Dato for udgivelse
22 jun 2004 09:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. juni 2004
SKM-nummer
SKM2004.264.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-1844-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Europæiske Fællesskaber, privilegier, skattefritagelse, ansættelse, tjenesteforhold, erhvervsdrivende
Resumé

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at han ved udførelsen af arbejde for Kommissionen i henhold til en kontrakt indgået mellem Kommissionen og skatteyderens personligt drevne virksomhed havde indtaget en stilling som ansat i Kommissionen efter de fællesskabsretlige bestemmelser herom.

Det var endvidere ikke godtgjort, at skatteyderen havde betalt skat til Fællesskaberne af den oppebårne indkomst. Indkomsten fra As arbejde for Kommissionen blev derfor ikke anset for skattefri i Danmark

Reference(r)

Protokol nr. 36 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, art. 13 og 14
Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, art. 2
Rådets forordning nr. 260/68 af 29. februar 1968, art. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 2 D.F.1

Parter

A
(advokat Michael Harry Steffensen v/ advokat Jens Ravnkilde)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Teilmann, Jan Uffe Rasmussen og Birgitte Grønborg Juul (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 20. juni 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1992-95 skal nedsættes til det selvangivne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt indkomst fra As arbejde for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i indkomstårene 1992-1995 er skattefri i Danmark i henhold til artikel 13, stk. 2, i protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Sagens oplysninger

Den 20. marts 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har anset klagerens indkomst fra EU-Kommissionen for skattepligtig virksomhedsindkomst.

Sagen har været forhandlet med klageren og hans revisor på Landskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren fraflyttede adressen ... Vej 5, Danmark, pr. 1. marts 1991 til en adresse i Bruxelles. Den 12. april 1991 blev der indgået en kontrakt af 12 måneders varighed mellem EU-Kommissionen og "H1 Center", ... Vej 5, DK, repræsenteret ved klageren.

Det fremgår bl.a. af kontrakten, at Kommissionen skulle betale et maksimum beløb på 99.000 ecu, beregnet som 220 arbejdsdage á 450 ecu. Betaling skulle ske til en bankkonto i Danmark i henhold til månedlige fakturaer udstedt af klageren. Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med arbejdets udførelse blev refunderet efter særlige regler og kunne ikke overstige 6.000 ecu.

Som en særlig bestemmelse vedrørende arbejdets udførelse er tilføjet:

"Conditions and location of tasks

The Commission has previously to the conclusion of this contract agreed that the tasks specified above shall be executed, as proposed by the Contractor, by Mr A, employee of H1 CENTER, whose level of competence and specific technical experience correspond to the requirements of the specifications of the tasks ordered by the Commission, in the context of the present contract. The execution of these tasks shall be carried out on the premises of the Commission in Brussels."

Kontrakten blev forlænget flere gange, indtil klageren pr. 30. juni 1996 flyttede tilbage til Danmark.

Klageren har i de påklagede indkomstår drevet virksomhed H1 Center, først fra en lejet ejendom på ... Vej 5 og dernæst fra ejendommen ... Alle 19, som klageren erhvervede den 15. juli 1993. Klagerens ægtefælle og børn har været tilmeldt folkeregisteret på adressen ... Vej 5 indtil den 26. juli 1993 og derefter på adressen ... Alle 19.

Klagerens virksomhed i Danmark omfattede bl.a. arbejde på Undervisningsministeriet i form af maskindrift samt vedligeholdelse af undervisningsprogrammet samt fejlfinding, hvilket blev udført fra ... Vej, hvor hele 1. sal var indrettet erhvervsmæssigt, med bl.a. et maskinrum, hvor Undervisningsministeriets maskiner stod. Arbejdet blev hovedsageligt udført af klagerens ægtefælle og andre ansatte. Hvis klagerens medvirken var påkrævet, kunne det som regel klares via e-mail m.v. I starten rejste han hjem i weekenden, men efter han blev syg i 1992, var det mest hans hustru, der kom til Bruxelles.

Virksomhedens regnskab for indkomståret 1992 udviste følgende resultat:

Indtægter

 

Undervisningsministeriet

 

518.371

G1

 

107.555

EF-Kommissionen (ej skattepligtig)

 

   541.235

   

1.167.161

Udgifter

 

Personaleomkostninger

192.824

 

Salgsomkostninger

109.944

 

Autodrift

29.775

 

Lokaleomkostninger

150.178

 

Administrationsomkostninger

367.399

850.120

Overskud før renter og afskrivninger

 

317.041

Afskrivninger

 

36.124

Renteudgifter netto

 

-81.244

Overskud

 

199.673

Klageren har selvangivet et virksomhedsresultat på 298.982 kr., efter rentekorrektion med 42.580 kr., idet han har anset indkomsten fra EU-Kommissionen for skattefri.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af indkomsten fra EU-Kommissionen med følgende beløb:

1992

541.235 kr.

1993

387.698 kr.

1994

285.774 kr.

1995

109.928 kr.

Skatteankenævnet har henvist til, at det fremgår af Ligningsvejledningen afsnit D.F.1, at objektiv skattefritagelse kan indrømmes til personer ansat ved internationale organisationer, jf. lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.

Den påklagede afgørelse er bl.a. begrundet med, at skattefritagelse kun indrømmes på begæring og under forudsætning af, at der fra den organisation, hvor den pågældende er ansat, foreligger en erklæring om, at organisationen anser den pågældende for ansat som embedsmand (official eller staff member) og at vedkommende er omfattet af skattefritagelsen i art . ... i konvention ... vedrørende ... (navnet på den pågældende organisation). Det er endvidere anført, at mange organisationer ansætter specialister til særlige projekter. Disse personer benævnes bl.a. "Field Officer", "Expert of Mission", "Technical Adviser" eller lignende. Disse er ofte ikke en del af den faste stab af embedsmænd ved den pågældende organisation. En ansættelse på extern basis vil ikke berettiget til skattefritagelse.

Klagerens nuværende revisor har oplyst, at der i klagerens regnskaber for indkomstårene 1991, 1992 og 1993, som er udarbejdet af klagerens tidligere revisor, er fratrukket opholds- og boligudgifter vedrørende indkomsten fra EU i den selvangivne skattepligtige indkomst, uanset at EU-indkomsten er holdt uden for denne. For indkomstårene 1994 og 1995 har revisoren foretaget en opdeling af udgifterne på henholdsvis EU-indkomsten og den øvrige virksomhedsindkomst. De udgifter, der kan henføres til EU-indkomsten, er for så vidt angår disse indkomstår ikke fratrukket i den skattepligtige indkomst. Udgifterne er derimod modregnet i den skattefri EU-indkomst, således at indkomsten fra EU i regnskabet indgår med et nettobeløb. Bruttoindkomsten fra EU har faktisk været henholdsvis (285.774 kr. + 96.201 kr.) = 381.975 kr. i 1994 og (109.928 kr. + 62.808 kr.) = 172.736 kr. i 1995.

Skatteankenævnet har for så vidt angår indkomståret 1995 godkendt et skønsmæssigt fradrag på 40.000 kr. for bolig- og opholdsudgifter i Bruxelles, således at der for dette indkomstår er godkendt fradrag på i alt 102.808 kr. (62.808 kr. + 40 .000 kr.) vedrørende EU-indkomsten.

Klagerens revisor har principalt nedlagt påstand om, at indkomsten fra EU er skattefri.

Til støtte for påstanden har revisoren henvist til det i sagsfremstillingen gengivne, hvorfra citeres:

"Afgørelsen af, om en person skal anses som ansat af EU-Kommissionen, kan ikke træffes udelukkende på baggrund af en vurdering af kontraktens udformning. Det er nødvendigt at foretage en helhedsvurdering med henblik på at få klarlagt stillingens reelle beskaffenhed. Det bestrides ikke, at klagerens kontrakter med EU-Kommissionen fremgår som konsulentaftaler. Det bestrides imidlertid, at min klient i sit daglige virke indtog en konsulents frie, selvstændige stilling. Mig bekendt er den eneste grund til, at kontrakterne ikke fremgår som ansættelsesaftaler, at EU-Kommissionens ansættelseskvote var opbrugt. Derimod var det muligt at vederlægge klageren med budgetmidler, der var øremærket konsulentbistand. Det ville være ubilligt, om denne for klageren tilfældige omstændighed, at hans vederlag afholdes af midler fra en pulje frem for en anden skal være afgørende for den skattemæssige behandling.

I det daglige har klageren konstant indtaget en ansats stilling. Han har med andre ord stået i et direkte over-underordnelsesforhold og haft en fast, varig tilknytning til sin arbejdsplads i Bruxelles. Han har ført timesedler og afspadseret overarbejde. Han har været indplaceret som en ansat i forhold til sine kollegaer. Han har været aflønnet som de øvrige ansatte - og ikke som konsulent. En konsulent indgår ikke i et over-underordnelsesforhold og er ej heller en integrere del af ordregiverens organisation. En konsulent arbejder selvstændigt og eksternt i forhold til sin ordregiver."

Ifølge kontrakten kunne klagerens indkomst højst udgøre 99.000 ecu om året. Dette svarede til 220 arbejdsdage á 450 ecu. Han afleverede timesedler, som skulle godkendes af hans overordnede. Overtid skulle afspadseres. På grundlag af de godkendte timesedler udskrev firmaet i Danmark fakturaer til EU-Kommissionen, men der var efter klagerens opfattelse reelt tale om lønudbetaling. Til sammenligning har klageren oplyst, at han inden fastansættelsen i kommissionen var ansat som konsulent for bl.a. ... (... Systems) i en periode på 15 dage inden for et halvt år. Her var honoraret væsentligt højere, nemlig 750 ecu pr. arbejdsdag.

Klageren har oplyst, at han ikke selv har afholdt arbejdsrelaterede udgifter, idet han fik udleveret alt, hvad han havde brug for. Han har påpeget, at en konsulentkontrakt typisk er projektbestemt, hvorimod hans kontrakt var tidsbestemt.

Der er fremlagt et notat af 18. marts 1991 udarbejdet af SS, XIII.E.4 Unit, Commission of the European Communities med følgende ordlyd:

"Note for the attention of the experts in the XIII.E.4 Unit (messrs. BB, KK, A)

Subject: Your Tasks in the XIII.E.4 Unit

As Mr. A is arriving in our service at the beginning of April 1991, I think that it is the right time to precise the tasks of each of you.

Messrs. BB and KK are working (sharing the time 50/50) in Mrs DD' group and respecitively in charge of relations with CENELEC and CEN.

Mr. A will work under the responsibility of Mr. CC and provide assistance to Mrs DD. (Job description and statement of tasks to be prepared by Mr. CC in consultation with Mrs DD).

The place of work is located in the "Bureau des Experts XIII.E.4", room BREYDEL 6/56.

To permit the best efficience and comfort for you, I wish that Messrs. BB and KK can arrange and keep me informed of the way they want share their working time in the service, managing their agenda som days or weeks in advance."

Klageren har ikke betalt EU-skat, men han fik at vide, at vederlaget egentlig var et nettobeløb, idet der allerede var fratrukket et ikke nærmere opgjort beløb til sociale ydelser såsom sygesikring, skole m.v.

For så vidt angår det af skattemyndighederne opstillede krav om en erklæring fra arbejdsgiveren har klageren forgæves forsøgt at skaffe en sådan. Det er ikke længere de samme personer, der arbejder i den pågældende afdeling, og ingen har set sig i stand til at underskrive den ønskede erklæring. Revisoren har i den forbindelse gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at betinge skattefrihed af en erklæring fra arbejdsgiveren. Det følger direkte af protokollen til traktaten, at EU-ansatte skal være fri for national beskatning af EU-indkomst, og det fremgår ingen steder, at der skal fremlægges en erklæring.

Subsidiært har revisoren nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for bolig- og opholdsudgifter, som er afholdt i forbindelse med arbejdet i EU. Boligudgiften har udgjort henholdsvis 82.137 kr., 94.115 kr. og 97.584 kr. i 1992, 1993 og 1994. Derudover har klageren haft øvrige udgifter på ca. 3.000 kr. pr. måned beregnet ud fra Ligningsrådets satser for merudgifter til kost og logi. Da klageren ikke har modtaget godtgørelse for disse udgifter, er han ifølge revisoren berettiget til fradrag herfor, hvis indkomsten er skattepligtig.

Landsskatterettens bemærkninger

I henhold til artikel 13 i Protokol nr. 34 (1965) vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter beskattes løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, til fordel for Fællesskaberne på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen. Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Det fremgår af artikel 2 i Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, at følgende beløb hidrørende fra EU er fritaget for national beskatning i henhold til protokollens artikel 13:

Løn til tjenestemænd og øvrige ansatte, der betaler skat til EU.

Invalidepension, alderspension eller efterladtepension. Godtgørelse ved udtrædelse af tjenesten.

Retten finder på grundlag af udformningen af kontrakten mellem EU-Kommissionen og klagerens virksomhed, at klageren skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende i overensstemmelse med kontraktens indhold. Han er dermed ikke omfattet af konventionens immunitetsbestemmelse og dermed heller ikke af bestemmelsen om fritagelse for national beskatning. Der er herved tillige lagt vægt på, at klageren efter det oplyste ikke har betalt skat til EU, hvilket er en forudsætning for national skattefritagelse.

...

Herefter bestemmes

Indkomstårene 1992-1995

 

Indkomst fra EU-Kommissionen anset for skattepligtig personlig indkomst

Stadfæstes.

..."

Af den i landsskatterettens nævnte kontrakt af 12. april 1991 mellem Kommissionen og H1 Center (kontrahenten) fremgår i dansk oversættelse bl.a.:

...

"Paragraf 2 tilrettelæggelse og udførelse af opgaverne - varighed og sted.

Kontrahenten stiller det for kontraktens opfyldelse nødvendige personale til rådighed og påtager sig det tekniske ansvar og generelle tilsyn med de i kontraktens bilag II specificerede opgaver. Navnene på de af kontrahenten til udførelse af opgaverne anviste personale og disses tekniske kvalifikationer er tiltrådt af Kommissionen.

...

Paragraf 3 - Betvingelser for levering af kontrahentens tjenesteydelser.

3.1 Kontrahentens personale, som arbejder i henhold til nærværende kontrakt, forbliver til enhver tid kontrahentens personale. Kontrahenten opfylder fortsat alle en arbejdsgivers lovbestemte pligter (f.eks. bidrag og afgifter til sociale sikringsordninger, sygesikringsordninger, skatter og lignende afgifter, der påhviler en arbejdsgiver).

..."

Kontrakten er for H1 Center underskrevet af A.

Af attest af 18. maj 1992 fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til brug for indskrivning af børn på Europaskolen fremgår:

"Vi bekræfter hermed, at Hr. A, ansat i selskabet "H1 Center" (Danmark) arbejder for Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber i henhold til en kontrakt om serviceydelser med en varighed på et år, som udløber i maj 1993.

Nærværende attest er udstedt for at tjene og fastslå hvad ret er, herunder at garantere den pågældende at nyde fordel af den mulighed som gives med hensyn til indskrivning på Europaskolen af børn af personale som er forflyttet til Belgien med henblik på at arbejde for Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber"

A har fremlagt kopi af adgangskort, telefonliste og parkeringstilladelser udstedt af Kommissionen, samt kontrakt vedrørende arbejde som konsulent for Kommissionen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret bl.a., at han er født i ..., men som 20-årig i 1968 kom til Danmark, hvor han afsluttede sin uddannelse som civilingeniør og cand. scient. i fysik. Han var på et tidspunkt ansat i ..., hvor han fik tilknytning til G1. I 1987 opslog Kommissionen job inden for standardisering, og G1 bragte ham i forslag som eneste danske kandidat. Han fik jobbet efter en samtale og på baggrund af en udvælgelsesprøve.

Han begyndte arbejdet i Kommissionen omkring den 1. januar 1991. Han boede på det tidspunkt allerede i Bruxelles, hvor han arbejdede med et standardiseringsprojekt kaldet .... Hans kontrakt med Kommissionen blev først undertegnet den 12. april 1991. Der var en smule forhandlinger forud for kontraktindgåelsen. Kommissionen sendte først et kontraktudkast til G1, som imidlertid fandt det mest hensigtsmæssigt, at hans eget firma, H1 Center, stod som medkontrahent i forhold til Kommissionen. Firmaet havde han stiftet nogle år tidligere. Hans vederlag var 450 ecu pr. dag; dog maksimalt 99.000 ecu pr. år. Endvidere kunne han afholde rejseudgifter op til 6.000 ecu pr. år. Kontrakten, der oprindeligt var på et år, blev fornyet flere gange efter ønske fra Kommissionen. De efterfølgende kontrakter er han ikke længere i besiddelse af, men ordlyden var den samme som den oprindelige kontrakt, idet vederlaget dog er pristalsreguleret. Kommissionen krævede, at arbejdet blev udført på Kommissionens adresse. Hans titel var ekspert. Han havde ingen underordnede ud over to sekretærer, hvis løn Kommissionen betalte. Han afholdt ingen udgifter selv i forbindelse med arbejdets udførelse. Hans arbejdstid var 37½ time pr. uge, men arbejdstiden var fleksibel. Han var medlem af en fagforening for ansatte i Kommissionen og deltog blandt andet også i strejker. Han var opført i Kommissionens telefonliste og fik også et ID-kort og parkeringstilladelse fra Kommissionen. Han blev honoreret efter fakturaer, han udstedte på baggrund af sine timeopgørelser i Kommissionen. Han udfyldte selv timesedlerne, der blev paraferet af hr. CC og fru DD, som var de personer i enheden, han ud over chefen, hr. SS, refererede til. Vederlaget betaltes månedsvis bagud. Det var Kommissionens personaleafdeling, der under henvisning til, at kontrakten var indgået med hans firma, krævede, at han udstedte fakturaer. Det fremgår ikke af bilagene, men Kommissionen fradrog 13 pct. i hans vederlag. Chefen, hr. SS, forklarede, at beløbet dækkede skole, sygesikring m.v. Skat blev ikke nævnt.

Den 3. februar 1992 fik han en blodprop i hjertet. Han var indlagt en måned, hvor han fik vederlag af Kommissionen. I en efterfølgende reconvalescensperiode på to måneder fik han vederlag fra sin forsikring. Delvis som følge af sygdommen gik han efter aftale med hr. CC og fru DD ned i tid. Han har ikke haft lønnet arbejde, siden han ophørte i Kommissionen. I 1997 fik han tilkendt pension. Han får i dag udbetalt pension fra Danica-forsikring, som han mener hidrører fra Kommissionen. Da han blev syg, måtte hans kone og søn flytte til Bruxelles for en periode, og Kommissionen udstedte da en attest på, at han arbejdede for Kommissionen med henblik på, at sønnen kunne indskrives i Europaskolen.

I 1993 blev han bestjålet under en togrejse og mistede en række papirer af relevans for sagen, herunder kontrakter, fakturaer og opgørelser. I 1995 fik han en opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Han henvendte sig herefter til Kommissionen, som oplyste, at man kun opbevarede opgørelser et år tilbage. Herefter blev alle bilag sendt på fjernarkiv.

Procedure

A har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at indkomsten fra Kommissionen er skattefri i henhold til artikel 13, stk. 2, i protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, idet A må anses for ansat af Kommissionen. Vurderingen af, om sagsøgeren skatteretligt er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende må ske efter dansk skatteret. Det følger af realitetsgrundsætningen, at stillingens reelle indhold er afgørende. Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven opregner de relevante kriterier, der indgår ved afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder hvervgiverens instruktionsadgang, om der er tale om samme hvervgiver, om der er tale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat, hvor arbejdet foregår, om vederlaget er beregnet som almindeligt i tjenesteforhold og udbetales periodisk, om hvervgiveren afholder udgifter i forbindelse med arbejdet osv. Efter disse kriterier må der i As tilfælde klart siges at være tale om et tjenesteforhold. Kontraktens ordlyd, hvorefter A må anses for selvstændig erhvervsdrivende, kan ikke tages for pålydende. Der var ansættelsesstop i EU, og A blev af G1 rådet til at lade sit firma stå som aftalepart. Honoreringen på baggrund af fakturaer og bogføringen i firmaet er blot en følge af, at firmaet formelt var aftalepart. Kommissionen anså ham for at være ansat, hvilket blandt andet fremgår af, at han fik løn under sin sygdom. Det fremgår af sagsøgerens forklaring, at han faktisk har betalt 13 pct. af sin indtægt i skat til EU.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at det er uden betydning, hvorvidt A i henhold til dansk skatteret må anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Bestemmelsen om skattefritagelse i artikel 13, stk. 2, i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter modsvares af skattepligten til De Europæiske Fællesskaber i protokollens artikel 13, stk. 1. A har ikke godtgjort at have betalt skat til EU, skønt dette let burde kunne dokumenteres, idet A stadig arbejdede for Kommissionen, da sagen opstod. Af såvel kontrakten som attesten til Europaskolen fremgår, at De Europæiske Fællesskaber ikke er As arbejdsgiver. Der er ikke holdepunkter for at antage, at A er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber. A har ikke bestridt at være skattepligtig til Danmark, såfremt han ikke er omfattet af skattefritagelsesreglen i protokollen.

Landsrettens bemærkninger

Ifølge artikel 13, stk. 1, i protokol af 8, april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter beskattes løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler til sine tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Efter artikel 13, stk, 2, i protokollen fritages tjenestemændene og de øvrige ansatte for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Det fremgår af artikel 2 i Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse, at artikel 13, stk. 2, i protokollen gælder for dels personer, der er undergivet vedtægten for tjenestemænd eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne med undtagelse af lokalt ansatte, dels personer, der modtager visse former for fritagelses- eller fratrædelsesgodtgørelse, pension m.v.

Personer, der er omfattet af vedtægten for tjenestemænd eller af ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Fællesskaberne, er skattepligtige til Fællesskaberne, jf. artikel 2 i Rådets forordning nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber.

As arbejde for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber skete i henhold til kontrakt mellem Kommissionen og As virksomhed. Det er ubestridt, at virksomheden efter kontrakten var arbejdsgiver.

A har ikke anført holdepunkter til støtte for, at han uanset kontraktens ordlyd måtte anses for ansat i Kommissionen, jf. herved Rådets forordning nr. 259/68 af 29. februar 1969 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (vilkårene for de øvrige ansatte) .

Det er endvidere ikke godtgjort, at A har betalt skat til De Europæiske Fællesskaber af indkomsten, jf. forordning nr. 260/68.

Der er herefter ikke grundlag for at anse indkomsten fra As arbejde for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i årene 1992-1995 for skattefri i Danmark.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.