Hvis der skulle gives kontanterstatning til kunden, tog man kontakt til kunden med henblik på fastsættelsen af erstatningen. Resterne af bilen blev sendt i bud for at se, hvad de kunne få for dem. De biler, der ikke havde nogen særlig værdi, blev sendt til det lokale (red.arbejdsplads.fjernet2) til ophugning. Der var en intern regel hos G2-virksomhed om, at såfremt resterne ikke var noget værd, blev bilen sendt til nærmeste (red.arbejdsplads.fjernet2) til ophugning. Sådanne biler blev kaldt nulbiler. Det afhang af, hvilket køretøj der var tale om, og hvor skadet det var.
Der var en reparationsgrænse, således at kunden skulle tilbydes en kontanterstatning, hvis skaderne udgjorde 65-75 % af bilens værdi. Disse biler blev solgt til genopbygning. Kunden var ikke berettiget til kontanterstatning, hvis bilen kunne repareres, men undertiden kunne de godt hjælpe kunden med en kontanterstatning. Biler, hvor skaderne udgjorde mellem 65 % og 75 % af bilens værdi, kunne genopbygges afgiftsfrit, men den skulle besigtiges igen. Den skulle skadeblokeres. Skadeblokeringen blev registreret i systemet, og taksatoren skulle besigtige igen, når skaden var udbedret. Skadeblokeringen kunne åbnes igen af taksatoren, når bilen var repareret. I gamle dage var det SKAT, der åbnede skadeblokeringen. Skadeblokeringen blev registreret på SKAT's hjemmeside i DMR (det digitale motorregister). Indtil juni 2012 underrettede man SKAT om skadeblokeringer. Hvis bilen var registreret med en totalskadeblokering, var det kun SKAT, der kunne fjerne blokeringen.
Køretøjet skulle tidligere være skadet for 55-65 % af værdien, men det blev det ændret til 65-75 % for at skulle skadeblokeres. En skadeblokering vil sige, at der er skader over den grænse, hvor kunden skal tilbydes kontanterstatning. Hvis skaden udgør under 65 %, skal bilen repareres. Det har ikke noget med afgifter at gøre, men det er en kontrolmetode.
Hvis bilen blev solgt i margenen på mellem 65-75 % eller som totalskadet, skulle forsikringsselskabet og taksatoren ind og registrere det. Hos G2-virksomhed var det den taksator, som havde bilen, der skulle registrere det.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at T1 tror, at alle personer i Danmark har adgang til DMR og kan se, om en bil er registreret med en skadeblokering. T1 tror ikke, at det ville være typisk for et købende (red.arbejdsplads.fjernet2) at slå det op. Det er ikke sædvanligt at tjekke, om en bil er skade-blokeret, inden man byder på den. Det kunne være et skøn, om den var totalskadet eller ej, men hvis bilen var krøllet sammen, var der ikke tvivl. Nogle gange fremstod en bil ikke så skadet, men hvis f.eks. airbaggen var udløst, kunne det være en større skade, end det så ud til. Hvis airbaggen var udløst, ville bilen typisk være totalskadet, fordi det var dyrt at reparere i forhold til bilens værdi.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at der var forskel på afgiftsberigtigelsen af biler på gule og hvide plader. Der var forskel på, hvornår et køretøj med gule plader og hvide plader vurderedes som værende totalskadet. Biler med hvide plader skulle være skadede svarende til 75 % af værdien, tidligere 65 %, for at være totalskadede. Biler på gule plader skulle være skadede svarende til 90 % af værdien for at være totalskadede. Hvis en bil ansås for totalskadet, skulle den fysiske registreringsattest forsynes med et stempel. På stemplet stod der "kan ikke genopbygges uden betaling af ny registreringsafgift".
Adspurgt af advokat RM forklarede tiltalte, at der ikke var betalt fuld registreringsafgift for nyere leasede biler, men afgiften blev betalt månedsvis. Der skulle betales registreringsafgift, men den blev delt ud over tid. Værdien af en leasingbil var lavere, fordi der ikke var betalt afgifter, men procentsatserne for, hvornår bilerne var totalskadede eller skulle genopbygges, var de samme. Leasede biler skulle aldrig totalskadeblokeres, fordi der var ikke betalt afgifter. Man kunne godt sælge en leasingbil til anden side. Hvis den skulle sælges igen, skulle der betales registreringsafgift. Som selskab var de ligeglade med, hvad der skete med leasingbilen, fordi der skulle betales registreringsafgift. Hvis bilen blev skadet, var den allerede betalte afgift tabt, idet den fulde afgift ikke var betalt. En leasingbil kunne anses for totalskadet, hvis den var skadet for mere end 75 % af værdien, men det forudsatte, at den fulde afgift var betalt.
Der skulle ikke så meget til, før leasingbiler blev erstattet, fordi totalskadeværdien ikke var ret høj. Værdien af køretøjet var måske kun 100.000 kr., når afgiften ikke var betalt, mens værdien måske kunne have været 700.000 kr., hvis afgiften havde været betalt. Leasingselskabet ville derfor ikke have bilen retur, men ville have erstatningen. Leasingbiler skulle ikke registreres med totalskadeblokering, fordi der ikke var betalt afgift. Sådan var det i 2015 og tidligere, mens tiltalte var ansat. Blokeringen gjaldt, hvis bilen skulle genopbygges, og man skulle betale afgift af den. Da man alligevel skulle betale afgift på leasingbiler, var det blokeringsmæssigt lige meget at gøre noget. T1 tror ikke, det fremgik af DMR, at der var tale om en leasingbil. Det kunne "hr. og fru Danmark" ikke slå op.
Ordningen med periodevis afgiftsbetaling for leasingbiler startede i 2012. Forud herfor blev leasingbiler fuldt ud afgiftsberigtigede. T1 tror, at man kunne vælge at betale fuld afgift af leasingbilerne, hvis man ville. T1 kunne ikke se i CMR, om en leasingbil var afgiftsberigtiget. Hvis der var betalt fuld afgift, skulle den totalskadeblokeres. Hvis det var et leasingfirma, der ejede køretøjet, skulle man ringe til dem for at få det oplyst. T1 har mange gange kontaktet leasingfirmaer i den forbindelse. Bilen blev kontanterstattet uden moms, når der var tale om en bil, der ikke var afgiftsberigtiget.
T1 tror, at det stod på købs-salgserklæringen, at det var en leasingbil uden afgift, og at køberen herved blev oplyst herom. Der var 3 slags erklæringer, henholdsvis en købssalgserklæring, en genopbygningserklæring og en op-hugningserklæring. Købs-salgserklæringen en kvittering. De skrev på erklæringen, hvis der var tale om et køretøj, der ikke var betalt afgift af.
Tiltalte forklarede fortsat, at nummerpladerne skulle afmeldes, når bilen var totalskadet. Det var ophuggeren, der gjorde det i praksis, men formelt var det G2-virksomhed, der skulle gøre det. G2-virksomhed ophørte på et tidspunkt med at gøre det selv. Det var muligvis omkring 2012, da motorkontorerne, hvor man fysisk skulle aflevere nummerpladerne, lukkede, og synshallerne overtog opgaven. Før i tiden var det taksatorerne, der afleverede nummerpladerne. Efterfølgende var det ophuggerne, der afmeldte bilerne og klippede nummerpladerne over.
Forsikringsselskabet afmeldte bilen, når der var aftalt kontanterstatning med kunden. I hele perioden fra 2012-2015 stemplede forsikringsselskabet registreringsattesten, hvis de havde den. Nogle gange lå den på (red.arbejdsplads.fjernet2), og andre gange lå den i bilen, så de fik den ikke altid fysisk. I princippet skulle taksatoren have den originale registreringsattest, men nogle gange havde de kun en kopi. Autoreparatøren skulle bruge den stemplede registreringsattest, men det kunne godt ske, at T1 fik den, uden at den var stemplet. I princippet skulle forsikringsselskabet i hele perioden fra 2012-2015 forsyne den originale registreringsattest med oplysning om, at bilen var totalskadet.
T1 kan ikke sige noget om prislejet for en bil, der er totalskadet. Det kom an på værdien af bilens enkelte dele. T1 kan ikke sige noget om sammenhængen mellem prisen på bilen i forhold til, om den var totalskadet eller kunne genopbygges. T1 ved ikke, hvor mange totalskader der var. T1 havde selv mange leasingbiler. Antallet af totalskader afhang også af, hvor i landet man var. I Y3-by kører der mange leasingbiler. Der var flere totalskader, end der var genopbygninger. Det var måske 75 % af bilerne, der var totalskadede, mens resten kunne genopbygges.
T1 blev teamleder i G2-virksomhed i 2012. Før det varetog T1 også mange andre opgaver end at være taksator. T1 stod for at udvikle nye procedure for automatisk skadebehandling og var med i en nordisk ledergruppe, hvor T1 var til en del møder i hele Norden. T1 havde endvidere lederansvar for (red.fjernet.landsdel) og (red.fjernet.landsdel.2). Som teamleder havde T1 lederansvar for de andre taksatorer. T1 havde nok 7-8 taksatorer under sig. T1 var til rådighed, hvis de havde spørgsmål om erstatning, og hvis der opstod tvister med kunderne. T1 underviste dem også på interne kurser. T1 har endvidere undervist på G3-virksomhed i Y2-by, herunder i perioden 2012-2015. T1 underviste primært i forsikringsjura, herunder i hvornår et køretøj er totalskadet og håndteringen af leasingbiler. T1 underviste ikke i totalskadeblokering, da det var forskelligt fra selskab til selskab. I nogle selskaber var det taksatorerne, der gjorde det, mens det i andre selskaber var andre. Det var primært juraen bag, T1 underviste i. En del af undervisningen angik opgørelsen af værdien af biler, hvornår de var totalskadede og håndteringen af det. Det med leasingbiler var nyt, så det var et stort emne. Der var mange typer køretøjer, der havde hver deres afgift. Leasingbiler skulle ikke totalskaderegistreres, da der under alle omstændigheder skulle betales ny afgift, fordi der ikke tidligere var betalt.
T1 har sagt til taksatorerne hos G2-virksomhed, at de skulle sørge for at registrere totalskadeblokeringer. T1 var ikke ude for at måtte påtale, at nogen ikke foretog totalskadeblokering. T1 undersøgte det heller ikke. Der er heller ikke nogen, der har fortalt T1, at der ikke var sket registrering af total-skadeblokering. I forbindelse med at de skiftede til DMR, snakkede de om totalskadeblokering. De drøftede, hvordan det blev gjort, og hvordan man loggede ind på systemet hos SKAT. T1 underviste i, hvordan man rent praktisk foretog registreringerne. I starten handlede det om, at nogen ikke kunne logge ind, fordi systemet ikke fungerede. De talte også om baggrunden for totalskadeblokeringen. Formålet var, at bilerne ikke skulle ud at køre på vejene igen. Det havde ikke noget med afgift at gøre. Dengang tænkte T1 ikke i dagligdagen over, hvor vigtig en del det var, at totalskadeblokeringen blev registreret.
I 2012-2015 havde T1 fuldt taksatorjob plus lederansvar. I den periode sendte man også bilerne i bud til adressaterne mailinglisterne eller indhentede mundtlige tilbud. De havde mange nulbiler, der ikke skulle sendes i bud. Det var enten, fordi bilerne var mindre end 5.000 kr. værd, eller fordi de ikke kunne få ret meget for dem. Værdien kom an på bilens stand. Når der skulle indhentes tilbud, skete det primært pr. e-mail. V3 havde udarbejdet mailinglisterne. Når tiltalte fik tilbud, var det som retursvar på e-mailen, men det kunne også være telefonisk. Bilerne skulle hurtigt væk. Han bad G1-virksomhed om at hente bilerne, og så fik G1-virksomhed mulighed for at give et sidste bud på køretøjet. Der kom flere bud ind, og så handlede det om købmandsskab, hvor det gjaldt om at få mest muligt for køretøjet. T1 kunne godt sige til G1-virksomhed, at de skulle over et bestemt beløb for at komme i betragtning.
Når T1 ringede til G1-virksomhed, talte T1 med T2, V7 eller V5. T2 var indehaver af virksomheden. T1 kontaktede typisk G1-virksomhed telefonisk. T1 ringede til T2' nummer eller hovednummeret. T1 prøvede at få fat i T2 først, og hvis T2 ikke svarede, ringede T1 til hovednummeret og fik fat i V7 eller V5. T1 talte meget med V7. T1 kunne godt indgå aftale med V7 eller V5. Hvis T1 talte med V7 og fortalte, hvor højt V7 skulle op, kunne T1 godt få et "ok" med det samme. V7 og V5 skulle ikke spørge T2 først. Når T1 fik bud fra G1-virksomhed, talte T1 ikke mere med dem om bilen. Når T1 talte med G1-virksomhed, kunne bilen være hentet, men det var ikke nødvendigvis tilfældet. Tiltalte udarbejdede papirerne og sendte dem til G1-virksomhed. G1-virksomhed hentede også biler, som de ikke købte. Reparatørerne ville helst ikke have bilerne stående. Køberen kunne hente bilen hos G1-virksomhed. G1-virksomhed fik ikke noget for at have bilerne stående. Det var en del af pakken, hvor G1-virksomhed fik lov til at give det sidste bud.
Det var bilens placering, der var afgørende for, hvem tiltalte kontaktede. Hvis den stod i Y3-by, kontaktede T1 altid G1-virksomhed og bad dem om at hente bilen. Det var den eneste autoophugger i Y3-by, som var stor nok til at kunne håndtere at hente og opbevare så mange biler. Alle taksatorerne kontaktede G1-virksomhed med henblik på at hente biler. Der var mange andre postnumre, der også blev hentet biler i. Det var ikke aftalt, at G2-virksomhed altid brugte G1-virksomhed, og at G1-virksomhed hentede brændte biler og ryddede op uden beregning. Andre taksatorer havde deres eget område. Hver taksator havde deres egen primære ophugger i området, ligesom han havde G1-virksomhed. Nogle gange blev der budt så højt, at G1-virksomhed ikke ville være med, og så blev der solgt til en anden. Det var G2-virksomhed s mål at få mest muligt for bilerne. Der var ikke udgifter til transport af køretøjer og oprydning af dem, så det var billigere for G2-virksomhed på den måde.
Anklageren fremlagde omslag 9, hjælpebilag 3, skema, og redegjorde for skemaet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, side 1-2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 14-15) ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet), forklarede tiltalte, at dette var en del af taksatorrapporten. Det er korrekt, at der kun var indhentet ét tilbud, når der kun står én virksomhed angivet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 3, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 10), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at T1 tror, at det er disse oplysninger, man kan se, når man slår bilen op i DMR. T1 ved ikke, om det ville have stået her, hvis bilen var totalskadeblokeret. Det kan være på grund af størrelsen på skaden, eller at den er over 5 år gammel, at der kun er indhentet ét tilbud.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 15), ophugnings-erklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet), reparationsbeløb 171.965 kr., forklarede tiltalte, at dette var en stor skade, så det gav mening, at der kun var indhentet ét tilbud. Det kan sagtens være, at nummerpladerne var blevet klippet over.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-02, og mappe 3, forhold 1-2, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 41), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet4) med bud fra G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at T1 kan have glemt at sætte et bud mere ind, så der kan godt have været mere end et bud, selvom der kun er registreret et. Der var en fysisk sag på hver bil, hvori buddene lå.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-2, bilag 3, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 35), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at det var naturligt, at indhente mere end et bud. Der kan sagtens have været mere end et bud på denne bil, men yderligere bud har så kun ligget på den fysiske sag.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-03, og mappe 3, forhold 1-3, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 67), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet3), forklarede tiltalte, at der er indhentet tre bud, når der er angivet tre virksomheder. Der kom bud fra Jylland, fordi der er ophuggere i hele landet. V3s mailingliste dækkede hele landet. Dette er bud, der højest sandsynligt er kommet på baggrund af mailinglisten. T1 kunne også have ringet til nogen, men som udgangspunkt blev der sendt en e-mail ud.
Foreholdt samme bilag, handelsværdi 168.702 kr. og reparationsbeløb 225.325 kr., og mappe 3, forhold 1-3, bilag 3, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 61), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at det var efter reglerne, at denne blev sendt i udbud.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-04, og mappe 3, forhold 1-4, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 90), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet5), forklarede tiltalte, at datoen på informationsskrivelsen er den dato, hvor dokumentet blev oprettet i systemet. Datoen siger ikke noget, om hvornår T1 modtog buddene, eller hvornår T1 tog stilling til dem. Man kan ikke se ud fra dette, hvornår buddene blev modtaget, eller hvornår der blev indgået aftale.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-4, bilag 3, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 86), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at T1 godt kunne have fået flere tilbud, men de lå måske kun i den fysiske sag. Det kunne godt være, at det ikke var nødvendigt at indhente mere end ét tilbud, men det kom an på, hvor stor skaden var. Det kunne godt være en stor skade beløbsmæssigt, selvom der ikke var ret mange ting, der var gået i stykker. Ud fra beløbet virker det oplagt, at T1 kun indhentede ét bud.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-5, bilag 5, side 2 (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 117), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet2) og samme mappe, forhold 1-5, bilag 5, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 111), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at bilen ikke er over 5 år gammel, adspurgt om det var på grund af alderen, når der var indhentet tre bud, forklarede tiltalte, at det kom an på skaden. Det beroede på en vurdering.
Når man skulle indhente bud, sendte man en e-mail ud til en række virksomheder, og så kunne modtagerne byde ind. Man afventede, hvad der kom tilbage. Der kunne godt være 20 bud, men man kunne maksimalt skrive tre bud ind i systemet. Det var ikke sikkert, at man fik tre bud. Det handlede om at være en god købmand og få så mange penge som muligt for køretøjerne. Hvis T1 kun fik ét bud, var T1 ikke forpligtet til at indhente flere bud.
Hvis budene var skrevet ind i systemet, var det, fordi T1 havde fået budene. På et tidspunkt skulle de skrive tre bud ind, så hvis de kun havde fået ét bud på 1.500 kr. på en nulbil, så skrev de bare noget ind på to andre bud, så det så ud som om, de havde fået tre bud. T1 tror, at det var før perioden 2012/2015, at det var sådan. T1 husker ikke, om T1 i 2012 og senere har skrevet to fiktive bud på. T1 var nødt til at have andre tilbud for at kunne fortælle en byder, hvad vedkommede minimum skulle give. Der var ikke nogen regel, om at bilerne skulle sælges til G1-virksomhed. Hvis G1-virksomhed ikke bød nok, solgte de til en anden. Størstedelen af bilerne blev solgt til G1-virksomhed, fordi de stod i nærområdet. T1 kan ikke forestille sig, at alle biler, der blev registreret som totalskadede i 2014 og 2015, blev solgt til G1-virksomhed med T1 som taksator. T1 solgte bl.a. til Y4-by, Y5-by og Y6-by, hvis ikke G1-virksomhed’ bud var højt nok. T1 var nødt til at have andre bud for at kunne se, om G1-virksomhed’ bud var højt nok. Hvis en bil var udbrændt eller var en nulbil omkring 1.500-1.800 kr., kunne T1 ringe til nogen.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, side 1, forklarede tiltalte, at linje 1-26 er en nulbil, da der ikke er givet noget for den. Linje 1-01, 1-07, 1-10 og 1-17 til 1.500 kr. kan også være nulbiler. Biler til 3.500 kr. kan også være nulbiler, fordi det kommer an på, hvor skadede de er. De øvrige biler i bilaget er ikke nulbiler. Hvis man forventede en pris på over 5.000 kr. eller bilen var under 5 år gammel, skulle bilen sendes i bud. I 2012-2015 var det sådan, at hvis der ikke var tre, der bød, kunne man ikke få tre bud. Man kunne godt ringe rundt for at få bud, men hvis de ikke var højere, var det lige meget. T1 har ikke til nogen hos G2-virksomhed givet udtryk for, at T1 ikke overholdt reglerne om bud. Bilerne blev sendt i bud, men det var ikke sikkert, der kom nogen bud.
T1 blev bortvist den 11. august 2015. T1 blev ikke orienteret på forhånd, men blev bare kaldt til samtale. Til samtalen fik T1 at vide, at der var kommet oplysninger fra SKAT om, at der var totalskadede biler, der ikke var totalskadeblokerede i SKAT's system. T1 har ikke sagt til dem, at T1 ikke fulgte en regel om, at der skulle indhentes tre bud.
Når bilerne blev solgt til G1-virksomhed, blev hovedparten af bilerne ophugget og brugt som reservedele. Det ved T1, fordi G1-virksomhed er en autoophugger, så det er det, de laver. T1 ved, at der var nogle biler, der blev eksporteret ud af landet. Mange biler blev primært eksporteret til østlandene. I de lande har de billigere arbejdskraft og nogle andre regler i forhold til at bygge biler op igen. De blev solgt som skadede biler til udlandet. T1 talte ikke med T2 og de andre om, hvad der skete med bilerne, men T1 ved, hvordan det er i branchen.
G1-virksomhed gav bud ved at ringe eller skrive til T1. Sagsbehandlingsmæssigt blev sagen lagt til skadebehandleren, der sørgede for at udbetale penge til kunden og udskrive girokort til G1-virksomhed. Det var tiltalte, der oplyste om den aftalte pris. Tiltalte havde ikke noget at gøre med girokortet. T1 skulle sende en ophugningserklæring, genopbygningserklæring eller købs-salgserklæring til G1-virksomhed.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 14), ophugningser-klæring af 11. juli 2013, forklarede tiltalte, at T1 var ude at se bilen, eller også så T1 den på de tilsendte billeder. I begyndelsen blev erklæringen underskrevet. T1 tror, at omkring 2012 blev det hele elektronisk, og så holdt der op med at være underskrifter på. Hvis T1 sendte erklæringen pr. e-mail, var det uden underskrift. Ophugningserklæringen fulgtes med en skrotnings-attest, hvis bilen skulle skrottes. Hvis der var tale om en totalskade, var der en skrotningsattest med.
Adspurgt af advokat RM forklarede tiltalte, at det ikke var T1, der skrev ophugningserklæringen. Ophugningsattesten blev dannet i systemet, og teksten var en standardtekst. T1 krydsede af, at køretøjet var
totalskadet, at erstatningen var en kontanterstatning, og hvem der havde købt køretøjet, og så dannede systemet selv ophugningserklæringen. T1 printede den, underskrev den og sendte den sammen med skrotningsattesten til køber. Ophugningserklæringen skulle sendes fysisk med sammen med skrotningsat-testen, da skrotningsattesten skulle med i original. Skrotningsattesten skulle køber bruge til at få skrotningspræmien. T1 sendte det med posten til G1-virksomhed. T1 adresserede det til G1-virksomhed uden "Att".
Ud fra dokumentet kan T1 ikke sige, hvornår det er sendt. Der kunne godt gå måneder, inden T1 sendte det, for sagen skulle først afsluttes, og der kunne være en "stopklods" hos skadebehandleren. Skadebehandleren på kontoret udbetalte erstatningen, og det skulle på plads først. Resterne blev frigivet, og girokortet blev dannet, og så lavede de erklæringen samtidig. T1 gik ud fra, at skadebehandleren holdt øje med, at der skete betaling for resterne. Når T1 fik at vide, at sagen var frigivet, lavede T1 erklæringen. Sagen var frigivet, når kunden havde fået sin erstatning, og girokortet var sendt. Det fik T1 at vide, hvorefter T1 lavede ophugningserklæringen og skrotningsattesten. Registreringsattesten sendte T1 med sammen med ophugningserklæringen og skrotningsattesten, hvis T1 havde registreringsattesten. Registreringsattesten skulle stemples med en erklæring om, at bilen var totalskade-blokeret. Det gjorde T1 i perioden 2012-2015.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 25, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 435f), Rapport Reg.attester/G1-virksomhed v/T2 af den 16. maj 2018, 2. afsnit, hvoraf fremgår bl.a.: "G1-virksomhed v/ T2 fremførte i forbindelse med afhøring den 11. april 2018 (Bilag 8-5), at i forbindelse med køb af totalskade køretøjer fra G2-virksomhed, hvad taksator ikke foretaget stempling af den originale registreringsattest med tekste: " Totalskade / afmeldt", hvilke bevirkede at afhørte og ansatte i G1-virksomhed ikke kunne se at det var et totalskadet køretøj.
I den forbindelse har G1-virksomhed v/ T2 fremsendt kopier af forsiden på registreringsattesten på følgende køretøjer:
1,2,3,4,5,7-8,10,11,12,13,14,16,17,18,19,20,21,22,24,25,27,29,30,31,32,35, 36,37,38,39,40,41,42,44,45,46,47,48,49,50,51,52,53,54,55,56,57,58,59,60, 61,62,63,64,65,66,67,68,69,70,71,72,73,76,77,78,79,80,81,82,83,84,85,86, 87,97,98,99,100,101,102.
På INGEN af de fremsendte kopier af registreringsattesterne ses nogen stempling med teksten "Totalskadet / Afmeldt" eller "Kan ikke registreres uden betaling af ny registreringsafgift"
De nævnte kopier af registreringsattesterne er ikke bilageret ind i de aktuelle forhold, da G2-virksomhed til sagen har oplyst, at taksatoreren ikke på stemplet registreringsattesterne efter perioden april/maj 2013"
Tiltalte forklarede hertil, at T1 ikke har nogen forklaring på, hvorfor det fremgår, at mange registreringsattester ikke blev stemplet. Nogle af attesterne var på (red.arbejdsplads.fjernet2) eller i bilen. Mange af attesterne havde T1 ikke. Der er ikke nogen grund til, at dem, der skulle til G1-virksomhed, ikke skulle stemples. Tiltalte behandlede meget andet end totalskader. Der var ikke forskel på dem, T1 sendte til G1-virksomhed, og dem, T1 sendte til andre.
Hvis bilen var totalskadet, ville det fremgå af taksatorerklæringen, som bliver i forsikringsselskabets system. T1 gav ikke rapporten til den, der købte resterne. Det, han sendte til G1-virksomhed, var ophugningserklæringen og skrotningsattesten, og heraf kunne det ses, at bilen var totalskadet. Købs-salgserklæringen blev brugt, til hvis bilen var skadet for under 25.000 kr., for så skulle den repareres. Der var købs-salgserklæring på leasingbiler.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-C-3, bilag 6-4, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 53), Købs-salgserklæring, forklarede tiltalte, at oplysningerne genereres automatisk. Dette er ikke tiltaltes rapport, men T1 brugte en tilsvarende. T1 ved ikke, hvorfor der var en skrotningsattest til en købs-salgserklæring.
Adspurgt af advokat PK vedrørende samme bilag, forklarede tiltalte, at denne bil ikke var totalskadet, så man kunne gøre, hvad man ville med den. Købs-salgserklæringer anvendes til biler, der ikke er totalskadede.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at da T1 arbejdede i G2-virksomhed, havde T1 en arbejdstelefon og en arbejdscomputer. T1 har talt med politiet om, hvordan man kom ind på telefonen med koder. Politiet bad om T1s Apple-id. T1 oplyste sin kode, men den var åbenbart ikke rigtig. T1 havde brugt aldrig koden. På telefonen var der en almindelig pinkode, som T1 oplyste til politiet. T1 fik ikke at vide, at pinkoden var forkert. T1 afleverede telefonen, da T1 blev bortvist. T1 tror, at T1 talte med politiet om koden et år efter, at T1 havde afleveret telefonen. Forsikringsselskabet sørgede for at åbne telefonen for politiet.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 20, side 1 og 4
(Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 383
og 387), Rapport Koster 2 - USB stik mrk. (red.mrk..fjernet), og e-mail af 28. marts
2015 fra V8 til T2, e-mail af 31. marts 2015 fra
T2 til T1 og e-mail af 31. marts 2015 fra T1
til T2, hvoraf fremgår bl.a.:
(red. Bil mrk. fjernet6) er papirer på vej...
(red. Bil mrk. fjernet7) er afvist pga sprut
(red. Bil mrk. fjernet8) har du fået papirer på d. 12/9-14
(red. Bil mrk. fjernet9) har du fået papirer på d. 9/1-15
(red. Bil mrk. fjernet10) har du fået papirer på d. 9/1-13 (bemærk 2013)
Så led lidt i bunkerne, så finder du nok 98% af de manglende papirer + 20
% du ikke vidste du havde [smiley]
Tiltalte forklarede hertil, at det var T1, der sendte denne e-mail. T1 kender ikke V8. T1 har hørt om V8 efterfølgende, men T1 vidste ikke, hvem V8 var, da T1 modtog denne e-mail. Da T1 fik e-mailen, svarede T1 bare på de køretøjer, der blev spurgt til. T1 regnede med, at den pågældende havde købt eller ville købe bilerne. T1 husker ikke, om T1 og T2 havde en telefonsamtale imellem de to e-mails. T1 vidste godt, at biler bliver solgt til udlandet, og at T2 solgte til udlandet.
Tiltalte forklarede, at T2 også genopbyggede biler på (red.arbejdsplads.fjernet2). Tiltalte foretog kontrol af bilerne, når de blev genopbygget. T1 kan ikke afvise, at der er nogle af dem, T1 ikke har foretaget kontrol, men som udgangspunkt foretog T1 kontrol. Proceduren var, at værkføreren ringede, når bilen var ved at være klar, og så kørte tiltalte ud og genbesigtigede den og lavede en kontrolrapport på den. Kontrollen vedrørte de biler, der blev genopbygget på (red.arbejdsplads.fjernet2). Biler, der blev solgt til udlandet, faldt udenfor. Tiltalte kunne godt genbesigtige biler, som var blevet solgt til T2 af en anden taksator. Det var den lokale taksator, der kom ud. Hvis bilen ikke var blokeret i systemet, kunne det godt ske, at genbesigtigelsen ikke blev lavet. Det var værkføreren, der fik taksatoren ud til en genbesigtigelse. Det var taksatoren, der ophævede registreringen af skadeblokeringen.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte, at T1 ikke ved, hvorfor det var dem, der skulle genbesigtige køretøjet, når det ikke var deres bil længere. De skulle sikre, at bilen var lavet korrekt, så den havde samme stand, som før den blev skadet. Det var det selskab, som havde forsikret bilen, der også skulle foretage genbesigtigelsen. Taksator skulle genbesigtige bilen, inden den blev malet, og godkende den. Hvis en to-talskadet bil skulle genopbygges, var det ikke forsikringsselskabet, der skulle genbesigtige og godkende bilen, da det var SKAT, der skulle ophæve total-skadeblokeringen.
Forud for samtalen, hvor tiltalte blev bortvist, havde T1 ikke anledning til at tro, at der var noget galt. T1 havde fået henvendelser fra SKAT vedrørende nogle konkrete biler i starten af juni/juli 2015, før T1 tog på ferie. Der var biler, der var kommet til Y3-land, hvor de kunne se, at registreringsafgiften var trukket tilbage. T1 svarede, at det var leasede køretøjer, så T1 forstod ikke, hvordan afgiften kunne trækkes tilbage, når den ikke havde været betalt. SKAT spurgte T1 om nogle ting, som T1 svarede på.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 15, side 6, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 310), e-mail af 10. juli 2015 fra T1 til V9 fra SKAT, og e-mail af 23. juli 2015 fra V9 til V10, forklarede tiltalte, at T1 ikke husker, at SKAT bad om taksatorrapporterne. T1 anså det for en almindelig forespørgsel.
Efter at T1 havde været til samtalen, hvor T1 blev bortvist, tog T1 ud til T2 for at høre, hvad det gik ud på. Det var muligvis dagen efter samtalen. T1 fik at vide, at det var T2, der havde trukket afgifterne tilbage på køretøjerne, hvilket T2 ikke måtte. T1 tror, at T1 ringede til T2, inden T1 tog derud. T2 virkede overrasket og sagde, at T2 ikke kendte noget til, at der var trukket afgift tilbage. T1 har ikke snakket med T2 siden. Da T1 var til samtalen, havde T1 fået at vide, at T1 ikke måtte have kontakt med T2. Tiltalte har aldrig modtaget penge fra G1-virksomhed. T1 har haft biler i kommission hos dem. T1 fik 50.000 kr. for en (red. Bil mrk. fjernet4). T1 havde haft den ude hos sin storebror, hvor T1 satte den i stand, fordi det var meningen, at T1s kone skulle køre i den. T1 fik aldrig registreret bilen i sit navn, men T1 solgte den videre i stedet for. T1 købte på et tidspunkt en bil af T2. T1 fik 40.000 kr., da T1 købte en (red.Bil mrk. fjernet11) og solgte en (red. Bil mrk. fjernet12) hos G1-virksomhed. T1 havde lånt penge hos et finansieringsselskab. Da T1 søgte om lånet, vidste T1 ikke, hvad T1 ville få for en (red. Bil mrk. fjernet12)en, så T1 lånte mere, end T1 havde brug for. T1 fik det overskydende beløb udbetalt gennem G1-virksomhed. Finansieringsselskaber udbetaler altid lånet til forhandleren. (red.Bil mrk. fjernet11) har T1 stadig, og den står registreret til T1 i bilbogen. en (red. Bil mrk. fjernet12)en var også registreret til T1 i bilbogen, men i dag er den solgt. T1 kan ikke sige, om T1 var taksator på de forhold, T1 er tiltalt for i anklageskriftet.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte, at T1 lærte T2 at kende for mange år siden. Tiltalte lærte T2 at kende, mens T1 arbejdede hos G2-virksomhed. De havde en anden primær autoophugger til at starte med, men de skulle have en ny, der var stor nok. Den tidligere ophugger blev brugt i samme omfang, som G1-virksomhed senere blev, og opkøbte skadede biler. De havde brugt G1-virksomhed en smule. Tiltalte var ude at se på faciliteterne hos G1-virksomhed sammen med en anden taksator, og de fandt ud af, at det fungerede fint. Det var i 2006/2007/2008. Det var vigtigt, at den nye primære ophugger kunne hente bilerne hurtigt og afmelde dem hurtigt, at G2-virksomhed ikke skulle bruge energi på at rykke, for at bilerne blev hentet, og at tingene blev betalt. De hørte ikke om, at der ikke blev betalt, så tingene fungerede bare. Alle forsikringsselskaber har en primær ophugger. Det var for at sikre, at tingene blev gjort, og man ikke skulle følge så meget op på tingene. Det lå i "pakken", at G2-virksomhed ikke skulle betale for afhentning og opbevaring af bilerne. T1 brugte ikke G1-virksomhed bud som løftestang over for andre, for det var ikke nødvendigt.
Udover T2 havde tiltalte kontakt til V5, V7 og værkføreren. I det daglige talte T1 mest med V7. T1 havde ikke anden relation til G1-virksomhed end den professionelle. De blev inviteret til julefrokost hos G1-virksomhed hvert år, men de
sagde altid nej tak, fordi de ikke ville have en personlig kontakt. T1 sås ikke med T2 i fritiden og havde ikke nogen personlig kontakt med T2.
De skulle vurdere bilens handelsværdi. De så ikke bilen, men de vurderede den efter årgang, kilometerstand og de billeder af den, som (red.arbejdsplads.fjernet2) tog, hvis de ikke kom ud og kiggede på den. Kunden oplyste, om der var ekstraudstyr. De havde nogle hjælpemidler til gennemsnitsberegninger af køretøjernes værdi. De opgørelser, man fik fra (red.arbejdsplads.fjernet2), var ikke altid fyldestgørende, fordi bilerne ikke altid havde været skilt ad. Det var sjældent, at de bad (red.arbejdsplads.fjernet2) om at skille bilerne ad. (red.arbejdsplads.fjernet2)erne vidste, hvad forsikringsselskabet havde brug for.
Den originale registreringsattest kunne kunden sende til forsikringsselskabet, eller hvis taksator var på (red.arbejdsplads.fjernet2), og registreringsattesten lå der, kunne taksator tage den med sig. Registreringsattesten skal følge bilen. Kunden fik at vide, at de ikke fik erstatning, hvis ikke de skaffede registreringsattesten.
Tiltalte har nok haft mellem 3.000 og 4.000 sager vedrørende almindelige skader med almindelige takseringer om året. T1 dækkede Y3-by. Mellem 300 og 500 af T1s sager vedrørte genopbygninger og totalskader. T1 var teamleder, og i det daglige betød det, at medarbejderne kom til T1 med spørgsmål, bl.a. hvis de havde konflikter med en kunde. De kunne bruge overtaksatoren, men de brugte også tiltalte meget til at stille spørgsmål. De havde en intern klagemulighed, som også gav anledning til spørgsmål. T1 havde rigeligt at se til. T1 underviste på G3-virksomhed i arbejdstiden. T1 havde travlt og var meget stresset i 2014/2015. Efterfølgende har T1 reflekteret meget over det. T1s kone havde psykiske problemer, og T1s søn fik en (red.lidelse.fjernet), så T1 flygtede nok lidt fra det derhjemme. T1 gik og havde det dårligt hele tiden og fik anfald af svimmelhed, hvor det hele blev sort. T1 tænkte ikke over, at det kunne være stress, men T1 troede, at der var noget andet galt. T1 var hos mange læger, da T1 troede, at der var noget galt med hjertet, fordi T1s hjerte hele tiden bankede hurtigt. T1s kolesteroltal var for højt, og det blev også en psykisk belastning. T1s arbejdstelefon var altid tændt - også i ferierne. T1 ved ikke, hvor mange timer T1 arbejdede om dagen. T1 tog også tit arbejde med hjem. T1 havde møder med folk fra andre lande og rejste i den forbindelse.
I dagligdagen tænkte T1 ikke over, hvad der ville ske, hvis T1 ikke registrerede en totalskadeblokering. T1 troede, at man skulle vise registreringsattesten, hvis bilen skulle videre. Derfor tænkte T1 ikke over vigtigheden af to-talskadeblokeringen. T1 tænkte, at det vigtigste var, at bilerne ikke skulle ud at køre på de danske veje igen. T1 kontrollerede ikke taksatorerne under sig, og T1 blev heller ikke selv kontrolleret. Det handlede om at få så mange skadesager behandlet som muligt.
Tiltalte arbejdede også meget for at blive chef, når V3 skulle på pension. Når der kom opgaver, sagde T1 ikke nej. T1 påtog sig de opgaver, der blev tilbudt og mere til.
Der var problemer med DMR i starten, som betød, at man ikke kunne logge ind og hele tiden blev smidt af. Det var i 2012. T1 husker ikke, hvor længe det varede, men T2 mener, at der var problemer med det i lang tid.
De havde måltal for, hvor meget de skulle behandle. V3 gik meget op i tal og statistikker. Der var måltal for, hvor mange sager taksatorerne skulle behandle. Hver måned var der en rapport over, hvor mange skadesager de havde behandlet, hvor dygtige de havde været, og hvor mange penge de havde sparet ved brug af alternative reservedele.
Det blev aldrig påtalt, at tiltalte næsten udelukkende handlede med G1-virksomhed. V3 påtalte det ikke, og V3 handlede også selv med T2. V3 vidste godt, at der var et primært aftager(red.arbejdsplads.fjernet2). Det vidste T1 også, da de havde den tidligere primære ophugger. Det var V3, der fastsatte proceduren for, hvordan man gjorde tingene. V3 sad lige ved siden af tiltalte. Der var et storrumskontor og et lille kontor, hvor V3 sad, og døren stod altid åben.
Tiltalte T1 oplyste, at hvis T1s navn står på ophugningserklæringerne, så er det T1, der var taksator på køretøjerne, men hvis der står et andet navn på en ophugningserklæring, så var det ikke T1, der var taksator.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte T1, at T1 ikke kan bekræfte V3s forklaring om, at tiltalte havde sagt til de andre taksatorer i forsikringsselskabet, at de ikke måtte røre sager med G1-virksomhed. T1 har ikke sagt, at de skulle holde sig væk fra biler til G1-virksomhed. T1 har ingen ide om, hvem der skulle have sagt det. T1 har ikke selv sagt det.
Foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 10, 3. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Til samtalen fik T1 at vide, at der var kommet oplysninger fra SKAT om, at der var totalskadede biler, der ikke var totalskadeblokerede i SKAT's system. T1 har ikke sagt til dem, at T1 ikke fulgte en regel om, at der skulle indhentes tre bud", og V3s forklaring, om at der var fiktive bud i systemet, forklarede tiltalte, at et bud er et bud, uanset om der er 1, 2 eller 3 bud. T1 har ikke anført bud, som slet ikke var afgivet. Der var tilfælde, hvor T1 kun ringede til G1-virksomhed. Det gjaldt om at være en god købmand og få så meget for bilerne som muligt, når man havde travlt i hverdagen. Der var ikke nogen, der påtalte, at T1 solgte bilerne for billigt.
Adspurgt til tiltaltes arbejde med kontrol af taksatorer forklarede tiltalte, at de tog tilfældigt udvalgte sager, hvor de fik sagsmapperne op. Overtaksatoren, som var V10, tiltalte, skadebehandleren og en person mere sad og gennemgik sagerne. Først gennemgik tiltalte sagerne, hvorefter skadebehandleren gennemgik dem, og til sidst gennemgik den tredje person dem. De tjekkede, om kunderne havde fået den rigtige pris, og hvis der var rester, om de så var solgt til den rigtige pris. De tjekkede, om hele sagen var behandlet korrekt. Man kunne ikke se på sagen, om bilen var totalskadeblokeret hos SKAT, og det var heller ikke en del af kontrollen. Tiltalte kontrollerede V10s sager, og V10 kontrollerede tiltaltes sager. Det var tilfældige sager, der blev taget ud. T1 tror, det var deres interne kontrol i Y4-land, der udtog sagerne. Hvis tiltalte selv var taksator på sagen, sad T1 ikke med ved bordet under kontrollen.
Tiltalte har ikke set referatet fra mødet den 11. august 2015, før T1 så det hos sin forsvarer. T1 spurgte efter det, men T1 måtte ikke se det. Oplysningen om de fiktive bud er taget ud af sammenhængen. T1 mener ikke, de spurgte om det. T1 kunne godt have svaret, "det kan godt være", hvis T1 fik spørgsmålet. Det er fem år siden, så det er svært at huske, hvad der blev spurgt om, men T1 har ikke svaret sådan, som det er angivet i referatet.
Foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 14, under midten i det midterste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "T1 købte på et tidspunkt en bil af T2. T1 fik 40.000 kr., da T1 købte en (red. Bil mrk. fjernet11) og solgte en (red. Bil mrk. fjernet12) hos G1-virksomhed. T1 havde lånt penge hos et finansieringsselskab. Da T1 søgte om lånet, vidste T1 ikke, hvad T1 ville få for (red. Bil mrk. fjernet12), så T1 lånte mere, end T1 havde brug for. T1 fik det overskydende beløb udbetalt gennem G1-virksomhed. Finansieringsselskaber udbetaler altid lånet til forhandleren", og forhold 3, bilag 13, side 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet4) forhold 3 mandatsvig del 1", side 108), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at T1 lavede aftalen med T2. Der gik 40.000 kr. ind på tiltaltes konto.
Advokat RM fremlagde låneaftale hos F1-bank af 12. september 2014.
Tiltalte forklarede hertil, at T1 ikke ved, hvem kontonummeret X1, der fremgår af bilagets side 3, tilhører, men det er ikke T1s eget kontonummer. T1 optog lånet hos F1-bank i forbindelse med bilkøbet. T1 betalte det, der fremgår af slutsedlen.
Advokat RM fremlagde bilbogsattest vedrørende (red. Bil mrk. fjernet11), hvoraf det fremgår, at ejerpantebrevet er tinglyst den 19. september 2014.
Anklageren bilagerede låneaftalen hos F1-bank som omslag 9, bilag 6, og bilbogsattesten som omslag 9, bilag 6-1.
Adspurgt af anklageren, foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 9, sidste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "På et tidspunkt skulle de skrive tre bud ind, så hvis de kun havde fået ét bud på 1.500 kr. på en nulbil, så skrev de bare noget ind på to andre bud, så det så ud som om, de havde fået tre bud. T1 tror, at det var før perioden 2012-2015, at det var sådan", forklarede tiltalte, at T1 fastholder denne forklaring.
Foreholdt V3s forklaring om at de sendte blanketter til SKAT, før systemet blev elektronisk, forklarede tiltalte, at det kan T1 bekræfte, men T1 husker ikke datoen for, hvornår det var.
Efter den 1. april 2013 stemplede de stadig registreringsattesterne om total-skadeblokering.T1 ved ikke, hvorfor de stadig stemplede registreringsattesterne, når det ikke længere var et krav. T1 tror, der var noget forvirring omkring det, og om hvorvidt man skulle gøre det, så nogen gjorde det, og andre gjorde det ikke.
Foreholdt omslag 9, bilag 4 og 4-1, side 82, forhold 1-B-1, og side 83, forhold 1-B-4, og side 84, forhold 1-B-5, registreringsattester som ikke er stemplede, forklarede tiltalte, at T1 ikke husker, om de drøftede, om de skulle stemple registreringsattesterne eller ej. V3 skiftede mening flere gange om, hvorvidt de skulle stemple registreringsattesterne. Der var uens praksis i forsikringsselskabet.
Man afmelder alle køretøjer, hvor der betales kontanterstatning. Det er ikke sikkert, at køretøjerne var totalskadede, men i alle tilfælde, hvor der var betalt kontanterstatning, skulle køretøjerne afmeldes. Nogle gange gjorde T1 det selv og andre gange gjorde (red.arbejdsplads.fjernet2) det. T1 kontrollerede, om det skete, idet forsikringsselskabet automatisk fik besked, når bilen var afmeldt. Inden T1 sendte sagen til udbetaling, tjekkede T1, om bilen var afmeldt. Hvis man ikke havde tjekket det, ville sagsbehandleren komme ned og gøre én opmærksom på, at den ikke var afmeldt. Tiltalte tjekkede i systemet, om den var afmeldt, og sagsbehandleren tjekkede det også, for sagsbehandleren ville ikke udbetale pengene, hvis ikke køretøjet var afmeldt. T1 kan ikke sige, om der var enkelte sager, hvor T1 glemte det, men T1 burde have tjekket det. T1 havde rigtig travlt. T1 kan ikke svare på, hvorfor T1 ikke havde totalskadeblokeret bilerne i SKAT's system i nogle sager. T1s arbejdspres var rigtig stort, og T1 havde stress i en længere periode. I deres eget system har de et kundebillede, og forsikringen står som ophørt, når bilen er afmeldt. T1 havde to skærme, hvor kundesystemet var på den ene, og skadesystemet var på den anden, så T1 kunne holde tingene op mod hinanden.
Når sagen var færdig, tog T1 fysisk sagen og lagde den til sagsbehandleren og sagde, at der kunne ske udbetaling. T1 husker ikke, om T1 lavede total-skadeblokeringen samtidig med, at T1 afmeldte køretøjer hos SKAT. Hvis køretøjet var totalskadet, skulle det totalskadeblokeres. Forsikringsselskabet kunne først afmelde køretøjet i den sidste del af perioden. Forud herfor var det motorkontoret, der gjorde det. T1 husker ikke, hvornår de fik lov til
selv at afmelde køretøjerne. T1 tror, de skulle skrive en mail til SKAT, om at et køretøj skulle afmeldes. Totalskadeblokering var det sidste man foretog i sagen. T1 vidste, om køretøjet var totalskadeblokeret, når T1 afmeldte køretøjet. Man kunne godt lave sagsbehandlingen færdig, før man totalskade-blokerede køretøjet. Man kunne godt blokere det med det samme, men proceduren var end anden.
Der kunne godt være tale om et køretøj til genopbygning, selvom man afmeldte det. Det var det samme sted hos SKAT, man afmeldte og totalskade-blokerede køretøjer. T1 husker ikke proceduren for, om det først var, når erstatningen var udbetalt, at man totalskadeblokerede. Man kunne godt udbetale og så arbejde videre med sagen og ændre en skrotbil til en bil til genopbygning. Hvis man bruger brugte reservedele, er det billigere at reparere bilen, og så får man bilen under grænsen for totalskade, og dermed kan den genopbygges. På den måde kunne man få flere penge hjem til forsikringsselskabet.
Anklageren dokumenterede mappe 7, forhold 1-B-5, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 164), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at køretøjet er afmeldt den 12. september 2014 af cvr-nummer ...135, som tilhører G2-virksomhed, og at totalskadeblokeringen samme dag kl. 10.50 og 10.51 er udført af V11.
Tiltalte forklarede hertil, at umiddelbart kunne man godt afmelde bilen og totalskaderegistrere bilen på én gang.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-10, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 237), ophugningserklæring, forklarede tiltalte, at det er T1, der står som taksator på denne, så det var T1, der havde handlen.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-10, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 234), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at G2-virksomhed har afmeldt køretøjet den 27. august 2013, forklarede tiltalte, at det godt kunne have været T1, der afmeldte det, men det kunne også være en af de andre taksatorer.
Anklageren dokumenterede:
- mappe 3, forhold 1-12, bilag 3 og 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 281 og 287), køretøjshistorik og ophugningserklæring
- mappe 3, forhold 1-16, bilag 3 og 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 380 og 384), køretøjshistorik og ophugningserklæring
- mappe 3, forhold 1-21, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 2", side 63 og 68), køretøjshistorik og ophugningserklæring
Tiltalte forklarede hertil, at man ikke kan bestille en ny registreringsattest, hvis køretøjet er blokeret. Der er bestilt en ny registreringsattest i dette tilfælde.
Adspurgt til at køretøjet blev afmeldt den 2. december 2013, og dagen efter blev der bestilt en ny registreringsattest, forklarede tiltalte, at hvis man har smidt sin registreringsattest ud eller ikke kan finde den, så er man nødt til at bestille en ny. De kan ikke sælge bilen videre uden registreringsattesten.
Foreholdt mappe 4, forhold 1-44, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 1", side 373), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at køretøjet er afmeldt den 30. december 2013, og der er bestilt en ny registreringsattest den 2. januar 2014, forklarede tiltalte, at dette er den samme forklaring som før.
Anklageren dokumenterede:
- mappe 4, forhold 1-54, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 2", side 262), køretøjshistorik
- mappe 4, forhold 1-54, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5)forholdene 1-30 1-59 del 2", side 268), ophugnings-erklæring
- mappe 4, forhold 1-56, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 2", side 320), køretøjshistorik
Tiltalte forklarede hertil, at T1 tror, at "Synsresultat: Godkendt" betyder, at bilen har været til syn. Ellers ved T1 ikke, hvad det betyder.
Anklageren dokumenterede mappe 7, forhold 2-3, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 159), køretøjshistorik, og mappe 7, forhold 2-3, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 165), ophugningserklæring.
Tiltalte forklarede, at T1 godt kunne have totalskadeblokeret bilerne med det samme i de tilfælde, hvor der ikke skulle bestilles en ny registreringsattest, fordi T1 havde registreringsattesten. Man kunne godt totalskadeblokere uden at have registreringsattesten, men hvis kunden manglede den, kunne der ikke bestilles en ny, hvis blokeringen var lavet. Det kan være årsagen til, at et køretøj ikke er totalskadeblokeret samtidig med afmeldingen. Det var ikke sikkert, at tiltalte havde registreringsattesten fysisk på bordet, men den kunne have været hos kunden.
Foreholdt omslag 9, bilag 5, rapport af 17. august 2020, side 1 og 2, og V3s forklaring vedrørende fejlprocenten på 50, forklarede tiltalte, at T1 ikke kan forklare fejlprocenten på T1s sager.
Foreholdt samme bilag, rapportens side 2, øverst, hvoraf det bl.a. fremgår: "De resterende 307 var fejlhåndteret i relation til gældende praksis og forretningsgange. Det svarer til 49 % af den samlede mængde totalskadede køretøjer", forklarede tiltalte, at V3 under sin vidneforklaring sagde, at der ikke var fundet fejl hos de andre taksatorer, og det passer ikke.
Adspurgt af advokat RM, foreholdt omslag 9, bilag 6, låneaftale hos F1-bank af 12. september 2014, side 3, forklarede tiltalte T2, at T2 ikke umiddelbart kender kontonummer X1. G1-virksomheds kontonummer fremgår af slutsedlerne.
Efter anklagerens og T1s gennemgang oplyste anklageren, at det kan lægges til grund, at T1 ikke var taksator på de pågældende køretøjer i følgende forhold: 1-17, 1-34, 1-97, 1-98, 1-102 og 1-103.
Anklageren dokumenterede i den forbindelse mappe 6, forhold 1-97, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1103 del 2", side 90), taksatorrapport hvoraf det fremgår, at V12 var taksator, og mappe 6, forhold 1-97, bilag 5-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 2", side 104), ophugningserklæring og erstatningsopgørelse.
T1 forklarede hertil, at når V12 havde godkendt erstatningsopgørelsen, var V12 færdig med sagen. Tiltalte ved ikke, på hvilket stadie i sagen han fik sagen. Hvis den var åben for længe, skulle den lukkes ned. Resterne var solgt på dette tidspunkt. Hvis V12 havde ferie, havde tiltalte godkendt den og sendt girokortet af sted.
Foreholdt omslag 9, bilag 6-4, side 9, salgsslutseddel af 5. september 2014 vedrørende køb af en Audi A3 til en kontantpris på 290.000 kr., forklarede T1, at det er T1, der har skrevet slutsedlen. T1 har sendt slutsedlen til banken i forbindelse med, at T1 skulle optage billånet på 170.000 kr. Slutsedlen var dokumentation til brug for låneoptagelsen.
Foreholdt omslag 9, bilag 6-2, salgsslutseddel af 5. september 2014 vedrørende køb af en (red. Bil mrk. fjernet11) til en kontantpris på 240.000 kr., forklarede tiltalte, at det var denne slutseddel, der var den gældende. Den anden skulle kun bruges som dokumentation overfor banken til brug for låneoptagelsen. T1 havde brug for penge, og det var en billig måde at låne på. Ved billån skal man erlægge minimum 20 % i udbetaling, og jo mere man erlægger i udbetaling, jo lavere rente får man. Byttebilen udgjorde udbetalingen. Det er forklaringen på, at der foreligger 2 slutsedler vedrørende samme bilkøb. Slutsedlerne må være lavet samme dag, men han kan ikke huske det.
Foreholdt sin forklaring til retsbogen den 3. marts 2020, side 14 midt på, forklarede tiltalte, at da T1 ansøgte om lånet, sendte T1 slutsedlen med til banken. T1 fastholder, at T1 ikke vidste, hvad T1 ville få for byttebilen, da T1 ansøgte om lånet. Politiet havde slutsedlen af 5. september 2014 vedrørende køb af en (red. Bil mrk. fjernet11) til en kontantpris på 290.000 kr., da T1 blev afhørt af politiet.
Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte T2 forklarede, at T2 er uddannet pladesmed. T2 var i 10 år hos Ford. T2s far havde et autogenbrugsfirma, og der gik tiltalte og lavede sit eget efter arbejde.
Foreholdt mappe 1, Selskabsrapport vedrørende G1-virksomhed v/T2 (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet)-generel", side 404f), selskabsrapport vedrørende G1-virksomhed v/T2, forklarede tiltalte, at det ikke passer, at virksomheden blev stiftet i 1998. Det skete i 2001. T2 er eneejer og har 40 ansatte. T2s far var ophugger og skrottede biler. Tiltalte trådte til og udvidede virksomheden. V5 har været ansat i 47 år. V13 har også været der i alle de år. T1 er (red.arbejdstitel.fjernet2) og har også været der, siden T1s far havde virksomheden. De tre har mere viden end tiltalte, fordi de har været der i så mange år.
Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler. De har 50 biler stående til salg. De køber dem af advokater, dødsboer, forsikringsselskaber og private. Nogle gange bytter de biler. De reparerer biler for kunder, herunder forsikringsselskaber. De sætter også biler i stand. De har et (red.firmatype.fjernet), hvor de reparerer både. Det hele hører under samme cvr-nummer. De har en bogholder, der hedder V14. Bogholderen har været der i 20 år, så T2 stoler på V14. Der sidder syv personer i skranken, hvor folk kommer ind. Tiltalte skal ikke godkende udbetalinger. T2 har ikke forstand på regnskab. Det kan godt være, at bogholderen kommer forbi T2 med en større betaling, men det kan lige så godt være V5, V14 spørger. Udover T2 selv kan V14, V5, og de syv personer i disken træffe beslutning om betaling på firmaets vegne. De er alle godkendt til det. Der er 10 personer, der har med kunder, penge og regninger at gøre.
G1-virksomhed havde kontakt til alle forsikringsselskaber. G2-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed var lige store kunder. T2, V7, V5 og bogholderen kunne have kontakten til selskaberne. De havde flere kontakter hos G2-virksomhed, som de handlede med. Værkføreren skrev til taksatoren, når en
bil kom ind. T2 vil ikke sige, at T1 var den, de havde mest kontakt med fra G2-virksomhed. De havde kontakt til alle 5 taksatorer hos G2-virksomhed. De fik flest biler fra T1, som havde Y3-by. De havde pladsen til bilerne, og bilerne skulle væk fra (red.arbejdsplads.fjernet2)erne. (red. Bil mrk. fjernet3) kunne kun have fem biler stående, så bilerne kom ned til tiltalte, også selvom de ikke var købt af G1-virksomhed. G1-virksomhed fik ikke noget for opbevaringen. T1 ringede enten direkte til tiltalte eller på hovednummeret, når T1 ville sælge en bil. Tiltalte var i firmaet et par timer om dagen, og ellers kørte T2 rundt hos kunder, så medarbejderne plejede at klare sig. Når T2 var der, tog T2 altid telefonen. T2 blev ikke orienteret om alle handler, der blev indgået. De har ikke faste møder i firmaet. Firmaet er lidt atypisk, hvor tingene bliver taget løbende. Normalt var kontakten til T1 telefonisk, og ellers kunne der være sendt en mail til en af de andre. Tiltalte fik mange gange det sidste bud. T2 fik kilometerstanden, skaden, årgangen og lignende oplyst. T2 fik også tilbudt biler, T2 ikke selv havde stående. Der er mange biler, der ligner hinanden, og der står 1.000 biler på pladsen. Nogle gange var T2 ikke i firmaet, når T2 gav et telefonisk bud, så T2 så ikke bilen. Der kunne godt være et billede af bilen med, men det var ikke sikkert. Nogle gange fik T2 at vide, at T2 skulle højere op, når T2 kom med et bud, men det blev ikke afsløret, hvad andre havde budt.
Tiltalte T2 forklarede, at da T2 købte biler gennem G2-virksomhed via T1, befandt bilerne sig på (red.arbejdsplads.fjernet2)erne, når de blev takseret. Nogle gange kunne de dog godt stå hos tiltalte. Det kom an på, hvor kunden havde kørt den hen. For det meste stod de rundt omkring i byen. T1 ringede til G1-virksomhed og bad dem om at hente bilerne. Det var forskelligt, om det var før eller efter, de havde aftalt, at G1-virksomhed skulle købe dem. Der kunne være en sag, som forlængede behandlingen af forsikringssagen, f.eks. en sag om spirituskørsel, og så blev G1-virksomhed brugt som opbevaringssted. De har omkring 1.000 biler stående på pladsen. Der var ikke forskel på, om bilerne stod hos T2 eller ude i byen, i forhold til hvordan de blev solgt. Der blev ringet til dem med en opfordring til at byde, eller også kunne de få en mail. T2 har folk, der står for det.
Når en bil stod hos dem, fik de som regel det sidste bud. De gav 1.000 kr. mere end dem, der havde givet det højeste bud, og så fik de bilen. De fik oplyst, hvad det højeste bud havde været. Det gjaldt i forhold til alle taksatorer og alle forsikringsselskaber. Nogle gange havde de bilerne stående i tre måneder, og det tog de ikke penge for. Når de gav 1.000 kr. oveni, var der ikke nogen, der blev snydt.
Det var ikke på forhånd aftalt, at G1-virksomhed skulle købe de biler, de havde stående, og nogle gange undlod de at byde på en bil. Det var ikke altid, de ville have bilerne. T2 har nok budt på biler via mail, men T2 sidder ikke med det alene. Når T2 bød på mail fra G2-virksomhed, fik T2 ikke altid det sidste bud. T2 ved ikke, hvorfor T2 ikke altid fik det sidste bud. Det kunne være, fordi bilen ikke stod hos T2, men T2 ved det ikke. Når den stod hos T2, fik T2 som udgangspunkt det sidste bud.
Der blev sendt registreringsattest og faktura til G1-virksomhed, når de købte en bil. Når de havde aftalt en pris, kom der noget på skrift om det. Tiltalte skrev ikke selv prisen ned. Der kunne gå tre måneder, før de fik papirerne. T2 gik ud fra, at det var den rigtige pris, der blev opkrævet. Når de modtog bilen, blev der oprettet en papirsag hos kontordamerne. T2 ved ikke, hvad der blev noteret i bogholderiet. De havde ikke et omslag for hver bil, men det blev sat i ringbind. V5 og V7 kan have noteret noget. Der var ikke et fast system med sagsmapper eller lignende.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 8-2, (elektronisk ekstrakt, mappe "010085190-00043-15 forhold 1", side 154), afhøringsrapport af 1. februar 2018, side 8, 1. afsnit, 4. linje, (ekstrakten side 161) hvoraf bl.a. fremgår: "Ved undersøgelse af månedsangivelserne sammenholdt med de køretøjer der var købt ved G2-virksomhed blev sagsmapperne fremfundet", forklarede tiltalte, at de ikke kalder det en sagsmappe, men de har bare nogle papirer hos kontordamerne. Kontordamerne har nogle ringbind, hvori de har alle fakturaer og lignende. Der er papirer vedrørende flere biler i sådan en mappe. Fakturaen går til bogholderiet. Der er ikke noget, der går til kontordamerne, før fakturaen kommer.
Hvis tiltalte selv gav et bud, skrev T2 det ikke ned. Når T2 selv sagde ja til en pris, skete der ikke noget, før der kom faktura og registreringsattest. T2 mener, at fakturaen kom, når sagen var færdig hos forsikringsselskabet. Ofte kunne der godt gå lang tid.
Nogle gange blev bilen afmeldt på (red.arbejdsplads.fjernet2), inden tiltalte fik den. Tiltalte havde ikke noget med afmeldingen at gøre. Normalt ringede taksator til (red.arbejdsplads.fjernet2) og bad dem om at afmelde den. T2 ved ikke, hvorfor taksator ikke selv afmeldte bilen. V5 og V7 afmeldte bilerne i SKAT's system, hvis de stod hos G1-virksomhed, og klippede nummerpladerne. Tiltalte havde ikke noget med at gøre med afmeldingen. Det var forskelligt, om det var taksator selv eller (red.arbejdsplads.fjernet2), der afmeldte den. T2 ved ikke, hvad forskellen skyldtes. V7 eller V5 afmeldte bilerne, når de fik dem, og det ikke var gjort endnu. Det var ikke taksators opgave at afmelde bilerne.
Hvis bilen var totalskadet, var det også G1-virksomhed, der afmeldte bilerne. De klippede nummerpladerne og sendte et billede af dem til taksator. G1-virksomhed havde ikke adgang til at totalskadeblokere biler. Når G1-virksomhed afmeldte en bil, var det enten V7 eller V5, der gjorde det, og de havde også med salg at gøre. G1-virksomhed modtog nogle gange faktura og registreringsattest med posten, og andre gange bragte forsikringsselskabet dem, hvis de alligevel skulle ned og kigge på en bil. Dokumenterne blev lagt på disken. Det kunne også være, at registreringsattesten var væk og skulle genbestilles hos SKAT. Det kunne tage 3-6 måneder. Det var taksatoren, der genbestilte den. Det skete også, at registreringsattesten lå i handskerummet, men det var ikke ofte. Taksatoren skulle have registreringsattesten. Hvis den lå i bilen, kom taksatoren nogle gange ud og kiggede på den. Nogle gange tog han den med. Hvis de skulle købe bilen, blev registreringsattesten nogle gange liggende i bilen. T2 kan ikke sige, om taksator altid fik registreringsattesten, når bilen var totalskadet, men taksator tog den som regel med, hvis bilen var totalska-det. Det skete måske 1 ud af 100 gange, at registreringsattesten lå i bilen. Gi-roindbetalingskortet kom på et senere tidspunkt.
Når registreringsattesten kom, lagde V5 den til side og passede på den, for det tilfælde at bilen skulle eksporteres, eller nogen kom og købte bilen. Hvis bilen skulle skrottes, fulgte registreringsattesten bilen. Beslutningen om at sælge eller skrotte bilen afhang af, om der var en kunde, der ville købe bilen. De måtte sælge det hele. V5 fik registreringsattesten, hvis bilen skulle sælges. Kontordamerne fik registreringsattesten, hvis bilen skulle skrottes. Indtil det blev besluttet, hvad der skulle ske med bilen, kunne registreringsattesten ligge hos V5 eller V7. De kunne også hente registreringsattesten hos kontordamerne igen, hvis der alligevel kom en kunde til en bil, hvis registreringsattesten ikke var sendt af sted endnu. Hvis den var sendt, så var bilen definitivt skrottet. De fik ophugningserklæringen.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe "010085190-00071-17 forholdene 1-30 1-59 del 1", side 14), ophugningserklæring af 9. september 2013, forklarede tiltalte, at T2 mener, at de fik en ophug-ningserklæring på alle totalskadede biler. Enten blev erklæringerne lagt på disken, eller også kom de med posten. Ophugningserklæringen kom sammen med fakturaen. Ophugningserklæringerne blev lagt til kontordamerne i bogholderiet, og de satte dem ind i mappen. T2 ved ikke, hvilken mappe de lå i, eller hvordan de blev håndteret. Ophugningserklæringen blev ikke skrevet under hver gang. Det var forskelligt. Det var bare en formular, og forsikringsselskaberne skrev den heller ikke under. Det er der ingen forsikringsselskaber, der gør. Ophugningserklæringen blev ikke sendt retur til forsikringsselskabet G2-virksomhed. T2 ved ikke, om kontordamerne gjorde det, men tiltalte gjorde det ikke.
Tiltalte forklarede fortsat, at T2 godt vidste, at hvis en bil var totalskadet i 2012 og 2013, skulle registreringsattesten stemples. T2 må have set det på de registreringsattester, der kom fra forsikringsselskabet. T2 har ikke lagt mærke til, om der manglede et stempel på registreringsattesterne for total-skadede biler. Det var ikke tiltalte, der fik registreringsattesterne, men det var V5 og V7, der fik dem. Hvis bilen skulle genopbygges, eller hvis
der lå en salgserklæring, var registreringsattesten ikke stemplet. V7 og V5 var heller ikke opmærksomme på, at der var registreringsattester, der ikke var stemplet. De har efterfølgende talt om det.
Tiltalte har afleveret registreringsattester i forbindelse med denne sag. T2 ved ikke, om det var politiet eller SKAT, der fik dem.
Foreholdt omslag 9, bilag 4, politirapport af 16. maj 2018, hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed har fremsendt kopier af forsiden på registreringsattesten for en række køretøjer, og adspurgt om tiltalte husker, at det ikke var alle registreringsattesterne, der blev fremsendt, forklarede tiltalte, at da T2 blev bedt om at fremsende dem, var der gået 5 år, så nogle af dem var makuleret. T2 har fremsendt dem, de kunne finde.
Forevist omslag 9, bilag 4-1, forsider af registreringsattester uden stempler, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det ville fremgå af forsiden, hvis registreringsattesterne var stemplede. De har ikke tænkt over eller undersøgt, at der manglede stempler. "De" er V5, V7 og kontordamerne. Kontordamerne skulle kun tænke over det, hvis bilen skulle ud at køre igen. Nogle gange så de i SKAT's system. Hvis bilen var genopbygget og skulle ud at køre, skulle den indregistreres, og så skulle der betales ny afgift. G1-virksomhed selvanmelder hos SKAT. Inde i SKAT's system stod der, at bilen var totalskadet, og så kunne de ikke komme videre uden at betale afgiften.
Foreholdt hjælpebilag 4, månedsangivelser fra juni 2012 - juli 2015, forklarede tiltalte, at de skulle indberette til SKAT hver måned. Før juni 2012 kørte V5 ud til SKAT i Y8-by og betalte afgiften, for at de kunne de få bilen indregistreret igen.
Forevist hjælpebilag 4, side 45, månedsangivelse for juni 2012, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at en månedsangivelse så sådan ud. Hvis bilen var genopbygget, og der skulle betales afgift, skulle bilen stå under "Køretøjer". De biler, der stod under "Køretøjer", skulle der betales registreringsafgift af.
"Eksportgodtgørelser" angik den situation, hvor bilerne blev solgt til udlandet. Bilerne var ikke afmeldt, så der skulle tilbagebetales registreringsafgift. Månedsangivelsen var et regnskab over, hvad de skulle betale, og hvad de skulle have tilbage, og det blev afregnet hver måned. Det var V5, der stod for det. V5 var den mest erfarne, og V5 vidste mere om firmaet end tiltalte. V5 talte engelsk, så V5 tog sig af udenlandske kunder. V5 er sælger, så V5 tog sig også af det, der blev solgt i Danmark.
T2 gik ud fra, at V5 angav det på månedsangivelsen. Det har altid været V5, der tog sig af kontakten til SKAT. Tiltalte gjorde ikke noget for at sikre sig, at V5 indberettede bilerne på månedsangivelsen. T2 har haft tillid til, at alt var i orden, når T2 har spurgt. Der er en kode til at indberette månedsangivelser. V5 og kontordamerne har koden. V5 har fået ud-
leveret koden af SKAT. Tiltalte har ikke koden.
Adspurgt til totalskadeblokeringer forklarede tiltalte, at T2 ikke vidste, at registreringsattesterne ikke længere skulle stemples fra 2013, og at registreringen herefter skete i DMR. Taksatorerne stempler dem stadig, når bilerne er totalskadede. T2 vidste godt, at bilerne blev låst i systemet på et tidspunkt. Når bilen er låst i systemet, kan man ikke få nummerplader på, før den bliver låst op. Det er SKAT, der låser den op. Hvis de ville have den låst op, kunne de betale, og det skete via månedsangivelsen. Nogle gange skulle de have taksatoren til at låse den op, andre gange ikke. T2 ved ikke, hvori forskellen bestod. De skulle ikke have fat i taksatoren, hvis bilen var totalskadet. De skulle kun have fat i SKAT, hvis den skulle genopbygges og ud at køre igen, for så låste SKAT den op.
Adspurgt om de kunne sælge totalskadede biler til udlandet, uden at de blev låst op, forklarede tiltalte, at hovedparten af de biler, de solgte til udlandet, var totalskadede. Når en bil ikke skal køre i Danmark, skal man ikke betale registreringsafgift. De totalskadede biler forsøgte de at sælge til udlandet, og ellers huggede de dem op og brugte dem til reservedele og lignende. Det var en fordel at sælge bilerne til udlandet, fordi de fik så mange biler, at de ikke kunne nå at skrotte dem. De har altid solgt de totalskadede biler til udlandet. Det var forskelligt, om de genopbyggede de totalskadede biler og derefter solgte dem, eller om de solgte dem som totalskadede. Når de solgte en totalskadet bil, solgte de nogle gange stumperne med, så køberen selv kunne reparere bilen som en pakkeløsning. Arbejdslønnen var billigere i Y2-land og Y7-land, så det kunne godt betale sig.
Det var forskelligt, hvem de solgte til. De havde nogle faste polske købere, men der kom også folk fra gaden. Der kunne godt komme polske håndværkere forbi og købe. De kunne godt være gengangere. T2 husker ikke navnene på dem. Håndværkerne kunne tilfældigt komme forbi for at kigge. Så viste V5 dem, hvad de havde, og gik rundt med dem på pladsen. Når der blev lavet en handel, blev der nogle gange lavet en salgsfaktura med det samme, og nogle gange gjorde der ikke. Det var forskelligt, om kunderne betalte med det samme. Nogle kunder er kommet der i 20 år og fik kredit. De gav ikke kredit til dem, der kom ind fra gaden. De fik bilen med sig med det samme. De udleverede bilen, selvom de ikke havde fået betaling, fordi de havde papirerne. De udleverede registreringsattesten, for den skulle kunden bruge i sit eget land for at få bilen indregistreret. Kunden fik oftest først registreringsattesten, når de havde betalt. Registreringsattesten var firmaets sikkerhed. Udenlandske købere kom gerne herop. De kunne komme alle steder fra, bl.a. Y7-land, Y2-land, Y6-land og Y3-land. De kom for at se, hvad der var. Det var ikke tiltalte, der gik rundt med kunderne og solgte. Det var V5, der gjorde det. Nogle gange hentede kunden bilen og andre gange sendte G1-virksomhed en autotransporter med tre biler med til Y2-land. De kunder, de ikke kendte, afregnede kontant, før de fik bilen med. De gav ikke kredit til nogen, der kun havde været der 3-4 gange.
V5 tog sig af prisfastsættelsen ved salg til udlandet. Det kunne også godt være V7. Det kunne også godt være andre end de to, men for det meste var det dem. Det var V5, V7 eller bogholderiet, der skrev fakturaerne på bilerne. T2 ved ikke, hvornår det var bogholderiet, og hvornår det var V5 eller V7, der gjorde det.
Adspurgt om hvordan de fastsatte prisen, forklarede tiltalte, at den blev fastsat lidt på slump fra sag til sag. Det var gynger og karruseller. Det kom an på, hvor meget der skulle laves på bilerne, og om kunderne skulle have nogle stumper med. Hvis kunden havde lavet noget arbejde for tiltalte, kunne det være, at det blev modregnet. Der var ikke et regnskab for hver bil.
Adspurgt hvordan de holdt styr på, hvad der var brugt af materialer, hvis en bil var blevet repareret, inden de solgte den videre til udlandet, forklarede tiltalte, at det var lidt på slump. Det er svært at sige, når man tager stumper fra sit eget lager. Der var ikke nogen lagerføring. Det var som regel en god forretning at sælge bilerne. De fik mange biler ind, og nogle gange gav det overskud og andre gange ikke. Der kom mange biler, så det skulle gå stærkt. Det var svært at se, hvor meget af det der gav overskud. Revisoren sagde, at det gav overskud, så det kunne godt betale sig.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 8-1, (elektronisk ekstrakt, mappe (red.fjernet.mappe), rapport af 16. januar 2017, opgørelse over brugte biler og skrotbiler, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at T2 afleverede denne til sin advokat, der bistod T2 på daværende tidspunkt. Revisoren og kontordamen udarbejdede opgørelsen. De kiggede i bogholderiet. Tiltalte havde ikke noget med opgørelsen at gøre. Brugte biler omfattede både genopbyggede biler, og biler de kunne sælge. Skrotbiler var totalskadede biler, som de tog reservedele fra. Brugte biler kunne godt være biler, de købte af private personer. Der var fejl på 2 % af bilerne i 2012. De 15 biler udgør 2 % af det samlede antal biler.
Adspurgt til eksportgodtgørelse forklarede tiltalte, at ved videresalg til udlandet kunne man få godtgjort registreringsafgiften, der var betalt, ved at skrive det på månedsangivelserne. Man kunne ikke få godtgjort registreringsafgiften på totalskadede biler, idet de ville være låst i SKAT's system. Man bliver stoppet på computeren, hvis bilen er låst. V5 har nok oplevet at blive stoppet, fordi en bil var låst i systemet. Det har V5 formentlig sagt til tiltalte. Hvis V5 blev stoppet, fordi bilen var låst, gik V5 nok tilbage til kontordamen og spurgte, hvad der var galt, hvis V5 mente, bilen var genopbygget. Det kunne være, at taksatoren eller SKAT havde glemt at låse den op. Der skete mange fejl hos SKAT, men T2 huskede ikke, hvornår det var sådan.
Adspurgt om det skete før eller efter, at dette blev til en sag hos SKAT i 2015, forklarede tiltalte, at da det blev til en sag, blev de rigtig opmærksomme hos G1-virksomhed.
Adspurgt om der var situationer før det, hvor G1-virksomhed ikke har kunnet søge eksportgodtgørelse, fordi bilen var låst, forklarede tiltalte, at det ikke er noget, T2 har observeret, men det kan der godt have været.
De udleverede fakturaer i forbindelse med videresalg til udlandet. (...)
Tiltalte forklarede, at politiet ikke har fået alle salgsbilagene, fordi nogle af dem var gamle og var blevet makuleret. T2 ved ikke, hvorfor nogle af de gamle fakturaer alligevel er med. Det var ikke tiltalte, der sad med det, så T2 ved ikke, hvordan man prioriterede makuleringen. Umiddelbart var datoerne på fakturaerne den dato, de blev skrevet, men T2 ved det ikke.