Dato for udgivelse
06 feb 2007 12:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
2. februar 2007
SKM-nummer
SKM2007.107.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
272/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning. + Fradrag og afskrivninger + Virksomheder
Emneord
Erhvervsmæssig, hobby, underskud, befordringsfradrag
Resumé

Som følge af beskeden omsætning og negative driftsresultater samt manglende udsigt til rimelig fortjeneste fremover var en virksomhed med horoskoper m.v. ikke erhvervsmæssig. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at indehaverens sygdom var en medvirkende årsag til, at omsætningen havde været så ringe.

Der var derfor ikke fradragsret, hverken for virksomhedens underskud eller for indehaverens befordring mellem bopælen og forretningsstedet, jf. ligningslovens § 9 C.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Ligningsloven § 9 C

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 E.A.1.2.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 E.A.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-1 A.F.3.1.3.2

Parter

A
(advokat Keld Parsberg)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af dommerne

Per Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Niels Grubbe og Marianne Højgaard Pedersen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 24. juni 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det er oplyst, at As virksomhed ophørte i 2005. Virksomhedens omsætning og resultat i årene 2002-2005 er ikke oplyst.

Højesterets begrundelse og resultat

As virksomhed med udarbejdelse af horoskoper m.m. havde i 2001 en omsætning på ca. 10.000 kr. og et underskud på ca. 27.000 kr. Også i de forudgående år havde virksomheden en meget beskeden omsætning og et negativt driftsresultat. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende må det lægges til grund, at der i 2001 heller ikke var udsigt til, at A fremover ville kunne drive virksomheden med en rimelig fortjeneste. Herefter og da oplysningerne om As sygdom, herunder dens varighed, ikke kan føre til en anden vurdering, tiltræder Højesteret, at virksomheden i 2001 ikke kan anses for erhvervsmæssig, og at A derfor ikke ved indkomstopgørelsen kan fradrage virksomhedens underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da As virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig og var underskudsgivende, tiltræder Højesteret endvidere, at A heller ikke har ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.