Det bindende svar er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Friby-ordning via ICORN medfører skattefrihed evt., som exemption med progression alternativt under anvendelse af ligningslovens § 7 K, stk. 5 for så vidt angår støttebeløb på xx kr. fra X Kommune til en forfulgt forfatter?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at ingen del skal henføres som A-indkomst, og at der ikke er tale om AM-bidragspligtige indkomstarter?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune har besluttet at yde økonomisk støtte som et led i Fri-byprojekt ved at tiltræde ICORN's Founding Charter samt Agreement between ICORN Administrative Center.

ICORN har til formål at skabe et fungerende netværk af byer og regioner, der vil

1) give husly til forfulgte forfattere,

2) forsvare demokratiske værdier,

3) fremme ytringsfriheden og

4) øge den internationale solidaritet.

Ifølge vedtægterne har ICORN følgende udvalgskriterier for ansøgende forfattere:

A. Ansøger skal være forfatter. Ordet forfatter indbefatter romanforfattere, forfattere af faglitteratur, skuespilsforfattere, digtere, redaktører, oversættere, forlæggere, journalister og karikaturtegnere.

B. Ansøgeren skal enten være:

1.   I fare som direkte følge af vedkommendes forfatterskab uanset om forfatteren er i fare for at blive dræbt, bortført, fysisk angrebet eller forsvinde. Såfremt en forfatter er udsat for en af ovenstående trusler, udarbejdes der af International PEN's WiPC på individuel basis/landebasis en vurdering af sandsynligheden for, at en sådan trussel føres ud i livet.

2.   Idømt (eller i fare for at blive idømt) fængselsstraf af myndighederne i vedkommendes hjemland som direkte følge af hans/hendes forfatterskab. (Dette gælder ikke tilfælde, hvor forfattere er anklaget for eller i fare for at blive anklaget for at tilskynde til had eller vold gennem deres forfatterskab, medmindre det kan bevises, at beskyldningerne mod dem er falske).

3.   Ude afstand til frit at kunne udtrykke sig selv gennem vedkommendes forfatterskab af frygt for forfølgelse på grund af de sandsynlige handlinger fra regeringens side eller fra andre ikke-regeringsenheder i det land, hvor pågældende sædvanligvis opholder sig. I sådanne tilfælde vil forfatteren måske kunne vende tilbage til sit eget land efter en periode, hvor pågældende har kunnet arbejde frit i udlandet.

Udlændingeservice har under nyidanmark.dk beskrevet Friby-ordningen. Det fremgår heraf, at en udlænding kan få opholdstilladelse efter friby-ordningen, når:

• Udlændingen er forfatter, journalist, en person, der formidler det skrevne ord, fx forlægger eller redaktør, m.v. eller satiretegner, hvis ytringsfrihed krænkes i hjemlandet, og som derfor ikke kan udøve sine litterære aktiviteter.
• Udlændingen skal have en vis produktion bag sig.
• Udlændingen skal underskrive en erklæring om anerkendelse af de grundlæggende værdier i det danske samfund (værdierklæring).

Det skal være ICORN, der skal have vurderet, at udlændingen er forfatter m.v. og er forfulgt i sit hjemland på grund af sine litterære aktiviteter, og at han/hun har en vis produktion bag sig. En udlænding, der ønsker opholdstilladelse på grundlag af friby-ordningen, skal således være på ICORN's liste over forfulgte forfattere.

En udlænding, der får opholdstilladelse efter friby-ordningen, er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse med hensyn til udøvelse af aktiviteter, der er naturligt tilknyttet til opholdet i Danmark som led i ordningen.

X Kommune har opnået medlemskab af ICORN, og parternes gensidige forpligtelser fremgår af en indbyrdes aftale. I løbet af 2009 er der ansøgt og efterfølgende bevilget driftsstøtte til projektet via sponsormidler.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1 ønskes besvaret med JA.

ICORN har efter vores opfattelse opnået en international anerkendelse og en status, og dette bringer organisationen på niveau og bølgelængde med formål og virke for et større af de internationale organisationer, som ifølge en positivliste i SKATs LV afsnit D.F. er tilsikret anerkendelse som udbetaler af skattefritagne ydelser, honorarer mv.

Alternativt bør der kunne opnås skattefrihed ved anvendelse af hjemmel dertil i ligningslovens § 7 K, stk. 5. Allerede som følge af 2-års vilkåret er opholdet i Danmark midlertidigt og tidsbegrænset. Som et af hovedformålene for en forfulgt forfatters ophold i Danmark bør det kunne indfortolkes, at den undgåede forfølgelse mv. giver de nødvendige muligheder for at udvikle egen viden og færdigheder med henblik på senere at kunne udnytte disse i hjemlandet. Aftalen mellem ICORN og X Kommune omtaler de løbende støttebeløb som legat/tilskud, og dette understøtter en benævnelse som legat i den betydning, som kan indgå i anvendelsesområdet for ligningslovens § 7 K, stk. 5.

Hvis støttebeløbene skal indgå til fuld beskatning, vil der blive udløst en skattebyrde via gross up, princippet om skat af skat, med en væsentlig udgiftsforøgelse for det offentlige til følge..

Friby-ordningen via ICORN har hjemmel i såvel udlændingelov som i lov om litteratur, som blev vedtaget 1. juni 2008 som ændringslove nr. 485 af 17/06/2008 (LSF 131 2007/2 fremsat 27. marts 2008) og 506 af 17/06/2008 (LSF 137 2007/2).

I medfør at § 1, nr. 1 og 4 i Lov nr. 485 til udlændingeloven blev der i § 9 c indsat et nyt stk. 4 direkte målrettet kommuners tilbud om støttet ophold for forfulgte forfattere (ICORN) og i § 11, stk. 3 blev følgende indsat efter 2. pkt.: "En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse." En ansøgning om forlængelse kun kan imødekommes, hvis de samme betingelser mv. foreligger som ved den omhandlede udstedelse.

Fra L137 skal særligt fremhæves:

Ad 4 opholdstilladelse som led i fribyordningen, 4.1 Betingelser for opholdstilladelse...

Et ophold i Danmark som led i den foreslåede fribyordning har et særligt formål og en særlig karakter. Det foreslås, at der i udlændingeloven indføres særskilt hjemmel til, at der kan meddeles midlertidig opholdstilladelse til en udlænding, der at en kommune tilbydes ophold her i landet som led i en fribyordning.

Formålet er at give forfattere m.fl., der i deres hjemland ikke frit kan udøve deres litterære virksomhed, mulighed for ophold heri landet og sikre rammer for, at deres arbejde kan opretholdes og udvikles. Den enkelte forfatter skal endvidere så vidt muligt bidrage til det lokale kulturliv i værtskommunen f.eks. gennem deltagelse i kulturelle arrangementer. Forfatteren modtager under sit ophold økonomisk støtte, der skal give forfatteren det fornødne grundlag for at kunne koncentrere sig om sit forfatterskab og sine litterære aktiviteter i øvrigt. Det er dog samtidig hensigten, at den enkelte forfatter under opholdet i Danmark skal søge at bevare en kontakt med og tilknytning til hjemlandet. Den pågældende  skal derfor så vidt muligt fortsat udgøre en stemme i hjemlandets offentlighed og kulturliv - både under og efter opholdet i Danmark. Hensigten er således, at den enkelte forfatter skal vende tilbage til sit hjemland efter at have opholdt sig her i landet i en periode. Det foreslås på den baggrund, at forfattere m.fl., der tilbydes et ophold i en kommune her i landet som led i en fribyordning, kan meddeles opholdstilladelse for en periode på op til to år med henblik på at kunne opholde sig her i landet og udøve deres litterære virksomhed.

....

Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset for to år ad gangen. Opholdstilladelsen meddeles med henblik på midlertidigt ophold og kan forlænges, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed. Det foreslås også.. at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelsen § 9c, stk. 4, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Baggrunden herfor er, at et ophold som led) en fribyordning har til formål at være af midlertidig karakter, og at det Ikke er hensigten, at den enkelte udlænding tager ti! Danmark med henblik på mere permanent at opholde sig her i landet. Det skønnes desuden mest rimeligt, at en udlænding, der kommer til landet som led i en fribyordning, men som ønsker at opholde sig i landet i en længere periode, må søge det fornødne opholdsgrundlag på lige fod med andre udlændinge.

Ad bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser under § 1:

Med forslaget indføres der en ny opholdstilladelse til udlændinge, deraf en kommune tilbydes ophold her i landet som led i en international fribyordning. En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse meddeles tidsbegrænset for en periode på to år. Den internationale organisation, som kommunen er medlem af, skal være godkendt af kulturministeren. Godkendelse skal ske efter samråd med Integrationsministeren, Der henvises til den ændring af litteraturloven, som kulturministeren foreslår, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 5. Meddelelse af opholdstilladelse er også betinget af, at der foreligger en aftale mellem kommunen og den enkelte udlænding om fribyopholdet. Aftalen skal indeholde de nærmere betingelser for udlændingens ophold i kommunen. Aftalen skal således bl.a. indeholde bestemmelser om den økonomiske støtte til forfatteren, ligesom der i aftalen kan fastsættes bestemmelser om udlændingens forpligtelser over for kommunen, herunder om deltagelse i kulturelle arrangementer m.v.

...

Derimod skal en opholdstilladelse, der er meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, inddrages, hvis den pågældende meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. asyl eller opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse. Udlændingeservice skal således samtidig med meddelelse al den nye opholdstilladelse inddrage opholdstilladelsen, der er givet efter § 9 c, stk. 4, under henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen - forudsætningen om det midlertidige frirum til at arbejde for ytringsfriheden - ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset for to år. Når opholdstilladelsen er udløbet, skal den pågældende udrejse af Danmark. Sker udrejse ikke frivilligt, kan den pågældende udsendes tvangsmæssigt, jf. udlændingelovens § 30. En opholdstilladelse kan forlænges for op til to år ad gangen, hvis betingelserne efter den foreslåede bestemmelse i 9 c, stk. 4, er opfyldt.  Udlændingen skal således for at få forlænget opholdstilladelsen fortsat tilbydes ophold i en kommune som led i kommunens medlemskab af en international fribyorganisation, og kommunalbestyrelsen skal fortsat påtage sig at forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende internationale fribyorganisation vurderer, at forholdene i udlændingens hjemland indebærer, at udlændingen ved tilbagevenden ikke frit kan udøve sin litterære virksomhed og fortsat må anses for omfattet al organisationens målgruppe.

Der refereres fra ministersvar under lovforarbejderne og til en senere oplysning fra integrations-ministeriet om, at Staten overtager ansvaret for bolig og forsørgelse ved udløbet af opholdstilladelsen, idet politiet dog vil drage omsorg for udrejsen, dvs. udsende den pågældende tvangsmæssigt, jf. udlændingelovens § 30.

Spørgsmål 2 bortfalder, hvis spørgsmål 1 besvares som ønsket, og ellers ønskes besvarelse med JA.

Støttebeløbet er omfattet af definitionen i kildeskattelovens § 43, stk. i af A-indkomst, og skatteministeren har ikke hjemmel til via bekendtgørelse at henføre de omhandlede indkomstarter til A-indkomst. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 indeholder ikke hjemmel til påligning af skat i form af bidrag på 8%, og i strukturen for udfyldelse af selvangivelse indgår posten under "Anden personlig indkomst" i rubrik 20 felt nr. 250 på udvidet selvangivelse.

Aftalen mellem ICORN og X Kommune omtaler støtteudbetalingerne som legat/tilskud. Der er ikke fastsat vilkår eller betingelser i øvrigt, som påfører forfatteren arbejdspligter eller pligt til løbende rapportering mv. til brug for et eventuelt tilsyn, og et sådant indgår ikke i X Kommunes rolle og opgaver. X Kommune udøver ikke tilsyn/ledelse og instruktionsbeføjelser. Derfor foreligger der ikke et tjenesteforhold.

Det følger deraf, at der ikke er pligt til indbetaling af A-skat og AM-bidrag.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Lovregler

Ifølge kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005) § 1, er man fuld skattepligtig til Danmark, hvis man har bopæl her.

Ifølge statsskatteloven § 4 er den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, skattepligtig. Legater med understøttende formål er altid skattepligtige, med mindre de er skattefri efter ligningsloven § 7.

Ifølge Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 7, stk. 1, nr. 19 er der skattefrihed for hædergaver.

Omhandlet i ligningsloven § 7O, stk. 1 er hædersgaver.

Hædersgaver, der er ydet som anerkendelse af modtagerens fortjeneste og som er ydet en gang for alle kan være omfattet af ligningsloven § 7 O eller ligningsloven § 7, nr. 19.

Ifølge ligningsloven § 7O, stk. 2 medregnes 85 % af indkomst som nævnt i stk. 1 over 25.000 kr. til den skattepligtige indkomst.

Ifølge ligningsloven § 7K, stk. 5 er legater indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.

Bemærkninger til lov nr. 1115 af 21. december 1994, som indsatte ligningsloven § 7K, stk. 5 (dengang stk. 9).

Efter en gældende tekstanmærkning til finansloven er »stipendiater fra udviklingslandene fritaget for ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst at medregne modtagne stipendier.« Denne regel fremgår af tekstanmærkning nr. 50, til finanslovens § 38. Det må anses for uhensigtmæssigt, at skatteregler af varig karakter findes som tekstanmærkninger i finansloven. Det foreslås derfor at overføre reglen til ligningsloven. I forbindelse hermed foreslås en tydeliggørelse af reglen.

Forslaget vedrører legater, der blandt andet ydes af Danida til stipendiater fra udviklingslandene. Skattefriheden omfatter dog ikke bare legater, der ydes af disse midler, men også legater, der ydes af andre danske offentlige midler, og legater, der ydes af private fonds o.l. Skattefriheden gælder både danske og udenlandske midler. Det svarer ganske til gældende ret efter tekstanmærkningen.

Ved en stipendiat forstås en person, der er her i landet for at udvikle sin viden og færdigheder med henblik på udnyttelse i hjemlandet, og som i alt overvejende grad får finansieret sit ophold gennem legatmidler. Kravet om, at den pågældende skal være her i landet med henblik på at udvikle sin viden og færdigheder, betyder, at f.eks. flygtninge med asyl eller lignende her i landet normalt ikke er omfattet af stipendiatdefinitionen.

Skattefriheden omfatter kun stipendiatens legater og ikke evt. andre indtægter.

Det er en forudsætning for skattefrihed, at den pågældende inden opholdet her i landet, er statsborger i et udviklingsland. Skattefriheden gælder altså ikke f.eks. danske statsborgere, der er bosat i et udviklingsland. Inden opholdet her i landet skal den pågældende også være hjemmehørende i et udviklingsland. Det behøver ikke at være det samme udviklingsland, som han er statsborger i. Ligningsrådet bemyndiges til at fastsætte, hvad der nærmere skal forstås ved et udviklingsland. Den eksisterende tekstanmærkning indeholder ikke nogen definition af, hvad der skal forstås ved et udviklingsland. I »ligningsvejledningen« anføres, at begrebet udviklingsland efter fast praksis omfatter »Hele Latinamerika, hele Oceanien bortset fra Australien og New Zealand, hele Asien bortset fra Japan, Israel og den asiatiske del af Sovjetunionen og hele Afrika med undtagelse af Sydafrika.« Det er ikke hensigten i realiteten at fravige, at et udviklingsland skal være et fattigt land, men i betragtning af, at der er tale om en varig skattefritagelsesregel, er det ikke hensigtsmæssigt i loven at binde skattefritagelsen til en konkret opremsning af lande, der kun afspejler situationen lige nu. Det er derfor hensigten, at udnytte bemyndigelsen således, at udviklingslande afgrænses, svarende til den afgrænsning, der ligger til grund for administrationen af lov om internationalt udviklingssamarbejde. Se også ligningsvejledningen 2010-2 afsnit D.F.3

Der kan være tale om såvel stipendier, der hidrører fra offentlige som private midler, ligesom der kan være tale om stipendier, der hidrører fra Danmark, hjemlandet eller andre lande.

Om lovgivning vedr. Friby-ordningen.

Fra bemærkningerne til L 131: "Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Opholdstilladelse til udlændinge efter fribyordningen) fremgår bl.a:

Med dette lovforslag skabes det retlige grundlag for, at der kan meddeles midlertidig opholdstilladelse her i landet til en udlænding, der virker som forfatter m.v., og som af en kommunalbestyrelse tilbydes ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af et internationalt samarbejde eller netværk af fribyer, der er godkendt af kulturministeren. Det er samtidig væsentligt, at støtten til de forfulgte forfattere m.fl. ikke må opfattes som en måde, hvorpå undertrykkende regimer kan skaffe sig af med de pågældende forfattere ved, at disse opnår ophold i Danmark. Der er derfor ikke tale om, at de pågældende forfattere skal have permanent ophold i Danmark. De skal have et frirum for en periode og støtte til at fortsætte deres kamp for ytrings-friheden. De pågældende forfattere m.fl. meddeles derfor tidsbegrænset  opholds-tilladelse her i landet.

Den danske fribyordning foreslås etableret som en frivillig ordning for kommunerne. Det henhører således under den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at søge om medlemskab af et internationalt netværk af fribyer, der er godkendt af kulturministeren, ligesom det påhviler den enkelte kommune selv at afholde de udgifter, der er forbundet hermed.

Målgruppen for fribyordningen er forfattere m.fl., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemland, og som derfor ikke kan udøve deres litterære aktiviteter. Der vil således være tale om forfattere, der efter den internationale fribyorganisations egne kriterier oplever indskrænkninger i deres grundlæggende rettigheder og forfølgelse.

....

Et ophold som led i en fribyordning har til formål at give den enkelte udlænding mulighed for i en periode at fortsætte sine litterære aktiviteter her i landet for derefter at kunne vende tilbage til hjemlandet. Der foretages således ikke med lovforslaget ændringer i udlændingelovens regler om adgang til opnåelse af asyl i Danmark. Det forventes i øvrigt, at der vil være tale om et mindre antal udlændinge, der kommer her til landet som led i fribyordningen.

Det bemærkes herved, at kommunerne selv skal afholde de økonomiske udgifter, der følger af at fungere som værtsby for en forfatter m.fl. Formålet er at give forfattere m.fl., der i deres hjemland ikke frit kan udøve deres litterære virksomhed, mulighed for ophold her i landet og sikre rammer for, at deres arbejde kan opretholdes og udvikles. Den enkelte forfatter skal endvidere så vidt muligt bidrage til det lokale kulturliv i værtskommunen f.eks. gennem deltagelse i kulturelle arrangementer.

Forfatteren modtager under sit ophold økonomisk støtte, der skal give forfatteren det fornødne grundlag for at kunne koncentrere sig om sit forfatterskab og sine litterære aktiviteter i øvrigt. Det er dog samtidig hensigten, at den enkelte forfatter under opholdet i Danmark skal søge at bevare en kontakt med og tilknytning til hjemlandet. Den pågældende skal derfor så vidt muligt fortsat udgøre en stemme i hjemlandets offentlighed og kulturliv - både under og efter opholdet i Danmark. Hensigten er således, at den enkelte forfatter skal vende tilbage til sit hjemland efter at have opholdt sig her i landet i en periode.

Det foreslås på den baggrund, at forfattere m.fl., der tilbydes et ophold i en kommune her i landet som led i en fribyordning, kan meddeles opholdstilladelse for en periode på op til to år med henblik på at kunne opholde sig her i landet og udøve deres litterære virksomhed. Meddelelse af opholdstilladelse er også betinget af, at kommunalbestyrelsen påtager sig at forsørge den enkelte forfatter og dennes eventuelle familie under opholdet i Danmark ved at yde økonomisk støtte."

Samtidig med dette lovforslag blev fremsat L137 om ændring af Lov om Litteratur. De generelle bemærkninger til L137 er stort set enslydende med de generelle bemærkninger til L131.

Begrundelse

Der spørges om Friby-ordning via ICORN medfører skattefrihed evt., som exemption med progression alternativt under anvendelse af ligningslovens § 7 K, stk. 5 for så vidt angår støttebeløb fra X Kommune.

Det omhandlede støttebeløb udbetales af X Kommune. Der udbetales ikke støttebeløb fra ICORN. Det er derfor uden betydning om ICORN kan foretage udbetalinger, der er skattefrie eller lempelsesberettiget.

Den støtteberettigede forfatter flytter til X Kommune, hvor der stille en bolig til rådighed. Den pågældende bliver derfor fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskatteloven § 1.

De støttebeløb, som X kommune yder, er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskatteloven § 4.

Fritaget for skattepligt er ifølge ligningsloven § 7K, stk. 5 legater ydet til stipendiater til midlertidig ophold i Danmark, når de kommer fra visse nærmere bestemte lande fastsat af Skatterådet.

Af bemærkningerne til indsættelse af bestemmelsen fremgår, at ved en stipendiat forstås en person, der er her i landet for at udvikle sin viden og færdigheder med henblik på udnyttelse i hjemlandet, og som i alt overvejende grad får finansieret sit ophold gennem legatmidler. Kravet om, at den pågældende skal være her i landet med henblik på at udvikle sin viden og færdigheder, betyder, at f.eks. flygtninge med asyl eller lignende her i landet normalt ikke er omfattet af stipendiatdefinitionen. Det er også en forudsætning, at stipendiaten kommer fra et udviklingsland.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at forfattere, der opnår ophold efter Friby-reglerne ikke nødvendigvis kommer fra udviklingslande, lige som det overordnede formål med Friby-ordningen er et andet, nemlig at hjælpe en forfulgt forfatter.

Det er desuden Skatteministeriets opfattelse, at såfremt forfattere under ophold efter Friby-reglerne skulle have været skattefrie efter ligningsloven § 7 K, stk. 5, ville dette have været nævnt i bemærkningerne.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at opholdet ikke opfylder formålet i ligningsloven § 7 K, stk. 5. Støttebeløbene vil derfor ikke kunne være skattefrie efter denne bestemmelse.

Støttebeløb kan også være skattefri efter ligningsloven § 7, nr. 19 eller lavere beskattet efter ligningsloven § 7 O. I begge tilfælde forudsættes dog, at der er tale om hædersbevisning, og at den er ydet en gang for alle. Understøttelsen i henhold til Friby-ordningen er en løbende ydelse over 2 år, og dermed ikke et beløb ydet en gang for alle. Der vil således heller ikke kunne være skattefrihed efter ligningsloven § 7, nr. 19, og understøttelsen vil heller ikke være omfattet af ligningsloven § 7 O.

Den modtagne støtte fra X kommune vil derfor være skattepligtige for den støtteberettigede forfatter, jf. statsskatteloven § 4. Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Nej.

Ad. spørgsmål 2.

Lovregler

Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005) § 43: til  A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Arbejdsmarkedsbidragsloven (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008), § 7:

For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet ...

b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, .. når sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk.2. For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ..

Fra første januar 2011 træder Arbejdsmarkedsbidragsloven (lov nr. 471 af 12. juni 2009) i kraft.

§ 2 Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ..

2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, ..

Praksis

Hovedkriteriet for, om der er tale om A-indkomst, er, at indkomsten er vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskatteloven § 43, stk. 1. I SKM2008.679.VLR fandt Landsretten ikke at løn udbetalt under graviditet, hvor skatteyderen under barselsorloven ikke udførte arbejde for arbejdsgiveren, var omfattet af kildeskatteloven § 43, stk. 1. Landsretten henførte beløbet til kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra g, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 20, nr. 7 (nu § 18, nr. 7). I kildeskatteloven § 43, stk. 2 er opregnet indkomstarter, som efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan henregnes til A-indkomst. Hertil knytter sig kildeskattebekendtgørelsen § 18. Se Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2010-2 afsnit A.1.

Af bemærkninger til Lov om arbejdsmarkedsfonde (Lov nr. 448 af 30. juni 1993) fremgår:

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, litra c, påhviler bidraget personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som modtager vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Omfattet af denne bestemmelse er for det første personer, der oppebærer indkomst uden for ansættelsesforhold uden at være egentlig erhvervsdrivende. Det drejer sig for det andet om personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, men desuden oppebærer indkomst uden for ansættelsesforhold, der ikke kan henføres til den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det kan f.eks. være personer, der modtager honorarer m.v. I begge tilfælde vil de pågældende indkomster være B-indkomster, medmindre indkomsten med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Af administrative grunde er det foreslået, at opgørelsen af bidragsgrundlaget for disse indkomster skal ske på grundlag af oplysninger fra selvangivelsen. Det er derfor foreslået, at kun fuldt skattepligtige personer er bidragspligtige af disse vederlag, honorarer m.v.

Af bemærkninger til arbejdsmarkedsbidragsloven (lov nr. 471 af 12. juni 2009) § 2 fremgår: Der ligger i begrebet »vederlag« en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse el. lign. Der kan eksempelvis også være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode stilles til rådighed for andre - det som sædvanligvis betegnes som royalties - men bestemmelsen er ikke begrænset af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er således omfattet. Det afgørende er kort sagt, at modtageren erhverver et vederlag uden for ansættelsesforhold

Begrundelse

Kan Skatterådet bekræfte, at ingen del skal henføres som A-indkomst, og at der ikke er tale om AM-bidragspligtige indkomstarter.

Den understøttelse, som den støtteberettigede modtager, er ikke vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Indkomsten er derfor ikke A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 43. Da indkomsten ikke er vederlag for personligt arbejdet, vil indkomsten ikke være bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragsloven (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008) § 7, stk. 1, litra c (2010) eller arbejdsmarkedsbidragsloven (lov nr. 471 af 12. juni 2009) § 2 (fra 1. januar 2011).

Skatteministeriet indstiller derfor spørgsmål 2 besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.