Det er told- og skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

1. Told- og skatteforvaltningen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
2. Anmodninger om bindende svar som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for rådet.

2.1 Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf.  § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En sag om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en sag om en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse[2].

Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[3].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

1. En sag, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold, skal forelægges for rådet.
2. Sager, der vil påvirke en eksisterende praksis, skal forelægges for rådet.
3. Sager, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område, forelægger told- og skatteforvaltningen for rådet.

2.2. Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om[4].

Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[5].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

1. Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for rådet til afgørelse.
2. Det vil typisk være relevant at forelægge sager for Skatterådet, hvis sagen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og sagen i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i rådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.
3. Hvorvidt en sag skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning. Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl.

2.3. Fortolkning af ny lovgivning, jf. § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af told- og skatteforvaltningen[6].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om:

1. Sager vedrørende ny lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning til fortolkningstvivl, skal forelægges for rådet.
2. Sager, der vedrører ny lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete sag klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder uden- eller indenfor en bestemmelse.
3. Ny lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for rådet, medmindre den konkrete sag indeholder tvivlsspørgsmål.
4. At Skatterådet ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode skal medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af told- og skatteforvaltningen. Det vil typisk være relevant umiddelbart efter vedtagelsen af loven fx i forbindelse med den første ligningsperiode. Rådet og told- og skatteforvaltningen aftaler løbende om, der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af forvaltningen.
5. Forvaltningen vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

2.4. EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. § 21, stk. 4, nr. 4

Sager, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. Et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges rådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
2. Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan told- og skatteforvaltningen dog træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.
3. Sager, hvor rådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige kan forvaltningen træffe afgørelse i sagen.
4. Sager, hvor der verserer tilsvarende sager for domstolene eller EF-domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for rådet.
5. Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som sager om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for rådet.
6. Finder told- og skatteforvaltningen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonformfortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges rådet.

2.5. Sager af større offentlig interesse, jf. § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller at der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet[7].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. Sager, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for rådet.
2. Kontroversielle sager af politisk interesse, skal forelægges rådet, fx sager, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

[2] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.
[3] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.
[4] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.
[5] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.
[6] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.
[7] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.