Dato for udgivelse
15 jun 2017 07:08
SKM-nummer
SKM2017.396.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
16-1642554
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Modregning og transport
Emneord
Modregning, overskydende skat, resocialisering
Resumé

Landsskatteretten godkendte, at SKAT kunne foretage modregning i klagerens overskydende skat for indkomstårene 2013 og 2014 til dækning af gæld vedrørende bøde, restskat for indkomstårene 2012, 2013, og 2014 samt dertilhørende inddrivelsesrenter.

 

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 17
Dagældende bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) § 30
Kildeskattelovens §§ 62, stk. 3 og 62A, stk. 4

 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.1.4.4 

SKAT har modregnet i klagerens overskydende skat for indkomstårene 2013 og 2014 til dækning af gæld vedrørende bøde, restskat for indkomstårene 2012, 2013, og 2014 samt dertilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klagerens gæld til det offentlige består af bøde, restskat for indkomstårene 2012, 2013, og 2014 samt dertilhørende inddrivelsesrenter.

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 udviste en overskydende skat på 39.970,00 kr. og årsopgørelse nr. 2 for 2014 udviste en overskydende skat på 37.294,00 kr.

Den overskydende skat på årsopgørelse nr. 2 er for begge indkomstår opstået ved, at der er indberettet et rentefradrag for anden udenlandsk gæld på henholdsvis 60.388 kr. og 62.289 kr.

Indtil den 6. maj 2015 kunne afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende modregning til dækning af sagsomkostninger og bøder til politiet påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Efter den 6. maj 2015 var det SKATs opfattelse, at der ikke var klageadgang til Skatteankestyrelsen for så vidt angår modregning til dækning af bøder og sagsomkostninger til politiet med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, som blev ændret ved bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015 om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, med ikrafttrædelse 6. maj 2015.                                       

Landsskatteretten traf imidlertid den 12. januar 2017, offentliggjort som SKM2017.47.LSR, afgørelse om at retten har kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning til dækning af sagsomkostninger til politiet. Idet det var rettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter inddrivelseslovens § 17, når der klages over SKATs administration. Dette gælder ligeledes når der modregnes til dækning af bøder til politiet.

Af dagældende bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, findes i § 30 en særregel vedrørende inddrivelse af bøder til politiet, hvoraf fremgår:

"Bøder omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentlig vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. § 91, stk. 1 i lov om fuldbyrdelse af straf."

Skatteankestyrelsen har herefter anmodet SKAT om en redegørelse for administrationen af reglerne før lovændringen i 2015.

SKATs afgørelse
SKAT har modregnet 39.970,00 kr. i klagerens overskydende skat for indkomståret 2013 og 37.294,00 kr. i klagerens overskydende skat for indkomståret 2014 til dækning af bøde til politiet, restskat for indkomstårene 2012, 2013, og 2014 samt dertilhørende inddrivelsesrenter.

SKAT har i forbindelse med genbehandlingen af sagen i anledning af klagen fastholdt afgørelsen.

SKAT har bl.a. anført følgende:

"Der er modregnet til restskat for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 samt inddrivelsesrenter tilskrevet fordringen og bøde til politiet.

Der er ikke i dansk lovgivning fastsat nærmere regler for, hvornår modregning må finde sted. Modregning sker således efter regler, der hviler på retspraksis og retssædvane.

Modregning kan gennemføres, hvis nedenstående betingelser er opfyldt.

Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedfordringen. Betingelsen er opfyldt, hvis begge fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er begge fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal være retskraftigt. Det betyder, at modfordringen ikke må være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Fordringerne vedrørende restskatter for indkomstår 2012, 2013 og 2014 samt inddrivelsesrenter vedr. disse fordringer samt bøde til politiet var retskraftig på modregningstidspunktet. Denne betingelse er derfor opfyldt.

Der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne. Det betyder, at fordringerne skal bestå mellem de samme personer eller myndighed. Klagerens krav på overskydende skat er et krav mod staten. Fordringerne restskat, inddrivelsesrenter og bøde til politiet er krav fra staten mod klageren. Betingelsen om gensidighed vedrørende disse fordringer er derfor opfyldt.

Modfordringen skal være forfalden til betaling, og frigørelsestidspunktet skal være indtrådt for hovedfordringen. Restskat for indkomstår 2012, 2013 og 2014 incl. inddrivelsesrenter samt bøde til politiet var forfalden til betaling, da modregningen blev foretaget, og frigørelsestiden for klagerens krav på overskydende skat var indtruffet på det tidspunkt, hvor modregningen blev foretaget. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Derudover af kildeskattelovens § 62, stk. 3, at der ved udbetaling af overskydende skat kan modregnes til eventuelle restancer på personskatter."

SKAT er i en supplerende udtalelse af 15. februar 2017 kommet med følgende bemærkninger:

"Det følger af juridisk vejledning afsnit G.A.3.1.4.4 at hvis et tilgodehavende efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning almindeligvis udelukket. I praksis vil det ofte dreje sig om tilgodehavender i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende.

Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter, at modregning er udelukket. Se SKM2008.673.LSR.
Modregningsretten følger de almindelige retsgrundsætninger, efter hvilke enhver af de parter, som har en gensidig forfalden fordring på hinanden, kan kræve modregning på betingelse af, at fordringerne er udjævnelige. Modregningen kan ske ved en af parterne ensidig erklæring og uden grundlag i en egentlig aftale. Der behøves ikke samtykke fra modparten.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan afstå fra at modregne i en overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende for ham, at modregningen fastholdes. Klageren har ikke oplyst om forhold, der kan begrunde en fravigelse af Restanceinddrivelsesmyndighedens modregningspraksis.

Efter stop af al automatisk inddrivelse i september 2015 foretages der ikke inddrivelse af restancer. Det vil sige, at der ikke, udover modregning i skyldneres overskydende skat for indkomstår 2013 og 2014, bliver foretaget inddrivelse hos skyldneren.

Skyldneren har en indkomst fra International Pension og Social Sikring. Der foretages ikke inddrivelse i denne indkomst, hvorfor skyldneren anes for at have efterladt nok til at kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod jf. principperne i Lovbekendtgørelse 2016-10-13 nr. 1257 Retsplejelovens §509. Modregningen i overskydende skat for indkomstår 2013 og 2014 anses derfor ikke at forringe skyldnerens levevilkår væsentligt.

Der henvises i øvrigt til SKM2006.745.VLR.

Det er desuden angivet i § 9 i Lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 29 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesloven), at en henstand eller afdragsvis betaling ikke afskærer det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige."

På forespørgsel fra Skatteankestyrelsen er SKAT kommet med en yderligere udtalelse af 27. marts 2017, hvoraf fremgår:

"Restanceinddrivelsesmyndigheden har vurderet bestemmelsen i § 30 i Bekendtgørelse 2013-12-13 nr. 1512 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter inddrivelsesbekendtgørelsen) således: 

Bestemmelsens ordlyd:
"§ 30. Bøder omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. § 91, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v."

Bestemmelsen hjemler en skønsbeføjelse, men efter fortolkning nok også en skønsforpligtelse, hvor Restanceinddrivelsesmyndigheden søger at inddrive bøder nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Ved udøvelsen af skønnet tillægges de to anførte kriterier afgørende betydning. Først og fremmest må det afklares, om inddrivelse overhovedet er mulig. Dette kriterium er ikke relevant ved modregning, da muligheden for dækning er det, der afstedkommer inddrivelsesskridtet.

Dernæst må der tages stilling til, om det aktuelle inddrivelsesskridt væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår. Særligt dette kriterium for skønnet bliver interessant ved modregning. Modregning er som inddrivelsesskridt væsensforskelligt fra Restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige inddrivelsesmidler, idet modregningen netop foretages i pengesummer, der endnu ikke befinder sig i skyldners varetægt. Allerede fordi modregning foretages i fremtidige udbetalinger, der ikke har karakter af lønindtægt, må det formodes, at modregning aldrig vil være egnet til at forringe skyldnerens levevilkår i væsentlig grad.

Sluttelig er det offentliges modregningsadgang, hvor denne er lovfæstet, her ikke på andre områder underlagt pligtskøn i forhold til effekten hos skyldner.

Se hertil eksempelvis SKM2006.406.LSR, hvor landsskatteretten forholder sig til modregningsadgangen i børne- og ungeydelse. Landsskatteretten finder ikke holdepunkter i hverken lovbestemmelser eller forarbejder for, at modregning kan betinges af et forudgående skøn over skyldners økonomi.

Det findes med baggrund i disse overvejelser ubetænkeligt at undlade skønnet ved modregning til bøder efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Det skal dog understreges, at SKAT respekterer nødvendigheden af et skøn efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, hvor de er tale om inddrivelsesskridt, der har potentiale til at forringe skyldnerens levevilkår i væsentlig grad.

Derudover skal det nævnes, at der med L 2016 298 er indført en § 9a i LBKG 2015-01-12 nr. 29 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesloven), der hjemler modregningsadgang for Restanceinddrivelsesmyndigheden uden forudgående parthøring eller vurdering af skyldnerens økonomiske forhold.

Efter formuleringen er trangsbeneficiet hermed tilsidesat, hvorfor det mere vidtrækkende hensyn i inddrivelsesbekendtgørelsens § 30 ikke kan tolkes at skulle opretholdes.

Bestemmelsens ordlyd:

"§ 9 a: Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold".

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at modregningen ophæves og pengene udbetales.

Som begrundelse herfor har klageren bl.a. anført følgende:

"Jeg har indsendt en klage over ikke udbetalt skat.

Jeg anmoder om at udbetale mit tilgodehavende skat fra 2013 kr. 39 970, 00 og 2014 kr. 37 294 00

Det er vigtig for mig endnu engang at informere Skat om at jeg jeg er i en meget speciel situation, nemlig efter endt kriminalitet og fængsels domme er flyttet til udlandet og har startet familie med børn, det betyder at det er som vi aftalte at mine penge efter [...] skal bruges til genopbygning af mit liv i normale rammer.

Nu har Skat trukket kr. 39 970 00.- som jeg naturligvis mangler, det er min klare opfattelse at skat kun er interesseret i at udbetale mine tilgodehavende.

Det giver jo ingen mening at Skat mod arbejder den fremtidsplan som er lavet til mit nye liv uden kriminalitet.

Den [...] skal min kone føde [...], og jeg har brug for mine penge til opkøb af forskellige ting så som rengøringsartikler tøj en seng osv.

Det er ikke muligt for mig at søge økonomisk støtte i Danmark, jeg har kun min pension, derfor er alle pengene meget vigtige.

Jeg har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet mere, derfor er mine muligheder ikke til stede for at betale min gamle gæld, dette har jeg informeret skat og jeg er igang med at søge om slettelse af gammel gæld.

Jeg håber af hele mit hjerte at skat vil udbetale mit tilgodehavende omgående."

Klageren er den 8. november 2016 kommet med følgende bemærkninger til sagen:

"Jeg er af den opfattelse at jeg har forklaret over for skat hvad der er årsagen til at jeg er flyttet til udlandet, men jeg vil gerne ridse det op igen.

Jeg har haft en årrække med kriminalitet og fængsel, kriminaliteten sluttede i [...] og efterfølgende har jeg siddet i fængsel helt op til [...] som det sidste af min afsoning.

Jeg har afsonet af flere gange men holdt mig ude af kriminalitet siden [...], jeg har været interesseret i at komme ud på den anden side ren og prøve en ny start på livet, det er så det jeg er i færd med nu.
Jeg blev løsladt i [...] efter længere tid i fængsel, i den fængsels periode har jeg været i behandling og i arbejdsprøvning, behandlingen gik godt men arbejdsprøvningen viste at pension ville passe bedre til mig, jeg anmodede om at flytte fra mit gamle miljø i Danmark med henblik på at starte på en frisk, jeg har rejst og opholdt mig i Land Y1 løbende siden [...], jeg har lært [...] sprog på skole i Danmark i [...] så mit kendskab til landet og kulturen var god det var nemt for mig at blive integreret her, jeg blev gift med B i [...] og fik [...] C i [...], vi har [...] i [...] fået en lille [...] som nu er [...].

Hele min plan med at komme ud af det kriminelle miljø er lykkedes med hjælp fra [...] statsfængsel og By Y1 kommune.

På By Y1 kommune blev jeg tilbudt at flytte til Land Y1 medtage min pension og kunne starte på en frisk med adresse i Land Y1.

Ren økonomisk, i [...] solgte man mit hus på tvang da der ikke blev betalt ydelse på lånene, alt mit indbo blev opmarksineret ved et firma i By Y1, jeg lavede en aftale med firmaet om at jeg skulle have mit indbo fra huset når jeg blev løsladt. Men de havde solgt mit indbo med ordre fra By Y1 politi, jeg fik så min advokat til at klage og fik ret i min klage ved rigspolitiet, men så i den tid mit indbo var ved firmaet begyndte mine ting at forsvinde på mystisk vis, da jeg skylle bruge mine ting var der for 40 000kr tilbage, da tingene blev hentet i mit hus var der for 463 000 kr. Det var en del salgsvarer fra Land Y1 i huset.

Det vil sige da jeg kom til Land Y1 i [...] havde jeg kun min pension og overleve på, så kom der uheld ind i familien da min kone fik [...], hun blev undersøgt og skulle opereres, så måtte jeg tage lån her i Land Y1 for at vi kunne betale hospital regningen.

Så blev hun gravid med C og vi skulle betale penge til fødsel og købe ting til et nyfødt barn, alt i alt har jeg måtte låne penge her som skal betales tilbage.

Jeg har hele tiden været sikker på at mit indbo kunne sælges og de penge kunne jeg bruge til min nyopstart her i Land Y1 men mit indbo er solgt og det kan ikke betale sig at køre en sag i retten mod opbevarings firmaet der har stjålet og solgt mine ejendele, da alle mine dokumenter også lå på samme lager med mit indbo, i retten skal man bruge bevismatriale som er netop dokumenter.

Grunden til det er livs vigtig jeg får mine tilgodehavende udbetalt, er til at jeg kan betale gæld tilbage her i Land Y1, samt jeg skal bruge sygeforsikring til børnene, i det hele taget skal jeg bruge penge til børnene det er både børnehave og legetøj tøj osv.

Modsat vil jeg have et uoverskueligt problem, og kan ikke se min fremtid her samt en helt usikker fremtid for min familie.

Jeg vil blive nødsaget til at flytte herfra med eller uden min familie, en helt uoverskuelig tanke som gør mig bange ved tanken.

Til gengæld når jeg får mit tilgodehavende af skat vil vi kunne blive boende her og kæmpe videre i tryghed, jeg kan kun håbe at skat har lige så stor interesse i at vælge en løsning med fremtid i.

Min drøm er at kunne komme tilbage til et helt normalt liv sammen med min familie, uden ulovligheder og fængsel, indtil videre arbejder jeg videre på min livs plan, jeg har stadig kontakt til min kontaktperson i [...] statsfængsel og reportere løbende om min udvikling."

Den 24. november 2016 er klageren truffet telefonisk og adspurgt om den påberåbte aftale vedrørende udbetaling af penge. Klageren oplyste, at det bygger på en aftale med [...] Statsfængsel og Kriminalforsorgen, hvor en socialrådgiver i fængslet beregner hvordan klageren kan klare sig økonomisk uden for fængslet. Klageren forklarede, at der ikke forelå en skriftlig aftale og at der ikke var nogen der havde lovet ham alle penge udbetalt. Det handler om et frivilligt ønske om, at komme ud af kriminalitet og komme videre med sit liv. Klageren mente, at der er særlige regler om, at man er nød til at have et minimum for at leve, og at hans situation meget speciel.

Klageren er den 1. februar 2017 kommet med yderligere bemærkninger:

"Det er vigtigt for mig at vi er helt enige om hvad der sker mellem Skat og mig

I forbinselse med mit ophold og flytning til Udlandet går jeg ud fra at Skat har viden om årsagen til min flytning.

Jeg kan kun håbe på at skat også er interesseret i at min livs opretning skal fortsætte.

Ved ikke at udbetale mine tilgodehavende må jeg flytte herfra med [...] og [...], mor må blive her da hun er [...]. Altså bryde den plan med at oprette mit liv fra kriminel til alm. Lydig borger.

Det er også vigtigt at informere skat om at jeg er arbejdsprøvet i [...] statsfængsel under afsoning i [...], det endte med at jeg ikke blev godkendt til arbejdsmarkedet og kan derved ikke tage et arbejde der vil kunne give en indtægt.

[...]

Det vil betyde en splittelse af min familie og det kan jeg slet ikke overskue konsekvenserne af.

Det er også vigtigt for mig at udtrygge skam over min fortid, til gengæld kan jeg glæde mig over den hjælp jeg har modtaget Bla. I [...] statsfængsel til at komme videre på en god måde med ny familie og 2 dejlige børn, derfor er det enorm vigtig for mig at kunne råde over mine penge da jeg er ene forsørger.

Hvis skat vil have del i mine penge for at betale min restance fra fortiden så er det ikke muligt at opretholde den plan for mit fremtidige liv som vi fælles lagde inden jeg blev løsladt fra fængselet.
Hele planen med at forlade Danmark og mit gamle kriminelle miljø kan kun bestå hvis jeg har hele min pension udbetalt, altså ingen træk til udgifter ud over de faste.

Min pension er af sådan en type at det ikke er muligt at søge engangsydelser eller bolig sikring eller børne tilskud, eller i det hele taget har jeg ingen mulighed for ekstra ydelser. Derfor er det naturligvis vigtigt at jeg får min pension udbetalt, med mindre skat vurdere at man ikke er villig til at se fordelen ved at jeg bliver oprettet og fri for kriminalitet.

Jeg har sidst afsonet resten af mine domme i [...] og har ikke været kriminel siden [...], jeg har siddet i fængsel til [...] og sidst i [...] da der manglede lidt af en dom at blive afsonet. Jeg har stadig kontakt til [...] statsfængsel men underretninger om mit liv nuværende.

Jeg har haft løbende kontakt med skat.dk siden [...] da jeg flyttede til Land Y1 netop for at få styr på den status der passer til mig som pensionist i Land Y1, i den forbindelse har skat lavet fejl da de ikke orienterede mig om mine muligheder og ikke vil rette fejl begået af skat herunder den restskat der er nuteret i 2014, jeg har ikke fået mine fradrag i 14 det er årsagen til at der nu er registreret en manglende betaling, jeg skylder ikke noget fra 14.

Da jeg flyttede hertil var det med henblik på at få ro og fred i sind efter nogle meget hårde år i kriminalitet og fængsel, men nu er det som om at skat har lagt en lykke om halsen på mig, for det første har jeg renteudgifter til gode som fra 13 14 15 som er en næsten umulig opgave at få udbetalt, jeg har taget lån her for at kunne overleve derfor igen er det livsnødvendig at jeg får mine penge udbetalt.

Jeg har aldrig rørt ( voldig ) andre mennesker men blevet brugt i økonomisk kriminalitet af nogle dygtige fyre som betalte mig latterligt lille beløb for min medvirken, jeg anede ikke hvad der egentlig foregik, men har fåer en stor fængselsstraf som jeg har afsonet med god opførsel og passet alt hvad der blev sagt.

Jeg anmoder om at skat nuterer sig at jeg siden [...] er i et forløb med henblik på at blive på det spor uden for kriminalitet og blive her ved min nye familie.

Jeg anmoder om at udbetale mine tilgodehavende fra 2013-14-15 og få rettet eller slettet det krav der er lavet i 2014."

Klageren er den 14. februar 2017 kommet med følgende bemærkninger:

"Jeg har gennemgået mange behandlinger i afsoningsperioden, samt lavet en plan om at starte på en frisk med et nyt liv, jeg har kun mulighed for at gennemføre forløbet hvis min økonomi er stabil.

Jeg havde ikke den vildeste anelse om at skattestyrelsen ville sætte en kæp i hjulet for min genopretning, men jeg må indømme at der har været flere episoder med dårlig sagsbehandling fra skats side siden jeg blev løsladt i [...].

Udbetalingssagen som jeg netop lige har modtaget afgørelsen på er afgjordt på et helt andet grundlag end sagen handler om, Sagen handler om hvor vidt man vil fra statens side støtte min opretning efter kriminalitet, men sagen er behandlet med fokus på om skat har tilbageholdt mine penge efter loven eller ikke, der er jo ingen der er i tvivl om loven, nemlig som udgangspunkt skal skat tilbageholde restskat hvis en person skylder gammel skat, men det er jo ikke det min sag handler om, min sag handler vor vidt staten er villig til at køre min genopretning til ende eller ej, og det ser så ud til nu at man ikke er intetesseret i at få en god og lovlig borger ud af mig. For resultatet bliver nu at jeg må flytte hjem til Danmark og splitte min familie ad.

Hvade jeg vidst at skat ville dolke mig i rykken havde jeg aldrig sat børn i verden, mine børn har nu en total usikker fremtid og uden far hos dem.

Tillykke så får i smadret mit liv, netop som det er ved at blive oprettet."

Klageren er den 21. februar 2017 kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 15. februar 2017:

"Jeg har modtaget udtalelsen fra skat afgørelse af 25 maj 2016.

Skat skriver flere forskellige ting i deres udtaelse, men de tager ikke hensyn til en borger som har gjordt noget særligt.

Det virker som om at skat ikke har en detalieret viden om hvad det er jeg begrunder min anmodning om udbetaling af mine penge på, så derfor vil jeg gerne forklare hvorfor det er vigtigt at jeg får mine penge udbetalt.

Som tidligere omtalt flyttede jeg fra Danmark i et noget for noget program, med henblik på at starte på en frisk uden kriminalitet og ud af det gamle miljø, det er som tidligere gået godt indtil nu, men jeg har haft nogle uforudsete udgifter i den tid der er gået som jeg ikke har tilbagebetalt endnu.

Jeg fik et brev fra kriminalforsorgen i [...] at jeg skulle møde som vidne i retten i By Y2, rejse billetten betalte retten men opholdet skulle jeg selv betale, i [...] blev jeg indkaldt til rest afsoning af en gammel dom, der skulle jeg selv betale hele rejsen osv. da jeg kom til afsoning i [...] statsfængsel og havde været der i ca. 2 måneder flyttede de mig til [...] statsfængsel der var jeg i 6 uger. min kone havde været ved læge og [...] opereres [...], fænkselet anbefalede mig en paragraf 31 udgang så jeg kunne tage hjem og passe C mens mor var på hospital. Jeg skulle selv betale rejseudgifterne selv om jeg søgte økonomisk hjælp til det. Mor blev opereret og kom hjem til familien, jeg var hos dem og havde kontakt til foresorgenen som aftalt, lægen sagde at mor ikke måtte løfte på noget i 2 måneder så derfor blev min udgang udsat til lægen gav grønt lys for raskmeldelse, efter 8 uger kom mor til undersøgelse og [...] og mor skulle opereres igen alt det her har jeg lånt penge til som ikke er tilbagebetalt endnu. Alt er der sendt dokumentation på til kriminalforsorgen.

I skats udtalelse skriver de at jeg har Pension og at jeg kan leve for den, ja men jeg kan ikke betale mine ekstra udgifter som er ca 88 000kr

Der står i skats udtaelse at.:
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan afstå fra at modregne i en overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende for ham, at modregningen fastholdes. Klageren har ikke oplyst om forhold, der kan begrunde en fravigelse af Restanceinddrivelsesmyndighedens modregningspraksis. 

Fakta er at hvis jeg skal fortsætte min opretning og kunne blive ved familien så kræver det forståelse fra alle parter, jeg har jo taget stilling til at vil leve på den rigtige side af plankeværket."

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 27. marts 2017:

"Du skriver hvis jeg har bemærkninger til sagen kan jeg henvende mig.

Jeg syntes ikke rigtig sagen har mere indhold end det der er beskrevet, jeg kan bare konstatere at det er op til den fuldmægtige sagsbehandler om mit liv skal fortsætte på den vej der er skabt med familie i udlandet ikke nogen kontakt til den kreminelle miljø, eller fortid osv. Eller man ikke har interesse i at fortsætte med det der er brolagt og istedet trækker mine penge og gør mit og min families liv surt.

Jeg har naturligvis tængt på tanken om at skal flytte til Danmark om jeg skal fkytte alene eller jeg skal tage mine børn med, det er jeg ikke klar over endnu, jeg vil vente og se hvad der sker i min sag får jeg mine penge udbetalt vil jeg kunne betale mine udestående og leve videre her, men hvis ikke så må jeg snakke med min familie om konsekvenserne og fremtiden, lige nu ved jeg ikke hvad der sker med mit liv."

Landsskatterettens afgørelse
Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Af dagældende bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 30 fremgår:

"Bøder omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. § 91, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v."

Klageren har gjort indsigelser vedrørende økonomiske forhold, hvilket forstås som de hensyn der nævnes i inddrivelsesbekendtgørelsens § 30.

Modregning som inddrivelsesskridt adskiller sig fra restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige inddrivelsesmidler, idet modregning foretages i et tilgodehavende som endnu ikke er i skyldnerens varetægt. Tilgodehavender i form af overskydende skat har sædvanligvis ikke en sådan karakter, at tilgodehavendet er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, således at modregning heri væsentligt vil forringe skyldneren levevilkår og modregningen således må afskæres i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 30. Se bl.a. Vestre Landsrets dom af 17. november 2006 offentliggjort som SKM2006.745.VLR, hvor den overskydende skat der var fremkommet ved efterfølgende indberetning af befordringsfradrag, ikke var af en sådan art eller opstået under sådanne særlige omstændigheder, at modregningen af denne grund burde afskæres, idet fradraget måtte antages at modsvare transportudgifterne.

I nærværende sag er den overskydende skat fremkommet ved, at et rentefradrag ikke har været forskudsregistreret, og denne ses således ikke at være af en sådan art eller opstået under så specielle omstændigheder, at dette afskærer modregningsadgangen efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 30. Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. april 2008 offentliggjort som SKM2008.673.LSR, hvor et tilgodehavende i form af overskydende skat fremkommet ved forkert forskudsregistrering, ikke havde en sådan karakter at  modregning burde afskæres.

Efter kildeskattelovens §§ 62, stk. 3 og 62A, stk. 4, skal der inden tilbagebetaling af overskydende skat finder sted, ske modregning for eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Der gælder ikke særlige regler vedrørende modregning i overskydende skat til dækning af inddrivelsesrenter. Det afgørende for om modregningen er sket med rette, er derfor de almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis fordringerne er afviklingsmodne, retskraftige, der er gensidighed mellem kravene og at de er udjævnelige.

Der er intet grundlag for at antage, at de opregnede betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Klagerens situation og aftale med fængslet, kriminalforsorgen og kommunen om resocialisering kan ikke føre til andet resultat.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomstårene 2013 og 2014 til dækning af gæld vedrørende bøde, restskat for indkomstårene 2012, 2013, og 2014 samt dertilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.