Dato for udgivelse
19 May 2004 12:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.213.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-1798-99
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Præjudicielt spørgsmål, forelæggelse, EF-Domstolen, registreringsafgift, beregningsgrundlag
Resumé

Under henvisning til retsplejelovens § 222 fastslog Østre Landsret, at der for EF-domstolen skulle forelægges et nyt præjudicielt spørgsmål i sagen for at opnå sikkerhed for ikke at tilsidesætte fællesskabsrettens forrang for den nationale ret. Det præjudicielle spørgsmål vil vedrøre foreneligheden mellem § 8, stk. 1 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og 6. momsdirektiv, artikel 11 A. Spørgsmålet er, hvorvidt det er med urette, at registreringsafgiften beregnes af et motorkøretøjs pris med tillæg af moms.

Reference(r)

Retsplejeloven § 222
EF-traktaten art. 234
6. momsdirektiv art. 11A
Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1

Henvisning
Momsvejledning 2004-2; afsnit G.1.2.1
Henvisning
Momsvejledning 2004-2; afsnit Q.2.7.
Henvisning
Momsvejledning 2004-2; Afsnit Q.2.11

Parter

De Danske Bilimportører
(advokat Karen Dyekjær-Hansen)

mod

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokat K. Hagel-Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Kallehauge, B. Vollmond og Henrik Waaben

Denne kendelse vedrører spørgsmålet, om sagsøger, De Danske Bilimportører, skal have medhold i en begæring om tilladelse til at stille præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen i overensstemmelse med EF-Traktaten art. 234. Temaet er, om den danske regel i § 8, stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er forenelig med 6. momsdirektiv art. 11 A. Spørgsmålet er nærmere, om den registreringsafgift, der opkræves af et motorkøretøj ved en ny personbils indregistrering, og som indgår i bilens almindelige pris ved salg og levering til en forbruger her i landet, er en afgift, der skal indgå i momsgrundlaget i henhold til 6. momsdirektiv art. 11 A, således at det er med urette, at den til statskassen betalte registreringsafgift er beregnet af den for motorkøretøjet betalte pris med tillæg af moms.

Denne kendelse tager ikke stilling til, hvordan spørgsmålene i givet fald skal formuleres, men alene til, om de skal stilles.

Sagsøger, De Danske Bilimportører, nedlagde under sagen påstand om,

  1. principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den i forbindelse med sagsøgers køb af køretøjet registreringsnummer TJ 43703 og chassisnummer WAUZZZ4BZXNO27865 opkrævede registreringsafgift er opkrævet med urette,
  2. at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 80.094 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente,
  3. subsidiært, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 79.680 kr.,
  4. mere subsidiært, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 77.209 kr. subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med tillæg af sædvanlig procesrente og,
  5. mest subsidiært, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 6.487 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.

Sagsøgte nedlagde påstand principalt om afvisning af sagsøgers principale anerkendelsespåstand nr. 1 og subsidiært frifindelse over for såvel denne som over for sagsøgers øvrige påstande, nr. 2-5.

Ved Østre Landsrets kendelse af 8. marts 2001 fik De Danske Bilimportører delvis medhold i en fremsat begæring om at stille præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen, idet retten tillod, at der blev stillet spørgsmål vedrørende et tema, jf. EF-Traktatens art. 28, hvorimod der ikke blev givet tilladelse til at stille andre spørgsmål, herunder følgende spørgsmål:

"Er det efter 6. momsdirektiv art. 11, A, stk. 2, litra a, lovligt at beregne moms af nye biler på en sådan måde, at en intern afgift som ovennævnte registreringsafgift ikke indgår ved beregning af moms. Registreringsafgiften beregnes således af bilens salgspris tillagt moms. Specielt spørges om dette gælder, når og fordi registreringsafgiftspligten først indtræder, hvis køberen af bilen indregistrerer den, hvilket er en forudsætning for, at kunne anvende bilen til almindelig brug (færdsel på offentligt tilgængelige arealer (veje m.v.)), hvorimod momsen forfalder, uanset om bilen indregistreres eller ej?"

EF-Domstolen afsagde den 17. juni 2003 dom i sagen (C. 383/01), hvori der alene indgik to præjudicielle spørgsmål, som blev besvaret således:

  1. En registreringsafgift af nye motorkøretøjer, indført af en medlemsstat, som ikke har nogen indenlandsk produktion af køretøjer, såsom den, der er fastsat ved lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 222 af 14. april 1999, udgør en intern afgift, hvis forenelighed med fællesskabsretten ikke skal undersøges i lyset af artikel 28 EF, men på baggrund af artikel 90 EF.

  2. Artikel 90 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sådan afgift.

De Danske Bilimportører har herefter under sagens fortsatte behandling ved Østre Landsret nedlagt følgende påstand:

  1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den af sagsøger i forbindelse med køb af en Audi, reg.nr. TJ 43703, chassisnr. WAUZZZ4BZXNO27865 i henhold til faktura fremlagt som bilag 1 til statskassen betalte registreringsafgift med urette er beregnet af den for motorkøretøjet betalte pris med tillæg af moms.
  2. Sagsøgte tilpligtes at godtgøre sagsøger kr. 14.829 subsidiært et mindre beløb efter Rettens skøn.

Overfor sagsøgtes påstand om afvisning af sagsøgerens påstand 1 er sagsøgers påstand, at sagsøgtes påstand ikke tages til følge.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse over for sagsøgers påstand 1 og frifindelse for påstand 2.

Forklaringer

Der er under sagen givet forklaring af Bent Mikkelsen.

Bent Mikkelsen, direktør i De Danske Bilimportører, har forklaret blandt andet, at sagsøger er en organisation, der består af alle importører af personbiler, vare- og lastvogne, men ikke af motorcykler. Organisationen køber en ny bil hvert år til direktøren. Mærket går på omgang mellem de forskellige importører. I 1999 købte man en Audi A 6. Importøren havde bilen på lager. Bilen blev klargjort og indregistreret, hvorefter han afhentede den. Han havde forinden underskrevet en blanket vedrørende anmeldelse af bilen til registrering. Sælger afleverede blanketten til motorkontoret sammen med betaling for nummerplader og dokumentation for, at der var tegnet lovpligtig ansvarsforsikring. Motorkontoret foretog herefter indregistreringen og udleverede nummerplader til bilen. Næsten alle bilforhandlere har en såkaldt toldplade, som giver dem ret til at få kredit i en vis periode med afregning af registreringsafgift hos ToldSkat.

Nye biler leveres uindregistreret fra bilimportøren til bilforhandleren. Først når forbrugeren køber bilen, går den procedure i gang, som indebærer indregistrering, levering og momsberegning af bilens pris. Køb af en ny bil, som ikke ønskes indregistreret og forsynet med nummerplade, forekommer meget sjældent.

Nye biler har så godt som altid en standardpris. Hvis de ikke har en standardpris, som er anmeldt over for ToldSkat, skal hver enkelt bil vurderes. Det koster 1.000 kr. pr. stk. Derfor anmelder man standardpris på alle nye biler. Standardprisen omfatter bilens indkøbspris, importør- og forhandleravance samt moms. Hvis en forhandler vil nedsætte sin avance, anmelder han en ny standardpris. Standardprisen er det grundlag, som registreringsafgiften beregnes af.

Ved salg af en brugt bil, for hvilken der allerede er betalt registreringsafgift, opkræves der ikke nogen ny registreringsafgift.

Procedure

De Danske Bilimportører har til støtte for de nedlagte påstande navnlig gjort følgende gældende:

Afgiften er en fiskal værdiafgift, der påhviler forskellige kategorier af motorkøretøjer. Den relevante kategori er motorkøretøjer, der er indrettet til transport af personer og let godstransport (dvs. gods op til 4 tons). Lovteknisk er afgiftens opkrævning knyttet til registreringen, jf. afgiftslovens § 1, hvorefter afgiften påhviler "motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven". Kategorien af afgiftsbelagte varer afgrænses således ved brug af færdselslovens begreber, jf. færdselslovens § 72, smh. med § 2, nr. 13, hvor "motorkøretøjer" defineres som "motordrevne køretøjer der er indrettet til transport af personer og gods".

Afgiften kan og bør i europæisk terminologi sammenlignes med andre afgifter, "der betales i erhvervelsen eller ibrugtagelsen af en bil, hvilket oftest går under betegnelsen registreringsafgift", (jf. Kommissionens Meddelelse af 6. september 2002 til Rådet om Beskatning af Personbiler). Med anvendelse af sædvanlig terminologi kan afgiften for så vidt udmærket betegnes som en forbrugsafgift, som sagsøgte har gjort.

Ordlyden af 6. momsdirektiv art. 11 A støtter klart sagsøgerens standpunkt. Registreringsafgiften er en intern afgift, der hviler på et motorkøretøj og er derfor også en del af momsgrundlaget. Momsen er EU's finansieringsgrundlag. Også af den grund er ensartethed mellem medlemslandene på dette område af den aller største betydning. Det spørgsmål, som her er rejst, har ikke tidligere været forelagt for EF-Domstolen.

De medlemslande, som har en lignende afgift på nye biler, beregner alle registreringsafgiften af bilens salgspris, før der beregnes moms, bortset fra Irland og Danmark. Alle andre forbrugsafgifter beregnes her i landet af varens pris. Det gælder f.eks. afgifter, der er pålagt varer som spiritus, tobak, sukker, emballage m.v. Selvom det nu eneste tilbageværende spørgsmål i denne sag også var berørt under den tidligere tvist vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, var dette spørgsmål dengang ikke hovedproblemet. Sagen er nu på dette punkt væsentligt bedre belyst, og Generaladvokaten har ganske klart undret sig over, at der ikke i første omgang blev givet tilladelse til at stille flere spørgsmål, se pkt. 24 i Generaladvokat F. G. Jacobs forslag til afgørelse af 27. februar 2003:

"Det væsentlige spørgsmål, som rejses i det foreliggende tilfælde, er, om en registreringsafgift af den beskrevne type skal bedømmes i henhold til artikel 28 EF; muligheden for begrundelse opstår, såfremt der gives et bekræftende svar. Den nationale ret søger ikke udtrykkelig vejledning om andre bestemmelser - og den har navnlig med hensyn til visse af DBI's anbringender demonstrativt undladt at gøre det. Artikel 28 skal imidlertid betragtes i forbindelse med traktatens opbygning, således at det også er nødvendigt at tage hensyn til artikel 25 og 90."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har navnlig gjort gældende:

Til støtte for den principale afvisningspåstand over for sagsøgers påstand 1 gøres det gældende, at påstand 1 i realiteten har karakter af et anbringende til støtte for påstand 2, og at sagsøger derfor ikke har en retlig interesse i at opnå en særskilt påkendelse af påstand 1, jf. herved UfR 2002, side 1245 H.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstand 1 gøres det gældende, at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem registreringsafgiftslovens § 8 og 6. momsdirektivs artikel 11 A, og at loven om registreringsafgift ikke er en registreringsafgift på biler, men en afgift på motorkøretøjer. Reglerne om registreringspligten følger af færdselslovens § 72 ff., jf. bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer. Det er urigtigt, når sagsøger hævder, at der reelt er identitet mellem momspligt og registreringspligt, idet det gøres gældende, at en vis del af landets motorkøretøjer ikke er registreringspligtige, fordi de ikke benyttes på færdselslovens område.

En stillingtagen til registreringspligt træffes derfor principielt efter tidspunktet for momspligtens indtræden, og beregningsgrundlaget for registreringsafgiften må derfor være motorkøretøjets pris indbefattet merværdiafgift. Medens man godt kan købe en bil uden at lade den indregistrere, kan man ikke købe en bil uden at betale moms. Det er først, når man vil benytte bilen til at køre i, at den skal indregistreres.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstand 2 gøres de samme anbringender gældende, som er anført til støtte for frifindelsen i forhold til påstand 1. Herudover gøres det gældende, at sagsøgers krav er udokumenteret. Kravet er opgjort som forskellen mellem to beløb, der illustrerer virkningen af, om momsen beregnes af registreringsafgiften eller registreringsafgiften beregnes af momsen. Men disse to beregninger vedrører situationen, hvor bilen lige er købt. Sagsøger har solgt bilen, og i den forbindelse blev sagsøgers påstand nedsat fra tilbagebetaling af 297.456 kr. til 80.094 kr., dvs. et beløb der udgør 26,9% af den oprindelige påstand. Det gøres derfor gældende, at sagsøger i konsekvens heraf ikke nu kan nedlægge påstand om tilbagebetaling af et beløb på over kr. 3.847.

Til støtte for påstanden om, at forelæggelsesbegæringen ikke kan tages til følge, henvises til, at landsretten ved kendelse af 8. marts 2001, nægtede at forelægge et spørgsmål som det af sagsøger nu foreslåede for EF-Domstolen. Denne kendelse må have retskraft mellem parterne, hvortil kommer, at der ikke er anført noget relevant nyt fra sagsøgers side.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af retsplejelovens § 222, at procesledende kendelser kan omgøres, når der foreligger nye oplysninger, samt når retten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt. En kendelse vedrørende spørgsmålet, om der skal forelægges præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, indeholder både et materielt og et procesledende element. Den materielle del vedrører spørgsmålet, om der er en sådan tvivl, om den nationale lovregels forenelighed med fællesskabsretten, at der er grund til at stille et eller flere præjudicielle spørgsmål herom til EF-Domstolen. Det procesledende element består i beslutningen om at udsætte eller ikke udsætte sagen for at forelægge det eller de omtvistede spørgsmål for EF-Domstolen. Det materielle og det procesledende spørgsmål udgør imidlertid en helhed, som ikke kan skilles ad.

Spørgsmålet om at forelægge eller ikke forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen er af en sådan særlig karakter, at landsretten ikke i medfør af retsplejelovens § 222 kan antages at være afskåret fra at omgøre sin tidligere afgørelse. Da dette, som sagen nu er belyst, må anses som hensigtsmæssigt for at opnå sikkerhed for ikke at tilsidesætte fællesskabsrettens forrang for den nationale ret, tager landsretten sagsøgers begæring om tilladelse til at stille et eller flere præjudicielle spørgsmål til følge.

T h i    b e s t e m m e s

De Danske Bilinspektørers begæring om tilladelse til at stille præjudicielie spørgsmål til EF-Domstolen tages til følge.