Byretsdom afsagt d. 13.august 2020

Rettensnr.1-6848/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1 cvr-nummer ...11

Anklageskrift er modtaget den 28. august 2019.

T1 er tiltalt for

registreringsafgiftslovensS 27. stk. 4. if. stk. l . nr. 3.

ved den 16. februar 2017 kl. 16.09 ved Y1-adresse, groft uagtsomt at have ladet anvende et afgiftspligtigt køretøj af mærket (red. bilmærke fjernet), stelnummer (stelnr. fjernet), uagtet at køretøjet ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret, idet køretøjet af LJ på vegne af tiltalte blev ført fra Tyskland og ind i Danmark påmonteret faste prøveskilte tilhørende tiltalte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 1.500 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

NH har forklaret, at han er direktør i T1. Selskabet har tidligere heddet G1-virksomhed. Han har været i bilbranchen siden 2004. I T1 er der to ansatte udover ham selv, en mekaniker og hans søn. Selskabet sælger 250-300 biler om året. Selskabet importerer biler fra tid til anden. Selskabet importerer måske 25 biler om året. Det har ændret sig lidt. Den pågældende (bilmærke fjernet) stod nede i Tyskland. De havde en kunde, LJ, der gerne ville købe bilen. LJ har været kunde hos selskabet ad flere gange omgange. Han ses ikke privat med LJ. Det var LJ, der kørte bilen fra Tyskland til Danmark. Det er ikke normalt, men de havde et godt forhold. Normalt bruger selskabet et dansk/tysk firma, der transporter bilen til Danmark. Ved at LJ selv hentede bilen kunne der spares 1.200 Euro. NH var godt klar over, at LJ ikke måtte måtte låne prøvepladerne. Det var en slags freelance-opgave, som ikke blev aflønnet udover, at LJ sparede penge. LJ sparede ikke helt 1 .200 Euro, men lidt mindre. Der var ikke udfærdiget en kontrakt på opgaven. Dagen før søgte selskabet et lån til LJ til at købe bilen. Lånet indeholdt også lån til betaling af registreringsafgiften. Låneaftalen blev underskrevet inden LJ tog til Tyskland og hentede bilen. Det er selskabet og ansatte, der må køre med prøvepladerne. Selskabet må lave en køreseddel, der gælder i tre timer. LJ er ikke ansat i selskabet.

LJ og tiltalte havde aftalt, at LJ skulle købe bilen. Det var hans opfattelse, at når LJ hentede bilen, så var det noget, han gjorde for selskabet. Han gav ham instruktion om, at regningen skulle skrives til selskabet. Han havde ikke på tidspunktet betænkeligheder ved at bruge prøvepladerne på denne måde. Han havde instrueret LJ i, at han kørte for selskabet. Hvis alt var gået som det skulle, ville LJ have afleveret bilen på selskabets adresse og selskabet ville have sørget for, at bilen blev kørt til toldsyn og blev afgifstberigtiget. Det blev den også, selvom LJ blev stoppet. Det hele blev bare forsinket. Der skulle betales fuld registreringsafgift, det var ikke en leasingbil.

Hvis han vidste, hvad han ved i dag, kunne han have skrevet en køreseddel til LJ, der galdt fra grænsen og til selskabets adresse. Han kunne også have købt et prøvemaerke og sat på bilen ved grænsen.

Han er enig i, at handlemåden måske var i strid med reglerne, men han mener ikke, at det er groft i strid med reglerne.

Han kan ikke huske, hvis ide, det var, at LJ skulle hente bilen. Foreholdt Forklaringsrapport i bilag 13 til forhold 1 .forklarede han, at det er rigtigt, at det var LJs ide at tage til Tyskland og hente bilen. LJ skulle selv afholde omkostningerne til at hente bilen. Han instruerede LJ i, at det var en opgave, LJ skulle udføre for selskabet.

MC har forklaret, at hun er ansat ved Skattecenter Y2-by. Efter hendes opfattelse er bilen på færdselslovens område det øjeblik, den passerer grænsen ind til Danmark. Efter skattemyndighedernes opfattelse er en ansat én, der arbejder under instruktion og modtager vederlag for sit arbejde. En ansættelsesaftale kan godt være mundtlig. Skattemyndigheden har begæret tiltalen rejst efter registreringsafgiftslovens 27, stk. 1, nr. 3, fordi bilen på tidspunktet tilhørte selskabet. Man kan ikke sige, at et selskab kører køretøjet. De ejede køretøjet og lod bilen anvende og dermed er forholdet efter hendes opfattelse omfattet af bestemmelsen.

LJ har forklaret, at han havde været ned i Tyskland og hente en (bilmærke fjernet). Han havde set bilen på internettet. Han snakkede med NH om, at han gerne ville købe bilen. Han har handlet mange biler nede ved NH. Inden han hentede bilen, havde han ansøgt om og underskrevet et lån ved F1-bank. Han blev stoppet ved grænsen. Fordelen ved at hente bilen, var, at han kunne fi bilen hurtigere. Han skulle ikke vente på, at den blev fragtet til Danmark. Han fik også en rabat ved selv at hente bilen. Han hentede bilen for NH, fordi han skulle købe den af NH. Det har været en opgave, han udførte for NH. Han blev stoppet lige efter, han kørte over grænsen. Tolderen sagde til ham, at det var ulovligt, at han kørte med de plader.

Han blev ikke betalt for at hente bilen, for han var ikke ansat ved NH' selskab.

Han har sparet en transportudgift, som han ellers skulle have betalt. Han husker ikke, om der stod noget i købskontrakten om, at han sparede penge ved selv at hente bilen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at den pågældende bil den 16. februar 2017 ejedes af tiltalte, at der var indgået aftale om, at LJ skulle købe bilen af tiltalte, at LJ hentede bilen i Tyskland, at tiltaltes faste prøveskilte blev anvendt ved kørslen og at LJ kørte bilen ind i Danmark med henblik på at aflevere den på tiltaltes adresse, hvorefter den skulle toldsynes og afgiftsberigtiges.

Retten finder efter bevisførelsen, herunder særligt vidneforklaringen afgivet af LJ, at der ikke forelå en kontraktansættelse eller i øvrigt et ansættelseslignende forhold mellem LJ og tiltalte. Det lægges herved til grund, at LJ var kunde hos tiltalte, at det var LJ, der tog initiativ til selv at hente bilen, at det primært var i hans interesse, at han fik lov at hente bilen i Tyskland, at det skete for hans egen regning og at han herved opnåede en rabat, der dog ikke kan sidestilles med et vederlag for arbejde.

Bilen var herefter afgiftspligtig ved kørslen ind i Danmark, idet kørslen ikke skete i overensstemmelse med reglerne om brugen af faste prøveskilte. Det forhold, at LJ alene kørte en kort strækning i Danmark kan ikke føre til et andet resultat, idet der lægges vægt på, at der dog er kørt en strækning i Danmark, og at formålet med kørslen var at køre bilen op til tiltaltes adresse.

Retten finder endeligt, at tiltalte, der driver virksomhed med køb og salg af biler, herunder import af biler, har handlet groft uagtsomt ved at have anvendt deres bil til kørsel i Danmark ved at have ladet LJ køre køretøjet i strid med reglerne for kørsel med faste prøveskilte, hvorfor tiltalte er skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftslovens 27, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal betale en bøde på 1.500 kr.

Tiltalte skal betale sagsomkostninger.

---

Vestre Landsrets dom

afsagt den 20.december2021 af Vestre Landsrets 3.afdeling

(dommerne Erik P.Bentzen, Stig Glent-Madsen og CarstenBusk (kst.))

Parter

Anklagemyndigheden mod

T1 cvr.nr. ...11

(advokat Johanne Berner Hansen, Tåstrup)

Retten i Kolding har den 13. august 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-6848/2019).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Procesbevillingsnævnet har den 8. marts 2021 meddelt T1 tilladelse til at anke dommen.

Forklaringer

Direktør NH og vidnerne LJ og MC har for landsretten i det væsentlige forklaret som i l . instans.

NH har supplerende forklaret, at bilen først blev købt i forbindelse med, at LJ besigtigede den. LJ havde en faktura med tilbage til T1. LJ var ikke ansat, men han arbejdede for T1 i den forstand, at LJ sparede ca. 1.200 euro ved

-2 -

selv at hente bilen. Der er ca. 65 km fra grænsen til Y3. T1 har ikke anvendt samme fremgangsmåde ved andre lejligheder. T1 udlåner ikke prøveskilte. Sammen med prøveskilte har virksomheden fået en vejledning om anvendelsen. Virksomheden fik de første prøveskilte omkring 2008. LJ kunne have købt et prøvemærke hos Skat. Det skulle være påsat ved grænseovergangen, men rent praktisk havde det ikke været muligt, da man er nødt til at køre et stykke ind i Danmark, inden det er muligt at stoppe.

LJ har supplerende forklaret, at han ikke husker, om han fik oplysninger om, at der var problemer med, at han kørte med prøveskiltene. Han sparede nogle penge ved at hente bilen selv.

MC har supplerende forklaret, at hun er uddannet i Skat, hvor hun arbejder som fuldmægtig. Hun overdrog sagen til en kollega, der foretog en vurdering af tilregnelsen. Tilsvarende var det en kollega, der foretog vurderingen af, om der skulle være en karensperiode for prøveskiltene. Færdselsloven gælder fra grænsen, og bilen kørte nogle hundrede meter ind i Danmark, inden den blev stoppet på den første rasteplads. Bilen kunne ikke være stoppet tidligere. En ansættelse er i forhold til Skat kendetegnet ved, at den pågældende arbejder mod vederlag og under instruktion. Der har været andre sager, hvor en pensionist anvendte de faste prøveskilte, hvilket Skat heller ikke accepterede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret: