nogen omkostningsbilag, som kunne modsvare de pågældende træk på kontoen. Der var således intet, der indikerede, at de kontante hævninger blev brugt pa udgifter i selskabet.

Adspurgt, om der var nogen løse bilag, som ikke kunne henføres til kontobetalinger, forklarede vidnet, at hun mente, at alle udgiftsbilag var betalt fra konti, men hun var ikke sikker på, at der ikke havde været et udgiftsbilag, som ikke passede men noget pa kontooversigterne. Men der kunne ikke have været mange sådanne udgiftsbilag.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man havde vurderet, at kontantbeløbene havde været til privat forbrug på grund af beløbenes størrelser. Der var mange restaurationsbilag, som var betalt kontant, og det anså de for at være privat forbrug. Restaurationsudgifter kunne godt været afholdt i selskabets interesse, men det krævede, at der på bilaget var anført, i hvilken anledning udgiften var afholdt, og hvem der havde deltaget.

Foreholdt af anklageren ekstrakt 1, side 2015, hvoraf det blandt andet fremgår:

T1 foranlediger, at der bliver betalt en lang række udgifter, som ikke vedrører selskabets drift, det drejer sig blandt andet om følgende kategorier:

Det vedrører f.eks. køb af en række biler mv., som selskabet ikke er registreret som ejer af. Bilerne er registreret ejet af et andet af T1 ejer selskab/enhed eller ejet af V16.

Der er også tale om betalinger af driftsudgifter vedrørende disse biler.

Hertil forklarede vidnet, at de anså udgifterne vedrørende biler som private
udgifter.

Foreholdt samme bilag, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Selskabet har også af flere omgange betalt over 200.000 kr. ekskl.
moms til G24-virksomhed. Dette vedrører opførsel af garage på
Y8-adresse, Y35-by, som ejes af V16.

Fakturaen er udstedt til G1-virksomhed, hvorfor den (red.nationalitet.fjernet3)
leverandør ikke har beregnet moms pa fakturaen.

Der er betalt en lang række udgifter vedrørende bolig istandsættelse,
privat møblement mv. herunder badeværelsesudstyr.

Der er betalt for køb af design tasker, ure, tøj mv.

Der er betalt for familiens rejse, opholds- og forplejningsudgifier til
Y13-by, Y11-by, Y20-by, Y28-by mv., samt diverse private indkøb
foretaget i disse byer mv.

…"

Hertil forklarede vidnet, at de havde godkendt nogle af de rejseudgifter, der
angik rejser til Y3-land, fordi nogle af virksomhedens leverandører var i
Y3-land. Når der var tale om hoteludgifter, var der ikke krav om, at det af
fakturaen fremgik, at der var tale om rejse i forbindelse med selskabets drift.
De kiggede på, hvor virksomheden generelt havde leverandører, når de
vurderede, om pengene var brugt til private udgifter, eller om udgifterne vedrørte selskabet.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at som hun huskede det, var det mest i Y3-land, der var leverandører, og måske også i Y12-land. Hvis V16 og V17 var med i udlandet, anså de det som private udgifter, også selvom tiltalte havde møder på rejserne. Så ville den del, der vedrørte tiltalte, være fradragsberettiget, men ikke udgifterne vedrørende de andre. De havde ikke en mødekalender eller andet, der kunne indikere, at tiltalte havde holdt møder i udlandet. Det kunne godt være, at nogle af de ting, de havde skønnet var private, kunne være ikke private og omvendt.

Vidnet blev foreholdt samme bilag af anklageren, side 215, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Der er betalt for en båd mv.

Der er betalt diverse restaurationsbesøg mv.

Der er betalt for en lang række diplomer og medaljer hidrørende fra

EXPO udstillinger i sidste og forrige århundrede.

…"

Hertil forklarede vidnet, at EXPO er en verdensudstilling, hvor man kan vise sine produkter frem, og man kunne blive nomineret med en sølv- eller guldmedalje, og hun troede, at medaljerne var et samleobjekt, så de skønnede, at det ikke havde noget med virksomheden at gøre. Der var en medalje fra verdensudstillingen i 1888, og de prøvede på internettet at undersøge, om der kunne være en forbindelse til G2-virksomhed, men de fandt ikke noget, der viste, at der havde været udstillet G2-virksomhed-produkter i 1888, og på den baggrund anså de, at der ikke var nogen sammenhæng. Som hun forstod det, var de brugte medaljer nogle medaljer, som blev solgt som samleobjekter. Af teksten på de (red.nationalitet.fjernet2) konti fremgik, at noget af det var købt på G21-virksomhed og lignende netsider. Af anklageren adspurgt, om man skulle betale for en medalje, hvis man blev tildelt en medalje for et produkt, forklarede hun, at hun efter de tekster, hun læste, opfattede det som brugte medaljer, der var opkøbt som samlerobjekt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, om det kunne være til brug for markedsføring, dekoration eller lignende, forklarede hun, at hvis det ikke falder i værdi, kan det ikke være fradragsberettiget. De faldt over det, fordi det fremgik af kontoudtogene.

Vidnet blev fortsat foreholdt ekstrakt 1, side 215 af anklageren, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Kørekort til V17

Udgifter til tandlæge

Udgifter til dyrehospital mv.

Diverse dagligvarebutikker mv.

Diverse udgifter, hvor det ikke har været muligt at identificere

beløbsmodtageren og dermed konstatere om, der er tale om en

erhvervsmæssig udgift (bl.a. via Paypal).

…"

Vidnet forklarede hertil, at hvis der var udgifter, hvor man ikke kunne se, hvem beløbsmodtageren var, eller hvad betalingen angik, og hvor der var blevet betalt via for eksempel PayPal, antog de, at det var privat og en for virksomheden uvedkommende betaling. De lagde i den forbindelse vægt på, at når der var tale om de udgifter, som virksomheden ellers havde, kunne de normalt man se, hvem der var leverandør og modtager af beløbet. Ellers skulle det have været en kategori af nogle betalinger, som de hverken havde bilag eller andet på. Disse betalinger blev således betragtet som maskeret udbytte.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 1, side 210 og 211, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Han har løbende foretaget kontante hævninger af selskabets midler fra sin egen bankkonto.

Han overfører hver måned - med fa undtagelser - 3 faste beløb til 3 konti ejet af V16.

Han foranlediger, at der bliver overfart midler til G3-virksomheds konto, nar der skal betales udenlandske leverandører i 2013 og i starten af 2014.

En del af disse over forte midler er formentlig G3-virksomheds egen omsætning fra MAC Y, som MAC Y til og med den 23. august 2013 indbetalte pa T1s konto.

Det er derfor alene selskabets midler, der resterer pa T1s bankkonto. Det er ikke T1s midler, nar der bortses fra den faste G196-virksomhedlonudbetaling: 11.374 kr./måned som selskabet har indberettet til E-indkomst den 4. december 2015 for perioden 1. januar 2013 - 30. november 2015.

…"

Vidnet forklarede til det foreholdte uddrag, at det var specielt, at alle indsætninger på tiltaltes konto enten var G1-virksomheds indtægter eller G3-virksomheds indtægter fra G6-virksomhed. Der var ikke nogen indtægter ud over løn, der var tiltaltes egen. Når de havde fjernet alt, som angik betaling af selskabernes udgifter, var der nogle hævninger tilbage, som var typiske private udgifter som for eksempel el, vand, varme og overførsel til egne familiemedlemmer. Derfor blev det betragtet som maskeret udbytte. Der blev

i november 2015 fra G1-virksomhed foretaget indberetning af løn for en periode fra 2013 til 2015. G196-virksomhedlønnen blev indberettet til deres e-indkomstsystem og indgik på årsopgørelsen. Den månedlige udbetaling var 11.594 kr. Den skulle tiltalte ikke beskattes af igen. Derfor har de trukket G196-virksomhedlønnen fra det, som tiltalte havde brugt af selskabets indtægter, og resultatet af det regnestykke er maskeret udbytte.

Vidnet blev fortsat foreholdt ekstrakt 1, side 211. hvoraf det blandt andet fremgår:

"Derfor er alle de betalinger via bankkontoen, som T1 foretager af sine private udgifter, betalt med selskabets midler.

Dette er også tilfældet, når han hæver kontanter fra sin konto, så er det hævning af selskabets midler.

Det er SKATS opfattelse, at de 2 personbiler, som selskabet er registreret som bruger af reelt ejes af T1 og hans familie, idet:

- (red. Bil mrk.fjernet4) 523 I bruges reelt af T1s svigerfar: V30, idet Dansk autotransport transporterer bilen fra værksted til hans bopæl i Y36-by og V30 ikke er ansat i selskabet. Udgifter er derfor selskabets drift uvedkommende.

Vidnet forklarede hertil, at der var én transport af bilen fra værksted til svigerfaderens bopæl i Y36-by. Svigerfaderen havde bopæl i Y36-by. De havde ikke andet, der indikerede, at det var svigerfaderen, der brugte bilen. Vidnet havde ikke fået at vide, hvilken bil tiltalte eventuelt selv kørte i.

Vidnet blev foreholdt fortsat ekstrakt 1, side 211, hvoraf det fremgår:

"- (red. Bil mrk.fjernet3) Cabriolet, som er købt i august 2014 via G3-virksomheds konto og registreret ejet af G2-virksomhed, som er at anset som en personlig virksomhed ejet af T1, og hvor G1-virksomhed efterlader alt mulig tvivl om hvem der er ejer og bruger af bilen. Bilen er selskabets drift uvedkommende.

Hertil forklarede vidnet, at de havde vurderet, at når driften af bilen blev betalt af G1-virksomhed, var det en privat bil.

Vidnet blev videre foreholdt ekstrakt 1, side 211, hvoraf det blandt andet fremgår:

Alle udgifter til driften af biler herunder service, forsikring, parkering mv. anses derfor at være en privat udgift for T1. Hertil forklarede vidnet, at hvis det var en firmabil, skulle G1-virksomhed have betalt leje til G2-virksomhed, som skulle indtægtsføre lejeindtægten. Der skulle have været en kontrakt, hvis der var en ejer og en anden bruger. Bilen var ejet af G2-virksomhed, og driften af bilen blev betalt af G1-virksomheds konto, som var tiltaltes private konto.

Vidnet blev fortsat foreholdt ekstrakt 1, side 211, hvoraf det blandt andet fremgår:

Udgift til diverse abonnementer vedrørende G86-virksomhed, G49-virksomhed, G156-virksomhed mv. anses i deres form for at være private udgifter for T1, idet disse alle år betales fast _.fra T1s bankkonto.

Der er i perioden køb af nogle flybilletter mv. Disse anses for at være privat udgift vedrørende T1 og hans familie, idet der oftest er konstateret at rejserne er for 3 personer (hotelregninger og restaurantionsregninger betalt af andre selskaber).

Hertil forklarede vidnet, at når de sammenholdt alle bankkontoudtog, konstaterede de, at flyrejser blev betalt af et selskab, hotel af et andet og restaurationsbesøg af et tredje. Det hele blev blandet sammen. De konstaterede også, at der var tale om rejser for 3 personer. De anså derfor betalingerne for at være maskeret udbytte.

Vidnet blev fortsat foreholdt ekstrakt 1, side 211, hvoraf det fremgår:

"Der er i perioden kobl to medaljer vedrørende gamle EXPO udstillinger. Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem disse medaljer og selskabets drift. hvorfor de anses for at være private køb.

Der er enkelte betalinger, hvor det ikke har været muligt at konstatere, hvem modtageren er og dermed om, der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Hertil forklarede vidnet, at de havde skønnet, at det var maskerede udbytte fra selskabet G1-virksomhed.

Foreholdt ekstrakt 4, side 15, skema med skattepligtig indkomstopgørelse vedrørende G2-virksomhed i årene 2013, 2014, 2015 og 2016, forklarede vidnet, at selskabet først blev stiftet i 2014.

Foreholdt ekstrakt 1, side 189 og 187, forklarede vidnet, at vedrørende G2-virksomhed har de kun kunne tage til april måned, fordi de kun havde materiale frem til april 2016. G250-virksomhed havde indberettet den løn fordelt på de pågældende måneder, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der er indeholdt A-skat i beløbet. Vidnet mente, at beløbet burde være neutralt i forhold til tiltalen. Vidnet havde ikke været med til at lave beregningerne om unddragelserne. Vidnet havde lavet skatteansættelserne. Der er ikke lavet årsopgørelse for 2016 eller indsendt selvangivelse for tiltalte personligt.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 8, herunder vedrørende personlig indkomst, aktieindkomst og beregnet skat.]

Vidnet forklarede, at de tre tal, som er lagt ind i systemet, er overskuddet fra selskaberne (3.782.967 kr.), lønindkomsten (249.527 kr.) samt aktieind­komsten (631.625 kr.), og det blev der lavet en skatteberegning på i syste­met. Beløbet 93.705 kr. udgør skatten af lønnen og arbejdsmarkedsbidraget, der er lagt sammen, og det beløb er trukket fra den samlede beregnede skat på 2.348.344,85 kr., således at restskatten er 2.254.639,85 kr.

[Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 11 fra ekstrakt 4, side 7, beregning af årsopgørelse for 2015, hvoraf fremgår, at overskud af virksomhed udgjorde 3.872.802 kr., lønindkomst udgjorde 180.510 kr., som ikke indgår i sagen, og aktieindkomst er 1.199.185,00 kr. ]

Vidnet bekræftede, at den beregnede skat var 2.601.699,55 kr. Lønindkomsten på 180.510 kr. stammer fra G1-virksomhed, og forskudsskatten på 53.196 kr. angår denne lønindkomst. Der er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.

Adspurgt vedrørende moms (forhold 1-9), forklarede vidnet, at ved opgørelsen af den moms, der var unddraget, fratrækker man de momsbeløb, som foreløbig er fastsat (FF), i det beløb, som man har opgjort det samlede momstilsvar til. Det resterende beløb, som skulle have været angivet, udgør den moms, som er unddraget.

Forevist ekstrakt 1, side 365, skema over momsunddragelse fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016, forklarede vidnet, at det var hende, som havde lavet skemaet. Hun bekræftede, at den første kolonne, "Indberettet", indeholder den moms, der er indberettet eller foreløbig fastsat. Næste kolonne indeholder hendes opgørelse over udgående moms, og i næste kolonne det beløb, der mangler at blive indberettet. På tilsvarende måde har hun opgjort oplysningerne vedrørende indgående moms. Yderst til højre er der en kolonne med det manglende momstilsvar.

Adspurgt af forsvareren, om hun var bekendt med, at der var en aftale om rabatordning mellem tiltalte og hans aftagere, og at det fungerede på den måde, at de fik nogle "gratis" varer udleveret, forklarede hun, at det var hun ikke bekendt med. Hun havde kun set det materiale, hun havde fået af politiet, og der havde ikke været nogle bilag, der viste noget om

rabatordning. Tiltalte har fået fradrag for de købsudgifter, SKAT har kunne konstatere, og de har indtægtsført de fakturaer, de har set. Alt, hvad tiltalte har købt, har han fået fradrag for, så hvis nogle af varerne var blevet givet væk i forbindelse med en sådan rabatordning, ville det ikke ændre noget ved SKATs beregning.

Foreholdt eksemplet, at der er solgt 12 flasker og derudover givet 2 flasker gratis til aftageren som en rabat, forklarede vidnet, at det ikke ville ændre på deres beregning, idet SKAT har beregnet fradrag af det fulde indkøb — dvs. for alle 14 flasker, men kun indtægtsført de 12 flasker.

Hvis der havde været en bogføring, ville man have holdt regnskab med lageret. Men i denne sag har de ikke noget lager. De har givet fradrag for alle de indkøb, der er bilag for, og kun indtægtsført de salg, der fremgår af fakturaerne. Det er ligegyldigt, hvor mange flasker der har været solgt ad gangen, da de kun har kigget på det, der blev solgt. SKAT har ikke kigget på avancen. SKAT har ikke foretaget nogen vurdering af varelager, da de ikke havde grundlag for at gøre det, og de har derfor givet fuldt fradrag for alle indkøbte vare, selvom man normalt først giver fradrag. når varen er solgt igen.

Vidnet skattemedarbejder V1 har til retsbogen den 28. maj 202Q afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at hun siden retsmødet den 12. maj 2020 havde kigget på sagen igen vedrørende første kvartal 2016 vedrørende G1-virksomheds skatteunddragelse, idet hun under retsmødet blev opmærksom på, at fakturaerne havde et andet CVR-nummer end G1-virksomheds. Vidnet har på baggrund af dette lavet en ny opgørelse.

Foreholdt ekstrakt 1, side 364X, oversigt over fundne fakturaer vedrørende kalenderåret 2016, G1-virksomhed/G4-virksomhed, for perioden 26. februar 2016 til 2. april 2016, forklarede vidnet, at opgørelsen er lavet på baggrund af fakturaer fundet i sagen og udleveret af politiet.

Foreholdt ekstrakt 1, side 364 E ff, fakturaer udstedt af "G4-virksomhed", forklarede vidnet, at kontonummeret ...7421 tilhørte G4-virksomhed's konto. Alle fakturaerne, bortset fra en, er påført G4-virksomhed's CVR-nummer og kontonummer.

Foreholdt ekstrakt 1, side 364H, hvor kontonummeret er angivet som (red.fjernet.kontoendetal.3), forklarede vidnet, at det var en af de (red.nationalitet.fjernet2) konti. Vidnet huskede ikke, om beløbet var gået ind på den (red.nationalitet.fjernet2) konto.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-K, faktura uden angivelse

af kontonummer, men med "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-M, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-P, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-O.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-Q, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-R, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment" og påført underskrift.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-S, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-T, faktura uden angivelse af kontonummer, men med angivelse af "cash payment".

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-U, faktura uden angivelse af kontonummer, men anført "G196-virksomhed kontant" og angivet G1-virksomhed. for neden, men med selskabet G4-virksomhed's cvr-nummer.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 364-V faktura uden angivelse af kontonummer, men anført "G196-virksomhed kontant" og angivet G1-virksomhed. for neden, men med selskabet G4-virksomhed's cvr-nummer.]

Vidnet forklarede til det dokumenterede, at det er hendes kollega, som har lavet beregningerne, og vidnet selv, som har lavet skemaet. I starten havde de taget alle tallene med i opgørelsen for G1-virksomhed. Fakturaerne var udstedt af G4-virksomhed, men det var G1-virksomhed., som fik fradraget. Nu har de trukket disse fakturaer ud af beregningen for G1-virksomhed, idet det kunne hidrøre fra G4-virksomhed, og tallene er derfor blevet ændret. Vidnet præciserede sin forklaring og forklarede, at fakturaerne blev udstedt af G4-virksomhed, men udgifterne blev afholdt af G1-virksomhed. Vareindkøbene, som vedrørte de pågældende fakturaer, blev foretaget i G1-virksomhed, og det har de derfor ladet stå i G1-virksomheds opgørelse, for det er den måde, de har opgjort det på hele vejen igennem. Det havde ingen betydning, at indkøbene blev foretaget i G1-virksomhed, fordi momsen for G1-virksomhed ikke indgår i nærværende sag. Vidnet bekræftede, at momsen i G1-virksomhed ophørte i december 2015, og at selskabet blev afmeldt fra moms i januar 2016. Varelageret er trukket ud af opgørelsen fra G1-virksomhed, fordi det angik G4-virksomhed. De trak ikke omkostningerne væk fra G1-virksomhed, fordi de skulle have

fradraget for omkostningerne.

Foreholdt ekstrakt 4, side 36D, oversigt over skattepligtig

indkomstopgørelse for G1-virksomhed i årene 2013, 2014, 2015 og 2016, forklarede vidnet, at hun havde lavet opgørelsen. G1-virksomhed havde forskudt regnskabsår, og derfor er der lavet to kolonner med henholdsvis andet halvår 15 og første halvår 2016. Alle fakturaerne udstedt af G4-virksomhed er taget ud af oversigten. Vidnet forklarede, at den samlet

skattepligtige indkomst for G1-virksomhed blev på 144.259 kr.

Foreholdt ekstrakt 4, side 36F, oversigt over udgifter med bilag for G1-virksomhed for kalenderåret 2016 forklarede vidnet, at de omkostninger, der var i 2016 for G1-virksomhed, fortrinsvis var vareleverancer fra G6-virksomhed. Størstedelen skulle leveres på Y3-adresse. Der var også en enkelt regning fra G9-virksomhed, og nogle leverancer vedrørende nogle værtshuse.

Vidnet skattemedarbejder V1 har til retsbogen den 6. august 2020 afgivet følgende forklaring:

Vidnet bekræftede at have modtaget en skrivelse fra anklageren om unddra­gelser i selskaberne og oplyste, at hun i samarbejde med sin kollega V38, der arbejder i Ansvarsafdelingen, på den baggrund har udarbejdet et notat, som er sendt med mail til anklageren den 3. juli 2020.

Anklageren dokumenterede, hjælpebilag 8, udtalelse fra SKAT af 3. juli 2020 vedrørende sagen mod T1.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun har set notatet, som frem­går i hjælpebilag 7. Vidnet har ikke set nogen retsbøger med forklaringer. Vidnet forklarede, at beslutningen om at nedsætte det unddragne beløb med 200.000 kr. er truffet af straffesagsenheden i Skattestyrelsen.

Foreholdt hjælpebilag 8, side 10, hvoraf det fremgår:

"(red. Bil mrk.fjernet5) - bil ejet af G6-virksomhed

Denne bil er oplyst som værende indkøbt som reklame for G2-virksomhed. Bilen var malet som reklame bil for G2-virksomhed -produkter. der er vist billeder af denne"

forklarede vidnet, at det måske er en fejl, at det er anført, at bilen er ejet af G6-virksomhed. Bilen har været registeret i 2012-2014 som ejet og bruger i tiltaltes selskaber. Vidnet forklarede, at man kunne diskutere, om bilen var et investe­ringsobjekt, og om den var fradragsberettiget. Vidnet vidste ikke, om den er fuld fradragsberettiget, når den bliver anvendt som reklame. Vidnet oplyste, at bilen er afmeldt i Skats registre den 19. september 2016. Oplyst at vidnet

V9 har forklaret, at bilen skulle være brugt til reklame, og at der ligger et skibsror i bilen, forklarede vidnet, at dette havde hun ikke været bekendt med.

Forevist foto af bilen (red. Bil mrk.fjernet5) forklarede vidnet, at V38 har anført i notatet, at der måske vil være en fradragsberettiget del, og det indgår i det skøn, som har ført til nedsættelse af det unddragne beløb med 200.000 kr. V38 har valgt at lave en samlet vurdering og skønnet, at und­dragelsen skulle nedsættes med 200.000 kr.

Foreholdt samme bilag, side 10, hvoraf det fremgår:

"Råvarer. småanskaffelser. kontorudgifter. el. internt mv

Der kan være tale om et skøn af udgifter som vedrører selskaberne og der-

med ikke ville være maskeret udbytte mv."

forklarede vidnet, at de oprindelig godkendte alle udgifter, hvor de fandt, at det var dokumenteret, at de var erhvervsmæssige. De udgifter, som de var i tvivl om, hvorvidt de var erhvervsmæssige, har de taget med i det samlede skøn på 200.000 kr.

Foreholdt samme bilag, side 10, hvoraf det fremgår:

"Restaurationsudgifier

G150-virksomhed: denne repræsentationsmiddag er ikke nærmere udspecificeret af T1. Denne omkostning skiller sig i størrelse af beløb og kan for­mentlig henføres til den erhvervsmæssig drift. Der kan være følgende pro­blemstilling: Denne repræsentationsudgift foreligger i relation til en lang række mere enkeltstående udgifter feks. festligholdelser, der indgår i en vis erhvervs sammenhæng. Ved festligholdelse med udspring alene i virksomhe­dens forhold, for. eks. Virksomhedsjubilæum, kan udgiften fradrages, hvis der alene deltager forretningsforbindelser og personale, hvor der er delvist fradrag ved blandt andet deltagelse af familie, private venner og forret­ningsforbindelser."

og foreholdt, at vidnet V9 har forklaret, at der var et arran­gement på G150-virksomhed, forklarede vidnet, at der i givet fald ville være fradrag på restauranten og hotellet.

Vidnet forklarede, at for så vidt angår de rejser, Skat har kunne se er gået til Y3-land, var det fortrinsvis tiltalte, som var alene afsted, og derfor har Skat anerkendt dem som forretningsmæssige. De rejser, hvor der har deltaget tre eller flere, har Skat anset som private. Adspurgt, om man kan trække 1/3 del fra på de rejser, hvor der har været flere afsted, forklarede vidnet, at Skat har gjort som notat, at det skulle tydeliggøres, hvad formålet var med rejsen, og det var ikke tydeliggjort i disse tilfælde.

Adspurgt om Skat ikke har anerkendt investeringer som fradragsberettiget, forklarede vidnet, at hvis en investering ikke taber noget værdi, er investerin­gen ikke afskrivningsberettiget. Skat har ikke kunne se, at selskaberne har haft en aktivitet, som kunne indgå under investeringsobjekter. Der ville ikke kunne være afskrivning på investeringer, da investeringsobjekter normalt ik­ke taber værdi. Der var &I ansat i alle tiltaltes selskaber, og der var mange biler. Da der er grænser for hvor mange biler, man kan køre i, har Skat vur­deret, at det ikke var til erhvervsmæssige formål, at der var så mange biler i selskaberne. Bilerne var en privat interesse og ikke noget, som indgik i virk­somhedens drift. Bilerne blev brugt. Skat havde ingen bogføring og kunne derved ikke se, hvem der havde købt bilerne, og der var en total sammen­blanding af ejerforholdene af bilerne. En af bilerne var registreret til V16. Et selskab kunne stå som køber, et andet som ejer og et tredje som bruger. Der var derfor noget privat islæt i de pågældende biler. Vidnet forklarede endvidere, at hvis man købte en dyr håndlavet bil, ville den ikke fa nummerplader, men stå i et lokale. Det, som har været Skattestyrelsens store udfordring, var det begrænsede materiale, de har haft adgang til. Pointen om­kring bilerne var, at der blev anskaffet mange biler, og der kun var en ansat i alle selskaberne, og derfor havde de svært ved at se den erhvervsmæssige re­levans for alle bilerne. Skat betragtede ikke bilerne som et investeringsobjekt. Vidnet bekræftede, at tiltalte ikke måtte køre med en (red.nationalitet.fjernet3) registeret bil i Danmark. Man kunne godt køre i en dansk indregistreret bil i Y8-land. Der­ved er det ens eget valg, at man har en (red.nationalitet.fjernet3) registeret bil i Y8-land, som ik­ke kan køre i Danmark. Der har ikke været mulighed for at indhente andre oplysninger, og Skat har således kun haft det materiale, som blev fremskaffet ved ransagningerne.

Foreholdt samme bilag side 9, hvoraf det fremgår:

"Overførsler til G4-virksomhed

Det er oplyst fra T1 er lån til G4-virksomhed, som er sønnen V17 nye selskab. Midlerne er ført ud af selskabet til nærtstående til T1 - sønnen, hvor der ikke foreligger lånedokumenter og Skattestyrelsen anser derfor, at midlerne stadig tilhører T1 og dermed anses kr. 655.9⁷1,80 for en privat udgift. det er oplyst fra T1, at det er sønnens selskab."

forklarede vidnet, at man kunne se, at pengene blev hævet, og at tiltaltes un­derskrift var der. De fleste hævninger var kontante udbetalinger fra banker. Der foreligger bankdokumenter med tiltaltes underskrift på. Hvis Skat har kunne se. at der har været hævninger i (red.nationalitet.fjernet3) banker, har de ikke kunne se om pengene har været brugt til betaling af regninger. De har kunne se, at der kom penge til G11-virksomhed fra G3-virksomhed, og på nogle underbilag kunne de se, at pengene efterfølgende blev hævet af tiltalte. Vidnet vidste ik­ke, om Skat kan indhente oplysninger om, hvorvidt pengene er blevet brugt til at betale regninger. Det var begrænset materiale Skat havde adgang til vedrørende selskabet G11-virksomhed.

Vidnet forklarede, at drøftelsen har været, om en af bilerne blev brugt er­hvervsmæssigt og resten privat, eller om tiltalte kunne få kørselsgodtgørelse, hvis der havde været en kørebog. Skat opstillede, hvilke muligheder der var for at få fradrag for kørsel. 1 forhold til straffesagen gav Skat et skatteneds­lag pa 200.000 kr., og kørselsfradraget er indeholdt i det beløb.

Foreholdt samme bilag, side 5, hvoraf det fremgår:

"Bad og udgifter til G140-virksomhed

Skatteretten er meget restriktiv omkring fradragsret i selskaber for køb og drift af bade, idet disse som alt overvejende hovedregel anses for at være en privat udgift.

Udgift til motorbåd placeret i Danmark findes ikke at have nogen erhvervs­mæssig relation til G2-virksomhed salg udenfor Danmark. 2 event afholdt på båden anses for at være en yderst begrænset erhvervsmæssig anvendelse af båden, som ikke kan anses at være anskaffet for at øge selskabet omsætning, men derimod alene i T1 og dennes families private interesse."

forklarede vidnet. at hun og hendes kollega ikke har været vidende om, hvem der var med pa sejlture. Der ville ikke være fradragsret for anskaffelsen af båden. Det har ikke nogen betydning, at der er skrevet "udenfor Danmark."

Foreholdt samme bilag, side 6, hvoraf det fremgår:

"Vareprøver:

Ingen fradragsret, idet selskabets produkter er med varemærke. Hvorfor un­dersøgelse af andres produkter til sammenligning med egne produkter frem­står uden sammenhæng."

forklarede vidnet, at der var en del udgifter til sikring af varemærker. Vidnet forklarede, at Skat har manglet bogføring, og de konstaterede, at der var tale om produkter, som var varemærkeregistreret, og de kunne ikke se sammen­hængen med at købe konkurrerende produkter, da selskabets varemærker var sikret. Skat har ikke anerkendt det som være erhvervsmæssigt relateret at købe vareprøver, da tiltaltes varemærker var godt sikret.

Foreholdt samme bilag, side 7, hvoraf det fremgår:

"V26:

Ingen fradragsret. der foreligger ingen dokumentation for hvad, der er

betalt for."

forklarede vidnet, at hun ikke ved, om der ville være fradrag, hvis det var en oversætter, som har oversat for tiltalte. Men Skat har ikke kunne finde nogle oplysninger om, hvad udgiften til V26 vedrørte.

Detailhandlen af spiritus forestås i Y8-land af G251-virksomhed. Vidnet er ikke ekspert på området i Y8-land. Skat har ikke kunne finde noget i de tre års bil­agsmateriale, som kunne tydeliggøre, at der var indgået nogle aftaler mellem tiltaltes selskaber og distributører i Y8-land. Vidnet forklarede endvidere, at det var G2-virksomhed, som havde et salg til "G247-virksomhed", og den leve­rance blev leveret i Y21-land. Adspurgt, hvor lang tid Skat anerkender, at et selskab er under opbygning, forklarede vidnet, at selskabet G11-virksomhed var tvangsafmeldt af de engelske Skattemyndigheder og af de (red.nationalitet.fjernet3) myndighe­der, så der var reelt ikke nogen virksomhed mere. Vidnet forklarede, at Skats afgørelse ikke blev påklaget.

Vidnet forklarede vedrørende diplomer og medaljer, at Skat havde begrænset materiale, og de så ikke nogen diplomer eller medaljer. Der var mange ind­køb af medaljer og diplomer på G21-virksomhed. De havde kun oplysning herom fra be­talingslinjer i kontoudtog. Skats vurdering var, at det var et privat samleob­jekt. Skat har ikke kunne sammenkæde diplomer og medaljer med de pro­dukter og varemærker, som blev forhandlet i tiltaltes selskaber. De har ikke kunne se, om G2-virksomhed har fået noget diplom. Skat kunne ikke se di­plomerne og medaljernes relation til tiltaltes produkter.

Forevist fotos af diplomer og medaljer samt brochure forklarede vidnet, at hun ikke har set brochuren, men hun har læst om G2-virksomhed på Wikipedia, og hun havde svært ved at se sammenhængen.

Foreholdt hjælpebilag 8, side 6, hvoraf det fremgår:

"Råvaren :

Hvis der foreligger dokumentation for udgift, vil der være fradragsret. det fremgår ikke tydeligt at alle de anførte udgifter skulle have relation selska­bernes produktion af egene produkter, herunder hvad der reelt er betalt for."

forklarede vidnet, at hvis udgiften vedrørende råvarer var dokumenteret, ville Skat godkende fradraget.

Foreholdt samme bilag, side 9, hvoraf det fremgår:

"Indkøb

Ingen fradrag - privat udstilling og manglende fradrag for hvad der er købt. ses ikke at være et produkt ved G234-virksomhed.dk (guldsnor til hals-hængere til flasker)."

forklarede vidnet, at det at købe en guldsnor til brug for produkterne ville der være fradragsret for, men da de var inde og kigge på hjemmesiden, kunne de ikke finde produktet. De ting, som er købt og brugt til flaskerne er fradrags­berettiget.

Foreholdt samme bilag, side 3, hvoraf det fremgår:

"Når der sker overførsel G10-virksomhed bliver der i de efterføl­gende dage foretaget kontant udbetaling ved (red.nationalitet.fjernet3) bankautomater (kontanthævninger) svarende til de overførte beløb, if. bilag 017-004-001, side 16 og frem. det skal bemærkes, at dette bilag er ikke med i bilagsmate­rialet til straffesagen.

forklarede vidnet, at for så vidt angår G2-virksomhed, der er en enkelt­mandsvirksomhed, har de taget alle indtægter og givet fradrag for alle udgif­ter, og det, der var tilbage, var skattepligtigt. Nogle af pengene er blevet brugt til at betale for ændringen til IVS selskab i selskabet G4-virksomhed, men dette er ikke fradragsberettiget, da det var en privat formuedispo­nering. Hvis pengene kom tilbage fra G4-virksomhed, ville de være tiltal­tes, og han skulle ikke beskattes af dem.

Skat har givet fradrag for de varer, som tiltalte gav i rabat til G6-virksomhed. Idet de gav fradrag for alle udgifter i selskabet. Det var G6-virksomhed, som lavede bogfø­ringen og betalingsstrømmen. Hvis der var gratis varer, er der givet fradrag som følge af, at udgifterne til varerne er blevet fratrukket, og hvis der var en kreditnota vedrørende rabat, ville den have været hos G6-virksomhed's bogføring, og hvis den lå i det materiale, Skat havde adgang til, ville de have givet fradrag. Skat kiggede kun på købsfakturaer og salgsfakturaer, og de har ikke skønnet på noget om avance.

Vidnet forklarede vedrørende tiltaltes amerikanske telefonnummer, at de har kigget på det telefonnummer, der var påført fakturaerne, og givet fradrag for den telefon. Skat har lagt vægt på, at tiltalte fik et amerikansk telefonnum­mer, som ikke var påført fakturaen. Adspurgt, om tiltalte kunne få fradrag for det amerikanske telefonnummer, hvis det blev brugt til at foretage opkald til udenlandske kunder, bekræftede vidnet dette.

Adspurgt af dommeren, forklarede vidnet, at de skattemæssige afgørelser, der er truffet, er afsluttede, da ingen af dem blev påklaget. Der skal meget til for at ændre de skattemæssige afgørelser, når tidsfristen for genoptagelse er passeret. Det skulle være noget ekstraordinært nyt, hvis afgørelsen skulle omgøres. Der skal foreligge nogle helt særlige omstændigheder for at få ge­noptaget en afgørelse.

Vidnet V2 har til retsbogen den 25. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

 

Vidnet forklarede, at han kendte tiltalte arbejdsmæssigt. Han arbejdede på Y1-adresse i perioden fra 2013-2016. Han arbejdede med regnskab og

åbning af firmaer i ind- og udland. Han foretog bogføring og lavede regnska-
ber for nogle firmaer. Han arbejdede sammen med V7 og forskel-
lige andre personer tilknyttet Y1-adresse. Det var V7 og vidnet, der
stod for den daglige drift af virksomheden. De arbejdede i selskabsform, og
der havde været flere selskaber. Et af dem hed G252-virksomhed,
kaldet G9-virksomhed. Brandet G9-virksomhed var fælles for de selskaber, de havde drevet virksomheden gennem. Han begyndte at arbejde dér mange år før 2013. Til-
talte var kunde hos G9-virksomhed. Vidnet kunne ikke huske, hvornår han første
gang stiftede bekendtskab med tiltalte. V7 havde noget at gøre med tiltal-
te før vidnet. Vidnet huskede, at han havde indsendt regnskaber for tiltalte i
form af undtagelseserklæringer. Vidnet havde ikke indsendt regnskaber. Det
må have været G1-virksomhed, som vidnet havde indsendt de pågældende
undtagelseserklæringer for. Vidnet tog sig primært af danske forhold, og
G1-virksomhed var et dansk selskab. Det var nogle bestemte selskabstyper,
der kunne indsende undtagelseserklæringer. Det kunne godt være, at tiltalte
havde haft med udenlandske selskaber at gøre, men vidnet tog sig primært af
danske forhold. Vidnet kunne ikke huske, om han havde noget af gøre med
stiftelsen af G1-virksomhed. at gøre. Vidnet kunne godt huske, at
politiet ransagede på Y1-adresse.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, side 106, rapport gennemgang af koster,
hvoraf det blandt andet fremgår:

Koster Cl 405 fundet hos G9-virksomhed, Y1-adresse, 2.; Indeholdt 1 stk. grov
hængemappe med angivelse af G1-virksomhed. Vedtægter og

registreringspapirer, for G1-virksomhed samt kopi af T1s pas.

Vidnet forklarede hertil, at der kunne være mange grunde til, at de var i be-
siddelse af de pågældende dokumenter for G1-virksomhed. G9-virksomhed var
underlagt hvidvaskningsregler, og derfor skulle de blandt andet have identifi-
kationspapirer i det øjeblik, man gik ind hos dem. At der var registreringspa-
pirer og vedtægter, betød ikke, at de havde stiftet selskabet. Det kunne også
være fordi. de havde indsendt undtagelseserklæringer.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, side 108, gennemgang af koster, hvoraf det
blandt andet fremgår:

Koster C1/407 fundet hos G9-virksomhed, Y1-adresse, 2.; Stiftelsesdokumenter
fra Erhvervsstyrelsen vedr. G1-virksomhed. underskrevet d.
28.03.2011 af V20 og T1.

Undtagelseserklæring for G1-virksomhed. underskrevet d.
20.12.2012 og d. 18.02.2014 af T1.

Vidnet forklarede hertil, at han nu mente, at det var et selskab, som de havde stiftet. Vidnet kender V20 og T1. Baggrunden for, at de to personer var involveret i selskabet, var, at et s.m.b.a. skulle have to an­svarlige deltagere, ellers ville det være et enkeltmandsfirma. De havde for­mentlig haft skuffeselskabet liggende til kunder, der kunne købe det, så kun­derne ikke skulle vente på papirarbejdet. Det kunne også være fordi, de ønskede at have momsregistreringen klar, fordi det kunne tage tid hos SKAT og selskabsmyndighederne. Vidnet ville ikke antage, at V20 og T1 havde noget med den daglige drift af selskabet G1-virksomhed at gøre. De to personer havde optrådt i flere af deres selskaber. Vidnet havde nok haft noget med rådgivning af tiltalte at gøre i forbindelse med selskabet G1-virksomhed. Vidnet kunne ikke huske, om han havde talt med tiltalte om, at der skulle indsendes regnskaber og oplysninger om momstilsvar til SKAT. Vid­net huskede ikke, om han talte med tiltalte om, at selv om man indsendte undtagelseserklæring, så skulle der alligevel laves regnskaber.

Vedrørende G3-virksomhed. forklarede vidnet, at han havde hørt det omtalt, men han havde ikke haft noget med selskabet at gøre - heller ikke med stiftelsen af selskabet.

Foreholdt, at selskabet havde adresse i Y2-land, forklarede vidnet, at han ikke havde taget sig af udenlandske selskaber i G9-virksomhed.

Foreholdt, at han indledningsvis forklarede, at han havde arbejdet med at åb­ne selskaber i ind- og udland, forklarede han, at han havde arbejdet med nog­le selskaber i Y8-land, men ikke men nogen i Y2-land. Han havde ikke kend­skab til skattereglerne for selskaber i Y2-land. Han vidste ikke, hvor selskaber med adresse i Y2-land er skattepligtige. Vidnet vidste ikke, om der var en for­del ved at oprette et selskab med adresse i Y2-land. Han vidste ikke, om det kunne være for at skjule for myndighederne, at man drev et selskab.

Vidnet huskede ikke, at han var blevet afhørt af politiet den 13. april 2016. Han forklarede nærmere, at han ikke opfattede det som en afhøring.

Foreholdt ekstrakt 2, side 180, afhøringsrapport af den 13. april 2016. hvoraf det blandt andet fremgår:

Afhøringsform: Personligt på adressen Y1-adresse hos selskabet G9-virksomhed. Afhørte blev gjort bekendt med anledningen. Afhørte ønskede at gennemlæse sin forklaring. Afhørte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at underskrive den.

forklarede vidnet, at han ikke huskede, om han gennemlæste sin forklaring. Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, side 181, samme afhøringsrapport, sidste

afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår:

Forespurgt, om der var skattemæssige fordele ved at stifte selskab i udlandet, svarede afhørte, at det ikke var pa grund af skattefordele men fordelene ved at stifte selskab i udlandet, for eksempel Y2-land var, at det ikke var muligt for myndighederne, at se hvem der ejede selskabet. Det samme var gældende for Delaware i Y4-land. Her var det også muligt at skjule overfor myndighederne hvem der var direktør i selskabet.

Afhørte måtte understrege, at det dog ikke var hans spidskompetence, at stifte selskaber. Dette område var V7s. Afhørte stod for bogføringen og havde kompetencer inden for dette område.

Vidnet forklarede hertil, at hvis det står der, havde han nok sagt det. Det kunne godt være, at han havde set det sådan, men det var ikke hans spids­kompetence.

Forespurgt om navnet V10 sagde ham noget, svarede vidnet, at det er en afrikaner. Vidnet ønskede ikke at svare på yderligere spørgsmål vedrørende ham.

Forevist ekstrakt 2, side 242, certifikat vedrørende selskabet G3-virksomhed., hvoraf det blandt andet fremgår, at T1 er direktør, og at V10 ejer 300 andele i selskabet, forklarede vidnet, at han ikke kendte noget til det pågældende certifikat. Han kunne ikke huske, om han havde haft noget med selskabet G3-virksomhed. at gøre. Han vid­ste ikke, om G9-virksomhed havde modtaget post til selskabet fra Y2-land.

Vidnet forklarede vedrørende selskabet G2-virksomhed, at han ikke huskede, om han havde haft noget med det selskab at gøre.

Foreholdt, at de tre selskaber havde konti i Y6-land, forklarede vidnet, at han ikke huskede, om han i forhold til disse selskaber havde haft noget med (red.nationalitet.fjernet2) konti at gøre. men han havde haft noget med en (red.nationalitet.fjernet2) bankkonto at gøre. Tiltalte ringede nogle dage før, politiet kom på kontoret, til vidnet, fordi der var en konto, tiltalte ikke kunne tilgå. Vidnet huskede ikke, hvilket selskabs konto det drejede sig om, eller hvad der var problemet. Vidnet havde en god dialog med banken i Y6-land. og det var derfor, tiltalte henvendte sig til ham. Pengene var blevet beslaglagt af politiet, så forklaringen kom et par dage se­nere. Vidnet kunne sagtens have rådgivet tiltalte om at have konti i Y6-land. Erhvervsstyrelsen stillede krav om, at man skulle have konto i Danmark. De danske banker, ville ikke altid oprette en konto for selskaberne, og derfor var det lettere at få en udenlandsk konto, som man kunne tilmelde som nemkonto, hvis man havde et dansk registreret selskab. Da det er danske selskaber, der har behov for en nemkonto, og da selskabet G1-virksomhed er dansk, må det have været det selskab, der havde en (red.nationalitet.fjernet2) konto.

Foreholdt ekstrakt 2, side 25 og 26, udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrøren­de G4-virksomhed, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet starte­de som et IVS-selskab, hvor V20 var stifter og direktør, og hvor V17 senere overtog posten som direktør, og hvoraf endvidere fremgår, at selskabet blev omdannet til et ApS, forklarede vidnet, at han genkendte navnet V20, og han ville derfor tro, at han havde haft noget med stiftelsen at gøre. Så vidt han huskede, skulle selskabet hand­le med spiritus, og der var noget med et kapitalindestående i F6-bank. Vidnet ville gå ud fra, at V17 skulle drive selskabet, da han stod som direk­tør, men han huskede det ikke. V17 er tiltaltes søn. Vidnet havde talt med V17 i mange forskellige forbindelser. Vidnet kunne ikke huske, om han havde talt med V17 om, at han skulle være direktør i G4-virksomhed, men han havde haft mange samtaler med V17. Vidnet huskede ikke, hvilke erhvervsmæssige samtaler, han havde haft med V17. Vidnet huskede ikke, om der havde været møder på Y1-adresse, hvor V17 havde været til ste­de. Vidnet mente, at pengene til kapitalforhøjelsen vist nok stod i banken, og at det var en indsendt kontoudskrift, der udgjorde dokumentation ved kapi­talforhøjelsen. Han huskede ikke, hvem han havde kontakt med, men han vil­le tro, at det var en revisor. Vidnet huskede ikke, om han havde kontakt med tiltalte om stiftelsen af selskabet. Han huskede ikke, hvad der var baggrunden for, at selskabet blev stiftet.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 18, samtale af 14. januar 2016, kl. 16.08, mellem V2 og tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår:

!,

V2: "Ja, det er der. Selskabet er skiftet og den 22.12 registreringsnummer og alt det der. Jeg har ikke fået noget svar fra ham. Jeg har talt med SKAT i dag for at hore hvorfor vi ikke har hørt noget og de mener, at det er fordi de ikke har fået beskeden fra Erhvervsstyrelsen, men de vil ringe tilbage til mig i morgen"

T1: "De ringer tilbage i morgen, okay!"

V2: "Så det er det, so jeg ved indtil videre og hvis det ikke lykkedes så laver jeg en (utydeligt ord), så det er det jeg er i gang med"

T1: "Ja, det begynder at haste lidt for vi havde jo regnet med, at det blev i starten af januar, så vi kunne.."

V2: "Det var også det der var ... vi lavede det jo d. 22 december, så det skulle også have været start 2., 3. januar så jeg kan godt se.. nu gik jeg så og ventede, for det kunne godt være, at der var kommet et eller andet brev til selskabet og det har jeg så været ude og rekvirere og det er der ikke... det kunne jo godt være, at de ville hore om et eller andet, men det er der ikke og så ringede jeg så til SKAT i dag og snakkede med dem om det og de siger, at de ikke rigtig kan se noget, de kan godt se der lægger et eller andet, men er ikke helt sikre på de har fået det fra Erhvervsstyrelsen, fordi man ansøger Erhvervsstyrelsen og så sender de den til SKAT eller også så kommer den

op i Erhvervsstyrelsen"

T1: "Okay men du hører noget fra dem i morgen så"

V2: "Jeg hører fra dem i morgen.."

T1: "Og så kan du bare lige ringe til mg"

V2: "Jeg skal nok give dig et ring i morgen"

Vidnet bekræftede, at han taler med tiltalte. Vidnet huskede ikke, hvilket sel-
skab de talte om. Han huskede heller ikke samtalen. Han huskede heller ikke,
hvad tiltalte skulle bruge selskabet til.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 19 og 20, samtale af 18. ja-
nuar 2016, kl. 14.13, mellem V2 og tiltalte, hvoraf det
blandt andet fremgår:

V2: G9-virksomhed det er V2.

T1: Hej V2, det er T1 her.

V2: Hej T1, jamen jeg sad lige her og var ved at tjekke op på din sag

her. Jeg har ikke hørt fra SKAT endnu så.

T1: Nej

V2: Så jeg er lige ved at prøve at få fat i dem, og høre hvad faen der sker.

T1: Ja

V2: Jeg vil helst have det her lykkedes inden vi starter et nyt ikk.

T1: Jaja, det skulle helst gerne komme igennem ikk.

V2: Ja„sååå ehm.. Jeg har tjekket imorges inde pa siden, men der er ikke

kommet noget endnu.

T1: Okay, måske pa grund af helligdagen eller hva, eller er det...

V2: Nej. Nej..

T1: Eller er det usædvanligt de er så langsomme?

V2: Det er meget usædvanligt de er så langsomme.

T1: Mmm.

V2: Og det sagde de også selv. Øhhh.

T1: Okay.

V2: Det jeg tror der lægger i det.. Det, det jeg kunne forstå pa dem sidst det

var at de, de ikke havde fået.. øøhhh... hvad hedder det...

momsregistreringen. Altså normalvis skal vi sende til erhvervsstyrelsen, så

skal de sende via deres internesystem.

T1 Aha,

V2: Øhhm, det kan der være mange grunde til. Men jeg ved de har opdateret

deres system her i slutningen af amt. Det kan godt være det er derfor,

T1: Okay. Så det er noget mellem (FON) erhvervs- og selskabsstyrelsen og

SKAT der er gået galt.

V2:  Ja, lige præcis. Men de er pa sagen, og, og da jeg snakkede med dem

derinde forventede jeg at de skulle ringe til mig i fredags, det har de ikke

gjort endnu.

T1: Nej, okay.

V2: Formentlig fordi de ikke fundet den, øhh, fundet den endnu.

T1: Ja, ja okay.

V2: Men hun har CVR nummeret derinde og hun ved at jeg har

momsregislreringen og hun kunne også godt se at den er blevet sendt inden

den 22.

T1: Ja

V2: Så der er... De kan se noget af det.

T1: Godt.

V2: Men jeg håber lige du kan give mig et par dage mere, inden jeg starter en ny, en ny sag.

T1: Ja

V2: For jeg vil jo helst prøve at få det her til at lykkedes.

T1: Ja

V2: Det andet det vil jo, det vil jo tage for lang tid simpelthen.

T1: Ja

V2: Ja

T1: Det er i orden.

V2: Det er godt.

T1: Godt. Kunne jeg ikke få registreringspapirerne fra erhvervs- og

selskabsstyrelsen emailet.

V2: Jo.

T1: Så jeg har CVR nummeret, du ved og sådan, ja.

V2: Problemet er bare at jeg kan ikke komme ind på CVR ligenu, haha.

T1: Nå okay, hvis så senere måske kan du.

V2: Nej, ahh, det er der ikke nogle der kan. Vi har siddet her og bøvlet med

det her hele morgenen.

T1: Nå

V2: Men har jeg ikke CVR nummeret et eller andet sted.

T1:  Er det brudt ned, eller.

V2: Øhhh, hvad siger du.

T1: Jeg siger er det gået ned da deres systemer

V2: Ja, fuldstændig. Fuldstændig. Jeg kan ikk, der står at vi har en

servicefejl lige nu.

T1: Nå, okay. Jaja.

V2: Øhh, inde på CVR.

T1: Ja.

V2: hvis du selv lige kommer til en computer senere. Jeg kan lige sende dig navnet på selskabet T1. Så hvis det er at, at, at jeg ikke får det åbnet op

her, så hvis du selv rammer en computer så kan du lige slå det op når det

virker igen.

T1: Ja

V2: Jeg sender lige en SMS med navnet,

T1: Jamen jeg kan jo heller ikke komme ind på det.

V2: Lige præcis, det er jo det, men hvis jeg nu går hjem inden, inden...

(uforståeligt)... Så har du muligheden...

T1: Ja, jaja.

T1: For at få det i aften.

T1: Ja, det er i orden. Jamen det er fint.
V2: Det er godt.

T1: Det er godt V2, tak for det. Hej.
V2: Hej.

Vidnet bekræftede, at han og tiltalte taler sammen.
Foreholdt ekstrakt 3, side 22, sms, hvoraf det fremgår:
"G4-virksomhed"

forklarede vidnet, at det godt kunne have været G4-virksomhed, de talte om.
Vidnet huskede ikke samtalen. Han havde talt meget med SKAT og kunne
ikke huske den ene sag fra den anden. Vidnet kunne ikke huske, hvad proble-
met var med selskabet, men han kunne ud fra samtalen forstå, at der var en
momsregistrering, som ikke var gået igennem. V20 havde ikke ad-
resse i Y1-by, men det var ikke et problem. Det var mere en fordel, da
selskabet så røg ind i en anden skatteregion. Det kunne være svært at få regi-
steret selskaber på G9-virksomheds adresse, fordi der var mange af deres kunder,
der ikke indsendte deres ting til tiden, og derfor fik de en anmærkning hos
SKAT, og tingene tog lidt længere tid. Det var et skuffeselskab, og derfor
var V20 direktør først, og efterfølgende kom V17 ind.

Foreholdt, at vidnet i telefonsamtalen oplyste til tiltalte, at selskabet er blevet
stiftet, og adspurgt hvorfor V17 eller eventuelt tiltalte ikke var indsat som
direktør, når det var et nystiftet selskab, forklarede vidnet, at det kunne han
ikke svare på.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet. at selskabet først var et lVS-sel-
skab. Det var et skuffeselskab til at starte med og blev solgt fra G9-virksomhed. Det
blev besluttet, at det skulle omdannes til et ApS. De havde 150 IVS-selska-
ber liggende. De lavede rigtig mange selskaber lige op til årsskiftet. Det for-
hold, at direktøren til at begynde med var V20, behøvede ikke at
have noget med tiltalte eller V17 at gøre.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 28, 29 og 30, samtale af 4.
februar 2016. kl. 15.18 mellem V2 og tiltalte, hvoraf det
blandt andet fremgår:

Il

T1: Hej V2:

V2: Heeej T1. T1 ohh, hvad hedder det, jeg ved ikke, det der brev

der det kommer simpelthen ikke til mig.

T1: det er sku utroligt mand.

V2:  Det er fucking irriterende. jeg er ved at være godt træt af det, ehm..

T1: Men, men havde I ikke nogle der skulle hente det derovre, eller hva?

V2:  Jo vi har, men de har været derude og kigge, hun har været ude tre

gange og kigge.

T1: Men kan du ikke kontakte dem og så få det sendt på mail. det er sku da

helt absurd.

V2: Det vil hun ikk. Det vil hun ikk, fordi det er jo ikke, som hun siger, det er

jo ikke dig der er direktør.

T1: Men så få det dog sendt til ham, der står som direktør.

V2:Jaer. Men der er jo fordi så sender de det...

T1:. På anbefaling...

V2: Jooe, men så skal det være til hans privatadresse jo.

T1: Det bliver I simpelthen nødt til.

V2: Ja, men T1 jeg... Jeg tror...

T1: Det er jo, det er jo simpelthen en ørkenvandring det her mand.

V2: Jaa, men det er det med SKAT. Det er det sku altid. Det er det blevet i

hvert fald.

T1: Ja.

V2: Kæmpe (uforståeligt).. men, men T1

T1: Du må, du må få fat i ham der I har inde og så, og så må du be om..

V2: T1, vil du ikke lige høre på mig, lige høre mig færdig.

T1: Ja.

V2: Ehm, hva hedder det, jeg har et, et andet selskab, ohhh et, øhh, et, hvad

hedder det, et andet momsregistreret et.

T1: Ja.

V2: Øhh, som har, hvad hedder det, solgt is i Danmark.

T1: Hvad har de solgt

V2: Is.

T1: Is, jaaa, mmm.

V2: Var det en mulighed.

T1: Ja, men så skal der jo lægge erklæringer på at de ikke har noget gæld

nogle steder eller noget. Jeg er jo ikke interesseret...

V2: Jeg kan se, det er mig der har lavet deres bogholderri.

T1: Jaaer.

V2: Øhhh, og jeg kan se hos SKAT og hos alle steder, at resten lægger hos

os.

T1: Ja.

V2: At det ikke har noget gæld.

T1: Okay.

V2: Øhhh.

T1: Hvis bare jeg far en erklæring på det, så er der ikke noget problem i det.

V2: Jeg er bare nødt til at have en, en, en backup-losning til det her, fordi...

T1: Jaja.

...Uforståeligt snak ind over hinanden...

T1: Vi får også et problem... Vi får også et problem med navnet, fordi nu har

vi jo kaldt det andet selskab det vi godt vil have det her til at hedde ik.

V2:  Så ændrer vi jo bare navnet på det andet jo.

T1: Okay.

V2: Så ændrer vi jo bare navnet på "G4-virksomhed" og kalder det ehh..

T1 Okay.

V2: "Hop og Spring" og så kalder vi det andet "G4-virksomhed".

T1: Ja.

V2: Jeg prøven lige det du sagde først, og fa dem til og prøve se om de kan

sende det pa hans e-mail.

T1: Altså han.. Det.. Ideen ma være og ringe ham op, der står som direktør.

T1: Han skal.. Han må ringe til dem.

T1: Få hans e-mail eller få ham til at ringe til dem.

V2: Nej, jeg får ham til at ringe til dem, fordi så må.. Fordi de kan...

T1:  Og så kan de..

V2: Jeg vil bare gerne vide hvad der skal stå i det fucking brev der.

T1: Jaja, og så kan de e-maile det brev til ham, så vi er fri for det posterri.

Det er jo helt vanvittigt med det her, altså så vi kommer frem.

V2: Jo men det er fordi de har skrevet forkert, ohhh forkert nummer på først.

T1: Ja, men så må de, ved du hva', s ma han ringe op og sige det rigtige

nummer og så ma de sende det anbefalet. Så er det altså fremme inden for

to, tre dage. Deeet, det.. Nu ma der komme action pa det.

V2: Jeg er helt enig, ahh T1.

T1: Ja.

V2: Jeg har rigtig meget action pa det.

T1: Ja.

V2: Ja. det er sku ikke fordi jeg sidder oven pa hænderne.

T1: Nej, men det fordi vi skal bruge det. Vi skulle have brugt det allerede...

Jeg var, V7 lovede mig det i starten af januar, ikk, såå..

V2: Jeg ved det godt. jeg ved det godt.

T1: Nu er vi i starten af februar.

V2: det er også derfor jeg har prøvet at finde en, en, en anden løsning ikk..

T1: Ja.

Vidnet bekræftede, at han og tiltalte taler sammen.

Adspurgt, hvad det var, der skulle sendes til "ham, som står som direktør", forklarede vidnet, at det vidste han ikke. Han gik ud fra, at det var et moms-registreringsbev is.

Foreholdt, at de talte om at skifte til et andet selskab, og at det første selskab havde navnet "G4-virksomhed", samt adspurgt, om tiltalte havde været med til at bestemme navnet på det nystiftede skuffeselskab, meddelte vidnet, at det kunne han ikke svare på. Adspurgt, om de havde bestilt selskabet med det navn, idet det fremgår, at de selv havde valgt navnet, forklarede vidnet, at han ikke huskede, om selskabet blev stiftet, fordi det skulle bruges af tiltalte eller hans søn.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 36 og 37, samtale af 15. februar 2016 kl. 18.45, hvoraf det blandt andet fremgår:

V2: Hej T1 det er V2

T1: Nå V2, ja ja ja

V2:Ja nu har vi endelig fået fat i det pisse brev der

T1: Er det kommet frem

V2: Nu er det kommet frem ja

T1: Det var godt

V2: I det står der, at de vil have en sikkerhedsstillelse på 62.000

T1: Nå okay

V2: Øh... Jeg foreslår to ting

T1: Ja

V2: Enten at stille sikkerhedsstillelsen eller hvis i indkalder et budget, det

har jeg for haft held med at få den fjernet.

T1: Ja skal vi ikke gøre det. Kan jeg ikke komme ind forbi i morgen og

så sætter vi lige nogle tal på og så sender vi... Du havde sådan en råskitse,

du havde lavet noget budget til nogle andre for nylig, ikk.

V2: Det har jeg nemlig lige præcis, lige præcis

T1: Så smider vi noget ind, oh... Som vi ejermær (FON) og så kan vi

se... Ved du, hvor, typisk er det en procentdel af omsætningen hvis jeg nu

siger, at jeg regner med at vi i det firma det første år omsætter for lad os

sige, oh... Under, ja en million.

V2: Ja... Jeg vil nok ikk, jeg vil, altså lad mig sige det på her måde

T1, de har sat (utydeligt, måske "brevet") utroligt lavt.

T1: Det har de

V2: Moms er 32.000 og selskabsskatten er 30.000. Vi kan fjerne

selskabsskatten.

T1: Okay

V2: Øh, straight up.

T1: Ja fordi vi kan skrive at vi...

V2: (utydeligt — taler ind over hinanden) ... men med din omsætning, den

er simpelthen for højere end de har estimeret det til...

T1: Okay.

V2: Så det ville være tåbeligt.

T1: Så vi kan sende det der budget ind til dem på en million og så

skrive til dem, men vi regner ikke med, at firmaet giver noget overskud. Er

det det?

V2: Ja hvis I sætter det ind på en million, T1, hvis du tager momsen

af en million, så er det, på et kvartal, så er det mere end 30.000 kr.

T1: Nå.

V2: Så vi er nødt til, at skrue din omsætning ned... (utydeligt — taler ind

over hinanden)... ja ja det styrer vi bare, ingen problemer. Han er lige ved

at skanne brevet til mig, så jeg får det i fysisk form, oh hvis man kan sige

det sådan.

T1: Ja. Godt.

V2: Øh, så jeg har det inden i morgen... morgen tidlig ikk.

T1: Godt, ja og så kommer jeg, jeg kommer forbi i morgen ved 13,

mellem 13 og 14, skal vi ikke sige det.

V2: Ja det kan vi godt aftale.

T1: Det er godt. Jamen det er super, jamen det var godt, så kom vi så

langt... (utydeligt taler ind over hinanden).

V2: (Utydeligt).. der ringede til mig, du ved oh.

T1: Jaja (FON)

V2: Så det var slam rent fortjent ikk (FON - der bliver talt meget ind over

hinanden)

T1: Ja det gør du.. (utydeligt - taler ind over hinanden) Jeg er i Y37-by

med V7 i dag, og så sagde V7, at han ville ringe efter 19.

V2: Ja, fordi ja, men det er fordi han har lige ringet til mig.

T1: Jaja.

V2: Han er lige kommet tilbage... (utydeligt) så V7 er ikke hjemme i

aften.

T1: Bare en af jer ringer, det er, fint nok.

V2: Ja ja, de er på sagen.

T1: Jeg skal lige høre, er V7 ved siden af dig nu.

V2: Nej han er i Y26-by.

T1: Nå han er i Y26-by i dag nå. For jeg skulle høre ham om noget med

sådan et mærke (red.mrk.fjernet.4) havde fået lavet nede hos et firma nede i - oh Y22-land, som de havde sendt mig noget adresse... (utydeligt) jeg taler lige med V7om det i morgen.

Er han tilbage i morgen på kontoret, eller.

V2: Hvabehar.

T1: Er han tilbage i morgen.

V2: Ja han er tilbage i morgen.

T1. Det er godt så tager vi det bare nar jeg kommer ind.

V2: Ja ingen problemer.

T1: Det er godt, hej,

V2: Hej.

Vidnet bekræftede, at han og tiltalte taler sammen. Det var SKAT, der kræ­vede en sikkerhedsstillelse. Når han sagde, at de kunne fjerne selskabsskat­ten, var det hvis selskabet ikke havde overskud. I et sådant tilfælde skal det ikke betale selskabsskat. De kunne lægge et budget, og hvis det viste, at der ikke ville blive noget overskud, kunne de fjerne den del af sikkerhedsstillel­sen. Vidnet vidste ikke, om tiltalte regnede med, at der ville blive overskud i selskabet. Vidnet gik ud fra, at der blev afleveret et budget i banken. Vidnet vidste ikke, om det var det samme budget, der blev brugt i banken og over for SKAT. Vidnet huskede ikke, hvor stor sikkerhedsstillelsen endte med at blive, og om den blev betalt. G9-virksomhed kunne godt forestå indbetaling af sik­kerhedsstillelse til SKAT for kunderne, hvis et selskab på det tidspunkt end­nu ikke havde en bankkonto.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 38 og 39, samtale af 18. februar 2016, kl. 13.22, hvoraf det blandt andet fremgår:

T1: Hallo.

V2: Hej T1 det er T1?

T1: Hvem er det?

V2: Det er V2 inde fra G9-virksomhed.

T1: Hej, ja hej V2. Hej hej.

V2: Goddag, goddag, jeg vil lige sige.. du ringede i går aftes? Øhh...

T1: Ja, jamen det var bare ohh, ved du hvad, jeg sad og.. og sku overføre de der penge der og øh ku ikke lige få det til at virke men det var fordi jeg

lavede en fejl, så..

V2: okay.

T1: Jeg nåede lige at finde ud af at det var mig der sad og knoldede i det.

V2: Ingen problemer.

T1: Så derfor ville jeg ikke forstyrre dig.

V2: Jeg har modtaget den. Jeg har sendt den videre. V20 har talt med Skat

og sagt de er på vej.

T1: Godt, super.

V2: Såh, vi er rigtig godt kørende.

D. Det er super.

V2: Vi ka, vi ku godt maile hende det hvis det var, men jeg synes ikke rigtigt

at jeg ville sende det fra vores mail af til hende.

T1: Nej!

V2: Øhh, såh så.

T1: Det synes jeg er en god ide, bare vent til vi lige (utydeligt).

V2: Så, oh,

T1: Så hvis du også har sendt dem videre idag så går det hurtigt.

V2: Det har jeg gjort, det har jeg lige gjort for 2 minutter siden.

T1: Ja.

V2: Så oh.

T1: Det jeg lige sku høre dig om vedrørende adressen der hvor vi snakkede

om at eh, det var en god ide, hvis vi fandt en anden adresse end

Y1-adresse.

V2: Ja?

T1: Øhm, ka det være et ohh, sådan et kontorhotel eller noget fordi

problemet for mig er jo at jeg sku egentlig ikke bruge noget kontor at sidde

på, jeg har ikke tid til at sidde der og arbejder ligesom udfra mit hjem.

V2: Ja, det vil jeg godt tro at du kan oh, fordi nu har du været igennem hele

det der ehh hvad hedder det tilsynsorgan, hvis man kan kalde det det.

T1: Det er jo det, det er jo det jeg tænker på og vi rykker jo først på adressen

efter vi har fået ohh.. momsgodkendelsen og vi har lagt en garanti

ovenikøbet så burde der jo ikk vcere noget problem med det vel?

V2: Det var også det jeg tænkte, nej ja ka.. jeg jeg øhh... jeg vil godt mene,

at, at det vil være muligt ja. det vil være min holdning til det.

T1: Ja, for det.. i, i siger ellers at de har lidt problemer med at gi moms øh

registreringer til kontorhoteller.

V2: Ja de har, de har problemer med kontorhoteller, men de har generelt et

problem med os fordi...

T1: Ja okay.

V2: Vi laver mange momsregistreringer.

T1: Ja ja.

V2: Normaltvis så er et kontorhotel jo ikke et selskabsret..regis..ret samtidig!

T1: Nej.

V2: Men det er vi!

T1: Ja.

V2: Så vi, vi vi to dårlige ting for Skat.

T1: Ja okay.

V2: Oveni hinanden ikk? hvor alt.

T1:. Det er bare i orden

V2: Bare en dårlig ting, så..

T1: Ja, ja det bare i orden.

 

Vidnet forklarede hertil, at han gik ud fra, at tiltalte var ved at overføre sik-
kerhedsstillelsen. Vidnet henholdt sig til samtalen, hvor det fremgår, at han
sendte pengene videre til SKAT og havde talt med V20. Måske var det let-
tere at få en momsregistrering, hvis V20 var direktør, end hvis tiltalte var
det. Vidnet vidste ikke, om det var derfor, at V20 først skulle være direk-
tør.

Foreholdt, at SKAT havde afmeldt G1-virksomhed fra moms den 6. januar
2016, forklarede vidnet, at han ikke huskede, om G4-virksomhed skulle
træde i stedet for det afmeldte selskab. Det kunne være nærliggende, at det
var årsagen.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 42, nederst, og side 43,
samtale af 26. februar 2016, kl. 11.28 mellem V2 og til-
talte, hvoraf det blandt andet fremgår:

V2: Hej T1

T1: Hej V2

V2: Så du min besked?

T1: Ja, hvad fanden sker der? Skulle de ikke..

V2: Jeg tror sku bare det er fordi at de rammer ind pa en fælles skattekonto.

T1: Mhhh...

V2: Det tager nok lidt tid inden de kan identificere det. Så jeg ved ikke om

du vil have at jeg skal sende dem en mail eller hvordan vi gør det?

T1: Jo jo, altså, vi skal have speeded det op. Vi havde jo håbet at have den i

onsdags.

V2: Ja præcis. Jeg speeder processen op så

T1: Ja.

T1: Laver du så en mail der passer med firmanavnet eller noget?

V2: Ja, jeg finder en der hedder "G4-virksomhed" og så...

T1: Og så ringer du selv til nogen i SKAT eller noget?

V2: Nej nej, jeg har hendes mailadresse, så jeg sender den direkte til hende.

T1:. Okay.

V2: Jeg spurgte dig dengang om jeg skulle sende en mail til hende, så sagde

du, nej det er ligemeget lad os bare vente med det.

T1: Okay.

V2: så nej jeg har hendes mail.

T1: Du har en kontaktperson derinde?

V2: Ja, ja, ja... Hun sagde selv til V42 dengang, at hvis det var, så

kunne vi sende en mail hvis det skulle gå hurtigt.

T1: Godt det gør vi så, fordi jeg havde regnet med at vi havde den i onsdags.

V2: Men det får vi styr på.

T1: Jeg er væk mandag og tirsdag, hvor jeg er i Y26-landsdel. Så jeg vil foreslå at

vi mødes onsdag for jeg har sat gang i lageret nede i Y9-by med at lave

den liste med stempel og underskrift på varelageret og så nogle fotos. Og så

kan vi sende det videre til ham. Jeg har skrevet til dem at jeg skal have det

senest onsdag.

V2: Det er fint.

T1: Så vi kan få det ekspederet videre til ham ikk...

V2: Lad os bare gøre det...

De ses onsdag.

Vidnet bekræftede, at han og tiltalte taler sammen. Når tiltalte omtalte en la­gerliste, vidste vidnet ikke, hvad det var for en liste, og hvad den skulle bru­ges til. Vidnet vidste heller ikke, om det var noget lager, som skulle skydes ind i selskabet.

Foreholdt ekstrakt 3, side 48, sms af 2. marts 2016, hvoraf det fremgår:

Dit selskab har d.d. faet momsnummer.

forklarede vidnet, at man måtte gå fra, at det var det pågældende selskab ud fra de forudgående samtaler, men han huskede det ikke. Adspurgt, om han betragtede det som tiltaltes selskab, svarede vidnet, at det havde han ikke no­gen holdning til. Vidnet vidste ikke, om det var fordi, tiltalte havde proble­mer med SKAT, at V17 skulle være direktør.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 18, at der blev åbnet et selskab ved navn G2-virksomhed, efter at politiet havde været ude at beslaglægge midler hos tiltalte.

Foreholdt ekstrakt 2, side 258, 259 og 262, selskabsrapport, hvoraf det blandt andet fremgår, at rapporten vedrører selskabet G2-virksomhed, med en selskabskapital på 1.000 kr., og at selskabet blev stiftet den 21. maj 2016 med vidnet og V23 som direktører, forklarede vidnet, at

han kendte til selskabet og havde været involveret i dets stiftelse. Baggrun­den for stiftelsen var, at det skulle sælge vin og spiritus. V23 var kok, og det var meningen, at han skulle være en del af det, men der gik nogle ting galt, og derfor trådte V23 ud, og vidnet trådte ind. Tiltalte havde nogle gode forbindelser og et godt netværk inden for salg af vin og spiritus, og han skulle være med i selskabet. V23 skulle være med, fordi han også havde nogle gode forbindelser til restaurationer i Y26-landsdel, og V23 havde tid­ligere haft noget at gøre med køb og salg af vin. Tiltalte og V23 kom i for­bindelse med hinanden gennem vidnet. V23 er vidnets barndomskammerat. Vidnet huskede ikke, hvordan ideen opstod. Tiltalte havde helt sikkert gerne ville drive virksomheden videre i et nyt selskab, men han huskede ikke, om det var tiltalte eller ham, der foreslog det. Det skulle ikke drives videre i den forstand, at der skulle være problemer med SKAT eller politiet. Det var ikke en videreførelse eller fortsættelse af de andre selskaber, fordi der var proble­mer med de andre selskaber. Det skulle være et selskab, som fulgte reglerne. Det var ideen med at importere og sælge vin og spiritus, som skulle viderefø­res, og det var dét, som selskabet skulle bruges til, hvilket også er anført i selskabsrapporten.

Foreholdt forhold 18, afhøringsrapport af den 3. januar 2019, bilag 37-1, for­klarede vidnet, at det var hans underskrift.

Vidnet blev foreholdt samme rapport, side 5, midt på siden, hvoraf blandt an­det fremgår, at vidnet skulle have forklaret således:

T1 havde en skattesag og ville starte et nyt selskab, som politiet ikke kunne komme i nærheden af T1 rettede derfor henvendelse til vidnet, da han pa daværende tidspunkt levede af at stifte selskaber. V23 stifter selskabet og åbner en bankkonto, og bliver momsregistreret. Vidnet stillede sikkerhed på 90.000 kr. overfor SKAT. Vidnet betalte 90.000 kr. til en konto hos SKAT. De har stadig indbetalingen. Vidnet havde ikke modtaget de 90.000 kr. af T1.

Vidnet mente at det var lige så meget på hans egen, som på T1s foranledning. at selskabet blev stiftet.

Vidnet vedstod forklaringen. Han, tiltalte og V23 skulle være sammen om at drive selskabet. Vidnet skulle være med i det, fordi han kunne hjælpe med bogføring og registrering. Der blev oprettet en bankkonto i F3-bank med V23 som eneste fuldmagtshaver. Kontoen blev lukket igen, uden at der havde været drift på kontoen. Tiltalte og V23 blev uvenner over noget løn og over, hvordan "kagen skulle skæres". Der havde været planer om at få lavet nogle produkter og sælge dem. Vidnet huskede ikke, om de skulle købe varer af tiltaltes udenlandske selskaber: G2-virksomhed eller G3-virksomhed. De havde nogle konkrete handelspartnere, heriblandt Y18-by

Lufthavn og et firma i Y26-landsdel, som hed G6-virksomhed. G6-virksomhed er en spiritusdistribu­tør. Vidnet mente, at de skulle sælge varer til G6-virksomhed. G6-virksomhed havde også la­geropbevaring, men ikke for G2-virksomhed. Vidnet havde ikke indgået en aftale med G6-virksomhed om at have lager hos dem. Tiltalte havde nogle varer pa la­ger hos G6-virksomhed. Det kunne godt have været en del af planen, at G2-virksomhed skulle købe nogle af de varer, som tiltalte havde på lager hos G6-virksomhed, og sælge dem videre, men politiet kom og beslaglagde enten varerne eller pen­gene. Vidnet mente, at G2-virksomhed rent faktisk købte nogle varer fra la­geret, for der blev sendt nogle varer til Y18-by Lufthavn. Som vidnet huske­de det, tog politiet enten overførslen for de pågældende varer eller selve va­rerne. Vidnet gik ud fra, at de varer kom fra et lager, som G6-virksomhed havde. Vidnet havde ikke sendt nogle fakturaer fra G2-virksomhed. Det ville have været en opgave, han kunne have haft. Han huskede ikke om der blev sendt nogle fakturaer, men han mente det ikke, fordi selskabet ikke havde nogen bankkonto. Bankkontoen blev lukket, da V23 udtrådte af selskabet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 78 og 79, fakturaer fra G2-virksomhed til G6-virksomhed af 19. maj 2016, forklarede vidnet, at han ikke kendte noget til de to fakturaer. Han mente ikke, at han havde skrevet dem. Det var heller ikke hans telefonnummer, som stod i bunden af fakturaerne.

Foreholdt, at det var tiltaltes telefonnummer, og adspurgt, om tiltalte kunne sælge varer og fakturere dem, forklarede vidnet, at det var en del aftalen, at tiltalte kunne sælge varer for selskabet. Vidnet huskede ikke, om det var en aftalt, at tiltalte kunne udfærdige fakturaer. Vidnet huskede ikke, hvor varer­ne kom fra.

Adspurgt, om varerne skulle købes af G2-virksomhed, og om der var en mellemregning med G2-virksomhed, forklarede vidnet, at han ikke huskede det 100 %, men det kunne godt være sådan, at pengene først skulle betales til G2-virksomhed, nar G6-virksomhed havde betalt G2-virksomhed.

Vidnet havde haft kontakt med V39, V24 og V9 hos G6-virksomhed. Han tog kontakt til G6-virksomhed, fordi han fik nys om, at der blev solgt varer til G6-virksomhed fra G2-virksomhed, hvor han stod som direk­tør, og han fik gennem sin advokat foretaget nogle undersøgelser for at af­klare, om det var rigtigt. Han blev sigtet af SKAT for at have unddraget moms med 200.000 kr., og i den forbindelse fremlagde han undersøgelsen.

Foreholdt forhold 18, bilag 2, side 3, anmeldelse af 14. august 2017, og side 18-30, fakturaer fra G6-virksomhed til G2-virksomhed, att. T1 i perioden fra 28. juni 2016 til 17. november 2016, hvoraf fremgår, at G2-virksomhed købte spiritus af G6-virksomhed, forklarede vidnet, at han ikke havde haft noget med de køb at gøre. Vedrørende det beslaglagte tilgodehavende på de to fakturaer i ekstrakt 2, side 78 og 79, forklarede vidnet, at han blev indkaldt til et ret­smøde, hvor der blev behandlet en protest over beslaglæggelsen. Vidnet mødte op til retsmødet. Vidnet kunne ikke få oplysninger i sagen, da han var

"ikke-mistænkt". Vidnet huskede ikke, hvad der skete efter beslaglæggelsen i maj 2016. Han havde ikke mere med selskabets handel at gøre. Vidnet hus­kede ikke, hvad han derefter havde at gøre med G2-virksomhed. Han havde en aftale med tiltalte om, at der skulle drives virksomhed. Vedrørende de to store fakturaer, der blev beslaglagt, vidste han godt, at varerne skulle gå til Y18-by Lufthavn, men efterfølgende havde han ikke mere med det at gøre. Den aktivitet, der var i virksomheden derefter, havde han ikke noget at gøre med. Vidnet havde anmeldt tiltalte for aktiviteten i selskabet efterfølgende, fordi han formodede, at det var tiltalte, som havde været involveret i aktivite­ten. Vidnet havde ikke talt med G6-virksomhed om lagerplads. Det eneste tidspunkt, han havde været i kontakt med G6-virksomhed, var da han blev opmærksom på, at der var aktivitet, han ikke havde haft noget med at gøre.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at tiltalte ikke havde adgang til kontoen i F3-bank. Som udgangspunkt havde tiltalte ikke noget med selska­bets moms at gøre. Tiltalte var en sælger for selskabet G2-virksomhed. Tiltalte havde ikke noget med ledelsen af selskabet at gøre. Planen var at ud­nytte V23s og tiltaltes netværk. V23 havde adgang til selskabets konto, og V23 skulle stå for betaling af moms.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet. at han var direktør, da der skulle være sket momsindberetning den 1. august 2016. Han var klar over, at de to store fakturaer var udstedt på det tidspunkt, fordi der var sket en be­slaglæggelse, men han overvejede ikke, at der skulle laves en momsindberet-ning vedrørende salget til lufthavnen.

Adspurgt af forsvareren på ny forklarede vidnet, at G9-virksomhed ikke eksisterer længere. Vidnet havde ikke en uddannelsesmæssig baggrund for at arbejde med selskaber, men var selvlært. Han vidste ikke, om han gennem sit arbejde i G9-virksomhed tilegnede sig den nødvendige viden til at forestå rådgivning. Vidnet tænkte ikke over, om han havde et særligt rådgivningsansvar. Han oprettede selskaber, og hvis kunden skulle have lavet momsregnskaber, forestod han det og indsendte det til SKAT.

Vidnet havde lavet bogføring for et selskab for tiltalte. Det var en (red.nationalitet.fjernet3) fili­al. Han huskede ikke perioden. Der lå ikke bogføring bag de tilfælde, hvor han indsendte undtagelseserklæringer. De havde ikke en ansvarsforsikring, da de ikke var revisorer, men bare var "service-providere".

Vidnet V3 har til retsbogen den 25. maj 2020 afgivet føl­gende forklaring:

Vidnet forklarede, at han havde haft kontakt med tiltalte, hvor han havde hjulpet ham med at lave noget grafisk arbejde til nogle spiritusetiketter. Det var en form for vennetjeneste. Etiketterne var til G2-virksomhed flasker.

Vidnet huskede ikke, hvornår arbejdet blev udført, men det var nogle år si­den. Der var tale om nogle sporadiske arbejdsopgaver over en periode.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var vidnets indtryk, at det arbejde, han udførte med etiketter for tiltalte, angik nogle varemærker, der var udarbejdet af tiltalte. Vidnet hjalp med at sætte det sammen til en etiket.

Vidnet V4 har til retsbogen den 25. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han er direktør for selskabet G6-virksomhed, og han er og­så direktør for selskabet G6-virksomhed, der blev stiftet for 5-6 år siden. Han har gennem disse to selskaber samarbejdet med tiltaltes selskaber. De havde to forskellige typer samarbejde. De købte produkter af tiltaltes selskab og markedsførte og solgte produkterne på det danske marked, og senere, da G6-virksomhed var stiftet, fik de også lov til at sælge produkter i Europa. De solgte også nogle varer til tiltalte, men G6-virksomhed's køb af varer hos tiltalte oversteg tiltaltes køb af varer hos G6-virksomhed. Desuden benyttede tiltalte deres lagerhotel for importerede, toldfri varer. G6-virksomhed sørgede for, at alle regler blev overholdt med hensyn til told og afgifter. G6-virksomhed var godkendt både som afsender og modtager af toldfri varer. De varetog overholdelsen af en række regler, og stod f.eks. også for afregning af emballageafgifter. Tiltal­te fandt på brands, der fik stor succes. Det var G2-virksomhed og G253-virksomhed. Afregningen foregik på den måde, at de modregnede de af deres krav, der var forfaldet, når der skulle ske betaling, og betalte resten. Han vid­ste ikke, hvornår de sidste gang fik en betaling fra tiltalte. De fik en faktura sammen med de varer, som de købte af tiltaltes selskaber. De havde ikke som sådan en skriftlig aftale om lagerleje med tiltalte, men de havde noget korres­pondance om det, og f.eks. aftalte de på et tidspunkt, at prisen for "palle nr. 101" skulle være lavere. De lejede oprindeligt ud til tiltaltes selskab G7-virksomhed, senere kom G1-virksomhed, og der kom muligt også andre af tiltaltes selskaber ind i billedet. Nogle af tiltaltes selskaber blev lukket, og så blev samarbejdet overført til et andet af hans selskaber. Der skulle stå et selskabs­navn på fakturaen.

Efter politiet havde været ude hos dem omkring den 13. april 2016, fik de oplysninger om, at G1-virksomheds lager blev overført til G2-virksomhed. De havde lige pludselig ikke nogen steder at sende regninger hen, fordi de ikke kunne få nogle midler, da de var blevet beslaglagt. Tiltalte oplyste til dem, at politiet havde lukket hans selskab, og at han ikke kunne få lov af SKAT til at åbne et nyt selskab. De noterede på regningen, at G2-virksomhed havde overtaget lageret. Lageret blev også overflyttet til Y3-land på et tidspunkt i slutningen af 2016.

Vidnet huskede ikke, om det var ham eller en anden, der fik at vide, at lage

ret var blevet flyttet, og at de skulle skrive faktura på lagerleje ud til det an­det selskab. De kendte godt selskabet G2-virksomhed, fordi de havde hand­let med dem i forvejen.

Den første beslaglæggelse angik et beløb på ca. 1.355.000. kr.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, side 69, udenlandsk overførsel på 44.678,53 Euro, der skulle hæves på G6-virksomhed' konto.

Forevist ekstrakt 2, side 70, faktura af 18. marts 2016, side 71, faktura af 6. april 2016 og side 72, faktura af den 6. april 2016, forklarede vidnet, at han ikke huskede beløbet, der blev beslaglagt. Men det var nogle penge vedrø­rende tre fakturaer, der blev beslaglagt. Han vidste, at de ikke måtte betale til andre end politiet, og de overførte ca. 322.000 kr. til politiet. De rettigheder, der havde ligget hos G2-virksomhed blev flyttet over til G2-virksomhed, og de fik besked om, at de derefter skulle købe varer af IVS sels­kabet. Det var ikke noget, han selv havde talt med tiltalte om. Det må være oplyst af tiltalte telefonisk til en ansat i G6-virksomhed. De oprettede i deres system et nyt selskab, der hed G2-virksomhed med postadresse i Y5-by. De trak nogle informationer om selskabet i CVR-registeret. Vidnet mente, at til­talte måtte have fremgået af disse oplysninger, men at en person ved navn V2 og en tredje person også fremgik. Navnet V23 sagde ham ikke noget. Navnet V7 kendte vidnet, men han vidste ikke, hvem han var dengang. Det var business as usual på den måde, at det bare var et nyt selskab, og at kontakten stadig gik til tiltalte. Lageret må væ­re gået over til G2-virksomhed, for i oktober 2016 fik G6-virksomhed besked på at flytte varerne på lageret til et (red.nationalitet.fjernet4) lager. Den eneste, som kunne give dem ordre om det, var tiltalte. De havde ikke en aftale med et toldfrit lager i Y3-land. Ham bekendt var de ikke hos G6-virksomhed blevet præsenteret for andre, der kunne disponere over det lager. V2 og V7 kom først på banen senere.

Politiet kom igen den 30. maj 2016 og beslaglagde fordringen på nogle fak­turaer. Vidnet ville tro, at politiet gennem et kontrolbesøg hos G6-virksomhed eller lignende havde fået kendskab til, at der var de pågældende fakturaer. Vidnet huskede kun at have haft besøg af politiet en gang den 13. april 2016. Vidnet havde tæt kontakt med politibetjent V40, og de gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe. De fortalte til politiet, at de havde modtaget va­rer og fakturaer, der skulle betales. Vidnet talte med V40 om, at det ville være mest hensigtsmæssigt, at varerne blev solgt. De turde ikke sælge nogle varer uden, at de havde fået tilladelse fra politiet. I G6-virksomhed's ver­den var lageret beslaglagt, og de fik lov at sælge lageret, så der kom penge i kassen. Politiet kunne få pengene, men så skulle de have varerne

Forevist ekstrakt 2, side 78 og 79, to fakturaer dateret den 19. maj 2016 fra G2-virksomhed til G6-virksomhed og G6-virksomhed, forklarede vidnet, at politiet beslaglagde det beløb, som G6-virksomhed skulle overføre til G2-virksomhed.

Beløbet var på ca. 1 million kr. Den første faktura på side 78 på 78.034,30 Euro har G6-virksomhed betalt til politiet den 23. april 2018. Den anden faktura på 58.851,20 Euro betalte de i 2017 med 437.000 danske kroner. Grunden til, at de først betalte den ene faktura i april 2018, var, at de havde en diskussion med V40 om, hvorvidt de måtte modregne der­es krav, men fakturaen blev betalt.

Foreholdt ekstrakt 2, side 77, mail til vidnet fra politiet af den 31. maj 2016 hvoraf blandt andet fremgår:

"Til administrerende direktør i G6-virksomhed A/S og G6-virksomhed, V4

I fortsættelse af telefonisk samtale d.d., skal det oplyses, at betaling af vedhæftede 2 stk. fakturaer fra G2-virksomhed til G6-virksomhed A/S og til G6-virksomhed, kun kan ske med frigørende virkning til Københavns Politi.

Beløbet bedes indbetalt til følgende konto:

02164069204236

I tekst til modtagers konto bedes anført følgende tekst:
K0100764020004615

(Samme konto og med samme tekst, som da I foretog betaling af anden faktura på kr. 332.488,68 den 26-04-2016 fra konto X8).

forklarede vidnet, at han kunne huske, at de lavede tre overførsler til politiet, men han huskede ikke mailen. Al samhandel blev sat på stand by, og det var politiet, som skulle have pengene, hvis der var nogle varer. Der var en del forvirring om IVS'et, men de opfattede det sådan, at de skulle betale til poli­tiet. De havde dengang svært ved at finde ud af, hvad der foregik. Han havde givet sin indkøbsafdeling en instruks om, at hvis de købte varer af tiltalte, måtte de ikke betale til tiltalte. Han var ikke klar over, om der blev handlet i tiltaltes navn. Der kom 22 paller med varer fra IVS'et til G6-virksomhed, og det talte han med V40 om. De to fakturaer på tilsammen lidt over 1 mio. kr. vedrørte den levering. Mailen af 31. maj 2016 fra V41 fra Københavns Politi, ekstrakt 2, side 77, skal sammenholdes med fakturaer­ne i samme ekstrakt, side 70-72.

Da politiet den 31. maj beslaglagde beløbene på de to fakturaer, hvor de hav­de fået leveret varer fra G2-virksomhed, skyldte de penge for varerne. Enten skyldte de tiltalte eller politiet pengene. De ville ikke tilbyde at stille bankgaranti for beløbene over for politiet. Vidnet huskede, at han skrev, at

de havde betalt den første overførsel, og det mente de var en fejl, og de ville
gerne se en dom på det, før de betalte yderligere. Den dag, det blev beslag-
lagt, huskede vidnet ikke, at han bad om en frist for at betale beløbet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 75, politirapport af den 31. maj 2016, hvoraf det
blandt andet fremgår:

V4 ønskede oplyst, hvilket kontonummer de skulle betale de to fakturaer til (referer til 2 stk. fakturaer pa henholdsvis 78.03-1,30 euro og 58.851,20 enro udstedt af selskabet G2-virksomhed til henholdsvis G6-virksomhed og G6-virksomhed, som Københavns Politi g.d. har foretaget beslaglæggelse af)

V4 oplyste, at de ville betale beløbet, så snart varerne som de
havde købt, var blevet solgt.

På forespørgsel oplyste V4, at varerne formentlig ville være
solgt inden for 60-90 dage.

V4 tilbød at stille bankgaranti for beløbet.

forklarede vidnet, at han huskede at have talt telefonisk med politibetjent V41, og han kunne godt have sagt som anført, men han huskede det ikke. Der var ingen risiko ved det, da de kunne omsætte varerne. Vidnet havde talt løbende med V40 om de krav, G6-virksomhed havde. Han bekræftede, at han ikke til afhøringen havde sagt, at de havde et modkrav, in­den de betalte fakturaerne. De fortsatte samarbejdet med tiltalte og solgte ham varer i en overgangsfase. Det var ikke en aftale, at de ikke skulle have betaling for det, de solgte tiltalte. De lod fortsat tiltalte have lager hos dem og solgte tiltalte varer. De skrev fakturaer på det, men fik ikke nogen penge. Det var ikke dem selv, som flyttede lageret til Y3-land. Hvis de skulle udle­vere varerne til tiltalte efter sommeren 2016, så skulle de opkræve afgift for dem, og så vidt vidnet huskede, var det lidt over 300.000 kr., men når varer­ne blev overført til lageret i Y3-land. kunne man flytte dem uden at betale afgift. Hvis varerne blev flyttet fra lageret i Y3-land, skulle der betales (red.nationalitet.fjernet4) afgift. De havde ikke fået lageret som betaling for deres tilgodehavende hos tiltalte. Lageret bestod af mange forskellige varer, og det var ikke "G2-virksomhed-varer". Han kan dokumentere, hvad der blev sendt til Y3-land.

Da de blev bedt om at betale den sidste faktura, ekstrakt 2, side 79, fik de udsættelse med betalingen i tre måneder. Vidnet bekræftede, at de skrev, at de ikke ville betale mere, fordi de havde et modkrav. De betalte alligevel den sidste faktura den 12. april 2017 på 437.264,41 kr. til politiets konto.

Vidnet forklarede endvidere, at de havde betalt alt til politiet, og at de ikke

skylder hverken tiltalte eller politiet noget. Den 23. april 2018 betalte de 585.789 kr. De har betalt alle fakturaer inklusiv de to fakturaer, der blev be­slaglagt den 3. maj 2016. Det er G6-virksomhed, som har penge til gode. De har intet udestående med G2-virksomhed længere. De har betalt alt til politiet, og de har et modkrav.

Vidnet forklarede, at G6-virksomhed havde faktureret G1-virksomhed for afgifter på varer, som var blevet udleveret, lagerleje, noget importgebyr samt moms. På det tidspunkt vidste de ikke, at produkterne ikke var ejet af G1-virksomhed længere. De fik i løbet af juni måned 2016 at vide, at lageret var overflyt­tet til G2-virksomhed og ejet af det selskab. Det vidste de ikke forinden. Derefter gik de over til at fakturere G2-virksomhed. De fik at vide, at det ikke kunne betale sig at beslaglægge lageret i Y3-land. Datoerne, der er anført i skemaet, ekstrakt 2, side 91G, er datoerne for G6-virksomhed's fakturaer.

Fakturaerne er fremsendt til tiltalte i de selskaber, han havde anvist. De hav­de ikke fået nogen indsigelser fra tiltalte vedrørende de fremsendte fakturaer.

Af forsvareren foreholdt, at tiltalte mener, at G6-virksomhed havde modtaget en stor del af et lager tilhørende tiltalte, og at de derfor havde modtaget betaling, forklarede han, at de ikke generelt var interesseret i varer fra G1-virksomhed. De havde ikke i denne sag taget varer i bytte for det tilgodeha­vende, de har hos tiltalte. De havde førhen købt lager, som tiltalte havde, og betalt ham for det. Nogle af de ting, der er skrevet fakturaer for, er produk­ter, som er sendt til tiltaltes kunder. Derfor kan fakturaerne indeholde afgifter fra produkter, som går ud af lageret.

Vidnet forklarede videre, at selskabet G4-virksomhed ikke sagde ham noget. Vidnet forklarede, at tiltaltes søn V17 havde været hos G6-virksomhed sammen med tiltalte til deres festival og deres forhandlerdag. Han havde mødt V17 måske 3-4 gange. Vidnet havde ikke haft noget erhvervsmæssigt at gøre med V17. Vidnet havde ikke talt med V17 om lageropbevaring eller andet forretningsmæssigt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han i G6-virksomhed havde haft sam­handel med tiltalte i mange år siden 2002 eller 2003. Samhandlen med tiltalte var i begyndelsen ikke vigtig. I perioden fra 2012-2016 udgjorde handlen med G2-virksomhed 20-25-30 procent af omsætningen i G6-virksomhed. Tiltaltes egne va­remærker udgjorde langt størstedelen af deres omsætning. Da tiltalte fandt på sine egne varemærker, gik det rigtig godt med at sælge dem. Skattesagen mod tiltalte havde den betydning, at de skulle have afviklet det, som G1-virksomhed stod som ejer af på deres lager, og derfor havde de fortsat sam­handel med G1-virksomhed indtil den 9. juni 2016. Så solgte tiltalte sine rettigheder til et andet selskab, der hed G13-virksomheds, hvor tiltalte ar­bejdede som sælger. De kunne ikke bestemme, hvem deres samarbejds­partnere ansatte, og det skabte noget tumult, fordi de skulle holde omsætnin­gen oppe på nogle produkter, som kunderne gerne ville have, samtidig med

at der var en usikkerhed omkring, hvilke produkter, de måtte forhandle i for­hold til skattesagen.

Vidnet forklarede endvidere, at han ikke huskede, hvor meget der blev sendt til Y3-land. Der var afgifter for 320.000 kr. på de varer, som blev sendt til Y3-land, og det svarede til ca. 5.500 flasker.

Vidnet bekræftede, at de på eksportvarer havde fået en bonus i form af frie varer på ca. 8 % af fakturaens værdi samt en årsbonus på 5 %. Samhandlen på eksportmarkeder var omfattende. De fik ikke bonus i det sidste samhan­dels-år 2015, og han har udstedt en faktura af 16. august på ca. 175.000 kr., der udgør den bonus, de ikke fik for året 2015. Selvom de havde tilgodeha­vende hos tiltalte, sendte de alligevel varer til Y3-land, fordi de vurderede, at de ikke kunne få noget særligt for de varer, som blev sendt til Y3-land, og de havde en aftale med bagmandspolitiet, hvor de regnede med at få deres modkrav i kontanter. De sendte varerne til Y3-land den 22. oktober 2016. De varer, der blev sendt til Y3-land, bestod blandt andet af snaps, vodka, li­kør og bitter. Det var ikke nogle varer, som de ellers førte.

Vidnet vil til anklageren fremsende en emcs-liste vedrørende de varer, som blev sendt til Y3-land.

Adspurgt af forsvareren, om han kunne sende en lagerliste fra ugen før afsen­delsen til Y3-land, forklarede vidnet, at de fik nyt regnskabssystem for 3 år siden, og de kunne ikke trække en sådan liste fra det gamle system.

Vidnet V5 har til retsbogen den 25. maj 2020 afgivet følgende for­klaring:

Vidnet forklarede, at han er bestyrelsesmedlem i foreningen G257-forening. Foreningen består af en samling af nuværende og tidligere frømænd. De har handlet med tiltalte og købt rom af ham. Det firma, som hedder G13-virksomheds oplyste, at der var en regning, og at der kørte en sag, og at han skulle kontakte politiet. Han troede, han skulle betale til G13-virksomheds, men han havde fået et brev og en faktura fra tiltalte.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, side 213, brev fra G2-virksomhed af den 15. februar 2018, hvoraf det blandt andet fremgår:

Kære V5,

Tak for et hyggeligt møde hos jer i G254-virksomhed for nyligt.

Jeg var meget glad for, alf, mulighed for, at informere dig personligt omkring ejerkredsen bag G13-virksomheds. Og deres gøren og

laden i forbindelse med mit samarbejde med dem, som heldigvis nu et overstået kapitel.

Jeg tillader mig hermed, at følge op på situationen med afregning af Donation og Licens til G257-forening, og G256-fond, samt den udestående saldo skyldig til G2-virksomhed. For varer leveret til G257-forening i perioden 1. november 2015 til og med 15. april 2016. Hvorefter G13-virksomheds har overtaget leverancen til G257-forening.

Vidnet blev forevist ekstrakt 2, side 95, faktura af den 15. februar 2018 til G257-forening fra G2-virksomhed. Vidnet forklarede hertil, at fak­turaen blev modtaget og vedrørte leverance som anført. Han var til møde i G13-virksomheds, men det var i en anden anledning. Vidnet huskede ik­ke, om han nævnte til mødet, at han havde fået fakturaen. Han blev klar over, at der foregik et eller andet. Han gjorde G13-virksomheds opmærksom på, at han havde fået den faktura, som skulle betales, fordi han var usikker pa, hvem der skulle have betalingen. G13-virksomheds bad ikke om at få betalingen, men sagde til ham, at han skulle betale til politiet, så han ikke risi­kerede at skulle betale dobbelt. Han kontaktede politiet og betalte til dem, hvorefter beløbet blev beslaglagt.

Foreholdt ekstrakt 2, side 97, skrivelse af den 23. marts 2018, hvoraf det blandt andet fremgår:

Til V5

Med henvisning til telefonisk samtale tidligere pa dagen og politiets journalnummer (red. Politiets jr. nr. fjernet) skal jeg oplyse, at T1s tilgodehavende på fakturabeløbet 81.575,00 kr. fra G2-virksomhed, fakturanummer 178435 til G257-forening beslaglægges i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1 og 2, subsidiært § 803, stk. 1.

og ekstrakt 2, side 98, notat af 13. april 2018, hvoraf det blandt andet fremgår:

Jeg kontaktede regnskabsafdelingen den 190418, som bekræftede at der på politiets bankkonto var indgået 81.575 kr. i relation til j.nr. (red. Politiets jr. nr. fjernet).

forklarede vidnet, at foreningen betalte det skyldige beløb til politiet.

Vidnet V6 har til retsbogen den 28. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han gennem en årrække havde arbejdet på ledelsesniveau i en række større firmaer og senest var indtrådt i en kapitalfond, G258-fond, som ejer G259-virksomhed, samtidig med, at han har sit eget konsulentfirma.

Han kom i kontakt med V7 og V2 tilbage i 2011 og 2012 gennem en fælles bekendt, der var kunde hos dem. 1 den forbindelse mødtes han med dem i venskabeligt lag uden for arbejdstid, og kontakten blev opretholdt på den måde, at de frem til 2016 mødtes 2-3 gange om året, hvis han var i Danmark. Han fik et lille kendskab til deres forretning på Y1-adresse, hvor han troede, at de beskæftigede sig med at lave regnskaber for "pølsemænd og kebab-handlere". Han syntes, at de var nogle sjove og joviale fyre, men havde ikke rigtig nogen forståelse af, hvad deres virksomhed gik ud på. Han havde ikke noget erhvervsmæssigt samarbejde med dem i den periode. I tiden op til, at han i 2016 fratrådte sin stilling i et urfirma i Y15-land, lærte han tiltalte at kende, fordi V7 og tiltalte deltog i et møde med en leverandør i Y38-by i sommeren 2016, og de mødtes i den forbindelse, eftersom vidnet boede tæt ved. Det var første gang, vidnet mødte tiltalte. Vidnet havde hørt positiv omtale af G2-virksomhed's produkt, som han også selv fandt godt. Efter han var fratrådt sin stilling i Y15-land, tog de kontakt til ham og sagde, at de havde lavet et selskab, som distribuerede spiritusprodukter, og at de havde brug for hjælp til at opsætte styringssystemer og få virksomheden til at tage form. Vidnet blev bekendt med, at der havde været en G74-virksomhed mod tiltalte, og at V7 og V2 oprettede et selskab, idet de ville være distributører af spiritus. Vidnet erfarede og fik også fortalt, at de måske havde undervurderet opgaven med at være distributør, og at det krævede en ret stor likviditet at etablere et varelager, og de fik derfor en mere pengestærk partner ind, der hed V42, som er en ret stor entreprenør, som oprettede selskabet G13-virksomheds, hvilket det vist har heddet lige fra begyndelsen.

Vidnet byggede en relation op til firmaet, idet han blev rådgiver for dem og mødte dem ca. hver 14. dag på deres kontor i G260-center. Han fik mere og mere indblik i, hvordan firmaet blev drevet, og han fik indblik i deres manglende kompetencer med hensyn til likviditetsstyring og basal viden om at drive et selskab. Det undrede ham, når de havde haft virksomheden på Y1-adresse. Det viste sig umuligt at få en likviditetsplan gennem firmaet, og det frustrerede ham meget.

Adspurgt, om han havde fået nogen fornemmelse af V7 og V2 som rådgivere for andre, forklarede han, at man fortalte

ham lige ud, at man havde lukket selskabet på Y1-adresse ned og forladt det over natten, fordi "det brændte", hvilket åbenbart betød, at de havde lavet noget, der ikke var i orden. Vidnet fik kendskab til nogle af deres kunder, som han fornemmede ikke var "Guds bedste børn". Disse klienter begyndte at kommer derude, fordi de arbejdede videre med dem, og de pågældende beskæftigede sig med noget underligt noget, og det var meget med at åbne og lukke firmaer. Jo mere han kom i dybden med det, kunne han se, at der ikke var hoved eller hale i det. Når de f.eks. havde en konflikt med G6-virksomhed, sagde V7, at de bare kunne lukke firmaet ned og flytte det over i et andet. Det var den retorik, man havde, der efterlod indtryk af, at man kunne åbne og lukke firmaer, som andre børster tænder. G6-virksomhed var med til møder, som vidnet deltog i i efteråret 2016, i foråret 2017 og i forsommeren 2017, inden vidnet meddelte, at han ikke ville være med mere. Et af de store diskussionspunkter både på mødet i oktober/november 2016 og senere var, at tiltalte havde leveret varer til et G2-virksomhed-selskab, som V7 og V2 havde. Det selskab lå i Y5-by. Det kom op på mødet i efteråret 2016, men blev også omtalt i den daglige gang. Varerne var blevet solgt af IVS-selskabet til G6-virksomhed, men IVS-selskabet havde aldrig afregnet over for tiltalte.

På det første møde med G6-virksomhed, som vidnet deltog i, var dette hovedtemaet. Det, man nåede frem til, var, at der faktisk var et mellemværende i tiltaltes favør på 70-80.000 kr.

Det var V7 og V2, der havde oprettet G2-virksomhed 1VS. Adspurgt, om tiltalte var med i det, forklarede vidnet, at eftersom det var et konstant diskussionspunkt i de første tre måneder, vidnet kom derude, at tiltalte ikke kunne få sine penge fra det selskab, kunne han ikke have været med i det. Der var hele tiden diskussion om en royalty på distributionsaftalen, som han ikke have fået, og varebetalingen, som han heller ikke havde fået. De havde altid kommunikeret således, at V7 og V2 var ejere af selskabet, fordi de ønskede at være distributør.

Adspurgt, om vidnet havde hørt om egentlig rådgivning, som tiltalte havde fået, forklarede vidnet, at han direkte havde oplevet, at man bevidst havde vildledt tiltalte, og man havde jo fået forfalsket en underskrift fra (red.nationalitet.fjernet5) V10, hvilket V10 havde bekræftet. Vidnet fandt senere ud af, at den måde, man drev virksomheden på Y1-adresse på, var, at man havde indsat nogle fiktive direktører i selskaber og bevidst unddraget moms og skat. Efter vidnets opfattelse er tiltalte blevet udnyttet groft, for at de kunne få fingre i selskabet G2-virksomhed. V7 og V2 havde direkte udtrykt, at de prøvede at snyde tiltalte. De sagde, at tiltalte havde lavet en mellemregningskonto med et (red.nationalitet.fjernet6) firma, som man fik glas fra, men det passede ikke. Vidnet blev bildt ind, at tiltalte fik 10 procent af varekøb, og V7 og V2 bortviste tiltalte på den baggrund, men det holdt ikke stik, fordi kontoen var oprettet  i

G13-virksomheds navn, og pengene gik ind på en konto tilhørende
G13-virksomheds. Tiltalte havde ikke adgang til kontoen. Det var et tegn
på, at man ville prøve at hænge tiltalte ud. Der er en uafsluttet varemærkesag
med tiltalte vedrørende tiltaltes varemærker.

Vidnet forklarede videre, at han i august 2017 havde hørt V7 og
V42 sige direkte, at de var klar over, at der ikke var hold i
deres krav på varemærker, men at deres strategi var, at tiltalte med
skattesagen ville lide likviditetsdøden, og at skattesagen ville sende ham bag
tremmer i 4-5 år, og de regnede med, at han derefter ikke ville komme
tilbage og kræve sine varemærker. Dette blev også bekræftet af de faktiske
handlinger. Vidnet henviste til den grundløse bortvisning og til, at

(red.nationalitet.fjernet5) dokumenterbart havde erklæret, at han ikke var bekendt med,
at han var ejer af selskabet. G13-virksomheds har i de sidste to

regnskabsår haft et årligt overskud på 10 millioner kr. Kort efter

bortvisningen af tiltalte fik vidnet nys om, at grundlaget for bortvisningen
ikke holdt stik, og at leverandøren fra Y23-land underkendte grundlaget for
bortvisningen. Derefter begyndte vidnet at grave mere i det. 1 august og
september 2017 så vidnet en adfærd, han ikke brød sig om, og han sagde lige
ud på et møde, hvor V7, V2, V42, salgschef V43 og en jurist ved navn V44 var til stede, at de havde stjålet firmaet. Vidnet meddelte, at han ikke ville være rådgiver for dem længere og rejste sig og forlod mødet. Der var ikke nogen repræsentant fra G6-virksomhed med på det møde. På et telefonmøde med G6-virksomhed kort forinden - og kort efter bortvisningen af tiltalte - havde vidnet sagt, at de skulle huske at takke tiltalte for den gode forretning, de sad med, for det var ham, der havde skabt det. Da vidnet havde sagt, at han ikke ville være
med mere, skrev han efterfølgende, at han ikke ville have betaling for den
sidste måned og ikke ønskede at være deres rådgiver længere. Det var
vidnets opfattelse, at tiltalte var blevet ført bag lyset og havde været i selskab
med de værste bedragere. Der var tale om nogle uuddannede personer, der
havde haft en kriminel energi. Vidnet var chokeret over, at de på den måde
gik efter en person. De var ligeglade med, hvilken situation man satte andre
mennesker i. Vidnet havde udtalt sig stærkt verbalt om deres evner og om
det, der var foregået.

Vidnet kunne ikke tro, at den rådgivning, tiltalte havde fået af V7
og V2, på nogen måde havde været korrekt. De havde
et kartotek med oplysning om en masse udlændinge, hvis pasoplysninger de
også var i besiddelse af. De satte de pågældende ind i et selskab som fiktive
ejere. De åbnede og lukkede selskaber som ingenting. Kvaliteten i deres
arbejde må ud fra vidnets synspunkt have været meget ringe.

Adspurgt. hvor stor en udgift, man skal påregne til salg og markedsføring ud
fra vidnets internationale erfaring, forklarede han, at han ville anslå

udgifterne til markedsføring for en sådan virksomhed til at udgøre ca. 15 %
og lønomkostninger til at udgøre mellem 20 og 28 %. Hvis der var tale om

en veldrevet virksomhed, ville lønomkostningerne kunne være i den lave ende, men her var der tale om at få en virksomhed i gang.

Adspurgt af anklageren om V10, forklarede vidnet, at det var et led i at snyde tiltalte, at man satte ham ind i vist nok et skotsk selskab. Det kunne godt have været G3-virksomhed. Man kunne ikke flytte varemærkerne direkte over til dem, så første skridt var, at V10 købte varemærkerne og solgte varemærkerne til G13-virksomheds. Vidnet havde ikke hørt noget om, at V7 skulle have givet tiltalte nogle papirer til brug for hans skattesag. Vidnet havde kun hørt V10 omtalt som mellemmand i forhold til overførsel af varemærkerne.

På mødet i oktober/november 2016 med G6-virksomhed drøftede man mellemværendet mellem tiltalte og G6-virksomhed. G6-virksomhed havde lavet en liste over, hvilke varer de ville have, og hvilke de ikke ville købe. Varelageret havde en værdi på ca. en million kroner, og G6-virksomhed ønskede at overtage en del af varerne, og resten af lageret skulle transporteres til et lager i Y9-by. Adspurgt, hvorfor G13-virksomheds gik ind i den diskussion, forklarede vidnet, at det var specielt tiltalte, der drev den del af diskussionen, men i og med at varerne lå i regi af G2-virksomhed hos G6-virksomhed, så var de andre også en del af debatten. Det drejede sig om, at tiltalte havde leveret nogle ting til G2-virksomhed, som han aldrig havde fået penge for. Salget var sket før, vidnet kom til. V2 havde solgt varerne, men ikke afregnet til tiltalte. V7 og V2 havde aldrig bestridt, at de skyldte tiltalte ca. 1 mio. kr. for de varer. Tiltalte skulle også hver måned have haft en afregning på royalty for det salg, der skete i regi af G13-virksomheds, og afregning fra salget, men han fik aldrig noget. Tiltalte blev ved med at rykke for pengene

Da tiltaltes penge var indefrosset, havde han behov for penge, og derfor blev han ved med at spørge, hvornår han fik sine penge af V7 og V2. Der var tale om nogle varer, som var blevet solgt fra G2-virksomhed LLC til G2-virksomhed IVS, og som derfra var blevet solgt videre til G6-virksomhed. G2-virksomhed blev oprettet, fordi de troede, at de skulle være distributør af spirtus, men opgav forehavendet, idet de ikke havde likviditet til at etablere varelageret. Derefter fik de V42 ind i billedet. Han var kapitalstærk, og så stiftede de G13-virksomheds. Tiltalte deltog i møder med G6-virksomhed, og vidnet havde ikke indtryk af, at G6-virksomhed efter politiets indgriben ikke ville have noget med tiltalte at gøre. Vidnet havde ikke hørt noget om, at G2-virksomhed først skulle betale tiltalte, når de havde fået penge af G6-virksomhed. Vidnet havde kun hørt, at der skyldtes penge til tiltalte fra G2-virksomhed. Vidnet havde ikke hørt noget om, at de penge, G6-virksomhed skulle betale til G2-virksomhed, var blevet beslaglagt af politiet. Vidnet var klar over, at de penge, som tiltalte havde før G74-virksomheden, var blevet indefrosset, men han var ikke bekendt med, at der var indefrosset penge hos G6-virksomhed eller i IVS'et.

G6-virksomhed's salgsdirektør, V9, lavede ud fra en detaljeret lagerliste i forbindelse med mødet i efteråret 2016 en opgørelse over, hvad man ville overtage, og hvad man ikke ville have. Opgørelsen viste, at der var et skyldigt beløb på 70-80.000 kr. i tiltaltes favør. Vidnet gik ud fra, at salgschefen var enig i beløbet, eftersom han lavede opgørelsen. På mødet blev alene drøftet, hvad G6-virksomhed ville overtage fra lageret, og på det grundlag viste opgørelsen, at der var et skyldigt beløb til tiltalte. Tiltalte spurgte konstant efter det beløb, som han aldrig har fået. Vidnet havde ikke kendskab til baggrunden for G6-virksomhed's modkrav, men gik ud fra, at det var et mellemværende mellem G6-virksomhed og tiltalte.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at når alt var gjort op mellem tiltalte og G6-virksomhed, var der et beløb i tiltaltes favvør, og tiltalte blev ved med at spørge efter det beløb, og de havde heller ikke afregnet royalty til tiltalte.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var G13-virksomheds, der skulle betale royalty til tiltalte. De 70.000-80.000 kr., som G6-virksomhed i henhold til opgørelsen skulle betale, skulle ind i IVS'et og derfra videre til tiltalte. Tiltalte blev ved med at rykke G13-virksomheds for sine penge. Tiltalte rykkede specielt V2 for sine penge, da V2 stod som ejer af IVS'et. Vidnet havde ikke spurgt til, hvorfor betalingen fra G6-virksomhed først skulle gå til IVS'et.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han aldrig havde hørt G6-virksomhed nævne, at tiltalte eller hans selskab skyldte G6-virksomhed penge. Vidnet havde ikke hørt om noget sådant på nogen af de tre møder med G6-virksomhed, som han havde deltaget i, og tiltalte havde også deltaget i møderne. Hvis der havde været et mellemværende, hvor G6-virksomhed havde et krav mod tiltalte, ville det have været rejst i den forbindelse, og det blev det ikke. Det havde aldrig været nævnt i den tid, vidnet kom i firmaet.

Adspurgt af anklageren, om vidnet var sikker på, at de 70.000 kr. var penge, tiltalte havde til gode, og ikke IVS'et, forklarede vidnet, at han forstod ikke, hvorfor tiltalte skulle spørge efter sine penge over for V2, hvis det ikke var IVS'et, der skyldte tiltalte penge, fordi tingene var gået gennem IVS'et.

Adspurgt om det i så fald var tiltalte, der stod for IVS'et, svarede vidnet, at hvis det havde været tilfældet, kunne tiltalte jo bare have taget pengene selv fra kontoen. Oplyst om, at IVS'et ikke havde nogen konto, forklarede vidnet, at det vidste han ikke noget om. Det var imidlertid vidnets opfattelse, at tiltalte ikke var inde over IVS'et, idet tiltalte ikke var registreret nogen steder i relation til IVS'et, og hvis han havde været den reelle ejer, så behøvede han ikke diskutere kravet på sine penge, for så kunne han bare tage sine penge. V7 og V2 havde vedkendt, at de skyldte tiltalte de penge. Til belysning af deres adfærd henviste vidnet til, at

der også lå en klokkeklar kontrakt omkring den royalty, som tiltalte ikke har fået. Han mente, at tiltalte havde krav på royalty i størrelsesordenen 2% af omsætningen. Ligeledes skød de tiltaltes sidste løn efter bortvisningen ind over månedsskiftet for at slippe for at betale ham det månedlige honorar. for at køre ham ned. Man oplyste, at det bundede i manglende likviditet, men det var ikke sandt. Der var fornøden likviditet. V7, V2 og V42 har generelt ikke overholdt hverken mundtlige eller skriftlige forpligtelser over for tiltalte, når det drejede sig om penge.

Det var vidnets opfattelse, at tiltalte blev ført bag lyset på den måde, at man bevidst havde stjålet varemærkerne fra ham, og det var hans opfattelse, at man op til, at man stjal varemærkerne, bevidst gjorde nogle ting, så tiltalte kom til at stå meget svært i livet. Vidnet henviste til, at han kunne fornemme og havde hørt, at man for så vidt angår de selskaber, der hørte til på Y1-adresse, havde undladt at vedligeholde dem, idet man ikke havde foretaget sig de ting, der skulle gøres, og heller ikke havde indleveret de ting til myndighederne, som man skulle, herunder f.eks. ikke indberettet moms og skat. Vidnet kendte kun til selskabet G3-virksomhed ud over det (red.nationalitet.fjernet7) selskab.

Foreholdt, at selskabet G3-virksomhed var et udenlandsk selskab, forklarede han, at han gik ud fra, at der også for det selskab var noget, der skulle ordnes og betales for, og det havde man i hvert fald bevidst ladet køre ud.

Der var endvidere et selskab i Y8-land tilhørende tiltalte, hvor V7 grinende var kommet ud på kontoret, efter at tiltalte var blevet bortvist, og havde fortalt, at de havde undladt at gøre de ting, der skulle gøres, så selskabet kunne gå konkurs.

Vidnet V7 har til retsbogen den 28. maj 2020 afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han sammen med V2 havde drevet virksomhed på Y1-adresse i hvert fald i perioden 2012-2016. De arbejdede med stiftelse og salg af selskaber i Danmark og i udlandet samt bogføring. Vidnet og V2 havde fordelt arbejdet mellem sig således, at V2 behandlede selskaber med cvr-numre, dvs. danske selskaber, og vidnet tog sig af udenlandske selskaber. De tog sig af stiftelse og salg af selskaber, og hvad der måtte komme. De brugte navnet G9-virksomhed gennem 10 år. De startede G9-virksomhed på Y1-adresse i 2008 eller 2009. Vidnet og V2 havde arbejdet sammen forud for G9-virksomhed inden for samme område under et andet virksomhedsnavn.

Vidnet fik første gang kontakt med tiltalte i 2009. Tiltalte havde et firma ved navn G261-virksomhed, og han kontaktede vidnet og oplyste, at selskabet var på vej til tvangsopløsning, og at han i den forbindelse havde brug for hjælp til at lave et nyt selskab. Vidnet havde på det tidspunkt en model i G9-virksomhed, hvor man kunne stifte et udenlandsk selskab med en registreret filial i Danmark, som havde et dansk cvr-nummer. Filialen var ikke en selvstændig juridisk enhed, men blev skatteregistreret i Danmark. Han annoncerede med den model på internettet.

Vidnet hjalp tiltalte med at stifte et udenlandsk selskab, der hed G7-virksomhed 1895, med en dansk filial, som fik momsregistrering og var køreklar. Tiltalte arbejdede i det selskab i en periode, indtil selskabet og filialen ophørte af sig selv. En sådan filial tages ikke under tvangsopløsning, når den lukkes, men filialen slettes blot. Senere kontaktede tiltalte vidnet igen og bad om at få stiftet selskaber i udlandet, men ikke med henblik på at få et cvr-nummer. Tiltalte skulle bruge dem til at handle med. Vidnet kendte ikke til tiltaltes forretningsområde på det tidspunkt. Vidnet mente, at han anbefalede tiltalte at stifte selskab i Y20-land, Y2-land og Y4-land, fordi det ville være mere eller mindre transparent, hvis selskabet fik adresse et af de steder. I Delaware og i Y20-land ville man ikke i et register kunne se, hvem der stod bag et selskab.

Adspurgt, hvorfor man kunne have interesse i det, forklarede han, at det kunne være på grund af konkurrenceforhold, eller at man ønskede at gemme sig for nogen. Man kunne f.eks. også have en interesse i at skjule, at man var den egentlige ejer, således at man kunne møde op til forretningsmøder under foregivende af, at man var en ansat i firmaet. Det var også billigere at registrere et selskab de pågældende steder. Han anbefalede tiltalte at stifte selskab de pågældende steder efter at have holdt nogle møder med tiltalte, hvor tiltalte havde forklaret, hvad selskabet havde til formål og skulle kunne. Vidnet kendte lidt til forhistorien med tiltaltes andre selskaber, og han kunne godt se, at der var en ide i at have et mere transparent selskab. Som vidnet kunne forstå det, havde tiltalte oparbejdet en skatte- og momsgæld, og derfor var det ikke ønskværdigt, at man kunne se, at det var ham, der stod bag de nye selskaber.

Vidnet forklarede vedrørende selskabet G3-virksomhed., at han ikke huskede, om det var et selskab, de stiftede for tiltalte, men det kunne godt være.

Foreholdt, at det var stiftet i 2007, forklarede han, at det kunne have været et skuffeselskab. Vidnet anbefalede tiltalte, at selskabet fik adresse i Y2-land. Ideen med den type selskab var, at det ikke kunne have aktivitet i Y2-land, for i så fald var selskabet fuldt skattepligtig af hele aktiviteten i Y2-land. Hvis selskabet ikke havde aktivitet i Y2-land, var det ikke skattepligtig der og skulle ikke aflevere regnskaber og selvangivelse til myndighederne i Y2-land. Vidnet vidste ikke, om tiltalte skulle bruge selskabet til at handle i. Han havde ikke nærmere indblik i tiltaltes forretning.

Foreholdt, at der blev åbnet konti til selskabet i en (red.nationalitet.fjernet2) bank, forklarede han, at (red.nationalitet.fjernet2) konti var et af deres specialer. Der var flere årsager til, at konti i Y6-land var en fordel. Det var rimeligt nemt at åbne en konto der. (red.nationalitet.fjernet2) banker interesserede sig ikke så meget for forretningens forhold. En dansk bank var ikke interesseret i at have et udenlandsk selskab som kunde, medmindre der var tale om et meget stort selskab. Det var også billigt at oprette konto i Y6-land. I Danmark koster det 10.000 kr. om året at have en erhvervskonto. (red.nationalitet.fjernet2) banker var meget fleksible med deres valutakonti. Dertil kom, at det gik stærkt, de havde gode netbanker og var nemme at arbejde med. Det var også en fordel, at danske myndigheder ikke kan se en virksomheds konti, hvis man har konti i en (red.nationalitet.fjernet2) bank. Ideen med at gemme sig bag et udenlandsk selskab går lidt fløjten, hvis man har en dansk konto til selskabet. Vidnet ville mene, at det var tiltalte, som kom til at stå som ejer af G3-virksomhed.

Foreholdt, at der i sagen foreligger et Certificate vedrørende G3-virksomhed., hvoraf fremgår, at tiltalte er direktør, og at V10 ejer 300 aktier, meddelte vidnet, at han er sigtet i et forhold, hvor V10 optræder, og han ønsker derfor ikke at udtale sig herom.

Vidnet kendte ikke noget til størrelsen af omsætningen i G3-virksomhed. Han har en enkelt gang fået en kontoudskrift fra selskabet. Vidnet rådgav altid sine kunder om, at sådanne selskabskonstruktioner, som man kunne købe hos dem, var skattefrie, men at det kom an på, hvor man selv boede. Hvis man boede i Danmark, var man skattepligtig i Danmark. Det havde han sagt flere gange til tiltalte. Han har haft korrespondance med banker, der har bedt om oplysning om tiltaltes adresse. Vidnet har på tiltaltes opfordring til en bank i Geneve oplyst en adresse i Y11-land. Vidnet fik et stykke papir fra tiltalte, der var en slags telefonregning, som dokumentation for, at tiltalte var registreret på adressen i Y11-land. Vidnet har til en bank i Y9-land på et tidspunkt givet oplysning om, at tiltalte havde adresse i Y1-land. Han mente ikke, at han fik dokumentation for, at tiltalte boede i Y1-land, men kontoen i banken i Y9-land blev ikke til noget. Vidnet spurgte ikke ind til, hvorfor tiltalte angav, at han boede i henholdsvis Y1-land og Y11-land, når han egentlig boede i Danmark, for det var ikke vidnets opgave at være moralens vogter, men han sagde til tiltalte, at banken skulle bruge dokumentation for, hvor han boede. Man kan bo, hvor som helst, hvis man har konto i en udenlandsk bank. Banken vil vide, hvilken adresse man har, med henblik på at kunne udveksle oplysninger. Vidnet havde vist bare bedt tiltalte om at søge information om, hvor man er skattepligtig, hvis man har adresse i udlandet, men bor i Danmark. Vidnet forklarede, at reglerne omkring dette, ændrede sig hele tiden. Vidnet havde derfor henvist folk til at sætte sig ind i det og meddelt, at han ikke kunne rådgive om det. Vidnet talte med alle om dette. Vidnet huskede ikke konkret, at han havde talt med tiltalte om det, men han vejledte altid sine kunder om det. Hvis man oprettede selskab i udlandet, så skulle man have adresse i udlandet, for ellers

blev selskabet et dansk selskab, når man var dansk resident. Det havde han altid sagt til sine kunder.

Vidnet forklarede vedrørende G1-virksomhed., at de i G9-virksomhed hjalp med stiftelsen af selskabet. Et s.m.b.a.-selskab var et finurligt selskab, som var en hybrid mellem en forening og et selskab. Den form for selskaber var interessante, fordi man ikke behøvede at indsende regnskab og blot kunne indsende en undtagelseserklæring. Man skulle indsende selvangivelse for selskabet, men gjorde man det ikke, fik man blot en bøde på 5.000 kr. Hvis man ikke indsendte en selvangivelse, blev selskabet ikke opløst. Det var interessant, fordi man på den måde kunne gemme sig uden at lyve. Det var beskrevet på deres hjemmeside. Alle — både personer og selskaber - skal indlevere selvangivelse. Man kunne godt lave en selvangivelse, selvom man ikke havde lavet et regnskab. Bogføringsloven kræver, at man bogfører den daglige drift. De vejledte ikke folk om, at de skulle foretage bogføring, selv om de ikke indleverede regnskab.

G9-virksomhed åbnede en bankkonto for G1-virksomhed. i F10-bank i Y6-land.

Adspurgt, hvorfor selskabet, der var et dansk selskab, ikke fik en konto i en dansk bank, forklarede vidnet, at de ikke havde samarbejde med nogen danske banker, så de tilbød at oprette en konto i Y6-land. Tiltalte kunne godt selv have åbnet en konto i en dansk bank, hvis banken ville have ham. Vidnet vidste ikke, om tiltalte prøvede at åbne en konto i Danmark til G1-virksomhed. Vidnets salgsargument for at åbne en konto i Y6-land var, at det var ligesom en konto i Danmark. Den var bare ikke transparent.

Foreholdt, at tiltalte i en periode brugte sin private konto til driften af G1-virksomhed., forklarede vidnet, at det kendte han ikke noget til.

Vedrørende G2-virksomhed med adresse i Delaware forklarede vidnet, at han også havde hjulpet med at oprette det selskab. Selskabet fik også konto i Y6-land. Det foregik på samme måde som tidligere forklaret. Det var et udenlandsk selskab, og det kunne derfor ikke have konto i Danmark, men de (red.nationalitet.fjernet2) banker havde et andet syn på det.

Vedrørende G4-virksomhed forklarede vidnet, at han mente, at det var et IVS selskab, hvor tiltaltes søn V17 trådte ind som direktør. Det var G9-virksomhed, som stiftede selskabet med V20 som direktør i første omgang. Vidnet huskede ikke, hvorfor selskabet skulle stiftes. Han huskede ikke, at der havde været en skattesag, der bevirkede, at tiltaltes danske selskab var ved at lukke. Vidnet kunne ikke præcis huske omstændighederne vedrørende det selskab, fordi der havde været omkring 1.000 selskaber gennem G9-virksomhed, inden de lukkede i 2016. Så vidt vidnet huskede, havde selskabet en dansk bankkonto, og at banken ikke ville acceptere tiltalte som direktør. Derfor tyede tiltalte til familien. Vidnet huskede ikke, hvornår de forskellige folk

trådte ind og ud af selskabet. Vidnet var ret overbevist om, at tiltalte skulle forestå driften i selskabet, og at V17 på det tidspunkt var meget optaget af en kokkeuddannelse.

Foreholdt, at V17 på det tidspunkt skulle være færdiguddannet, forklarede vidnet, at han ikke vidste, om V17 da allerede var færdig som kok. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte skulle stå for driften. Han vidste ikke, om tiltalte ville køre G4-virksomhed på samme måde som i G1-virksomhed.

Foreholdt ekstrakt 2, side 25 og 27, udskrift fra Erhvervsstyrelsen af den 12. april 2016 vedrørende G4-virksomhed, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet blev stiftet den 22 december 2015 med en direktør ved navn V20, forklarede vidnet, at V20 var løst tilknyttet G9-virksomhed, og han blev brugt, hvis de skulle være sikre på at kunne levere et færdigt momsregistreret selskab.

SKAT kan nægte en person at blive momsregistreret, hvis man har negativ historik hos SKAT. Derfor blev et selskab typisk registreret med en anden direktør og med f.eks. adresse i Y26-landsdel, og så blev det senere flyttet tilbage, når momsregistreringen var på plads. Det gjorde de i alle tilfælde, hvor kunden mente, at der var problemer for dem hos SKAT. I de tilfælde kunne det give mening for kunden at overtage et færdigt selskab, som var momsregistreret. I tiltaltes tilfælde kunne det enten være fordi, at tiltalte mente, at han havde problemer hos SKAT, eller fordi han ønskede at være sikker på at få et køreklart selskab. Vidnet huskede ikke hvad der var baggrunden i dette selskab

Foreholdt ekstrakt 2, side 26, hvoraf det fremgår, at V17 indtrådte som direktør, forklarede vidnet, at han var ret sikker på, at de ordnede direktørskiftet i G9-virksomhed. V17 havde flere gange været på deres kontor sammen med sin far. Om V17 var til stede i forbindelse med, at direktørskiftet blev foretaget, huskede vidnet ikke. Det var noget V2 stod for.

Foreholdt samme bilag, side 26, hvoraf det fremgår, at selskabet blev ændret til et anpartsselskab, samt at der skete en kapitalforhøjelse, forklarede vidnet, at kapitalforhøjelse kan foretages ved indskud af værdier, men det er komplekst, og han mente, at der var tale om penge, der blev indbetalt på en konto i Danmark, og at de bad revisoren ændre selskabet til et ApS.

Nærmere adspurgt om baggrunden for, at V17 indtrådte som direktør, forklarede han, at som han huskede det, var det udtryk for et for et forsøg på at indlemme sønnen i forretningen. Der skulle også laves nogle te-produkter i selskabet, og det var et fællesprojekt mellem tiltalte og hans søn. Det var meningen, at V17 skulle være med i driften af det. Vidnet havde kontakt med tiltalte vedrørende selskabet og ikke V17.

Tiltalte* blev foreholdt ekstrakt 3, aflytninger, side 7, samtale af 10.         *[rettelig: Vidnet]

december 2015, kl. 14.18.46, mellem V7 og tiltalte, 4 minutter og 55 sekunder inde i samtalen, hvoraf det blandt andet fremgår:

"T1 spørger hvor man køber et nyt firma, der er momsregistreret fra starten af der er klar til at handle. V7 svarer: "Det gør du hér". Det vil T1 gerne hore om. V7 svarer at han lige har oprettet et IVS (Iværksætter-selskab) til en klient i Y9-land. T1 siger at det lyder skidegodt, men at da han og V7 snakkede om "G15-virksomhed" der sagde V7 at da kunne de ikke lave nogen momsregistreringer pa adressen Y1-adresse, (taler i munden pa hinanden) V7 siger noget om momsregistrering i Y8-by. T1 siger om det er noget som V7 har fået efterfølgende. V7 svarer at det ved han godt, men at der sker noget hos ham. T1 siger, at V7 skal huske at ringe til sine gamle kunder og fortælle det når der er noget nyt (griner begge). V7 siger at V21 ovre fra Y8-by gør det for dem. T1 siger til V7: "Hør nu her, hvordan vi kommer rundt om den då- så". T1 siger at "vi" (ham og V7) laver sådan et IVS. T1 siger at V7 momsregistrerer det og leverer det til T1, med et andet IVS datonavn pa det i første omgang og så putter de T1's son ind i det som direktør i det, når T1 overtager det og køber det. Og så ændrer de navnet til (red.titel.fjernet). T1 siger, at det er det samme som G1-virksomhed, bare på engelsk. T1 siger, at så kan de køre videre med samme fakturaer og brevpapir og "hele lortet", medens de far rodet G1-virksomhed ud af den sag med Skat. T1 siger, at så kan han køre sin forretning videre, hvilket er det vigtige. T1 forklarer videre at han også kan fakturere nogle kunder i Danmark og levere nogle varer. Og nar han har nogle omkostninger pa hans lager, så bliver de faktureret med moms som han så kan trække fra og så kan han sælge videre med moms. Og så sætter han bogholderen V13 på det nye selskab, så det er oppe og køre med ordentlig bogholderi fra starten af T1 spørger om det kan lade sig gøre og hvor hurtigt det kan være klart. V7 siger at han lige har en inde til godkendelse. Han skal lige have den tilbage for han sender en ny ind. V7 siger at de plejer at godkende den indenfor 24 timer og at han har sendt den ind for 10 minutter siden. T1 spørger hvornår V7 går på ferie. V7 svarer at han går pa ferie fra lørdag (d. 12 december). T1.spørger om V7 kan nå at indlevere det inden og om V2 kan nå at gøre det færdigt. Det regner V7 med. T1 spørger hvad det koster. V7 svarer at han sender et tilbud til T1. V7 oplyser at han sender det samme tilbud til T1 som han sendte til den foregående kunde. V7 siger at han laver dén her G3-virksomhed om (angående først i samtalen) og så får T1 et tilbud. T1 siger, at så presser han Skat og ser hvad han kan gøre. T1 siger at han beholder selskaberne under alle omstændigheder og så ma de se om de engang i fremtiden kan fa dem ("utydeligt) momsregistreret. T1 siger. at en anden øvelse kunne være at lave et salg af "det" (firmaerne) pa papiret til en anden person. Og så få ham ind på det og så få det momsregistreret igen. (Taler i munden pa hinanden) T1 siger, at så Skat kan se at der er sket en ændring af ejerskabet. V7 spørger hvordan T1 kan holde (utydeligt). T1 siger at det skal han lige undersøge, for hun er lige kommet på sagen i forgårs medens T1 var i Y3-land. Der ringede hun til T1 og talte om at hun var den nye og at den gamle var gået på barsel. (formentlig fra Skat jf. tidligere i samtalen). Hun havde ændret nogle aftaler som T1 havde lavet med den gamle, hvilket T1 fandt irriterende. V7 siger at T1 jo fakturere hele tiden, så han hele tiden har brug for et momsnummer. Det svarer T1 bekræftende på. V7 spørger om T1 har momsnummeret resten af måneden. det ved T1 ikke. T1 forklarer at de skrev i brevet at de ville lukke det, men at han ringer hende op i morgen og får rede på om de allerede har lukket det eller om de kan holde åbent, H siger at hun (fra Skat) har sagt at hun vil have alt inden december. T1's bogholder har sagt at de kan have det klart ultimo januar. T1 siger at Skat ikke vil give de ekstra 30 dage som det drejer sig om. T1 vil prøve at presse hende lidt, men hvis det ikke virker, så vil T1 holde momsnummeret åbent så længe han kan og så køre videre i det nye. Dette svarer V7 bekræftende til. De aftaler at V7 sender et tilbud til T1 og så tales de ved i morgen, når T1 har talt med hende. Vidnet bekræftede hertil, at det er ham, som taler med tiltalte om oprettelsen af selskabet G4-virksomhed. Han kunne på samtalen høre, at selskabet blev oprettet på baggrund af en skattesag med tiltalte vedrørende G1-virksomhed. Det kunne godt have været derfor, at V17 skulle indsættes som direktør, men det var ikke noget, tiltalte sagde til ham.

Vedrørende G2-virksomhed forklarede vidnet, at politiet kom og ransagede på Y1-adresse i 2016. Vidnet bekræftede, at selskabet blev stiftet hos G9-virksomhed efterfølgende. Det var et projekt, som tiltalte og V2 kørte, men vidnet var inde over. Baggrunden for stiftelsen var, at tiltalte ønskede at fortsætte en form for drift, fordi tiltaltes selskabers konti var blevet fastfrosset. Ideen med selskabet var at søge nogle nye samarbejdspartnere, så forretningen kunne fortsætte. V23 skulle være partner og ansat direktør. V23 var kok, og det var baggrunden for, at han skulle være med i selskabet. V2 kendte V23 fra barndommen. V2 skulle ikke deltage i den daglige drift af selskabet, men det skulle varetages af tiltalte, og V23 skulle være daglig direktør. Vidnet mente, at V23 havde en forventning om, at han skulle lave noget salgsarbejde. Han fik en stor løn på 40.000 kr. om måneden. Der var nogle indledende møder, som vidnet ikke kunne huske, om han deltog i. Selskabet kom ikke rigtigt i gang. Det var tiltaltes virksomhed med leverandører og kunder, som skulle drives videre i selskabet. Vidnet huskede ikke, om varelageret fulgte med i selskabet. V23 boede i Y33-by, og der var nogle møder i Y1-by, hvor V23 deltog telefonisk, og hvor V2 deltog.

Foreholdt, at V2 indtrådte som direktør den 21. maj 2016 forklarede vidnet, at han mente, at tiltalte og V23 blev uvenner, og at V23 trådte ud, så af nød indtrådte V2. Tiltalte kunne ikke være direktør på grund af problemerne med

SKAT. Der var noget planlagt aktivitet med salg af varer i selskabet, men vidnet huskede ikke, om planerne blev gennemført. Der blev fastfrosset nogle penge, og det var nok derfor, at planerne ikke blev til noget.

Vidnet kendte G6-virksomhed. Der var aktivitet mellem G2-virksomhed og G6-virksomhed. Tiltalte solgte nogle varer i selskabet for at forsyne nogle vinhandlere. V2 har senere anmeldt tiltalte for at køre drift i selskabet, uden at V2 var bekendt med det. Vidnet vidste ikke noget om det, da det skete. Han havde fået det at vide senere af V2. Rent teknisk var det V2, der havde oprettet selskabet, da det var et dansk selskab, og eftersom vidnet kun oprettede udenlandske selskaber. Der har været møder med G6-virksomhed, men vidnet huskede ikke, at der skulle være talt om et tilgodehavende mellem G6-virksomhed og G2-virksomhed eller tiltalte. Vidnet mente, at tiltalte skyldte G2-virksomhed nogle penge for nogle kontante betalinger, der var blevet kørt uden om selskabet. V2 fik en momsregning på 200.000 kr. vedrørende selskabet. Vidnet huskede godt, at der var noget om, at G6-virksomhed skulle have varer som betaling for deres tilgodehavende, men han huskede det ikke klart. Vidnet vidste ikke, om G6-virksomhed havde et tilgodehavende hos G2-virksomhed eller tiltalte.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har en seminaruddannelse. Derudover har han haft arbejde i 4 år i en pantebrevsforretning, 2 år for F11-bank på det danske marked. Derudover har han arbejdet professionelt med selskaber i 3 år for en ukrainsk herre, der havde nogle selskaber i Y1-by. Han har ikke nogen formel uddannelse som grundlag for at beskæftige sig med selskaber. Vidnet følte, at han var i stand til at yde relevant rådgivning om oprettelse af udenlandske selskaber. De var dengang registreret i Hvidvaskregisteret som selskabsoprettere, og de fulgte deres retningslinjer, men de havde ikke nogen egentlig rådgiverforsikring. Vidnet havde ikke selv foretaget indberetning til Hvidvasksekretariatet, men V2 havde gjort det 2-3 gange. Der blev oprettet i størrelsesordenen 300 danske selskaber i G9-virksomhed i den periode. I 2016 lukkede de G9-virksomhed, og de blev ansat i G2-virksomhed ApS. De lukkede G9-virksomhed af flere årsager, men det afgørende var, at IVS-selskaberne blev indført, og enhver kunne oprette et IVS-selskab med en kapital på en krone. Derfor var der ikke brug for deres service mere på markedet, og der var ikke længere penge i det. Det var også en dyr husleje på Y1-adresse.

Adspurgt om hans kendskab til spiritusbranchen, forklarede han, at han har kendskab til branchen, fordi han de sidste 4-5 år har arbejdet med det. Han havde inden 2016 samlet på cognac og havde en stor viden om det på hobbyplan. Hans nuværende arbejde er markedsføring, og der er ikke forskel på at markedsføre spiritus eller andet.

Vidnet ville ikke udtale sig om, hvorvidt V10 ejede G3-virksomhed.

Vidnet kendte banknavnet F2-bank på Y7-land, men han huskede ikke, hvornår selskabet G3-virksomhed. fik konto i den. Det kunne godt være, at tiltalte som ejer af G3-virksomhed. fik åbnet en konto cl& i 2007.

Vidnet ønskede ikke at svare på, om han havde haft nogen økonomisk fordel af at få overdraget varemærker fra G11-virksomhed til G2-virksomhed, og henholdt sig til, at det ikke har relevans for sagen.

Vidnet skattemedarbejder V8 har til retsbogen den 28. ma^. 2020 afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede vedrørende forhold 18, at hun er ansat i Skattestyrelsen i enheden "Særlig kontrol". Hun var også ansat i den enhed i 2017. "Særlig kontrol" fører kontrol med virksomheder. Vedrørende selskabet G2-virksomhed forklarede vidnet, at hun ikke detaljeret huskede, hvorfor selskabet blev udtaget til kontrol, men SKAT anvender nogle udsøgningskriterier, herunder "kendt personkreds", og det førte til, at dette selskab blev udtaget til kontrol. De havde på forhånd ikke nogen oplysninger om aktiviteten i selskabet. De kaldte materialet fra selskabet ind ved at skrive til selskabet på dets registrerede adresse, men de fik ikke noget svar.

Foreholdt forhold 18, bilag 3, side 6, afgørelse fra SKAT af 14. marts 2017, bekræftede vidnet, at de kontaktede selskabet på adressen c/o G15-virksomhed, Y5-adresse, Y5-by, men fik ikke noget svar. De prøvede at undersøge, om de selv kunne finde frem til oplysninger om aktiviteter i selskabet. I første omgang indkaldte de oplysninger fra tredjemand og henvendte sig i den forbindelse til G6-virksomhed, G6-virksomhed A/S og Y18-by Lufthavn for at få oplysninger om deres samhandel med selskabet. SKAT var telefonisk blevet kontaktet af Københavns Politi, der var blevet opmærksom på, at SKAT havde en igangværende kontrol, og Københavns Politi henledte deres opmærksomhed på de tre pågældende virksomheder. De fik besked tilbage fra Y18-by Lufthavn om, at de ikke havde handlet med det selskab. Y18-by Lufthavn havde fået rommen gennem et andet selskab, som SKAT ikke fik oplysning om. G6-virksomhed indsendte to fakturaer, som var udskrevet gennem G2-virksomhed's cvr-nummer, og nogle købsfakturaer udstedt af G6-virksomhed til G2-virksomhed.

Foreholdt forhold 18, bilag 3, side 28 og 29, to fakturaer af 19. maj 2016 fra G2-virksomhed til G6-virksomhed, forklarede vidnet, at det var de to fakturaer, som SKAT fik fra G6-virksomhed.

De fandt frem til en nemkonto, selskabet havde oprettet, og der var ingen aktivitet, så de var ikke bekendt med anden aktivitet i selskabet end de to fakturaer. Nemkontoen var tilknyttet V23. Selskabet var momsregistreret i perioden, hvor fakturaerne var udstedt. Der blev ikke angivet moms i selskabet. Selskabet blev afmeldt moms den 16. juni 2016 og fakturaerne var fra maj 2016. Selskabet skulle angive momstilsvar indtil afmeldelsestidspunktet. Det var andet kvartal, som skulle angives to måneder efter den 1. juli 2016, men det skete ikke.

Foreholdt omslag 18, bilag 3, forklarede vidnet, at det var nogle købsfakturaer fra G6-virksomhed. Det kunne godt passe, at der er tale om 14 fakturaer og en kreditnota. Vidnet havde ikke nærmere oplysninger om kreditnotaen på side 26. Fakturaerne er baggrunden for vidnets opgørelse af fradrag for købsmoms i selskabet. De har gjort salgsmomsen op ud fra de to fakturaer i bilaget side 28 og 29, og de har givet fradrag for hele købsmomsen beregnet på grundlag af fakturaerne fra G6-virksomhed. Resultatet fremgår af bilagets side 9.

Når selskaber ikke angiver moms, går Skattestyrelsen ind og foretager en foreløbig fastsættelse af momsen. I denne sag skønnede de i første omgang momsen til 8.000 kr. og forsøgte at opkræve det. Ved den senere afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret, tog de højde for, at der tidligere var opkrævet 8.000 kr. Vidnet vidste ikke, hvordan den foreløbige fastsættelse på 8.000 kr. var foretaget, da det ikke er hendes opgave at fastsætte momsen. SKAT opererer ikke med et fast beløb. Ved en foreløbig fastsættelse har man som regel intet materiale, så momsen vil blive fastsat efter et skøn ud fra for eksempel branche. Afgørelsen blev sendt til selskabet, og SKAT fik ingen reaktion på afgørelsen. De fik noget post retur, efter de havde sendt afgørelsen, men vidnet huskede ikke, hvad det var. Selskabet kom under opløsning, og de fik en mail fra Københavns politi, der anmodede om udveksling af oplysninger. SKAT sendte derefter deres oplysninger til politiet. Vidnet havde herefter ikke mere med sagen at gøre. I den mail, de fik fra G6-virksomhed, var kontaktpersonen i selskabet G2-virksomhed angivet som tiltalte. Navnene V7 og V2 fremgik også i mailen.

Vidnet bekræftede, at den pågældende mail fremgår af forhold 18, bilag 3, side 12.

Vidnet V9 har til retsbogen den 6. august 2020 afgivet føl­gende forklaring:

Vidnet forklarede, at han har været ansat hos G6-virksomhed siden den 1. juni 2014 som eksportdirektør i G6-virksomhed og G262-virksomhed. G6-virksomhed's administrerende direktør, V4 er hans chef. G6-virksomhed eksporte­rer varer til distributører rundt i verden.

Vidnet har arbejdet sammen med tiltalte frem til sommeren 2016 og måske

hele 2016 med. Tiltalte var stifter og ejer af G2-virksomhed, der blandt andet forhandlede G253-virksomhed, G2-virksomhed og G263-virksomhed. De havde en aftale om, at G6-virksomhed håndterede udvalgte distributører i Europa med hensyn til disse varer, og G6-virksomhed er også distributør i Danmark. Vidnet havde den overordnede kontakt med tiltalte, og vidnets assistent V39 havde kontakten med tiltalte vedrørende bestilling af varer til udlandet, mens hans assistent V45 havde kontakten med tiltalte vedrø­rende det danske marked. Vidnet har selv bestilt varer telefonisk hos tiltalte på den måde, at hans assistenter bagefter fulgte op med standardordrer. Det var altid tiltalte, vidnet talte med vedrørende bestilling. Han har ikke talt med andre end tiltalte vedrørende tiltaltes forretning. Vidnet vidste ikke, hvordan tiltalte var organiseret virksomhedsmæssigt. I den tid, vidnet handlede med tiltalte, har G6-virksomhed handlet med tre til fire virksomheder, der var tilknyttet til­talte. Virksomhederne hed G2-virksomhed, G7-virksomhed, G1-virksomhed og G2-virksomhed, som var det sidste selskab, G6-virksomhed handlede med. Der var tale om, at der løbende kom et nyt firmanavn for tiltaltes sels­kaber. Når tiltalte oplyste til G6-virksomhed, at han havde stiftet et nyt selskab, som handlen skulle foregå igennem, blev det nye selskab oprettet som ny leveran­dør med CVR-nummer i G6-virksomhed's system. Tiltalte orienterede G6-virksomhed, når han havde en ny virksomhed. De varer, de bestilte, var primært varer, som de fik fra et lagerhotel i Y3-land. G6-virksomhed lagde en ordre og sørgede selv for at få et fragtfirma til at hente varerne i Y3-land. De skulle altid betale for varerne "up front", hvilket betød, at de skulle betale ved levering. Når de havde tastet ordren i SKATs system, fik de af fragtselskabet at vide, at varerne var på vej, og når varerne kom til G6-virksomhed's lager og blev registeret, betalte de tiltalte. G6-virksomhed fik ved bestillingen en proforma ordrebekræftelse, som man bruger det i den branche, vidnet arbejder i. Alle ordrer blev altid sendt fra en af vid­nets ansatte til tiltalte, og når de sendte en ordre, fik de en ordrebekræftelse tilbage, så de kunne afstemme tallene og summen af bestillingen. Når de hav­de bekræftet ordrebekræftelsen, fik de en egentlig faktura vedrørende bestil­lingen. Fakturaen kunne godt komme før, varerne blev leveret. De betalte al­tid up front, da det var en af betingelserne for samhandlen. De betalte ikke før, de havde fået fakturaerne. Der har mellem 5 og 7 gange været tale om, at de fik kredit hos tiltalte, hvis det var en stor leverance. De kunne få 30 da­ges kredit.

Vidnet huskede godt en levering omkring maj 2016 fra G2-virksomhed.

Foreholdt ekstrakt 2, side 78, faktura af 19. maj 2016 fra G2-virksomhed adresseret til G6-virksomhed med anført cash on delivery - 2 pro­cent forklarede vidnet, at "cash on delivery - 2 procent" betød, at de fik to procent i rabat. Beløbet er fratrukket på fakturaerne. Normalt fik de frie flas-ker/free goods. Det var den markedsføring, som de havde aftalt med tiltalte, og som de fik til at markedsføre de indkøbte brands. De to procents rabat blev givet i varer.

Forespurgt om de både fik "free goods" og et beløb fratrukket fakturaen, for

klarede vidnet, at ham bekendt har de ikke arbejdet med en kontantrabat, men det kan godt være, at der indgår en kontantrabat ved denne faktura.

Foreholdt ekstrakt 2, side 79, faktura af 19. maj 2016, med anført mobilnum­mer ...14 forklarede vidnet, at han ville tro, det var tiltaltes telefonnum­mer. Vidnet bemærkede, at den pågældende faktura var til G6-virksomhed's danske virksomhed. Det var V39, som stod for eksportdelen, og V45 som stod for den danske del. Vidnet bestilte mange varer over te­lefonen af tiltalte, hvorefter ordren blev sendt som en normal ordre. Der ske­te en masse ting i april 2016. G6-virksomhed fik besøg af politiet og Skat på deres hovedkontor. Vidnet huskede det som værende den 14. april 2016. Vidnet var ikke bekendt med, om der blev beslaglagt et beløb hos G6-virksomhed af politiet. Han var ikke til stede, da de kom i april. Politiet og Skat kom og afhørte vid­nets folk. På det tidspunkt ophørte al samhandel med tiltalte. Vidnet havde på det tidspunkt den forståelse, at tiltaltes selskaber ikke aktivt solgte pro­dukter. Vidnets opfattelse var, at tiltalte ophørte med at drive virksomhed. Efterfølgende kom G2-virksomhed. De blev opmærksomme på den virksomhed, fordi de af tiltalte fik at vide, at selskabet var oprettet, og at de kunne købe gennem det. Tiltalte sagde det til vidnet. G6-virksomhed stod og mangle­de produkter. Deres lagre var ved at være tomme. Vidnet talte med V40 fra Københavns politi og fik tilladelse til at starte en samhandel med virksomheden G2-virksomhed. De fik tilladelse af V40 før fakturaerne af 19. maj 2016 kom. Tiltalte gav V39 og V45 de virksomhedsinformationer, de skulle bruge til at op­rette selskabet som leverandør. I tilfældet med fakturaen af 19. maj 2016 har vidnet ikke personligt bestilt varer af tiltalte. G6-virksomhed bestilte de varer, de hav­de brug for, af tiltalte for at fylde deres lager op. Vidnet huskede, at de i G6-virksomhed talte om, hvorvidt de overhovedet kunne handle med tiltalte. Der skete mange ting på kort tid, og de talte mange gange om, hvorvidt det var klogt at fortsætte med at handle med tiltalte. Derfor rettede de henvendelse til V40 fra Københavns Politi.

Foreholdt ekstrakt 2, side 267 og 268, mail af 27. maj 2016 fra V4 hvoraf det blandt andet fremgår:

"Hej V40

Som aftalt d.d. pr. telefon ma vi foretage os følgende med disse paller, som er ankommet fra Y3-land, og som formentlig oprindelig tilhører et af T1s selskaber.

T1 har, forespurgt efter faktura, oplyst os om, at han p. t. ikke kan underskrive en faktura til os pa disse varer, da han venter pa at SKAT åbner op for at han kan starte et andet selskab vi skal betale til.

Om det forholder sig sådan, ved vi ikke. Men det er hvad vi far oplyst.

Vi har brug for disse varer, og jeg beder dig bekræfte på denne e-mail, at vi må begynde at sælge fra disse 22 paller. Vi opbevarer betalingen for disse varer i vores virksomhed, vi veksler altså flasker til kontanter. Indtil vi har et lovligt firma at overføre betalingen til, og som ikke har beslaglagte konti, sker der ingen betaling til T1. Heller ikke aconto.

Vi vil gerne kunne tilbyde T1, at vi, fra det skyldige beløb, kan betale foreviste leverandørfakturaer på T1s vegne. Ingen har jo, sag eller ej, nogen interesse i, at leverandørerne snydes for deres penge.

På den måde er det "kun" T1s avance han må vente med. Men da T1 som oftest betaler forud, tror vi ikke der er nogle ubetalte leverandørfakturaer, med mindre det har krydset jeres beslaglæggelse af hans konti.

Indkøbsværdien uden afgift er ca. 983.128 DKK. der kan være et mindre kursudsving såfremt fremtidig faktura afregnes i Euro. Men det er et mindre beløb på ca. 3.000 DKK pr. d.d."

forklarede vidnet, at de to fakturaer af 19. maj 2016 begge ligner normale fakturaer. Vidnet havde ikke fået besked om, at tiltalte ikke kunne udstede faktura, og det var ikke vidnet, som havde fortalt det til V4.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var bekendt med problems­tillingen, fordi det var blevet drøftet i ledelsen, og han havde læst den pågæl­dende mail.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han ikke huskede, om de havde fået varerne leveret forud for afsendelsen af mailen. Men ud fra det, der stod i mailen, mente han, at varerne måtte være kommet på deres lager, men de havde ikke fået nogen fakturaer for varerne

Foreholdt ekstrakt 2, side 267, mail af 27. maj 2016 fra V40, hvoraf det fremgår:

" Kære V4

Politiet kan ikke bestemme, hvordan G6-virksomhed, T1 og hans selskaber handler sammen og hvilken varer i udveksler. Vi skal blot gøre opmærksom på, at den virksomhed, som sælger varerne, også som udgangs­punkt er den virksomhed, der skal udstede en faktura og modtage betalingen for varerne."

forklarede vidnet, at det var den mail, han henviste til, når han forklarede, at de havde fået grønt lys til at fortsætte med handlen med tiltalte. Vidnets chef, V4, havde også telefonisk fået grønt lys af V40 til at fortsætte handlen. Vidnet huskede ikke, om der efterfølgende kom nog

le fakturaer for varerne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 269, mail af 30. maj 2016, fra V9, hvoraf det fremgår:

"Hej V40

Som aftalt i telefonen sender jeg her med to stk. faktura som opfølgning på V5s mail i fredags.

Du er meget velkommen til at ringe, hvis der skulle være spørgsmal." og foreholdt ekstrakt 2, side 270 og 271 fakturaer af 19. maj 2016 forklarede vidnet, at datoerne på fakturaerne ikke stemmer overens med datoen på mai-len. Vidnet huskede ikke, om de modtog fakturaerne før eller efter den 27. maj 2016. Det ville ikke give nogen mening, at V4 sagde til po­litiet, at de ikke havde fået nogen fakturaer, hvis de havde modtaget to faktu­raer fra tiltalte. Vidnet huskede ikke, om lian kontaktede V40 eller politiet telefonisk i forbindelse med betalingen af fakturaerne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 265, rapport af 30. maj 2016 forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han talte med politiet telefonisk. De talte tit med po­litiet i den periode, men han huskede ikke den pågældende samtale.

Vidnet blev foreholdt samme bilag, side 265. andet afsnit, hvoraf det frem­går:

"Direktør V9, G6-virksomhed, rettede i dag telefonisk henven­delse, og forespurgte om betalingen af faktura vedrørende den handel, som V4 nævnte for politiet den 2'0516 var i orden. På opfordring fremsendte han to faktura fra G2-virksomhed, som vedlægges. Han op­lyste supplerende, at fakturaerne dækkede over bestillinger foretaget til T1 for omkring 14 dage siden. Direkte adspurgt, hvem V9 mente at have bestilt varerne hos, oplyste han, at de var bestilt hos T1, men der fandtes intet skriftligt, der kunne bekræfte dette. Det var dog hans opfattelse, at G6-virksomhed rent teknisk havde bestilt varerne hos G2-virksomhed og ikke i IVS'et."

Vidnet forklarede hertil, at han ikke huskede at have sagt som anført. Vidnet huskede ikke, at have talt med tiltalte om betalingen af varerne Han talte sjældent med tiltalte om betaling.

Foreholdt samme mail, hvoraf det fremgår

"Når det hastede med politiets godkendelse af betalingen, var det fordi T1 senest i dag, havde rykket for betalingen."

forklarede vidnet, at det sagtens kan passe, at han har sagt som anført, men

han huskede det ikke, men han ville gå ud fra, at det var sådan. Det var enten ham eller V4, som talte med V40. Vidnet ville gå ud fra, at tiltalte havde rykket V39 eller V38 for betalingen. Vidnet for­klarede endvidere, at han huskede, at være blevet afhørt af politiet den 28. juni 2016 telefonisk. Vidnet huskede ikke at have oplyst, hvem der havde be­stilt varerne på de to fakturaer.

Foreholdt ekstrakt 2, side 201, afhøringsrapport af 28. juni 2016 forklarede vidnet, at han ikke huskede, om han fik oplæst rapporten og bekræftede den.

Foreholdt samme ekstrakt, side 201, hvoraf det fremgår

"Adspurgt til fakturaerne i bilag 038-014-005 side 6 og 7 med fakturanum­mer 010516 og 020516 afsendt den 19-05-2016, oplyste afhørte, at det var korrekt, at det var ham, der havde forstået bestillingen af disse ordre hos T1. Afhørte havde haft telefonisk kontakt til T1, og der forelå derfor ikke noget skriftligt materiale vedr. bestillingen."

forklarede vidnet, at det godt kan være rigtigt, at han har sagt som anført til politiet. Han havde grøn-stemplet ordren, men havde ikke foretaget bestillin­gen. Det er ikke rigtigt, at han foretog bestilling telefonisk til tiltalte. Det kunne godt passe, at han mere generelt i en samtale med tiltalte havde sagt, at de skulle bruge nogle varer, men ikke i detaljer, og V39 og V38 ville tage sig af detaljerne.

Forholdt samme bilag, side 202, hvoraf det fremgår:

"Afhørte forklarede, at T1 ringede til afhørte og oplyste, at han havde en masse forskellige varer til afhørte. Afhørte tjekkede derfor op på sit lager og bestilte efterfølgende de 2 ovenstående ordre."

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har sagt som anført, men det, der var tale om, var, at vidnet grøn-stemplede ordrerne. Det var vidnet, som havde den indledende kontakt med tiltalte, men han tjekkede ikke op på stati­stikker på lageret. Han huskede ikke, om tiltalte sagde noget om, hvilket sel­skab bestillingen skulle foretages til.

Foreholdt samme bilag, side 202, hvoraf det fremgår:

"på Tidspunktet, hvor "G6-virksomhed" havde modtaget ovenstående fakturaer var afhørte i Y20-land. Da afhørte kom hjem undrede han sig over, at der på fakturaerne stod et andet firmanavn nemlig "G2-virksomhed IVS". Afhørte betalte normalt til selskaber beliggende i Y2-land og Delaware og undrede sig derfor over, at det nye firma var beliggende i Y5-by."

forklarede vidnet, at han ikke havde sagt som anført. Han var pa det tids­punkt, hvor afhøringen fandt sted, orienteret om, at tiltalte havde stiftet et nyt IVS selskab. Vidnet kunne ikke huske, om han fik noget at vide om, hvil­ket selskab tiltalte handlede varer i, da tiltalte og vidnet havde den indledende samtale om bestilling. Vidnet huskede heller ikke, om han på noget tidspunkt fik at vide, hvilket selskab handlen skulle foregå igennem. Vidnet huskede ik­ke, om han blev spurgt om ejerforholdet i G2-virksomhed under den på­gældende afhøring den 28. juni 2016. Vidnet huskede, at han blev spurgt, om han kendte nogle personer ved navn V2 eller V7. Vidnet huskede ikke, om han blev spurgt om en person ved navn V23. Vid­net svarede ved afhøringen, at han aldrig havde hørt om de to personer ved navn V7 og V2.

Vidnet forklarede endvidere, at han ikke huskede, om han talte med tiltalte om, hvorfor G2-virksomhed IVS stod påført fakturaerne fra maj 2016.

Foreholdt samme bilag, side 202, hvoraf det fremgår

"På tidspunktet, hvor "G6-virksomhed" havde modtaget ovenstående fakturaer var afhørte i Y24-land"

forklarede vidnet, at turen til Y24-land plejede at ligge i slutningen af maj, men han huskede ikke den præcise dato for turen i 2016.

Foreholdt samme bilag, side 202, hvoraf fremgår

" Da afhørte kom hjem undrede han sig over, at der pa fakturaerne stod et andet firmanavn nemlig "G2-virksomhed". Afhørte betalte normalt til selskaber beliggende i Y2-land og Y1-stat og undrede sig derfor over, at det nye firma var beliggende i Y5-by."

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han ringede til tiltalte, men han huskede det ikke. Han huskede heller ikke, om han spurgte tiltalte, om han havde noget med selskabet at gøre. G6-virksomhed undersøgte selskabet, og det lå under et andet selskab ved navn "grøn ninja".

Foreholdt samme bilag, side 202, hvoraf det fremgår:

"Afhørte ringede derfor til T1, der bekræftede, at han (T1) var direktør i firmaet og bekræftede at betalingen skulle gennemføres til det nye firma".

forklarede vidnet, at han ikke huskede det, men det var første gang navnet V2 dukkede op. V2 var en del af IVS-selskabet. Det fik han at vide af V38 og V39. Det var ikke noget, tiltalte fortal­te til vidnet. De kiggede på selskabet på nettet. De har aldrig fået at vide af tiltalte, at der var andre i selskabet ud over tiltalte.

Foreholdt samme bilag, side 202, hvoraf det fremgår:

"D. 30. maj 2016 havde T1 rykket for betalingen, og afkorte forklarede, at T1 havde haft meget travlt med at få sine penge, idet han skulle betale for nogle flaskeemballager"

forklarede vidnet, at han ikke huskede det, men det lød rigtigt, fordi det hav­de han hørt flere gange tidligere.

Foreholdt samme bilag, side 203, hvoraf det fremgår:

"Afhørte tilføjede, at da han ringede til T1 vedr. bekræftelsen af firmaet, havde T1 oplyst, at det var 2 personer ved navn V23 og V2, der stod bag firmaet. dette var det eneste afhørte kunne erind­re om disse personer."

forklarede vidnet, at det godt kan passe som anført. Det var det eneste, han

fik at vide af tiltalte. Vidnet huskede ikke, om de fik at vide, hvordan betalin­gen af de to fakturaer skulle ske.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at G6-virksomhed altid har set tiltalte som ejer af G2-virksomhed, og fordi de kunne købe G2-virksomhed af IVS-selskabet, gik vidnet ud fra, at det var tiltaltes selskab. Vidnet var ikke bekendt med, om tiltalte stod som stifter af selskabet, men han vidste, at tiltalte stod som direktør i selskabet. Det undersøgte de på Google og i CVR-registeret.

Foreholdt, at det aldrig havde stået i CVR-registreret, forklarede han, at det kunne også være, at han havde hørt det andet sted, men ikke fra politiet.

Foreholdt samme bilag, side 202 af anklageren, hvoraf det fremgår:

"Adspurgt om det var normalt at bestille ordre på ca. I mio. kr., oplyste af hørte, at de tit havde bestilt store ordre, idet T1 ikke havde styr på sin produktion, og de derfor har bestilt alt, hvad de kunne få, så de ikke lob tor. Afhørte gentog, at man aldrig vidste, hvornår man igen fik varer, når man handlede med T1. Adspurgt hvorfor de så havde fortsat samarbejdet med T1, oplyste afhørte, at 35 % af G6-virksomhed's om­sætning var baseret på T1s varer."

forklarede vidnet, at det er korrekt som anført, og han huskede det. Vidnet

bekræftede, at 35 procent af G6-virksomhed omsætning var baseret på tiltaltes varer.

Foreholdt samme bilag, side 203, hvoraf det fremgår:

"Adspurgt om afhørte har haft kontakt med eller kender en person ved navn V23, oplyste afhørte, at det gjorde han ikke. Foreholdt, at Ja­cob var Direktør i det nye firma "G2-virksomhed IVS" forklarede afhørte, at han aldrig har haft kontakt med V23."

forklarede vidnet, at han aldrig havde hørt navnet V23 eller noget om, at en person med navnet V23 skulle have noget at gøre med selskabet. Vidnet huskede, at han blev spurgt, om han kendte navnet V2 og V7, men han kendte ikke navnene, og havde ikke hørt dem før.

Adspurgt om vidnet kendte noget til en gammel veteranbil, forklarede vidnet, at der står en meget gammel G2-virksomhed veteranbil ved G6-virksomhed. G6-virksomhed ejer den ikke, men de har af Bielefeldt fået tilbudt at købe den. Bilen har været fremme en gang på deres årlige rom- og whisky- festival, hvor den stod i hjørnet af en hal som en reklame. Siden har den ikke været brugt, fordi den ikke kan køre. Hvis den kunne køre, ville G6-virksomhed have brugt den til reklame. Det var en mulighed, de havde for at slå et event lidt større op. De har fået produceret diverse roller-bannere og nogle trækasser for mange år siden, som blev brugt som markedsføringsmateriale. Vidnet huskede ikke andet markedsføringsmateriale for brandet G2-virksomhed. Vidnet var bekendt med, at G6-virksomhed har et modkrav mod tiltalte, som er udledt af to ordrer, hvor der manglede nogle frie flasker eller nogle markedsføringskroner. Hvis G5-virksomhed lagde en ordre hos tiltalte, var aftalen, at de fik 13 procent frie flas­ker til brug for markedsføring. Så hvis de fik en kasse med 100 flasker, fik de 13 flasker gratis som led i markedsføringsaftalen med tiltalte. De betalte af­gifter af de frie flasker. Vidnet forklarede, at der ligger noget stort og tungt i den gamle bil, som er noget tilbehør til en båd, men han huskede ikke, hvad det var, da det er mange år siden han har kigget i bilen. Nærmere adspurgt, om det kunne være et ror til et skib, bekræftede han dette. Adspurgt om der ligger et stort skibsapparat i messing i bilen, bekræftede vidnet dette.

Vidnet forklarede endvidere, at de ud over de 13 procent frie flasker også fik 2 procent i kontantrabat. Vidnet huskede ikke, om de havde en årsbonus på 5 pct. ved siden af. Vidnet vidste ikke, om årsrabatten var aftalt længere oppe i systemet hos G6-virksomhed. Det var ikke noget, han kendte noget til.

Vidnet bekræftede, at de i forbindelse med samarbejdet med tiltalte blev invi­teret til et arrangement på G150-virksomhed af tiltalte. Som vidnet huskede det, deltog de seks personer fra G6-virksomhed og var i alt syv med tiltalte. Arrangementet var et heldagsarrangement med efterfølgende middag om aftenen.

Vidnet forklarede omkring ledelsen i G2-virksomhed, at han aldrig havde hørt om andre personer, som ejede selskaberne, ud over tiltalte selv.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i øjeblikket er ar­bejdsløs, men han regner med at få et arbejde inden for den næste måned in­den for spiritusbranchen. Han har brugt meget tid på at kæmpe for at få sine stjålne varemærker tilbage, og det har indebåret gennemførelse af flere rets

sager blandt andet om varemærkerne. Tiltalte har ikke haft problemer med alkohol eller andre euforiserende stoffer. Han smager på produkterne, men drikker i øvrigt ikke meget alkohol. Tiltalte forklarede endvidere, at han bor sammen med sin søn og to hunde. Han hjælper sin ekskone, der lider af mus­kelsvind, med daglige gøremål.

Tiltalte er tidligere straffet, bl.a.

ved         Københavns Byrets dom af 17. september 2010 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 og færdselsloven med fængsel i 3 måneder, be­tinget, og en bøde på 8.500 kr. Prøvetid 2 år, og

ved         Y2-by Rets dom af 13. januar 2014 efter ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og § 77, stk. 2, jf. stk. 1, jf. straf­felovens § 21 som en fællesstraf med den betingede fængselsstraf fra dommen af 17. september 2010, jf. straffelovens § 61, stk. 2, jf. del­vist stk. 1, med fængsel i 5 måneder, betinget. Prøvetid 2 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger vægt på, at tiltalte har forklaret, at han har arbejdet inden for vin- og spiritusbranchen i 35 år, og at han i 2005 blev selvstændig og starte­de med et anpartsselskab, G7-virksomhed, som beskæftigede sig med im­port og eksport af primært vin og sekundært spiritus.

Retten lægger dernæst vægt på, at tiltalte den 19. juni 2013 modtog medde­lelse om, at SKAT havde bedt ham om at indsende dokumentation til hans årsopgørelser for 2010-2012, men at SKAT ikke havde modtaget dokumen­tationen, og at SKAT derfor havde ansat hans momstilsvar til 609.966 kr. og ændret hans indkomst med i alt 2.439.864 kr. Tiltalte har hertil forklaret, at han modtog brevet, og at han alligevel ikke sørgede for at få bogføringen i orden og indberettet behørigt, samt at han ikke betalte skatten og momsen, fordi han ikke havde pengene. Tiltalte har derfor på det tidspunkt, hvor for­hold 1-9 og 11-18 blev begået, været helt klar over, at han havde pligt til at foretage indberetning til SKAT af sine indtægter og overskud i selskaber, der var undergivet skattepligt i Danmark.

Endvidere lægger retten vægt på, at tiltalte har afgivet forskellige forklarin­ger til politiet og retten vedrørende hans ophold i udlandet, jf. nærmere ne­denfor under forhold 11, og at han har afgivet forskellige forklaringer til poli­tiet i april 2016 og senere i januar 2019 vedrørende hans ejerskab til selska­berne. Retten finder, at tiltalte ikke har givet nogen troværdig forklaring på, hvorfor han først oplyste, at han ikke var ejer af selskaberne. Ligeledes har tiltalte i retten den 7. maj 2020 forklaret, at han selv havde udarbejdet et lå­nedokument vedrørende et lån fra G2-virksomhed til hans søn V17 i for­bindelse med etableringen af selskabet G4-virksomhed. Tiltalte findes ikke at have givet nogen troværdig forklaring på, hvorfor han ikke tidligere i for

bindelse med retsbehandling af protest mod beslaglæggelsen af beløbet havde oplyst om dette dokument, der heller ikke er blevet fremlagt under sagen. Retten finder heller ikke tiltaltes forklaring om dette lån troværdig.

Retten lægger desuden vægt på, at tiltalte i telefonsamtale af 10. december 2015 med V7 vedrørende stiftelse af det selskab, der blev til G4-virksomhed, talte om, at selskabet skulle momsregistreres, mens det stod som ejet af andre personer, og derefter skulle tiltalte overtage, samt at tiltalte i en samtale af 15. februar 2016 med V2 om samme sel­skab talte indgående om, hvordan de skulle oplyse om forventet omsætning, således at de kunne holde sikkerhedsstillelsen lavest muligt, selv om tiltalte havde en forventning om en langt højere omsætning.

For så vidt angår opgørelsen af de unddragne beløb lægger retten vægt på vidnet, skattemedarbejder V1s forklaring om, hvorledes man ud fra de bilag og kontoudtog, SKAT havde modtaget, foretog en meget nøje gennemgang af de i dette omfang dokumenterede indtægter og udgifter, og på den baggrund foretog en beregning af hvert selskabs/virksomheds over­skud.

Ved vurderingen af opgørelsen af de unddragne skattebeløb har retten taget udgangspunkt i SKATs opgørelser. Retten har herved lagt vægt på, at der ik­ke forelå noget bogholderi eller nogen regnskaber, og at SKAT derfor på baggrund af de for SKAT foreliggende oplysninger i forbindelse med bereg­ningen af virksomhedernes overskud tillige har foretaget en vurdering af, hvilke udgifter der er fradragsberettigede. Der er efter det oplyste truffet af­gørelse om betaling af skat og moms i henhold til disse opgørelser, og disse afgørelser er ikke blevet påklaget af tiltalte. Tiltalte har først under sagens behandling i retten gjort indsigelse mod beregningerne af de unddragne beløb og har i den forbindelse blandt andet henvist til, at der ikke i behørigt omfang er foretaget fradrag for udgifter til firmarejser, udgifter til investering i form af medaljer og diplomer, udgifter til etablering af et forretningssted i Y8-land og udgifter til biler og en båd.

Retten lægger vægt på, at de firmarejseudgifter, herunder transportudgifter, som tiltalte påberåber sig fradrag for, ikke er dokumenterede ved selvstændi­ge bilag med oplysning om formål og deltagere eller notater i en kørebog, og at tiltalte under sin forklaring i retten vedrørende nogle af disse poster antog, at udgiften var firmarelateret, men samtidig efterlod indtryk af, at han reelt ikke kunne huske det. Tiltalte har endvidere ikke godtgjort, på hvilket grund­lag der skulle være fradragsret for bespisning af ham selv på firmarejser.

Retten har for så vidt angår udgifter til medaljer og diplomer ikke fundet det sandsynliggjort, at der er tale om udgifter, som er fradragsberettigede. Retten bemærker, at disse udgifter alene er dokumenterede ved tiltaltes forklaring til posteringer på kontoudtog. Retten finder det således ikke sandsynliggjort, at langt de fleste af de betydelige udgifter, der er afholdt hertil, har været begrundet i firmaernes interesser, og ikke er udslag af en personlig samlerinte­resse.

På samme måde finder retten det ikke sandsynliggjort, at udgifterne til inve­stering i biler er begrundet i firmaernes interesse. Retten lægger i den forbin­delse vægt på, at en af bilerne var registreret til hans daværende kone, og at tiltalte alene drev firmaerne, hvorfor der kun var behov føren bil, samt at bil­erne efter deres karakter i øvrigt efterlod indtryk af at være et udslag af en privat samlerinteresse. Ligeledes finder retten, at tiltalte ikke har sandsynlig­gjort, at udgifterne til båden er fradragsberettiget.

For så vidt angår udgifter til ejendommen i Y8-land og dennes indretning fin­der retten det ikke sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgif­ter. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte i øvrigt har drevet sin forret­ning fra sin private adresse, herunder fra adressen på Y3-adresse, og at tiltalte om firmaet G4-virksomhed i retten har forklaret, at V17 ikke havde behov for et fysisk kontor, men bare skulle have en postkasse, hvilket også var tilfældet for en række af tiltaltes udenlandske selskaber. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte ikke har dokumenteret, at han reelt drev virksomhed fra Y8-land, ligesom retten har lagt vægt på, at en stor del af de effekter, der er indkøbt, har karakter af indretning af en privat bolig.

Endelig har retten for så vidt angår SKATs opgørelse af det unddragne beløb lagt vægt på, at SKAT under sagen har truffet beslutning om skønsmæssigt at nedsætte dette med 200.000 kr. under hensyn til de af tiltalte fremsatte indsigelser vedrørende enkeltposteringer. Denne nedsættelse er indregnet i det unddragne beløb i forhold 11.

Efter en samlet vurdering, og da tiltalte ikke har godtgjort, at SKATs skøns­mæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag, har retten ikke fundet grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn i no­gen af forholdene.

Særligt vedrørende de enkelte forhold bemærkes følgende:
Forhold 1-9.

G1-virksomhed.'s momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 og fra 1. juli 2015 til 31. juli 2015.

Selskabet G1-virksomhed. blev stiftet den 28. marts 2011. Det lægges til grund, at tiltalte var bekendt med, at han skulle indberette moms-tilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 og fra den 1. juli 2015 til den 31. 2015, allerede fordi han som ovenfor anført i juni 2013 blev opkrævet oplysninger vedrørende de tidligere år af SKAT, og idet han også efterfølgende blev afkrævet oplysninger og ansatte en bogholder i efteråret 2015.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at det før ansættelsen af bogholderen var ham selv, der stod for bogføringen, og at den var meget begrænset. Tiltalte forklarede således i retsmødet den 4. maj 2020, hvorledes han forholdt sig passiv og ikke indsendte momstilsvar, fordi han ikke havde tid.

Eftersom bogholderen foretog indberetning af momstilsvar for 1. og 2. kvar­tal i 2015, indgår disse to kvartaler ikke i tiltalen. Retten finder det på bag­grund af tiltaltes forklaring om, hvordan han undlod at indberette momstils-var, bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Det forhold, at tiltaltes bogholder foretog indberetning for de første to kvar­taler i 2015, findes ikke at kunne føre til en anden vurdering af de to efterføl­gende kvartaler i 2015. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke havde indberettet noget momstilsvar før ansættelsen af bogholderen, og at han hel­ler ikke efterfølgende reelt gjorde tiltag til at opfylde pligten til indberetning. Tiltaltes forklaring om, at han ikke havde penge til det, findes ikke troværdig, henset til hans oplysninger om hans lønindtægt i 2016 og oplysningerne om hans antagelse af en revisor i 2018.

Forhold 11

Skatteunddragelse for indkomståret 2015, herunder vedrørende overskud i G2-virksomhed og udbytte fra G1-virksomhed. og G3-virksomhed.

Retten lægger vægt på, at tiltalte til Folkeregisteret havde meddelt adresse­flytning, således at han i perioden 27. juni 2013 til 13. januar 2014 var anført som udrejst, idet han havde oplyst at være rejst til Y11-land. Tiltalte har i ret­ten forklaret, at baggrunden herfor var, at han var rejst til Y11-land for at hjælpe en distributør i Y11-land, og at det var meningen, at han skulle være der en længere periode, men perioden blev forkortet til 14 dage, og at han glemte at meddele Folkeregisteret, at han var kommet tilbage til Danmark. Tiltalte har videre forklaret, at han i perioden fra den 2. marts 2014 til den 17. april 2014 var registreret udrejst i Folkeregisteret, idet han var rejst til Y1-land. Årsagen var, at han skulle hjælpe en distributør der, og at han skul­le være der i en længere periode, men at det kun blev 3 uger, og at han igen glemte at meddele Folkeregisteret, at han var indrejst i Danmark igen. Tiltal­te er derefter på ny registreret udrejst af Danmark fra den 22. juni 2015. Til­talte har herom i retten den 7. maj 2020 forklaret, at han igen skulle hjælpe en importør, og at han opholdt sig i Y1-land i 14 dage.

Retten lægger vægt på, at tiltalte til politirapport den 13. april 2016 oplyste, at han "... i 2012 var registreret på Y6-adresse på Y2-by og der­fra flyttede han til Y11-land i en kortere periode - ca. 6 måneder… ", og at han derefter flyttede tilbage til Y6-adresse, hvorefter han flyttede til "... Y11-by  

i en periode på ca. 3 mdr. i forbindelse med projekt. Han boede i en lej­lighed på Y7-adresse....", og at tiltalte videre har forklaret, at flyttede til­bage til Y6-adresse og "... i sommeren 2015 flyttede til Y12-by. Der­ovre har sigtede en lejet lejlighed pa ca. 60 kvm. Sigtede kan ikke huske den præcise adresse. Det er G17-virksomhed, som står for udgifterne til lej­ligheden."

Retten lægger i den forbindelse vægt, at tiltalte afgav en så detaljeret forkla­ring, og retten finder, at tiltaltes forklaringer om hans meddelelser til Folke­registeret om hans udrejser af Danmark og manglende meddelelse om, at han var indrejst igen skyldtes forglemmelse, fremstår utroværdige. Retten finder det efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen bevist, at tiltalte har af­givet de urigtige oplysninger til Folkeregisteret med forsæt til skatteunddra­gelse.

Da tiltalte var eneejer af selskabet G2-virksomhed, og da tiltalte var den eneste, der kunne råde over selskabet, herunder dets bankkonti, og da der ikke foreligge oplysninger om virksomhedens kapital, kapitalandele, regnskabsårs start og regnskabsperiode, ledelsesorganer, overskudsdeling og udarbejdelse af årsrapport, finder retten det godtgjort, at selskabet skatte­mæssigt skal betragtes som et personligt drevet firma, hvor indkomsten be­skattes hos ejeren.

Retten har på denne baggrund fundet tiltalte skyldig i den principale tiltale i forhold 11.

Forhold 12

Skatteunddragelse for indkomståret 2016, herunder vedrørende overskud i G2-virksomhed, og udbytte fra G1-virksomhed. og G3-virksomhed.

Af de grunde, der er anført under forhold 11, og idet tiltalte ikke findes at have givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor han ikke efterfølgende søgte at rette op på den manglende indlevering af selvangivelse for 2016, finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den principale tiltale.

Forhold 13.

Unddragelse af selskabsskat for indkomståret 2013 vedrørende G1-virksomhed

Retten lægger vægt på, at tiltalte generelt ikke indleverede selvangivelser, og at tiltalte har forklaret, at der ikke var blevet lavet selvangivelser og heller ik­ke årsopgørelser siden selskabet var blevet oprettet i 2011, og at han ikke vidste hvorfor. Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte er skyldig i den principale tiltale. Det forhold, at tiltalte i efteråret 2015 ansatte en bog

holder, som foretog momsindberetninger for de to første kvartaler af 2015 vedrørende G1-virksomhed., findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte derefter ikke reelt gjorde tiltag med henblik på at opfylde pligten til at indlevere selvangivelse. Tiltaltes forklaring om, at han ikke havde penge til det, findes ikke troværdig, henset til hans oplysninger om hans lønindtægt i 2016 og oplysningerne om hans an­tagelse af en revisor i 2018.

Forhold 14.

Unddragelse af selskabsskat for indkomståret 2015 vedrørende G1-virksomhed.

Af de grunde, der er anført vedrørende forhold 13, finder retten, at tiltalte li­geledes for så vidt angår indkomståret 2015 er skyldig i tiltalen.

Forhold 15.

Unddragelse af selskabsskat for indkomståret 2016 vedrørende G1-virksomhed.

Af de grunde, der er anført vedrørende forhold 13, finder retten, at tiltalte li­geledes for så vidt angår indkomståret 2016 er skyldig i med forsæt til skat­teunddragelse at have undladt inden selvangivelsesfristen den 1. januar 2017 at indgive selvangivelse for G1-virksomhed. for indkomståret 2016.

Forhold 16

Unddragelse gf selskabsskat for indkomstårene 201-1 vedrørende G3-virksomhed.

Tiltalte har forklaret, at selskabet blev stiftet i begyndelsen af 2007, og at det fik adresse i Y2-land, samt at tiltalte aldrig havde været på adressen og heller ikke havde drevet virksomhed i Y2-land. Selskabet havde alene en postadresse i Y2-land, og tiltalte havde næsten ikke modtaget nogen post sendt til den på­gældende adresse. Tiltalte har forklaret, at selskabet skulle indlevere selvan­givelse og regnskabsoplysninger til myndighederne i Y2-land, samt at der skul­le betales skat til samme, og at V7 stod for det. Tiltalte har videre forklaret, at han var blevet opkrævet betaling herfor af V7, men at han kunne se, at V7 nok ikke havde lavet regnskaber, samt at han mente, at han over 3-4 år i alt havde betalt 2000 - 3000 Y4-valuta i skat i Y2-land.

Retten lægger vægt på, at tiltalte under sagens efterforskning på et tidspunkt via sin forsvarer indsendte et dokument, der skulle tjene som dokumentation

for, at en person ved navn V10 var involveret i selskabet. Retten finder tiltaltes forklaring om, at han ikke vidste, at hans forsvarer ind­sendte den pågældende dokumentation, utroværdig, og retten lægger til grund, at tiltalte under sagens efterforskning forsøgte at bibringe politiet op­fattelsen af, at han ikke var ejer af selskabet. Retten lægger vægt på, at sels­kabet blev drevet af tiltalte alene, og at han alene havde adgang til selskabets konti. Retten lægger endvidere vægt på, at selskabet havde konti i Y6-land. Til­talte har forklaret, at V7 og V2 skulle lave regnskaber for blandt andet G3-virksomhed, men at han havde sendt dem de fleste kontoudtog, men ikke alle, samt at han ikke sendte alle faktura-rer til dem. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har fået udleveret no­gen regnskaber for selskabet.

V7 har derimod forklaret, at meningen med at have et selskab med adresse i Y2-land var, at selskabet ikke kunne have aktivitet i Y2-land, for så var det fuldt skattepligtig af hele aktiviteten i Y2-land. Hvis selskabet ikke have aktivitet i Y2-land, skulle det ikke aflevere regnskaber og selvangivelser i Y2-land.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet blev drevet fra tiltal­tes adresse i Danmark. Retten finder tiltaltes forklaring om, at han troede, at V7 sørgede for at lave regnskaber og betale skat, utroværdig. Retten lægger vægt på, at det af sagen fremgår, at selskaberne G1-virksomhed., G2-virksomhed og G3-virksomhed.'s aktiviteter var helt sammenblandede, at G3-virksomhed. havde adresse i udlandet og konti i Y6-land og dermed ikke var synlig for SKAT, samt at tiltalte ikke gjorde relevante tiltag med henblik pa at få udført bogføring og indgivet selv­angivelser.

Retten har sammenholdt dette med, at tiltalte generelt har udeholdt sine er­hvervsmæssige aktiviteter fra beskatning ved at forholde sig passiv over for SKAT.

Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i for­hold 16.

Forhold 17

Unddragelse af selskabsskat for indkomstårene 2015 vedrørende G3-virksomhed.

Af de grunde, der er anført vedrørende forhold 16, og idet tiltalte ikke findes at have givet nogen rimelig forklaring pa, hvorfor han ikke efterfølgende søg­te at rette op pa den manglende indlevering af selvangivelse for 2015, finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den principale tiltale.

Forhold 18.

G2-virksomhed IVS's momstilsvar for perioden 1. april 2016 til 30. juni 2016.

Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at selskabet blev stiftet med henblik på, at tiltalte fra sit selskab G2-virksomhed kunne sælge varer til det nye selskab, G2-virksomhed, som skulle videresælge varerne til G6-virksomhed. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ydede kredit til selskabet G2-virksomhed, således at betaling først skulle finde sted, når G2-virksomhed havde modtaget betaling for varerne. Baggrunden herfor var, at til­talte ikke kunne sælge varer gennem G2-virksomhed, idet politiet i gi­vet fald forventedes at ville beslaglægge de midler, der blev betalt til selska­bet. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at det var tiltalte alene, der for­midlede salget af disse varer, og at varerne blev leveret direkte fra G2-virksomhed's toldoplag i Y3-land til G6-virksomhed, samt at tiltalte over for G6-virksomhed fremstod som den person, der kunne disponere på vegne selskabet.

Retten lægger vægt på, at de fakturaer, der blev udstedt, lignede de faktura­er, som tiltalte tidligere havde brugt, og at det under firmanavnet i bunden af fakturaerne var tiltaltes telefonnummer, der var anført. Retten lægger derud­over vægt på, at tiltalte ifølge V9s forklaring rykkede for betaling.

Retten lægger endvidere vægt på, at tiltalte vedrørende et salg fra selskabet G4-virksomhed til Strandgades Vinhandel har forklaret, at G2-virksomhed havde solgt varerne til G4-virksomhed, som derefter havde solgt varerne videre. Retten finder det efter de dokumenterede telefonsamta­ler vedrørende stiftelsen af G4-virksomhed, der senere blev til G4-virksomhed, bevist, at det reelt var tiltalte, der drev G4-virksomhed.

Retten lægger derudover vægt på, at der i selskabet G2-virksomhed ik­ke er fundet nogen aktivitet på den nemkonto, som selskabet havde oprettet, og at SKAT ikke har fundet anden aktivitet i selskabet end de to fakturaer til G6-virksomhed.

Efter en samlet vurdering, herunder af oplysningerne om baggrunden for etableringen af selskabet og tiltaltes personlige aktivitet i forbindelse med gennemførelsen af de to handler, tiltaltes personlige interesse i at få gennem­ført de pågældende handler, samt det forhold, at tiltalte i forhold til G4-virksomhed på samme måde forsøgte at fortsætte sine aktiviteter under andre personers navne, finder retten det bevist, at tiltalte på daværende tidspunkt handlede som den reelle ejer af virksomheden G2-virksomhed, og da der ikke skete nogen angivelse af virksomhedens indgående og udgående af­gift. og da tiltalte heller ikke har foretaget relevante tiltag med henblik på at iværksætte sådan angivelse, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den principale tiltale i forhold 18.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, (tidligere § 13, stk. 1), og straffe­lovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, (tidligere skatte-kontrollovens § 15).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb og på, at tiltalte gennem flere år har drevet virksomhed gennem flere selska­ber med stor indtjening til følge uden at have meddelt SKAT oplysninger he­rom.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 7.465.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Rettighedsfrakendelse

Den nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse tages under hensyn til skat­teunddragelsernes omfang og systematiske karakter til følge som nedenfor bestemt.

Konfiskation

Retten har i retsmødet den 25. maj 2020 udskilt spørgsmålet om konfiskation af 332.448,68 kr. (44.678,53 Euro) (betaling fra G5-virksomhed vedr. 3 fakturaer fra G2-virksomhed), se bilag 32-2-1 og 1.023.053,40 kr. (136.885,50 Euro) (betaling fra G6-virksomhedog G5-virksomhed vedr. 2 fakturaer fra G2-virksomhed), se bilag 32-3-1 til særskilt behandling.

Den øvrige del af påstanden om konfiskation tages i medfør af straffelovens § 76 a til følge som nedenfor bestemt. For så vidt angår konfiskation af inde­stående i bank tilhørende G4-virksomhed den 13. april 2016 pa 711.455,10 kr. (bilag 32-1-1) henvises til bemærkninger ovenfor under for­hold 18 vedrørende rettens vurdering af det reelle ejerforhold vedrørende G4-virksomhed.

Erstatning

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til

følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde pa 7.465.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligt

elser frakendes tiltalte indtil videre.
Hos tiltalte konfiskeres:

- indestående i bank tilhørende G4-virksomhed den 13.04.2016, kr. 711.455,10, se bilag 32-1-1.

- 81.575 kr. (G2-virksomhed's tilgodehavende hos G255-forening, G257-forening, den 23.03.2018), se bilag 32-5-1 til 32-5-5.

- Kontanter beslaglagt ved ransagning på Y3-adresse Y3-by den 13.04.2016, se ransagningsrapport bilag 31-1-1.

3.550,00 Danske kr.
50.000,00 Danske kr.
1.500,00 Y4-valuta
2.100,00 Euro

30,00 Y6-valuta
2.310,00 Y8-valuta
215,00 Y1-valuta

- Indestående på bankkonti i Y6-land beslaglagt den 12.04.2016, se bilag 41-1­1, side 3:

326.604,28 EURO tilhørende G3-virksomhed
13.292,34 Y6-valuta tilhørende G3-virksomhed

2.459,41 EURO tilhørende G1-virksomhed.
230,32 Y6-valuta tilhørende G1-virksomhed.

492.640,22 EURO tilhørende G2-virksomhed
16.191,30 Y6-valuta tilhørende G2-virksomhed

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 200.000 kr. + moms i sa­lær til den beskikkede forsvarer, advokat V15.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Skattestyrelsen, Straffesagsenhed 01. Sluseholmen 8B, 2450 Københavns SV, betale 7.465.795 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2020 til betaling sker.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------