Dato for udgivelse
17 Sep 2007 10:21
SKM-nummer
SKM2007.617.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1701-0022
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Fastsættelse af afdrag, gæld, underholdsbidrag, boligydelse
Resumé
Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i § 5, stk. 1.
Reference(r)
Inddrivelsesbekendtgørelsen §§ 5, stk. 1 og 3, 12, stk. 2, 13, stk. 2, nr. 1
Redaktionelle noter

Dokumenttypen er efterfølgende ændret fra kendelse til afgørelse.

Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld vedrørende underholdsbidrag og boligydelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1945, har fire ikke hjemmeboende børn, hvoraf ét barn er under 18 år. Klageren bliver opkrævet 726 kr. i underholdsbidrag hvert halve år.

Klagerens restance vedrørende underholdsbidrag og boligydelse er den 30. april 2007 opgjort til henholdsvis 191.773,42 kr. og 1.728 kr.

Klageren fremsendte følgende opgørelse af sine månedlige indtægter og udgifter til skattecentret den 24. marts 2007:

Indtægter pr. måned

Grundbeløb

4.952,00

Invaliditetsbeløb

2.408,00

Erhvervsudygtighedsbeløb

3.325,00

Pensionstillæg til enlig

4.985,00

Varmetillæg

48,00

ATP bidrag

-81,00

SAP bidrag

-136,00

Skat

-3.901,00

Indtægter i alt

11.600,00

Faste udgifter pr. måned

Udgift til leje/andelsbolig:

Husleje

1.516,00

Fællesudgifter mv.

104,00

Evt. varme, el, gas og vand

1.019,00

Bidragspligt til børn og/eller tidl. ægtefælle

1.452,00

Samvær med ikke-hjemmeboende børn under 18 år

2.470,00

Lægeordineret medicin, behandling mv.

2.408,00

Afdrag på anden gæld:

Gæld til B (4.000 kr.) - Beløbet er anvendt til nye briller

500,00

Udgifter i alt

9.469,00

Ved brev af 4. april 2007 varslede skattecentret, at der pr. 1. juni 2007 ville blive fastsat et afdrag på klagerens gæld til 2.500 kr. pr. måned, hvis klageren ikke henvendte sig senest den 19. april 2007. Det månedlige afdrag var fastsat efter en betalingsevnevurdering, som var foretaget således:

Indtægter pr. måned

Indtægter pr. måned i alt

11.600,00

Faste udgifter pr. måned

Udgift til leje/andelsbolig

Nettohusleje (husleje fratrukket boligsikring/-ydelse)

1.516,00

Fællesudgifter mv.

104,00

Varme, el, gas og vand

1.019,00

Transport i forbindelse med samvær

220,00

Bidragspligt til børn og/eller tidligere ægtefælle

121,00

Samvær med ikke-hjemmeboende børn under 18 år

500,00

Lægeordineret medicin, behandling mv.

0,00

Afdrag på anden gæld

B - lån 4.000 kr.

500,00

Udgifter i alt

3.980,00

Betalingsevneberegning

Indtægter

11.600,00

Udgifter

3.980,00

Rådighedsbeløb

4.840,00

Børn

0,00

Månedligt afdrag

2.780,00

Klageren reagerede ikke på skattecentrets brev.

Skattecentret har ved afgørelse af 30. april 2007 fastsat et afdrag på klagerens gæld til 2.500 kr. pr. måned fra den 1. juni 2007. Skattecentret har ved afgørelsen lagt vægt på, at gælden, ved fastsættelse efter tabeltræk, ikke kan afdrages indenfor rimelig tid, at udgifter til licens, telefon, afdrag på privat gæld, familiebolig- og ulykkesforsikring skal afholdes af det fastsatte rådighedsbeløb, og at løbende bidragsforpligtelser kun kan medregnes, hvis de betales til tiden.

Ved e-mail af 3. juni 2007 til skattecentret har klageren anført, at skattecentret uden varsel har hævet 2.500 kr. på hans bankkonto den 1. juni 2007. Klageren har herefter kun 3.200 kr. til rådighed pr. måned, hvilket betyder, at han må gå fra hus og hjem.

Skattecentret har ved brev af 6. juni 2007 til klageren vedlagt skattecentrets afgørelse, der blev fremsendt til klageren den 30. april 2007, og henvist til klagevejledningen i afgørelsen. Skattecentret har endvidere anført i brevet, at invaliditetstillæg indgår i beregningen af nettoindkomsten, jf. § 13, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ved e-mail af 6. juni 2007 til skattecentret har klageren anført, at invaliditetsbeløbet ifølge en Højesterets dom (UfR 1998, side 45) ikke må medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen. Invaliditetsbeløbet skal ifølge dommen anvendes til de ekstra udgifter, som klageren har til medicin og behandlinger i forbindelse med sygdom. Klageren har endvidere anført, at skattecentret ikke har fremsendt indsigelser mod klagerens budget. Klageren hørte først fra skattecentret den 25. maj 2007, hvor han fik en opkrævning på betaling af 6 måneders børnebidrag, selvom han har en aftale om, at han betaler børnebidrag hver måned. Endvidere har klageren oplyst, at han er i Tyrkiet for at gennemgå nogle specielle behandlinger for slidgigt, og at han ikke ved hvornår, han kommer hjem, da han ikke kan betale for behandlingerne.

Klageren har ved e-mail af 26. juni 2007 klaget over det fastsatte afdrag på gælden.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt det fastsatte afdrag på gælden med 2.500 kr.

Invaliditetsbeløbet skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten, jf. Konkursrådets betænkning om gældssanering, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

(...)

at det må antages, at ydelserne ydes som kompensation for manglende mulighed for erhvervsmæssig indtjening. Ydelserne bør derfor medtages ved beregningen af skyldnerens indtægter. Dette indebærer en ændring i forhold til den retstilstand, der følger af Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 45, hvorefter invaliditetstillægges kunne holdes ude af gældssaneringsbudgettet.

Ved e-mail af 6. juli 2007 til klageren har skattecentret anført, at klagerens udgifter til behandling i udlandet ikke kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen, jf. §§ 18 og 19, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det fastsatte afdrag på gæld nedsættes.

Klageren lider af slidgigt. Den receptpligtige medicin, som klageren tidligere har fået, og som nu er ulovlig i Danmark, har ikke hjulpet på hans sygdom. Derimod har alternativ medicin såsom ingefær, omega 3, hvidløgspiller, Q10 og silica samt alternative behandlinger hjulpet klageren meget. Udgifterne til alternativt medicin, creme for hudkræft og alternative behandlinger i Danmark og i udlandet bør således medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Klageren har indtil nu ikke været indlagt, opereret eller fået samfundsmæssige dyre behandlinger for sin sygdom. Hans læge roser ham for hans gåpåmod, der vil spare samfundet for milliarder, hvis der var flere af hans slags.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Da klageren siden 1. juli 1995 har været tilmeldt sin nuværende adresse, lægger Landsskatteretten til grund, at skattecentrets brev af 4. april 2007 og skattecentrets afgørelse af 30. april 2007 er kommet frem til klageren. Det er således blevet meddelt klageren, at afdraget på gælden ville udgøre 2.500 kr. fra den 1. juni 2007.

Efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) kan afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden, fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter en i bestemmelsen opført tabel.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. punktum, at skyldneren normalt anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1. Efter § 5, stk. 3, 3. punktum, kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1, skal indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Det invaliditetsbeløb på 2.408 kr., som klageren hver måned får udbetalt sammen med sin pension, må antages at skulle dække de ekstra udgifter, som klageren har til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet er dermed ikke ydet som kompensation for en ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Klagerens nettopension pr. måned kan herefter opgøres til 11.600 kr., svarende til en årlig nettopension på 139.200 kr. Da klageren ikke har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, medføre, at der skulle betales et afdrag med 1.200 kr. pr. måned.

For så vidt angår afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering fremgår følgende af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2:

"Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 14,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 17,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 18,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19,

7) et rådighedsbeløb, jf. § 20,

8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21, og

9) ydelser på anden gæld, jf. § 22."

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 3, jf. § 16, kan rimelige udgifter til samvær med ikke hjemmeboende børn under 18 år fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Rimelige udgifter til samvær må blandt andet antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 20, og SKM2006.756.SKAT, fastsatte rådighedsbeløb på 4.840 kr. pr. måned. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattecentrets skønsmæssige fastsatte samkvemsudgifter på 720 kr. pr. måned. 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 5, jf. § 18, at nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handikap medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Da klageren modtager invaliditetsbeløb, er der en formodning for, at han har udgifter som omhandlet i bekendtgørelsens § 18. Da klageren ikke har dokumenteret disse udgifter, ansættes der skønsmæssigt et beløb på 1.000 kr., der skal medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Klagerens betalingsevne kan herefter opgøres til 1.780 kr. pr. måned.

Det fremgår af skattecentrets afgørelse, at klagerens afdrag er fastsat efter en betalingsevnevurdering, fordi et afdrag fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1, ikke ville sikre en afvikling af gælden inden for rimelig tid.

Efter § 5, stk. 3, 2. punktum, kan en afdragsordning fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse, bl.a. hvis dens størrelse tilsiger det. Efter § 5, stk. 3, 4. punktum, kan restanceinddrivelsesmyndigheden endvidere tiltræde et forslag til afvikling af gælden, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Landsskatteretten antager på den baggrund modsætningsvis, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for dennes afvikling.

Klageren er derfor berettiget til at få fastsat det månedlige afdrag efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. På det tidspunkt, da skattecentret traf afgørelse, svarer det til et månedligt afdrag på 1.200 kr.

Det påklagede afdrag nedsættes derfor til 1.200 kr.