Dato for udgivelse
02 maj 2023 15:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 mar 2023 14:53
SKM-nummer
SKM2023.198.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0073817
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Publikation, avis, ikke momsfritagelse, nulmoms
Resumé

Sagen angik, om et ugeblad kunne anses for en avis og dermed sælges med en momssats på 0 %, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Landsskatteretten fandt, at ugebladet kun i begrænset omfang indeholdt kommentarer eller uddybede emner, der havde været aktuelle siden sidste udgivelse, hvorfor ugebladet ikke primært blev læst på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. Ugebladet fremtrådte endvidere ikke som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.). Henset hertil fandt Landsskatteretten, at ugebladet ikke kunne anses for en avis i momsmæssig henseende. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets besvarelse af det bindende svar.

Reference(r)

Momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 1, nr. 14 og nr. 18, bemærkningerne til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, forarbejderne til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, lov nr. 102 af 31. marts 1967 § 12, stk. 1, litra h)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1, D.A.10.1.7

Redaktionelle noter

Se tidligere instans (SKM2019.312.SR)

Klagen skyldes, at Skatterådet har besvaret følgende spørgsmål med et "Nej":

"Kan Skatterådet bekræfte, at Ugebladet kan sælges med en momssats på 0 %, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18?" 

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmålet.

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske forhold fremgår af Skatterådets bindende svar:

"…
Ugebladet sælges i dag med en momssats på 25 %

Ugebladet udbydes imidlertid på det danske marked i konkurrence med aviser, der sælges til en momssats på 0 %, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Efter EU-Domstolens retspraksis, herunder eksempelvis dom i sag C-219/13, K OY, præmis 24, gælder et ufravigeligt neutralitetsprincip, der er til hinder for, at sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt momsmæssigt.

I samme doms præmis 25 anfører EU-Domstolen:

Ved afgørelsen af, om varer eller tjenesteydelser er sammenlignelige, skal der fortrinsvis tages hensyn til den gennemsnitlige forbrugers synspunkt. Varer eller tjenesteydelser er sammenlignelige, hvis de har ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt som følge af et kriterium om sammenlignelig anvendelse, og når de tilstedeværende forskelle ikke på væsentlig måde påvirker gennemsnitsforbrugerens afgørelse om at anvende den ene eller anden af disse varer eller ydelser." (understreget her).

Det er vores opfattelse, at samtlige kriterier er opfyldt i det indbyrdes forhold mellem aviser (herunder særligt eksempelvis A og B) og Ugebladet. Dette underbygges af, at momsfritagelsen beror på hensynet til avismediets økonomi og på ikke forbrugerens læsevaner, jf. yderligere nedenfor.

Det bemærkes, at eftersom lovgivningen og praksis påvirker markedet med en momsmæssig forskelsbehandling af trykte nyhedsmedier, skal lovgivning og praksis være tilrettelagt på en sådan måde, at der hverken de facto eller potentielt er risiko for, at der opstår en forskelsbehandling, der er i strid med neutralitetsprincippet."

Under Skattestyrelsens behandling af det bindende svar har selskabets repræsentant henvist til "Ugebladet", nr. […], hvor hovedtemaet var VM-sejren i Håndbold, der var dækket med otte sider. Videre har repræsentanten fremhævet en nyhed om en skuespillers graviditet og en artikel om Tv-serien Badehotellet.

Repræsentanten har endvidere oplyst til Skattestyrelsen, at "Ugebladet" også har artikler som fx "Grevinde Alexandras vinterbadning", "TV-prisen" og premieren på filmen Kudsk.

Skattestyrelsen bemærker, at hvert nummer af "Ugebladet" indeholder et større Tv-program, billeder af "[…], ugens stjerner (horoskop), krydsord og sudoku, tegneserier/vitser og enkelte annoncer (5 sider ud af 101 sider i nr. […]).

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt tre eksempler på udgivelser af publikationen "Ugebladet" (nr. 7, nr. 9 og nr. 10), der er udgivet i perioden fra den 16. februar 2022 til den 15. marts 2022.

Af de fremsendte eksemplarer ses det, at "Ugebladet" indeholder en række billeder af kendte personer ledsaget af både korte og længere tekster om deres gøren og laden, herunder ægteskabelige forhold, fødselsdage, børn, fritid, arbejdsliv, venner, boligforhold, påklædning, mv.

Skatterådets bindende svar
Skatterådet har besvaret selskabets spørgsmål med et "Nej".

Skattestyrelsen har anført blandt andet følgende indstilling og begrundelse, som er tiltrådt af Skatterådet:

"…
Ugebladet udkommer en gang ugentligt og opfylder dermed grundbetingelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, hvorefter levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt, er fritaget for moms.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, angiver ikke, hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for, hvornår der foreligger en avis i momslovens forstand er dannet af det nu nedlagte Momsnævn. Momsnævnet havde fra den første momslov fra 1967 og frem til 1998 den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter momsloven.

Det er fortsat Momsnævnets kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand. Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.7, at for at en publikation kan anses som en avis, skal følgende forudsætninger være opfyldte:

•          Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
•          Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
•          Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

I forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen kan der derudover tages hensyn til:
•         om publikationen må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
•         om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
•         oplagets størrelse
•         om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

I sagerne TfS 1996.249.ØLR ([…]) og SKM2001.274.LSR ([…]) blev det lagt til grund, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Det fremgår af SKM2004.80.TSS, at i forbindelse med et forslag til ændring af blandt andet avisbestemmelsen i momslovens § 12, stk. 1, litra h, i 1981, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678). Lovændringen blev vedtaget (lov nr. 261 af 27/5 1981), uden at Folketinget ændrede eller præciserede lovens avisbegreb.

Det fremgår af Skatteministerens svar af 9. januar 2019 på spørgsmål nr. 186 af 14. december 2018 (alm. del), at indstik til aviser, det være sig enten i glittet form eller på normalt avispapir, er omfattet af avisers momsfritagelse, såfremt en avis med indstik samlet set opfylder kriterierne for at være en avis.

Hvert nummer af Ugebladet indeholder et større TV-program, billeder af […], ugens stjerner (horoskop), krydsord og sudoku, tegneserier/vitser og enkelte annoncer (5 sider ud af 101 sider i nr. […]).

Herudover indeholder Ugebladet en meget lang række billeder af kendte personer ledsaget af både korte og længere tekster om deres gøren og laden, herunder ægteskabelige forhold, fødselsdage, børn, fortid, arbejdsliv, venner, boligforhold, påklædning, frisurer mv.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det væsentligste kriterium, der indgår i den samlede bedømmelse af, om publikationen er en avis i momslovens forstand, om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. Gør den ikke det, vil det i sig selv udelukke, at den kan anses for en avis.

Der er ikke i praksis fastlagt præcise retningslinjer for, hvornår en publikations indhold må karakteriseres som "aktuelt nyhedsstof", men det følger dog af Den juridiske vejlednings beskrivelse af kriteriet, at indholdet i en publikation kun kan anses for "aktuelt", såfremt der enten er tale om dagsaktuelt stof, eller såfremt der er tale om uddybning eller kommentering af emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelsesdato.

Ved "aktuel" forstås ifølge Gyldendals Den Store Danske noget, "som har interesse el. betydning lige i øjeblikket", hvoraf følger, at et emne i princippet kan være "aktuelt" i en længere periode. Fx er nye film "aktuelle" i hvert fald i en periode efter premieredagen, og politiske emner kan være aktuelle gennem meget lang tid. Dette er reelt også forudsat i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og de i praksis opstillede kriterier for fastlæggelsen af avisbegrebet, idet også månedsblade, der behandler emner, der har været "aktuelle" siden seneste udgivelsesdag, kan anses for aviser i bestemmelsens forstand.

Særligt for så vidt angår begrebet "nyhedsstof" er der en tendens til, at man automatisk tænker på artikler, der indholdsmæssigt svarer til dem, der sædvanligvis optager hovedparten af dagbladenes spalter, dvs. nyheder om politik, økonomi, begivenheder i ind- og udland og lignende. Rent sprogligt dækker begrebet "nyhed" imidlertid bredt, og i Den Danske Ordbog defineres det således:

1.       noget nyt eller usædvanligt der for første gang er fremstillet, sket el.lign.

2.       oplysning om en bemærkelsesværdig, ofte nylig indtruffen hændelse som ikke tidligere har været kendt

Er der tale om artikler, der anmelder aktuel kunst, kultur (bøger, musik osv.) eller nye produkter, vil det således være eksempler på artikler, der efter en sådan forståelse af udtrykket, må anses for "aktuelt nyhedsstof".

Trods det sprogligt set meget vide indhold af nyhedsbegrebet, er det dog som udgangspunkt Skattestyrelsens vurdering, at fx artikler, der viser fotos af personer til premierer eller lignende (typisk ugebladsstof), ikke kan anses for "nyhedsstof", fordi det i relation til sådanne fotoartikler ikke er premieren (begivenheden), der er emnet, men derimod de deltagende personer (deres påklædning, ledsagere osv.).

Denne vurdering er dog ikke utvivlsom, hvis de pågældende fotos i væsentligt omfang ledsages af aktuelle tekster med nye oplysninger, fx om, at en kendt person mødte frem med en ny kæreste. Sådanne artikler vil - uanset deres karakter af personorienterede "sladderhistorier"- principielt kunne anses for "nyhedsstof", når dette begreb defineres som alle hidtil ukendte oplysninger, der vækker interesse. Ugebladet indeholder efter Skattestyrelsen i et vist omfang "nyhedsstof" af denne karakter.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at disse personorienterede "sladderhistorier", ikke kan anses for omfattet af begrebet "aktuelt nyhedsstof" i momslovens forstand.

Der gælder ikke præcise retningslinjer for, hvor stor en del af en publikations indhold, der skal være "aktuelt nyhedsstof", for at det skal kunne lægges til grund, at den pågældende publikation "primært" læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

I Momsnævnets afgørelse MN. 125/67 fremgår det, at distriktsblade, som indeholder mindst 15 pct. redaktionelt stof, vil kunne anses for aviser. Betingelsen om, at 15 pct. af bladenes indhold skal være redaktionelt stof, anses for opfyldt, såfremt det pågældende blad hver kvartal sammenlagt indeholder redaktionelt stof i det nævnte omfang.

Det fremgår af Momsvejledningen 1997, at distriktsblade tidligere er blevet vurderet efter særlige regler, men at Momsnævnet i TfS 1996, 319 har besluttet, at der ved vurderingen af distriktsblade skal lægges vægt på de samme kriterier som ved vurderingen af andre publikationer. I TfS 1997.737.MN, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, hvilke af de ca. 275 distrikts- og lokalblade, der kan anses for aviser i momslovens forstand, fremgår der da heller ingen oplysninger om, at det er en betingelse, at bladene indeholder mindst 15 pct. redaktionelt stof.

Da der ikke er præcise retningslinjer for, hvornår nyheds- og aktualitetskravet er opfyldt, er der efter Skattestyrelsens opfattelse tale om en forholdsmæssig skønspræget vurdering af, om publikationen kan anses for primært at blive læst på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

Ugebladet fremtræder efter Skattestyrelsens opfattelse ikke som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)

Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at Ugebladet ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Ugebladet kan derfor ikke sælges til 0-momssats. Der er herved særlig lagt vægt på, at Ugebladet ikke indeholder "aktuelt nyhedsstof" i momslovens forstand.

…"

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen af det bindende svar ændres fra et "Nej" til et "Ja", idet publikationen "Ugebladet" er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, hvorefter salg af publikationen skal ske med en momssats på 0 %.

Til støtte herfor er blandt andet anført:

"…
I Danmark sælges aviser med nul-moms. Dette er en konsekvens af, at Danmark har fastholdt den nedsatte momssats, der jf. punkt 6 i bilag III til momssystemdirektivet kan anvendes ved levering af aviser, og som var gældende pr. 1. januar 1991.

Den danske praksis vedrørende hvilke publikationer, der er omfattet af begrebet "aviser", er baseret på en række kriterier, der er fastlagt af Momsnævnet. Det er således kun i tilfælde af, at den enkelte publikation opfylder disse kriterier, at den kan kvalificeres som en "avis" rent momsmæssigt.

Det er for det første vores opfattelse, at den danske implementering af bilag III, punkt 6 til momssystemdirektivet samt de fastlagte kriterier for anvendelse af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 er i strid med både ligebehandlingsprincippet og neutralitetsprincippet. De fastlagte kriterier, hvorefter der blandt andet sker en subjektiv vurdering af, hvorvidt indholdet kan betragtes som værende aktuelt nyhedsstof samt af, hvorvidt den fysiske udformning af publikationen kan betragtes som avislignende, medfører således, at aviser og magasiner, der konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt rent momsmæssigt.

Skatterådet har i overensstemmelse med de fastlagte kriterier tillagt det afgørende vægt, at Ugebladet ikke har samme fysiske udformning som en traditionel avis samt, at publikationen ikke indeholder aktuelt nyhedsstof.

For så vidt angår kriteriet om en publikations indhold af aktuelt nyhedsstof er der efter vores opfattelse tale om en vurdering, der bør ske ud fra den enkelte slutbrugers synspunkt. Det er meget individuelt, hvad den enkelte læser betragter som værende aktuelle nyheder, og det er derfor vores vurdering, at den af Skattestyrelsen og Skatterådet anvendte praksis vedrørende, hvad der kan betragtes som værende aktuelt nyhedsstof, er for snæver.

Herudover bør publikationens fysiske udtryk efter vores opfattelse ikke kunne tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om der er tale om en avis rent momsmæssigt. Det faktum, at Ugebladet ikke er trykt på avispapir, og at bladets layout er anderledes end for en traditionel avis, er således ikke elementer, der kan være afgørende for, hvorvidt en publikation er omfattet af nul-moms eller ej.

Det er dermed vores vurdering, at Ugebladet skal betragtes som en avis i momslovens forstand, da publikationens indhold er af nyhedsmæssig karakter, hvilket skal tillægges afgørende betydning ved anvendelsen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Salget heraf skal derfor ske til en momssats på 0 %.
…"

Repræsentanten har den 7. april 2022 sendt et supplerende indlæg, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"…
Det er vores klare vurdering, at Ugebladet er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og dermed at salget af publikationen skal ske med en momssats på 0 %. Ugebladet opfylder således efter vores vurdering kriterierne for at kunne betragtes som en avis i momslovens forstand.

Skattestyrelsen har i sit bindende svar af 21. maj 2019 afvist, at Ugebladet kan betragtes som en avis.

Afvisningen er baseret på to elementer

1.       Ugebladet har ikke et tilstrækkeligt indhold af aktuelt nyhedsstof, da personorienterede "sladderhistorier" ikke anses som aktuelt nyhedsstof
2.       Ugebladet fremtræder ikke som avislignende i teknisk og typografisk henseende

Skatterådets bindende svar er i sit udgangspunkt i tråd med en gammel praksis udviklet af Momsnævnet, der er præget af en snæver, subjektiv tilgang til hvad, der kvalificerer sig som værende nyheder, og til hvordan en avis ser ud. Skatterådet synes imidlertid oveni at have suppleret denne praksis med nye indsnævrende kriterier for, hvornår et nyhedsmedie kan anses for at være en avis.

Det er vores vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med hverken EU-retlige principper, EU-domstolens praksis eller den generelle udvikling inden for mediebranchen.

2 BEGREBET AVIS IFØLGE DANSK PRAKSIS

I Danmark skal salg af publikationer, der kan kvalificeres som aviser på baggrund af ovenstående, ske uden moms men med ret til fuldt fradrag for moms på de omkostninger, der afholdes i forbindelse med produktion og udgivelse heraf.

Hvornår der er tale om en publikation, der er omfattet af fritagelsen, er fastlagt af Momsnævnet, der gennem administrative afgørelser afsagt i perioden 1967 til 1998 har defineret, hvornår en publikation kan betragtes som en avis rent momsmæssigt. Der er ikke efterfølgende sket ændringer eller tilføjelser til de af Momsnævnet fastlagte kriterier.

I praksis er der således en række primære kriterier, der skal være opfyldt for, at der er tale om en avis, som, jf. den juridiske vejlednings afsnit D.A.10.1.7, er følgende:

·         Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse
·         Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere
·         Publikationen skal behandle et bredt emneområde

Derudover tillægges en række sekundære kriterier vægt ud fra en helhedsvurdering. Disse er

·         om publikationen må anses som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
·         om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter
·         oplagets størrelse
·         om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister

Disse kriterier kan, ud over at deles op som primære og sekundære kriterier, ligeledes deles op i subjektive og objektive kriterier. De fastsatte primære kriterier om publikationens indhold af aktuelt nyhedsstof, hvorefter publikationen skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere samt, at den skal behandle et bredt emneområde udgør således subjektive kriterier.
Hvornår der er tale om "aktuelt nyhedsstof", hvad der udgør "en almen kreds af læsere", og hvad et "bredt emneområde" er, er ikke målbare kriterier, og opfyldelsen heraf kommer derfor fuldstændigt til at afhænge af de øjne, der ser på det. Dette understreges af, at det i Skatterådets bindende svar flere steder er anført, at vurderingen i et vist omfang må bero på et skøn.

De øvrige fastsatte sekundære kriterier, der tillægges vægt ved helhedsvurderingen af en publikation, udgør derimod konstaterbare, objektive kriterier, dvs. kriterier, hvor det er nemt at konstatere, hvorvidt de er opfyldt eller ej. Dette omfatter publikationens fysiske udtryk i forhold til, om den kan betragtes som avislignende, at redaktionen skal være godkendt til at uddanne journalister, oplagets størrelse samt hvorvidt publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter. Tilsvarende er tilfældet for kravet om, at publikationen skal udkomme med mindst et nummer om måneden, som angivet i ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

3 KRITERIER FOR NEDSAT MOMSSATS 

Selv om den danske momsfritagelse for aviser beror på en undtagelse i form af en standstill bestemmelse, er dette ikke ensbetydende med, at udmøntningen af fritagelsen i de danske regler og i dansk praksis kan ske uden skelen til EU. Fritagelsen skal således dels leve op til de EU-lovgivningsmæssige vilkår, der er for fritagelsen, dels skal fritagelsen efterleve neutralitetsprincippet, som udviklet og fastsat af EU-domstolen.

3.1 Sociale hensyn og til fordel for den endelige forbruger

Som det fremgår af Momsdirektivets artikel 110 skal momsfritagelsen 1) begrundes i sociale årsager og 2) være til fordel for den endelige forbruger.
Efter vores vurdering lever de danske regler ikke op til disse kriterier i forhold til det nugældende mediemarked, hvis Skatterådets bindende svar skal stå ved magt. Vi vender tilbage hertil under punkt 4.

3.2 Neutralitetsprincippet

Helt grundlæggende skal national momslovgivning i henhold til EU-Domstolens retspraksis efterleve neutralitetsprincippet. Dette er også tilfældet, selvom national lovgivning er konsekvensen af en standstill bestemmelse. Neutralitetsprincippet dækker over flere forhold herunder bl.a., at momsreglerne skal være konkurrenceneutrale. Dette opnås alene gennem regler og praksis, der bygger på objektive kriterier for derigennem at sikre, at det ikke er tilfældigheder eller skønsmæssige vurderinger, der i sidste instans afgør den momsmæssige behandling af et forhold.
De subjektive kriterier, som anvendes ved vurderingen af, om en publikation udgør en avis rent momsmæssigt, er efter vores vurdering i klar strid med neutralitetsprincippet, da disse medfører, at publikationer, der ud fra et forbrugermæssigt synspunkt er i konkurrence, behandles forskelligt rent momsmæssigt.

3.2.1 Neutralitet i Momsdirektivets regler

Den danske nulmoms beror som nævnt på Direktivets artikel 110, som omfatter afvigelser fra de fælles regler. Direktivets artikel 110 har imidlertid en pendant i direktivets artikel 98, der angår de fælles EU-regler for nedsatte satser.

Hvor artikel 110 således fastslår medlemsstaternes ret til at opretholde momsordninger, der var i kraft pr. 1. januar 1991, som fx den danske nulmoms på aviser, giver artikel 98 og bilag III adgang til anvendelse af en nedsat momssats for levering af visse varer og ydelser.

Momssystemdirektivets art. 98 giver således medlemsstaterne ret til at anvende en eller to nedsatte satser på en række fastlagte varer og ydelser angivet i bilag III til direktivet, herunder

"6) Levering af bøger, herunder udlån på biblioteker (herunder brochurer, foldere, og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), aviser og tidsskrifter, bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsageligt er reklame" (vores fremhævelse). 

Det ses heraf, at der kun er et kriterie, der skal være opfyldt for, at levering af bøger, aviser og tidsskrifter kan være omfattet af en nedsat momssats - nemlig, at der ikke må være tale om materiale, der udelukkende eller hovedsageligt er reklame.

Der er således i momssystemdirektivet kun fastsat et objektivt kriterie for, at en publikation kan være omfattet af en nedsat momssats, da det må betragtes som nemt konstaterbart om indholdet af en publikation udgør reklame eller ej.

Sag C-390/15, RPO

Hvilket formål, der har været søgt med indførelsen af muligheden for den nedsatte momssats, jf. momssystemdirektivets art. 98, behandles blandt andet i Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-390/15, RPO. Generaladvokaten understreger her, at den underliggende målsætning med den reducerede momssats er at fremme læsning af både skøn- og faglitteratur samt af aviser og tidsskrifter. Således fremgår følgende punkt 56 i Generaladvokatens forslag til afgørelse:

"Desuden forekommer hensigten med denne afgiftsmæssige begunstigelse at være åbenlys. Den nedsatte afgiftssats for bøger, aviser og tidsskrifter har en kulturel målsætning. Den tjener i bred forstand til at fremme EU-borgernes dannelse gennem læsning af såvel skøn- som faglitteratur samt af politiske, faglige eller underholdende aviser og tidsskrifter. En henvisning til denne målsætning findes i kriteriet i nr. 6) i momsdirektivets bilag III om udelukkelse af støtten til publikationer, »der udelukkende eller hovedsagelig er reklame«. Sådanne publikationer har nemlig ikke noget dannelsesmæssigt formål. I øvrigt findes dette mål også andetsteds i det fælles momssystem, nemlig i form af den vidtgående afgiftsmæssige privilegering af undervisningsydelser i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i) og j)." 

Generaladvokaten angiver således, at det klare formål med den nedsatte momssats er at fremme læsning af forskellige typer af litteratur og publikationer. Han angiver samtidig, at det i overensstemmelse med ordlyden af bilag III til direktivet, udelukkende er publikationer, der må betegnes som reklame, der er udelukket fra den nedsatte momssats. Der er således ikke umiddelbart i direktivet åbnet op for, at subjektive kriterier tillægges vægt ved vurderingen af om, en given publikation er omfattet af adgangen til nedsat momssats.

Selv om Generaladvokatens udtalelse konkret vedrører fortolkningen af direktivets artikel 98, så indeholder Generaladvokatens udtalelse også en mere generel stillingtagen, jf. som også understøttet af EU-domstolen i neden for nævnte retspraksis, til neutralitetsprincippet og hensynet til sociale årsager.

Det ligger således iboende i Generaladvokatens udtalelse, at myndighederne/reglerne ikke gennem skønsmæssige islæt skal gøre sig til smagsdommere over, hvordan befolkningens præferencer er for at blive stimuleret af nyheder. 

Sag C-145/18, Regards Photografiques Sarl

Spørgsmålet om hvilke kriterier, et lands skattemyndigheder kan lægge til grund ved vurderingen af en leverance omfattet af en nedsat momssats, behandles blandt andet i sag C-145/18, Regards Photografiques Sarl.

Denne sag vedrører den momsmæssige behandling af salg af fotografier og mere specifikt i hvilke tilfælde, fotografier kan betragtes som kunstgenstande, hvor leveringen er omfattet af en nedsat momssats i Frankrig. På samme vis som Ugebladets klage til Landsskatteretten vedrører sag C-145/18 således de af skattemyndighederne fastlagte kriterier for anvendelse af en nedsat momssats implementeret som følge af momsdirektivet, mere konkret den nedsatte momssats på kunstgenstande, jf. direktivets art. 103.

Frankrig har implementeret bilag IX til momsdirektivet, del A, nr. 7 vedrørende fotografier som kunstgenstande. Således fandt en nedsat momssats for kunstgenstande anvendelse på fotografier, der ifølge momsdirektivet omfattede "fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset format og underlag". 

Sagen vedrører de franske skattemyndigheders implementering af direktivet og dermed de kriterier, som de franske skattemyndigheder havde indført for vurderingen af, om et fotografi var omfattet af den nedsatte momssats. Sagen er således direkte sammenlignelig med spørgsmålet vedrørende de kriterier de danske skattemyndigheder anvender ved vurderingen af, om en publikation er omfattet af nul-moms.

Helt konkret havde det franske skattedirektorat i 2003 offentliggjort et cirkulære vedrørende retstillingen for kunstfotografier, hvilket havde til formål at præcisere betingelserne for anvendelsen af den nedsatte momssats. I tillæg til de objektive kriterier fastlagt i bilag IX, del A, nr. 7 til momsdirektivet indførte de franske skattemyndigheder således en række subjektive kriterier for vurderingen af, hvornår der er tale om et kunstfotografi, der berettiger til anvendelse af den nedsatte momssats.

"I. Kriterier for kunstfotografiet: 

1.       Kun fotografier med en klar kreativ hensigt hos ophavsmanden kan betragtes som kunstværker, der kan nyde godt af den nedsatte momssats. 

Dette er tilfældet, når fotografen gennem sit valg af motiv, iscenesættelsen, fotograferingen eller ethvert andet kendetegn ved dennes arbejde, navnlig billedudsnit, komposition, eksponering, belysning, kontraster, farver og relieffer, lysets spil og styrke, valg af objektiv og film eller de særlige forhold i forbindelse med fremkaldelse af negativet, udfører et arbejde, der går videre end den blotte mekaniske fastholdelse af et minde om en begivenhed, en rejse eller personer, og som derfor er af interesse for offentligheden. 

II. Anvendelsesbetingelser 

1.       Det følger af det ovenstående, at pasfotos, skolefotos og gruppefotos ikke er omfattet af den nedsatte sats.
2.       Fotografier, der udelukkende har interesse på grund af den afbildede person eller arten af det afbildede motiv, betragtes generelt ikke som kunstfotografier. Det gælder f.eks. fotografier af familiebegivenheder eller religiøse begivenheder (bryllupper, konfirmationer osv.).
3.       For fotografier af enhver art ud over dem, der er nævnt under II-1, kan ophavsmandens kreative hensigt i henhold til de allerede anførte kriterier og interessen for offentligheden godtgøres ved hjælp af følgende. 

a)       Fotografen godtgør, at dennes værker har været udstillet i (regionale, nationale eller internationale) kulturelle institutioner, museer (midlertidige eller permanente udstillinger) eller har været udstillet kommercielt (messer, udstillinger, gallerier osv.), eller at de har været offentliggjort i særlige publikationer. 

[...] 

b) Der er anvendt særlige materialer både ved fotograferingen og ved fremkaldelsen."

Der var således fra de franske myndigheders side opsat en række forskellige betingelser for at et foto kunne betragtes som et kunstfoto omfattet af en nedsat momssats.

Regards Photografiques leverede portrætter og bryllupsfotos, der blev trykt i et begrænset antal. Regards Photografiques betragtede sine fotos som kunstfotografier og derfor som omfattet af den nedsatte momssats. De franske skattemyndigheder var ikke enige heri, da fotografierne efter deres vurdering ikke havde en tilstrækkelig originalitet, og ikke var kreativt nyskabende, og derfor kunne de ikke betragtes som udført af en kunstner.

EU-Domstolen angiver i dommens præmis 35 og 36 i forhold til de franske skattemyndigheders fortolkning af hvilke fotografier, der kunne tragtes som omfattet af den nedsatte momssats for kunstgenstande, at

"En fortolkning af disse bestemmelser, hvorefter anvendelsen af den nedsatte momssats begrænser sig til fotografier, som i øvrigt har kunstnerisk karakter, ville derimod gøre anvendelsen af denne sats afhængig af den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering med hensyn til deres kunstneriske værdi, som ikke udgør en objektiv, men en subjektiv egenskab. Som Domstolen således allerede har fastslået, defineres en genstands kunstneriske værdi i det væsentlige ud fra subjektive og flydende kriterier […]. 

"En fortolkning, hvorefter den nedsatte momssats alene forbeholdes fotografier, der har kunstnerisk karakter, kan endvidere have til følge, at fotografier som f.eks. fotografier af familiebegivenheder såsom bryllupper, behandles momsmæssigt forskelligt, alt efter om skatte- og afgiftsmyndigheden finder, at de har kunstnerisk karakter eller ej, selv om disse fotografier i givet fald har ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt. Princippet om afgiftsneutralitet er imidlertid til hinder for, at varer eller tjenesteydelser, som ud fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt er sammenlignelige, og som konkurrerer indbyrdes, behandles momsmæssigt forskelligt […]"

I forlængelse her anfører EU-Domstolen i dommens præmis 39, at

"En fortolkning, hvorefter den nedsatte momssats kan omfatte alle fotografier, der opfylder de objektive betingelser, der er fastsat i bilag IX, del A, nr. 7), til momsdirektivet, er imidlertid i overensstemmelse med formålet i denne 51. betragtning, idet, som det er anført i nærværende doms præmis 35 og 36, behovet for at vurdere den kunstneriske værdi af et fotografi ud fra subjektive og flydende kriterier - en vurdering, som indebærer en risiko for konkurrenceforvridning - herved undgås" 

På denne baggrund fastslog EU-Domstolen, at fortolkningen af, hvornår et fotografi er omfattet af den nedsatte sats for kunstgenstande, skal ske på baggrund af direktivets ordlyd og således, jf. dommens præmis 40, at

"[…] ethvert andet kriterium, navnlig den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering af deres kunstneriske karakter, udelukkes" 

EU-Domstolen slår således fast, at vurderingen af om et kunstfoto var omfattet af den nedsatte momssats udelukkende skulle ske på baggrund af de objektive kriterier, der var fastsat i direktivet. Derudover slår EU-Domstolen fast, at en vurdering af fotografiers kunstneriske karakter foretaget af nationale skattemyndigheder på baggrund af subjektive kriterier skal udelukkes, da en sådan vurdering indebærer en risiko for konkurrenceforvridning.

En subjektiv vurdering kan således ifølge EU-Domstolen medføre, at fotografier, afhængigt af om skattemyndigheder bestemmer, om disse har en kunstnerisk karakter ej, behandles forskelligt momsmæssigt selvom, de har ensartede egenskaber og tjener samme formål ud fra et forbrugssynspunkt.

EU-Domstolens synspunkter finder efter vores vurdering direkte anvendelse på de danske skattemyndigheders kriterier for vurderingen af, om en publikation er omfattet af nulmoms for aviser, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

De danske skattemyndigheders vurdering af, hvorvidt en publikation kan betragtes som en avis, foretages således for det første i høj grad på baggrund af subjektive kriterier, hvor det er overladt til Skatterådet/Skattestyrelsen at vurdere, hvorvidt indholdet kan betragtes som aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en bredere almen kreds af læsere samt, hvorvidt publikationen behandler et bredt emneområde. De konstaterbare, objektive bliver kun tillagt en vægt ud fra en helhedsvurdering.

Derudover medfører Skatterådets/Skattestyrelsens anvendelse af subjektive kriterier, at der de facto sker en forskelsbehandling af publikationer, der ud fra læsernes synspunkt tjener samme formål. Skatterådets/Skattestyrelsens praksis dikterer dermed, hvad der udgør "korrekt" aktuelt nyhedsstof, og dermed hvilke publikationer, der er berettiget til nulmoms. Denne praksis efterlader et element af tilfældighed, hvor publikationer med lignende indhold bliver behandlet forskelligt afhængigt af dennes udtryk. Ligeledes foretages vurderingen uden, at der tages hensyn til, at det er forskelligt, hvor den enkelte forbruger søger at få sine nyheder fra. Der bliver således tale om, at Skatterådet/Skattestyrelsen gør sig til smagsdommer, hvilket ifølge EU-Domstolen helt skal undgås.

Vurderingen af en publikation bør efter vores opfattelse ske på baggrund af en dynamisk fortolkning af reglerne, der er tidsvarende, dvs. nyhedsbegrebet. Vurderingen af om en publikation kan betragtes som en avis bør således ske i overensstemmelse med den tid, vi er i, og ikke på baggrund af den opfattelse af, hvad der udgjorde en avis i 1967. I tillæg hertil er udbuddet af publikationer i dag væsentligt større og mere forskelligartet end for bare 20 år siden, hvilket har muliggjort, at den enkelte forbruger i højere grad har mulighed for at vælge, hvor han ønsker at få sine nyheder fra. 

4 UGEBLADET

Skatterådets vurdering af, hvorvidt Ugebladet kan betragtes som en avis, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, sker på baggrund af to forhold. Der lægges for det første afgørende vægt på, at indholdet af Ugebladet ikke kan betragtes som værende aktuelt nyhedsstof, da personorienterede "sladderhistorier" ikke kan anses for omfattet af begrebet "aktuelt nyhedsstof" i momslovens forstand. For det andet lægges der vægt på, at Ugebladet efter Skattestyrelsens vurdering ikke er avislignende i teknisk og typografisk henseende.

Til grund for afvisningen af, at Ugebladet kan sælges med nulmoms, lægges der således vægt på et objektivt kriterie og et subjektivt kriterie. Disse to specifikke kriterier er ligeledes blevet tillagt afgørende betydning i en række bindende svar og kendelser vedrørende den momsmæssige behandling af forskellige publikationer.

Vi er ikke enige i, at vurderingen af en publikations kvalifikation som en avis i høj grad kan ske påbaggrund af Skattestyrelsens subjektive vurdering, da vurderingen i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis udelukkende bør ske på baggrund af objektive, konstaterbare kriterier.

Vi gør i forlængelse heraf opmærksom på, at de objektive kriterier ifølge Skattestyrelsens praksis alleer kriterier, der er sekundære ved vurderingen af en publikation. Disse kriterier er således ifølge Skattestyrelsen kun forhold, der skal inddrages i en helhedsvurdering af, hvorvidt en publikation udgør en avis men disse er ikke kriterier, der isoleret set kan tillægges afgørende betydning. Dette strider i vores optik imod EU-Domstolens praksis, der klart angiver, at en sådan vurdering skal foretages på baggrund af objektive kriterier.

Aktuelt nyhedsstof

Ifølge Skatterådets bindende svar udgør kriteriet om, at publikationen primært skal læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, det væsentligste kriterie i den samlede vurdering af, om en publikation er en avis i momslovens forstand. Momsnævnet har således indført et subjektiv formålskriterie, der medfører, at skattemyndighederne skal lægge vægt på, hvad de enkelte forbrugere søger, når de køber en publikation. Dette er efter vores vurdering i strid med formålet med art 110 i direktivet, der ikke angiver et sådant kriterie, men derimod skal tage hensyn til at den enkelte forbruger kan have forskellige præferencer (social tilgang) i forhold til, hvad de anser som aktuelt nyhedsstof.

Kriteriet om aktuelt nyhedsstof svarer efter vores opfattelse til kriteriet om et kunstfotografis "indhold" som omhandlet i sag C-145/18, Regards Photografiques.

Afvisningen af, at Ugebladet udgør en avis i momslovens forstand, sker således i høj grad på baggrund af en subjektiv vurdering af, at Ugebladets indhold skal betragtes som personorienterede sladderhistorier, hvilket efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan udgør aktuelt nyhedsstof. Hertil kommer, at dette kriterie ses opfundet "til lejligheden" og ikke har været fremme i tidligere praksis, altså at det personorienterede stof ikke kan være nyheder. Dette er vi ikke enige med Skatterådet i, jf. nærmere nedenfor.

Vurderingen er foretaget på trods af, at Skattestyrelsen i det bindende svar angiver, at 

"Der er ikke i praksis fastlagt præcise retningslinjer for, hvornår en publikations indhold må karakteriseres som "aktuelt nyhedsstof", men det følger dog af Den juridiske vejlednings beskrivelse af kriteriet, at indholdet i en publikation kun kan anses for "aktuelt", såfremt, der enten er tale om dagsaktuelt stof, eller såfremt der enten er tale om dagsaktuelt stof, eller såfremt der er tale om en uddybning eller kommentering af emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelsesdato."

Senere angives det ligeledes, at
"Da der ikke er præcise retningslinjer for, hvornår nyheds- og aktualitetskravet er opfyldt, er der efter Skattestyrelsens opfattelse tale om en forholdsmæssig skønspræget vurdering af, om publikationen kan anses for primært at blive læst på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof." 

Med andre ord er det således overladt til Skattestyrelsens subjektive vurdering, om indholdet af Ugebladet kan betragtes som aktuelt nyhedsstof eller ej.

Hertil angiver Skattestyrelser følgende betragtninger 

"Trods det sprogligt set meget vide indhold af nyhedsbegrebet, er det dog som udgangspunkt Skattestyrelsens vurdering, at fx artikler, der viser fotos af personer til premierer eller lignende (typisk ugebladsstof) ikke kan anses for "nyhedsstof", fordi det i relation til sådanne fotoartikler ikke er premieren (begivenheden, der er emnet, med derimod de deltagende personer (deres påklædning, ledsagere osv.). 

Denne vurdering er dog ikke utvivlsom, hvis de pågældende fotos i væsentligt omfang ledsages af aktuelle tekster med nye oplysninger, fx om, at en kendt person mødte frem med en ny kæreste. Sådanne artikler vil - uanset deres karakter af personorienterede "sladderhistorier" - principielt kunne anses for nyhedsstof, når dette begreb defineres som alle hidtil ukendte oplysninger, der vækker interesse. Ugebladet indeholder efter Skattestyrelsen i et vist omfang "nyhedsstof" af denne karakter. 

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at disse personorienterede "sladderhistorier", ikke kan anses for omfattet af begrebet "aktuelt nyhedsstof" i momslovens forstand." 

Skattestyrelsens bemærkninger giver anledning til flere kommentarer. For det første står det klart, at Skattestyrelsen via praksis har indført deres egen fortolkning af, hvad der kan betragtes som "aktuelt nyhedsstof". Hvorvidt denne fortolkning er i overensstemmelse, med hvordan forbrugerne i øvrigt betragter, hvad der udgør aktuelle nyheder, inddrages ikke i vurderingen.

Det er derudover klart, at Skattestyrelsen har en meget klar holdning til, at Ugebladets indhold må betragtes som sladderhistorier, og at dette ikke kan kvalificeres som nyhedsstof.

Skattestyrelsens subjektive vurdering har som resultat, at det ikke anerkendes, at det er forskelligt, hvad der har nyhedsværdi for de enkelte forbrugere. Dette munder ultimativt ud i, at forbrugerne behandles forskelligt momsmæssigt afhængig af, om forbrugeren søger nyheder "de rigtige steder" anerkendt af Skattestyrelsen eller i andre publikationer. Skattestyrelsen bliver dermed de facto smagsdommer. Det er efter vores opfattelse ikke op til Skattestyrelsen at vurdere, hvad der er godt nok til blive betragtet som nyheder.

Det strider efter vores vurdering for det første imod målsætningen med den nedsatte momssats for bøger, aviser og tidsskrifter, da denne, som anført af Generaladvokaten i forslaget til afgørelse i sag C-390/15, RPO er af kulturel karakter. Den nedsatte momssats tjener således til at "fremme EU-borgernes dannelse gennem læsning af såvel skøn- som faglitteratur samt af politiske, faglige eller underholdende aviser og tidsskrifter". 

Formålet med den nedsatte momssats er således et socialt hensyn til forbrugeren, det vil sige at fremme forbrugerens oplysning, jf. også tråden hertil i direktivets artikel 98, hvor afgræsningen alene bør ske i forhold til, at der ikke må være tale om decideret reklame.

Ligeledes strider Skattestyrelsens praksis imod forbuddet mod anvendelsen af subjektive kriterier, som angivet af EU-Domstolen i sag C-145/18, Regards Photografiques, da dette kan resultere i en momsmæssig forskelsbehandling.

Udbuddet af aviser, tidsskrifter, magasiner mv. er i dag meget større end i 1991, da Danmark valgte at fastholde nul-moms på aviser og endnu større end i 1967, hvor nulmomsen blev indført i Danmark. Kriterierne er således fastsat på et tidspunkt, hvor der var en mere klar og skarp opdeling af, hvad der var aviser og blade.
Forbrugernes muligheder for at opnå nyheder, viden og inspiration er som følge heraf tilsvarende større, men afhængigt af hvilken publikation, den enkelte forbruger vælger at opnå nyhederne fra, vil den pris, der betales, være momsbelagt eller momsfritaget.

Skattestyrelsens praksis medfører efter vores opfattelse, at der er sket en momsmæssig forskelsbehandling, alt efter om Skattestyrelsen vurderer, at en given publikation indeholder aktuelt nyhedsstof eller ej, selv om de enkelte publikationer har ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt.

Skattestyrelsens praksis, hvor det er overladt til Skattestyrelsen at vurdere, om en publikations indhold udgør aktuelt nyhedsstof, medfører således effektivt en forskelsbehandling af læserne afhængig af hvilken type nyheder, de efterspørger. Det er i dag meget individuelt, hvad den enkelte læser betragter som værende aktuelle nyheder, og derfor bør en eventuel vurdering af, hvad der kvalificerer som værende aktuelt nyhedsstof, foretages af den enkelte forbruger, og ikke af Skattestyrelsen.

Dertil skal tilføjes, at "aktuelt nyhedsstof" efter vores opfattelse er et arbitrært begreb, da alt er relateret til noget aktuelt. Forskellen mellem forskellige publikationer består udelukkende i, hvad den enkelte publikation gerne vil give fokus, og hvordan den enkelte publikation lader dette komme til udtryk. Nogle publikationer har både dagsaktuelt indhold og historier om kendte og kongelige, som fx A og B, mens publikationer som Ugebladet fokuserer mere på at formidle historier om forskellige begivenheder og historier om, hvad der rører sig hos forskellige kendte personer. Dette udgør efter vores klare vurdering ligeledes aktuelt nyhedsstof for en andel af Danmarks befolkning.

Den af Skattestyrelsen anvendte praksis kommer kun nogle forbrugere til gode - nemlig de forbrugere, der har samme opfattelse af, hvad der udgør aktuelt nyhedsstof som Skattestyrelsen.

Dette strider, jf. blandt andet sag C-145/18 Regards Photografiques, imod princippet om afgiftsneutralitet, da dette er til hinder for at varer eller tjenesteydelser, som ud fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt er sammenlignelige og som konkurrerer indbyrdes, behandles momsmæssigt forskelligt.

Derudover henviser vi til ordlyden af momssystemdirektivets art. 110, der angiver,

"De i stk. 1 omhandlede fritagelser og nedsatte satser skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for endelige forbrugere" (vores fremhævelse). 

Skattestyrelsens nuværende praksis medfører, at det er tilfældigt hvilke forbrugere, der drager fordel af nulmoms på aviser, selvom disses formål med køb af en given publikation sker ud fra samme hensyn. En lang række af de nyheder, som Ugebladet bringer - både i det fysiske blad samt online - er historier, der ligeledes bringes i aviser som B og A, som begge er omfattet af nulmoms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Der er således tale om en situation, hvor der bringes de samme nyheder, men afhængigt af, om en forbruger vælger at læse disse i A eller i Ugebladet, er den momsmæssige belastning af forbrugeren forskellig, hvilket efter vores vurdering er udtryk for konkurrenceforvridning.

Det er således vores klare vurdering, at Skattestyrelsens subjektive vurdering af, hvad der udgør en avis, i overensstemmelse med principperne fastlagt af EU-Domstolen i sag C-145/18 skal afvises.

I tillæg til indeværende supplerende bemærkninger fremsender vi en sammenstilling af nyheder bragt online i henholdsvis A, Ugebladet og B. Det fremgår tydeligt her, at der gennemgående bringes de samme historier med samme fokus, samt der ligeledes er tale om nyheder, der ikke er personrelaterede.
Ligeledes fremsender vi tre eksemplarer af Ugebladet.

Hvis det ønskes, står vi selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning heraf. 

Ugebladets fremtræden
Ugebladet fremtræder efter Skattestyrelsens vurdering ikke som avislignende i teknisk og typografisk henseende, hvilket ligeledes lægges til grund for afvisningen af, der er tale om en avis rent momsmæssigt. Dette kriterie bør efter vores vurdering ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Det faktum, at Ugebladet ikke er trykt på avispapir, og at magasinets layout er anderledes end for en traditionel avis, er således ikke elementer, der kan være afgørende for, hvorvidt en publikation er omfattet af nul-moms eller ej.
Dette kriterium er således fastlagt ud fra en standard for udseendet af en avis på tidspunktet for fritagelsens indførelse, og der er dermed tale om et objektivt kriterium, der ikke er i tråd med udformningen af de publikationer, der findes i dag.

Dette understøttes ligeledes af, at Skattestyrelsen rent faktisk har anerkendt, at salg af forskellige udenlandske medier som The Economist, Der Spiegel, Newsweek, Time, L’express og Stern kan ske med en momssats på 0 %. Disse publikationer er ikke avislignende i papirkvalitet, tryk eller layout, men i stedet et magasinmæssigt udseende, men her har Skattestyrelsen valgt at se bort fra dette kriterie og accepteret, at der var tale om en avis rent momsmæssigt. Ligeledes er A og B, der er trykt på avispapir omfattet af nulmoms.

Dette efterlader alt andet lige et element af tilfældighed, hvor samme indhold kan være momsfrit og momspligtigt afhængigt at publikationens udtryk.

I tillæg hertil gør vi opmærksom på, at momssystemdirektivets art. 98 kun angiver ét - i øvrigt objektivt - kriterie for at en publikation kan leveres til nedsats momssats, hvilket er, at der ikke må være tale om materiale, der udelukkende eller hovedsageligt er reklame.

Det af momsnævnet fastlagte kriterie om publikationens udseende udgør således en stramning af det objektive kriterie, der er opsat i momssystemdirektivet. Der er efter vores vurdering ikke i direktivets ordlyd åbnet op for, at der indføres yderligere kriterier end det fastsat i bilag III. Tilsvarende var det, jf. præmis 34 i sag C-145/18, Regards Photografiques, tilstrækkeligt for at vurdere, om et fotografi er omfattet af begrebet kunstgenstande, hvorvidt disse opfyldte kriterierne fastlagt i direktivet. Det fremgår således, at

"Således som Regards Photographiques og Kommissionen har gjort gældende i deres indlæg for-Domstolen, fastlægger dette direktivs artikel 311, stk. 1, nr. 2), sammenholdt med bilag IX, del A, nr. 7), hertil, hvilke fotografier der kan betragtes som kunstgenstande ved hjælp af objektive kriterier, som i det væsentlige angår fotografiets ophavsmands identitet og legitimation, fremgangsmåde for aftrykning, signering, nummerering og en begrænsning i antallet af eksemplarer. Sådanne kriterier er tilstrækkelige til at sikre, at anvendelsen af den nedsatte momssats på alene fotografier, der opfylder disse kriterier, udgør en undtagelse i forhold til anvendelsen af normalsatsen på ethvert andet fotografi. Således som generaladvokaten har anført i punkt 24 i forslaget til afgørelse, kan disse kriterier nemlig udelukke, at fotografier betegnes som »kunstgenstande«, når de er masseproducerede, hvilket indebærer, at aftrykningen overdrages til specialiserede laboratorier, uden at fotografen har kontrol med det endelige resultat." 

Opsummering
Skatterådets fortolkning af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 er i strid med både ligebehandlingsprincippet og neutralitetsprincippet. De fastlagte kriterier, hvorefter der blandt andet foretages en subjektiv vurdering af, hvorvidt indholdet kan betragtes som værende aktuelt nyhedsstof samt af, hvorvidt den fysiske udformning af publikationen kan betragtes som avislignende, medfører således, at aviser og magasiner, der konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt rent momsmæssigt, hvilket er i klar strid med neutralitetsprincippet.

Det er vores vurdering, at Ugebladet skal betragtes som en avis i momslovens forstand, da publikationens indhold er af nyhedsmæssig karakter, hvilket skal tillægges afgørende betydning ved anvendelsen af momslovens § 34, stk. 1, nr.18. Derudover er der ingen tvivl om, at Ugebladet opfylder de øvrige kriterier for at udgøre en avis.

Salget heraf skal derfor ske til en momssats på 0 %.
…"

Til det supplerende indlæg har repræsentanten medsendt udskrifter af "Ugebladets" hjemmeside og As hjemmeside. Af udskrifterne fremgår det, at der på de to hjemmesider er bragt lignende artikler om blandt andet en politiker, som har forladt et parti og nu er løsgænger.

I en e-mail af 6. maj 2022 har repræsentanten sendt en kopi af sag C-218/21 (DSR) med følgende bemærkning tilknyttet:

"…
Afgørelsen vedrører en nedsat momssats i Portugal vedrørende "reparation og renovering af private boliger, bortset fra materialer, som udgør en betydelig del af værdien af den leverede ydelse" som defineret i Bilag IV, nr. 2 til momsdirektivet sammenholdt med direktivets artikel 106, og Portugals implementering heraf.
…"

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 18. august 2022 oplyst, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af Skatterådets besvarelse af spørgsmålet.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatteankestyrelsens indstilling, bilagt Skattestyrelsens bemærkninger, blev ved brev af 18. august 2022 sendt til udtalelse hos selskabets repræsentant. Ved brev af 12. september 2022 har repræsentanten bemærket blandt andet følgende:

"…
2.       VORES BEMÆRKNINGER 

2.1    Indledende bemærkninger 

Vi skal af systematiske hensyn indledningsvist gengive den praksis, der er opstillet for, hvornår en publikation kan anses for at være en avis:

A.       Primære kriterier

1.       Publikationen skal læses på grundlag af sit indhold af aktuelt nyhedsstof 

2.       Publikationen skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere 

3.       Publikationen skal behandle et bredt emneområde

B.       Sekundære kriterier

1.       Om publikationen fremtræder som en avis i teknisk og typografisk henseende

2.       Om publikationen sælges i sælges eller kun til abonnenter

3.        Oplagets størrelse, og

4.       Om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Skatterådets primære begrundelse for ikke at betragte Ugebladet som en avis var, at publikationen ikke kan anses som en avis, fordi artiklerne efter Skatterådets opfattelse ikke er begivenhedsvinklede, men derimod personvinklede.

Herudover blev det anført, at Ugebladet ikke fremtræder som en avis i teknisk og typografisk henseende.

Som vi forstår, Skatteankestyrelsens indstilling, anvender Skatteankestyrelsen samme begrundelser for ikke at anse Ugebladet som en avis.

Det kan således opsummeres, at disse to kriterier er de eneste kriterier for, at Ugebladet kan anses som en avis, som henholdsvis efter Skatterådets og Skatteankestyrelsens opfattelse ikke kan betragtes som værende indfriet.

Vi antager modsætningsvist, at Skatteankestyrelsen er enig i, at Ugebladet opfylder de 2 øvrige primære kriterier (læserkreds og bredt emneområde) og de 3 øvrige sekundære kriterier (salgskanal, oplagsstørrelse og journalistisk redaktion) for at kunne blive anset som en avis. Det er således kun 2 ud af i alt 7 kriterier, der efter kontorindstillingen ikke anses for at være indfriet.

2.2    Ugebladets layout
Det skal for det første bemærkes, at spørgsmålet om layout alene er et sekundært kriterie, som derfor i selv ikke kan være et bærende element i afgørelsen af, om en publikation kan anses for at være en avis.

Hverken lovbemærkningerne eller TfS 1996, 249Ø kan i den forbindelse tillægges nogen retsvirkning.

Layout’et blev således heller ikke ved Østre Landsret afgørelse af 16. januar 2009, jf. SKM2009.98.ØLR i en tilsvarende sag om publikationen H1.1 tillagt nogen afgørende betydning.

Dette vil i givet fald også være i strid med neutralitetsprincippet, idet det vil føre til, at to publikationer med de facto identisk indhold, men med forskelligt layout, vil skulle behandles momsmæssigt forskelligt. Det vil endvidere føre til absurde situation, at hvis eksempelvis Berlingske Tidende skiftede layout, ville dette indebære bortfald af momsfritagelsen.

Det bemærkes endvidere, at Ugebladet de facto opfylder samme behov for sensationsprægede nyhedsartikler, som eksempelvis gældende for (det momsfri) A. De to publikationer henvender sig endog til samme læserskare, jf. nærmere neden for.

2.3    Indhold
Det afgørende punkt for momsfritagelsen er herefter alene vurderingen af Ugebladets indhold. Det vil sige udelukkende et enkelt af de i alt 3 primære og 4 sekundære kriterier. Vi må således særskilt betvivle, at et enkelt ud i alt 7 kriterier kan være afgørende for helhedsbedømmelsen af en publikations afgiftsmæssige status.

Under alle omstændigheder gælder det, at når der skal foretages en nærmere bedømmelse af Ugebladets indhold er den helt afgørende retlige forudsætning, at dette sker på et objektivt - og modsætningsvist ikke diskretionært, subjektivt - grundlag, jf. præmis 35 og 36 EU-Domstolens afgørelse i sag C-145/18, Regards,

35.   En fortolkning af disse bestemmelser, hvorefter anvendelsen af den nedsatte momssats begrænser sig til fotografier, som i øvrigt har kunstnerisk karakter, ville derimod gøre anvendelsen af denne sats afhængig af den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering med hensyn til deres kunstneriske værdi, som ikke udgør en objektiv, men en subjektiv egenskab. Som Domstolen således allerede har fastslået, defineres en genstands kunstneriske værdi i det væsentlige ud fra subjektive og flydende kriterier (dom af 27.10.1977, Westfälischer Kunstverein, 23/77, EU:C:1977:171, præmis 3, og af 13.12.1989, Raab, C-1/89, EU:C:1989:648 C-1/89, præmis 25).

36      En fortolkning, hvorefter den nedsatte momssats alene forbeholdes fotografier, der har kunstnerisk karakter, kan endvidere have til følge, at fotografier som f.eks. fotografier af familiebegivenheder såsom bryllupper, behandles momsmæssigt forskelligt, alt efter om skatte- og afgiftsmyndigheden finder, at de har kunstnerisk karakter eller ej, selv om disse fotografier i givet fald har ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt. Princippet om afgiftsneutralitet er imidlertid til hinder for, at varer eller tjenesteydelser, som ud fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt er sammenlignelige, og som konkurrerer indbyrdes, behandles momsmæssigt forskelligt (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Pro Med Logistik og Pongratz, C-454/12 og C-455/12, EU:C:2014:111, præmis 52 og 53). (Vores fremhævelser).

Der ses ikke at være taget stilling til dette afgørende EU-retlige forhold i kontorindstillingen.

I kontorindstillingen anføres det, at de artikler, der definerer Ugebladet som publikation, ikke er tematiske (objektivt baserede), men derimod personfikserede (subjektivt baserede). Det synes endvidere - uden det dog fremgår direkte af kontorindstillingen - at vægten af billeder kontra vægten af tekst har en indflydelse på bedømmelsen.

Dette er efter vores opfattelse udtryk for en subjektiv tilgang, selv om denne er søgt begrundet i de objektive forhold i form af en gennemgang af indholdet i de fremlagte blade.

De enkelte artikler/billeder skal forstås i en kontekst af mediemarkedet i sin helhed, hvilke nyheder Ugebladets læsersegment efterspørger, Ugebladets redaktionelle linje samt Ugebladets udgivelsesfrekvens.

Det er korrekt, at Ugebladets artikler fokuserer mere på personer end på temaer/begivenheder. Det er imidlertid, som vi tidligere har anført, personerne, der skaber begivenhederne. Begivenhederne i sig selv, vil således slet ikke have nogen nyhedsværdi uden de deltagende personer. Dette er ligeledes årsagen til, at der afholdes rød løber mv. i forbindelse sådanne begivenheder, da det er personerne der er sensationen. Hvis en samling af artikler i form af en publikation, ikke må have dette præg, så kan enhver form for sensationer ud fra en objektiv tilgang og personomtale ud fra en subjektiv tilgang ikke betragtes som nyheder i afgiftsmæssig forstand.

Et emne, som aktuelt dækkes i alle medier, er Dronning Elizabeths død. I den forbindelse har bl.a. Berlingske Tidende en artikel under overskriften "Se dronningens sjoveste øjeblikke" og Politiken bl.a. en artikel under overskriften "Camilla skal nu betegnes som majestæt". Samtlige artikler er naturligvis - selv om der tale om en begivenhed - fokuseret på de royale som personer. Hvis kontorindstillingen står til troende må det betyde, at samtlige de artikler af denne art, der bringes i Berlingske, A med flere ikke kan karakteriseres som nyheder i afgiftsmæssigt avis forstand.

Hvornår er en artikel i øvrigt personfikseret og ikke temafikseret? Jyllands Posten bringer i forbindelse med den engelske dronnings død en artikel under overskriften "Jytte Jul Betak var egentligt bare i biografen den aften i 1979, men så fik hun en royal oplevelse af de sjældne". Det kan med overskriften være utroligt vanskeligt at afgøre om en sådan artikel egentlig fokuseret på Jytte Jul eller om den fokuserer på hendes oplevelse. Hvis sensationer - hvad den engelske dronnings død de facto er for danskere i almindelighed - ikke kan anses som "afgiftsfrie" nyheder, hvor går grænsen så? Kan kriminalstof heller ikke anses som "afgiftsfri" nyheder og tilsvarende personportrætter af en erhvervsmand, statsministeren m.fl. ?

Det er en skillelinje, der må anses for at være umulig at drage i praksis.

Vi bevæger således med andre ord momsfritagelsen ud i en ren subjektiv bedømmelse, som der ikke er holdepunkt for i de danske retningslinjer for bedømmelsen af momsfritagelsen, og det er endog i direkte modstrid med EU-Domstolens retspraksis, som bl.a. gengivet i ovenstående præmisser, hvor betingelserne for fritagelse skal være klare og objektive og modsætningsvist ikke må bero på et diskretionært, smagsdommer fundament.

EU-Domstolen har senest i præmis 46 i dom af 5. maj 2022 i sag C-218/21, DSR, bekræftet, at nulmoms afgrænsningen skal bero på objektive, helt klare afgrænsninger og ikke på et skøn:

"Eftersom direktivbestemmelser imidlertid skal gennemføres ved retsforskrifter, hvis bindende virkning er uomtvistelig, og som er tilstrækkeligt specifikke, præcise og klare, kan en medlemsstat ikke påberåbe sig en rent intern administrativ praksis, som forvaltningen i sagens natur kan ændre skønsmæssigt, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, med henblik på at godtgøre en selektiv gennemførelse af en bestemmelse i momsdirektivet, som giver mulighed for at anvende en nedsat momssat for en kategori af ydelser" (Vores fremhævelse)

Ugebladet har en meget bred læserskare, men en større del af læserne er kendetegnet ved, at de faktisk som primær informationskilde har Ugebladet. De er ikke nødvendigvis læsestærke og har derfor støtte i billedartikler, som i øvrigt rent redaktionelt har fuldstændig samme nyhedsværdi som tekst. Politik og samfundsforhold udgør nødvendigvis heller ikke nogen nyhedsinteresse for dem.

Den faktiske bedømmelse af en publikations afgiftsmæssige status som avis, skal således, som fastslået i EU-Domstolens retspraksis perspektiveres ud fra, hvorledes de faktiske læsere (den gennemsnitlige forbruger) af en given publikation betragter denne i forhold til personens nyhedspræferencer. Om dette vedrører politik, forbrug, de kendtes liv eller noget helt fjerde kan således ikke tillægges vægt, da det netop er op til den enkelte læser, hvad denne betragter som nyheder.
…" 

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at besvarelsen af det bindende svar ændres fra et "Nej" til et "Ja" og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at besvarelsen af det bindende svar stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skatterådet har svaret benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt publikationen "Ugebladet" er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18).

Landsskatteretten skal således tage stilling til, om publikationen "Ugebladet" i momsmæssig henseende kan anses for en avis.

Retsgrundlag
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18), fritager levering af aviser for afgift med følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

18) Levering af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt."

Bestemmelsen har sin oprindelse i lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvoraf følgende fremgik af lovens § 12, stk. 1, litra h):

"Den afgiftspligtige omsætning omfatter ikke:

h. Salg af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer ugentligt."

Ved konsolidering af momsloven i 1994, jf. lov nr. 375 af 18. maj 1994, blev bestemmelsen videreført ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 14). Det fremgår af bemærkningerne hertil:

"Til nr. 14
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 11"

Bestemmelsen er opretholdt med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 110, som har følgende ordlyd:

"De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms eller anvendte nedsatte satser, der er lavere end det i artikel 99 fastsatte minimum, kan fortsat anvende disse.
De i stk. 1 omhandlede fritagelser og nedsatte satser skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for endelige forbrugere."

Bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18), blev ændret med virkning fra den 1. juli 2019, hvorefter aviser, der leveres elektronisk, også er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår blandt andet:

"…
Kriterierne for, hvorvidt der foreligger en avis, er fastsat i den administrative praksis. For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt emneområde. Der foretages en helhedsvurdering af publikationen, hvori der også kan indgå, om publikationen fremtræder som en avis i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.), om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter, oplagets størrelse og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det foreslås med ændringen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, at aviser leveret elektronisk også omfattes af bestemmelsen. Herved foreslås det at udvide definitionen af en avis til også at omfatte elektronisk leverede aviser, men der lægges ikke i øvrigt op til at udvide kriterierne for, hvornår der momsmæssigt foreligger en avis, men blot at elektroniske versioner af aviser ligeledes skal være omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften.

Med aktuelt nyhedsstof menes nyheder, der har været aktuelle siden sidste udgivelse, således at publikationens læsere har mulighed for at blive opdateret på aktuelle nyheder inden for publikationens emneområde. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelse.

For at en publikation kan anses for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, må publikationen ikke primært henvende sig til personer med særlige interesser inden for bestemte områder. Et eksempel herpå er specifikke faggrupper.

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde, hænger tæt sammen med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til videre (almen) kreds af læsere. Hvis publikationen kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den således ikke for at behandle et bredt emneområde.

I vurderingen af, om en elektronisk leveret avis er omfattet af nulmomsen, skal der på linje med vurderingen af de trykte aviser foretages en helhedsvurdering af publikationen, hvor der også kan lægges vægt på, om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.
…"

Med forarbejderne har lovgiver således tilkendegivet, at det fortsat er de i praksis fastsatte kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om en publikation kan anses for en avis i momslovens forstand.

Der henvises i øvrigt til Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS 1996,249 Ø, hvor landsretten fandt, at begrebet "avis" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde.
Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Publikationen kvalificeres ud fra en helhedsvurdering, hvor der også kan tages hensyn til, om publikationen må anses for at fremtræde avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.), om den sælges i løssalg eller kun til abonnenter, oplagets størrelse, og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Den konkrete sag
Under Skattestyrelsens behandling af det bindende svar har selskabets repræsentant henvist til "Ugebladet", nr. […], hvor hovedtemaet var VM-sejren i Håndbold, der var dækket med otte sider. Videre har repræsentanten fremhævet en nyhed om en skuespillers graviditet og en artikel om Tv-serien Badehotellet.

Repræsentanten har endvidere oplyst til Skattestyrelsen, at "Ugebladet" også har artikler som fx "Grevinde Alexandras vinterbadning", "TV-prisen" og premieren på filmen Kudsk.

Skattestyrelsen bemærker, at hvert nummer af "Ugebladet" indeholder et større Tv-program, billeder af […], ugens stjerner (horoskop), krydsord og sudoku, tegneserier/vitser og enkelte annoncer (5 sider ud af 101 sider i nr. […]).

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt tre eksempler på udgivelser af publikationen "Ugebladet" (nr. 7, nr. 9 og nr. 10), der er udgivet i perioden fra den 16. februar 2022 til den 15. marts 2022.

Af de fremsendte eksemplarer ses det, at "Ugebladet" indeholder en række billeder af kendte personer ledsaget af både korte og længere tekster om deres gøren og laden, herunder ægteskabelige forhold, fødselsdage, børn, fritid, arbejdsliv, venner, boligforhold, påklædning, mv.

"Ugebladet" udkommer én gang ugentligt og opfylder derfor betingelsen om en månedlig udgivelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18). 

I vurderingen af om "Ugebladet" indeholder aktuelt nyhedsstof, har Landsskatteretten lagt vægt på, om publikationen indeholder kommentarer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse. 

Publikationerne indeholder i overvejende grad personorienterede historier, som er kendetegnet ved mange billeder med hertil begrænset tekst. Det kan fx være en historie om kendte, der er mødt op til en premiere på en film. Der er billeder af nogle af de kendte personer, der har deltaget til premieren, og en kort tekst om den kendte person eller med en kort udtalelse fra den kendte person.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af Skatterådet anførte, at i det omfang, der er tale om fx en premiere på en film, som har fundet sted siden sidste udgivelse af "Ugebladet", kan premieren (begivenheden) anses for at være et aktuelt emne. Det vurderes dog ikke at være premieren på filmen, der er det centrale emne i publikationen, men derimod historien om, hvem der har deltaget med dertilhørende billeder.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at publikationen kun i begrænset omfang indeholder kommentarer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse, hvorfor publikationen ikke primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skatterådet, at publikationen ikke fremtræder som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.). 

På denne baggrund og med henvisning til Skatterådets bindende svar anser Landsskatteretten således ikke publikationen for en avis i momsmæssig henseende, hvorfor det er med rette, at Skatterådet har svaret "Nej" til spørgsmålet om, hvorvidt publikationen er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18).

Repræsentanten har gjort gældende, at implementeringen af bilag III punkt 6 til momssystemdirektivet og de fastlagte kriterier for anvendelsen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18), er i strid med både ligebehandlingsprincippet og neutralitetsprincippet. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke kan opnås momsfritagelse under henvisning til ligebehandlingsprincippet eller neutralitetsprincippet, uden at selskabets publikation "Ugebladet" tillige opfylder momslovens krav om at være en avis. Dette følger af Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, som er gengivet i TfS 1996,249 Ø.

Den af repræsentanten fremhævede praksis fra EU-Domstolen, C-390/15 (RPO), C-145/18 (Regards Photographiques SARL) og C-218/21 (DSR), kan ikke føre til et andet resultat, idet de tre domme vedrører fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 98, herunder muligheden for at anvende en nedsat momssats og forståelsen af de EU-retlige begreber heri. Dommene vedrører således ikke momssystemdirektivets artikel 110 (stand-still-bestemmelsen) og den danske momsfritagelse af levering af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18).

De indsendte udskrifter af henholdsvis "Ugebladets" hjemmeside og As hjemmeside har Landsskatteretten ikke tillagt vægt, idet der er tale om artikler, der er udgivet online, og som dermed ikke er omfattet af den fysiske publikation af Ugebladet, som der er spurgt til i anmodningen om bindende svar.

Med henvisning til repræsentantens bemærkninger af 12. september 2022 bemærker Landsskatteretten, at der ikke er taget stilling til, om publikationen opfylder de i praksis fastsatte øvrige kriterier.

Landsskatteretten stadfæster herefter besvarelsen af det bindende svar.