Dato for udgivelse
23 okt 2007 13:43
SKM-nummer
SKM2007.753.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2007-78-0076
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Fradrag
Emneord
Flyselskab, luftfartselskab, moms, fritagelse, leverance, udenrigstrafik, udenrigsfart, fly, nødvendigt udstyr, ydelse, forsyninger, proviant, forlig
Resumé

Skatteministeriet har indgået forlig med Cimber Air i en sag for Højesteret og med SAS i en sag for Landsskatteretten vedrørende nogle momskrav, som de to selskaber har rejst over for Skatteministeriet. Sagerne angår SKATs opkrævning af moms af leverancer til de to luftfartsselskabers indenrigsflyvninger.

Reference(r)

6. momsdirektiv artikel 15, nr. 6, 7 og 9
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 7 og 16
Momsloven § 45, stk. 3

Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 I.1.3
Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 I.1.10
Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 K.1.3
Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 N.2.3.12

Skatteministeriet har den 30. august 2007 indgået forlig med Cimber Air A/S (Cimber Air) i en sag for Højesteret og med SAS i en sag for Landsskatteretten vedrørende nogle momskrav, som de to selskaber har rejst over for Skatteministeriet.

Sagerne angår SKATs opkrævning af moms af leverancer til de to luftfartsselskabers indenrigsflyvninger, herunder af brændstof, catering, bagagehandling samt af start- og landingsafgifter.

Cimber Air anlagde i 2001 sag ved Vestre Landsret mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle betale ca. kr. 65 mio. vedrørende med urette opkrævet moms af leverancer til selskabets indenrigsflyvninger i årene 1996-2001. Senere blev kravet forhøjet til ca. kr. 115 mio. for perioden til og med  2004. Skatteministeriet påstod frifindelse.

Selskabet påberåbte sig bestemmelserne om momsfritagelse i 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9, hvorefter visse leverancer til fly, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling "hovedsageligt" flyver i udenrigstrafik, er momsfritaget.

Vestre Landsret anmodede EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af de nævnte bestemmelser (Domstolens sag nr. C-382/02). EF-Domstolen fastslog ved dom af 16. september 2004, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9, skal fortolkes således, at levering af goder og tjenesteydelser til fly, der foretager indenrigsflyvninger, men som anvendes af luft fartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, er momsfritaget.  Efter den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 7, er der imidlertid hidtil lagt vægt på, om det enkelte fly er i indenrigs- eller udenrigsfart,  og ikke om luftfartsselskabet hovedsageligt flyver i udenrigstrafik.

For så vidt angår begrebet "hovedsageligt" flyver i udenrigstrafik fastslog Domstolen, at selskaber, hvis anden virksomhed end udenrigstrafik kan konstateres at være af mærkbart mindre omfang end deres udenrigsvirksomhed, under alle omstændigheder skal betragtes som selskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Domstolen fastslog videre, at det tilkommer de nationale domstole at vurdere andelen af udenrigstrafikken, og at der i denne vurdering kan tages hensyn til alle forhold, der giver en indikation af det forholdsmæssige omfang af den pågældende type trafik, bl.a. omsætningen.

Ved dom af 9. november 2005 (SKM2005.469.VLR) bestemte landsretten, at Skatteministeriet skulle betale kr. 40 mio. i erstatning med tillæg af renter i henhold til renteloven fra kravet blev rejst i maj 2001. Landsretten fandt, at selskabets krav måtte kvalificeres som et erstatningskrav, og at Skatteministeriet havde handlet ansvarspådragende, idet der efter landsrettens opfattelse forelå en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten, fordi Domstolen havde fundet, at Skatteministeriets fortolkning, som afspejlet i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, var i strid med ordlyden af 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9.

Landsretten fastslog efter en samlet vurdering, at Cimber Air i regnskabsårene 1996/1997, 1997/1998, 2002/2003 og 2003/2004 ikke havde godtgjort, at størrelsen af selskabets udenrigsandel var tilstrækkelig til at opfylde betingelsen om, at selskabet "hovedsageligt" fløj i udenrigstrafik, jf. 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6.

For regnskabsårene 1998/1999, 1999/2000, 2000/2001 og 2001/2002 anerkendte Skatteministeriet og Vestre Landsret derimod, at Cimber Air hovedsageligt fløj i udenrigstrafik.

Baggrunden for, at Skatteministeriet anerkendte, at Cimber Air i de 4 nævnte regnskabsår opfyldte betingelsen om, at selskabet "hovedsageligt" fløj i udenrigstrafik, var, at ministeriet fortolkede EF-Domstolens dom således, at et luftfartsselskab skal flyve mere end 2/3 - beregnet på grundlag af alle relevante parametre - for at opfylde denne betingelse. Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fortolkning må anses for tiltrådt ved Vestre Landsrets dom.

Landsretten fastsatte erstatningens størrelse ud fra en samlet vurdering af de økonomiske oplysninger i sagen. De samlede oplysninger bestod af beskrivelser og analyser af markedsforhold og økonomisk teori - produceret af henholdsvis COWI A/S og Skatteministeriet. På baggrund heraf fandt landsretten, at "Skatteministeriet (havde) godtgjort, at selskabet som følge af karakteren af markeds- og konkurrenceforholdene i indenrigsflyvningen i et vist omfang har overvæltet de pågældende momsbeløb på billetpriserne, og at selskabet som følge heraf ikke har lidt et tab svarende til de samlede momsbetalinger". Landsretten fastslog således efter denne samlede vurdering af de økonomiske oplysninger, at Cimber Airs tab som følge af overvæltning var reduceret med ca. 33 pct.   

Landsrettens dom blev anket til Højesteret af begge parter, som gentog deres påstande og synspunkter fra landsretten.

I december 2005 fremsatte SAS i lyset af EF-Domstolens afgørelse  krav om godtgørelse af moms over for SKAT, hvilket krav SKAT afviste. SAS indbragte sagen for Landsskatteretten. SAS' krav vedrørte perioderne 1993-1994 og 1996-2005. Kravet blev påstået forrentet med sædvanlig procesrente tilbage fra tidspunkterne fra indbetalingen af momsen, idet det blev gjort gældende, at der var tale om et godtgørelseskrav efter momslovens § 45, stk. 3.

Efter anken af Cimber Air-sagen til Højesteret og indbringelsen af SAS-sagen for Landsskatteretten har Skatteministeriet, Cimber Air og SAS forhandlet om en samlet forligsmæssig løsning af de to sager.

Parterne er med forliget blevet enige om størrelsen af selskabernes endelige krav samt om forrentningen af disse. Forliget bygger på, at selskabernes krav reduceres med dels forældede krav (for SAS' vedkommende kravet for årene 1993 og 1994 samt et krav vedrørende andet halvår 2000), dels med en forudsat reduktion af virksomhedernes tab på 28 pct. som følge af overvæltning. Ministeriets accept af ændringen i betydningen af overvæltningen skal ses i lyset af den betydelige procesrisiko i relation til overvæltningsspørgmålet i begge sager og den bevismæssige usikkerhed om, hvad der er det korrekte niveau.

Da der er tale om samme markeder og samme periode, er der ud fra det forvaltningsretlige lighedsprincip - om at lige forhold skal behandles lige - taget udgangspunkt i den samme reduktion i tabet på grund af overvæltning i forhold til begge selskaber, ligesom begge selskabers krav anerkendes forrentet med sædvanlig procesrente tilbage fra indbetalingstidspunkterne tilbage til 1996. Da disse tidspunkter ikke uden betydeligt ressourceforbrug kunne fastlås af hverken selskaberne eller SKAT, tages der ved renteberegningen udgangspunkt medio i hvert af selskabernes regnskabsår, idet det desuden er lagt til grund, at leverancerne har været ligeligt fordelt henover hvert enkelt regnskabsår.

Det indgår endvidere i forliget, at Vestre Landsrets bedømmelse af, hvornår et luftfartsselskab "hovedsagelig" har fløjet i udenrigstrafik, står fast. SAS opfyldte kravet om en udenrigsandel på 2/3 i alle de omhandlede år. Cimber Air har udtrykkeligt forbeholdt sig adgang til at bestride Skatteministeriets fortolkning af denne betingelse med virkning for fremtiden.

Forliget er ikke ensbetydende med, at Skatteministeriet har anerkendt at have handlet ansvarspådragende over for selskaberne og derved har pådraget sig et erstatningsansvar over for disse. Den fortolkning af 6. momsdirektiv, som Skatteministeriet havde baseret sig på indtil EF-Domstolens dom, var aldrig tidligere blevet anfægtet, og under sagen for EF-Domstolen blev Skatteministeriets fortolkning også tiltrådt af både Kommissionen og generaladvokaten. Selv om det i lyset af EF-Domstolens dom må lægges til grund, at der var tale om en fejlagtig fortolkning, er det under disse omstændigheder Skatteministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en sådan tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten, som efter EF-Domstolens faste retspraksis er en betingelse for, at medlemsstaterne ifalder et erstatningsansvar som følge af en tilsidesættelse af EU-retten.

Selve den retlige karakter af selskabernes krav kvalificeres ikke endeligt som led i forliget. Forliget indgås imidlertid ud fra et ønske om en forligsmæssig løsning på sagerne efter en samlet bedømmelse af sagernes helt særlige faktiske og momsretlige omstændigheder og ud fra procesøkonomiske overvejelser.

For så vidt angår den momsmæssige behandling af luftfartsselskaberne i årene efter de år, som forliget vedrører, henvises til SKATs meddelelse af 21. december 2006 (SKM2006.795.SKAT). Endvidere henvises til lovforslag nr. L 27 af 11. oktober 2007 om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til mv.).