Dato for udgivelse
11 nov 2022 14:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 okt 2022 08:24
SKM-nummer
SKM2022.545.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0084920
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Arv og gaver
Emneord
Gave, datter, realkreditlån, kautionsforhold, meddebitor, gavedisposition, vederlagsfri formuefordel
Resumé

Sagen angik, om klageren havde givet en gave til sin datter i forbindelse med optagelse af realkreditlån i en ejendom. På baggrund af en konkret bevisvurdering lagde Landsskatteretten ved sagens afgørelse til grund, at klageren og hans datter indbyrdes havde aftalt, at datteren skulle betale alle ydelser på realkreditlånet, og i overensstemmelse hermed fremgik det af kontoudtog for datterens konto, at hun havde betalt alle ydelserne på realkreditlånet. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at datteren havde anvendt hele realkreditlånet til betaling for købet af ejendommen, og at datteren indfriede hele realkreditlånet ved salget af ejendommen. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilfaldet datteren en vederlagsfri formuefordel, og at der derfor ikke var givet en gave fra klageren til hans datter.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b
Boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, § 23, stk. 1
Gældsbrevslovens § 2, stk. 1 og stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.6.2.1

Klagepunkt

Skattestyrelsens
afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens
afgørelse

Gave givet til datter

650.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
Klagerens [As] ægtefælle, B, overdrog den 30. september 2017 ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, til datteren, C, for 1.300.000 kr.

Ejendommen blev ved overdragelsen belånt med realkreditlån på 1.300.000 kr. Lånet blev tinglyst med to debitorer, klageren og hans datter, C.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der på årsopgørelserne for 2017, 2018, 2019 og 2020 for klageren og hans datter indberettet halvdelen af lånet hos dem hver, ligesom der er fratrukket renter med halvdelen hos dem hver.

Klagerens repræsentant har fremlagt kontoudskrifter for klagerens datters konti som dokumentation for, at hun har betalt alle ydelser på lånet samt indfriet dette i 2020, hvor hun solgte ejendommen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har givet sin datter en gave på 650.000 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

"Skattestyrelsens kommentar til dine bemærkninger
I repræsentantens beskrivelse af fakta mangler første punkt: Far og datter optager i fællesskab et lån med sikkerhed i den overdragne ejendom. C bruger hele lånet til at betale for ejendommen.

Skattestyrelsen ser det således ikke dokumenteret, at der blot er tale om et kautionsforhold fra As side. Som det fremgår af indsigelse i den parallelle gavesag hvor moderen overdrager ejendommen til datteren, fremhæves det at:

Baggrunden for at det i den konkrete sag har været muligt at opnå 100 % finansiering af købesummer, skyldes udelukkende at A har været meddebitor på lånet, og det er således 100 % hans betalingsevne, der skyldes at banken har accepteret 100 % finansiering af ejendommen.

Denne indsigelse har været partshørt hos A uden at der kommet bemærkninger hertil.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at ydelsesopkrævningerne alene fremstår med C som debitor.

Faktum er, at på årsopgørelserne for 2017, 2018, 2019 og 2020 er halvdelen af lånet medregnet på As årsopgørelse og halvdelen på Cs årsopgørelse. Ligeledes er renteudgifterne fratrukket med halvdelen hos hver. Der er således aktivt taget stilling til behandling af renteudgiften.

Således indberettes oplysningerne når der er tale om fælleslån. Hvis det var kautionistforhold, var restgæld og rentefradrag alene indberettet til Cs årsopgørelse.

Vi vurderer derfor, at der er tilgået C en formuefordel, idet hun står som ejer af ejendommen købt for 1.300.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 650.000 kr.

[…]

Begrundelse
Du har i 2017 påtaget dig forpligtelse og servicering af halvdelen af et lån, som din datter har brugt til berigtigelse af ejendomskøb.

De løbende ydelser på fælleslånet er fratrukket med halvdelen i din årsopgørelse og halvdelen i din datters årsopgørelse. Vi vurderer derfor, at C alene har bidraget til berigtigelse af købesummen på 1.300.000 kr. med 650.000 kr., mens den resterende del på 650.000 kr. kommer fra dig.

Det betyder, at du har givet C en gave på 650.000 kr.

Gaveafgiften heraf udgør 88.065 kr. som skal indbetales. Der henvises til talmæssig opgørelse ovenstående."

Skattestyrelsen har den 21. oktober 2021 til klagen anført:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen påpeger dog, at repræsentantens påstand om at der ikke er tilgået datteren en formuefordel er ukorrekt.

Af Skattemappen for C fremgår således, at hun er eneejer af ejendommen, mens hendes gældsforpligtelse alene udgør halvdelen af det optagne realkreditlån. Hun har også alene fradraget 50% af renteudgifterne på lånet i årsopgørelserne.

Den anden halvdel af lånet er anført på As årsopgørelse tillige med halvdelen af renteudgifterne, som han har fradraget."

Skattestyrelsen har i erklæringssvar af 11. juli 2022 anført:

"Skattestyrelsen skal bemærke, at under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der foreligger en indbyrdes aftale om, at sønnen henholdsvis datteren, skal betale alle ydelser på lånet og vil friholde faren for enhver hæftelse, således at faren har regreskrav på 100 pct. af betalte ydelser overfor sønnen henholdsvis datteren, såfremt faren betaler ydelser på lånet til långiver, er Skattestyrelsen enige i, at der ikke på låneoptagelsestidspunktet er givet en gave på halvdelen af det optagne realkreditlån.

Skattestyrelsen finder, at følgende sætning bør slettes: "Pligten til at tilbagebetale et lån må i det indbyrdes forhold mellem flere låntagere/debitorer deles efter samme retningslinjer, som debitorerne fulgte ved fordelingen eller anvendelsen af låneprovenuet"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har ydet en gave til sin datter.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"2.           Sagens faktiske omstændigheder

Ved købsaftale af 30. september 2017 (bilag 3) købte C ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1. Hun berigtigede købesummen, 1.300.000 kr., kontant ved optagelse af lån i ejendommen ("Lånet", bilag 4).

På forslag fra F1-Bank tiltrådte A som meddebitor på Lånet.

I det indbyrdes forhold var det imidlertid aftalt mellem C og A, at C skulle betale alle ydelser på Lånet og herved friholde A for enhver hæftelse.

C har i overensstemmelse med denne aftale betalt alle ydelser på Lånet og indfriet dette i 2020 (bilag 5).

Parterne var dog ikke opmærksomme på den automatiske renteindberetning, og halvdelen af det samlede rentefradrag er derfor blevet automatisk indberettet til As indkomstopgørelse.

Skat traf den 12. juli 2021 Afgørelsen baseret på det synspunkt, at "der er tilgået C en formuefordel, idet hun står som ejer af ejendommen købt for 1.300.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 650.000 kr."

3.             Anbringender

Klager gør overordnet gældende, at de grundlæggende betingelser for gavebeskatning ikke er opfyldt. C har ikke modtaget nogen vederlagsfri formuefordel, og A har ikke haft til hensigt at yde en gave.

Det skatteretlige gavebegreb er udførligt beskrevet i Juridisk Vejledning. For at kunne karakterisere en disposition som en gave skal der for det første ske en objektivt konstaterbar berigelse af en modtager i form af en vederlagsfri formuefordel, jf. JV, C.A.6.1:

"I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel." (min understregning)

Ligesom det civilretlige gavebegreb suppleres det skatteretlige gavebegreb af et subjektivt kriterium med betingelse om, at formuefordelen er overført med en gavehensigt fra gavegiver. I den forbindelse kan eksistensen af et gavemiljø (fx familieforhold) skabe en formodning for en gavehensigt, og det påhviler i givet fald parterne at afkræfte denne formodning ved at godtgøre, at formueoverførslen ikke er båret af en gavehensigt.

I den foreliggende sag må det lægges til grund, at C og A i deres indbyrdes forhold har aftalt, at C skulle betale alle ydelser på Lånet og friholde A for enhver hæftelse. Denne aftale ses direkte ved den kendsgerning, at C har betalt alle ydelser på Lånet og indfriet dette (bilag 5).

C har derfor ikke opnået nogen vederlagsfri formuefordel ved, at A påtog sig at være meddebitor på Lånet.

Derfor foreligger der ikke nogen gavedisposition, og der er ikke grundlag for gavebeskatning.

As hæftelse som meddebitor på Lånet er blot udtryk for en kautionsaftale, der i sin natur heller ikke rummer nogen gavedisposition i forhold til debitor: Hvis kautionisten afkræves betaling fra kreditor, har kautionisten et regreskrav mod debitor, hvis formuesituation vil være uændret; debitors gæld til kreditor vil blot blive erstattet af en tilsvarende gæld til kautionisten.

Der kan kun opstå en formueoverførsel, hvis meddebitor/kautionisten giver afkald på sit regreskrav overfor debitor.

Et sådant afkald foreligger ikke i denne sag. Som nævnt har C betalt alle ydelser på Lånet og senere indfriet dette. Hun har derfor ikke opnået nogen vederlagsfri formuefordel.

Betingelserne for gavebeskatning er derfor ikke opfyldt.

Klager skal derfor gives medhold i den nedlagte påstand."

Klagerens repræsentant har den 8. november 2021 til Skattestyrelsens udtalelse af 21. oktober 2021 anført:

"Skat hævder i Udtalelsen, at der er tilgået børnene en formuefordel, da de ved overdragelserne er blevet eneejere af de respektive ejendomme, mens de ifølge skattemapperne alene hæfter for halvdelen af realkreditlånene:

"Skattestyrelsen påpeger dog, at repræsentantens påstand om at der ikke er tilgået datteren en formuefordel er ukorrekt.

Af Skattemappen for C fremgår således, at hun er eneejer af ejendommen, mens hendes gældsforpligtelse alene udgør halvdelen af det optagne realkreditlån. Hun har også alene fradraget 50% af renteudgifterne på lånet i årsopgørelserne.

Den anden halvdel af lånet er anført på As årsopgørelse tillige med halvdelen af renteudgifterne, som han har fradraget."

Jeg skal hertil gentage, som anført i Klagen, at den formelle hæftelse overfor realkreditkreditor intet udtrykker om det indbyrdes hæftelsesforhold mellem A og børnene.

Når det kan lægges til grund, at parterne i det indbyrdes forhold har aftalt, at børnene hæfter for den fulde gæld på ejendommene, og dette understøttes af, at børnene betaler alle ydelser, er der intet grundlag for at hævde, at børnene har modtaget en formuefordel i form af gældseftergivelse mv.

Det forhold, at A har accepteret at stå som meddebitor/kautionist i låneforholdene, indebærer ikke i sig selv, at børnene har modtaget en gaveafgiftspligtig formuefordel.

Jeg henviser i øvrigt til Klagen."

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

"[…]

2. Ingen gavebeskatning - Meddebitor

Vi tiltræder Indstillingens resultat på dette punkt."

Repræsentanten har til Skattestyrelsens erklæringssvar af 11. juli 2022 anført:

"[…]

2. Ingen gavebeskatning - Meddebitor

Skat udtaler vedrørende Indstillingen:

"Under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der foreligger en indbyrdes aftale om, at sønnen henholdsvis datteren, skal betale alle ydelser på lånet og vil friholde faren for enhver hæftelse, således at faren har regreskrav på 100 pct. af betalte ydelser overfor sønnen henholdsvis datteren, såfremt faren betaler ydelser på lånet til långiver, er Skattestyrelsen enige i, at der ikke på låneoptagelsestidspunktet er givet en gave på halvdelen af det optagne realkreditlån."

Vi bemærker for god ordens skyld, at C har betalt alle ydelser på Lånet og indfriet dette, jf. det tidligere fremlagte bilag 5.

Indstillingen kan på dette punkt tiltrædes."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren ikke har ydet en gave til sin datter og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke er ydet en gave fra klageren til hans datter.

Landsskatterettens afgørelse
En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til børn, hvis den samlede værdi af gaverne inden for et kalenderår ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Der betales afgift på 15 procent i det omfang, gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet én for alle og alle for én, medmindre andet er aftalt. Det fremgår af gældsbrevslovens § 2, stk. 1.

Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve hver enkelt af medskyldnerne hans del. Det fremgår af gældsbrevslovens § 2, stk. 2.

Klagerens ægtefælle, B, overdrog den 30. september 2017 ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, til datteren, C, for 1.300.000 kr.

I forbindelse med overdragelsen blev der tinglyst realkreditlån i ejendommen på 1.300.000 kr. Lånet blev tinglyst med to debitorer, klageren og hans datter, C.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der på årsopgørelserne for 2017, 2018, 2019 og 2020 for klageren og hans datter indberettet halvdelen af lånet (650.000 kr.) hos dem hver, ligesom der er fratrukket renter med halvdelen hos dem hver.

Af fremlagte kontoudtog for C fremgår, at hun har betalt alle ydelserne på lånet samt indfriet dette i 2020, hvor hun solgte ejendommen.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har ydet en gave til sin datter, C, på 650.000 kr. svarende til halvdelen af det optagne lån, idet C står som ejer af ejendommen købt for 1.300.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 650.000 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at de grundlæggende betingelser for gavebeskatning ikke er opfyldt, idet C ikke har modtaget nogen vederlagsfri formuefordel.

Klageren og hans datter hæfter solidarisk for det optagne realkreditlån, hvilket indebærer, at kreditor ved forfaldstid kan afkræve hver af dem hele gælden, jf. gældsbrevslovens § 2, stk. 1.

Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve den anden hans del, jf. gældsbrevslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen afgør ikke, hvor stor en del af gælden, der skal bæres af hver af skyldnerne. Dette beror på en aftale mellem disse.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren og hans datter indbyrdes har aftalt, at C skal betale alle ydelser på lånet. Af de fremlagte kontoudtog fremgår, at C har betalt alle ydelserne på lånet, og C har i overensstemmelse hermed anvendt hele lånet til betaling for købet af ejendommen. C indfriede hele lånet ved salget af ejendommen.

Da der således ikke ses at være tilfaldet C en vederlagsfri formuefordel, finder Landsskatteretten, at der ikke er givet en gave fra klageren til hans datter.

Det faktum, at C muligvis ikke ville kunne have optaget lånet, såfremt klageren ikke havde været meddebitor på lånet, kan ikke ændre herved. Endvidere kan det faktum, at der er indberettet halvt rentefradrag til dem hver, ikke ændre herved.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter værdien af gave til 0 kr.