Klagen skyldes, at klageren er anset for skattepligtig af hævede etableringskontomidler.

Endvidere spørgsmål om beskatning af moms, fradrag for småaktiver, afskrivning på kunst samt maskeret udbytte.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

 

Personlig indkomst

 

Efterbeskatning af etableringskontomidler, jf. etableringskontolovens
§ 11 A, ansat til

224.487 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

5 procents tillæg, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, ansat til

147.798 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

Fradrag for afskrivning på driftsmidler godkendt med

4.172 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

Beskatning af afløftet moms ansat til

51.950 kr.

 

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 0 kr.

 

Maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, ansat til

20.400 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

Indkomståret 2002

 

Personlise indkomst

 

Efterbeskatning af etableringskontomidler, jf. etableringskontolovens
§ 11 A, ansat til

86.176 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

5 procents tillæg, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, ansat til

46.084 kr.

 

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 44.360 kr., idet tillægget
for indkomståret 2002 er 3 procent.

  
 

Fradrag for afskrivning på driftsmidler godkendt med

15.448 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

Beskatning af afløftet moms ansat til

12.837 kr.

 

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 0 kr.

 

Fradrag for småaktiver godkendt med

8.952 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

 

Fradrag for afskrivning på kunstkøb godkendt med

0 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Generelle oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i følgende to selskaber: H1 ApS, SE. nr. ... og H3 ApS, SE nr. ....

Den 15. november 2001 startede klageren en ny personlig drevet virksomhed, H2 IT, som pr. samme dato fik tildelt SE nr. .... Det er oplyst, at H2 IT beskæftiger sig med salg af tjenesteydelser i form af edb- og virksomhedsrådgivning.

Med overtagelse pr. 15. november 2001 købte selskabet H1 ApS en ejerlejlighed til beboelse (110 m2), hvori den personligt drevne virksomhed H2 IT fik adresse. Ejerlejligheden er beliggende ...2.

Klageren har oplyst at have bopæl hos sine forældre på adressen ...1.

Efterbeskatning af etableringskontomidler

Sagens oplysninger

Klageren indskød i indkomstårene 1986 - 1992 incl. midler på flere etableringskonti og havde pr. 15. november 2001 et indestående på disse konti på i alt 310.664 kr.

Klageren har i indkomståret 2001 hævet i alt 224.487 kr. af etableringskontomidlerne, som blev anvendt til køb af følgende møbler fra H3 ApS, G2 Snedkerier A/S og G3 Møbler og Tæpper A/S:

  1. H3 ApS
    2 skabe i lys eg samt 4 reoler i lys eg.
    I alt 16.684 kr. ekskl. moms.

  2. G2 Snedkerier A/S
    3 lys eg Mogens Koch skabe, 1 lys eg Mogens Koch vitrine samt 4 lys eg Mogens Koch reoler.
    I alt 63.000 ekskl. moms.

  3. G3 Møbler og Tæpper A/S
    6 kongemøbler armstole i eg/sæbe m. læder, 1 eg/sæbe bord m. 2 plader, 1 eg/ubehandlet sofabord, I eg/ubehandlet 2 personers sofa m. læder 1 eg/ubehandlet 3 personers sofa m. læder samt 2 stole.
    I alt 144.800 ekskl. moms.

Klageren har i indkomståret 2002 hævet de resterende 86.171 kr. af etableringskontomidlerne. De frigivne etableringskontomidler fordelte sig for dette indkomstår således:

  1. H3 ApS
    2 skabe samt 2 reoler.
    I alt 14.750 kr. ekskl. moms.

  2. G4 Indretning
    1 ahorn skrivebord m. tilbehør.
    I alt 20.923 kr. ekskl. moms.

  3. Amitech Danmark A/S FreeNote bærbar PC m. tilbehør I alt 13.603 kr. ekskl. moms

  4. Hardwarekøb
    I alt 22.000 kr. ekskl. moms

  5. Diverse småanskaffelser
    I alt 14.899.20 kr. ekskl. moms.

Klageren har for indkomståret 2001 forlods afskrevet 224.487 kr. og for indkomståret 2002 forlods afskrevet 49.276 kr. (køb fra H3 ApS, G4 Indretning og Amitech Danmark A/S).

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset etableringskontomidlerne for uretmæssigt hævet og har foretaget efterbeskatning af klageren med henvisning til etableringskontolovens § 11 A, stk. 1.

I henhold til etableringskontolovens § 7 skal de hævede midler benyttes til forlods afskrivning på 100 % erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.

Henset til, at de af klageren anskaffede møbler m.v. er placeret i en almindelig ejerlejlighed, hvor der ifølge lokalplanen højst må drives erhverv på 25 % og henset til, at de anskaffede møbler m.v. har karakter af almindeligt, privat indbo, kan ingen af aktiverne anses omfattet af afskrivningslovens bestemmelser om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Beregningen af efterbeskatningen for indkomståret 2001, i alt 372.285 kr., er foretaget således:

Indskud foretaget i indkomståret

Beløb hævet

Procenttillæg

Efterbeskattes
i indkomståret

Forhøjelse

1986

60.000 kr.

15 x 5 %

2001

105.000 kr.

1987

42.347 kr.

14 x 5 %

2001

71.990 kr.

1988

37.152 kr.

13 x 5 %

2001

61.301 kr.

1989

45.243 kr.

12 x 5 %

2001

72.389 kr.

1990

39.745 kr.

11 x 5 %

2001

61.605 kr.

Beregningen af efterbeskatningen for indkomståret 2002, i alt 132.260 kr., er foretaget således:

Indskud foretaget i indkomståret

Beløb hævet

Procenttillæg

Efterbeskattes
i indkomståret

Forhøjelse

1990

9.200 kr.

12 x 5 %

2002

14.720 kr.

1991

41.484 kr.

11 x 5 %

2002

64.300 kr.

1992

35.493 kr.

10 x 5 %

2002

53.240 kr.

Ordinære afskrivninger, jf. afskrivningslovens kapitel 2, er godkendt for så vidt angår 4 skabe og 6 reoler fra H3 ApS, skrivebord fra G4 indretning og bærbar PC fra Amitech Danmark A/S.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at etableringskontomidlerne er retsmæssigt hævet, og at der derfor ikke skal finde nogen efterbeskatning sted.

Til støtte herfor anføres det, at det anskaffede inventar udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, som et naturligt led i den erhvervsmæssige virksomhed der udøves på adressen ...2, 1. tv., og at der foreligger en normal og aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne til dette, samt at skattemyndighederne savner retligt grundlag for at kritisere omfanget eller det rimelige i at afholde udgiften hertil.

Inventaret og dets erhvervsmæssige anvendelse dokumenteres af de fremsendte foto-bilag. I bilag 1 er således vist samtlige reolsektioners anvendelse, og i bilag 2 er det øvrige inventar dokumenteret med angivelse af anvendelsen. Det ses fx her, at mødebordet tillige anvendes til undervisning og test af netværksopsætninger. Indretningen af kontoret er i øvrigt i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler om indretning af arbejdspladser.

Der er henvist til SKM2003.488.HR og til Vestre Landsrets dom af 5. april 1982 (Skd63-388), som begge kan anføres til støtte for klagerens påstand om fradrag/forlods afskrivninger som selvangivet.

Inventaret må enkeltvist og samlet anses for sædvanligt for et ejer/lederkontor. Inventaret skaber de nødvendige fysiske rammer for arbejde, møder og videokonferencer i en virksomhed, der er betydeligt større end den, der tidligere blev drevet fra forældrenes garage.

Den kommunale skattemyndighed har på intet tidspunkt begrundet eller præciseret den skønsmæssige antagelse, at møblerne "stort set alle er af en karakter, der må betragtes som vedrørende etablering af et privat hjem". Det er således uklart om, der med "karakter" tænkes på særlige æstetiske, funktionelle aspekter eller noget helt tredje.

Af SKM2002.279.HR fremgår bl.a., at fradrag indrømmes, når udgiften er relevant i relation til den pågældende erhvervsvirksomhed. Det kan i den forbindelse lægges til grund som ubestridt, at alt inventar er faktureret, leveret til, opstillet og i hele perioden alene anvendt på virksomhedens driftsadresse ...2.

Skatteretligt er kontorinventarets faktiske anvendelse i indkomstårene afgørende. Ved et kontrolbesøg den 9. juni 2004 noterede den kommunale skattemyndighed: "Lejligheden var indrettet som en toværelses lejlighed, hvor der ikke var indrettet soveværelse, og hvor køkkenet var det oprindelige nu ca. 30-årige. Lejligheden bruges udelukkende til As konsulentvirksomhed" (jf. referatark af 18. februar 2004, opdateret 13. september 2004, side 25). Påstanden om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse underbygges yderligere af vedlagte bilag vedr. ejendommens særdeles lave el-forbrug fra. virksomhedens etablering den 15. november 2001 til seneste aflæsning den 30. juni 2005.

Formodningen for alene erhvervsmæssig anvendelse bestyrkes yderligere af, at den kommunale skattemyndighed har indrømmet fuldt fradrag for husleje. Klageren har endvidere i 45 år - herunder også i årene 2001 og 2002 - haft samme private og fuldt møblerede bopæl på anden adresse i kommunen.

Det er almindeligt antaget i skatte- og afgiftsretten, at det er en uvedkommende opgave for skattemyndighederne at tage stilling til, hvorvidt virksomheden ved afholdelse af udgifter har båret sig hensigtsmæssigt ad ud fra en driftsøkonomisk betragtning. Det kan dog oplyses, at de nærmere overvejelser bag anskaffelsen af kvalitetsbærende kontorinventar var følgende:

Foruden at projicere et seriøst, attraktivt og troværdigt image, udvirker kontorinventarets høje materiale- og håndværksmæssige kvalitet en fordelagtig totaløkonomi, som reducerer den økonomiske risiko for den nyetablerede virksomhed.

Klagerens virksomhed er etableret efter reglerne om etableringsfondskonto, hvoraf fremgår, at etablering først anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede aktiver (2001) overstiger 183.500 kr. ekskl. moms.

Det anskaffede kontorinventar har en samlet anskaffelsespris på kun lidt over lovens minimumskrav; en anskaffelsesudgift, der ikke kan siges at være usædvanlig for en rådgivningsvirksomhed, der netop primært etablerer sig med kontorinventar. Der ses ikke i retskilderne at være holdepunkter for, at virksomheder, der primært sælger tjenesteydelser, skulle være afskåret fra at anvende etableringsfondsmidlerne til etablering.

Klageren var på etableringstidspunktet 4 år og 1½ måned fra grænsen for seneste etablering (efter dagældende regler 45 år), og der var således ikke tale om, at "udløbsdatoen" var nært forestående.

Det er ikke, som anført af den kommunale skattemyndighed, korrekt, at der ikke har været udgifter til mødevirksomhed. I 2002 har der været udgifter til te og kaffe, og der er hertil lejlighedsvis serveret et glas vin. I forbindelse med jul har selskabet modtaget julekurve med naturalier, herunder te, kaffe og kage, der efterfølgende er anvendt til servering. Selskabet deltager endvidere i stigende grad i videokonferencer.

Den lokale skattemyndighed har fremhævet som et afgørende element, at virksomheden er domicileret i et lejemål, der har lokalplanstatus af beboelse. Hertil bemærkes, at en evt. overtrædelse af en lokalplanbestemmelse ikke har indflydelse på spørgsmålet om fradrag for afholdte erhvervsmæssige udgifter, jf. SKM2004.411.ØLR, hvor en virksomhed trods drift i strid med en konkret afgørelse i Planstyrelsen - alligevel tildeltes fradrag for driftsudgifter i selskabet og annullering af maskeret udbytte.

Ved at nægte fradrag med henvisning til lokalplanen, inddrager skattemyndighederne i afgørelsesgrundlaget hensyn og kriterier, der utvivlsomt ligger uden for rammerne af det relevante hjemmelsgrundlag. Det er, jf. specialitetsprincippet, ikke skattemyndighedernes opgave at inddrage og tillægge byplanmæssige forhold betydning, jf. UfR 1990.892 H.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Lovhjemmel til efterbeskatning af indskud på etableringskonti som følge af anvendelse til erhvervelse af ikke forlods afskrivningsberettigede aktiver findes i etableringskontolovens § 11 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999).

I henhold til etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra a, kan indskud på etableringskonti alene anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsessummen for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse i det konkrete tilfælde ikke kan anses for opfyldt. Der er herved særlig henset til karakteren af det indkøbte møblement, det om klagerens bopælsforhold oplyste, samt til møblementets placering i en ejerlejlighed beregnet til almindelig beboelse. Det er således med rette, at klageren er anset for skattepligtig af hævede etableringskontomidler, hvorved bemærkes, at retten ikke kan tilslutte sig klagerens betragtninger om, at møblementets placering er et hensyn, der er skatteansættelsen uvedkommende.

Landsskatteretten skal dog bemærke, at tillægsprocenten, i medfør af § 3 i lov nr. 390 af 6. juni 2002, fra og med indkomståret 2002 er nedsat til 3 procent.

Procenttillægget. for indkomståret 2002, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002) skal derfor opgøres således:

Indskud foretaget i indkomståret

Beløb hævet

Procenttillæg

Efterbeskattes
i indkomståret

Procenttillæg i alt

1990

9.200 kr.

(11 x 5) + 3 %

2002

5.336 kr.

1991

41.484 kr.

(10 x 5) + 3 %

2002

21.987 kr.

1992

35.493 kr.

(9 x 5) + 3 %

2002

17.037 kr.

       

44.360 kr.

Landsskatteretten er efter omstændighederne enig med skatteankenævnet i, der som afskrivningsberettigede driftsmidler kan godkendes 4 skabe og 6 reoler fra H3 ApS, skrivebord fra G4 indretning samt bærbare PC fra Amitech Danmark A/S. De af skattemyndighederne beregnede afskrivninger for de påklagede indkomstår vil derfor være at stadfæste.

Moms

Sagens oplysninger

ToldSkat aflagde den 7. marts 2002 besøg på adressen ...2 for at vurdere det indkøbte kontorinventar.

På baggrund heraf meddelte regionen ved agterskrivelse af 21. marts 2002, at man agtede at ændre indberettet negativt momstilsvar for perioden 1. november 2001 - 31. december 2001 med i alt 51.950 kr.

Ved brev af 21. maj 2002 tilbagekaldte regionen ovennævnte agterskrivelse. Af brevet fremgår blandt andet:

"...

Forslag til ændring af momstilsvar

Efter nærmere vurdering i vores lovafdeling tilbagekaldes hermed agterskrivelse af 21. marts 2002.

...

Negativt momstilsvar på i alt 51.640 kr. samt rentegodtgørelse på i alt 982 kr. for perioden 5. marts 2002 til 27. maj 2002 er anvist til udbetaling (check vedlagt)."

ToldSkat har den 5. oktober 2004 - på forespørgsel fra den kommunale skattemyndighed - oplyst at have 2 journalsager på klageren. Den ene vedrørte klagerens anmodning om aktindsigt og afsluttedes den 17. april 2002. Den anden vedrørte ovennævnte "Forslag til ændring af momstilsvar" og afsluttedes den 27. maj 2002.

Det fremgår af de modtagne fakturaer, at moms af køb fra G2 Snedkerier A/S samt G3 Møbler og Tæpper A/S (indkomståret 2001) udgjorde 51.950 kr. Det fremgår endvidere, at den kommunale skattemyndighed har beregnet moms af kunstkøb og småanskaffelser (indkomståret 2002) til 12.837 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset skattepligtig af afløftet moms på møbler med 51.950 kr. (indkomståret 2001) samt skattepligtig af afløftet moms på kunst og småanskaffelser med 12.837 kr. (indkomståret 2002).

Momsen anses for uberettiget afløftet. Skatteankenævnet er imidlertid villig til at genoptage ansættelsen, såfremt klageren fremsender dokumentation for, at momsen er tilbagebetalt til toldvæsenet.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at han ikke skal sættes i skat af momsen, men at hans skattepligtige indkomst skal nedsættes med 51.950 kr. for indkomståret 2001 og med 12.837 kr. for indkomståret 2002.

Efter et besøg i virksomheden den 7. marts 2002 fremsendte ToldSkat den 21. marts 2002 en agterskrivelse med oplæg til ændring i momstilsvar. Efter klagerens anmodning om begrundelse fremsendte regionen ny agterskrivelse af 22. april 2002.

Ved skrivelse af 5. maj 2002, fremsendte klageren til ToldSkat en detaljeret redegørelse, hvori det blev fastholdt, at det erhvervede inventar havde en nødvendig og naturlig tilknytning til den momsregistrerede virksomhed.

Ved skrivelse af 21. maj 2002, vedlagt i kopi, meddelte ToldSkat, at: "efter nærmere vurdering i vores lovafdeling, tilbagekaldes hermed agterskrivelse af 21. marts 2002".

Klageren fik herefter negativt momstilsvar, 51.640 kr. plus renter, anvist til udbetaling af ToldSkat.

ToldSkats refusion af negativt momstilsvar udgør en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kan omgøres med tilbagevirkende kraft.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efterbetaling eller tilbagebetaling af moms skal som udgangspunkt beskattes i det år, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for den erhvervsdrivende eller told- og skattemyndigheden til at betale beløbet. Det fremgår af LV 2002, afsnit E.B.2.5.

En afgørelse i skattemæssig henseende om beskatning af uberettiget afløftet købsmoms må efter Landsskatterettens opfattelse forudsætte, at der foreligger en afgørelse om ændring af momstilsvar fra den kompetente myndighed, dvs. den statslige told- og skattemyndighed. En sådan afgørelse foreligger efter det oplyste ikke i den foreliggende sag.

På den baggrund kan det ikke anses for tilstrækkeligt godtgjort, at købsmomsen i det konkrete tilfælde har været fejlagtigt fratrukket. Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes derfor med 51.950 kr. for indkomståret 2001 og med 12.837 kr. for indkomståret 2002.

Småaktiver

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2002, for etableringskontomidler, anskaffet diverse småaktiver, herunder et tæppe fra G5 (5.947,20 kr. ekskl. moms) og en Toshiba Pocket PC (8.952 kr. ekskl. moms).

Klageren har endvidere i indkomståret 2002, for ikke-etableringskontomidler, anskaffet bl.a. et Royal Stel (3.497 kr. ekskl. moms).

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse alene godkendt fradrag for småaktiver med 8.952 kr. (Toshiba Pocket PC).

Henset til at de af klageren anskaffede småaktiver er placeret i en almindelig ejerlejlighed, hvor der ifølge lokalplanen højst må drives erhverv på 25 % og henset til, at førnævnte aktiver har karakter af almindeligt privat indbo samt udgifter til montering af lejligheden, finder skatteankenævnet, at de resterende aktiver i det hele ikke kan afskrives og/eller fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6a, jf. afskrivningslovens § 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fradrag godkendes for alle de indkøbte småaktiver.

Skattemyndigheden savner begrundelse og hjemmel til at foretage en arbitrær udvælgelse af aktiver, som man mener kan anerkendes som vedrørende driften. Da ejendommen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, og aktiverne hele tiden har befundet sig heri, jf. det ovenfor anførte, fastholdes kravet om fradrag for alle småanskaffelser som selvangivet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden dels, at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de pågældende udgifter er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf: statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved henset til, at de for retten værende oplysninger ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at anse andet end udgiften på 8.952 kr. (Toshiba Pocket PC) for begrundet i virksomhedens drift. De indkøbte genstande adskiller sig ikke fra private udgifter, hvorfor den påklagede afgørelse på dette punkt vil være at stadfæste.

Maskeret udbytte

Sagens oplysninger

Der er i selskabet H3 ApS' (SE nr. ...) regnskab for indkomståret 2001 posteret en "Dux Pernilla 69 lænestol inkl. skammel monteret med Napoleon læder" som driftsudgift.

Stolen blev ifølge faktura af 12. december 2001 fra Brdr. G6 Møbler leveret den 17. december 2001 på adressen ...2. Købsprisen er angivet til 16.320 kr. + moms, i alt 20.400 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

I følge ligningslovens § 16 A, stk. 1, er alt hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne, bortset fra fondsaktier og likvidationsprovenu i opløsningsåret, udbytte.

Købet af en lænestol med skammel til levering på adressen ...2 må i det hele anses at vedrøre privatsfæren. Posten i selskabet H3 ApS' regnskab for indkomståret 2001 anses for en udgift afholdt på eneanpartshaverens vegne og dermed for maskeret udbytte.

Klageren skal beskattes af værdien af den indkøbte lænestol med den på fakturaen angivne købspris, 20.400 kr. jf: ligningslovens § 16 A samt LV, afsnit S.F.2.1.11.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten med maskeret udbytte.

Der er i klage over kommunens afgørelse, indbragt for Landsskatteretten under journal nr. 2-21822-1931, nedlagt principal påstand om fuldt fradrag for selskabet, hvorfor der ikke foreligger maskeret udbytte.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om reduceret maskeret udbytte. Såfremt Landsskatteretten giver medhold i den subsidiære påstand kan maskeret udbytte maksimalt udgøre 18.166,70 inkl. moms svarende til aktivets faktiske indkøbspris, 20.400 kr., fratrukket indkøbsrabat tillagt transaktionsgebyr (1.833,30 kr. inkl. moms).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ligningslovens § 16 A, stk. I (lovbekendtgørelse nr. 775 af 18. august 2000), har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses."

Det anses ikke for godtgjort, at anskaffelsen af en lænestol med skammel er sket med henblik på erhvervsmæssig anvendelse. Klageren er skattepligtig af den fulde værdi af den indkøbte stol, 20.400 kr., i overensstemmelse med den af skatteankenævnet angivne begrundelse.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

Kunstkøb

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2002 anskaffet i alt 13 litografier, raderinger og serigrafier for i alt 42.000 kr. ekskl. moms plus en bronzeskulptur til 9.523,80 kr. ekskl. moms.

Posten "Småanskaffelser kunst' specificeres således:

Dato

Specifikation                                    

Moms

Køb ekskl. moms

13. sep. 2002

Galleri G7, 1 Eiler Bille

1.200 kr.

4.800 kr.

15. sep. 2002

Galleri G7, Eiler Bille, 5 lito.

2.200 kr.

8.800 kr.

15. sep. 2002

Galleri G7, indramning

400 kr.

1.600 kr.

18. sep .2002

Galleri G7, 1 lito.

1.200 kr.

4.800 kr.

20. sep .2002

Galleri G7, H. Varming Bronze Sk.

476,20 kr. (særlig moms: 4,762 %)

9.523,80 kr.

18. okt.  2002

2 farvelit. G8 Galleri

2.000 kr.

8.000 kr.

19. okt.  2002

1 farvelit. G8 Galleri

650 kr.

2.000 kr.

21. okt.  2002

1 farveserieg. G8 Galleri

1.000 kr.

4.000 kr.

23. okt.  2002

2 farveakvt. G8 Galleri

      2.000 kr.

       8.000 kr.

i alt

  

10.476,20 kr.

51.523,80 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Fradrag for afskrivninger efter afskrivningslovens § 44 B er ikke godkendt.

Den indkøbte kunst kan ikke anses for udgifter med relation til driften af klagerens virksomhed

De af klageren anskaffede kunstværker er placeret i en almindelig ejerlejlighed, hvor der ifølge lokalplanen højst må drives erhverv på 25 %. Værkerne kan derfor ikke anses for opstillet i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger. Det er skatteankenævnets opfattelse, at de omhandlede værker i det hele ikke kan afskrives og/eller fratrækkes, jf. afskrivningslovens § 1, jf. statsskattelovens § 6a.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at fradrag for kunst, erhvervet i indkomståret 2002, er hjemlet i afskrivningslovens § 44, litra b, der har som erklæret formål at gøre det attraktivt for virksomheder at investere i kunstnerisk udsmykning.

Da ejendommen kunstværkerne er placeret i, alene anvendes erhvervsmæssigt, jf. ovenfor, er der ikke hjemmel til at nægte afskrivninger efter afskrivningslovens § 44, litra b.

Såfremt den principale påstand ikke kan tages til følge, må der subsidiært indrømmes fradrag efter afskrivningslovens almindelige regler, idet bemærkes, at kunstkøbene ikke er foretaget i investerings- men i udsmykningsøjemed.

Da de anskaffede litografier udsættes for værdiforringende dagslys som følge af den erhvervsmæssige brug på virksomhedens kontor, skal der i overensstemmelse med SKM2004.258.ØLR (vedr. billeder ophængt på hotel) indrømmes fradrag for anskaffelsen.

Såfremt Landsskatteretten tager den subsidiære påstand til følge, erkendes det, at bronzeskulpturen formentlig ikke undergår erhvervsmæssigt værditab, hvorfor det accepteres, at fradrag herfor, i alt 10.000 kr. inkl. moms, ikke kan foretages.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 2. Det fremgår af dagældende afskrivningslovs § 44 B (lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002).

Dagældende afskrivningslovs § 44 B finder ikke anvendelse i den foreliggende sag, allerede fordi ejerlejlighedskomplekset på ...2 ikke kan betegnes som en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bygning, jf. LV 2005, afsnit E.C.5.9.L

I relation til klagerens subsidiære påstand bemærkes, at de anskaffede litografier, radering samt bronzeskulptur m.v. ikke kan anses for erhvervsmæssigt benyttede aktiver, jf. afskrivningslovens § 1. Der er derfor ikke mulighed for fradrag for afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.