Parter

A

(V/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(V/advokat Tim Holmager)

Afgørelse truffet af Byretsdommer

Ulrik Finn Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. juli 2018.

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om, at betingelserne for at beskatte en kapitalejer af maskeret udbytte er opfyldt.

A har fremsat følgende påstand:

As skatteansættelse for indkomståret:

2008  nedsættes med kr. 5.803.165

2009  nedsættes med kr. 20.250.800

2010  nedsættes med kr. 24.988.447

2011  nedsættes med kr. 19.236.454 2012 nedsættes med kr. 2.574.840

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, af Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2018 blandt andet: 

"Faktiske oplysninger

Selskaberne

Klagerens far var ejer og direktør i G1-virksomhed, som han opnåede fuldt ejerskab til i 1990.  I 1991 blev klageren ansat som direktør.

Som led i et generationsskifte gennemførte klagerens far i 1995 en omstrukturering af selskabet, således at G1-virksomhed blev omdannet til G2-holding, mens driften i blev udskilt i to datterselskaber, G1-virksomhed og G3-virksomhed. I 2003 blev G1-virksomhed solgt til G4-virksomhed.

G2-holding blev den 31. juli opløst ved spaltning. Aktiverne og passiverne i G2-holding overgik til en række selskaber, herunder G5-virksomhed og G6-virksomhed, som blev stiftet den 29. juli 2003 i forbindelse med spaltningen.

Klagerens far er direktør og ejer af G5-virksomhed, mens klageren er direktør og ejer af G6-virksomhed.

Hovedaktiviteten i G5-virksomhed og G6-virksomhed består i at drive investeringsvirksomhed og anden virksomhed, der står i naturligt forhold hertil.

Overførsler fra G5-virksomhed til G6-virksomhed

Det fremgår af årsrapporterne for 2008-2013 for G5-virksomhed, at selskabet har overført 72.915.615 kr. til G6-virksomhed. Ifølge bogføring for G5-virksomhed for indkomstårene 2008-2013 udgjorde tilgodehavendet:

Indkomstår	Tilgodehavende + ren-	Renter tilskrevet i løbet af
	ter	året
2007	7.933.636 kr.	0
2008	12.110.176 kr.	177.541 kr.
2009	31.556.720 kr.	1.026.544 kr.
2010	54.993.076 kr.	2.236.356 kr.
2011	76.659.726 kr.	3.268.670 kr.
2012	83.507.321 kr.	3.882.595 kr.
2013	86.847.614 kr.	3.340.293 kr.

Det fremgår af årsrapporterne for 2008-2013 for G5-virksomhed, at selskabet har haft følgende finansielle indtægter:

Indkomstår	Renteindtægter
2007	747.426 kr.
2008	1.247.520 kr.
2009	981.272 kr.
2010	2.700.750 kr.
2011	3.717.526 kr.
2012	3.882.595 kr.
2013	3.340.293 kr.

Ifølge bogføring for låntager, G6-virksomhed, udgjorde tilgodehavendet:

Indkomstår	Tilgodehavende + renter	Renter tilskrevet i løbet af året
2007	7.933.636 kr.	0
2008	12.110.999 kr.	177.541 kr.
2009	31.557.543 kr.	1.026.544 kr.
2010	55.015.769 kr.	2.258.226 kr.
2011	76.660.549 kr.	3.268.670 kr.
2012	83.606.826 kr.	3.981.227 kr.
2013	87.787.167 kr.	4.180.341 kr.

G5-virksomhed har indtægtsført renterne over driften, ligesom renterne er selvangivet.

Lånet er opstået ved løbende overførsler fra G5-virksomhed til G6-virksomhed. G6-virksomhed har efter det oplyste anvendt lånene til finansiering af et projekt mellem G6-virksomhed og G7-virksomhed.

Lånet er i indkomstårene 2009-2011 ikke blevet nedbragt, når bortses fra enkelte tilbagebetalinger i perioden, som er opgjort af repræsentanten til 3.710.000 kr. Der har ikke været noget fast mønster i tilbagebetalingerne.

Der er i årsrapporterne for i G5-virksomhed for årene 2008-2009 ikke afgivet revisorforbehold. For 2010-2011 er der taget revisorforbehold vedrørende selskabets tilgodehavende overfor G6-virksomhed, ligesom revisor har undladt at afgive konklusion. Det er revisorforbeholdene anført, at revisor ikke har kunnet opnå tilstrækkelig dokumentation og revisionsbevis vedrørende værdiansættelse af selskabets tilgodehavende overfor G6-virksomhed.

I årsrapporterne for 2010-2011 er der afgivet en ledelsesberetning, hvor selskabets ledelse har anført, at der er lånt beløb til et selskab, som er kontrolleret af en nærtstående af hovedanpartshaveren, hvis fortsatte drift og mulighed for betaling er usikker. Det er desuden anført, at ledelsen mener, at der er tale om en normal forretningsmæssig disposition, og at risikoen for tab på lånet anses for at være lav, men at lånet på trods af dette vil blive nedskrevet til kurs 50.

Fra 2012 og 2013 har G5-virksomhed fravalgt revision.

Lånedokumenter mellem G5-virksomhed og G6-virksomhed

For alle overførslerne i 2008-2013 er der fremlagt lånedokumenter, lånerammeaftaler og aftaler om forlængelse af lånet, ligesom der er fremlagt kontoudskrifter for de enkelte overførsler.

Selskabet har fremlagt låneaftaler, som alle er indgået i 2008 og 2009 med G5-virksomhed som udlåner og G6-virksomhed som låntager. Det fremgår af lånedokumenterne, at renten udgør 5 %, at rentetilskrivning sker ved betaling, at lånet kan indfries før udløb samt at lånet udløber den 31. december 2009. Alle dokumenterne er underskrevet af IO for G5-virksomhed og af klageren for G6-virksomhed.

SKAT har udarbejdet følgende oversigt over fremlagte lånedokumenter:

Oversigt over lånedokumenter
Dato for aftale	Lånesum	Udløb
2008
Den 26. november	4.000.000 kr.	31-12-2009
2009
Den 5. januar	3.000.000 kr.	31-12-2009
Den 27. marts	700.000 kr.	31-12-2009
Den 21. april	750.000 kr.	31-12-2009
Den 20. maj	600.000 kr.	31-12-2009
Den 4. juni	620.000 kr.	31-12-2009
Den 10. juni	225.000 kr.	31-12-2009
Den 18. juni	225.000 kr.	31-12-2009
Den 1. juli	1.900.000 kr.	31-12-2009
Den 16. juli	300.000 kr.	31-12-2009
Den 24. juli	5.000.000 kr.	31-12-2009
Den 7. august	600.000 kr.	31-12-2009
Den 21. august	600.000 kr.	31-12-2009
Den 16. september	800.000 kr.	31-12-2009
Den 22. september	500.000 kr.	31-12-2009
Den 7. oktober	400.000 kr.	31-12-2009
Den 9. oktober	1.200.000 kr.	31-12-2009
Den 29. oktober	250.000 kr.	31-12-2009
Den 10. november	250.000 kr.	31-12-2009
Den 12. november	2.000.000 kr.	31-12-2009
Den 25. november	3.000.000 kr.	31-12-2009
Den 7. december	600.000 kr.	17-12-2009

Fra april 2010 oprettede selskaberne ikke længere selvstændige lånedokumenter, men aftalte i stedet at udvide den samlede låneramme. Der er fremlagt 4 dokumenter, benævnt som henholdsvis "Låneramme Dokument" og "udvidelse af låneramme dokument":

Lånerammedokumenter - oversigt
Dato for aftale	Låneramme sum	Udløb
2010
Den 19. apr. 2010	25.000.000 kr.	31-12-2012
2011
Den 4. jan. 2011	25.000.000 kr.	21-12-2012
2012
Den 3. marts 2012	2.000.000 kr.	31-12-2012
Den 5.oktober 2012	3.000.000 kr.	31-12-2012

Der er fremlagt 6 dokumenter, der ifølge aftaleteksten vedrører forlængelse af lånet, der er indgået mellem G5-virksomhed og G6-virksomhed i perioden fra 2010 til 2015. Det fremgår af alle 6 dokumenter, at alle foreliggende låneaftaler forlænges til ny udløbsdato.

Låneaftaleforlængelse - Oversigt
Dato for aftale	År som forlængelsen vedr.	Beløb som forlængelsen vedr.	Udløb
Den 19. april 2010	2005, 2006, 2008, 2009	31.557.543 kr.	31-12- 2012
Den 4. januar 2011	2005, 2006, 2008, 2009, 2010	55.015.769 kr.	31-12- 2012
Den 13. marts 2012	2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011	76.660.549 kr.	31-12- 2012
Den 2. januar 2013	2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012	83.606.826 kr.	31-12- 2013
Den 2. januar 2014	2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012	87.787.167 kr.	31-12- 2014
Den 2. januar 2015	2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012	92.176.525 kr.	31-12- 2015

Det er oplyst, at G5-virksomhed, foruden renter, fik andel i en bonus i forbindelse med låntagers investering i et selskab, G7-virksomhed, hjemmehørende i Y2-region.

Der er fremlagt aftale mellem G5-virksomhed og G6-virksomhed af 19. september 2012. Aftalen er underskrevet af IO på vegne af G5-virksomhed og underskrevet af A på vegne af G6-virksomhed. Det fremgår heraf:

"Aftale mellem G6-virksomhed (G6-virksomhed) og G5-virksomhed (G5-virksomhed)

Baggrund:

Denne aftale konfirmere tidligere mundtlig aftale mellem G5-virksomhed og G6-virksomhed og lånedokumenter mellem parterne omkring G5-virksomhed lån til G6-virksomhed i forbindelse med G6-virksomhed’s engagement med G7-virksomhed (G7-virksomhed).

Lån:

I vedlagte lånedokumenter fremgår G5-virksomhed tilgodehavende hos G6-virksomhed.

Tilbagebetaling:

G6-virksomhed tilbagebetaler G5-virksomhed tilgodehavende straks når G6-virksomhed modtager sit tilgodehavende fra G7-virksomhed. Tilgodehavende er inklusive de af lånedokumenterne indgåede forrentning.

Bonus:

Det er aftalt, at G5-virksomhed modtager en bonus udover forrentning på 50 % af tilgodehavende, dog eksklusiv tilskrevet renter. Bonus bliver betalt samtidigt med tilbagebetaling af tilgodehavende."

Det er oplyst, at forinden den 19. marts 2012, beroede aftalen om, at G5-virksomhed skulle opnå en andel i den pågældende bonus, på mundtlige aftaler og e-mails mellem G5-virksomhed, G6-virksomhed og G7-virksomhed.

Der er, når bortses fra den aftalte bonus, ikke givet sikkerhed for lånet.

Overførslerne fra G6-virksomhed til G7-virksomhed

I henhold til årsrapporterne for G6-virksomhed har selskabet haft følgende resultater for indkomstårene 2008-2013.

År	Årets resultat før skat	Egenkapital
2008	-23.202.809 kr.	-2.772.003 kr.
2009	-2.320.494 kr.	-5.099.010 kr.
2010	-3.606.303 kr.	-8.704.215 kr.
2011	-3.880.214 kr.	-12.584.429 kr.
2012	-4.078.792 kr.	-16.663.221 kr.
2013	-4.209.770 kr.	-20.872.991 kr.

Det fremgår af specifikationerne til årsrapporterne for G6-virksomhed, at selskabets aktiver i årene 2008- 2013 alene bestod af et tilgodehavende hos G7-virksomhed. Der er fremlagt bogføringsmateriale og kontoudskrifter for G6-virksomhed. Selskabets tilgodehavende hos G7-virksomhed udgjorde i indkomstårene 2008 til 2013:

År	Tilgodehavende G7-virksomhed	Hensat til tab	Andre tilgodehavender
Ultimo 2008			380.544
Ultimo 2009	34.427.597 kr.	-14.176.767 kr.	20.250.800 kr.
Ultimo 2010	59.416.044 kr.	-14.176.767 kr.	45.239.247 kr.
Ultimo 2011	78.652.498 kr.	-14.176.767 kr.	64.475.701 kr.
Ultimo 2012	67.050.541 kr.		67.050.541 kr.
Ultimo 2013	67.050.541 kr.		67.050.541 kr.

Grunden til, at tilgodehavendet hos G7-virksomhed i 2008 ikke fremgår af årsregnskabet, er, at tilgodehavendet er nedskrevet til 0. Af selskabets bogføring for årene 2008 - 2013 fremgår, at selskabets tilgodehavende overfor G7-virksomhed udgjorde:

År	Primo	Ultimo	Overført årligt til G7-virksomhed
2008	8.373.632 kr.	14.176.797 kr.	5.803.165 kr.
2009	14.176.797 kr.	34.427.597 kr.	20.250.800 kr.
2010	34.427.597 kr.	59.416.044 kr.	24.988.447 kr.
2011	59.416.044 kr.	78.652.498 kr.	19.236.454 kr.
2012	64.701.601 kr.	67.050.541 kr.	2.574.840 kr.
2013	67.050.541 kr.	67.050.541 kr.	0
I alt			72.853.706 kr.

Det fremgår af bogføringskontoen for G7-virksomhed, at renter vedrørende tilgodehavendet hos G7-virksomhed ikke i årets løb blev tillagt tilgodehavendets hovedstol.

Det er oplyst, at G6-virksomhed siden 2005 har overført beløb til G7-virksomhed, som efter det oplyste har været ejet af NR. Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt kvitteringsbreve og oversigtsdokumenter for overførslerne fra G6-virksomhed til G8-virksomhed og G7-virksomhed.

Der er fremlagt kvitteringsbreve med beløbsangivelser for, hvor meget der er overført fra G6-virksomhed i perioden fra den 5. juli 2005 til 1. maj 2006. Det fremgår af kvitteringsbrevene, at låntager er G8-virksomhed. Den løbende mellemregning er enten opgjort som USD eller EUR, og renten udgør 5 % eller 8 % af hovedstolen. Alle kvitteringsbrevene er underskrevet på vegne af G8-virksomhed af enten NR eller MA. Alle dokumenter er påført stempel for G8-virksomhed. Det fremgår af kvitteringsbrev af 19. maj 2006, at der til G8-virksomhed er overført i alt 896.573 EUR i 2005 og 118.712 EUR i 2006. Begge beløb er inklusive renter.

Af selskabsrapport for G8-virksomhed fremgår, at selskabet var stiftet den 27. januar 2005 af NR og MA. Direktionen bestod af MA. Fra 29. august 2005 til den 30. september 2005 var NR ligeledes en del af direktionen for selskabet. Selskabet er opløst efter konkurs den 19. februar 2008. Af årsrapport for G8-virksomhed for 2005 fremgår, at selskabets hovedaktivitet var deltagelse i en konceptuel planlægning af køb og salg af specifikke værdipapirer på de internationale markeder. Det fremgår af årsrapporten, at selskabet er ejet af G9-virksomhed, registreret på Y1-område. Der er i selskabet taget revisorforbehold, da en væsentlig del af selskabets kassebilag bestod af bankoverførselskvitteringer uden underliggende dokumentation for omkostningernes relevans for selskabet.

Fra 2006 blev beløbene fra G6-virksomhed, ifølge klageren i stedet overført til G7-virksomhed, baseret i Y2-region. Efter det oplyste fik G6-virksomhed fra 2008 mulighed for at være primær samarbejdspartner for G7-virksomhed.

Der er fremlagt kvitteringsbreve med beløbsangivelser for, hvor meget der er overført fra G6-virksomhed for perioden fra den 14. oktober 2005 til 23. marts 2010. Alle kvitteringsbrevene er underskrevet af NR den 1. oktober 2012 på vegne af G7-virksomhed. Underskriften fremstår som en indsat fotokopi af en underskrift. Det er oplyst, at fotokopien af underskriften skulle være en elektronisk signatur.

Der er fremlagt kvitteringsbreve med beløbsangivelser for, hvor meget der er overført fra G6-virksomhed for perioden fra den 23. februar 2009 til 11. august 2011. Alle kvitteringsbrevene er underskrevet af NR den 17. februar 2015, hvor han bekræfter at have modtaget beløbene fra enten G5-virksomhed eller G6-virksomhed. Brevene er underskrevet med almindelig håndskrift. Det fremgår heraf, at overførslerne er anvendt til at afholde udgifter til bankgebyrer, kontante midler, advokater og konsulenter, privat jetfly, repræsentation, voldgift osv. Det fremgår, hvilket land de forskellige advokater og konsulenter er fra, uden at det dog oplyses, hvilket specifikt advokatkontor eller konsulent, som har været anvendt.

Der er, bortset fra kvitteringsbrevene fra NR, ikke fremlagt fakturaer eller kvitteringsbreve fra tredjemand for de foreliggende udgifter.

G6-virksomhed har ikke modtaget sikkerhed eller pant for sine overførsler eller udlån.

Der er i årsrapporter for G6-virksomhed for årene 2008-2011 taget revisorforbehold vedrørende tilgodehavendet overfor G7-virksomhed. Fra 2010-2011 har revisor undladt at afgive konklusion. Det er i revisorforbeholdene anført, at revisor ikke har kunnet opnå tilstrækkelig dokumentation og revisionsbevis vedrørende værdiansættelse af selskabets tilgodehavende overfor G7-virksomhed.

I årsrapporterne 2008-2011 er der afgivet en ledelsesberetning, hvor selskabets ledelse har anført, at selskabet har foretaget en væsentlig investering i et projekt, hvor der på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten dog ikke foreligger nærmere dokumentation for værdien heraf. Det er desuden anført, at ledelsen vurderer, at beløbet i de næstkommende år vil indbringe betydelige beløb, og at der ikke foreligger andet end almindelige forretningsmæssige og investeringsmæssige risici ved investeringen.

Fra 2012 har G6-virksomhed fravalgt revision.

I 2017 har selskabet stadig ikke modtaget tilbagebetaling eller modydelse for de overførte beløb.

Om G7-virksomhed

G7-virksomhed er, efter det oplyste, et investeringsselskab, som er ejet af NR. Der er ikke fremlagt selskabsdokumenter for G7-virksomhed. Ifølge fremlagte aftaler har selskabet adresse på Y2-adresse, Y2-region, Y3-land og har selskabsnummer ...11.

Det er oplyst, at NR er bestyrelsesformand og administrerende direktør i det Y11-landske selskab, G10-virksomhed, der bl.a. beskæftiger sig med projektfinansiering, projektledelse og finansiel rådgivning. Der er fremlagt kopi af NR Y6-landske pas samt udskrift fra G10-virksomheds hjemmeside med præsentation af NR.

Det er forklaret, at kontakten imellem klageren og NR blev etableret tilbage i juli 2005 igennem klagerens netværk inden for handel med "Medium Term Notes". NR havde i 2005 opholdt sig i Y8-by, hvor klageren og MK mødtes med ham. NR skulle have et betydeligt netværk indenfor den politiske og finansielle verden, hvor der blev indgået handler med ædelmetaller og forskellige finansielle instrumenter, herunder bl.a. Medium Term Notes. Klageren havde efter det forklarede fået forevist NR tilladelser og indvilligede i indledningsvis at foretage et udlån til at etablere en MTN-handel i NR selskab, G7-virksomhed.

Det er forklaret, at overførslerne til G7-virksomhed fra G5-virksomhed og G6-virksomhed, hovedsageligt medgik til at dække omkostninger i G7-virksomhed i forbindelse med forskellige typer af investeringer, herunder handel med råstoffer, finansielle instrumenter og unoterede obligationer (Medium Term Notes). Efter det oplyste blev overførslerne til G7-virksomhed betragtet som et lånearrangement, hvor forrentningen udgjorde en bonus. Som modydelse skulle G5-virksomhed og G6-virksomhed, modtage provision eller afkast fra G7-virksomhed på baggrund af de investeringer og transaktioner, som G7-virksomhed gennemførte.

Grunden til, at G5-virksomhed og G6-virksomhed endnu ikke har modtaget nogen provision skyldes, efter det forklarede, hovedsageligt den finansielle krise fra 2008, som forsinkede aktiviteterne i G7-virksomhed. Forsinkelsen medførte betydelige ekstra omkostninger for G7-virksomhed og krævede yderligere tilførsel af kapital for at beskytte G6-virksomhed’ tilgodehavende.

Det er forklaret, at det i starten var G6-virksomhed, der lånte til G7-virksomhed, men da G6-virksomhed selv blev ramt af finanskrisen i 2008-2009, indgik selskabet en låneaftale med G5-virksomhed om at stille midler til rådighed for selskabet.

Det blev aftalt, at G5-virksomhed, udover den aftalte forrentning på lånet, ligeledes ville få andel i den bonus eller provision, som G6-virksomhed skulle modtage fra G7-virksomhed. Det er oplyst, at G5-virksomhed og G6-virksomhed forventede at modtage en betydelig fortjeneste ved investeringen.

Der er fremlagt aftale af 1. oktober 2012 og aftale af 9. marts 2013 mellem G6-virksomhed og G7-virksomhed. Aftalerne er på vegne af G6-virksomhed underskrevet af klageren og på vegne af G7-virksomhed er den underskrevet af  NR. NR underskrift fremstår som en fotokopi af en underskrift, der er indsat i dokumentet. Det er oplyst, at fotokopien af underskriften skulle være en elektronisk signatur.

Af aftalen af 1. oktober 2012 fremgår, at der vil blive betalt en bonus til G6-virksomhed som modydeldse for selskabets overførsler, uden at den beløbsmæssige størrelse dog fremgår af aftalen.  Af aftalen af 9. marts 2013 fremgår, at bonussen udgør et engangsbeløb på 50.000.000 USD.

Der er under Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt en aftale af 12. februar 2015. Aftalen er på vegne af G6-virksomhed underskrevet af klageren og på vegne af G7-virksomheds er den underskrevet af NR. NR underskrift fremstår som en almindelig håndskrift. Aftalen i svarer indholdsmæssigt til aftale af 1. oktober 2012 og aftale af 9. marts 2013, dog således at den aftalte bonus nu udgør 115.000.000 EUR, ligesom aftalen indeholder en opgørelse over klagerens personlige overførsler. Aftale af 12. februar 2015 er fomuleret således:

"Reimbursement agreement between

G7-virksomhed

Y2-adressel, Y2-region, Y3-land

Registration number ...11 and

G6-virksomhed

Y4-adresse

Y4-by

Denmark

Registration number ...12 and

A

Y4-adresse

Y4-by

Denmark

Social security number (red. cpr nr. fjernet

The purpose of this agreement is to mutually comfirm the reimbursement of the agreed total balance of investments, as loans, made by G6-virksomhed (G6-virksomhed), from G5-virksomhed (G5-virksomhed) through G6-virksomhed and A (A) in the G7-virksomhed (Group) (G7-virksomhed) activities during the years 2005-2015.

According to the agreement dates and signed 9^th of March 2013, the FULL and FINAL total amount - including the balance of investments and bonus - G7-virksomhed is to pay G6-virksomhed has been agreed to USD 50,000,000.00 (USDFIFTYMILLION). This amount has increased during the past years axtra investments and the higher success for G7-virksomhed activities, and has been exchanged til euro.

The FULL and FINAL total amount - including the balance of of investments and bonus - G7-virksomhed is to pay G6-virksomhed (including G5-virksomhed) and A has been agrees to EUR 115,000,000.00 (EURONEHUNDREDFIFTEENMILLION).

The full amount is ready to be paid according to preferences and instructions to a company bank account in the name of G6-virksomhed OR a personal bank account in the name og A.

The FULL and FINAL amount, when paid, covers ALL finansial transations executed and/or obligations committed during the years 2005-2015, encompassing the following:

All payments of G7-virksomhed expenses made to lawyers, banks, consultants, companies and Mr. NR in the period 2005-2015 - either directly og indirectly, including:

•        All international bank wire tranfers (more than 400) and G24-virksomhed payments paid via MK through hois account in F1-bank.

•        The payments/loans to G7-virksomhed made by G5-virksomhed (G5-virksomhed) since 2009, when at the time G5-virksomhed joined the funding of the G7-virksomhed activities in co-operation with G6-virksomhed. This encompasses G5-virksomhed payments made directly to G11-virksomhed, G5-virksomhed payment made direcktly to G7-virksomhed 02-12-2014 AND payments made via MK through his account in F1-bank including payment 20-01-2015 AS WELL AS the payments made via G6-virksomhed’s account in F2-bank. Also, it is the obligation of G6-virksomhed on behalf of G7-virksomhed to fully reimburse G5-virksomhed as originally agreed in 2009, when G7-virksomhed accepted the supplementary funding coming from G5-virksomhed.

•        All international bank wire tranfers (more than 40) paid via G6-virksomhed’s account in F2-bank as well as all other payments via credit card or in cash.

Investestment via payments:

The payments have been executed via credit Card, G24-virksomhed transfers, Bank-to-Bank transfers ans cash.

Some payments have been made to G7-virksomhed accounts and/or to at G7-virksomhed trustee. Other payments have been made directly to G7-virksomhed creditors.

Annual balance of investments made by G6-virksomhed (including G5-virksomhed):

2005:	DKK	6,341,847
2006:	DKK	909,563
2007:	DKK	1,122,221
2008:	DKK	5,803,166
2009:	DKK	20,250,800
2010:	DKK	24,988,447
2011:	DKK	19,236,454
2012:	DKK	2,574,840
Total	DKK	81,227,338

Annual balance of investments made by A:

2013:	DKK	1,686,344
2014:	DKK	10,413,21 6
2015:	DKK	5,704,000
Total	DKK	17.803,5

60

(…)

Det er forklaret, at G6-virksomhed og G5-virksomhed ved udgangen af 2012 stoppede med at investere i G7-virksomhed, da selskaberne var uden likviditet og derfor ikke længere kunne investere direkte i driften og aktiviteterne i G7-virksomhed. Låneinvesteringen fortsatte herefter med private midler fra klageren og hans far. De private overførsler i 2013 og 2014 blev finansieret ved, at klageren og hans far solgte og belånte ejendomme mv.

Vedrørende fremgangsmåden for overførslerne til G7-virksomhed er det oplyst, at det normalt skete ved bankoverførsler fra G6-virksomhed til MK, som i 2008-2013 fungerede som midlertidig betalingsformidler for G7-virksomhed. Betalingerne skete til MKs personlige konto. Efter instruks fra NR, har MK formidlet betaling af en række af G7-virksomheds udgifter til advokater, finanskonsulenter, revisorer, banker (gebyrer), licenser m.m., som har dannet grundlag for aktiviteterne i G7-virksomhed. Det er forklaret, at MKs funktion som betalingsformidler oprindeligt var tiltænkt som en midlertidig foranstaltning. MKs indsats for G7-virksomhed har været ulønnet, men skulle efter det oplyste modtage en bonus for sit arbejde. Det er forklaret, at klageren har kendt MK siden gymnasietiden og at de igennem årene har opbygget et nært venskab. MK stiftede bekendtskab med NR på samme tidspunkt som A i 2005.

Der er fremlagt bogføringsmateriale og kontoudskrifter for G6-virksomhed. Af kontoudtog for G6-virksomhed fra F2-bank er der i overførselsteksten for hovedparten af bankoverførslerne anført "G7-virksomhed", "Overførsel" eller "G7-virksomhed via MK" og lignende. Af kontoudtog for kortbetalinger med F6-bank fremgår, at der er afholdt udgifter til (red. hotelkæde fjernet), (red. hotel 1 fjernet), (red. hotel 2 fjernet) flyrejser, billeje og frokostmøder mv. Beløbene er enten i EUR, USD CHF, DKK, GBP.

I forbindelse med uopsættelige betalinger, har G6-virksomhed og G5-virksomhed foretaget direkte udenlandske overførsler i form af hastebetalinger til G7-virksomheds betalingsmodtagere, kreditorer mv. Det fremgår af overførselsbilag for hastebetalinger fra kontoen i F2-bank, at der for de direkte betalinger fra G6-virksomhed hovedsageligt er overført beløb til personer eller virksomheder i Y10-land eller Y11-land. Derudover er der overført beløb til G12-virksomhed, G12-virksomhed, G14-virksomhed mv.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 5.803.165 kr. for indkomståret 2008, 20.250.800 kr. for 2009, 24.988.447 kr. for 2010, 19.236.454 kr. for 2011 og 2.574.840 kr. for 2012.

….

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

For at overførslerne kan anses for at have passeret en hovedanpartshavers økonomi kræves, at hovedanpartshaveren har realiseret en økonomisk fordel ved overførslen, har givet afkald på en fordel til gavn for nærtstående eller har anvendt midler til selskabsfremmede formål.

Det lægges til grund som ubestridt, at G6-virksomhed i de pågældende indkomstår har modtaget de opgjorte beløb fra G5-virksomhed og har videreoverført beløb som opgjort.

Det er oplyst, at beløbene er overført til G7-virksomhed i Y2-region som lån eller investering.

Da der ikke er fremlagt en oprindelig aftale om selskabets lån eller investering i G7-virksomhed, da beløbene hovedsageligt er overført til en konto tilhørende klagerens ven, MK, og herudover til personer og virksomheder i Y10-land og Y11-land, og da selskabet ikke på noget tidspunkt har modtaget afdrag, renter eller sikkerhed, kan det ikke umiddelbart lægges til grund, at der er sket udlån eller investering som oplyst.

Det påhviler herefter klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.

At det af selskabets regnskaber fremgår, at der er et tilgodehavende hos G7-virksomhed, anses ikke at udgøre en sådan dokumentation. Revisor har i øvrigt taget forbehold vedrørende pågældende regnskabspost.

De fremlagte aftaler af 1. oktober 2012, 9. marts 2013 og 12. februar 2015 fremstår som bekræftelse på, at de pågældende beløb er modtaget i G7-virksomhed som lån eller investering. Af de to seneste aftaler fremgår, at beløbene vil blive tilbagebetalt med en bonus. Af den seneste aftale fremgår, at tilbagebetaling og bonus vil blive betalt til en konto tilhørende G6-virksomhed eller klagerens personligt. Aftalerne anses heller ikke at dokumentere, at de overførte beløb ikke er tilgået klageren eller er anvendt i hans personlige interesse. De for Skatteankestyrelsen fremlagte kvitteringsbreve, der er underskrevet efterfølgende - henholdsvis den 1. oktober 2012 og 12. februar 2015, anses heller ikke at udgøre en sådan dokumentation.

Overførslerne anses herefter for tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet officer og cand.merc. På et tidspunkt trådte han ind i familiefirmaet, som var et kreditinformationsbureau. Han opgraderede virksomheden til et højere it-niveau og introducerede nye forretningsområder. Han fik på et tidspunkt 25% ejerskab. Selskabet blev solgt til Nordeuropas største kapitalfond. Det førte til, at han kom til at råde over et større beløb, som til sidst blev placeret i G6-virksomhed, ligesom han havde private midler.

Han mødte første gang NR i Y8-by i 2005. NR fortalte, at han skulle i gang med mtn-handler, hvorfor han havde brug for at låne penge for at komme i gang. NR viste ham projektbeskrivelser og akkrediteringer, som han ikke husker detaljeret. Det gav ham tro på, at han gerne ville deltage i med i starten et mindre lånebeløb. Til gengæld ville han få 0,5% af kommissionen.

G8-virksomhed, som han indgik den første aftale med, var stiftet af MA og NR. VM var bygningsingeniør og havde stået for mange store byggerier.

Selskabet fik kontoradresse på Y5-adresse i Y8-by.

På kontoret så han en kurer komme med et bundt silvercertificates med en værdi på ½ mia USD. Det overbeviste ham om, at der var "gods" i selskabet.

NRs opgave var at sætte købere og sælgere af mtn’er sammen. Køberne var typisk pensionskasser.

Det var gennem hans netværk i Y7-by , kontakten til NR var blevet skabt.

Det var forventningen, at der skulle komme afkast i løbet af 2-3 år.

Han ved ikke konkret, hvad de beløb, han lånte ud, skulle bruges til, udover at det var til dækning af driftsomkostninger blandt andet i form af advokater og ingeniører. Han har ikke mødt nogen af dem, der skulle have penge, og han så ikke deres fakturaer.

NR flyttede fra Y8-by til Y12-by i efteråret 2006, hvorfor aktiviteten overgik fra ApS’et til G7-virksomhed i Y2-region. Dette selskab overtog ApS’ets forpligtelser over for ham. Det blev der ikke indgået nogen skriftlig aftale om.

Det var store byggeprojekter i Y3-land, selskabet skulle medvirke til financiering af. Han har ikke set de bagvedliggende aftaler og prospekter. Det ville han gerne, men sådanne dokumenter er dybt fortrolige.

MK, som havde kendskab til international financiering, deltog på As vegne i møderne med NR bortset fra det første.

MK var også mellemled ved nogle af pengeoverførslerne, da hans bank, F1-bank, kunne overføre beløb via netbanken til udlandet, hvilket han ikke selv kunne gennem F2-bank, der også opkrævede højere transaktionsomkostninger.

LA var NRs mand i østen. A har mødt ham en enkelt gang på kontoret i Y8-by.

Det er ikke kun A og G15-virksomhed, der har financierer NR, der er også kommet penge fra udenlandske investorer.

Udover det store projekt i Y3-land, (red. projektnavn fjernet), blev der gennemført en række mindre projekter, som kunne medvirke til at finansiere (red. projektnavn fjernet).

Han opholdt sig i Y12-by i lange perioder, så han kunne følge projektet. Han har også været i Y7-by og Y13-by for at mødes med NR. Han mødtes også med andre investorer i projektet.

NR havde haft møder med NB, og A, MK, NR og en af hans medarbejdere deltog med 600-1000 andre i LHs fødselsdag.

Selskabets oprindelige revisor, ØC, gav ingen negative bemærkninger på regnskabet i 2005. Det kom der først efter finanskrisen, hvor der var kommet en ny revisor og samtidig blev der efter finanskrisen stillet større krav til dokumentation.

Hans far deltog også som investor gennem sit holdingselskab.

Fra 2013 investerede han og faderen private midler i projektet. Selv skaffede han penge ved belåning og salg af sit hus og skilejlighed samt salg af aktier.

MK formidlede, at også familien G15-gruppen investerede i projektet. Det skete først ved at MK lånte penge af G15-gruppen og investerede dem i projektet. Senere blev G15-gruppen co-investor under "As hat". Ham bekendt har G15-gruppen ikke set andet baggrundsmateriale end han selv. De så vist checken på 2 mia. USD. Han fortalte G15-gruppen, hvad han selv havde investeret, og at der ikke var kommet noget afkast endnu.

I 2015 tilbød Y9-landsk NR at købe obligationer for til 10 mia. UDS eller EURO til underkurs, så NR både kunne tjene provision og kursgevinst ved videresalg.

De tilbød også NR at stå for belåning af den Y9-landske guldbeholdning.

Dokumentet fra den 9.9.2019 (1285) vedrører afregning af første trance af guldfinancieringen. Det vedrørte 2,3 mia. Euro, som skulle afregnes gennem MK. Det lykkedes dog ikke. A skulle selv have 1/3 af beløbet og derefter afregne til coinvestors.

NR havde kontakt med en højtstående Y9-landsk prins og ambassadør til Y11-land, men A har ikke selv mødt ham.

(red. navn 3 fjernet), der omtales i noget korrespondance, er en Y24-landsk milliardær, som begyndte at investere i projektet, efter G15-gruppen havde trukket sig ud. Han har ikke mødt hende.

Han har mange gange i forløbet tænkt, om han nogen sinde fik sine penge.

Det er ikke en dækhistorie for, at han har skjult sine penge i udlandet.

NR havde ikke mulighed for at stille sikkerhed.

Han tror stadig på, at han får sine penge. Han har senest været i kontakt med NR den 26. maj i år. Han har bedt NR afgive vidneforklaring i denne sag, men har ikke modtaget nogen reaktion.

Han har ikke fået en eneste krone i udbytte udbetalt.

Han har ikke set regnskaber eller andet vedrørende G7-virksomhed. Han ved ikke, om der var ansatte.

Han har ikke været bistået af advokater elle investeringsrådgivere på hans side.

Når hans selskabs revisor gav regnskabet påtegninger, var det fordi, han ikke kunne fremvise de bagvedliggende dokumenter, som var fortrolige.

Den aftalte bonus var 2-3 gange det investerede beløb, men han ved ikke præcis hvordan de i korrespondancen nævnte bonusbeløb er beregnet.

Betalingsinstrukser fra NR kom enten telefonisk eller på e-mail. Når der kom oplysning om nye betalingsmodtagere, var det normalt pr. mail. Han har ikke set de dokumenter, der lå til grund for, at G7-virksomhed skulle betale beløbene.

Når han ikke altid betalte til G7-virksomhed/NR, men til direkte til deres kreditorer, skyldtes det nogle gange, at betalingen hastede. Han kan ikke huske baggrunden for de enkelte betalinger.

Betalingen til et Y11-landsk hospital vedrørte stamcellebehandling af NR.

Det er ham, der har hævet kontantbeløbene, som G7-virksomhed skulle låne. Han overdrog kontanterne til VM eventuelt gennem MK.

Han ved ikke, hvorfor opgørelsen over overdragne kontantbeløb udviser en mindre saldo end opgørelsen over kontanthævninger i 2008.

G15-gruppen så de bagvedliggende fakturaer, inden de overførte beløb.

R1 er et konsulentfirma. Han ved ikke med sikkerhed hvilke ydelser de leverede. De leverede vist ikke ydelser 2008-2012.

G15-gruppen blev kaldt bonusfar, fordi MK havde mistet sin far og kom meget hos G15-gruppen familien.

MK har forklaret, at han er 59 år gammel. Han er bank- og revisoruddannet som cand.merc.aud. Han har arbejdet i G16-virksomhed og har stiftet en forsikringsmæglervirksomhed. Derefter arbejdede han i G23-virksomhed. Fra starten ag 0’erne arbejdede han som selvstændig konsulent. Han fik kendskab til mtner gennem sit samarbejde med G17-virksomhed i Y7-by.

Han gik i gymnasiet med A og har bevaret kontakten, men de havde ikke noget arbejdsmæssigt sammen, før han i 2005 var med A til et møde med NR og VM i en lejlighed i Y8-by. NR viste dem dokumenter, der bekræftede, at han havde licens til at handle med mtn’er, NR ville gerne opbygge en mæglervirksomhed til handel med mtn’er og søgte investorer til virksomheden. NR havde fået licensen qua hans "onkel" var en fremtrædende bankmand.

De omkostninger i G7-virksomhed, der skulle dækkes af As investeringer var dels udarbejdelse af due diligence af projekterne, dels omkostninger til at sætte handlerne op sammen med bankerne. Det kunne for eksempel koste 300.000 euro at åbne en depotkonto til formålet.

Udover NR og VM var der en person ved navn PJ, der var NR højre hånd. Det samme gjaldt hans hustru MR. Dem har han mødt sammen mad NR og mange af gangene var A også med. PJ virkede meget som "privatsekretær", da NR var dårlig til engelsk.

Han rejste meget til Y12-by. Det var for at møde NR og udbygge relationen samt få indblik i, hvad der skete med investeringerne, og hvorfor der skulle afholdes de forskellige omkostninger. Han fik forelagt fakturaer og kunne stille spørgsmål til dem, men han kunne af fortrolighedsgrunde ikke få udleveret kopier. I andre tilfælde fik NR pengene inden fakturaen kom, da han forsøgte at forhandle prisen ned. Han fik altid en forklaring, når det drejede sig om større beløb, og han drøftede også hver af disse større overførsler med A.

Han har ikke været i tvivl om, at der var tale om et reelt investeringsprojekt.

De bagvedliggende projekter har blandt andet vedrørt byggerier i forbindelse med OL i Y14-by.

Han har i Y12-by set, at NR lå inde med nikkelwirespoler, som har en meget høj værdi. Han så også russiske dokumenter, der beskrev, hvor gode spolerne var. NR arrangerede, at et tysk laboratorium bekræftede renheden og dermed værdien af spolerne.

Han har også i Y8-by ved et møde med NR i 2005 set Silver Certificates udstedt af det Y11-landske finansministerium. De er meget værdifulde.

De overførsler han foretog til NR og hans kreditorer var ment som en midlertidig foranstaltning. Det var nemmest og også billigst for A at overføre til MK, som via sin netbank i F1-bank selv kunne overføre op til modværdien af 100.000 kr. til udlandet. F1-bank stillede spørgsmål til overførslerne, men godtog hans forklaring. Senere i efteråret 2009 bad banken om noget på skrift. Han sendte først en mail med sin forklaring og på bankens foranledning fik han NR bekræftelse.

Han har ikke mødt nogen af beløbsmodtagerne, men talt med talt i telefon med en Y10-landsk advokat, som havde opgivet forkerte bankoplysninger.

Dr. SR, som der blev overført penge til, var en af NR kontakter. Både han selv og F1-bank var meget opmærksom på overførslen, da den skete til et skattelyland. Han talte derfor udtrykkeligt med NR om overførslen. Pengene skulle gå til betaling af et privatfly, som et team skulle bruge, da de skulle evaluere et projekt.

Pengemodtageren G18-virksomhed skulle have dækket både legal fees og udgifter til et privat fly. Den overførsel var uproblematisk, da både modtagerbanken og modtageren var i Y11-land.

Overførslen til et Y11-landsk sygehus dækkede en regning for NR behandling. Der var således i realiteten tale om en overførsel til G7-virksomhed, hvorefter NR trak pengene ud af selskabet.

Alle overførsler er afstemt med A. De har forholdt sig til alle betalingerne, ofte forholdt de sig kritisk. Overførslen til sygehuset var nødvendig for, at NR kunne fortsætte sit arbejde.

Overførslen på USD 950.000 fra G5-virksomhed til G19-virksomhed, hvor modtagerbanken var F3-bank i Y11-land, vedrørte omkostninger til at sætte (red. projektnavn fjernet) op. Det var hovedsagelig omkostninger til banken.

Hans e-mail til A af 15. januar 2014 bygger på hans samtaler med NR og indeholder en status på muligheden for, at der sker udbetaling af As og faderens optjente penge fra G7-virksomhed. Pengene befandt sig i en bank i Y3-land. Der var overført 150 mio. kr. til en bank i Y15-land, hvoraf han selv og A hver skulle have 1/3. Den Y15-landske bank returnerede dog pengene til den Y3-landske bank, da den ikke kunne få opfyldt sin "compliance".

Derefter forsøgte NR at få pengene ud gennem Y9-stat.

Checken på USD 2 mia. var angiveligt en udbetaling fra saudierne, som NR havde modtaget. NR sagde, at en bank i Y16-land, hvor checken skulle indløses, ikke var "helt klar". Der var også noget med, at hvis checken blev indløst inden udløbsdagen på et år, ville der ske et procentfradrag.

I løbet af sensommeren 2015 sagde saudierne, at de skulle glemme checken, og at de i stedet ville få sikkerhed i form af nogle mtn’er. Ved kontakt med F7-bank i Y11-land fik han oplyst, at checken var falsk.

De fik efterfølgende sikkerhed i guld. Han ved ikke, hvem, der udstedte sikkerheden, men der var vedlagt billeder af guld. Og den primære sikkerhed var telefoniske oplysninger fra NR.

G15-gruppen-familien havde været medinvestor i hans forsikringsmæglervirksomhed. G15-gruppen syntes, at projektet med NR lød spændende. Da A og hans far i 2015 ikke kunne investere yderligere midler, der manglede for at få fortjenesten udbetalt, rettede han henvendelse til , som indvilgede i at låne ham penge. Det skete blandt andet på grundlag af den nævnte check på USD 2 mia. G15-gruppen krævede en stor bonus som følge af den manglende sikkerhed.

Han modtog som oftest besked om de overførsler, han skulle foretage, telefonisk fra NR og efterfølgende fik han bankoplysninger på mail på sin private mail eller sms. Han ved ikke, om disse mails er gemt.  Han fik også mails med kopier af en række af de fakturaer, der skulle betales. Han fik dem fra NR. Det skete i foråret 2015, da G15-gruppen begyndte at investere, og sporadisk de tidligere år. Han er ikke blevet delagtiggjort i det arbejde, advokaterne har udført for betalingerne. A fik kopier af de mails, der indeholdt andet end bankdata.

Overførslerne til NR søster, (red. navn 1 fjernet), skete, medens NR med sin familie boede hos søsteren. NR havde i den periode, 2005-2008/9, ingen opholdstilladelse og derfor ingen bankkonto i Y10-land. Det var derfor nemmest at overføre til søsteren, når der skulle overføres beløb til NR, som skulle hæves kontant.

Han husker, at A den 21. februar 2008 har hævet 100.000 euro i F2-bank, som skulle ydes som lån til G7-virksomhed. Han havde ikke selv noget med hævningen og overdragelsen at gøre.

Af den opgørelse, han har udarbejdet for 2011, fremgår et lån til ham fra G7-virksomhed på 1,1 mio. kr., som Landsskatteretten har sagt god for. For andre år har SKAT betragtet tilsvarende lån som honorarer, der er blevet beskattet. Spørgsmålet er endnu ikke afgjort, men sagen verserer i Østre Landsret.

Han havde en personlig relation til G15-gruppen-familien siden 1988.

G15-gruppen så næsten altid, i hvert fald siden sommeren 2016, fakturaer, inden de overførte penge. Pengene blev som regel betalt direkte og således udenom ham.

Han har ikke længere nogen relation til G15-gruppen-familien, efter de begyndte at frygte, de havde tabt deres penge.

Han forsøgte også at få en hr. NJ fra Y17-by til at investere. Der blev lavet en aftale mellem A og den pågældende. NJ havde sikkerhed for sin investering i en af As ejendomme, hvorfor han har fået sin investering tilbage.

Checken på de USD 2 mia. var udstedt til et asiatisk selskab, som saudierne havde rådighed over. Han oprettede selv et selskab i Y18-land med samme navn, som skulle kunne indløse checken.

Han fortalte i slutningen af september 2015, at checken ikke skulle diskonteres, da saudierne var kommet med en anden løsning. Han fortalte ikke, at checken var falsk.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har modtaget maskeret udbytte fra G6-virksomhed i de omtvistede indkomstår.

De omtvistede beløb udgør således forretningsmæssigt velbegrundede investeringer i G20-virksomhed med henblik på opnåelse af gevinst.

Selv hvis retten måtte finde, at investeringerne ikke er forretningsmæssigt velbegrundede, er de investerede beløb imidlertid heller ikke sket i As personlige interesse, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for udlodningsbeskatning.

Endelig gøres det gældende, at selv såfremt retten måtte finde, at overførslerne er foretaget i As personlige interesse, er der ikke grundlag for udlodningsbeskatning, da selskabet har erhvervet et ret til det afkast, der følger af investeringen.

1 Retsgrundlaget

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige deres indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Statsskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 A, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A mv. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldt.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes: 

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

[…]"

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for SKAT i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift mv. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler Skattestyrelsen.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, fremgår følgende:

"For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

•  Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

•  Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Det fremgår således af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

I vurderingen af hvorvidt udgiften er afholdt i aktionærens interesse, skal den skattepligtige disposition have "passeret aktionærens økonomi", jf. bl.a. SKM 2009.262.VLR og professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige Meddelelser 2009.173.

Af Jan Pedersens artikel fremgår bl.a. følgende:

"Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående."

Det kan således konstateres, at det er en betingelse for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og at der er tale om en driftsomkostning. En sådan udlodningsbeskatning kræver således, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt ikke at agere forretningsmæssigt.

Det er Skatteministeriet der skal godtgøre, at betingelserne for maskeret udlodning er opfyldt, jf. eksempelvis U.2009.757.H.

2  Den konkrete sag

Som det fremgår ovenfor, er der ikke grundlag for beskatning af maskeret udlodning, såfremt der er tale om en driftsomkostning, eller såfremt udgiften ikke er afholdt i aktionærens interesse.

2.1                 Investeringen i G7-virksomhed er forretningsmæssigt velbegrundet Det gøres overordnet gældende, at de beløb, der er overført fra G6-virksomhed til G20-virksomhed, i det hele vedrører forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner foretaget som led i selskabets sædvanlige drift med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, som står mål med risikoen ved investeringen. De omhandlede dispositioner medfører således ikke, at A skal udlodningsbeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A.

Der er en række forhold, som konkret underbygger, at der er tale om forretningsmæssigt velbegrundede investeringer.

For det første bemærkes, at de gennemførte dispositioner ligger inden for G6-virksomhed’s hovedformål, som er at drive investeringsvirksomhed, hvilket bl.a. fremgår af selskabets årsrapporter, jf. bilag 8-13. Foruden investeringerne i G20-virksomhed har selskabet investeret i noterede danske og udenlandske værdipapirer og finansielle instrumenter via selskabets bankforbindelser, ligesom G6-virksomhed ligeledes har foretaget investeringer i finansielle instrumenter via F2-bank. G6-virksomhed blev stiftet med det formål at drive investeringsvirksomhed, hvilket det kan konstateres, at selskabet rent faktisk også har været anvendt til.

Som anført i sagsfremstillingen blev G6-virksomhed stiftet i forbindelse med en spaltning af familiens holdingselskab, G2-holding ApS, hvilket bl.a. skyldtes, at A var mere aggressiv i sine investeringer og var villig til at risikere mere. G21-virksomhed blev af denne grund spaltet, således at A fik mulighed for at foretage egne investeringer i sit nystiftede selskab, G6-virksomhed.

Som et eksempel på, hvilke investeringer A foretog i G6-virksomhed foruden investeringen i G20-virksomhed, bemærkes, at A bl.a. arbejdede som Business Angel via G6-virksomhed. Det er særligt kendetegnende for Business Angels, at disse løber meget store risici i deres investeringer i nystartede virksomheder i forsøget på at gøre disse rentable inden for en kortere årrække.

Som oftest går chancen for at modtage en stor fortjeneste hånd i hånd med risikoen for et stort tab. A er villig til at løbe store risici i sine investeringer, hvilket skal ses i sammenhæng med hans mangeårige erfaring som forretningsmand og iværksætter. Det er åbenbart, at ikke alle disse investeringer kan gå som forventet, og at nogle af disse investeringer kan medføre et betydeligt tab, hvilket bl.a. var tilfældet med G6-virksomhed’s investering i den nystartede virksomhed G22-virksomhed.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at skattemyndighederne imidlertid ikke har fundet anledning til at udlodningsbeskatte A af de investeringer, som blev foretaget i G6-virksomhed forinden selskabets investering i G20-virksomhed. Det må på denne baggrund lægges til grund som ubestridt, at disse investeringer har udgjort forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner for G6-virksomhed, på trods af at der var tale om risikobetonede investeringer, som ikke i alle tilfælde viste sig at være rentable for G6-virksomhed.

I relation til G6-virksomhed’s investering i G20-virksomhed gøres det gældende, at den foretagne låneinvestering i selskabet utvivlsomt ligger inden for selskabets forretningsområde, idet formålet med stiftelsen af G6-virksomhed var, at A kunne foretage de investeringer, han ønskede - hvilket bl.a. var risikofyldte investeringer, da han ønskede at satse mere. På tilsvarende vis som for G6-virksomhed’s øvrige foretagne investeringer gøres det gældende, at investeringerne i G20-virksomhed udgør forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner for G6-virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte A af investeringerne.

For det andet er det i denne sammenhæng væsentlig at bemærke, at indehaveren i G20-virksomhed, NR, er en højtstående forretningsmand, som hele sit liv har arbejdet på topposter i den internationale finansverden, hvorfor han har stor erfaring i at begå sig i disse kredse. NR har siden 2000 handlet med EMTN’er og har bl.a. licenser til at handle med disse unoterede obligationer hos den Y11-landske bank F4-bank samt F5-bank. NR besidder således et betydeligt kendskab til disse handler.

Det er oplyst, at handlen med EMTN’er er undergivet kontrol fra det Y11-landske finansministerium og FN, ligesom selve eksekveringen bemyndiges og overvåges af F8-bank. Herudover er det en særdeles vanskelig og bekostelig affære at få tilladelse til at handle med disse unoterede obligationer. Det er således et fåtal af personer, som har tilladelse til at handle med EMTN’er, som udgør særdeles fortrolige transaktioner, idet der bl.a. handles med statsobligationer. Endvidere handles der med enorme pengesummer i valutaerne USD og/eller EUR, hvorfor handlerne af denne grund også er særdeles fortrolige.

Da A og MK blev introduceret til handlen med EMTN’er og fik kendskab til NR og hans viden og erfaring på området, blev A interesseret i at foretage en investering i de populære EMTN’er. Da A fik en enestående mulighed for at investere i G20-virksomhed, hvorigennem NR ville foretage investeringer i EMTN’er, foretog han en risikovurdering af denne investering og så et stort potentiale i at foretage investeringer heri.

Efter As bedste opfattelse var der på daværende tidspunkt en velbegrundet forventning om, at aktiviteterne i G20-virksomhed ville indbringe betydelig profit, og at G6-virksomhed som følge heraf ville opnå et særdeles indbringende afkast af de foretagne investeringer.

Incitamentet for G6-virksomhed til at investere i driften og aktiviteterne i G20-virksomhed bestod i, at G20-virksomhed i forbindelse med opstarten af låneinvesteringsaftalen med G6-virksomhed tilbage i 2005, forpligtede sig til at tilbagebetale det ydede lån fra G6-virksomhed. Endvidere forpligtede G20-virksomhed sig ligeledes til at yde G6-virksomhed en betydelig del af det provenu, som de foretagne investeringer i G20-virksomhed ville udløse.

For det tredje er der i sagen fremlagt særdeles fyldestgørende dokumentation for de foretagne investeringer i form af årsrapporter (bilag 8-13 og 16-21), låneaftaler (bilag 32-37), bogføring (bilag 39-42, 44-47, og 51-62), bankkontoudtog (bilag 6365), aftaledokumenter med såvel G6-virksomhed (bilag 24-26 samt bilag 29-32 og 81) som eksterne investorer (bilag 105-108) samt kopi af bankkontoudtog og overførselskvitteringer i forbindelse med MKs videreformidling af de investerede beløb (bilag 110-143). Dertil kommer As redegørelse, jf. bilag 73, og de samlede oversigter, jf. bilag 108 og 145.

A har således fyldestgørende redegjort for alle pengebevægelserne inden for den formuessfære, han har kontrolleret. I forbindelse med at de overførte beløb endeligt forlod selskabets formuessfære, eksempelvis i forbindelse med at MK overførte et beløb til en konkret angivet beløbsmodtager, har A ikke længere adgang til dokumentation for, hvordan denne beløbsmodtager har rådet over pengene.

Dette, fordi G7-virksomhed som følge af fortrolighed ikke er i stand til at videregive oplysninger eller dokumentation, hvilket til stadighed har været en grundlæggende præmis, som A og selskabet har accepteret i forbindelse med de foretagne investeringer.

Af G6-virksomhed’s løbende aftaler med G7-virksomhed fremgår, at G6-virksomhed i alt havde investeret kr. 81.227.338 i aktiviteterne og driften i G20-virksomhed. Endvidere har G20-virksomhed ved denne aftale forpligtet sig til at yde i alt EUR 115.000.000 til G6-virksomhed, hvilket både omfatter tilbagebetaling af lånet til G20-virksomhed samt den oprindeligt aftalte bonus for de foretagne investeringer i selskabet. Det kan heraf konstateres, at G6-virksomhed kan forvente at realisere en betydelig fortjeneste ved investeringerne i G20-virksomhed.

Endvidere fremgår det af disse aftaler, at betalingerne fra G6-virksomhed i alle tilfælde er blevet anvendt til betaling af advokater, banker, konsulenter og diverse virksomheder. Derudover er en del af betalingerne ligeledes blevet erlagt direkte til NR. Det fremgår endvidere af disse dokumenter, at betalingerne fra G6-virksomhed er foregået via internationale bankoverførsler, betalinger via G24-virksomhed og igennem overførsler til MKs private konto i F1-bank, ligesom en del af betalingerne er blevet erlagt på vegne af G20-virksomhed via internationale bankoverførsler og kreditkortbetalinger. Det samme fremgår af de fremlagte overførselskvitteringer fra MKs konto, jf. eksempelvis bilag 111-120.

Det forhold, at der faktuelt i perioden er foretaget overførsler til mere end 219 forskellige beløbsmodtagere (inklusive øvrige investorer), understøtter også klart, at der reelt har været tale om afholdelse af omkostninger i forbindelse med udførelsen af EMTN-handlerne. Det har således formodningen imod sig, at G20-virksomhed har været i stand til at oprette 219 fiktive bankkonti og kanalisere modtagne midler videre herfra. Selvom nærværende sag har været berostillet i flere år på politiets efterforskning, har denne da heller ikke ført til, at der er rejst sigtelser, tværtimod har Anklagemyndigheden opgivet en sigtelse mod MK, jf. bilag 103.

Fælles for samtlige betalinger foretaget fra G6-virksomhed til G20-virksomhed er, at disse blev foretaget på vegne af G20-virksomhed efter nærmere aftale med NR og i overensstemmelse med hans anvisninger herom. Efter det tidspunkt hvor betalingen fra G6-virksomhed til MK eller direkte til G20-virksomhed’s forretningspartnere var foretaget, har A ikke haft rådighed over disse midler, idet de i alle tilfælde er tilgået aktiviteterne og driften i G20-virksomhed, hvilket også fremgår af de fremlagte overførselskvitteringer fra MKs bankkonti.

Herudover kan henvises til de fremlagte og underskrevne erklæringer fra NR, hvori NR har bekræftet, at samtlige betalinger er tilgået G20-virksomhed og er blevet anvendt til forretningsmæssigt begrundede dispositioner, jf. bilag 48. Endvidere bemærkes, at SKAT i forbindelse med MKs udførsel af USD 53.000 undersøgte forholdene herom og fandt frem til, at MK kunne dokumentere sin betalingsstrøm. Det må derfor anses for dokumenteret, at der reelt er overført midler fra G6-virksomhed til MK, som har videreformidlet disse til NR eller direkte til G20-virksomhed’s kreditorer og forretningspartnere.

Herudover bemærkes, at de i alt 11 udskrifter af e-mails fremsendt i perioden fra den 4. maj 2010 til den 9. september 2010 fra A til NR ligeledes understøtter realiteten bag de foretagne forretningsmæssige dispositioner. Denne mailkorrespondance viser med al tydelighed, at A løbende har opgjort de betalinger, som blev foretaget i relation til G6-virksomhed’s låneinvestering i G20-virksomhed, samt størrelsen på den aftalte bonus imellem parterne, som steg i takt med de midler, som blev investeret i G20-virksomhed, jf. bilag 28.

Samtlige de foretagne overførsler/betalinger fra G6-virksomhed til G20-virksomhed fremgår ligeledes direkte af G6-virksomhed’s bankudskrifter samt af selskabets bogføring for de relevante indkomstår. Det kan heraf konstateres, at der både er tidsmæssig og beløbsmæssig overensstemmelse, mellem de beløb som er overført fra selskabets konto, og de beløb der fremgår af As e-mails til NR samt af de fremlagte erklæringer fra NR.

For det fjerde understøtter tredjemands investeringer i G20-virksomhed ligeledes, at disse var forretningsmæssigt velbegrundede.

Som det fremgår af sagsfremstillingen og de fremlagte bilag, var det ikke alene G6-virksomhed, G5-virksomhed, A og IO , der investerede i G20-virksomhed. En række personer og selskaber (G15-gruppen-gruppen) foretog således ligeledes investeringer i størrelsesordenen kr. 36 mio., jf. bilag 104.

Det kan lægges til grund, at disse investeringer blev foretaget på præcis samme grundlag som de i sagen omtvistede investeringer foretaget af G6-virksomhed.

G15-gruppen-gruppen har således haft drøftelser med MK og A og har på baggrund af disse mundtlige drøftelser og den foreliggende dokumentation - som også er fremlagt i sagen her - besluttet sig for at investere. Incitamentet hertil fremgår tydeligt af investeringsaftalerne, jf. bilag 105108, hvoraf fremgår, at investorerne stod til at modtage særdeles store tilbagebetalinger på deres investeringer ved endelig afregning.

Det fremgår af aftalerne og de fremlagte overførselskvitteringer, at G15-gruppen-gruppen har investeret på samme måde som G6-virksomhed og G5-virksomhed, nemlig fortrinsvis ved at MK har videreformidlet de modtagne beløb efter anvisning fra NR.

At tredjemand på den måde har investeret i G20-virksomhed på samme måde som G6-virksomhed, understreger, at investeringen ikke kun for G6-virksomhed men også for en udenforstående tredjemand har været forretningsmæssigt velbegrundet.

Hændelsesforløbet understreger også, at selv meget store investeringer kan forekomme på et mere eller mindre fuldstændigt tillidsbaseret grundlag, hvilket jo også var tilfældet med G6-virksomhed’s investering i G20-virksomhed.

Endelig kan der for det femte henvises til As redegørelse, jf. bilag 73, hvori han overordnet har forklaret om hændelsesforløbet vedrørende investeringen.

Som det fremgår af denne, har der igennem forløbet været en række hændelser, der har bestyrket troen på investeringerne, selvom betalingen er blevet udsat gentagne gange henover perioden. A vil uddybe redegørelsen i sin partsforklaring ved hovedforhandlingen.

Der henvises ligeledes til den fremlagte korrespondance mellem A og NR, jf. bilag 97 og 101, der klart viser, at A løbende og til stadighed har rykket for status på investeringerne og den forestående betaling.

2.2                 Investeringen er ikke foretaget i As personlige interesse Uanset om retten måtte finde, at investeringerne er forretningsmæssigt velbegrundede eller ej, er der under alle omstændigheder ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning.

Dette, fordi de investerede beløb under ingen omstændigheder er kommet A personligt til gode eller er sket i hans interesse.

Dette, uanset om retten måtte finde, at G6-virksomhed og de øvrige investorer er blevet bedraget af G20-virksomhed og NR.

Det fremgår klart af retspraksis, at manglende erhvervsmæssig begrundelse hos selskabet ikke automatisk fører til udlodningsbeskatning hos hovedanpartshaveren, jf. eksempelvis SKM2011.518.BR, SKM2014.232.ØLR, TfS 2018.373.Ø og TfS 2015.72.Ø.

Skatteministeriet skal således også i nærværende sag konkret godtgøre, at de omtvistede investeringer er sket i As interesse eller er kommet ham til gode.

Der er imidlertid ingen faktuelle oplysninger, der understøtter, at det skulle være tilfældet.

Det er dokumenteret, at A tidligere har foretaget tilsvarende risikable investeringer, jf. bl.a. investeringen i Cellpoint, som førte til et større tab, og en investering i G20-virksomhed kan således ikke anses for at være konkret usædvanlig for G6-virksomhed.

Det faktum, at både G6-virksomhed, G5-virksomhed såvel som A og IO personligt har udtømt deres personlige midler og er efterladt uden nævneværdige midler i dag, understøtter ligeledes, at investeringen ikke er foretaget i As personlige interesse. Det er dokumenteret, at A ikke har nogen formue eller indkomst, jf. bilag 146 og 147, ligesom det fremgår af oversigten, jf. bilag 109, hvordan de løbende investeringer blev finansieret ved salg af private aktiver mv.

Det har således på afgørende vis formodningen imod sig, at A skulle have haft til hensigt at begunstige NR ved de foretagne overførsler, der har ruineret både ham og hans far.

På samme måde er MK blevet taget under personlig konkursbehandling som følge af låneaftalerne med G15-gruppen-gruppen og er ligeledes blevet efterladt i økonomisk ruin, hvilket ligeledes understøtter at A ikke har haft anden interesse end håbet om at lave en god investering.

I realiteten udgør skattemyndighedernes afgørelser mod A en form for "dummebøde", som han skal tildeles, uanset at der ikke foreligger skyggen af bevis på, at A har fået personligt gavn af de fejlslagne investeringer. Den foreliggende dokumentation kan allerhøjst pege i retning af, at der måske er tale om svindel hos NR, men intet tyder på, at hverken A eller nogen af de øvrige investorer har været opmærksomme herpå i forbindelse med de foretagne investeringer, hvorfor disse i sagens natur ikke kan være et udslag af As personlige interesse.

A har fremlagt al den dokumentation, han er i besiddelse af, til belysning af de foretagne investeringer, og ikke engang politiet har været i stand til at konstatere, at der konkret har været tale om andet end en fejlslagen investering.

Der er således intet, der tyder på, at A skulle have haft nogen personlig interesse i at tabe det store millionbeløb på de fejlslagne investeringer.

2.3         Ej grundlag for udlodningsbeskatning, idet G6-virksomhed erhvervede et aktiv 

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for udlodningsbeskatning af A, uanset om retten måtte lægge til grund, at G6-virksomhed’s låneinvestering i G20-virksomhed ikke kan anses som forretningsmæssigt velbegrundet eller måtte være sket i As personlige interesse. Dette følger allerede af, at G6-virksomhed har opnået ejendomsret til det afkast, der følger af investeringen, hvorfor det gøres gældende, at G6-virksomhed således ikke er blevet økonomisk ringere stillet i forbindelse med den foretagne investering.

Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det i praksis er fast antaget, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi et selskab foretager en investering uden at have egen interesse i denne, således at investeringen udelukkende beror på hovedaktionærens personlige interesser.

Til illustration heraf henvises til Østre Landsrets dom af den 19. september 2012 offentliggjort i SKM2012.597.ØLR, der handlede om, at et selskab havde investeret i en dressurhest.

Uanset at selskabet havde investeret kr. 1.800.000 i forbindelse med købet af hesten, og at dette alene var sket af hensyn til selskabets hovedaktionær, var der ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren med et beløb svarende til selskabets investering, da hesten var i behold.

Tilsvarende retsanvendelse blev anvendt i Retten i Glostrups dom af den 17. februar 2014 offentliggjort i SKM2014.363.BR, hvor et selskab havde investeret kr. 1.500.000 i forbindelse med køb af en bog.

Af retspraksis følger således, at der i hvert tilfælde ikke kan ske udlodningsbeskatning, i det omfang et selskab erhverver aktiver/rettigheder af økonomisk værdi. Dette, uanset at investeringen udelukkende er sket i aktionærens personlige interesse.

Som det fremgår af de ovenfor omtalte afgørelser vedrørende et selskabs køb af en hest for kr. 1.800.000 og et selskabs køb af en bog for kr. 1.500.000, er det af underordnet betydning, om det er et ganske særegent aktiv, som selskabet investerer i - og som åbenbart falder uden for det pågældende selskabs erhvervsmæssige aktiviteter. Af disse afgørelser fremgår videre, at der er en meget klar formodning for, at de investeringer som selskabet foretager, har en værdi for selskabet, svarende til det beløb som selskabet betalte i forbindelse med investeringen. Allerede ud fra dette forhold vil der i sådanne tilfælde ikke være grundlag for at gennemføre udlodningsbeskatning hos aktionæren.

I de omtalte afgørelser ovenfor må der objektivt set siges at være forbundet en stor usikkerhed med den reelle værdi af aktiverne, der erhverves ved de pågældende investeringer - en hest købt for kr. 1.800.000 og en bog købt for kr. 1.500.000 - således at disse investeringer må anses for at være udpræget usikre.

Uanset dette, og uanset at selskaberne udelukkende havde foretaget investeringerne for at tilgodese aktionærernes interesser, var der ikke grundlag for at statuere maskeret udlodning som følge af selskabernes investeringer.

I nærværende sag gøres det gældende, at det følger af fast praksis, at der ikke er grundlag for beskatte A af maskeret udlodning, uanset om man fejlagtigt måtte lægge til grund, at G6-virksomhed alene har foretaget investeringer i G20-virksomhed som følge af As personlige interesse i dette selskab.

Såfremt man måtte være af den opfattelse, at det er en særegen og risikobetonet investering, som G6-virksomhed har foretaget ved indgåelsen af investeringsaftalen med G20-virksomhed, fører dette efter praksis ikke til, at der kan statueres maskeret udlodning, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i nærværende sag. Objektivt set synes investeringen i G20-virksomhed alt andet lige mindre risikabel end køb af en hest til kr. 1.800.000 eller køb af en bog til kr. 1.500.000, ligesom det er åbenbart, at investeringen i G20-virksomhed har et langt større forretningsmæssigt islæt end de omtalte selskabers erhvervelser af henholdsvis en hest og en bog, idet G6-virksomhed netop driver investeringsvirksomhed.

Som anført ovenfor er der ikke i sig selv noget odiøst i at foretage risikable investeringer. I nærværende sag gøres det gældende, at der ikke har været tale om investeringer, som medfører risici ud over almindelige forretningsmæssige og investeringsmæssige risici, hvilket skal ses, i sammenhæng med at A generelt havde et ønske om at satse mere i sine investeringer, hvilket netop var årsagen til spaltningen af familiens holdingselskab og stiftelsen af G6-virksomhed. Det forekommer på denne baggrund ikke uforståeligt, at A rent faktisk foretog en række investeringer i G6-virksomhed, som var forholdsvis risikable. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at A i alle tilfælde nøje har afvejet de risici, der var forbundet med disse investeringer, i forhold til det afkast som investeringerne kunne indbringe.

Det er endda antaget i praksis, at der ikke er grundlag for beskatning af aktionæren, selvom denne lader selskabet investere i et aktiv udelukkende i egen personlige interesse, og selskabet i den forbindelse afholder større udgifter end aktivets handelsværdi, med den effekt at selskabet alt andet lige senere vil konstatere et tab som følge af købet af aktivet.

Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS 2007.288.H.

I nærværende sag gøres det gældende, at såfremt det måtte vise sig, at G6-virksomhed lider et tab på de foretagne investeringer i G20-virksomhed, da vil der til stadighed ikke være grundlag for at statuere maskeret udlodning hos A, idet A ikke har modtaget udbytte fra selskabet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette, uanset om man tillige måtte lægge til grund, at den foretagne investering i G20-virksomhed udelukkende er foretaget i As personlige interesse.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at uanset om man fejlagtigt måtte antage, at de foretagne investeringer i G20-virksomhed ikke er forretningsmæssigt begrundede, vil der til stadighed ikke være grundlag for at gennemføre udlodningsbeskatning over for A, idet den forventede betydelige avance af den foretagne investering tilkommer G6-virksomhed og ikke A personligt. Det samme vil desuden gøre sig gældende, såfremt det måtte vise sig, at G6-virksomhed lider et økonomisk tab som følge af de foretagne investeringer i G20-virksomhed…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"Overordnede anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A i overensstemmelse med SKATs afgørelser som stadfæstet af Landsskatteretten skal udbyttebeskattes efter ligningslovens § 16 A af de omhandlede penge, som i 2008-2012 blev ført ud af G6-virksomhed.

Der er - som uddybet nedenfor - flere grunde, som hver for sig og samlet set medfører, at der må stilles skærpede beviskrav til sagsøgerens bevis for, at pengene blev overført i selskabets interesse.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde for, at pengene blev overført i G6-virksomhed’ interesse. Det er således udokumenteret, at pengene blev overført til og anvendt af NR / G7-virksomhed. til "investering" i nogle særlige værdipapirer, eller at pengene blev anvendt til betaling af udgifter i forbindelse med et "investeringssamarbejde".

Sagsøgeren har heller ikke ført bevis for, at G7-virksomhed. eller andre reelt var forpligtet til at tilbagebetale noget beløb til G6-virksomhed. Der blev ikke indgået låneaftaler i takt med overførslerne i 2008-2012, og der blev ikke stillet sikkerhed. Pengene blev ført ud af selskabet, og der var ikke noget aktiv i form af et tilgodehavende "lån" i anpartsselskabet.

Sagsøgeren førte ikke det fornødne bevis for sine revisorer ved overførslerne i 2008 og fremefter, og derfor tog revisorer gang på gang forbehold for både eksistensen og værdien af de påståede "investeringer", og sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden efterfølgende for skattemyndighederne eller nu for retten.

Dette understøttes også af, at ingen af pengene er ført tilbage til G6-virksomhed. Selskabet er nu tømt for midler og taget under konkursbehandling, og der er ingen udsigt til, at nogle af pengene vil blive overført tilbage til selskabet. Sagsøgerens standpunkt om, at der er et aktiv i selskabet i form af et tilgodehavende er altså virkelighedsfjernt. Der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet har rejst krav om, at pengene skal føres tilbage til selskabet.

Sagsøgeren har samlet set ikke ført bevis for, at pengene er overført og anvendt i selskabets interesse og ikke indirekte er tilgået ham eller hans nærtstående eller anvendt i hans eller hans nærtståendes interesser.

På den baggrund skal sagsøgeren beskattes som sket.

De øvrige sager er hævet

Som bekendt skulle sagen være hovedforhandlet sammen retssager anlagt af boet efter IO, af G5-virksomhed i likvidation og af G6-virksomhed under konkurs, men disse retssager blev hævet den 25. juli d.å. Som konsekvens heraf lægger det fast, at udbyttebeskatningen af IO skete med rette, dvs. at overførslerne fra G5-virksomhed til G6-virksomhed ikke skete i G5-virksomhed’ interesse. De øvrige oprindelige sagsøgere havde gjort gældende, at disse overførsler til G6-virksomhed udgjorde lån i G5-virksomhed’ interesse, men det kan altså lægges til grund, at dette ikke var tilfældet, men at der var tale om overførsler i IOs interesse og dermed skattepligtige tilskud for G6-virksomhed.

De tre andre sagsøgere opgav altså sagen i ’1. led’ angående pengestrømmene fra faderens til sønnens selskab, og retssagen angår herefter alene pengestrømmene i ’2. led’ fra G6-virksomhed.

Det er Skatteministeriets standpunkt, at A så meget desto mindre har løftet bevisbyrden for, at disse overførsler skete i G6-virksomhed’ interesse som "lån" til et "investeringssamarbejde".

Der er grund til at stille strenge beviskrav A var eneanpartshaver og direktør i G6-virksomhed, og hans far, IO, var eneanpartshaver og direktør i G5-virksomhed. Der var ikke nogen bestyrelse i anpartsselskaberne, og der foreligger i det hele taget ingen oplysninger om, at nogen andre var involveret i beslutningerne om at føre penge ud af selskaberne, eller for den sags skyld i andre dispositioner i relation til selskaberne. Far og søn kontrollerede altså enerådigt hvert deres selskab.

Det kan dermed lægges til grund, at det alene var A og IO, som traf beslutning om at overføre pengene. Det var derfor også dem, som havde anledning til og mulighed for at sikre sig dokumentation for, at pengene blev anvendt i selskabernes interesse.

A førte betydelige midler fra sit selskab til sin nære ven, MK, og dette var i vidt omfang finansieret af overførslerne fra IOs selskab til sønnens selskab. Ifølge sagsøgeren var det intentionen, at de penge, som blev overført fra G5-virksomhed til G6-virksomhed, skulle føres videre som sket. Der var tale om overførsler inden for et interessefællesskab.

Der var derimod ikke nogen uafhængige personer involveret i form af minoritetsanpartshavere, andre ledelsesmedlemmer eller ansatte, som kunne påse og kontrollere, at dispositionerne blev foretaget i selskabernes interesse. Far og søn kunne derfor disponere over selskabernes midler efter deres forgodtbefindende.

Der foreligger i øvrigt heller ingen oplysninger om, endsige dokumentation for, at A og IO hverken forud for, i forbindelse med eller efter overførslerne efterspurgte og modtog rådgivning fra advokater, revisorer, konsulenter, bankrådgivere m.v. Dette må - også henset til de involverede beløb - i sig selv anses for at være højest ejendommeligt og usædvanligt. Og dette indebærer, at der ikke foreligger dokumentation i form af advokatvurderinger ("legal opinions"), rådgiveres notater m.v. om baggrunden for overførslerne.

Selskabernes regnskaber blev revideret - indtil både A og IO fravalgte revision - og skiftende revisorer tog som nævnt væsentlige forbehold angående beviset for anvendelsen af de betydelige midler, der blev ført ud af selskaberne, jf. nærmere nedenfor. Sagsøgeren kunne altså ikke dengang overbevise sin egen revisorer om, at der var foretaget overførsler til "investeringer", som havde en betydelig værdi for selskabet. På trods af disse forbehold fortsatte A med gradvis at tømme selskabet for midler.

Sagsøgerens redegørelser ved sagens behandling for skattemyndigheder og under skriftvekslingen, jf. bl.a. As udokumenterede redegørelse i bilag 73, er gennemsyret af højest usædvanlige og højest usansynlige forhold om bl.a. LH og NB, Y9-landske prinser, fortrolige investeringer og potentielle afkast i mia.-klassen samt om en international finansmand, der er beskrevet som "uundværlig for den finansielle verden", NR (men som ikke har efterladt sig spor på internettet).

Hver af de opregnede omstændigheder ville i en ’normal’ skattesag i sig selv medføre, at der må stilles skærpede beviskrav, således at sagsøgeren måtte føre et sikkert og objektivt bevis for, at pengene kanaliseret ud af selskabet i selskabets interesse og ikke grundet eneanpartshaverens interesse og interessefællesskabet. Omstændighederne i den foreliggende sag er langt fra normale, men ganske atypiske, og kan på ingen måde sammenlignes med omstændighederne i de domme, sagsøgeren har påberåbt sig.

De ovenfor opregnede omstændigheder bevirker således samlet set, at der må stilles endog særdeles strenge krav til sagsøgerens dokumentation for, at overførslerne skete i G6-virksomhed’ interesse.

Det påhviler naturligvis ikke Skatteministeriet at føre bevis for, at As dispositioner i G6-virksomhed i 2008-2012 ikke skete i selskabets interesse, herunder dokumentere at pengene rent faktisk endte hos A eller hans nærtstående eller blev anvendt i As interesse. Det var A, som kanaliserede pengene ud af selskabet, og det var som nævnt ham, der havde anledning til og mulighed for at sikre sig dokumentation, således at han ville være i stand til at løfte sin - skærpede - bevisbyrde for, at dette skete i selskabets interesse, og at pengene rent faktisk ikke havnede hos ham selv, hans nærtstående eller (udenlandske) subjekter, som han kontrollerede.

A har ikke løftet bevisbyrden

Bevisbyrden påhviler A, og han har ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at pengene blev overført i selskabets interesse.

Han sikrede sig ikke oprindeligt dokumentation, og den er heller ikke fremskaffet efterfølgende. Sagen er dermed kendetegnet ved en udpræget grad af mangel på dokumentation fra sagsøgeren for, hvad der oprindeligt var baggrunden for overførslerne af de betydelige beløb.

Bevisbyrden må løftes ved at præstere et objektivt og dokumenteret grundlag, og dette er ikke sket. Sagsøgeren kan ikke løfte sin bevisbyrde ved partsforklaring og ved at føre sin nære ven, MK, som vidne. I lyset af sagens omstændigheder fremstår såvel sagsøgeren som MK utroværdige.

A har heller ikke løftet bevisbyrden for, at de penge, han førte ud af G6-virksomhed, udgjorde "lån" til G7-virksomhed. De fremlagte "lånedokumenter" er usædvanlige og flere af disse dokumenter er udarbejdet efter etableringen af "låneforholdet". Der blev ikke stillet sikkerhed for "lånene", som fandt sted - og fortsatte - i en situation, hvor G6-virksomhed havde tabt sin egenkapital. De hævdede "lån" er da faktisk heller ikke tilbagebetalt.

Skattemyndighederne har fra sagens begyndelse efterspurgt dokumentation for de helt usandsynlige og usædvanlige forklaringer, som sagsøgeren er kommet med, men en sådan dokumentation har sagsøgeren ikke præsteret dengang eller senere. I forbindelse med skriftvekslingen har Skatteministeriet også efterspurgt dokumentation ved en række opfordringer, men disse er besvaret overfladisk og fragmenteret og uden fremlæggelse af den fornødne dokumentation.

A mangler således fortsat at føre et sikkert og objektivt bevis for, at pengene blev overført med henblik på "investeringer" eller til dækning af omkostninger i forbindelse med sådanne "investeringer" foretaget af NR / G7-virksomhed. Der foreligger hverken forretningsplaner, business plans, prospekter, notater, aftaler eller lignende, som normalt ville være udarbejdet i forbindelse med finansiering af sådanne "investeringer" og med så betydelige beløb.

Det kan i den forbindelse lægges til grund, at hverken A eller IO blev forelagt regnskaber eller andet regnskabsmateriale m.v. angående G7-virksomhed., og at de dermed heller ikke havde nogen som helst viden om selskabets aktiviteter, drift eller økonomiske tilstand og formåen. Det fremgår eksempelvis af bilag E, s. 3, midt for, og s. 5, over midten, at A oplyste til SKAT, at der ikke blev "forelagt dokumentation for kapitalberedskab for NR, et budget for projektet mv.", og at "investeringssamarbejdet" alene var baseret på "tillid".

Sagsøgeren sikrede sig således ikke den nødvendige dokumentation, men baserede overførslerne af betydelige mio.-beløb på "tillid". Det kan altså lægges til grund, at overførslerne af de betydelige beløb ikke var baseret på nogen sædvanlig forretningsmæssig analyse af de iboende risici m.v. Det var overførsler, som blevet foretaget helt ’i blinde’ og uden sikkerhed af nogen art. Derved blev selskabet tømt for midler, og det er som konsekvens taget under konkursbehandling.

Som nævnt foreligger der heller ikke dokumentation for, at han sagsøgeren søgte eller modtog sagkyndig bistand hos konsulenter m.v. i forbindelse med de påståede "investeringer". Der er altså en udpræget mangel af oprindelig objektiv dokumentation for, at pengene blev overført med henblik på "investeringer", og denne bevismangel kommer sagsøgeren til skade.

Sagen handler om overførsler i 2008-2012, og sagsøgeren kan ikke løfte sin skærpede bevisbyrde for, at pengene dengang blev overført i selskabets interesse, med henvisning til, at der - under nogle ikke nærmere oplyste eller dokumenterede omstændigheder - blev overført penge af andre (familien G15-gruppen m.v.) adskillige år senere, i 2015-2017.

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at der rent faktisk blev foretaget "investeringer". Sagsøgeren har ikke fremlagt f.eks. fakturaer, kvitteringer, aftaler eller lignende, som dokumenterer, at der faktisk blev foretaget "investeringer".

Sagsøgeren har henvist til, at "investeringerne" er "strengt fortrolige", jf. bl.a. stævningen, s. 28, øverst, og at det derfor ikke er muligt at fremskaffe yderligere dokumentation. Selv hvis det blev lagt til grund, at det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation, fordi dette er "strengt fortroligt" - hvilket sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for - så fører dette selvsagt ikke til, at det så uden dokumentation kan lægges til grund, at der blev foretaget "investeringer". Det fører altså ikke til nogen bevislempelse, hvis man indlader sig på den slags "strengt fortrolige" arrangementer og dermed ikke er i stand til at føre noget bevis.

Sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden for, at pengene som hævdet blev anvendt til at betale udgifter i forbindelse med "investeringer", herunder driftsomkostninger, transaktionsomkostninger, complianceomkostninger, konsulenthonorarer, honorarer til advokater og andre rådgivere m.v..

G6-virksomhed overførte som nævnt hovedparten af pengene til As nære ven, MK. A har fremlagt et betydeligt bilagsmateriale vedrørende pengestrømme til og fra MKs konto. Dette omfatter bl.a. en lang række overførselsmeddelelser, der viser, at MK overførte penge til en lang række af forskellige konti i udlandet.

Det er ikke omtvistet, at pengene blev overført fra G6-virksomhed til MK og derfra videre til konti (i udlandet). Det, der er tvist om, er, hvorvidt sagsøgeren har dokumenteret grundlaget for og formålet med overførslerne, herunder om det med de fremlagte dokumenter er godtgjort, at pengene er anvendt som et led i "investeringssamarbejdet".

A har anført, at betalingerne skete efter NR anvisninger, men dette er udokumenteret. I denne forbindelse bemærkes, at A varslede, at han ville føre NR som vidne (ved afhøring med telekommunikation), men dette har han frafaldet.

De fremlagte overførselsmeddelelser og kontoudtog m.v. dokumenterer ikke, at pengene blev anvendt i forbindelse med "investeringssamarbejdet". Der foreligger hverken dokumentation for, hvad baggrunden var for de enkelte overførsler, hvordan overførslerne skulle knytte sig til et "investeringssamarbejde", eller for hvor pengene ultimativt havnede. Sagsøgeren har end ikke forsøgt at forklare, hvad de enkelte overførsler skulle medgå til, herunder hvad de angivne beløbsmodtageres rolle i et "investeringssamarbejde" skulle være. Der foreligger ikke nogen troværdig forklaring på, endsige dokumentation for, hvorfor der blev overført penge til forskellige personer/selskaber i forskellige lande. Det fremstår altså - i mangel af en nærmere redegørelse og dokumentation fra sagsøgeren - helt uforklaret og vilkårligt, hvornår pengene blev overført, med hvilke beløb, og til hvem.

Ved gennemgang af overførselsmeddelelserne ses det, at en stor andel af overførslerne skete til NR og hans søster, (red. navn 1 fjernet). Ifølge sagsøgeren har NR og søsteren modtaget midlerne med henblik på at afholde omkostninger forbundet med investeringerne, men der foreligger ingen dokumentation herfor.

Som eksempel på overførsler til andre end NR kan nævnes, at MK i 2011 tilsyneladende har overført i alt 1.490.230,82 kr. til en person ved navn "(red. navn 2 fjernet)" i Y23-by, Y19-stat, jf. bilag 123. Beløbet er fordelt på 19 overførsler af varierende størrelse. Alle overførslerne er ledsaget af den generiske posteringstekst "Payment from NR/G7-virksomhed", jf. f.eks. bilag 123, side 1. Der foreligger ingen oplysninger om, hvem denne person er, eller hvorfor der blev overført midler af denne størrelse til ham, herunder hvilken forbindelse han måtte have haft til noget "investeringssamarbejde".

Der er desuden en række overførsler til, hvad der tilsyneladende er udenlandske selskaber. Eksempelvis er der i 2011 overført ca. 400.000 kr.  i Y12-by, og i 2009 overført ca. 800.000 kr. til "G12-virksomhed" i Y12-by. Der foreligger heller ikke nogen dokumentation for baggrunden herfor, og det er også udokumenteret, hvem der kontrollerede disse juridiske personer.

Udover Y19-stat og Y12-by er der også overført penge til bankkonti i bl.a. Y6-land (bilag 115, side 8), Y7-by (bilag 115, side 54), Y2-region (bilag 115, side 81), Y22-by (bilag 115, side 99), Y20-by (bilag 115, side 106), Y21-by (bilag 123, side 41) og Y3-land (bilag 123, side 66).

At pengene således af uforklarede og udokumenterede grunde er spredt til en række forskellige modtagere, fører ikke til, at det så - som sagsøgeren hævder - må lægges til grund, at pengene må være overført i G6-virksomhed’ interesse, og at pengene ikke indirekte kan være tilgået sagsøgeren.

Som beskrevet ovenfor har sagsøgeren altså hverken dokumenteret, at pengene blev overført med henblik på et "investeringssamarbejde", eller at pengene rent faktisk blev anvendt hertil.

Det kan desuden lægges til grund, at der ikke er kommet noget "afkast" af sagsøgeren hævdede deltagelse i et "investeringssamarbejde". A har gennem det årelange forløb afgivet stadigt nye og skiftende forklaringer på, hvorfor der endnu ikke er kommet et afkast på mange 100 mio. kr., som selskabet ifølge sagsøgeren var stillet i udsigt. Det kan blot konstateres, at der ikke kommet noget "afkast" af "investeringerne", og der foreligger ingen objektive holdepunkter for at antage, at der er nogen realistisk udsigt hertil.

Andre domstolsafgørelser

Grundet denne mangel på dokumentation for "investeringer" m.v. har domstolene i andre sager forkastet disse usandsynlige, usædvanlige og udokumenterede forklaringer om et "investeringssamarbejde". Dette er sket ved Retten i Y17-bys dom af 5. juli 2022 (bilag P, nu anket), som i vidt omfang handlede om det samme faktuelle grundlag som den foreliggende retssag. Om "investeringssamarbejdet" udtalte retten, at der ikke var "fremlagt oplysninger om investeringerne omhandlet af projektet i form af f.eks. prospekter, projektmateriale, aftaler, regnskabsmateriale eller oplysninger om driften af G7-virksomhed", og at der "er tale om en helt usædvanlig konstruktion af tvivlsom forretningsmæssig realitet", hvorfor der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde.

Der kan desuden henvises til Retten i Y17-bys kendelse af 11. september 2020 (bilag O), hvor skifteretten i en konkurskarantænesag anlagt mod MK udtalte, at "de såkaldte investeringsprojekter" var af "tvivlsom substans, der nærmest har karakter af bedrageri eller andet strafbart forhold".

I tilknytning hertil bemærkes det, at A til stadighed har holdt fast i det standpunkt, at der er tale om "investeringer". Han har altså ikke indtaget det standpunkt, at der muligt er tale om bedrageri. Dette står i modsætning til argumentationen hos de øvrige 3 oprindelige sagsøgere, og det må altså konstateres, at argumentationen ikke har været indbyrdes overensstemmende. Det kan dog bemærkes, at IO ikke selv indtog det standpunkt, at der muligt var tale om bedrageri, men argumenterede ligesom sin søn og med samme advokat som sønnen. Det er altså først advokaten, som repræsenterer faderens bo, som har gjort anbringender gældende om bedrageri, men som IO  altså ikke personligt gjorde gældende, og dette er et ’kursskifte’, som IO  i sagens natur ikke kan have afstemt med bobestyreren.

Revisorerne tog allerede dengang forbehold i regnskaberne

Som nævnt er det ikke kun skattemyndighederne, der har anset det for udokumenteret, at pengene blev overført til et "investeringssamarbejde". At der ikke forelå nogen dokumentation for "investeringer" fremgår også af, at revisorerne tog forbehold i regnskaberne fra dengang for såvel G6-virksomhed som G5-virksomhed. Disse forbehold angik netop anvendelsen af pengene og værdiansættelsen af de påståede "lån" og/eller "investeringer", men på trods heraf fortsatte A med at kanalisere penge ud af selskabet.

Selvom alarmklokkerne dermed dengang ’bimlede og bamlede’ fortsatte overførslerne til MK og NR m.v. Når dette sammenholdes med, at A ikke havde modtaget dokumentation for, at der var foretaget "investeringer", samt at han ikke havde nogen viden om, hvordan de økonomiske forhold var i G7-virksomhed., forekommer dette højest ejendommeligt.

Af G6-virksomhed’ årsrapport for 2008 (bilag 9) fremgår det, at egenkapitalen var negativ med 2.972.003 kr. Egenkapitalen faldt yderligere i de følgende år, men alligevel fortsatte IO med at overføre penge fra sit selskab, G5-virksomhed, til sønnens selskab.

Af G6-virksomhed’ årsrapport for 2008 fremgik det, at revisor tog følgende forbehold (bilag 9, s. 2).

"Konklusion:

Det er jævnfør nedenfor, ikke vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31 december 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med regnskabsloven.

Forbehold:

Selskabet har ifølge det oplyste foretaget en væsentlig investering i et projekt for hvilket vi hverken kan få forelagt revisionsbevis for midlernes anvendelse eller for projektets værdiansættelse. I nærværende regnskab er projektet nedskrevet til kr. 0 mio. […] 

Af ovennævnte årsager må vi tage forbehold for regnskabets rigtighed, og vurderingernes rigtighed og forsvarlighed." (mine understregninger)"

Af ledelsesberetningen fremgik følgende: 

"Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold

Årets resultat blev et underskud på kr. 25.917.113.

Usikkerhed ved indregning eller måling

Selskabet har foretaget en væsentlig investering i et projekt, hvor der på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten ikke foreligger dokumentation for værdien. Det er ledelsens vurdering, at projektet i 2009/2010 vil indbringe betydelige beløb, men man har i mangel af dokumentation herfor valgt at nedskrive værdien af projektet til kr. 0."

Dette ville være rystende læsning og have en afskrækkende effekt for enhver uafhængig investor og for minoritetsaktionærer, en ansat ledelse m.v. Som beskrevet var der imidlertid ikke nogen andre end A, som rådede over selskabet, og han kunne derfor fortsætte overførslerne fra selskabet. Det forekommer åbenbart, at enhver ansvarlig bestyrelse/ledelse på dette grundlag og i mangel af dokumentation fra NR / G7-virksomhed. ville have reageret og standset overførslerne, og et en uafhængig invester/långiver ville have reageret prompte på sådanne opsigtsvækkende forbehold.

På trods heraf fortsatte overførslerne - og uden at A krævede sikkerhed eller nærmere oplysninger og dokumentation for "investeringerne".

Revisor tog også forbehold i årsrapporten for 2009 (bilag 10, s. 2):

"Revisors ansvar og den udførte kontrol

[…]

Det er ikke vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Forbehold:

Selskabet har ifølge det oplyste foretaget en væsentlig investering i et projekt for hvilket vi pt. ikke har fået forelagt revisionsbevis for midlernes anvendelse eller for projektets værdiansættelse.

Ledelsen vurderer at projektet vil indbringe betydelige beløb. Vi henviser til ledelsesberetningen.

Af ovennævnte årsag må vi tage forbehold for regnskabets rigtighed, og vurderingens rigtighed og forsvarlighed.

Selskabets fortsatte drift er betinget af at investeringsprojektet lykkes eller at der fortsat tilføres midler til selskabet. Da begge forhold pt. er uafklarede må vi tage forbehold for selskabets fortsatte drift."

Af ledelsesberetningen fremgik, jf. bilag 10, s. 5: 

"Usikkerhed ved indregning eller måling

Selskabet har foretaget en væsentlig investering i et projekt, hvor der på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten ikke foreligger dokumentation for værdien.

Det er ledelsens vurdering at projektet i 2010/2011 vil indbringe betydelige beløb.

Forventninger til fremtiden

I 2010 forventes et positivt resultat."

Det fremgår ikke, hvad ledelsens "vurdering" og forventninger til fremtiden, måtte have været baseret på. Der foreligger ikke noget dokumenteret grundlag, som kunne give anledning til en sådan vurdering og forventning. Der blev i øvrigt heller ikke realiseret et positivt resultat for 2010, men et underskud på 3,6 mio. kr.

Egenkapitalen var opgjort til minus 5.299.010 kr., men ved opgørelsen af egenkapitalen indgik G7-virksomhed at mærke tilgodehavender i form af "Andre tilgodehavender, projekter m.v." på 20.250.800 kr. Hvis der blev set bort fra denne post vedrørende overførslerne til "investeringssamarbejdet", som revisor altså tog forbehold for, ville aktivmassen falde med næsten 80 %, og egenkapitalen ville være negativ med mere end 25 mio. kr.

Billedet var det samme i 2010-regnskabet, hvor revisor igen tog forbehold, men som A på ny ignorerede. Han fortsatte altså uanfægtet med at tømme selskabet for midler, og hvoraf hovedparten hidrørte fra faderens selskab.

For 2010 havde G6-virksomhed skiftet revisor, men den nye revisor tog ligeledes alvorlige forbehold, jf. bilag 11, s. 2: 

"Den udførte revision

Vi har ikke kunnet gennemføre en revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder jf. nedenfor.

Forbehold:

Vi har ikke været i stand til at kontrollere arten, tilstedeværelsen eller værdiansættelsen af selskabets andre tilgodehavender på kr. 45.239.247, hvorfor vi tager forbehold for værdiansættelsen af disse.

Selskabets fortsatte drift er betinget af at investeringsprojektet lykkes eller at der fortsat tilføres midler til selskabet. Da begge forhold pt. er uafklarede må vi tage forbehold for selskabets fortsatte drift.

Konklusion

Som følge af de forhold, der er beskrevet ovenfor, har vi ikke kunnet gennemføre revisionen, og vi kan derfor ikke afgive en konklusion om årsregnskabet." (min understregning) 

I ledelsesberetningen udtrykte A de samme - grundløse - forventninger til en fremtidig indtjening, som blev udtrykt 2009-regnskabet, jf. ovenfor.

Aktivposten "Andre tilgodehavender, projekter mv." var steget fra godt 20 mio. kr. ultimo 2009 til godt 45 mio. kr. ultimo 2010 og udgjorde hovedparten af den samlede aktivmasse på 47,5 mio. kr. Selskabets ’formue’ var altså bundet i "investeringsprojektet". Egenkapitalen blev opgjort til minus 8,7 mio. kr., men heri indgik altså en værdi af "projektet" på godt 45 mio. kr., og hvis værdien havde været nulstillet, hvilket den burde, jf. revisors forbehold, ville egenkapitalen altså have været negativ med ca. 53,7 mio. kr.

For 2011 afgav revisor følgende erklæring (bilag 12, s. 2):  

"Forbehold

Grundlag for manglende konklusion

Vi har ikke været i stand til at kontrollere værdiansættelsen af selskabets andre tilgodehavender på kr. 64.475.701, hvorfor vi tager forbehold for værdiansættelsen og den regnskabsmæssige klassifikation heraf.

Manglende konklusion

På grund af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. Vi udtrykker derfor ingen konklusion om årsregnskabet.

Det er vores opfattelse at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet." 

På trods heraf godkendte A som eneanpartshaver regnskabet på generalforsamlingen, jf. også ledelsespåtegningen bilag 12, s. 1. Regnskabet indeholdt ingen ledelsesberetning.

Egenkapitalen var opgjort til minus 12,5 mio. kr., og hvis der blev korrigeret for tilgodehavender fra "investeringssamarbejdet", var egenkapitalen altså negativ med ca. 77 mio. kr.

Som følge af revisors forbehold i 2008-2011 havde A dengang særlig anledning til at sikre sig, at der blev skaffet bevis for midlernes anvendelse og for "projektets" værdiansættelse. Det gjorde han imidlertid ikke. Han førte dermed ikke bevis oprindeligt for revisor; han førte ikke bevis efterfølgende for skattemyndighederne; og han har fortsat ikke ført beviset for retten.

Fra og med 2012 fravalgte A revision, jf. bilag 13, og der var altså herefter ikke nogen uafhængig sagkyndig, som kunne bedømme, om pengene var anvendt til "investeringer", som havde en værdi for selskabet.

A har ikke bevist, at der er tale om "lån"

Som beskrevet blev der allerede oprindeligt taget forbehold af revisorerne for værdiansættelsen af de tilgodehavender, som var bogført hos G6-virksomhed. Alligevel gør sagsøgeren altså gældende, at G6-virksomhed har ydet et "lån" til G7-virksomhed.

A har ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der under de foreliggende omstændigheder var tale om overførsler i G6-virksomhed’ interesse med nogen reel tilbagebetalingspligt, herunder en dokumenteret udsigt til, at "låntager" ville have evne til at betale pengene tilbage.

Pengene blev ført ud af selskabet, men som beskrevet uden nogen undersøgelser af, hvorvidt beløbsmodtagerne, herunder G7-virksomhed., havde en sådan likviditet, soliditet m.v., at beløbsmodtager ville være i stand til at tilbagebetale noget beløb til G6-virksomhed. Der blev som nævnt heller ikke krævet nogen form for sikkerhed.

Det er ikke i et selskabs interesse, at eneanpartshaveren tømmer selskabet for penge, som betales videre inden for et interessefællesskab og føres videre reelt ’i blinde’ uden nogen form for undersøgelse af, endsige sikkerhed for, at beløbsmodtager vil være i stand til at tilbagetale pengene.

Under sådanne omstændigheder foreligger der ikke "lån" med nogen reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Hertil kommer, at det formelle grundlag for de hævdede lån er usædvanligt. Der blev som nævnt ikke aftalt sikkerhed, og der blev heller ikke aftalt afdrag eller forrentning for 2008-2012 eller nogen forfaldsdato. De af A påberåbte dokumenter, herunder bilag 24-26, 29-31 og 81 udgør ikke bevis for, at pengene blev overført som "lån" i G6-virksomhed’ interesse. Flere af dokumenterne er udarbejdet efterfølgende, og som anført modtog G6-virksomhed da heller aldrig nogen tilbagebetaling i form af afdrag, forrentning eller som "afkast" af "investeringer".

På denne baggrund gør Skatteministeriet sammenfattende gældende, at SKATs afgørelser som stadfæstet af Landsskatteretten bør stå ved magt, fordi sagsøgeren ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at overførslerne inden for interessefællesskabet blev foretaget i selskabets interesse med henblik på og faktisk anvendt til "investeringer". Sagsøgeren har heller ikke ført bevis for, at pengene ikke blev anvendt i hans interesse, herunder at pengene ikke endte hos ham, hans nærtstående eller (udenlandske) subjekter, som han kontrollerede."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører den skattemæssige behandling af godt 70 mio. kr. der i årene 2008-2011 er overført fra selskabet G6-virksomhed, som sagsøgeren A var eneejer af og eneste ledelsesmedlem i.

A har gjort gældende, at pengene er anvendt af selskabet til en "låneinvestering" i investeringsselskabet G7-virksomhed. ledet af NR, der drev handel med "medium term notes", en form for en international obligation, der udelukkende handles på et lukket marked. A har videre gjort gældende, at en sådan investering lå inden for G6-virksomhed kerneområde.

Skatteministeriet har gjort gældende, at beløbene udgør maskeret udbytte til A.

Det omhandlede beløb er i perioden overført i 480 portioner til 147 forskellige modtagere i udlandet herunder angiveligt dels til G7-virksomhed.s kreditorer dels til NR og hans søster.

Der er i ikke i sagen fremlagt nogen form for beskrivelse af investeringsprojektet eller af G7-virksomhed. for eksempel i form af selskabsdokumenter eller regnskaber for de omhandlede år.

Der er ikke i sagen fremlagt aftaler indgået før eller i forbindelse med overførslerne enten i form af en generel aftale eller aftaler indgået i forbindelse med de enkelte overførsler, hvoraf vilkårene herunder om tilbagebetaling af beløbene eller om ret til udbytte eller bonus fremgår. Der er ikke stillet nogen form for sikkerhed for lånene/investeringen. Der er først efterfølgende udfærdiget dokumenter vedrørende den angivne investering

Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvad hovedparten af de enkelte udbetalinger, der angiveligt i stort omfang skete direkte til G7-virksomhed.s kreditorer, skulle dække.

Der er ikke sket udbetaling til G6-virksomhed af nogen form af udbytte, afdrag, rente, bonus eller andet af den investering, der angiveligt blev foretaget fra 2008.

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Hovedspørgsmålet i denne sag er, om de omhandlede overførsler er sket i selskabets interesse.

Retten finder det ikke godtgjort, at der har eksisteret et reelt investeringsprojekt, som selskabet har investeret i.

Herefter og selv om det ikke har været muligt at fastslå, hvad pengene er gået til, findes der at være en formodning for, at overførslerne indirekte er tilgået A eller hans nærtstående eller er anvendt i hans eller hans nærtståendes interesser. Denne formodning er ikke afkræftet alene ved As og MKs forklaringer.

Af disse grunde frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at sagen frem til hovedforhandlingen har været forberedt sammen med 3 andre sager, hvor der udmåles særskilte sagsomkostninger, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 300.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.          

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.