Dato for udgivelse
28 Mar 2022 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jan 2022 13:55
SKM-nummer
SKM2022.146.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0006947
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udleje og bortforpagtning
Emneord
Udlejning, anneks, udhus, udgifter, skønsmæssigt fradrag, selvstændig beboelse, bundfradrag
Resumé

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 51.710 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Udhuset, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og på ejendommen var det kun bygning nr. 1, sommerhuset, der måtte anvendes til helårsbeboelse. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens udlejning af udhuset ikke kunne anses for udlejning af en selvstændig bolig, og ligningslovens § 15 P, stk. 2, om anvendelsen af bundfradrag ved udleje af en bolig en del af indkomståret, fandt derfor ikke anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, men derimod fra en anden separat bygning, udhuset, som ikke var godkendt til beboelse, fandt Landsskatteretten endvidere, at klageren ikke var berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Endvidere fandt Landsskatteretten, at klagerens udlejning ikke kunne anses for at være omfattet af ligningslovens § 15 O, stk. 1, idet den udlejede bygning var registreret som et udhus. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Landsskatteretten fandt grundlag for at indrømme klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifter forbundet med el og vand på 3.000 kr., hvorfor klagerens skattepligtige resultat blev ændret fra 51.710 kr. til 48.710 kr.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, litra b, § 6, litra a og e
Ligningslovens § 14, stk. 3, § 15 P, stk. 1, stk. 1, 3. og 6. pkt., § 15 P, stk. 2, stk. 2, 3. og 6. pkt., dagældende ligningslovs § 15 O, stk. 1, dagældende ligningslovs § 15 P, stk. 1, 3. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.H.3.4.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.H.3.4.1.1.2

Indkomståret 2016
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 51.710 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har siden 2009 beboet ejendommen Adresse Y1, By Y1.

Siden 1999 har klageren haft halvdelen af ejerandelene over ejendommen, og ved en bodeling 2010 fik klageren det fulde ejerskab.

Ejendommen var i det påklagede indkomstår vurderet som et sommerhus, og den offentlige ejendomsværdi udgjorde 1.250.000 kr.

Ifølge ejendommens BBR-meddelelse udskrevet den 5. marts 2018 er der registreret 4 bygninger på ejendommen.

Bygning nr. 1 er registreret som et sommerhus med et boligareal på 92 m2. Af BBR-meddelelsen fremgår, at der til bygningen er knyttet en "Personlig, ikke-tidsbegrænset ret til helårsbeboelse for pensionister".

Bygning nr. 2 er registreret som et udhus med et bebygget areal på 18 m2.

Bygning nr. 3 er registreret som et udhus med et bebygget areal på 23 m2. Bygningen blev opført i 2002, og i en byggetilladelse dateret den 2. oktober 2001 fremgår, at klageren har ret til at opføre et "gæstehus".  Endvidere fremgår det, at byggetilladelsen er givet i henhold til småhusreglementet af 1998.

Bygning nr. 4 er registreret som en garage med et bebygget areal på 30 m2.

Af BBR-meddelelsen fremgår, at følgende bygninger er kategoriseret som bygninger, der anvendes til "Fritidsformål":

·         "Sommerhus.
·         Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus.
·         Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v.
·         Kolonihavehus.
·         Anden bygning til fritidsformål"

Endvidere fremgår det, at følgende bygninger er kategoriseret med anvendelsen "Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.":

·         "Garage til et eller to køretøjer.
·         Carport.
·         Udhus"

Klageren har korttidsudlejet udhuset på 23 m2, bygning nr. 3, 27 gange, i alt 126 nætter, i indkomståret 2016 igennem G1.

Ifølge klageren har udhuset været tilkoblet el og vand i 2016.

I klagerens G1 opslag er anført følgende:

"Charmerende hytte i naturen […]
1,5 km til dejlig badestrand.
2 km til nærmeste hyggelig by
450 kr/ 2 personer/nat mulighed for opredning til 1 ekstra mod 100 kr /nat
ankomst kl 13.00.farvel kl (PHONE NUMBER HIDDEN) kr i rengøringsgebyr

[…]"

SKAT har på baggrund af transaktionslister fra G1 opgjort de samlede lejeindtægter for udlejningen til 55.406 kr.

Klageren har ved en skrivelse til Skattestyrelsen den 3. april 2018 oplyst, at der har været følgende udgifter forbundet med udlejningen i det påklagede indkomstår:

"Vedr. forbrug.
Da jeg ikke har separat vandmåler og elmåler på annekset, må det blive et skønsmæssigt gennemsnits tal pr overnatning typisk for 2 personer.
Vand forbrug= 40 liter.
El             =     = 20 kwh.
De eneste ny anskaffelse vi har gjort i 2016 er rullemadras, dyner og hovedpuder til en pris på 3696 kr. som skulle anskaffes alligevel, grundet slitage gennem tid af os og vores egne.

Ligeledes bliver der gjort rent efter gæster med støvsuger og sæbe/gulvklud.

? materialer. 10 kr. pr. gang. Tidsforbrug ca. 2 time.

Gæsterne bliver som regel modtaget med et brød, smør og syltetøj, til ca 45 kr.

Skønnet slidtage på inventar ???

Endelig bliver der kommunikeret med gæsterne over nettet pr. besøg.

Tidsforbrug ca. 1 time."

Klageren har ikke selvangivet noget resultat for udlejningen i det påklagede indkomstår.

Den 11. juni 2018 fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse, idet Skattestyrelsen agtede at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 51.710 kr. som følge af udlejningen via G1.

Den 2. juli 2018 fremkom klageren med følgende indsigelse imod Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

"Du har skrevet til mig 11 juni 2018, hvor du foreslår, at jeg skal beskattes af kr. 51.710, svarende til overskud ved udlejning via G1.

Du påstår i din skrivelse, at der ikke er tale om værelsesudlejning, men udlejning fra ejendom med mere end 1 selvstændig beboelse.

Dette er jeg ikke enig i.

Det er min opfattelse at udlejningen er omfattet af ligningslovens & 15p og dermed med et bundfradrag på 24.000. Hvilket jeg tidligere på året har fået telefonisk bekræftet på Skat.

Der er godt nok tale om udlejning af et anneks, men det kan ikke betragtes som en selvstændig bolig.

Jeg har selv opført hytten sådan lidt for sjov, mest af genbrugsmaterialer, der er tale om et skur.

Der er ingen fodmur, og begrænset isoleret.

Hovedformålet med Hytten er at fungere som ekstra soveplads for familie og venner.

Opholdsrum og soveplads er i samme rum. Der er en form for køkkenbord, men overhovedet ikke tale om køkken i almindelig forstand.

Der er ikke et almindelig komfur, køleskab, ovn eller andre køkkenting.
Der godt nok tale om et lille toilet med dør, med tømme tank, svarende til campingvogn.

Der er ikke tale om en selvstændig bolig, da det ikke er muligt at lave mad i traditionel forstand.
Ligeledes er det heller ikke muligt at bo der i længere perioder på grund af ovennævnte.
Derfor vil jeg mene at beskatningen skal ske efter reglerne i ligningslovens & 15p med et bundfradrag på 24.000 kr.

Sekundært vil jeg fastholde mine fradrag som beskrevet i mit brev af den 3. april 2018.06.30"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 51.710 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

"Sagsfremstilling og begrundelse

1. Udlejning

(…)

1.3. Retsregler og praksis
Ligningslovens § 14, stk. 3 og § 15 J, stk. 1 og 2 (Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 01/09/2016)
Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 (Lovbekendtgørelse nr. 1163 af 08/10/2015)
Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b (Lov nr. 149 af 10/04/1922)
Den juridiske vejledning afsnit C.H.3.4.1.1.
SKM2014.567.BR
SKM2011.434.SR
Tfs 1991, 403 LSR.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen lægger ejendommens faktiske indretning og anvendelse til grund ved vurderingen af, hvilket regelsæt den omfattes af. Skattestyrelsen mener, at ejendommen ikke er omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1., da udlejningen sker fra en ejendom med mere end én selvstændig beboelse. Se SKM2014.567.BR.

Der er således tale om en ejendom med mere end én selvstændig beboelseslejlighed, idet det udlejede er et anneks, der anvendes til beboelse med et soveværelse, opholdsrum og toilet.

Da ejendommen skal behandles i overensstemmelse med den faktiske benyttelse som tofamilieshus, betyder det, at lejeindtægten skal indtægtsføres efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Indtægt ved udlejning af en- eller tofamilieshuse skal beskattes som kapitalindkomst. Se personskatteloven § 4, stk. 1., nr. 6.

Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Se ligningslovens § 15 J, stk. 1 og 2. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, f.eks. udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning m.v.

Udgifter i forbindelse med selve udlejningen er fradragsberettigede.

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se ligningslovens § 14, stk. 3 og SKM2011.434.SR.

Efter praksis omfatter erhvervsmæssig benyttelse i denne forbindelse også udlejning til beboelse. Se Tfs 1991, 403 LSR.

Der er tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen af det udlejede svarer til mindre end 10 % af ejendommen. Se ligningsloven § 14, stk. 3. Der henvises endvidere til Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.H.3.4.1.1.

Om det udlejede udgør mere end 10 %, skal være under hensyntagen til det udlejedes areal og tidsmæssige benyttelse. Der henvises igen til TfS 1991, 403 LSR.
Ifølge vores oplysninger, og dem, du har givet til Skattestyrelsen, udlejer du et anneks på 23 m2 af et samlet beboeligt areal på 115 m2 (sommerhus til helårsbeboelse udgør derfor 92 m2) svarende til 20 %.

Skattestyrelsen har opgjort, at du i 2016 har udlejet annekset i 126 dage svarende til 34,52 % (126 / 365).

Det udlejedes benyttelse udgør derfor 6,90 % (20 % x 34,52 %), hvorfor ejendomsskatterne ikke kan fradrages.

Skattestyrelsen har modtaget en redegørelse fra dig over øvrige udgifter, der kan henføres til udlejningen - herunder sengeartikler. Vi vurderer, at dine køb af rullemadras, dyner og hovedpuder kan fradrages, da disse materialer er væsentlige for, at din udlejning kan finde sted.

Dine skønnede udgifter til mad kan ikke godkendes i mangel af dokumentation for dine faktiske afholdte udgifter.

Ud fra de informationer der foreligger sagen på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at lave en forholdsmæssig opgørelse over anvendt forbrug (el, vand og varme) i forbindelse med udlejning. Ved en eventuel indsigelse for dine faktiske afholdte udgifter, bedes du indsende dokumentation herfor.

Skattestyrelsens forslag
Resultatet af udlejningen kan derfor opgøres således:
Din indtægt vedrørende G1-udlejning, ifølge indkomstopgørelsen 55.406 kr.
Fradrag for sengeartikler, se ovenstående - 3.696 kr.
I alt til beskatning 51.710 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse
I SKM2014.567.BR lægges der vægt på, hvordan det udlejede er udstyret, når man vurderer, hvilket regelsæt der skal ligge til grund for den skattemæssige behandling af ejendommen. En selvstændig beboelse er fuldt udstyret, hvis den eksempelvis har egen indgang, toilet, bad, køkken og opholdsrum.

Ud fra offentligt tilgængelige oplysninger på din G1-profil, billeder af lejemålet tilknyttet profilen og de overnattende gæsters kommentarer i forbindelse med opholdet, vurderer Skattestyrelsen stadig, at udlejningen sker fra en ejendom med mere end én selvstændig beboelse.

Under henvisning til ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at der er tilført nye oplysninger, som kan begrunde en ændret skatteansættelse i forhold til vores forslag den 11. juni 2018.

(…)"

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

"Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har vurderet boligen som tofamilieshus, men rent skattemæssigt behandler sagens forhold efter reglerne for tofamilieshuse. Der er bygget et selvstændigt anneks med køkken, bad og opholdsrum, og der er således ikke tale om, at der udlejes en del af den bolig, som udlejeren selv bebor.

Da ejendommen skattemæssigt skal behandles i overensstemmelse med den faktiske benyttelse, betyder det, at lejeindtægten, efter Skattestyrelsens mening, skal indtægtsføres efter statsskattelovens § 4, og at ligningslovens § 15 P ikke kan finde anvendelse.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, hvorfor Skattestyrelsen fastholder tidligere udsendte afgørelse."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ligningslovens § 15 P og dermed bundfradraget på 24.000 kr. finder anvendelse.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at annekset skal anses som et selvstændigt sommerhus, der berettiger et bundfradrag på 40.000 kr.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

"Af afgørelsen fremgår det, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at der er tale om en ejendom med mere end én selvstændig beboelse, der dermed skal betegnes som tofamilieshus.

Dette forhold anfægtes.

Ejendommen er i BBR registreret og af vurderings myndighederne vurderet som et sommerhus/fritidsbolig med et fritliggende anneks i tilknytning. Herudover er der på grunden registreret et udhus og en carport/garage.

Ved henvendelse til Teknik og Miljø […] er der på baggrund af oplysninger om boligen tale om overensstemmelse mellem de faktiske forhold ved sommerhuset og BBR ejermeddelelsen.

Jeg vedhæfter BBR-ejermeddelelsen.

Annekset er opført som en træhytte uden fodmur og er isoleret efter datidens norm og ligger ca. 80 m fra selve sommerhuset.

Der er adgang ad en smal skovsti.

Opholdsrum og soveplads i træhytten er i samme rum, der er en lille køkkenplads, et lille rum med toilet med manuel tømmetank (med stærkt begrænset kapacitet).

Annekset er således på ingen måde egnet til at længere tids beboelse, heller ikke om sommeren, og der er efter vores opfattelse tale om et anneks/gæstehus, der under ingen omstændigheder vil kunne udmatrikuleres og dermed heller ikke i sin brug kan anvendes som en selvstændig beboelse.

Der har typisk været cykelturister eller rygsæksturister i ophold på 2-3 dage, og annekset anvendes ved besøg af familie og venner.

Byggetilladelsen fra 2001 lyder også på anneks/gæstehus.

Skattestyrelsen meddeler i sin afgørelse, at den faktiske benyttelse er som tofamilieshus. Ser man i bygningsreglementet for en fysisk definition af et tofamilieshus, så er der tale om huse med vandret lejlighedsskel (§ 171). Er der tale om et dobbelthus, så er skellet lodret. Det vil sige, at der i så fald er tale om én bygning med to selvstændige boliger.
Det er der ikke tale om her.

Benyttelsen er i øvrigt i overensstemmelse med de muligheder og begrænsninger, der ligger i en status som sommerhus.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til SKM2014.567.BR.
Af både denne afgørelse og senere dom af 23.04.2014 ved Retten i Roskilde fremgår helt tydeligt præmisserne for at vurdere, at der er tale om to selvstændige beboelsesenheder - idet der ud over selvstændige indgange også skal være tale om selvstændig køkken, toilet og bad og længere tids udlejning.

Det er ikke muligt at benytte annekset/gæstehuset som en selvstændig beboelse bortset fra særdeles korte ophold, og er der tale om et 2 familie hus må det efter min opfattelse også forudsætte, at man rent faktisk juridisk kan udstykke i 2 beboelser, hvilket er uladsiggørligt i nærværende sag.

Ved udlejning må det derfor på baggrund af såvel de faktiske forhold, udstyr og oplysninger omkring definitionen af selvstændige beboelsesenheder, flerfamilieshuse og muligheder for udstykning således alene være tale om et ekstra gæsteværelse, der skal beskattes efter Ligningsloven § 15 P."

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Jeg har drøftet Skatteankestyrelsens skrivelse af 29. juni 2021 med min klient.

Jeg vedlægger til Ankestyrelsens orientering kopi af byggetilladelse af 2. oktober 2001 vedrørende den omhandlede bygning.

Det fremgår heraf, at min klient får ret til at opføre et gæstehus på 23 m2 (og et udhus på 18 m2) og der gives byggetilladelse i henhold til småhusreglementet af 1998.

Min klient ønsker at præcisere, at gæstehuset ikke kan anvendes til almindelig helårsbeboelse, hvilket skyldes begrænset køkken og toilet (der er tømmetank).

Min klient har overnattende gæster i form af familie og venner i gæstehuset, og der er således ikke tale om noget skur, hvilket er anført på BBR-ejermeddelelsen.

Min klient oplyser i øvrigt, at han har bygget annekset, der er bygget op på punktfundamenter, og varmeisoleret efter normen for sommerhuse i 2001.

Det er i udkastet anført, at min klient har ejet ejendommen siden 2010.

Min klient har ejet ejendommen siden 1999.

Definitionen på et anneks er ikke klar og entydig, og jeg og min klient mener, at annekset/gæstehuset lige så godt kan være defineret som et selvstændigt sommerhus med et bundfradrag på kr. 40.000,00.

Jeg skal derfor venligst anmode om, at Skatteankestyrelsen ændrer sin indstilling til Landsskatteretten."

Landsskatteretten afgørelse
Indtægter ved udlejning af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra b, og udgifter pådraget i forbindelse med udlejningen kan som udgangspunkt fradrages efter statsskattelovens § 6, litra a og e.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, herefter benævnt "ligningsloven")

Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt.

Bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, stk. 2 og stk. 1, dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, pkt. 6, og stk. 1, 6. pkt.

Adresse Y1, By Y1, er i det påklagede indkomstår vurderet som et sommerhus, og af BBR - meddelelsen fremgår, at ejendommen består af fire bygninger: ét sommerhus, to udhuse og én garage.

Ifølge klagerens repræsentant har kommunen oplyst, at der er overensstemmelse imellem de faktiske forhold på ejendommen og BBR-meddelelsen.

Til bygning nr. 1, sommerhuset, er der knyttet en "Personlig, ikke-tidsbegrænset ret til helårsbeboelse for pensionister".

Klageren har i det påklagede indkomstår kortidsudlejet udhuset på 23 m2, bygning nr. 3, i 126 dage igennem G1.

Klageren har gjort gældende, at udhuset ikke kan anvendes til beboelse, herunder at udhuset er dårligt isoleret og uden fodmur. Endvidere har klageren oplyst, at toilettet består af en tømmetank svarende til en campingvogns, og at køkkenfaciliteterne ikke giver mulighed for at lave mad i traditionel forstand.

Anvendelsen af bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, stk. 2, forudsætter - efter ordlyden i bestemmelsen - at ejeren udlejer en bolig en del af indkomståret til beboelse.

Udhuset, som klageren har udlejet, er ikke godkendt til beboelse, og på ejendommen er det kun bygning nr. 1, sommerhuset, der må anvendes til helårsbeboelse, idet der er knyttet en personlig, ikke-tidsbegrænset ret til helårsbeboelse for pensionister.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klagerens udlejning af udhuset kan anses for udlejning af en selvstændig bolig, og ligningslovens § 15 P, stk. 2, om anvendelsen af bundfradrag ved udleje af en bolig en del af indkomståret, finder derfor ikke anvendelse.

Der må herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren er berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 (værelsesudlejning).

Anvendelsen af bundfradraget for værelsesudlejning i ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. forudsætter, at ejeren udlejer en del af værelserne i egen lejlighed i egen ejendom til beboelse.

Da der ikke er tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, men derimod fra en anden separat bygning, udhuset, som ikke er godkendt til beboelse, er det Landsskatterettens opfattelse, at udlejningen heller ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke er berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt.

Klagerens repræsentant har dernæst gjort gældende, at det udlejede anneks lige så godt kan være defineret som et selvstændigt sommerhus med et bundfradrag på 40.000 kr.

Af den dagældende ligningslovs § 15 O, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015), fremgår følgende:

"Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Hvis der sker indberetning af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er bundfradraget det beløb, der indberettes efter § 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter mv., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bundfradraget efter 1.-3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens udlejning ikke kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 15 O, stk. 1, idet den udlejede bygning er registreret som et udhus. I BBR er anvendelsen af en sådan bygning ikke kategoriseret til fritidsformål, idet bygningen i stedet hører ind under kategorien "Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.".

Landsskatteretten finder herefter, at den udlejede bygning ikke kan anses for en fritidsbolig i ligningslovens § 15 O, stk. 1,’s forstand.

Det forhold, at det af byggetilladelsen af 2. oktober 2001 fremgår, at der er tale om et gæstehus, kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det heller ikke kan føre til et andet resultat, at byggetilladelsen er givet i henhold til småhusreglementet.

Klagerens resultat skal herefter opgøres efter reglerne i statsskatteloven.

Skattestyrelsen har beregnet klagerens resultat på baggrund af lejeindtægterne på 55.406 kr. og fratrukket et beløb på 3.696 kr. for klagerens køb af sengeartikler.

Skattestyrelsen har anført, at det på det foreliggende grundlag ikke har været muligt at foretage en forholdsmæssig opgørelse af forbruget i forbindelse med udlejningen, ligesom Skattestyrelsen ikke har godkendt udgifter for mad ved gæsternes ankomst, idet denne udgift ikke er dokumenteret.

Det fremgår af sagens oplysninger, at udhuset har været tilkoblet el og vand. På denne baggrund finder Landsskatteretten grundlag for at indrømme klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifterne forbundet hermed på 3.000 kr.

For så vidt angår fradrag for ejendomsskatter følger det af ligningslovens § 14, stk. 3, at når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Ved uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse forstås i praksis normalt en udnyttelse, der svarer til mindre end 10 procent af ejendommen.

Skattestyrelsen har opgjort den erhvervsmæssige benyttelse til 6,90 procent på baggrund af det udlejedes areal og den tid, ejendommen har været udlejet. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne beregning, og den erhvervsmæssige udnyttelse må derfor anses for at være uvæsentlig, hvorfor Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag for ejendomsskatterne.

Da Landsskatteretten indrømmer et skønsmæssigt fradrag for udgifter til el og vand med 3.000 kr., ændres klagerens skattepligtige resultat fra 51.710 kr. til 48.710 kr. på baggrund følgende opgørelse:

Indtægt for udlejning igennem G1

55.406 kr.

Fradrag for sengeartikler

-3.696 kr.

Skønsmæssigt fradrag for el og vand

-3.000 kr.

Skattepligtigt resultat

48.710 kr.