Vestre Landsrets dom af 17. november 2006, 8. afdeling, B-2620-05
Parter
A
(ægtefælle B)
mod
ToldSkat Østjylland
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Dueholm)
Afsagt af landsdommerne
Eskild Jensen, Peter Buhl og Tina Sejr Gad (kst.)
----------
Århus Byrets dom af 11. november 2005, 9. afdeling, BS 9-840/2005
Sagens baggrund
Denne sag angår spørgsmålet, om ToldSkat har været berettiget til at modregne en skatteyders overskydende skat i skyldig A-skat, moms og renter.
Parternes påstande
Sagsøgeren, A, har efter sin endelige påstand krævet sagsøgte, ToldSkat, dømt til at betale 23.918,00 kr. med renter fra den 22. juli 2004 med referencesatsen + 7%.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Ved brev af 22. juli 2004 meddelte sagsøgte sagsøgeren, at man havde modregnet sagsøgerens tilgodehavende på 27.918,00 kr. vedrørende overskydende skat for indkomståret 2003 i sagsøgerens gæld på 401.516,53 kr., der vedrørte restancer i form af skyldig A-skat, moms og renter.
Den 5. august 2004 modtog sagsøgte en klage fra sagsøgeren over modregningen. Sagsøgeren påpegede, at den overskydende skat hidrørte fra befordringsfradrag for udgifter til transport til og fra arbejde.
Ved afgørelse af 2. november 2004 fastholdt Told- og Skattestyrelsen afgørelsen om modregning.
Den 3. januar 2005 protesterede sagsøgeren over afgørelsen og anførte blandt andet, at den overskydende skat ikke kunne anses for en uventet pengeoverførsel.
Den 12. januar 2005 fastholdt Told- og Skattestyrelsen på ny afgørelsen.
Sagen er anlagt den 31. marts 2005.
Forklaringer
Der er ikke afgivet parts- eller vidneforklaringer under sagen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende anbringender:
Det fastholdes at ToldSkats modregning i den pågældende sag er forkert/ulovlig, da det er et indgreb/beskæring i det fastsatte rådighedsbeløb til dækning af de accepterede udgifter og de nødvendige leveomkostninger.
Lovgivningen foreskriver, at det offentlige skal foretage en konkret økonomisk vurdering af borgerens muligheder for at betale sin restance.
Betalingsevne defineres som borgerens indkomst efter skat fratrukket accepterede udgifter og et fastsat rådighedsbeløb til at dække leveomkostninger. Både accepterede udgifter og fastsat rådighedsbeløb beror på det offentliges skøn, og læner sig op af et princip, der er fastsat i retsplejelovens § 509 og Kildeskattelovens § 73, stk. 3: Der skal efterlades tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden husførelse og levefod.
Der er som foreskrevet i loven foretaget en konkret økonomisk vurdering af mulighederne for at betale restancen vedrørende H1 I/S.
Der er således afleveret budget for 2003 hos skatteforvaltningen, hvorfra det blev konkluderet, at der ikke var økonomi til at afdrage på den gamle gæld til Toldskat. Der blev her lagt vægt på, at der skal efterlades tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden husførelse og levefod.
Den overskydende skat i denne sag fremkommer, som følge af selvangivet befordringsfradrag. Rådighedsbeløbet forøges jo ikke af, at man har et befordringsfradrag, da man jo således også har en befordringsudgift. Skattemyndighederne har fastsat befordringsfradraget til en størrelse, der bevirker, at man lige akkurat kan få dækket sine transport omkostninger.
ToldSkats modregning af min overskydende skat - befordringsfradrag - betyder, at jeg ikke har råd til at have arbejde, da disse penge er sat af til afregning af afholdte transportudgifter.
Toldskats begrundelse om, at det er en uventet pengetilførsel må afvises, jf. begrundelse i sagsfremstillingen, stævning.
Ad. Påstandsbeløbet
Påstandsbeløbet er den skattemæssige værdi af 68.688 kr., fremkommet som selvangivet befordringsfradrag i år 2003.
Fradraget er godkendt af Skatteforvaltningen jf. brev af 30. maj 2005, vedlagt i kopi i replik af 8. juni 2005.
Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende anbringender
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgtes afgørelse om modregning af overskydende skat er korrekt og lovmæssig.
Afgørelse af hvorvidt sagsøgte kan modregne sagsøgerens overskydende skat i sagsøgerens restance til det offentlige, skal afgøres i overensstemmelsen med dansk rets almindelige regler om modregning.
For at der kan ske tvungen modregning, skal modregningsbetingelserne, der blandt andet er fastsat i praksis og retssædvane, være opfyldt.
Sagsøgte har modregnet overskydende skat (hovedkravet) i sagsøgerens restance til sagsøgte (modkravet). Der var således tale om, at såvel hovedfordringen som modfordringen var pengefordringer og derfor udjævnelige.
På det tidspunkt, hvor sagsøgte modregnede sagsøgerens overskydende skat, havde sagsøgeren forfalden restance til sagsøgte, ligesom frigørelsestiden for overskydende skat var indtrådt. Således var såvel hovedkravet som modkravet afviklingsmodne på tidspunktet for modregningen.
Sagsøgte var debitor efter den ene fordring og kreditor efter den anden fordring, idet staten i modregningsmæssig henseende skal anses for en enhed, hvorefter betingelsen om gensidighed var opfyldt.
Både hovedkravet og modkravet var retskraftige på tidspunktet for modregningen.
Såvel hovedkravet som modkravet var offentligretlige krav, og modregning var ikke afskåret ved cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.
Det af sagsøgeren anførte om, at der ikke kan ske modregning i overskydende skat, da den overskydende skat opstod ved befordringsfradrag og ikke ved rentefradrag, afvises.
Ved modregning i overskydende skat, har det ikke betydning for modregningsadgangen, hvorvidt den overskydende skat stammer fra rentefradrag eller fra befordringsfradrag, og der kan ske modregning i overskydende skat, selv om den overskydende skat skyldes en fejlagtig forskudsregistrering, jf. TfS 1985.452.
Endvidere bemærkes, at princippet i retsplejelovens § 509 og kildeskattelovens § 72, stk. 3 ikke er til hinder for sagsøgtes afgørelse om modregning i sagsøgerens overskydende skat.
Sagsøgerens overskydende skat stammede fra selvangivet befordringsfradrag, der af Skatteforvaltningen blev godkendt med kr. 68.688, og sagsøgte kunne modregne den overskydende skat, der blev udløst ved det nævnte befordringsfradrag, i sagsøgerens restance til sagsøgte.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er enighed mellem parterne om, at de almindelige modregningsbetingelser om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraft er opfyldt.
Modregning vil herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.
Som anført af sagsøgte kan modregningsadgangen ikke anses for begrænset ved bestemmelserne i kildeskattelovens § 73, stk. 3, om lønindeholdelse eller retsplejelovens § 509 om tvangsbeneficiet ved udlæg. Modregning er ej heller udelukket efter cirkulæret om begrænsning af statens modregningsret.
Kravet i den foreliggende sag er overskydende skat som følge af et befordringsfradrag, der må antages at modsvare transportudgifterne. Dette krav er ikke af en sådan art og er ej heller opstået under så specielle omstændigheder, at modregning alene af den grund ikke kan ske.
Efter det oplyste har sagsøgeren i sin tid forelagt sit budget for 2003 for sagsøgte, der skønnede, at sagsøgeren ikke havde økonomi til at afdrage på skattegælden, hvis en beskeden husførelse og levefod skulle opretholdes. En sådan tilkendegivelse fra skattemyndighedernes side findes ikke at konstituere en aftale mellem parterne om, at modregning i det foreliggende tilfælde ikke kan finde sted.
Som følge af det anførte må modregningen anses for berettiget, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.
Ved fastsættelsen af sagens omkostninger er der taget hensyn til sagens omfang, beskaffenhed og kompleksitet. Det er taget i betragtning, at sagsøgte ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, ToldSkat, frifindes.
Inden 14 dage fra dato skal sagsøgeren, A, betale 11.000,00 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 17. november 2006, 8. afdeling, B-2620-05
Retten i Århus, 9. afdeling, har den 11. november 2005 afsagt dom i 1. instans (BS 9-840/2005).
For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.
Indstævnte, ToldSkat har påstået dommen stadfæstet.
Det er for landsretten oplyst, at appellanten i henhold til det omtalte budget har betalt 2.000 kr. om måneden til Skat som afdrag på skatterestancen m.v.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at modregningen har været berettiget. Oplysningen om, at appellanten løbende har afdraget på gælden, kan ikke begrunde et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
A skal betale sagsomkostninger for begge retter til ToldSkat med i alt 15.424 kr. Beløbet dækker 15.000 kr. inkl. moms til advokatbistand og 424 kr. til udarbejdelse af materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens begrænsede omfang og domsforhandlingernes varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger for begge retter til ToldSkat med 15.424 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.