Dato for udgivelse
17 Mar 2014 11:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Jan 2014 12:44
SKM-nummer
SKM2014.190.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Horsens, BS 150-368/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Privatforbrugsopgørelse, familielån, samliv, boafgift
Resumé

Sagen omhandlede, dels hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige, dels hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2003-2007 på baggrund af negative privatforbrug samt modtagelsen af gaver kunne tilsidesættes.

Vedrørende ugyldighedsspørgsmålet gjorde skatteyderen gældende, at SKATs afgørelser ikke var begrundede, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.

Skatteyderen havde en række indsigelser mod privatforbrugsberegningerne, men da disse indsigelser ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst på baggrund af negative privatforbrug hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

For så vidt angår gaveproblematikken gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af gavens værdi hvilede på et forkert grundlag, og at hun ikke var skattepligtig, men derimod afgiftspligtig af gaven, da hun var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at den skønsmæssige værdiansættelse af gaven ikke kunne tilsidesættes, og at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse, da kæresten ikke havde været registreret på adressen, og da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om folkeregisterattesters afgørende betydning for dokumentation af samliv.

Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bopæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vidneforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurdering bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angår gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 1
Skattekontrolloven § 6B
Boafgiftsloven § 22, stk. 1
Forvaltningsloven § 24
Skatteforvaltningsloven § 45

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.3
Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.6.2

Appelliste

Parter

A
(advokat Tom Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Henriette Holst

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 19. marts 2013, vedrører dels gyldigheden af afgørelser truffet af SKAT og efterfølgende klageinstanser, hvorved sagsøgerens, A´s, skattepligtige indkomst for 2003-2007 er forhøjet på grund af beregnet negativt privatforbrug og for 2006 og 2007 yderligere forhøjet på grund af modtaget gave ved opførelse af to faste ejendomme og dels spørgsmål om størrelsen af den beløbsmæssige forhøjelse.

A har nedlagt følgende påstande:

"...

1. vedrørende skønsmæssige forhøjelser af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2003 - 2007 på grund af negativt privatforbrug:

  

A.

Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at forhøjelserne for 2003 - 2007 er ugyldige.

  

B.

Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at forhøjelserne af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2003-2007 på grund af negativt privatforbrug udgør 0,00 kr.

  

C.

Skatteministeriet tilpligtes mere subsidiært at anerkende, at de forhøjede skønsmæssigt fastsatte indkomster for de enkelte indkomstår 2003-2007 skal hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

  

2. vedrørende forhøjelse af skattepligtig indkomst med værdi af skønsmæssigt ansatte lønudgifter ved opførelsen af fast ejendom for indkomstårene 2006 og 2007:

  

A.

Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at forhøjelserne for 2006 og 2007 er ugyldige.

  

B.

Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at forhøjelserne af skattepligtig indkomst for indkomståret 2006 og 2007 ansættes til 0,00, idet sagsøgte i tilknytning til den subsidiære påstand tilpligtes at anerkende, at der for indkomstårene 2006 og 2007 foreligger gaveafgiftspligtige gaver mellem samlevende.

  

C.

Skatteministeriet tilpligtes i tilknytning til den subsidiære påstand 2 B at anerkende, at forhøjelserne af den skattepligtige indkomst/værdien af gaveafgiftspligtig gave er mindre end de forhøjede skønsmæssigt ansatte skattepligtige indkomster for 2006 og 2007 på henholdsvis 504.000 kr. og 567.000 kr.

  

D.

Skatteministeriet tilpligtes i tilknytning til den subsidiære påstand 2 B at anerkende, at Landsskatteretten ikke er berettiget til at foretage en selvstændig vurdering af, om gaverne er omfattet af boafgiftsloven eller ej, jf. Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 20. december 2012 følgende kendelse vedrørende skønsmæssige forhøjelser af A´s skattepligtig indkomst for indkomstårene 2003 - 2007 på grund af beregnet negativt privatforbrug (Landsskatterettens j.nr. 12-0189235):

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har på baggrund af negativt privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 155.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2004

Skatteankenævnet har på baggrund af negativt privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 400.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har på baggrund af negativt privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 200.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har på baggrund af negativt privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 340.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har på baggrund af negativt privatforbrug forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 220.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har været anpartshaver i selskabet H1 ApS, CVR-nr. ... sammen med andre anpartshavere, og klageren var ifølge sagens oplysninger direktør i selskabet.

Selskabets aktivitet var at drive baren og diskoteket "...1" i ...2. Selskabets omsætning udgjorde efter det oplyste 3,1 mio. kr. i indkomståret 2005, 4,2 mio. kr. i indkomståret 2006 og 5,1 mio. kr. i indkomståret 2007.

Herudover oprettede klageren i indkomståret 2004 som eneanpartshaver selskabet "H2 ApS" med en anpartskapital på 125.000 kr.

I april måned 2007 stiftede klageren selskabet H3 ApS med en egenkapital på 125.000 kr. Ifølge registrering til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen var hovedbranchen i dette selskab drift af kiosk. Selskabet har kalenderåret som regnskabsår.

I indkomstårene 2004 og 2005 var klageren sammen med sine 3 børn, som er født i 1986, 1987 og 1990, tilmeldt adressen ...3, hvor hun lejede et stuehus og en garage. Det ældste barn fraflyttede adressen den 15. august 2004.

Den 1. juli 2006 flyttede klageren og de to yngste børn til adressen ...4, og ifølge kontroloplysninger boede de to yngste børn stadig sammen med klageren ultimo 2009.

SKAT har beregnet privatforbruget for husstanden til følgende:

År

Privatforbrug

2003

- 36.009 kr.

2004

- 258.972 kr.

2005

- 118.377 kr.

2006

- 189.714 kr.

2007

- 65.303 kr.

For indkomståret 2002 har klageren tidligere ført en sag vedrørende skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af negativt beregnet privatforbrug. Afgørelsen blev anket til Landsskatteretten, som nedsatte forhøjelsen med 225.000 kr. på baggrund af, at der kunne påvises en pengestrøm og bankindsætning. Der er derfor taget højde for gælden på 225.000 kr. i klagerens formueopgørelse ultimo 2002.

Landsskatterettens afgørelse blev anket til byretten, som nedsatte forhøjelsen med yderligere 73.060 kr. til 0 kr., jf. Byrets dom af 2. februar 2010.

SKAT har reguleret privatforbrugene for efterfølgende indkomstår således:

År

SKATs
beregning

Skøn

Privatforbrug
herefter

Private
andele

Samlet
privatforbrug

2003

- 36.009 kr.

400.000 kr.

363.991 kr.

127.600 kr.

491.591 kr.

2004

- 258.972 kr.

400.000 kr.

141.028 kr.

122.600 kr.

263.628 kr.

2005

- 118.377 kr.

200.000 kr.

81.623 kr.

122.900 kr.

204.523 kr.

2006

- 189.714 kr.

340.000 kr.

150.286 kr.

89.240 kr.

239.526 kr.

2007

- 65.303 kr.

220.000 kr.

154.697 kr.

?

?

Det samlede privatforbrug for indkomståret 2003 er nedsat med 245.000 kr. i skatteankenævnet, således at det udgør 246.591 kr.

For indkomstårene 2006 og 2007 har SKAT opgjort en række byggeomkostninger ved beregningen af privatforbruget.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren havde en samlever BA i hele perioden, men SKAT har ikke medregnet beløb vedrørende samleveren ved opgørelse af privatforbruget. Ifølge kontroloplysninger fra folkeregistret er BA flyttet ind hos klageren fra den 1. juli 2006.

BA har en større restance til SKAT, som er opstået efter den 13. december 2002, og er sammensat således:

År

Tekst

Beløb

2002

Chokoladeafgift

179 kr.

2002

Merværdiafgift

621.089 kr.

2002

Chokoladeafgift

552.388 kr.

2003

Chokoladeafgift

-7.325 kr.

2007

Merværdiafgift

287.042 kr.

2007

Chokoladeafgift

   252.682 kr.

I alt

1.706.055 kr.

Den 11. december 2010 er gælden opgjort til 2.059.922 kr., som BA har erkendt at skylde SKAT ved underskrift af en gældserkendelse.

Ifølge kontroloplysninger kan BA's privatforbrug opgøres således:

Tekst

2003     

2004     

2005     

2006     

2007    

Formue
primo

-100.145 kr

-102.821 kr

-105.335 kr

-107.862 kr

-110.865 kr

Formue
ultimo

-102.821 kr

-105.335 kr

-107.862 kr

-110.865 kr

-114.539 kr

Skattepligtig
indkomst

0 kr

0 kr

0 kr

0 kr

0 kr

Privatforbrug

-2.676 kr

-2.514 kr

-2.527 kr

-3.003 kr

-3.674 kr

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nedsat SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2003 med 245.000 kr. til 155.000 kr.

For indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 har skatteankenævnet stadfæstet SKATs skønsmæssige forhøjelser af indkomsten.

Indkomstår 2003

Som følge af dommen fra Byretten af 2. februar 2010 har SKAT udarbejdet korrigerede privatforbrugsopgørelser for årene 2003, 2004 og 2005. Der er heri indarbejdet både de i kendelsen fra Landsskatteretten og Byretten godkendte beløb.

Efter gennemgang af SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelser, som udviser et negativt privatforbrug i samtlige år, har skatteankenævnet anset, at der er grundlag for at kritisere privatforbrugets størrelse. Ankenævnet har i sin kendelse af 5. november 2007 opgjort rådighedsbeløbet til privat forbrug eksklusiv husleje, telefon, el og varme til ca. 131.000 kr., hvilket giver et samlet forbrug på ca. 233.000 kr. inkl. faste udgifter.

På grundlag af en konkret vurdering anser ankenævnet derfor, at et samlet privatforbrug på 241.591 kr. er passende for klageren og hendes to sønner i teenagealderen. Heraf skal de 113.991 kr. alene dække udgifter til mad, tøj, personlig hygiejne, gaver, forsikringer, telefon, fritidsinteresser og ferier mv. Skatteankenævnet har ud fra oplysningerne i sagen nedsat forhøjelsen på 400.000 kr. med 245.000 kr. til 155.000 kr. for indkomståret 2003.

Øvrige indkomstår

Klagerens revisor har anført, at skatteankenævnet har undladt at medregne en gæld på 100.000 kr. til NS. Det fremgår af et indsendt bilag, at NS den 4. marts 2005 har udstedt en check på 100.000 kr. i F1-Bank. Det er ikke dokumenteret, til hvem checken er udstedt, ligesom der ikke ses udarbejdet et lånedokument, hvoraf fremgår, hvornår lånet skal tilbagebetales.

Da pengestrømmen for de 100.000 kr. ikke er dokumenteret, har skatteankenævnet ikke anset, at beløbet skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Klageren har herudover ikke dokumenteret, at der i de opgjorte byggeudgifter er medtaget beløb, der ikke vedrører byggeriet. Det er desuden ikke dokumenteret ved opgørelse af byggeregnskab, at byggeudgifter for i alt 51.246 kr. er medregnet to gange i skatteankenævnets opgørelse over afholdte byggeudgifter.

Klagerens repræsentant har anført, at tilgodehavende ultimo indkomståret 2005 hos H2 ApS og ...1 på i alt 227.292 kr. ikke er medtaget i Skatteankenævnets formueopgørelse primo 2006. Det tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår gæld til BA og lån til beboelseskassette, i alt 300.000 kr., således at klagerens gæld reelt er nedskrevet med 72.708 kr.

Klagerens revisor har anført, at skatteankenævnet har ladet et beløb på 125.000 kr. indgå i privatforbruget. Dette beløb er dog et udtryk for, at anparterne i H2 ApS er anset for tabt og derfor er nedskrevet til 0 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser skal bortfalde, da de er ugyldigt foretaget.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at de skønsmæssige ansættelser hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Mere subsidiært har han fremsat påstand om, at de skønsmæssige ansættelser skal nedsættes til et mindre beløb, da de er ansat alt for højt.

Det kan lægges til grund, at klageren har haft en samlever i hele perioden. Skatteankenævnet er informeret herom, men har ikke taget hensyn hertil. Klagerens samlever har bidraget fuldt ud til husholdningen, herunder med betydelige beløb.

Repræsentanten har på et møde med klagerens samlever fået oplyst, at han har bidraget fuldt og helt til husholdningen i samlivet med klageren, og han har været i besiddelse af nødvendige midler til hjælp til den løbende husholdning og de investeringer, der er foretaget i samlivet.

Der er indsendt dokumentation i form af lejekontrakt vedrørende en autocamper, som er lejet af BA den 21. juli 2003, og som er sendt til den fælles adresse på ...3. Der er ligeledes fremsendt kopi af underskrift til skolen vedrørende CA fra BA vedrørende hjem/skole samtale af 25. november 2003 samt flere konfirmationssange fra BA og mor (klageren) til sønnen CA´s konfirmation den 18. april 2004. Desuden er der indsendt kopi af takkesang fra sønnen CA til samme konfirmation. Endelig er der indsendt testamente vedrørende klageren, som er registreret den 16. juli 2004. Det fremgår heraf blandt andet, at klageren såfremt hun måtte afgå ved døden, testamenterer mest muligt til BA, således at livsarvingerne udelukkende arver tvangsarven.

Da SKAT og skatteankenævnet ikke har taget hensyn til samlivsforholdet og dermed heller ikke har foretaget nogen prøvelse eller skatteretligt skøn over de samlevende parters økonomiske forhold, har SKAT ikke foretaget et pligtmæssigt skatteretligt skøn, og de foretagne skønsmæssige ansættelser er derfor reelt uden begrundelse og dermed ugyldige.

Til støtte for den mere subsidiære påstand, har klagerens repræsentant anført, at der klages over 3 konkrete betydelige fejl fra SKATs side:

1.

der er ikke taget højde for en gæld til NS på 100.000 kr. i 2005

2.

der er ikke taget højde for en kontant hævning på 150.000 kr. i 2006

3.

SKAT har medregnet en åbenbar fejlbehæftet indtægt på 125.000 kr. i forbindelse med opløsning af et selskab i 2007. Det er oplagt, at opløsning af et selskab ikke påvirker privatforbrugsopgørelsen

Sammenfattende er det gjort gældende, at afgørelsen er ugyldig, ligesom de skønsmæssigt ansatte privatforbrugsopgørelser er skønnet alt for højt, og er fejlbehæftede.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Privatforbrugsopgørelserne viser negative privatforbrug for alle de omhandlede indkomstår. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bringer hendes privatforbrug op på et tilstrækkeligt og acceptabelt privatforbrug.

Privatforbruget for klagerens påståede [samlever.red.SKAT] BA kan efter tilgængelige kontroloplysninger opgøres til følgende beløb, jf. ovenfor:

Tekst

Beløb     

2003

-2.676 kr.

2004

-2.514 kr.

2005

-2.527 kr.

2006

-3.003 kr.

2007

-3.674 kr.

Det kan ikke lægges til grund, at klageren har haft en samlever, som har bidraget til husholdningen i perioden fra 1. januar 2003 - 30. juni 2006. Herefter er BA efter det oplyste officielt tilflyttet adressen. BA kan ifølge beregningerne ikke anses at have bidraget til privatforbruget for husstanden. Klagerens repræsentant har i et brev dateret den 8. januar 2010 oplyst til SKAT, at klagerens samlever ikke i væsentligt omfang har bidraget til husholdningen, og at han i øvrigt ikke har haft nogen folkeregisteradresse i Danmark de sidste mange år. Omvendt har samleveren ifølge repræsentantens brev heller ikke belastet husholdningen.

Det er desuden dokumenteret, at BA har en restance til det offentlige, som pr. 11. december 2010 er opgjort til 2.059.922,33 kr., som er opstået i årene 2002, 2003 og 2007. BA anses på det foreliggende grundlag ikke for at have kunnet bidrage til husstandens privatforbrug, og det anses på den baggrund ikke for en ugyldighedsgrund, at SKAT ikke har medregnet hans privatforbrug, som vil gøre klagerens privatforbrug yderligere negativt.

Gælden til NS på 100.000 kr. er ikke nærmere dokumenteret ved lånedokument eller lignende. Denne gæld kan derfor ikke medregnes ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.

Den kontante hævning på 150.000 kr. i indkomståret 2006 vedrører efter det oplyste en hævning på en byggekonto. En del af hævningerne på byggekontoen er ifølge repræsentanten anvendt til forbrug, og ikke til byggeriet. Dette er ikke nærmere dokumenteret, og der findes herefter ikke grundlag for at regulere privatforbruget på dette punkt.

Klagerens formue primo 2007 er opskrevet med 125.000 kr. vedrørende værdien af anparter i H2 ApS. Beløbet er ikke længere til stede efter selskabets lukning, men anparterne er ikke solgt, og har dermed ikke påvirket privatforbruget. Derfor skal kapitalforklaringen debiteres for at nulstille denne post, hvilket skatteankenævnet har gjort ved opgørelsen af kapitalforklaringen.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Landsskatteretten afsagde den 20. december 2012 endvidere følgende kendelse vedrørende forhøjelse af A´s skattepligtig indkomst for 2006 og 2007 med værdi af gave i form af skønsmæssigt ansatte lønudgifter ved opførelsen af to faste ejendomme beliggende ...5 og ...4 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189380):

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nedsat SKATs forhøjelse af den personlige indkomst med 1.000.000 kr. til 0 kr.

Landsskatteretten ansætter forhøjelsen af indkomsten til 504.000 kr.

Gaveafgiftspligtige beløb

Skatteankenævnet har ansat det afgiftspligtige beløb til 504.000 kr.

Landsskatteretten ansætter beløbet til 0 kr.

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nedsat SKATs forhøjelse af den personlige indkomst med 1.100.000 kr. til 0 kr.

Landsskatteretten ansætter forhøjelsen af indkomsten til 567.000 kr.

Gaveafgiftspligtige beløb

Skatteankenævnet har ansat det afgiftspligtige beløb til 567.000 kr.

Landsskatteretten ansætter beløbet til 0 kr.


Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontormøde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2006 og 2007 anpartshaver i H4 ApS, H2 ApS og H1 ApS. H4 ApS er stiftet den 17. oktober 2005 og tvangsopløst den 4. februar 2008. Der er offentliggjort ét regnskab for perioden 17. oktober 2005 - 30. september 2006. H2 ApS er stiftet den 1. december 2004 og tvangsopløst den 3. december 2007. Der er offentliggjort ét regnskab for perioden 1. december 2004 - 30. september 2005. H1 ApS er stiftet den 7. februar 2002 og opløst efter konkurs den 11. december 2011. Det seneste regnskab, der er offentliggjort, er regnskabet for perioden [indtil.red.SKAT] 1. januar 2007. Selskabet har drevet virksomhed med drift af en bar/diskotek ved navn "...1" i ...2. Omsætningen udgjorde i 2006 ca. 4,2 mio. kr.

Ifølge R75-opgørelserne for 2006 og 2007 var klageren ansat i H1 ApS og H4 ApS og modtog ifølge de indberettede oplysninger følgende løn:

2006     

2007     

H1 ApS, A-indkomst

16.705 kr.

64.685 kr.

H4 ApS

26.947 kr.

52.106 kr.

I alt

43.652 kr.

116.791 kr.

Klageren er registreret som ejer/bruger af følgende biler:

Reg. nr.

Mærke

Reg.

Tilgang

Afgang

Vedr.

...

Citroên

03.08.1987

28.12.2005

29.05.2006

...

Audi 100

16.11.1988

13.06.2006

01.10.2007

...

Audi A 6

14.04.2000

09.08.2007

 

...

Mercedes-Benz

08.07.1980

13.06.2006

 

...

Hyundai

20.12.2004

20.12.2004

10.05.2007

H2 ApS

H4 ApS var i 2007 ejer af en VW Touareg, som SKAT har anset stillet til rådighed for klageren til privat benyttelse.

Klageren er mor til børnene T., K. og J., som er født i 1986, 1987 og 1990. Klagerens civilstand er ifølge de registrerede oplysninger ugift, enlig. Indtil juli 2006 var klageren og 2 af klagerens børn tilmeldt med bopæl på adressen ...3. Den 1. juli 2006 flyttede klageren sammen med 2 af sine børn ind i ejendommen ...4. Med virkning fra samme dato tvangsanmeldte folkeregistermyndigheden BA, på samme adresse som klageren. BA har i en længere årrække ikke været tilmeldt med ophold eller bopæl på nogen adresse. BA har en betydelig gæld til det offentlige og har ligeledes i en årrække ikke selvangivet indkomst til beskatning.

Den 6. marts 2010 har klageren tilmeldt sig med bopæl på adressen ...5.

SKAT har beregnet husstandens privatforbrug i 2003 - 2007 til hhv. -36.009 kr., - 258.972 kr., -188.377 kr., -189.714 kr. og -65.303 kr. Ved opgørelsen af privatforbruget er der taget hensyn til byggeudgifter i form af materialekøb finansieret af byggelån. SKAT har ikke taget hensyn til påståede indtægter og formue tilhørende BA, idet SKAT ikke har anset klageren og BA for samlevende.

Gavebeskatning ved opførelse af 2 ejendomme

Sagens oplysninger

Om ejendommen ...4 er det oplyst, at klageren ved skøde af 4. april 2006 købte del af matr. nr. ... beliggende ...4 af KF til overtagelse den 1. oktober 2005 for 400.000 kr. kontant. Den købte ejendom var et grundstykke på 921 kvm, der var under udstykning. Byggegrunden blev overtaget byggemodnet, og det er mellem køber og sælger aftalt, at sælger skal betale tilslutningsbidrag til kloak, el og vand.

Den 5. september 2005 søgte klageren kommunen om byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ...4 i ét plan på 160,5 kvm samt 36,3 kvm vognly, i alt et bebygget areal på 196,8 kvm.

Ved betinget skøde af 18. marts 2007 købte klageren matr. nr. ... beliggende ...5 af KF til overtagelse den 1. februar 2007 for 510.000 kr. kontant. Den købte ejendom var et grundstykke på 880 kvm. Byggegrunden blev overtaget byggemodnet, og det er mellem køber og sælger aftalt, at sælger skal betale tilslutningsbidrag til kloak, el og vand.

Den 15. juni 2006 søgte klageren Kommunen om byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus i ét plan på 221 kvm på ...5.

SKAT bad i et brev af 15. august 2008 klageren om at fremsende dokumentation for afholdte udgifter til opførelsen af ejendommene på ...4 og ...5. Ved brev af 26. august 2008 redegjorde klageren for de afholdte udgifter, idet der dog ikke blev fremsendt dokumentation i form af underliggende fakturaer.

Til brug for finansieringen af opførelsen af ejendommen på ...5 fik klageren stillet en byggekredit til rådighed i Danske Bank A/S, konto nr. .... Den 20. april 2006 er der hjemtaget et realkreditlån i Nykredit på 1.431.000 kr., som er udbetalt med 1.425.678,50 kr. Provenuet blev indsat på byggekontoen. I perioden 11. april 2006 - 8. november 2006 er hele provenuet på 1.425.678 kr. hævet. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget de underliggende bilag. I det hævede beløb på i alt 1.425.678 kr. er der bl.a. indeholdt udgift til køb af grund på 400.000 kr. og et samlet beløb på 265.757,59 kr., der er overførsler til klagerens konto i Danske Bank, konto nr. .... SKAT har opgjort, at der fra sidstnævnte konto er hævet i alt 213.010,92 kr., der er anvendt til køb af byggematerialer. SKAT har på baggrund af en gennemgang af byggekontoen opgjort en udgift til køb af materialer m.v. på 761.629,21 kr., heri er bl.a. indeholdt udgifter til køb af tæpper, møbler, køkken og køkkenudstyr på hhv. 38.348,25 kr., 85.000 kr., 151.515 kr. og 43.000 kr. samt garantigebyrer og tinglysningsafgifter på i alt 34.132,75 kr. Klageren har ikke fremsat bemærkninger til SKATs opgørelse.

SKAT fastsatte skønsmæssigt på baggrund af erfaringstal fra lignende sager de samlede byggeudgifter (løn og materialer) til 10.000 kr. pr. kvm i 2006 og 2007. SKAT skønnede ligeledes på grundlag af erfaringstal lønudgiften til at udgøre 60 pct. og materialeudgiften til at udgøre 40 pct.

På grundlag heraf ansatte SKAT lønudgifterne til opførelse af ejendommen ...4 til 1.180.800 kr., som blev nedrundet til 1.000.000 kr. SKAT forhøjede ved afgørelse af 6. juli 2010 klagerens personlige indkomst med 1.000.000 kr., som SKAT anså som en skattepligtig gave til klageren. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvem der har givet gaven.

Til brug for opførelsen af ejendommen ...5 fik klageren stillet en byggekredit til rådighed i Danske Bank, som blev tilvejebragt ved optagelse af et realkreditlån på nom. 1.800.000 kr. Provenuet på 1.794.125 kr. blev den 22. marts 2007 indsat på byggekontoen, konto nr. .... På kontoen blev der den 23. marts 2007 og den 27. marts 2007 hævet hhv. 7.250 kr., 510.000 kr. og 44.800 kr. til betaling af garantiprovision, grundkøb og tinglysningsafgift. På kontoen er der endvidere løbende hævet øvrige renter og garantiprovision og lignende udgifter for et samlet beløb på i alt 36.780,78 kr. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget de underliggende fakturaer. SKAT har opgjort, at der er hævet i alt 1.004.717,89 kr. til køb af byggematerialer m.v. I beløbet er indeholdt udgift til køb af køkken på 200.000 kr. Klageren har ikke fremsat bemærkninger til SKATs opgørelse.

Den 30. maj 2008 udgjorde saldoen på kontoen 139.324,47 kr., som er overført til konto nr. ... i Danske Bank.

SKAT ansatte skønsmæssigt de samlede byggeudgifter (løn og materialer) til 2.210.000 kr., heraf 884.000 kr. til materialer og 1.326.000 kr. til løn. SKAT anså klageren for skattepligtig i 2007 af vederlagsfri gaver i form af arbejdsløn og forhøjede ved afgørelse af 10. juni 2011 klagerens personlige indkomst med 1.100.000 kr. SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, litra c. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvem der har givet gaven.

Ved nævnte afgørelser af 6. juli 2010 og 10. juni 2011 forhøjede SKAT endvidere klagerens personlige indkomst skønsmæssigt med hhv. 340.000 kr. og 220.000 kr. vedrørende yderligere indtægter som følge af negativt privatforbrug. Ved opgørelsen af privatforbruget i 2006 er der taget hensyn til optagelse af byggelån til betaling af byggematerialer m.v., men der er ikke taget hensyn til afholdelse af lønudgifter ved opførelsen af de 2 ejendomme. SKAT har ved opgørelsen af husstandens indkomst ikke taget hensyn til påstået formue tilhørende BA.

Under sagens behandling i SKAT gjorde klageren gældende, at BA ikke i væsentligt omfang bidrog til husholdningen, men at han omvendt heller ikke har belastet husholdningen, hvilket heller ikke er blevet gjort gældende i løbende skattesager for tidligere år.

I sagsfremstillingerne, som fulgte med afgørelserne, har SKAT redegjort for klagerens opfattelse af sagen, ligesom SKAT har redegjort for de forhold, som er tillagt betydning for afgørelsen, og øvrige forhold.

Den 25. februar 2010, forud for SKAT traf afgørelse, blev der afholdt et møde mellem SKAT og klageren, klagerens advokat og BA. På mødet blev alene drøftet SKATs forslag til forhøjelse af indkomsten i 2006 og 2007 vedrørende skattepligt af gaver i form af løn.

Den 12. marts 2012 fremsendte klageren en gaveanmeldelse. Klageren værdiansatte en gave modtaget fra BA til 1 kr. Ved brev af 10. august 2010 afviste SKAT gaveanmeldelsen med den begrundelse, at klageren ikke havde haft fælles bopæl med BA i en periode på 2 år forud for gavens modtagelse. Klageren fremsendte endvidere en prisliste over polske håndværkere.

Til beskrivelse af at klageren har haft fælles bopæl med BA har klageren bl.a. fremlagt en lejekontrakt vedrørende leje af en autocamper for perioden 5. september 2003 - 13. september 2003. Lejekontrakten er udstedt til BA, ...3. Klageren har fremlagt en U-Plan for klagerens søn, der er underskrevet med en ikke læsbar underskrift den 25. november 2011. Klageren har fremlagt en konfirmationssang, hvor der ønskes tillykke af BA og mor på konfirmationsdagen den 18. april 2004. Klageren har fremlagt et testamente, underskrevet af klageren den 16. februar 2004, hvor klageren testamenterer mest muligt til BA, idet klagerens livsarvinger alene skal arve tvangsarven. Klageren har fremlagt feriebilleder og anmodninger til Politiet. Klageren har bedt Politiet om at bekræfte, at BA boede på klagerens adresse i 2003 og 2004. Politiets eventuelle besvarelse af klagerens henvendelser er ikke fremlagt.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato stadfæstet skatteankenævnets afgørelse af 2. november 2011 vedrørende skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst i 2003 - 2007. Landsskatterettens kendelse har sagsnr. 12-0189380.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er skatteankenævnets opfattelse, at SKATs afgørelser vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, idet SKAT har angivet efter hvilke bestemmelser afgørelserne er truffet. SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, litra c. I sagsfremstillingerne, som fulgte med afgørelserne, har SKAT givet en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig vægt. SKAT har forud for fremsendelse af kendelserne partshørt klageren, hvorfor høringspligten i skatteforvaltningslovens §§ 19 - 20 er opfyldt. Ankenævnet har af de anførte grunde anset SKATs afgørelse for gyldig.

BA har ifølge kontroloplysninger ikke har været registreret på nogen adresse siden august 2000, og BA har i perioden 2000 - 2009 ikke har haft selvangivet indkomst til beskatning. Ankenævnet har på grundlag af det til nævnet oplyste fundet det godtgjort, at klageren og BA på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse har været samboende og har været det i minimum to år forud herfor. Ankenævnet har derfor ændret SKATs afgørelse fra indkomstskattepligt til boafgiftspligt.

Det er ubestridt, at klageren har modtaget en gave i forbindelse med opførelsen af ejendommene ...5 og ...4, idet hendes samlever har udført det meste af arbejdet uden at modtage vederlag herfor. Der skal derfor betales gaveafgift af gavens værdi efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Af boafgiftslovens § 27, stk. 2 fremgår, at told- og skatteforvaltningen kan ændre værdiansættelsen, dersom forvaltningen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse.

Klagerens henvisning til prisen for polske håndværkere er ikke relevant, idet BA, når der bortses fra VVS-, kloak- og elarbejdet, har udført arbejdet. Det er ikke godtgjort, at klageren og hendes børn har udført f.eks. malerarbejdet. På den baggrund har skatteankenævnet skønnet, at der i 2006 og 2007 er anvendt hhv. 1.600 timer og 1.800 timer. Forskellen er begrundet med, at ejendommene er på hhv. 196,8 kvm og 221 kvm. Skatteankenævnet har ansat timesatsen til 350 kr. med fradrag af mestersalær. Gavernes værdi er på grundlag heraf fastsat således:

...4 i 2006 på 196,8 kvm

 

1600 timer á 350 kr.

560.000 kr.

Nedslag for mestersalær, 10 pct.

-56.000 kr.

504.000 kr.

      

 

...5 i 2007 på 221 kvm

 

1800 timer á 350 kr.

630.000 kr.

Nedslag for mestersalær, 10 pct.

-63.000 kr.

567.000 kr.

SKATs ansættelse af gavens værdi er derfor ændret fra 1.000.000 kr. i 2006 til 504.000 kr. og i 2007 fra 1.100.000 kr. til 567.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelser er ugyldige. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at gavens værdi i 2006 og 2007 ansættes til 1 kr. Der er nedlagt en mere subsidiær påstand om, at gavens værdi for hvert af årene ansættes til 200.000 kr.

SKAT har aldrig foretaget nogen egentlig skatteretlig prøvelse af de beviser og de anbringender, der blev gjort gældende overfor SKAT vedrørende problemstillingen om, hvorvidt klageren var samlevende med BA. SKATs afgørelse indeholder således ingen stillingtagen til de fremførte anbringender.

Under sagens behandling i SKAT oplyste klageren, at BA og klageren havde været samboende siden 2002, og at BA ikke havde været tilmeldt på nogen adresse, men at de offentlige myndigheder var bekendt med, at BA opholdt sig hos klageren. F.eks. har politiet hentet BA på klagerens adresse. Udlejeren af ejendommen ...3 kan bekræfte, at BA flyttede ind hos klageren i 2002. Klagerens børn har bekræftet, at BA boede sammen med klageren. Når BA ikke tilmeldte sig adressen er det begrundet med, at han er dømt for momsunddragelse, og at han er registreret i RKI. BA har ikke ønsket at belaste klageren ved at tilmelde sig klagerens adresse. I 2002-2006 drev klageren sammen med bl.a. BA diskoteket ...1. Chefen for Politiets uropatrulje kan bekræfte, at klageren og BA var samlevende, idet politiet i 2003 eller i 2004 forsøgte at anholde BA på klagerens adresse. Baggrunden for anholdelsen var, at politiet mente, at BA havde pligt til at have en folkeregisteradresse. BA kørte til Folkeregistret, hvor han meddelte, at han ikke ville lade sig registrere på klagerens adresse, idet han mente, at der ikke var lovhjemmel til at påtvinge ham at lade sig registrere. Myndighederne tvangstilmeldte efterfølgende BA på klagerens adresse i 2006.

BA har selvfølgelig bidraget fuldt og helt til husholdningen, og han har været i besiddelse af de nødvendige midler til hjælp til den løbende husholdning og de investeringer, der er foretaget i samlivet. BA er uddannet bygningskonstruktør. BA har bygget i stort omfang, og han har tegnet de 2 huse, som klageren lod opføre.

Klageren havde vagt i ...1 hver tredje weekend. Det betød, at hun havde tid til at hjælpe til med byggeriet. Klagerens børn har også bistået med byggeriet. Det er ikke relevant at anvende en timesats på 300 - 400 kr., når en polak kan lejes for mellem 80 - 100 kr. i timen.

Hvis det lægges til grund, at der er givet en gave, skal der ved opgørelsen af kvm-prisen tages hensyn til, at der i begge huse er dobbeltgarager. Prisen på en garage er ca. det halve af resten af huset. Klageren har kendskab til byggefirmaer, der bygger for priser varierende fra ca. 5.000 kr. - 15.000 kr. pr. kvm alt afhængig af kvalitet. G1 har f.eks. annonceret med at bygge et parcelhus på 197 kvm til 1.685.000 kr. inkl. alt. Det svarer til en pris på 8.333 kr. pr. kvm. I dette hus er medregnet terrasse og ingen garage, hvilket er en dyrere løsning end den løsning, som klageren valgte.

SKAT har ikke foretaget et skøn, og SKAT har derfor handlet ulovligt, jf. Vestre Landsrets dom af 9. juni 1999 vedrørende fradrag for kørsel i egen bil. Den ansatte værdi er i øvrigt forkert og skal omgøres. Det kan illustreres således:

Den maksimale lønudgift udgør med SKATs priser:
1.968.000 kr. x 30,6/100

602.208 kr.

SKATs timepris (bør rettelig være 100 kr.) medfører
anvendelse af 1.700 timer.

 

Skønsmæssigt anvendt til VVS, kloak og el, jf.
Danmarks Statistik 377 timer

 

1.343 egne timer á 350 kr.

470.050 kr.

Nedslag for mestersalær

-94.010 kr.

I alt for 2006

376.040 kr.

  

 

Ved anvendelse af tilbud fra G1 udgør prisen

1.695.000 kr.

Fradrag for terrasse og tillæg for manglende garage

 -200.000 kr.

Til rest

1.495.000 kr.

  

 

Lønudgift 457.470 kr./ 350 kr. pr. time = 1.307 timer

 

Skønsmæssigt anvendt til el, VVS og kloak 21,9 pct.
= 286 timer

 

Egne timer: 1021 timer á 350 kr. pr. time

357.350 kr.

Nedslag for mestersalær

  71.470 kr.

I alt for G1

285.880 kr.

I begge tilfælde skal fragå værdien af børnenes og klagerens eget arbejde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formaliteten

Det fremgår af § 22 i lovbekendtgørelse nr. 1365 af forvaltningsloven, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Det fremgår forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Selv om SKATs begrundelse ikke indeholder en konkret stillingtagen til de fremførte anbringender, finder Landsskatteretten, at SKATs afgørelse er gyldig. Der er henset til, at en stillingtagen til de fremførte anbringender ikke ville have påvirket resultatet af afgørelsen, og at skatteankenævnet efterfølgende har taget stilling til de fremførte anbringender.

Realiteten

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Det fremgår af skattekontrollovens § 6 B, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang told- og skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.

Indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 21. juni 1967, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1967,635 og af Højesteret i dom af 5. februar 2002, gengivet i SKM2002.70.HR.

Det fremgår af § 2 a, nr. 3, i dagældende lovbekendtgørelse af 30. juni 1998 om folkeregistrering, at lovens formål er at sikre, at enhver folkeregistreres i Det Centrale Person Register på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig.

Det fremgår af § 5 i dagældende lovbekendtgørelse af lov om folkeregistrering, at enhver, der flytter, inden 5 dage efter flytningen skal foretage anmeldelse herom til folkeregistret. Anmeldelsen skal tillige omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med.

Det fremgår af § 10, stk. 2 i dagældende lovbekendtgørelse lov om folkeregistrering, at den der overtræder bestemmelsen i § 5 straffes med bøde. På samme måde straffes den, der afgiver urigtige oplysninger til folkeregistret.

Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra b, at der ikke svares indkomstskat af gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver.

Det fremgår af § 22, stk. 1, litra d i lovbekendtgørelse om afgift af dødsboer og gave, at en person afgiftsfrit kan give gaver til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven.

Det er ubestridt, at BA i et ikke nærmere bestemt omfang vederlagsfrit har ydet bistand med projekteringen og opførelsen af de 2 ejendomme, ligesom det er ubestridt, at klageren har benyttet autoriserede håndværkere ved udførelsen af arbejdsopgaver, hvor autorisation er påkrævet. Der er bevismæssig usikkerhed med hensyn til, hvem der har udført det autoriserede arbejde, ligesom der er bevismæssig usikkerhed med hensyn til omfanget af arbejde, der er udført af andre end BA. Det skyldes, at klageren, til trods for, at klageren er opfordret hertil, ikke har fremlagt fakturaer. Uanset hvem, der har udført arbejdet, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klagerens formue er blevet forøget i kraft af det udførte arbejde, og at arbejdet har en markedsværdi. Værdien heraf må i mangel af fakturaer ansættes skønsmæssigt. Værdien skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra c medmindre der foreligger en gave, der er gaveafgiftspligtig, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

For så vidt angår skønnet over byggeomkostningerne lægger Landsskatteretten til grund, at der ikke på de to byggelånskonti er hævet midler til betaling af lønudgifter, herunder udgifter til selvstændige VVS-, el- og kloakfirmaer, ligesom der ikke er afholdt udgifter til tømrer-, murer- og malerfirmaer. Klagerens selvangivne indkomst og formue har ikke levnet plads til betaling af selvstændigt virkende tredjemænd. Ved de skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst i 2006 og 2007 er der ikke taget hensyn til betaling af autoriserede håndværkere. Skatteankenævnet har nedsat SKATs skøn over værdien af de udførte arbejder med godt 50 pct. Til støtte for at der skal ske en yderligere nedsættelse har klageren over for Landsskatteretten gjort de samme anbringender gældende som for skatteankenævnet. Det er Landsskatterettens opfattelse, at skatteankenævnets skøn har været forsigtigt, og Landsskatteretten finder ikke grundlag for at indrømme yderligere nedsættelser, som påstået af klageren.

I overensstemmelse med den gaveanmeldelse, som klageren efterfølgende indgav til SKAT, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at det arbejde, som BA har udført, må kvalificeres som en gave. Spørgsmålet er herefter, om gaven falder ind under boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, og dermed ikke skal henregnes til klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med BA´s forklaringer til Folkeregistret til grund, at han ikke i 2003 og 2004 havde pligt til at lade sig registrere på klagerens bopæl. Det lægges videre til grund, at BA af det offentlige først blev tvangsanmeldt med ophold eller bopæl på klagerens adresse med virkning fra 1. juli 2006, og at denne tvangstilmelding skete mod BA´s vilje. Af de anførte grunde finder Landsskatteretten, uanset de fremlagte erklæringer og øvrige dokumenter, at det ikke er sandsynliggjort, at betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, om fælles bopæl i 2 år, forinden modtagelsen af gaven er opfyldt.

For sagens afgørelse er det ufornødent at tage stilling til værdien af det arbejde, som BA har udført i forhold til værdien af det arbejde, som selvstændigt virkende tredjemænd har udført. Skatteankenævnets afgørelse ændres derfor fra boafgiftspligt til indkomstskattepligt, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Henholdsvis den 29. juni 2007, den 27. maj 2008 og den 6. juli 2009 traf SKAT afgørelse om at forhøje A´s skattepligtige indkomst for 2003, 2004 og 2005 på baggrund af beregnet negativt privatforbrug. Det fremgår af afgørelserne, at der herved er lagt til grund, at A´s hustand omfatter A og hendes tre børn. Den 2. februar 2010 afsagde retten dom i en sag anlagt af A mod Skatteministeriet vedrørende forhøjelse af indkomsten for 2002 i anledning af en påstået udgift til en beboelseskassette. Det fremgår af A´s forklaring refereret i dommen, at hun havde været samlevende med BA siden slutningen af 2002 eller begyndelsen af 2003. Det blev ved dommen bestemt, at Skatteministeriet skulle anerkende, at forhøjelse af A´s skattepligtige indtægt for 2002 udgjorde 0 kr. Efterfølgende ændrede SKAT beregningerne af negativt privatforbrug for 2003-2005 i overensstemmelse med byrettens resultat. SKAT lagde fortsat til grund, at A´s husstand bestod af hende og hendes børn.

Til brug for SKATs afgørelser vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 anmodede SKAT ved brev af 10. december 2009 blandt andet A om en detaljeret specifikation over, hvem der havde arbejdet på opførelsen af husene på ...5 og ...4, hvad den enkelte havde udført af arbejde, og hvornår det var sket, herunder antallet af timer den enkelte havde deltaget. SKAT bad endvidere om oplysning om, i hvilken udstrækning samleveren, BA, havde bidraget til den fælles husholdning gennem årene.

Anmodningen blev besvaret af A´s advokat ved brev af 8. januar 2010. Af svaret fremgår blandt andet, at A, hendes samlever, der uddannet bygningskonstruktør, og hendes børn ikke havde ført time-/sagsregnskab i forbindelse med opførelse af husene, og at det ville være for useriøst efterfølgende at gætte på antallet af timer. Endvidere oplyste advokaten, at BA ikke i væsentligt omfang havde bidraget til husholdningen, og omvendt heller ikke belastet husholdningen.

Parterne er ifølge advokat JT´s påstandsdokument enige om følgende:

-

at SKAT i et brev i januar 2010 fik oplyst af advokat JT, at BA og A var samlevende, men at BA ikke havde bidraget til eller belastet den fælles husholdning.

  

-   

at SKAT på et møde den 25. februar 2010, som vedrørte beskatning af gaverne, fik oplyst, at A havde været samlevende med BA siden 2002. På samme møde fik KV udleveret materiale vedrørende boafgiftsloven.

  

-

at SKAT på et møde den 2. juni 2010, som vedrørte privatforbrugsberegningerne, fik oplyst, at BA bidrog til husholdningen, idet BA var i besiddelse af økonomiske midler i form af "sorte penge."

Den 6. juli 2010 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af A´s skattepligtige indkomst for 2006 som følge af beregnet negativt privatforbrug og værdi af gave modtaget i forbindelse med opførelse af et hus på ...4. Som begrundelse for afgørelsen om forhøjelse som følge af negativt privatforbrug er det anført, at SKAT, da der opgøres et negativt privatforbrug, er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og at det skønnede beløb beskattes med hjemmel i statsskattelovens § 4. For så vidt angår gaven er det anført, at A ved opførelsen af ...4 anses for at have modtaget en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4C, og at årsagen hertil er, at det ikke er dokumenteret, at der er afholdt udgifter til opførelsen, hvorfor der er tilgået hende en skattepligtig formuefordel. Af den vedlagte sagsfremstilling fremgår bl.a. følgende:

"...

1. Ændring af indkomsten ved opførelsen af ...4

...

Foreløbig afgørelse

...

Skatteyders opfattelse og begrundelse

Brev fra advokat af 8. januar 2010.

...

Min klients samlever har oplyst, at han ikke har haft nogen folkeregisteradresse i Danmark de sidste mange år, og det er forklaringen på, at De ikke kan se, at han har været samlevende med min klient. Dette er så vidt jeg er orienteret ikke i strid med nogle regler, med mindre min klient svigagtigt har opnået offentlige ydelser i strid hermed - og dette er efter det for mig oplyste ikke tilfældet.

Min klients samlever har ikke i væsentligt omfang bidraget til husholdningen, men har omvendt heller ikke belastet husholdningen, hvilket da heller ikke er gjort gældende i de løbende skattesager for øvrige år.

Endelig afgørelse

På det foreliggende grundlag må det fastholdes, at du ved opførelsen af ...4 har modtaget en skattepligtig gave, som er omfattet af statsskattelovens § 4C.

...

2. Ændring af indkomsten på baggrund af privatforbruget.

...

Sagens faktiske forhold

...

Skatteyders opfattelse og begrundelse

På mødet den 2. juni 2010 anmodede revisor om, at indkomståret 2006 blev udsat til senere behandling. Man ville godt afvente udfaldet af behandlingen for de foregående indkomstår.

Endelig afgørelse

Da der ikke er fremkommet nye konkrete oplysninger for indkomståret fastholdes det foretagne skøn.

..."

Den 10. juni 2011 traf SKAT afgørelse om at forhøje A´s skattepligtige indkomst for 2007 blandt andet på grund af beregnet negativt privatforbrug og værdi af modtaget gave i forbindelse med opførsel af et hus på ...5. Som begrundelse for afgørelsen om forhøjelse som følge af negativt privatforbrug er det anført, at SKAT, da der opgøres et negativt privatforbrug, er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og at det skønnede beløb beskattes med hjemmel i statsskattelovens § 4. For så vidt angår gaven er det anført, at A ved opførelsen af ...5 anses for at have modtaget en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4C, og at årsagen hertil er, at det ikke er dokumenteret, at der er afholdt udgifter til opførelsen, hvorfor der er tilgået hende en skattepligtig formuefordel. Af den vedlagte sagsfremstilling fremgår bl.a. følgende:

"...

1. Ændring af indkomsten ved opførelsen af ...5

...

Foreløbig afgørelse

...

For at gaven kan belægges med gaveafgift og ikke indkomstskat kræves, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, at den fælles bopæl har bestået i mindst 2 år før modtagelsen af gaven.

Dette krav anses ikke for opfyldt, da der ikke har været nogen tilmeldt på adressen sammen med dig. Det, at der er offentlige myndigheder, der kan bekræfte, at BA skulle have boet på adresser sammen med dig, kan ikke tillægges betydning.

...

Skatteyders opfattelse og begrundelse

Ved brev af 6. juni 2011 er der modtaget indsigelse fra revisor. Det fremgår heraf, at der anmodes om en afgørelse.

Der fremføres ikke nye argumenter i sagen.

Endelig afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

...

2. Ændring af indkomsten på baggrund af privatforbruget.

...

Sagens faktiske forhold

...

I brev af 8. januar 2010 fra advokat R1 anføres.

"...

Din samlever har ikke i væsentligt omfang bidraget til husholdningen, men har omvendt heller ikke belastet husholdningen, hvilket da heller ikke er gjort gældende i de løbende skattesager for øvrige år.

..."

Skatteyders opfattelse og begrundelse

Ved brev af 6. juni 2011 er der modtaget indsigelse fra revisor.

Det fremgår heraf, at der anmodes om en afgørelse. Der fremføres ikke nye argumenter i sagen.

Endelig afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

..."

A har overordnet gjort gældende, at hun har været samlevende med BA siden 2002 og har til belysning heraf blandt andet fremlagt følgende notat fra Kommunen af 17. marts 2004:

"...

A ringer den 16.03.04 for at meddele, at hun ikke skal have ordinært og ekstra børnetilskud fra april kvartal 2004. A fortæller, at hun har en kæreste, som godt nok ikke står tilmeldt hendes adresse, men han opholder sig meget hos hende, og A ønsker ikke, der skal opstå misforståelser i den forbindelse.

Ordinært og ekstra børnetilskud er stoppet i KMD med virkning fra april kvartal 2004.

..."

A har endvidere fremlagt en afgørelse af 11. marts 2005 fra ToldSkat vedrørende registrering efter spiritusafgiftsloven af et af hende ejet selskab, H2 ApS, ...3, hvorefter SKAT krævede en sikkerhedsstillelse på 2.000.000 kr. for registrering af selskabet. Ved afgørelsen lagde SKAT bl.a. vægt på, at BA var bosiddende på selskabets adresse og var personligt knyttet til selskabets direktør på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt. (samlever). Forud for afgørelsen havde repræsentanter fra SKAT besigtiget lagerlokale på selskabets adresse, og af et notat udarbejdet af SKATs repræsentanter fremgår bl.a.:

"...

BA... oplyste, at han var kæreste til A og m.h.t selskabet kun "rådgiver" (i den følgende samtale brugte han ordet "Vi", færdedes "hjemmevant" - ingen tvivl om, at han bor hos A).

..."

Endelig har A fremlagt en lejekontrakt vedrørende BA´s leje af en autocamper i perioden fra den 5. september til den 13. september 2003. BA´s adresse er anført som ...3.

For så vidt angår værdien af gaver ydet ved opførsel af huse er der enighed om, at A har anvendt 974.940,13 kr. til byggeomkostninger til ejendommen ...5 og betalt 400.000 kr. for grunden og 1.004.717,89 kr. til byggeomkostninger til ejendommen ...4 og 510.000 kr. til køb af grunden.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at hun lærte BA at kende via nettet, og de mødtes første gang i september 2001. På dette tidspunkt sad BA i fængsel, idet han afsonede en dom for noget med moms. Han blev officielt løsladt den 13. januar 2002, men allerede i julen 2001 flyttede han ind hos hende i huset på ...3, som hun havde lejet pr. 1. december 2001. Hun stod på lejekontrakten, men BA var med ude og se huset i forbindelse med, at han havde udgang. Hun og BA har boet sammen, fra han blev løsladt og til i dag. Hun kan ikke forklare, hvorfor der er anført 2003 i byrettens dom fra 2010. BA blev ikke tilmeldt på adressen i Folkeregistret, fordi han havde gæld til det offentlige. Den 3. maj 2002 åbnede hun diskotek ...1 sammen med to andre, og hun frygtede, at det ville give hende problemer med at få spiritusbevilling, hvis BA var tilmeldt på hendes adresse. De boede sammen på ...3 indtil 2006, hvor de flyttede ind i et nybygget hus på ...4. BA byggede huset til dem, og han startede vist i 2005. I 2007 begyndte BA at bygge et nyt hus til dem på ...5, primært fordi de gerne have en særskilt afdeling til børnene.

TK og SN var DJs, som arbejdede på diskoteket. De kom fra ..., men de boede hos dem i beboelseskassetten på ...3. Der blev ikke lavet nogen lejekontrakt med SN, og hun tror heller ikke, at han betalte noget for det. Det er det samme med TK. ML har BA siddet i fængsel med. Da han blev løsladt, havde han ikke noget sted at bo. De tog ham under vingerne, og han flyttede ind hos dem i omkring 3 måneder. De havde brug for hjælp på diskoteket, og de ansatte ML, der fuldførte en uddannelse som vicevært der. ML flyttede efterfølgende til en bolig tæt ved diskoteket. ML kendte til hendes og BA´s forhold, og han kommer stadig hos dem.

Hun har lånt 100.000 kr. af BA´s mor, oprindeligt fordi hun manglede penge til stiftelsen af H2 ApS. SKAT bestemte, at hun skulle stille sikkerhed på 2 mio. kr., fordi hun var samlevende med BA. Der blev ikke udstedt papir på lånet, da hun havde kendt NS i lang tid. De talte ikke om, hvornår hun skulle betale lånet tilbage. De talte heller ikke om, hvad der skulle ske, hvis hendes og BA´s forhold ophørte. Hun har ikke betalt beløbet tilbage endnu, og de har ikke talt om, hvorvidt det skal betales tilbage. Det var frygten for SKATs afgørelser, der medførte, at BA ikke tilmeldte sig hendes adresse. H2 ApS blev senere opløst, og hun fik ingen kontanter ud af det. Det kostede hende heller ikke noget.

Allerede et års tid forud for Kommunens notat af 17. marts 2004 havde hun henvendt sig til kommunen, fordi hun syntes, det var forkert, at hun kunne modtage ydelser som enlig, når hun faktisk boede sammen med BA. Hun fik oplyst, at så længe han ikke var registreret på hendes bopæl, så betød det ikke noget. Hun skrev testamente, fordi hun og BA ikke var gift. BA indgik som en del af familien og deltog herunder i børnenes konfirmationer m.v. Han deltog også i skole/hjemsamtaler m.v. på skolen, hvor man nærmest betragtede ham som børnenes far.

Hun havde ikke underskud i sin økonomi. Hun og BA var et par, og hvad hun ikke havde, havde BA. BA havde arbejde og tjente penge, da hun lærte ham at kende. De indgik en gensidig aftale om, at de ikke blandede sig i hinandens fortid. BA bidrog løbende til betaling af daglige udgifter. Hun betragtede det sådan, at når de var et par, så var de fælles om tingene.

Hun hævede 150.000 kr. på byggekontoen, som hun brugte til privatforbrug. Der var ingen problemer med hævningen i forhold til Danske Bank, der var tilfreds, hvis bare regningerne blev betalt. Hun anbragte de 150.000 kr. i sit pengeskab, og så brugte hun løbende heraf til almindelige daglige udgifter.

Hun og BA bor nu i huset på ...5. De gemte ikke fakturaer på de ting, de betalte vedrørende husene. De købte også ind hos G2, før fakturaerne begyndte at blive sendt pr. e-mail. Hun og børnene hjalp med at male, rydde grunde, slæbe mursten, blande mørtel osv. Det var BA, der lavede alt det tekniske arbejde. Hun og BA var sammen ude og vælge køkken, badeværelse, fliser m.v.

BA´s mobilnummer er .... Dette er anført flere steder på G2´s fakturaer. Hun har selv hentet noget i G2, men det er mest BA, der har hentet varer der. BA var stabilt på byggepladsen. Hun har ingen forsikring på husene, da der er tale om selvbyg. De flyttede ind i huset på ...5 i 2010. Der var fortsat ting, der ikke var gjort færdige. Bl.a. var haven ikke færdig. De havde ingen ansatte til at bygge husene. Det var kun BA, der arbejdede hermed. De har ikke brugt håndværkere, herunder heller ikke polske håndværkere. El og VVS er dog godkendt af autoriserede håndværkere. Hendes bror og naboen har hjulpet med mindre ting, når de kom forbi. Det ville være gætterier, hvis hun skulle lave en opgørelse over de timer, hun og børnene har hjulpet med byggeriet. Det kan godt være, at KB har hjulpet BA. KB er BA´s kammerat, og han har også erfaring med at bygge huse.

Hun deltog i et møde med SKAT i februar 2010. Formålet med mødet var at få fastlagt, at BA boede sammen med hende. De fortalte SKAT om deres situation. På dette tidspunkt havde de ikke diskoteket mere. SKAT vidste udmærket godt, at BA boede hos hende, men på dette møde blev det "ført til protokols". Hun mener, at de også på dette møde talte om, at BA havde nogen midler. Hun husker ikke hvilke aftaler, der blev indgået på mødet. Hun deltog i endnu et møde i juni 2010, hvor også deres revisor deltog. BA deltog også i mødet, og det blev igen nævnt, at BA havde midler, der ikke var registreret.

Gaveanmeldelsen i bilag R er lavet af hendes revisor, og hun kan ikke forklare, hvordan revisor er kommet frem til beløbet.

NL er en af BA´s ungdomsvenner. Hun og hendes eksmand og deres to børn holdt nytårsaften hos dem.

De fik vist omkring 2,8 mio. kr. for huset på ...4.

BA har som vidne blandt andet forklaret, at han indtil jul 2001 afsonede en dom for væbnet røveri. Han og A fik kontakt til hinanden på Dating.dk. Han blev løsladt den 6. januar 2002, men da han havde noget opsparet orlov, kom han ud lige før årsskiftet. Han holdt nytårsaften i huset på ...3. Han havde været i udslusningsforløb, hvor han havde arbejde hos en byggevirksomhed i .... Han kørte ofte hjem til A, når han havde udgang. Lejekontrakten blev i første omgang udstedt i deres begges navne, men de fik det lavet om, så alene A stod som lejer. Han mente, at hans fortid kunne skade A. A og to andre piger drev diskotek ...1, men han var også en stor del af det. Hvis han blev registret på A´s bopæl ville A få problemer med spiritusbevillingen. SKAT vidste udemærket godt, at han boede der, men da han ikke var registreret der, var det muligt for A at beholde bevillingen.

Han afsonede med ML. Da ML blev løsladt, fik han tilbudt en lejlighed i ..., men han flyttede ind hos dem og boede der i 2-3 måneder. Han beholdt vist sin adresse i .... ML fik en uddannelse på ...1 som ejendomsfunktionær, og han flyttede senere ind på ...6 lige overfor ...1. TK og SN var DJs på ...1. De boede begge hos dem på ...3 i en beboelseskassette. Han kan ikke forklare, hvorfor TK ikke fik registreret adresse hos dem. Han har 100 % betragtet A som sin samlever, og han betragter A´s børn som sine egne.

Han er tidligere dømt for momsunddragelse for omkring 1,5 mio. kr., og for bankrøveri for omkring 1 mio kr. Han havde penge herfra, der selvfølgelig ikke er selvangivet. Han bidrog med disse penge til familiens underhold.

Han har bygget to huse på ...5 og ...4, men han har haft fin hjælp af A og børnene. Hvis der kom nogen forbi, kunne han godt bede dem "tage ved noget", men der var ingen, der decideret kom hver dag og hjalp ham. ... er hans telefonnummer. Når der på fakturaerne fra G2 står "BA", så er det ham, der henvises til. Normalt ringede han til G2 og bestilte ting til byggeriet, og så blev det leveret, eller de hentede det selv. De fik hurtigt konto hos G2. Han tænkte ikke på at gemme fakturaerne. Huset på ...5 var færdigt en gang sidst i 2008, idet der dog stadig var småting, der manglede at blive lavet færdigt. Huset blev først helt færdigt, da de flyttede ind i 2010. Først på dette tidspunkt blev der anlagt græsplæne m.v.

Han deltog i mødet hos SKAT i februar 2010. Temaet for mødet var hans bopælsforhold. Han fortalte, at han havde boet ved A siden 2002, og han fortalte også, at det var ham, der betalte det, som A ikke selv havde midler tid. I 2009 var ...1 blevet solgt, og de havde ikke længere spiritusbevillingen at tage hensyn til. Derfor kunne de fortælle om hans bopælsforhold på dette tidspunkt. SKAT ville have, at der skulle indberettes en gave, fordi han have bygget huset. Dette gjorde de.

Han deltog også i et møde med SKAT, hvor revisoren deltog. Her blev der talt om A´s privatforbrug. Han fortalte, at det var ham, der havde bidraget med betaling til A´s husholdning. Han vil ikke kalde sine penge "sorte penge", men det var penge, som han ikke kunne skrive på selvangivelsen, da de stammede fra kriminalitet. Han er uddannet bygningskonstruktør, og han har beskæftiget sig med byggeri hele sit voksne liv. Han har tidligere bygget andre huse.

I 2004 nægtede han, at han boede hos A, på grund af spiritusbevillingen, der ikke ville blive fornyet, hvis han boede der. Han havde pengene fra røveriet og momsunddragelse i en taske hos sin lillebror, mens han afsonede. Der var på "den gode side af 1 mio. kr." Politiet fandt aldrig pengene.

Hele A´s familie "tog ved noget" ved byggeriet, når de kom forbi, men der var ikke indgået faste aftaler. Han havde også mange venner, der hjalp, når de kom forbi, f.eks. ML. KB byggede hus ved siden af deres. KB hjalp ham ikke, men han kan godt have taget ved noget. Han betragtede det ikke som hjælp. Han hjalp heller ikke KB med hans hus. Han husker ikke, om han har betalt regninger udstedt til PF. Tagsten og mursten blev købt hos G2. Han kan ikke sige, hvor mange timer han har brugt, men han vil skyde på, at det er på den gode side af 1.000 timer. El- og VVS-arbejde, der krævede autorisation, er i en vis udstrækning lavet af autoriserede personer. Han lavede det, han kunne, men det arbejde, der krævede autorisation, fik han lavet af autoriserede håndværkere. Han har ikke haft ansat hverken polske eller danske håndværkere.

Det er revisor, der kan forklare, hvordan de kom frem til det gaveafgiftspligtige beløb, der blev anmeldt til myndighederne.

CA har forklaret, at han er 23 år, og søn af A. Fra 2002 boede han sammen med sin mor og søskende og BA. BA var der, når han ikke arbejdede. BA byggede husene på ...5 og ...4. Han og hans søskende hjalp også til. Han ved ikke, om deres mor hjalp til. Han har hjulpet med begge huse, bl.a. med at rydde grundene og slæbe ting frem og tilbage. Han har også skruet noget i. Han har ikke set andre hjælpe.

PC har forklaret, at han ejer ejendommen beliggende ...3. Der er tale om en landbrugsejendom. I efteråret 2002 ringede BA og var interesseret i at leje ejendommen. A og BA kom og kiggede på ejendommen. Der blev først lavet en lejekontrakt med både A og BA, men BA ønskede, at hans navn blev slettet, og dette skete. A og BA flyttede fra ejendommen i 2006. I perioden boede A og BA og tre børn på ejendommen, idet børnene i perioder dog var på efterskole m.v. Han var på ejendommen mindst en gang om ugen, idet der var dyr på ejendommen, som han og hans far passede. Han så både A og BA på ejendommen, når han var der. Han ved ikke, hvem der har stået for byggerierne i ...7.

DA har som vidne blandt andet forklaret, at A er hendes mor. Hun er 27 år. Hun var på efterskole i 2001/02 og 2002/03, da hendes familie flyttede til ...3. Det var hendes mor, hende og drengene og BA, der boede i ...3. Det er BA, der har bygget husene på ...4 og ...5. Hun og hendes brødre og hendes mor har hjulpet til. Alle hjalp til så meget, de havde mulighed for.

ML har som vidne blandt andet forklaret, at han lærte BA at kende, da de afsonede sammen. Han blev løsladt omkring 2002, og han flyttede til .... En gang i mellem besøgte han BA og A. På et tidspunkt flyttede han til ...2, og han boede hos A og BA omkring 3 måneder i 2003. Han beholdt sin adresse i .... Efterfølgende fik han en lejlighed i .... Han blev ansat på ...1, som A og BA ejede. På et tidspunkt var der også andre ejere. Han kom i lære på ...1 i 2003, og efter 31/2 år var han udlært som ejendomsservicetekniker. Herefter blev han fyret, men fik arbejde i en kiosk, som A ejede. I hele perioden kom han sammen med A og BA privat, og han besøgte dem. A og BA boede sammen i perioden. BA byggede husene i ...7. Han gav nogen gange BA en hånd med, når han i øvrigt kom for at snakke. Han har kun set BA gå derude. Han var der vel et par gange om ugen. Han og BA er gode kammerater.

NK har som vidne blandt andet forklaret, at han har kendt BA i mange år, og han lærte A at kende gennem BA. Da BA blev løsladt, flyttede han sammen med A på en ejendom i ...3. Vidnet kom der flere gange. A og BA boede sammen. Han kan bekræfte, at A og BA har boet sammen siden. Det er BA, der har stået for opførelsen af husene i ...7. Han har været forbi, og har kun set BA der. BA har altid været der, når han har været forbi. Han er smed, men har ikke hjulpet med byggeriet.

LC har som vidne blandt andet forklaret, at han har været kæreste med A´s svigermor, NS, indtil 2006-2007. Han har besøgt A i ...3 nogen gange. Hun boede sammen med BA og sine tre børn. BA byggede husene i ...7. Han har selv været på byggepladsen, og han har også besøgt dem i det første hus. Han mener, at han var sammen med NS i 7 år. BA og A boede sammen i hele perioden. Han ved ikke, om BA var alene om at bygge husene. Han har ikke hjulpet hermed.

KB har som vidne blandt andet forklaret, at han kender A gennem BA. Han har kendt BA i 20 år. A og BA boede i ...3 på en landejendom. Han har været derude nogen gange. Han købte blandt andet en beboelsesvogn, der stod derude. A og BA boede i ...3 i et stykke tid, og derefter flyttede de til ...7, hvor de flyttede ind i et hus, som BA havde bygget. BA stod for byggeriet, og A og hendes sønner har vist hjulpet lidt. Han byggede selv et hus i nærheden fra omkring 2005. I denne forbindelse hilste han på BA. Der var nogen venner, der kom hos BA. Ham bekendt har de ikke hjulpet med byggeriet. Han hjalp ikke selv BA. Han så ingen håndværkere hos BA. Der var heller ingen polske håndværkere.

NS har som vidne blandt andet forklaret, at hun er A´s svigermor, idet hun er mor til BA. Hun var kæreste med LC fra 2000 til 2007. Hun har været mange gange hos A og BA i ...3. A´s børn boede der også. Hun kom der måske hver 14. dag. BA har bygget husene i ...7. Hun kom der tit, da husene var under opførsel. Man kan se fra det ene hus til det andet. Hun har i 2005 lånt A 100.000 kr. Hun regner med, at A og BA manglede dem. Beløbet blev udbetalt på check. Hun fik papir i banken på, at A havde fået en check. A har ikke betalt pengene tilbage, men det kan hun gøre, hvis hun en dag har 100.000 kr. De har ikke talt om renter. Hun gjorde det for at hjælpe A og BA. Det var et lån, men hun har kun de papirer, hun fik fra banken. Hun ved ikke, om BA byggede ejendommene i ...7 alene. Hun ved ikke, om andre har hjulpet. Hun så ikke selv andre håndværkere der.

EA har som vidne blandt andet forklaret, at han er 26 år og søn af A. Han studerer geologi på ... Universitet. I 2002 boede han i ...3 sammen med sin mor, sine to søskende og BA. BA boede der fra starten, og han var også med ude og se på huset, inden de flyttede derud. BA boede der hele tiden, mens han har boet hjemme. BA har altid været som en far for ham. De har været på ferier sammen. Han ved godt, at BA har været i fængsel. BA byggede husene i ...7. Han har selv hjulpet til med at rydde grundene. Han flyttede selv med ind i det første hus. Det var også BA, der opførte det andet hus. Han husker ikke, om der var håndværkere. Han husker ikke, om der var nogen, der hjalp med det første hus.

SK har som vidne blandt andet forklaret, at han har haft en ...-forretning i ...2. A og BA byggede to huse i ...7. De kom sammen i hans butik og købte inventar til køkkenet og i det andet hus både til køkken og bad. Dette er første gang, han stiftede kontakt til dem.

A og BA var oftest i butikken sammen. Der blev købt i A´s navn. Han var på begge byggerier flere gange; mest i det sidste byggeri. Så vidt han husker, monterede BA det første køkken, men han husker ikke, om de monterede det sidste. Han husker, at han hjalp med at få en bordplade ind. Det var hans faste overbevisning, at A og BA boede sammen i begge huse. Han har ikke været i A og BA´s tidligere bolig. Han var vel 4-5 gange i det første hus over en periode på et par måneder, og i det sidste hus var han flere gange over en længere periode. Det var BA, der gik og arbejdede på husene. Han så ingen håndværkere. De sendte fakturaerne til A, og regningerne blev betalt.

Parternes synspunkter

A´s advokat har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet de hovedanbringender, der fremgår af påstandsdokumentet:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres generelt gældende, at BA og A har været samlevende siden senest starten af 2002.

Det gøres gældende, at BA har været i besiddelse af en betydelig formue ved samlivsforholdets begyndelse.

Det gøres gældende, at BA´s formue delvist stammer fra berigelseskriminalitet.

Det bestrides, at A havde nogen viden om, at formuen stammede fra kriminalitet.

Det gøres gældende, at BA deltog til familiens underhold med "det der manglede".

Det bestrides, at A skal betale skat af den formue - lovlig eller ulovlig - som BA var i besiddelse af ved samlivsforholdets begyndelse.

Det gøres gældende, at ingen skat kan opkræves uden lov.

Det bestrides, at der er hjemmel til at opkræve skat hos A af de midler, BA var i besiddelse af ved samlivsforholdets start.

Det gøres gældende, at sådanne krav skal rejses mod BA.

Det bestrides, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde.

Det gøres gældende, at der påhviler SKAT et skærpet bevis for, at der er foretaget en skatteretlig prøvelse af det skøn, som SKAT er forpligtet til at foretage.

Det bestrides, at SKAT har foretaget et pligtmæssigt skatteretligt skøn, og at SKATs afgørelser derfor er ugyldige.

Det gøres gældende, at A har modtaget gaver i form af arbejde til opførelse af 2 huse fra hendes samlever BA, og at A maksimalt skal betale gaveafgift som samlevende af disse gaver.

Konkrete anbringender til de nedlagte påstande:

1. Sagsøgers påstande vedrørende skønsmæssige forhøjelser af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2003 - 2007 på grund af negativt privatforbrug:

A.

Sagsøgte tilpligtes principalt at anerkende, at forhøjelserne for 2003 - 2007 er ugyldige.

Til støtte herfor gøres gældende, at afgørelsen fra SKAT og efterfølgende klageinstanser helt mangler begrundelse i relation til sagsøgers fremsatte synspunkter, herunder i særdeleshed, at SKAT helt har undladt at tage stilling til, at BA var samlevende med A og havde deltaget i den løbende husholdning med de midler, han var i besiddelse af ved samlivsforholdets indledning januar 2002 og efterfølgende år - herunder midler der ikke var registreret hos SKAT.

B.

Sagsøgte tilpligtes subsidiært at anerkende, at forhøjelserne af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2003-2007 på grund af negativt privatforbrug udgør 0,00 kr.

Til støtte herfor gøres gældende, at der skønsmæssigt skal tages højde for den formue, BA var i besiddelse af ved samlivsforholdets indledning i 2002, og som har bidraget til familiens underhold.

Til supplerende støtte herfor gøres gældende, at forhøjelserne samlet set i hvert fald skal reduceres med 375.000 kr., jf. sagsøgers synspunkter om lån fra NS (BA´s mor) på 100.000 kr. kontant, hævning på 150.000 kr. og fejlberegning med 125.000 kr. i forbindelse med opløsning af et selskab.

C.

Sagsøgte tilpligtes mere subsidiært at anerkende, at de forhøjede skønsmæssigt fastsatte indkomster for de enkelte indkomstår 2003-2007 skal hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Til støtte herfor gøres gældende, at hverken SKAT eller klageinstanserne har taget højde for eller interesseret sig for, hvilken formue BA var i besiddelse af ved samlivsforholdets indledning i 2002. Alle afgørelser lider derfor fundamentalt af den mangel, at der ikke er taget højde for de midler, som BA har kunnet bidrage med i samtlige indkomstår.

Det gøres gældende, at BA har bidraget til familiens underhold.

Det gøres gældende at BA var i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne bidrage til familiens underhold.

Det bestrides, at sagsøger kan eller skal beskattes af sådanne midler, som BA er i besiddelse af.

2. Sagsøgers påstande vedrørende forhøjelse af skattepligtig indkomst med værdi af skønsmæssigt ansatte lønudgifter ved opførelsen af fast ejendom for indkomstårene 2006 og 2007:

A.

Sagsøgte tilpligtes principalt at anerkende, at forhøjelserne for 2006 og 2007 er ugyldige.

Til støtte herfor gøres gældende, at forhøjelsen for 2006 i juli 2010 er uden relevant begrundelse, jf. bilag 18. SKAT har forsøgt at reparere på afgørelsen/ begrundelsen/klagevejledning ved brev af 10. august 2010. Dette er for sent, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, sammenholdt med forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Til støtte for påstanden vedrørende både 2006 og 2007 gøres gældende, at alle afgørelser savner relevant begrundelse i forhold til samlivet med BA, idet afgørelsen i alle instanser er truffet på baggrund af eller ved anvendelse af ulovligt/ugyldigt skøn under regel, idet SKAT udelukkende har henvist til folkeregisterets udvisende.

Det gøres gældende, at dette er i strid med gældende lovgivning og praksis, herunder gældende cirkulærer og vejledninger, jf. boafgiftslovens regler og henvisninger.

Det gøres gældende, at sagsøger ved dokumentbevis og på flere andre måder har og havde dokumenteret overfor SKAT, at hun var samlevende med BA fra i hvert fald 2003.

Det gøres gældende, at SKAT selv var af den opfattelse, at sagsøger var samlevende med BA i 2005, jf. bilag 32.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har taget stilling til dette samlivsforhold overhovedet.

Der er enighed om følgende:

Det kan lægges til grund, at SKAT i et brev i januar 2010 fik oplyst af advokat JT, at BA og A var samlevende, men at BA ikke havde bidraget til eller belastet den fælles husholdning.

Det kan lægges til grund, at SKAT på et møde den 25. februar 2010, som vedrørte beskatning af gaverne, fik oplyst, at A havde været samlevende med BA siden 2002. Det fremgår også af bilag H, side 5/16. På samme møde fik KV udleveret materiale vedrørende boafgiftsloven.

Det kan lægges til grund, at SKAT på et møde den 2. juni 2010, som vedrørte privatforbrugsberegningerne, fik oplyst, at BA bidrog til husholdningen, idet BA var i besiddelse af økonomiske midler i form af "sorte penge".

Herefter traf SKAT sin afgørelse men de begrundelser der fremgår af sagens bilag.

B.

Sagsøgte tilpligtes subsidiært at anerkende, at forhøjelserne af skattepligtig indkomst for indkomståret 2006 og 2007 ansættes til 0,00 kr., idet sagsøgte i tilknytning til den subsidiære påstand tilpligtes at anerkende, at der for indkomstårene 2006 og 2007 foreligger gaveafgiftspligtige gaver mellem samlevende.

Til støtte for denne påstand gøres gældende, at sagsøger havde samlevet med BA i hvert fald 2 år forud for gaverne var fuldbyrdet i 2006 og 2007, og at gaverne derfor ikke er skattepligtig indkomst, men gaveafgiftspligtige, jf. boafgiftsloven.

Det gøres gældende, at BA har forestået opførelsen af 2 huse for A.

Det gøres gældende, at A og hendes 3 hjemmeboende børn har hjulpet til med opførelsen.

Det gøres gældende, at det arbejde BA har udført for A er en gave mellem samlevende.

C.

Sagsøgte tilpligtes i tilknytning til den subsidiære påstand 2B at anerkende, at forhøjelserne af den skattepligtige indkomst/værdien af gaveafgiftspligtig gave er mindre end de forhøjede skønsmæssigt ansatte skattepligtige indkomster for 2006 og 2007 på henholdsvis 504.000 kr. og 567.000 kr.

Til støtte for denne påstand gøres gældende, at gaverne skal fastsættes skønsmæssigt og til markedsværdien.

Der henvises til bilag 22 for indkomståret 2006:

Det gøres gældende, at markedsværdien kan sammenlignes med den pris en polsk håndværker kunne købes for.

Det gøres gældende, at timesatsen maksimalt skal ansættes til 100 kr. pr. time.

Det gøres gældende, at der maksimalt, jf. Danmarks Statistik, anvendes 1720 timer til opførelse af et hus mage til sagsøgers.

Det gøres gældende, at der, jf. Danmarks Statistik, skal ske et fradrag for købte ydelser til autoriserede håndværkere med 377 timer.

Det gøres gældende, at sagsøger og sagsøgers børn har hjulpet med opførelsen af huset, skønnet til 100 timer.

Det gøres gældende, at der maksimalt er givet en gave på ca. 1.200 timer x 100 kr. eller 120.000 kr.

Det gøres gældende, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt og forkert.

Det gøres gældende, at der under alle omstændigheder skal fratrækkes mestersalær på 20 %.

Tilsvarende beregning for 2007 kan opstilles.

D.

Sagsøgte tilpligtes i tilknytning til den subsidiære påstand 2B at anerkende, at Landsskatteretten ikke er berettiget til at foretage en selvstændig vurdering af, om gaverne er omfattet af boafgiftsloven eller ej, jf. Skatteforvaltningslovens § 45 stk. 1.

Til støtte for denne påstand gøres gældende, at det almindelige forvaltningsretlige princip om, at en prøvelsesmyndighed uanset klagens indhold kan optage en afgørelse til fuldstændig prøvelse og dermed sætte sin egen afgørelse i stedet - netop ikke gælder på skatteområdet, jf. Skatteforvaltningslovens § 45, stk.1.

Landsskatterettens kompetence er lovfæstet og indskrænket til at omfatte "afledte ændringer".

Det gøres gældende, at sagsøger klagede over afgørelsens gyldighed og størrelsen på gaven.

Det bestrides, at "afledte ændringer" giver Landsskatteretten kompetence eller hjemmel til helt at ændre Skatteankenævnets afgørelse fra afgiftspligtig gave til skattepligtig indkomst.

Det gøres gældende, at Landsskatteretten ikke har hjemmel til at ændre afgørelsen om, at der foreligger en afgiftspligtig gave til skattepligtig indkomst i stedet.

..."

Skatteministeriets advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de omhandlede afgørelser ikke er ugyldige, jf. pkt. 1, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte, nedsætte eller hjemvise skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2003- 2007, jf. pkt. 2.

1. Formaliteten

Sagsøgeren gør gældende, at SKATs afgørelser vedrørende indkomstårene 2003-2007 er ugyldige som følge af, at SKAT ikke har overholdt forvaltningslovens §§ 22 og 24 om begrundelse af afgørelser. Det bestrides.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse, der ikke giver parten medhold, skal begrundes. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Ifølge bestemmelsens stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort sagsfremstilling.

Samtlige af SKATs afgørelser vedrørende 2003-2007 er ledsagede af begrundelser, der opfylder disse krav, jf. bilag E, bilag F, bilag G, bilag 18 og bilag H.

Vedrørende SKATs skønsmæssige forhøjelser for 2003-2007 på baggrund af negative privatforbrug gør sagsøgeren mere specifikt gældende, at SKAT burde have taget stilling til hendes anbringende om, at hun var samlevende med BA.

Den omstændighed, at SKAT ikke i begrundelsen har taget stilling til samtlige af sagsøgerens anbringender, kan dog ikke i sig selv medføre afgørelsernes ugyldighed.

Ud fra en konkret væsentlighedsbedømmelse har forholdet under alle omstændigheder ikke haft indvirkning på afgørelsernes indhold og rigtighed. Uanset om BA uofficielt måtte have boet hos sagsøgeren i marts 2005, så har hun således ikke godtgjort, at de var samlevende i den resterende periode før den 1. juli 2006. Forud for denne dato har BA således ikke været tilmeldt sagsøgerens folkeregisteradresse, ligesom han ikke ønskede dette, men derimod blev tvangsanmeldt på et senere tidspunkt. Sagsøgerens repræsentant har endvidere oplyst over for SKAT, at BA hverken bidrog til eller belastede sagsøgerens husholdning i de omhandlede indkomstår (bilag M).

Dertil kommer, at BA slet ikke havde mulighed for at bidrage til husholdningen. Hans skattepligtige indkomst var således angivet til 0 kr. i samtlige indkomstår, og Landsskatterettens privatforbrugsberegninger viser, at han havde et negativt privatforbrug i alle år. I øvrigt havde han en gæld til SKAT på over kr. 2 mio. (bilag C). Såfremt SKAT havde taget højde for BA´s økonomiske forhold ved privatforbrugsberegningerne, var sagsøgerens privatforbrug således blot blevet yderligere negativt.

Vedrørende SKATs skønsmæssige forhøjelse for 2006 (bilag 18) anfører sagsøgeren mere specifikt, at denne afgørelse ikke er begrundet, og at SKAT har forsøgt at reparere herpå ved brev af 10. august 2010 (bilag 19), jf. stævningen, side 11.

Dette er imidlertid ikke korrekt. For det første er SKATs afgørelse for 2006 fuldt ud behørigt begrundet, jf. bilag 18, side 1-8, og for det andet udgør SKATs brev af 10. august 2010 (bilag 19) ikke en opfølgning på SKATs afgørelse for 2006. Derimod udgør brevet en selvstændig afgørelse om afvisning af sagsøgerens gaveanmeldelse (bilag R). Sagsøgerens henvisning til skatteforvaltningslovens § 26 savner således relevans, ligesom denne bestemmelse i øvrigt alene vedrører ordinær genoptagelse af skattesager.

For så vidt angår SKATs skønsmæssige forhøjelser for 2006 og 2007 med værdien af skattepligtige gaver gør sagsøgeren endvidere mere specifikt gældende, at SKAT har anvendt et ulovligt/ugyldigt skøn under regel, idet SKAT ved bedømmelsen af samlivet mellem sagsøgeren og BA alene har henvist til Folkeregistrerets udvisende.

Hertil bemærkes, at et samliv som udgangspunkt kun kan dokumenteres ved folkeregisterattester, og der er i nærværende sag ingen særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette klare udgangspunkt. Dertil kommer, at SKAT ikke kunne lægge til grund, at BA havde udført arbejdet ved opførelsen af husene på ...4 og ...5, idet sagsøgeren hverken har fremsendt dokumentation for byggeomkostningerne eller en specificeret redegørelse for, hvorledes husene er blevet opført.

SKAT har derfor ikke foretaget et ulovligt skøn under regel.

Udover ugyldighedspåstanden har sagsøgeren tillige nedlagt en anerkendelsespåstand om, at Landsskatteretten ikke var berettiget til at foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt gaverne er omfattet af boafgiftsloven eller ej.

Til støtte herfor gør sagsøgeren gældende, at Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, ikke havde hjemmel til at kvalificere gaverne som indkomstskattepligtige.

Det bestrides. Det følger af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, at Landsskatteretten uanset formuleringen af sagsøgerens klage kan foretage afledte ændringer. Den af Landsskatteretten foretagne ændring består i en retlig omkvalificering af ansættelsen, og ændringen beror således alene på en anden juridisk vurdering af de samme underliggende faktiske forhold. Der er følgelig tale om en afledt ændring, der kunne foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Landsskatterettens mulighed for at foretage forhøjelser til skade for klageren i form af afledte ændringer skal ses i sammenhæng med, at klagen til enhver tid kan tilbagekaldes, jf. § 27 i Landsskatterettens forretningsorden (bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005). I overensstemmelse med god forvaltningsskik varslede Landsskatteretten således også den påtænkte forhøjelse over for sagsøgeren, inden afgørelsen blev truffet (bilag 1), men ikke desto mindre tilbagekaldte sagsøgeren ikke sin klage.

2. Realiteten

2.1 Negative privatforbrug - LSR kendelse, j.nr. 12-0189235

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Det er heller ikke bestridt, at SKAT har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, idet husstandens privatforbrug var negativt i samtlige de indkomstår, som sagen omhandler.

SKATs skøn kan derfor kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og SKM2011.209.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Uanset om BA uofficielt måtte have boet hos sagsøgeren i marts 2005, jf. bilag 32, så har hun ikke dokumenteret, at de var samlevende i den resterende periode forud for den 1. juli 2006, og under alle omstændigheder har hun ikke godtgjort, at BA bidrog til husholdningen. Derimod har hendes repræsentant selv forklaret til SKAT, at BA hverken bidrog til eller belastede husholdningen i de pågældende år (bilag M). I øvrigt kunne BA slet ikke bidrage til sagsøgerens privatforbrug, da han alle år selv havde et negativt privatforbrug og en milliongæld til SKAT.

Sagsøgerne har derfor ikke herved godtgjort, at SKATs skøn er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Endvidere bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren i 2005 lånte kr. 100.000 af NS, og at hun i 2006 anvendte kr. 150.000 fra byggekontoen til privatforbrug.

Det påståede låneforhold er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, herunder i form af f.eks. dokumenterede pengestrømme og en skriftlig låneaftale, og sagsøgeren har ej heller fremlagt et eneste bevis for, at en del af byggekontoens øremærkede midler er blevet anvendt til privatforbrug i stedet for byggeriet. Der henvises til SKM2008.611.HR (SKM2007.663.VLR), SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR (SKM2009.36.VLR).

Derfor bestrides det, at sagsøgeren har godtgjort, at hun ved optagelse af lån og ved hævning af beløb på byggekontoen har haft tilstrækkelige midler til at opretholde familiens private forbrug.

Endelig bestrides det, at SKAT i privatforbrugsberegningen for 2007 fejlagtigt har medtaget en udgiftspost på kr. 125.000 i forbindelse med opløsningen af selskabet H2 ApS. Beløbet indgår i primoformuen, men derimod ikke i ultimoformuen, da anparterne er tabt i løbet af indkomståret, og kapitalforklaringen skal derfor debiteres med kr. 125.000 for at nulstille posten. Privatforbruget er dermed ikke blevet berørt af posteringen.

2.2 Indkomstskattepligtige gaver - LSR kendelse, j.nr. 12-0189380

Det gøres gældende, at sagsøgeren i 2006 og 2007 har modtaget skattepligtige gaver i form af udført arbejde til en værdi af henholdsvis kr. 504.000 og kr. 567.000, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Det er ubestridt, at der i de omhandlede indkomstår er tilgået sagsøgeren formuefordele ved, at hun ikke har betalt vederlag for arbejdet ved opførelsen af husene på E26 og E24, og at disse formuefordele må kvalificeres som gaver i form af udført arbejde.

Derimod er der uenighed om, hvorledes gaverne skal værdiansættes, ligesom det er omtvistet, hvorvidt gaverne er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c, eller afgiftspligtige, jf. statsskattelovens § 5, litra b, sammenholdt med boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Arbejdets værdi skal ansættes til markedsværdien. Trods adskillige anmodninger fra SKAT, har sagsøgeren ikke fremsendt dokumentation for byggeomkostningerne i forbindelse med opførelsen af ejendommene, herunder lønudgifter, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte arbejdets værdi skønsmæssigt. Det har sagsøgeren da ej heller bestridt.

Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og SKM2011.209.HR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Hverken den fremlagte prisliste for polske håndværkere (bilag 9, side 3-4), annoncen fra G1 (bilag 22, side 6) eller det fremlagte byggeomkostningsindeks (bilag 22, side 7) dokumenterer, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at arbejdets markedsværdi kan ansættes ud fra en lønudgift til polske håndværkere fra kr. 50 i timen (bilag 9, side 4), eller at timeprisen maksimalt kan ansættes til kr. 100. Hun har da også tidligere gjort gældende, at timeprisen skal ansættes til kr. 350 med nedslag af et mestersalær på 20 %, jf. bilag 22, side 4, og netop denne timepris har Skatteankenævnet også lagt til grund i deres afgørelse - dog med et nedslag for mestersalær på 10 %.

Desuden har Skatteankenævnet lagt til grund, at der ved opførelsen af husene på ...4 og ...5 er medgået henholdsvis 1.600 og 1.800 timer. Dette timeantal stemmer stort set overens med det timeantal, som sagsøgeren påberåber sig i stævningen, side 13, 2. afsnit.

Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at der skal ske fradrag for købte ydelser til autoriserede håndværkere samt for arbejde udført af sagsøgeren selv og hendes børn. Det er således i det hele udokumenteret, at sagsøgeren har haft lønudgifter til autoriserede håndværkere, og at hun selv og hendes børn har udført arbejde ved opførelsen af husene.

Dertil kommer, at SKATs skøn er udøvet forsigtigt. Der må herved henses til, at et skøn alene på baggrund af en timesats på kr. 350 er lavt, da der på byggekontiene hverken er hævet midler til betaling af lønudgifter eller materialer i form af f.eks. tømmer, mursten og mørtel, at sagsøgerens privatforbrug ikke har levnet plads til indkøb heraf, at sagsøgeren senere har sat ...4 til salg for kr. 3,2 mio. (bilag N), og at Skatteankenævnet har nedsat SKATs skøn med godt 50 %.

Vedrørende beskatningshjemlen gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, hvem der har udført arbejdet ved opførelsen af husene, da hun hverken under den administrative klagebehandling eller under retssagens forberedelse har fremlagt nogen skriftlig dokumentation herfor.

Sagsøgeren har heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring (A) om at dokumentere, hvem der har købt byggematerialer, såsom f.eks. tømmer, mursten, tagsten og mørtel, til opførelsen af husene. Hun har således blot oplyst, at hun "generelt [har] betalt for indkøb af byggematerialer", jf. processkrift 1, side 2, dog uden at fremlægge dokumentation herfor.

Sagsøgeren anfører i processkrift 1, side 3, at hun vil indkalde vidner, der kan bekræfte, at BA opførte husene. Hertil bemærkes, at forklaringer ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et sådant forhold, da forklaringer skal underbygges af objektive omstændigheder, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H.

Derfor kan det ikke lægges til grund, at - og i givet fald i hvilket omfang - BA er gavegiver. Allerede derfor finder boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, ikke anvendelse, og sagsøgeren skal derfor beskattes med hjemmel i statsskattelovens § 4, litra c.

Såfremt retten måtte lægge til grund, at BA har udført arbejdet eller en del heraf, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, idet hun ikke har godtgjort, at hun havde fælles bopæl med BA i de sidste 2 år før modtagelsen af gaverne, dvs. fra 2004.

Boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, indeholder et tilsvarende bopælskrav, og af denne bestemmelses forarbejder fremgår følgende, jf. LFF 1994-1995.1.254, side 16:

"...

Den fælles bopæl efter stk. 2, litra d og f, bør som hidtil i de fleste tilfælde kunne dokumenteres ved folkeregisterattester. I særlige tilfælde kan dokumentationen tilvejebringes ved mindst 2 uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. 

..."

Herefter er udgangspunktet, at samlivet ikke kan dokumenteres, såfremt der ikke foreligger folkeregisteroplysninger, der bekræfter samlivet og dets længde.

Udgangspunktet fraviges kun i "særlige tilfælde", når der i øvrigt foreligger "mindst 2 uvildige personers erklæringer", som er underbygget af "omstændighederne i øvrigt". Der er således tre kumulative betingelser, der skal være opfyldt, før udgangspunktet helt undtagelsesvist kan fraviges.

Det er ubestridt, at BA ikke havde folkeregisteradresse på sagsøgerens bopæl før den 1. juli 2006. Gaverne blev givet i 2006 og 2007, og i overensstemmelse med det klare udgangspunkt opfylder sagsøgeren således ikke bopælskravet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Dertil kommer, at betingelserne for at fravige det klare udgangspunkt ikke er opfyldt i nærværende sag.

For det første foreligger der ikke særlige omstændigheder i sagen, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet. Tværtimod har det formodningen imod sig, at BA boede sammen med sagsøgeren i de omhandlede indkomstår, dels fordi han ikke ønskede at tilmelde sig hendes adresse, men derimod blev tvangsanmeldt pr. den 1. juli 2006 på et tidspunkt efter den 3. november 2008, dels fordi han i 2003 eller 2004 over for Folkeregisteret i Kommunen nægtede at have bopæl på sagsøgerens adresse.

For det andet foreligger der heller ikke mindst 2 uvildige personers erklæringer i sagen, der kan bekræfte, at sagsøgeren var samlevende med BA i de sidste 2 år før modtagelsen af gaverne i 2006 og 2007.

Sagsøgerens familiemedlemmer og venner kan således ikke betragtes som uvildige personer. Erklæringerne afgivet af DA (datter) og EA (søn) kan derfor utvivlsomt ikke tillægges betydning, og da NK i stævningen, side 9, øverst, beskrives som en "personlig ven", er hans erklæring heller ikke uvildig.

Derudover må det anses for særdeles tvivlsomt, at ML og NL ikke skulle være venner af familien, jf. modsat sagsøgerens bemærkninger i processkrift 1, side 5. Ifølge sin egen forklaring skulle sagsøgeren således have ladet ML bo hos hendes familie i flere måneder efter et endt fængselsophold, fordi hun gerne ville hjælpe ham, og fordi han ikke kendte nogen i ..., hvor han fik anvist en bolig, og hvad angår NL skulle hun angiveligt have fejret nytårsaften hos sagsøgeren ved årsskiftet 2001/2002. På den baggrund må det have formodningen for sig, at der er tale om venner af familien, og deres erklæringer kan derfor heller ikke tillægges vægt.

Ligeledes må det lægges til grund, at SN er en nær ven af familien, og at hans erklæring derfor heller ikke er uvildig. Der må således henses til, at SN angiveligt boede hos sagsøgeren fra den 28. juli 2002 - 1. januar 2003, uden at der er indgået nogen lejekontrakt herom, og at han således tilsyneladende har boet hos sagsøgeren i næsten et halvt år uden at betale herfor.

Angående TK bestrides det som udokumenteret, at han skulle have boet til leje hos sagsøgeren i perioden "2002 til 2003". Der må herved henses til, at TK på intet tidspunkt har været tilmeldt adressen, jf. bilag S, at der ikke er indgået en lejekontrakt, jf. processkrift 1, side 5, at sagsøgeren trods ministeriets opfordring (B) ikke har oplyst de præcise datoer for, hvornår TK skulle være til- og fraflyttet bopælen, og at det i øvrigt er udokumenteret, at han skulle have været ansat som discjockey på diskotek ...1 i ...2 på det pågældende tidspunkt. Selv hvis det måtte lægges til grund, at TK har boet til leje hos sagsøgeren, så vil han under alle omstændigheder ikke kunne betragtes som en uvildig person, da sagsøgeren næppe ville lade andre end nære venner bo hos hende i op til et år uden at indgå nogen lejekontrakt eller opkræve betaling herfor.

Dernæst vedrører de erklæringer, der er fremlagt som bilag 31, kun indkomstårene 2002-2003, hvorfor disse erklæringer ikke bekræfter, at sagsøgeren var samlevende med BA i de sidste 2 år før modtagelsen af gaverne i 2006 og 2007, dvs. fra 2004.

For det tredje er erklæringerne ikke underbygget af omstændighederne i øvrigt. Hverken det fremlagte telefonnotat (bilag 5), testamente (bilag 6), eller den fremlagte lejekontrakt (bilag 25, side 3) udgør således tilstrækkelig dokumentation. Det gør de fremlagte billeder og sange (bilag 21, side 3-5, bilag 25, side 5-7) heller ikke. Oversigten over elforbrug (bilag 21, side 6) er ensidigt udarbejdet af sagsøgeren, ligesom "forældreunderskriften" på referatet af skole/hjem samtalen (bilag 25, side 4) er ulæselig, hvorfor disse bilag allerede af de grunde ikke har nogen bevisværdi.

Endelig bemærkes det, at der under sagen er afgivet skiftende forklaringer om samlivsforholdet. På den ene side har sagsøgeren oplyst, at BA tog ophold i hendes hjem "straks" efter sin løsladelse fra fængslet den 6. januar 2002, jf. stævningen, side 3, nederst. Hendes tidligere udlejer, PC, har også erklæret, at sagsøgeren lejede hans ejendom i perioden "ultimo 2001 - medio 2006", og at BA boede hos hende i "hele" denne periode, jf. bilag 21, side 2. På den anden side har sagsøgeren tillige oplyst, at hun først blev samlevende med BA i "slutningen af 2002 eller begyndelsen [af] 2003", jf. stævningen, side 4, 7. afsnit. Dette har hun også tidligere forklaret for Byretten i en anden skattesag, jf. bilag 7, side 7.

Sagsøgerens skiftende forklaringer skærper hendes bevisbyrde for, at hun var samlevende med BA fra 2002 og fremefter, jf. f.eks. UfR 1998.898 H.

På baggrund af det ovenfor anførte har sagsøgeren ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at hun opfylder bopælskravet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, hvorfor gaverne falder uden for undtagelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra b. Sagsøgeren skal følgelig indkomstbeskattes, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Til støtte herfor henvises til UfR 1993.1022 H og SKM2012.325.BR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ugyldighed

SKATs afgørelser vedrørende forhøjelse af A´s skattepligtige indkomst for 2003-2007 på grund af beregnet negativt privatforbrug og modtagne gaver indeholder en henvisning til de relevante retsregler og angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1. Af de vedlagte sagsfremstillinger fremgår endvidere en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

At SKAT og Skatteankenævnet ikke i begrundelsen for afgørelserne om forhøjelse af indkomst for 2003-2007 på grund af negativt privatforbrug har taget udtrykkelig stilling til anbringendet om, at BA har været samlevende med A og har bidraget til husholdningen, kan ikke medføre, at afgørelserne bliver ugyldige. Det bemærkes i denne forbindelse, at forholdet ikke kan antages at haft betydning for afgørelsernes materielle rigtighed.

For så vidt angår afgørelserne om forhøjelse af indkomsten for 2006 og 2007 som følge af modtagne gaver, fremgår det af sagsfremstillingerne til SKATs afgørelser, at BA´s og A´s advokats oplysninger om BA´s bopælsforhold er indgået i grundlaget for SKATs afgørelser, og Skatteankenævnet har truffet afgørelse om, at A og BA har haft fælles bopæl, således som A har påstået. At der ikke i SKATs afgørelser er en direkte stillingtagen til anbringendet om BA´s samliv med A kan ikke føre til, at afgørelserne bliver ugyldige.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst for 2003-2007 på grund af beregnet negativt privatforbrug

Skattemyndighedernes beregninger viser, at A i indkomstårene 2003-2007 har haft et betydeligt negativt privatforbrug. I skattemyndighedernes beregninger indgår, at BA har en restance til SKAT opstået efter den 13. december 2002 på 2.059.922 kr., at BA i indkomstårene 2003-2007 har en skattepligtig indkomst på 0 kr., og at skattemyndighederne har beregnet negativt privatforbrug for BA i de anførte år. Skattemyndighederne har derfor ikke fundet, at BA i 2003- 2007 har haft økonomisk mulighed for at bidrage til A´s husholdning. A´s advokat har i et brev af 8. januar 2010 da også oplyst til SKAT, at BA ikke i væsentligt omfang har bidraget til husholdningen.

Efterfølgende er det på et møde med SKAT den 2. juni 2010 oplyst, at BA var i besiddelse af økonomiske midler i form af "sorte penge", og BA har under hovedforhandlingen forklaret, at han - gemt i en taske hos sin bror - havde over 1 million kroner, der stammede fra strafbare forhold i form af momsunddragelse og væbnet røveri begået før 2002. Ifølge BA´s forklaring er det midler herfra, der er indgået i A´s husholdning.

BA´s forklaring er fuldstændig udokumenteret og er ikke støttet af nogen objektive oplysninger. Det er ikke ved forklaringen alene godtgjort, at BA har haft midler, der kunne indgå i A´s husholdning i indkomstårene 2003-2007.

A´s forklaring om, at hun har lånt 100.000 kr. af BA´s mor, NS, støttes alene af NS´ forklaring og angivelsen i en posteringsoversigt vedrørende NS´ i F1-Bank af, at der den 4. marts 2005 er trukket 100.000 kr. på kontoen vedrørende en check. Det fremgår ikke, hvem checken er udstedt til, der er ikke udstedt lånedokument for beløbet, og det er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, at beløbet på 100.000 kr. er indgået i A´s økonomi. Under disse omstændigheder er det ikke bevist, at A har lånt det anførte beløb af NS.

A har endvidere forklaret, at hun har hævet 150.000 kr. på sin byggekonto, som hun har lagt i en bankboks og efterfølgende ladet indgå i sit privatforbrug. Til støtte for forklaringen er fremlagt en udskrift vedrørende en byggekonto tilhørende A, hvoraf det fremgår, at der den 22. maj 2006 er udbetalt 150.000 kr. Da det ikke fremgår, hvem der har modtaget beløbet, og da A´s forklaring ikke i øvrigt er underbygget ved objektive kendsgerninger, finder retten det ikke bevist, at beløbet på 150.000 kr. er indgået i A´s privatforbrug.

Endelig har A gjort gældende, at forhøjelsen af indkomsten skal nedsættes med 125.000 som følge af fejlberegning af privatforbruget for 2007. Det fremgår imidlertid, at beløbet på 125.000 kr., der er fratrukket i opgørelsen over A´s privatforbrug for 2007, fordi hendes selskab, H2 ApS er opløst i 2007, også indgår som et aktiv ved opgørelsen af hendes formue primo 2007. Da aktiverne primo ifølge privatforbrugsberegningen indgår som en indtægt, påvirkes det beregnede privatforbrug ikke af, at beløbet på 125.000 kr. fratrækkes. Der er derfor heller ikke grundlag for at regulere forhøjelsen af A´s indkomst med 125.000 kr. som påstået.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A´s indkomst for 2003-2007 som følge af beregnet negativt privatforbrug er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge for så vidt angår disse forhøjelser.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst for 2006 og 2007 som følge af modtagne gaver

Efter de afgivne forklaringer, der støttes af indholdet af de fremlagte fakturaer fra G2, er det godtgjort, at BA har udført et betydeligt arbejde ved opførslen af husene på ...4 og ...5, og at han som følge heraf har givet A en gave i 2006 og 2007.

Det følger af Statsskattelovens § 5, litra b, at blandt andet gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Ifølge boafgiftslovens § 23, jf. § 22, stk. 1, litra d, er gaver til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, afgiftspligtige.

Det kan lægges til grund, at BA ikke har været registreret med adresse i folkeregistret fra 2000 til den 1. juli 2006, hvor han blev tvangstilmeldt på A´s adresse på ...4. Det kan endvidere lægges til grund, at BA tidligere - i forbindelse med at myndighederne mente, han havde pligt til at lade sig registrere i folkeregistret - meddelte Folkeregistret, at han ikke ville lade sig registrere på A´s adresse, idet han ikke mente, at der var lovhjemmel til at påtvinge ham at lade sig registrere. Disse forhold skærper kravet til bevis for, at BA har haft fælles bopæl med A i 2 år forud for 2006.

PC, der ejer ejendommen på ...3, hvor A og hendes 3 børn ubestridt boede til leje i perioden fra 2002 til 2006 har forklaret, at han oprindeligt blev kontaktet af BA om lejemålet, at BA oprindeligt stod på lejekontrakten men efter ønske blev slettet, og at både A og BA boede i lejemålet fra 2002 til 2006. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringen afgivet af PC, der i forhold til A og BA er et uvildigt vidne. Forklaringen støttes af navnlig vidnet LC´s forklaring og af den fremlagte lejekontrakt vedrørende leje af en autocamper for perioden 5. september til 13. september 2003 udstedt til BA,...3, testamente underskrevet af A den 16. februar 2004, A´s henvendelse til Kommunen om børnetilskud den 17. marts 2004, indholdet af konfirmationssange fra den 18. april 2004 og ToldSkats afgørelse af 11. marts 2005 vedrørende registrering efter spiritusafgiftsloven, hvor ToldSkat fandt, at A og BA var samlevende.

Når dette sammenholdes med A og BA´s forklaringer om baggrunden for, at BA ikke lod sig folkeregisterregistrere på A´s adresse, finder retten det efter en samlet vurdering med fornøden sikkerhed bevist, at BA har haft fælles bopæl med A de sidste 2 år før modtagelsen af gaverne i 2006 og 2007, hvorfor gaverne ikke er indkomstskattepligtige men afgiftspligtige efter boafgiftslovens afsnit II. Der gives efter det anførte A medhold i påstand 2 B.

For så vidt angår værdien af gaverne er der enighed om, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte værdien skønsmæssigt, og at værdien skal ansættes til markedsværdien. Da der ikke foreligger oplysning om, at der i nævneværdigt omfang er anvendt håndværkere til byggerierne, og da det videre efter forklaringerne må lægges til grund, at BA har udført den væsentligste del af arbejdet, finder retten det ikke bevist, at det skønnede timeforbrug er ansat for højt. Det er heller ikke efter det oplyste om prisen på polske håndværkere, prisen på et nøglefærdigt hus fra G1 eller oplysningerne i det fremlagte byggeomkostningsindeks godtgjort, at skattemyndighedernes værdiansættelse af gaverne for 2006 og 2007 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, hvorfor Skatteministeriet frifindes for påstand 2 C.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, at Landsskatteretten uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer. Landsskatteretten har foretaget en anden juridisk vurdering end Skatteankenævnet af de underliggende faktiske forhold vedrørende gaverne for 2006 og 2007, hvilket må betragtes som en afledt ændring, der er omfattet af § 45, stk. 1. Da Landsskatteretten, inden afgørelsen blev truffet, har varslet A om den påtænkte ændring, således at A efter § 27, stk. 1, i forretningsorden for Landsskatteretten, havde mulighed for at tilbagekalde klagen, har Landsskatteretten været berettiget til at ændre afgørelsen som sket, og Skatteministeriet frifindes for påstand 2 D.

Efter sagens resultat skal A betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet vedrører udgift til advokat inklusiv moms på 62.500 kr. fratrukket udbetalt vidnegodtgørelse på 481,28 kr., idet de pågældende vidner primært har afgivet forklaring til belysning af spørgsmålet om BA´s bopæl, hvilket spørgsmål A har fået medhold i.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at forhøjelserne af sagsøgerens, A´s, skattepligtig indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 med værdi af skønsmæssigt ansatte lønudgifter ved opførelsen af fast ejendom ansættes til 0 kr., idet Skatteministeriet i tilknytning hertil skal anerkende, at der for indkomstårene 2006 og 2007 foreligger gaveafgiftspligtige gaver mellem samlevende.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

A Skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 62.019 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.