Hvis der skulle gives kontanterstatning til kunden, tog man kontakt til kunden med henblik på fastsættelsen af erstatningen. Resterne af bilen blev sendt i bud for at se, hvad de kunne få for dem. De biler, der ikke havde nogen særlig værdi, blev sendt til det lokale (red.arbejdsplads.fjernet2) til ophugning. Der var en intern regel hos G2-virksomhed om, at såfremt resterne ikke var noget værd, blev bilen sendt til nærmeste (red.arbejdsplads.fjernet2) til ophugning. Sådanne biler blev kaldt nulbiler. Det afhang af, hvilket køretøj der var tale om, og hvor skadet det var.
Der var en reparationsgrænse, således at kunden skulle tilbydes en kontanterstatning, hvis skaderne udgjorde 65-75 % af bilens værdi. Disse biler blev solgt til genopbygning. Kunden var ikke berettiget til kontanterstatning, hvis bilen kunne repareres, men undertiden kunne de godt hjælpe kunden med en kontanterstatning. Biler, hvor skaderne udgjorde mellem 65 % og 75 % af bilens værdi, kunne genopbygges afgiftsfrit, men den skulle besigtiges igen. Den skulle skadeblokeres. Skadeblokeringen blev registreret i systemet, og taksatoren skulle besigtige igen, når skaden var udbedret. Skadeblokeringen kunne åbnes igen af taksatoren, når bilen var repareret. I gamle dage var det SKAT, der åbnede skadeblokeringen. Skadeblokeringen blev registreret på SKAT's hjemmeside i DMR (det digitale motorregister). Indtil juni 2012 underrettede man SKAT om skadeblokeringer. Hvis bilen var registreret med en totalskadeblokering, var det kun SKAT, der kunne fjerne blokeringen.
Køretøjet skulle tidligere være skadet for 55-65 % af værdien, men det blev det ændret til 65-75 % for at skulle skadeblokeres. En skadeblokering vil sige, at der er skader over den grænse, hvor kunden skal tilbydes kontanterstatning. Hvis skaden udgør under 65 %, skal bilen repareres. Det har ikke noget med afgifter at gøre, men det er en kontrolmetode.
Hvis bilen blev solgt i margenen på mellem 65-75 % eller som totalskadet, skulle forsikringsselskabet og taksatoren ind og registrere det. Hos G2-virksomhed var det den taksator, som havde bilen, der skulle registrere det.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at T1 tror, at alle personer i Danmark har adgang til DMR og kan se, om en bil er registreret med en skadeblokering. T1 tror ikke, at det ville være typisk for et købende (red.arbejdsplads.fjernet2) at slå det op. Det er ikke sædvanligt at tjekke, om en bil er skade-blokeret, inden man byder på den. Det kunne være et skøn, om den var totalskadet eller ej, men hvis bilen var krøllet sammen, var der ikke tvivl. Nogle gange fremstod en bil ikke så skadet, men hvis f.eks. airbaggen var udløst, kunne det være en større skade, end det så ud til. Hvis airbaggen var udløst, ville bilen typisk være totalskadet, fordi det var dyrt at reparere i forhold til bilens værdi.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at der var forskel på afgiftsberigtigelsen af biler på gule og hvide plader. Der var forskel på, hvornår et køretøj med gule plader og hvide plader vurderedes som værende totalskadet. Biler med hvide plader skulle være skadede svarende til 75 % af værdien, tidligere 65 %, for at være totalskadede. Biler på gule plader skulle være skadede svarende til 90 % af værdien for at være totalskadede. Hvis en bil ansås for totalskadet, skulle den fysiske registreringsattest forsynes med et stempel. På stemplet stod der "kan ikke genopbygges uden betaling af ny registreringsafgift".
Adspurgt af advokat RM forklarede tiltalte, at der ikke var betalt fuld registreringsafgift for nyere leasede biler, men afgiften blev betalt månedsvis. Der skulle betales registreringsafgift, men den blev delt ud over tid. Værdien af en leasingbil var lavere, fordi der ikke var betalt afgifter, men procentsatserne for, hvornår bilerne var totalskadede eller skulle genopbygges, var de samme. Leasede biler skulle aldrig totalskadeblokeres, fordi der var ikke betalt afgifter. Man kunne godt sælge en leasingbil til anden side. Hvis den skulle sælges igen, skulle der betales registreringsafgift. Som selskab var de ligeglade med, hvad der skete med leasingbilen, fordi der skulle betales registreringsafgift. Hvis bilen blev skadet, var den allerede betalte afgift tabt, idet den fulde afgift ikke var betalt. En leasingbil kunne anses for totalskadet, hvis den var skadet for mere end 75 % af værdien, men det forudsatte, at den fulde afgift var betalt.
Der skulle ikke så meget til, før leasingbiler blev erstattet, fordi totalskadeværdien ikke var ret høj. Værdien af køretøjet var måske kun 100.000 kr., når afgiften ikke var betalt, mens værdien måske kunne have været 700.000 kr., hvis afgiften havde været betalt. Leasingselskabet ville derfor ikke have bilen retur, men ville have erstatningen. Leasingbiler skulle ikke registreres med totalskadeblokering, fordi der ikke var betalt afgift. Sådan var det i 2015 og tidligere, mens tiltalte var ansat. Blokeringen gjaldt, hvis bilen skulle genopbygges, og man skulle betale afgift af den. Da man alligevel skulle betale afgift på leasingbiler, var det blokeringsmæssigt lige meget at gøre noget. T1 tror ikke, det fremgik af DMR, at der var tale om en leasingbil. Det kunne "hr. og fru Danmark" ikke slå op.
Ordningen med periodevis afgiftsbetaling for leasingbiler startede i 2012. Forud herfor blev leasingbiler fuldt ud afgiftsberigtigede. T1 tror, at man kunne vælge at betale fuld afgift af leasingbilerne, hvis man ville. T1 kunne ikke se i CMR, om en leasingbil var afgiftsberigtiget. Hvis der var betalt fuld afgift, skulle den totalskadeblokeres. Hvis det var et leasingfirma, der ejede køretøjet, skulle man ringe til dem for at få det oplyst. T1 har mange gange kontaktet leasingfirmaer i den forbindelse. Bilen blev kontanterstattet uden moms, når der var tale om en bil, der ikke var afgiftsberigtiget.
T1 tror, at det stod på købs-salgserklæringen, at det var en leasingbil uden afgift, og at køberen herved blev oplyst herom. Der var 3 slags erklæringer, henholdsvis en købssalgserklæring, en genopbygningserklæring og en op-hugningserklæring. Købs-salgserklæringen en kvittering. De skrev på erklæringen, hvis der var tale om et køretøj, der ikke var betalt afgift af.
Tiltalte forklarede fortsat, at nummerpladerne skulle afmeldes, når bilen var totalskadet. Det var ophuggeren, der gjorde det i praksis, men formelt var det G2-virksomhed, der skulle gøre det. G2-virksomhed ophørte på et tidspunkt med at gøre det selv. Det var muligvis omkring 2012, da motorkontorerne, hvor man fysisk skulle aflevere nummerpladerne, lukkede, og synshallerne overtog opgaven. Før i tiden var det taksatorerne, der afleverede nummerpladerne. Efterfølgende var det ophuggerne, der afmeldte bilerne og klippede nummerpladerne over.
Forsikringsselskabet afmeldte bilen, når der var aftalt kontanterstatning med kunden. I hele perioden fra 2012-2015 stemplede forsikringsselskabet registreringsattesten, hvis de havde den. Nogle gange lå den på (red.arbejdsplads.fjernet2), og andre gange lå den i bilen, så de fik den ikke altid fysisk. I princippet skulle taksatoren have den originale registreringsattest, men nogle gange havde de kun en kopi. Autoreparatøren skulle bruge den stemplede registreringsattest, men det kunne godt ske, at T1 fik den, uden at den var stemplet. I princippet skulle forsikringsselskabet i hele perioden fra 2012-2015 forsyne den originale registreringsattest med oplysning om, at bilen var totalskadet.
T1 kan ikke sige noget om prislejet for en bil, der er totalskadet. Det kom an på værdien af bilens enkelte dele. T1 kan ikke sige noget om sammenhængen mellem prisen på bilen i forhold til, om den var totalskadet eller kunne genopbygges. T1 ved ikke, hvor mange totalskader der var. T1 havde selv mange leasingbiler. Antallet af totalskader afhang også af, hvor i landet man var. I Y3-by kører der mange leasingbiler. Der var flere totalskader, end der var genopbygninger. Det var måske 75 % af bilerne, der var totalskadede, mens resten kunne genopbygges.
T1 blev teamleder i G2-virksomhed i 2012. Før det varetog T1 også mange andre opgaver end at være taksator. T1 stod for at udvikle nye procedure for automatisk skadebehandling og var med i en nordisk ledergruppe, hvor T1 var til en del møder i hele Norden. T1 havde endvidere lederansvar for (red.fjernet.landsdel) og (red.fjernet.landsdel.2). Som teamleder havde T1 lederansvar for de andre taksatorer. T1 havde nok 7-8 taksatorer under sig. T1 var til rådighed, hvis de havde spørgsmål om erstatning, og hvis der opstod tvister med kunderne. T1 underviste dem også på interne kurser. T1 har endvidere undervist på G3-virksomhed i Y2-by, herunder i perioden 2012-2015. T1 underviste primært i forsikringsjura, herunder i hvornår et køretøj er totalskadet og håndteringen af leasingbiler. T1 underviste ikke i totalskadeblokering, da det var forskelligt fra selskab til selskab. I nogle selskaber var det taksatorerne, der gjorde det, mens det i andre selskaber var andre. Det var primært juraen bag, T1 underviste i. En del af undervisningen angik opgørelsen af værdien af biler, hvornår de var totalskadede og håndteringen af det. Det med leasingbiler var nyt, så det var et stort emne. Der var mange typer køretøjer, der havde hver deres afgift. Leasingbiler skulle ikke totalskaderegistreres, da der under alle omstændigheder skulle betales ny afgift, fordi der ikke tidligere var betalt.
T1 har sagt til taksatorerne hos G2-virksomhed, at de skulle sørge for at registrere totalskadeblokeringer. T1 var ikke ude for at måtte påtale, at nogen ikke foretog totalskadeblokering. T1 undersøgte det heller ikke. Der er heller ikke nogen, der har fortalt T1, at der ikke var sket registrering af total-skadeblokering. I forbindelse med at de skiftede til DMR, snakkede de om totalskadeblokering. De drøftede, hvordan det blev gjort, og hvordan man loggede ind på systemet hos SKAT. T1 underviste i, hvordan man rent praktisk foretog registreringerne. I starten handlede det om, at nogen ikke kunne logge ind, fordi systemet ikke fungerede. De talte også om baggrunden for totalskadeblokeringen. Formålet var, at bilerne ikke skulle ud at køre på vejene igen. Det havde ikke noget med afgift at gøre. Dengang tænkte T1 ikke i dagligdagen over, hvor vigtig en del det var, at totalskadeblokeringen blev registreret.
I 2012-2015 havde T1 fuldt taksatorjob plus lederansvar. I den periode sendte man også bilerne i bud til adressaterne mailinglisterne eller indhentede mundtlige tilbud. De havde mange nulbiler, der ikke skulle sendes i bud. Det var enten, fordi bilerne var mindre end 5.000 kr. værd, eller fordi de ikke kunne få ret meget for dem. Værdien kom an på bilens stand. Når der skulle indhentes tilbud, skete det primært pr. e-mail. V3 havde udarbejdet mailinglisterne. Når tiltalte fik tilbud, var det som retursvar på e-mailen, men det kunne også være telefonisk. Bilerne skulle hurtigt væk. Han bad G1-virksomhed om at hente bilerne, og så fik G1-virksomhed mulighed for at give et sidste bud på køretøjet. Der kom flere bud ind, og så handlede det om købmandsskab, hvor det gjaldt om at få mest muligt for køretøjet. T1 kunne godt sige til G1-virksomhed, at de skulle over et bestemt beløb for at komme i betragtning.
Når T1 ringede til G1-virksomhed, talte T1 med T2, V7 eller V5. T2 var indehaver af virksomheden. T1 kontaktede typisk G1-virksomhed telefonisk. T1 ringede til T2' nummer eller hovednummeret. T1 prøvede at få fat i T2 først, og hvis T2 ikke svarede, ringede T1 til hovednummeret og fik fat i V7 eller V5. T1 talte meget med V7. T1 kunne godt indgå aftale med V7 eller V5. Hvis T1 talte med V7 og fortalte, hvor højt V7 skulle op, kunne T1 godt få et "ok" med det samme. V7 og V5 skulle ikke spørge T2 først. Når T1 fik bud fra G1-virksomhed, talte T1 ikke mere med dem om bilen. Når T1 talte med G1-virksomhed, kunne bilen være hentet, men det var ikke nødvendigvis tilfældet. Tiltalte udarbejdede papirerne og sendte dem til G1-virksomhed. G1-virksomhed hentede også biler, som de ikke købte. Reparatørerne ville helst ikke have bilerne stående. Køberen kunne hente bilen hos G1-virksomhed. G1-virksomhed fik ikke noget for at have bilerne stående. Det var en del af pakken, hvor G1-virksomhed fik lov til at give det sidste bud.
Det var bilens placering, der var afgørende for, hvem tiltalte kontaktede. Hvis den stod i Y3-by, kontaktede T1 altid G1-virksomhed og bad dem om at hente bilen. Det var den eneste autoophugger i Y3-by, som var stor nok til at kunne håndtere at hente og opbevare så mange biler. Alle taksatorerne kontaktede G1-virksomhed med henblik på at hente biler. Der var mange andre postnumre, der også blev hentet biler i. Det var ikke aftalt, at G2-virksomhed altid brugte G1-virksomhed, og at G1-virksomhed hentede brændte biler og ryddede op uden beregning. Andre taksatorer havde deres eget område. Hver taksator havde deres egen primære ophugger i området, ligesom han havde G1-virksomhed. Nogle gange blev der budt så højt, at G1-virksomhed ikke ville være med, og så blev der solgt til en anden. Det var G2-virksomhed s mål at få mest muligt for bilerne. Der var ikke udgifter til transport af køretøjer og oprydning af dem, så det var billigere for G2-virksomhed på den måde.
Anklageren fremlagde omslag 9, hjælpebilag 3, skema, og redegjorde for skemaet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, side 1-2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 14-15) ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet), forklarede tiltalte, at dette var en del af taksatorrapporten. Det er korrekt, at der kun var indhentet ét tilbud, når der kun står én virksomhed angivet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 3, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 10), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at T1 tror, at det er disse oplysninger, man kan se, når man slår bilen op i DMR. T1 ved ikke, om det ville have stået her, hvis bilen var totalskadeblokeret. Det kan være på grund af størrelsen på skaden, eller at den er over 5 år gammel, at der kun er indhentet ét tilbud.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 15), ophugnings-erklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet), reparationsbeløb 171.965 kr., forklarede tiltalte, at dette var en stor skade, så det gav mening, at der kun var indhentet ét tilbud. Det kan sagtens være, at nummerpladerne var blevet klippet over.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-02, og mappe 3, forhold 1-2, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 41), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet4) med bud fra G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at T1 kan have glemt at sætte et bud mere ind, så der kan godt have været mere end et bud, selvom der kun er registreret et. Der var en fysisk sag på hver bil, hvori buddene lå.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-2, bilag 3, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 35), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at det var naturligt, at indhente mere end et bud. Der kan sagtens have været mere end et bud på denne bil, men yderligere bud har så kun ligget på den fysiske sag.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-03, og mappe 3, forhold 1-3, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 67), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet3), forklarede tiltalte, at der er indhentet tre bud, når der er angivet tre virksomheder. Der kom bud fra Jylland, fordi der er ophuggere i hele landet. V3s mailingliste dækkede hele landet. Dette er bud, der højest sandsynligt er kommet på baggrund af mailinglisten. T1 kunne også have ringet til nogen, men som udgangspunkt blev der sendt en e-mail ud.
Foreholdt samme bilag, handelsværdi 168.702 kr. og reparationsbeløb 225.325 kr., og mappe 3, forhold 1-3, bilag 3, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 61), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at det var efter reglerne, at denne blev sendt i udbud.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, linje 1-04, og mappe 3, forhold 1-4, bilag 5, side 2, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 90), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet5), forklarede tiltalte, at datoen på informationsskrivelsen er den dato, hvor dokumentet blev oprettet i systemet. Datoen siger ikke noget, om hvornår T1 modtog buddene, eller hvornår T1 tog stilling til dem. Man kan ikke se ud fra dette, hvornår buddene blev modtaget, eller hvornår der blev indgået aftale.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-4, bilag 3, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 86), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at T1 godt kunne have fået flere tilbud, men de lå måske kun i den fysiske sag. Det kunne godt være, at det ikke var nødvendigt at indhente mere end ét tilbud, men det kom an på, hvor stor skaden var. Det kunne godt være en stor skade beløbsmæssigt, selvom der ikke var ret mange ting, der var gået i stykker. Ud fra beløbet virker det oplagt, at T1 kun indhentede ét bud.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-5, bilag 5, side 2 (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 117), ophugningserklæring fra G2-virksomhed vedrørende (red. Bil mrk. fjernet2) og samme mappe, forhold 1-5, bilag 5, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 111), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at bilen ikke er over 5 år gammel, adspurgt om det var på grund af alderen, når der var indhentet tre bud, forklarede tiltalte, at det kom an på skaden. Det beroede på en vurdering.
Når man skulle indhente bud, sendte man en e-mail ud til en række virksomheder, og så kunne modtagerne byde ind. Man afventede, hvad der kom tilbage. Der kunne godt være 20 bud, men man kunne maksimalt skrive tre bud ind i systemet. Det var ikke sikkert, at man fik tre bud. Det handlede om at være en god købmand og få så mange penge som muligt for køretøjerne. Hvis T1 kun fik ét bud, var T1 ikke forpligtet til at indhente flere bud.
Hvis budene var skrevet ind i systemet, var det, fordi T1 havde fået budene. På et tidspunkt skulle de skrive tre bud ind, så hvis de kun havde fået ét bud på 1.500 kr. på en nulbil, så skrev de bare noget ind på to andre bud, så det så ud som om, de havde fået tre bud. T1 tror, at det var før perioden 2012/2015, at det var sådan. T1 husker ikke, om T1 i 2012 og senere har skrevet to fiktive bud på. T1 var nødt til at have andre tilbud for at kunne fortælle en byder, hvad vedkommede minimum skulle give. Der var ikke nogen regel, om at bilerne skulle sælges til G1-virksomhed. Hvis G1-virksomhed ikke bød nok, solgte de til en anden. Størstedelen af bilerne blev solgt til G1-virksomhed, fordi de stod i nærområdet. T1 kan ikke forestille sig, at alle biler, der blev registreret som totalskadede i 2014 og 2015, blev solgt til G1-virksomhed med T1 som taksator. T1 solgte bl.a. til Y4-by, Y5-by og Y6-by, hvis ikke G1-virksomhed’ bud var højt nok. T1 var nødt til at have andre bud for at kunne se, om G1-virksomhed’ bud var højt nok. Hvis en bil var udbrændt eller var en nulbil omkring 1.500-1.800 kr., kunne T1 ringe til nogen.
Foreholdt omslag 9, hjælpebilag 3, side 1, forklarede tiltalte, at linje 1-26 er en nulbil, da der ikke er givet noget for den. Linje 1-01, 1-07, 1-10 og 1-17 til 1.500 kr. kan også være nulbiler. Biler til 3.500 kr. kan også være nulbiler, fordi det kommer an på, hvor skadede de er. De øvrige biler i bilaget er ikke nulbiler. Hvis man forventede en pris på over 5.000 kr. eller bilen var under 5 år gammel, skulle bilen sendes i bud. I 2012-2015 var det sådan, at hvis der ikke var tre, der bød, kunne man ikke få tre bud. Man kunne godt ringe rundt for at få bud, men hvis de ikke var højere, var det lige meget. T1 har ikke til nogen hos G2-virksomhed givet udtryk for, at T1 ikke overholdt reglerne om bud. Bilerne blev sendt i bud, men det var ikke sikkert, der kom nogen bud.
T1 blev bortvist den 11. august 2015. T1 blev ikke orienteret på forhånd, men blev bare kaldt til samtale. Til samtalen fik T1 at vide, at der var kommet oplysninger fra SKAT om, at der var totalskadede biler, der ikke var totalskadeblokerede i SKAT's system. T1 har ikke sagt til dem, at T1 ikke fulgte en regel om, at der skulle indhentes tre bud.
Når bilerne blev solgt til G1-virksomhed, blev hovedparten af bilerne ophugget og brugt som reservedele. Det ved T1, fordi G1-virksomhed er en autoophugger, så det er det, de laver. T1 ved, at der var nogle biler, der blev eksporteret ud af landet. Mange biler blev primært eksporteret til østlandene. I de lande har de billigere arbejdskraft og nogle andre regler i forhold til at bygge biler op igen. De blev solgt som skadede biler til udlandet. T1 talte ikke med T2 og de andre om, hvad der skete med bilerne, men T1 ved, hvordan det er i branchen.
G1-virksomhed gav bud ved at ringe eller skrive til T1. Sagsbehandlingsmæssigt blev sagen lagt til skadebehandleren, der sørgede for at udbetale penge til kunden og udskrive girokort til G1-virksomhed. Det var tiltalte, der oplyste om den aftalte pris. Tiltalte havde ikke noget at gøre med girokortet. T1 skulle sende en ophugningserklæring, genopbygningserklæring eller købs-salgserklæring til G1-virksomhed.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1: 1-29 - del 1", side 14), ophugningser-klæring af 11. juli 2013, forklarede tiltalte, at T1 var ude at se bilen, eller også så T1 den på de tilsendte billeder. I begyndelsen blev erklæringen underskrevet. T1 tror, at omkring 2012 blev det hele elektronisk, og så holdt der op med at være underskrifter på. Hvis T1 sendte erklæringen pr. e-mail, var det uden underskrift. Ophugningserklæringen fulgtes med en skrotnings-attest, hvis bilen skulle skrottes. Hvis der var tale om en totalskade, var der en skrotningsattest med.
Adspurgt af advokat RM forklarede tiltalte, at det ikke var T1, der skrev ophugningserklæringen. Ophugningsattesten blev dannet i systemet, og teksten var en standardtekst. T1 krydsede af, at køretøjet var
totalskadet, at erstatningen var en kontanterstatning, og hvem der havde købt køretøjet, og så dannede systemet selv ophugningserklæringen. T1 printede den, underskrev den og sendte den sammen med skrotningsattesten til køber. Ophugningserklæringen skulle sendes fysisk med sammen med skrotningsat-testen, da skrotningsattesten skulle med i original. Skrotningsattesten skulle køber bruge til at få skrotningspræmien. T1 sendte det med posten til G1-virksomhed. T1 adresserede det til G1-virksomhed uden "Att".
Ud fra dokumentet kan T1 ikke sige, hvornår det er sendt. Der kunne godt gå måneder, inden T1 sendte det, for sagen skulle først afsluttes, og der kunne være en "stopklods" hos skadebehandleren. Skadebehandleren på kontoret udbetalte erstatningen, og det skulle på plads først. Resterne blev frigivet, og girokortet blev dannet, og så lavede de erklæringen samtidig. T1 gik ud fra, at skadebehandleren holdt øje med, at der skete betaling for resterne. Når T1 fik at vide, at sagen var frigivet, lavede T1 erklæringen. Sagen var frigivet, når kunden havde fået sin erstatning, og girokortet var sendt. Det fik T1 at vide, hvorefter T1 lavede ophugningserklæringen og skrotningsattesten. Registreringsattesten sendte T1 med sammen med ophugningserklæringen og skrotningsattesten, hvis T1 havde registreringsattesten. Registreringsattesten skulle stemples med en erklæring om, at bilen var totalskade-blokeret. Det gjorde T1 i perioden 2012-2015.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 25, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 435f), Rapport Reg.attester/G1-virksomhed v/T2 af den 16. maj 2018, 2. afsnit, hvoraf fremgår bl.a.: "G1-virksomhed v/ T2 fremførte i forbindelse med afhøring den 11. april 2018 (Bilag 8-5), at i forbindelse med køb af totalskade køretøjer fra G2-virksomhed, hvad taksator ikke foretaget stempling af den originale registreringsattest med tekste: " Totalskade / afmeldt", hvilke bevirkede at afhørte og ansatte i G1-virksomhed ikke kunne se at det var et totalskadet køretøj.
I den forbindelse har G1-virksomhed v/ T2 fremsendt kopier af forsiden på registreringsattesten på følgende køretøjer:
1,2,3,4,5,7-8,10,11,12,13,14,16,17,18,19,20,21,22,24,25,27,29,30,31,32,35, 36,37,38,39,40,41,42,44,45,46,47,48,49,50,51,52,53,54,55,56,57,58,59,60, 61,62,63,64,65,66,67,68,69,70,71,72,73,76,77,78,79,80,81,82,83,84,85,86, 87,97,98,99,100,101,102.
På INGEN af de fremsendte kopier af registreringsattesterne ses nogen stempling med teksten "Totalskadet / Afmeldt" eller "Kan ikke registreres uden betaling af ny registreringsafgift"
De nævnte kopier af registreringsattesterne er ikke bilageret ind i de aktuelle forhold, da G2-virksomhed til sagen har oplyst, at taksatoreren ikke på stemplet registreringsattesterne efter perioden april/maj 2013"
Tiltalte forklarede hertil, at T1 ikke har nogen forklaring på, hvorfor det fremgår, at mange registreringsattester ikke blev stemplet. Nogle af attesterne var på (red.arbejdsplads.fjernet2) eller i bilen. Mange af attesterne havde T1 ikke. Der er ikke nogen grund til, at dem, der skulle til G1-virksomhed, ikke skulle stemples. Tiltalte behandlede meget andet end totalskader. Der var ikke forskel på dem, T1 sendte til G1-virksomhed, og dem, T1 sendte til andre.
Hvis bilen var totalskadet, ville det fremgå af taksatorerklæringen, som bliver i forsikringsselskabets system. T1 gav ikke rapporten til den, der købte resterne. Det, han sendte til G1-virksomhed, var ophugningserklæringen og skrotningsattesten, og heraf kunne det ses, at bilen var totalskadet. Købs-salgserklæringen blev brugt, til hvis bilen var skadet for under 25.000 kr., for så skulle den repareres. Der var købs-salgserklæring på leasingbiler.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-C-3, bilag 6-4, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 53), Købs-salgserklæring, forklarede tiltalte, at oplysningerne genereres automatisk. Dette er ikke tiltaltes rapport, men T1 brugte en tilsvarende. T1 ved ikke, hvorfor der var en skrotningsattest til en købs-salgserklæring.
Adspurgt af advokat PK vedrørende samme bilag, forklarede tiltalte, at denne bil ikke var totalskadet, så man kunne gøre, hvad man ville med den. Købs-salgserklæringer anvendes til biler, der ikke er totalskadede.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at da T1 arbejdede i G2-virksomhed, havde T1 en arbejdstelefon og en arbejdscomputer. T1 har talt med politiet om, hvordan man kom ind på telefonen med koder. Politiet bad om T1s Apple-id. T1 oplyste sin kode, men den var åbenbart ikke rigtig. T1 havde brugt aldrig koden. På telefonen var der en almindelig pinkode, som T1 oplyste til politiet. T1 fik ikke at vide, at pinkoden var forkert. T1 afleverede telefonen, da T1 blev bortvist. T1 tror, at T1 talte med politiet om koden et år efter, at T1 havde afleveret telefonen. Forsikringsselskabet sørgede for at åbne telefonen for politiet.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 20, side 1 og 4
(Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 383
og 387), Rapport Koster 2 - USB stik mrk. (red.mrk..fjernet), og e-mail af 28. marts
2015 fra V8 til T2, e-mail af 31. marts 2015 fra
T2 til T1 og e-mail af 31. marts 2015 fra T1
til T2, hvoraf fremgår bl.a.:
(red. Bil mrk. fjernet6) er papirer på vej...
(red. Bil mrk. fjernet7) er afvist pga sprut
(red. Bil mrk. fjernet8) har du fået papirer på d. 12/9-14
(red. Bil mrk. fjernet9) har du fået papirer på d. 9/1-15
(red. Bil mrk. fjernet10) har du fået papirer på d. 9/1-13 (bemærk 2013)
Så led lidt i bunkerne, så finder du nok 98% af de manglende papirer + 20
% du ikke vidste du havde [smiley]
Tiltalte forklarede hertil, at det var T1, der sendte denne e-mail. T1 kender ikke V8. T1 har hørt om V8 efterfølgende, men T1 vidste ikke, hvem V8 var, da T1 modtog denne e-mail. Da T1 fik e-mailen, svarede T1 bare på de køretøjer, der blev spurgt til. T1 regnede med, at den pågældende havde købt eller ville købe bilerne. T1 husker ikke, om T1 og T2 havde en telefonsamtale imellem de to e-mails. T1 vidste godt, at biler bliver solgt til udlandet, og at T2 solgte til udlandet.
Tiltalte forklarede, at T2 også genopbyggede biler på (red.arbejdsplads.fjernet2). Tiltalte foretog kontrol af bilerne, når de blev genopbygget. T1 kan ikke afvise, at der er nogle af dem, T1 ikke har foretaget kontrol, men som udgangspunkt foretog T1 kontrol. Proceduren var, at værkføreren ringede, når bilen var ved at være klar, og så kørte tiltalte ud og genbesigtigede den og lavede en kontrolrapport på den. Kontrollen vedrørte de biler, der blev genopbygget på (red.arbejdsplads.fjernet2). Biler, der blev solgt til udlandet, faldt udenfor. Tiltalte kunne godt genbesigtige biler, som var blevet solgt til T2 af en anden taksator. Det var den lokale taksator, der kom ud. Hvis bilen ikke var blokeret i systemet, kunne det godt ske, at genbesigtigelsen ikke blev lavet. Det var værkføreren, der fik taksatoren ud til en genbesigtigelse. Det var taksatoren, der ophævede registreringen af skadeblokeringen.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte, at T1 ikke ved, hvorfor det var dem, der skulle genbesigtige køretøjet, når det ikke var deres bil længere. De skulle sikre, at bilen var lavet korrekt, så den havde samme stand, som før den blev skadet. Det var det selskab, som havde forsikret bilen, der også skulle foretage genbesigtigelsen. Taksator skulle genbesigtige bilen, inden den blev malet, og godkende den. Hvis en to-talskadet bil skulle genopbygges, var det ikke forsikringsselskabet, der skulle genbesigtige og godkende bilen, da det var SKAT, der skulle ophæve total-skadeblokeringen.
Forud for samtalen, hvor tiltalte blev bortvist, havde T1 ikke anledning til at tro, at der var noget galt. T1 havde fået henvendelser fra SKAT vedrørende nogle konkrete biler i starten af juni/juli 2015, før T1 tog på ferie. Der var biler, der var kommet til Y3-land, hvor de kunne se, at registreringsafgiften var trukket tilbage. T1 svarede, at det var leasede køretøjer, så T1 forstod ikke, hvordan afgiften kunne trækkes tilbage, når den ikke havde været betalt. SKAT spurgte T1 om nogle ting, som T1 svarede på.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 15, side 6, (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 310), e-mail af 10. juli 2015 fra T1 til V9 fra SKAT, og e-mail af 23. juli 2015 fra V9 til V10, forklarede tiltalte, at T1 ikke husker, at SKAT bad om taksatorrapporterne. T1 anså det for en almindelig forespørgsel.
Efter at T1 havde været til samtalen, hvor T1 blev bortvist, tog T1 ud til T2 for at høre, hvad det gik ud på. Det var muligvis dagen efter samtalen. T1 fik at vide, at det var T2, der havde trukket afgifterne tilbage på køretøjerne, hvilket T2 ikke måtte. T1 tror, at T1 ringede til T2, inden T1 tog derud. T2 virkede overrasket og sagde, at T2 ikke kendte noget til, at der var trukket afgift tilbage. T1 har ikke snakket med T2 siden. Da T1 var til samtalen, havde T1 fået at vide, at T1 ikke måtte have kontakt med T2. Tiltalte har aldrig modtaget penge fra G1-virksomhed. T1 har haft biler i kommission hos dem. T1 fik 50.000 kr. for en (red. Bil mrk. fjernet4). T1 havde haft den ude hos sin storebror, hvor T1 satte den i stand, fordi det var meningen, at T1s kone skulle køre i den. T1 fik aldrig registreret bilen i sit navn, men T1 solgte den videre i stedet for. T1 købte på et tidspunkt en bil af T2. T1 fik 40.000 kr., da T1 købte en (red.Bil mrk. fjernet11) og solgte en (red. Bil mrk. fjernet12) hos G1-virksomhed. T1 havde lånt penge hos et finansieringsselskab. Da T1 søgte om lånet, vidste T1 ikke, hvad T1 ville få for en (red. Bil mrk. fjernet12)en, så T1 lånte mere, end T1 havde brug for. T1 fik det overskydende beløb udbetalt gennem G1-virksomhed. Finansieringsselskaber udbetaler altid lånet til forhandleren. (red.Bil mrk. fjernet11) har T1 stadig, og den står registreret til T1 i bilbogen. en (red. Bil mrk. fjernet12)en var også registreret til T1 i bilbogen, men i dag er den solgt. T1 kan ikke sige, om T1 var taksator på de forhold, T1 er tiltalt for i anklageskriftet.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte, at T1 lærte T2 at kende for mange år siden. Tiltalte lærte T2 at kende, mens T1 arbejdede hos G2-virksomhed. De havde en anden primær autoophugger til at starte med, men de skulle have en ny, der var stor nok. Den tidligere ophugger blev brugt i samme omfang, som G1-virksomhed senere blev, og opkøbte skadede biler. De havde brugt G1-virksomhed en smule. Tiltalte var ude at se på faciliteterne hos G1-virksomhed sammen med en anden taksator, og de fandt ud af, at det fungerede fint. Det var i 2006/2007/2008. Det var vigtigt, at den nye primære ophugger kunne hente bilerne hurtigt og afmelde dem hurtigt, at G2-virksomhed ikke skulle bruge energi på at rykke, for at bilerne blev hentet, og at tingene blev betalt. De hørte ikke om, at der ikke blev betalt, så tingene fungerede bare. Alle forsikringsselskaber har en primær ophugger. Det var for at sikre, at tingene blev gjort, og man ikke skulle følge så meget op på tingene. Det lå i "pakken", at G2-virksomhed ikke skulle betale for afhentning og opbevaring af bilerne. T1 brugte ikke G1-virksomhed bud som løftestang over for andre, for det var ikke nødvendigt.
Udover T2 havde tiltalte kontakt til V5, V7 og værkføreren. I det daglige talte T1 mest med V7. T1 havde ikke anden relation til G1-virksomhed end den professionelle. De blev inviteret til julefrokost hos G1-virksomhed hvert år, men de
sagde altid nej tak, fordi de ikke ville have en personlig kontakt. T1 sås ikke med T2 i fritiden og havde ikke nogen personlig kontakt med T2.
De skulle vurdere bilens handelsværdi. De så ikke bilen, men de vurderede den efter årgang, kilometerstand og de billeder af den, som (red.arbejdsplads.fjernet2) tog, hvis de ikke kom ud og kiggede på den. Kunden oplyste, om der var ekstraudstyr. De havde nogle hjælpemidler til gennemsnitsberegninger af køretøjernes værdi. De opgørelser, man fik fra (red.arbejdsplads.fjernet2), var ikke altid fyldestgørende, fordi bilerne ikke altid havde været skilt ad. Det var sjældent, at de bad (red.arbejdsplads.fjernet2) om at skille bilerne ad. (red.arbejdsplads.fjernet2)erne vidste, hvad forsikringsselskabet havde brug for.
Den originale registreringsattest kunne kunden sende til forsikringsselskabet, eller hvis taksator var på (red.arbejdsplads.fjernet2), og registreringsattesten lå der, kunne taksator tage den med sig. Registreringsattesten skal følge bilen. Kunden fik at vide, at de ikke fik erstatning, hvis ikke de skaffede registreringsattesten.
Tiltalte har nok haft mellem 3.000 og 4.000 sager vedrørende almindelige skader med almindelige takseringer om året. T1 dækkede Y3-by. Mellem 300 og 500 af T1s sager vedrørte genopbygninger og totalskader. T1 var teamleder, og i det daglige betød det, at medarbejderne kom til T1 med spørgsmål, bl.a. hvis de havde konflikter med en kunde. De kunne bruge overtaksatoren, men de brugte også tiltalte meget til at stille spørgsmål. De havde en intern klagemulighed, som også gav anledning til spørgsmål. T1 havde rigeligt at se til. T1 underviste på G3-virksomhed i arbejdstiden. T1 havde travlt og var meget stresset i 2014/2015. Efterfølgende har T1 reflekteret meget over det. T1s kone havde psykiske problemer, og T1s søn fik en (red.lidelse.fjernet), så T1 flygtede nok lidt fra det derhjemme. T1 gik og havde det dårligt hele tiden og fik anfald af svimmelhed, hvor det hele blev sort. T1 tænkte ikke over, at det kunne være stress, men T1 troede, at der var noget andet galt. T1 var hos mange læger, da T1 troede, at der var noget galt med hjertet, fordi T1s hjerte hele tiden bankede hurtigt. T1s kolesteroltal var for højt, og det blev også en psykisk belastning. T1s arbejdstelefon var altid tændt - også i ferierne. T1 ved ikke, hvor mange timer T1 arbejdede om dagen. T1 tog også tit arbejde med hjem. T1 havde møder med folk fra andre lande og rejste i den forbindelse.
I dagligdagen tænkte T1 ikke over, hvad der ville ske, hvis T1 ikke registrerede en totalskadeblokering. T1 troede, at man skulle vise registreringsattesten, hvis bilen skulle videre. Derfor tænkte T1 ikke over vigtigheden af to-talskadeblokeringen. T1 tænkte, at det vigtigste var, at bilerne ikke skulle ud at køre på de danske veje igen. T1 kontrollerede ikke taksatorerne under sig, og T1 blev heller ikke selv kontrolleret. Det handlede om at få så mange skadesager behandlet som muligt.
Tiltalte arbejdede også meget for at blive chef, når V3 skulle på pension. Når der kom opgaver, sagde T1 ikke nej. T1 påtog sig de opgaver, der blev tilbudt og mere til.
Der var problemer med DMR i starten, som betød, at man ikke kunne logge ind og hele tiden blev smidt af. Det var i 2012. T1 husker ikke, hvor længe det varede, men T2 mener, at der var problemer med det i lang tid.
De havde måltal for, hvor meget de skulle behandle. V3 gik meget op i tal og statistikker. Der var måltal for, hvor mange sager taksatorerne skulle behandle. Hver måned var der en rapport over, hvor mange skadesager de havde behandlet, hvor dygtige de havde været, og hvor mange penge de havde sparet ved brug af alternative reservedele.
Det blev aldrig påtalt, at tiltalte næsten udelukkende handlede med G1-virksomhed. V3 påtalte det ikke, og V3 handlede også selv med T2. V3 vidste godt, at der var et primært aftager(red.arbejdsplads.fjernet2). Det vidste T1 også, da de havde den tidligere primære ophugger. Det var V3, der fastsatte proceduren for, hvordan man gjorde tingene. V3 sad lige ved siden af tiltalte. Der var et storrumskontor og et lille kontor, hvor V3 sad, og døren stod altid åben.
Tiltalte T1 oplyste, at hvis T1s navn står på ophugningserklæringerne, så er det T1, der var taksator på køretøjerne, men hvis der står et andet navn på en ophugningserklæring, så var det ikke T1, der var taksator.
Adspurgt af forsvareren, advokat RM, forklarede tiltalte T1, at T1 ikke kan bekræfte V3s forklaring om, at tiltalte havde sagt til de andre taksatorer i forsikringsselskabet, at de ikke måtte røre sager med G1-virksomhed. T1 har ikke sagt, at de skulle holde sig væk fra biler til G1-virksomhed. T1 har ingen ide om, hvem der skulle have sagt det. T1 har ikke selv sagt det.
Foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 10, 3. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Til samtalen fik T1 at vide, at der var kommet oplysninger fra SKAT om, at der var totalskadede biler, der ikke var totalskadeblokerede i SKAT's system. T1 har ikke sagt til dem, at T1 ikke fulgte en regel om, at der skulle indhentes tre bud", og V3s forklaring, om at der var fiktive bud i systemet, forklarede tiltalte, at et bud er et bud, uanset om der er 1, 2 eller 3 bud. T1 har ikke anført bud, som slet ikke var afgivet. Der var tilfælde, hvor T1 kun ringede til G1-virksomhed. Det gjaldt om at være en god købmand og få så meget for bilerne som muligt, når man havde travlt i hverdagen. Der var ikke nogen, der påtalte, at T1 solgte bilerne for billigt.
Adspurgt til tiltaltes arbejde med kontrol af taksatorer forklarede tiltalte, at de tog tilfældigt udvalgte sager, hvor de fik sagsmapperne op. Overtaksatoren, som var V10, tiltalte, skadebehandleren og en person mere sad og gennemgik sagerne. Først gennemgik tiltalte sagerne, hvorefter skadebehandleren gennemgik dem, og til sidst gennemgik den tredje person dem. De tjekkede, om kunderne havde fået den rigtige pris, og hvis der var rester, om de så var solgt til den rigtige pris. De tjekkede, om hele sagen var behandlet korrekt. Man kunne ikke se på sagen, om bilen var totalskadeblokeret hos SKAT, og det var heller ikke en del af kontrollen. Tiltalte kontrollerede V10s sager, og V10 kontrollerede tiltaltes sager. Det var tilfældige sager, der blev taget ud. T1 tror, det var deres interne kontrol i Y4-land, der udtog sagerne. Hvis tiltalte selv var taksator på sagen, sad T1 ikke med ved bordet under kontrollen.
Tiltalte har ikke set referatet fra mødet den 11. august 2015, før T1 så det hos sin forsvarer. T1 spurgte efter det, men T1 måtte ikke se det. Oplysningen om de fiktive bud er taget ud af sammenhængen. T1 mener ikke, de spurgte om det. T1 kunne godt have svaret, "det kan godt være", hvis T1 fik spørgsmålet. Det er fem år siden, så det er svært at huske, hvad der blev spurgt om, men T1 har ikke svaret sådan, som det er angivet i referatet.
Foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 14, under midten i det midterste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "T1 købte på et tidspunkt en bil af T2. T1 fik 40.000 kr., da T1 købte en (red. Bil mrk. fjernet11) og solgte en (red. Bil mrk. fjernet12) hos G1-virksomhed. T1 havde lånt penge hos et finansieringsselskab. Da T1 søgte om lånet, vidste T1 ikke, hvad T1 ville få for (red. Bil mrk. fjernet12), så T1 lånte mere, end T1 havde brug for. T1 fik det overskydende beløb udbetalt gennem G1-virksomhed. Finansieringsselskaber udbetaler altid lånet til forhandleren", og forhold 3, bilag 13, side 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet4) forhold 3 mandatsvig del 1", side 108), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at T1 lavede aftalen med T2. Der gik 40.000 kr. ind på tiltaltes konto.
Advokat RM fremlagde låneaftale hos F1-bank af 12. september 2014.
Tiltalte forklarede hertil, at T1 ikke ved, hvem kontonummeret X1, der fremgår af bilagets side 3, tilhører, men det er ikke T1s eget kontonummer. T1 optog lånet hos F1-bank i forbindelse med bilkøbet. T1 betalte det, der fremgår af slutsedlen.
Advokat RM fremlagde bilbogsattest vedrørende (red. Bil mrk. fjernet11), hvoraf det fremgår, at ejerpantebrevet er tinglyst den 19. september 2014.
Anklageren bilagerede låneaftalen hos F1-bank som omslag 9, bilag 6, og bilbogsattesten som omslag 9, bilag 6-1.
Adspurgt af anklageren, foreholdt retsbogen af 3. marts 2020, side 9, sidste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "På et tidspunkt skulle de skrive tre bud ind, så hvis de kun havde fået ét bud på 1.500 kr. på en nulbil, så skrev de bare noget ind på to andre bud, så det så ud som om, de havde fået tre bud. T1 tror, at det var før perioden 2012-2015, at det var sådan", forklarede tiltalte, at T1 fastholder denne forklaring.
Foreholdt V3s forklaring om at de sendte blanketter til SKAT, før systemet blev elektronisk, forklarede tiltalte, at det kan T1 bekræfte, men T1 husker ikke datoen for, hvornår det var.
Efter den 1. april 2013 stemplede de stadig registreringsattesterne om total-skadeblokering.T1 ved ikke, hvorfor de stadig stemplede registreringsattesterne, når det ikke længere var et krav. T1 tror, der var noget forvirring omkring det, og om hvorvidt man skulle gøre det, så nogen gjorde det, og andre gjorde det ikke.
Foreholdt omslag 9, bilag 4 og 4-1, side 82, forhold 1-B-1, og side 83, forhold 1-B-4, og side 84, forhold 1-B-5, registreringsattester som ikke er stemplede, forklarede tiltalte, at T1 ikke husker, om de drøftede, om de skulle stemple registreringsattesterne eller ej. V3 skiftede mening flere gange om, hvorvidt de skulle stemple registreringsattesterne. Der var uens praksis i forsikringsselskabet.
Man afmelder alle køretøjer, hvor der betales kontanterstatning. Det er ikke sikkert, at køretøjerne var totalskadede, men i alle tilfælde, hvor der var betalt kontanterstatning, skulle køretøjerne afmeldes. Nogle gange gjorde T1 det selv og andre gange gjorde (red.arbejdsplads.fjernet2) det. T1 kontrollerede, om det skete, idet forsikringsselskabet automatisk fik besked, når bilen var afmeldt. Inden T1 sendte sagen til udbetaling, tjekkede T1, om bilen var afmeldt. Hvis man ikke havde tjekket det, ville sagsbehandleren komme ned og gøre én opmærksom på, at den ikke var afmeldt. Tiltalte tjekkede i systemet, om den var afmeldt, og sagsbehandleren tjekkede det også, for sagsbehandleren ville ikke udbetale pengene, hvis ikke køretøjet var afmeldt. T1 kan ikke sige, om der var enkelte sager, hvor T1 glemte det, men T1 burde have tjekket det. T1 havde rigtig travlt. T1 kan ikke svare på, hvorfor T1 ikke havde totalskadeblokeret bilerne i SKAT's system i nogle sager. T1s arbejdspres var rigtig stort, og T1 havde stress i en længere periode. I deres eget system har de et kundebillede, og forsikringen står som ophørt, når bilen er afmeldt. T1 havde to skærme, hvor kundesystemet var på den ene, og skadesystemet var på den anden, så T1 kunne holde tingene op mod hinanden.
Når sagen var færdig, tog T1 fysisk sagen og lagde den til sagsbehandleren og sagde, at der kunne ske udbetaling. T1 husker ikke, om T1 lavede total-skadeblokeringen samtidig med, at T1 afmeldte køretøjer hos SKAT. Hvis køretøjet var totalskadet, skulle det totalskadeblokeres. Forsikringsselskabet kunne først afmelde køretøjet i den sidste del af perioden. Forud herfor var det motorkontoret, der gjorde det. T1 husker ikke, hvornår de fik lov til
selv at afmelde køretøjerne. T1 tror, de skulle skrive en mail til SKAT, om at et køretøj skulle afmeldes. Totalskadeblokering var det sidste man foretog i sagen. T1 vidste, om køretøjet var totalskadeblokeret, når T1 afmeldte køretøjet. Man kunne godt lave sagsbehandlingen færdig, før man totalskade-blokerede køretøjet. Man kunne godt blokere det med det samme, men proceduren var end anden.
Der kunne godt være tale om et køretøj til genopbygning, selvom man afmeldte det. Det var det samme sted hos SKAT, man afmeldte og totalskade-blokerede køretøjer. T1 husker ikke proceduren for, om det først var, når erstatningen var udbetalt, at man totalskadeblokerede. Man kunne godt udbetale og så arbejde videre med sagen og ændre en skrotbil til en bil til genopbygning. Hvis man bruger brugte reservedele, er det billigere at reparere bilen, og så får man bilen under grænsen for totalskade, og dermed kan den genopbygges. På den måde kunne man få flere penge hjem til forsikringsselskabet.
Anklageren dokumenterede mappe 7, forhold 1-B-5, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 164), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at køretøjet er afmeldt den 12. september 2014 af cvr-nummer ...135, som tilhører G2-virksomhed, og at totalskadeblokeringen samme dag kl. 10.50 og 10.51 er udført af V11.
Tiltalte forklarede hertil, at umiddelbart kunne man godt afmelde bilen og totalskaderegistrere bilen på én gang.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-10, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 237), ophugningserklæring, forklarede tiltalte, at det er T1, der står som taksator på denne, så det var T1, der havde handlen.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-10, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 234), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at G2-virksomhed har afmeldt køretøjet den 27. august 2013, forklarede tiltalte, at det godt kunne have været T1, der afmeldte det, men det kunne også være en af de andre taksatorer.
Anklageren dokumenterede:
- mappe 3, forhold 1-12, bilag 3 og 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 281 og 287), køretøjshistorik og ophugningserklæring
- mappe 3, forhold 1-16, bilag 3 og 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 380 og 384), køretøjshistorik og ophugningserklæring
- mappe 3, forhold 1-21, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 2", side 63 og 68), køretøjshistorik og ophugningserklæring
Tiltalte forklarede hertil, at man ikke kan bestille en ny registreringsattest, hvis køretøjet er blokeret. Der er bestilt en ny registreringsattest i dette tilfælde.
Adspurgt til at køretøjet blev afmeldt den 2. december 2013, og dagen efter blev der bestilt en ny registreringsattest, forklarede tiltalte, at hvis man har smidt sin registreringsattest ud eller ikke kan finde den, så er man nødt til at bestille en ny. De kan ikke sælge bilen videre uden registreringsattesten.
Foreholdt mappe 4, forhold 1-44, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 1", side 373), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at køretøjet er afmeldt den 30. december 2013, og der er bestilt en ny registreringsattest den 2. januar 2014, forklarede tiltalte, at dette er den samme forklaring som før.
Anklageren dokumenterede:
- mappe 4, forhold 1-54, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 2", side 262), køretøjshistorik
- mappe 4, forhold 1-54, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5)forholdene 1-30 1-59 del 2", side 268), ophugnings-erklæring
- mappe 4, forhold 1-56, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet5) forholdene 1-30 1-59 del 2", side 320), køretøjshistorik
Tiltalte forklarede hertil, at T1 tror, at "Synsresultat: Godkendt" betyder, at bilen har været til syn. Ellers ved T1 ikke, hvad det betyder.
Anklageren dokumenterede mappe 7, forhold 2-3, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 159), køretøjshistorik, og mappe 7, forhold 2-3, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 165), ophugningserklæring.
Tiltalte forklarede, at T1 godt kunne have totalskadeblokeret bilerne med det samme i de tilfælde, hvor der ikke skulle bestilles en ny registreringsattest, fordi T1 havde registreringsattesten. Man kunne godt totalskadeblokere uden at have registreringsattesten, men hvis kunden manglede den, kunne der ikke bestilles en ny, hvis blokeringen var lavet. Det kan være årsagen til, at et køretøj ikke er totalskadeblokeret samtidig med afmeldingen. Det var ikke sikkert, at tiltalte havde registreringsattesten fysisk på bordet, men den kunne have været hos kunden.
Foreholdt omslag 9, bilag 5, rapport af 17. august 2020, side 1 og 2, og V3s forklaring vedrørende fejlprocenten på 50, forklarede tiltalte, at T1 ikke kan forklare fejlprocenten på T1s sager.
Foreholdt samme bilag, rapportens side 2, øverst, hvoraf det bl.a. fremgår: "De resterende 307 var fejlhåndteret i relation til gældende praksis og forretningsgange. Det svarer til 49 % af den samlede mængde totalskadede køretøjer", forklarede tiltalte, at V3 under sin vidneforklaring sagde, at der ikke var fundet fejl hos de andre taksatorer, og det passer ikke.
Adspurgt af advokat RM, foreholdt omslag 9, bilag 6, låneaftale hos F1-bank af 12. september 2014, side 3, forklarede tiltalte T2, at T2 ikke umiddelbart kender kontonummer X1. G1-virksomheds kontonummer fremgår af slutsedlerne.
Efter anklagerens og T1s gennemgang oplyste anklageren, at det kan lægges til grund, at T1 ikke var taksator på de pågældende køretøjer i følgende forhold: 1-17, 1-34, 1-97, 1-98, 1-102 og 1-103.
Anklageren dokumenterede i den forbindelse mappe 6, forhold 1-97, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1103 del 2", side 90), taksatorrapport hvoraf det fremgår, at V12 var taksator, og mappe 6, forhold 1-97, bilag 5-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 2", side 104), ophugningserklæring og erstatningsopgørelse.
T1 forklarede hertil, at når V12 havde godkendt erstatningsopgørelsen, var V12 færdig med sagen. Tiltalte ved ikke, på hvilket stadie i sagen han fik sagen. Hvis den var åben for længe, skulle den lukkes ned. Resterne var solgt på dette tidspunkt. Hvis V12 havde ferie, havde tiltalte godkendt den og sendt girokortet af sted.
Foreholdt omslag 9, bilag 6-4, side 9, salgsslutseddel af 5. september 2014 vedrørende køb af en Audi A3 til en kontantpris på 290.000 kr., forklarede T1, at det er T1, der har skrevet slutsedlen. T1 har sendt slutsedlen til banken i forbindelse med, at T1 skulle optage billånet på 170.000 kr. Slutsedlen var dokumentation til brug for låneoptagelsen.
Foreholdt omslag 9, bilag 6-2, salgsslutseddel af 5. september 2014 vedrørende køb af en (red. Bil mrk. fjernet11) til en kontantpris på 240.000 kr., forklarede tiltalte, at det var denne slutseddel, der var den gældende. Den anden skulle kun bruges som dokumentation overfor banken til brug for låneoptagelsen. T1 havde brug for penge, og det var en billig måde at låne på. Ved billån skal man erlægge minimum 20 % i udbetaling, og jo mere man erlægger i udbetaling, jo lavere rente får man. Byttebilen udgjorde udbetalingen. Det er forklaringen på, at der foreligger 2 slutsedler vedrørende samme bilkøb. Slutsedlerne må være lavet samme dag, men han kan ikke huske det.
Foreholdt sin forklaring til retsbogen den 3. marts 2020, side 14 midt på, forklarede tiltalte, at da T1 ansøgte om lånet, sendte T1 slutsedlen med til banken. T1 fastholder, at T1 ikke vidste, hvad T1 ville få for byttebilen, da T1 ansøgte om lånet. Politiet havde slutsedlen af 5. september 2014 vedrørende køb af en (red. Bil mrk. fjernet11) til en kontantpris på 290.000 kr., da T1 blev afhørt af politiet.
Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte T2 forklarede, at T2 er uddannet pladesmed. T2 var i 10 år hos Ford. T2s far havde et autogenbrugsfirma, og der gik tiltalte og lavede sit eget efter arbejde.
Foreholdt mappe 1, Selskabsrapport vedrørende G1-virksomhed v/T2 (Elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet)-generel", side 404f), selskabsrapport vedrørende G1-virksomhed v/T2, forklarede tiltalte, at det ikke passer, at virksomheden blev stiftet i 1998. Det skete i 2001. T2 er eneejer og har 40 ansatte. T2s far var ophugger og skrottede biler. Tiltalte trådte til og udvidede virksomheden. V5 har været ansat i 47 år. V13 har også været der i alle de år. T1 er (red.arbejdstitel.fjernet2) og har også været der, siden T1s far havde virksomheden. De tre har mere viden end tiltalte, fordi de har været der i så mange år.
Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler. De har 50 biler stående til salg. De køber dem af advokater, dødsboer, forsikringsselskaber og private. Nogle gange bytter de biler. De reparerer biler for kunder, herunder forsikringsselskaber. De sætter også biler i stand. De har et (red.firmatype.fjernet), hvor de reparerer både. Det hele hører under samme cvr-nummer. De har en bogholder, der hedder V14. Bogholderen har været der i 20 år, så T2 stoler på V14. Der sidder syv personer i skranken, hvor folk kommer ind. Tiltalte skal ikke godkende udbetalinger. T2 har ikke forstand på regnskab. Det kan godt være, at bogholderen kommer forbi T2 med en større betaling, men det kan lige så godt være V5, V14 spørger. Udover T2 selv kan V14, V5, og de syv personer i disken træffe beslutning om betaling på firmaets vegne. De er alle godkendt til det. Der er 10 personer, der har med kunder, penge og regninger at gøre.
G1-virksomhed havde kontakt til alle forsikringsselskaber. G2-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed var lige store kunder. T2, V7, V5 og bogholderen kunne have kontakten til selskaberne. De havde flere kontakter hos G2-virksomhed, som de handlede med. Værkføreren skrev til taksatoren, når en
bil kom ind. T2 vil ikke sige, at T1 var den, de havde mest kontakt med fra G2-virksomhed. De havde kontakt til alle 5 taksatorer hos G2-virksomhed. De fik flest biler fra T1, som havde Y3-by. De havde pladsen til bilerne, og bilerne skulle væk fra (red.arbejdsplads.fjernet2)erne. (red. Bil mrk. fjernet3) kunne kun have fem biler stående, så bilerne kom ned til tiltalte, også selvom de ikke var købt af G1-virksomhed. G1-virksomhed fik ikke noget for opbevaringen. T1 ringede enten direkte til tiltalte eller på hovednummeret, når T1 ville sælge en bil. Tiltalte var i firmaet et par timer om dagen, og ellers kørte T2 rundt hos kunder, så medarbejderne plejede at klare sig. Når T2 var der, tog T2 altid telefonen. T2 blev ikke orienteret om alle handler, der blev indgået. De har ikke faste møder i firmaet. Firmaet er lidt atypisk, hvor tingene bliver taget løbende. Normalt var kontakten til T1 telefonisk, og ellers kunne der være sendt en mail til en af de andre. Tiltalte fik mange gange det sidste bud. T2 fik kilometerstanden, skaden, årgangen og lignende oplyst. T2 fik også tilbudt biler, T2 ikke selv havde stående. Der er mange biler, der ligner hinanden, og der står 1.000 biler på pladsen. Nogle gange var T2 ikke i firmaet, når T2 gav et telefonisk bud, så T2 så ikke bilen. Der kunne godt være et billede af bilen med, men det var ikke sikkert. Nogle gange fik T2 at vide, at T2 skulle højere op, når T2 kom med et bud, men det blev ikke afsløret, hvad andre havde budt.
Tiltalte T2 forklarede, at da T2 købte biler gennem G2-virksomhed via T1, befandt bilerne sig på (red.arbejdsplads.fjernet2)erne, når de blev takseret. Nogle gange kunne de dog godt stå hos tiltalte. Det kom an på, hvor kunden havde kørt den hen. For det meste stod de rundt omkring i byen. T1 ringede til G1-virksomhed og bad dem om at hente bilerne. Det var forskelligt, om det var før eller efter, de havde aftalt, at G1-virksomhed skulle købe dem. Der kunne være en sag, som forlængede behandlingen af forsikringssagen, f.eks. en sag om spirituskørsel, og så blev G1-virksomhed brugt som opbevaringssted. De har omkring 1.000 biler stående på pladsen. Der var ikke forskel på, om bilerne stod hos T2 eller ude i byen, i forhold til hvordan de blev solgt. Der blev ringet til dem med en opfordring til at byde, eller også kunne de få en mail. T2 har folk, der står for det.
Når en bil stod hos dem, fik de som regel det sidste bud. De gav 1.000 kr. mere end dem, der havde givet det højeste bud, og så fik de bilen. De fik oplyst, hvad det højeste bud havde været. Det gjaldt i forhold til alle taksatorer og alle forsikringsselskaber. Nogle gange havde de bilerne stående i tre måneder, og det tog de ikke penge for. Når de gav 1.000 kr. oveni, var der ikke nogen, der blev snydt.
Det var ikke på forhånd aftalt, at G1-virksomhed skulle købe de biler, de havde stående, og nogle gange undlod de at byde på en bil. Det var ikke altid, de ville have bilerne. T2 har nok budt på biler via mail, men T2 sidder ikke med det alene. Når T2 bød på mail fra G2-virksomhed, fik T2 ikke altid det sidste bud. T2 ved ikke, hvorfor T2 ikke altid fik det sidste bud. Det kunne være, fordi bilen ikke stod hos T2, men T2 ved det ikke. Når den stod hos T2, fik T2 som udgangspunkt det sidste bud.
Der blev sendt registreringsattest og faktura til G1-virksomhed, når de købte en bil. Når de havde aftalt en pris, kom der noget på skrift om det. Tiltalte skrev ikke selv prisen ned. Der kunne gå tre måneder, før de fik papirerne. T2 gik ud fra, at det var den rigtige pris, der blev opkrævet. Når de modtog bilen, blev der oprettet en papirsag hos kontordamerne. T2 ved ikke, hvad der blev noteret i bogholderiet. De havde ikke et omslag for hver bil, men det blev sat i ringbind. V5 og V7 kan have noteret noget. Der var ikke et fast system med sagsmapper eller lignende.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 8-2, (elektronisk ekstrakt, mappe "010085190-00043-15 forhold 1", side 154), afhøringsrapport af 1. februar 2018, side 8, 1. afsnit, 4. linje, (ekstrakten side 161) hvoraf bl.a. fremgår: "Ved undersøgelse af månedsangivelserne sammenholdt med de køretøjer der var købt ved G2-virksomhed blev sagsmapperne fremfundet", forklarede tiltalte, at de ikke kalder det en sagsmappe, men de har bare nogle papirer hos kontordamerne. Kontordamerne har nogle ringbind, hvori de har alle fakturaer og lignende. Der er papirer vedrørende flere biler i sådan en mappe. Fakturaen går til bogholderiet. Der er ikke noget, der går til kontordamerne, før fakturaen kommer.
Hvis tiltalte selv gav et bud, skrev T2 det ikke ned. Når T2 selv sagde ja til en pris, skete der ikke noget, før der kom faktura og registreringsattest. T2 mener, at fakturaen kom, når sagen var færdig hos forsikringsselskabet. Ofte kunne der godt gå lang tid.
Nogle gange blev bilen afmeldt på (red.arbejdsplads.fjernet2), inden tiltalte fik den. Tiltalte havde ikke noget med afmeldingen at gøre. Normalt ringede taksator til (red.arbejdsplads.fjernet2) og bad dem om at afmelde den. T2 ved ikke, hvorfor taksator ikke selv afmeldte bilen. V5 og V7 afmeldte bilerne i SKAT's system, hvis de stod hos G1-virksomhed, og klippede nummerpladerne. Tiltalte havde ikke noget med at gøre med afmeldingen. Det var forskelligt, om det var taksator selv eller (red.arbejdsplads.fjernet2), der afmeldte den. T2 ved ikke, hvad forskellen skyldtes. V7 eller V5 afmeldte bilerne, når de fik dem, og det ikke var gjort endnu. Det var ikke taksators opgave at afmelde bilerne.
Hvis bilen var totalskadet, var det også G1-virksomhed, der afmeldte bilerne. De klippede nummerpladerne og sendte et billede af dem til taksator. G1-virksomhed havde ikke adgang til at totalskadeblokere biler. Når G1-virksomhed afmeldte en bil, var det enten V7 eller V5, der gjorde det, og de havde også med salg at gøre. G1-virksomhed modtog nogle gange faktura og registreringsattest med posten, og andre gange bragte forsikringsselskabet dem, hvis de alligevel skulle ned og kigge på en bil. Dokumenterne blev lagt på disken. Det kunne også være, at registreringsattesten var væk og skulle genbestilles hos SKAT. Det kunne tage 3-6 måneder. Det var taksatoren, der genbestilte den. Det skete også, at registreringsattesten lå i handskerummet, men det var ikke ofte. Taksatoren skulle have registreringsattesten. Hvis den lå i bilen, kom taksatoren nogle gange ud og kiggede på den. Nogle gange tog han den med. Hvis de skulle købe bilen, blev registreringsattesten nogle gange liggende i bilen. T2 kan ikke sige, om taksator altid fik registreringsattesten, når bilen var totalskadet, men taksator tog den som regel med, hvis bilen var totalska-det. Det skete måske 1 ud af 100 gange, at registreringsattesten lå i bilen. Gi-roindbetalingskortet kom på et senere tidspunkt.
Når registreringsattesten kom, lagde V5 den til side og passede på den, for det tilfælde at bilen skulle eksporteres, eller nogen kom og købte bilen. Hvis bilen skulle skrottes, fulgte registreringsattesten bilen. Beslutningen om at sælge eller skrotte bilen afhang af, om der var en kunde, der ville købe bilen. De måtte sælge det hele. V5 fik registreringsattesten, hvis bilen skulle sælges. Kontordamerne fik registreringsattesten, hvis bilen skulle skrottes. Indtil det blev besluttet, hvad der skulle ske med bilen, kunne registreringsattesten ligge hos V5 eller V7. De kunne også hente registreringsattesten hos kontordamerne igen, hvis der alligevel kom en kunde til en bil, hvis registreringsattesten ikke var sendt af sted endnu. Hvis den var sendt, så var bilen definitivt skrottet. De fik ophugningserklæringen.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe "010085190-00071-17 forholdene 1-30 1-59 del 1", side 14), ophugningserklæring af 9. september 2013, forklarede tiltalte, at T2 mener, at de fik en ophug-ningserklæring på alle totalskadede biler. Enten blev erklæringerne lagt på disken, eller også kom de med posten. Ophugningserklæringen kom sammen med fakturaen. Ophugningserklæringerne blev lagt til kontordamerne i bogholderiet, og de satte dem ind i mappen. T2 ved ikke, hvilken mappe de lå i, eller hvordan de blev håndteret. Ophugningserklæringen blev ikke skrevet under hver gang. Det var forskelligt. Det var bare en formular, og forsikringsselskaberne skrev den heller ikke under. Det er der ingen forsikringsselskaber, der gør. Ophugningserklæringen blev ikke sendt retur til forsikringsselskabet G2-virksomhed. T2 ved ikke, om kontordamerne gjorde det, men tiltalte gjorde det ikke.
Tiltalte forklarede fortsat, at T2 godt vidste, at hvis en bil var totalskadet i 2012 og 2013, skulle registreringsattesten stemples. T2 må have set det på de registreringsattester, der kom fra forsikringsselskabet. T2 har ikke lagt mærke til, om der manglede et stempel på registreringsattesterne for total-skadede biler. Det var ikke tiltalte, der fik registreringsattesterne, men det var V5 og V7, der fik dem. Hvis bilen skulle genopbygges, eller hvis
der lå en salgserklæring, var registreringsattesten ikke stemplet. V7 og V5 var heller ikke opmærksomme på, at der var registreringsattester, der ikke var stemplet. De har efterfølgende talt om det.
Tiltalte har afleveret registreringsattester i forbindelse med denne sag. T2 ved ikke, om det var politiet eller SKAT, der fik dem.
Foreholdt omslag 9, bilag 4, politirapport af 16. maj 2018, hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed har fremsendt kopier af forsiden på registreringsattesten for en række køretøjer, og adspurgt om tiltalte husker, at det ikke var alle registreringsattesterne, der blev fremsendt, forklarede tiltalte, at da T2 blev bedt om at fremsende dem, var der gået 5 år, så nogle af dem var makuleret. T2 har fremsendt dem, de kunne finde.
Forevist omslag 9, bilag 4-1, forsider af registreringsattester uden stempler, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det ville fremgå af forsiden, hvis registreringsattesterne var stemplede. De har ikke tænkt over eller undersøgt, at der manglede stempler. "De" er V5, V7 og kontordamerne. Kontordamerne skulle kun tænke over det, hvis bilen skulle ud at køre igen. Nogle gange så de i SKAT's system. Hvis bilen var genopbygget og skulle ud at køre, skulle den indregistreres, og så skulle der betales ny afgift. G1-virksomhed selvanmelder hos SKAT. Inde i SKAT's system stod der, at bilen var totalskadet, og så kunne de ikke komme videre uden at betale afgiften.
Foreholdt hjælpebilag 4, månedsangivelser fra juni 2012 - juli 2015, forklarede tiltalte, at de skulle indberette til SKAT hver måned. Før juni 2012 kørte V5 ud til SKAT i Y8-by og betalte afgiften, for at de kunne de få bilen indregistreret igen.
Forevist hjælpebilag 4, side 45, månedsangivelse for juni 2012, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at en månedsangivelse så sådan ud. Hvis bilen var genopbygget, og der skulle betales afgift, skulle bilen stå under "Køretøjer". De biler, der stod under "Køretøjer", skulle der betales registreringsafgift af.
"Eksportgodtgørelser" angik den situation, hvor bilerne blev solgt til udlandet. Bilerne var ikke afmeldt, så der skulle tilbagebetales registreringsafgift. Månedsangivelsen var et regnskab over, hvad de skulle betale, og hvad de skulle have tilbage, og det blev afregnet hver måned. Det var V5, der stod for det. V5 var den mest erfarne, og V5 vidste mere om firmaet end tiltalte. V5 talte engelsk, så V5 tog sig af udenlandske kunder. V5 er sælger, så V5 tog sig også af det, der blev solgt i Danmark.
T2 gik ud fra, at V5 angav det på månedsangivelsen. Det har altid været V5, der tog sig af kontakten til SKAT. Tiltalte gjorde ikke noget for at sikre sig, at V5 indberettede bilerne på månedsangivelsen. T2 har haft tillid til, at alt var i orden, når T2 har spurgt. Der er en kode til at indberette månedsangivelser. V5 og kontordamerne har koden. V5 har fået ud-
leveret koden af SKAT. Tiltalte har ikke koden.
Adspurgt til totalskadeblokeringer forklarede tiltalte, at T2 ikke vidste, at registreringsattesterne ikke længere skulle stemples fra 2013, og at registreringen herefter skete i DMR. Taksatorerne stempler dem stadig, når bilerne er totalskadede. T2 vidste godt, at bilerne blev låst i systemet på et tidspunkt. Når bilen er låst i systemet, kan man ikke få nummerplader på, før den bliver låst op. Det er SKAT, der låser den op. Hvis de ville have den låst op, kunne de betale, og det skete via månedsangivelsen. Nogle gange skulle de have taksatoren til at låse den op, andre gange ikke. T2 ved ikke, hvori forskellen bestod. De skulle ikke have fat i taksatoren, hvis bilen var totalskadet. De skulle kun have fat i SKAT, hvis den skulle genopbygges og ud at køre igen, for så låste SKAT den op.
Adspurgt om de kunne sælge totalskadede biler til udlandet, uden at de blev låst op, forklarede tiltalte, at hovedparten af de biler, de solgte til udlandet, var totalskadede. Når en bil ikke skal køre i Danmark, skal man ikke betale registreringsafgift. De totalskadede biler forsøgte de at sælge til udlandet, og ellers huggede de dem op og brugte dem til reservedele og lignende. Det var en fordel at sælge bilerne til udlandet, fordi de fik så mange biler, at de ikke kunne nå at skrotte dem. De har altid solgt de totalskadede biler til udlandet. Det var forskelligt, om de genopbyggede de totalskadede biler og derefter solgte dem, eller om de solgte dem som totalskadede. Når de solgte en totalskadet bil, solgte de nogle gange stumperne med, så køberen selv kunne reparere bilen som en pakkeløsning. Arbejdslønnen var billigere i Y2-land og Y7-land, så det kunne godt betale sig.
Det var forskelligt, hvem de solgte til. De havde nogle faste polske købere, men der kom også folk fra gaden. Der kunne godt komme polske håndværkere forbi og købe. De kunne godt være gengangere. T2 husker ikke navnene på dem. Håndværkerne kunne tilfældigt komme forbi for at kigge. Så viste V5 dem, hvad de havde, og gik rundt med dem på pladsen. Når der blev lavet en handel, blev der nogle gange lavet en salgsfaktura med det samme, og nogle gange gjorde der ikke. Det var forskelligt, om kunderne betalte med det samme. Nogle kunder er kommet der i 20 år og fik kredit. De gav ikke kredit til dem, der kom ind fra gaden. De fik bilen med sig med det samme. De udleverede bilen, selvom de ikke havde fået betaling, fordi de havde papirerne. De udleverede registreringsattesten, for den skulle kunden bruge i sit eget land for at få bilen indregistreret. Kunden fik oftest først registreringsattesten, når de havde betalt. Registreringsattesten var firmaets sikkerhed. Udenlandske købere kom gerne herop. De kunne komme alle steder fra, bl.a. Y7-land, Y2-land, Y6-land og Y3-land. De kom for at se, hvad der var. Det var ikke tiltalte, der gik rundt med kunderne og solgte. Det var V5, der gjorde det. Nogle gange hentede kunden bilen og andre gange sendte G1-virksomhed en autotransporter med tre biler med til Y2-land. De kunder, de ikke kendte, afregnede kontant, før de fik bilen med. De gav ikke kredit til nogen, der kun havde været der 3-4 gange.
V5 tog sig af prisfastsættelsen ved salg til udlandet. Det kunne også godt være V7. Det kunne også godt være andre end de to, men for det meste var det dem. Det var V5, V7 eller bogholderiet, der skrev fakturaerne på bilerne. T2 ved ikke, hvornår det var bogholderiet, og hvornår det var V5 eller V7, der gjorde det.
Adspurgt om hvordan de fastsatte prisen, forklarede tiltalte, at den blev fastsat lidt på slump fra sag til sag. Det var gynger og karruseller. Det kom an på, hvor meget der skulle laves på bilerne, og om kunderne skulle have nogle stumper med. Hvis kunden havde lavet noget arbejde for tiltalte, kunne det være, at det blev modregnet. Der var ikke et regnskab for hver bil.
Adspurgt hvordan de holdt styr på, hvad der var brugt af materialer, hvis en bil var blevet repareret, inden de solgte den videre til udlandet, forklarede tiltalte, at det var lidt på slump. Det er svært at sige, når man tager stumper fra sit eget lager. Der var ikke nogen lagerføring. Det var som regel en god forretning at sælge bilerne. De fik mange biler ind, og nogle gange gav det overskud og andre gange ikke. Der kom mange biler, så det skulle gå stærkt. Det var svært at se, hvor meget af det der gav overskud. Revisoren sagde, at det gav overskud, så det kunne godt betale sig.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 8-1, (elektronisk ekstrakt, mappe (red.fjernet.mappe), rapport af 16. januar 2017, opgørelse over brugte biler og skrotbiler, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at T2 afleverede denne til sin advokat, der bistod T2 på daværende tidspunkt. Revisoren og kontordamen udarbejdede opgørelsen. De kiggede i bogholderiet. Tiltalte havde ikke noget med opgørelsen at gøre. Brugte biler omfattede både genopbyggede biler, og biler de kunne sælge. Skrotbiler var totalskadede biler, som de tog reservedele fra. Brugte biler kunne godt være biler, de købte af private personer. Der var fejl på 2 % af bilerne i 2012. De 15 biler udgør 2 % af det samlede antal biler.
Adspurgt til eksportgodtgørelse forklarede tiltalte, at ved videresalg til udlandet kunne man få godtgjort registreringsafgiften, der var betalt, ved at skrive det på månedsangivelserne. Man kunne ikke få godtgjort registreringsafgiften på totalskadede biler, idet de ville være låst i SKAT's system. Man bliver stoppet på computeren, hvis bilen er låst. V5 har nok oplevet at blive stoppet, fordi en bil var låst i systemet. Det har V5 formentlig sagt til tiltalte. Hvis V5 blev stoppet, fordi bilen var låst, gik V5 nok tilbage til kontordamen og spurgte, hvad der var galt, hvis V5 mente, bilen var genopbygget. Det kunne være, at taksatoren eller SKAT havde glemt at låse den op. Der skete mange fejl hos SKAT, men T2 huskede ikke, hvornår det var sådan.
Adspurgt om det skete før eller efter, at dette blev til en sag hos SKAT i 2015, forklarede tiltalte, at da det blev til en sag, blev de rigtig opmærksomme hos G1-virksomhed.
Adspurgt om der var situationer før det, hvor G1-virksomhed ikke har kunnet søge eksportgodtgørelse, fordi bilen var låst, forklarede tiltalte, at det ikke er noget, T2 har observeret, men det kan der godt have været.
De udleverede fakturaer i forbindelse med videresalg til udlandet. (...)
Tiltalte forklarede, at politiet ikke har fået alle salgsbilagene, fordi nogle af dem var gamle og var blevet makuleret. T2 ved ikke, hvorfor nogle af de gamle fakturaer alligevel er med. Det var ikke tiltalte, der sad med det, så T2 ved ikke, hvordan man prioriterede makuleringen. Umiddelbart var datoerne på fakturaerne den dato, de blev skrevet, men T2 ved det ikke.
Forevist mappe 3, forhold 1-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe (red.fjernet.mappe2) faktura af 8. december 2014 fra G1-virksomhed til en person fra Y1-land, forklarede tiltalte, at det er V14, som er kontordame, der har lavet denne faktura. V14 havde ikke med salget at gøre, men V14 kunne godt udarbejde fakturaen. T2 husker ikke, om dette var en af deres faste kunder. Det er ikke anført, hvem der var sælger af bilen.
Foreholdt samme bilag, nederst, hvoraf det bl.a. fremgår: "Betaling: Netto kontant. Senest: 08-12-2014", forklarede tiltalte, at det nok betød, at der skulle betales kontant. Umiddelbart er dette et eksempel på en kontant handel. Tiltalte har ikke kendskab til de konkrete handler. Normalt foregik det kontant, hvis de ikke kendte folk. V5 havde bedre styr på det, end tiltalte havde. Hvis V5 havde set kunden mange gange før, kunne det godt være, at V5 gav kredit uden at sige det til tiltalte.
Man kunne godt sælge en bil, selvom den var totalskadet, men man kunne ikke få refunderet registreringsafgiften. Før juni 2012 kørte V5 ud til Told og Skat i Y8-by og talte med dem, hvis en bil skulle ud af landet, og de skulle have eksportgodtgørelse. T2 tror ikke, V5 fik eksportgodtgørelsen derude, men T2 mener, det blev sat ind på virksomhedens konto. T2 er ikke sikker, for det er mange år siden. T2 ved ikke, hvordan det blev besluttet, at de skulle have eksportgodtgørelse på nogle biler. Nogle biler var der ikke nok afgift på, til at det kunne betale sig. T2 talte ikke med V5 om, hvordan V5 skulle gøre. Det havde V5 selv styr på.
Adspurgt om tiltalte foretog kontrol af, om de havde ret til eksportgodtgørelse for de biler, hvor der blev søgt, forklarede tiltalte, at ved morgenmaden spurgte T2 medarbejderne, om alt kørte, og om det hele var som det skulle være, og de svarede ja. T2 tjekkede ikke selv, at de havde ret til eksportgodtgørelse for alle biler, hvor det blev givet. Det kørte på en lidt gammeldags måde, fordi tiltalte ikke havde forstand på computer, bogholderi m.m. T2 tror ikke, at bilerne kom på en liste over eksporterede biler, før de var solgt. Der var ikke system i, hvornår de søgte eksportgodtgørelse, men de registrerede bilerne, når der var tid.
Foreholdt mappe 6, forhold 1-88, bilag 3-1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 19), blanket fra SKAT af 6. januar 2012, "Anmeldelse Eksport", vedrørende afgiftsgodtgørelse af (red. Bil mrk. fjernet14), forklarede tiltalte, at det ikke er T2s underskrift på bilaget. T2 tror, at det er V5, der har skrevet den under. Det ligner V5s underskrift. Han underskriver med V5.
Foreholdt samme bilag, side 3, (elektronisk ekstrakt, side 21), påtegning, beregnet registreringsafgift, forklarede tiltalte, at T2 ikke ved, hvem der beregnede afgiften. T2 har aldrig været involveret i månedsangivelserne. T2 husker ikke, hvordan man gjorde det dengang. Det kan godt være, at V5 lavede beregningen, og så tog den med til SKAT. Tiltalte har aldrig været involveret i eksportgodtgørelsesanmodningerne.
Adspurgt om SKAT havde registreringsattesten i den forbindelse, forklarede tiltalte, at det havde de i gamle dage, fordi V5 afleverede den til SKAT til brug for anmodningen om eksportgodtgørelse. V5 fik den efterfølgende tilbage, så de kunne give den til kunden. Det skete på samme måde hver gang.
Foreholdt mappe 6, forhold 1-88, bilag 3-1, 6. side (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 24), forklarede tiltalte, at dette er bagsiden af en registreringsattest. Tiltalte ved ikke, om de skrev på registreringsattesten, hvornår bilen var afmeldt.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-90, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)-Tillæg-til-forhold", side 145), registreringsattest, hvorpå der med kuglepen er påført afmeldelse den 8. december 2011, forklarede tiltalte, at T2 ikke ved, hvem der har skrevet det.
Anklageren oplyste, at det ligeledes fremgår af mappe 6, forhold 1-90, bilag 3, at køretøjet er afmeldt den 8. december 2011.
Tiltalte ved ikke, om det er SKAT, der har anført datoen, eller om det er sket før. Det kan også være værkføreren på (red.arbejdsplads.fjernet2), der har påført det. T2 kender ikke umiddelbart underskriften.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at T2 ikke genkender bilaget.
Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt mappe 8, forhold 1-89, side 1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet)-Tillæg-til-forhold", side 128), blanket fra SKAT af 11. april 2012, forklarede tiltalte, at T2 ikke kender underskriften, der er anført til højre.
Anklageren dokumenterede fra samme mappe, samme forhold, side 2 (elektronisk ekstrakt side 129), månedsangivelserne for marts 2012.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-89, 11. side (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet)-Tillæg-til-forhold", side 137), salgsfaktura fra G1-virksomhed af 21. februar 2012 til en V15 i Y2-land, forklarede tiltalte, at T2 ikke husker alle kunderne. T2 ved ikke, om V15 er en af de faste kunder. Det var V5, der talte engelsk med dem.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at det ikke vækker nogen erindring, når T2 ser bilaget. T2 har ikke umiddelbart haft nogen kontakt med denne kunde. T2 kan ikke med sikkerhed sige, at T2 har været i kontakt med denne kunde.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-91, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet7)-Tillæg-til-forhold", side 158), månedsangivelse, forklarede tiltalte, at underskriften til højre ikke siger T2 noget. Det var for det meste V5 eller V14, der stod for elektroniske anmodninger. Tiltalte gennemgik ikke månedsangivelser sammen med dem. Det gjorde de selv. De snakkede ikke om, hvilke biler der blev ansøgt om eksportgodtgørelse for. De kunne måske have talt om det over morgenmaden, eller de kunne have nævnt det, når T2 kom forbi kontoret, men de sad ikke sammen og så på det.
Anklageren dokumenterede hjælpebilag 4.
Tiltalte fulgte ikke med i, hvad G1-virksomhed fik i eksportgodtgørelse de forskellige måneder. T2 gik ind på kontoen hver morgen for at se, hvad der var kommet ind, og hvad der var blevet betalt. Der var ikke store beløb, der undrede T2 i forhold til den omsætning de havde.
Foreholdt mappe 1, Ansvarsredegørelse af 15. marts 2019, side 5, punkt 11, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet)-generel", side 18), forklarede tiltalte, at beløbet ikke udgjorde til 43 %. De biler, G1-virksomhed skulle betale afgift af, er trukket fra dette, så procenten er ikke korrekt. T2 kiggede på sin konto hver morgen. Det hele så normalt ud. T2 vidste ikke, at der var penge til udbetaling, som T2 ikke havde krav på.
Tiltalte har haft noget at gøre med V11 fra G2-virksomhed. V11 har nok ringet til T2 ligesom alle andre. Hvis ikke tiltalte tog telefonen, tog V7 eller V5 den, og så blev der aftalt priser. T2 ved ikke, i hvilket omfang T2 handlede med V11. T2 ved ikke, hvor ofte V11 ringede, sammenlignet med hvor ofte T1 ringede. Hvis tiltalte ikke tog telefonen, gik opkaldet videre til kollegaerne. T2 har ikke tal på, hvem der ringer hvor mange gange. V11 ringede og handlede ligesom alle andre. Tiltalte havde mest at gøre med T1, fordi det var T1s distrikt. T2 handlede på samme måde, når det var V11, T2 handlede med. Der kom også brandskade og stjålne biler om natten, når V11 var taksator.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-B-3, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 87), køretøjshistorik, og anklageskriftet, side 2, bil nr. 1-B-3 med ansøgningstidspunkt den 31. maj 2013, forklarede tiltalte, at T2 ikke har været logget ind på SKAT's system og set et billede med køretøjshistorik. T2 kiggede aldrig i SKAT's system. T2 er meget ordblind, så T2 har folk til at klare sådan noget for sig.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-B-3, bilag 5, side 13, som mangler i den fysiske ekstrakt (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 103), ophugningserklæring af 16. maj 2013, og forhold 1-B-3, bilag 7, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 107), faktura af 5. juni 2013 til firma G6-virksomhed v/ V8, forklarede tiltalte, at selvom der står T2 på fakturaen, så er det ikke T2, der har skrevet den, for T2 skriver ikke fakturaer. Der må være én, der har brugt T2s computer. Hvis de skrev den fra T2s computer, kom T2s navn automatisk på, og man skal manuelt ændre det. T2 har ikke lås på sin computer. Der burde have stået navnet på den person, der foretog ekspeditionen. Dette var en af deres faste kunder. T2 har set kunden, når han kom gennem firmaet. T2 har solgt biler til ham, men T2 fulgte ikke handlen til dørs. T2 aftalte prisen og overlod resten til andre. T2 skriver ikke regninger eller går ind på DMR.
Foreholdt hjælpebilag 4, side 67, månedsangivelse for maj 2013, Fiat Ducato, og mappe 7, forhold 1-B-3, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 87), køretøjshistorik, forklarede tiltalte, at de ikke havde nogen snak om, hvornår man kunne søge om eksportgodtgørelse. De snakkede ikke om, at de bare skulle søge det for alle biler. T2 vidste ikke, at udbetalingen ikke ville blive stoppet i SKAT's system. V5 må have undersøgt, om bilen var låst i SKAT's system, for hvis der var, kunne V5 ikke være kommet videre. Der kan ikke have stået, at den var totalskadet, for så var V5 ikke kommet videre. Der var fejl i SKAT's system, og det var der frem til 2018 eller 2019. Når bilen er låst i SKAT's system, kan man ikke få eksportgodtgørelse tilbage. Det kunne man heller ikke dengang.
Der er betalt registreringsafgift af nogle leasingbiler, mens det ikke er tilfældet for andre. Hvis der ikke er betalt afgift, kan man ikke få afgiften retur, fordi den aldrig har været betalt, mens man omvendt kunne få tilbagebetalt afgiften, hvis den havde været betalt. Hvis den var totalskadet, skulle den være låst i systemet.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-c-1, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 298), hvoraf det bl.a. fremgår, at bilen blev afmeldt den 8. marts 2014 og leasingaftalen blev afbrudt den 13. marts 2014, forklarede tiltalte, at hos G1-virksomhed kunne de ikke se, om det var en leasingbil, da de havde begrænset adgang til SKAT's system. De kunne godt se, om bilen var afmeldt, men de kunne ikke se det billede, der fremgår af bilaget.
Foreholdt hjælpebilag 5, anmodning om eksportgodtgørelse den 13. november 2013 vedrørende bil nr. 1-7, og adspurgt om, hvorfor bilen ikke var solgt, da de søgte om eksportgodtgørelse, forklarede tiltalte, at den godt kunne være solgt, men det kunne være, der opstod et problem, så kunden brokkede sig. Det er sket, at motoren har været i stykker, og så skulle de give penge retur. Der er ikke noget odiøst i dette. T2 kan ikke svare på, hvorfor der var søgt om eksportgodtgørelse, før der blev lavet faktura. Det var ikke T2, der lavede det. Det kan være, at V5 var bagud.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at T2 arvede virksomheden, G1-virksomhed, efter sin far. T2 er uddannet pladesmed. T2 har ingen andre uddannelser. T2 har aldrig haft en stilling, hvor T2 har været beskæftiget med bogføring, økonomi, skat eller lignende.
De 10 ansatte i virksomheden omfatter V5, V7 og V14. Derudover er der to værkfører, en ekstra bogholder, V16, V17, V18 og V19. V19 sidder ved disken. Tiltalte farer rundt og føler sig bedst tilpas ude "på gulvet". T2 har også ejendomme og bådfirmaet med 8 ansatte, som T2 tager sig af. T2 kan godt lide at deltage i det praktiske. T2 er ikke god til bogholderi og lignende.
De får løbende biler til reparation. På et år er over 6.000 biler igennem firmaet, og der er over 12.000 kunder ved disken. De sælger mellem 1.200 og 1.500 biler om året, mens resten er reparationer. Tiltalte kan ikke være inde over hvert eneste salg og er ikke involveret i reparationerne. Ud af de 111 biler, der indgår i tiltalen, vil T2 skyde på, at T2 har måske været involveret i 6-10 af dem. T2 husker ikke nogen af bilerne.
I 2012-2013 var det hos forsikringsselskabet G2-virksomhed, at registreringsattesten skulle påføres et stemplet om totalskade. Den skulle være stemplet, inden G1-virksomhed modtog den. T2 ved ikke, om nogen hos G1-virksomhed var ansvarlig for, at der var et stempel, når de modtog registreringsattesterne. Der er aldrig nogen, der har gjort T2 opmærksom på problemet.
G1-virksomhed havde omkring 70 millioner kr. i omsætning i 2012. Der har altid været overskud. De har ikke været presset på likviditeten i den angivne periode. T2 har ikke fået vejledning i at bruge DMR. T2 har aldrig logget ind på det. T2 ved ikke, hvordan man betjener det. T2 ved ikke, hvordan man skriver en mail, udover at T2 kan sende retur. Fra 2012-2015 var det V5 og V14, der stod for kontakten til SKAT, månedsangivelser m.m. Månedsangivelserne blev ikke rigtig drøftet. T2 fik dem ikke til godkendelse, og T2 gennemgik dem ikke for at se, om de var retvisende. Personalet har ikke givet T2 månedsangivelserne, for at T2 kunne gennemgå dem.
Tiltalte sendte 88 registreringsattester til politiet, fordi de bad om det. T2 havde ikke nogen betænkelighed ved at sende dem. T2 har hele tiden samarbejdet.
Udover Y2-land solgte G1-virksomhed til Y3-land, Y4-land, Y1-land og meget til Y5-land. V5 stod for eksportsalg og klarede det hele i den forbindelse. V5 er den mest ledende i firmaet og har været der siden tiltaltes fars tid. Det var ikke usædvanligt, at udenlandske købere mødte op, og nogle gange ringede V5 til dem og sagde, at G1-virksomhed havde en bil, de kunne være interesserede i. Hvis de skulle fremvise biler, var det V5, der stod for kontakten. Nogle gange kunne V5 godt komme forbi for at drøfte en sag, men ellers klarede V5 det selv. T2 husker ikke konkret at have drøftet nogen af de 111 biler med V5, men T2 kan ikke udelukke, at de kan have drøftet en af dem. Tiltalte blev ikke involveret i fakturaer til udlandet. Tiltalte kan godt have sat en underskrift efter anmodning fra en medarbejder, men ellers ikke. T2 husker ikke konkret, at have været involveret i fakturaer vedrørende nogen af de 111 biler. Man må spørge V5, hvis der er mangler ved bilagene.
Adspurgt om tiltalte havde anledning til at tro, at der var problemer med ansøgningerne om eksportgodtgørelse, forklarede tiltalte, at der aldrig har været problemer med det. SKAT gennemgik bilagene, der blev sendt ind, og tjekkede, om de var berettigede til det ansøgte, og der har aldrig været noget galt. De har en hjælperevisor, der hjælper kontordamerne. V20 hedder V20. V20 hjælper pigerne med moms og lignende. V20 kontrollerede forretningsgangene. Hjælperevisoren har ikke gjort tiltalte opmærksom på nogen problemer med eksportgodtgørelsen.
V21 er deres hovedrevisor. V21 går alt igennem. V21 laver årsregnskab for alle firmaerne og tager sig af det hele. V21 har ikke gjort tiltalte opmærksom på problemer med ansøgningerne om eksportgodtgørelse.
Adspurgt af advokat RM om stemplerne om totalskade på registreringsattesterne var et almindeligt gummistempel, forklarede tiltalte, at det var et rødt stempel. Det var forskelligt, hvordan det så ud fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. G1-virksomhed havde ikke selv sådan et stempel. Der kunne godt ligge registreringsattester i handskerummet
på totalskadede biler. Nogle gange ringede forsikringsselskabet og bad dem om at tjekke, om registreringsattesten lå i bilen. Hvis den gjorde det, kom taksatoren nogle gange og hentede den. Det kan godt være, en taksator tog et stempel med og stemplede attesten ude hos dem, men T2 ved det ikke. Når taksatoren fik registreringsattesten og stemplede den, sendte T2 den tilbage til G1-virksomhed igen.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at T2 kan svare retur på en mail, men T2 kan ikke oprette en ny mail. T2 ved, hvordan man videresender en mail, men der kommer nogle gange nogen og hjælper T2 med at oprette en ny mail.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 20, side 4 (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 387), mailkorrespondance fra T1s telefon, mail af 31. marts 2015 kl. 09.09 fra T2 til T1, forklarede tiltalte, at dette er T2s mailadresse. Det kan godt passe, at T2 fik denne mail fra V22. T2 får mails hver dag. Hvis mailkorrespondancen lå på T1s telefon, så har tiltalte nok taget et skærmprint af den og sendt den til T1 som sms. Det gjorde T2 tit.
Tiltalte T2 forklarede vedrørende forhold 3, at en bil skulle godkendes af taksatoren, når den var genopbygget. De ringede til taksatoren, og så kom T2 og kiggede på bilen. Når taksatoren sagde god for genopbygningen, skulle totalskadeblokeringen ophæves. T2 kan ikke svare på, hvorfor bilerne ikke er totalskaderegistrerede af taksator. V5 eller V7 sørgede for at taksator kom igen. T2 husker ikke, om T2 har solgt nogen af de 9 biler. Det var V7 eller V5, der satte nummerplader på bilerne. Når der sættes nummerplader på, skal der betales afgift. Hvis den ikke havde været spærret i systemet, kunne man godt sætte nummerplader på.
Når en bil blev genopbygget, var T2 ikke klar over, om det var en totalskadet bil. De kunne også have fået den på anden vis. Når kunderne spurgte, hvor de havde bilen fra, svarede de, at det var fra forsikringsselskabet. Når T2 skal sætte en pris over for kunden, kan man ikke få mere for den, end markedsprisen. T2 tjekkede ikke, hvad de selv havde givet for den, før T2 gav kunden en pris. Det var ikke tiltalte, der solgte alle 9 biler. T2 tjekkede ikke, hvad der var af papirer, eller hvad der var i bogholderiet. T2 kan ikke selv gå ind i bogholderiet. Det var ud fra markedsprisen, T2 fastsatte prisen. Hvis det var en ven af firmaet, fik han lidt rabat. Nogle biler taber de på, og nogle vinder de på.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-9, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 355), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det ikke er T2s underskrift, så der var én, der måtte have lånt T2s computer. T2 kan ikke se, hvis underskrift det er.
Foreholdt hjælpebilag 4, side 73, månedsangivelse for november 2013, for-
klarede tiltalte, at hvis der var betalt afgift, skulle den være på månedsangivelsen. Den har ikke været lukket i systemet.
Nogle gange omregistrerer de bilen, og så går der 14 dage, før kunden henter bilen. Det er G1-virksomhed, der omregistrerer dem.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-8, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 321), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at T2 ikke ved, om dette er T2s underskrift. Det kan godt være, at det er et "(red.fjernet.bogstav)", men der mangler et "(red.fjernet.bogstav2)" for "(red.fjernet.efternavn)", som T2 plejer at skrive. Der står altid T2 på slutsedlen, fordi den er udarbejdet på salgscomputeren. Der står altid T2, hvis ikke man ændrer det. Faktura og slutseddel er det samme.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-6, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 253), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det ser ud som om, der står V5. Det er ikke tiltaltes underskrift.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-7, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 287), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det ikke er T2s underskrift. T2 kan ikke se, hvis underskrift det er.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-3, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 174), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det er ikke T2s underskrift. T2 ved ikke, hvis underskrift det er.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-2, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 149), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det ikke er T2s underskrift. T2 kan ikke se, hvis underskrift det er.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 125), salgsslutseddel, forklarede tiltalte, at det ikke er T2s underskrift. T2 kan ikke se, hvis underskrift det er.
Tiltalte har overført penge til T1 i forbindelse med, at T1 afleverede en bil retur. T1 kom selv med lånet. De resterende penge skulle T1 have retur. Tiltalte fik T1s gamle bil retur, og da den var solgt, fik T1 resten af pengene. T1 fik også selv en bil. Den bil, tiltalte fik, fik T2 ikke i bytte, men i kommission. Den bil, T1 købte, var dyrere end den T1 satte i kommission. Tiltalte kan ikke huske, hvad T1 fik for bilen. T1 kom med en (red. Bil mrk. fjernet12) og købte en (red. Bil mrk. fjernet11). T2 husker ikke, hvor mange penge de overførte til T1. T2 tror, at (red. Bil mrk. fjernet11)en kostede 230.000-240.000 kr. T1 kom med sit eget lån fra en anden bank, som udbetalte lånet til G1-virksomhed med det samme for (red. Bil mrk. fjernet11)en. Når (red. Bil mrk. fjernet12)en var solgt, skulle T1 have det beløb. T2 husker ikke, hvor meget (red. Bil mrk. fjernet12)en blev solgt for.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at T1 købte en (red. Bil mrk. fjernet11) og havde en (red. Bil mrk. fjernet12). Hvis betalingen for (red. Bil mrk. fjernet12)en indgik i (red. Bil mrk. fjernet11)en, var der mindre at belåne. T1 havde taget et lån, der var for højt, og derfor skulle T1 have penge retur, da (red. Bil mrk. fjernet12)en var solgt. Pengene blev overført gennem bogholderiet. T2 solgte også en anden bil for T1, som T1 ikke kunne sælge. Det var en (red. Bil mrk. fjernet4). Den blev solgt ude foran. Tiltalte ville ikke give garanti på den, fordi det var T1s egen bil, så den stod ude foran på græsset. T2 fik pengene kontant af kunden. V14 overførte beløbet til T1. Det var et privat salg ude foran. Pengene fra kunden gik gennem firmaet. De skulle ikke have været gennem firmaet, fordi det var privat salg. T2 har ikke overført andre beløb til T1.
Adspurgt om tiltalte havde kontakt med T1, efter T1 havde været til møde i sommeren 2015, forklarede tiltalte, at T2 tror, T1 kom ud til firmaet dagen efter. Tiltalte havde forsøgt at ringe til T1. Ingen i firmaet kunne få fat i T1. De havde nok en bil, der skulle genbesigtiges eller et spørgsmål. Der var nogle andre, der tog telefonen og sagde, at de havde overtaget T1s sager. T2 tror, at T1 kom ud til G1-virksomhed dagen efter og sagde, at T1 var blevet fyret. Tiltalte talte med T1. T1 sagde, at de havde fået eksportgodtgørelse på fire leasingbiler. Tiltalte fik ikke andet at vide. T1 snakkede kun om leasingbiler. T1 var chokeret, fordi T1 var blevet fyret. T1 bebrejdede G1-virksomhed og sagde: "Hvad fanden har I lavet". Tiltalte vidste det ikke. Der var en mærkelig stemning. Tiltalte fik fat i en kontordame og revisoren, og så gik de det hele igennem. De gennemgik alle bilag fra forsikringsselskabet G2-virksomhed igennem. De kunne ikke se i bogholderiet, hvilke biler der er leasingbiler. De fandt bilag, hvor der stod "totalskadeblokeret" øverst på bilaget, som var ophugningserklæringer. De sammenlignede bilagene med månedsangivelserne og så, at der var modtaget eksportgodtgørelse på totalskadede biler. De kunne se, at der var sket en fejl. De kunne ikke rette i månedsangivelserne, da beløbet var for stort. Revisor henvendte sig herefter til tiltaltes tidligere advokat, advokat KJ, og han tog kontakt til SKAT. Tiltalte var til møde med advokaten og revisoren. De blev enige om, at advokaten skulle skrive til SKAT, at der var sket nogle fejl.
Tiltalte T2 forklarede, at i forbindelse med undersøgelsen af, om der var sket fejl i forbindelsen med modtagelse af eksportgodtgørelse, hjalp tiltalte med at hente mapper i kælderen, men T2 havde ikke forstand på det, undersøgelsen vedrørte. Da gennemgangen viste, at der var sket
fejl, som de ikke selv kunne rette, foreslog advokaten, at de skulle kontakte SKAT for at høre, hvad de skulle gøre. Hjælperevisoren og hovedrevisoren tog ind til advokaten, og advokaten skrev med bistand fra revisorerne et brev til SKAT om, at G1-virksomhed havde opdaget fejlene og gerne ville betale pengene tilbage.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 1-3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 68), brev af 31. august 2015 fra R1 med en redegørelse for omstændighederne, 4. og 5. afsnit, hvoraf det fremgår: "G1-virksomhed er imidlertid for ganske kort tid siden blevet gjort opmærksom på, at der i forbindelse med køb af biler fra G2-virksomhed er sket en fejl fra G2-virksomhed’s side, idet G2-virksomhed angiveligt i nogle tilfælde har solgt totalskadede biler til G1-virksomhed uden at have foretaget den påkrævede afmeldelse i motorregistret hos SKAT. De pågældende biler har derved ikke været "totalskadeblokeret" i motorregistret, og G1-virksomhed har derved søgt om eksportgodtgørelse for biler uden at være blevet mødt med en besked om, at bilerne har været "totalskadeblokeret". Derved er G1-virksomhed fejlagtigt kommet til at søge om godtgørelse for biler, som ikke har været berettiget til eksportgodtgørelse, og G1-virksomhed har således fået udbetalt et for stort beløb i eksportgodtgørelse".
Tiltalte forklarede hertil, at den oversigt med opgørelse af den for meget udbetalte eksportgodtgørelse, som var vedlagt denne skrivelse, blev udarbejdet af de to revisorer og en kontordame. Efter 3 år kom SKAT og politiet og sagde, at de havde fundet nogle flere biler, hvor der med urette var udbetalt eksportgodtgørelse. De havde åbenbart ikke fundet alle bilerne i første hug, men de havde gjort, hvad de kunne. Da de gennemgik bilagene, gennemgik de biler fra alle forsikringsselskaber og ikke kun fra forsikringsselskabet G2-virksomhed. Det var kun dem fra forsikringsselskabet G2-virksomhed, der var problemer med. De andre forsikringsselskaber gør det på en anden måde end forsikringsselskabet G2-virksomhed. Bilerne fra de andre selskaber havde alle været låst i systemet, og derfor var der ingen sager med fejl fra disse.
De har ikke søgt eksportgodtgørelse, når bilen var totalskadeblokeret i SKAT's system, men der var en fejl i systemet, hvor nogle biler stod åbne, selvom de skulle have været blokerede. De søgte ikke eksportgodtgørelse på alle biler uden at tjekke, om de var låste eller ej. Det var ikke tiltalte, der sad med det, men det var V5.
Adspurgt af advokat PK forklarede tiltalte, at SKAT straks blev kontaktet, da de opdagede fejlene, fordi tiltalte ikke tolererer fejl i sit firma. T2 overvejede ikke at tage chancen og håbe på, at SKAT ikke opdagede fejlene. Adspurgt om hvilket materiale de udvalgte til SKAT sammen med R1, forklarede tiltalte, at de havde alt det materiale med, de kunne finde, og advokaten bad dem om at lave et regneark til SKAT. Det var kontordamerne og revisoren, der skulle udarbejde regnearket, som advokaten skulle bruge til henvendelsen til SKAT. T2 var af den opfattelse, at opgørelsen var fyldestgørende. Efter at de havde kontaktet SKAT i august 2015, hørte han ingenting i 7-8 måneder, hvorefter T2 fik en henvendelse fra politiet. T2 hørte aldrig fra SKAT. Politiet mødte op i firmaet og spurgte, om T2 ville erkende det, de kom med. T2 sagde, at T2 ikke havde gjort noget, og at T2 havde en advokat på. De sagde, at de ikke var klar over, at T2 havde en advokat, og så gik de igen. Politiet kom midt i arbejdstiden. Der gik yderligere et halvt til et helt år, hvorefter T2 kom til afhøring hos politiet. T2 havde sin advokat med. Der gik yderligere et år, uden at T2 hørte noget, hvorefter T2 på ny var til afhøring hos politiet. SKAT var med ved afhøringen. SKAT sagde, at de godt var klar over, der var nogle fejl. Et halvt år senere var SKAT med til afhøring igen, hvor de sagde, at der var fejl, men de vidste ikke hvilke. Det blev først rettet i 2018 eller 2019. Synsfolk sagde, at DMR var spækket med fejl. En af fejlene var, at SKAT har tilbagebetalt afgift for leasingbiler, der ikke var betalt registreringsafgift af. Man kan ikke få afgiften retur, hvis den ikke er betalt på en leasingbil.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte T2, at V5 havde beføjelser som tiltalte, idet V5 lavede det samme som tiltalte og havde været ansat i 47 år.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-89, side 2, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet)-Tillæg-til-forhold", side 128), angivelse af 11. april 2012, underskriften til højre, og adspurgt om, hvem andre end T2 selv der udgør ledelsen i selskabet, forklarede tiltalte, at det er T2, der ejer firmaet. Det er ikke T2, der har underskrevet dette.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-90, side 7, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet)-Tillæg-til-forhold", side 148), underskriften til højre, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at dette er V5s underskrift.
Adspurgt om hvem der skriver under på ledelsens vegne udover tiltalte, forklarede tiltalte, at kontordamerne også skriver under på T2s vegne. De har T2s NemID og bruger den i forhold til banken. G1-virksomhed er ikke en stor virksomhed. T2 har nogle betroede medarbejdere. T2 kender ikke de andres underskrifter. T2 kan ikke efter så mange år komme det nærmere, hvis underskrift fremgår af mappe 8, forhold 1-89, side 2, ekstraktens side 128.
Efter den 1. april 2013 oplevede T2, at der var stempler på registreringsattesterne, selvom det ikke længere var et krav. Der kom også pludselig fire stempler på en registreringsattest fra G2-virksomhed. T2 ved ikke, om det var for at lave sjov med T2. T2 bad dem ikke om at stemple dem. De andre
forsikringsselskaber stemplede også registreringsattesterne.
Foreholdt sin forklaring til retsbogen af 30. juni 2020, side 2, 2. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Det var kun dem fra forsikringsselskabet G2-virksomhed, der var problemer med. De andre forsikringsselskaber gør det på en anden måde end forsikringsselskabet G2-virksomhed. Bilerne fra de andre selskaber havde alle været låst i systemet, og derfor var der ingen sager med fejl fra disse", og adspurgt om, hvad tiltalte mente, når T2 sagde, at andre gør det på en anderledes måde, forklarede tiltalte, at G1-virksomhed købte bilerne over en hjemmeside, der hedder G5-virksomhed. Man bød på bilerne inde på hjemmesiden. Den med det højeste bud blev trukket ud, og så kører man ud og henter bilen. G7-virksomhed kørte et helt tredje system. Forsikringsselskaberne havde ikke det samme system.
Tiltalte har mødt udenlandske købere på pladsen, men V5 har overtaget, fordi tiltalte taler ikke engelsk.
Foreholdt V5s vidneforklaring, om at V5 efter at have talt med tiltalte godt kunne huske biler i kommission, forklarede tiltalte, at T2 under sin egen afhøring ikke har nævnt biler i kommission, fordi T2 ikke er blevet spurgt om det. Når der blev spurgt til forskellen i tid mellem tidspunktet for ansøgningen om eksportgodtgørelse og tidspunktet for udstedelse af faktura, tænkte T2 ikke på situationer med kommission. De gjorde det kun med de kunder, de stolede på, for det er ikke alle, der har penge. Det var V5, der stod for handlerne med G6-virksomhed.
De stolede på G6-virksomhed. G6-virksomhed var kommet hos dem i 15-20 år og var troværdig. Bilerne har været i kommission. Efter 10 år er der ikke noget papir, der viser, at bilerne har været i kommission. Hvis man spørger V8, kan V8 bekræfte kommissionshandlerne.
Det kunne godt være, at tiltalte fik bilens papirer, når T2 skulle sælge biler. T2 så papirerne, så det har T2 nok fået. Der gik 6.000 biler igennem firmaet om året, så T2 kan 10 år efter ikke svare på, hvilke biler og papirer T2 så.
Adspurgt om det ikke er sædvanligt, at en kunde spørger, om der har været skader på bilen, før kunden køber en bil, forklarede tiltalte, at det var forskelligt, om biler havde været ridset eller stjålne eller lignende, og de svarede kunderne på det, når de spurgte.
Adspurgt om det var almindeligt at have bilens papirer, taksatorrapport og registreringsattest, når de solgte biler, forklarede tiltalte, at de havde registreringsattesten. T2 kan ikke svare på, om taksatorrapporten fulgte registreringsattesten, når T2 ikke ved, hvilken bil det drejer sig om. Når kunder spurgte, kunne de huske nogle oplysninger om bilen i hovedet, hvis de lige havde fået bilen. Det var ikke noget, de gik så højt op i. Nogle forsikringsselskaber kom med taksatorrapporter, og andre gjorde ikke. Efter at systemet blev digitalt, fik de kun registreringsattesten. I dag skal de ikke bruge taksatorrapporten til noget og smider den ud. Det vigtige er, at de får registreringsattesten.
Adspurgt af forsvareren, advokat PK, forklarede tiltalte, at V5, V7 og V16 var beskæftiget med køb og salg af biler. V5 solgte mere end tiltalte. Det var primært V5, der solgte. G1-virksomhed lavede biler for G2-virksomhed hver dag. De lavede reparationer af skader og overtog nogle gange resterne af bilerne, hvis de havde stået hos dem.
SKAT har ikke inddraget G1-virksomhed s adgang til at selvanmelde, efter at sagen opstod.
Foreholdt omslag 9, bilag 1, forsvarerens fotomappe, side 1 - 2, reklamefolder, og side 13 - 14, luftfotos fra Google, forklarede tiltalte, at på billedet på side 14 står der omkring 1.000 biler på kun den plads. Det er typisk for G1-virksomhed at have mindst 1.000 biler stående. T2 har ikke kendskab til hver enkel bil.
Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at V1 er ansat i G8-virksomhed som (red.arbejdstitel.fjernet3). V1 sidder i en enhed, som hedder …136, der beskæftiger sig med alt vedrørende økonomisk kriminalitet. De får sager fra andre enheder i organisationen, og de kan selv starte sager. Det er forskelligt, om de laver den indledende kontrol. En sag kan starte i en anden enhed, som foretager kontrollen og finder ud af, at sagen kan være noget større end de har ressourcer eller kompetencer til, og så kan sagen blive overdraget til vidnets enhed. De kan også få overleveret en sag, uden at den er startet, eller selv starte en sag. Kontrollen går ud på at se, om skatteyderen har betalt det, som vedkommende skal.
Når et køretøj er totalskadet, skal køretøjet afmeldes i DMR. Det kaldes et dødt køretøj, når det er totalskadet. Ved totalskade er det forsikringsselskabets ansvar at afmelde køretøjet i DMR. Denne pligt for forsikringsselskabet blev indført i 2013. Tidligere indsendte forsikringsselskaberne lister til SKAT, som herefter afmeldte køretøjerne. Vidnet har aldrig siddet hos Motor med ekspeditionerne i praksis. Det er ikke vidnets fagområde. Når en bil er totalskadet, kan man godt sælge den til udlandet uden at betale ny registreringsafgift. Såfremt den skal sælges i Danmark, skal der betales ny registreringsafgift. Al eksport er fritaget for moms og registreringsafgift, uafhængigt af om bilen er genopbygget eller ikke. Afgiften skal betales det sted, køretøjet skal indregistreres.
Når man genopbygger en bil og sælger den i Danmark, er der nogle procentsatser for, hvornår det skadede køretøj er afgiftspligtigt igen. Det har noget at gøre med procenter for hvor meget, der er repareret. Procentsatsen er blevet ændret.
Når en bil bliver genopbygget, skal den godkendes, men det er ikke noget, som vidnet er involveret i.
Vidnet har lavet en undersøgelse af ni biler og vurderet, at der skulle betales afgift på ny. V1 kunne i forbindelse med taksatorrapporten fra forsikringsselskabet se, at der var dokumenter, som viste, det var totalskadede køretøjer. De var afgiftsmæssigt "døde", og så kunne man ikke anmode om eksportgodtgørelse.
Anklageren dokumenterede mappe 1, bilag 1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 5), anmeldelse af 16. november 2015 til Københavns Politi fra SKAT.
Adspurgt hvad der var vidnets baggrund for at sige, at de 9 biler var opbygget, så der skulle ny afgift, forklarede vidnet, at det var dokumenterne fra forsikringsselskabet, der viste, at de havde solgt totalskadede biler til G1-virksomhed. Det fremgik af taksatorrapporten, salgsaftalen og girokortet. V1 kunne endvidere konstatere, at køretøjerne var videresolgt til tredjemand, men den nye registreringsafgift var ikke betalt. Det var Motor, der startede kontrollen og undersøgelsen af, om der skulle udbetales registreringsafgift. Bilerne var indregistreret igen, men der var ikke betalt registreringsafgift. V1 fik opgørelsen fra Motor.
Det er forsikringsselskabet, der er forpligtet til at foretage en totalskadeblokering i DMR. Det kan godt passe, at denne pligt for forsikringsselskaberne blev indført fra den 7. april 2013. DMR startede i juni 2012. V1 har set manuelle lister før den dato, som selskaberne sendte ind til SKAT.
Man kan altid afmelde et køretøj, hvis man tager nummerpladerne af. Bilen må herefter ikke køre på vejen. Det er motorekspeditioner, så det er ikke noget, vidnet sidder med. V1 beskæftiger sig med afgiftssagerne.
Ethvert køretøj kan blive totalskadet, også leasingbiler. Alle totalskadede køretøjer skal afmeldes, fordi de er "døde" køretøjer. V1 mener, reglerne for totalskadeblokering er de samme ved leasingbiler.
Adspurgt til eksportgodtgørelsen når en bil sælges til udlandet, forklarede vidnet, at ved et almindeligt køretøj, hvor der er betalt fuld registreringsafgift, kan man søge om godtgørelse af registreringsafgiften. Det er en regel, der sørger for, at der ikke sker dobbeltbeskatning. Reglen er oprindeligt lavet for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med flytning fra et land til et andet. Når køretøjet er totalskadet, kan man ikke få godtgørelse, for der er ikke noget, der kan refunderes. For så vidt angår leasingbiler har man betalt afgift for den periode, bilen kører på vejen. Man betaler ikke afgift i den periode, hvor leasingkøretøjet står stille hos forhandleren eller lignende, så der er dermed ikke betalt fuld registreringsafgift. Når der ikke er betalt fuld registreringsafgift, er der ikke noget at refundere, fordi de kun betaler i perioden, hvor køretøjet kører på landevejen.
Man er berettiget til at søge eksportgodtgørelse fra det tidspunkt, man udfører køretøjet til udlandet.
Adspurgt til månedsangivelser forklarede vidnet, at G1-virksomhed er godkendt som selvanmelder, hvilket vil sige, at de via DMR kan gå ind og oplyse, at der er et køretøj, de vil eksportere og skal have tilbageført registreringsafgift for. Auto(red.arbejdsplads.fjernet2) registrerer selv værdien af køretøjet og laver selv beregningen af, hvor meget der skal tilbagebetales i eksportgodtgørelse. På samme måde registrerer virksomheden de køretøjer, der skal afgifts-berigtiges Månedsangivelser er således en angivelse af, hvor meget der skal betales, og hvor meget man ønsker godtgjort den anden vej. En månedsangivelser lukkes den 15. i den efterfølgende måned, og efter 2-3 dage sker der afregning.
Vidnet fik en henvendelse fra Motor, som havde startet en kontrol og faldet over 4 køretøjer i et pristjek. Det var en stikprøve. De undrede sig over, at der var anmodet om eksportgodtgørelse for 4 forholdsvis nye køretøjer, der ikke havde kørt ret langt. Det var Motor, der startede sagen, hvorefter den blev overdraget til vidnet. Den blev overdraget den 12. eller 14. august 2015. Der blev lavet et dokument i forbindelse med overdragelsen.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 15, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 339), "Overdragelse af sag til …136 fra øvrig Indsats" af 12. august 2015, forklarede vidnet, at V1 kom på sagen kort tid efter. Skrivelsen fra T2s advokat indgik i behandlingen af sagen. Advokaten sendte en talmæssig opgørelse med angivelse af en lang række køretøjer, men køretøjerne var ikke identificeret med stelnummer.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 1-3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 68), skrivelse af 31. august 2015 fra R1 med opgørelsen, forklarede vidnet, at dette skulle være opgørelsen over, hvilke beløb der var udbetalt for meget fra Skattestyrelsen over en given periode. Det var beløbet på 3.112.502 kr., der var udbetalt for meget. G1-virksomhed tilbagebetalte beløbet efter ganske få dage. V1 havde mange spørgsmål til listen, herunder at der var tvivl om, hvilke køretøjer, der var tale om. …136 kontaktede politiet. De kontaktede ikke G1-virksomhed, fordi de var bange for, at en henvendelse til G1-virksomhed ville ødelægge bevismaterialet.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)", side 3), anmeldelse af 16. november 2015 til Københavns Politi fra SKAT, …136, forklarede vidnet, at det er V1, der har skrevet denne under. De afventede en tilbagemelding fra politiet. Der gik lang tid, før de hørte fra politiet. V1 mener, der gik et år. Sagen lå og ventede i den tid. De ville gerne have lavet en ransagning hos G1-virksomhed, og derfor tog de ikke kontakt til virksomheden. Der blev ikke lavet en ransagning derude. Der var et behov for at identificere alle køretøjerne. På det tidspunkt bad de ikke advokaten om at modtage stelnumrene, fordi de afventede politiets tilbagemelding. Efterfølgende sendte V1 et brev til advokaten og bad om at få anført stelnumre ud for beløbene, så de kunne identificere køretøjerne.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) generel", side 109), skrivelse af 17. november 2017 fra SKAT, …136, til G1-virksomhed, forklarede vidnet, at det var V1, der sendte brevet. V1 fik svar fra advokaten.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)", side 111), mail af 13. december 2017 fra advokat KJ til vidnet, forklarede vidnet, at det er korrekt, at V1 modtog registreringsnumrene. V1 sammenholdt skrivelsen med de oplysninger, de havde fra kollegaerne hos Motor for at se, om det var de samme køretøjer. V1 sammenholdt det med den nye liste, og forberedte et forslag til afgørelse. Det var politiet, der efterforskede. Vidnet bad ikke om at få yderligere materiale fra G1-virksomhed.
Vidnet forklarede fortsat, at V1 fik en ny liste med registreringsnumre og sammenholdt den med opgørelsen fra Motor, som havde startet sagen. V1 sammenholdt de nye oplysninger med det materiale, V1 havde på daværende tidspunkt. V1 kontaktede ikke G1-virksomhed for at få salgsfakturaer, og V1 kontaktede heller ikke advokaten. Det var politiets efterforskere, der skulle indhente det materiale. V1 førte logbog over sagen med G1-virksomhed.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7).generel", side 393), SKAT's notat "Log bog vedr G1-virksomhed", logbogens side 6, (ekstraktens side 398), forklarede vidnet, at V1 har ført logbogen.
Foreholdt samme bilag, logbogens side 2, (ekstraktens side 394), notat af 5. februar 2018, hvoraf det bl.a. fremgår: "Udg", forklarede vidnet, at "udg" angiver udgående kontakt. V1 husker ikke, at V1 også bad om oplysninger i den forbindelse, men det må V1 have gjort. Når det fremgår af logbogen, at V1 bad om det, så er det rigtigt.
Foreholdt samme bilag, logbogens side 1, (ekstraktens side 393), notat af 5. februar 2018, hvoraf det bl.a. fremgår: "Mail fra adv R1 v/KJ. Bedt V2 sende afhøringsrapport til gennemsyn. Frist for indsendelse af regneark og fakturaer kan ikke overholdes.", forklarede vidnet, at V1 formoder, at advokaten ikke kunne overholde 14-dages fristen for svar.
V1 husker ikke, om de modtog salgsfakturaerne. V1 fik ikke en forklaring fra advokaten på, hvorfor der ikke var afleveret salgsfakturaer på alle biler. V1 mener ikke, det havde den store betydning, da man uanset hvad ikke kan få eksportgodtgørelse for et "afgiftsdødt" køretøj. Det er også en betingelse, at køretøjet er eksporteret, for at man kan få eksportgodtgørelse, men når køretøjet er dødt, kan man under alle omstændigheder ikke få eksportgodtgørelse.
Vidnet var med ved afhøringen af T1 hos politiet som toldteknisk bistand i forbindelse med det afgiftsmæssige. Vidnets arbejde under politiets efterforskning var at bistå politiet med oplysninger. V1 har lavet opgørelsen af unddragelserne. Det resulterede fra SKAT's side i et forslag til afgørelse, hvor der skulle betales yderligere afgift. Det viste sig, at der var 18 yderligere køretøjer end det, de havde på deres liste, så vidnet lavede et supplement til anmeldelsen til politiet. V1 sendte et forslag til afgørelse ud til G1-virksomhed.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)-generel", side 22 og 29), skrivelse af 12. juni 2018 fra SKAT til G1-virksomhed, hvoraf det bl.a. fremgår, at SKAT, …136, havde til hensigt at opkræve 3.772.828 kr. af G1-virksomhed for manglende betaling, forklarede vidnet, at det er V1, der har underskrevet denne. Før V1 lavede et forslag, undersøgte V1, om Motor havde foretaget pristjek. Motor laver stikprøvevis pristjek og kan regulere grundlaget for afgiftsberegningen. Der var et par køretøjer, hvor Motor havde lavet pristjek og reguleret afgiften. Vidnet har taget højde herfor, da V1 lavede forslaget. Det kan ikke ses på månedsangivelserne, om der er sket reguleringer.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)-generel", side 356), Skattestyrelsens afgørelse af 10. oktober 2018, forklarede vidnet, at V1 ikke tror, afgørelsen er påklaget, men V1 ved det ikke.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)-generel", side 384), klage over Skattestyrelsens afgørelse af 10. oktober 2018 indsendt af R1 den 10. januar 2019, forklarede vidnet, at V1 ikke ved, om klagesagen er afgjort. V1 er færdig med sagen, når V1 har sendt sagen til straffeafdelingen hos SKAT, som vurderer, om der er sket noget strafbart.
Foreholdt hjælpebilag 3 forklarede vidnet, at det er V1, der har udarbejdet dette skema. "Besigt dato" er datoen for forsikringsselskabets besigtigelse af køretøjet. V1 mener, det er en dato, der står i taksatorrapporten, så den kommer fra forsikringsselskabet. Når forsikringsselskabet får et totalskadet køretøj ind, er køretøjet deres ejendom, og de har lov til at sælge køretøjet. I den forbindelse laver forsikringsselskabet en budrunde. "Info med bud" angår den skrivelse, der ligger i sagen fra forsikringsselskabet, om hvilket bud der var. Tallene i "Antal bud" har han fra forsikringsselskabet. Vidnet indhentede oplysningerne og overførte disse til dette skema. "Girokort udstedt" er datoen girokortet fra forsikringsselskabet til G1-virksomhed. Datoen i "Betaling fra G1-virksomhed " har V1 fra forsikringsselskabet. Datoen i "Anmodning om ekspgodtg" har V1 fra DMR. Kolonnen med krydserne tog V1 med for at få et overblik over, hvornår der var søgt om eksportgodtgørelse i forhold til udstedelse af girokortet og betalingen.
Vidnet udarbejdede skemaet for at få overblik over, hvor lang tid der gik fra opkrævning eller betaling til G1-virksomhed søgte om eksportgodtgørelse. Det hele skete inden for relativ kort tid. Dokumenterne var udstedt for at vise, at der var tale om et totalskadet køretøj, så V1 er overbevist om, at da man anmodede om eksportgodtgørelse, vidste man, hvad man havde med at gøre. "Eksportgodtg" er det beløb, som G1-virksomhed fik udbetalt i eksportgodtgørelse.
Adspurgt af anklageren oplyste advokat PK på tiltalte T2s vegne, at T2 ikke har bemærkninger til, at oplysningerne i skemaet lægges til grund, såfremt tallet i anklageskriftet er det samme som tallet i kolonnen "Eksportgodtg", når søjlen lægges sammen.
Vidnet forklarede, at rækken i skemaet vedrørende sagsnummer 1-06 er der taget højde for, at Motor har nedreguleret eksportgodtgørelsen. Motor lavede stikprøver og udtog ekspeditioner til pristjek. Der var oprindeligt anmodet om 19.640 kr. Ved pristjekket fandt Motor ud af, at køretøjet var prissat for højt, og derfor blev værdien og dermed eksportgodtgørelsen nedreguleret. G1-virksomhed fik udbetalt det beløb, de havde anmodet om.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-6, bilag 3 og bilag 3-1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 137-138), køretøjshistorik og vis køretøj, forklarede vidnet, at bilag 3-1 viser det beløb, virksomheden har anmodet om.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-6, bilag 3-3, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 142), regulering af registreringsafgift af 9. januar 2013, forklarede vidnet, at ved V1s opgørelse var der uretmæssigt udbetalt eksportgodtgørelse. Flere måneder efter udbetalingen lavede Motor pristjekket og fandt ud af, at prisen var for høj. Det var det resterende beløb, V1 tog med i opgørelsen. Beløbet på 19.640 kr. var det beløb G1-virksomhed oprindeligt fik udbetalt. Da vidnet regulerede,
var beløbet allerede udbetalt.
Virksomheden er selvanmelder, så de anfører selv køretøjerne på månedsangivelsen, som lukker den 15. i den efterfølgende måned, og derefter bliver beløbet udbetalt. Systemet er ikke et bogholderisystem, så V1 måtte det hele igennem i et andet system for at se, om der var nogen reguleringer. Der var en udbetaling på 19.640 kr. Motor lavede pristjekket og dokumentet om, at virksomheden rettelig skulle have haft udbetalt 11.043 kr. Det var en regulering af det beløb, som fremgik af virksomhedens månedsangivelse. I alle tilfælde er der blevet udbetalt det, virksomheden har anmodet om. Det gælder også i de tilfælde, hvor der efterfølgende er blevet reguleret. Systemet Sap38 er en del af bogholderisystemet, hvor man kan følge ind- og udbetalinger.
Foreholdt hjælpebilag 1, side 4, forholdene 1-88 til 104, forklarede vidnet, at han har udarbejdet denne opgørelse.
Adspurgt til forhold 1-96 i hjælpebilag 1, side 4, forklarede vidnet, at denne ikke ses ekspederet. De skrev ud og bad om stelnummer. V1 mener, der var 18 køretøjer. De køretøjer som G1-virksomhed selv sagde, de havde fået for meget udbetalt for, gennemgik vidnet også, men vedrørende denne kunne V1 ikke se, at der var udbetalt nogen penge, og den er derfor ikke medtaget i sagen.
Foreholdt hjælpebilag 1, side 5, forhold 1B, "Totalskadede køretøjer MED totalskadeblokering, som G1-virksomhed efterfølgende har genopbygget og eksporteret mod eksportgodtgørelse", forklarede vidnet, at der kom en anmodning om en udtalelse om, hvordan det kunne lade sig gøre: V1 videresendte anmodningen til Motor. Det er Motor, der kan svare på, hvordan systemet virkede. Motor havde ikke foretaget nogen regulering i forhold til pristjek på de tre køretøjer 1-B-1 til 1-B-3.
Adspurgt til de leasede biler uden totalskadeblokering forklarede vidnet, at leasingbilerne var totalskadede køretøjer, så det skulle ikke være muligt at få eksportgodtgørelse, men det skete alligevel.
Foreholdt hjælpebilag 1, side 6, forhold 1-c-1, adspurgt om dette beløb er betalt, henviste vidnet til månedsangivelserne.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-c-1, bilag 3-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1", side 299), "Vis køretøj", forklarede vidnet, at de to beløb ikke har noget med hinanden at gøre. Det er beløb, der er blevet betalt. Der er anmodet om mere i eksportgodtgørelse, end der har været betalt i afgift. Det beløb, der står øverst, vedrører eksportgodtgørelsen og er udregnet af virksomheden selv i forbindelse med månedsangivelsen. Det er et prisfastsat køretøj, og det er grundlaget for
udregning af afgiften og dermed opgørelsen. Det er ikke et bogholderisystem. Leasingperioden blev afbrudt. Det nederste beløb er det beløb, der er blevet tilbagebetalt på grund af afbrydelsen af leasingperioden.
Foreholdt hjælpebilag 1, sidste side, "Totalskadede køretøjer, som G1-virksomhed efterfølgende har genopbygget og omregistreret uden betaling af ny registreringsafgift", forklarede vidnet, at kolonnen "Unddragne beløb i kr (registreringsafgift)" er beregnet af Motor, så V1 har fået tallene fra dem. Vidnet kan ikke svare på, om man har lagt salgsprisen til grund fra salgsfakturaen fra G1-virksomhed, eller om det er et andet beløb.
Adspurgt af advokat RM, foreholdt mappe 1, forhold 11-1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet)-generel", side 22), skrivelse af 12. juni 2018 fra SKAT til G1-virksomhed, sidste side, (ekstraktens side 33), og adspurgt, hvad der ligger i, at T1 fandt køretøjerne, forklarede vidnet, at dette ikke er en del af det endelige forslag. Mailen ...137 er enhedens fællesadresse. V1 formoder, at V1 i DMR så, at T1 havde oprettet skadeblokering i motorregistret, og det indikerer, at pågældende godt ved, hvordan man gør. V1 husker ikke specifikt, hvorfor V1 interesserede sig for de to køretøjer. V1 ved ikke, om de to registreringsnumre er taget med i opgørelsen.
Adspurgt af advokat PK, hvorfor det var relevant at indhente oplysninger om nummerplader og registreringsnumre, forklarede vidnet, at det var for at få identificeret køretøjerne, der var omfattet af skrivelsen fra 31. august 2015. Der skulle være en opgørelse for hvert eneste køretøj, og derfor skulle de identificeres. V1 bad om nummerpladerne et år efter, fordi de ventede på respons på deres anmeldelse til politiet, herunder om politiet ville tage sagen, og om der skulle ransages. V1 ved, der kom forskellige sagsbehandlere på, og det kan være en forklaring på, at der gik så lang tid. Beløbet på omkring 3,2 millioner kr., blev straks betalt. Differencen på lidt over en halv million er også betalt. Der er ikke noget udestående.
G1-virksomhed er tilknyttet systemet med månedsangivelse. Den månedlige afregning er et nettobeløb. Alle månedsangivelser sker elektronisk. Virksomheden lægger køretøjer ind løbende. Ved eksportgodtgørelse laver virksomheden selv udregningen og taster selv køretøjet ind.
Vidnet henviste til hjælpebilag 4 med alle månedsangivelserne og forklarede, at det er de oplysninger, virksomheden selv lægger ind i systemet. Systemet er åbent, så man behøver ikke at lægge det ind på én gang, men man kan gøre det løbende. Det bliver lukket den 15. i den efterfølgende måned. Man kan lægge det ind hver dag eller flere gange om dagen. Månedsangivelserne blev elektroniske fra juni 2012. Forud herfor blev opgørelsen sendt med posten.
Man kommer ind i systemet ved at få tilladelse eller autorisation hos Motor eller SKAT. Det kører på cvr-nummer, så det er virksomheden, der har adgang. V1 ved ikke, om man identificerer sig yderligere, når man logger på, så man kan se, hvem der sidder og taster. Det er virksomheden selv, der gør det hele, herunder lægger prisen ind i systemet. Nettotallet for om man skal modtage penge eller betale, mener han ikke, der er nogen personer, der beregner. I næsten alle tilfælde er det virksomheden selv, der beregner registreringsafgiften på de enkelte biler. Det er et skema, man udfylder. Hvordan beregningen foregår rent teknisk, kan V1 ikke svare på, men det kan Motor. Vidnet har kun forespørgselsadgang på systemet, så V1 ved ikke, hvordan det ser ud, når man sidder og taster tingene ind. V1 ved ikke, hvem hos virksomheden der har lagt oplysningerne ind.
Adspurgt om, hvem der foretog betalingen fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, forklarede vidnet, at det har SKAT ikke undersøgt. Det er en politimæssig efterforskning, hvem der har gjort hvad ude i virksomheden. Vidnet har anmeldt virksomheden og ikke specifikke personer.
Foreholdt mappe 1, bilag 1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7)-generel", side 3), anmeldelse af 16. november 2015 fra SKAT til Københavns Politi, og samme bilag, (ekstraktens side 1), tiltalebegæring, forklarede vidnet, at V1 ikke har været involveret i udarbejdelsen af tiltalebegæringen.
Vidnet politiassistent V2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at V2 har arbejdet med sagen fra december 2017 til april 2018. V2 har arbejdet med sager om registreringsafgifter i mange år. Der havde været to kollegaer inde i sagen, før vidnet fik den. I april 2018 var sagen færdigefterforsket. V2 tog kontakt til SKAT, idet registreringsafgifter og DMR hører under SKAT's område. Da V2 fik sagen, var der kun lavet indledende afhøringer af de tiltalte. Sagens dokumenter er indhentet efterfølgende. Under de fem måneders efterforskning havde V2 løbende også andre sager, men denne sag havde første prioritet. Der var aktivitet i sagen. V2 har modtaget bilagene og systematiseret sagen.
Foreholdt hjælpebilag 3, forklarede vidnet, at dette bilag er lavet af SKAT. De skemaer, der indgået i sagen, er alle udarbejdet af SKAT, som stod for alle oplysninger om tal.
Politiet har undersøgt det materiale fra en telefon og en computer, der blev modtaget fra G2-virksomhed på USB-stik, men telefonen og computeren har ikke været i politiets besiddelse på noget tidspunkt. Der blev foretaget undersøgelser af G2s afdeling i Y4-land. Politiet fik materiale fra en telefon i form af sms-beskeder og billeder fra G2-virksomhed. Der var blandt andet billeder af en (red. Bil mrk. fjernet15) og overklippede nummerplader, men det havde ikke den store betydning.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 18, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 353), rapport af 1. marts 2018, der er skrevet af vidnet, hvoraf bl.a. fremgår, at USB-stikket er udleveret, forklarede vidnet, at de var inde i indbakken og udbakken for at udfinde det, der kunne være interessant for sagen. Det materiale, de fik på USB-stikket, kunne de godt komme ind i. Der blev ikke fundet noget af relevans for sagen.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 19, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 355), rapport af 2. marts 2018 vedrørende udlæsning af T1s iPhone, forklarede vidnet, at det var korrespondancen mellem de tiltalte, de kiggede efter. Der var korrespondance mellem de tiltalte i en ferie. Politiet kiggede på det for at få et billede af, hvilket forhold de tiltalte havde til hinanden. Dette var det eneste, de havde mulighed for at åbne, hvilket fremgår af rapporten. De kunne ikke åbne T1s iCloud, fordi T1 ikke kunne huske sit password. Vidnet ved ikke, om der kunne ligge noget i iCloud, der havde relevans for sagen. Det var ikke muligt at undersøge det. Vidnet indhentede registreringsattester fra T2. Politiet skulle se, om registreringsattesterne var stemplet eller ikke. Efter april 2013 skulle de ikke været stemplet. V2 fik ikke alle registreringsattesterne. De registreringsattester, V2 fik, var ikke stemplede. T2 sagde, T2 ikke var i firmaet hele tiden, så T2 måtte læne sig op af det, der lå.
Vidnet henviste til mappe 2, forhold 1, bilag 23, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 421), og forklarede, at det fremgår af bilaget, at der var nogle registreringsattester, der ikke fremgik stempler af. Vidnet har efterfølgende undersøgt, om V2 modtog flere registreringsattester end dem, der ligger i sagen, og det gjorde V2 ikke.
Vidnet har tænkt over, hvad motivet til handlingen kunne være. Hvis man lader være med at totalskadeblokere køretøjer i DMR, kan man hente eksportgodtgørelse. Det er derfor vigtigt, at sagerne behandles korrekt. SKAT laver sporadiske kontroller. Pligterne blev uddelegeret til virksomhederne, da man lavede DMR. Hvis man ikke totalskadeblokerer køretøjerne, kan bilerne også genopbygges afgiftsfrit.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 23, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 421), vedrørende forhold 1-14, og hjælpebilag 5, side 1, forhold 1-14 og forhold 1-35, forklarede vidnet, at de havde de faktuelle oplysninger, om at køretøjerne var solgt, og dermed kunne V2 lave regnestykket. V2 har ikke fundet beviser for, at køretøjerne var repareret. Ud fra salgspapirerne kunne V2 se, at der ikke var sket reparation af bilerne, før de blev solgt til udlandet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-14, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 345), faktura af 9. september 2014 fra G1-virksomhed til G6-virksomhed, adspurgt om vidnet ud fra dette kan se, om det er en totalskadet bil, forklarede vidnet, at der ikke står totalskadet på fakturaen. V2 har ikke fået oplysninger om, at bilerne skulle være repareret, før de blev solgt. V2 ville forvente, at T2 var mødt frem til afhøringerne med dokumentation for reparationerne, hvis det var tilfældet, men det gjorde T2 ikke.
Da efterforskningen var færdig, var det næste skridt en tiltalebegæring fra SKAT. Sagen blev afleveret til juridisk behandling.
Adspurgt af advokat RM forklarede vidnet, at V2 fik sagen i december 2017, fordi arbejdspresset var for stort for de to andre kollegaer, og fordi V2 havde viden om afgiftsspørgsmål. Der lå en anmeldelse fra G2-virksomhed. Der lå kun de indledende afhøringer i sagen, da V2 fik den.
Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at V2 afhørte T2 tre gange. T2 har ikke afvist at lade sig afhøre. T2 har ikke afvist at svare på nogen spørgsmål. T2 har ikke udleveret materiale til vidnet.
Adspurgt om vidnet bad T2 om at sende dokumentation i forbindelse med mulige avancer og reparationer af biler, forklarede vidnet, at V2 bad T2 om at dokumentere det. T2 oplyste, at i mange tilfælde fik køberne dele fra et andet køretøj. G1-virksomhed havde ikke dokumentation for det.
En totalskadeblokering vil sige, at det procentvis ikke kan svare sig at reparere bilen. Det er et skøn fra taksator. En taksator går ud fra en takst, når det skal vurderes, hvad reparationerne koster. Det var taksatoren, der skulle lave totalskadeblokeringer i systemet efter april 2013. Før april 2013 skulle de stemple registreringsattesterne. Så vidt V2 ved, var der ikke andre end forsikringsselskaberne, der kunne lave totalskadeblokeringer.
I forbindelse med denne sag har vidnet ikke været ude hos G1-virksomhed, men V1 har været der tidligere i andre sammenhænge. Der kom mange biler igennem G1-virksomhed. T2 beskrev, at der kom mellem 1.200 - 1.500 biler igennem virksomheden om året, og der var mellem 200 og 300 totalskadede køretøjer om året. V2 noterede det i rapporten. Det var mange biler. De 111 biler, som sagen handler om, var udtaget i den 4-årige periode, som sagen vedrører. Vidnet har ikke set nogen af bilerne. Det er korrekt, at nogle af bilerne blev solgt til udlandet. Vidnet var ikke i kontakt med nogen af køberne. Det fandt de ikke nødvendigt. At spørge køberne om bilernes stand var ikke interessant, fordi sagen handler om registreringsafgifter. T2 er hovedansvarlig for G1-virksomhed. V2 har ikke interesseret sig for, hvem der konkret foretog månedsangivelserne. Vidnet fik oplyst, at V6 og V5 var beskæftiget med kontakten til SKAT. V2 afhørte dem ikke, for det fandt V2 ikke nødvendigt. V2 var ikke involveret i afhøringen af dem i sommeren 2020. V2 er ikke bekendt med, om T2 selv har benyttet CMR. T2 sagde selv, at T2 ikke havde tid til at stå for det. Vidnet har ikke efterprøvet T2s forklaring. Det var G1-virksomhed, der lavede anmodningerne om eksportgodtgørelse, men vidnet har ikke interesseret sig for, hvem af medarbejderne hos G1-virksomhed der udfyldte anmodningerne.
På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at man kan se, hvilket firma der har indberettet i DMR under historik.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 10), køretøjshistorik, forklarede vidnet, at det var dette, de gik ind og undersøgte. Nummeret i kolonnen til højre er rettighedsindehaveren. Det er G1-virksomheds cvr-nummer, der står angivet, og den afmeldte bilens nummerplader.
Foreholdt mappe 1, forhold 1, bilag 1-1, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet)-generel", side 3), politianmeldelse af 16. november 2015 fra SKAT, forklarede vidnet, at sagen startede i G2-virksomhed. På den baggrund gik T2, T2s revisor og advokat ind og undersøgte omfanget af sagen og indbetalte frivilligt til SKAT. SKAT forholdt sig til, om det var forsætligt eller uagtsomt, og så kom der en anmeldelse fra SKAT. ..."
Vidnet V3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at det er korrekt, at V3 havde med sagen at gøre hos G2-virksomhed. Indtil den 31. december 2019 arbejdede vidnet som chef for G9-virksomhed i taksatorkorpset. Der var V3 i 17 år. Nu er T3 indkøbschef hos G2-virksomhed. V3 arbejdede som taksator i 13 år, før V3 blev chef for afdelingen.
I den omhandlede periode fra 2012 til 2015 var T1 operativ teamleder for det ene af de to taksatorteams, og T1 var vidnets stedfortræder. Fagligt var T1 super dygtig og fagligt meget kompetent. T1 har også undervist andre taksatorer fra andre selskaber på G3-virksomhed.
Vidnet blev opmærksom på denne sag i juli 2015, hvor V3 kom tilbage fra sommerferie, og T1 samtidig gik på sommerferie. Et par dage efter vidnet kom tilbage, fik V3 en henvendelse fra SKAT vedrørende et eller to køretøjer, som var eksporteret til Y3-land, og der var søgt om at få registreringsafgift retur på dem. SKAT havde kontaktet de kunder, der sidst var registreret som ejere af bilerne, og kunderne havde oplyst, at bilerne var totalskadede, og at de havde fået erstatning fra G2-virksomhed. Der kom en mail fra SKAT, om at de ville have dokumentation for, hvordan de havde behandlet sagerne. T1 havde behandlet sagerne. Vidnet fremsendte oplysningerne til SKAT, men V3 syntes, det var underligt, fordi V3 havde aldrig fået sådan en henvendelse før, og der var samtidig en anden medarbejder, der havde fået en henvendelse fra SKAT vedrørende en tilsvarende sag, som T1 havde behandlet. Vidnet spurgte SKAT, hvorfor der kom så mange henvendelser. Vidnet kunne se, at der var en sammenhæng mellem, at alle bilerne var håndteret af T1 og solgt til G1-virksomhed. T1 stod som taksator i alle sagerne. De 3 biler var almindelige biler og ikke leasingbiler, hvor der var ydet kontanterstatning, men der var ikke sket totalskadeblokering. Alle bilerne var solgt af G2-virksomhed som totalskadede, så de skulle blokeres i DMR.
Vidnet overvejede, om de tre biler var en enlig svale, så V3 slog op i systemet og konstaterede, at en lang række biler ikke var blokerede, som de skulle. V3 kontaktede den interne efterforskningsenhed og spurgte dem, hvad V3 skulle gøre, for V3 ville gerne have en uvildig undersøgelse. Dette skete, imens T1 var på ferie. Vidnet kontaktede V23, som er efterforsker hos dem. Vidnet havde aldrig prøvet dette før. Nogle dage efter blev de kontaktet af SKAT, som uafhængigt af G2-virksomheds egne undersøgelser ønskede dokumentation for alle biler, der var håndteret i perioden 2013-2015. SKAT ønskede i første omgang en oversigt over alt. G2-virksomhed leverede materialet til SKAT og lavede 500 interne kontroller af andre taksatorer. Samtlige totalskadesager fra 2012 til 2015 blev efterforsket internt og sendt til SKAT, som havde bedt om yderligere materiale tilbage til 2012 vedrørende alle biler, som var blevet totalskadede. G2-virksomhed sendte det materiale, de havde. G2-virksomheds undersøgelse viste, at det kun var T1, der ikke havde totalskadeblokeret totalskadede biler, som de skulle.
Efterfølgende var de til møde med SKAT, hvor de gennemgik det, de havde fundet. Det var efterforskningsenheden, der indgav politianmeldelse. SKAT bad G2-virksomhed om at vente med at foreholde T1 oplysningerne, for de skulle undersøge noget først.
G2-virksomhed havde afdækket, at der var 11 af de totalskadede biler, der var blevet genopbygget og genregistreret, uden at der var betalt registreringsafgift på ny. G2-virksomhed var kede af de biler. Når man sælger en totalskadet bil til genopbygning, skal den også totalskadeblokeres i DMR, og så skal en taksator efterfølgende genbesigtige den, når den er genopbygget. De 11 biler var ikke blevet genbesigtiget. SKAT gav dem lov til at kontakte de nye ejere af bilerne. De holdt et møde internt, og ledelsen bad dem om hurtigst muligt at kontakte de nye bilejere, da de ikke ønskede, at en eneste af de biler skulle komme ud for en skade, som følge af, at der var noget galt med bilen. De fik data på køberne. Alle bilerne blev tjekket af G10-virksomhed efterfølgende, og der var ikke noget galt med dem, men ingen af køberne havde fået oplyst, at bilerne tidligere havde været totalskadede.
To dage efter mødet med SKAT fik de lov til at tale med T1. Vidnet bad T1 om en samtale i mødelokalet. Ved mødet var efterforskningschefen V24, efterforskeren V23, deres advokat FN og deres HR-chef V25 til stede. Der blev lavet et mødereferat, som V3 mener, V23 skrev.
Foreholdt mappe 2, forhold 1, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet7) forhold 1", side 88), "Interview med Teamleder T1 - Tirsdag den 11. august 2015", forklarede vidnet, at det er korrekt, at det var V24, der tog referat. V3 mener, at det primært var V24, der førte ordet.
Adspurgt om T1 gav en forklaring på, at der ikke var lavet total-skadeblokeringer, forklarede vidnet, at T1 sagde, at det havde T1 nok glemt i kampens hede, så det var sjusk. T1 sagde, at det nok var blevet til en vane at glemme det, så det var ikke i ond mening, men T1 havde bare glemt det. T1 gav ikke udtryk for, at T1 var stresset eller ikke kunne nå tingene. Opgaverne blev normalt uddelegeret til resten af teamet, hvis der var for travlt. T1 kunne bede de andre om at tage sig af noget. Fra andre taksatorer hos G2-virksomhed fik vidnet oplyst, at T1 var den eneste, der måtte tage sig af sager med G1-virksomhed. Hvis de andre taksatorer tog de sager, sagde T1 til dem, at de skulle holde fingrene væk. Vidnet interviewede de andre taksatorer om sagerne, og de sagde, at de ikke vidste noget, fordi de ikke måtte røre ved biler til G1-virksomhed. Det kan også ses i statistikken. Der var ikke nogen forklaring på, hvorfor det kun var T1, der måtte røre ved biler til G1-virksomhed. Vidnet var uvidende, om at det var sådan. Når taksatorerne hos G2-virksomhed får at vide, at noget er sådan, så indretter de sig efter det og sætter ikke spørgsmålstegn ved det. Normalt skal de alle kunne håndtere hinandens sager.
Deres forretningsgang var sådan, at når en bil skulle kontanterstattes, og forsikringsselskabet skulle sælge bilen, så havde de et budsystem, hvor de sendte data vedrørende bilen ud til opkøbere på en mailingliste, og disse kunne herefter byde på bilen. Hvis værdien på køretøjet skønnedes at være under 5.000 kr., blev den ikke sendt i bud, men blev tilbudt til den nærmeste. Når værdien var højere, gik bilen til den, der bød højest. En bil, der er over 20 år gammel, har sjældent en værdi over 5.000 kr. Hvis en bil var under 5 år gammel, blev den som udgangspunkt sendt i bud, fordi der var stor sandsynlighed for, at de kunne få mere end 5.000 kr. for den. Hvis en bil var 4 år gammel og udbrændt, skulle den ikke sendes i bud. Det beroede på taksators skøn. Opkøberne var ikke så aktive. De sendte mailen til 50 opkøbere, og hvis det gik højt, fik de 7-8 bud. Det var de samme 10 opkøbere, der købte 80 % af bilerne. Hvis man kun fik et enkelt bud, så var det umiddelbart det bud, der gjaldt, for så havde man forsøgt. G1-virksomhed var med på mailinglisten.
I de omhandlede sager, hvor der stod bud fra andre, kontaktede G2-virksomhed budgiverne, som oplyste, at de ikke havde afgivet bud. På den måde konstaterede de, at der var påført sagerne fiktive bud. De ophuggere, de kontaktede, havde tjekket deres mail, som viste, at de ikke havde fået bilerne i bud. Det drejede sig om de fleste sager. Han kan ikke sætte tal på, hvor mange sager der var tale om. Det var både ved biler til genopbygning og de totalskadede biler. De havde bl.a. en ophugger, der altid gav høje bud på taxaer. Den pågældende ophugger var utilfreds med, at han ikke havde fået tilbudt en taxa, som var solgt til G1-virksomhed. De konstaterede på grundlag af disse undersøgelser, at bilerne ikke var sendt i bud, men der stod fiktive bud. Han mener, at de talte med T1 om det.
Anklageren dokumenterede mappe 2, forhold 1, bilag 3, side 3 nederst og 4 øverst i referatet (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet) forhold 1", side 88), "Interview med Teamleder T1 - Tirsdag den 11. august 2015", side 3 (elektronisk ekstrakt side 90), næstsidste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Jeg spurgte om den budrunde, der i henhold til gældende regler var krævet ved salg af totalskadede biler, altid blev overholdt. I henhold til reglerne kræver det tre bud, hvis værdien af køretøjet vurderes at være mere end dkk. 5000,00. Efterfølgende kan det totalskadede køretøj, sælges til den højest bydende.
Hertil svarede T1 direkte, at T1 ikke havde fulgt reglerne om budrunde. T1 havde i de fleste tilfælde selv noteret nogle fiktive bud og herefter dikteret en pris, som G1-virksomhed skulle betale. En pris som altid var lidt højere end de øvrige "fiktive" bud og dermed var salget gået til G1-virksomhed. G1-virksomhed stillede aldrig spørgsmål ved prisen, men betalte blot. T1 forklarede det systematiske brud på reglerne med, at det var langt mere smidigt og hurtigere for T1s egen sagsbehandling".
Vidnet forklarede hertil, at det er korrekt, at der blev forklaret sådan af T1 på mødet, og det var i strid med reglerne. Mødet sluttede med, at T1 blev bedt om at aflevere sine effekter og blev bortvist fra arbejdspladsen samt politianmeldt.
Anklageren fremlagde omslag 9, bilag 5, rapport af 17. august 2020.
Foreholdt side 2 i bilaget forklarede vidnet, at denne rapport er lavet af G2-virksomheds efterforskningsafdeling.
Anklageren dokumenterede side 1 i rapporten, resume, hvoraf det bl.a. fremgår: "I perioden fra implementering af det Digitale Motor Register (DMR) i Danmark den 1. juni 2012 og frem til den 15. juli 2015 har den tidligere teamleder i G9-virksomhed, DK på vegne af G2-virksomhed, håndteret i alt:
- 626 totalskadede køretøjer
-
- 143 køretøjer solgt til genopbygning
722 af de i alt 769 køretøjer er solgt den samme opkøber nemlig G1-virksomhed. Enkelte er solgt til teamlederens bror og andre til diverse autoophuggere på (red.fjernet.landsdel). Vi ved positivt, at budrunden på de biler, der er solgt til G1-virksomhed, har været fiktiv eller ikke eksisterende."
Vidnet forklarede hertil, at V3 ikke har skrevet rapporten, men V3 har leveret alle tallene til rapporten. Rapporten vedrører alle salg til G1-virksomhed i perioden fra 2012 til 2015. Nogle enkelte biler var solgt til andre opkøbere. V3 kiggede på alt, hvad T1 havde solgt i denne periode. Vidnet brugte sine aftener og weekender i næsten 3 måneder på at gennemgå alle sager. V3 slog hver eneste sag op for at se buddene, og hvem der var solgt til. G2-virksomhed havde et autotaksatorsystem, hvorfra vidnet med T1s bruger-id trak alle sager med totalskadede biler og biler til genopbygning.
Hvis en taksator har lavet en totalskaderapport, så er det normalt, at den pågældende taksator har hele forløbet med den pågældende bil. Skaderne kommer ind elektronisk, og så kontakter man kunden og aftaler en erstatning. De finder markedsprisen. Der er regler for, i hvilke situationer bilen må repareres, og hvornår den ikke må. Så skal bilen enten laves eller sælges til ophugning. Det er den samme taksator, der står for det. Det er helt sædvanligt. Det kunne trækkes i systemet, hvilke biler T1 havde haft med at gøre. Der var 47 biler, som ikke var solgt til G1-virksomhed, men ellers var resten af de biler, som T1 var inde over, solgt til G1-virksomhed. G11-virksomhed hjalp med detailinformationer om bilerne.
Anklageren dokumenterede side 2 i rapporten, hvoraf det bl.a. fremgår: "319 af disse var håndteret korrekt og i overensstemmelse med gældende praksis og guidelines.
De resterende 307 var fejlhåndteret i relation til gældende praksis og forretningsgange. Det svarer til 49 % af den samlede mængde totalskadede køretøjer. Hovedsageligt bestod fejlen i, at G2-virksomhed som krævet, ikke havde totalskadeblokeret disse køretøjer i DMR og dermed sikret, at det dels ikke var muligt at genopbygge og indregistrere disse køretøjer igen uden betaling af fornyet registreringsafgift og dels at eksportere køretøjerne og efterfølgende kræve refundering af registreringsafgiften fra Skat.
Af de 307 fejlhåndterede køretøjer fandt vi:
- 87 køretøjer med status i DMR som værende eksporteret
- 11 køretøjer med status som værende omregistreret
- 209 køretøjer blev efterfølgende manuelt blokeret i DMR (damage control)."
Vidnet har selv totalskadeblokeret 209 biler, som ikke var totalskadeblokeret af T1. G2-virksomhed lavede en undersøgelse af, om den vurdering af skaden, som (red.arbejdsplads.fjernet2) fremsendte, svarede til T1s vurdering af skaden i taksatorrapporten, som T1 godkendte. Skaden bør være opgjort til det samme beløb.
(red.arbejdsplads.fjernet2) sender en (red.arbejdsplads.fjernet2) skalkule. Et eksempel kunne være, at (red.arbejdsplads.fjernet2) oplyser en skade på 80.000 kr., og bilen er 90.000 kr. værd, mens der i T1s rapport stod, at skaden var på 110.000 kr., og så blev bilen solgt til skrot. Der var blevet ændret på reparationsmetoderne.
Der var et eksempel på en (red. Bil mrk. fjernet16), som T1 havde vurderet skulle have en ny motor, så den var totalskadet, selvom (red.arbejdsplads.fjernet2) ikke havde vurderet, at bilen skulle have en ny motor. Som taksator tager man udgangspunkt i den skade, (red.arbejdsplads.fjernet2) har konstateret på motoren, og tager ikke bare prisen på en helt ny motor. De konstaterede, at hvis bilen var blevet solgt på grundlag af (red.arbejdsplads.fjernet2)s rapport, ville de have fået flere penge for resterne, end det de fik på grundlag af taksatorrapporten.
Af de 307 biler blokerede V3 209 biler. V3 kunne ikke komme til at blokere de 98 af bilerne. De 11 af disse var registreret til nye ejere, og de resterende 87 biler var eksporteret, og man kan ikke blokere biler, der ikke længere er i landet. Alle de 209 biler var solgt til G1-virksomhed, men var ikke totalskadeblokerede. Vidnet gik ind i DMR og blokerede dem, V3 kunne, for at der ikke skulle ske mere. SKAT fik materialet vedrørende alle 307 biler.
Vidnet gennemgik materialet på en computer. Når en skade er færdigbehandlet, er der ikke nogen papirsag tilbage, og det hele ligger som pdf-dokumen-ter inde i systemet. Taksatorrapporten lå på computeren. Det eneste, der stadig lå fysisk, var en afsluttet sag, hvor der var solgt til G1-virksomhed, men hvor der ikke var givet besked om, at der skulle sendes girokort.
Buddene kommer på mail. I dag skal alle bud skal gemmes, og alt gemmes elektronisk, så man kan kontrollere, at der er indhentet bud. Man gemte ikke buddene dengang. Der lå ikke fysiske sager. T1 foretog kontrol af taksatorerne, men der var ikke nogen, der kontrollerede T1.
Før DMR blev indført skulle taksatoren udfylde en formular, som blev sendt til SKAT, når en bil skulle totalskadeblokeres. SKAT gav pr. 1. april 2013 forsikringsselskaberne adgang til DMR, så taksatorerne kunne gå ind og blokere. Forud herfor havde forsikringsselskaberne også pligt til at sørge for to-talskadeblokering. En totalskadeblokering kunne kun ophæves af SKAT. Når man skadeblokerede, sendte man før i tiden registreringsattesten med til SKAT. Når en bil var genopbygget, skulle bilen genbesigtiges af en taksator, som udfærdigede en genopbygningsrapport. Herefter kunne køber af bilen bestille en registreringsattest hos SKAT.
De stemplede på registreringsattesten, at bilen var totalskadet. Registreringsattesten med stemplet blev udleveret til den, der købte bilen. Samtidig sendte
man K17-blanketten til myndighederne, så bilen også blev blokeret i SKAT's system. Forsikringsselskabet lavede en K17-blanket for hver bil. Det blev noteret i bunden af taksatorrapporten, at blanketten var sendt. Ophugningserklæringen og genopbygningserklæringen blev sendt med til ophuggeren. De noterede i systemet, hvornår de sendte K17-blanketten.
G2-virksomhed kunne kun gå tilbage i systemet i en vis periode. Der var et overlap på et år, hvor det nye DMR-system skulle indkøres. Før april 2013 sendte man en mail til SKAT, om at køretøjet skulle totalskadeblokeres. Fra 2013 fik forsikringsselskaberne lov til selv at foretage skadeblokering i SKAT's system. I en overgangsperiode sendte de en mail med K17-blanketten. SKAT foretog selv skadeblokering i 2012. V3 mener, at alt var, som det skulle være i 2012. I 2012 indberettede T1 totalskadeblokeringer i mange tilfælde. Forsikringsselskabet var også godkendt til at destruere nummerplader.
V3 mener, at de hos G2-virksomhed ophørte med at totalskadestemple registreringsattesterne, da det ikke længere var et lovkrav, fordi blokeringen var registreret i systemet.
Hovedårsagen til, at der skulle ske blokering af totalskadede biler, var at undgå misbrug. De fleste ophuggere køber biler for at skille dem ad og sælge reservedelene, og dermed kom bilerne ikke ud at køre igen.
Adspurgt af advokat RM forklarede vidnet, at med jævne mellemrum tog de et antal sluttede sager, for at tjekke at forretningsgangen var overholdt. Det var T1, der gennemgik sagerne i forhold til taksatorernes opgaver. Dengang var de vist 18 taksatorer, hvor T1 havde ansvaret for øst, og vidnet var leder for vest samt leder for hele landet. T1 hjalp vidnet og var souschef samt V3s stedfortræder. De gennemførte intern kontrol i foråret 2015. T1 gennemgik taksatorernes forretningsgange i sagerne. V10 var overtaksator. De havde to overtaksatorer. V10 var overtaksator i T1s gruppe. V10 håndterede primært klagesager. Hvis et (red.arbejdsplads.fjernet2) og en taksator ikke kunne blive enige om f.eks. tidsforbruget, så tog overtaksatoren over.
T1 havde sat sig på forretningerne med G1-virksomhed. Taksatorerne var opdelt efter postnumre i forhold til det sted, hvor bilen blev bragt hen. T1 havde Y7-by. Hvis kunden eksempelvis bor i Y9-by, men (red.arbejdsplads.fjernet2) ligger i Y10-by, bliver sagen håndteret i Y10-by. T1 stod hovedsageligt for Y7-by og Y3-by, men han kunne tage over for andre, så han havde også at gøre med Y3-by.
Det fremgår af ophugningserklæringen, hvis en bil er totalskadet. Ved salg bilen fremgik det ikke af fakturaen, at den var totalskadet. Taksatorrapporten og ophugningserklæringen fulgte med fakturaen. V3 gik ud fra, at det skete hver gang, da (red.arbejdsplads.fjernet2) ellers ikke vidste, hvad de købte. Når en taksator pakkede sagen og sendte den til (red.arbejdsplads.fjernet2), sendte man disse ting. (red.arbejdsplads.fjernet2) kunne således godt se i papirerne, at bilen var totalskadet.
Det generelle billede var, at køretøjerne i T1s sager var blevet solgt til den rigtige pris. De kunne ikke se, at nogen køretøjer blev solgt under den rigtige pris i forhold til skaden, men snarere et gran højere. G2-virksomhed sendte bilerne i bud til dem, de havde på mailinglisten, med vedhæftet materiale. Det fremgik af mailen, hvorved bilen blev sendt i bud, om det var en totalskadet bil eller en bil til genopbygning. Alle i branchen kender forskellen. De havde en skabelon til en mail for henholdsvis biler til genopbygning og til skrotbiler. De fik budene retur pr. mail. Når bilen var totalskadet, blev den solgt til skrot. Hvis bilen er skadet svarende til mere end 75 % af værdien, må den ikke repareres eller genopbygges. Hvis bilen er mellem 65/75 % skadet, skal de spørge kunden, om han vil have den repareret, eller om han vil have erstatning. Det er lovpligtigt, at de skal tilbyde markedsprisen til kunden, og hvis kunden vil have erstatningen, har G2-virksomhed dermed en bil, som ikke er totalskadet, og som kan repareres.
I den omhandlede periode skrev taksatoren reparatørnummeret ind, og hvad de forskellige opkøbere bød. De registrerede, hvem bilen var solgt til og for hvilket beløb. Man satte kryds ud for, hvem der købte bilen. De fik svar på mail. Opkøberne ringede ikke til dem og sagde, at de gerne ville købe den pågældende bil. Alt blev lagt ind, så man kunne se, hvornår der var budt. V3 ved, der var lagt fiktive bud ind, fordi de ringede til en række ophuggere og spurgte, om de havde budt, og de pågældende ophuggere kunne ikke finde nogen mail vedrørende de pågældende biler. Da de forelagde det for T1, bekræftede T1, at T1 havde lagt fiktive bud ind i systemet. De kan ikke søge efter mails i deres eget system, for den enkelte medarbejder sendte bilerne i bud fra sin egen outlookmail, og hvis den pågældende havde slettet mailen, så var den væk. Der var enkelte tilfælde, hvor de blev kontaktet af opkøbere, som undrede sig over, at de ikke havde fået lov til at byde på en bil, som de kunne se var til salg på det frie marked, uden at de var blevet tilbudt den, selvom de stod på mailinglisten. V3 kan huske et konkret eksempel på en nordjysk opkøber, der var sur over, at han ikke havde fået en bil tilbudt. Da det skete, slog V3 det hen som en fejl.
Foreholdt omslag 9, bilag 5, rapport af 17. august 2020, forklarede vidnet, at der ligger en kvittering på de 209 køretøjer, V3 blokerede. Der var biler i hele perioden fra 2012 til 2015, som ikke var blokerede. Alle køretøjer havde G2-virksomhed solgt til G1-virksomhed til skrot, og de havde fået papirerne. V3 ved ikke, hvad der skete med køretøjerne.
Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at T1 havde ansvaret for Y7-by, og G1-virksomhed ligger på Y7-by. Taksatorerne V26, V12 og V11 solgte også biler til G1-virksomhed. V3 tror, at alle taksatorer har solgt biler til G1-virksomhed, for hvis de sendte en bil i bud, og G1-virksomhed bød højest, så blev bilen solgt til G1-virksomhed.
Inklusiv T1 og vidnet selv var de 18 taksatorer. Så vidt V3 husker, startede T1 hos dem i 2005. De kunne ikke undersøge T1s håndtering i tidligere år, fordi de kun kunne gå 5 år tilbage i systemet, da sagerne bliver slettet efter 5 år. V3 mener, at rapporten, omslag 9, bilag 5, rapport af 17. august 2020, blev udarbejdet ved juletid i 2015. Det må have været deromkring, da det var på det tidspunkt, de fik lov til at kontakte de nye ejere af bilerne, som ikke var blevet genbesigtiget. De tjekkede sager tilbage til 2012. De tjekkede først for de to år, som SKAT bad om, og derefter bad SKAT om en længere periode. De gik ikke længere tilbage i tid af egen drift, fordi de brugte mange timer på at undersøge de perioder, de blev bedt om.
De tjekkede de 47 køretøjer, der ikke var solgt til G1-virksomhed, og de var alle korrekt blokerede i SKAT's system. De var solgt til et bredt udsnit af ophuggere i Danmark - hovedsageligt i Jylland. Budrunder foregik ved, at der blev sendt en mail. Hvis en taksator stod med en hastesag, kunne han ringe til en eller to opkøbere for at få et bud, men det skulle den pågældende have accept til det fra V3 selv eller T1, fordi reglen var, at der skulle være en budrunde. 99 % af bilerne blev sendt i bud. De lavede ikke en undersøgelse af, om det foregik telefonisk. V3 kan ikke svare på, om T1 gjorde brug af telefoniske budrunder, men T1 burde have spurgt vidnet, hvis T1 gjorde.
På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at T1 lagde meget vægt på, at man skulle skadeblokere, og hvis T1 opdagede, at en taksator havde glemt det, så blev det påtalt. På et tidspunkt, hvor der var oversvømmelse i Y3-by, besluttede de hos G2-virksomhed, at alle biler, der blev skadet af kloakvand, skulle totalskadeblokeres, fordi de ikke ville tage chancen. T1 havde selv sagt til en taksator, at en bil, som var skadet af havvand på havnen i Y10-by, skulle totalskadeblokeres. Trods dette opdagede vidnet, at ikke alle "kloakbiler", som T1 havde håndteret, var totalskadeblokerede.
Adspurgt om taksatoren V12 på et tidspunkt havde glemt at total-skadeblokere, forklarede vidnet, at det havde V12, og V12 fik læst og påskrevet af T1, at det ikke måtte gentage sig - så meget at V3 stadig husker det den dag i dag.
Vidnet V4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at V4 nu arbejder i Motorstyrelsen i afdelingen …138 som vedrører proces- og systemudvikling. V4 var leder i ekspedition fra 2008 til 2018. I ekspeditionen kunne de i motoregistreret "åbne" biler, som var skade- eller totalskaderegistrede, således at bilerne kunne komme til syn. V4 har ikke haft noget med G1-virksomhed at gøre. Reglerne om totalskadede køretøjer kender V4 som en del af sit arbejde. Hvis et køretøj er totalskadet, er der procentsatser for, hvornår det skal skrottes, og hvornår det kan repareres. Forud for april 2013 blev der sat en skadeblokering ind i CRM-systemet. Forsikringsselskaberne skulle være opmærksomme på, at det skulle være en skade- eller totalskadeblokering. Forsikringsselskaberne sendte en registreringsattest til dem. V4 har ikke hørt om en K17-blanket, men de fik registreringsattester tilsendt, eller også blev de afleveret til dem i ekspeditionen. I 2012 og første del af 2013 gav forsikringsselskaberne besked til SKAT. Det kunne både komme fra en taksator eller forsikringsselskabet som helhed, men i de fleste tilfælde var det taksatoren, der indsendte registreringsattesten.
Vidnet har ikke siddet med totalskadeblokeringer, og de har ikke kunnet finde andre medarbejdere, som har siddet med det i den omhandlede periode.
Leasingbiler kunne blive totalskadede på samme måde som almindelige biler. Alle køretøjer, der bliver totalskadede, bliver blokerede i systemet. Uanset om det var et leasingkøretøj eller et fuldt afgiftsberettiget køretøj, så gjaldt de samme regler. Hvis et køretøj er totalskadet, sker der et afgiftsmæssigt ID-tab. Hvis køretøjet bliver genopbygget, skal der ske ny værdiansættelse, og det skal have nyt ID i forhold til afgiften.
SKAT havde registreringsattesten, som skulle være stemplet med oplysning om, at køretøjet var totalskadet, fra taksatoren eller forsikringsselskabet før DMR blev indført. Den 1. juni 2012 blev DMR taget i brug, men det var først den 1. april 2013, at taksatorerne selv kunne gå ind og registrere totalskader.
Indtil den 1. april 2013 skulle SKAT fortsat have den stemplede registreringsattest. Efter den 1. april 2013 fik SKAT en liste eller meddelelse fra taksatorerne digitalt, om totalskadede køretøjer, og taksatorerne satte selv blokeringen ind i systemet. Man skulle ikke længere stemple registreringsattesterne, og SKAT fik dem heller ikke tilsendt.
Forsikringsselskaberne har ansvaret for, at køretøjet bliver afmeldt i motorregistret. Man kan godt se, hvem der foretager registreringerne i DMR. Forsikringsselskaberne har pligt til at afmelde køretøjet og foretage totalskadeblokeringen. Når forsikringsselskabet afmelder og blokerer, kan man se cvr-nummeret på den virksomhed, der har gjort det. Hvis der er uoverensstemmelser i DMR, er det kun Motorstyrelsen, der må rette det.
Det er forsikringsselskabet, der erklærer bilerne for totalskadede, og derfor er det dem, der har ansvaret for, at det bliver registreret. Hvis forsikringsselskabet lader andre gøre det, skal selskabet være 100 % sikre på, at det sker.
Adspurgt om der er en vejledning til borgerne, om hvilke betingelser der skal være opfyldt ved eksport af køretøjer, forklarede vidnet, at på www.skat.dk er der en vejledning om eksport og import af køretøjer. V4 husker ikke, om vejledningen også lå på www.skat.dk i 2012, men det må den have gjort, fordi de havde udskrifter fra www.skat.dk liggende i informationen, som de udleverede til folk, hvis de havde brug for det.
I 2012 stillede man meget få krav. Køretøjerne skulle i 30 % af tilfældene indkaldes til toldsyn, og anmelder værdiansatte selv bilen. I dag kan man ikke selv værdifastsætte køretøjerne, idet det gøres af Motorstyrelsen. Dengang kunne man som selvanmelder angive køretøjet til eksport. Der skulle der være dokumentation for, at køretøjet var ført ud af landet. Der blev alene foretaget stikprøvekontrol. Dokumentation kunne være en salgsfaktura til en køber i et andet land eller dokumentation for, at køretøjet var indregistreret i udlandet. Såfremt bilen var udført til et land uden for EU, kunne dokumentationen være en udførelsesangivelse. Før den 1. juni 2012 skulle man søge om eksportgodtgørelse på et skema. Vidnet har ikke siddet med de ansøgninger.
Foreholdt mappe 6, forhold 1-88, bilag 3-1, side 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 21), påtegning 2, forklarede vidnet, at dette er det skema, som man udfyldte i forbindelse med ansøgningen.
Foreholdt samme bilag, samme side nederst, hvoraf det fremgår: "Registreringsafgiften medtages i virksomhedens afgiftsangivelse (Specifikation 1 eller 3) for den måned (afgiftsperiode) i hvilken registreringen eller ved eksport afmelding fra registrering og udførsel af køretøjet har fundet sted", forklarede vidnet, at dette skema skulle laves for alle køretøjer, der blev søgt eksportgodtgørelse for. Udførsel skulle have fundet sted, for at man kunne få eksportgodtgørelse. Når SKAT foretog kontrol, skulle det kunne dokumenteres, at køretøjet var udført. Man måtte ikke søge om eksportgodtgørelse uden at have solgt og udført køretøjet, men det kunne lade sig gøre, fordi det var et tillidsbaseret system. Det, man angiver, er under ansvar, og man hæfter for det, man angiver. Der var ikke 100 % kontrol, men der blev lavet stikprøver. De pristjek, de lavede, som var lovbundne, var regnskabskontroller. Når de foretog pristjek, indhentede de materiale vedrørende bilen. Hvis der var mistanke om, at bilen ikke var udført, foretog SKAT fysisk kontrol. SKAT ville påtale det, hvis der var søgt om eksportgodtgørelsen, og bilen først var udført af landet en måned senere, fordi man måtte først søge, når den var udført. Man må godt sælge totalskadede biler til genopbygning i udlandet, men man kan ikke få refunderet registreringsafgiften, fordi de er totalskadede. Adspurgt til beregning af refusionen forklarede vidnet, at autoforhandleren selv skal angive nypris og handelspris. De har et standardprisindeks, som de har haft i mange år, hvor man kan se standardprisfastsættelsen for en given bil. De har både nypris og handelspris. Autofirmaet kunne slå også det op. Handelsprisen er prisen i fri handel på skadetidspunktet uden skaden. Nyprisen er den man oprindeligt betalte for bilen, da den var ny. Forhandlerne beregnede selv godtgørelsen og trak de 15 % fra. Registreringsafgiften beregnes på baggrund af nypris og handelspris. Registreringsafgiften var i dette tilfælde beregnet til 18.515 kr. V4 ved ikke, om man kunne få refusion, hvis man solgte leasingbiler til udlandet.
Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at V4 er helt sikker på, at man indførte DMR pr. 1. eller 6. juni 2012. I februar-april 2012 var det ikke muligt at lave digitale registreringer i motorregistret. V4 ved ikke, om der var opstartsproblemer med DMR efter juni 2012. Da DMR blev indført i 2012, omfattede det ikke leasingområdet, så det foregik stadig manuelt. V4 kan ikke sige, om det var alt vedrørende leasing, der ikke var omfattet. Der er ikke andre end forsikringsselskaber og SKAT, der kan totalskadeblokere. Når blokeringen er indsat, er det kun Motorstyrelsen, der har kompetencen til at ophæve den. Man skal være oprettet som selvanmelder, for at kunne logge ind i DMR. Der er en logfil i systemet, der registrerer, hvem der har logget ind. Det er cvr-nummeret, der registreres. Når man skal logge på, bruger man NemID eller digital signatur for virksomheden. Det er virksomhedens valg, om de har en digital signatur, der er fælles for virksomheden, eller om medarbejderne har hver deres. Personligt ejede virksomheder kan vælge mellem at bruge privat NemID og virksomhedens NemID, men ellers er det kun virksomhedens NemID eller digitale signatur, man kan bruge. Hvis man anmoder om værdifastsættelse, registreres det i systemet, hvornår og hvad tid man har ansøgt. Man kan ikke gå direkte ind i månedsangivelsen, men man skal logge ind på et specifikt køretøj og ansøge om eksportgodtgørelse. Derefter bliver det registreret på månedsangivelsen. Man kan se på hændelsesloggen for det specifikke køretøj, hvilken dato og klokkeslæt oplysningerne er lagt ind.
På ekspeditionerne på motorkontorerne havde de en vejledning, de kunne udlevere. Pr. 1. februar 2013 var der kun fire motorkontorer. Der var kun et sted på (red.fjernet.landsdel), man kunne hente den, og ellers kunne man få den tilsendt.
Hun ved ikke, om der blev lavet stikprøver hos G1-virksomhed. Man skal bede om aktindsigt i deres kontroller for den pågældende periode, hvis man vil have oplyst, om der har været stikprøvekontrol. Anmodningen skal rettes til ledelsessekretariatet i Y11-by.
På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det ikke er muligt at få udbetalt eksportgodtgørelse, når en taksator har totalskadeblokeret en bil. V4 er ikke bekendt med, at det er sket. Det er ikke noget, V4 har hørt om. Månedsangivelsen skal lukkes, når måneden er gået, hvorefter månedsangivelsen overføres til regnskabssystemet G12-virksomhed, hvor der dannes et krav, som virksomheden skal betale. Hvis virksomheden skal have penge tilbage, bliver der dannet en betalingslinje i G12-virksomhed, og så bliver beløbet automatisk udbetalt til virksomheden, medmindre virksomheden skylder penge i forvejen, og der sker modregning. Det burde ikke være muligt at anmode om værdifastsættel-
se på et totalskadet køretøj. Når man anmoder om værdifastsættelse, angiver man, om det er til eksport eller import. Når man trykker sig videre, kommer det automatisk ind på månedsangivelsen. Man skriver ikke manuelt på månedsangivelsen.
Vidnet V5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at V5 arbejder hos G1-virksomhed. V5 startede den 26. maj 1976. V5 er reservedelssælger, bilsælger, eksportør og importør af biler. V5 eksporterer biler og sælger reservedele. De køber sjældent biler i udlandet, men de eksporterer biler til udlandet. V5 køber og sælger biler i Danmark. Det gjorde V5 også i 2012-2015. Det var kun vidnet, der stod for eksport og import, for det var kun V5, der havde taget et kursus ved SKAT som selvanmelder i forbindelse med månedsangivelserne. Udover vidnet stod chefen også for køb og salg af biler i Danmark. De havde yderligere en ansat, som solgte biler, men det var vidnet eller T2, der afsluttede handlerne. Vidnet er god til engelsk, og det er T2 ikke, så vidnet stod for meget af eksporten. Næsten på daglig basis kom der nogen, som spurgte, om de havde noget, de ville eksportere til Y5-land og (red.fjernet.område).
Forsikringsselskaberne ringede engang imellem og spurgte, om de ville købe eller hente en bil. Rent prismæssigt havde vidnet ikke noget med det at gøre. Det var T2, der stod for prisfastsættelse. T2 kunne godt spørge om vidnets mening og bede V5 se på en bil. Det var ikke kun G2-virksomhed, der ringede, men alle mulige forsikringsselskaber ringede og spurgte, om de kunne tage en bil. Hvis T2 ikke var der, var det vidnet, der tog stilling til, om de ville byde på en bil. V5 husker at have haft kontakt med V11, V26, V12 og T1 hos G2-virksomhed. Det skete, at de kom ud til G-virksomhed, hvis der var en sag på en bil, men det meste foregik telefonisk. V5 kan ikke sige, om den ene taksator kom mere end de andre. Alle forsikringsselskaber gjorde det på samme måde med at ringe til dem. De ringer ikke i dag, men sådan gjorde man dengang. De ringede fra G2-virksomhed og spurgte, om G1-virksomhed ville byde over, og enten sagde de, at de tog den, eller også sagde de, at det var for dyrt. Det var forskelligt, om de bød 1.000 kr. mere, eller om de bød det samme beløb, som det højeste bud. V5 kan ikke huske, om G1-virksomhed blev tilbudt biler på mail. I dag byder de på bilerne via nettet. De byder på biler hver dag. Der er forskellige regler fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Når G1-virksomhed købte en totalskadet bil, hentede de den. V5 kiggede registreringsattesterne igennem for at finde ud af, hvad der skulle ske med bilerne. Opkrævningen og registreringsattesten kom samlet, men V5 så ikke opkrævningen. Når bogholderiet havde fået registreringsattesten, gav de den til vidnet. Registreringsattesten blev sendt fra forsikringsselskabet til G1-virksomhed og nogle gange blev den afleveret til dem. Registreringsattesten blev afleveret til bogholderiet. Når G1-virksomhed fik registreringsattesten, var bilen fri. Indtil det tidspunkt skulle bilen blive stående hos dem. Langt de fleste registreringsattester er gået gennem vidnet. Det var en del af vidnets arbejde, så det var ikke noget, T2 stod for. Ophugningserklæringen gik til bogholderiet, og vidnet så dem aldrig. V5 fik kun registreringsattesten. Bogholderiet fik taksatorrapporterne.
Når V5 fik registreringsattesten, vurderede V5, hvad der skulle ske med bilen. Hvis der var tale om en nyere bil, der kunne genopbygges, kunne den eksporteres. Ældre og meget skadede køretøjer blev hugget op, så de kunne bruge reservedelene. V5 vurderede selv, om en bil kunne eksporteres. Nogle gange besluttede V5, at en bil skulle ophugges, hvis V5 ikke havde kunne sælge den i lang tid. Det var sjældent, V5 drøftede med T2, hvad der skulle eksporteres, for T2 stolede på det, vidnet lavede. De havde mange udenlandske kunder, herunder nogle som havde været kunder gennem lang tid.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 23), faktura af 8. december 2014 fra G1-virksomhed til V27, forklarede vidnet, at dette ikke er en stor kunde, for V5 husker ham ikke. De har mange kunder fra (red.fjernet.område).
Foreholdt mappe 3, forhold 1-11, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 270), faktura af 5. juni 2013 til G6-virksomhed, forklarede vidnet, at V8 er en stor kunde. Salg til V8 foregik på købmandsvis, hvor man stod og forhandlede. V8 kom meget i virksomheden på det tidspunkt. Det var forskelligt, om V8 havde penge med, eller om V8 efterfølgende overførte via banken, når V8 kom hjem. De fleste gange fik V8 fakturaen med. V8 var en betroet kunde. Efter et stykke tid fik V8 lov til at tage bilen med hjem til Y2-land og skulle så først betale, når V8 selv havde solgt bilen videre. V8 fik ikke en regning med, men fik regningen senere, når bilen var solgt, eller når V8 kom igen. Nogle gange havde G1-virksomhed så mange biler stående, at der ikke var plads, og hvis kunderne gerne ville have dem, så lavede de en handel. Nogle gange aftalte de med V8, at V8 fik regningen næste gang, V8 kom. Vidnet kan ikke ud fra fakturaen se, hvordan bilen blev handlet og betalt. Bilen var afhentet, når det står i fakturaen ud for "Levering". V8 fik kredit, når det står i fakturaen. Der stod det samme formulering om kredit i fakturaen, selvom V8 fik længere kredit end angivet. De stolede på V8. V5 kan ikke sige, hvor mange gange det er sket. Det er ikke mange, men det er sket med nogle stykker. V5 drøftede med T2, om de kunne stole nok på V8 til at gøre det. V8 har altid betalt, og V8 køber stadig biler af dem.
Foreholdt omslag 9, bilag 7, afhøringsrapport af 7. juli 2020, forklarede vidnet, at da V5 blev afhørt af politiet, kunne V5 ikke huske, om de havde solgt biler uden at skrive en faktura på det. V5 har efterfølgende drøftet det med T2, som spurgte, om V5 ikke kunne huske, at nogle kunder fik nogle biler med i kommission, men det er mange år siden. Nu kan V5 godt huske det. V8 er den eneste kunde, V5 husker, der har fået lov til at tage biler med til kommission. V8 var deres største kunde.
Når fakturaen skulle laves, var det bogholderiet, der gjorde det. Vidnet skrev beløbene ned, som de havde aftalt og afleverede det til V14, og så lavede V14 fakturaen. Hvis V14 var syg, kunne vidnet godt lave det, men V5 havde travlt, så V14 lavede fakturaen langt de fleste gange. Når der står V14 på fakturaen, er det fordi, V14 har lavet den. Navnet har ikke noget at gøre med, hvem der solgte bilen.
Foreholdt omslag 9, bilag 7, afhøringsrapport af 7. juli 2020, side 6, 2. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Afhørte forklarede, at navnet på sælgeren af en bil fremgår af salgsfakturaen, så man kan se hvem der har været ansvarlig for salget", forklarede vidnet, at det er V5, der står for ansvaret for salget, men det er ikke V5s navn på fakturaen, fordi det ikke er V5, der har skrevet fakturaen. Hvis der står T2, var det T2, der var den ansvarlige på salget.
Foreholdt samme bilag, samme afsnit, hvoraf bl.a. fremgår: "Det er som regel altid den person som står på salgsfakturaen der også har foretaget salget", forklarede vidnet, at man sikkert kan finde vidnets navn på mange af dem, men det var V14, der skrev fakturaerne. Det var vidnet, der var ansvarlig for salget. Hvis der står "T2", var det nok T2, der stod for salget af denne bil. V5 og T2 havde mest med salg til udlandet at gøre, og de diskuterede, hvad bilerne skulle koste. Totalskadede biler blev sjældent genopbygget, og når det skete, skulle der betales ny afgift. De diskuterede det, hvis der kom en speciel bil, som var totalskadet, for hvis de havde alle delene på lager, kunne det godt være, de ville genopbygge den. T2 havde også kontakt til udenlandske købere. V8 kom personligt hos dem, fordi V8 ville se de biler, V8 købte. De talte også i telefon med V8. Når en bil var totalskadet, skulle den afmeldes. Nogle gange havde taksatoren selv afmeldt den, og andre gange gjorde G1-virksomhed det for taksator. Der bliver stadig sat stempler på registreringsattesterne. Det er deres mulighed for at tjekke, om bilerne er totalskadede. Vidnet ser kun registreringsattesterne og aldrig ophugningserklæringerne.
Adspurgt om vidnet har oplevet, at en registreringsattest ikke var stemplet, selvom den skulle være det, forklarede vidnet, at det har V5 efterfølgende erfaret. Vidnet gik ind i SKAT's system og så, om en given bil var totalska-deblokeret, og hvis den ikke var det, kunne den genopbygges. Det var kun vidnet, der gik ind og registrerede hos SKAT og ringede til SKAT. Det havde T2 slet ikke noget med at gøre. Vidnet ringede til SKAT, hvis der var tvivlsspørgsmål. Biler kunne være blokerede af andre grunde, fx. hvis der var tale om leasingbiler eller handicapbiler. V5 slog altid bilerne op for at dobbelttjekke, for det tilfælde at taksatoren havde glemt at stemple regist-
reringsattesten. Hvis bilen var totalskadeblokeret, så kunne man ikke komme videre, for så var den spærret. Hvis V5 alligevel har kunnet komme videre i systemet, er der fejl ved SKAT eller forsikringsselskabet. Hvis der ikke var stempel på registreringsattesten, gik V5 ind og tjekkede, om bilen var total-skadeblokeret.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-B-1, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1 ", side 10), køretøjshistorik, hvoraf det fremgår, at der er oprettet totalskadeblokering den 28. marts 2014 og anmodet om eksportgodtgørelse den 24. april 2014, forklarede vidnet, at hvis denne gik igennem, var der en fejl et sted, for det kan ikke lade sig gøre. V5 har været inde og kigge på denne, fordi V5 kigger på alle biler. Det ser ikke ud på denne måde, når vidnet logger sig ind på SKAT.
Foreholdt mappe 7, forhold 1-B-2, bilag 3, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) Forholdene 1-B1 -1-B6 m.fl. del 1 ", side 47), køretøjshistorik, forklarede vidnet, at når man går ind på en bil i systemet, står det i en tekst i bunden, hvis bilen er totalskadeblokeret, og så kan man ikke gå videre med noget.
Man kan få eksportgodtgørelse ved salg af biler til udlandet, men ikke hvis de er totalskadede. V5 stod for alt korrespondancen til SKAT vedrørende tilbagebetalinger af registreringsafgift. V5 stod også for import, hvor der skulle betales afgift. De importerede ikke ret meget, men når de gjorde, var det vidnet, der stod for det. Før systemet blev digitalt, kørte V5 ud til SKAT i Y8-by og afleverede papirerne.
Adspurgt om hvem der bestemte, hvad der skulle stå på indberetningerne, forklarede vidnet, at de snakkede om det. Hver dag foretog vidnet en vurdering af, hvad de skulle med bilerne. V5 lavede vurderingen samme med T2.
Adspurgt om hvem der bestemmer, hvilke køretøjer der skal søges eksportgodtgørelse på, forklarede vidnet, at det er V5, der foretager vurderingen. I forbindelse med salget vurderede V5, om de kunne få eksportgodtgørelse på dem. Det kom an på, hvor travlt V5 havde. Før bilen blev solgt, gik V5 ind i SKAT's system for at se beløbet, så V5 kunne vurdere, om det kunne betale sig at søge godtgørelse ved eksport. Beløbet fremkom i systemet, når man tastede nyprisen og brugtprisen. V5 søgte ikke eksportgodtgørelse, før bilen var solgt. Når V5 gik ind for at se, hvor meget de kunne få i godtgørelse, skrev V5 beløbet ned. Når der så var en kunde, der gerne ville købe den, så kendte V5 beløbet. Man kunne godt have en bil stående, der ikke var solgt endnu. Når V5 undersøgte, hvad de kunne få i eksportgodtgørelse, undlod V5 at trykke accepter, hvis ikke bilen var solgt. V5 sendte først ansøgningen om tilbagebetaling af afgift, når bilen var solgt. V5 ved ikke, om loven siger, at den skal være solgt, men det ville være dumt at have søgt om det, hvis der så kom en kunde i Danmark, som ville købe den. Der skal være en adresse i udlandet, hvis den skal eksporteres.
Når bilen var solgt, var der altid en faktura, men der var biler, der kom til Y2-land, hvor der blev givet ekstra lang kredit. Der var få tilfælde, hvor de fik pengene senere. Det var de biler, de havde i kommission. V5 husker ikke, hvor mange biler det var, men det var ikke mange. Når der var en faktura, var bilen solgt. Det var normalt, at der blev betalt kontant, indtil man ikke længere måtte modtage så mange kontanter. Det skete tit, at kunden ikke havde plads til at tage biler med sig på én gang. Så tog han et par stykker med og hentede resten senere, men der var betalt, selvom han ikke kunne tage dem med sig med det samme.
Adspurgt om T2 kontrollerede vidnets arbejde, forklarede vidnet, at de snakkede sammen hver dag, også om hvad de fik for de forskellige biler. T2 stolede på, at det arbejde, vidnet lavede, var rigtigt. V5 tror ikke, at T2 kontrollerede V5s arbejde.
Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at V5 har været en ledende medarbejder i firmaet, da T2s far ejede firmaet. Da T2 overtog firmaet, lænede T2 sig op ad vidnet de første par år. Vidnet har på et tidspunkt haft titlen forretningsfører. Den titel har V5 ikke mere, men det har ikke ændret på V5s arbejdsopgaver. V5 var på et 3-timers kursus i, hvordan man brugte DMR som selvanmelder, da det kom. De bruger det i dagligdagen til at indregistrere nummerplader, trække afgift, betale afgift, tjekke månedsangivelser m.v. Nu har bogholderiet lært at tjekke månedsangivelser, men de spørger vidnet, hvis de er i tvivl. Det er vidnet, der er ansvarlig for selvanmeldelserne i DMR. T2 var ikke med på kurset. Vidnet kørte i 35 år ind til SKAT på gammeldags vis, så han var erfaren med SKAT.
T2 er ikke så god til at arbejde med computer, men T2 kan godt kigge på de biler, der er til salg. V5 tror ikke, T2 kan bruge DMR. T2 har ikke koderne til det. T2 er ordblind. V16, som også er ansat hos G1-virksomhed, sælger enkelte biler, men ellers er det kun vidnet og T2, der sælger. V7 sælger lidt men ikke på deres plan.
G1-virksomhed køber biler fra de 6 store forsikringsselskaber, herunder G7-virksomhed, G4-virksomhed, G13-virksomhed og G14-virksomhed. Der er ikke noget forsikringsselskab, der har en særlig position hos dem. V5 tror, de køber ca. 1.200 biler fra de forskellige selskaber om året. Derudover kommer der årligt 3.000-4.000 biler gennem firmaet fra andre kunder. Hvis der skal bruges reservedele til biler, står vidnet for at bestille dem i Y6-land. V5 husker ikke, om der var budrunder pr. mail, når de købte biler fra G2-virksomhed. V5 husker, at G2-virksomhed har ringet. Der har både været budrunder på telefon og mail. De kunne godt blive bedt om at hente nogle biler, og en måned senere blive spurgt, om de ville købe dem.
Siden 2012 fungerede kommunikationen med SKAT via DMR, men V5 kørte engang imellem ud til motorkontoret. Hvis V5 havde tålmodighed til det, ringede V5 til SKAT, men ellers var det gennem DMR. Bogholderiet sagde det til V5, hvis der ikke kom penge fra SKAT, og så skulle vidnet tage sig af det. I første omgang var vidnet ansvarlig for månedsangivelserne. V5 kontrollerede, om de skulle have penge eller betale penge den næste måned. Hvis de skulle have penge, og pengene ikke kom, var det vidnet, der skulle kontakte SKAT. Hvis der blev spurgt til en bil på månedsangivelsen, var det vidnet, der skulle forklare, hvad det var for en bil. Det var kun V6, der var i bogholderiet hos G1-virksomhed fra 2012 til 2015. T2 var ikke involveret i månedsangivelserne, men V6 kan have spurgt T2 om noget, hvis vidnet havde ferie.
På grund af denne sag eksporterer de ikke biler mere. De søgte eksportgodtgørelse for de biler, de troede, de kunne få afgift retur på. Det var et chok, da de opdagede, at de havde fået eksportgodtgørelse for biler uden at være berettiget. Deres storkunde fra Y2-land køber kun totalskadede biler. De har ikke trukket afgift på nogen af dem de sidste 4-5 år.
På ny adspurgt af anklageren, foreholdt omslag 9, bilag 7, afhøringsrapport af 7. juli 2020, side 6, nederst, hvoraf det fremgår: "Adspurgt om hjælpebilag 5, 1. side, forklarede afhørte, at grunden til den sene registrering kunne være at afgiften først er trukket og først senere bliver bilen solgt", forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Bilen var solgt, men de havde ikke skrevet fakturaen på den. Han sagde til politiet, at han ikke vidste, hvorfor der ikke var lavet fakturaer på biler, der var trukket afgifter på.
V8 i Y2-land fik bilerne i kommission, hvilket vil sige, at V8 fik bilen med sig, men de afregnede først den aftalte pris, når V8 selv havde solgt bilerne i Y2-land. G1-virksomhed havde ikke noget med V8s salg at gøre.
Vidnet forklarede, at V5 lavede ansøgningerne om eksportgodtgørelse, også før det blev elektronisk.
Foreholdt mappe 6, forhold 1-88, bilag 3-1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 19), anmeldelse eksport, forklarede vidnet, at dette er V5s underskrift.
Foreholdt mappe 6, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 27), specifikation over køretøjerne, forklarede vidnet, at det er korrekt, at man på denne kan se, hvilke biler det er. V5 synes ikke, V5 har set side 2 før, men det er også mange år siden. Det er ikke V5s håndskrift.
Foreholdt mappe 6, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet6) forholdene 1-88 1-103 del 1", side 30), afgiftsangivelse, underskriften til højre, forklarede vidnet, at det ikke er V5s underskrift. V5 kender ikke denne underskrift. Det ser ud som om, det er noget, der er lavet ude hos SKAT. Før det blev digitalt, kørte de ud til SKAT. Stemplet er ret utydeligt. V5 kender ikke underskriften.
Foreholdt mappe 8, forhold 1-89, side 1, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet)-Tillæg-til-forhold", side 128), underskriften til højre, forklarede vidnet, at denne underskrift ikke siger V5 noget. V5 tror ikke, underskriften er fra deres firma. V5 fik ikke en underskrift af nogen, inden V5 afleverede ansøgningen. V5 tog derud og afleverede hver bil i et plastikchartek, og så fik V5 besked, når de var klar til afhentning - altså når de var afgjort. Det kunne være V5 kørte derud to gange om ugen, eller det kunne være hver fjortende dag. Det var forskelligt, hvor ofte V5 kørte derud. De forsøgte at samle det. Det var kun V5, der håndtere eksport af biler i firmaet. V5 ved ikke, om underskriften er fra én hos SKAT, der har godkendt det. V5 kender ikke underskriften.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2 ", side 125), slutseddel, adspurgt om hvem der lavede disse, forklarede vidnet, at de havde en sælger på det tidspunkt, der hed V28, og det kunne godt være Simon V28s underskrift, for det ligner et S. V28 solgte biler i Danmark. Det var nok en bil fra T2s firma, siden der står "T2" i toppen af slutsedlen. Der stod "T2" på den, så de kunne kende forskel. V28 havde også biler til salg, for det var en del af aftalen, at V28 både solgte for T2 og for sig selv. T2 solgte ikke biler i Danmark, og T2 lavede i hvert fald ikke papirarbejdet, men der står "T2" på, så de kunne se, at det var firmaets bil.
Vidnet korresponderede lidt med T2 omkring de biler, vidnet solgte, men de havde en bilsælger til de biler, de solgte i Danmark, så T2 solgte stort set ikke nogen.
Foreholdt omslag 9, bilag 7, afhøringsrapport af 7. juli 2020, side 7, 4. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Adspurgt forklarede afhørte, at det var V5 og V14 som havde udarbejdet salgsslutsedlerne på genopbyggede biler fra 2012 til 2015. Oplysningerne til slutsedlen fik de af kunden selv. Disse slutsedler blev lavet i hånden og der var ikke noget som var fortrykt på den", forklarede vidnet, at det ikke er denne type slutseddel, V5 omtaler i afhøringen.
Foreholdt samme bilag, side 7, 5. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår: "Det var kun nogle gange han foretog salg, så han vidste ikke hvem der skulle have underskrevet bilaget eller hvilke oplysninger der bliver dannet automatisk. Det kunne være sælger, V28, der kunne have solgt en af T2’ biler og derfor står T2 på som sælger", forklarede vidnet, at på det tidspunkt havde V5 ikke noget med det at gøre. Hvis V28 var væk en dag, kunne vidnet godt gå ud og vise bilen, men det var V28, der stod for handlen, og vidnet ikke noget med handlen at gøre.
Adspurgt om der var noget på skrift om kommissionsaftaler, når de solgte i kommission til f.eks. en køber i Y2-land, forklarede vidnet, at de beholdt registreringsattesten. Kunden fik bilerne med til Y2-land, og så blev pengene efterfølgende overført via banken, eller også kom kunden her op igen og betalte for bilerne. Der var ikke en skriftligt indgået aftale på hver enkel bil, før de lavede slutsedlen. Når kunden ringede og sagde, at han havde solgt bilen, så kunne kunden ikke komme videre uden registreringsattesten.
G1-virksomhed lavede ikke fakturaen med det samme, fordi de så skulle betale skat med det samme. Bilen var i Y2-land og eksporteret, men de havde bare ikke fået pengene endnu. De ville det gå ud over dem selv, hvis de lavede en faktura, og dermed skulle betale skat af beløbet, når de ikke havde fået pengene endnu. SKAT skulle ikke se dokumentation for, at bilen var solgt. Det var kun meget sjældent. De skulle kunne dokumentere, hvordan de var nået frem til prisen på bilen, og det kunne de altid dokumentere.
Vidnet havde en mappe med kommissionsbiler, hvor V5 havde registreringsattesten og havde sat en gul seddel på med prisen. Kunden kunne få lov til at tage bilerne med, men de beholdt registreringsattesten. Prisen var aftalt.
Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at de hos G1-virksomhed har kendt V8 i omkring 20 år. Fra 2012 til 2015 har V8 nok købt ca. 100 biler af dem om året. I de tre år fik V8 en del biler i kommission. V8 får stadig biler med til Y2-land, hvor de beholder registreringsattesten, men V8 kommer ikke længere selv personligt herop og henter bilerne. De har aldrig haft problemer med at få pengene, når bilerne blev sendt af sted. V8 kunne ikke gøre noget uden registreringsattesterne, og dem beholdt G1-virksomhed. V8 har aldrig snydt dem.
Vidnet V6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at hun blev ansat i G1-virksomhed i 2006. Hun er uddannet kontorassistent. Hun arbejder med bogføring i bogholderiet hos G1-virksomhed. I 2012-2015 var der i en kort periode én, der hed V29, som også sad i bogholderiet.
Bogholderiet var kun involveret i betaling af regninger. Hendes primære job var at betale regninger, bogføre de bilag, hun modtog, og sørge for at kunderne betalte deres regninger, samt at banken og kassen stemte.
Vidnet kunne selv betale regninger uden yderligere underskrifter, da indkøberne havde godkendt regningerne, når hun fik dem. Det kunne være V5, T2 eller en anden, der havde godkendt regningerne. Det var deres ansvar, at beløbene var korrekte. Hun formoder, at når regningen kom, så var den godkendt. Der var en bakke, hvori hun fik regningerne, så hun kunne ikke se, hvem hun fik dem fra. T2 skulle ikke godkende alle fakturaer. Hun tror, at T2 stoler på sine medarbejdere. De kunne godt modtage andet end giroindbetalingskort fra forsikringsselskaberne. Det kunne være registreringsattester eller andre dokumenter. Registreringsattesterne kom ikke altid til bogholderiet. De registreringsattester, hun fik i bogholderiet, sendte hun retur til V5 eller V7 eller den, der ellers sad med det hos G1-virksomhed. Bogholderiet havde ikke noget at bruge registreringsattester til.
De modtog nogle gange skrotningsattester i bogholderiet, men det var ikke altid. Skrotningsattesten blev sendt ned til gutterne hos G1-virksomhed sammen med det andet, medmindre hun fik direkte at vide, at bilen skulle skrottes. I det tilfælde skrev hun den under og ekspederede den videre i systemet. Hun kunne ikke vurdere, om det var en bil, der skulle skrottes. Hun ved ikke noget om totalskadede biler.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-2, bilag 5, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 40), ophugningserklæring, forklarede vidnet, at det var sådan en som denne, hun indimellem modtog. Hvis hun fik at vide, at bilen skulle skrottes, skrev hun den under på vegne af G1-virksomhed. Hvis det ikke var tilfældet, sendte hun erklæringen ned til gutterne hos G1-virksomhed. Hun stod kun for at betale fakturaen. De fik også taksatorrapporter i bogholderiet, og dem sendte hun også ned til gutterne hos G1-virksomhed, for dem havde hun heller ikke noget at bruge til. Hun kunne godt fakturere bilerne, men hun havde ikke noget med selve salget at gøre. Det var ikke altid hende, der fakturerede. Det kunne være hvem som helst. Nogle gange fik hun sager op til fakturering, fordi der var for meget uro i salgslokalet. Alle kunne fakturere. Hvis hun skrev fakturaer ved sin egen computer, kom hendes navn på fakturaen. Det var computerbrugerens navn, der kom på fakturaen. Hun ved ikke, om man kunne ændre navnet.
Adspurgt om de havde kontrol med, hvem der solgte de forskellige biler, forklarede vidnet, at det var der ikke behov for, for de havde ikke nogen bonusordning eller lignende hos G1-virksomhed. Vidnet holdt i hvert fald ikke regnskab med, hvem der solgte hvilke biler.
Adspurgt om de havde en fast måde at afregne på, når vidnet fakturerede, forklarede vidnet, at det kom an på, hvilken kunde det var, men det meste foregik via banken. Det var meget forskelligt, om kunderne skulle betale for bilen, før de fik den udleveret. Det kom an på, hvilken kunde det var. Sådan er det stadig. Hun kan huske, at der var firmaer, der fik kredit. Hun mener, at der bl.a. var et firma i Y2-land, som købte rigtig mange biler, og som fik kredit.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 23), faktura af 8. december 2014 fra G1-virksomhed til V27, forklarede vidnet, at navnet ud for "sælger" dannes automatisk. Fakturadatoen dannes også automatisk. Hun mener ikke, at man kunne rette i fakturadatoen. Fakturaerne blev skrevet den dag, som de var dateret. Hun kender ikke til kunden fra Y1-land. "Netto kontant" betyder, at kunden betalte kontant samme dag. Ved fakturering til udenlandske kunder blev konto 400 anvendt. Hvis sælger havde tiltro til kunden, så var det ikke ensbetydende med, at der var betalt kontant med det samme, selvom der stod "netto kontant". Der kunne godt være givet kredit. Systemet skriver automatisk "netto kontant" på fakturaen, hvis man anvender konto 400. Når der alligevel var givet kredit, skrev hun det selv på fakturaen, så hun kunne holde øje med, hvornår der skulle betales, og bad sælger tage fat i kunden, hvis der ikke blev betalt til den aftalte dato. Fakturaen er en formular, der ligger inde i systemet.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-2, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 48), faktura af 23. december 2013 fra G1-virksomhed til V30, forklarede vidnet, at "netto kontant" blev dannet automatisk af systemet. Hun tror, man havde fået et nyt system imellem udstedelsen af de to fakturaer, fordi logo og sideopsætning er anderledes på denne faktura i forhold til den anden. Når der står "afhentet", går hun ud fra, at bilen er afhentet. Hun tror, at det er noget, systemet automatisk genererer, fordi man forventer, at bilen er afhentet. Hun skriver ikke "afhentet" manuelt ind. Hun kender ikke umiddelbart noget til denne kunde i øvrigt.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-14, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe "(red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 1", side 345), faktura af 9. september 2014 fra G1-virksomhed til G6-virksomhed, forklarede vidnet, at der ikke står konto 400 på denne, fordi kunden har en konto hos dem, fordi han køber mange biler af dem. Hans betalingsbetingelser var den løbende måned plus 10 dage, hvilket betød, at han havde resten af den igangværende måned plus 10 dage inde i den næste måned til at betale. Man kan ikke se ud fra dette se, om bilen var afhentet. Hun ved ikke, om fakturaen blev lavet, før bilen blev afhentet. Denne kunde betalte sine regninger og er stadig kunde.
Foreholdt mappe 3, forhold 1-21, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet2) forholdene 1-1 1-29 del 2", side 76), faktura af 1. marts 2014 fra G1-virksomhed til V31, forklarede vidnet, at hun ikke umiddelbart mener, at dette var en kendt kunde.
Foreholdt samme bilag, hvoraf det bl.a. fremgår: "Ved forsinket betaling beregnes renter med 2 % pr. påbegyndt måned", forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor denne linje står der. Hun vil antage, at denne er betalt kontant. Hun tror, at rentevilkåret er automatisk genereret i systemet.
Adspurgt om der i forbindelse med salgene var specielle aftaler med nogle aftagere, udover V8 der fik kredit, forklarede vidnet, at det ved hun ikke, for hun stod ikke for salget. Hun har aldrig haft noget med salget at gøre. Hun arbejder med tal og ikke med biler.
Hun har ikke været involveret i spørgsmål om eksportgodtgørelse. Hun har betalt, hvis de skulle betale afgift til SKAT, for det var hende, der lagde girokortet ind, men har ellers ikke være involveret. Det var V5, der stod for ansøgning om eksportgodtgørelse. Hun mener, at det kun var V5, der kunne det. Hun ved ikke, hvornår man kunne søge eksportgodtgørelse. Hun ved intet om det.
Hvis der først blev lavet en faktura, efter at der var ansøgt om eksportgodtgørelse, har bilen nok været i kommission. Hun vidste godt, at de sendte biler i kommission. Hun ved ikke, hvem der fik biler i kommission udover V8. Hun ved, at V8 fik biler i kommission, fordi de har talt om det i det daglige arbejde. Hun har ikke talt med T2 om det inden for det seneste stykke tid. Hun er ikke ret meget i firmaet på nuværende tidspunkt. Hun arbejder for tiden 9,5 time om ugen. Hun mener, der blev lavet "køresedler", hvis en bil blev sendt i kommission. Hun formoder, at det blev noteret, at en bestemt bil var i kommission, da man ellers ikke kunne holde styr på, om man fik pengene. Det var ikke nogen sedler, som vidnet havde liggende. "Køresedler" er bare noget, hun kalder det. Konkret skete der det, at V8 købte en bil, hvilket foregik ved gammelt købmandskab med et håndslag, og så gav han besked, når han havde solgt bilen, hvorefter de kunne afregne. Det var sådan, hun forstod kommission. Hun har ikke spurgt de andre i firmaet, om de også forstod det sådan. Hun ved ikke, om hun har lavet fakturaer, hvor en bil var i kommission, for hun fik bare at vide, at bilen var solgt. Hun skrev ikke slutsedler.
Foreholdt mappe 7, forhold 2-1, bilag 8, (elektronisk ekstrakt, mappe " (red. Politiets nr. fjernet3) forholdene 1-B1 1-B6 m.fl del 2", side 125), salgsslutseddel, forklarede vidnet, at hun ikke har skrevet sådan nogle. Dem, der sidder i ekspeditionen, er alle sælgere. V5 har sikkert lavet flere af disse, og T2 har måske hakket sig igennem et par stykker. De hjælper hinanden, så godt de kan.
Foreholdt samme bilag, underskriften nederst på siden, forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende underskriften til højre.
Hun var med til at finde salgsfakturaerne frem, da det viste sig, at G1-virksomhed havde søgt om for meget i eksportgodtgørelse. Hvis de ikke var for gamle, lå de på computeren. Hun tror, at de skiftede system på et tidspunkt, for fakturaerne så forskellige ud. Hun tror, at nogle af dem lå i arkivet i fysisk form og blev fundet frem. Nogle af salgsfakturaerne kunne hun ikke få frem på computeren ved at taste fakturanummeret, så hun husker, at hun
fandt dem fysisk frem. Hun håber, at hun fandt alle fakturaer, som skulle bruges.
Foreholdt hjælpebilag 5, hvoraf det fremgår, at der er fakturaer fra 2012, 2013 og 2014, som politiet ikke har modtaget, forklarede vidnet, at det forstår hun ikke. Hun syntes, at hun var god til at finde det, der skulle findes.
Adspurgt af advokat PK om vidnet har indblik i virksomhedens omsætning fra 2012 til 2015, forklarede vidnet, at det har hun ikke på stående fod. De har altid haft meget travlt. Hun kan ikke huske ikke tallene i dag. Det må have være flere tusinde biler, der gik igennem firmaet om året. Det er korrekt, at de kaldte det en skrotningsattest, men så blev det kaldt en ophugningserklæring i stedet for. Ophugningserklæringerne kom forbi vidnets bord.
Adspurgt om hvilke arbejdsopgaver T2 havde, forklarede vidnet, at han var altmuligmand. Han kunne arbejde med hvad som helst, alt efter hvad der lige manglede. Han kørte ud til kunder, hentede reservedele osv. T2 havde ikke noget med bogholderiet at gøre, fordi han havde for travlt. Hun ved godt, at T2 er meget ordblind. Hun tror ikke, at T2 var involveret i kontakten til SKAT, fordi det foregik via computeren, og T2 er ikke ret glad for computere. V5 stod for kontakten til SKAT.
Der er dokumenteret uddrag af sagens bilag.
Der er dokumenteret personundersøgelse af 30. september 2019 fra Kriminalforsorgen vedrørende tiltalte T1, hvoraf blandt andet fremgår:
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Kriminalforsorgens begrundelse:
BB vurderes at have gode personlige forhold. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Kriminalforsorgen har mulighed for at tage højde for hans fysiske helbred.
Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han i første omgang blev sygemeldt, efter at han blev bortvist. Han har ikke kunnet få arbejde i taksatorbranchen. I hans nuværende job som lagerforvalter tjener han halvdelen af det, han tjente som taksator. Han har gået til psykolog og
alle hans stresssymptomer er forsvundet, herunder brystsmerterne. Han er gift med V32, som er (red.arbejdstitel.fjernet3) på et (red.arbejdsplads.fjernet3). De har en søn, som er (red.lidelse.fjernet). De bor i (red.boligtype.fjernet) i Y9-by.
Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.
Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 24. september 2019 vedrørende tiltalte T2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at sagen har været hård for familien, og det har været hårdt på arbejdspladsen.
Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter bevisførelse til grund, at G1-virksomhed i alle de i forhold 1 anførte tilfælde søgte og modtog eksportgodtgørelse, uagtet at køretøjerne var totalskadede, og G1-virksomhed som følge heraf ikke var berettiget til at få refunderet registreringsafgift.
I en lang række af underforholdene er der først udfærdiget faktura, efter at der er ansøgt om eksportgodtgørelse.
T2 og V5 har forklaret, at en del af de biler, som G1-virksomhed eksporterede, blev solgt i kommission. V5 har nærmere forklaret, at den udenlandske forhandler fik bilerne med til udlandet, idet der samtidig blev aftalt en pris, men at den udenlandske forhandler først fik en faktura, når bilen var blevet videresolgt. Deres forklaringer om kommission som begrundelse for, at fakturaerne i en del tilfælde først blev udstedt noget eller meget senere end tidspunktet for ansøgningen om eksportgodtgørelse, er først fremkommet under hovedforhandlingen og der foreligger ingen dokumentbeviser, der understøtter deres forklaringer. Bogholderen hos G1-virksomhed V6 forklaret, at hun har hørt, at firmaet sendte biler i kommission i udlandet. Omvendt foreligger der ikke konkrete beviser for, at bilerne ikke har forladt Danmark.
På denne baggrund finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at bilerne ikke var udført af Danmark på ansøgningstidspunktet, selvom forklaringerne om kommission først er fremkommet sent under sagen.
I forhold 2 har anklageren påstået frifindelse for underforholdene 1-17, 1-34, 1-97, 1-98, 1-102, 1-103, 1-C-1 og 1-C-3 under henvisning til, at T1 ikke var taksator i disse forhold.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T1 i de øvrige underforhold i forhold 2 som ansvarlig taksator ikke har indberettet til SKAT, at de anførte køretøjer var totalskadede, hvorfor disse 97 køretøjer ikke blev totalskadeblokeret i CMR og senere DMR. Der var i alle tilfælde tale om biler, som T1 som taksator hos G2-virksomhed havde solgt til G1-virksomhed. T1 har forklaret, at hans manglende indberetninger til SKAT af, at de 97 køretøjer var totalskadede, skyldtes stress og stort arbejdspres.
T1 har forklaret, at han i gerningsperioden var teamleder for andre taksatorer hos G2-virksomhed, at han underviste andre taksatorer på G3-virksomhed primært i jura, og at han deltog i den interne kontrol af andre taksatorers sager hos G2-virksomhed. Efter V3s forklaring lægger retten endvidere til grund, at T1 var en erfaren og faglig dygtig taksator, som lagde stor vægt på, at reglerne blev overholdt, og påtalte det over for andre taksatorer, når disse ikke overholdt reglerne.
T2 har forklaret, at de hos G1-virksomhed gennemgik bilag fra alle forsikringsselskaber til brug for sagen, men at det kun var biler fra G2-virksomhed, der ikke var blevet låst i systemet.
V3 har forklaret, at SKAT fik alt materiale fra G2-virksomhed vedrørende totalskadede biler fra 2012-2015, og at G2-virksomheds egen undersøgelse af 500 sager vedrørende andre taksatorer viste, at det kun var T1, der ikke havde totalskadeblokeret totalskadede biler. Det fremgår af G2-virksomheds interne undersøgelse, at T1 havde undladt at totalskaderegistrere 307 af 626 totalskadede køretøjer i perioden fra 1. juni 2012 til 15. juli 2015. V3 har forklaret, at han har leveret tallene til undersøgelsen, at han selv har totalskadeblokeret 209 af den 307 køretøjer, samt han ikke kunne blokere resten, da de enten var registrerede til nye ejere eller blevet eksporteret.
Det fremgår af sagen, at der i enkelte af underforholdene ikke er sket total-skadeblokering i tilfælde, hvor andre taksatorer end T1 har været taksator.
Henset til det store antal køretøjer, som ikke er blevet totalskadeblokeret i SKAT’s system som følge af T1s undladelser, til at der ikke hos andre taksatorer hos G2-virksomhed eller hos taksatorer hos andre forsikringsselskaber er konstateret manglende totalskadeblokeringer i nævneværdigt omfang og til oplysningerne om T1s erfaring og dygtighed som taksator, finder retten det ikke troværdigt, at T1s undladelser skyldtes stress og stort arbejdspres, hvorfor T1s forklaring herom må tilsidesættes. Retten finder det herefter godtgjort, at T1 bevidst har undladt at sørge for, at de omhandlede køretøjer blev totalskaderegistreret i SKAT's system.
T1 havde Y7-by som sit distrikt, og G1-virksomhed ligger på Y7-by, hvorfor han har haft et omfattende samarbejde med G1-virksomhed. Da T1 blev bortvist, tog han kort tid herefter hen til T2 for at tale om sagen, uagtet at han havde fået besked om, at han ikke måtte kontakte G1-virksomhed.
Der foreligger 2 salgsslutsedler af 5. september 2014, hvorved G15-virksomhed solgte en (red. Bil mrk. fjernet11) til T1 og tog en (red. Bil mrk. fjernet12) i bytte. I den ene aftale blev (red. Bil mrk. fjernet11) en prissat til 290.000 kr., og bytteprisen for (red. Bil mrk. fjernet12) en var 120.000 kr., således at restkøbesummen udgjorde 170.000 kr. Denne aftale er underskrevet af T1 og T2. I den anden aftale blev (red. Bil mrk. fjernet11)en prissat til 240.000 kr., og (red. Bil mrk. fjernet12) en var prissat til 110.000 kr., således at restkøbesummen udgjorde 130.000 kr. Denne aftale er underskrevet af en medarbejder fra sælgerfirmaet. T1 har forklaret, at aftalen med en restkøbesum på 130.000 kr. er den gældende aftale, mens aftalen med en restkøbesum på 170.000 kr. kun skulle bruges som dokumentation over for banken i forbindelse med optagelse af et billån på 170.000 kr. T1 har videre forklaret, at han manglede penge, da han optog lånet. Det fremgår af en udskrift af en erhvervskonto tilhørende T1, at han den 15. september 2014 fik overført 40.000 kr. fra G1-virksomhed til kontoen med teksten (red. Bil mrk. fjernet12) - (red. Bil mrk. fjernet11), og at kontoens saldo herefter udgjorde 10.146,19 kr.
De tiltalte har således samarbejdet om at tilvejebringe en fiktiv salgsslutseddel til brug for T1s låneoptagelse i banken.
T1 og T2 har begge forklaret, at T1 havde en (red. Bil mrk. fjernet4) til salg hos T2 på et tidspunkt. Ifølge T1s forklaring blev bilen solgt for 50.000 kr., og han havde aldrig haft den registreret til sig. T2 har forklaret, at bilen stod ude foran, og at der var tale om et privat salg. T2 har videre forklaret, at han fik pengene kontant af kunden, og at pengene gik gennem firmaet, selvom det ikke var meningen.
Det fremgår af en kontoudskrift af 30. september 2013 for T1s erhvervskonto, at T2 den 18. september 2013 overførte 50.000 kr. til T1s konto, hvorefter saldoen var 50.796,63 kr. Det er ikke angivet på kontoudskriften, hvad beløbet angår. Ud over de tiltaltes forklaring om, at T2 skulle have solgt en (red. Bil mrk. fjernet4) for T1s, er der ikke beviser i sagen, der understøtter, at de 50.000 kr. skulle stamme fra et bilsalg. Retten finder ikke forklaringerne om bilsalget troværdig og konstaterer, at T2 har overført 50.000 kr. til T1 uden modydelse på et tidspunkt, hvor indeståendet på T1s konto var tæt på 0 kr.
Både V5 og T2 har forklaret, at V8 var en stor kunde hos G1-virksomhed, og at han fik kredit og biler i kommission. T2 har forklaret, at V5 tog sig af de udenlandske kunder, fordi han talte engelsk. V8 har den 28. marts 2015 skrevet til T2 på dennes e-mailadresse: "I need PAPER'S", og har oplistet 5 biler med stelnumre. Denne e-mail har T2 videresendt til T1, som svarede og bl.a anførte: "...Så led lidt i bunkerne, så finder du nok 98% af de manglende papirer + 20 % du ikke vidste du havde [smiley]..."
G1-virksomheds storkunde har således været i besiddelse af T2s e-mailadresse og har kommunikeret direkte med T2, som har viderekommunikeret med T1, som har svaret i en indforstået tone.
Disse oplysninger viser, at de tiltalte har haft et tæt samarbejde.
T2 og V5 har forklaret, at det var V5, der tog sig af alle indberetninger til SKAT. V5 har forklaret, at han kun fik registreringsattesterne og hverken ophugningserklæringerne eller taksator-rapporterne, som gik til bogholderiet. T2 har forklaret, at ophugningserklæringerne blev lagt til kontordamerne i bogholderiet, og at de satte dem i mapper. Både T2 og V5 har forklaret, at V5 søgte eksportgodtgørelse i systemet, og at V5 blev stoppet, hvis bilerne var totalskadeblokerede. Efter V5s forklaring tjekkede han kun registreringsattesterne og SKAT's system, når han skulle undersøge, om en bil var totalskadet, så der ikke kunne søges om eksportgodtgørelse. Han har yderligere forklaret, at han altid dobbelttjekkede, om en given bil var totalskadet ved at slå op i SKAT's system for det tilfælde, at taksatoren havde glemt at stemple registreringsattesten.
V5 og T2s forklaringer stemmer ikke med bogholderen V6s forklaring om, at hun sendte ophugningserklæringer og taksatorrapporter tilbage til folkene hos G1-virksomhed, hvis hun ikke fik besked på, at hun straks kunne ekspedere en ophugningserklæring. V6 har videre forklaret, at hun var den eneste bogholder hos G1-virksomhed i gerningsperioden med undtagelse af en kort periode. Retten finder V6s forklaring herom sikker og troværdig, og må tilsidesætte V5s og T2s forklaringer om, hvilke oplysninger V5 havde til rådighed, når han søgte om eksportgodtgørelse.
V3 har forklaret, at han mener, at de hos G2-virksomhed ophørte med at stemple registreringsattesterne, da det ikke længere var et lovkrav. V4 har forklaret, at forsikringsselskaberne ikke længere skulle stemple registreringsattesterne efter den 1. april 2013. De tiltaltes og V5s forskellige forklaringer om fortsat stempling af registreringsattesterne findes ikke understøttet af andre beviser og må tilsidesættes.
På denne baggrund finder retten det bevist, at V5 generelt fik tak-satorrapporter og ophugningserklæringer vedrørende de biler, der blev søgt eksportgodtgørelse for, og han eller T2 har således været i besiddelse af dokumenter, hvoraf det fremgik, at bilerne var totalskadede, og de kunne således de, at G1-virksomhed ikke var berettiget til eksportgodtgørelse af bilerne. Hertil kommer, at de ikke efter dem 1. april 2013 kunne lægge vægt på, om en registreringsattest var stemplet eller ikke. Henset til det tætte samarbejde mellem T2 og V5, samt til at T2 generelt har afgivet en forklaring, som viser et detaljeret kendskab til forholdene i hans virksomhed, finder retten T2s forklaring om, at han ikke var involveret i, at der blev søgt eksportgodtgørelse for biler, der var totalskadede, utroværdig.
På baggrund af disse oplysninger, finder retten det godtgjort, at der mellem de tiltalte har været en kontakt og et samarbejde som indebar, at T1 ved at undlade at sørge for, at totalskadede biler blev totalskadeblokeret i SKAT's system, gav T2 som indehaver af G1-virksomhed en mulighed for at udnytte den manglende totalskadeblokering, og at T2 gennem sin virksomhed konkret udnyttede dette til at søge eksportgodtgørelse uden at være berettiget hertil. Det kan ikke føre til andet resultat, at det i praksis var V5, der indgav ansøgningerne om eksportgodtgørelse, idet han og T2 var i daglig dialog, og idet det på grundlag af e-mailen fra V8 direkte til T2 må lægges til grund, at T2 i videre omfang, end han har forklaret, var involveret i eksporten af biler.
Selvom det ikke kan lægges til grund, at T2 i hvert enkelt tilfælde vidste, at G1-virksomhed søgte om eksportgodtgørelse for totalskadede biler uden at være berettiget hertil, finder retten det godtgjort, at T2 i hvert fald har været bekendt med muligheden for, at det skete, og har accepteret denne mulighed. Det bemærkes herved, at T2 har forklaret, at hovedparten af de biler, de solgte til udlandet, var totalskadede.
T1 har forklaret, at nogle af de biler, der blev solgt til G1-virksomhed, blev eksporteret, at det primært var til østlandene, og at de blev solgt som skadede biler.
Retten finder under disse omstændigheder, at T1 i hvert fald må have indset muligheden for, at hans manglende totalskadeblokering ville blive udnyttet af T2 til at søge eksportgodtgørelse for de 97 totalskadede biler, og han har accepteret denne mulighed.
Henset til, at der mellem de tiltalte har været et samarbejde, hvorefter T1 undlod at sørge for, at der skete totalskadeblokering af totalskadede biler i SKAT's system, og til at T2 udnyttede dette til at søge eksportgodtgørelse for biler, der var totalskadede uden at være berettiget hertil, finder retten, at det også er godtgjort, at T2 også i de tilfælde, hvor T1 ikke var taksator, i hvert fald har været bekendt med muligheden for, at G1-virksomhed søgte om eksportgodtgørelse uden at være berettiget hertil, da bilerne var totalskadede, og har accepteret denne mulighed.
Efter anklagerens påstand frifindes T1 i forhold 2 for underforholdene 1-17, 1-34, 1-97, 1-98, 1-102, 1-103, 1-C-1 og 1-C-3.
På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte er skyldige i tiltalen i forhold 1 og 2 i det anførte omfang.
Retten lægger til grund, at de i forhold 3-4 anførte biler var totalskadede og
blev genopbygget og solgt, uden at der blev svaret ny registreringsafgift.
Efter det under forhold 1-2 anførte finder retten det godtgjort, at de tiltaltes samarbejde tillige har omfattet de i forhold 3 og 4 anførte biler.
Retten finder, at T1 i hvert fald må have indset muligheden for, at den manglende totalskadeblokering ville blive udnyttet af T2 til at genopbygge og videresælge de omhandlede køretøjer uden at svare ny registreringsafgift, og han har accepteret denne mulighed.
Selvom det ikke kan lægges til grund, at T2 i hvert enkelt tilfælde vidste, at G1-virksomhed genopbyggede og videresolgte de omhandlede køretøjer uden at svare ny registreringsafgift, finder retten, at T2 i hvert fald har været bekendt med muligheden for, at det skete, og har accepteret denne mulighed.
På denne baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3 og 4.
Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 7, jf. straffelovens § 23, og jf. § 7 b, stk. 1 og stk. 4, nr. 4, jf. straffelovens § 23.
Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på forholdenes systematiske karakter, at forholdet er begået i foreningen med en anden, de beløb, som uberettiget er blevet udbetalt i eksportgodtgørelse og de beløb som er unddraget statskassen. Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet.
2 voterende stemmer for, at 15 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.
Disse voterende har herved lagt vægt på det om strafudmålingen anførte og på, at tiltalte havde en stilling, hvor han efter loven var forpligtet til at sørge for, at der skete totalskaderegistrering af totalskadede biler, og at han har undladt at iagttage denne forpligtelse.
1 voterende stemmer for, at fængselsstraffen i det hele at gøre betinget af udførelse af 250 timers samfundstjeneste. Denne voterende har lagt vægt på det om strafudmålingen anførte og på, at tiltalte havde en mindre aktiv rolle end T2.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1,7 millioner kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Straffen fastsættes efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes for tiltalte T2 til 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.
-
jf. § 7, og jf. § 7 b, stk. 1 og stk. 4, nr. 4.
Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på forholdenes systematiske karakter, at forholdet er begået i foreningen med en anden, tiltaltes rolle, de beløb tiltalte uberettiget har fået udbetalt i eksportgodtgørelse og de beløb tiltalte har unddraget statskassen. Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, og på at tiltalte har betalt fuld erstatning.
15 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63. Retten har herved lagt vægt på det om strafudmålingen anførte.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1,9 millioner kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at T2 frakendes retten til personligt at drive virksomhed. Efter straffelovens § 79, stk.
-
1. pkt., kan en tiltalt, når særlige omstændigheder taler derfor, frakendes retten til at udøve "anden virksomhed". Anklagemyndighedens påstand angiver ikke, hvilken anden virksomhed tiltalte skal frakendes retten til at udøve. Retten finder derfor, at der ikke er fornøden sikker hjemmel til generelt at frakende tiltalte retten til personligt at drive virksomhed, hvorfor denne påstand om rettighedsfrakendelse ikke tages til følge.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om at T2 frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser. Retten finder, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug, hvorfor denne påstand tages til følge som nedenfor bestemt for et tidsrum af 2 år.
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af 15 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1,7 millioner kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af 15 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1,9 millioner kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser i 2 år fra endelig dom.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til forsvarer.
Tiltalte T1 skal betale 90.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat RM.
Tiltalte T2 skal betale 90.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat PK.
-------------
Østre Landsret dom af 23. juni 2022
Afsagt den 23. juni 2022 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Anne Bendfeldt Westergaard med
Københavns Byrets dom af 2. oktober 2020 (SS 4-21482/2019) er anket af T1 med endelig påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen, herunder frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
De tiltalte har ikke bestridt de faktiske oplysninger om de enkelte forhold og delforhold, der fremgår af tiltalen for landsretten, og de yderligere oplysninger herom, der fremgår af de hjælpebilag, som er nævnt i byrettens dom, og som også har været benyttet i landsretten. De tiltaltes frifindelsespåstand støttes således på, at de ikke har haft forsæt til skatteunddragelse, og ej heller har udvist grov uagtsomhed.
Af en sms-korrespondance fra tirsdag den 14. juli 2015 til torsdag den 23. juli 2015 mellem de tiltalte henholdsvis en udateret sms fra T1 til et nummer, der efter det oplyste er denne tiltaltes brors nummer, fremgår blandt andet:
(red.Skærmbillede af beskedsamtale.fjernet)
(red.Skærmbillede af beskedsamtale.fjernet2)
(red.Skærmbillede af beskedsamtale.fjernet3)
Parterne har oplyst, at Landsskatteretten endnu ikke har afgjort tiltalte T2s klage over Skattestyrelsens afgørelse af 10. oktober 2018, som afventer behandlingen af denne sag.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V1, cheftaksator V2, politiassistent V3, V4, V5 og V6.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at de datoer, der fremgår af registreringsattesterne i sagsnumrene/underforholdene 1-B-1, 1-B-4 og 1-B-5, rettelig angiver registreringstidspunkter og derfor ikke er relevante i relation til ikrafttrædelsestidspunktet for ophør af kravet om stempling af registreringsattesterne i registreringsafgiftsbekendtgørelsen. Det er skadesdatoen, der var afgørende for, hvorvidt registreringsattesterne skulle stemples eller ej. Skadesdatoen for bilen, der i tiltalen er angivet under "SKAT henvisning", som registreret under sagsnr. 1-04, er den 23. januar 2013, og det fremgår af hjælpebilaget, at bilen blev afmeldt den 30. januar 2013, hvilket kan være fordi, den var totalskadet. Forevist anmeldelsesrapport af 7. december 2017, hvoraf fremgår, at der var et registreringssyn den 20. marts 2013, vil han tro, at det skyldes, at bilen er blevet repareret og dernæst har været til syn. Han kan ikke svare på, om denne bils registreringsattest skulle have været stemplet. Det var ikke afgørende, hvor på registreringsattesterne der blev stemplet. Man kan gå ud fra, at der skulle have været stemplet på registreringsattesten, hvis skadesdatoen ligger før april 2013. Han ved ikke, om man kan se, hvorvidt en registreringsattest er en kopi. Han stemplede på de originale registreringsattester, så det må i givet fald have været G1-virksomhed, der har lavet eventuelle kopier.
I 2012 boede han i (red.boligtype.fjernet) med sin kone og sin (red.alder.fjernet)-årige søn. (red.boligtype.fjernet) havde de købt i 2004. Hans kone var (red.beskæftigelse.fjernet), men han husker ikke, om hun var sygemeldt på daværende tidspunkt. Hun var i så fald på henholdsvis sygedagpenge og dagpenge. De bor stadig i (red.boligtype.fjernet), men har måttet spare, efter han mistede sit arbejde. I 2013 og 2014 var hans økonomiske situation ikke usædvanlig. Der var luft i deres økonomi. Kontoen, som ses i erhvervskontoudtog af 30. september 2013, var tilknyttet hans kones (red.virksomhedstype.fjernet), selvom den stod i hans navn. Virksomheden blev finansieret af opsparing og salg af en bil. Bilen var en (red. Bil mrk.fjernet) stationcar, som han havde købt af sin storebror, der har et autoværksted. Den skulle sættes i stand til hans kone. Den var ikke totalskadet, men havde nogle motorproblemer. Han kontaktede T2 for at høre, om han hurtigt kunne sælge bilen. De indgik ikke nogen formidlingskontrakt, men havde talt om, hvilken pris (red.Bil. mrk.fjernet)en kunne indbringe. Bilen var ikke indregistreret, fordi han ikke vidste, hvornår han blev færdig med at reparere den. Bilen blev kørt ned til G1-virksomhed. Den blev solgt hurtigt, og han modtog en indbetaling fra T2 på 50.000 kr., der er registreret på hans erhvervskonto den 18. september 2013. Han husker ikke årgang, stelnummeret eller registreringsnummer på bilen. Han har været i besiddelse af registreringsattesten. Indbetalingen den 15. september 2014 på 40.000 kr. fra G1-virksomhed vedrører differencen mellem køb og salg af en (red. Bil mrk.fjernet2) og en (red. Bil mrk.fjernet3). Han ved ikke, hvorfor der ved denne overførsel er anført en forklarende tekst, når der ikke er anført nogen tekst ved overførslen af de 50.000 kr. Han har en kassekredit tilknyttet kontoen, så efter hans opfattelse var der ikke underskud på kontoen. Det var ikke ham, men T2 der lavede slutsedlen af 5. september 2014 vedrørende købet af (red. Bil mrk.fjernet3)en til en kontantpris på 290.000 kr. Det var hans kones (red. Bil mrk.fjernet2), og det var også hende, der skulle køre i (red. Bil mrk.fjernet3)en. Det er ikke sædvanligt, at der er to købsaftaler på samme køb, men han ville gerne opnå en overskydende finansiering i banken. Han havde ikke nogen privat kontakt til T2, men købte og solgte biler gennem ham. I forbindelse med købet af (red. Bil mrk.fjernet3)en fik han en accept fra V2 af, at handlen fandt sted med T2. Nogle af hans kolleger har også købt biler, men han ved ikke, om det var ved G1-virksomhed. Købet af (red. Bil mrk.fjernet3)en var et godt tilbud. Efter han blev bortvist, tog han ud til T2 for at få en forklaring på, hvad der var foregået. Det fandt han naturligt, og efter hans opfattelse havde G3-virksomhed ikke myndighed til at bestemme, at han ikke måtte kontakte T2.
Han var meget stresset i gerningsperioden, og nogle af hans nærmeste kolleger vil kunne bekræfte dette. Kollegerne var selv stressede, og de jokede med, at de havde så travlt, at de ikke havde tid til at være stresset. Der var ikke nogen, der tog hånd om arbejdspresset eller medarbejdernes trivsel. V2 havde selv et højt stressniveau. Det lå i kortene, at han på et tidspunkt skulle overtage V2s stilling, så han ville ikke sige nej til opgaver. Han underviste i forsikringsjura på forsikringsakademiet, hvilket var et område, han havde stor interesse for. Han underviste ikke i afgiftsgodtgørelse, men i afgiftsbetaling. Han og V2 underviste også taksatorerne internt i virksomheden. De mailinglister, de anvendte ved indhentelse af tilbud, dækkede hele landet. En autoophugger fra Jylland ville imidlertid næppe være interesseret i totalskadede biler fra Y1-by på grund af omkostningerne til transport. Han husker ikke, at der var et mønster i, hvilke biler der blev budt på af de jyske købere. Han ved ikke, hvorfor der udover G1-virksomhed bud er to bud fra jyske autoophuggere i sagsnr. 1-12. Det er rigtigt, at de jyske virksomheder bød på blandt andet de biler, der fremgår af sagsnr. 1-12, 1-14, 1-16, 118, 1-19, 1-20, 1-21, 1-22 og 1-23, men de jyske bud var ikke så høje på grund af transportomkostningerne. Han vidste erfaringsmæssigt, hvad en given totalskadet bil var værd. Værkstederne får ikke penge for at lave skadesopgørelser, så derfor er deres overslag på reparationsomkostninger ofte ikke fyldestgørende, da værkstederne stopper deres vurdering af bilen, når totalskadegrænsen er nået. Det er umuligt at opgøre en skade fuldstændig, særligt når bilen ikke er skilt ad. Der er derfor et vist "lotteri" forbundet med at købe totalskadede biler. Prisen afhænger blandt andet af, hvor mange reservedele man kan udtage af bilen. Hver sag havde en sagsmappe, og deri lå blandt andet de bud, der var på bilen, og som ikke nødvendigvis var blevet tastet ind i systemet, men blot printet ud og lagt i mappen.
Han husker mailen af 31. marts 2015 til T2 vedrørende henvendelse fra den (red.nationalitet.fjernet) køber, V7. Han har ved formuleringen af sit svar nok ment, at T2 kunne være et rodehoved. Mailen er skrevet i en humoristisk tone og ikke i en indforstået tone. Han plejer at formulere sig sådan til sine forretningsforbindelser. Han plejede ikke at skrive til T2 og tror ikke, at der findes andre mails. Han har ikke ment noget særligt med bemærkningen i mailen om, at T2 ville finde 20 % papirer, som han ikke vidste, han havde, og der kunne lige så godt have stået 30 %. Han har skrevet mailen fra sin arbejdsmailadresse, da T2 ikke kender hans private mail. "Afvist pga sprut" betyder, at forsikringsselskabet har afvist at betale erstatning for bilen, fordi føreren var spirituspåvirket ved uheldet. Han kan ikke huske, om han har haft yderligere korrespondance med T2. Han husker ikke, hvornår han holdt ferie i 2015, men det kan godt passe, at han holdt ferie fra den 20. juli til den 7. august. Forevist to smser sendt fra ham til T2 den 14. juli 2015, med ordlyden "Ring lige" og "haster", kan han ikke huske, om T2 ringede, eller hvad han i givet fald svarede. Han kan ikke huske, hvorfor han onsdag den 15. juli 2015 sendte de fire registreringsnumre til T2 på hans forespørgsel herom. Han ved ikke, hvad det er for et nummer, G1-virksomhed sender til ham i en sms den 17. juli 2015. Han husker ikke, hvad T2s sms den 21. juli 2015 med ordlyden "Tusen tak bare grav hvidøre", vedrører. Måske er han ved at grave i haven. Det var ikke ualmindeligt, at han svarede på smser fra kolleger eller forretningsforbindelser i sin ferie, han havde altid sin telefon på sig. Han husker ikke en sms sendt til sin bror på et udateret tidspunkt forud for den 30. april 2015 vedrørende en (red. Bil mrk.fjernet4). Han kan ikke huske, om han har været taksator for autoværkstedet G2-virksomhed.
Som taksator har man ikke anledning til at logge på SKAT’s hjemmeside, med mindre man skal skade- eller totalskadeblokere en bil. Hvis bilen skal repareres eller skadens størrelse er under 25.000 kr., skal bilen ikke skadeblokeres eller på anden måde registreres i DMR, uanset bilens værdi. I de tilfælde hvor skaden er over 25.000 kr., skal bilen enten skade-eller totalskadeblokeres. En bil kan have to skader under 25.000 kr., der hidrører fra to forskellige forsikringsbegivenheder, uden at den skal skadeblokeres, men er der tre eller flere tilsvarende skader, må det overvejes, om skaderne samlet er så omfattende, at bilen skal totalskadeblokeres.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han kan godt huske, at der blev overført 50.000 kr. til T1, og han kan også godt huske, hvilken (red. Bil mrk.fjernet) der var tale om. Han har tidligere solgt biler for venner, uden at der er blevet udarbejdet papirer for handlen. T1 er ikke en ven, men han havde ikke noget imod at hjælpe med salg af hans bil. Han modtog registreringsattesten fra T1. Salget skulle ikke ske gennem G1-virksomhed, da han ikke ville give garanti på bilen. Bilen er formentlig blevet vist til mulige købere af V4 eller en anden ansat. Han mener, at han modtog kontant betaling fra en værkstedskunde og herefter lagde pengene i kasseapparatet. Han bad V5 om at overføre pengene til T1s konto. Grunden til, at der ikke blev anført nogen tekst ved bankoverførslen af de 50.000 kr., er, at hans bogholderi ikke skulle bruge oplysningen til noget, da det var et privat salg og dermed ikke havde noget med virksomheden at gøre. Kassen bliver talt op på daglig basis, hvilket kan gøres af alle 10 medarbejdere på kontoret. Der var ikke noget odiøst i at overføre pengene fra virksomhedskontoen, men det er rigtigt, at der som sådan var tale om en fejl, da salget ikke vedrørte virksomheden. G1-virksomhed har ikke nogen konto eller noget engagement i øvrigt i F1-bank. De i sagen fremlagte fotos af G1-virksomhed med omkringliggende arealer viser, hvordan der også så ud i perioden 2012-2015. Der var lige så mange biler placeret ved virksomheden i den periode, og udover de biler man kan se på billederne, stod der yderligere 1.000 biler placeret på naboejendommen. Han kan ikke længere huske, hvorfor V7 skrev til ham direkte. Han har ikke sagt, at han ikke har haft noget med nogen handler med V7 at gøre. Hans mailadresse fremgår mange steder på virksomhedens hjemmeside. Han videresendte mailen til T1 uden at skrive noget, hvilket skyldtes, at han er ordblind og derfor ikke bryder sig om at skrive beskeder. Der var ikke yderligere korrespondance mellem ham og T1. Det var ikke altid, at virksomheden fik ophugningserklæringen samtidig med bilen eller registreringsattesten, så derfor gav en ophugningserklæring ikke i sig selv anledning til at overveje, om bilen måtte være totalskadet. Han har ikke problemer med trods sin ordblindhed at lede en så stor virksomhed, da han har folk til at hjælpe sig, herunder bogholder, revisor, hjælperevisor mv. V4 har desuden deltaget i et kursus afholdt af SKAT vedrørende DMR. Der er 40 ansatte i virksomheden, hvoraf 30 er beskæftiget på værkstedet. Det er kun ham, der er leder af virksomheden, men han har bemyndiget nogle af sine medarbejdere til at skrive under på hans vegne. Han har været i virksomheden og kendt flere af medarbejderne, siden han var barn, og han stoler på sine medarbejdere. Hans navn figurerer på månedsangivelserne til SKAT, men det er ikke ham, der har underskrevet dem. Han har aldrig hverken udfyldt, godkendt eller indsendt nogen af månedsangivelserne, og han ved heller ikke, hvordan de indsendes. Man kan kun se, hvem der har skrevet under, ved at se på selve underskriften. Han kan dog ikke på stående fod genkende underskrifterne. Der var en fejl i DMR-systemet, og SKAT er to gange blevet spurgt om, hvori fejlen bestod, men G1-virksomhed har ikke fået noget svar. Der har netop været en sag om biler solgt af politiet, hvor det
tilsyneladende også har været muligt at indregistrere bilerne, selv om de var blokeret i DMR. R1 kontaktede SKAT umiddelbart efter, at de i G1-virksomhed opdagede fejlene. Det skete, da T1 henvendte sig på hans kontor. T1 sagde, at der var trukket afgift af fire leasingbiler, og at han var blevet bortvist fra sit arbejde. Han ville til bunds i sagen, selv om han ikke havde indtryk af, at SKAT undersøgte hans virksomhed. Han overvejede ikke, at politiet eventuelt kunne blive inddraget. Han kunne ikke få lov til at tilbagebetale beløbet digitalt, hvilket var grunden til, at R1 kontaktede SKAT. I dag får han månedsangivelserne til gennemsyn for at undgå tilsvarende fejl. Virksomheden har stadig selvanmelderstatus, og der har ikke været tale om, at dette skulle ændres. Der har heller ikke efterfølgende været fejl i virksomhedens håndtering af eksportgodtgørelse. Han kan ikke længere huske, hvorfor han i sms af 14. juli 2015 bad T1 om oplysninger vedrørende de fire nummerplader, som SKAT havde henvendt sig til G3-virksomhed vedrørende. Han var ikke klar over, at SKAT var begyndt at interessere sig for de fire sager. Han tør ikke afvise, at han en enkelt gang har fået en ophugningserklæring i hånden, men han skulle ikke bruge ophugningserklæringerne til noget, så måske er de blevet makuleret eller smidt ud. Om en bil skulle genopbygges, afhang af, om nogen ville købe den, eller om stumperne kunne sælges. Han talte med V4 om alt muligt forskelligt i løbet af dagen. Der kommer ca. 1.000 kunder hver måned i G1-virksomhed, så han kan ikke svare på, hvad der præcist er foregået i forbindelse med hvert enkelt bilsalg. At der for visse af de i sagen omhandlede biler er afgivet et bud på køb af bilen samme dag, som der er sendt en anmodning om eksportgodtgørelse, kan skyldes, at den pågældende bil har stået hos G1-virksomhed i en periode forud herfor. Han kan ikke svare på, hvad der er sket med de enkelte biler. Han kan ikke svare på, om en bil, hvor der er anmodet om eksportgodtgørelse, dagen efter ophugningserklæring og bud er afgivet, er blevet repareret dagen efter opkøbet, men måske var sagsgangen forsinket hos G3-virksomhed, eller måske har G1-virksomhed ønsket at få bilen ekspederet hurtigt på grund af pladsmangel. Han mener, at hans kontor-ansatte har fundet salgsfakturaerne til V7 frem på baggrund af en anmodning herom via en mail fra politiet. At der er udstedt en faktura til V7 et års tid efter, at bilen blev skadet i 2013, kan skyldes, at det var en bil, der var i kommission for V7. Det kan ikke være af betydning for denne sag, at fakturaen ikke er udfærdiget i forbindelse med udførelsen af bilen. Han ved ikke, hvad der ligger bag tidsforskellen. Det er V4 og V5, der sidder med disse opgaver. Det afhænger af skadens størrelse, hvor lang tid det tager at udbedre den. To forlygter kan tage 2 timer at udskifte, men kan koste 50.000 kr., så der er heller ikke sammenhæng mellem en skades størrelse, og hvor lang tid reparationen tager. Der er ikke et krav om, at der skal finde et salg sted, før eksportgodtgørelse kan udbetales. Hvis man skal have sin bil ud af landet i forbindelse med eksempelvis et længere udlandsophold, vil man også kunne få eksportgodtgørelse.
Vidnet V5 har supplerende forklaret blandt andet, at alle i G1-virksomhed kan bruge alles computere, der står tændt hele dagen. Hun husker ikke længere hvornår, men på et tidspunkt havde hun kontor ved siden af sælgerne, men efter virksomheden blev ombygget, fik hun kontor på 1. sal. T2 havde ikke sit eget kontor, men sad sammen med de andre ved siden af hendes kontor. Hun fik besked enten verbalt eller via et stykke papir af sælgerne, når der fandt et salg) sted, og der skulle skrives faktura. Hun ville notere kontonummeret ned, hvis hun fik beskeden verbalt. Hun ville anføre navnet på bilen eller registreringsnummeret på bankoverførslen. Hun kan dog ikke garantere, at hun altid ville notere dette, da der ofte var meget travlt. Hun kunne godt nøjes med anføre, at beløbet kom fra G1-virksomhed. Hun ved ikke, om T1 har solgt biler gennem G1-virksomhed. Hun kan ikke huske, at hun har fået besked på at overføre 50.000 kr. til T1. Der blev i virksomheden ind imellem talt om, at der var biler i kommission. Hun kan ikke huske, om hun har talt med politiet om biler i kommission. Ophugningspapirerne gik sædvanligvis ned til "gutterne", dvs. V4 og T2 m.fl. Hun husker ikke så godt i dag, så det hun har forklaret i byretten, er det korrekte. Når der blev handlet kontant, blev pengene lagt i kassen i ekspeditionen. Hun stod ikke for at tælle kassen op. Forevist kontoudtog for T1s erhvervskonto vedrørende overførsel af 50.000 kr. har hun forklaret, at hun meget sandsynligt har været involveret i den overførsel, da det var hendes arbejdsopgave at foretage sådanne betalinger, men hun husker ikke noget om overførslen. Hun vil tro, at der var en grund til, at det kun var V4, der kunne søge om eksportgodtgørelse. Det skyldes formentlig, at T2 ikke kan arbejde på en computer, hvilket han heller aldrig kommer til, da han ikke kan finde ud af det og heller ikke vil lære det. T2 er meget ordblind, og det kan være meget svært at tyde, hvad han skriver. Hun har aldrig modtaget en mail fra T2. Årsagen til, at der står T2 på nogle af slutsedlerne, er, at det er T2s computer, der er anvendt. T2 skrev stort set aldrig slutsedler. Hun kan ikke huske, hvordan hun blev gjort opmærksom på problemet med eksportgodtgørelse, eller hvem der bad hende om at finde fakturaerne frem. T2 solgte og sælger fortsat biler. Han er købmand.
Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at Motorstyrelsen rettelig foretog en undersøgelse af, om der skulle betales og ikke udbetales registreringsafgift. Inden udbetaling af eksportgodtgørelse kontrolleres det først, om der er en restance i det offentlige, som skal modregnes. Ved leasingbiler bliver der betalt en forholdsmæssig afgift for den periode, hvor bilen har plader på og leasingaftalen er indgået, og såfremt leasingaftalen ophører før periodens udløb, tilbagebetales afgiften forholdsmæssigt. Han bad rettelig G1-virksomhed om registreringsnumre og ikke nummerplader med henblik på identifikation af bilerne. Det er Motorstyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt en virksomhed skal ophøre med at være selvanmelder. Hans enhed kan dog godt komme med en indstilling til styrelsen herom. Hans enhed har i denne sag ikke lavet en indstilling om, at G1-virksomhed ikke længere skal være selvanmelder. Det skyldes formentlig, at alle pengene er blevet tilbagebetalt. Den ransagning, han antog, at politiet ville foretage, skulle tilvejebringe oplysninger om sagsgange og regnskaber i virksomheden, hvilket er oplysninger, SKAT ikke havde adgang til og henset til, at der var tale om muligt strafbare forhold, ikke mente at burde anmode om. Han havde derfor håbet på, at politiet ville foretage en ransagning. Han gennemgik alle de oplysninger, der var i systemet, så når han "faldt over" oplysninger, var det blot udtryk for, at han opdagede dem ved denne sagsbehandling. Han mener, at der også var andre tilfælde, hvor T1 havde totalskadeblokeret biler, men han kan ikke sige det med 100 % sikkerhed. Denne sag er behandlet efter helt almindelig procedurer
i den undersøgelsesenhed, som han arbejder i. Han har ikke arbejdet i Motorstyrelsen, men han ved, at man i DMR kan se, hvem der har foretaget en afmelding af et totalskadet køretøj. Han ved ikke, hvordan man helt lavpraktisk foretager en sådan afmelding i DMR eller hvad, der vises på skærmen, når der er sket en totalskadeblokering. Han var ikke i kontakt med advokatfirmaet R1 forud for den 31. august 2015. Det er meget forskelligt, hvornår der eventuelt sker tilbagebetaling fra en virksomhed. Han har ikke tidligere været i kontakt med G1-virksomhed. Fordi der var mistanke om, at flere parter var involveret i sagen, og at der var tale om muligt strafbare forhold, var han bekymret for, om en henvendelse til G1-virksomhed ville medføre, at bevismaterialet blev destrueret. Brevet af 31. august 2015 gav ikke anledning til at tro, at der ville ske destruktion. Efter politiet har overtaget sagen, træder SKAT tilbage og afventer politiets efterforskning. Han kan ikke huske datoen for politianmeldelsen. Fra han indtrådte i sagsbehandlingen i august 2015 og til han sendte SKAT’s brev af 17. november 2017 til G1-virksomhed, afventede han fortsat politiets efterforskning og en henvendelse fra politiet. Der foregik ikke nogen sagsbehandling i den mellemliggende periode, da han ikke havde fået identificeret køretøjerne på det tidspunkt. Han husker ikke, hvornår han blev klar over, at politiet skulle involveres. Han husker ikke, hvorfor han nævnte registreringsafgiftslovens § 25, stk. 2 og 3, om oplysningspligt i brevet til G1-virksomhed. Han husker ikke, om han overvejede, hvorvidt virksomheden havde en oplysningspligt. Det har så vidt, han har hørt, vist sig, at der var en fejl i DMR, så det i visse tilfælde var muligt at få udbetalt eksportgodtgørelse, selv om en leasingbil var totalskadeblokeret. Motorstyrelsen har fremsendt en henvendelse til procesejer på dette spørgsmål, men han kender ikke yderligere til fejlen i systemet. Han husker ikke, hvornår han blev opmærksom på fejlen, men det var i forbindelse med denne sag. Han fik en henvendelse fra politiet herom, og han mener, at oplysningen om fejlen i DMR kom enten fra T1 eller G1-virksomhed. Han husker ikke, at der var andre leasingbiler end de fire, der fremgår af side 6 i hjælpebilag 1.
Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at hvis en bil er skadet mere end 75 % (for visse typer af køretøjer en anden procentandel), skal den registreres som skrot (totalskadet) og må ikke tages i brug uden betaling af ny registreringsafgift. Når køretøjet er skadet under grænsen for totalskade, skal der i andre tilfælde foretages en "skadeblokering". Taksatorerne logger ind på DMR og afkrydser i rubrikkerne, "totalskadeblokering" eller "skadeblokering", for den pågældende bil. Køber af bilen kan ikke omregistrere bilen, når der er foretaget en
i den undersøgelsesenhed, som han arbejder i. Han har ikke arbejdet i Motorstyrelsen, men han ved, at man i DMR kan se, hvem der har foretaget en afmelding af et totalskadet køretøj. Han ved ikke, hvordan man helt lavpraktisk foretager en sådan afmelding i DMR eller hvad, der vises på skærmen, når der er sket en totalskadeblokering. Han var ikke i kontakt med advokatfirmaet R1 forud for den 31. august 2015. Det er meget forskelligt, hvornår der eventuelt sker tilbagebetaling fra en virksomhed. Han har ikke tidligere været i kontakt med G1-virksomhed. Fordi der var mistanke om, at flere parter var involveret i sagen, og at der var tale om muligt strafbare forhold, var han bekymret for, om en henvendelse til G1-virksomhed ville medføre, at bevismaterialet blev destrueret. Brevet af 31. august 2015 gav ikke anledning til at tro, at der ville ske destruktion. Efter politiet har overtaget sagen, træder SKAT tilbage og afventer politiets efterforskning. Han kan ikke huske datoen for politianmeldelsen. Fra han indtrådte i sagsbehandlingen i august 2015 og til han sendte SKAT’s brev af 17. november 2017 til G1-virksomhed, afventede han fortsat politiets efterforskning og en henvendelse fra politiet. Der foregik ikke nogen sagsbehandling i den mellemliggende periode, da han ikke havde fået identificeret køretøjerne på det tidspunkt. Han husker ikke, hvornår han blev klar over, at politiet skulle involveres. Han husker ikke, hvorfor han nævnte registreringsafgiftslovens § 25, stk. 2 og 3, om oplysningspligt i brevet til G1-virksomhed. Han husker ikke, om han overvejede, hvorvidt virksomheden havde en oplysningspligt. Det har så vidt, han har hørt, vist sig, at der var en fejl i DMR, så det i visse tilfælde var muligt at få udbetalt eksportgodtgørelse, selv om en leasingbil var totalskadeblokeret. Motorstyrelsen har fremsendt en henvendelse til procesejer på dette spørgsmål, men han kender ikke yderligere til fejlen i systemet. Han husker ikke, hvornår han blev opmærksom på fejlen, men det var i forbindelse med denne sag. Han fik en henvendelse fra politiet herom, og han mener, at oplysningen om fejlen i DMR kom enten fra T1 eller G1-virksomhed. Han husker ikke, at der var andre leasingbiler end de fire, der fremgår af side 6 i hjælpebilag 1.
Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at hvis en bil er skadet mere end 75 % (for visse typer af køretøjer en anden procentandel), skal den registreres som skrot (totalskadet) og må ikke tages i brug uden betaling af ny registreringsafgift. Når køretøjet er skadet under grænsen for totalskade, skal der i andre tilfælde foretages en "skadeblokering". Taksatorerne logger ind på DMR og afkrydser i rubrikkerne, "totalskadeblokering" eller "skadeblokering", for den pågældende bil. Køber af bilen kan ikke omregistrere bilen, når der er foretaget en
af både taksatorrapporten og genopbygningserklæringen, at bilen skal genbesigtiges. DMR og Autotaks er to it-systemer, der ikke taler sammen. 11 af de totalskadede biler var genindregistreret med ny ejer, hvilket må skyldes, at bilerne ikke var blevet totalskaderegistreret af taksator, og at taksator desuden havde udleveret registreringsattesten til opkøberen. Han fandt ud af, at T1 havde ændret værkstedsførerens vurdering af en (red. Bil mrk.fjernet5), således at bilen nu var totalskadet. Dette fandt han ud af ved at lave en søgning på forskelle mellem værkstedsrapport og taksatorrapport. Af beskrivelsen i bilaget fremgår, at der ikke var belæg for vurderingen. G3-virksomhed ville have fået en højere pris for bilen, hvis den havde været solgt til genopbygning og ikke som skrot. Han fandt 10-12 sager, hvor der var markante forskelle på vurderingerne. Man kan ikke afgøre, om der skal udskiftes en motor uden at starte bilen. Man kan også vælge at sætte en brugt motor ind i stedet for en ny. Der kunne være 50-60.000 kr. i forskel på prisen afhængig af, om bilen kunne sælges til genopbygning eller skrot. Han var ikke i forbindelse med sin undersøgelse interesseret i at finde fejl i T1s arbejde, men ønskede snarere at nå frem til, at alt var i orden. For så vidt angår prisen, som de totalskadede biler blev solgt til G1-virksomhed for, var det hans opfattelse, at bilerne generelt blev solgt til den rigtige pris. Problemet var, at det var samme køber hver gang, og at der i en række tilfælde ikke var indhentet yderligere bud. I de tilfælde, hvor der var registreret bud, tog han kontakt til en del af de af T1 registrerede budgivere og bad dem om at gå deres mails igennem for at finde de konkrete bud. Ophuggerne vendte tilbage og sagde, at de aldrig havde budt på de pågældende biler. De gik vist 4 år tilbage i tid i deres undersøgelse. Der var kun en enkelt ophugger på (red.fjernet.landsdel) og resten befandt sig i Jylland. De jyske ophuggere havde gemt alle deres mails. De 319 korrekt håndterede biler var totalskadeblokeret af T1. Af de resterende 310 biler blokerede han manuelt 209 biler. Han går ud fra, at de pågældende biler var placeret hos G1-virksomhed og ikke ført ud af landet, for ellers ville han ikke kunne have blokeret dem. Det drejede sig om biler, der primært var solgt det seneste 11/2 år forud for hans undersøgelse. Stikprøvekontrol af taksatorernes arbejde blev foretaget af T1, og til en vis grad også af V8, som foretog stikprøvekontrol af "lukkede sager". Han tror ikke, at V8 kontrollerede T1, for det var meningen, at det var taksatorerne, der skulle kontrolleres. Det var primært papirgangene, herunder at der var lavet genopbygningserklæring, samt handelsværdierne, der blev kontrolleret. Der var ingen, der tænkte på at kontrollere, om en bil var totalskadeblokeret, for det forudsatte man var i orden, og det var ikke der, pengene i forhold til kunderne var. I dag kan han godt se, at det var det sted, hvor det største ansvar lå. Der var besøg fra intern kontrol fra Y1-land, hvor alle taksatorernes sagsgange blev kontrolleret, herunder også totalskadeblokeringspraksis. T1 deltog i stikprøvekontrollen af forskellige taksatorer, men han blev ikke selv kontrolleret. Taksator kontrollerer værkstedets vurdering af, om en bil er totalskadeblokeret, ved blandt andet at tjekke handelsværdien sammenholdt med værkstedets angivelse af reparationsomkostningerne og på den måde se, om procentangivelsen stemmer. Handelsværdien er genanskaffelsesværdien af et tilsvarende køretøj på dagen før skadesdatoen. Man forsøger at finde biler til salg, der ligner det skadede køretøj mest muligt, og man kan i den forbindelse tage højde for kørte kilometer. Der kan være udsving i handelsværdien, herunder mindre forskelle afhængig af, om bilen sælges i Jylland eller på (red.fjernet.landsdel).
Vidnet politiassistent V3 har supplerende forklaret blandt andet, at han modtog kopier af registreringsattester, men ikke kunne se, om det var kopier af kopier. Det var vigtigt at finde ud af, om der var tale om forsætlige handlinger, hvilket var årsagen til, at han undersøgte, om der eksempelvis var en stor fortjeneste. Han valgte helt tilfældigt to biler ud for at lave regnestykker som vist i den foreviste politirapport (ekstrakt 2, s. 421), hvori han sammenlignede udgiften til bilen, eksportgodtgørelsen og salgsprisen, og herefter udregnede fortjenesten. Han valgte et køretøj, hvor registreringsafgiften var høj. Han lavede også regnestykket på en række andre biler, og han fandt, at der i hvert tilfælde var en fortjeneste på generelt mellem 80 og 400 % hos G1-virksomhed. Han går ud fra, at SKAT har beregnet eksportgodtgørelsen korrekt. Han har opfordret T2 til at dokumentere eventuelle reparationer på bilerne, men T2 har forklaret, at kunden fik en hel del autoreservedele med, men at disse ikke blev registreret. Han har ikke kontaktet køberne i udlandet for at kontrollere, om der var blevet medsolgt eller på forhånd var isat reservedele i bilerne. Politiet havde oplysningerne om, at der ikke var sket totalskadeblokering, og desuden lå gerningsperioden så langt tilbage, at han vurderede, at det var umuligt at få oplysninger herom fra Y2-land. T2 fortalte, at han havde nogle af bilerne i kommission for andre. Han bad om assistance fra
SKAT under afhøringerne af hensyn til eventuelle afgiftstekniske spørgsmål. Han husker ikke, at der var stemplet på bagsiden af de udleverede registreringsattester. Han så alt det materiale, han modtog fra G3-virksomhed, igennem for at lede efter korrespondance mellem de tiltalte. Der manglede dog en del materiale fra 2011-2013. Korrespondancen mellem de tiltalte vedrørende fire biler fandt sted i en ferie og var arbejdsmæssigt relateret. Korrespondancen foregik i den første uge af T1s sommerferie. Han fandt ikke yderligere korrespondance mellem de tiltalte i det udleverede materiale. Han har i anden anledning været på besøg ved G1-virksomhed og har bemærket, at der ligger mange reservedele derude. Han har ikke kontrolleret, om fortjenesten i denne sag er opført på G1-virksomheds selvangivelse, da det ikke er hans opgave.
Vidnet V4 har supplerende forklaret blandt andet, at han havde en mappe med registreringsattester på de biler, som G1-virksomhed havde i kommission. Det var ikke mange biler, det drejede sig om, men måske 10-15 biler i alt i de år, hvor de anvendte kommissionssalg. Han har ikke fortalt herom til politiet, da han ikke kunne huske det på daværende tidspunkt. G1-virksomhed ophørte med kommissionssalg for 4-5 år siden. I dag overføres alle betalinger fra Y2-land via banken. Han har aldrig brugt ophugningserklæringerne til noget, men har kun set på registreringsattesterne, som fortsat stemples i dag. Han har aldrig set ophugningserklæringerne. Man kan ikke gå videre i DMR, hvis en bil er totalskadet, herunder bliver handlinger vedrørende eksportgodtgørelse blokeret. Han vurderede hver dag, hvad der skulle ske med de indkomne biler. Han gjorde det ind imellem sammen med T2. Han brugte ikke taksatorrapporten, da han godt ved, hvad der skal laves ved en bil. Det skete ofte, at V7 ønskede at købe en bil, som han ikke havde råd til, og i de tilfælde fik han bilen med til Y2-land, men fik først udleveret registreringsattesten, når han havde solgt bilen og betalt G1-virksomhed. V7 købte kun totalskadede biler - eller rettelig han har også købt genopbygningsbiler fra G1-virksomhed. Det kan ikke betale sig, når man ikke kan få eksportgodtgørelse eller rettelig G1-virksomhed eksporterer fortsat biler til Y2-land, men i mindre omfang. V9 var ansat i G1-virksomhed, og derfor var det væsentligt, at man på fakturaen kunne se forskel på, om bilen var solgt af V9 i eget firma (hvor slutsedlen blev anført "V9") eller i regi af G1-virksomhed (hvor slutsedlen blev anført "T2"), Det var en forudsætning for, at V9 ville ansættes, at han fortsat kunne sælge sine egne biler. Når han skulle fastsatte prisen på en bil, der skulle eksporteres, skete det ved forhandling med køber. Prisen blev forhandlet med udgangspunkt i blandt andet, hvad en tilsvarende bil blev handlet til, eller hvor meget bilen kostede uden afgift i Y3-land, hvilken man kan se på (red.maskinetype.fjernet), en europæisk søgemaskine. Han har kun registreringsattesten til rådighed, når han forhandler pris, og han ved ikke, hvad der sker med ophugningsattesterne. Han ser dem ikke. V5 kommer personligt ned med registreringsattesterne til ham. Han fik og får ikke ophugningsattesterne, og han skal ikke bruge dem til noget. Han ser ikke på, hvad G1-virksomhed har betalt forsikringsselskabet for bilen, men kun på markedsprisen, når han videresælger. Han besigtiger bilen, inden han fastsætter prisen på bilen. De to eksempler på fortjeneste ved salg af biler til udlandet, som politiet har udarbejdet, og som viser, at der har været en fortjeneste på henholdsvis 148.000 kr. og 48.000 kr., kan skyldes, at bilen er blevet repareret, inden den er sat til salg, eller at køberen har fået reservedele med. Der kan have været reservedele på lageret, og i så fald bliver en reparation ikke registreret noget sted, da det foregår inden for samme virksomhed. Der er forskel på, hvor hurtigt de kan reparere en bil. At der ved bilen angivet som sagsnr. 1-14 kun har været en dag mellem bud og ansøgning om eksportgodtgørelse kan skyldes, at han har givet V7 reservedele til bilen med. I et sådan tilfælde kan der godt kun gå en dag fra deres bud til ansøgning om eksportgodtgørelse. Han husker ikke, hvad der var i vejen med den pågældende bil.
Han kan godt huske, at han var på kursus i Motorstyrelsen i anvendelsen af DMR. Det var kun ham, der deltog fra G1-virksomhed. Han vil tro, at der passerer 4-6.000 biler igennem G1-virksomhed om året, dvs. ca. 20-30 biler om dagen.
Vidnet V6 har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig var den 6. juni 2012, at DMR blev taget i brug. En genopbygget totalskadet bil skal have et nyt registreringsnummer, men ikke nødvendigvis nyt stelnummer. Forsikringsselskabet har ansvaret for, at bilen registreringsafgiftsberigtiges. Man kan ikke eksportere en bil, før den er repareret, været til syn og blevet registreret. Hun ved ikke, om det ville være lovligt at søge om eksportgodtgørelse i et tilfælde, hvor et totalskadet køretøj er solgt til en køber i udlandet, men hvor registreringsattesten
endnu ikke er overdraget, og der endnu ikke er betalt for bilen. SKAT, forsikringsselskaber og taksatorer er de eneste, der kan totalskadeanmelde en bil. Hun formoder, at det er fordi, det er taksator ved forsikringsselskaberne, der afgør, hvorvidt et køretøj er totalskadet. Man kan ikke som selvanmelder totalskadeanmelde en bil. Hun er bekendt med den fejl, der omtales i den af forsvareren for T2 fremlagte artikel om fejl ved registrering af udtjente politibiler, og det er overordnet betragtet en korrekt gengivelse heraf. SKAT overtog i 2008 registreringen af køretøjer, men it-systemet var ikke klar, og SKAT anvendte derfor politiets system, CMR3, i en periode. På et tidspunkt efter 2008 blev leasingbilerne markeret med et C, og tjenestebilerne var markeret med T, hvilket betød, at der enten ingen afgift var betalt, eller at der var betalt en nedsat afgift på bilen. Politimotorcyklerne blev også markeret med et T. Den 6. juni 2012 blev alle køretøjer konverteret fra CMR3 til DMR, og alle de køretøjer, der var markeret med T eller C, blev markeret med "ukendt klausul" i DMR systemet. Dette betød, at man ikke kunne gøre noget med køretøjet, herunder afgiftsberigtige det, uden at SKAT først havde fjernet den ukendte klausul og i stedet indsat den specifikke klausul for det pågældende motorkøretøj. Klausulen "statskøretøj" skulle have været sat ind ved polititjenestebilerne og -motorcyklerne, og det er der formentlig en medarbejder ved SKAT, der ikke har fået gjort i visse tilfælde i forbindelse med indtastningen i det nye system, eller også er der sket fejl, når en bruger har anmodet om at få løftet den "ukendte klausul". De brugere af DMR, der har en tilslutningsaftale med SKAT, kan i systemet se, at der er en "ukendt klausul" på et konkret køretøj. Det gælder både selvanmeldere og forsikringsselskaber. Hun ved ikke, hvor lang tid det i visse tilfælde var muligt at indregistrere et polititjenestekøretøj uden samtidig at betale afgiften. Hun vil gætte på, at det har drejet sig om 4-5 år frem til 2016-2017. Samme fejl ville kunne ske med andre klausulkøretøjer (leasing), men hun er ikke bekendt med, at der har været andre fejl. Den nævnte fejl i DMR har ikke haft nogen betydning for en taksators mulighed for at lave den lovpligtige totalskadeblokering og andres mulighed for at se blokeringen. Man vil altid kunne bede SKAT om et vejledningsbesøg, og alle selvanmeldere har fået tilbud herom. Medarbejdere ved selvanmeldere har også fået tilbudt kurser af ca. 3 timers varighed, herunder om hvordan man kunne indregistrere køretøjer mv. Der var behov for sådanne kurser,
fordi der var tale om et helt nyt system og en helt ny måde at gøre tingene på. Efter den 1. april 2013 skulle forsikringsselskaber, som endnu ikke havde fået etableret digital opkobling til DMR, udfylde en liste over total-skadede biler, som herefter skulle sendes til SKAT, som så ville taste totalskadeblokeringerne ind. De forsikringsselskaber, som var digitalt tilkoblede, afleverede ikke sådan en liste. Så vidt hun ved, har G3-virksomhed været digitalt tilkoblet systemet i hele perioden.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han fortsat bor i (red.boligtype.fjernet) i Y2-by med sin hustru og søn. Han er nu blevet (red.beskæftigelse.fjernet2) i den virksomhed, hvor han tidligere var lagerforvalter.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hans virksomhed har været påvirket af corona-nedlukningen, men er på vej tilbage igen. Hans forhold er i øvrigt uændrede.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at de bud, G1-virksomhed afgav over for G3-virksomhed ved køb af de af tiltalen omfattede totalskadede biler, overvejende lå på mellem 1.500 kr. og 8.500 kr., med kun 9 bud der oversteg 10.000 kr. Det lægges endvidere til grund, at bilerne i forhold 1 og 2 blev videresolgt til eksport til blandt andet den (red.nationalitet.fjernet) køber, V7, idet der i den forbindelse blev ansøgt om og opnået eksportgodtgørelse, og med en fortjeneste der - som landsretten må forstå beregningerne og det i øvrigt anførte i politirapport af 5. april 2018 (ekstrakt 2, s. 421) er inkl. eksportgodtgørelsen - for hovedparten af køretøjernes vedkommende efter politiets beregninger udgjorde mellem 80 og 400 %. V4s forklaring om, at fortjenesten ikke reelt var så stor, fordi der skulle fratrækkes værdien af reservedele, der hos G1-virksomhed blev anvendt til reparation af bilerne og arbejdsløn hertil inden eksporten, eller blev solgt til den udenlandske køber sammen med de totalskadede biler, er ikke underbygget. Tværtimod fremgår det, at G1-virksomhed hverken
fakturerede for brug eller køb af reservedele eller for arbejdsløn i de i sagen fremlagte fakturaer. Landsretten finder derfor, at det af V4 forklarede om sådanne reparations-/reservedelsudgifter ikke kan lægges til grund.
Den 10. juli 2015 besvarede T1 en henvendelse fra SKAT vedrørende fire leasingbiler, som en medarbejder ved SKAT havde spurgt til i forbindelse med en priskontrol af G1-virksomhed værdifastsættelse som selvanmelder. Af sms-korrespondancen mellem de tiltalte i perioden fra den 14. juli 2015 til den 23. juli 2015, dvs. kort efter SKAT’s henvendelse og delvist i T1s ferie, fremgår, at de tiltalte skrev sammen om de pågældende fire biler. Efter indholdet af T1s sms’er den 14. juli 2015 om "Ring lige" og "haster" og T2s sms den 21. juli 2015 om "Husk mig lige du skal ikke sove" lægger landsretten til grund, at de tiltalte anså situationen for presserende. Det fremgår endvidere af T2s sms af 21. juli 2015, at han opfordrede T1 til at "grave videre". De tiltalte har ikke givet nogen meningsfuld forklaring på sms-korrespondancen, som efter landsrettens opfattelse understøtter det, som byretten har anført om de tiltaltes tætte samarbejde og om T2s viden om og involvering i håndteringen af registreringsafgift og ansøgning om eksportgodtgørelse i hans virksomhed.
Herefter og af de grunde, byretten har anført, finder landsretten, at de tiltalte har haft forsæt til for T2s vedkommende uberettiget at opnå eksportgodtgørelse og unddrage statskassen registreringsafgift og for T1s vedkommende at medvirke hertil i
overensstemmelse med byrettens bevisresultat. De tiltalte findes derfor skyldige i samme omfang som i byretten.
Henset til indholdet af sms-korrespondancen mellem T2 og T1 i juli måned samt til kontakten mellem de tiltalte umiddelbart efter, at T1 var blevet bortvist fra G3-virksomhed, findes den af advokatfirmaet R1 på vegne af T2 foretagne henvendelse til SKAT den 31. august 2015 vedrørende korrektion af eksportgodtgørelse ikke at kunne betragtes som en frivillig selvanmeldelse.
Landsretten tiltræder af de grunde og under henvisning til de bestemmelser, byretten har anført, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder for hver af de tiltalte. Under hensyn til omfanget og karakteren af afgiftsunddragelsen er udgangspunktet, at straffen skal fastsættes som ubetinget frihedsstraf. Sagen har imidlertid, uden at det kan tilregnes de tiltalte, i længere tid ligget stille under politiets efterforskning og der er, igen uden at dette kan tilregnes de tiltalte, forløbet yderligere tid fra byrettens dom, hvilket dog til dels er begrundet i den generelt forøgede sagsbehandlingstid som følge af covid-19-situationen. Henset hertil og af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffene er gjort delvist betinget på de af byretten anførte vilkår.
De idømte tillægsbøder findes passende fastsat. Den lange sagsbehandlingstid - som allerede er taget i betragtning i formildende retning jf. ovenfor - kan ikke begrunde en nedsættelse af tillægsbøderne.
G1-virksomhed er en af tiltalte T2 personligt ejet virksomhed. Herefter og henset til den tid, der er forløbet siden forholdene er begået, og at tiltalte T2 ikke er straffet i øvrigt, finder landsretten, at der ikke er en sådan nærliggende fare for misbrug af stillingen, at der er grundlag for at frakende tiltalte T2 retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Tiltalte T2 frifindes herefter for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Landsretten stadfæster herefter dommen med den ændring, at tiltalte T2 frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes med den ændring, at T2 frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse. T1 skal betale den ham vedkommende del af sagens omkostninger for landsretten, herunder salæret til den for ham beskikkede forsvarer, og statskassen skal den del af sagens omkostninger for landsretten, som angår T2, herunder salæret til den for ham beskikkede forsvarer.