Anklagemyndigheden har i forhold 16 nedlagt påstand om frifindelse i den principale påstand samt påstand om, at de tiltalte findes skyldige i den subsidiære påstand.
Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte T1 i forhold 17 og 21.
T2 har forklaret, at T2 tog kokain i den pågældende periode, og at det godt kan passe, at der lå 0,5 gram kokain i lejligheden, men at T2 ikke husker det.
Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43.
Tiltalte T2 har forklaret, at T2 har fået macheten i gave, men at foldekniven ikke siger T2 noget.
Ved tiltaltes forklaring om macheten, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. tidligere våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.
Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive i den tidligere våbenbekendtgørelses § 16, stk. 1, nr. 5, blev ophævet ved lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben, hvorefter enhåndsbetjente foldeknive, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i våbenlovgivningen, lovligt kan besiddes på bopælen. Tiltalte frifindes derfor vedrørende besiddelsen af en enhåndsbetjent foldekniv på sin bopæl, jf. herved straffelovens § 3.
Tiltalte har forklaret, at T2 godt kan have haft den beslaglagte butterflykniv til selvforsvar.
Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5., jf. tidligere våbenbekendtgørelse § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5.
T2 har forklaret, at T2 har ejet en CS-gasspray, men at T2 ikke ved, om T2 havde tre liggende. T2 plejede at have en gasspray, kniv og strømpistol på sig som beskyttelse, når T2 gik ud.
Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere våbenbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11.
Straffen fastsættes for T1 til en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.
Straffen fastsættes for T2 til en tillægsstraf på fængsel i 4 år i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. I og 5, jf. tidligere våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16. stk. 1, nr. 1 og 5, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1. nr. 5. jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere våbenbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11, jf. straffelovens § 89.
Der bemærkes herved, at Retslægerådet har fundet tiltalte omfattet af straffelovens § 69, men ikke har kunnet pege på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.
Straffen fastsættes for T3 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af I år af straffen som nedenfor bestemt.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.
Straffen fastsættes for T4 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.
I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straffen som nedenfor bestemt.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Straffen fastsættes for T5 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 89.
I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straffen som nedenfor bestemt.
Straffen fastsættes for T6 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af I år af straffen som nedenfor bestemt.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.
Straffen fastsættes for T7 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 4.
I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straffen som nedenfor bestemt.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.
Rettens øvrige bemærkninger vedrørende strafudmålingen
Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, samt at den begåede skatte- og momsunddragelse udgør omfattende, organiseret kriminalitet begået over flere år med flere medvirkende og via en lang række selskaber. I formildende retning har retten ved strafudmålingen taget hensyn til sagsbehandlingstiden, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum 1 år. Retten har herudover lagt vægt på de enkelte tiltaltes roller i forbindelse med den begåede kriminalitet.
De udmålte tillægsbøder er størrelsesmæssigt fastsat til et niveau svarende til de unddragne beløb.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at T1 er dømt for en samlet unddragelse for 9.861.027 kr., T2 for 8.081.288 ler., T3 for 5.026.488 kr., T4 for 427.383 kr., T6 for 4.607.971 kr. og T7 for 295.000 kr.
Selv om ingen af de tiltalte tidligere er dømt for moms- og skatteunddragelse eller tilsvarende grov økonomisk kriminalitet, har retten i forhold til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse fundet, at de af T1, T2, T3 og T6 begåede forhold har en sådan karakter og et omfang, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende på ny vil misbruge deres stilling, hvis de får mulighed for at drive lignende virksomhed.
grovhed fastsættes frakendelsestiden til 5 år fra endelig dom for T1 og T2 og til 3 år fra endelig dom for T3s og T6.
Efter omfanget af den af T4 og T7 begåede kriminalitet, finder retten ikke grundlag for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse vedrørende disse tiltalte til følge.
T2 har været tilmeldt Det Centrale Personregister siden den 20. juli 1997 og har således — når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes — haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år.
Henset til skyldvurderingen og den idømte straf findes betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6 opfyldt.
Da T2 er norsk statsborger - og dermed EØS-statsborger kan udvisning alene ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b samt § I. stk. 2, i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).
Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være forenelig med bl.a. artikel 33 sammenholdt med artiklerne 27 og 28 i direktiv 2004 38 EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led.
Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående ar, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.
EU-Domstolen har fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til ekstraordinære tilfælde, og at begrebet "bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed" ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig. Det er i den forbindelse tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet "bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed". En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter.
Den kriminalitet, som T2 er dømt for, omfatter medvirken til 29 forhold om moms- og skatteunddragelse i et større og meget organiseret netværk og for betydelige beløb. T2 er desuden dømt for forsøg på hæleri af et meget betydeligt beløb i et forhold, som har et grænseoverskridende element, idet de modtagne beløb i vidt omfang er videresendt til konti i udlandet. Denne kriminalitet findes samlet set omfattet af TEUF artikel 83, stk. 1, 2. afsnit, ligesom den findes at være begået på en made, som er af særligt grov karakter, herunder navnlig som følge af dens omfang, tidsmæssige udstrækning og organiserede karakter. En udvisning af T2 findes derfor bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Tiltalte er flyttet fra Y2-land til Danmark i 1997, hvor T2 på indrejsetidspunktet har været 14 år. T2 har to mindreårige børn i Danmark, samt sine forældre, fire søskende, sine onkler og tanter og sin mormor. Tiltalte taler flydende dansk.
Den af Udlændingestyrelsen udarbejdede udtalelse om udvisningsspørgsmålet indeholder ikke oplysninger om tiltaltes tilknytning til Y2-land eller om T2s tilknytning i øvrigt til Danmark, men det fremgår af den retspsykiatriske erklæring, at tiltalte er vokset op i Y2-land med sine syv søskende og sine forældre, der er flygtet fra Y3-land. T2 har gået i børnehave og skole i Y2-land og i 9. og 10. klasse i Danmark uden dog at opnå afgangseksamen. T2 har herefter ikke kunnet gennemføre skolegang, uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. T2s ungdom var præget af tilpasnings- og adfærdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blandet stofmisbrug, herunder indtag af heroin, centralstimulantia, hash og anabolske steroider. I 2006 blev T2 tilkendt førtidspension af psykosociale årsager. T2 har haft flere langvarige samlivsforhold og er aktuelt samboende med (red.nationalitet.fjernet) kvinde. T2 har en 7/7 deleordning med sin 7-åirige datter fra et tidligere forhold.
Tiltaltes omgangskreds består primært af T2s herboende søskende samt T2s samlever og hendes familie, som de besøger i Y5-land eller får besøg af jævnligt.
Begge tiltaltes forældre er pensionister og opholder sig både i Y2-land og Y3-land i løbet af året.
I forhold til sine søskende har tiltalte kun kontakt til to søstre og en bror, der bor i Y10-by-området. De andre søskendes forhold kender T2 ikke så meget til, udover at to bor i Y2-land og to brødre bor i Y3-land.
Siden tiltaltes indrejse i Danmark i 1997 er T2 straffet adskillige gange, herunder for bl.a. kvalificeret vold efter straffelovens § 245, stk. 1, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, samt for overtrædelser af våbenlovgivningen, lov om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen.
Således som anklagemyndighedens påstand vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, omfatter den alle former for personligt drevet virksomhed. Der er således tale om en påstand, der i sammenhæng med påstanden efter § 79, stk. 2, 2. pkt., i meget vid udstrækning vil begrænse de tiltaltes muligheder for at drive erhvervsvirksomhed.
Retten finder på den baggrund alene grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., til følge, således at T1, T2, T3 og T6 frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Henset til den tid, der er forløbet siden gerningsperioden, tages påstanden om frakendelse uden tidsbegrænsning ikke til følge. I betragtning af forholdenes
Retten finder, at tiltalte - ud fra oplysningerne om mængden af T2s forstraffe samt T2s manglende tilknytning til arbejdsmarkedet - har udvist en meget begrænset vilje til at integrere sig i det danske samfund.
T2 har endvidere efter det oplyste familie i Y2-land, hvor T2 er opvokset.
På den baggrund - og efter karakteren af den nu begåede kriminalitet — finder retten efter en samlet vurdering, at en udvisning af tiltalte vil være en proportional foranstaltning af hensyn til den offentligef sikkerhed, ligesom udvisning ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Tiltalte meddeles i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, et indrejseforbud for bestandig. indrejseforbuddet regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6.
Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten påstanden om konfiskation af de beslaglagte kontoindeståender tilhørende T1, kontanter og genstande til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, dog ikke faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra G11-virksomhed samt en enhåndsbetjent foldekniv og to pebersprays tilhørende T2.
Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten desuden påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge for så vidt angår friværdien af beslaglagt fast ejendom tilhørende T1 op til en værdi svarende til det unddragne beløb på 9.861.027 kr.
Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan formuegoder, som tilhører en person, der findes skyldig i en strafbar handling, konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. stk. 4.
Af forarbejderne til bestemmelsen i § 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre, at dømte kan fratages den vinding, de har haft ved kriminelle aktiviteter. Hensigten er således at ramme personer, der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet, og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået. I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne rimeligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet. Der bør dog ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation, idet det må bero på en konkret vurdering, om tiltalte kan sandsynliggøre, at formuegodet er lovligt erhvervet, ved f.eks. at fremlægge kvitteringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer, eller om tiltaltes forklaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig.
Af T1s forklaring og oplysningerne i sagen fremgår bl.a., at T1 opstartede sin første virksomhed for ca. 40 år siden, og at T1 i perioden 2013/2016 ejede 15 (red.branche.fjernet), der tilsammen omsatte for omkring 100 mio. kr. om året.
På baggrund af forarbejderne til straffelovens § 76 a sammenholdt med de nævnte omstændigheder finder retten, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af købesummen for de beslaglagte ejendomme, som overstiger det unddragne beløb på 9.861.027 kr., er betalt med lovligt erhvervede midler, samt at G1-virksomheds kontoindestående på 3.000.000 kr. er erhvervet på lovlig måde. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation heraf i medfør af straffelovens § 76 a tages derfor ikke til følge.
De nedlagte erstatningspåstande henvises efter de juridiske dommeres bestemmelse til et eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992.
Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 4 år.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde pa 8.075.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Tiltalte T3 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden
Prøvetiden regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Tiltalte T4 skal straffes med fængsel i 60 dage.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længste tid på 6 måneder
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T5 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længste tid på 1 år
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte T6 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid pa 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Prøvetiden regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Tiltalte T7 skal straffes med fængsel i 60 dage.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især, dog således at T4, T5 og T7 alene skal betale halvdelen af det fastsatte salær til hver af deres forsvarer.
Hos de tiltalte konfiskeres følgende:
Genstande fundet i G1-virksomhed, Y8-adresse i Y2-by
- Fakturamateriale udstedt af G5-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G4-virksomhed og G6-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G5-virksomhed, G3-virksomhed mv.
- l stk. sort ringmappe mrk. "(red. mrk. fjernet)" med indhold
- 1 stk. rød ringmappe mrk. "(red. mrk. fjernet2)" med indhold
- 6 stk. dokumenter vedr. lønsedler fra G5-virksomhed mv.
- Diverse dokumenter vedr. ansættelseskontrakter
- Diverse papirer: kopi af ID-kort og NEMID nøglekort mv.
- Fakturamateriale udstedt af G9-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G9-virksomhed
Papirer vedr. G35-virksomhed - gældsbreve og fakturamateriale
- 1 stk. PC mrk. ...54, serienr. ...41
- 1 stk. stempel i papemballage "G12-virksomhed"
- Hvid konvolut påført G5-virksomhed indeholdende CV'er
- Freelanceaftale skabelon udfyldt med G2-virksomhed som arbejdsgiver
- 1 stk. NEMID nøglekort nr. ...42 tilhørende Revisor V2
- Håndskrevne noter samt leasingaftale mellem G9-virksomhed og G37-virksomhed
- Kopi af sundhedskort tilhørende V18
- Fakturamateriale udstedt af G35-virksomhed, G9-virksomhed, G10-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G35-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G29-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G45-virksomhed mv.
- Fakturamateriale fra G29-virksomhed og G46-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G35-virksomhed og G9-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G9-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G29-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G35-virksomhed
- Post it med stempel fra G2-virksomhed mv.
- Grøn hængemappe med håndskrevne regnskaber
- Hængemappe med håndskrevne noter
- 1 stk. PC mrk. ...54, serienr. ...43
- Diverse papirer herunder lønsedler fra G2-virksomhed
- En række fakturaer fra værelsesudlejning G4-virksomhed, G5-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G6-virksomhed
- Lønseddel fra G3-virksomhed mv.
- Fakturamateriale fra G10-virksomhed mv.
- Fakturamateriale fra G29-virksomhed mv.
- Fakturamateriale fra G3-virksomhed, G6-virksomhed mv.
- Fakturamateriale fra G3-virksomhed
- Fakturamateriale fra G29-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G3-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G10-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G4-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G9-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G29-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G8-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G45-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G19-virksomhed
- Efterposteringsbilag fra G9-virksomhed og G35-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G9-virksomhed og G35-virksomhed
- Ansættelseskontrakter fra G2-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G11-virksomhed (bortset fra faktura 68), G3-virksomhed mv.
- Lønsedler fra G3-virksomhed
- Blandede dokumenter udstedt af G13-virksomhed, G2-virksomhed mv.
- Diverse dokumenter fra G4-virksomhed, G2-virksomhed mv.
- Ansættelseskontrakter fra G3-virksomhed
- Ansættelseskontrakter for G2-virksomhed
- Lønsedler mv. vedrørende G2-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G4-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt fra G2-virksomhed
- Stempel "G5-virksomhed"
Genstande fundet I (red.bilmrk.fjernet2), reg. nr. ...Q2
- Div. håndskrevne regnskabssedler med timer løn
- Overførselsbilag fra G47-virksomhed
Genstande fundet på Y4-adresse i Y4-by
- Flere skriveblokke/hæfter med timeregistrering
- 35.800 kr. tilhørende T4
Genstande fundet på Y18-adresse i Y8-by
- Arbejdsskema V58, V59, V60 (G17-virksomhed)
- Feriepengesedler V35 (G4-virksomhed, G17-virksomhed)
- Håndskrevet timeregnskab
- 54.000 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 37.500 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 30.000 kr. hos T1 Y18-adresse
- 28.500 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 375.000 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 41.000 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 40.000 kr. hos T1 Y18-adresse
- Betalingsaftaler G19-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G6-virksomhed
- 52.000 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 105.000 kr. hos T1 - Y18-adresse
- 20.050 kr. hos T1 - Y18-adresse
- Fakturamateriale udstedt fra G4-virksomhed
Genstande fundet på Y10-adresse i Y8-by - 1 stk. Machete
- 2 stk. Firmastempler til G44-virksomhed og G3-virksomhed
2. stk. USB Stik
- Forretningsplan G4-virksomhed med udskrift fra Erhvervsstyrelsen
- Div. lønsedler fra G2-virksomhed
- Div. timesedler og lønsedler fra G4-virksomhed
- Bankoverførselsbilag vedr. G6-virksomhed
- Mastercard debit fra F2-bank konto X5
- Visakort debit til konto X6
- Visakort F3-bank til kontonr. X7
- Visakort F4-bank kort nr. X8 udstedt til T2
- Elektronisk nøgle til F3-bank
- Fakturamateriale udstedt af G6-virksomhed og G5-virksomhed
- Overførselsbilag fra G6-virksomhed
- Diverse papirer vedr. kørselsafregninger G7-virksomhed
- Diverse time/løn afregninger vedr. T1 ansatte
- Fakturamateriale udstedt af G2-virksomhed
- 1 stk. stempel med "G6-virksomhed"
- 59 stk. udskrevne bankoverførsler fra G6-virksomhed
- Diverse kopier af sygesikringsbeviser og opholdstilladelser pa flere personer
- 64 stk. fakturaer fra firmaer fra G6-virksomhed
- Diverse lønsedler fra G5-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G5-virksomhed og G6-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G2-virksomhed til G6-virksomhed
- Div. mails mellem G6-virksomhed og G44-virksomhed, G5-virksomhed
- 2 kreditkort udstedt til T2
- 1 stk. Nem id ukendt ejer
- Kopi af nøglekort udstedt til V48
- Anpartsoverdragelse vedr. G7-virksomhed
- Diverse lønsedler fra G2-virksomhed
- Div. fakturaer og lønsedler fra G5-virksomhed
- Div. håndskrevne og maskinskrevne timesedler på ansatte i T1 virksom-
- Div. papirer vedr. G6-virksomhed
- Div. bankoverførsler vedr. G31-virksomhed
- 2 stk. kreditkort til F2-bank udstedt til V61
- Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på V62
- Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på V63
- Kontoudtog fra G8-virksomhed
- Diverse papirer, NemID, bankoplysninger på G31-virksomhed
- Nem id, bankoprettelser vedr. G49-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G7-virksomhed
- Diverse papirer vedr. G6-virksomhed
- Samarbejdsaftale mellem G7-virksomhed og G50-virksomhed
- Diverse telefoner og kreditkort
- 1 stk. …60 serienr. ...44
- 1 stk. F3-bank …61 udstedt til T2
- 1 stk. Acer pc serienr. ...45
- Diverse dokumenter vedr. G8-virksomhed
- Diverse papirer fra F3-bank
Genstande fundet hos Revisionskontoret G52-virksomhed:
- Fakturamateriale fra G5-virksomhed, G3-virksomhed, G11-virksomhed, G13-virksomhed
- Fakturamateriale fra G5-virksomhed, G3-virksomhed, G11-virksomhed, G13-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G10-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G11-virksomhed og G2-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G3-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G8-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G13-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G11-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G5-virksomhed og G13-virksomhed
- Lønsedler fra G5-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G13-virksomhed, G5-virksomhed, G45-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G11-virksomhed, G5-virksomhed mv.
- Fakturamateriale udstedt af G2-virksomhed
- Fakturamateriale udstedt af G4-virksomhed mv.
Indestående på bankkonti tilhørende T1
- 48.215,81 kr. - F6-bank konto X9
- 342.460,38 kr. - F6-bank konto X10
- 116.252,96 kr. - F6-bank konto X11
- 210.800,52 kr. - F6-bank konto X12
- 681.813,2 kr. — F4-bank konto X13
- 285.689,19 kr. F4-bank konto X14
- 200.000 kr. — F4-bank konto X15
- 213.525,19 kr. - restprovenuet fra ejendomssalg matrikelnummer …46, Y19-adresse
Friværdien indtil det unddragne beløb på 9.861.027 kr. i følgende ejendomme:
- Matrikelnummer ...47, beliggende Y20-adresse Y16-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.
- Matrikelnummer …48, beliggende Y21-adresse Y16-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.
- Matrikelnummer …49, beliggende Y4-adresse Y4-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikelnummer …50, beliggende Y22-adresse Y1-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.
- Matrikelnummer …51, beliggende Y1-adresse Y1-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.
- Matrikelnummer …52 beliggende, Y23-adresse Y1-by, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.
Matrikelnummer …53, beliggende, Y24-adresse Y17-by, med respekt af de på beslaglæggelsestids-punktet tinglyste byrder og hæftelser.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afgørelse fra Østre Landsret
Parter
Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T1 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således at der påstås domfældelse efter anklageskriftet i forhold 13 a og 13 c. Endvidere har anklagemyndigheden påstået skærpelse af den idømte fængselsstraf og tillægsbøde. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T2 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse af den idømte fængselsstraf. Hvis tiltalte i stedet måtte blive fundet skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 5 c for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, påstås der alene domfældelse for et beløb på 1.475.000 kr. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T3 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt om skærpelse af den idømte fængselsstraf. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V1, V2, V3, V4 og V5.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V6 og V7.
De i byretten af vidnerne revisor HJ, advokat SP, V8, V9, V10, V11, V12, V13, V14, V15, V16, V17, V18, V19, V20, V21, V22, V23, V24, V25, V26, V27, V28, V29, V30, V31, V32, V33, V34, V35, V36, V37, V38, V39, V40, V41, V42, V43, V44, V45 og V46 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Forklaringer til politirapport afgivet af V47 og V48 er som i byretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, jf. § 917, stk. 1.
Tiltalte T2 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten præciseret, at V49 rettelig havde en aftale med G1-virksomhed og ikke kommunen som anført i retsbogen af 4. maj 2020, side 24, 4. afsnit. Vedrørende gengivelsen af sin forklaring i retsbogen af 6. maj 2020, side 9, 3. afsnit, sidste punktum, har T2 ikke forklaret om nogen ven til V50, som havde et firma. Vedrørende sine regnskaber og momsangivelser i 2013 var det rettelig V4, der hjalp T2, og ikke V50, som anført i samme retsbog, side 10, nederst. Tiltalte bad V50 om at få styr på tingene. T2 har ikke bedt G2-virksomhed om at få styr på tingene som anført i samme retsbog side 11, 4. afsnit.
Tiltalte har derudover forklaret bl.a., at vedrørende sine indkomstforhold i 2013, var T2 på det tidspunkt på vej ud af revalidering, som T2 havde modtaget, mens T2 var under uddannelse. T2 fik udbetalt omkring 13.000 kr. om måneden.
Foreholdt, at tiltaltes A-indkomst i 2013 ifølge R75-rapporten fra SKAT var på 54.661 kr., har tiltalte forklaret, at T2 ikke kan forklare indkomsten ifølge R75, men T2s hustru havde da et velbetalt job, og i starten af 2013 lånte T2 200.000 kr. af sin far, ligesom T2 i starten af 2013 modtog 77.000 retur af de penge, som var afsat til stiftelsen af G3-virksomhed. T2s økonomi hang derfor fint sammen i 2013. Det er rigtigt, at T2 primo 2013 havde en gæld på 318.891 kr. Ved udgangen af 2013 var gælden lidt under 300.000 kr.
T2 lærte V1 at kende i slutningen af 1990'erne, mens T2 afsonede en dom i Y1-by Statsfængsel. De blev venner og har opretholdt kontakten siden. I perioden omkring 2012-2013 havde de tæt kontakt. På det tidspunkt ville T2 gerne starte op som selvstændig, og derfor søgte T2 vejledning hos V1. T2 lænede sig også meget op ad V50, da V50 havde mange års erfaring med at gøre forretninger. T2 spurgte derfor V50 til råds om flere af de projekter, V50 arbejdede med. V50 bliver også kaldt "V50".
T2 vil beskrive sig selv som en arbejdshest, ihærdig og projektorienteret. T2 har fokus på de overordnede linjer i projekterne og har i dag en ansat, som tager sig af detaljerne. Ofte kommer detaljerne dog først på plads undervejs i de projekter, T2 arbejder med.
Det var først, da T2 talte med V3 fra SKAT, at T2 blev klar over, at T2 ikke måtte betale sine underentreprenører kontant.
T2 fik V50 til at underskrive dags dato-kvitteringerne for at kunne holde styr på økonomien, og hvad der var betalt.
Den oprindelige aftale med V50 gik både på LED-panelerne og G4-virksomhed, selvom der ikke blev skrevet noget ned om LED-panelerne. Vedrørende G4-virksomhed gik aftalen ud på, at G2-virksomhed skulle stå for alt vedrørende etableringen af G4-virksomhed-restauranten. Det var alene betalingerne, som skulle gå gennem G3-virksomhed. V1 ville imidlertid ikke være med til dette. V1 ville betale for inventaret direkte til konkursboet, så V1 var sikker på at få det. Derfor endte det med, at det var tiltalte, der forhandlede prisen for inventaret og købte det af konkursboet.
På et tidspunkt i starten af 2013 bad V3 fra SKAT T2 om at indsende en række oplysninger vedrørende G3-virksomhed, herunder en aktivitetsbeskrivelse, fakturer vedrørende G4-virksomhed, betalingsaftaler og øvrig betalingsdokumentation mv., hvilke T2 gjorde. T2 inviterede også V3 med til et møde med V49 i G1-virksomhed om LED-panelerne, men det tog V3 dog ikke med til.
T2 drøftede sine problemer med SKAT med V50 og bad V50 tage kontakt til SKAT, så der kunne komme styr på tingene i G2-virksomhed. T2 rykkede V50 for dette flere gange. V50 sagde, at det skulle V50 nok få styr på. V3 fra SKAT fortalte T2 på et tidspunkt, at V3 havde talt med V50. T2 har aldrig bedt V50 om at repræsentere T2 over for SKAT. T2 kontaktede V4, fordi T2 havde mistede tilliden til V50 og bad derfor V4 om at løse problemet med SKAT. T2 ved, at V4 både kontaktede SKAT og V50.
Vedrørende LED-panelerne har tiltalte forklaret, at T2 fik leveret alt det udstyr, som fremgår af faktura nr. 12-102 af 12. december 2012 og faktura nr. 2-101 af 1. februar 2013 fra G2-virksomhed. T2 købte ikke yderligere LED-udstyr af G2-virksomhed. Der blev ikke oprettet en særskilt købsaftale, da LED-udstyret var en del af den samlede aftale mellem parterne.
De fem overførsler på i alt 450.500 kr. fra G3-virksomhed' konto, henholdsvis 100.000 kr. den 19. februar 2013, 96.000 kr. den 21. februar 2013, 125.000 kr. den (red.dato.fjernet5) 2013, 88.000 kr. den 28. februar 2013 og 41.500 kr. den 12. marts 2013, er alle betalinger til G2-virksomhed vedrørende G4-virksomhed.
Kontanthævningerne på i alt 598.000 kr. på G3-virksomhed ' konto, henholdsvis 250.000 kr. den 7. februar 2013, 150.000 kr. den 18. februar 2013, 150.000 kr. den 21. februar 2013 og 48.000 kr. den 12. marts 2013 er ligeledes alle beløb, T2 betalte til V50 vedrørende G4-virksomhed.
Faktura nr. 12-101 fra G2-virksomhed på 1.000.000 kr. er ikke udfærdiget korrekt. Posterne "Drift inventar G4-virksomhed Y2-by", "Driftmidler G4-virksomhed Y2-by" og "Varelager G4-virksomhed Y2-by" burde ikke have været medtaget, da inventaret mv. ikke var noget, som G3-virksomhed købte af G2-virksomhed. Når posterne fremgår af fakturaen, skyldes det, at det var sådan, den oprindelige aftale med V50 var. Fakturaen er ikke blevet rettet til, selv om aftalen blev ændret. Endvidere skulle fakturaen kun have lydt på 600.000 kr., hvilket også var det beløb, som blev betalt. Det er ligeledes en fejl, at fakturaen blev bogført med 1.000.000 kr. i G3-virksomhed.
Det er helt sædvanlig i byggebranchen, at en underentreprenør modtager betaling forud for, at en opgave udføres. T2 var ikke selv med til at udføre arbejdet. Betalingen til G2-virksomhed skete løbende.
G4-virksomhed betalte i alt 1.475.000 kr. til G3-virksomhed.
Tekst og beløb i fakturaen af 15. januar 2013 på 1.000.000 kr. fra G3-virksomhed til G4-virksomhed er korrekt.
Tiltalte T1 har forklaret bl.a. vedrørende forhold 13, at det var T1s far, V1, der indsatte T1 som direktør i selskabet G5-virksomhed. Det var ikke noget, T1 havde talt med sin far om.
T1 mener, at T1 har talt med sin far om selskabet G6-virksomhed. På et tidspunkt var der tale om, at der skulle gennemføres et generationsskifte, men det blev aldrig til noget. Vedrørende mailen af 2. december 2015 kl. 21:56:36 fra tiltalte til G7-virksomhed har tiltalte forklaret, at T1 ikke nærmere kan huske, hvorfor T1 troede, at det var V51, T1 skrev med.
Det er først i forbindelse med denne sag, at tiltalte er blevet klar over, at T1 stod som hovedanpartshaver i selskabet G6-virksomhed.
G8-virksomhed havde omkring 15-20 ansatte. Det var T1s far, der registrerede T1 som direktør for G8-virksomhed. T1 ved ikke hvorfor. Det var ikke altid, at T1 blev orienteret om, når T1s far indsatte T1 som direktør i et selskab. T1 havde ikke nogen erfaring som direktør eller anden ledelseserfaringen, da T1 blev indsat som direktør. Sagen har medført, at T1 ikke rigtig har kontakt med sin far længere. T1 mener, at T1s far er ansvarlig for, at T1 er endt i denne situation.
T1 havde ikke noget at gøre med ansættelse og opsigelse af personale hos G8-virksomhed. Det går T1 ud fra, at T1s far tog sig af. T1 vil også tro, at det var T1s far, som tog sig af lønforhandlinger og medarbejdersamtaler. Indkøb af varer, vil T1 tro, blev foretaget af T3 eller køkkenchefen V52, ligesom V52 vist stod for lønkørsler. Det havde T1 heller ikke noget med at gøre.
T1 tror, at der var tale om forpagtning, men T1 ved ikke, hvem der ejede bygningerne. Bogføringen går T1 ud fra, at revisor HJ tog sig af. T1 ved ikke, om der også var ansatte, der tog sig af bogføring. T1 ved ikke, hvem der stod for kontakten til SKAT, og T1 kender ikke noget til virksomhedens opgørelse og indsendelse af momsangivelser eller virksomhedens momsafregning i øvrigt, og T1 har ikke fået tilsendt udkast dertil, ligesom T1 ikke var involveret i indberetning af løn til SKAT. T1 deltog slet ikke i driften af G8-virksomhed og modtog ikke nogen løn for at være registreret som virksomhedens direktør.
Det var T1s far, der tildelte T1 et kontor i kælderen hos G8-virksomhed. T1 var der 2-3 gange om ugen i et par timer ad gangen. T1 skrev nogle mails, men foretog sig derudover ikke så meget, når T1 var der.
Det var normalt T3, der stod for betaling af fakturaer. T1 bistod med betaling, hvis T3 ikke var der. T1 fik fakturaerne stukket i hånden eller tilsendt på mail, og satte dem så til betaling i netbanken. De var godkendt af T1s far, når T1 modtog dem. T1 har kun bremset en betaling, hvis T1 mente, at fakturaen allerede var betalt. Der kunne godt gå måneder imellem, at T1 blev bedt om at betalte fakturaer.
Telefonsamtalen af 29. november 2015 kl. 11:58:38 mellem T1 og T1s far, hvor der blev talt om lønsedler, der skulle slettes, handlede om nogle medarbejdere, som havde fået dobbelt løn, fordi lønnen var blevet kørt i både (red.branche.fjernet) og i G4-virksomhed.
T1 har mødt revisor HJ et par gange, men T1 kendte HJ ikke så godt. Det var oftest T1s far, der mødtes med revisoren. T1 gik ud fra, at tingene var i orden hos HJ, når T1s far anvendte HJ.
T1 var heller ikke involveret i udarbejdelse og indsendelse af momsangivelser og indberetning af lønindkomst vedrørende G4-virksomhed-restauranterne. Det må have været T1s far eller deres revisor, der tog sig af det. T1s far var generelt meget styrende i forhold til de ansatte og var meget nede i alle detaljer.
De fakturaer, som tiltalte satte til betaling i netbanken, skulle godkendes af T1s far. Det var kun T1s far, der havde fuldmagt til dette. På et tidspunkt fik tiltalte dog også fuldmagt til at godkende betalinger, fordi T1s far skulle ud at rejse i en periode. T1 husker ikke, hvem der stod for driften, mens T1s far var ude at rejse.
Når fakturaerne var sat til betaling, kom de i en mappe, som så blev afleveret til HJ, hvis firma, R1, stod for bogføringen.
V52 havde ansvaret for personalet i G8-virksomhed og vist også i restauranten på Y1-adresse, men derudover var det T1s far, der tog sig af personalet i virksomhederne.
T3 tog sig af lidt af hvert i G8-virksomhed og var en slags alt-mulig-mand. V6 delte kontor med T3. V6 tog sig hovedsageligt af markedsføringen af G8-virksomhed.
V47 — også kaldet V47 — var en (red.nationalitet.fjernet) håndværker, som havde nogle folk til at udføre forskellige håndværksmæssige opgaver i G8-virksomhed. T1 ved ikke nærmere, hvad det var for opgaver. På et tidspunkt blev taget repareret, men T1 ved ikke, om V47 havde med dette at gøre. T1 husker ikke, hvornår taget blev repareret.
T1 har ikke set, at T1s far har forklaret nogen af de ansatte om modellen med at anvende vikarbureauer, men det kan han sagtens have gjort. De ansatte satte normalt ikke spørgsmålstegn ved de ting, som T1s far havde besluttet.
Tiltalte T3 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 4. maj 2020, side 14, 3. sidste afsnit, præciseret, at de 25.000 kr. var T3s nettoløn.
Tiltalte har derudover forklaret bl.a., at T3s og de øvrige ansattes ansættelsesforhold blev flyttet over i et vikarbureau. Det kan godt passe, at det var omkring september eller oktober 2015. V1 fortalte på et tidspunkt, at V1 på grund af problemerne med G9-virksomhed ville flytte så mange ansatte som muligt over i et vikarbureau. V1 sagde ikke noget om flere vikarbureauer.
Tiltalte ved ikke, hvorfor T3 i perioden oktober 2015 til marts 2016 fik sin løn fra skiftevis G7-virksomhed og G10-virksomhed. T3 holdt alene øje med, at T3 modtog det rigtige beløb og tænkte ikke over posteringsteksterne. T3 er ikke bekendt med, at T3s ansættelsesforhold skulle være blevet flyttet fra et vikarbureau til et andet. T3 ved ikke, hvorfor det månedlige beløb i omhandlede periode varierer en smule.
V1 ville ikke acceptere den overenskomst, der var indgået mellem G8-virksomhed og G9-virksomhed. Det var en meget fordelagtig overenskomst for de ansatte. Det var for nemheds skyld og for at slippe ud af overenskomsten, at medarbejderne blev flyttet over i et vikarbureau. Det var den forklaring V1 gav til T3 og de øvrige ansatte. Alle henvendelser fra de ansatte vedrørende ansættelsesforhold mv. blev herefter rettet til vikarbureauerne. Det var V52, der stod for det. Tiltalte var ikke involveret i første gang, der skulle udbetales løn fra vikarbureauerne.
V1 skrev ikke så godt dansk og bad derfor nogle gange tiltalte om at skrive ting for sig, f.eks. mails i V1s navn. Det var altid noget, der vedrørte G8-virksomhed og G11-virksomhed. Tiltalte har nok også skrevet nogle papirer for V1, som vedrørte G12-virksomhed, men tiltalte havde i øvrigt ikke noget med dette selskab at gøre. G9-virksomhed havde sagt, at V1 ikke selv måtte eje eller drive et vikarbureau, der leverede ansatte til V1s virksomheder.
I den første 1½ måned T3 var hos G8-virksomhed, var V13 der også, men V13 blev så sygemeldt. De fortog herefter en omstrukturering af driften i G8-virksomhed og ansatte bl.a. to nye medarbejdere. V1 bad tiltalte forhandle med fagforeningen i sagen om afskedigelse af V13. V13 var hele tiden ansat i G8-virksomhed og fik ikke sit ansættelsesforhold flyttet over i et vikarbureau. T3 indgik et forlig med fagforeningen og gav det til V1. V1 besluttede, at forligsbeløbet skulle betales af et vikarbureau. V1 kontaktede selv fagforeningen og spurgte, om det var i orden, at forligsbeløbet blev betalt af et vikarbureau, hvilket det var. V1 bad tiltalte om at underskrive forliget, fordi det var tiltalte, der havde forhandlet det.
Tiltalte delte kontor med V6, der var marketings- og bookingchef. V7 var (red.arbejdstitel.fjernet) på G11-virksomhed, mens tiltalte arbejdede på hotellet. De arbejdede begge på hotellet fra 1999 til 2014.
I 2006-2007, da V1 overtog hotellet, var det tiltalte, der styrede den daglige drift af hotellet. De havde en bogholder, der kom én gang om ugen. Det fortsatte helt frem til, at T3 stoppede på hotellet. T3 har aldrig taget sig af bogholderiet, hverken på G11-virksomhed eller G8-virksomhed. Hotellet havde en døgnboks i F1-bank helt inde på Y3-by. Derfor fik T3 sommetider hotellets kasseomsætning og overførte så et tilsvarende beløb fra sin konto til hotellets konto. Det foregik på samme måde som den senere ordning på G8-virksomhed, som T3 har forklaret om i byretten.
T3 blev i 2007 præsenteret for V47, kaldet "V47", af V1. V47 udførte forskellige arbejder på G11-virksomhed. V47 udskiftede bl.a. nogle skabe, ordnede el og ombetrak møbler. Det foregik på den måde, at V47 indhentede tilbud på opgaverne, og så kom der nogen og udførte arbejdet. T3 vil tro, at fakturaerne fra V47 blev lagt ind i systemet af bogholderen, hvorefter de blev godkendt og betalt af V1.
Hos G8-virksomhed lagde tiltalte også regninger ind i systemet, som V1 så godkendte og betalte. Fakturaerne fra vikarbureauerne var ikke specificerede på medarbejdere men indeholdt blot et samlet beløb. Det var ikke noget, T3 skulle kontrollere. T3 skulle blot sætte fakturaerne til betaling. Øvrige fakturaer var normalt blevet kontrolleret af V52 eller V14.
Det var omkring 2011 eller 2012, at V47 kom og bad om hjælp til at få udfærdiget nogle fakturaer. Tiltalte ved ikke, hvad årsagen var, men måske var det, fordi V47 havde fået et nyt firma. Tiltalte fik ikke nogen forklaring ud over, at der var et mellemværende mellem V1 og V47 vedrørende selskabet G13-virksomhed. Det var meningen, at det udførte arbejde skulle afdrages på mellemværendet mellem V1 og V47. Det var V1, der bad tiltalte udfærdige fakturaerne. V47 var også til stede. Det var fakturaer for arbejde, som tiltalte havde set, var blevet udført. Det var for reparation af taget og muligvis også noget malerarbejde. Der blev da lavet mange ting på bygningen. T3 gav fakturaerne til V1.
Der var også en (red.arbejdstitel.fjernet2) ved navn V53, som udførte noget arbejde på bygningen, men T3 ved ikke hvilke.
Tiltalte husker fortsat ikke, hvorfor T3 har registreret for V47 på R75-oversigten, men T3 vil tro, at det skyldtes, at V47 ikke havde en bankkonto.
Der var mange mellemregningskonti mellem V1s virksomheder. V1 foretog mange store fællesindkøb af varer til sine virksomheder.
T3 kan ikke huske, hvorfor T3 afholdt udlæg for V47. Det kan være fordi, at V47 i en periode ikke selv havde nogen bank.
Telefonsamtalen af 6. januar 2016 kl. 12:12:24 mellem V1 og T1, hvor tiltalte sidder i baggrunden, husker T3 ikke. V1 gik meget op i, at alle fakturaer kom med i bogføringen, så V1 ikke mistede f.eks. et momsfradrag.
Da tiltalte arbejde på G11-virksomhed, var T3 bemyndiget til at godkende regninger på op til 25.000 kr., men T3 spurgte alligevel ofte V1 for en sikkerheds skyld, selv om en regning var på under 25.000 kr. Det er derfor, at tallet 25.000 nævnes i telefonsamtalen.
T3 stoppede hos G8-virksomhed omkring marts 2015, men vendte tilbage efter ca. seks måneder. I den mellemliggende periode bevarede T3 relationen til V1 og G8-virksomhed. T3 bor tæt på G8-virksomhed og kom der også nogle gange i den periode, hvor T3 ikke arbejdede der. T3 kan godt have taget sig af nogle forefaldne opgaver, når T3 var på besøg, f.eks. udskiftning af noget it-udstyr. T3 mener ikke, at T3 satte regninger til betaling. T3 kunne bruge sin gamle arbejdscomputer på kontoret i kælderen, når T3 var der.
Bortset fra G8-virksomhed og G11-virksomhed havde T3 ikke noget at gøre med V1s øvrige virksomheder. Dog har T3 i G14-virksomhed lagt navn til som direktør, men alene på grund af alkoholbevillingen. T3 underskrev i den forbindelse nogle papirer udfærdiget af HJ.
Der var ikke noget fast mønster i, hvor V1 indkøbte varerne til sine virksomheder. V1 havde mange forbindelser og var god til at finde gode tilbud. V1 var derimod ikke god til at overholde leverandøraftaler om at anvende samme leverandør. Det var derfor ofte svært at gennemskue for tiltalte, om en faktura for varer var rigtig, hvorfor T3 måtte spørge V1. Den første tid efter V1 overtog G8-virksomhed, benyttede de forskellige bogholdere, indtil V1 besluttede, at revisionsvirksomheden R1 skulle stå for bogholderiet. Når tiltalte havde sat en faktura til betaling, kom den ind til V1, hvor den kom i en mappe og derefter til R1. Når materialet så var bogført, kom bilagene retur fra revisor og kom i et arkiv i G8s kælder.
Hvis T3 f.eks. var syg, har T1 lagt fakturaer til betaling i T3s fravær. I de tilfælde var fakturaerne godkendt af V1. Tiltalte så typisk T1 et par gange om ugen i G8-virksomhed. T1 havde ikke noget med driften af G8-virksomhed at gøre. T1 var alene anført som direktør, formentlig fordi V1 gerne ville have, at direktøren var en person, som stod V1 nær. T1 har et par gange godkendt betaling af fakturaer, fordi V1 var ude at rejse. Det har været fakturaer, som det hastede med at få betalt. Fakturaerne blev forud herfor sendt til V1 på mail.
De fotos, der er fremlagt for landsretten, er nogle, tiltalte har taget hos G8-virksomhed i marts måned i år. De viser de stole, som står i restauranten. Der er plads til omkring 270 siddende gæster, og omkring halvdelen af stolene er af typen (red.mrk.fjernet) stol. G11-virksomhed havde også denne type stole. Fakturaen af 3. juli 2014 udstedt til G11-virksomhed vedrørende videresalg af 84 stk. (red.mrk.fjernet) stole passer med, at hotellet har 84 værelser. I 2013 havde hotellet også nogle andre stole, som var beklædt med stof, og som blev ombetrukket.
Vidnet V1 har forklaret bl.a., at da V1 overtog G11-virksomhed, fungerede T3 som direktør for hotellet. Senere blev hotellet forpagtet ud. Det skete omkring det tidspunkt, hvor vidnet overtog G8-virksomhed. Det var vidnet, der bestemte, hvilke håndværkere de skulle benytte, og det var V1, som godkendte priserne for de forskellige arbejder. T3 foretog mindre indkøb til hotellet med sit eget dankort. V1 betalte så efterfølgende T3.
Det var aftalen, at T3 tog hotellets kontantomsætning med hjem. Omsætningen kunne T3 anvende til udlæg for hotellet. På hotellet havde de en bogholder på kontoret. Bogholderen hed V54. T3 samlede alle fakturaer og bilag mv. og gav det til V54, som så foretog bogføringen.
Da vidnet overtog G8-virksomhed, havde de i begyndelsen en kvindelig bogholder ansat, men V1 kan ikke huske hendes navn. V55 var en bogholder, som var ansat hos R1. T3 satte alle fakturaer vedrørende G8-virksomhed til betaling i netbank, hvor vidnet godkendte dem. V1 modtog 150-200 fakturaer om dagen fra alle sine virksomheder. Når V1 havde godkendt en faktura, gav V1 den til T3. Det gjaldt også fakturaerne fra vikarbureauerne. V1 skrev ikke noget på fakturaerne, når V1 havde godkendt dem. T3 satte også fakturaer vedrørende G11-virksomhed til betaling. T3 var ikke involveret i betalingen af fakturaer fra vidnets øvrige virksomheder. T3 ringede sommetider og spurgte til fakturaer, som vidnet havde lagt til T3. Den computer, som T3 brugte, blev også anvendt af andre ansatte. I den periode, hvor T3 ikke arbejdede hos G8-virksomhed, satte vidnet selv fakturaerne til betaling i netbank.
V47, som blev kaldt "V47", skulle udføre nogle arbejder for vidnet som afbetaling på en gæld, som V47 havde til ham, og som stammede fra en retssag vedrørende et byggeri. Vidnet tror, at Retten i Lyngby har noget om det. Der blev oprettet et gældsbrev mellem dem. V47 kunne ikke selv udstede fakturaer, hvorfor vidnet bad V55 udstede fakturaerne for det arbejde, som V47 udførte. Senere bad vidnet også T3 om at udfærdige et par fakturaer for V47s arbejde. Vidnet betalte nogle gange regninger for V47, da V47 ikke havde nogen penge. Betalingerne for reparation af en bil og betaling af skat, som T3 foretog for V47, var noget, vidnet instruerede T3 om at gøre.
Nogle af arbejderne, som G15-virksomhed skulle udføre for vidnets virksomheder, blev ikke udført, fordi indehaveren af G15-virksomhed, V10, havde dårligt helbred. Vidnet havde dog ofte allerede modtaget fakturaen for det fulde arbejde, og der blev så udfærdiget en kreditnota på T3s computer.
V1 kan ikke finde ud af at skrive på computer, og derfor fik V1 ofte T3 til at skrive mails mv. for sig.
Fakturaer, som V1 betalte kontant, skrev V1 normalt "kontant" på. V1 lagde dem derefter til T3 så de kunne blive bogført, eller V1 bogførte dem selv.
Vedrørende gældsbrevet af 30. december 2012 på 218.000 kr. mellem G4-virksomhed og T3 har vidnet forklaret, at V1 ikke modtog nogen penge fra T3 men gælden er formentlig opstået ved, at T3 har handlet på sit eget kort. Det var bare et dokument, de oprettede. V1 husker ikke, om T3 skrev gældsbrevet under.
T3 blev alene indsat som direktør i virksomheden G14-virksomhed for, at virksomheden kunne opnå en alkoholbevilling. T3 modtog ikke nogen løn for at være direktør i virksomheden.
Vidnet uskiftede på et tidspunkt stolene på G11-virksomhed. De stole, V1 indkøbte, var både til G11-virksomhed og til G8-virksomhed.
Vedrørende faktura nr. 1249 af 10. juni 2013 på 412.250 kr. fra G16-virksomhed til G11-virksomhed sammenholdt med gældsbrev af 14. november 2013 mellem V47 og G13-virksomhed har vidnet forklaret, at arbejdet var udført før juni 2013. Det lå allerede i juni 2013 fast, at V47 skyldte vidnet penge, og at der var en indforstået aftale mellem dem om, at gælden skulle afdrages ved, at V47 udførte arbejde for V1. Det må bero på sjusk fra V1s revisor, HJs side, at gældsbrevet ikke er medtaget i nogen af G13-virksomhed' årsrapporter. Vidnet gennemså ikke årsrapporterne, inden V1 underskrev dem.
Det var vidnet, der besluttede at indsætte T1 som direktør i G8-virksomhed. Vidnet har også indsat andre personer som direktører i sine virksomheder uden at involvere dem. T1 modtog løn for sit arbejde i G4-virksomhed, men modtog ikke nogen løn for at stå som direktør i G8-virksomhed.
I perioden 2014-2016 var der omkring 30-40 medarbejdere ansat i G8-virksomhed. Det var T3 og senere V52, der stod for ansættelserne. Vidnet stod selv for opsigelsen af medarbejdere. T3 stod for at forhandle løn med de ansatte. Det var vidnet, T3 og V52, der havde kontakten til vareleverandørerne. Rengøringen i G8-virksomhed blev udført af et eksternt rengøringsfirma. G8-virksomhed blev drevet fra lejede lokaler, og det var normalt T3 der havde kontakten til udlejeren, og nogle gange vidnet selv. Det var revisionsfirmaet
R1, som stod for al bogføringen i G8-virksomhed. Det var også revisor, der stod for deres momsangivelser. Inden de gik over til at anvende vikarbureauer, var det også R1, der stod for lønkørsler og indberetning af A-skat. Det var vidnet og T3, der havde kontakten til Skat vedrørende G8-virksomhed. T1 var ikke involveret i nogen af disse ting og havde intet at gøre med driften i G8-virksomhed. T1 har et par gange sat fakturaer vedrørende G8-virksomhed til betaling i netbank. Det var fakturaer, som vidnet havde godkendt.
Vidnet stillede et kontor til rådighed for T1 i G8-virksomheds kælder, men T1 kom der sjældent. Der var et par andre managere fra G4-virksomhed, som også havde kontor i kælderen, og som T1 talte med, når T1 var der. Vidnet skældte tit T1 ud, fordi T1 ikke lavede noget.
Hver G4-virksomhed-restaurant har fire managere. Det er dem, der er daglige ledere. Der møder to ind om morgenen og to ind om aftenen. De skal bl.a. sørge for, at medarbejderne møder ind, som de skal, og at leveringerne til restauranten er kommet. De er ikke involveret i restauranternes momsangivelser eller indbetaling af skat for de ansatte. Det tog vidnet sig af. Det var heller ikke noget, T1 var involveret i.
V1 har mistet sin søn på grund af denne sag. T1 har ikke haft noget at gøre med det, der er sket. Det var V1, der lokkede T1 med, at T1 kunne blive direktør.
Vidnet V2 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 6. maj 2020, side 18, 3. afsnit, præciseret, at V2 har set V47 et par gange.
Vidnet har forklaret bl.a., at V2 i forhold til V1s andre virksomheder end G8-virksomhed sommetider hjalp med noget papirarbejde og på den måde var en slags konsulent for V1. Det var f.eks. i forhold til restaurant G17-virksomhed i Y4-by. I en periode fungerede vidnet også som direktør for G5-virksomhed. Det var dog ikke noget, V2 fik særskilt løn for.
V1 var meget autoritær, og man indgik ikke i en dialog med V1. Man var derimod nødt til at gøre, som V1 sagde, hvis man ville arbejde for V1. Sådan var V1 over for alle sine ansatte. Vidnet ved ikke, om V1 også var sådan over for V51, V11 og V41. De gange, hvor vidnet har mødt V51, har der ikke været andre til stede.
T3 var ikke revisor og forestod ikke bogføringen, men T3 kontrollerede indkøb og tjekkede forskellige ting i (red.program.fjernet) . Det var også T3, der tog sig af klager. (red.program.fjernet) genererede en dagsrapport, som T3 ofte gennemgik sammen med vidnet.
Alle regninger vedrørende leveringer til køkkenet skulle kontrolleres og godkendes af V1. V1 besluttede også, om de skulle fortsætte med at anvende en bestemt leverandør. Vidnet er sikker på, at V1 kontrollerede alle indkøb mv. i G8-virksomhed.
Vidnet havde ansvaret for personalet i køkkenet og restauranten og bestemte, hvornår personalet skulle møde, og hvilke opgaver de skulle udføre. T3 var ansvarlig for kontorpersonalet. Der var en tredje supervisor, som havde ansvaret for personalet i (red.branche.fjernet3) . Vidnet fik ikke nogen forklaring på, hvorfor G8-virksomhed på et tidspunkt begyndte at anvende vikarbureauer i stedet for selv at have medarbejderne ansat. Det var ikke en beslutning, som V1 drøftede med vidnet eller T3. Vidnet vidste dog godt, at det var på grund af, at der var store problemer med G9-virksomhed. Efter de gik over til at benytte vikarbureauer, blev det meget sværere at få vagtplanen til at gå op. Det skyldtes, at vidnet ikke længere vidste, hvor mange timer den enkelte medarbejder skulle arbejde, eller hvad vedkommende skulle have i løn. Det var derfor vidnet begyndte at føre et regneark over medarbejderne.
Når vidnet modtog en faktura, gav V2 den til T3. Det var V1, der betalte fakturaerne. En del af deres leverandører blev betalt via PBS. Når vidnet havde givet en faktura videre til T3, hørte vidnet ikke mere til den. V2 vidste derfor ikke, om fakturaen blev betalt eller ej. Det var ikke V2s område.
V47 åbnede på et tidspunkt kloakken i køkkenet for vidnet. V47 var gammel og syg, og en dag hørte vidnet, at V47 var død. V47 var altid sammen med V1. V47 havde også sommetider nogle håndværkere med sig. Vidnet har set V47 udføre arbejde ude på G8-virksomheds parkeringsplads. Derudover har V1 fortalt vidnet, at V47 også har udført noget flise- og malerarbejde for V1, men vidnet kender ikke det nærmere omfang af dette arbejde. V2 husker ikke, hvornår det var, V2 så V47 i G8-virksomhed, men det var før ransagningen i marts 2016.
Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets ansættelsesforhold, drøftede V2 det med V1, da det var V1, der var chefen.
T1 er ikke en, vidnet havde noget særligt forhold til. V2 vidste, at T1 arbejdede i G4-virksomhed, fordi V1 havde fortalt vidnet dette. V2 har mødt T1 nogle gange i G8-virksomhed, når T1 kom for at tale med V1.
Vidnet kom i G18-virksomhed hver dag og havde ansvaret for caféen, når V1 ikke selv var der. Det var altid V1, som vidnet kontaktede, hvis der var noget med G18-virksomhed. V2 har aldrig mødt T1 i G18-virksomhed.
Vidnet V3 har forklaret bl.a., at både flytningen af G4-virksomhed og projektet i G1-virksomhed fremgik af den aktivitetsbeskrivelse for G3-virksomhed, som T2 sendte til vidnet.
Vidnet interesserede sig kun for de fakturaer, som var udstedt af G2-virksomhed. Vidnet var derfor ikke interesseret i at deltage i et møde i G1-virksomhed, som T2 tilbød. Fakturaerne vedr. LED-udstyret var også udstedt af G2-virksomhed.
T2 sendte betalingsdokumentation i form af dags dato-kvitteringer. Dags dato-kvitteringen af 5. februar 2013 lydende på 200.000 kr. og dags dato-kvitteringen af 18. februar 2013 lydende på 150.000 kr. har vidnet set.
Vidnet husker ikke, om T2 havde svært ved at forstå, hvorfor T2 ikke kunne få det angivne momsfradrag.
V50 mødte flere gange uanmeldt op hos SKAT for at tale med vidnet. Vidnet havde den opfattelse, at V50 også repræsenterede T2 og G3-virksomhed. Det må være måden, som V50 optrådte på, der gjorde, at vidnet fik den opfattelse, og V50 var også bekendt med forholdene. Vidnet vidste, at T2 kendte V50. Vidnet bad ikke om nærmere dokumentation for fuldmagtsforholdet. Det var vidnets opfattelse, at V50 var en fupmager.
Vidnet sad udelukkende med momssager. I den afdeling tog de ikke ud og kontrollerede, om der var realitet i et projekt. Vidnet kunne godt have anmodet en anden afdeling i SKAT om at undersøge, om der var realitet i G4-virksomhed-projektet, men det gjorde V3 ikke. V3 fokuserede kun på momsdelen. Der blev aldrig truffet en afgørelse vedrørende G3-virksomhed, fordi de i SKAT på det pågældende tidspunkt var usikre på, hvordan momslovens regler om, at en køber i visse situationer hæfter solidarisk med sælger for afregning af moms, skulle anvendes i praksis.
Vidnet V4 har forklaret bl.a., at T2 var sikker på, at alt var i orden, når T2 havde sikret sig dags dato-kvitteringer for betalingerne til G2-virksomhed. Vidnet opfattede helt klart, at T2 ikke var klar over, at der ikke måtte ske kontantbetaling af så store beløb.
Vidnet havde på et tidspunkt en kort telefonsamtale med V50. V50 benægtede ikke, at V50 havde noget med G2-virksomhed at gøre, og V4 tænkte ikke, at V50 ikke var bekendt med, hvad der foregik, eller at V50 ikke repræsenterede G2-virksomhed. V50 forsøgte dog at svare uden om på nogle af vidnets spørgsmål. Vidnet mener, at V4 præsenterede problemerne med fakturaerne over for V50. V50 gav udtryk for, at V50 gerne ville hjælpe. De talte om, at V50 skulle tale med SKAT om sagen. V50 bad V4 sende V4s spørgsmål til V50 på en mail, hvilket V4 efterfølgende gjorde. Det var helt klart for vidnet, at V50 ikke ville hænges op på noget.
Vidnet mener, at T2 ikke kunne have gjort mere for at sikre sig, at G2-virksomhed havde rent mel i posen. V4 mener desuden, at T2 har gjort, hvad T2 kunne for at give SKAT det materiale, som SKAT har efterspurgt.
Vidnet V6 har forklaret bl.a., at V6 har været ansat i G8-virksomhed siden september 2013. V6 er (red.arbejdstitel.fjernet3). V6 blev ansat af V1, lige da V1 havde overtaget G8-virksomhed. T3 var med til ansættelsen. V1 var ejer af G8-virksomhed, og T3 stod for den daglige drift.
Vedrørende den omhandlede periode 2013-2016 har vidnet forklaret, at T3 var V6s nærmeste leder. Vidnets arbejdsplads var i det samme kontor i G8s kælder, hvor T3 også sad. Deres borde stod tæt på hinanden.
T3 stoppede hos G8-virksomhed i en periode på ca. seks måneder, men vidnet husker ikke, hvornår det var. Vidnet mener ikke, at T3 var sygemeldt i forbindelse med politiets ransagning i 2016.
De anvendte et bookingsystem udviklet til (red.branche.fjernet3). Man skulle have en særlig licens på sin computer for at kunne tilgå systemet. Vidnet og T3 havde adgang til systemet, men det var ikke alle medarbejdere, der havde det.
Det var primært T3, der benyttede den computer, som stod på T3s skrivebord, men i perioder, hvor T3 ikke var der, kunne der godt være andre, som benyttede den. Det kan godt passe, at der enten ikke skulle bruges kodeord for at benytte computeren, eller at kodeordet stod på en gul seddel, der sad på skærmen.
V55 var ansat hos R1, men vidnet kendte ikke V55s præcise funktion. V6 så V55 kun meget sjældent.
Større bestillinger foretog de hos deres faste leverandører. Småindkøb foretog de ofte selv. Det var normalt vidnet og T3, der foretog småindkøb, men en gang imellem kunne det også være V52 og V14. Det var T3, der stod for at refunderede en ansats udlæg til indkøb, da T3 havde adgang til byttepengene. Man afleverede fakturaen til T3, som så vistnok lagde den i regnskabet.
Vidnet er ikke bekendt med, hvordan papirgangen præcist var hos G8-virksomhed, men V6 går ud fra, at fakturaer og øvrige bilag blev samlet sammen for en måned ad gangen og så afleveret til revisoren.
V47 var en (red.arbejdstitel.fjernet2) med relation til V1, som jævnligt kom og foretog forskellige renoveringsarbejder. V47 byggede bl.a. et redskabsskur på G8s parkeringsplads og udførte noget malerarbejde, bl.a. i restauranten. Vidnet er ikke bekendt med, at V47 har udført reparation af taget eller el-arbejde. Vidnet kan huske, at V6 en gang har set V47 have et par hjælpere med. V6 ved ikke, hvordan afregningen med V47 foregik.
V1 kom dagligt i G8-virksomhed og talte med både vidnet, T1 og V52. V1 bad sommetider vidnet om at printe noget eller om at få udarbejdet noget materiale. Vidnet har også en gang imellem skrevet en mail for V1. V1 var en hård chef og var meget dominerende. Det var V1, der bestemte, hvis der skulle foretages større indkøb eller investeringer.
Navnet V13 siger umiddelbart ikke vidnet noget, men V6 kan godt huske, at der kort efter, at V1 overtog G8-virksomhed, var en sag med en medarbejder, som kom tilbage fra barsel. Vidnet mener, at det var T3, der håndterede sagen i begyndelsen, men V1 der afsluttede den.
Vidnet kan ikke huske, om V6 selv har været ansat i et vikarbureau, men V6 kan huske, at V6 på et tidspunkt begyndte at modtage sine lønsedler fra en anden virksomhed end G8-virksomhed. V6 fik aldrig nogen forklaring på, hvad det skyldtes, og tænkte ikke nærmere over det. V6 har nok bare tænkt, at G8-virksomhed var begyndt at anvende et andet firma til at håndtere lønudbetalingen. Vidnet husker ikke, om V6 også underskrev en ny ansættelseskontrakt. Navnene V41 og V11 siger V6 ikke noget. V6 har måske mødt en, der hed V51 en enkelt gang. Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets løn, gik vidnet til T3.
Vidnet har aldrig oprettet fakturaer.
T1 kom en gang imellem i G8-virksomhed og blev på et tidspunkt direktør for G8-virksomhed. Det medførte dog ikke nogen ændringer i den daglige drift. T1 kom kun i G8-virksomhed 2-6 gange om måneden. Vidnet ved ikke, hvad T1 foretog sig, når T1 var der.
Vidnet V7 har forklaret bl.a., at V7 var ansat på G11-virksomhed som receptionschef frem til 2019. V7 var også ansat i perioden 2013-2016. Vidnet tog sig af vagtplanlægning, reklamationer og dækkede ind ved sygdom. V7 stod ikke for at tage imod håndværkere, der skulle udføre arbejde på bygningen.
På et tidspunkt havde de et utæt loft på 4. sal, hvor der var mødelokaler. V47 udførte noget tætning af taget. V47 havde som regel en makker med sig. Det arbejde, som V47 havde udført på taget, viste sig imidlertid ikke at være godt nok og måtte laves om af et andet firma. V47 udførte også noget arbejde på et indgangsparti til hotellet. V47 malede også søjlerne i parkeringskælderen og nogle af værelserne. Der var også andre (red.arbejdstitel.fjernet2) end V47, der gik og malede. Vidnet går ud fra, at det var V1, som rekvirerede håndværkerne. Der var på et tidspunkt også problemer med fugtskader på nogle værelser på 3. sal. Vidnet ved ikke, hvem der udførte udbedringerne heraf. Det var noget T3 tog sig af.
Vidnet og T3 var på et tidspunkt ude at hente nye lænestole til hotellet. De hentede lænestolene på G19-virksomhed, hvor vidnet tidligere havde arbejdet.
Vidnet foretog ikke selv indkøb til hotellet bortset fra øl til receptionen og nogle rengøringsartikler. V7 har dog nogle gange været i G20-virksomhed sammen med T3 for at købe ting til hotellet. Det var T3, der betalte.
De havde en bogholder, der hed V54, som tog sig af bogføringen.
V1 blandede sig ikke i vidnets arbejde, og vidnet så V1 ikke så tit på hotellet. Vidnet opfattede V1 som venlig og imødekommende. V1 talte mest med T3. Det var vidnets indtryk, at V1 værdsatte at høre T3s mening om tingene. T3 var fortsat vidnets chef, efter T3 flyttede ned i kælderen under G8-virksomhed.
Vidnet var ikke på noget tidspunkt ansat i et vikarbureau. Det var V1, der var vidnets arbejdsgiver i hele den periode, hvor V1 havde hotellet. hotellet blev ikke forpagtet ud. Foreholdt summarisk oversigt fra SKAT over ansatte i G11-virksomhed i indkomståret 2015, hvoraf fremgår, at der var fire ansatte, har vidnet forklaret, at det undrer V7, at der ikke fremgår flere ansatte. Der mangler mindst tre stuepiger og fire til fem receptionister, ligesom det undrer V7, at V7 ikke selv fremgår af oversigten.
Navnene V8, V9 og V11 siger V7 ikke noget.
Vidnet V5 har forklaret bl.a., at nogle af de 15 hovedselskaber fortsat eksisterer, men er blevet overdraget til nye ejere. Så vidt vidnet kan se, er V1 i dag udtrådt af samtlige selskaber.
Når V5 i byretten forklarede, at fakturaerne fra underleverandørerne nogle gange havde et påfaldende mangelfuldt indhold, drejede det sig typisk om, at der manglede en nærmere specifikation af, hvad der var levereret og hvor. Fakturaerne indeholdt typisk blot et uspecificeret, samlet timetal. Det vil også være påfaldende, hvis en faktura angiver et kontonummer tilhørende en helt anden virksomhed, eller hvis der ikke angives noget kontonummer til betaling. I perioden 2013-2016 gjaldt der — som nu — krav om, at fakturaer over en vis størrelse skulle betales ved bankoverførsel og ikke måtte betales kontant.
Vidnet bad politiet om at indhente den manglende bogføring i hovedselskaberne. Politiet oplyste efterfølgende, at de ikke kunne skaffe materialet. V5 har ikke rettet henvendelse direkte til selskaberne om den manglende bogføring. Alle afgørelserne vedrørende hovedselskaberne er blevet påklaget til Landsskatteretten. Vidnet ved ikke, om selskaberne i den forbindelse har indleveret supplerede bogføringsmateriale. Hvis der indleveres supplerende materiale i forbindelse med en klagesag, vil materialet normalt blive sendt til udtalelse hos den skattemyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse. Vidnet er ikke blevet anmodet om supplerende udtalelser i anledning af klagesagerne. Vidnet kender ikke status i klagesagerne.
Vidnet har alene forholdt sig til det materiale, V5 modtog fra politiet. Politiet oplyste, at der var talte om fiktive fakturaer, hvilket V5 har lagt til grund. V5 har ikke været ude og foretage yderligere kontrol af realiteten af de ydelser, der er angivet i fakturaerne.
Ved de fakturaer, hvor der ikke fremgik nogen kommission, fratrak vidnet skønsmæssigt en kommission på 15 pct., der således ikke er anset for at vedrøre betaling af løn. Det var ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til hovedselskaberne.
På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagerne er SKAT enig i politiets opfattelse af, at anvendelsen af vikarbureauerne var et setup, der bl.a. havde til formål af unddrage statskassen A-skat og AM-bidrag. V5 husker ikke, hvilken kontrol SKAT udførte for at sikre denne konklusion. Som vidnet husker det, var der i hele perioden, hvor der blev anvendt vikarbureauer, stadig nogle ansatte tilbage i alle hovedselskaberne. V5 husker ikke, om der var perioder, hvor et eller flere af hovedselskaberne ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag.
Adspurgt af advokat RC forklarede vidnet, at ved en eventuel uoverensstemmelse mellem oplysningerne i en persons årsopgørelse og oplysningerne i R75-meddelelsen vil man normalt kunne lægge oplysningerne i årsopgørelsen til grund.
Tiltalte T1 er efter byrettens dom straffet ved udenretlig vedtagelse den 23. marts 2022 af bøde på 2.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselsloven.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at disse har ændret sig væsentligt siden personundersøgelsen. T1 har mistet sit job som direktør. De seneste otte måneder har T1 haft et fuldtidsjob som (red.arbejdstitel.fjernet4). T1 bor fortsat sammen med sin hustru og børn, men ægteskabet går ikke så godt. Deres økonomi er meget presset på grund af sagen, og T1 har måttet sælge en del af sine personlige ejendele. T1 har helt brudt kontakten til sin far, som følge af sagen. V1 ser heller ikke sine børnebørn. Tiltalte er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at T2 fortsat bor i Y5-by sammen med sin hustru og deres (red.tal.fjernet) børn. T2s planer om at flytte på landet må vente, til børnene er flyttet hjemmefra. T2 ejer et (red.type.firma.fjernet) med seks til otte ansatte, hvor også T2 selv og hustruen arbejder. Derudover har T2 et (red.type.firma.fjernet2), som T2 startede i 2016, der udvikler (red.produkt.fjernet) og højteknologiske produkter. (red.type.firma.fjernet2) har opnået støtte fra (red.fond.fjernet). T2s helbred er godt, og T2 er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at de sidste to år har været et helvede på grund af sagen. T3 er i dag sygemeldt og har været det siden december 2021. T3 har bl.a. problemer med at sove. Det hele er meget usikkert, både hvad angår T3s job og T3s økonomi. T3 bor fortsat alene i egen lejlighed. T3 har trukket sig socialt på grund af sagen. T3 har ikke længere noget forhold til V1. Dengang T3 arbejdede for V1, forsøgte tiltalte blot at hjælpe V1. I dag kan tiltalte godt se, at nogle af de ting, der er foregået, har været helt galt. T3 er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Landsrettens begrundelse og resultat
Fakturaerne fra G7-virksomhed, G21-virksomhed, G10-virksomhed og G22-virksomhed (G23-virksomhed)
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at medarbejderne, som udførte de arbejdsopgaver, der er omfattet af de omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer, reelt har været ansat i de hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, og at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet.
Fakturaerne fra G24-virksomhed, G25-virksomhed og G26-virksomhed
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer udstedt af disse tre selskaber vedrørende levering af arbejdskraft og varer er fiktive og uden realitet.
Fakturaerne fra G27-virksomhed, G15-virksomhed, G28-virksomhed, G29-virksomhed og G16-virksomhed.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at de konkrete fakturaer fra disse selskaber, som indgår i ankesagen er fiktive og uden realitet.
Af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten det bevist, at T1 aktivt deltog i ledelsen af G8-virksomhed. Landsretten tiltræder endvidere af de samme grunde, at det er bevist, at T1 havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning, som blev udstedt til G8-virksomhed, samt om anvendelsen af fakturaerne til at uddrage det offentlige moms.
Henset til, at T1 blev registreret som bestyrelsesmedlem i august 2013 og efterfølgende som direktør i september 2014, samt at T1 havde kontor i G8-virksomhed i hele perioden, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 har deltaget aktivt i ledelsen af G8-virksomhed i hele gerningsperioden.
Landsretten tiltræder derfor, at T1 er skyldig i forhold 1a og 1c i samme omfang som anført af byretten.
Forhold 5, 8, 9, 11 og 12
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at T1 i de relevante gerningsperioder havde en ledende og central rolle i forhold til driften af G4-virksomhed-restauranterne, og at T1 fuldt ud var bekendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. Landsretten har herved også lagt vægt på, at det af mailkorrespondancen fra november og december 2015 mellem T1 og G7-virksomhed fremgår, at T1 var klar over, at det ikke var V56, men derimod en person ved navn "V51", som T1 korresponderede med, og som T1
kendte. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at personen "V51" var V51.
Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at T1 tillige er fundet skyldig i den del af forholdene, der vedrører fiktive fakturaer angående varer og tjenesteydelser.
Det fremgår, at T1 var registreret som direktør for G5-virksomhed i perioden 21. juni 2012 til 16. september 2016. Uanset at der ikke foreligger oplysninger, som på nærmere vis forbinder T1 med driften af dette selskab, finder landsretten, at T1 som direktør for selskabet — henset til sit kendskab til udstedelsen og anvendelsen af fiktive fakturer i forbindelse med andre selskaber, som ligeledes var kontrolleret af V1 — må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende i hvert fald mandskabsudlejning med henblik på at unddrage det offentlige moms, A-skat og AM-bidrag. Landsretten finder endvidere, at T1 forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet.
Landsretten finder herefter T1 skyldig i forhold 13 a for et beløb på 186.901 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. T1 findes endvidere skyldig i forhold 13c.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som er anført af byretten, at de to fakturaer udstedt af G3-virksomhed til G4-virksomhed er fiktive, og at udstedelsen har haft til formål, at G4-virksomhed kunne opnå et uberettiget moms-fradrag.
Det forhold, at G3-virksomhed i samme periode indkøbte diverse LED-udstyr via G2-virksomhed til brug for forskellige projekter, kan ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten tiltræder endvidere, at T2 som direktør for G3-virksomhed og efter T2s rolle i selskabet er fundet skyldig i den principale påstand for et beløb på
295.000 kr. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand findes forholdet alene omfattet af momslovgivningen.
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at T3 havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af G8-virksomhed og G11-virksomhed i de pågældende gerningsperioder, og at T3 var fuldt ud bekendt med, at der blev udarbejdet og anvendt fiktive fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser samt mandskabsudlejning til G8-virksomhed og G11-virksomhed, samt at T3 havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger.
Der er for landsretten fremlagt en forpagtningskontrakt, hvoraf det fremgår, at V1 pr. 1. januar 2015 bortforpagter G11-virksomhed til "G30-virksomhed eller ordre". Forpagtningskontrakten er ikke underskrevet, og der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, at der i den del af gerningsperioden, som ligger efter 1. januar 2015, skulle være sket nogen ændring i T3s eller V1s funktioner og rolle i forhold til driften af G11-virksomhed. Landsretten har derfor ikke tillagt forpagtningskontrakten nogen betydning for skyldvurderingen i forhold til T3.
Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at det forhold, at T3 i en periode på ca. 6 måneder i 2015 ses formelt at være fratrådt sin stilling hos G8-virksomhed, ikke kan tillægges nogen betydning.
Landsretten tiltræder derfor, at T3 er fundet skyldig i forhold 1 og 7 i samme omfang som anført af byretten.
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at T3 må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer, håndværkerydelser og mandskabsudlejning med henblik på at uddrage det offentlige moms — og for så vidt angår lønudbetalinger, at der ikke ville blive afregnet A-skat og AM-bidrag —og at T3 forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. Det tiltrædes derfor, at T3 er fundet skyldig i forhold 2 a og 2 c.
Tiltalte T1 er fundet skyldig i moms- og skatteunddragelse for 5.589.420 kr. Landsretten finder, at længden af den idømte tillægsstraf henset til beløbets størrelse bør forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder. Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum et år, finder landsretten, at fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes på vilkår som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes i øvrigt i medfør af de bestemmelser, som er anført af byretten.
Den idømte tillægsbøde forhøjes til 5.575.000 kr. Landsretten finder, at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle og sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager.
Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes.
Tiltalte T2 er fundet skyldig i momsunddragelse for et beløb på 295.000 kr. Landsretten finder henset hertil, at straffen bør nedsættes til fængsel i 40 dage. Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum et år, finder landsretten, at straffen bør gøres betinget alene med et vilkår om, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden som fastsat nedenfor. Straffen fastsættes i medfør af momslovens § 81, stk. 4, jf. straffelovens § 56.
Den idømte tillægsbøde tiltrædes.
*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, den 6. maj 2022.
Som følge af ovenstående skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Der findes ikke grundlag for at nedsætte den andel af sagsomkostningerne for byretten, som T2 er blevet pålagt ved dommen.
Tiltalte T3 er fundet skyldig i moms- og skatteunddragelse for 4.607.971 kr. Landsretten finder, at længden af den idømte tillægsstraf er passende og tiltræder, at 1 år af straffen gøres betinget med vilkår som sket. Der er herved lagt vægt på de samme forhold vedrørende sagsbehandlingstiden, som er anført ovenfor.
Det tiltrædes endvidere, at tillægsbøden er fastsat som sket. Landsretten finder, at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle og sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager.
Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes.
Byrettens dom i sagen mod T1, T2 og T3 stadfæstes med følgende ændringer:
Straffen for tiltalte T1 forhøjes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.
Tillægsbøden til T1 forhøjes til 5.575.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Straffen for tiltalte T2 nedsættes til fængsel i 40 dage.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.
De tiltalte T1 og T3 skal hver især betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen afholder udgifter til de fastsatte salærer i forbindelse med aflyste retsmøder.
Statskassen skal for tiltalte T2 betale sagens omkostninger for landsretten.