Dato for udgivelse
13 okt 2022 12:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 sep 2022 14:40
SKM-nummer
SKM2022.493.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-27233/2021-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Personlig indkomst
Emneord
Rejse- og befordringsgodtgørelse, kontrol, erhvervsmæssig rejse, interessefællesskab, hovedanpartshaver, privat benyttelse
Resumé

Sagen angik et spørgsmål om skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, og et spørgsmål om beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5.

Vedrørende spørgsmålet om skattefri rejsegodtgørelse udtalte landsretten, at det følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at det selskab, som udbetaler godtgørelsen, kontrollerer, at grundlaget herfor er til stede, og at en forudsætning for denne kontrol er bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige rejse.

Landsretten fandt, at de fremlagte bogføringsbilag ikke opfyldte de krav, der følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og at det som følge heraf ikke var været muligt at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af de omhandlede godtgørelser. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt landsretten, at det heller ikke kunne lægges til grund, at der var foretaget en egentlig kontrol af bilagene. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at appellantens bevisbyrde for, at der var foretaget en sådan kontrol, var skærpet på grund af hans interessefællesskab med det udbetalende selskab, som var direktør og hovedanpartshaver i. På den baggrund fandt landsretten, at de udbetalte godtgørelser ikke var skattefrie, men skulle beskattes.

Vedrørende spørgsmålet om fri bil fandt landsretten under henvisning til en række omstændigheder, at der var en formodning for, at appellanten som direktør og hovedanpartshaver havde haft rådighed over en af selskabets biler til privat benyttelse. Da der ikke var ført kørebøger for kørsel med bilerne, og da formodningen heller ikke på anden vis var afkræftet ved bevisførelsen, fandt landsretten, at appellanten skulle beskattes af fri bil som sket.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 A, stk. 1

Ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.A.7.2.8

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.A.5.14.1.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 17-0991750

Tidligere instans: Byretten sagsnr. BS-40803/2020-HOL offentliggjort som SKM2021.398.BR.

Parter

A

(v/advokat Keld Frederiksen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Jakob Klaris Søgaard)

Retten i Holstebro har den 16. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (BS-40803/2020HOL).

Denne afgørelse er truffet af landsdommerne

Thomas Jønler, Thomas Tordal-Mortensen og Jette Uhrenholt (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

1. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans rejsegodtgørelse på 114.698 kr. i 2015 er skattefri, subsidiært at den fastsættes til et mindre beløb.

2. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at beskatte ham af fri bil i 2014 med 44.950 kr. og i 2015 med 45.310 kr., eller med et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række bilag, som ikke var fremlagt i byretten.

Der er bl.a. fremlagt lønsedler med underbilag for A for 2014 og 2015, som også indgik i sagen for Landsskatteretten. Det fremgår heraf bl.a., at As løn i januar, februar og marts 2014 var 25.000 kr., hvorefter den fra april 2014 til og med januar 2015 blev nedsat til 18.000 kr. samtidig med, at der nu blev udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Fra og med februar 2015 var lønnen 20.000 kr. samtidig med, at der blev betalt skattefri rejsegodtgørelse.

Underbilagene til lønsedlerne er udformet som en fortrykt blanket med følgende felter, som skulle udfyldes: Modtagerens CPR-nummer, navn og adresse, året, måneden, ugenummer, rejsens mål med evt. delmål, rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt og varighed, den anvendte sats og den udbetalte rejsegodtgørelse. Blanketten skulle efter sit indhold underskrives af medarbejderen og attesteres af arbejdsgiveren.

Underbilagene er udfyldt i hånden af A, men det er ikke alle felterne, der er udfyldt. Således fremgår det ikke altid, hvor arbejdet er udført, idet der alene står byggeri eller lignende. Start- og sluttidspunkt og angivelse af årstal og måned for opgørelsen fremgår heller ikke altid af underbilagene, der heller ikke altid er underskrevet af A, ligesom de heller ikke er attesteret af arbejdsgiver. Oplysningerne i underbilaget til lønsedlen for marts og april 2015 er identisk med underbilaget til lønsedlen for februar 2015.

Der er også fremlagt en række fakturaer vedrørende køb af materialer og værktøj i Y1-område, herunder særligt i Y2-by, fakturaer vedrørende udførte arbejdsopgaver i Y1-område og fakturaer vedrørende reparation af selskabets biler i Y2-by.

Herudover er der fremlagt en oversigt over bl.a. brug af G1-virksomhed i 2014 og 2015 udarbejdet af A samt kontoudtog for 2014 og 2015 fra G2-ApS’ konto i F1-bank, hvor hævninger i forbindelse med brug af G1-virksomhed fremgår. Der er endelig fremlagt en række kvitteringer for køb af brændstof og kontoudtog for selskabets to benzinkort. Af en gennemgang heraf foretaget af det daværende SKAT i forbindelse med skattesagen, fremgår bl.a., at der ofte er tanket i Y2-by og på tankstationer i Y1-område i øvrigt og på Y11-område om søndagen.

Forklaringer

LM, A, WL, NA og MP har afgivet supplerende forklaring. SB har endvidere afgivet forklaring.

LM har forklaret, at han fik 20.000 kr. i løn, mens A vist fik 25.000 kr. A havde ikke fri bil, og han kørte i sin egen (red. bilmærke 4 fjernet). Selskabets biler blev bl.a. brugt til kørsel med affald. Kassebilen havde han købt på en auktion og solgt videre til selskabet. Den blev bl.a. brugt til at hente materialer, herunder i Y1-område. Han ved ikke, hvem der hentede materialerne. Bilerne forlod aldrig Y8-område i privat regi. Bilerne kan have været brugt i forbindelse med tilsyn af(red. søfartøj fjernet) i Y4-by og i forbindelse med opgaver i Y1-område. De havde bl.a. en renoveringsopgave i Y3-område.

De bilag, der er knyttet til lønsedlerne, ligner de sedler, som A afleverede. Han kiggede dem efter for at se, om det så rigtig ud, hvorefter han sendte dem videre. Han ved ikke, om han foretog en egentlig kontrol. Han ved heller ikke, om han skulle fungere som kontrolenhed. Han studsede ikke over, at datoerne for uge 9-16 var de samme som for ugerne 5-8. A kørte på de samme pladser, og rejsens formål er derfor ren "copy paste".

Bilerne blev repareret i Y1-område, fordi det var billigere. Når der blev udført service i Y1-område, så tror han, at bilerne blev kørt direkte tilbage til Y8-område. Han fik at vide, hvis bilerne kørte til Y1-område og fik også at vide hvorfor. Der blev ikke ført et kørselsregnskab.

Han kan ikke forestille sig, at bilerne blev brugt til at hente materialer. A brugte sin egen bil, som var en stationcar, til det.

A har forklaret, at han ikke var enebestemmende i selskabet. LM skulle også høres. Han begyndte at få skattefri rejsegodtgørelse i april 2014, da det ellers "kostede" at tage på arbejde. Han aftalte med LM, at han ville gå ned i løn mod at få skattefri rejsegodtgørelse. Hvis de ikke havde gjort sådan, så ville de have været nødt til at lukke.

Der burde have været årstal på bilaget vedrørende rejsegodtgørelse til lønsedlen for februar 2015. Bilaget er imidlertid afleveret sammen med timesedlerne og danner grundlag for lønsedlen for februar 2015. Det var den måde, bilagene blev lavet på. Han lavede bilagene omkring den 20. i hver måned, så MP kunne lave løn inden månedens afslutning. Lønsedlen med bilaget blev sendt til LM, hvor de blev afstemt. Derefter blev de afleveret til revisoren. Rejsemålet blev angivet til Y10-by, da de skulle til Y7-by, og det erhvervsmæssige formål var typisk de byggepladser, de arbejdede på, f.eks. i Y5-by og Y6-by. Han fik både kost og logi for de dage, han var væk. De andre fik ikke både kost og logi, hvilket hang sammen med, at han fik den laveste løn. De andre fik almindelig timeløn. Bilagene for uge 9-16 er kopi fra uge 5-8. Det er derfor datoerne er de samme og ikke passer med ugenumrene. Han kopierede det bare, fordi det var det samme.

Hvis de skulle have betalt gebyr til håndtering af affald i alle de kommuner, som de havde opgaver i, ville det have været meget dyrt. Derfor valgte de at køre på papegøjeplader.

Han har aldrig haft fri bil, og han har ikke brugt selskabets biler privat, herunder for at komme hjem. Han har brugt bilerne i Y1-område i forbindelse med opgaver for selskabet, herunder i forbindelse med opgaver for G3-ApS i Y4-by vedrørende(red. søfartøj fjernet). Han kørte altid i sin egen bil til Y8-område, og ofte tankede han eller MP bilen i weekenden. Han brugte ikke selskabets kort til det.

Oversigterne over brug af G1-virksomhed i forbindelse med transport over Y12-område er lavet på baggrund af kontoudtog. Oplysningerne har han stemt af med fakturaer fra de projekter, de havde på de pågældende tidspunkter. Angivelse af de personer, som kørte med, er baseret på hans hukommelse. Det var typisk ham, der kørte over broen.

Når de skulle hente større partier varer købt i G4-virksomhed i Y2-by, brugte de varebilen. Hvis der alene var tale om transport af f.eks. værktøj, så brugte han sin egen bil. NA kunne godt tage selskabets bil i forbindelse med opgaver i Y1-område. Der er ikke ført et køreregnskab.

MP regnede bilagene igennem og tjekkede, at det stemte, herunder med den anførte løn. Hun kunne ikke tjekke, om det var rigtigt.

Når han i byretten har forklaret, at "De kørte enkelte gange hjem i bilerne", så har det ikke været i privat regi.

Det gav problemer med gule plader, f.eks. hvis de skulle købe mad på vejen hjem. De har ikke brugt bilerne i privat regi, men han har f.eks. gjort stop på vej til Y9-vej for at købe smørrebrød.

NA har forklaret, at han nogle gange arbejdede sammen med A, mens han andre gange arbejdede med andre eller alene. Han kørte med A til Y8-område. SB var også med. A hentede dem. De kørte typisk mod Y8-område om søndagen og retur til Y2-by om torsdagen. Selskabets biler blev parkeret på selskabets adresse, medmindre de skulle bruge dem i Y1-område i forbindelse med opgaver, f.eks. for at medtage materialer til Y8-område, eller fordi bilerne skulle på værksted. Det var i så fald ham, der kørte bilerne til Y1-område og retur. A kørte i sin egen bil, som han jo skulle have med tilbage. Selskabets biler blev ikke parkeret hos A.

SB har forklaret, at han kørte sammen med A til Y10-by i As bil. De kørte søndag eller mandag. De kørte til byggepladserne, hvor bilerne ofte befandt sig eller til Y7-by, hvor de også kunne stå. Han kørte også med A hjem.

Han har sommetider kørt i selskabets biler til Y1-område, f.eks. hvis der var opgaver i Y1-område, eller der skulle hentes materialer. Han førte ikke regnskab i forbindelse med kørslen og ved ikke, om andre gjorde.

MP har forklaret, at hun kiggede sedlerne igennem og regnede dem efter, herunder om As beregninger var rigtige. Hun tjekkede datoer og tidspunkter for As afrejse og hjemkomst. Efter hun havde tjekket dem, tastede hun tallene ind i lønsystemet. Når lønsedlerne var klar, printede hun dem ud og hæftede dem sammen med sedlerne. Hun sendte det derefter til LM, der en gang reagerede i forhold til en lønseddel på grund af noget feriegodtgørelse.

Hun har været med til at lave beregningerne af brændstofforbruget, som er påført kontoudtoget for 2014. Hun kørte ikke så meget, da hun var hjemmegående. Hun har heller ikke brugt bilen meget, da hun arbejdede i en børnehave. A har ikke haft selskabets biler med hjemme.

Det er hende, der har skrevet uge 13, 14, 15 og 16 på bilaget til lønsedlen for april 2015. Det gjorde hun, fordi det ikke stemte. Det var det samme problem i uge 9-12. Hun vidste, hvad A lavede på Y8-område, og vidste, at de havde projekter i Y5-by og Y6-by. Der stod Y10-by, fordi A skulle ind og sætte sin bil der. Hun var ikke klar over, at satsen skulle reguleres. Hun havde bare fået den af revisoren og anvendt den. Hun ved ikke, om der blev ført et kørselsregnskab.

Når bilerne havde været på værksted, blev de kørt retur til Y8-område, når de skulle derover igen for at arbejde. Det var NA, der kørte dem.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skattefri rejsegodtgørelse

Efter ligningslovens § 9A, stk. 1, medregnes godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke ved indkomstopgørelsen.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiveren kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen skal bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse indeholde modtagerens navn, adresse og CPRnummer, rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens mål med eventuelle delmål, de anvendte satser og en beregning af rejsegodtgørelsen.

Det følger heraf, at det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at det selskab, som udbetaler godtgørelsen, kontrollerer, at grundlaget er til stede. Det følger videre, at en forudsætning for denne kontrol er bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige rejse.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund - og er ikke bestridt af Skatteministeriet - at A i 2015 har arbejdet på byggeprojekter i Y10-bysområdet og på Y8-område i øvrigt. Skatteministeriet har derimod bestridt, at oplysningerne i bogføringsbilagene vedrørende rejsegodtgørelse er korrekte, og at der er ført kontrol i forbindelse med udbetalingen af rejsegodtgørelsen.

De bogføringsbilag for 2015, der er fremlagt for landsretten, opfylder ikke de krav, der følger af § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Flere af bilagene indeholder således ikke oplysninger om rejsens mål med eventuelle delmål. Det gælder således bilagene for september, oktober og november 2015, hvor der alene står byggeri eller lignende. Flere af bilagene indeholder heller ikke start- og sluttidspunktet for rejsen, men alene en dato herfor. Det gælder f.eks. bilagene for maj til september 2015. Endelig er datoerne i bilagene for marts og april 2015 ikke retvisende, idet de blot er kopieret fra bilaget vedrørende februar.

Som følge heraf har det ikke været muligt at kontrollere de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingerne.

Det kan på den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder LM og MPs forklaringer, heller ikke lægges til grund, at der er foretaget en egentlig kontrol af bilagene. Det bemærkes i den forbindelse, at bevisbyrden herfor påhviler A, og at der - på grund af det interessefællesskab han som direktør og hovedanpartshaver har med selskabet - gælder et skærpet beviskrav for ham.

Landsretten tiltræder derfor, at A skal beskattes af den udbetalte rejsegodtgørelse på 114.698 kr.

Beskatning af fri bil

A skal efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16A, stk. 5, beskattes af værdien af fri bil i 2014 og 2015, hvis han har haft rådighed over en af de tre biler, som G2-ApS var ejer af, til privat benyttelse. Som anført af byretten sker beskatningen i forhold til bilens værdi og udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse.

G2-ApS ejede i 2014 og 2015 to personbiler, en (red. bilmærke 3 fjernet) og en (red. bilmærke 2 fjernet), som begge var registreret til privat benyttelse. Selskabets ejede herudover også en varebil af mærket (red. bilmærke 1 fjernet), som var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse på baggrund af en anmeldelse herom fra A. Der er også betalt privatbenyttelsesafgift af denne bil i 2014 og 2015.

Der foreligger ikke en fraskrivelseserklæring, og det er ikke alene ved A og LMs forklaringer bevist, at der var indgået en aftale om, at bilerne ikke måtte benyttes privat.

Der gælder herefter en formodning for, at A som direktør og hovedanpartshaver har haft rådighed over en af selskabets biler til privat benyttelse i 2014 og 2015.

Der er ikke ført kørebøger for kørsel med bilerne, og formodningen er heller ikke på anden måde afkræftet ved bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og oplysningerne om brug af G1-virksomhed for 2014 og 2015. Disse oversigter indeholder således ikke oplysninger om, hvilken bil der har krydset Y12-område, eller hvem der har ført bilen. Hertil kommer, at det af oversigterne over brug af selskabets benzinkort fremgår, at de ifølge det oplyste er anvendt 31 gange på tankstationer i Y2-by samt et større antal gange i Y1-område i øvrigt og på Y11-område ofte sammenfaldende med dage, hvor A rejste fra Y2-by.

Landsretten tiltræder herefter også, at A skal beskattes af fri bil i 2014 med 44.950 kr. og i 2015 med 45.310 kr.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.