Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens § 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.

Kommunalbestyrelsen er i henhold til skattestyrelseslovens § 1 ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Det samme gælder for bestyrelsen for et kommunalt ligningscenter, jf. skattestyrelseslovens § 1 B. Benævnelsen "kommune(-rne)/kommunalbestyrelse" omfatter også ligningscentre og deres bestyrelser.

Med henblik på at bringe personligningsplanen på linje med den øvrige kontrolplanlægning på selskabsskatte- og moms- og afgiftsområdet, som har kalenderåret som planperiode, gennemføres der en personligningsplanperiode, som alene omfatter 2. halvår af 2005.

Skatteministeren har den 24. november 2004 fremsat et lovforslag (L 130 - Forslag til skatteforvaltningsloven), som flytter personligningsopgaven fra kommunerne til staten og samtidig tillægger staten det fulde ansvar for kontrolplanlægning - herunder ligningsplanen - på området. Loven er - ifølge sit indhold - planlagt til at træde i kraft den 1. juli 2005.

Uanset om loven træder i kraft den 1. juli 2005 eller senere, er det - af hensyn til kontinuiteten i og planlægningen af arbejdet med personligningen hos de lokale ligningsmyndigheder - nødvendigt på nuværende tidspunkt at udmelde de generelle retningslinier for ligningsarbejdet i perioden efter 1. juli 2005.

Det er i nærværende ligningsplan valgt - i overensstemmelse med de nugældende regler - at benævne de lokale ligningsmyndigheder "kommuner", hvilket blandt andet beror på, at den lokale planlægning af ligningen for produktionsperioden finder sted i kommunalt regi. Alt efter om loven træder i kraft som planlagt, vil den udførende fase af planen skulle varetages af de kommunale eller af de statslige ligningsmyndigheder (skattecentre).

Når der i det følgende opereres med, at indsatsen vurderes over en toethalvtårig periode, er det på samme måde udtryk for, at der, uanset opgaven løses i kommunalt eller i statsligt regi, stadig bør være en vis ensartethed i ligningsindsatsen.

Det vil også fremover være nødvendigt at redegøre for ligningsindsatsen. Såfremt opgaven til den tid varetages af staten, vil det være de statslige skattecentre, som skal redegøre for indsatsen, medens afsnittene om dialogbaseret måltal og flerårig opfølgning i øvrigt ikke vil være relevante.

 

Måltal m.v.

Ligningsrådet har for personligt erhvervsdrivende fastsat et mål for antal kontroller på 30% af mandtallet og en fordeling heraf på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision på henholdsvis 70%, 26% og 4%.

Told- og Skattestyrelsen omsætter måltallene til absolutte tal og omregner disse til pointmåltal, således at ligningsmæssig gennemgang vægter med 1 point, partiel revision med 3 point og revision med 12 point.

Ligningsstatistikken viser, at kun 40% af pointmålet opnås i efterårshalvåret. Dette skyldes, at flertallet af de tungere kontroller først kan afsluttes i forårshalvåret. Told- og Skattestyrelsen vil tage hensyn hertil i forbindelse med udmeldingen af måltal.

Ligningsindsatsen skal inden for hver kontrolproces opfyldes med min. 50% af pointmålet. For at sikre en vis tyngde på det senest afsluttede indkomstår (2004) skal min. 50% af det faktiske antal foretagne ligningsmæssige gennemgange vedrøre dette indkomstår.

Af det antal udmeldte revisioner, som kommunen skal udføre, skal mindst 25% heraf udføres på virksomheder med ligningsart 1, som har en omsætning større end 500.000 kr.

Andelen af virksomheder registreret med ligningsart 1 vil tage udgangspunkt i den fordeling på mandtallet, som fremgår af 43. SLUT-kørsel.

De fastsatte pointmåltal er bindende for den enkelte kommune/ligningscenter.

Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli - 31. december 2005. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 2002, 2003 og 2004.

 

Dialogbaseret måltal

Inden for en ramme af 5% af det samlede pointmåltal kan en kommune aftale med den regionale told- og skattemyndighed, at nærmere angivne aktiviteter/projekter medregnes i opfyldelsen af den del af pointmåltallet, som ikke er minimumsmål. Aftale herom kan indgås efter planperiodens start, men forud for eller så tidligt som muligt i sagsforløbet. Pointene beregnes ud fra den forventede ressourceanvendelse.

Vurderingen af om kommunen skal tildeles point, vil være konkret og skal træffes af den regionale told- og skattemyndighed ud fra en række kriterier. Det afgørende kriterium for tildeling af point er, at aktiviteten kræver en ekstra og betydelig ressourceindsats udover den normale ligningsindsats. Derudover skal den regionale told- og skattemyndighed lægge vægt på, at:

- Det pågældende projekt/sagskompleks skønnes kontrolmæssigt, præventivt eller vejledningsmæssigt relevant

- Projektet/sagen er tilfredsstillende beskrevet,

- Der foretages en opfølgning på initiativerne og de ressourcer, der anvendes,

- Omfanget står i et rimeligt forhold til den ønskede tildeling af point.

Pointene fastlægges ved, at den forventede/planlagte ressource sættes i forhold til de timer, som kommunen har til rådighed til ligningen af personligt erhvervsdrivende, og hvilken kontrolproces kommunen i givet fald ønsker at anvende til løsningen af opgaven.

 

Ligningsrelevante emner

Ligningsrådet peger på følgende ligningsemner, som må anses for særligt relevante at beskæftige sig med i det kommunale ligningsarbejde:

a. Beskatning af legatmidler. I forbindelse med et pilotprojekt vedrørende forskningsmidler er der udarbejdet en inspirationsvejledning, som kan danne grundlag for ligning og kontrol.

b. Ligning af skatteydere med ingen eller meget lav indtjening og et uforholdsmæssigt højt forbrug. Der er udarbejdet en inspirationsvejledning, som kan danne grundlag for ligning og kontrol.

c. Systematiseret ligningsmæssig behandling af personligt erhvervsdrivende, der undlader at aflevere selvangivelse og dermed bliver takseret/lader sig ansætte efter et skøn, jf. skattekontrollovens bestemmelser. Der er udarbejdet en inspirationsvejledning, som kan danne grundlag for ligning og kontrol.

d. Det undersøges om skatteydere, som tidligere har modtaget bindende ligningssvar, har opfyldt de til svaret knyttede vilkår.

e. Det påses, at en række artsbestemte underskud/tab behandles korrekt, herunder at værdien af underskuddet/tabet er korrekt opgjort. Der er tale om

- negativ skattepligtig almindelig indkomst (LL § 15, stk. 1),

- tab ved salg af aktier og visse investeringsbeviser (ABL § 2, stk. 2 og 3, ABL § 4, stk. 3 og 4 samt PSL § 8 A, stk. 5),

- tab på visse finansielle kontrakter (KGL § 32) og

- tab ved salg af fast ejendom (EBL § 6, stk. 5-7).

f. I forbindelse med salg af fast ejendom undersøges det

- om beskatning af genvundne afskrivninger finder sted, og

- om eventuelle avancer ved salg af ejerlejligheder, som har været udlejet til sælgers afkom, bliver beskattede.

Ligningsrådet ønsker endvidere, at der i den kommunale ligningsplanlægning afsættes ressourcer til kontrol af indberettede og selvangivne overdragelser af børsnoterede aktier.

Udarbejdelse af projektbeskrivelser og lignende

I Evalueringsgruppen vedr. ligningsplanen kan der løbende udpeges ligningsrelevante emner. Når dette er sket, udarbejdes i dialog med Told- og Skattestyrelsen projektbeskrivelser, som anvendes ved gennemførelse af pilotprojekter, der har til formål at vurdere den ligningsmæssige relevans af et givet emne. Både udarbejdelse af projektbeskrivelse og deltagelse i pilotprojektet kan indgå i målopfyldelsen under de forudsætninger, der er omtalt oven for under det dialogbaserede måltal. Told- og Skattestyrelsen fastsætter pointene i disse situationer.

 

Flerårig opfølgning

Den kommunale ligningsindsats vurderes over en toethalvtårig periode, således at kommunen over denne periode skal have opfyldt pointmålene med mindst 100%.

Ligningsplanperioden indgår første gang i den toethalvtårige periode, der omfatter 2003/2004, 2004/2005 og 2. halvår 2005.

Ligningsindsatsen i den enkelte planperiode må aldrig være mindre end 85% af det samlede pointmåltal. Ligningsindsatsen må heller ikke være mindre end 50% af det årlige pointmåltal fordelt på kontrolprocesserne. Kommuner, der i en enkelt planperiode har nået mindre end 85%/50% af måltallet, skal udarbejde en redegørelse om årsagerne hertil. Redegørelsen forelægges Ligningsrådet, som tager stilling til, om kommunen kan fortsætte i ordningen med flerårig opfølgning på ligningsindsatsen.

Den regionale told- og skattemyndighed følger ligningens fremdrift ved opslag i edb-systemerne. Hvis kommunen i to på hinanden følgende planperioder har en målopfyldelse på mindre end 90%, skal kommunen redegøre for den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser for første, andet og tredje kvartal i det tredje år. Redegørelsen forelægges den regionale told- og skattemyndighed. Hvis den regionale told- og skattemyndighed efter dialog med kommunen ikke mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for målopfyldelsen, forelægges redegørelsen for Ligningsrådet, der tager stilling til eventuelle vilkår for kommunens produktion det tredje år.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 31. december 2005 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for planperioden til den regionale told- og skattemyndighed. Kommunen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i planperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:

- Omtale af ligningstemaer og pilotprojekter som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet. Der skal også redegøres for ligning af investorer i mindre anpartsvirksomheder, hvis de pågældende tilhører lønmodtagergruppen.

- Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TSS-cirkulære 1999-18).

- Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager.

Redegørelsen skal fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed senest den 15. april 2006.

 

Kommunale fællesskaber

Lov nr. 381 af 2. juni 1999 har givet mulighed for at indgå aftale om fælleskommunal administration på skatteområdet. Formålet er at skabe rammerne for en effektivisering af ligningsindsatsen.

Hver kommune har et selvstændigt ansvar for ligningsopgaven, herunder at der udarbejdes en ligningsplan. Der skal ligeledes udarbejdes en redegørelse for hver af kommunerne.

Den fælles ligningsansvarlige i fællesskabet har den kommunale afgørelseskompetence på skatteområdet for alle de deltagende kommuner under hensyntagen til de planer for ligningsarbejdets udførelse, hver enkelt kommunalbestyrelse fastsætter.

Kommuner, der deltager i kommunale fællesskaber, kan aftale, at målopfyldelsen på personligt erhvervsdrivende kan ske med en margin på +/- 5 procentpoint. Fællesskabet som helhed skal opfylde de samlede måltal 100%, og hver enkelt kommune i fællesskabet er ansvarlig for sin egen målopfyldelse, såfremt fællesskabet som helhed ikke når 100% målopfyldelse.

Tilsvarende gælder for ligningscentre, der er oprettet i medfør af § 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. skattestyrelseslovens § 1 B.

 

Hovedaktionærer

Kommunen skal visitere/gennemlæse alle indkomne selvangivelser og skal herefter, hvor koordinering vurderes at være relevant, rette henvendelse til selskabsligningsmyndigheden.

Som kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner kan nævnes:

- salg eller overdragelse af aktiver

- hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver

- private repræsentationsudgifter

- udlån fra selskabet til aktionæren og lån fra aktionæren til selskabet

- manglende løn, honorar m.v. til hovedaktionæren

Ligeledes rettes henvendelse til selskabsligningsmyndigheden, hvor andre forhold tilsiger det efter kommunens egen vurdering.

Kommunen kan vælge at indhente relevant materiale fra selskabsligningsmyndigheden til belysning af sagen eller fremsende oplysninger til selskabsligningsmyndigheden til behandling. Det er således parterne selv, der aftaler hvilken skatteansættende myndighed, der skal behandle sagen samt hvilke oplysninger, der skal oversendes.

Koordineringen dokumenteres via telefonnotat, e-mail eller andet skriftligt materiale, der lægges i sagen.

Koordinering af ligning mellem hovedaktionær og selskab er relevant for andre ligningsarter end hovedaktionærer med ligningsart 5. Personligt erhvervsdrivende som ligeledes er hovedaktionærer og som er markeret med værdien 1 i felt 136, vil også kunne foretage kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner. Ligningen af disse skatteydere skal derfor også for så vidt angår hovedaktionærforholdet ske efter ovenstående retningslinier.

Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabsligningsmyndigheden.

Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen, orienteres selskabsligningsmyndigheden herom.

Kommunen skal sikre, at visiteringen/ligningen af hovedaktionærer har en sådan kvalitet, at der opnås en tilfredsstillende træfprocent.

Øvrige krav til ligningsindsatsen

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i SLUT-vejledningen.

Kommunen skal for personligt erhvervsdrivende indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. cirkulære nr. 91 af 16. juni 2000 (TSS-cirkulære 2000-16).

I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.

Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I denne indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser. Visitering kan foretages såvel manuelt som elektronisk.

Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

 

Den kommunale ligningsplan

Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger. Den kommunale ligningsplan omfatter samme periode som Ligningsrådets ligningsplan.

Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed. Den regionale told- og skattemyndigheds eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan:

- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper.

- Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende.

- Beskrivelse af hvordan visitering generelt gennemføres, samt specifik beskrivelse for så vidt angår hovedaktionærer

- Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med cirkulære nr. 55 af17. maj 1999 (TS cirkulære 1999-18)

Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.

 

Samarbejde med told- og skatteområderne

De regionale told- og skattemyndigheder varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats.

De regionale told- og skattemyndigheder bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i området fælles større kontrolaktioner.

De regionale told- og skattemyndigheders kontrolplanlægning og -arbejde skal i det omfang, det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol.

ToldSkat vil fortsat have fokus på økonomisk kriminalitet, sort økonomi og sort arbejde. Kommunerne opfordres til at deltage aktivt i dette arbejde og i fornødent omfang at afsætte ressourcer hertil.

Ligningsrådet peger på, at kommunal deltagelse fortsat vil være relevant ved:

- Bekæmpelse af rockerkriminalitet

- Kontrol i restaurationsbranchen.

Ligningsrådet peger tillige på, at kommunal deltagelse vil være relevant ved:

- Kontrol i byggebranchen.

 

Justering af ligningsplanen

Ligningsrådet er indstillet på at justere ligningsplanen, når der opstår behov herfor som følge af nye initiativer, der har indflydelse på det kommunale ligningsarbejde. Eventuelle ændringer udmeldes ved et TSS-cirkulære.

 

Ole Kjær                          

                   

            /Susanne Reinholdt Andersen