Parter

H1 A/S
(Advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommerne

Elsebeth Frigast Larsen, Anni Højmark og Gry Berdiin

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. oktober 2007, vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, H1 A/S (H1 i det følgende) for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 kan bringe den del af selskabets udgifter til sponsorkontrakter, der vedrører fodboldbilletter, og som er anvendt til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmier ved konkurrencer, til fradrag i selskabets skattepligtige indkomst som reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Påstande

H1 har nedlagt følgende påstande

1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1s skattepligtige indkomst for 1998, 1999 og 2000 nedsættes med værdien af de modtagne fodboldbilletter, som selskabet har anvendt til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmier i reklamekonkurrencer, svarende til 45 % af samtlige modtagne fodboldbilletter.

2.

Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af de fodboldbilletter, som H1 har modtaget, ansættes til et lavere beløb end skønnet af myndighederne, og at selskabets skattepligtige indkomst for hvert af årene 1998, 1999 og 2000 nedsættes som følge heraf, idet den konkrete ansættelse af nedsættelsesbeløbene hjemvises til behandling hos myndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse overfor påstand 1 og har taget bekræftende til genmæle overfor påstand 2.

Der har medvirket 3 dommere ved sagens behandling.

Oplysningerne i sagen

Den 4. juli 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende H1s skattefradrag i henhold til sponsorudgifter:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter

lndkomståret 1998

Skattepligtig indkomst

Reklameudgifter anset for repræsentation, forhøjet af Told- og Skattestyrelsen med

1.614.552 kr.

Indkomståret 1999

Skattepligtig indkomst

Reklameudgifter anset for repræsentation, forhøjet af Told- og Skattestyrelsen med	1.424.184 kr.
Betaling for distributionsret fratrukket med 500.000 kr. anset for køb af rettighed og afskrivningsberettiget med 71.428 kr., forhøjet af Told- og Skattestyrelsen med	428.572 kr.
Ikke godkendt fradrag for rejseudgifter, forhøjet af Told- og Skattestyrelsen med	77.194 kr.
Ikke godkendt fradrag for advokat- og revisorudgifter, forhøjet af Told- Skattestyrelsen med	217.628 kr.

Indkomståret 2000

Skattepligtig indkomst

Reklameudgifter anset for repræsentation, forhøjet af Told- Skattestyrelsen med	1.566.056 kr.
Betaling for distributionsret fratrukket med 500.000 kr. i 1999 anset for køb af rettighed og afskrivningsberettiget med 71.428 kr. nedsat af Told- og SkattestyreLsen med	71.428 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med selskabets regnskabschef NL, selskabets koncernjurist DT og selskabets repræsentanter TT samt KV fra R1 og MD fra R2. Selskabets repræsentanter har endvidere haft mulighed for at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

[Udeladt.red.SKAT].

Reklameudgifter anset som repræsentation

Selskabet har indgået sponsorkontrakter med en række danske boldklubber og foreninger. Sponsorkontrakterne er typisk delt i en del, der beskriver hvilke reklameydelser, der leveres, og i en del der beskriver hvilke andre ydelser, der leveres. Reklameydelserne består blandt andet i skilte på stadion, firmanavn og logo på spilledragter mv. Andre ydelser, der kan indgå i et sponsorat er fribilletter til den sponsorerede klubs kampe, landskampe, diverse arrangementer og rejser til udenlandske sportsbegivenheder.

Selskabet har ingen oversigt over, hvem fribilletterne er uddelt til. Selskabet har fratrukket udgifterne som reklameudgifter.

Problemstillingen vedrørende fradragsretten for sponsoraterne er tidligere behandlet af ToldSkat, der i en kendelse af 4. oktober 1999 nægtede fradrag for momsen af sponsorudgifter svarende til værdien af de omhandlende fribilletter. ToldSkat opgjorde i den forbindelse værdien af fribilletterne for 1998, 1999 og 2000 til henholdsvis 2.935.550 kr., 2.589.425 kr. og 2.847.375 kr. inklusive moms.

Ovennævnte afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 16. februar 2001. Selskabet indbragte imidlertid Landsskatterettens afgørelse for domstolene.

Østre Landsret afsagde dom den 10. september 2003, gengivet i SKM2003.401.ØLR og Højesteret afsagde dom den 9. maj 2006 SKM2006.398.HR.

I nærværende sag har Told- og skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifterne til sponsoraterne i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, idet værdien af fribilletteme må anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at udgifterne godkendes fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og 4 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift som er indkomstopgørelsen uvedkommende. - Der er således fuldt fradrag for egentlige personaleudgifter.

Fradrag for udgifter til reklame kan herefter foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, tillige pkt. 14.3.1. i nævnte cirkulære til loven, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 16. februar 2001, at selskabet ved sine sponsorbidrag ikke har opnået hertil svarende reklameydelser, idet sponsorklubberne udover reklameydelsene også skal levere et antal fribilletter til bestemte sportsbegivenheder. Retten finder videre i overensstemmelse med Højesterets dom af den 9. maj 2006, at selskabets uddeling af fribilletter m.v. må rubriceres enten som repræsentationsudgift, som personaleudgift eller som gave.

Med henvisning til de foreliggende oplysninger, og de afgivne forklaringer i Østre Landsret dom af den 10. september 2003, er det rettens opfattelse, at 10% af fribilletteme m.v. må anses at være at fradrage som personaleudgift, og 45 % må anses at være at fradrage som repræsentationsudgift.

Selskabet kan tillige fratrække gaver eller gavelignende ydelser, som de har ydet til både erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende personer eller juridiske personer, herunder private forbrugere, jf. bestemmelserne ¡ statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1, hvis gaven har karakter af en driftsomkostning for selskabet i form af en driftsmæssig salgsprisreduktion eller en repræsentations- eller reklameudgift.

Med hensyn til de resterende 45 % skal retten bemærke, at disse, som af retten anses at må betragtes som gaver, ikke er fradragsberettiget, idet gaverne ikke har karakter af driftsomkostninger for selskabet i form af repræsentations- eller reklameudgifter. Der henvises her til ordlyden i Højesterets dom af den 9. maj 2006, hvor flertallet udtalte, at eftersom der forelå gaveydelser og ikke reklameartikler, kunne der ikke skelnes mellem værdien af billetterne.

Højesteret har ved dommen ikke godkendt fradrag for moms på fribilletterne mv.

Selskabet kan således fradrage

1998	Repræsentation 0,25*0,45*2.935.550 kr.	330.249 kr.
	Personaleudgift 0,10*2.935.550 kr.	293.555 kr.
	Ialt	623.804 kr.
Forhøjelse: (2.935.550 kr.*0,8) - 623.804 kr.		1.724.636 kr.

Landsskatteretten forhøjet herefter den påklagede ansættelse med 1.724.636 kr. fratrukket 1.614.552 kr., svarende til 110.084 kr.

1999	Repræsentation 0,25*0,45*2.589.425 kr.	291.310 kr.
	Personaleudgift  0,10*2.589.425 kr.	258.942 kr.
	I alt	550.252 kr.
Forhøjelse: (2.589.425 kr.*0,8) - 550.252 kr.		1.521.288 kr.

Landsskatteretten forhøjer herefter den påklagede ansættelse med 1.521.288 kr. fratrukket 1.424.184 kr., svarende til 97.104 kr.

2000	Repræsentation 0,25*0,45*2.847.375 kr.	320.330 kr.
	Personaleudgift 0,10*2.847.375 kr.	284.737 kr.
	I alt	605.067 kr.
Forhøjelse: (2.847.375 kr.*0,8)-605.067 kr.		1.672.833 kr.

Landsskatteretten forhøjer herefter den påklagede ansættelse med 1.671.833 kr. fratrukket 1.566.056 kr., svarende til 106.777 kr.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1998

Skattepligtig indkomst

Reklameudgift anset for repræsentation, 1.614.552 kr. Er af Landsskatteretten anset som repræsentation, gave og naturalaflønning. Selskabet forhøjes med

110.084 kr.

Indkomståret 1999

Skattepligtig indkomst

Reklameudgifter anset for repræsentation, 1.424.184 kr. Er af Landsskatteretten anset som repræsentation, gave og naturalaflønning. Selskabet forhøjes med	97.104 kr.
Betaling for distributionsret ikke anset for køb af rettighed. Udgiften er anset som fradragsberettiget. Selskabets indkomst nedsættes med	428.572 kr.
Ikke godkendt fradrag for rejseudgifter, 77.194 kr.	Stadfæstes.
Ikke godkendt fradrag for advokat- og revisorudgifter, 217.628 kr.	Stadfæstes.

Indkomståret 2000

Skattepligtig indkomst

Reklameudgift anset for repræsentation, 1.566.056 kr. Er af Landsskatteretten anset som repræsentation, gave og naturalaflønning. Selskabet forhøjes med	106.777 kr.
Betaling for distributionsret ikke anset for køb af rettighed. Udgiften er anset for fradragsberettiget i 1999. Selskabets indkomst forhøjes med	71.428 kr.

..."

Ved dom af 10. september 2003 traf Østre Landsret afgørelse angående spørgsmålet, om der var grundlag for at nægte H1 (tidligere H1X A/S) fradrag for momsen af den del af udgifterne til sponsorkontrakterne, der vedrørte værdien af de omhandlede fodboldbilletter m.v. H1 ankede dommen til Højesteret, som afsagde dom den 9. maj 2006. Dommen er offentliggjort i SKM2006.398.HR.

Parterne er enige om at lægge faktum i landsrettens dom og i Højesterets dom til grund i denne sag.

H1 har fremlagt en samarbejdsaftale mellem H1.1 A/S (i kontrakten benævnt H1.1) og Divisionsforeningen (i kontrakten benævnt DF) som et eksempel på de sponsorkontrakter, virksomheden har indgået. Samarbejdsaftalen gælder for 3 år pr. 1. juli 1996 og dækker fodboldsæsonerne 1996/1997, 1997/1998 og 1998/1999. Der fremgår af aftalen blandt andet følgende:

"Idet H1.1 og DF (herefter benævnt "Parterne") er enige om at skabe et grundlag for samarbejde omkring fælles udvikling og fremgang,

idet H1.1 ønsker at fremme salget af virksomhedens produkter og H1.1's generelle image, såvel eksternt over for forbrugere, kunder, leverandører m.v., som internt i forhold til medarbejdere, rekruttering m.v.,

idet DF repræsenterer divisionsklubberne omfattende Superligaen samt 1 og 2. division, og arbejder for fremme af udviklingen i dansk fodbold,

idet DF af klubberne i Superligaen er bemyndiget til at overdrage H1.1 de rettigheder, der er indeholdt i nærværende Aftale, og

idet det er forudsat, at nærværende Aftale ikke berører H1.1's eksisterende aftaler og sponsorater i divisionsklubberne,

er Parterne enige om følgende

1.0	H1.1 Ligaen
1.1	Fra og med indledningen af fodboldsæsonen 1995/1997 navngives den eksisterende Superliga med navnet H1.1 Ligaen
1.2	DF skal sørge for, at der intet er til hinder for at anvende navnet H1.1 Ligaen, og skal til enhver tid og i enhver henseende bakke op om dette navn.
1.3	H1.1 udarbejder logoet og typografien for navnet på H1.1 Ligaen.
	Denne vil konsekvent blive benævnt og markedsført under det aftalte navn og på den aftalte måde.
1.4	H1.1 erhverver retten til at anvende navnet H1.1 Ligaen og dennes logo samt typografi i sine interne og eksterne markedsføringsmæssige foranstaltninger inden for rammerne af normale etiske handelsvilkår.
1.5	DF forpligter sig til konsekvent at anvende H1.1 Ligaen's navn og logo overalt, hvor ligaen nævnes og markedsføres, herunder ved udtalelser, corporate materiale (i relation til ligaen), andet skriftligt materiale m.v.
1.6	H1.1 fremstiller en H1.1 Ligaen logovæg og/eller streamer, som - i det omfang det er muligt og efter nærmere aftale med den arrangerende klub - skal benyttes som baggrund ved pressens interviews med de i H1.1 Ligaen deltagende klubber og dertil hørende spillere og med DF.
	Efter hver kamp i H1.1 Ligaen bestræber den arrangerende klub sig på, at der afholdes pressemøde med begge holds trænere foran den ovenfor nævnte logovæg og/eller streamer. Der bør således ikke finde interviews sted på banen. På disse pressemøder skal der enten stå produkter fra H1.1 på bordet, eller der serveres ingen andre drikkevarer.
1.7	De i H1.1 Ligaen deltagende klubber vil til enhver tid anvende H1.1 Ligaen's navn og logo på plakater, i kampprogrammer, annoncer, informationsmateriale, på billetter m.v.
1.8	DF og de i H1.1 Ligaen deltagende klubber vil aktivt virke for, at navnet på. H1.1 Ligaen opnår almindelig national såvel som international udbredelse og anerkendelse, herunder i medierne.
1.9	DP vil udsende det af H1.1 udarbejdede standardmateriale med H1.1 Ligaen's navn og logo til medierne straks efter modtagelsen, således at dette materiale når frem rettidigt.
1.10	Såfremt der etableres en eller flere vinterturneringer (indendørs i full-scale haller) med klubber fra H1.1 Ligaen, vil disse turneringer være omfattet af nærværende Aftale.
	Endvidere har H1.1 option på at sponsorere eventuelle øvrige indendørs stævner for H1.1 LIGA hold, arrangeret af disse.
2.0	Eksponering
2.1	DF sørger for, at H1.1 har adgang til følgende eksponeringsmuligheder under hver kamp i H1.1 Ligaen:
	a	Minimum 3 stk. bandereklamer normalt i størrelse 6 x 0,9 meter. Bandereklamerne skal placeres som nævnt nedenfor:
		1 stk. på langsiden modsat hoved-TV-kameraet.
		2 stk. på baglinien, en i hver ende op mod ovennævnte langside.
		Såfremt der anvendes rullereklamer, er H1.1 berettiget til den samme procentvise eksponering som ved ovennævnte faste bandereklamer.
		Endvidere skal der placeres 6 stk. boldholdere (profilfasker) rundt om banen. Boldholderne skal placeres som nævnt nedenfor:
		1 stk. ved hvert mål placeret nærmest hoved- TV-kameraet.
		2 stk. på hver banehalvdel.
	b	At der afspilles et 15-45 sekunders højtalerspot, minimum 2 gange til hver kamp, dels umiddelbart før kampen, dels i halvlegspausen. H1.1 leverer bånd til hver klub. Disse bånd kan udskiftes med minimum tre ugers varsel til DF. DF skal - med respekt af allerede indgåede aftaler - sørge for, at der ikke bringes højtalerspots for konkurrerende produkter, som disse er beskrevet i pkt. 7.2.
	c	At H1.1 Ligaen's logo er påført indgangsbannere og/eller flag, som opsættes til kampene, hvis muligt. H1.1 har efter hver kamp ret til en kamptrøje med første målscorers holdnummer og autograf på samt en H1.1 LIGA kampbold, hvorpå samtlige hjemmeholdets spillere har skrevet deres autografer.
	d	At H1.1 har en fast side 3 eller 5 til sin frie disposition (redaktionelt og/eller annoncer) i de udgivne kampprogrammer. Endvidere placeres H1.1 Ligaen's navne og logo på forsiden ligesom der placeres en fast logo-bundbjælke på alle øvrige sider med undtagelse af bagsiden.
	e	Parterne vil arbejde for, at samtlige spillere i H1.1 Ligaen bærer det udarbejdede H1.1-logo på begge ærmer af spilletrøjen og opvarmningsdragten. Logoets størrelse skal være i overensstemmelse med de gældende regler udarbejdet af DBU.
2.2	DF udleverer pr. kamp 100 fribilletter til kampe på dansk grund i H1.1 Ligaen.
2.3	DP skal sikre H1.1 otte VW-billetter til hver kamp i H1.1 Ligaen samt 8 billetter bedst muligt placeret til danske klubbers hjemmekampe i de europæiske Cup turneringer.
2.4	DP skal sørge for, at H1.1 kan gøre brug af de deltagende klubber i H1.1 Ligaens faciliteter og baner for særlige begivenheder organiseret af H1.1 mindst 12 gange pr. fodboldsæson.
	Sådanne begivenheder skal hovedsageligt søges placeres på stadioner, hvor H1.1 har leveranceaftaler. På andre stadioner/klubber skal DF i samarbejde med H1.1 og den pågældende klub drage omsorg for, at der på en for H1.1 acceptabel måde kan arrangeres andre begivenheder eller iværksættes kompenserende foranstaltninger, medmindre det vil være acceptabelt for H1.1 at anvende de stadioner/klubber, hvor H1.1 har leveranceaftaler, mere end én gang pr. sæson.
	Ovennævnte begivenheder kan enten gennemføres i forbindelse med kampe i H.1.1 Ligaen, som optaktarrangementer til turneringer rettet mod ungdommen eller i forbindelse med enkeltstående kampe. De særlige begivenheder udformes og gennemføres efter H1.1's ønsker og prioritering.
2.5	Parterne vil - i samarbejde med Spillerforeningen - arbejde for, at hver deltagende klub i H1.1 Ligaen 10 gange pr. sæson stiller en spiller til rådighed af minimum 1 times varighed - efter H1.1s valg - til at give personligt fremmøde til f.eks. autografskrivning og lignende i supermarkeder. indkøbscentre, byfester m.v.
	Herudover har H1.1 ret til at anvende fotos af samtlige hold i H1.1 Ligaen i promotion- og reklamemæssig sammenhæng.
2.6	Til fremme af udviklingen i dansk fodbold især over for ungdommen har H1.1 til hensigt at premiere "månedens H1.1 Liga talent" med et H1.1 Liga legat.
3.0	Udvikling
3.1	Efter nærmere aftale vil H1.1 og DF samarbejde omkring yderligere anvendelse, udbredelse og markedsføring af turneringens navn og logo på udgivelser og accessorisk reklame i relation til H1.1 Ligaen. Ethvert tiltag i sådan henseende sker efter aftale med H1.1.
3.2	Det yderligere samarbejde, der måtte finde sted mellem H1.1 og DF som nævnt ovenfor, er dækket af den aftalte betaling i pkt. 9.1.
4.0	TV/Radio
4.1	I forbindelse med indgåelse af nærværende Aftale er H1.1 af DF orienteret om aftalerne med TV og Radio omkring eksponering af H1.1 Ligaen. Som bilag 1 vedlægges kopi af § 1, 2 og 3 af den mellem TV2/Danmark og Danmarks Radio samt Dansk Boldspil-Union indgåede rammeaflale vedrørende TV-stationernes erhvervelse af eksklusive TV-rettigheder og eksklusive radiorettigheder til dansk foldbold.
4.2	Det er en forudsætning for nærværende Aftale, at landsdækkende TV viser nyhedsdækning og reportager fra stort set samtlige kampe i hver runde i H1.1 Ligaen. Desuden bliver der tale om et antal egentlige transmissioner på enten landsdækkende TV og/eller betalings-TV. Danmarks Radio bringer nyhedsdækning og reportager fra stort set samtlige kampe i hver runde i ligaen, ligesom der kan blive tale om et antal egentlige transmissioner.
4.3	DF arbejder aktivt for, at de elektroniske medier konsekvent anvender navnet H1.1 Ligaen og logo.
4.4	ÐF skal sørge for, at TV-stationer, der udsender highlights, reportager eller egentlige transmissioner fra H1.1 Ligaen m.v., kun får tilladelse til at lade sådanne udsendelser blive sponsoreret, hvis H1.1 kan acceptere den pågældende sponsor.
5.0	Europa Cup og Pokalturnering som afvikles i Danmark
5.1	For kampe med dansk deltagelse i Europa Cup for Pokalvindere, UEFA samt Pokaltumeringen i Danmark (sidstnævnte med undtagelse af finalen) erhverver H1.1 første forhandlingsret til bandereklamer.
	For ovennævnte kampe, som afvikles i udlandet med dansk deltagelse, vil DF, hvor det er muligt, og såfremt H1.1 fremsætter anmodning herom, søge at tilvejebringe bandereklameplads for H1.1.
5.2	DF vil bistå H1.1 med at tilvejebringe billetter og eventuelle rejsemuligheder til de under pkt. 5.1 nævnte kampe samt Champions League, som spilles på udenlandsk bane, især med dansk deltagelse, såfremt H1.1 anmoder herom med et mellem Parterne aftalt varsel.
6.0	Leverancer
	H1.1 erhverver ret til at afgive tilbud på leverancer af drikkevarer til stadioner/divisionsklubber, når eksisterende aftaler udløber og hvor klubberne har indflydelse på leverandørvalg. De pågældende tilbud omfatter alle relevante faktorer, herunder værdien af eventuelle reklameydelser m. v. Med respekt af optioner i eksisterende aftaler skal divisionsklubberne vælge H1.1 som leverandør ved flere tilbud af samme værdi.
7.0	Andre sponsorer
7.1	DF forpligter sig til ikke at indgå sponsor- eller andre aftaler med virksomheder, hvis primære aktiviteter er at producere, sælge eller markedsføre for H1.1 konkurrerende produkter. DF indgår ikke nye aftaler om sponsorater, før disse har været forelagt H1.1 til udtalelse.
7.2	Med konkurrerende produkter forstås alle former for drikkevarer, bortset fra varm kaffe, varm the, kunstig mælk eller umærket friskpresset juice.
7.3	DF skal sørge for, at klubberne i H1.1 Ligaen ikke udvider sponsorater og bandereklameaftaler med virksomheder, som anført i pkt. 7.1.
	DF forpligter sig endvidere til, at der ikke for 1. og 2. divisionsklubber indgås sponsonftaler, hvor en virksomhed eller en virksomheds produkt kædes sammen med navnet ligaen og fremhæves på tilsvarende måde, som tilfældet er med H1.1 Ligaen.
7.4	Som bilag 2 vedlægges oversigt over de eksisterende 12 H1.1 Liga klubbers reklameaftaler med drikkevareproducenter. Denne liste suppleres en gang årligt forud for sæsonstart for oprykkere til H1.1 Ligaen.
8.0	Forsikringer
	Af de begivenheder, der er nævnt i nærværende Aftale, er Parterne hver især alene ansvarlig for egne ydelser, og for at disse er dækket af en passende forsikring.
9.0	Betaling
9.1	For samtlige ydelser og modydelser i henhold til nærværende Aftale betaler H1.1 årligt DF i alt kr. 6 mio. (kroner seks millioner) ekskl. moms.
9.2	Det ovenstående årlige beløb fordeles til betaling med kr. 1,5 mio. for hvert kvartal og forfalder til betaling den 7. i den efterfølgende måned.
9.3	Det er en forudsætning for betalingen, som anført ovenfor, at samtlige 12 klubber i H1.1 Ligaen fuldt ud deltager i Aftalens gennemførelse.
	Såfremt højst 10 klubber ikke kan/ønsker at deltage i Aftalen, reduceres betalingen som nævnt ovenfor med 10% for hver klub, d.v.s. max. 20%.
	Hvis mere end to klubber ikke kan/ønsker at deltage i Aftalens gennemførelse, anses denne for misligboldt og kan med 14 dages skriftligt varsel opsiges af H1.1. DF er forpligtet til senest 4 uger forud for sæsonstart skriftligt at meddele H1.1, hvis det måtte vise sig, at der er klubber, som ikke kan/ønsker at deltage i Aftalen.
9.4	Max 10 % af de beløb, som den enkelte klub i ligaen modtager under nærværende aftale, reserveres til tilskuerfremmende aktiviteter eller lignende for den pågældende klub efter gensidig aftale mellem klubben og H1.1.
9.5	Medmindre andet er anført i nærværende aftale, afholder H1.1 udgifterne til produktion og udvikling af det materiale, der skal anvendes til gennemførelse af nærværende aftale. DF afholder dog de udgifter, der er forbundet med opsætning af bandereklamer i pkt 2.1.
9.6	DF vil snarest muligt og senest inden sæsonstart fremkomme med en liste over det beløb, som de enkelte deltagende klubber i H1.1 Ligaen modtager pr. sæson som følge af nærværende Aftale. Denne liste indgår i Aftalen som bilag 3. Listen skal opdateres en gang årligt forud for hver sæsonstart.
9.7	DF vil endvidere loyalt købe H1.1's produkter til brug ved pressemøder og øvrige aktiviteter.

..."

Der er under sagen gennemført syn- og skønsforretning vedrørende værdien af de billetter, som H1 modtog i forbindelse med sponsorkontrakter. Skønsmanden afgav skønsrapport den 10. august 2009.

Ved brev af 23. august 2009 tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle overfor H1s påstand 2.

Parterne er enige om, at sagsgenstanden er skatteværdien svarende til 34 % - 35 % af 1.724.636 kr. for 1998, 1.521.288 kr. for 1999 og 1.672.833 kr. for 2000.

Forklaringer

PP, OC og SN har afgivet forklaring.

PP har blandt andet forklaret, at han i slutningen af 1990'erne var salgsdirektør hos H1 og havde det overordnede ansvar for virksomhedens sponsorater med sportsklubber. Disse sponsorater havde især relation til H1s sodavandsprodukt H1.1, som havde en unik position som mærke for sportssodavand. Med sponsoraterne kom H1 tæt på sporten og på sportsfolk. Det er PPs opfattelse, at H1 brugte flere penge på sponsorater end på egentlige annoncer for H1.1.

Da H1 i 1996 indgik sponsoraftalen med Divisionsforeningen om H1.1 Ligaen, var det fordi, H1 allerede havde et indgående kendskab til mange af klubberne i ligaen fra sponsorater. Med sponsoratet for H1.1 Ligaen fik H1 nu mulighed for at samarbejde med de klubber, som man ikke havde et samarbejde med i forvejen.

H1 dækkede landet bredt i forvejen og havde allerede sponsoraftaler med ca. halvdelen af klubberne i ligaen. Det var en stor aftale for H1, som dermed blev sponsor for landets bedste fodboldliga. Forhandlingerne om sponsoratet skete med Divisionsforeningen, som havde kompetencen til at omdøbe ligaen til H1.1 Ligaen.

Sponsoraftalen var delt op i flere forskellige elementer, herunder indgik billetter som en del af aftalen. Via sponsorbilletter kunne H1 skabe aktiviteter i et område med eksponering i klubber, bodegaer og butikker og fremme salget af H1.1.

H1 fik billetterne løbende. H1 havde en strategi for anvendelsen af billetterne. Det var således de lokale repræsentanter for H1 på det sted, hvor den enkelte klub var placeret, som fik idéer til, hvordan billetterne skulle bruges. I detailbutikkerne skulle de for eksempel gøre, hvad de kunne, for at få placeret H1.1 produktet så godt som muligt. Den lokale repræsentant kunne her tilbyde butikken, at man kunne afholde en konkurrence, hvor præmierne for eksempel var 2 af billetterne, nogle klubhalstørklæder og så videre. Til gengæld skulle H1.1 have eksponering et godt sted i butikken.

Det er de bedste sponsorater, som H1 nogensinde har lavet. Styrken var, at H1 blev integreret i områderne, hvor klubberne hørte til. Det var et krav fra H1s side, at billetterne skulle bruges som led i kampagner. Det kunne være i forbindelse med konkurrencer. H1 havde tillige i henhold til aftalerne ret til at trække på spillerne. Et led i en kampagne kunne således også være, at en spiller kom ud og skrev autografer, og at der i den forbindelse blev udloddet 10 billetter, for eksempel til de 10 første i køen. Billetterne blev ikke kun brugt til kampagner i butikker. Det kunne også være kampagner i kantiner, sportsklubber eller bodegaer. I forbindelse med kampagner blev synligheden af H1.1 understreget. Skilte, bannere osv, blev specialfremstillet til disse kampagner. Det skulle være helt klart og tydeligt, at det var en H1.1 kampagne.

H1.1 logoet var trykt på billetterne. Det var en del af sponsoraftalen. Der var logo på alle billetterne i perioden 1998-2000. VIP-billetterne blev også brugt i forbindelse med aktiviteter som for ekspempel salgskampagner. Butikkerne kender værdien af eksponering, så de har sat en pris på disse aktiviteter. Sponsorbilletterne var en måde at komme igennem med kampagner til butikkerne uden at skulle betale for store markedsføringstilskud. H1 sparede således markedsføringstilskud ved at kunne tilbyde aktiviteterne, herunder billetter.

En kampagne kunne for eksempel indeholde et tilbud til en butik om en konkurrence. På en kupon skulle kunderne svare på, hvilket sukkerstof H1.1 indeholder. Kuponer og en postkasse til kuponer blev leveret af H1 sammen med præmier. Præmierne kunne typisk være 5-10 billetter, drikkeflasker og klubtørklæder. Købmanden skulle så selv trække lod om, hvem der havde vundet. Aktiviteten krævede ingen bemanding.

Foreholdt OCs forklaring afgivet overfor Østre Landsret og gengivet i SKM2006.398.HR forklarede PP, at H1s logo var på billetterne i hele perioden. Det er korrekt, at man først benyttede fortrykte billetter. Men på et tidspunkt indførte man et elektronisk billetsystem, så klubberne selv kunne producere billetterne. Han husker ikke, hvornår dette billetsystem blev indført, men også efter at dette billetsystem kom til, var H1s logo på billetterne. Forevist en fodboldbillet (bilag 24) bekræftede han, at en billet så sådan ud. Det er hans opfattelse, at billetterne også havde dette udseende i den pågældende periode, men han er ikke sikker. Han kan ikke forklare, hvad forskellen er på billetternes udseende før og efter det elektroniske billetsystem.

OC har blandt andet forklaret, at han som sponsorchef hos H1 behandler henvendelser om sponsorater sammen med direktionen. Det gjorde han også i slutningen af 1990erne, Han stod for implementeringen af aftalerne, herunder også for VIP-arrangementer og brug af billetter mv. Sportssponsorater har altid været en vigtig del af marketingstrategien for H1.1 produktet. Det var en væsentlig begivenhed for H1, da man ¡ 1996 indgik aftale med Divisionsforeningen om sponsoratet for ligaen. Det var et stort sponsorat for H1 og i Danmark i det hele taget.

Aftalen var bygget op som en almindelig sponsoraftale. Det var vigtigt, at H1 som en del af aftalen modtog billetter. Disse skulle bruges salgsfremmende. Værdien heraf var ikke en væsentlig del af aftalen. Billetterne skulle bruges overfor brugerne af H1.1 produktet. H1 havde en præcis strategi for brugen af billetterne.

Billetterne blev delt ud i landet i regioner. Distriktscheferne i regionerne brugte billetterne, hvor disse kunne fremme salget. Billetterne skulle anvendes ved kunderne. Når distriktschefen havde fået billetter, gik han i gang med at samarbejde med sine kunder om, hvordan billetterne kunne bruges i butikkerne. Der kunne arrangeres konkurrencer, spillerautografer eller lignende, hvor billetterne kunne bruges. Det var ikke kun i butikker, men også i sportshaller og klubber, at billetterne blev anvendt. Det skulle fremgå meget tydeligt, at H1.1 var afsenderen. Butikkerne skulle bruge billetterne på den angivne måde. Der var logo på billetterne i den angivne periode.

Foreholdt egen forklaring afgivet overfor Østre Landsret og gengivet i SKM2006.398.HR forklarede OC, at der var logo på billetterne i alle årene. Forskellen var, at klubberne fra 1997 selv stod for at trykke billetterne. Før havde Divisionsforeningen gjort dette. Der var fortsat logo på billetterne.

SN, har blandt andet forklaret, at han ¡ 1998-2000 var forretningsfører i G2 A/S med ¡ndkøbs- og afsætningsansvar, primært til service- og tankstationer. En af leverandørerne var H1. Han var med til at tilrettelægge kampagner. 6-8 gange årligt blev produktet H1.1 markedsført via kædeaviser, og der blev afviklet kampagner med prissætninger og eksponeringer af varer mv. Drikkevarer som produktgruppe er vigtigt for tankstationer og får tydelig eksponering i butikkerne. I G2 A/S trykte man selv skilte til brug for kampagner efter fritlagte billeder fra leverandøren. H1.1 logoet og produktbilleder blev brugt hertil.

Billetter til fodboldkampe blev brugt ved kampagner og blev brugt på 2 måder. Den mest gængse var, at der blev lavet en konkurrence i butikkerne, hvor man kunne svare på 1 eller 2 spørgsmål og lægge svaret i en postkasse ved udstillingen. Her kunne man så vinde billetterne. Disse konkurrencer skulle skabe øget omsætning.

De fik billetterne fra H1s distriktschefer. Der var anvisninger med fra distriktscheferne om, hvordan billetterne skulle bruges. Billetterne kunne også blive brugt i forbindelse med jubilæum eller fødselsdag på en tankstation, hvor der så kom en fodboldspiller ud og skrev autografer til kunderne. Der blev så delt billetter ud. Det blev altid kombineret med produktet på en eller anden måde.

Billetterne kunne ikke anvendes på andre måder. Han har ikke kendskab til, at en forretningsfører fik for eksempel 5 billetter og så selv kunne bruge dem.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

H1 har i påstandsdokument af 5. oktober 2010 anført følgende

"Det er H1 A/S' hovedanbringende, at selskabets omkostning til anskaffelse af de fodboldbilletter, som selskabet har anvendt som præmier i konkurrencer og til udlodning i forbindelse med salgskampagner, efter fast skattepraksis skal betragtes som en reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Højesterets dom af 9. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.398.HR, tager udelukkende stilling til den momsmæssige fradragsret for de i denne sag omhandlede billetter. Med mindst muligt flertal ændrede Højesteret Østre Landsrets dom. Landsretten fandt, at de billetter til stå- eller siddepladser, som udloddes i forbindelse med salgskampagner eller anvendes som præmier ved konkurreneer, og som har lav værdi, indgik som en integreret del af H1 A/S' reklame- og markedsføringsaktivitet for H1.1 produktet på en sådan måde, at betalingen for disse billetter måtte anses for en reklameudgift.

Højesteret kvalificerede i momsmæssig henseende billetterne som en momsmæssigt ikke fradragsberettiget gaveydelse, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Højesteret tog derimod ikke stilling til, om udgiften til den samme ydelse indkomstskattemæssigt kunne begrunde fradrag. Højesterets dom af 9. maj 2006 vedrører udelukkende den momsmæssige fradragsret. Der er ikke i dommens præmisser grundlag for at antage, at Højesteret tillige tog stilling til den indkomstskattemæssige fradragsret for samme ydelse.

Blandt andet som en følge af Højesterets dom af 9. maj 2006 omkring den momsmæssige behandling de modtagne billetter udsendte SKAT et servicebrev til virksomheder, der sponsorerer sportsklubber, kulturelle foreninger m.v. (stævningens bilag 4).

Af dette servicebrev fremgår om den momsmæssige behandling, at virksomhederne ved opgørelse af momstilsvaret som altovervejende hovedregel ikke kan fratrække momsen af tillægsydelseme i kontrakterne.

Det fremgår til gengæld også for så vidt angår den skattemæssige behandling af disse tillægsydelser, at virksomhedens skattemæssige fradragsret afhænger af, hvem der har modtaget tillægsydelseme. Det ligger altså implicit i denne formulering, at der skattemæssigt kan være fradrag for udgifterne til tillægsydelser, selv om der ikke momsmæssigt er fradrag for disse tillægsydelser.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, fastslår, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører gaver. Er en ydelse således først kvalificeret som en egentlig gaveydelse, så følger det ret klart, at der i momsmæssig henseende ikke er fradragsret for udgiften hertil. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den samme udgift ikke kan udløse fradrag i indkomstskattemæssig henseende.

Således fremgår det af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.B.3.7.3, jf. også vejledningerne for de indkomstår, som nærværende sag omhandler, at visse gaver ud fra et reklamesynspunkt kan fradrages fuldt ud.

Fradragsberettigede gaver opdeles i to kategorier

1) fuldt fradragsberettigede gaver med hjemmel i ligningslovens § 8, stk. 1, og
2) gaver med begrænset fradragsret med hjemmel i ligningslovens 8, stk. 4.

Fælles for begge kategorier er, at de skal leve op til det almindelige driftsomkostningsbegreb i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for at udløse fradrag.

Det følger da også af praksis, at der i en række situationer konkret er indrømmet indkomstskattemæssigt fradrag for udgifter til egentlige gaveydelser - også i situationer hvor der i den konkrete situation med rette kan stilles spørgsmålstegn ved den reklamemæssige værdi for giveren af gaven. Der henvises til følgende:

I SKM2007.547.HR, blev udlodning af præmier og gaver, udskænkning af gratis drikkevarer og vederlagsfri servering af mad i forbindelse med konkurrencer anset for fradragsberettigede som repræsentation.

I TfS 1994.253 V, fik en ejendomsmægler fuldt fradrag for udgiften til indkøb af 100 flasker vin forsynet med virksomhedens logo. Landsskatteretten godkendte bl.a. fradrag som reklameudgift for 100 flasker vin, der var blevet skænket til præmier i bankospil, dels havde været anvendt ved byggeudstillinger. Landsretten stadfæstede Landsskatterettens kendelse.

I TfS 1990.146, redegør skatteministeren for, hvilke regler der gælder for formiddagsbladenes fradrag for udgifter til Lotteri- og bingogevinster. Af redegørelsen fremgår følgende:

De gældende regler om virksomheders fradragsret for afholdte udgifter findes i første række i statsskattelovens § 6 a. En betingelse for at opnå fradragsret efter denne bestemmelse er, at udgiften er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dernæst findes der regler i ligningslovens § 8 om fradrag for udgifter, der er afholdt til reklame med det formål at opnå salg i indkomståret eller senere år.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at disse regler efter styrelsens opfattelse medfører, at formiddagsbladene har fradragsret for deres udgifter til lotteri- og bingogevinster. Denne opfattelse kan jeg tilslutte mig, men jeg skal understrege, at det er et konkret ligningsmæssigt spørgsmål, som det henhører under ligningsmyndighederne at afgøre.

I TfS 1989.242 LSR, fik en bank ud fra et reklamesynspunkt godkendt fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1, for udgiften til anskaffelse af to skulpturer, hvoraf den ene blev foræret til X Kommune i anledning af X bys 25 års købstadsjubilæum, og den anden blev skænket til Y Kommune i anledning af, at bankens afdeling Z havde 50 års jubilæum.

I en ikke offentliggjort ligningsrådsafgørelse omtalt i Ligningsvejledning, afsnit E.B.3.6, fik et selskab fradrag for dets udgifter til en museumsbygning.

I en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten ligeledes omtalt i Ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.6, fik en bank fradrag for udgifter til et klokketårn skænket til byen i anledning af bankens 75 års jubilæum (bilag 18). Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at den afholdte udgift måtte antages at sigte på at opretholde bankens almindelige omdømme og samtidig fremme dens interesser ved at gøre sig kendt og fordelagtig bemærket, og anså derfor udgiften for fradragsberettiget ud fra et reklamesynspunkt, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Udgangspunktet for fradrag på det momsretlige område og det indkomstskatteretlige område er således vidt forskellig - egentlig diametralt modsat. I momsretten er udgangspunktet, at der ikke er fradrag for udgiften til indkøb af gaver, mens udgangspunktet i skatteretten er, at der ud fra et reklamesynspunkt kan være fradrag for udgiften til indkøb af gaver - enten fuldt ud eller begrænset til 25%.

Den forskellige behandling af fradragsretten på det momsretlige og indkomstskatteretlige område følger grundlæggende af, at momsretten overordnet er baseret på EU-retten, herunder EU's momsdirektiver, mens indkomstskatteretten er national dansk ret.

De omhandlede billetter blev anvendt til forbrugerkonkurrencer, hvor de indgik som præmier. H1 A/S havde sammenstykket en færdigpakke med elementer til konkurrencer, hvori der indgik billetter. Der blev ligeledes uddelt billetter som led i markedsføringen af selskabets produkter ved reklamearrangementer i butikkerne. Billetterne udleveredes som regel 20-50 stk. ad gangen til detailhandelskunder til disses brug i forbindelse med salgskampagner for selskabets produkter og i forbindelse med produktrelaterede konkurrencer i kundernes butikker.

H1 A/S's anvendelse af de omhandlede billetter til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmier i reklamekonkurrencer er ubestridt, og kan således uden videre lægges til grund.

H1 A/S gør ikke gældende, at de omhandlede billetter i sig selv udgør en reklameartikel, sådan som det tilsyneladende er Skatteministeriets opfattelse.

H1 A/S er for så vidt ikke uenig i, at de omhandlede billetter heller ikke i indkomstskattemæssig henseende skal anses for en reklameartikel, hvis indkøbspris ikke er højere end 100 kr. (ekskl. moms). Udgiften til en sådan reklameartikel ville i givet fald være fradragsberettiget såvel momsmæssigt som indkomstskattemæssigt.

H1 A/S gør derimod gældende, at der er indkomstskattemæssigt fradragsret for udgiften til de omhandlede billetter ud fra en betragtning om, at billetterne - og den måde hvorpå de anvendes - tjener et overordnet reklamemæssigt formål for H1 A/S.

Den indkomstskattemæssige fradragsret for en udgift til en gaveydelse, når virksomhedens afholdelse af udgiften tjener et overordnet reklamemæssigt formål, følger af en fast og langvarig praksis på skatteområdet, jf. bl.a. ovenfor. Fradragsretten følger ligeledes af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.B.3.7.3. I hvert enkelt tilfælde skal der foretages en konkret vurdering af reklameværdien for den virksomhed, der afholder udgiften.

Skatteministeriet ses da heller ikke at være uenig i, at der kan være indkomstskattemæssigt fradrag for en virksomheds udgifter til en gaveydelse ud fra et reklamesynspunkt.

Af den ovenfor gennemgåede praksis fremgår det, at reklameværdien ikke behøver at være særlig stor for at udløse indkomstskattemæssigt fradrag.

Det retten skal tage stilling til i den foreliggende sag er således, om den konkrete anvendelse af billetterne til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmier i reklamekonkurrencer tjener et sådant reklamemæssigt formål for H1 A/S, at det kan begrunde indkomstskattemæssigi fradrag ud fra et reklamesynspunkt.

H1 A/S har som led i sine reklame- og markedsføringsaktiviteter uddelt billetter til diverse sportsarrangementer i forbindelse med afholdte konkurrencer og salgskampagner arrangeret af de enkelte detailhandelskunder. Formålet har været at øge såvel forbrugerens som kundernes opmærksomhed på selskabets produkter og dermed opnå et øget salg af produktet.

Det er således en væsentligt stærkere forbindelse mellem afholdelsen af udgiften til de omhandlede billetter, reklameværdien heraf for selskabet og selskabets indkomsterhvervelse, end tilfældet har været i den praksis, som er gennemgået ovenfor.

Udgiften til de omhandlede billetter er derfor indkomstskattemæssigt fuldt fradragsberettiget som reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokuinent af 3. september 2010 anført følgende

"Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at H1s udgifter til de omhandlede billetter mv. ikke er medgået til "reklame og lignende" jf. ligningslovens § 8, stk. 1, men til ikke-fradragsberettigede gaveydelser.

Afgørelsen af om der i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, er fradrag, må - i lighed med momssagen (SKM2006.398.HR) - træffes på grundlag af den brug, H1 har gjort af billetterne.

Hvad angår de omstridte billetter m.v., fandt Højesteret i momssagen, at de "- uanset deres værdi - ikke kan sidestilles med reklameartikler men har karakter af gaveydelser".

Højesterets afgørelse er truffet i henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Der er imidlertid ikke grundlag for at anlægge en anden bedømmelse af, om billetterne m.v. kan sidestilles med "reklameartikler" i skattemæssig henseende, og om udgifterne dermed er afholdt til "reklame og lignende" i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Det følger således af Højesterets dom i momssagen, at udgifterne til de omhandlede billetter m.v. ikke er fradragsberettigede reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Under forberedelsen af retssagen har H1 gjort gældende, at udgifterne skal behandles forskelligt moms- og skattemæssigt. Til støtte herfor har H1 anført, at der er en lang og fast skattepraksis, hvor der i tilsvarende situationer er godkendt fradrag for de afholdte udgifter som reklameudgifter. Som eksempler er bl.a. henvist til

SKM2007.547.HR, hvor en udgift til udlodning af præmier og gaver, udskænkning af gratis drikkevarer og vederlagsfri servering af mad i forbindelse med konkurrencer, blev anset som fradragsberettigede, dog alene som repræsentation,

TfS 1994.253 V, hvor Landsskatteretten havde godkendt fradrag som reklameudgift for 100 flasker vin med logo, som en ejendomsmægler havde skænket til præmier i bankospil og anvendt ved byggeudstillinger,

TfS 1990,1946, hvori skatteministeren redegør for formiddagsbladenes fradragsret for udgifter til lotteri- og bingogevinster,

TfS 1989,242 LSR hvor en bank fik anerkendt fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1, for udgifter til en skulptur, der skænkedes til byen i anledning af dens jubilæum, og to ligningsrådsafgørelser omtalt i Ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.6, om reklamefradrag for et selskabs udgifter til en museumsbygning og en banks udgifter til et klokketårn i byen.

Det er rigtigt, at der i en række situationer i praksis er indrømmet fradrag i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1, for udgifter, der efter en almindelig opfattelse ikke er medgået til "typisk" reklame. Der er imidlertid tale om konkrete situationer, hvor udgifterne er blevet bedømt som reklameudgifter.

I lige præcis den foreliggende situation har Højesteret - konkret - vurderet, at udgifterne til billetterne m.v. ikke i momsmæssig henseende kan sidestilles med reklameartikler. Det samme må gælde i skattemæssig henseende. Et andet resultat vil være i strid med Højesterets dom i momssagen.

I H1s processkrift af 11. april 2008, side 2, er det anført

"Der bemærkes, at Højesterets dom blev afsagt med mindst mulige flertal (3-2), og at en stærk dissens i lighed med landsretten fandt, at "de billetter til stå- eller siddepladser, som udloddes i forbindelse med salgskampagner eller anses som præmier ved konkurrencer, og som har lav værdi, indgår som en integreret del af H1Xs reklame- og markedsføringsaktivitet for H1.1-produktet på en sådan måde, at betalingen for disse billetter må anses for en reklameudgift."

Hertil bemærkes for det første, at mindretallets resultat og begrundelse i sagens natur ikke er afgørende.

Dernæst var mindretallet enig med flertallet i, at de billetter, der vedrører VIP-arrangementer og rejser - på grund af deres værdi - må anses for gaver. Mindretallet ville kun give fradrag for udgifterne til stå- og siddepladser, "som har lav værdi" og "indgår som en integreret ... ".

Når Højesterets flertal heroverfor fandt, at udgifterne til samtlige billetter - "uanset deres værdi" - ikke kan sidestilles med reklameartikler, indebærer mindretallets resultat og begrundelse, at dommen fremstår klar. Herved henledes opmærksomheden også på lovmotiveme (Folketingstidende 1985/86, Tillæg A, sp. 1231-1232, hvortil der også er henvist i note 1 i SKM2006.398.HR), om reklamegaver, hvis indkøbspris eller fremstillingspris ikke overstiger 100,- kr. ekskl. moms.

Flertallets begrundelse er måske udtryk for, at der ikke er tale om almindelige eller sædvanlige reklameudgifter, der indebærer en egentlig reklameværdi for H1, men derimod "gaveydelser".

I den forbindelse bemærkes, at H1 som bilag 24 har fremlagt kopi af en billet til en kamp i H1.1-ligaen den 21. maj 2000 mellem Brøndby og FC København. H1.1-logoet fremgår af billetten. I processkrift af 21. oktober 2008, side 1-2, har H1 anført, at den måde, hvorpå logoet m.v. er eksponeret på billetten, er kendetegnende for udformningen af de øvrige billetter til fodboldkampene i H1.1-ligaen og H1.1-divisionen i de tre år.

Det stemmer ikke tidsmæssigt med sponsorchef OCs forklaring i landsretten, jf. retssagens bilag 2, side 17:

"Fra 1. juni 1996 - 1. juni 1997 brugte man specielt trykte billetter med H1.1-navnet på og med specielt design. Derefter overgik man til de almindelige billetter, klubberne generelt anvender".

Det, der er anført i H1s processkrift af 21. oktober 2008, side 1-2, bestrides derfor som udokumenteret.

Forholdet kan imidlertid under alle omstændigheder ikke være afgørende. Højesteret (bilag 3) har således været bekendt med OCs forklaring, hvorefter billetterne for perioden 1. juni 1996 til 1. juni 1997 var påtrykt logo m.v., og sagen vedrørte perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999, jf. landsrettens dom (bilag 2), side 2,4. nye afsnit. Selv om billetterne ifølge OCs forklaring var påtrykt logo m.v. i en del af perioden, fandt Højesteret altså ikke, at de omhandlede billetter kunne sidestilles med reklameartikler.

Samlet gør Skatterninisteriet gældende, at det følger af Højesterets dom i momssagen, at lige præcis de omhandlede billetter m.v. ikke kan sidestilles med reklameartikler, men har karakter af gaveydelser, og at udgifter hertil derfor heller ikke kan fratrækkes som reklameudgifter i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1."

Parterne er vedrørende sagens omkostninger enige om, at Skatteministeriet skal anses for den tabende part i relation til påstand 2, og at sagsomkostningerne i øvrigt skal fastsættes efter sædvanlige principper.

Rettens begrundelse og afgørelse

Højesteret har ved dom af 9. maj 2006, SKM2006.398.HR, i en sag mellem de samme parter om fradrag af moms for den samme sponsorudgift, som i denne sag, fastslået, at afgørelsen af i hvilket omfang, der kan foretages fradrag for moms af en sponsorudgift til fodboldbilletter, må træffes på grundlag af den brug, sponsor har gjort af billetterne.

Højesteret har afgjort, at de billetter, som blev udloddet i forbindelse med salgskampagner eller anvendt som præmier ved konkurrencer, uanset deres værdi ikke kan sidestilles med reklameartikler, men har karakter af en gaveydelse.

Sagen for Højesteret angik Momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Der fremgår følgende af forarbejderne til denne bestemmelse:

"Med hensyn til bestemmelsen om gaveydelser bemærkes, at denne ikke begrænser fradragsretten for så vidt angår udsendelse af vareprøver og almindelige reklameartikler, men alene vedrører egentlige gaveydelser fra virksomheder."

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 8, stk. 4, at

"Der foreligger et særligt problem i relation til gaver og opmærksomheder. Er et firmamærke eller firmanavn påført en gavegenstand, vil udgifterne i almindelighed kunne betragtes som reklameudgifter, såfremt det drejer sig om gaver, der i reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer og som ikke er særligt kostbare. Som eksempel herpå kan nævnes askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker osv. påtrykt firmanavn. Det er tanken, at sådanne genstande altid skal anses for reklameartikler, hvis indkøbsprisen eller fremstillingsprisen ikke overstiger 100 kr. eksl. moms.

Herudover vil gaver og opmærksomheder overfor forretningsforbindelser og deres familier skulle henføres til repræsentationsudgifter, forudsat at udgifterne har den fornødne tilknytning til virksomhedens drift.

Bidrag, som i reklameøjemed ydes til lotterier og lignende, samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål skal fortsat anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke."

Det fremgår af Momsvejledning 2010/1, afsnit J.1.1.15 Reklameudgifter, at

"Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal følge denne, hvor en sådan allerede foreligger."

Denne vejledning er efter det oplyste identisk med Momsvejledningen for 1998.

De faktiske forhold i Højesterets afgørelse svarer fuldstændigt til de faktiske forhold i denne sag kun suppleret med de vidneforklaringer, der er afgivet under denne sag. Disse nye oplysninger ændrer ikke grundlaget.

På denne baggrund finder retten, at det følger af Højesterets dom, at billetterne også i relation til ligningslovens § 8, stk. 1 har karakter af en gaveydelse, og at der som følge deraf ikke kan ske fradrag for billetternes værdi som reklameudgift.

Overfor H1s påstand 2 har sagsøgte taget bekræftende til genmæle, hvorfor der afsiges dom i overensstemmelse med denne påstand.

Sagsomkostninger

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at H1 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. svarende til et rimeligt beløb til dækning af dennes udgifter til advokatbistand.

Retten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand taget udgangspunkt i de vejledende takster og en sagsgenstand på 1.700.000 kr. Retten har ud over sagens udfald lagt vægt på, at skønsmæssigt 3/4 af arbejdet med sagen har været vedrørende påstand 1, hvor Skatteministeriet er blevet frifundet, og 1/4 har vedrørt påstand 2, hvor ministeriet har taget bekræftende til genmæle.

Retten beslutter derudover, at Skatteministeriet skal godtgøre H1 udgiften på 484.875 kr. til det afholdte syn og skøn, idet resultatet af dette gik Skatteministeriet imod og er årsagen til, at ministeriet har taget bekræftende til genmæle vedrørende påstand 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes for den af H1 A/S nedlagte påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1s skattepligtige indkomst for 1998, 1999 og 2000 nedsættes med værdien af de modtagne fodboldbilletter, som selskabet har anvendt til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmier i reklamekonkurrencer, svarende til 45 % af samtlige modtagne fodboldbilletter.

Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af de fodboldbilletter, som H1 A/S har modtaget, ansættes til et lavere beløb end skønnet af myndighederne, og at selskabets skattepligtige indkomst for hvert af årene 1998, 1999 og 2000 nedsættes som følge heraf; idet den konkrete ansættelse af nedsættelsesbeløbene hjemvises til behandling hos myndighederne.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet til H1 A/S betale 384.875 kr.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.