Parter

A

(advokat Karin Østergård Mathiasen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 26. november 2018. Sagen vedrører om sagsøgers virksomhed i årene 2012 - 2014 er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, og om han som følge heraf dels er berettiget til at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst og dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den af sagsøger drevne virksomhed ved navn "G1 v/A" (CVR-nr. ...11) er at anse som en erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende, samt at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, men den indeholder de afgivne forklaringer.

Oplysningerne i sagen

Der fremgår af Skatteog Vurderingsankenævn Y1-bys afgørelse af 28. august 2018 blandt andet følgende:

"………..

Møde mv.

Klageren har den 22. august 2018 deltaget i et møde med Skatteog vurderingsankenævn Y1-by.

Indkomstårene 2012, 2013, 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed på 164.176 kr. for indkomståret 2012, på 223.281 kr. for indkomståret 2013 og på 141.304 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, idet klageren ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har godkendt, at der kan ske fradrag for ejendomsskat i klagerens kapitalindkomst på 5.314 kr. for indkomståret 2012, på 5.282 kr. for indkomståret 2013 og på 7.206 kr. for indkomståret 2014.

Skatteog Vurderingsankenævn Y1-by stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden G1 v/A i personligt regi med CVR-nr. ...11. Virksomheden blev stiftet den 1. marts 1989 og har tidligere været drevet med ansatte medarbejdere.

Virksomheden var i de påklagede år registreret med branchekode Detailhandel med andre varer i.a.n. I perioden 1. maj 2015 til 30. december 2017 har virksomheden haft bibranchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Der er yderligere registreret produktionsenheden G2 v/A med samme branchekode.

Virksomheden beskæftiger sig med salg af alternative energikilder såsom varmepumper, solceller og gasprodukter. Klagerens repræsentant har oplyst, at der ved udgangen af 2012 blev foretaget ændringer i lovgivningen, som medførte, at klagerens omsætningen ved salg af anlæg stort set faldt bort.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der i indkomståret 2013 blev afholdt store udgifter til advokat som følge af en retssag ved Østre Landsret. Sagen handlede om, hvorvidt klageren var berettiget til at bevare rettighederne over domænenavnet Hjemmeside 1. Siden oktober 2008 havde klageren haft domænenavnet til salg på hjemmesiden. Den 22. februar 2012 fik klageren en henvendelse med et købstilbud. Klageren ønskede dog ikke at sælge for den tilbudte pris. Sagen blev indbragt for Østre Landsret, hvor modparten gjorde gældende, at klageren havde handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 2, ved alene at opretholde registreringen med henblik på videresalg. Det følger af domænelovens§ 12, stk. 2, at registranter ikke må registrere og opretholde internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øjne. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren i strid med domænelovens § 12, stk. 2, havde opretholdt registreringen alene med henblik på videresalg. Klageren var således berettiget til at beholde domænenavnet.

Klageren ejede ejendommen Y2-adresse, hvor virksomheden blev drevet fra, indtil ejendommen blev udlejet fra den 1. maj 2015. Ejendommen var vurderet som en erhvervsejendom. Klageren har oplyst, at ejendommen har været forsøgt solgt siden 2007, men at det ikke var lykkedes at få den afhændet trods prisjusteringer og skift af ejendomsmægler. SKAT har senere oplyst, at ejendommen er blevet solgt den 25. oktober 2017 til Y3-kommune. Klageren har efterfølgende oplyst, at han nu lejer en garage til 500 kr. månedligt, som han bruger som lager og til opbevaring af diverse værktøj, trailer m.m.

Klageren er uddannet elektriker inden for VVS-branchen. Repræsentanten har forklaret, at klageren tidligere har haft fuldtidsarbejde hos G3, G4 og på tidspunktet for SKATs afgørelse var ansat som Chef hos G5.

Ifølge SKAT har klageren haft følgende lønindtægt for perioden 2009-2014: Årlig indtægt

2009 407.370 kr.

2010 602.175 kr.

2011 578.568 kr.

2012 685.652 kr.

2013 473.858 kr.

2014 495.033 kr.

Resultater mv.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende resultater af virksomheden i perioden 2009-2016:

År                 Selvangivet resultat

2009              -81.405 kr.

2010              -87.911 kr.

2011              -90.957 kr.

2012              -164.176 kr.

2013              -223.281 kr.

2014              -141.304 kr.

2015              -90.805 kr.

2016              16.299 kr.

……….

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 164.176 kr. for indkomståret 2012, på 223.281 kr. for indkomståret 2013 og på 141.304 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som konsekvens heraf ikke godkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskat i kapitalindkomst på 5.314 kr. for indkomståret 2012, på 5.282 kr. for indkomståret 2013 og på 7.206 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"( ... )

SKAT anser ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

Du har indsendt bemærkninger til SKATs forslag. Bemærkninger er kommenteret i nedenstående begrundelser, men har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse.

Ovenstående kan begrundes med følgende:

Underskud af virksomhed i en årrække. Virksomheden anses ikke for at være rentabel.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at det skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås en rimelig fortjeneste jf. Højesterets dom af 4. november 1999 -TFS 1999.863 HR. Din virksomhed har i en årrække givet underskud. Intet indikerer at fremtidens resultater vil udvikle sig anderledes. Der må foreligge helt særlige forhold såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år. Du har ikke selvangivet overskud af virksomheden på noget tidspunkt siden 2008. Du har selvangivet et samlet underskud af virksomhed indenfor de seneste 6 år på i alt -789.034 kr. Desuden er der ikke lavet budgetter fremover som viser bedre resultater.

Driftsomlægning.

Du har i bemærkningerne påpeget at virksomheden er i en omstillingsfase, hvor der drosles ned for salg af alternativ energi og overgår til udlejning. Virksomheden blev udtaget til kontrol i maj 2015 vedrørende underskuddene for 2012, 2013 og 2014. I bemærkningerne fortæller du, at du pr. maj 2015 har lejet bygningerne ud til 135.000 kr. pr. år. Bygningerne "Y2-adresse" har været til salg siden 2007 og trods flere prisjusteringer er der ikke sket et salg. Der har været hul i taget i bygningen og her efter en ombygning har det været muligt at udleje bygningen.

SKAT anser virksomheden med salg af alternativ energi for ophørt pr. 31.12.2011 og at virksomheden de seneste år har været i en nedtrapningsfase. Der har ikke været lejeindtægter fra bygningen og driftsformen har bestået af alternativ energi, som SKAT anser som drevet som ikkeerhvervsmæssig virksomhed, dette grundet intensitet og rentabilitet. Udlejningsaktiviteten er påbegyndt i 2015 og vedrører ikke virksomhedens resultater for 2012, 2013 og 2014.

……….

Intensitet:

Virksomhedens omsætning har været nedadgående og af begrænset omfang og du fortæller selv, at du har fuldtidsarbejde, hvilket er gået ud over aktiviteten i din egen virksomhed. Du fortæller "det er kun lidt gas og diverse ting til nogle gode gamle trofaste kunder der er tilbage".

Alt dette gør, at SKAT ikke anser din virksomhed med salg af alternativ energi for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Der er især lægt vægt på at virksomheden ikke er rentabel. Desuden kræver forsat drift konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene, hvilket har været muligt, idet du har lønindtægter. Indkøringsperioden er for længst overstået, intensitetskravet er ikke opfyldt og udlejningsaktiviteten anses først påbegyndt i 2015 og vedrører ikke virksomhedens drift for 2012, 2013 og 2014.

Dette bevirker ikke at virksomheden skal lukkes, det betyder blot, at der ikke længere kan fratrækkes underskud heraf på selvangivelsen.

Der godkendes ikke fradrag for underskud jf. statsskattelovens§ 6a og din indkomst forhøjes med:

Forhøjelse af indkomst for 2012 med 164.176 kr. Forhøjelse af indkomst for 2013 med 223.281 kr. Forhøjelse af indkomst for 2014 med 141.304 kr. ( ... )

3. Virksomhedsordningen

( ... )

Idet SKAT har vurderet, at din virksomhed er en ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven § 1.

Din skat for 2012 og 2013 og 2014 skal derfor beregnes ud fra de almindelige skatteberegningsregler jf. personskatteloven.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket, at SKAT har ændret opfattelse jf. pkt. 1.4.

Ejendomsskatter

( ... )

Din ejendom "Y2-adresse" er registreret som ren forretning.

Der er fradrag for ejendomsskatter jf. Ligningsloven § 14

Fradraget godkendes som selvangivet, men som fradrag i kapitalindkomst jf. personskatteloven § 4 stk. 2

Godkendt fradrag for 2012: 5.314 kr.

Godkendt fradrag for 2013: 5.282 kr.

Godkendt fradrag for 2014: 7.206 kr."

SKAT fremsendte følgende bemærkninger den 15. december 2015:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I klagen er du fremkommet med yderligere bemærkninger og argumenter. SKAT fastholder, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed og underskud ikke kan godkendes, og mener ikke at klagen og de yderligere bemærkninger bevirker, at afgørelsen skal ændres.

Omsætningens størrelse:

Skatteyder pointerer i klagen under år 2012, at indtægter og udgifter var af et sådant omfang, at man må anses dem for udtryk for erhvervsmæssig virksomhed efter deres vurdering. SKAT vil her henvise til følgende afgørelse: SKM2012.674.BR Rejsebureau med omsætning på over 2 mill. Ikke erhvervsmæssig virksomhed Stor omsætning udelukker ikke, at der kan statueres ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Herudover kan pointeres, at selv i et år hvor der blev solgt mange VE-anlæg, var det ikke muligt at opnå overskud på driften.

Retssag:

Der henvises til en retssag om domænenavn: At Landsretten i denne forbindelse anser A for at have en reel virksomhed bevirker ikke, at virksomheden ikke kan anses for en ikkeerhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Vurderingen af erhvervsmæssig-/ ikke erhvervsmæssig virksomhed foretages efter en konkret vurdering af de forhold som anvendes i praksis om rentabilitet, intensitet m.m.

………..

Solcelle-regler ændres.

Der redegøres for, at de fordelagtige regler for solceller ændres i 2012 og at omsætningen dermed faldt.

SKAT ser det som udtryk for almindelig driftsrisiko, og skønner fortsat at underskud af virksomhed ikke kan godkendes for 2012, 2013 og 2014.

Faglige forudsætninger:

At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdorn af 16. oktober 2013 (SKM2013.74.SR).

……….

Lønindtægter ved siden af:

I klagen fremgår følgende" Da virksomhedens indtægter ikke har været så store på grund af ændringer i lovgivningen, har A været nødt til at tage lønmodtager ansættelse for dog at have noget at leve af, betale ovennævnte driftsudgifter og de relativt store renteudgifter, der er i virksomheden. Alternativet havde været en tvangsauktion og måske en konkurs. Det havde ikke været gavnligt eller ønskeligt for nogen.

I denne forbindelse vil SKAT pointere, at du har haft lønindtægter ved siden af din virksomhed siden 2008, hvilket også fremgår af afgørelsen. Det er således ikke noget nyt at skatteyder har indtægter ved siden af sin virksomhed.

Domme:

De er henvist til en afgørelse fra 1991. Afgørelsen finder SKAT ikke sammenlignelig og henviser til nyeste praksis om sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig virksomhed. Her lægges der især vægt på rentabilitet samt de yderligere bemærkninger i afgørelsen til A af 5.11.2015.

SKAT fastholder på baggrund heraf at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig for 2012, 2013 og 2014, og at der er tale om etablering af en ny virksomhed i indkomståret 2015 og fremover.

………

Skatteog Vurderingsankenævn Y1-bys afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Byrettens dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 350.981 kr., 497 .849 kr. og 262.281 kr. Klageren har tillige selvangivet virksomhedsunderskud i indkomstårene 2009-2011. I de efterfølgende år 2015, 2016 og 2017 har klageren ligeledes haft regnskabsmæssige underskud på henholdsvis 194.799 kr., 32.549 kr. og 67.585 kr.

På det foreliggende grundlag var der ikke de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital. Der er blandt andet henset til, at virksomheden har haft underskud siden 2009.

I årene efter de påklagede år er klageren begyndt at udleje ejendommen. Da dette ikke var en del af driften i de påklagede år, skal indtægter og udgifter vedrørende udlejning holdes uden for vurderingen.

Udgifterne til ejendommen skal dog medtages i de påklagede år, da virksomheden blev drevet fra ejendommen i disse år.

Ud fra virksomhedens regnskaber ses, at virksomhedens dækningsbidrag i 2015 var på -2.600 kr. og 15.275 kr. i 2016, når lejeindtægterne ikke medtages i omsætningen. I indkomståret 2017 indregnes en post på 100.393 kr. for fortjeneste ved salg af materielle anlægsaktiver. Nævnet finder, at dette udgør en ekstraordinær indtægt, som skal holdes uden for vurderingen. Når lejeindtægten udtages, fremgår det, at virksomheden i 2017 havde et dækningsbidrag på -2.908 kr.

På baggrund af dette finder nævnet det ikke sandsynligt, at virksomheden med salg af alternativ energi har haft overskud i 2015, 2016 og 2017, som levner plads til en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital særlig henset til, at der ved beregning af dækningsbidraget ikke er medtaget øvrige udgifter udover vareforbrug.

På dette grundlag finder nævnet ikke, at klagerens virksomhed med den driftsform, som forelå i de påklagede år, har haft udsigt til over en kortere årrække at blive rentabel og give et overskud, som levner plads til en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital.

De fremlagte budgetter er udokumenterede, og nævnet finder derfor ikke, at disse sandsynliggør, at virksomheden fremadrettet vil give en rimelig fortjeneste. Hertil bemærker nævnet, at klageren yder en større arbejdsindsats i virksomheden, hvorfor aflønningen af klageren skal afspejle dette.

Det forhold, at klageren har haft vanskeligheder med at sælge ejendommen, hvorfra virksomheden blev drevet, kan ikke ændre på ovenstående vurdering.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren siden 2007 har forsøgt at sælge ejendommen, da de årlige udgifter på ca. 35.000 kr. til ejendommen har medvirket til, at virksomheden har haft underskud. Hertil bemærker nævnet, at klagerens regnskabsmæssige underskud i de påklagede år var væsentlig højere end udgifterne til ejendommen på 35.000 kr., hvorfor det ikke anses for at være sandsynligt, at klageren ville have haft overskud i virksomheden, hvis han havde solgt ejendommen og drevet virksomheden fra et andet sted. Det bemærkes yderligere, at klagerens dækningsbidrag i de påklagede indkomstår var 35.441 kr., -5.869 kr. og 8.286 kr.

Nævnet finder ligeledes, at virksomheden ikke ville have haft overskud, såfremt der bortses fra klagerens advokatudgifter på 131.368 kr. i forbindelse med retssagen i 2013. Der er henset til, at klagerens dækningsbidrag i det pågældende år var negativt, og virksomheden havde et underskud på 497.849 kr.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014, og klageren kan derfor ikke få fradrag for underskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Da klageren anses for at have drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2012, 2013 og 2014, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens§ 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Ejendomsskat

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1.

Klagerens ejendom Y2-adresse var vurderet som en erhvervsejendom og blev ikke anvendt til privat beboelse. Klageren er derfor berettiget til at få fradrag for udgifter til ejendomsskatter med henholdsvis 5.314 kr. i 2012, 5.282 kr. i 2013 og 7.206 kr. i 2014.

Da klageren ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede år, skal udgifter til ejendomsskatter fratrækkes i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

………."

Forklaringer

A har forklaret, at han stiftede virksomheden G1 den 1. marts 1989. Før da var han ansat i Y4-land, og han fik der interesse for alternativ energi, fordi de lavede strøm med solceller. Han startede med solvarmeanlæg og efterhånden solgte han stokerfyr, flisfyr ventilationsanlæg og varmepumper. Han er udlært elektriker, og han tog efteruddannelseskurser. Senere er han også blevet autoriseret VVS-installatør. Tidligere havde han et samarbejde med en, der havde en autorisation. Der var et marked. Han havde i en periode ansatte VVS-folk til at hjælpe med at trække rør og opsætte produkter.

De købte en ejendom på Y2-adresse og åbnede en energibutik, og de havde en butiksdame ansat. De havde også en flexjobber ansat som altmuligmand. I 2000-2008 solgte de brændeovne og andre produkter. I 2009 gik omsætningen ned til 221.846 kr. Der var en stor stagnering i dansk økonomi. Alle var tilbageholdende med investeringer. Finanskrisen kom, og alt gik i stå. Han fik job hos G3, og han arbejdede mindst 37 timer om ugen, så han arbejdede med virksomheden i fritiden, dvs. om aftenen og i weekenden. Han overvejede at lukke virksomheden, men han havde ejendommen på Y2-adresse. I 2010 gik omsætningen yderligere ned til 72.092 kr. Alt var gået i stå. Ingen brugte penge. Det gik også ud over mange andre brancher. I 2012 steg omsætningen. Markedet for solcelleanlæg eksploderede, og de røg med på markedet. Han tilpassede sig. Det fik desværre en brat afslutning. Der var et enormt udbud og en stor omsætning, men der var ikke ret stor indtjening på det. Der var konkurrence fra internetsalg og fra Bilka, der solgte billigt. I 2013 faldt omsætningen igen. Der var ingen salg af solceller overhovedet. Han troede, at de skulle op i omsætning igen, men det ikke sådan, så han fortsatte sin ansættelse.

I 2016-2018 investerede folk i varmepumper, og han prøvede at få en omsætning ud af det. Der forsvinder et co2-tilskud i 2020, men han tror på, at salget fortsætter.

Han drev i 2012 til 2014 virksomheden fra ejendommen på Y2-adresse. Det var en stor ejendom, som han havde købt af Y5-kommune i stedet for at bygge selv. Der havde tidligere været et byggemarked i bygningen. Der var en stor butik, lager værksteder og udenomsarealer. Han overvejede siden 2017 at sælge ejendommen, fordi omsætningen droslede ned, men det var svært at komme af med den på grund af finanskrisen. Han lejede ejendommen ud i 2015 for at få penge i kassen. Lejeren havde en forkøbsret. Den pågældende gik konkurs nogle år efter, og ejendommen blev sat til salg. Den er afviklet i december 2017. Nu driver han virksomheden fra sin hjemadresse., og han har lejet et mindre værksted.

Baggrunden for sagen i Østre Landsret var, at han blev kontaktet af KK, der ville have ville købe hans domænenavn for 100.000 kr., men han ville ikke sælge det. Han brugte det selv. Han fik vurderet domænenavnet til 1,8 og 2,2 mio. kr. Det tog hårdt på ham at spekulere på, at nogen ville tage noget, der var hans. Han vandt sagen, og den havde stor principiel betydning. Østre Landsret gav ham ret i, at han drev virksomhed. Virksomheden skal udvikles igen. Lige nu er det varmepumper, der hitter. Det er svært at sige, om solceller kommer tilbage. Det ser noget bedre ud i år. Han regner med et overskud på grund af varmepumperne.

Da han skrev sin skrivelse til SKAT havde han en interesse i at få afviklet ejendommen på Y2-adresse. Han kunne have solgt ejendommen på tvangsauktion, men han ville ikke ødelægge sit navn på det. Han ville nedbringe sine omkostninger. Han har ikke ønsket at afvikle virksomheden. Han har en autorisation som VVS-mand, og det kræver et SE-nr.

Han har aldrig lagt et budget. Han har ikke kunnet drosle ned på grund af ejendommen, de var en klods om benet på ham. Han har solgt varmepumper hele tiden. Solcellerne fulder ikke meget. Træpiller var før det eneste rigtige, men  det kan ikke konkurrere mere. Han sælger det, som folk vil have, og hvidevarer. Han sælger også gast til en fast kunde. Der er ikke de store penge i gas. Før 2012 havde solceller ikke sit eget varenummer. Stokerfyr var en langt større del af omsætningen.

Revisor OJ har forklaret, at han har været revisor for A siden 1992/93. Han er fortsat revisor for ham. A har været en driftig herre i mange år. Der har været mange forskellige ting med elektronik og VVS og energiløsninger gennem alle årene. Han havde forudsætningerne for at drive G1. Han er meget dygtig.

Baggrunden for faldet i omsætningen i 2009 var en øget konkurrence på markedet, og på et tidspunkt købte han ejendommen på Y2-adresse. Den var omkostningstung at have liggende. Det er årsagerne til fald i omsætningen. De drøftede sagerne ved hver regnskabsaflæggelse, og der var møder i banken. DE var meget pressede. Det har aldrig været på tale at afvikle virksomheden. De prøvede at finde løsninger og muligheder. I 2012 steg omsætningen igen. Der var salg af solceller for ca. 439.750 kr. Alle virksomheder havde gang i solceller. Det var meget lukrativt. Man anerkendte, at kunder, der fik solceller på taget drev erhvervsmæssig virksomhed med ret til at afskrive og foretage fradrag for underskud, og de skulle bare en gang om året læse måleren af. Det undrer dem. Lovændringen i 2012 havde betydning for alle, der havde med solceller at gøre. Alle havde travlt med at sælge anlæg inden loven skulle træde i kraft den 31. december 2012.

I 2014 var omsætningen 38.118 kr. De drøftede det ved regnskabsårets slutning. Banken prikkede A på skulderen. Ejendommen var den primære årsag til underskuddet. Ejendommen blev sat til salg, men det var svært at sælge erhvervsejendomme i Y2-adresse. Der var alternative forslag, som de drøftede med banken. Omsætningen dykkede kraftigt i 2013 og 2014. A faldt ind i markedet med varmepumper. De var blevet teknisk bedre, og det kunne svare sig at investere i dem for almindelige mennesker. Samtidig var der en sag om et domænenavn. Det var væsentligt, og det have en vis værdi. Det havde ca. 1 mio. hits i årene, og det var vigtigt at opretholde det. Firmaet har her og nu fundet et leje på grundlag af varmepumper, og man kan spore en vis fremgang og optimisme hos A.

I 2007 og 2008 var der salg af solfangere, men ikke solceller. Solfangere kan bruges for at få varmt vand. Alle havde ekstraordinær omsætning på solceller i 2012.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

" Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af A drevne virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, hvorfor A skal indrømmes adgang til fradrag for underskuddet i virksomheden, ligesom han er berettiget til at anvende virksomhedsordningen i de omhandlede indkomstår; 2012, 2013 og 2014.

Det gøres i den forbindelse særligt gældende, at ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, må der bl.a. henses til formålet med udøvelsen af aktiviteten; systematisk indtægtserhvervelse. Der er intet hobbypræg over den af A drevne virksomhed, der har været tilrettelagt professionelt siden opstarten i 1989. Der har med andre ord ikke været andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden.

Det gøres videre gældende, at både intensitetsog rentabilitetskravet er opfyldt for As vedkommende. Med en omsætning på sammenlagt ca. 38.600.000 kr. i perioden fra 2000-2018, lever virksomhed fuldt ud op til intensitetskravet, jf. eksempelvis UfR 2005.343 HR.

For så vidt angår rentabiliteten i virksomheden, er der samlet set et overskud på ca. 528.000 kr., når perioden udvides, hvilket indebærer, at der dermed også er mulighed for en rimelig driftsherreaflønning. De seneste tre år har der været overskud før renter, hvilket også forventes i indeværende år.

Det gøres gældende, at den omstændighed, at virksomheden i en periode har været ramt af underskud på grund af ekstraordinære omstændigheder, ikke kan tages til indtægt for, at der dermed ikke drives en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Ændringen af reglerne for solcelleanlæg m.v. i 2012 var en uforudset begivenhed, som A ikke kunne tage højde for ved tilrettelæggelsen af driften i virksomheden. Ligeledes var der tale om en ekstraordinær omstændighed i 2013, da det blev nødvendigt at afholde udgifter til førelse af en retssag ved Østre Landsret vedrørende domænenavnet x.

Det fremgår direkte af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.1.3.1, at "Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode.".

Det gøres sammenfattende gældende, at en konkret vurdering af samtlige forhold vedrørende den omhandlede virksomhed baseret på de angivne momenter i Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.1.3.1, understøtter, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Det drejer sig særligt om selve typen af virksomhed (salg af alternative energikilder), sagsøgers faglige forudsætninger for drift af en sådan virksomhed, forbigående underskud alene på grund af uforudsete forhold, virksomhedens værdi for tredjemand samt endelig det forhold, at der ikke er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden.…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

" 4. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans virksomhed var drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2012-2014, og at sagsøgeren derfor ikke er berettiget til hverken at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst eller til at anvende virksomhedsordningen i perioden.

4.1  Sagsøgeren er ikke berettiget til fradrag for underskud

Driftsomkostninger er efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsberettigede. Det er en betingelse for at få fradrag, at omkostningerne er afholdt som led i erhvervsmæssig virksomhed. Er der tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan der, som følge af nettoindkomstprincippet, alene foretages fradrag for de udgifter, der er medgået til indkomsterhvervelsen. Underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed er derimod reelt udtryk for et privatforbrug, der ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Sagsøgeren er således alene berettiget til at fradrage virksomhedens underskud i 2012-2014 i sin skattepligtige indkomst, hvis virksomheden opfylder betingelserne for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i de omhandlede år.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H. Sagsøgeren har således bevisbyrden  for, at aktiviteterne i virksomheden i 2012-2014 opfylder betingelserne for at være en erhvervsmæssig virksomhed.

Det følger af fast retspraksis, at en virksomhed for at kunne betragtes som erhvervsmæssig dels skal være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskravet) og dels må have et vist omfang (intensitetskravet), jf. eksempelvis U. 2013.2956 H samt Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.1.3.1. Der er tale om 2 kumulative betingelser.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at begge disse betingelser er opfyldt, jf. nedenfor afsnit 4.1.1 4.1.3.

4.1.1 Virksomheden opfylder ikke rentabilitetskravet

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at virksomheden var etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskravet), og allerede derfor er han ikke berettiget til at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst.

Virksomheden har således selvangivet underskud på henholdsvis -164.176 kr. (negativt), -223.281 kr. (negativt) og -141.304 kr. (negativt), i 2012-2014 (bilag 1, side 3). Der er også selvangivet underskud i 2009-2011, og alene et meget beskedent overskud på ca. 16.000 kr. i 2016.

Virksomhedens regnskaber viser desuden, at resultatet af driften var negativt i samme periode, nemlig henholdsvis -350.981 kr. (negativt), -497.849 kr. (negativt) og -262.281 kr. (negativt) i 20122014, jf. ovenfor, side 2 og bilag 1, side 3. Virksomheden har også haft underskud i de efterfølgende år, nemlig 2015-2017, jf. ovenfor side 2 og bilag 1, side 3, og den manglende rentabilitet har således ikke blot været forbigående, jf. herom nedenfor afsnit 4.1.2.

Sagsøgeren har fremlagt virksomhedens årsrapporter for årene 2000-2018 (bilag 12-24). Ifølge sagsøgeren er virksomhedens gennemsnitlige samlede resultat før renter og omsætning i en periode på 19 år, nemlig fra 2000-2018, udtryk for, at virksomheden opfylder kravene om rentabilitet og intensitet, jf. replikken, side 2.

Sagsøgerens synspunkt savner fuldstændig mening. Det siger sig selv, at virksomhedens samlede resultat fra 2000-2018 på 528.172 kr., jf. replikken, side 2, ikke har betydning for, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i årene 2012-2014.

Hertil kommer, at sagsøgeren angiver virksomhedens resultat før renter. I vurderingen af virksomhedens rentabilitet skal de finansielle omkostninger imidlertid indgå, jf. f.eks. SKM2017.88.VLR (SKM2016.40.BR). Det af sagsøgeren opgjorte samlede resultat på 528.172 kr. fra 2000-2018 (replikken, side 2) er således misvisende og uden relevans. Men selv et samlet resultat før renter på 528.172 kr., ville dog indebære, at virksomheden over en 19-årig periode alene har haft et gennemsnitligt overskud på 27.798 kr. om året (før renter), hvilket er et så beskedent resultat, at rentabilitetskriteriet heller ikke her ville være opfyldt.

Det fremgår af sagsøgerens opgørelse (replikken, side 2), at der i 2016-2018, tilsyneladende har været et (beskedent) overskud i virksomheden før renter. Det bestrides, at der i perioden 2016-2018 har været overskud i sagsøgerens virksomhed, idet det opgjorte beskedne overskud før renter alene er en følge af, at sagsøgeren har medregnet indtægter fra udlejning i resultatopgørelsen. Disse indtægterne fra sagsøgerens udlejningsvirksomhed skal ikke medregnes i resultatopgørelsen for sagsøgeren energivirksomhed, jf. herom nedenfor afsnit 4.1.2. Men selv hvis sagsøgerens urigtige opgørelse kunne lægges til grund er det samlede resultat - dvs. inkl. renter - alligevel negativt, jf. opgørelsen ovenfor, side 2.

Sagsøgeren har i stævningen (side 4, afsnit 3) og replikken (side 3, afsnit 3) anført, at baggrunden for faldet i virksomhedens omsætning skyldes en lovændring i 2012 vedrørende solcelleanlæg, og at dette angiveligt skulle udgøre en ekstraordinær omstændighed, der skal tages højde for ved vurderingen af, om rentabilitetskriteriet er opfyldt.

Dette bestrides. En lovændring har ikke karakter af en ekstraordinær omstændighed for sagsøgeren, men er derimod en omstændighed, han som virksomhedsindehaver må tage i betragtning, og som har ramt en hel branche. Allerede af denne grund skal virksomheden ikke underlægges en lempeligere vurdering af, om rentabilitetskriteriet er opfyldt.

Selv hvis det lægges til grund, at en lovændring er en ekstraordinær omstændighed, der skal tages højde for, ved vurderingen af rentabilitetskriteriet - hvilket bestrides - har sagsøgeren ikke redegjort for og dokumenteret, at den konkrete lovændring vedrørende solcelleanlæg faktisk har haft betydning for resultatet i sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at den væsentlige nedgang i virksomhedens omsætning er en følge af lovændringen i 2012. Tværtimod fremgår det af sagsøgerens regnskabsmateriale, at virksomheden også i årene op til lovændringen i 2012 havde en lav og faldende omsætning.

Det fremgår desuden af sagsøgerens årsrapporter, at der ikke i årene 2009-2011 var et eneste salg af solceller i virksomheden. Sagsøgerens salg af solceller/solfangere har i øvrigt generelt udgjort en beskeden del af virksomhedens samlede omsætning op gennem årene; i 2005 udgjorde salget af solfangere således alene 310.321 kr. ud af en samlet omsætning på 5.182.300 kr., jf. bilag 17, side 11, i 2006 udgjorde salget af solfangere alene 81.699 kr. ud af en samlet omsætning på 4.664.740, jf. bilag 18, side 11, i 2007 udgjorde salget af solfangere 221.205 kr. ud af en samlet omsætning på 2.956.399 kr., i 2008 udgjorde salget af solfangere således alene 5.713 kr. ud af en samlet omsætning på 1.831.966 kr., jf. bilag 20, s. 11.

Den væsentligste del af sagsøgerens omsætning har ifølge sagsøgerens fremlagte årsrapporter (bilag 12-24) derimod været relateret til andre varer, nemlig eksempelvis "hvidevarer", "stokerfyr", "varmepumper", "træpiller", "brændeovne", "gas", "skorsten", "KMP" og "varer", der i tidligere regnskabsår har udgjort den væsentligste del af virksomhedens omsætning, jf. herved eksempelvis bilag 12 s. 12, bilag 18, s. 11 og bilag 20, s. 11.

Sagsøgeren har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (1) i duplikken side 2, om at redegøre for 2012-lovændringens betydning for virksomhedens salg af disse produkter. Sagsøgerens manglende besvarelse af opfordringen, må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, således at det må lægges til grund, at lovændringen i 2012 ikke har haft nogen betydning for sagsøgerens salg af de ovenfor anførte varer, og at lovændringen altså dermed reelt ikke har haft betydning for de aktiviteter i virksomheden, der genererede den væsentligste omsætning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 3.

I stævningen side 3, afsnit 1, har sagsøgeren videre anført, at omkostningerne forbundet med en retssag i 2013 var medvirkende til virksomhedens underskud i dette år. Dette bestrides. Således udgjorde det regnskabsmæssige underskud af virksomheden -497.849 kr. i 2013, hvilket (langt) overskrider de afholdte udgifter til advokat, som ifølge sagsøgeren udgjorde 131.368 kr., jf. bilag 1, side 12, afsnit. Selv uden advokatudgifterne ville der således have været et stort underskud af virksomheden i dette indkomstår.

Sagsøgeren har desuden anført, at han uden held har forsøgt at sælge ejendommen beliggende Y2-adresse, hvorfra virksomheden blev drevet i de omhandlede indkomstår for derved at reducere sine lokaleomkostninger. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at sagsøgeren ville have haft overskud af virksomheden, hvis ejendommen var blevet solgt. Således fremgår det af virksomhedens regnskaber, at der i 2012-2014 var udgifter til lokaleomkostninger på henholdsvis 34.113 kr., 35.967 kr. og 39.239 kr. De regnskabsmæssige underskud i perioden var imidlertid væsentligt højere (i gennemsnit -370.370 kr.). Selv hvis ejendommen var blevet solgt og sagsøgerens virksomhed flyttet til nogle billigere lokaler, ville der således fortsat være store underskud af driften.

Sagsøgerens virksomhed opfylder således ikke rentabilitetskravet, og sagsøgeren er allerede af den grund ikke berettiget til at foretage fradrag for virksomhedens underskud.

4.1.2 Virksomheden har heller ikke udsigt til at blive rentabel over en lidt længere periode

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at virksomheden, som den blev udøvet i 2012-2014, havde udsigt til at give en rimelig fortjeneste indenfor en årrække, jf. U 2007.1905 H. Tværtimod har virksomheden selvangivet underskud fra 2009-2015, ligesom regnskaberne også udviste negative driftsresultater i perioden, jf. ovenfor, side 2.

Sagsøgeren har i processkrift 1, side 2, næstsidste afsnit, anført, at virksomheden i 2012-2014 har været under "udvikling". Dette stemmer imidlertid ikke overens med sagens faktiske oplysninger, herunder med sagsøgerens tidligere oplysninger til skattemyndighederne. Sagsøgeren har derimod i sin skrivelse til SKAT af 7. oktober 2015 oplyst, at virksomheden var i gang med at afvikle sin energivirksomhed og overgå til udlejningsvirksomhed, jf. bilag D, side 2, afsnit 3:

"Virksomheden er inde i en omstillingsfase, da man drosler ned på salget af alternative energi produkter og overgår til udlejning."

Oplysningerne om, at sagsøgeren var ved at afvikle sin energivirksomhed, stemmer også overens med sagsøgerens skrivelse til SKAT af 5. juni 2015, hvori han anfører (bilag E):

"I ønsker oplysninger om hvorfor virksomheden bliver videreført, når den giver underskud. Jeg har siden oktober 2007 haft fuldtids beskæftigelse først hos G3, siden G4 og nu G5, hvor jeg sidder som Chef og det er ikke kun et 37 timers job pr. uge. Derfor kan jeg ikke også være fuldtids i min egen virksomhed hvilket dermed betyder en minimal omsætning, det er kun lidt gas og diverse ting til nogle gode gamle trofaste kunder der er tilbage. Grunden til at firmaet fortsat er aktivt er, at de erhvervsbygninger hvor jeg havde mit firma og butik, har været til salg siden 2007 og trods flere prisjusteringer, stadig ikke er solgt. Dette er en meget stor post hver måned, når der ikke kommer en omsætning ind. Jeg har pr. 01.05.15 lejet bygningerne ud og får derved lidt indtægt ind.

Der er ikke pt. Udarbejdet budget for 2015, 2016 og 2017."

Som det fremgår, oplyser sagsøgeren selv, at han siden 2007 har været fuldtidsbeskæftiget andetsteds, og at han derfor ikke har arbejdet fuldtid i sin egen virksomhed (bilag E). Virksomhedens omsætning har desuden været markant nedadgående efter 2007. Dette stemmer også overens med, at virksomhedens resultat før renter har været negativt fra og med 2007 samt oplysningerne i CVR-registret om, at virksomheden i perioden fra 2000 til 2. kvartal i 2008 har beskæftiget 2-4 medarbejdere, mens virksomheden fra 3. kvartal af 2008 alene har beskæftiget én medarbejder (der må antages at være sagsøgeren selv på deltid), jf. bilag 8, side 3.

Det fremgår desuden af skrivelsen (bilag E), at den eneste grund til at firmaet i 2015 stadig var aktivt var, at de erhvervsbygninger, hvor sagsøgeren havde sit firma og sin butik, har været til salg siden 2007, men dog stadig ikke var solgt.

Det er klart, at der i indkomstårene 2012-2014 ikke var udsigt til, at virksomheden ville opnå en rimelig fortjeneste indenfor en årrække, når sagsøgeren ligefrem var i gang med at afvikle den.

I stævningen side 3, afsnit 2, har sagsøgeren desuden anført, at ejendommen blev udlejet med virkning fra den 1. maj 2015 til en årlig leje på 135.000 kr. (bilag 11). Sagsøgeren har medtaget lejeindtægterne i opgørelsen af virksomheden resultat i perioden 2015-2018, jf. sagsøgerens oversigt i replikken, side 2.

Indtægterne fra sagsøgerens udlejningsvirksomhed, skal imidlertid ikke indgå i vurderingen af, om virksomheden havde udsigt til at blive rentabel indenfor en årrække.

Sagsøgerens udlejningsaktiviteter blev - ifølge sagsøgeren selv - først påbegyndt i maj 2015, jf. blandt andet stævningen s. 3, afsnit 2 og bilag E, og sagsøgerens udlejningsaktiviteter blev således ikke udøvet i indkomstårene 20122014. Det fremgår da også af CVR-registret, at sagsøgeren først fra maj 2015 var registreret med bibranchekoden 682040 udlejning af erhvervsejendomme (bilag 8, s. 3 øverst). Indtægterne fra udlejning skal allerede af denne grund ikke indgå i vurderingen af, om virksomheden som den blev udøvet i 2012-2014, havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat.

Sagsøgerens energivirksomhed og udlejningsvirksomhed skal i øvrigt ikke behandles som én samlet virksomhed i skattemæssig henseende, da der ikke er nogen sammenhæng mellem aktiviteterne i sagsøgerens energivirksomhed og aktiviteterne i sagsøgerens udlejningsvirksomhed. Indtægterne fra sagsøgerens udlejningsvirksomhed skal allerede derfor ikke indgå i vurderingen af, om sagsøgerens energivirksomhed, som den blev udøvet, i 2012-2014, havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. SKM2007.855.ØLR. Selv hvis der også tages højde for indtægterne fra sagsøgerens udlejningsaktiviteter har virksomheden stadig underskud i 2015 og alene et beskedent positivt resultat på 64.674 kr. før renter i 2016 og på 43.258 kr. før renter i 2017, jf. replikken side 2.

Sagsøgeren har således heller ikke godtgjort, at energivirksomheden indenfor en årrække havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat, og er derfor også af denne grund ikke berettiget til at fradrage underskud i sin skattepligtige indkomst.

4.1.3 Virksomheden opfylder ikke intensitetskravet

Sagsøgeren opfylder heller ikke kravet om, at virksomheden skal have et vist omfang, og også derfor er sagsøgeren ikke berettiget til at fradrage underskud fra virksomheden.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at der har været en omsætning på 540.502 kr. i 2012, 54.310 kr. i 2013 og 38.118 kr. i 2014, jf. bilag 2-4, side 8. Omsætningen har således været kraftigt nedadgående og særligt i 2013 og 2014 af meget begrænset omfang. Sagsøgeren har som anført desuden i hele perioden haft et fuldtidsjob ved siden af virksomheden.

Sagsøgeren har som bilag 25-27 fremlagt en række artikler, hvoraf fremgår, at salget af solceller generelt steg i branchen i 2012. Dette stemmer også overens med, at sagsøgeren i netop dette år havde en høj omsætning af solceller, nemlig på 439.750 kr. ud af en samlet omsætning på 540.502 kr. Dette er, så vidt ses, langt den højeste omsætning af solceller i sagsøgerens virksomhed nogensinde. Det fremgår af artiklerne, at baggrunden for den generelle stigning i salget af solcelleanlæg i netop 2012 var, at det var særlig attraktivt for brugerne/kunderne at anskaffe sig et solcelleanlæg i 2012 før et nyt lovforslag trådte i kraft. Sagsøgerens regnskaber viser da også ganske klart, at den høje omsætning af solcelleanlæg i 2012 var helt ekstraordinær, og en sådan ekstraordinær omsætning (kun) i 2012 indebærer ikke, at virksomheden opfylder intensitetskravet. Brancheforeningen Dansk Solcelleforening udtaler i overensstemmelse hermed, bilag 27, side 2, andensidste afsnit:

"Vi forventer en kraftig opbremsning. Der er intet, der tyder på, at vi vil opleve samme salg i år som sidste år."

Som det fremgår ovenfor afsnit 4.1.2 har virksomhedens salg af solcelleanlæg i alle år - foruden 2012 - udgjort en forsvindende lille del af virksomhedens samlede omsætning. Lovændringen er således ikke, som anført af sagsøgeren, en ekstraordinær omstændighed, der medfører, at virksomhedens samlede omsætning blev påvirket negativt. Tværtimod førte lovændringen til en helt ekstraordinær omsætning af solceller i 2012. F.eks. var der intet salg af solceller overhovedet i 2009-2011. Det bemærkes herved at selv i 2012, hvor virksomheden havde en ekstraordinær omsætning, var virksomhedens resultat før renter også negativt, jf. replikken side 2.

Som det fremgår ovenfor afsnit 4.1.1 har sagsøgeren anført, at virksomhedens samlede omsætning og resultat før renter for perioden fra 2000-2018 er afgørende for, om intensitetskriteriet og rentabilitetskriteriet er opfyldt.

Det siger sig selv, at virksomhedens samlede omsætning fra 2000 til 2018 ikke har betydning for, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i 2012-2014. Som det fremgår af sagsøgerens skema i replikken, side 2, er omsætningen faldet drastisk fra 2005 og frem. I 2008 var omsætningen på ca. 1,8 mio. kr. mens omsætningen i 2010-2011 kun var på 72.092 kr. henholdsvis 47.279 kr.

Virksomheden opfylder således heller ikke intensitetskravet, og sagsøgeren er også derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedens underskud.

Det bemærkes, at sagsøgerens faglige forudsætninger for driften af energivirksomheden ikke i sig selv kan føre til, at virksomheden anses for erhvervsmæssig, når rentabilitets- og intensitetskravene ikke er opfyldt, jf. SKM2013.745.ØLR.

4.2 Sagsøgeren er ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at det er en forudsætning for anvendelse af virksomhedsordningen, at vedkommende driver erhvervsmæssig virksomhed. Dette begreb skal fortolkes i overensstemmelse med praksis vedrørende udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i øvrigt.

Der er ovenfor i afsnit 4.1 redegjort for, at sagsøgerens virksomhed ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Da kravet om, at virksomheden skal være drevet erhvervsmæssigt, ikke er opfyldt, finder virksomhedsordningen ikke anvendelse i disse indkomstår.…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgerens virksomhed har været drevet med underskud i årene 2009 til 2015, og i 2016 har der kun været et lille overskud på grund af en lejeindtægt. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at der i virksomheden for årene 2012, 2013 og 2014 var udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste. Retten finder derfor ikke, at virksomheden opfylder kravet om rentabilitet i de pågældende indkomstår, og driften har derfor ikke været erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Oplysningerne om lovændringen i 2012 vedrørende solcelleanlæg kan ikke føre til en anden vurdering, når henses til, at sagsøgeren først i 2012 solgte disse anlæg, og oplysningerne om udgiften i 2013 til sagsomkostninger vedrørende en retssag om domænenavnet, kan heller ikke anses for at være af afgørende betydning, idet underskuddet i virksomheden oversteg udgiften.

Dertil kommer at driften heller ikke i årene 2013 og 2014 kan antages at have haft den fornødne intensitet, når henses til oplysningerne om aktiviteten i virksomheden.

Det forhold, at der i alle årene samlet set har været en stor omsætning kan heller ikke føre til et andet udfald.

Sagsøgerens påstande tages derfor ikke til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 37.500 kr. Beløbet indeholder moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.