(Dele af sagsfremstillingen er udeladt for at sikre selskabets anonymitet).

Ligningsrådet var blevet anmodet om at afgive bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålene om, hvorvidt følgende planlagte dispositioner ville udløse genbeskatning af underskud efter ligningslovens § 33 E:

1. Moderselskabet forestår fremover faktureringen til udenlandske kunder. Datterselskabet modtager en månedlig kreditnota opgjort som aftalt provision af salg optaget gennem den lokale salgsorganisation.

Ved besvarelsen kunne det lægges til grund, at datterselskabet bevarede samtlige rettigheder i forhold til kunderne (goodwill m.v.).

2. Hvis spørgsmål 1 blev besvaret med et ja, ønskedes svar på, om det ville udløse genbeskatning af underskud, at moderselskabet uændret varetog de i spørgsmål 1 nævnte administrative arbejdsopgaver, blot udstedte moderselskabet fremover en faktura til kunden i datterselskabets navn, samtidig med at der udstedtes en købsnota (pris for leverede varer) og provisionsnota (salgsavance i datterselskabet) til datterselskabet. Faktura ville blive fremsendt samtidig med vareleverancerne fra moderselskabet.

Ved besvarelsen kunne det lægges til grund, at summen af købsnota og provisionsnota til datterselskabet svarede til beløbet faktureret til kunden.

3. A) Moderselskabet forestår fremover lagerfunktion for udenlandske datterselskaber. Lagerfunktionen planlagdes overført til moderselskabet. Varerne skulle herefter leveres direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, og den lokale lagerfunktion nedlægges.

3. B) Moderselskabet varetager fremover regnskabs- og IT-funktion for datterselskaberne, og den lokale regnskabs- og IT-funktion nedlægges.

3. C) Produktionen i et af datterselskaberne overføres til moderselskabet, der fremover forestår produktionen heraf, og den lokale produktion nedlægges.

Det kunne lægges til grund, at der ikke blev overdraget anlægsaktiver som følge af de planlagte ændringer, ligesom det kunne lægges til grund, at samtlige dispositioner blev gennemført på markedsvilkår.

Revisor havde blandt andet oplyst følgende i anmodningen om bindende forhåndsbesked:

"1. Allerede gennemført ændring i Z-land.

Alle moderselskabets datterselskaber har samme struktur.

Datterselskaberne er alle selvstændige juridiske enheder, der handler i eget navn og for egen regning. Alle har en forhandlerkontrakt, der beskriver samhandel med moderselskabet. Hidtil har datterselskaberne selv varetaget alle administrative arbejdsopgaver.

På nogle af markederne er der en direkte omsætning fra moderselskabet, bl.a. X-land og Z-land. Der har historisk været en tradition for, at moderselskabet kunne servicere større kunder fra Danmark, når det var hensigtsmæssigt.

Omstruktureringerne, der er gennemført i det Z-landske selskab, har omfattet følgende:

• Lageret og lagerfunktionen er overført til Danmark.

Varerne leveres direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne i Z-land, idet det giver en lavere handlings- og transportomkostning. Samtidig er der ikke længere behov for at opretholde et separat lager i Z-land, hvorved lagerstyringen bliver langt mere effektiv.

• Servicefunktionen er overført til Danmark.

I praksis er servicemontørerne dog ansat i det Z-landske selskab. Datterselskabet i Z-land fakturerer andel af lønudgiften til moderselskabet, som viderefakturerer servicetimerne til kunderne, således at det Z-landske selskab holdes skadesløs.

• Økonomi- og it-funktionen varetages af Danmark.

Moderselskabet leverer samtlige ydelser vedrørende it og økonomi mod særskilt betaling.

Ovenstående ændringer er at sidestille med typiske outsourcing-opgaver, hvor der opnås et lavere omkostningsniveau ved at lade andre udføre de administrative arbejdsopgaver.

Det bemærkes for forståelsens skyld, at der tidligere er gennemført følgende:

• Det er blevet aftalt, at moderselskabet forestår fakturering til Z-lands kunder, herunder at moderselskabet afholder fragt- og garantiomkostninger.

Det Z-landske datterselskab modtager en månedlig kreditnota. Som følge af disse ændringer i det Z-landske datterselskab er det lykkedes at opnå en positiv indtjening som følge af lavere omkostninger til interne administrative opgaver. For god ordens skyld anføres, at moderselskabets betaling for de leverede ydelser er fastsat på markedsvilkår, således at der også på koncernniveau er tale om en forbedret indtjening.

De tilsvarende fordele søger ledelsen at opnå i nogle af de sambeskattede datterselskaber.

2. Påtænkt omstrukturering i Q-land, X-land og Y-land

I Q-land, X-land og Y-land forventes implementeret samme driftsstruktur som aktuelt er gennemført for Z-land, dvs:

• Moderselskabet forestår fakturering til udenlandske kunder.

Datterselskabet modtager en månedlig kreditnota.

Det kan forudsættes, at datterselskabet bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne, dvs. at indtjeningsgrundlaget i datterselskabet ikke svækkes.

• Lageret og lagerfunktionen overføres til Danmark.

Varerne leveres direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, idet det giver en lavere handlings- og transportomkostning. Samtidig er der ikke længere behov for at opretholde et separat lager lokalt, dog vil der naturligvis være behov for et nødlager.

• Økonomi- og it-funktionen varetages af Danmark.

2.1. Vor redegørelse

Det er som også indledningsvist anført bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, om fuld genbeskatning ved hel eller delvis overdragelse af et sambeskattet udenlandsk selskabs virksomhed til et andet koncernforbundet selskab, der er relevant.

Det fremgår af cirkulære nr. 82 fra 29. maj 1997, at der ved vurderingen af, om der anses at være tale om en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Det beror således på en konkret vurdering, om det der afhændes, må anses for at være hel eller delvis afhændelse af virksomhed.

Efter lovmotiverne tilsigter bestemmelsen at sikre, at der finder genbeskatning sted, inden en overskudsgivende del af en virksomhed overdrages til et andet selskab, der ikke indgår i sambeskatningen.

Af Ligningsvejledningen SD 6.2.2.2 fremgår, at:

"Ved vurderingen af om afhændelse af aktiver i relation til LL § 33E, stk. 2, anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Det beror på en konkret vurdering, om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed.

Afståelse af enkeltaktiver (eller passiver) udgør som udgangspunkt ikke en hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som omsætningsaktiver."

Vi kan på denne baggrund kommentere de beskrevne dispositioner således:

Ad Overførsel af faktureringsprocedure til moderselskabet

Datterselskabets sælgere forbliver ansatte i det udenlandske selskab og har uændret kompetence til at indgå ordrer med kunderne. Proceduren for optagelse af ordrer ændres således ikke, og kunderne vil fortsat opfatte datterselskabet som kontraktpart og leverandør af de bestilte varer.

Det kan ved besvarelsen forudsættes, at kontraktgrundlaget vil blive udfærdiget således, at datterselskabet bevarer ejerskabet til kundekartoteket m.v., herunder den merværdi, der er oparbejdet og senere måtte blive oparbejdet (goodwill).

Datterselskabets kunder vil således alene opleve en ændring i form af, at faktura udstedes i moderselskabets navn, at betaling skal fremsendes til moderselskabets bankkonto (lokal bank), og at rykkerproceduren bliver delvis ændret.

Moderselskabet vil opkræve en løbende betaling for den leverede ydelse. Betalingen vil ske på markedsvilkår.

Datterselskabet vil opnå en besparelse, som følge af at det ikke længere er nødvendigt at have fastansat personale til at forestå disse rutineopgaver. Datterselskabet kunne alternativt anmode et lokalt servicebureau om at udføre den tilsvarende opgave (outsourcing).

På koncernniveau vurderes det at være mere omkostningseffektivt at samle alle disse administrative rutiner et sted og samtidig undgå at skulle betale avancetillæg m.v. til lokale servicebureauer.

Det bør være fremgået af ovenstående, at de planlagte ændringer i de administrative procedurer ikke giver mulighed for at anse "outsourcing-opgaven" som værende en selvstændig virksomhed, der kan gøres til genstand for skattefri overdragelse i forhold til fusionsskatteloven m.v.

Fra seneste praksis kan anføres, at Landsskatteretten i en netop offentliggjort afgørelse har fastslået, at også sådanne tilfælde, hvor moderselskabet overtager datterselskabets hidtidige salgsfunktion (kunder), er omfattet af reglerne om fuld genbeskatning, jf. tidligere fremsendt kendelse (SKM 2003.49.LSR).

I den omhandlede kendelse lagde Landsskatteretten til grund, at

"det enkelte udenlandske datterselskabs salgsaktivitet - inklusive den hertil knyttede kundekreds på det udenlandske marked - må anses for at overgå fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med likvidationen af datterselskabet. Det bemærkes herved, at den mellem moderselskabet og det enkelte datterselskab indgåede samarbejdsaftale ikke findes at kunne begrunde, at kundekredsen knyttet til datterselskabets salgsaktivitet tilhører moderselskabet. Det er i den forbindelse uden betydning, at moderselskabet også har et kundekartotek over det enkelte datterselskabs kunder, fordi moderselskabet forestår fakturering og levering til kunderne. Den omstændighed, at moderselskabet via sit ejerskab af datterselskaberne har den bestemmende indflydelse over datterselskaberne, herunder også aktiviteten i disse, kan ligeledes ikke begrunde, at salgsaktivitetens kundekreds tilhører moderselskabet."

I kendelsen lægges det således til grund, at der er tale om virksomhedsoverdragelse, i og med at den salgsaktivitet, som datterselskaberne hidtil har udøvet i eget navn i de respektive lande, videreføres i moderselskabet, herunder som udgangspunkt alene via selvstændige handelsagenter, der handler i moderselskabets navn.

De ændringer, som moderselskabet ønsker at gennemføre, anses ikke at være sammenlignelige med den refererede kendelse, idet datterselskabet bevarer ejendomsretten til kundemassen m.v.

På dette grundlag finder vi derfor ikke, at den forestående ændring bestående i at lade moderselskabet sende faktura til kunderne og forestå eventuel rykkerprocedure m.v. kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens § 33 E.

Ad Lagerfunktionen

Hidtil har datterselskabet opretholdt eget varelager og forestået levering direkte til kunden.

Lagerfunktionen planlægges overført til moderselskabet, idet der herved opnås en reduktion af omkostningsniveauet på koncernbasis.

Varerne leveres herefter direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, idet det giver en lavere handlings- og transportomkostning. Der er således ikke længere behov for at opretholde et separat lager lokalt, dog vil der naturligvis være behov for et nødlager.

På dette grundlag finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i at lade moderselskabet sende varerne direkte til kunderne og forestå lagerfunktion m.v. kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens § 33 E.

Ad Outsourcing af regnskabsfunktion/it

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, ses der ikke at være grundlag for at gennemføre genbeskatning ved "outsourcing" af administrative opgaver, herunder regnskabsfunktion, økonomi og it m.v.

Dette skyldes, at der ikke er tale om en selvstændig organisatorisk aktivitet, og at det positivt anføres i cirkulæret m.v., at overdragelse af enkeltaktiver ikke som udgangspunkt udløser genbeskatning.

På dette grundlag finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i at lade moderselskabet varetage regnskabsfunktion og it kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens § 33 E.

3. Datterselskabet i P-land.

For så vidt angår P-land, overvejes en overførsel af produktionsaktiviteter til moderselskabet.

Baggrunden for overdragelsen af produktionen til moderselskabet skal søges i det forhold, at der er tilstrækkelig kapacitet i Danmark til at varetage produktionen i det P-landske datterselskab, hvorved der kan opnås en forbedret indtjening i datterselskabet, og den gennemsnitlige produktionsomkostning pr. enhed på koncernbasis kan reduceres.

3.1. Faktiske forhold

Det primære formål med etableringen af datterselskabet i P-land var at få adgang til den knowhow, der var om forretningsområdet i P-land samt at få øget produktudviklingshastigheden.

Datterselskabet i P-land har i perioden siden starten formået at frembringe en del nye produkter. Imidlertid har det vist sig, at produkterne var på et sent stadie i livscykluskurven, samt at det har været svært at reproducere produkterne med et acceptabelt kvalitetsniveau og omkostningsniveau.

Ovennævnte har bevirket, at det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende indtjening i selskabet.

Selv om selskabet har haft en vækst gennem årene, har væksten ikke været så stor, at den kan dække de nødvendige omkostninger.

Resultatudviklingen i specielt de sidste tre år har ikke været tilfredsstillende, hvilket har bevirket, at ledelsen har revurderet situationen for det P-landske selskab og har ønsket at nedlægge produktionen i P-land og flytte denne til Danmark.

Det er hensigten at bibeholde en udviklingsfunktion, som skal udvikle og sælge produkter til moderselskabet, samt at bibeholde en salgsfunktion, der kan afsætte til det P-landske marked m.v.

3.2. Vor redegørelse

Det er afgørende, hvorvidt overførsel af en produktion i sig selv kan anses for at være en del af en virksomhed.

Generelt er en produktionsvirksomhed med tilhørende bygninger, produktionsanlæg, medarbejdere og lager m.v. en virksomhed i henhold til praksis.

Fra praksis kan omtales en bindende forhåndsbesked, TfS 2001 nr. 656, hvor et moderselskab ønskede at lade et sambeskattet udenlandsk datterselskab afstå produktions-ejendommen til et andet koncernselskab. Produktionsejendommen ville blive genudlejet til det sælgende selskab, der uændret fortsatte produktion m.v.

Ligningsrådet udtalte, at der ville indtræde fuld genbeskatning, idet produktionsejendommen udgjorde en væsentlig del af datterselskabets aktiver, og ejendommen måtte anses for at udgøre en selvstændig virksomhed, jf. fusionsskatteloven.

I afgørelsen anføres ydermere, at afståelse af en hel produktionsenhed vil være omfattet af reglerne om genbeskatning.

Fra praksis kan eksempelvis nævnes følgende nyere afgørelser: Et udenlandsk sambeskattet selskab fungerede primært som holdingselskab for andre udenlandske datterselskaber, men havde også en ejendomsadministrationsaktivitet, som selskabet ønskede at overdrage til et nystiftet datterselskab, jf. TfS 2002.550.

Ligningsrådet fandt, at overdragelsen ville udløse genbeskatning. Det anførtes i den offentliggjorte afgørelse, at uanset at aktiviteten udgjorde en uvæsentlig del af de samlede aktiviteter, var der tale om en organisatorisk afgrænset aktivitet, som i sig selv udgør en selvstændig virksomhed adskilt fra den øvrige aktivitet i selskabet.

I det konkrete tilfælde vil der alene blive truffet en beslutning om at nedlægge den eksisterende produktion i det P-landske datterselskab. Medarbejdere vil blive afskediget, produktionsanlæg forsøgt solgt til tredjemand. Der vurderes ikke at blive overført knowhow eller andre immaterielle aktiver, idet moderselskabet har et langt højere teknologisk niveau.

I forhold til fusionsskattelovens vilkår foreligger der således ikke en virksomhed, endsige en del af en virksomhed. Der er blot tale om, at produktionen i et selskab nedlægges, og produktionen af samme produkter påbegyndes i moderselskabets eksisterende faciliteter.

Datterselskabets aktiviteter med salg til det P-landske marked m.v. vil fortsætte uændret. Den eneste ændring for selskabet vil være, at de produkter, som man tidligere selv har fremstillet, nu vil blive leveret fra moderselskabet til en lavere kostpris (som følge af lavere omkostningsniveau hos moderselskabet). Købet vil ske på markedsvilkår.

Endvidere forventes datterselskabets udviklingsafdeling at fortsætte.

Samlet set vil den ønskede nedlægning af produktionen i P-land medføre, at datterselskabet bliver overskudsgivende (tab ved produktion og udvikling bortfalder), og koncernens produktionsomkostninger til de her omhandlede produkter reduceres og bliver dermed mere konkurrencedygtige (også i P-land).

Ændringen er således at sidestille med en mindre outsourcing-opgave, hvor et selskab vælger at købe varen/ydelsen fra en anden part til en lavere kostpris end ved egenproduktion.

Der gennemføres ikke en overdragelse af en aktivitet, som kan omfattes af begrebet virksomhed, organisatorisk overføres ingen medarbejdere eller lignende, ligesom der ikke overdrages fysiske aktiver, anlægsaktiver m.v. Der er således ingen direkte sammenhæng til de offentliggjorte afgørelser angivet ovenfor.

På dette grundlag finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i, at datterselskabet nedlægger den lokale produktion, og moderselskabet påbegynder produktionen af tilsvarende produkter i Danmark, kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens § 33 E."

Revisor har supplerende oplyst, at såfremt moderselskabet overtager faktureringen og foretager denne i eget navn (spørgsmål 1) vil det af fakturaen fremgå, at moderselskabet er fakturaudsteder, men telefonnummer, e-mail, hjemmeside samt reference (dvs. ordremodtager) vil være det udenlandske datterselskabs.

Revisor har endvidere supplerende oplyst, at salgsdatterselskaberne i Q-land, X-land og Y-land udfører tre funktioner: Salg, regnskab/IT og lager, mens produktionsdatterselskabet i P-land udfører to funktioner: Produktion og udvikling.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Det fremgår af ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt., at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Ifølge ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt., finder stk. 1, 1. pkt., blandt andet tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt nogle nærmere angivne dispositioner udløser genbeskatning af underskud efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.

Da moderselskabet ejer 100 pct. af aktiekapitalen i de omhandlede datterselskaber, er selskaberne utvivlsomt koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Afgørende for besvarelsen af spørgsmålene er følgelig, hvorvidt de nærmere angivne dispositioner udgør en hel eller delvis afståelse af virksomheden i de sambeskattede datterselskaber til moderselskabet.

Af cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning fremgår følgende vedrørende ligningslovens § 33 E, stk. 2, jf. pkt. 6.5.3.4.2:

"Efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, gennemføres som udgangspunkt ligeledes fuld genbeskatning i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v. Baggrunden for denne bestemmelse er, at herved sikres, at datterselskabet ikke omgår genbeskatningen ved at udskille de sunde dele af selskabets aktiviteter.

Ved vurderingen af om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".

Det beror på en konkret vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed.

Ligningslovens § 33 E, stk. 2, tilsigter at sikre, at genbeskatning sker, forinden et datterselskab afhænder den overskudsgivende del af virksomheden til et andet selskab i koncernen, der ikke indgår i sambeskatningen.

Afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som omsætningsaktiver."

Ad spørgsmål 1.

Spørgsmål 1 går på, hvorvidt moderselskabet fremover kan forestå faktureringen til udenlandske kunder, herunder de udenlandske datterselskabers kunder, uden at dette udløser genbeskatning af underskud. Med andre ord er spørgsmålet, hvorvidt overdragelsen af faktureringen fra de sambeskattede datterselskaber til moderselskabet udgør en hel eller delvis virksomhedsafståelse, jf. det ovenfor anførte.

Det er i tilknytning til spørgsmålet oplyst, at de udenlandske datterselskaber vil modtage en månedlig kreditnota. Det er endvidere oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at datterselskabet bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne (goodwill m.v.).

De omhandlede datterselskaber i henholdsvis Q-land, X-land og Y-land forhandler efter det oplyste moderselskabets produkter i eget navn og for egen regning. Hidtil har datterselskaberne således selv varetaget alle administrative opgaver.

Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger hel eller delvis afhændelse af virksomhed, jf. cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 6.5.3.4.2.

En virksomhed består som bekendt af flere funktioner/aktiviteter. Virksomhedsbegrebet i ligningslovens § 33 E svarer således eksempelvis til virksomhedsbegrebet i fusionsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

I henhold til fusionsskatteloven kan et selskab udspalte eller tilføre en gren af en virksomhed til et andet selskab. Med gren af en virksomhed forstås en aktivitet, der organisatorisk udgør en selvstændig bedrift i det eksisterende selskab, der kan adskilles fra de øvrige aktiviteter i selskabet, og som kan fungere ved hjælp af egne midler. En skattefri udspaltning eller tilførsel i henhold til fusionsskatteloven forudsætter således så at sige, at der i det eksisterende selskab drives minimum to virksomheder.

Fusionsskattelovens krav til, at en aktivitet udgør en gren af en virksomhed, er imidlertid ikke det samme krav som ligningslovens § 33 E's krav om hel eller delvis virksomhedsafhændelse. En delvis virksomhedsafhændelse består i stedet i, at en eller flere aktiviteter i én virksomhed afhændes. Det er dog klart, at der er tale om eksempelvis en delvis virksomhedsafhændelse, hvis det, der afhændes, i sig selv i øvrigt opfylder kravet til at være en gren af en virksomhed og dermed en selvstændig bedrift, jf. eksempelvis TfS 2001, 656 LR. Men det er ikke en forudsætning for at tale om delvis virksomhedsafhændelse, at det afhændede udgør en gren af en virksomhed.

Virksomhedsbegrebet i ligningslovens § 33 E og fusionsskatteloven er således det samme, men kravene til det afhændede/udspaltede/tilførte er ikke de samme. I relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, må det således vurderes, hvorvidt en eller flere funktioner/aktiviteter i den eksisterende virksomhed overføres eller afhændes til et koncernforbundet selskab, idet dette vil udgøre en hel eller delvis virksomhedsafhændelse.

Det er følgelig heller ikke afgørende, om der i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten overdrages aktiver. Afgørende er i stedet, hvorvidt aktiviteten må anses for overført eller afhændet af datterselskabet til et koncernforbundet selskab, eksempelvis moderselskabet, jf. SKM2003.49.LSR.

Det må herefter afgøres, hvorvidt overdragelsen af faktureringen til moderselskabet udgør en delvis virksomhedsafhændelse.

Det lægges i overensstemmelse med det af revisor anførte til grund, at datterselskaberne bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne (goodwill m.v.). Når dette er tilfældet, når de henvendelsesreferencer, dvs. telefonnummer, e-mail, hjemmeside samt reference (dvs. ordremodtager), der er påført fakturaen, er datterselskabets, og når datterselskabet i øvrigt bevarer sine øvrige aktiviteter så som salgsaktiviteten, herunder retten til i øvrigt at handle i eget navn og for egen regning, lageraktiviteten m.v., finder styrelsen, at varetagelsen af faktureringen ikke udgør en hel eller delvis virksomhedsafhændelse.

På denne baggrund indstiller styrelsen, at spørgsmålet 1 besvares med et nej.

Ad spørgsmål 2.

Spørgsmålet bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 3. A).

Spørgsmålet er, hvorvidt moderselskabet fremover kan forestå lagerfunktionen for de udenlandske datterselskaber, uden at dette udløser genbeskatning af underskud.

Det er oplyst, at varerne vil blive leveret direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, at datterselskabernes lageraktivitet vil blive nedlagt, samt at der ikke i denne forbindelse vil blive overført anlægsaktiver fra datterselskaberne til moderselskabet.

Der henvises til det under spørgsmål 1 vedrørende virksomheds- og afståelsesbegrebet anførte.

Lagerfunktionen/-aktiviteten ønskes overført fra datterselskabet til moderselskabet, således at datterselskabet ikke kan foretage selvstændige leverancer. Uanset at lageraktiviteten ikke længere skal drives i datterselskabet, idet datterselskabet ikke længere opretholder et selvstændigt lager, er det styrelsens opfattelse, at realiteten er, at den samme aktivitet nu skal varetages af moderselskabet.

Lageraktiviteten udgør netop én af de hovedaktiviteter, som ifølge det oplyste udøves af datterselskabet. Hvis denne aktivitet afhændes, er der alene to aktiviteter tilbage, ligesom den tilbageværende virksomhed efter afhændelsen af lageraktiviteten må udøves i ændret form, idet der ikke længere er mulighed for, at datterselskabet selv kan foretage leverancer.

På denne baggrund indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. A) besvares med et ja.

Ad spørgsmål 3. B).

Moderselskabet ønsker fremover at varetage regnskabsfunktion og IT for datterselskaberne, og spørger i denne forbindelse, om dette vil udløse genbeskatning af underskud.

Det er oplyst, at regnskabs- og IT-aktiviteten vil blive varetaget af moderselskabet, og at datterselskabets regnskabs- og IT-aktivitet vil blive nedlagt.

Der henvises til det under spørgsmål 1 og 3. A) anførte, hvorefter overdragelsen af regnskabs- og IT-aktiviteten må anses for en delvis overdragelse af virksomheden. Det bemærkes i tilknytning hertil, at såfremt spørgsmål 1, 2, 3. A) og 3. B) ses i sammenhæng bliver to af datterselskabernes tre hovedaktiviteter overdraget til moderselskabet, herunder også selve faktureringen til kunderne, hvorefter alene salgsaktiviteten er tilbage. Datterselskaberne er således overgået fra at være selvstændige selskaber med egen lager- og regnskabsaktivitet, herunder fakturering, til alene at være salgsformidlingsselskaber.

På denne baggrund indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. B) besvares med et ja.

Ad spørgsmål 3. C).

Der spørges til, hvorvidt produktionen i datterselskabet i P-land, kan overføres til moderselskabet, uden at dette udløser genbeskatning af underskud.

Der henvises til det under spørgsmål 1 og 3. A) anførte, hvorefter overdragelsen af produktionsaktiviteten må anses for en delvis overdragelse af virksomheden.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt det må medføre en ændret vurdering, at produktionsanlæg og bygninger m.v. forsøges solgt til tredjemand. Som det fremgår af det under spørgsmål 1 anførte, er det imidlertid ikke afgørende for vurderingen af, hvorvidt der sker en delvis virksomhedsafhændelse, at der foreligger en gren af en virksomhed, ligesom det heller ikke er afgørende, om der i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten overdrages aktiver. Afgørende er i stedet, hvorvidt aktiviteten må anses for overført eller afhændet af datterselskabet til moderselskabet, jf. SKM2003.49.LSR. Eftersom moderselskabet efter overdragelsen skal varetage den samme funktion, som datterselskabet tidligere varetog, finder styrelsen, at der er tale om en delvis afhændelse af virksomheden.

På denne baggrund indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. C) besvares med et ja.

Ligningsrådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at spørgsmålene kunne besvares som følger:

Ad 1. Nej.

Ad 2. Bortfalder.

Ad 3. A) Nej.

Ad 3. B) Nej.

Ad 3. C) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.